MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 434: Afrapportering fra INC 2 om kviksølvkonventionen, fra miljøministeren

Resultat af INC 2 (Intergovernmental Negotiating Committee) om kviksølvkonventionafholdt den 24.-28. januar 2011 i Chiba, Japan.BaggrundUNEP Governing Council (GC) vedtog på sit 25. møde i Nairobi i februar2009 at nedsætte en forhandlingskomité (INC), der skal forhandle en globalkviksølvkonvention. Forhandlingerne skal efter planen afsluttes i 2013. Detafholdte møde i Japan var det andet af i alt 5 planlagte forhandlingsmøder.Danmark modtog en anerkendelse for at have bidraget finansielt til INCprocessen bl.a. til udarbejdelse af en faglig rapport og til dækning af u-landsdeltagelse.Overordnede resultaterForhandlingerne på INC2 tog udgangspunkt i et af UNEP udarbejdet ”DraftElements Paper”, som skitserede et udkast til en konventionstekst. Hele”Elements Paper” blev gennemgået og delegationerne udtrykte deresholdning til forslaget og fremsatte ændringsforslag.På den baggrund blev resultatet fra konferencen, at sekretariatet er blevetbedt om at udarbejde en revideret tekst til konvention, hvoraf de forskelligedelegationers fremførte forslag fremgår. Dette udkast skal danne baggrundfor detaljerede forhandlinger på de næste 3 forhandlingsmøder. Ligeledesblev det besluttet, at underskriften af konventionen vil finde sted i Japan i2013.Kort gennemgang af forhandlingerneNedenfor følger en kort gennemgang af de vigtigste enkelte elementer, derblev gennemgået på INC2.Reduktion af udbud af kviksølv på markedet (forsyning og handel).Markedet forsynes med kviksølv fra både primær minidrift, biprodukt vedminidrift, restprodukt fra chlor-alkali anlæg samt genanvendelse /genindvinding af kviksølv fra f.eks. artikler.Flere delegationer talte for et forbud mod primær minedrift; i det mindste, atder bør indføres et eksportforbud for nyudvunden kviksølv fra minedrift.Aktive kviksølvminer eksisterer i dag kun i Kina og i Kirgisistan. Denkirgisiske mine forventes at blive lukket inden for en overskuelig tid,sandsynligvis med finansiel støtte fra forskellige lande, mens Kina gjorde det

klart, at de ikke har planer om at lukke deres miner. Kina fremførte, at demener, at det er efterspørgslen, der skal bestemme deres produktion.I forhold til handel med kviksølv og kviksølvforbindelser blev særligt handelmed lande, der ikke er parter til konventionen, diskuteret. Der er ikkeenighed på dette punkt. Nogle, herunder EU, ønsker forbud mod handel medikke-parter, mens andre alene ønsker at begrænse handlen, med krav omindhentning af samtykke fra importlandet og specifikation af, hvordan oghvad importeret kviksølv skal anvendes til. Rotterdamkonventionensmekanisme for forudgående informeret samtykke, eller en lignendemekanisme med et licenssystem, blev af flere nævnt som en god mulighedfor kunne kontrollere handlen med kviksølv.Opbevaring af kviksølvholdigt affald.Et af de vigtige områder vil blive opbevaring af kviksølv, både midlertidigog varig oplagring, og spørgsmålet om, hvordan kviksølv skal opbevares,enten som metallisk kviksølv eller stabiliseret. De første diskussioner blevført i en arbejdsgruppe, som konkluderede, at metallisk kviksølv skalkarakteriseres som affald, med mindre det kan vises, at der er en specielanvendelse for det. Ligeledes blev vigtigheden af overensstemmelse mellemden kommende kviksølvkonvention og den eksisterende Basel-konventionom affald fremhævet af mange.Forurenede områderDer var kun en sporadisk diskussion af problemerne omkring forurenedegrunde, og der blev ikke konkluderet noget på dette møde.Anvendelsen af kviksølv i produkter og processerBegrænsning i anvendelse af kviksølv i produkter blev diskuteret ud fra toforskellige tilgange, en positivliste (en liste over forbudte produkter) kontraen negativliste (et generelt forbud med undtagelser; et forbud, der minder omden danske bekendtgørelse). Der var meget divergerende holdninger til dette.De sydamerikanske lande fremsatte et forslag om en form for kombination afde to typer af tilgang.Tilsvarende blev en positiv- og en negativliste diskuteret mht. anvendelsenaf kviksølv i processer. Der er dog kun få processer, der anvender kviksølv,hvoraf de vigtigste er i chlor-alkali anlæg og VCM (vinylchlorid-produktion). I dag er det kun Kina, som anvender kviksølv i VCMproduktionen, mens flere lande fortsat anvender kviksølv i chlor-alkalianlæg. Kina modsatte sig bindende regulering af VCM produktionen, mensder viste sig villighed fra flere parter til at arbejde mod et forbud i chlor-alkali anlæg; flere mente at 2020 ville være et passende tidspunkt. Derudovervar der flere delegationer, som mente, at listen over processer burde udvides,og som minimum inkludere yderligere processer, hvor kviksølv anvendessom katalysator.

