Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 414
Offentligt
ÆNDRINGER I AREALET AFBESKYTTEDE NATURTYPER 1995-2008– EN STIKPRØVEUNDERSØGELSEFaglig rapport fra DMU nr. 8162011
AU
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET
[Tom side]
ÆNDRINGER I AREALET AFBESKYTTEDE NATURTYPER 1995-2008– EN STIKPRØVEUNDERSØGELSEFaglig rapport fra DMU nr. 8162011
Bettina NygaardRasmus EjrnæsAnders JuelRune Heidemann
AU
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET
Datablad
Serietitel og nummer:Titel:Forfattere:Afdeling:Udgiver:URL:Udgivelsesår:Redaktion afsluttet:Redaktion:Faglig kommentering:Finansiel støtte:Bedes citeret:
Faglig rapport fra DMU nr. 816Ændringer i arealet af beskyttede naturtyper 1995-2008 - en stikprøveundersøgelseBettina Nygaard, Rasmus Ejrnæs, Anders Juel & Rune HeidemannAfdeling for Vildtbiologi og BiodiversitetDanmarks Miljøundersøgelser�Aarhus Universitethttp://www.dmu.dkMarts 2011Februar 2011Tommy AsfergFlemming Skov og NaturstyrelsenNaturstyrelsenNygaard, B., Ejrnæs, R., Juel, A. & Heidemann, R. 2011. Ændringer i arealet af beskyttedenaturtyper 1995-2008 – en stikprøveundersøgelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Uni-versitet. 82 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 816.http://www.dmu.dk/Pub/FR816.pdfGengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse
Sammenfatning:
Denne rapport beskriver resultaterne af en stikprøveundersøgelse af arealmæssige ændringeraf beskyttede heder, overdrev, moser, enge, strandenge og søer/vandhuller i perioden 1995 til2008. Undersøgelsen er baseret på en tolkning af naturtypernes udbredelse på luftfotos i 1995,1999, 2002, 2004, 2006 og 2008 i et antal tilfældigt udlagte 1 x 1 km kvadrater, der samletdækker godt 1% af landets areal. I undersøgelsen er foretaget en registrering og analyse afdels naturarealer, der potentielt er gået tabt som følge af opdyrkning/omlægning, tilplantning,tilgroning, tørlægning og urbanisering og dels arealer udenfor de registrerede naturområder, derpå luftfotos fremstår som natur, der kan være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. De po-tentielle naturområder er kategoriseret som oversete, hvis de både kan ses i 1995 og 2008, ogsom nye, hvis de kan erkendes som natur på luftfoto i 2008, men ikke er synlige i 1995.Naturbeskyttelse, biodiversitet, opdyrkning, bebyggelse, enge, moser, heder, overdrev, søer,strandenge.Grafisk værksted, DMU Silkeborg
Emneord:
Layout:Forsidefoto:ISBN:ISSN (elektronisk):Sideantal:Internetversion:
DDO�land 2008, COWI�.978-87-7073-219-21600-004882Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmesidehttp://www.dmu.dk/Pub/FR816.pdf
Indhold
Forord 5Sammenfatning 612Indledning 8Metodebeskrivelse 112.12.22.32.42.5Datagrundlag 11Arealmæssige ændringer af beskyttede naturarealer 14Arealmæssige ændringer der indgår i undersøgelsen 18Stikprøven 21Analyser af arealudviklingen i perioden 1995-2008 27
3
En stikprøvekontrol af tabt natur 283.13.23.33.43.53.6Oversigt over potentielle konfliktarealer 28Evaluering af potentielle konfliktarealer 31Oversigt over evaluerede konfliktarealer 32Beregning af arealtab i perioden 1995-2008 35Geografisk fordeling af tabte naturarealer 36Udviklingen i tabt natur i perioden 1995-2008 39
4
En stikprøvekontrol af overset og ny natur 434.14.24.34.44.5Evaluering af overset og ny natur 43Oversigt over den oversete natur 44Den geografiske fordeling af oversete naturarealer 46Oversigt over nye naturarealer 47Den geografiske fordeling af nye naturarealer 49
5
Arealmæssige ændringer på ferske enge 515.15.25.35.4Tabte enge 52Oversete enge 53Nye enge 53Samlet vurdering af arealudviklingen for ferske enge 54
6
Arealmæssige ændringer i moser 556.16.26.36.4Tabte moser 55Oversete moser 56Nye moser 57Samlet vurdering af arealudviklingen for moser 57
7
Arealmæssige ændringer på heder 597.17.27.37.4Tabte heder 59Oversete heder 61Nye heder 62Samlet vurdering af arealudviklingen for heder 62
8
Arealmæssige ændringer på overdrev 638.18.28.38.4Tabte overdrev 63Oversete overdrev 64Nye overdrev 65Samlet vurdering af arealudviklingen for overdrev 65
9
Arealmæssige ændringer på strandenge 679.19.29.39.4Tabte strandenge 67Oversete strandenge 68Nye strandenge 69Samlet vurdering af arealudviklingen for strandenge 69
10 Arealmæssige ændringer i søer og vandhuller 7110.110.210.310.4Tabte søer/vandhuller 71Oversete søer og vandhuller 72Nye søer/vandhuller 73Samlet vurdering af arealudviklingen for søer og vandhuller 73
11 Sammenfatning og perspektivering 7412 Referencer 79Appendiks 80Danmarks MiljøundersøgelserFaglige rapporter fra DMU
Forord
I de senere år er der blevet stillet spørgsmål ved, om naturbeskyttelses-lovens §3 om de beskyttede naturtyper virker efter hensigten. Der er ble-vet fremlagt en række eksempler på beskyttede naturarealer, der er ble-vet pløjet op uden myndighedernes tilladelse.Bekymringen for at der sker et tab af beskyttet natur i Danmark, fik da-værende Miljøminister Troels Lund Poulsen til at igangsætte et service-eftersyn af naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttelse i februar 2010. Et ele-ment i serviceeftersynet var en analyse af den eksisterende vejledende §3-registrering i Danmarks Miljøportal, hvor kvaliteten af registreringenskulle sammenholdes med den faktuelle situation. Som en del af denneanalyse er omfanget af opdyrkning, urbanisering og tilgroning af eksi-sterende registrerede beskyttede naturområder blevet undersøgt. Endvi-dere er det blevet analyseret om der er natur udenfor den vejledende re-gistrering, som burde registreres som beskyttet. Nærværende rapportbeskriver en sådan analyse af udviklingen i arealet af beskyttede natur-typer i Danmark, baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve af det danskelandskab. Undersøgelsen er den hidtil mest detaljerede kvantitative eva-luering af naturbeskyttelseslovens virkning i forhold til beskyttelsen afDanmarks natur.Analysen er foretaget ved at sammenholde den eksisterende registreringaf de § 3- beskyttede områder i Danmarks Miljøportal med en serie luft-fotos i udvalgte stikprøver. Stikprøverne er placeret i 21 tilfældigt ud-valgte kommuner, dog således at de tidligere amter alle var repræsente-ret med mindst en kommune. En aftale mellem Miljøministeriet ogKommunernes Landsforening dannede baggrund for, at de resultater,der fremkom ved luftfotoanalysen, blev sendt til kvalitetstjek og vurde-ring i de 21 kommuner. Analysens nøgletal og resultater er alle frem-kommet som følge af resultater fra luftfotoanalysen og tilbagemeldingerfra de tilfældigt udvalgte kommuner.For at teste hvorvidt nogle kommuner skiller sig markant ud fra den un-dersøgte stikprøve, har DMU valgt at supplere med to subjektivt udvalg-te kommuner: Ringkøbing-Skjern og Jammerbugt kommune, fordi andreundersøgelser har peget på at presset på naturen her har været særligtstort. Det er vigtigt at påpege, at disse kommuner ikke er en del af dentilfældige stikprøve og ikke tæller med i beregningen af de nationalegennemsnit. De er af samme grund ikke blevet bedt om at verificere defundne konfliktarealer.En tak skal lyde til Tine Nielsen Skafte og Sten Asbirk fra By- og Land-skabsstyrelsen, siden Naturstyrelsen, og sagsbehandlerne i Bornholm,Fanø, Frederikssund, Guldborgsund, Haderslev, Holstebro, Horsens,Hvidovre, Kalundborg, Langeland, Lemvig, Mariagerfjord, Randers,Roskilde, Stevns, Syddjurs, Viborg, Ærø, Aabenraa og Aalborg kommu-ner, der har bidraget med evalueringer af arealernes beskyttelsesstatus.
5
Sammenfatning
Denne rapport beskriver resultaterne af en stikprøveundersøgelse af are-almæssige ændringer af beskyttede heder, overdrev, moser, enge, stran-denge og søer/vandhuller i perioden 1995 til 2008. Undersøgelsen er ba-seret på en tolkning af naturtypernes udbredelse på luftfotos i 1995, 1999,2002, 2004, 2006 og 2008 i et antal tilfældigt udlagte 1 x 1 km kvadrater,der samlet dækker godt 1% af landets areal. I undersøgelsen er foretageten registrering og analyse af dels naturarealer, der potentielt er gået tabtsom følge af opdyrkning/omlægning, tilplantning, tilgroning, tørlæg-ning og urbanisering og dels arealer udenfor de registrerede naturområ-der, der på luftfotos fremstår som natur, der kan være omfattet af natur-beskyttelseslovens § 3. De potentielle naturområder er kategoriseret somoversete, hvis de både kan ses i 1995 og 2008, og som nye, hvis de kanerkendes som natur på luftfoto i 2008, men ikke er synlige i 1995.De arealmæssige ændringer er beskrevet for 703 tilfældigt udvalgte stik-prøvekvadrater fordelt på 21 kommuner, der repræsenterer 14 af de tid-ligere amter. Den tilfældige stikprøve er suppleret med to subjektivt ud-valgte kommuner, hvor naturen formodes at have undergået de størsteforandringer i de seneste år. Af de tilfældigt udvalgte kommuner har 20bistået med en evaluering af om de registrerede arealer opfylder be-stemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, om der var tale om en aktivi-tet i konflikt med hensynet til den beskyttede natur, og om aktivitetenvar lovlig eller ulovlig. Vi har bedt kommunerne vurdere, om de poten-tielle naturområder bør være vejledende registreret som beskyttet naturefter § 3. I undersøgelsen er der ikke foretaget besigtigelser af vegetatio-nens sammensætning af arter og jordbundens fugtighed eller udrednin-ger af driftshistorien, hvilket kan være nødvendigt for endeligt at fast-lægge om et areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.Undersøgelsen viser, at mange af de vejledende beskyttede naturområ-der har været udsat for aktiviteter, som er i konflikt med deres beskyttel-se. Samlet har vi fundet, at 6,7% af arealet med beskyttet natur i de 20evaluerede kommuner fremstår i konflikt med arealanvendelsen på luft-fotos i et eller flere af de undersøgte år. Kommunernes evaluering harendvidere vist, at det kun er 2,6% af arealet med beskyttet natur, der ergået tabt som følge af lovlige og ulovlige aktiviteter. De ulovlige tab afbeskyttet natur er primært sket som opdyrkning af ferske enge, medensde lovlige tab af beskyttet natur er sket ved bebyggelse på heder. De øv-rige konfliktområder er enten ikke omfattet af beskyttelsens bestemmel-ser (2,3%), konflikten er ikke reel (0,5%), eller sagen kan ikke afgøres udfra kommunens eksisterende viden (1,4%). Ved at inddrage usikkerhederforbundet med udvælgelsen af stikprøven og kommunernes evaluerin-ger af arealernes beskyttelsesstatus har vi fundet, at det reelle tab af be-skyttet natur i perioden 1995 til 2008 ligger mellem 2,0% og 5,6%. Anta-ges det at denne andel gælder for hele landet, svarer det til et tab på mel-lem 9.200 og 19.500 ha beskyttet natur.Undersøgelsen viser, at der findes oversete naturarealer, uden for denvejledende registrering, svarende til en 7-10% forøgelse af det kendte
6
areal med beskyttet natur. Desuden findes der nyudviklet natur svaren-de til en 1-4% forøgelse af det kendte areal med beskyttet natur.Undersøgelsen viser, at der er store forskelle mellem de undersøgtekommuner, både med hensyn til hvor store naturområder, der er gåettabt, hvor store arealer, der har været overset siden naturbeskyttelseslo-ven trådte i kraft i 1992 og hvor store arealer, der har udviklet sig til enbeskyttet naturtilstand siden 1995. Der har også vist sig en stor forskel-lighed med hensyn til kommunernes mulighed for at evaluere arealernesbeskyttelsesstatus uden en feltbesigtigelse. De to subjektivt udvalgtekommuner skiller sig som forventet ud ved at have undersøgelsens høje-ste andele af vejledende beskyttet natur, der er berørt af potentielle kon-fliktaktiviteter.
