Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 415
Offentligt
Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2)i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg
- Renere luft i byerne
MiljøstyrelsenFebruar 2011
1
Indholdsfortegnelse1. Forord ........................................................................................................................................... 32. Sammenfatning............................................................................................................................. 43. Indledning ..................................................................................................................................... 54. Ansvarlige myndigheder ............................................................................................................... 55. Generelle oplysninger om NO2-forureningen ................................................................................ 66. Forureningens oprindelse og de væsentligste kilder .................................................................. 107. Analyse af situationen................................................................................................................. 118. Foranstaltninger eller projekter til forbedring af luftkvaliteten iværksat før luftkvalitetsdirektivetsikrafttræden i juni 2008 ................................................................................................................... 159. Foranstaltninger eller projekter til forbedring af luftkvaliteten iværksat efter luftkvalitetsdirektivetsikrafttræden i juni 2008 ................................................................................................................... 1610. Yderligere tiltag til reduktion af NOx– som ikke indgår direkte i reduktionsberegningen.......... 1911. Foranstaltninger eller projekter, som er planlagt eller som skal gennemføres på lang sigt ...... 2012. Referencer ................................................................................................................................ 20
2
1. ForordForurenet luft er sundhedsskadelig og har negative konsekvenser ikke alene for mennesker, menogså for jordbund, vandområder, planter og dyr.Luftkvalitetsplanen for kvælstofdioxid (NO2) er forankret i regeringens luftstrategi ”Ren luft til alle”fra juni 2008. Der er i strategien fra 2008 opstillet fem indsatsområder: Renere luft i byerne, renereluft fra skibsfart, renere brændefyring, tværgående miljøteknologisk indsats og en internationalindsats. Denne luftkvalitetsplan udspringer af indsatsområdet renere luft i byerne.Formålet med luftkvalitetsplanen er at skitsere, hvordan vi i Danmark får nedbragt NO2-forureningen, så EU's grænseværdi kan overholdes senest i 2015. Grænseværdien for NO2trådte ikraft 1. januar 2010, og der kan iagttages overskridelser i Danmarks tre største byer. Det er dogmuligt at få udsættelse for overholdelse af grænseværdien i op til 5 år. Denne mulighed agterDanmark på linje en række øvrige EU lande at benytte sig af.Planen redegør for:•hvorfor problemet er opstået,•de tiltag, der er iværksat frem til vedtagelse af det reviderede luftkvalitetsdirektiv i 2008,•planlagte tiltag, der efterfølgende er iværksat bl.a. med henblik på at sikre, atgrænseværdien overholdes senest i 2015.Det er en forudsætning for udsættelse for overholdelse af grænseværdien for NO2fra 2010 til2015, at der er udarbejdet en luftkvalitetsplan, der viser, at grænseværdien overholdes i 2015.Luftkvalitetsplanen er udarbejdet af Miljøstyrelsen og følger de anvisninger med hensyn til form ogindhold, der er beskrevet i EU's Luftkvalitetsdirektiv.
3
2. SammenfatningGrænseværdien for kvælstofdioxid, NO2, træder i kraft i 2010. På baggrund af målingerne i 2009forventes det, at den vil blive overskredet langs stærkt trafikerede gader i København, Aarhus ogAalborg. NO2virker irriterende på luftvejene, men der vurderes dog ikke at være betydeligesundhedseffekter ved de koncentrationer, vi har i Danmark.Kilden til foreningen er primært udstødning fra dieselbiler. Problemet er størst i København, hvorder er den tætteste koncentration af trafik. Den nuværende årsmiddelværdi for NO2på H.C.Andersens Boulevard i København ligger på omkring 50-55 �g/m3. Grænseværdien for NO2er på40 �g/m3.Problemet skyldes især den stigende andel af dieselbiler, og at dieselbilernes udstødningindeholder flere kvælstofoxider end forventet, da EU’s krav blev fastlagt. EU's regulering afdieselbilerne har således ikke virket efter hensigten. Derfor er der i EU's nye luftkvalitetsdirektiv fra2008 åbnet mulighed for at søge om 5 års udsættelse for denne grænseværdi.Det er en forudsætning for at få udsættelse for overholdelse af grænseværdien for NO2fra 2010 til2015, at der er udarbejdet en luftkvalitetsplan, der viser, at grænseværdien overholdes i 2015.Dette er baggrunden for nærværende luftkvalitetsplan.Der er i vurderingen af situationen i 2015 taget udgangspunkt i udviklingen på H.C. AndersensBoulevard, idet denne gade anses for at være repræsentativ for de højeste NO2-koncentrationer,der forekommer i Danmark. Det antages, at såfremt grænseværdien overholdes på denne gade, vildet også være tilfældet på de øvrige gadestrækninger i København såvel som i Aarhus og Aalborg.COWI14har på baggrund af en tidligere analyse fra Danmarks Miljøundersøgelser ved AarhusUniversitet fremskrevet forureningsniveauet på baggrund af de seneste tiltag vedtaget afregeringen og den løbende miljømæssige forbedring af bilparken i takt med, at ældre køretøjerskiftes ud med nye og mindre forurenende køretøjer. Med tiltag som miljøzoner og grønne taxier erforureningsniveauet i 2015 beregnet til 37 �g/m3. Det forventes på den baggrund, at Danmark viloverholde grænseværdien for NO2i 2015.Beregningerne er behæftet med en vis usikkerhed, og Miljøstyrelsen vil følge udviklingen løbendefrem mod 2015.