EmissionerBegrænsningen af emissioner til luften fra f.eks. kulkraftværker var på INC2et af de helt store diskussionspunkter. Det skyldes dels, at det er denvæsentligste kilde til udslip af kviksølv til miljøet og dels, at det har særdelesstor økonomisk betydning.Flere delegationer fremhævede at anvendelsen BAT (Best AvailableTechnique) skulle gøres obligatorisk både for nye anlæg og på sigt foreksisterende. Ligeledes talte flere delegationer for krav om fastsættelsen afnationale mål for reduktioner i forhold til de lande, som har de størsteemissioner. Modsat var der andre delegationer, som modsatte sig allebindende tiltag og fremhævede deres afhængighed af netop kulfyredekraftværker. Det var nogenlunde enighed om hvilke kilder, der skulleomfattes af konventionen for så vidt angår regulering/tiltag overforemissioner. Der forventes intensive forhandlinger på dette område på dekommende forhandlingsmøder.Andre elementerDer blev lagt op til, at der ikke skulle ske detaljerede drøftelser omfinansiering på INC2, men at de enkelte delegationer kunne fremkommemed deres synspunkter. EU redegjorde for deres præference for at støtte tilu-landes implementering skulle ske gennem den Globale Miljøfacilitet(GEF), som også er finansieringsmekanisme for andre globale konventioner.Det samme gælder Schweiz og Norge, mens udviklingslandene ogisær BRIK landene argumenterede for en fond i stil med den, der findesunder Montreal Protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (MLFmodel). USA og enkelte andre lande argumenterede for opstilling af kriterierfor en kommende finansieringsmekanisme, samt en udvidelse af donor baseni forhold til, hvad der typisk er tilfældet i dag. Flere fremhævede vigtighedenaf industriers involvering. Koblingen mellem overholdelse af konventionen(compliance) og finansiering blev fremhævet af donorlandene. Somopfølgning på INC2 er UNEP sekretariatet blevet bedt om at analysereoptioner for en finansiel mekanisme (eller mekanismer) baseret på en”brutto-liste” over delegationernes synspunkter.I forhold til emnerne overholdelsesmekanisme, rapporteringsforpligtelser,informationsudveksling, vurdering af effektiviteten af konventionen medmere, blev de ikke diskuteret, men landene fremførte deres overordnedeholdninger i plenum.Opfølgning fra sekretariatetPå baggrund af de givne statements og forhandlingerne på mødet ersekretariatet blevet bedt om at lave et revideret udkast til enkonventionstekst, som præsenterer delegationernes forskellige holdninger tilde enkelte elementer. Dette reviderede udkast skal være udgangspunkt for de