7
1
Indledning
Naturbeskyttelseslovens beskyttelse af levesteder for dyr og planter ud-gør rygraden i den danske naturbeskyttelse. Som et af få europæiskelande har Danmark tidligt besluttet, at de værdifulde levesteder i det åb-ne agerland skulle beskyttes mod yderligere tilbagegang som følge af in-tensiveringen af landbrugsdriften.Mange af de beskyttede enge, overdrev, heder, strandenge og moser fin-des i dag i meget marginale landbrugsområder. Man kunne derfor tæn-ke, at disse områder alligevel var godt beskyttet mod landbrugets inten-sivering, og at man derfor ikke behøvede en lovmæssig beskyttelse. Des-værre er det imidlertid sådan, at opfattelsen af, hvad der er marginallandbrugsjord, ændrer sig med de økonomiske konjunkturer, landbrugs-støttens udformning, lovgivningen og ved ejerskifte på bedriften. Samti-dig er det sådan, at et enkelt års opdyrkning af et overdrev eller en hedeeller en målrettet afvanding af en eng eller mose kan medføre, at det vil-de dyre- og planteliv tager uoprettelig skade. Derfor vurderes lovgiv-ningen at være helt afgørende for at modvirke tabet af naturværdier ogbiodiversitet i det danske landskab.Naturbeskyttelsesloven har også betydning for opfyldelsen af Danmarksinternationale forpligtelser på naturområdet. Habitatdirektivet beskytteren række habitattyper, hvor der er et betydeligt overlap med naturty-perne i naturbeskyttelsesloven. Habitatdirektivet implicerer en strengbeskyttelse af habitattyperne inde i habitatområderne, men for at nå di-rektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus er det en forudsætning,at habitattyperne ikke er i arealmæssig tilbagegang på landsplan. Denneforudsætning kan kun opfyldes, hvis naturbeskyttelsesloven virker udenfor habitatområderne.Danmark har også indgået aftaler om at standse tabet af biodiversitet,senest i Nagoya i Japan i november 2011. Også i denne sammenhæng ernaturbeskyttelsesloven et af de stærkeste instrumenter for at nå måletom at standse tabet af biodiversitet (EEA 2010, Miljøministeriet 2010).Mens der ikke er tvivl om, at naturbeskyttelseslovens levestedsbeskyttel-se er helt central i dansk naturforvaltning, findes der meget lidt videnom hvordan loven virker i praksis. Er det lykkedes at opnå den ønskedebeskyttelse af heder, enge, moser, søer, strandenge og overdrev? Ellerforsvinder der stadigvæk levesteder som konsekvens af de ændrede vil-kår for landbrugsproduktionen og det stigende pres på arealerne fra ud-vikling af boligområder og infrastruktur?I løbet af 2008 og 2009 er der flere gange blevet stillet spørgsmål ved, omnaturbeskyttelsesloven virker efter hensigten. På hjemmesidenwww.naturbeskyttelse.dker der blevet fremlagt en række eksempler på,at arealer, som var vejledende registreret som beskyttet natur, er blevetpløjet op uden myndighedernes tilladelse. Senere har Danmarks Natur-fredningsforening fået gennemført en analyse, som vurderer, at mindst7% af det beskyttede naturareal blev indberettet som marker i omdrift tilDet Generelle Landbrugsregister (GLR) i 2009 (Ludvigsen 2010). En del
8
af den rejste problemstilling har bestået i en bekymring for, at opdyrk-ningen af en stor del af det samlede braklagte landbrugsareal i 2008 og2009 har medført, at et antal beskyttede naturarealer er blevet pløjet op isamme ombæring.Kritikken af at der sker et tab af beskyttet natur i Danmark, fik daværen-de Miljøminister Troels Lund Poulsen til at igangsætte et service-eftersynaf naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttelse i februar 2010. Et element iserviceeftersynet var en analyse af den eksisterende vejledende § 3-registrering i Danmarks Miljøportal, hvor kvaliteten af registreringenskulle sammenholdes med den faktuelle situation. Som en del af denneanalyse er omfanget af opdyrkning, urbanisering og tilgroning af eksi-sterende registrerede beskyttede naturområder blevet undersøgt. Endvi-dere er det blevet analyseret om der er natur udenfor den vejledende re-gistrering, som burde registreres som beskyttet. Nærværende rapportbeskriver en sådan analyse af udviklingen i arealet af beskyttede natur-typer i Danmark, baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve af det danskelandskab. Undersøgelsen er den hidtil mest detaljerede kvantitative eva-luering af naturbeskyttelseslovens virkning i forhold til beskyttelsen afDanmarks natur. Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 indgårikke i analysen, da de er udpegede og fremgår af Danmarks Miljøportal.Foto 1.Undersøgelsen af debeskyttede naturtypers areal-mæssige udvikling bygger på enstikprøve i et antal 1 x 1 km kva-drater, der samlet dækker godt1% af landets areal. I stikprøve-kvadraterne er foretaget en luftfo-tobaseret tolkning af dels ind-skrænkninger i de vejledenderegistrerede naturarealers udbre-delse (tabte naturarealer vist medorange signatur) og dels arealeruden for de registrerede § 3-områder, der fremtræder somoverset (lilla signatur) og ny natur(grøn signatur). DDO�land 2008,COWI�.
Formålet med undersøgelsen har været at kvantificere den arealmæssigeudvikling af de § 3-beskyttede heder, overdrev, moser, enge, strandengeog søer/vandhuller i perioden 1995 til 2008. I projektet er der lavet enstikprøvebaseret tolkning af § 3-naturtyper på luftfoto for at kvantificerearealudviklingen i perioden 1995-2008, med henblik på at belyse både
9
ændringer i de registrerede naturområder og eventuelt mangelfulde re-gistreringer af de § 3–beskyttede naturtyper. Arealudviklingen er be-skrevet ud fra to særskilte fortolkninger af luftfotos:Den første undersøgelse omfatter en registrering og analyse af ind-skrænkninger i naturarealernes udbredelse som følge af opdyrkning, til-groning, tilplantning, urbanisering eller andet.Den anden undersøgelse omhandler nye eller oversete arealer, der påluftfoto fremtræder som natur, men ikke har været registreret som hede,overdrev, mose, eng, strandeng eller sø/vandhul i perioden 1996-2010.I kapitel 2 beskrives undersøgelsens metoder, herunder hvordan vi harsikret, at undersøgelsen bygger på en tilfældig stikprøve, som er repræ-sentativ for den beskyttede natur i Danmark. I kapitel 3 gennemgår viresultaterne af undersøgelsen af arealtabet af den vejledende registreringaf beskyttet natur. I kapitel 4 præsenterer vi resultatet af undersøgelsenaf ny og overset natur. Endelig gennemgår vi i kapitel 5 til 10 de areal-mæssige ændringer af den beskyttede natur fordelt på hver af de seksundersøgte naturtyper.
10
2
Metodebeskrivelse
2.1
Datagrundlag
Luftfotos
I undersøgelsen er de arealmæssige ændringer af de beskyttede naturty-per fortolket og digitaliseret ud fra de seks årgange af digitale lands-dækkende luftfotos. Det drejer sig om Danmarks Digitale Ortofotos(DDO�land) fra 1995, 1999, 2002, 2004, 2006 og 2008. Som det fremgår afTabel 1 er opløsningen af ortofotos forbedret løbende i perioden. Denførste vejledende registrering af de beskyttede naturtyper, der blev gen-nemført i 1992 til 1995, byggede på ortofotos i en 80 cm opløsning. Luft-fotos fra 2008 har en markant bedre opløsning, hvilket gør det lettere atskelne mellem dyrkede marker og udyrkede naturarealer. Samtidig giverden lange tidsserie af højopløselige luftfotos et langt stærkere grundlagfor vurderingen af naturarealernes tidsmæssige kontinuitet.Tabel 1.Oversigt over de 6 årgange af landsdækkende digitale ortofotos, der anvendes itolkningen af de arealmæssige ændringer af de beskyttede naturtyper.ÅrgangDDO land 1995DDO�land 1999DDO land 2002DDO�land 2004DDO land 2006DDO�land 2008���
Opløsning80 cm40 cm40 cm25 cm25 cm12,5 cm
Tidspunkt for fotograferingUltimo juniMedio majMedio juni - medio augustUltimo maj – primo augustMajMaj
Vejledende registreringer af beskyttede naturtyper
Registreringen af de beskyttede naturarealer er vejledende, og det er tilenhver tid de naturtyper, som opfylder lovens definitioner, der er be-skyttede (Miljøministeriet 2009). Den vejledende registrering vedligehol-des løbende og kan ændre sig, når myndighederne foretager endeligeregistreringer som en del af den daglige sagsbehandling, laver renteg-ninger og nytolkninger af luftfotos eller udfører besigtigelser i felten.Feltbesigtigelser vil ofte medføre ændringer i den vejledende registreringaf naturtyper, enten fordi det viser sig, at registrerede arealer ikke opfyl-der betingelserne i lovgivningen (fugtighed eller botaniske kriterier), el-ler fordi nye eller oversete naturarealer bliver opdaget under besigtigel-sen.Den første vejledende registrering af de § 3-beskyttede naturarealer blevforetaget af amterne i perioden 1992-1995 efter vejledning og regler fast-sat af Miljøministeriet (Miljøministeriet 1993). Ifølge ministeriets ”regi-streringscirkulære” blev arealerne ved førstegangsregistreringen indteg-net på Kort- og Matrikelstyrelsens kort i målestoksforhold 1:25.000, dvs.kort med en langt mindre nøjagtighed end de nyere luftfotos.
11
Faktaboks:Enge, overdrev, strandenge, heder, søer og vandhuller, moser og kær, samt udpegedevandløb, er alle naturtyper, der er beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.Formålet med beskyttelsen er at bevare og værne om de danske naturtyper, samt atbeskytte de dyr og planter, som lever i de forskellige naturtyper. Naturtyperne er beskyt-tede overalt hvor de forekommer i Danmark, når arealet opfylder lovens definitioner,uanset om de er vejledende registrerede eller ej. De beskyttede naturtyper må ikke ænd-res uden forudgående dispensation fra kommunen.•Heder, moser, strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev er beskyttede,når de har en størrelse på minimum 2.500 m2i sammenhængende areal. Naturty-per, der er mindre, men støder op til eller indgår i sammenhæng med andre naturty-per, og hvor det samlede areal derved bliver over 2.500 m2, er også beskyttede.Moser og lignende våde naturområder, der er mindre end 2.500 m2er også beskyt-tede, hvis de ligger i forbindelse med en sø på 100 m2eller derover.Søer er beskyttede, når de er på 100 m2og derover.De beskyttede vandløb er konkret udpegede og fremgår af Danmarks Miljøportal.