4
3. IndledningDer er målt overskridelser af grænseværdien plus tolerancemargin for luftens indhold afkvælstofdioxid (NO2) i København de seneste år. Tolerancemarginen er et tillæg tilgrænseværdien, der nedtrappes gradvist indtil grænseværdien træder i kraft. Hvis grænseværdiinklusiv tolerancemagien er overskredet, skal der foretages en nærmere vurdering af situationenmed henblik på at iværksætte tiltag, der sikrer at grænseværdien overholdes, når den træder ikraft. Grænseværdien for NO2på 40 �g/m3trådte i kraft 1. januar 2010 og er en årsmiddelværdi.Når grænseværdien er trådt i kraft, bortfalder tolerancemarginen.Der er indtil nu ikke konstateret overskridelser af grænseværdien plus tolerancemargin forDanmarks øvrige større byer. Der forventes dog vanskeligheder med at overholde selvegrænseværdien i for NO2i Aarhus og Aalborg indenfor 2010-fristen, idet der var mindreoverskridelser af grænseværdien i begge byer i 2009.Det gældende direktiv om luftkvalitet, der trådte i kraft 11. juni 2008, giver EU’s medlemslandemulighed for at opnå udsættelse for overholdelse af grænseværdien for NO2i op til 5 år eftergrænseværdiens ikrafttrædelse. Muligheden blev blandt andet indført på baggrund af en uventetstagnation i nedgangen af NO2-forureningen, der blandt andet skyldes uventet høje NOx-udslip fradieselkøretøjer.Regeringen har i luftstrategien ”Ren luft til alle” fra 2008 meldt ud, at Danmark planlægger at søgeom udsættelse for overholdelse af grænseværdien for NO2til 2015, hvilket direktivet åbnermulighed for. En ansøgning om udsættelse forudsætter, at der foreligger en luftkvalitetsplan for deområder, hvor grænseværdien overskrides, og som viser, hvordan Danmark vil overholdegrænseværdien senest i 2015. Ved udsættelse af overholdelse af grænseværdien til 2015 vil derblive fastsat en ny tolerancemargin.
4. Ansvarlige myndighederDet er Miljøstyrelsen, der er ansvarlig myndighed for vurdering og styring af luftkvaliteten.MiljøstyrelsenStrandgade 291401 Københavnmail: [email protected]Miljøstyrelsen agter at søge om udsættelse for København zone 1, Aarhus zone 2 samt Aalborg bysom en del af zone 3. Zonerne fremgår af billedet nedenfor.
5
Figur 1 Luftkvalitetszoner i Danmark
5. Generelle oplysninger om NO2-forureningenSundhedsmæssige aspekter af NO2-forureningenKvælstofoxider omtales med fælles betegnelsen NOxog er summen af koncentrationen af de togasser NO2og NO. NOxdannes ved alle forbrændingsprocesser ved høj temperatur, som erbruttoreaktioner mellem luftens ilt og kvælstof. Derfor dannes kvælstofoxider både i fyringsanlæg,der anvender gas, olie, kul eller andet brændsel, og i forbrændingsmotorer, diesel- såvel sombenzinmotorer. Desuden findes kvælstofforbindelser i visse brændsler, fx kul, som giver anledningtil yderligere kvælstofdannelse. Endelig dannes kvælstofoxider ved nogle industrielle processer, fxproduktion af kunstgødning. Den helt dominerende kilde til NOxi danske byer er trafikken. Ser manderimod på den samlede emission, er kraft- og varmeproduktion en væsentlig kilde; dette har isærbetydning for tilførsel af kvælstofforbindelser til økosystemer.NO2har sundhedsskadelige effekter, mens NO i de forekomne koncentrationer ikke ersundhedsskadeligt. NO omdannes dog til NO2, og tidligere var den dominerende kilde til NO2-forureningen langs gader en reaktion imellem NO og O3(ozon). I dag er der også et væsentligtbidrag (ca. 20 %) af NO2, der kommer direkte fra udstødningsgasserne.NO2er en reaktiv gas, der påvirker luftvejsforgreningerne og selve lungevævet (alveolerne). Vedudsættelse for højere niveauer af NO2ses slimhindepåvirkning af selve lungevævet med bl.a.betændelsesreaktion og tab af cilier (fimrehår). Herved nedsættes lungernes beskyttelse moduhensigtsmæssige påvirkninger udefra. Desuden ses nedsat lungefunktion. WHO har anbefalet enværdi på 200 �g/m3som 1-times værdi for at beskytte mod akutte effekter begrundet i en langrække forsøg, der har vist lette lungefunktionsforandringer hos astmatikere vedkorttidseksponeringer med koncentrationer på 365-565 �g/m3og under brug af enusikkerhedsfaktor på 21.I undersøgelser, der har belyst sammenhængen mellem helbredseffekter og gennemsnitsniveauetaf NO2(dvs. lang tids udsættelse) sammen med en række andre luftforureningskomponenter, herisær partikler, er der fundet en række sammenhænge til bl.a. øget dødelighed i befolkningen, tilhospitalsindlæggelser som følge af luftvejs- og hjertekarsygdomme, samt til påvirkning aflungefunktionen, herunder påvirkning af børns lungeudvikling.
6
Måling af NO2anvendes ofte som en indikator for trafikforurening generelt, men det er vanskeligtmere præcist at vurdere den selvstændige effekt og dosis-response for NO2. Der er således færrepræcise data, der kan underbygge en fastsættelse af en selvstændig grænseværdi forlangtidseksponering for NO2. WHO noterer i deres seneste vurdering fra 2005, at der i visseundersøgelser er fundet effekter ned til et gennemsnitsniveau på 40 �g/m3og anbefaler denneværdi som en grænseværdi for årsgennemsnittet. Denne anbefaling er videreført i EU'sluftkvalitetsdirektiver2.Overholdelse af grænseværdien på 40 �g/m3for NO2er ikke ensbetydende med etforureningsniveau uden sundhedsskadelige effekter, fordi NO2er meget tæt knyttet til andreluftforureningskomponenter - herunder partikler. Dette betyder, at enhver reduktion afgennemsnitsniveauet for NO2også under grænseværdien vil kunne medføre sundhedsmæssigegevinster.Samspillet mellem de forskellige faktorer i udeluften vil kunne være afgørende for dehelbredskonsekvenser, der fx ses hos personer med astma og luftvejsallergi. Således synes detisær at være ved samtidig udsættelse for andre luftvejsirriterende kemiske stoffer eller/og pollen, atder ses sundhedsskadelige effekter af NO2hos disse grupper.Overvågning af luftkvalitet i DanmarkI Danmark er Miljøstyrelsen ansvarlig for at vurdere og styre luftkvaliteten. Direktiv 2008/50/EF og2004/107/EF om vurdering og styring af luftkvaliteten og renere luft i Europa fastsætter kravene tilovervågning. Antallet af målestationer for forskellige forurenende stoffer afhænger afforureningsniveauet. Generelt stiger kravene til overvågning jo tættere forureningsniveauerne er påat overskride grænseværdierne mv. Selve målingerne og overvågningen foretages af DanmarksMiljøundersøgelser for Miljøstyrelsen.Det nuværende overvågningsprogram er baseret på tilsammen 21 målestationer fordelt på danskeby-, bybaggrunds- og baggrundsområder. Målinger af baggrundsområder eksempelvis påLangeland fortæller, hvor stort det udenlandske forureningsbidrag er. Bybaggrundsniveauersupplerer med viden om byens forureningsbidrag som helhed, mens bymålinger ertrafikorienterede målestationer, der viser forureningsniveauet langs forskellige gadestrækninger.Koncentrationen af NO2måles på 13 målestationer fordelt med 5 målestationer langs trafikeredegader, 4 i byerne væk fra gader (kaldet bybaggrundsstationer) og 4 i landområder. Denne fordelingfølger direktivets anvisninger. Målingerne suppleres med modelberegninger i de største byer. Figur2 nedenfor viser den geografiske placering af målestationerne. En del af disse målestationerunderstøtter overvågningen af belastningen af naturområder med forurening fra luften.
