Skattemææssig værrdiansætteelse af vanndselskab – hårdknudeber

DANVA og FVD undrer sig over, at Skattemin

a

nisteriet på trods af dialog med rele

t

evante aktører og dis-

ses konkre forslag ti modeller – ikke kan p

ete

il

pege på en model, der honorerer de politiske signaler ved

m

h

e

s

vedtagelse af skattep

en

pligten for vandselskab

berne. Vi er tilsyneladen tilbage v

t

nde

ved udgangspunktet

fra sommeren 2010; en pixi-vejled

n

dning basere på foruds

et

sætninger, der ikke afsp

d

pejler vands

sektorens

kendetegn og ikke virk

keliggør politikernes øn

nske. Dette finder vi utilfredsstillen

f

nde og opfordrer derfor

r

til, at politik

kerne løser hårdknuden Sidst i bre

n.

revet er der nogle tanke om mulige løsninger. Skattemi-

er

e

.

nisteren vil i øvrigt bliv anmodet om et mød e desangåe

l

ve

t

ende.

Baggrund

Som følge a Vandreform (lov nr. 460/2009 og lov nr. 469/afmeng/2009) er vanndselskabern – uanset ejerform –neeblevet skatteobjekter. Der blev givet flere politisk signaler i forbindelse med lovenes vedtagelse; dels i lov-kefmsbemærkninggerne dels i form af minissterbesvarels under udserdvalgsbehanddlingen. På e møde mellem bran-etchen og deppartementschefen i Skattteministeriet, 01.07.2010 blev det me,0,eddelt, at de ikke var ænerndret pådisse signaller.DANVA anbbefalede en aarbejdsgrupp under Miljjøministeriet i 2009, at SKpeKAT blev invviteret til at deeltage i ar-bejdet med udarbejdelse af et pris- og levetidsken-katalog, som i dag indgår i prismyndigmrghe-dens/Forsynningssekretaariatets værdisætning af vvandselskabberne. Resulttatet blev, at SKAT deltog som ob-gservatører. Det var først 03.06.2010, at foreningeterne blev infformeret om den konkrete model, som SKAT ag-emtede at brug til at fastsæ den skageætteattemæssige værdi, som bl.a. er afgøeørende for afsfskrivningsmuuligheder ogskattebetalingen. Reakttionen på infoormationsmøødet 03.06.20 fra vandsektoren og revisionsbra010anchen varen stærk unndren – såve i forhold til den hidtil maelanglende diaalog om modellen som i rerelation til de opstilledeforudsætninnger for dennne.Vi påskønne at der, me afsæt i de omtalte mø med deper,edetødepartementschefen, har vææret to dialoogmødermellem SKA revisorbrAT,ranchen (FSR og vandseR)ektoren. På det første mødøde, 15.09.22010 præsennterede FSRen alternativ model, som revisorerne mente kunn honorere de politiske signaler. Vavmeneandsektoren tilbød at villetefinansiere e ”tryk-prøvnenning” af modellen, såfrem at SKAT ville tilkendegmtvgive, at de kuunne tilslutte sig model-lens principper. Efter 2½ måned meddelte SKAT telefonisk, at de fastholdt den oprind½Tadelige model (DCF-model) – me de ville geenerne drøfte evt. justering af delelemeeenter, hvilket blev gjort 177.12.2010. I forbindelsefmed mødet 17.12.2010 blev SKAT præsenteret for et notat dateret 24.11pd1.2010 fra Errhvervs- og Selskabssty-Srelsen. Nota omhandlede den regatetgnskabsmæsssige behanddling af vandsselskabernes pligter i henhold tilsÅrsregnskabsloven, og bl.a. afkastkravet var behhandlet inten Afkastkranst.avet har en ddirekte betydning forværdisætninngen af en virksomhed. Erhvervs- og SelskabsstyEgyrelsen tilkenndegav i notaatet, at der var argumen--

deveteder, der forrsyninger und hvile-i-sigderg-selv, være nær nulter for at lad afkastkrav for monopolvirksomhedanne virksoprocent. De skal bl.a. ses i sammenhæng med at risikotilletted,lægget reelt er nul for sådomheder.Vi opfordred inderligt SdeSKAT til at tæænke nøje ov notatet og uddybningerne fremfør af FSR på mødet. For-vergrteningerne mmeddelte sammtidigt SKAT at SKAT i jjanuar 2011 kunne meddT,dele hvilke ju steringer i DCF-modellen, d fandt det interessant at arbejde viddeadere med. Vaandsektoren tilbød at ville – såfremt det bevægeredsig tilstrækkkeligt langt m sektorens interessere – sikre, at der blev lavet en ”trykprømoderrøvning” blan med-ndtlemmer. SKKAT konkludeerede dog på mødet, at d ikke ville justere afkastkravet i den grad, som sektorenådensønskede.