•••
Stikprøveundersøgelsen omfatter en analyse af de arealmæssige ændrin-ger på alle arealer, der er eller har været vejledende registreret som om-fattet af naturbeskyttelseslovens § 3 i perioden 1996 til 2010, uanset area-lernes ejerforhold. Vi har således kigget på arealer fra følgende trelandsdækkende digitale kort over beskyttede naturtyper:•AIS-temaeter det første landsdækkende digitale kort over den vejle-dende registrering af beskyttede naturtyper, der blev etableret i peri-oden 1996-2000 i forbindelse med udviklingen af et sammenhængen-de kort over Danmarks arealanvendelse (Areal Informations Syste-met). Data blev indsamlet fra amternes digitale kort over § 3-arealer,dog blev der for et enkelt amt udført digitalisering af analoge kort.AIS-temaet omfatter 6 naturtyper med et samlet areal på 410.000 hek-tar, svarende til ca. 9,5% af landets samlede areal. Data blev indleve-ret fra amterne i perioden 1997-1999, hvorfor registreringernes aldervarierer fra amt til amt. AIS-temaet er tilgængeligt på DMU´s hjem-meside (http://www.dmu.dk/Udgivelser/Kort_og_Geodata/AIS/).•DAI-temaeter det gældende landsdækkende digitale kort over kom-munernes vejledende registreringer af beskyttede naturtyper fraDanmarks Arealinfo (DAI), der er en del af Danmarks Miljøportal(www.miljoeportal.dk). Kortet fungerer som en vejledende registre-ring af beskyttede naturtyper til brug for myndigheder og borgere jf.naturbeskyttelseslovens § 3, og temaet ajourføres løbende. Kortlæg-ningen blev fra 1992 udført og opdateret af de tidligere amter. Fra2007 har kommunerne haft ansvar for opdatering af kortet. Der er storforskel i metoderne til kortlægningen og dermed også kortlægningenspræcision mellem de enkelte amter. For nogen af arealerne er kort-lægningen baseret på feltundersøgelser, men en meget stor del af are-alerne blev kortlagt alene på basis af tolkning af luftfotos. Data, deranvendes i analyserne i denne undersøgelse blev hentet fra DanmarksMiljøportal den 5/2 2010. Langt hovedparten af registreringerne i det-te tema stammer fra de tidligere amter.•Statens arealerer en omfattende kortlægning af § 3-arealer, der er ud-ført i forbindelse med udarbejdelse af drifts- og plejeplaner på statensarealer og forsvarets skyde- og øvelsesterræner. Kortlægningen af debeskyttede naturarealer på forsvarets arealer er gennemført i perio-
12
den 1993 til 2007. Dette tema repræsenterer ca. 10% af det samlede be-skyttede naturareal i Danmark, og er p.t. ikke offentligt tilgængeligt.I Tabel 2 er vist antal og areal (i ha) af den § 3-beskyttede natur fordelt pånaturtyper for disse tre temaer. Siden slutningen af 1990’erne, hvor detførste nationale kort over de vejledende registrerede § 3-beskyttede na-turtyper blev samlet, har det samlede areal med enge, moser, heder,overdrev, strandenge og søer/vandhuller ligget stabilt omkring 9,5% (seTabel 2). Hertil kommer 9.275 ha, svarende til 0,22% af landarealet, der erregistreret som beskyttet natur inden for statens arealer. Samlet dækkerden beskyttede natur således 9,68%.Tabel 2.Oversigt over de vejledende registrerede arealer med beskyttede naturtyper fra hhv. de amtslige § 3-registreringer, derblev samlet i Areal Informations Systemet i perioden 1996-1999, den vejledende registrering på Danmarks Miljøportal fra febru-ar 2010 og kortlægningen af statens arealer fra 2007-2010. For hvert tema er antal § 3-områder og det samlede areal i ha vistfor naturtyperne enge, mose, hede, overdrev, strandeng og vandhul/sø. Endelig er det samlede antal § 3-områder, arealer (ha)og andele af landets areal vist for hvert tema. For temaet ”Statens arealer” er den del af arealet, der ikke overlapper med DAI-temaet, vist i parentes.”AIS temaet” 1996-1999Areal (ha)EngMoseHedeOverdrevStrandengSøI altAndel102.60591.38483.14328.52358.41042.899406.9649,46 %Antal25.76338.1289.46813.8193.82395.628186.629”DAI temaet” 2010Areal (ha)94.60192.86484.43927.03344.16463.864406.9659,46 %Antal42.41046.19311.93116.6585.212119.461241.86554.934 (9.275)1,28 % (0,22%)12.875”Statens arealer” 2007-2010Areal (ha)7.271 (2.829)9.202 (1.343)26.673 (2.308)5.088 (2.167)6.700 (625)Antal1.6354.0014.4472.072720
I februar 2010 var 406.968 ha, svarende til 9,46% af det samlede danskelandareal, således omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. I slutningen af1990´erne var arealet på 406.964 ha. Selvom det samlede areal med be-skyttet natur har været meget stabilt i denne periode dækker det over re-lativt store ændringer for de enkelte naturtyper. Således er det vejleden-de registrerede areal med vandhuller og søer øget med knap 21.000 ha,medens arealerne med strandenge og ferske enge er faldet tilsvarende.En stor andel af disse arealmæssige ændringer formodes at dække overændrede naturtypebetegnelser, fx at strandsøer er ændret fra naturtypenstrandeng til vandhul/sø. Generelt er der flere forekomster i DAI-temaetfra 2010 end i AIS-temaet fra 1999. Det skyldes helt overvejende, at enlang række forekomster er blevet skåret igennem af de nye kommune-grænser, altså en administrativ opdeling som ikke har nogen praktisk be-tydning for de levesteder loven har til formål at beskytte.Ved at sammenligne de to temaer kan man dog se, at der er sket reelleændringer i de beskyttede naturarealers udbredelse. I perioden 1996-2010 er der afregistreret 26.200 ha natur, svarende til 6,4% af det beskyt-tede areal, medens godt 24.500 ha (6,0%) nye eller oversete naturarealerer blevet ny-registreret. De største arealmæssige ændringer er sket påarealer med naturtyperne fersk eng og sø/vandhul. Der findes ikkeumiddelbart tilgængelige oplysninger om, hvorvidt de afregistreredearealer skyldes ødelæggelse eller blot en korrektion baseret på bedre in-formationer fra feltbesigtigelse. Der findes heller ikke oplysninger om,hvorvidt de nyregistrerede arealer er ny natur, som er opstået, eller blot
13
natur, som har været overset ved den første vejledende registrering og erblevet opdaget under feltbesigtigelse.
2.2
Arealmæssige ændringer af beskyttede naturarealer
Ændringer i arealet med beskyttede naturtyper kan skyldes flere forskel-lige forhold, eksempelvis præciseringer af registreringerne, ændrede de-finitioner af naturtyper, naturlig succession, direkte ødelæggelse, eller atarealet har været omfattet af naturbeskyttelseslovens undtagelsesbe-stemmelser.Præciseringer af § 3-tema
Siden de første tolkninger af luftfotos, umiddelbart efter vedtagelsen afden nye naturbeskyttelseslov i 1992, er der løbende sket præciseringer afnaturarealernes beskyttelsesstatus, beliggenhed og afgræsning. Der harikke været specifikke krav til registreringernes grundighed, og opgavener derfor grebet an på mange forskellige måder, både i de gamle amterog i de nye kommuner. Amternes registreringer af de beskyttede natur-typer var af en meget varierende kvalitet, og medens nogle amter foretogsystematiske besigtigelser og kortlægning i felten af naturarealernes af-grænsning og tilstand, har andre kun undtagelsesvis foretaget besigtigel-ser i felten, fx i forbindelse med en konkret sagsbehandling.Foto 2.Eksempel på præciseringaf den vejledende registrering afbeskyttede naturtyper. I den før-ste vejledende registrering (mar-keret med orange signatur) er defire vandhuller indtegnet somcirkler med en fast diameter.Senere er vandhullernes aktuelleudbredelse registreret (med blåsignatur) hvilket har medført enmindre reduktion af det beskytte-de areal. DDO�land 2008,COWI�.
Foto 3.Eksempel på et vejledende registreret § 3-overdrev, der enten er opdyrket i perioden 1992 til 1995 eller fejlregistreretved den første registrering i 1992. Vurderet ud fra de naturlige grænser i landskabet er det sidste mere sandsynligt end detførste. DDO�land 1995, 199 og 2008, COWI�.
14
Ændrede definitioner
Siden 1992 er der sket en præcisering af lovgivningens definitioner af debeskyttede naturtyper. I 2001 fastslog Naturklagenævnet i en afgørelse,at kun overdrev, der var historiske var omfattet af beskyttelsen. I 2004ændredes overdrevsdefinitionen, så det blev præciseret, at beskyttelsenomfatter biologiske overdrev og at historiske overdrev udgør en del-mængde heraf. Det medførte en ændring fra, at driftshistorien var afgø-rende for, om et overdrev var omfattet af beskyttelsen, til biologiskeoverdrev, hvor vegetationens sammensætning af arter tillægges størrevægt ved vurderingen af beskyttelsesstatus. Biologiske overdrev kanderfor ikke afgrænses sikkert på luftfoto, men forudsætter feltbesigtigel-ser af det botaniske indhold.Et af de største arealer, der har ændret beskyttelsesstatus i perioden2007-2010, er et militært øvelsesterræn øst for Næstved (se Foto 4). Herer 76 ha overdrev afregistreret efter besigtigelser i 2008, hvor det blevvurderet, at halvdelen af øvelsesterrænet ikke opfyldte de botaniske kri-terier i naturbeskyttelseslovens bestemmelser for naturtypen overdrev.Foto 4.Eksempel på et naturom-råde, der har ændret beskyttel-sesstatus efter en feltbesigtigel-se. Det vejledende registreredeareal før besigtigelsen (2006) ervist med orange signatur, og medblåt er vist den gældende vejle-dende registrering i 2010.DDO�land 2008, COWI �.
Naturlig succession
Ændringer i arealet med vejledende registrerede naturarealer kan ogsåhænge sammen med, at naturen er dynamisk, og at naturarealer kanvokse sig ind og ud af lovgivningens definitioner. Beskyttede naturarea-ler, der ikke er under regelmæssig eller tilbagevendende græsning ellerhøslæt, kan gro til med vedplanter og gradvist miste det planteliv, derkarakteriserer naturtypen. Når den naturlige succession fra lavtvoksendeog lysåben vegetation til krat og skov har forløbet tilstrækkeligt langt,bortfalder § 3-beskyttelsen (Miljøministeriet 2009). Tilgroningen kan tage15
mange år, hvis arealet er meget vådt, næringsfattigt, surt eller beliggendelangt fra egnede frøkilder. Tilsvarene øges tilgroningshastigheden pånæringsbelastede og afvandede lokaliteter med kort afstand til frøkilder.Nye naturarealer kan opstå relativt hurtigt ved forsumpning, hvor etab-lerede dræn ikke vedligeholdes, eller de kan opstå ved ekstensivering afpermanente græsarealer, ophørt dyrkning eller rydning af plantager, evt.i forbindelse med naturgenopretningsprojekter (se Foto 5).Foto 5.Registrering af eng ogstrandengsområder på Avnø iVordingborg Kommune i forbin-delse med en feltbesigtigelse i2008. DDO�land 2008, COWI�.
Direkte indgreb
Endelig kan der ske tab af naturarealer som følge af direkte ødelæggelsei form af opdyrkning, anlæg af veje, bebyggelse eller tilplantning. Øde-læggelser af denne karakter vil typisk reducere arealet med en beskyttetnaturtype. Der kan dog også ske påvirkninger, der ændrer levestedetskvalitet og med tiden kan medføre, at vegetationens sammensætningbliver så forarmet, at arealet ikke længere opfylder lovgivningens be-stemmelser. Det sidste forekommer typisk i forbindelse med gødskningeller afvanding, som det ikke umiddelbart er muligt at erkende ved tolk-ning af luftfotos.Nye naturarealer kan desuden opstå i forbindelse med naturgenopret-ningsprojekter, råstofgravning eller nygravede vandhuller og søer (Foto6).
16
Foto 6.Eksempel på et nygravetvandhul. DDO�land 2008,COWI�.
Undtagelser fra beskyttelsesordningen
Naturbeskyttelsesloven rummer en række undtagelsesbestemmelser,hvor den generelle beskyttelse af de lysåbne naturtyper er begrænset.Det drejer sig om naturen i byzone og sommerhusområder fra før 1992,hvor der kun gælder et forbud for tilstandsændringer til landbrugsfor-mål, samt arealer, hvor der har været aftaler om særlige driftsformermed indbygget ret til at genoptage en tidligere landbrugsdrift (ref. vej-ledning).Moser, vandhuller og søer beliggende i byzone og sommerhusområderer i fuldt omfang omfattet af den generelle beskyttelse.Heder, strandenge, ferske enge og overdrev, der den 1. juli 1992 var be-liggende i byzone eller sommerhusområder, er derimod kun beskyttedemod tilstandsændringer til landbrugsformål, dvs. opdyrkning og en in-tensiveret udnyttelse (gødskning, dræning og omlægning). I disse tilfæl-de kan der altså være fundet fuldt lovlig ødelæggelse af naturarealersted, også efter at loven trådte i kraft. I områder, der er planlagt som by-zone eller sommerhusområde efter 1992, gælder § 3-beskyttelsen for allede beskyttede naturtyper i fuldt omfang.Arealer, der har været omfattet af en aftale med en offentlig myndighedom en særlig drift, er i et år efter aftalens ophør undtaget fra § 3-beskyttelsen, uanset at arealet i aftaleperioden har fået karakter af en § 3-beskyttet naturtype. Inden for et år efter aftalens ophør kan lodsejer en-ten opdyrke arealet eller anmelde det til den lokale myndighed og opnåen 15 års-ret til at genopdyrke arealet, uanset hvorledes arealet udviklersig i denne periode. Undtagelsesbestemmelsen gælder arealer, der harværet omfattet af plejeaftaler, typisk under de miljøvenlige jordbrugsfor-anstaltninger, eller arealer, som har været braklagt. Begrundelsen fordenne undtagelsesbestemmelse er, at kun de områder, der ved aftalensindgåelse var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 også fortsat vil væ-re det ved aftalens ophør. Der findes ingen opgørelser over, hvor mangearealer der er anmeldt til 15 års genopdyrkningsret.
17
2.3
Arealmæssige ændringer der indgår i undersøgelsen
I undersøgelsen er alle indskrænkninger i naturarealernes udbredelsesom følge af opdyrkning, urbanisering, tørlægning, tilplantning eller til-groning digitaliseret og dateret i forhold til de 6 årgange af luftfotos.Opdyrkning og omlægning
Denne kategori anvendes om arealer, der ligger hen som bar jord, ellerhvor det tydeligt fremgår på luftfotos, at det er tilsået med afgrøder ellergræsblandinger (Foto 7). Det kan være vanskeligt at skelne mellem op-dyrkning, omlægning, høslæt og slåning/brakpudsning, da alle arealerfremstår mere eller mindre stribede. Ferske enge kan ifølge lovens defini-tioner omlægges med 7-10 års mellemrum, såfremt dette er vanlig prak-sis, og blottet jord er derfor ikke nødvendigvis tegn på konflikt med lo-ven, når der er tale om ferske enge.
Foto 7.Eksempel på naturarealer, der fremstår som opdyrket på luftfotos i 2008. Til venstre er et opdyrket overdrevsareal medblomstrende raps, i midten en opdyrket fersk eng, der ligger med blottet jord og til højre en fersk eng, der drives med høslæt.DDO�land 2008, COWI�.
Urbanisering
Urbanisering dækker i denne undersøgelse over arealer med bygninger,haver, større veje, parkeringspladser, golfbaner, råstofgrave og lignende(se Foto 8).
Foto 8.Eksempler på naturarealer, der er gået tabt som følge af urbanisering: industri- og beboelsesbyggeri, haver, veje oggolfbaner. DDO�land 2008, COWI�.
18
Tilplantning med vedplanter
I undersøgelsen er alle arealer, som er tilplantet med vedplanter, digitali-seret og dateret i forhold til de seks årgange af luftfotos. Tilplantning kanerkendes på luftfotos som ensartede bevoksninger mht. til sammensæt-ningen af vedplanter og træernes alder og størrelse (se Foto 9). Tilplan-tede bevoksninger har oftest en tydelig rækkestruktur eller afstandsind-deling. Tilplantning med træer og buske, herunder vildtplantninger, ju-letræer og pyntegrøntbevoksninger, samt egentlig skovrejsning, er ennegativ påvirkning af de beskyttede naturtypers tilstand, idet de lysåbnelevesteder for vilde dyr og planter forsvinder.