Figur 2 Målestationer i de danske luftkvalitetsovervågningsprogrammer i år 20093.
7
Målestationen på HC. Andersens Boulevard i København er en trafikorienteret gadestation opretteti 1982 på nordsiden af en nu 6-sporet hovedfærdselsåre i København med en gennemsnitligtrafikmængde på omkring 60.0004køretøjer dagligt. Der måles for en lang række stoffer ogheriblandt NO2. Til sammenligning er målestationen på Jagtvej også i København. Denne erplaceret i en bred gadeslugt med en dagligt gennemsnitlig trafikmængde på 20.000 køretøjer.Bybaggrundsstationen i København er placeret på taget af HC Ørstedsinstituttet.
Figur 3 Fra venstre til højre, billede af gademålestation på HC. Andersens Boulevard,bybaggrundsstation på taget af HC. Ørstedinstituttet og baggrundsstation i Lille Valby5
Overskridelser af grænseværdien for NO2EU’s grænseværdier for luftens indhold af en række stoffer er fastsat i direktiv 2008/50/EF og2004/107/EF, som følger WHO's anbefalinger på området. I Tabel 1 er de konkretedirektivforpligtelser i relation til NO2angivet. Det skal bemærkes, at målene er bindende både forså vidt angår årsmiddelværdi samt time- og døgnmiddelværdier.Tabel 1 Oversigt over grænseværdier for kvælstofdioxid (NO2) fastsat i direktiv 2008/50/EF.Stof: kvælstofdioxid (NO2)TimemiddelværdiIkrafttræden1. januar 2010 (2015)a1. januar 2010 (2015)bGrænseværdi200 �g/m3, må ikke overskrides mere end 18 gangepr. kalenderår40 �g/m3
Årsmiddelværdi
Der er ikke målt overskridelser af timemiddelværdien for NO2, der ligger på >200 �g/m3med 18tilladte overskridelser. De højeste værdier, der er målt ifølge DMU6, er i 2008 på HC AndersensBoulevard, hvor den 19. højeste timemiddelværdi ligger på 169 �g/m3. Der forventes ingenoverskridelser af timemiddelværdien i 2010 eller senere. Målopfyldelsen vurderes derfor alene atvære kritisk med hensyn til årsmiddelværdien.Tabel 2 Koncentrationer af kvælstofdioxid (NO2) 2005-09. Tal med fed indikerer overskridelse afgrænseværdi plus tolerancemargin.Kvælstofdioxid(NO2):Årsmiddelværdi (angivessom �g/m3)20052006200720082009475341454354535255504745404141313432293140433440412325192018København(Jagtvej)København(HCAB)AarhusOdenseAalborgBybaggrund(København)Baggrund(landet, Ll.Valby)
121291110
ab
Mulighed for udsættelse jf. direktiv 2008/50/EFMulighed for udsættelse jf. direktiv 2008/50/EF
8
Som det fremgår af tabel 2 vurderes målopfyldelsen særligt at være kritisk i København.Miljøstyrelsen har i 2009 i samarbejde med Københavns Kommune fået udfærdiget et NO2-Virkemiddelkatalog. I den forbindelse er det beregnet, at 35 gadestrækninger i Københavnoverskrider grænseværdien i 2010. Beregningen bygger på i alt 138 af de mest trafikeredegadestrækninger i København, hvor der er vurderet at være risiko for forhøjede niveauer af NO2.De 138 gadestrækninger, der er modelleret i København, fremgår af Figur 4.Det er særligt de store og mere trafikintensive byområder, der har forhøjedekoncentrationsniveauer af NO2. Byerne København og Frederiksberg har til sammen ca. 614.000indbyggere, mens Aarhus og Aalborg ligger på henholdsvis 240.000 og 122.000 indbyggere7.IKøbenhavn, hvor de største koncentrationer måles, er det kun på relativt få gadestrækninger, atgrænseværdien overskrides. På den baggrund er det Miljøstyrelsens vurdering, at befolkningenseksponering for forhøjede niveauer af NO2er relativt begrænset. Det drejer sig om de tættestbebyggede og trafikerede gaderum, idet der ikke gør sig særlige topografiske forhold gældende ide områder, hvor der er iagttaget overskridelser.Modelberegninger af koncentrationsniveauerne i 2009 for Aalborg viser, at grænseværdi plustolerancemargin overskrides på ca. 4 ud af i alt 32 moddellerede gadestrækninger jf. figur 4.Koncentrationsniveauerne i Aarhus forventes at ligge på niveau med Aalborg set i forhold til deårlige målinger. Miljøstyrelsen forventer der vil foreligge modelberegninger for zone 2 (Aarhus) iløbet af første halvår 2011.