Uløste prob

blemer

Det er vansskeligt for os at forstå, at embedsværk ikke skal sandsynliggeketgøre overfor s minister og forligs-sinokredsen, at deres måde at udmønte lovningen p giver det af politikerne ønskede resepåasultat. Se evt bilaget,t.hvor der er en oplistning af centrale politiske udmgmeldinger.”Bevisbyrde er faktisk vendt om. Vandsektoren skal sandsynliggøre, at den anviste model ikke kan honore-en”Vnte-re de politis udmeldinger. Dette ha branchen gjort i forhold til den oprindelige mod og dens foskeardelorudsæt-,ninger. Vi finnder det dog stærkt utilfredsstillende, at andre en SKAT skal finansiere sgndsådanne konnsekvensbe-regninger – og dette evt i flere omgange.t.SKATs brug af Selskabsgsskattelovens § 5D er tilssyneladende meget omtvevistet blandt sskatteretsekssperter. Så-vel ordlyden som lovbemnmærkninger til § 5D syne at lægge op til, at det er handelsvæesoeærdien for de enkelte ak-etiver, der sk lægges til grund ved fakalastlæggelse n af de skatttemæssige inndgangsværd for driftsrdiersmidlerne.Der står således i lovbemærkningerne, at selskaaber skal stilles som om, de har erhveervet aktivern på sæd-neågenatning. SKAT udgangspuTsunkt er, at de fokusereservanlige handelsvilkår på tidspunktet for overgang til beskapå selskabe som én saetamlede enhedd.Det relevante for vandseektoren og foorbrugerne e at man ha en værdisæer,arætning, som muliggør, at selskabettkan gå ud o genanskaf det samm anlæg – sogffemesåfremt at de måtte være nødvendigt Der er dog flere skoleretet.ginden for væærdisætning – og POLKAA-værdierne ffastlagt til br for Forsyningssekretarugariatet er neto udtrykopfor, at man har forsøgt a finde et koatompromis.SKAT har tilkendegivet en uvilje i relation til at ta afsæt i værdier, som en anden ofageffentlig instan benytter,nsnemlig POLsyneladende at den skattemæssige værdisætnin skal væreLKA-værdier. Betragtning bag er tils.gene,ngebaseret på d fremtidig indkomst. Vi har indtil videre ikke kunnet finde et sted, hvo dette er fasdengekorstslået.

Tanker om mulige løsn

ninger

Som vi forst det, har StårSKAT allered i første hadealvdel af 2010 haft deres oprindelige m0model til ”goddkendelse” iSkatterådet Dette opfat vi som væt.tterærende en bbarriere for, at SKAT har kunnet være specielt konaenstruktiv,fleksibel og åben i proceessen med FSR og vand sektoren i anFnden halvår af 2010.a

Vi finder det altafgørend at Skattemtde,ministeriet veedstår sig sin centrale rolle i forbindenelse med virkeliggørelsenaf de politiske signaler. Såfremt at embedsmændedene vurdere at der ikk er overenser,kesstemmelse mellem sig-nalerne og llovgivningen – så er det efter vores onopfattelse deres opgave at synliggøre dette.aeDet kan ogs overvejes, om der kan ske en ændsåndring af eksissterende, ommtvistede forttolkninger og praksis i etgsådant omfaang, at SKAT mener, at de kan medvTdvirke til at virkkeliggøre de politiske ønssker.rudsætninge ikke skalEt yderligere alternativ e at almene vand- og sper,epildevandsfoorsyninger unnder visse forervære skatteepligtige. Det var tilfæld før Vandrttedetreformen og vil afspejle, at der fortsat er tale om en sektor,ateder er baseret på et hvile-i-sig-selv-pprincip. I 200 argumente08erede vi i øvrigt for, at sååfremt at vandselskaber-nes skulle vn.være skatteoobjekter – så skulle de hååndteres som almene foremeninger o.lign – men det var SKATtikke lydhør overfor.skaberne lige nu er i gan med deres selvangivelser for 2010 og der ikke er nogen sæengs0,eærlig vej-Da vandselsledning fra SSKAT til vandselskaberne, har DANV og FVD valgt at anbefVAfale sine meddlemmer at tage afsæt itPOLKA-værdierne. Såfrremt at anvendelsen af PPOLKA giver SKAT anledning til at reaagere, må de vurderes,etrenøvesager.hvorvidt der skal køres e række prøMed venlig hilsen

BILAG

BESKATNING AF VAN

NDSELSKAB

BER – POLIT

TISKE SIGNALER

-Hvile-i-sig-selv pprincippet gæælder fortsat – selv om der er indført prisloftsreguulering, se Vaandforsy-ninggsloven og BBetalingsreglerne for spilddevandsforsyyningsselskaaber. Dermed er det ikke muligt overdlænngere periode at optjene et overskud i selskabern Eventuelle ekstraordiinære effektiviserings-erdne.gevvinster er via prisloftsreguuleringen bunndet til anvenndelse til net de formå man politis har øn-topål,skske at sektorens midler ska gå til.et,alDer er ikke indreregnet plads til forrentning af egenkapgpitalen i prislooftet, jf. Bek. 143/2010, så der er ik-.ske llagt op til, at der skal være et investe ringsincitament for ejernee.