Foto 9.Eksempel på tilplantning af mose i perioden 1995 til 1999. DDO�land 2008, COWI�.
Moser, som er tilplantet før 1995, kan være fejlagtigt registreret, idet træ-bevoksede moser kun er omfattet af beskyttelsen, hvis de på registre-ringstidspunktet var dækket af naturlig skov eller krat uden tydeligrækkestruktur.Afvanding
I undersøgelsen er tørlægning vurderet specifikt for våde naturtyper,hvor der ikke kan erkendes vandspejl eller tydelig fugtighed inden fordet registrerede areal. Udtørring som følge af afvanding fra lokale drænog grøfter og/eller vandindvinding i oplandet er en af de vigtigste trus-ler mod naturlige plantesamfund i moser, ferske enge og strandenge. Deter imidlertid kun meget omfattende afvandinger, der kan erkendes påluftfotos og derfor er det stort set kun tørlægning af søer og vandhuller,som vi har kunnet vurdere i denne undersøgelse (Foto 10).Foto 10.Eksempel på tørlægningaf et vandhul. DDO�land 2008,COWI�.
19
Tilgroning med vedplanter
Overdrev, enge, heder og moser er lysåbne naturtyper, der gror til medvedplanter, hvis de ikke forstyrres regelmæssigt ved græsning eller hø-slæt (se Foto 11). En væsentlig kilde til arealtab på overdrev, ferske enge,heder og moser gennem de sidste mange år er således tilgroning medtræer og buske. Naturarealer kan vokse sig ud af beskyttelsen, hvis til-groningen bliver så omfattende, at de karakteristiske arter forsvinder.
Foto 11.Eksempel på tilgroning af et overdrev i perioden 1995 til 2008. DDO�land 1995, 1999 og 2008, COWI�.
I projektet er tilgroningsprocessen kvantificeret ved at sammenholde til-groningsgraden i 1995 med tilstanden i 2008. Tilgroning ved naturligsuccession kan erkendes på luftfoto som bevoksninger uden tydeligrække- eller afstandsinddeling og med større eller mindre variation mht.artsammensætning og vedplanternes alder og størrelse. For at områdetbetragtes som tilgroet i denne undersøgelse, skal der være tale om ensammenhængende og tæt bevoksning med mulighed for at lægge enindskreven cirkel på minimum 40 meter i diameter et sted i tilgroningen(se Foto 12). Der kan således forekomme en betydelig spredt tilgroningsom følge af græsningsophør uden at denne medregnes i undersøgelsen.Desuden medfører ophørt græsning af naturområder et omfattende tabaf levesteder for lys- og varmekrævende planter og dyr, længe inden derindvandrer vedplanter. Ophørt græsning kan dog i mange tilfælde ikkeerkendes på luftfotos. Af disse grunde er vores undersøgelse af tilgro-ningen ikke dækkende for tabet af natur og biodiversitet ved ophørtgræsning af de lysåbne naturtyper.Et af de tilgroede arealer, der er identificeret i undersøgelsen, er et over-drev i Mols Bjerge, der i 2001 er registreret som overdrev af Skov- og Na-turstyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af en driftsplan for MolsBjerge. Arealet er således ikke vejledende registreret på Danmarks Mil-jøportal. Som det fremgår af billedet var successionen allerede fremskre-den i 1995, men ikke som en sammenhængende og tæt bevoksning (Foto13). I 2008 er der dog ikke meget tilbage af det gamle lysåbne overdrev,og arealets værdi som levested for lys- og varmekrævende planter ogdyr er væsentligt forringet.
20
Foto 12.I undersøgelsen er etareal registreret som tilgroet, nårder er en tæt og sammenhæn-gende bevoksning i en cirkel påminimum 40 meter i diameter.DDO�land 2008, COWI�.
Foto 13.Tilgroning af overdrev iMols Bjerge i perioden 1995 til2008. Arealet er ejet af staten ogblev i 2001 registreret som over-drev i Skov- og Naturstyrelsensdriftsplanlægning. DDO�land2008, COWI�.
2.4
Stikprøven
Ændringerne i § 3-arealernes udbredelse er blevet kvantificeret ved enstikprøvebaseret analyse af luftfotos. Vi har valgt en stikprøve, der dæk-ker hele landet og repræsenterer alle de tidligere amter. Af praktiske år-sager og med henblik på den efterfølgende dialog med kommunerne erstikprøvekvadraterne ikke udlagt helt tilfældigt i hele landet, men i entilfældigt udvalgt femtedel af landets kommuner.Udvælgelse af kommuner, der indgår i stikprøven
De kommuner, der indgår i stikprøven, er udvalgt tilfældigt, dog såledesat alle de tidligere amter, med undtagelse af Frederiksberg og Køben-havns kommuner, er repræsenteret med mindst 1 og højst 2 kommuner.Udvælgelsen er foregået ved at liste de 98 nye kommuner i en tilfældigrækkefølge inden for det amt kommunen tilhørte før strukturreformen.Kommuner, der overlapper en amtsgrænse er henført til det amt, deroverlapper med den største andel af kommunens samlede areal. I førstetrin blev en tilfældig kommune udtaget som repræsentant for hvert af de14 amter. Herefter er seks kommuner fra seks forskellige amter udtruk-ket tilfældigt. Da arealet af de to udvalgte kommuner fra KøbenhavnsAmt (Albertslund og Hvidovre) er mindre end 25 km2vil de indgå i un-dersøgelsen som en samlet enhed (samlet 25 kvadrater), hvilket giverplads til en ekstra kommune i stikprøven, der således omfatter 21 kom-muner. Fyns, Københavns, Nordjyllands, Ringkøbing, Storstrøms, Søn-derjyllands og Århus Amter blev herved repræsenteret ved 2 kommu-21
ner, medens de resterende amter kun har en kommune med i stikprøven.De 21 tilfældigt udvalgte kommuner, der indgår i undersøgelsen, kan sesi Tabel 3 og Figur 1.DMU har valgt at supplere den tilfældige stikprøve med to subjektivtudvalgte kommuner, Ringkøbing-Skjern og Jammerbugt, fordi dissekommuner har været i fokus i andre undersøgelser af arealmæssige æn-dringer af beskyttede naturarealer (DN 2009, Størup 2009a, Størup2009b). Herved har vi haft mulighed for at undersøge antagelsen om, atenkelte kommuner skiller sig markant ud fra landsgennemsnittet.
Figur 1.Kort over de 23 kommu-ner, der indgår i undersøgelsen.De 20 kommuner, som på voresanmodning har foretaget envurdering af beskyttelsesstatusog de potentielle konfliktaktivite-ters lovlighed, er vist med mørkblå signatur, og de supplerende 3kommuner er vist med lys blåsignatur.
22
Tabel 3.Oversigt over de 23 kommuner, der indgår i undersøgelsen. For hver kommuneer angivet det amt, kommunen var en del af inden strukturreformen i 2007, og andelen afkommunens areal, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. En stjerne markerer dekommuner, der ikke har foretaget en konkret vurdering af beskyttelsesstatus for konflikt-arealerne som er blevet fundet i undersøgelsen.KommuneBornholmFrederikssundLangelandÆrøAlbertslund *HvidovreAalborgJammerbugt *MariagerfjordFanøHolstebroLemvigRingkøbing-Skjern *RoskildeStevnsGuldborgsundHaderslevAabenraaHorsensKalundborgViborgSyddjursRandersAmtBornholmFrederiksborgFynFynKøbenhavnKøbenhavnNordjyllandNordjylland, (Viborg)Nordjylland, Århus, (Viborg)RibeRingkøbing, (Viborg)RingkøbingRingkøbing, (Ribe)Roskilde, KøbenhavnStorstrøm, RoskildeStorstrømSønderjyllandSønderjyllandVejleVestsjællandViborgÅrhusÅrhusAndel § 3-areal (%)4,28,56,911,93,21,411,518,39,752,910,410,415,15,72,74,45,77,26,913,910,68,57,0
For hele landet udgør de § 3-beskyttede naturtyper 9,7% af landarealet(9,46% + 0,22%, se Tabel 2). Københavns og Frederiksberg kommunerhar ingen vejledende registrerede § 3-arealer i Danmarks Miljøportal,medens andelen af beskyttet natur i de øvrige 96 kommuner varierer fra0,4% i Rødovre til 53% på Fanø. Som det fremgår af Figur 2, er de 23kommuner, der indgår i vores stikprøvebaserede undersøgelse, nogen-lunde repræsentativ for denne fordeling. Den mest naturfattige kommu-ne, der indgår i stikprøven er Hvidovre med 1,4% beskyttet natur, og til-svarende er Fanø den mest naturrige kommune (53%). I de tilfældigt ud-valgte kommuner, der indgår i stikprøven, udgør de § 3-beskyttede na-turarealer 10,3% af landjorden.
23
Figur 2.De § 3-beskyttede na-turarealers andel af landarealet(%) for de 98 danske kommuner.Med mørk signatur er vist de 23kommuner, der indgår i undersø-gelsen.
FanøTårnbyLæsøThistedLyngby-TaarbækFrederikshavnJammerbugtFuresøVardeRingkøbing-SkjernKalundborgRudersdalÆrøHjørringAalborgVesthimmerlandSamsøViborgHolstebroLemvigDragørEgedalBillundMariagerfjordVallensbækBrønderslev-DronninglundHerningHørsholmIkast-BrandeSilkeborgSkiveFredensborgRebildHelsingørSyddjursFrederikssundIshøjGladsaxeTønderMorsøAllerødFrederiksværk-HundestedNorddjursEsbjergSorøAabenraaHillerødRandersAssensSkanderborgFredericiaMiddelfartHorsensLangelandFaaborg-MidtfynVordingborgGribskovStruerVejenVejleLejreSolrødOdsherredRingstedHolbækHaderslevRoskildeHedenstedBogenseNæstvedKertemindeNyborgOdenseOdderBallerupHøje-TaastrupFavrskovSlagelseKoldingGuldborgsundGentofteSvendborgBornholmSønderborgAarhusFaxeLollandAlbertslundKøgeHerlevBrøndbyStevnsGreveHvidovreGlostrupRødovreKøbenhavnsFrederiksberg
StikprøvenHele landet0102030§3-areal(%)405060
24
Udvælgelse af kvadrater
For hver kommune er udtrukket det antal tilfældige kvadrater i 1 kmgridnettet i Det Danske Kvadratnet, der samlet giver et areal på 25 km2.Tabel 4 viser, hvor mange kvadrater der er udvalgt i de 23 kommuner,der indgår i undersøgelsen. Antallet af kvadrater er lavest i Hvidovre(17) og Albertslund (20), der indgår i undersøgelsen som en samlet en-hed, og højest i Ærø kommune (49), hvor mange kvadrater gennemskæ-res af kystlinjen (se Figur 3). Sammenlagt indgår 703 kvadrater i under-søgelsen med et samlet areal på 553 km2, hvoraf kommunerne har evalu-eret beskyttelsesstatus og konfliktaktiviteternes lovlighed i 614 kvadratermed et samlet areal på 485 km2. Den evaluerede stikprøve dækker 1,2%af landets areal, og godt 1% af de undersøgte kvadrater ligger i kystzo-nen.Tabel 4.Oversigt over stikprøvens størrelse og indhold af beskyttet natur. For hver af de 23 kommuner er angivet antal 1 x 1 kmkvadrater, stikprøvens samlede størrelse (i km2), stikprøvekvadraternes andel af kommunens areal (%), beskyttede naturareal iha og andel af stikprøven (%). * er kommuner, der ikke har foretaget en evaluering af arealernes beskyttelsesstatus. Nederst ervist størrelsen på den samlede stikprøve (23 kommuner) og den evaluerede stikprøve (20 af de 23 kommuner).KommuneAlbertslund *BornholmFanøFrederikssundGuldborgsundHaderslevHolstebroHorsensHvidovreJammerbugt *KalundborgLangelandLemvigMariagerfjordRandersRingkøbing-Skjern *RoskildeStevnsSyddjursViborgÆrøAabenraaAalborgSamlet datasæt (23 kommuner)Evalueret stikprøve (20 kommuner)Antal kvadrater2025383327293330173433313232273534302827493029703614Areal (km2) Arealandel (%)13,024,725,024,824,925,625,124,712,027,325,025,025,526,025,226,124,724,924,925,025,025,423,2552,8486,656,54,241,710,02,83,23,14,852,23,24,28,65,03,63,41,89,93,61,82,728,12,72,01,31,2§ 3-areal (ha)7027124820412613429213962564671564654271053731104536427330217322557275127§ 3-areal (%)5,41,149,98,25,05,211,65,60,59,418,76,318,216,44,214,34,51,814,610,912,16,89,710,410,3
25
Figur 3.Oversigt over de 49tilfældigt udvalgte kvadrater påÆrø, der indgår i undersøgelsensstikprøve.
