Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 422
Offentligt
J.nr. 001-03537Den
Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålBØ, BÅ og CA stillet af Folketingets Miljø- ogPlanlægningsudvalgSpørgsmål BØ:Hvad vil ministeren gøre ved, at der nu viser sig en voldsomstigning af rester fra det mest almindelige sprøjtemiddel,roundup, i vores drikkevand, og vil ministeren oplyse, hvornårder foreligger resultater?Spørgsmål BÅ:Ministeren melder om flere undersøgelser hos danskevandværker, men hvordan hænger det sammen med, atMiljøministeriet selv har halveret overvågningen af voresgrundvand og reduceret antallet af stoffer, der kontrolleres for?Spørgsmål CA:Vil ministeren redegøre for oplysningerne i pressen som omtalti bl.a. Ingeniøren den 25. januar 2011 om, at Miljøstyrelsen iårevis har kendt til RoundUp i grundvandet og dermed kunnehave sikret danskernes drikkevand mod giftrester for lang tidsiden?
Svar:Tak for, at jeg her kan redegøre for den nyeovervågningsrapport. Jeg har allerede svaret på en del afjeres spørgsmål på skrift, og jeg vil nu redegøre for de 3spørgsmål til dette samråd under et.
Jeg må starte med at slå fast, at der ikke er fund afglyphosat – som er aktivstoffet i Roundup - idrikkevandsboringerne i 2009. Og tidligere har der kunværet meget få fund i drikkevandsboringer. Alligevelhar vi nu foreslået, at glyphosat fremover medtages ivandværkernes boringskontrolanalyser – for at være påden sikre side.
I grundvandsovervågningen er der jo desværre sidensidste år sket en stigning, så der konstateres 9 fund overgrænseværdien – så der nu totalt er 18 fund ud af deover 8400 analyser fra godt 1350 boringer i grundvands-overvågningen, der er foretaget de sidste 13 år.
2
Jeg har som bekendt bedt Miljøstyrelsen ogNaturstyrelsen om at foretage en undersøgelse, der kanfastslå årsagen til fundene af glyphosat og detsnedbrydningsprodukt AMPA i grundvandet.
Denne undersøgelse forventes at være færdig førsommerferien.
Når årsagen til fund af glyphosat i grundvandet eridentificeret, vil jeg bede Miljøstyrelsen se på, om der erbehov for at foretage ændringer i godkendelsen.
Jeg har sendt et notat om udviklingen i vurderingen afglyphosat til jer, hvoraf det fremgår, at selvom glyphosatblev fundet i drænvand, så konkluderede Miljøstyrelsenefter en national eksperthøring, at der ikke var risiko fornedsivning til grundvandet i koncentrationer overgrænseværdien og dermed heller ikke i drikkevandet.
Miljøstyrelsen lavede i 2000, i 2003-4 og igen i 2009grundige vurderinger af glyphosat under godkendelses-
3
ordningen. Vurderingerne var blandt andet understøttetaf resultater opnået i Varslingssystemet for udvaskningaf pesticider til grundvand. Der er ligeledes udarbejdeten meget grundig vurdering af glyphosat i forbindelsemed optagelsen af stoffet på listen over godkendteaktivstoffer i EU.
Miljøstyrelsen har på den baggrund vurderet, at der ikkeer grundlag for at indføre forbud eller restriktioner modde godkendte anvendelser af glyphosat.
Fundene af glyphosat i grundvandet kan skyldesnedsivning fra gamle vaskepladser, hvor sprøjteudstyr erpåfyldt og vasket og ved sprøjtning for tæt på boringer.Regeringen har derfor i 2009 gennemført nye, skrapperegler for vaskepladser, ligesom jeg i dag fremsætterforslag om indførelse af dyrknings- og sprøjtefri zonerpå 25 meters afstand til drikkevandsboringer.
4
Samlet set er der en række tiltag, som skal medvirke tilat beskytte grundvandet bedre – men før vi griber indoverfor enkeltstoffer, skal grundlaget være på plads.
Jeg vil gerne understrege, at regeringen fortsat ønsker, atdrikkevandet skal komme fra grundvandet i Danmark.Regeringen har derfor fokus på at beskytte drikke- oggrundvandet i Danmark.
Det sker 1) dels ved at beskytte drikke- og grundvandetmod forurening og 2) dels ved at overvåge grundvandetog analysere kvaliteten af drikkevandet.
Grundvandet beskyttes f.eks. ved, at Miljøstyrelsen ikkegiver godkendelse til pesticider, der har en risiko for attrænge ned i grundvandet.
Regeringen finder det afgørende, at der er god viden omudviklingen i natur- og miljøtilstanden. Dette afspejles idet nye overvågningsprogram for perioden 2011-15,hvor regeringen viderefører den økonomiske ramme fra
5
det foregående overvågningsprogram på 258 mio. kr. i2011.