Figur 4 Modellerede overskridelser af NO2grænseværdien på 40μg/m3for årsmiddelværdien i 2010 iKøbenhavn og Aalborg8 og12
9
6. Forureningens oprindelse og de væsentligste kilderTransport er en af de væsentligste kilder til forhøjede koncentrationsniveauer. Det fremgår affiguren nedenfor.NOxemission 2008Andre sektorer0.3%Ikke-industrielleanlæg19%EL- og varmeproduktion21%
Fremstillings-virksomhed13%Transport47%
Figur 5:Fordeling af NOxemission i 20089
Den væsentligste kilde til NOxemission i Danmark er transport med 47 %, der udledes iforbindelse med vejtransport, indenlands søtransport, jernbaner og civil luftfart. Vejtransporten erogså en dominerende kilde i byområderne, hvor der er overskridelser af NO2grænseværdien.Herudover kan det ses, at 21 % af den danske NOxudledning stammer fra kraft- ogkraftvarmeværker, raffinaderier, olieudvinding mv., 19 % af forureningen stammer frahusholdninger (fx brændeovne, oliefyr), handel, service, gartnerivirksomheder mv., mens 13 %udledes i forbindelse med industriel produktion i fremstillings-, bygge- og anlægsindustrien.
10
Tabel 3: NOxemissioner fordelt på sektorer 1985-2008NOx,tonnes198519861987198819891990199119921993199419951996199719981999200020012002200320042005200620072008El- ogvarmeproduktion1216031334191294671205909932394758136347960159913010269788363127083860857157159274508575084252660632085167846054506234155732576Fremstillings-virksomhed258312720826410250762641624248264272690826854267032666027862281232862427414271392672425288240862359223167230712154719656Transport11216511775511737511849611929612451112527412463312233712112411826011634511124610403297594918388875585073847198244880494793807789370859
Ikkeindustrielleanlæg324743333630734304972932629183316772958230421296913133830770295832939630383306883107731299308902907330327285382754128188
Andresektorer2280200320111743182911631243116710591259104196211059081210979973908988852489495439407
Total294352313721305997296402276190273864320968278307279803281473265661303023256143234531215875201500198372195228203891187643180531182108168977151686
Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser faldt den totale NOxemission med 48 % i perioden 1985 til2008, som det også fremgår af tabellen. Reduktionen kan tilskrives mere udbredt brug afbenzinbiler med katalysator og installation af low-NOxbrændere og De-NOx-anlæg på elværker ogfjernvarmeanlæg. NOx-udledningen fra transport faldt med 37 % i perioden, mens udledningen fraenergiindustrier faldt med 73 %.
7. Analyse af situationenDette kapitel giver en overordnet analyse af luftforureningen med NO2. For mere dybtgåendeanalyser henvises der til Miljøprojekt 1268.Miljøstyrelsen har fulgt udviklingen i NO2-koncentrationen. Den første prognose for NO2-10koncentrationen i 2010 blev udarbejdet i 2000 . Den viste, at grænseværdien ville blive overholdt i2010 med en god margen. Men allerede i 2002 var der en overskridelse af grænseværdien inklusivtolerancemargen på HC. Andersens Boulevard. På den baggrund blev der, jf. bestemmelserne i11luftkvalitetsdirektivet, iværksat en ny analyse, der forelå i 2004 , og en analyse af muligevirkemidler, der udkom i 2005. Der blev i denne periode iværksat en række tiltag, der er redegjortfor i kapitel 8.På baggrund af revisionen af luftkvalitetsdirektivet i perioden 2005-08, den fortsatte stagnation iNO2-koncentrationerne og udviklingen i de forhold, der har indflydelse på forureningen, blev der i2007 iværksat en ny analyse af situationen, der forelå i 200912.I figur 6 er udviklingen i NO2-koncentrationen på Jagtvejen vist for perioden 1995 - 2009 sammenmed rækken af modelbaserede prognoser fra Danmarks Miljøundersøgelser. Figuren illustrerer enrække centrale budskaber:1. Set over hele perioden har NO2-koncentrationen stort set været konstant.
11
2. De oprindelige prognoser forudså, at Danmark ville kunne overholde grænseværdien udenyderligere tiltag.3. Der forventes fortsat et fald ifølge de nyeste modelberegninger.
NO2 - Jagtvej70
NO2 koncentration [�g/m3]
605040Målt
aktueltberegnet (2000)Beregnet (2004)grænseværdiBeregnet (2009)Lineær (aktuelt)
302010019951996199719981999200020012002200320042005200620072008200920102011201220132014201520162017201820192020
ÅrstalFigur 6: Historisk udvikling i NO2-koncentrationen på Jagtvejen sammenholdt med 3modelberegninger foretaget af DMU i 2000, 2004 og 2009 samt grænseværdien inklusivtolerancemargen.
Den oprindelige prognose fra 2000, der viser et markant fald, var baseret på en antagelse omfortsat lav udbredelse af dieselbiler. Årsagen til de markante ændringer i prognoserne skal findes itre forhold:1. Markant stigning i salget af dieselbiler siden slutningen af 90'erne. Dieselandelen forpersonbiler i Danmark lå på under 5 % midt i 90'erne for personbiler. I dag udgør dieselbilerover 50 % af nybilsalget for personbiler. Endvidere er andelen fortsat høj for varebiler (ca.85 %) og for tunge køretøjer (lige under 100 %).2. Moderne dieselbiler har en høj andel af NO2i udstødningen i modsætning til ældre typer,der hovedsageligt udsendte NO. NO omdannes relativt hurtigt til NO2i atmosfæren, sådette fænomen øger ikke den samlede miljøbelastning, men betyder en stigning i NO2-koncentrationen af NO2tæt på kilden. Dette gælder for eksempel langs trafikerede gader.3. Moderne dieselbiler udsender mere NOx, når de kører i byen, end det fremgår af deresmiljøgodkendelse. Dette skyldes blandt andet, at bykørsel har et mere ujævnt forløb enddet, der gælder i de testcykler, der anvendes i forbindelse med EU'sgodkendelsesprocedure for motorkøretøjer. Fra 1993 til i dag er miljøkravene vedtypegodkendelsen strammet med 75 %, men dette har endnu ikke betydet nogen væsentlignedgang i de faktiske NOx-emissionerne fra dieselkøretøjer ved almindelig kørsel.c
c
I modsætning hertil er der sket en reduktion på mere end 90 % i forureningen fra benzinbiler.
12
Tabel 4 viser nøgletallene fra beregninger, der er vist på figur 6.Tabel 4: Prognoser for koncentrationen af NO2på Jagtvejen og HC. Andersens Boulevard iKøbenhavn i 2010 beregnet af DMU i 2000, 2004 og 2009.