Figur 4.Oversigt over de evalue-rede stikprøvekvadraters forde-ling i forhold til den procentviseændring i brakarealet fra 2007 til2008 i 10 x 10 km kvadrater (efterNormander m.fl. 2009).> 75%50-75%25-50%0-25%> 0%Ingenbrak
26
Vi har undersøgt, om kvadraterne er repræsentative for § 3-naturtypernei Danmark, og fundet, at 10,4% af stikprøvens areal er § 3-natur, hvilketer lidt højere end den nationale arealandel på 9,7%. Tilsvarende har detvist sig, at kvadraterne er repræsentative for fordelingen af ændringernei brakarealerne i 2007-2008 (se Figur 4 og Figur 5) (Normander m.fl.2009). Der er således flest stikprøvekvadrater, der er beliggende i 10 x 10km kvadrater, hvor brakarealet er reduceret med hhv. 25-50% og 50-75%i 2007-2008.Figur 5.Oversigt over fordelin-gen af den procentvise ændring ibrakarealet fra 2007 til 2008 i 10x 10 km kvadrater for hhv. helelandet og de kvadrater, den eva-luerede stikprøve indgår i (efterNormander m.fl. 2009).50Hele landetStikprøven40
Andelafkvadrater (%)
30
20
10
0Ingenbrak>00-25%25-50%50-75%> 75%Ændring ibrakarealetfra 2007 til 2008 (%)
2.5
Analyser af arealudviklingen i perioden 1995-2008
I hvert kvadrat er undersøgt om de § 3-kortlagte naturarealers udstræk-ning har undergået ændringer ud fra tolkning af de digitale landsdæk-kende luftfotos fra 1995, 1999, 2002, 2004, 2006 og 2008. Arealudviklingener beskrevet i to særskilte fortolkninger. Den første undersøgelse omfat-ter en registrering og analyse af indskrænkninger i naturarealernes ud-bredelse som følge af opdyrkning, tilgroning, tilplantning, urbaniseringeller andet. Resultaterne af denne del af undersøgelsen er præsenteret ikapitel 3. Den anden analyse omhandler nye eller oversete arealer, derpå luftfotos fremtræder som natur, men ikke har været registreret somhede, overdrev, mose, eng, strandeng eller sø/vandhul i perioden 1996-2010. Resultaterne af denne del af undersøgelsen er præsenteret i kapitel4.
27
3
En stikprøvekontrol af tabt natur
3.1
Oversigt over potentielle konfliktarealer
Undersøgelsen tager udgangspunkt i et samlet kort over arealer, der iperioden 1996-2010 har været registreret som en § 3-beskyttet naturtype.For hvert af de 703 stikprøvekvadrater har vi undersøgt, om de § 3-registrerede naturarealers udstrækning kan erkendes på landsdækkendedigitale luftfotos fra hhv. 1995, 1999, 2002, 2004, 2006 og 2008. I projekteter der foretaget en digitalisering og datering af alle arealer, der på luftfo-tos fremstår som påvirkede af aktiviteter, der kan være i modstrid medbestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3. Påvirkningerne er angivetsom opdyrkning/omlægning, urbanisering, tilplantning eller tørlæg-ning. Endvidere har vi kvantificeret tilgroningen med træer og buske påde lysåbne arealer ved at sammenholde tilgroningsgraden i 1995 med til-standen i 2008.I den samlede stikprøve er der registreret 1.758 forekomster med aktivi-teter, der potentielt kan være i konflikt med naturbeskyttelseslovens be-stemmelser (se Tabel 5). Da undersøgelsen både omfatter arealer, derindgår i den gældende vejledende registrering (februar 2010), og arealer,der er afregistreret af amt eller kommune i perioden 1995 til 2010, vil densamme aktivitet kunne være registreret som mere end én forekomst.Hertil kommer, at en aktivitet kan række ind over naturarealer tilhøren-de mere end én naturtype. Det reelle antal potentielle konfliktaktiviteterer således kun 1.400.Tabel 5.Oversigt over de potentielle konfliktarealer i hhv. det samlede datamateriale (23kommuner) og den evaluerede stikprøve (20 kommuner) med angivelse af antal forekom-ster, konfliktarealernes arealer (i ha) og deres andel af det samlede § 3-areal i de under-søgte kvadrater. Arealerne er opdelt efter følgende konfliktaktiviteter: opdyrkning, urbani-sering, tilplantning, tørlægning og tilgroning.KonfliktaktiviteterStikprøveOpdyrkningUrbaniseringTilplantningTørlægningI altTilgroningAntal forekomsterSamlet1.1523331671201.758298Evalueret994286103911.464262Areal (ha)Samlet Evalueret30415535135065222684261134547Andel af § 3 (%)Samlet5,32,70,60,28,80,9Evalueret4,41,60,50,26,70,9
Det samlede areal, der på luftfoto fremstår som afvigende fra de vejle-dende registreringer i stikprøvekvadraterne i perioden 1995-2008, er 345ha, svarende til 6,7% af det samlede areal med § 3-beskyttet natur i de614 undersøgte kvadrater i de 20 kommuner, der har evalueret arealer-nes beskyttelsesstatus og aktiviteternes lovlighed. I det samlede datama-teriale er der yderligere registreret potentielle konfliktaktiviteter på 161ha. Den hyppigste årsag til afvigelser i naturarealernes udbredelse eropdyrkning eller omlægning, efterfulgt af urbanisering (bygninger, ha-ver, større veje m.m.), tilplantning og tørlægning.28
Tabel 6.Den procentvise fordeling af det beskyttede naturareal på fem størrelsesklasser:< 2 ha, 2-5 ha, 5-10 ha, 10-20 ha og > 20 ha. For ”DAI-temaet”, der er det vejledenderegistrerede § 3-areal på Danmarks Miljøportal er vist størrelsesfordelingen af hhv. antalforekomster og det samlede § 3-areal. For den evaluerede stikprøve (de 20 kommuner) ervist størrelsesfordelingen af de naturarealer, der er helt eller delvist berørt af potentiellekonfliktaktiviteter. I gennemsnit udgør de potentielle konfliktarealer 6,7% af naturarealet istikprøven (jf. Tabel 5).DAI-temaetKlasse< 2 ha2-5 ha5-10 ha10-20 ha> 20 haAndel af antal (%)85,88,63,11,41,0Andel af areal (%)18,515,912,711,641,3KonfliktarealerneAndel af areal (%)9,48,46,96,13,3
Den beskyttede natur i Danmark fordeler sig i landskabet som mangesmå isolerede forekomster og få meget store sammenhængende områder(se Tabel 6). Således er 85% af de beskyttede naturarealer mindre end 2ha, men udgør samlet set mindre end 20% af Danmarks naturareal. Til-svarende er mere end 40% af § 3-arealet fordelt på 2.300 store sammen-hængende områder, hvilket svarer til mindre end 1% af det samlede an-tal forekomster. Som det fremgår af Tabel 6 er en større andel af de smånaturarealer berørt af konfliktaktiviteter (9,4%) end gennemsnittet forden evaluerede stikprøve (6,7%). På de store naturarealer er der registre-ret markant færre aktiviteter, der potentielt er i konflikt med naturbe-skyttelseslovens bestemmelser.Yderligere 52 ha eng, hede, overdrev og mose, svarende til knap 1% afdet beskyttede naturareal, er registreret som massivt tilgroet med ved-planter, og heraf er ca. halvdelen groet til i perioden 1995-2008. Tilgro-ning er ikke medregnet i de overordnede estimater af tabt natur, menindgår i beregningerne af tabte levesteder for planter og dyr knyttet tilde seks naturtyper, der indgår i undersøgelsen (kapitel 5 -10).I Figur 6 er vist de potentielle konfliktarealers fordeling på konflikttypefor de 23 kommuner, der indgår i den samlede stikprøve. Der er fundetrelativt store forskelle både mht., hvor stor en andel af det vejledende re-gistrerede § 3-areal der er omfattet af aktiviteter, der potentielt er i kon-flikt med naturbeskyttelseslovens bestemmelser, og hvilken type aktivi-tet der er synlig på luftfoto. Der er registreret den største potentielle an-del af opdyrkede arealer i Jammerbugt, Aalborg, Aabenraa, Haderslevog Ærø kommuner. Tilsvarende er bebyggelse eller anden urbaniseringpå naturarealer mest udbredt i Ringkøbing-Skjern, Hvidovre og Fanøkommuner. I Haderslev kommune er der tillige en væsentlig andel af detbeskyttede areal, der fremstår som tilplantet på luftfotos i 1995 og 1999.Det drejer sig hovedsageligt om statsejede plantager, der blev etableretfør beskyttelsen af heder trådte i kraft i 1974, men i slutningen af1990érne blev ryddet med henblik på at genskabe et sammenhængendehedeareal. I Syddjurs og Albertslund kommuner er der registreret poten-tielle konfliktaktiviteter på mindre end 2% af naturarealerne og iHorsens, Guldborgsund, Randers, Bornholm og Kalundborg på mindreend 5%.
29
Figur 6.Andelen (%) af det be-skyttede § 3-areal i stikprøvekva-draterne for de 23 kommuner, derfremstår som omfattet af opdyrk-ning, urbanisering, tilplantningeller tørlægning på en eller flereårgange af luftfotos i perioden1995-2008.
SyddjursAlbertslundHorsensGuldborgsundRandersBornholmKalundborgMariagerfjordLemvigFanøLangelandViborgFrederikssundStevnsRoskildeHolstebroHvidovreÆrøAabenraaAalborgHaderslevRingkøbing-SkjernJammerbugt05101520
OpdyrkningUrbaniseringTilplantningTørlægning
25
30
35
Andelaf§3
Som det fremgår af Figur 7, er der også en betydelig variation mht., hvil-ket tema over beskyttede naturarealer konfliktaktiviteterne vedrører. IJammerbugt kommune er mere end 60% af det potentielle konfliktarealbeliggende på arealer, der var vejledende registreret som ferske enge islutningen af 1990’erne, men siden hen er blevet afregistreret af amt ellerkommune. Andelen af afregistreret natur ligger omkring 20% af kon-fliktarealet for de fleste kommuner, men er lavere i Albertslund, Born-holm, Mariagerfjord, Stevns, Roskilde, Hvidovre og Haderslev kommu-ner. I Albertslund, Haderslev og Holstebro kommuner udgør de stats-ejede arealer, der er vejledende registreret som omfattet af § 3, mellem 40og 70% af det samlede konfliktarealet. Den høje andel i Albertslundkommune skyldes en naturforekomst i Vestskoven, der er registreretsom overdrev af Skov- og Naturstyrelsen i 2001, men reelt er slettevege-tation i en kvæggræsset egeplantning, der på sigt kan udvikle sig tiloverdrev. Arealerne i Holstebro kommune, der ligger ved Nissum Fjord,var ved lovens ikrafttræden i 1992 græsarealer i omdrift, men er nuovergået til en ekstensiv drift uden gødskning og omlægning. Holstebrokommune vurderer at arealerne pt. ikke lever op til naturbeskyttelseslo-vens bestemmelser, men den langsigtede plan er at lade arealerne voksesig ind i en beskyttet tilstand og arealerne er derfor registreret somstrandeng i driftsplanerne. I Haderslev kommune drejer det sig om ud-videlse af en eksisterende hede ved rydning af en fyrreplantage i slut-ningen af 1990'erne.
30
Figur 7.Andelen (%) af det be-skyttede § 3-areal i stikprøvekva-draterne for de 23 kommuner, derstammer fra de forskellige temaerover beskyttede naturarealer, derindgår i undersøgelsen. ”AIS-temaet” er en samling af amter-nes vejledende registreringer af §3 i perioden 1996-2000, ”DAI-temaet” er kommunernes vejle-dende § 3-registreringer fra fe-bruar 2010 og ”Staten” er regi-streringer af beskyttede natur-arealer på statens arealer.
JammerbugtRingkøbing-SkjernHaderslevAalborgAabenraaÆrøHvidovreHolstebroRoskildeStevnsFrederikssundViborgLangelandFanøLemvigMariagerfjordKalundborgBornholmRandersGuldborgsundHorsensAlbertslundSyddjurs020406080100
Andelaf samlet§3(%)AIS-temaetDAI-temaetStatens arealer
3.2
Evaluering af potentielle konfliktarealer
Som en del af undersøgelsen har vi bedt de 21 tilfældigt udvalgte kom-muner om at vurdere de potentielle konfliktarealer, som vi har fundet istikprøven. For hvert areal har kommunen foretaget en vurdering afhvorvidt 1) arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, 2) arealeter påvirket af de registrerede aktiviteter, 3) aktiviteterne er i konfliktmed lovgivningens bestemmelser og 4) kommunen er bekendt medeventuelle ulovlige forhold. En enkelt kommune har ikke bidraget meddisse vurderinger og indgår derfor som en del af den ikke-evalueredestikprøve i denne rapport.Vurderingen af beskyttelsesstatus er så vidt muligt foretaget efter desamme metoder, som kommunen normalt anvender for at afgøre, omder er tale om et § 3-registreret areal og en evt. ændring heraf. I vurde-ringerne er der dog hverken foretaget besigtigelser i felten eller udred-ninger af driftshistorien ved studier af ældre årgange af luftfotos. Vurde-ringerne af konfliktarealernes lovlighed bygger derfor på de umiddel-bart tilgængelige oplysninger i kommunernes sagsarkiver, og for noglekommuner har det ikke været muligt at udrede, om der er givet dispen-
31
sation til ændringer til tilstanden af de beskyttede naturtyper før kom-munalreformen i 2007.På baggrund af de 20 kommuners vurderinger af beskyttelsesstatus, deregistrerede aktiviteter og lovligheden heraf har vi inddelt arealerne ifølgende seks kategorier (se Tabel 7):Tabel 7.Oversigt over de seks kategorier naturarealerne, er inddelt i ud fra beskyttelses-status, om aktiviteterne er i konflikt med lovgivningens bestemmelser og endelig konflikt-aktiviteternes lovlighed.§ 3-statusUkendtIkke omfattetOmfattetUkendtIkke konfliktKonfliktLovligUlovligKonfliktaktivitetLovlighed
§ 3 ukendtomfatter arealer hvor § 3-status ikke kan vurderes uden grun-dige undersøgelser, eksempelvis en besigtigelse af vegetationens sam-mensætning af arter og jordbundens fugtighed eller udredninger afdriftshistorien ved studier af ældre årgange af luftfotos.Ikke § 3omfatter arealer, der ikke lever op til naturbeskyttelseslovens be-stemmelser.§ 3 og ukendt aktivitetomfatter arealer, der vurderes at være omfattet af §3, men hvor det er usikkert, om de registrerede aktiviteter er i strid mednaturbeskyttelseslovens bestemmelser. En vurdering af aktiviteterneslovlighed forudsætter typisk en feltbesigtigelse.§ 3 og aktivitet ikke konfliktomfatter arealer, der vurderes at være omfattetaf § 3, men hvor aktiviteterne ikke er i konflikt med naturtypens beskyt-telse, eksempelvis fordi kommunen tolker luftfotos anderledes, end vihar gjort i stikprøven, eller ligger inde med viden om arealets anvendel-se.§ 3 og lovlig aktivitetomfatter arealer, der er omfattet af den generelle be-skyttelse i § 3, og hvor de registrerede aktiviteter er i overensstemmelsemed betingelserne i naturbeskyttelseslovens bestemmelser, eksempelvispga. dispensationer eller undtagelsesbestemmelser.§ 3 og ulovlig aktivitetomfatter arealer, der er omfattet af den generellebeskyttelse i § 3, og hvor de registrerede aktiviteter er i strid med natur-beskyttelsesloven.