Overvågningsprogrammet er revideret løbende i forholdtil de aktuelle behov. Nye overvågningsbehov og -forpligtelser kan resultere i omprioriteringer mellemovervågningsområderne. Det er samtidig med til at sikre,at overvågningsprogrammet er omkostningseffektivt, såvi får mest overvågning for pengene. Det kan bl.a. skeved, at overvågningsaktiviteter, der ikke længere erbehov for, sløjfes, eller at frekvenserne for prøvetagningændres, når der er gået en vis tid, fordi der nu er etgrundlæggende billede af, hvordan tilstanden ser ud.
Halveringen for budgettet for overvågningen afgrundvand afspejler netop prioriteringer ogomkostningseffektivitet.
Jeg har tidligere i spørgsmål fra udvalget (helt konkret ispørgsmål 882 alm. del og S 869) redegjort for
6
ændringerne i grundvandsovervågningen i forbindelsemed programrevisionerne.
I perioden 2001-2011 er der gennemført 3 revisioner afovervågningsprogrammet, hvilket indebærer mangeforskellige ændringer.
I 2001 var ca. 1260 målestationer, mens der i det nyeovervågningsprogram vil være ca. 1280 målestationer.
Antal overvågede pesticider er reduceret fra 45 til 31stoffer. Det dækker bl.a. over, at 30 pesticider tages udaf overvågningen i henholdsvis 2004 og 2007, bl.a. fordide ikke findes over grænseværdierne for drikkevand,mens 9 nye pesticider indgår. Ved ikke mere at overvågedisse 30 pesticider, som f.x. ikke findes overgrænseværdierne, spares der ca. 20.000 analyser årligt.
Det er vurderet forsvarligt at tage de 30 stoffer ud afprogrammet, fordi 24 af stofferne, der er udgået afprogrammet i perioden 2001 til 2009, ikke er fundet
7
over grænseværdien for enkeltstoffer på 0,1 �g/l i deopgivne analyseperioder. De øvrige stoffer er kun fundetenkelte gange over grænseværdien. Dette gør ikkeovervågningen dårligere, men mere målrettet.
Derudover er der mindre ændringer i programmet i form af nyeaktiviteter og udgåede aktiviteter, som reflekterer de løbendetilpasninger til de aktuelle overvågningsbehov.
Det har derfor været muligt at effektivisere ogomprioritere grundvandsovervågningen betydeligt,således at overvågningen af grundvandet fortsatunderstøtter de aktuelle overvågningsbehov.
Listen over pesticider, det er obligatorisk at analysere,for ved vandværkernes boringskontrol er baseret på bl.a.resultaterne fra grundvandsovervågningen.Spørgsmålet er nu, om overvågningen af pesticider igrundvandet fortsat giver de informationer, der ernødvendige for, at vandværkernes boringskontrol eropdateret med hensyn til pesticider?
8
Her kan jeg oplyse, at netop strategien forovervågningen af pesticider i grundvandet i 2004 blevændret, således at grundlaget for udvælgelse af stoffer tilboringskontrollen blev styrket. Overvågningen afpesticider i grundvand blevet særligt målrettet modanalyser af pesticider i ungt grundvand, hvor pesticiderog nedbrydningsprodukter registreres først.
Samtidig blev stoffer, der tidligere var analyseret for,men ikke fundet i en årrække, som nævnt, taget ud afprogrammet, ligesom der er tilføjet stoffer, hvor der varen klar forventning om at kunne finde dem på grund affortidens synder, også selv om de efterfølgende er blevetforbudt i Danmark.
I udkastet til det nye overvågningsprogram for perioden2011-15, som netop har været i høring, planlæggesovervågningen af grundvandet udvidet med 7 nyestoffer. Disse 7 stoffer er udvalgt af GEUS efter fund iVarslingssystemet.
9
Samlet set betyder denne målretning af overvågningmod det unge grundvand og mod stoffer, som der enforventning om at finde, at vi fremover hurtigere vilopdage om grundvandet er truet af pesticider, og dermedhurtigere kan reagere i forhold til kravene tilvandværkernes boringskontrol.
Det er vigtigt for regeringen at beskytte voresdrikkevandsressource. Beskyttelsen af grundvandet ogden løbende kvalitetssikring af drikkevandet gør, at vitrygt kan drikke vandet fra vandhanerne i Danmark.Overvågningen af grundvandet udvikles løbende med deaktuelle behov for viden.
Jeg synes derfor, at det er en succeshistorie, at detigennem løbende revisioner af overvågningsprogrammetmed fokus på tilpasninger til de aktuelleovervågningsbehov har været muligt at effektivisere ogomprioritere overvågningen så meget, at vi fortsat har ensolid overvågning af vores grundvand.
10
11