Jagtvejen[�g/m3]Modelleret 2000Modelleret 2004Modelleret 2009233441,6
HC. Andersens Boulevard[�g/m3]findes ikke5048,4
Udover disse analyser har Miljøstyrelsen fået udarbejdet en rapport om effekten af regeringensgrønne transportpolitik. Resultaterne heraf præsenteres i kapitel 9.Udviklingen i koncentrationerUdover anvendelse af modellering til analyse af situationen kan man få et overblik ved at se påudviklingen i den målte NO2-koncentration på forskellige typer af målestationer.Figur 7 viser udviklingen i NO2-koncentrationen ved Lille Valby vest for København. Der er tale omen regional baggrundsstation, og målingerne afspejler dermed udviklingen i det samlede NOx-udslip over et større område, inklusiv grænseoverskridende luftforurening. Der ses en klarnedadgående udvikling i forureningen, der dog flader lidt ud i de seneste år. Udviklingen kankædes sammen med reduktionen i det samlede udslip af NOxpå europæisk plan som følge af denløbende indsats for begrænsning af luftforurening. En vigtig medvirkende faktor er EU's direktiv omnationale emissionslofter (NEC-direktivet), der blandt andet fastsætter et loft for de enkeltemedlemslandes udslip af NOxi 2010 og frem.
Udvikling i baggrundskoncentration for NO2Årsmiddelværdi [�g/m3]16141210864201990y = -0,261x + 534,41R2= 0,5707
Ll. ValbyLineær (Ll. Valby)
1995
2000År
2005
2010
Figur 7: Udvikling i NO2-koncentration ved Lille Valby ca. 30 km vest for Københavns centrum. Detses at koncentrationen er faldet ca. 0,25 �g/m3per år siden 1992 svarende til et samlet fald på ca. 4�g/m3i perioden 1992-2009.
Figur 8-10 viser en række opgørelser over udviklingen i NO2koncentrationen i København.Figurerne illustrerer et fald i forureningen i 1990'erne. Faldet vurderes især at være en følge afkravet om katalysator på benzinbiler. Der ses endvidere, at udviklingen er stagneret i 2000'erne.Dette kan tolkes som om, at det fortsatte fald i NOx-udslippet fra industri, kraftværker ogbenzinbiler modvirkes af en stigende andel af dieselbiler.
13
Sammenlignes figur 9 og 10 ses en relativ stigning i gadekoncentrationen af NO2, som kan tolkessom en øget betydning af det direkte NO2-udslip i gaderummet. DMU's analyse fra 2009indeholder en mere dybtgående analyse af betydningen af det direkte NO2-udslip.
NO2 koncentration Jagtvej 1990-99y = -0,9845x + 53,2460504030201001990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999R2= 0,4675
Figur 8Udvikling i NO2-koncentrationen påJagtvejen i København i perioden 1990-1999.Der ses en klar nedadgående tendens,der kan kædes sammen med, at der blevindført krav om katalysatorer på alle nyebenzinbiler i starten af årtiet.
NO2 koncentration Jagtvej 2000-096050403020100
y = 0,2x + 44R2= 0,0252
Figur 9Udvikling i NO2-koncentrationen påJagtvejen i København i perioden 2000-2010.Tendensen er svagt stigende, menbehæftet med stor usikkerhed. Generelter forureningen stagneret.En sandsynlig forklaring er, at faldet iforureningen fra benzinbilerne modvirkesaf en stigende andel af dieselbiler.
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
NO2-koncentration Kbh. bybaggrund 2000-2009y = -0,2364x + 22,63025201510502000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009R2= 0,1149
Figur 10Udvikling i NO2-koncentrationen i bybag-grunden i perioden 2000-2009 målt påtaget af H.C. Ørsted Instituttet.Tendensen er svagt faldende, menbehæftet med stor usikkerhed.
14
8. Foranstaltninger eller projekter til forbedring af luftkvaliteteniværksat før luftkvalitetsdirektivets ikrafttræden i juni 2008I det følgende gennemgås de væsentligste tiltag, der før 2008 er blevet iværksat for at begrænseemissionen af NO2fra både stationære anlæg, virksomheder, fyringsanlæg og køretøjer. Detbemærkes, at reguleringen af emissioner fra de mobile kilder er underlagt fuld EU-harmonisering,og at alle direktiver er implementeret i dansk lovgivning uden forbehold.Lovforslag L 124 blev vedtaget af Folketinget den 17. december 2004. Den lempede afgift forsvovlfri benzin og svovlfri diesel betød, at markedet skiftede til svovlfrie brændstoffer 4 år før detvar lovpligtigt. I perioden 1. januar 2005 til 1. januar 2009 blev afgiften nedsat med 2 øre/liter forsvovlfri diesel og med 4 øre/liter for svovlfri benzin. Differentieringen bortfaldt med virkning fra 1.januar 2009, hvor EU-kravet til indholdet af svovl blev skærpet, så det blev obligatorisk at anvendesvovlfri diesel og svovlfri benzin. Især svovlfri benzin giver en lavere NOxudledning, idetkatalysatoren på benzinbiler har en højere virkningsgrad, når der anvendes svovlfrie brændstoffer.Folketinget vedtog den 16. december 2005 en lovændring, der indebar, at der fra den 1. januar2006 gives nedslag i den afgiftspligtige værdi for nye dieselbiler med lavt partikeludslip. Nedslagetpå 4.000 kr. er givet i årene 2006-2009. Tiltaget bidrager til en reduktion af NO2-forurening, idet dettilskynder til anskaffelse af biler med en nyere euronorm. I perioden fra januar til november 2010udgjorde andelen af Euro 5 køretøjer solgt før normen bliver obligatorisk (1. januar 2011) 90 % afdet samlede salg af dieselpersonbiler.Foruden indsatsen overfor dels partikelforurening, dels reduktion af svovl i benzin og diesel harDanmark implementeret EU-regler i dansk lovgivning, som har bidraget til reduktion af NOx-udledning:Luftvejledningen: Allerede i 1974 udsendte Miljøministeriet sin første vejledning til anvendelse vedmiljøgodkendelse af virksomheder og energianlæg. Den gældende udgave af vejledningen er fra2001. Vejledningen indeholder emissionsgrænseværdier for udledningen af NOxfraindustrivirksomheder (400 mg/m3regnet som NO2) og energianlæg mindre end 50 MW(emissionsgrænseværdierne varierer fra 65-300 mg/m3regnet som NO2afhængig brændselstypeog anlægsstørrelse).Bekendtgørelsen nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed gennemførerblandt andet IPPC-direktivet 96/61/EF. Bekendtgørelsen fastsætter regler omgodkendelsesordningen for en lang række virksomheder. Det gælder både virksomheder omfattetaf IPPC-krav og nationalt regulerede virksomheder eksempelvis ved standard vilkår. Der er kravom anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT).Bekendtgørelsen nr. 808 af 25. september 2003 om store fyringsanlæg gennemfører direktiv2001/80/EF og fastsætter regler om begrænsning af emission af svovldioxid (SO2), NOxog støv frafyringsanlæg med en indfyret effekt på 50 MW og derover.Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen nr. 162 af 11. marts 2003 sikrer gennemførelsen af direktiv2000/76/EF og indeholder blandt andet emissionsgrænseværdier for NOx. Alle eksisterendeaffaldsforbrændingsanlæg er omfattet af bekendtgørelsen.Kvotebekendtgørelsen var tidligere det primære redskab til regulering af NOxudslip fra el-sektoren.Bekendtgørelsen fastsatte årlige kvoter for NOxudslippet fra kraftproduktion og har betydet, at defaktiske NOx-udslip fra kraftværkerne har ligget betydeligt under de grænseværdier, der er fastsat ifx. Bekendtgørelsen om store fyringsanlæg. Kvotebekendtgørelse er nu ophævet og afløst af enafgift på NOx-udslip på 5 kr./kg, der blev indført fra den 1. januar 2010.