3.3
Oversigt over evaluerede konfliktarealer
I Tabel 8 ses en oversigt over konfliktarealernes fordeling på konfliktty-pe, beskyttelsesstatus og aktiviteternes lovlighed for stikprøvekvadra-terne i de 20 kommuner, der har foretaget en vurdering af arealerne. ITabel 9 ses en tilsvarende oversigt over konfliktarealernes fordeling pånaturtype. En detaljeret beskrivelse af konflikttypernes fordelinger for deseks naturtyper findes i kapitel 5-10.32
Tabel 8.Oversigt over arealernes fordeling på de seks kategorier: § 3 ukendt, ikke beskyttet, beskyttet men ikke konfliktaktivitet,beskyttet men ukendt konfliktaktivitet, beskyttet med lovlig og beskyttet med ulovlig. Arealerne er opdelt efter de registreredeaktiviteter: opdyrkning, urbanisering, tilplantning og tørlægning og angivet som areal i ha og som procentvis andel af det samle-de areal med samme aktivitet. Den sidste række angiver arealernes andel af det samlede § 3-beskyttede naturareal i de 614kvadrater fordelt på 20 kommuner, der udgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse.§ 3 ukendtIkke § 3§3Ikkekonflikt19,30,41,62,924,37%0,5 %§3Ukendtaktivitet12,50,12,10,715,44%0,3 %§3Lovligaktivitet14,848,50,92,867,119 %1,3 %§3Ulovligaktivitet49,87,66,50,164,119 %1,3 %6,7 %Samlet
OpdyrkningUrbaniseringTilplantningTørlægningI altAndel af konfliktarealAndel af § 3-areal
37,85,111,22,957,016 %1,1 %
90,622,24,30,8117,934 %2,3 %
224,883,926,610,2345,8
Tabel 9.Oversigt over fordeling af de vejledende registrerede naturtyper i de seks kategorier: § 3 ukendt, ikke beskyttet, beskyt-tet men ikke konfliktaktivitet, beskyttet men ukendt konfliktaktivitet, beskyttet med lovlig og beskyttet med ulovlig. Arealerne erangivet ved det samlede areal i ha og som procentvis andel af arealet med samme naturtype. Den sidste kolonne angiver natur-typernes andel af det samlede konfliktareal i de 614 kvadrater fordelt på 20 kommuner, der udgør den evaluerede stikprøve idenne undersøgelse.§ 3 ukendtIkke § 3§3Ikkekonflikt19,20,11,40,303,224,3§3Ukendtaktivitet11,02,11,6000,715,4§3Lovligaktivitet14,645,52,20,11,63,267,1§3Ulovligaktivitet40,78,87,92,83,70,464,2SamletAndel
EngHedeMoseOverdrevStrandengSøSamlet
29,313,26,04,51,12,957,0
57,211,818,713,713,23,3117,9
171,981,537,721,419,613,7345,8
49,7 %23,6 %10,9 %6,2 %5,7 %4,0 %100 %
På 57 ha har kommunerne angivet at § 3-status ikke kan vurderes udenen besigtigelse af vegetationens sammensætning af arter og jordbundensfugtighed eller udredninger af driftshistorien ved studier af ældre år-gange af luftfotos (”§ 3 ukendt”). Dette areal omfatter primært opdyrke-de eller tilplantede enge og heder og svarer til 16% af de potentielle kon-fliktarealer og 1,1% af det vejledende registrerede areal med beskyttedenaturtyper i stikprøvekvadraterne for de 20 kommuner.Det vurderes, at 118 ha, svarende til 34% af de potentielle konfliktarealerog 2,3% af § 3-arealet i stikprøven fra de 20 kommuner, ikke er beskyttetnatur (”Ikke § 3”). Arealet omfatter primært opdyrkede eller bebyggedearealer, hvor § 3-temaets afgrænsninger er unøjagtige, eller hvor detvurderes, at betingelserne i naturbeskyttelsesloven ikke er opfyldt. Af de118 ha, der falder i denne kategori, var 62 ha vejledende registreret islutningen af 1990’erne, men er siden afregistreret af amt eller kommune.Der kan være flere forskellige årsager til, at man afregistrerer et areal,som har været vejledende registreret som beskyttet natur. De væsentlig-ste årsager er:1) at arealet ikke har levet op til størrelseskriterierne,2) at arealet er beliggende i byzone eller sommerhusområder, og lovligter inddraget til bebyggelse eller veje,
33
3) at arealet ikke lever op til lovens definitioner af naturtyperne,4) at der er givet en dispensation til ændringer i tilstanden, og at arealetherefter ikke lever op til lovens bestemmelser, eller5) at man ikke har kunnet bevise, at der har fundet en ulovlig tilstand-sændring sted på arealet. Når først et område er pløjet op eller be-bygget, kan det være vanskeligt at bevise, at det tidligere opfyldtelovens betingelser.Det har ikke været muligt at få kvantificeret årsagerne til ændringerne ibeskyttelsesstatus inden for rammerne af denne undersøgelse.På 15 ha med beskyttet natur har kommunerne ikke kunnet vurdere, omden registrerede konfliktaktivitet er i modstrid med lovens bestemmelser(”§ 3 og ukendt aktivitet”). Typisk gælder det arealer, som kræver enfeltbesigtigelse, hvilket har ligget uden for rammerne af denne undersø-gelse. På 24 ha vurderer kommunerne, at der ikke er tale om aktiviteter,der er i konflikt med beskyttelsesbestemmelserne. Det er primært area-ler, hvor vi tolkede luftfotos som opdyrkning, tørlægning eller tilplant-ning af beskyttet natur. Kommunens revision skyldes eksempelvis, atder er:1) foretaget høslæt i stedet for opdyrkning,2) anlagt en ny sø, og de potentielle konfliktaktiviteter stammer fra føranlæggelsen, eller3) udviklet et trædække som følge af naturlig tilgroning i stedet for til-plantning.På 67 ha § 3-beskyttet natur har vi registreret aktiviteter, som kommunenvurderer er i overensstemmelse med betingelserne i naturbeskyttelseslo-vens bestemmelser (”§ 3 og lovlig aktivitet”). Det drejer sig primært ombebyggelse på naturarealer i byzone og sommerhusområder udlagt før1992, og hvor heder, ferske enge, overdrev og strandenge kun har væretbeskyttet mod tilstandsændringer til landbrugsformål. Desuden drejerdet sig i mindre omfang om opdyrkning og omlægning af ferske enge,som i følge loven må omlægges hvert 7. år hvis dette har været historiskpraksis. Hederne udgør 2/3 af arealerne indenfor denne kategori (se Ta-bel 9), der rummer 19% af de potentielle konfliktarealer og 1,3% af stik-prøvens § 3-areal.Endelig er der 64 ha, der vurderes at være omfattet af § 3, og hvor de re-gistrerede aktiviteter, der overvejende består af opdyrkning, er i mod-strid med betingelserne i naturbeskyttelseslovens bestemmelser (”§ 3 ogulovlig aktivitet”). Arealet udgør 19% af de potentielle konfliktarealer ogsvarer til 1,3% af § 3-arealet i stikprøvekvadraterne for de 20 kommuner.Det er primært ferske enge, der er påvirket af ulovlige aktiviteter.De kommunale forvaltninger, der har bidraget til undersøgelsen, er be-kendt med forholdene på mindre end 10% af arealet med ulovlige aktivi-teter og har gennemført eller indledt sagsbehandling i 3% af overtrædel-serne. Flere kommuner har dog ikke umiddelbart adgang til gamle sagerfra amternes tid, og andelen af overtrædelser, der har været behandletadministrativt, kan således være højere.
34
3.4
Beregning af arealtab i perioden 1995-2008
Baseret på den evaluerede stikprøve (de 20 kommuner) er minimums-arealet med tabt natur 131,2 ha og beregnet som summen af det verifice-rede § 3-areal med ulovlige og lovlige aktiviteter (se Tabel 9). Dette sva-rer til 2,6% af det samlede areal med § 3-natur i stikprøven. Det er dogmere reelt at regne med andelen af verificeret § 3-natur i stikprøven,hvorfor vi som minimum skal trække det areal (117,9 ha), som kommu-nerne i undersøgelsen vurderer ikke opfylder betingelserne i loven for atvære § 3 ud af det samlede areal med beskyttet natur (131,2/5127-117,9).Dette ændrer dog kun minimumsandelen marginalt (fra 2,56 til 2,62%),og vi lander efter afrunding igen på 2,6%.Tilsvarende er maksimumsarealet af tabt natur lig med minimumsarealetsamt arealkategorierne ”§ 3 med ukendt aktivitet” og ”§ 3 med ukendtbeskyttelse”, idet disse repræsenterer et potentielt tab af beskyttet natur.Maksimumsarealet af tabt natur er således 202 ha (131,2 + 15,4 + 57 ha).Når vi skal beregne, hvor stor en andel dette udgør af det samlede be-skyttede areal i stikprøven, skal vi fratrække den andel af arealet, somikke kunne verificeres af kommunerne som beskyttet natur (”Ikke § 3”).Ved beregning af den maksimale andel af tabt natur antager vi, at denandel af det samlede areal med beskyttet natur, som ikke vil kunne veri-ficeres som § 3 efter loven, svarer til den andel af konfliktarealerne, somikke kunne verificeres som § 3 (34%, se Tabel 8). Herved får vi en mak-simumsandel af tabt natur på 6% (202/(5127*0,66)).Her antager vi at andelen af det samlede § 3-areal i stikprøven, som ikkeer beskyttet, svarer til den andel af konfliktarealet, som på det forelig-gende grundlag ikke kan verificeres som omfattet af § 3. Det er dognæppe realistisk, at mere end 1/3 af det vejledende beskyttede naturare-al ikke opfylder lovgivningens bestemmelser. Konfliktarealerne er typiskplaceret på marginale dele af de beskyttede naturområder, hvor dergrundet tidligere landbrugsdrift ofte kan være tvivl om områdernes be-skyttelse. Derimod ligger meget store dele af § 3-arealet i områder, hvorder ikke er samme tvivl om beskyttelsen. I mangel af bedre viden vælgervi derfor en pragmatisk løsning og halverer dette estimat, således atmaksimalt 17% af § 3-arealet antages ikke at kunne opfylde lovens kravtil beskyttelse.Da forskellen mellem minimumstab og maksimumstab som beregnet ieksemplet ovenfor, ikke inddrager den usikkerhed, som altid vil væreforbundet med en tilfældig stikprøve, som den vi har undersøgt, har viforetaget ”re-sampling” af stikprøven ved at udvælge en tilfældig stik-prøve af stikprøven i alt 100 gange. Ved at gøre det på denne måde får viet udtryk for, hvor meget anderledes resultatet kunne være faldet ud,hvis vi eksempelvis ikke lige netop havde fundet et stort konfliktareal istikprøven, eller hvis vi i stedet havde fundet to store konfliktarealer. El-ler hvis vi havde fundet en lidt anden kombination af konfliktarealer ogkommunale evalueringer.Vi har resamplet stikprøven for at finde usikkerheden på såvel mini-mumstabet som maksimumstabet. Ud af de 100 tilfældige kørsler har viberegnet 2,5% og 97,5% percentilerne som øvre og nedre grænse forestimaterne af tabet. Således beregnet ligger usikkerhedsintervallet forminimumstabet på 101-167 ha og intervallet for maksimumstabet på 159-
35
240 ha, og det fulde interval for tabet ligger i størrelsesordenen 101-240ha.Hvis vi ud fra usikkerhedsintervallerne beregner andelen af tabt naturpå samme måde som ovenfor, får vi en minimumsandel af tabt natur på2% (101/(5127-117,9)) af det verificerede § 3-areal. Tilsvarende er mak-simumsandelen af tabt natur på 5,6% (240/(5127*0,83)) af det verificere-de § 3-areal.På landsplan har vi ikke noget verificeret § 3-areal, men kun det vejle-dende registrerede areal på Danmarks Miljøportal (406.968 ha) og densupplerende kortlægning af statens arealer (9.275 ha), der samlet giver etbeskyttet naturareal på 416.243 ha. Tabet af § 3-natur på landsplan er alt-så mellem 8.200 (416.243 * 101/5127) og 19.485 ha (416.243 * 240/5127).I stikprøvekvadraterne er der i perioden 1995-2008 registreret et samlettab på mellem 101 og 240 ha beskyttet natur. Dette areal svarer til 2-5,6%af det vejledende registrerede areal i stikprøvekvadraterne og kan esti-meres til et samlet arealtab på 8.200 til 19.500 ha beskyttet natur for helelandet.