15
9. Foranstaltninger eller projekter til forbedring af luftkvaliteteniværksat efter luftkvalitetsdirektivets ikrafttræden i juni 2008Overordnet beskrivelse af indsatsenRegeringen har gennemført og er ved at gennemføre en række initiativer, der er i større og mindregrad er relateret til indsatsen for at forbedre luftkvaliteten i byerne, jf. regeringens luftstrategi fra2008.Tiltagene kan inddeles i tre grupper: Generel reduktion af NOx-udslip af hensyn tilmiljøbelastningen fra luftforurening, reduktion i partikelpartikelforureningen af hensyn tilfolkesundheden og endelig forliget om grøn transport, hvor hensynet til klimabelastningen er detcentrale formål. Fælles for disse indsatser er, at de tillige har en positiv effekt i forhold til NO2-foreningen i byerne.Generel reduktion af NOx-udslipDanmark har igennem de sidste 20 år gennemført en metodisk reduktion i udslip af svovldioxid ogNOxfra stationære kilder. Der er opnået en reduktion på 95 % i udslippet af svovldioxid og 73 % iudslippet af NOx(Tabel 3). Det primære formål har været at reducere miljøbelastningen afnaturområder, men indsatsen afspejles også i en faldende baggrundskoncentration af blandt andetNO2(Figur 7).EU's direktiv om emissionslofter (NEC-direktivet) blev vedtaget i 2001 og fastsatte et mål på127.000 tons for det samlede danske NOx-udslip i 2010. For at sikre overholdelse af målet i NEC-direktivet blev der indført en afgift på NOxden 1. januar 2010, som nærmere beskrevet i kapitel 10.Der har hidtil været et fald på ca. 0,25 �g/m3per år i baggrundskoncentrationen af NO2somillustreret ved Figur 7. Dette svarer til et fald på 1,25 �g/m3 fra 2010 til 2015, hvis det årlige fald ikoncentrationen fortsætter som hidtil. Miljøstyrelsen vurderer, at de europæiske NOx-emissionerogså vil falde i de kommende år, og at der derfor fortsat kan forventes et fald. Faldet er dog ikkelige markant på alle målestationer, og der er på den baggrund ikke medtaget et fald ibaggrundskoncentrationen i vurderingen af luftkvalitetssituationen i 2015.PartikelindsatsenRegeringens indsats for at reducere partikelforureningen har især været rettet imod dieselkøretøjerog brændeovne. Brændeovnsindsatsens vurderes dog ikke at have betydning for NO2-forureningen. Indsatsen i forhold til dieselkøretøjer bidrager til en reduktion af NO2-forurening, idetomlægning af bilafgifterne har tilskyndet til anskaffelse af biler med en nyere euronorm. Udoverfradraget til person- og varebiler med partikelfilter beskrevet i kapitel 8, er der den 1. april 2010indført en årlig afgift på 1.000 kr. på dieselpersonbiler uden partikelfilter. Dette vil medvirke til enhurtigere udfasning af ældre dieselbiler. Der er ikke i luftkvalitetsplanen vurderet en samlet effekt iforhold de lette køretøjer, idet det er vanskeligt at vurdere, hvordan udviklingen ville have væretuden afgiftsændringerne.Miljøzoner er et andet konkret initiativ, hvor der stilles miljøkrav til tunge køretøjer i de fire størstebyer, og effekten heraf er blevet vurderet.
Miljøzoner er blevet indført i København, Frederiksberg (begge i september 2008), Aalborg(februar 2009), Odense (juli 2010) og Aarhus (september 2010). Det primære formål er atnedbringe partikelforureningen ved at stille krav om partikelfiltre på ældre lastbiler og busser.
16
Kravene er indført i to trin: I 2008 blev der indført krav om partikelfilter på alle Euro 2-køretøjer ogældre, mens der fra 1. juli 2010 skal være partikelfilter på alle Euro 3-køretøjer og ældre.Danmark har siden 2004 ydet tilskud til eftermontering af partikelfiltre på tunge køretøjer. Der varoprindeligt afsat 60 mio. kr. til ordningen fordelt med i alt 30 mio.kr. i 2004 og 2005 samt i alt 30mio.kr. i 2007 og 2008. I 2009 blev der overført 6 mio. kr. fra ordningen til dækning af udgifterne tilen plan for ren luft. Det forventes, at mellem 3.400 og 3.500 lastbiler og busser vil have modtagettilskud, når ordningen er endeligt afviklet i foråret 2011. Ordningen er notificeret som statsstøtte.Effekten af miljøzoner afhænger i høj grad af hvilke teknologier, der benyttes. En del af de ældrekøretøjer er blevet forsynet med partikelfiltre, mens andre er blevet udskiftet med nye køretøjer istedet for at forsyne dem med filtre. Miljøstyrelsen har i forbindelse med indførelsen afmiljøzonerne igangsat et evalueringsprojekt. I foråret 2010 forelå en midtvejsrapport fraevalueringen, som viste, at miljøzonerne giver en væsentlig reduktion i NOx-emissionerne indenformiljøzonerne, idet mange lastbiler og busser er blevet skiftet ud med nye mindre forurenendekøretøjer. DMU har vurderet, at reduktionen i NO2-koncentration som følge af indførelsen afmiljøzoner er på 3,1 �g/m3på HC. Andersens Boulevard.Grøn transportForliget om grøn transport indeholder en lang række initiativer, der i større eller mindre grad vilmedvirke til en reduktion af NO2-forureningen. 'Grønne taxier' er det element, der har den størsteeffekt. COWI har gennemført en vurdering af de enkelte elementer i 'Grøn Transport'. Her er kortgengivet de væsentligste elementer.Taxier bidrager væsentligt til luftforurening i de bynære områder, herunder især i det centraleKøbenhavn. DMU estimerer, at taxikørsel i hovedstadsområdet står for omkring 7-9 % af densamlede udledning af NOxog partikler. På den baggrund er der fastsat miljøkrav ved nyindkøb aftaxikøretøjer. Reglerne trådte i kraft d. 15. september 2009. I løbet af de næste to år forventes defleste taxier at være skiftet ud og derefter vil alle taxier, der kører i byen, leve op til kravene forEuro 6-køretøjer, forsynet med effektive partikelfiltre og overholde mindst energiklasse C.Denne indsats er meget væsentlig for at nedbringe luftforureningen. Taxier udskiftes normalt iløbet af et par år, og derfor slår miljøeffekten hurtigt igennem, når miljøkravene til nyindkøbte taxierskærpes13. DMU har vurderet har i et notat af 10. november 2010 vurderet, at miljøkravene tiltaxier vil give en reduktion i NO2-koncentration i 2015 på 2 �g/m3, imens COWI har vurdereteffekten til at være ca. 1 �g/m3. Da luftkvalitetsplanen tager udgangspunkt i COWIs beregninger fraefteråret 2010, er der i opgørelsen af effekten af de samlede tiltag medtaget en reduktion på 1�g/m3.Det har siden 2000 været et krav, at personbiler skal energimærkes. Trafikstyrelsen har nu udvidetdenne ordning til også at omfatte varebiler. Energimærkningen betyder, at bilens brændstofforbrugog energiklasse vil fremgå, når bilen udstilles med henblik på salg. Det er i denne beregningantaget, at den øgede bevidsthed om energi- og brændstofforbrug vil resultere i en reduktion afNOx, som det også fremgår af nedenstående tabel.Regeringen har i 2010 forlænget afgiftsfritagelsen for el-biler frem til 2015. Elbilernes lokaleemissioner af NOxer nul. Effekten af tiltaget vil afhænge af indfasningen af elbiler. I tabel 5 er derregnet på, at der indfases 30.000 elbiler, der substituerer det samme antal Euro 5 personbiler. Detsvarer til 4,2 % af nybilsalget i 5-årsperioden 2011 – 2015.Hybridbusser sparer ca. 30 % CO2og ca. 40 % NOxi forhold til de nuværende busser påkonventionelle brændsler. Effekten af udbredelse af hybridbusser er ikke medtaget, da der pånuværende tidspunkt er usikkerhed om udbredelsesgraden af teknologien. Omvendt er
17
hybridbusser en teknologi, der i dag er kommercielt tilgængelig, og det må regnes for sandsynligt,at de vil få en vis udbredelse i den offentlige busdrift frem mod 2015.Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport skal indenfor en ramme på 200 millioner kroner iperioden 2009-2012 gennemføre forsøgs- og demonstrationsprojekter. Der kan herunder f.eks.gives støtte til alternative brændstoffer og ny teknologi, herunder elbiler. I efteråret 2010 udmøntesførste ansøgningspulje.Der er indført brændstofforbrugsafgift for varebiler. I bemærkningerne til lovforslaget L24 fra 2009vurderes effekten af tiltaget at være 1,3 % af det samlede energiforbrug for varebiler. Der er idenne sammenhæng regnet på det maksimale NOxreduktionspotentiale.Tabel 5: Beregnet effekt af igangværende og planlagte initiativer14TiltagNO2-Reduktion i�g/m30,10,80,03,10,20,1≈4
EnergimærkningGrønne taxierFjernelse af fradragMiljøzoner (fra ref 11)ElbilerBrændstof af skat varebilerSamlet reduktion
Overholdelse af grænseværdien i 2015I tabel 6 nedenfor gives et samlet overblik over de tiltag, der vil sikre at grænseværdien for NO2fra2015 overholdes.Tabel 6: Reduktionsbehov (årsmiddelværdi) for kvælstofdioxid (NO2).Kvælstofdioxid(NO2):ÅrsmiddelværdierKøbenhavn(Jagtvej)[�g/m3]475341454342-----<40 �g/m3-København(HCAB)[�g/m3]54535255504841-3-114-037<40 �g/m337Aarhus[�g/m3]47454041414138Odense[�g/m3]3134322931--Aalborg[�g/m3]40433440414138
20052006200720082009Forventet niveau 2010 uden tiltagForventet niveau 2015 uden tiltagMiljøzonerGrønne taxierØvrige tiltagForventet niveau 2015 med tiltagEU mål 2010 (2015)Forventet niveau 2015
-<40 �g/m3Ikkeestimeret
-<40 �g/m3-
-<40 �g/m3Ikkeestimeret
Det forventede niveau i 2015 for H.C. Andersens Boulevard (HCAB) - uden tiltag - på 41 �g/m3erudregnet på følgende måde. COWI14opgør en baseline på 38,7 �g/m3. Heri indgår ikke effekten afden første fase af miljøzonerne. Miljøzonerne består imidlertid af to faser. DMU angiver i deresmiljøzoneevalueringsrapport15, at miljøzonerne samlet set giver en reduktion på 3,1 �g/m3, ogCOWI opgør miljøzone fase II til 0,6 �g/m3og dermed udgør fase I 2,5 �g/m3. De 41 �g/m3afspejler således den forventede koncentration uden miljøzoner. Beregningen er foretaget pådenne måde for at vise NO2koncentration med og uden tiltag.