3.5
Geografisk fordeling af tabte naturarealer
Fordeling på kommuner
De potentielle konfliktarealers fordeling i de 23 kommuner er vist i Figur8. For de 20 kommuner, hvor der er foretaget en vurdering af beskyttel-sesstatus og konfliktaktiviteternes lovlighed, er vist fordelingen af de po-tentielle konfliktarealer på de seks kategorier (se også Tabel 26 i appen-diks 1). I Figur 8 er kategorierne 1) § 3-status ukendt og 4) § 3-beskyttetmed ukendt konfliktaktivitet slået sammen under ”Ukendt”, idet debegge omfatter arealer, hvor en vurdering af arealtab forudsætter enfeltbesigtigelse og/eller udredninger af driftshistorien. For de tre kom-muner (Albertslund, Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern), hvor der ikkeer foretaget en vurdering af arealernes beskyttelsesstatus og konfliktak-tiviteternes lovlighed, er de potentielle konfliktarealer vist som ”ikkevurderet”.Som det fremgår af Figur 8, er der blandt de 23 kommuner en temmeligskæv fordeling af de potentielle konfliktarealer. Det gælder både, hvorstor en andel af det vejledende registrerede § 3-areal, der er omfattet afpotentielle konfliktaktiviteter, og vurderingerne af arealernes aktuellebeskyttelsesstatus og aktiviteternes lovlighed. I Hvidovre, Guldborg-sund, Frederikssund og Syddjurs kommuner er de lovlige og ulovligetab af § 3-natur relativt beskedne, medens der er sket relativt store æn-dringer i arealet af beskyttet natur i Aalborg, Ærø, Fanø, Aabenraa ogHaderslev kommuner. I Haderslev og Frederikssund kommuner er dertillige en meget stor andel af det beskyttede areal, hvor det ikke har væ-ret muligt at vurdere § 3-status og/eller aktivitetens lovlighed uden enfeltbesigtigelse. I Hvidovre, Aalborg, Holstebro og Stevns kommunervurderes det, at mere end 5% af det vejledende registrerede naturarealikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens definitioner. I Hvidovrekommune vurderes det, at 97% af det potentielle konfliktareal ikke eromfattet af § 3-beskyttelsen. Dette areal er dog kun på 0,5 ha.
36
Figur 8.Andelen (%) af det be-skyttede § 3-areal i de kvadrater,der indgår i undersøgelsen for de23 kommuner med hhv. lovligeog ulovlige tilstandsændringer,ukendt § 3-status eller konfliktak-tivitet samt ikke omfattet af §3.”Ikke vurderet” dækker overpotentielle konfliktaktiviteter i detre kommuner (Albertslund,Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern), hvor der ikke er foretageten vurdering af arealernes be-skyttelsesstatus og konfliktaktivi-teternes lovlighed.
SyddjursAlbertslundRandersGuldborgsundHorsensKalundborgBornholmRoskildeMariagerfjordLangelandLemvigViborgFanøFrederikssundStevnsAabenraaHolstebroHvidovreÆrøHaderslevAalborgRingkøbing-SkjernJammerbugtSamlet05101520
UlovligLovligUkendtIkke omfattetIkke vurderet
25
30
35
Andelaf§3(%)
Ringkøbing-Skjern og Jammerbugt kommuner indgår ikke i den tilfældi-ge stikprøve, men de indgår i undersøgelsen som to subjektivt udvalgtekommuner, fordi der har været en formodning om, at presset på naturenhar været større her, end det gennemsnitlige niveau for de danske kom-muner. Som det fremgår af Figur 8 ser denne formodning ud til at holdestik. I gennemsnit er 8,8% af det vejledende registrerede § 3-areal berørtaf aktiviteter, der potentielt er i konflikt med lovgivningens bestemmel-ser, og i den tilfældige stikprøve fra 21 kommuner varierer dette fra 1,4%i Syddjurs kommune til 20% i Haderslev kommune. I Ringkøbing-Skjernog Jammerbugt kommuner er hhv. 28 og 33% af den beskyttede naturomfattet af potentielle konfliktaktiviteter. Da disse to kommuner ikkehar haft mulighed for at evaluere arealernes beskyttelsesstatus, er detuvist hvor stor en andel af arealerne, der er omfattet af ulovlige aktivite-ter. I betragtning af at vores tilfældige stikprøve rummer godt en femte-del af landets 98 kommuner, finder vi det dog ikke bekymrende, at dethar været muligt helt subjektivt at vælge to kommuner, som har flerekonfliktarealer end kommunerne i den tilfældige stikprøve. Dette rykkersåledes ikke ved det samlede estimat af tabet af beskyttet natur på mel-lem 2 og 5,6% i den statistisk tilfældige stikprøve.Konfliktarealernes procentvise andele af kommunernes beskyttede na-turarealer og arealernes størrelser i ha kan ses i Tabel 26 i Appendiks 1.
37
Fordeling på amter
I Figur 9 er vist de verificerede konfliktarealers fordeling mellem de 14amter, der er repræsenteret med en eller flere kommuner i den tilfældigestikprøve. I denne figur har vi udeladt arealer, der enten ikke er omfattetaf § 3 eller hvor den registrerede aktivitet ifølge kommunernes vurderin-ger ikke er i konflikt med naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Der erregistreret de største arealmæssige tab af § 3-beskyttet natur som følge afulovlige tilstandsændringer i kvadrater beliggende i amterne Sønderjyl-land, Fyn, Nordjylland og Viborg. Tilsvarende er de ulovlige tab af na-turarealer lavest i Århus, Frederiksborg og Storstrøms amter. Andelen aftabt natur som følge af lovlige tilstandsændringer er størst i Ribe amt,der udelukkende rummer stikprøvekvadrater fra Fanø. Det skyldes næ-sten udelukkende bebyggelser af sommerhuse i klithederne i den sydligeende af øen. I Nordjylland og på Fyn udgør de lovlige tab af natur om-kring 1% af det samlede beskyttede naturareal.Figur 9.Det tabte naturarealsandel af det samlede beskyttedenaturareal (%) i de evalueredestikprøvekvadrater fordelt på de14 amter. Arealerne er opdelt ihhv. lovlige og ulovlige tilstand-sændringer samt ukendt § 3-status eller konfliktaktivitet. Forhvert amt er vist, hvor stor enandel af det evaluerede stikprø-veareal amtet repræsenterer.
Aarhus (10%)Storstrøm(9%)Roskilde (6%)Bornholm (5%)Vejle (5%)Vestsjælland (5%)København (3%)Ringkøbing (10%)Viborg (5%)Ribe (5%)Frederiksborg (5%)Fyn (10%)Nordjylland (10%)Sønderjylland(10%)0246Andelaf§3(%)8
UlovligLovligUkendt
10
12
Den geografiske fordeling af den maksimale andel af det § 3-beskyttedenaturareal, der er gået tabt til opdyrkning, bebyggelse, tilplantning ellertørlægning, kan ses i Figur 10. Den maksimale andel tabt natur omfatterarealer, der enten vurderes at være tabt som følge af lovlige og ulovligetilstandsændringer, eller hvor beskyttelsesstatus eller konfliktaktivite-ternes lovlighed er ukendt. Det maksimale tab i hvert amt svarer såledestil summen af de tre kategorier, der er afbilledet i Figur 8. De potentieltstørste tab ses i Sønderjylland efterfulgt af Nordjylland og Fyn. Nordjyl-lands amt er her udelukkende repræsenteret ved kvadrater i den sydligedel af regionen og på Fyn er alle kvadrater placeret på øerne i syd. Demindste tab af naturarealer ses i Østjylland, Midt- og Sydsjælland samtBornholm.
38
Figur 10.Den maksimale andel(%) af det § 3-beskyttede areal ide 14 amter, der er gået tabt somfølge af opdyrkning, bebyggelse,tilplantning eller tørlægning.Andelen omfatter arealer medlovlige og ulovlige tilstand-sændringer samt ukendt § 3-status eller konfliktaktivitet (seogså Figur 9). De evalueredestikprøvekvadrater, der indgår idatagrundlaget for figuren, er vistmed sorte prikker.
>10%5-10%2-5%1-2%<1%Indgår ikke
3.6
Udviklingen i tabt natur i perioden 1995-2008
Opdyrkning/omlægning og urbanisering er de hyppigst registreredekonfliktaktiviteter i undersøgelsen. Vi har undersøgt om aktiviteternesomfang ændrer sig i løbet af perioden 1995-2008.Udviklingen af opdyrkede arealer
I Figur 11 er vist andelen af de vejledende registrerede § 3-arealer, derfremstår som opdyrket/omlagt på luftfotos i hhv. 1995, 1999, 2002, 2004,2006, 2008 og samlet i hele perioden for de 20 evaluerede kommuner.Arealerne er opdelt i hhv. ukendt status eller aktivitet, lovlige tilstand-sændringer og ulovlige tilstandsændringer. Da opdyrkning/omlægningaf et areal ofte kan erkendes på flere årgange af luftfotos, har vi yderlige-re opdelt materialet i arealer, der er opdyrket i et enkelt år (”1 år”) ogarealer, der fremstår som opdyrket i to eller flere år (”> 1 år”). Som detfremgår af figuren, er der en tendens til, at andelen af ulovligt opdyrke-de naturarealer og andelen af arealer med ukendt § 3-status eller kon-fliktaktivitet er højere i 2008 end i de tidligere år. Således har omkring0,2% af det beskyttede naturareal ligget udyrket hen i perioden 1995-2006, men er ulovligt opdyrket i 2008 og yderligere 0,3% har været ulov-ligt opdyrket i 2008 og tidligere. ”Ukendt (1 år)” rummer yderligere0,2%, der kan være ulovlige opdyrkninger.
39
Figur 11.Den procentvise andelaf vejledende registrerede § 3-arealer i de evaluerede kvadrater(i 20 kommuner), der fremstårsom opdyrket/ omlagt på luftfotosi hhv. 1995, 1999, 2002, 2004,2006, 2008 og samlet i hele peri-oden. Arealerne er opdelt i hhv.ukendt status eller aktivitet, lovli-ge tilstandsændringer og ulovligetilstandsændringer. Data er yder-ligere opdelt i arealer, der eropdyrket i et enkelt år (”1 år”) ogarealer, der fremstår som opdyr-ket i to eller flere år (”> 1 år”). Ifiguren er udeladt data fra de trekommuner, der ikke har foretageten evaluering af de potentiellekonfliktarealers beskyttelsessta-tus og aktiviteternes lovlighed.