18
COWIs beregninger er baseret på trafiktællinger efter, at miljøzonernes fase I er trådt i kraft (talt iefteråret 2009), men i forhold til opdelingen af tiltag, som følge af direktivet, før og efter direktivetsvedtagelse, skal den samlede effekt af miljøzonerne regnes med efter direktivets vedtagelse.Der er taget udgangspunkt i H.C. Andersens Boulevard, idet gaden er markant mere trafikeret endde øvrige gadestationer. Det antages, at såfremt grænseværdien overholdes på denne gade, vildet også være tilfældet på de øvrige gadestrækninger i København såvel som i Aarhus og Aalborg.I beregningen indgår de tiltag, der har den mest markante effekt på NO2-koncentrationen. Der vildog være tiltag herudover, der bidrager til at nedbringe NO2koncentrationen yderligere.UsikkerhederDer er en del usikkerheder i fremskrivningen af NO2koncentrationen. Der er en variation på op til10 % i årsmiddelværdien for NO2på grund af forskellen fra år til år i de klimatiske forhold. Dertilkommer en usikkerhed i fremskrivning af bilparken og andelen af tung trafik. Begge faktorer erpåvirkelig af udviklingen i økonomien. Dertil kommer en usikkerhed om de faktiske emissioner afNOxfra dieselbiler. I forhold til udviklingen frem mod 2015 er det især emissionen fra Euro 5person- og varebiler, der er usikkerhed om. Omvendt er der ikke medtaget noget bidrag fra detgenerelle fald i den regionale luftforurening og bidrag fra en række tiltag, hvor det er vanskeligt atvurdere effekten af tiltaget fx på grund af usikkerhed om udbredelse af tiltaget i 2015. Dette gælderfor eksempel hybridbusser.Miljøstyrelsen vil følge udviklingen løbende i de kommende år med henblik på at vurdere, omudviklingen følger den forventede fremskrivning.
10. Yderligere tiltag til reduktion af NOx– som ikke indgårdirekte i reduktionsberegningenRegeringen har en række igangværende og planlagte tiltag, hvor effekten enten vurderes at væremeget lille eller hvor, der er usikkerhed i forhold til tiltagenes udbredelse. Her kan nævnesoffentlige grønne indkøb, certificering af grønne transportvirksomheder og grønne kommuner samtenergieffektiv køreteknik. En nærmere beskrivelse heraf fremgår af COWIs dokumentationsnotat.NOx-afgiftMed lov nr. 472 af 17. juni 2008 er der indført afgift af kvælstofoxider (NOx), der udledes til luftenved forbrænding. Det er forudsat, at den afgift på NOx-emission på 5 kr. pr. kg NOx, der trådte ikraft den 1. januar 2010, vil give en reduktion af NOx-emissionen på omkring 5.000 tons om året.Reduktion på de 5.000 tons er et estimat foretaget af Skatteministeriet i samarbejde medMiljøstyrelsen i forbindelse med introduktion af afgiften. Det er endnu ikke muligt at foretage ennærmere vurdering af, om den forudsætning opfyldes.SkibstrafikFN's internationale søfartsorganisation, IMO, har i efteråret 2008 vedtaget skærpede krav tilluftemissionerne fra skibstrafikken. Dette er af særlig interesse for Danmark, da farvandet omkringDanmark hører til verdens mest befærdede. De seneste undersøgelser af skibenes NOxemissioner viser, at de skærpede NOxkrav udlignes af en stigning i skibstrafikken. Dette er derforikke medtaget i beregningerne.
19
11. Foranstaltninger eller projekter, som er planlagt eller somskal gennemføres på lang sigtDet langsigtede perspektiv i nedbringelse af luftforureningen har et internationalt fokus.Luftforurening er grænseoverskridende, og det er derfor vigtigt at arbejde på, at forureningen ikkekun reduceres i Danmark, men i hele EU og globalt.Der vil på lang sigt være fokus på revision af luftkvalitetsdirektiverne, de nationale emissionslofter(NEC direktivet) og konventionen om langtransporteret luftforurening (LRTAP konventionen),implementering af industriemissions direktiverne og skibsfartens bidrag via den internationalesøfartsorganisation IMO.
12. ReferencerWHO, World Health Organisation, WHO Air quality guidelines for particulate matter, ozone, nitrogen dioxideand sulfer dioxide, Global update 2005.2Direktiv 2008/50/EF.3http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_maaleprogrammer/oversigtskort.asp4Københavns Kommune, Trafiktal og andre færdselsundersøgelser 2005-2009, 2010.5www.dmu.dk6http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_niveauer/6_NOX/Nox_stat.asp?aar=20087Danmarks Statistik, Danmark i tal 2010,http://www.dst.dk/Statistik/ags/DKital.aspx
8Thomas Ellermann, Claus Nordstrøm m.fl. Danish air monitoring programme, annual summary for 2009,Technical report 799, 20109Steen Solvang Jensen, Thomas Ellermann, Jesper Christensen, Notat – information om forureningensoprindelse for NOx som input til luftkavlietsplan for NO2,10. november 201010Steen Solvang Jensen, Ruwin Berkowicz, Morten Winter, Finn Palmgren og Zahari Zlatev, Fremtidigluftkvalitet i danske byer - effekter af skærpede emissionsnormer, Danmarks Miljøundersøgelser, Trafikdagepå Aalborg Universitet 200011Ruwim Berkowicz, Finn Palmgren, Steen S. Jensen og Jørgen Brandt, Analyse af forhøjet NO2 niveau iKøbenhavn og prognose for 2010, Faglig rapport fra DMU(ATMI) nr. 498, 200412Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel, NO2virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning afoverskridelser af NO2grænseværdien for luftkvalitet i større byer, Danmarks Miljøundersøgelser, AarhusUniversitet, Miljøprojekt Nr. 1268, 200913Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel, Taxiers bidrag til luftforurening af NOx og partikler i Købehavn,Notat om effekt af grønne taxier, 16. januar 200914Jørgen Jordal-Jørgensen, COWI-dokumentationsnotat, Bilpark.Nox emissioner, 10. november 201015Steen Solvang Jensen m.fl. Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark – midtvejsrapport, faglig rapportfra DMU nr. 748, 20101
20