2,5Ukendt (>1 år)Ukendt (1 år)Lovlig (>1 år)Lovlig (1 år)Ulovlig (>1 år)Ulovlig (1 år)
2,0
Andelaf§3(%)
1,5
1,0
0,5
01995199920022004Luftfoto årgang20062008Samlet
Brakforpligtigelsen blev ophævet i 2008, og fra 2007 til 2009 blev 115.000ha, svarende til 80% af det tidligere braklagte areal, opdyrket, med ennogenlunde lige fordeling mellem vækstsæsonen 2008 og 2009 (DMU2009). Eftersom der har været fremsat formodninger om, at opdyrknin-ger af § 3-arealerne har været koblet til opdyrkningen af brakarealerne i2008, har vi undersøgt, om der var en sammenhæng mellem det lokaltopdyrkede brakareal (i 10 x 10 km kvadrater) og arealet af § 3-natur medpotentiel opdyrkningskonflikt. Vi har undersøgt denne sammenhæng fordet totale sæt af 23 kommuner, og på det totale antal potentielle konflikt-arealer. Vi har undersøgt sammenhængen på en 10 x 10 km skala og kunfor kvadrater med minimum 20 ha samlet § 3-areal. Vi fandt, at konflikt-arealet steg med det opdyrkede brakareal (p = 0,003), men at den opdyr-kede brak kun kunne forklare 14% af variationen i konfliktarealerne.Analyser af luftfotos fra 2009 eller 2010 ville kunne give et mere fuld-stændigt billede af brakophørets indvirkning på § 3 arealerne.I Figur 12 er vist andelen af det beskyttede naturareal, der har været op-dyrket eller omlagt i 2008 fordelt på de 23 kommuner. Øverst er vist an-delen af det beskyttede naturareal, der har ligget udyrket hen i perioden1995-2006, men på luftfotos fremstår som opdyrket i 2008. Nederst er til-svarende vist arealer, der fremstår som opdyrket på luftfotos i 2008 ogyderligere et eller flere år. For langt de fleste kommuner er der registre-ret ulovlige opdyrkninger på en meget begrænset andel af det beskytte-de naturareal. Andre kommuner adskiller sig ved, at der er sket ulovligopdyrkning i 2008 på en væsentligt større andel af det beskyttede natur-areal end gennemsnittet (0,5% jf. Figur 10). I Jammerbugt kommune erder således potentielt sket opdyrkning af op mod 17% af det beskyttedenaturareal, og det drejer sig hovedsageligt om aktiviteter, der kan erken-des på flere årgange af luftfotos. Da Jammerbugt er en af de kommuner,der ikke er blevet bedt om en vurdering af beskyttelsesstatus og kon-fliktaktiviteternes lovlighed, er det uvist, hvor stor en andel af dette arealder er omfattet af aktiviteter, der er i modstrid med naturbeskyttelseslo-vens bestemmelser. I Aalborg kommune fremstår 11% af naturarealetsom opdyrket på luftfotos i 2008, og kommunen vurderer, at 3% har væ-ret ulovligt opdyrket i 2008 og en eller flere gange tidligere i den under-søgte periode. På mere end 6% af det beskyttede areal kan kommunen40
ikke vurdere beskyttelsesstatus eller aktiviteternes lovlighed uden enfeltbesigtigelse, så det ulovligt opdyrkede areal er muligvis meget større.I Aabenraa kommune er 2,5% af det beskyttede naturareal opdyrketulovligt i 2008, og yderligere 0,4% er ulovligt opdyrket i 2008 og tidlige-re. Hertil kommer knap 2%, hvor beskyttelsesstatus eller aktiviteten erukendt. På Ærø er der sammenlagt sket ulovlige opdyrkninger på 1,8%af det beskyttede naturareal, og hovedparten af dette areal har kun væretopdyrket i 2008.Figur 12.Den procentvise andelaf de 23 kommuners vejledenderegistrerede § 3-arealer i deundersøgte kvadrater, der frem-står som opdyrket/omlagt påluftfotos fra 2008. Data er opdelt iarealer, der kun fremstår somopdyrket i 2008 (”kun i 2008”) ogarealer, der fremstår som opdyr-ket i 2008 og yderligere et ellerflere år (”2008 og tidligere”).Arealerne er yderligere opdelt ihhv. ikke § 3, ukendt status elleraktivitet, lovlige tilstandsændrin-ger og ulovlige tilstandsændrin-ger. ”Ikke vurderet” dækker overpotentielle opdyrkninger i de trekommuner (Albertslund, Jam-merbugt og Ringkøbing-Skjern),hvor der ikke er foretaget envurdering af arealernes beskyt-telsesstatus og konfliktaktiviteter-nes lovlighed.
AlbertslundHvidovreSyddjursFanøBornholmGuldborgsundHorsensRandersHolstebroKalundborgRoskildeFrederikssundLemvigMariagerfjordViborgStevnsLangelandRingkøbing-SkjernHaderslevÆrøAabenraaAalborgJammerbugtAlbertslundHvidovreSyddjursFanøBornholmGuldborgsundHorsensRandersHolstebroKalundborgRoskildeFrederikssundLemvigMariagerfjordViborgStevnsLangelandRingkøbing-SkjernHaderslevÆrøAabenraaAalborgJammerbugt
Ikke vurderetIkke §3UkendtLovligUlovlig
Kun i 2008
2008 og tidligere
0
3
6
9Andelaf§3
12
15
18
Udviklingen af bebyggede arealer
I Figur 13 er vist andelen af de vejledende registrerede § 3-arealer, derfremstår som omfattet af urbanisering (typisk bebyggelse) på luftfotos ihhv. 1995, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008 og samlet i hele perioden for de 20kommuner i den evaluerede stikprøve. I figuren er arealerne opdelt ihhv. ukendt status eller aktivitet, lovlige tilstandsændringer og ulovlige
41
tilstandsændringer. Da urbanisering typisk er en permanent ændring aftilstanden på et naturareal, har vi undladt at opdele materialet yderlige-re. Hovedparten af de vejledende registrerede naturarealer, der er be-byggede, er heder (se Tabel 8 og 17). Som det fremgår af figuren, er an-delen af bebyggede § 3-arealer relativt stabil i perioden 1995-2008. Un-dersøgelsen har ikke afdækket, hvornår de arealmæssige ændringer harfundet sted, og om de bebyggede arealer har ligget hen som uberørt he-de, da den første registrering af § 3-beskyttet natur fandt sted.Figur 13.Den procentvise andelaf vejledende registrerede § 3-arealer i de evaluerede kvadrater(i 20 kommuner), der fremstårsom omfattet af urbanisering påluftfotos i hhv. 1995, 1999, 2002,2004, 2006, 2008 og samlet ihele perioden. Arealerne er op-delt i hhv. ukendt status elleraktivitet, lovlige tilstandsændrin-ger og ulovlige tilstandsændrin-ger. I figuren er udeladt data frade tre kommuner, der ikke harforetaget en evaluering af depotentielle konfliktarealers be-skyttelsesstatus og aktiviteterneslovlighed.1,41,21,0
UkendtLovligUlovlig
Andelaf§3(%)
0,80,60,40,201995199920022004Luftfoto årgang20062008Samlet
42
4
En stikprøvekontrol af overset og nynatur
I den anden analyse af arealudviklingen i de udvalgte kvadrater, har viforetaget en digitalisering af arealer, der ikke har været registreret somhede, overdrev, mose, eng, strandeng eller sø/vandhul i perioden 1996-2010, men hvor vegetationen på luftfotos fremtræder som natur, og der-med kan være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Som en del af un-dersøgelsen har vi undersøgt, om de fundne områder også fremtrædersom natur på luftfotos fra 1995 (oversetnatur)eller om det erny natur,derer kommet til i perioden 1995-2008.
4.1
Evaluering af overset og ny natur
Som en del af undersøgelsen er de 20 kommuner blevet bedt om at gen-nemgå de digitaliserede nye og oversete naturarealer, og for hvert arealforetage en vurdering af, hvorvidt det opfylder naturbeskyttelseslovensbestemmelser på et niveau, så det bør være vejledende registreret.Vurderingen af beskyttelsesstatus er så vidt muligt foretaget efter desamme metoder, som kommunen normalt anvender i forbindelse med atafgøre, om der er tale om et § 3-registreret areal og en evt. ændring heraf.I vurderingerne er der dog hverken foretaget besigtigelser af vegetatio-nens sammensætning af arter og jordbundens fugtighed eller udrednin-ger af driftshistorien ved studier af ældre årgange af luftfotos.Tabel 10.Oversigt over de fire kategorier, vi har inddelt de oversete og nye naturarealer ipå baggrund af kommunernes vurderinger af beskyttelsesstatus. For arealer, der vurderesat være omfattet af § 3, er angivet, om det er hele arealet eller blot en del af arealet der eromfattet af § 3.§ 3-statusUkendtIkke omfattetOmfattetOmfattetHele arealetDele af arealetOmfang
På baggrund af kommunernes vurderinger af arealernes beskyttelsessta-tus har vi inddelt arealerne i følgende 4 kategorier (Tabel 10):Status ukendter arealer, hvor § 3-status ikke kan vurderes uden feltbesig-tigelse og/eller udredninger af driftshistorien ved studier af ældre år-gange af luftfotos.Ikke omfattet af § 3er arealer, der ikke opfylder betingelserne i naturbe-skyttelseslovens bestemmelser. Det drejer sig typisk om græsmarker ogkulturenge, der omlægges hyppigere end hvert 7.-10. år, og arealer, hvorder er indgået brak- eller MVJ aftaler og dermed falder ind under en afundtagelsesbestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Endelig er der are-aler, der ikke opfylder størrelseskriterierne for de beskyttede naturtyper.
43
Hele arealet omfattet af § 3er naturarealer, hvor hele arealet vurderes atopfyl-de naturbeskyttelseslovens bestemmelser på et niveau, så de burde værevejledende registreret.Dele af arealet omfattet af § 3er naturarealer, hvor en større eller mindre del afdet areal, der på luftfotos fremstår som naturareal, vurderes at opfylde lovensbestemmelser.
4.2
Oversigt over den oversete natur
I hele datasættet er der registreret 577 forekomster med potentielle over-sete naturarealer med et samlet areal på 1.262 ha (Tabel 11), svarende til22% af det vejledende registrerede § 3-areal i de undersøgte kvadrater.Tabel 11.Oversigt over arealet (i ha) med potentielt oversete § 3-arealer i de undersøgtekvadrater. ”Omfattet af § 3” er områder, hvor hele eller dele af arealet ifølge kommunernesvurderinger bør indgå i den vejledende registrering, ”status ukendt” er arealer, hvor envurdering af beskyttelsesstatus forudsætter en besigtigelse og ”Ikke omfattet” er arealer,der ikke er omfattet af § 3. ”Ikke vurderet” dækker over potentielt oversete naturarealer ide tre kommuner (Albertslund, Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern), hvor der ikke er fore-taget en vurdering af arealernes beskyttelsesstatus.BeskyttelsesstatusOmfattet af § 3Omfattet af § 3Status ukendtIkke omfattetIkke vurderetSamletUdbredelseHele arealetDele af arealetAntal207364520782577Areal (ha)350115645451881262
På baggrund af kommunernes vurderinger kan det konstateres, at derinden for stikprøven findes 350 ha overset natur, der opfylder naturbe-skyttelseslovens bestemmelser på et niveau, så de burde være vejledenderegistreret (Foto 14).Hertil kommer115 ha, hvor det vurderes, at større el-ler mindre partier lever op til bestemmelserne i § 3. Hovedparten af detoversete naturareal er relativt store områder (3 ha i gennemsnit), der påluftfotos fremstår med samme strukturer som ferske enge. En ud af fireforekomster er meget små vandhuller.På 64 ha har kommunerne ikke kunnet vurdere § 3-status uden en besig-tigelse af vegetationens sammensætning af arter, jordbundens fugtighedog/eller udredninger af driftshistorien ved studier af ældre årgange afluftfotos.
44
Foto 14.Fersk eng på 11,7 ha,der ifølge Stevns Kommuneopfylder naturbeskyttelseslovensbestemmelser på et niveau, såden burde være vejledende regi-streret. DDO�land 2008, COWI�.
Det vurderes endvidere, at 545 ha, hvor vegetationen på luftfoto frem-træder som natur i 1995 og 2008, ikke opfylder bestemmelserne for be-skyttede naturtyper i henhold til § 3. Omtrent 1/3 af det areal, der vur-deres at falde uden for § 3-bestemmelserne i stikprøven, er græsmarkerog kulturenge, der omlægges hyppigere end hvert 7.-10. år og dermedikke er omfattet af lovens definitioner på ferske enge (Foto 15). På yder-ligere 25% har der været indgået brak- eller MVJ-aftaler, og for en del afdisse er der givet en 15 års genopdyrkningsret. En mindre del er arealer,der falder under størrelseskriterierne for de beskyttede naturtyper.I de tre kommuner, hvor der ikke har været foretaget en vurdering af be-skyttelsesstatus, findes potentielt 188 ha overset natur.I den evaluerede stikprøve er det samlede areal med overset natur mel-lem 350 og 549 ha. Dette areal svarer til 7-10% af det vejledende registre-rede areal med beskyttet natur i stikprøvekvadraterne og kan estimerestil en samlet forøgelse af det beskyttede areal med mellem 27.000 og41.000 ha for hele landet.Foto 15.Græsmark eller kultur-eng der, ifølge kommunens vur-deringer, omlægges hyppigereend hvert 7. år, og dermed ikkeer omfattet af naturbeskyttelses-lovens generelle beskyttelse.DDO�land 2008, COWI�.
45
4.3
Den geografiske fordeling af oversete naturarealer
I Figur 14 ses de oversete naturarealers procentvise forøgelse af den vej-ledende registrering af det beskyttede § 3-areal i de kvadrater, der indgåri undersøgelsen. For hver kommune i stikprøven er den oversete naturopdelt i arealer, der vurderes at være helt omfattet af § 3, delvist omfattetaf § 3, status ukendt (forudsætter feltbesigtigelse) og ikke omfattet. Forde tre kommuner, hvor der ikke har været foretaget en vurdering af be-skyttelsesstatus, er det potentielle areal med overset natur vist som ”ikkevurderet”.Som det fremgår af Figur 14 dækker det samlede areal med potentieltoverset natur over ganske store forskelle mellem de 23 kommuner og va-rierer fra en forøgelse af det beskyttede areal på 5,5% i Mariagerfjord tilen 10-dobling af arealet i Hvidovre kommune.Figur 14.De oversete naturarea-lers procentvise forøgelse af denvejledende registrering af detbeskyttede § 3-areal i de kvadra-ter, der indgår i undersøgelsenfor de 23 kommuner.”§ 3”og ”§3 delvis” er områder, hvor heleeller dele af arealet ifølge kom-munens vurderinger bør indgå iden vejledende registrering,”Ukendt” er arealer, hvor envurdering af beskyttelsesstatusforudsætter en besigtigelse. ”Ikkevurderet” dækker over potentieltoversete naturarealer i de trekommuner (Albertslund, Jam-merbugt og Ringkøbing-Skjern),hvor der ikke er foretaget envurdering af arealernes beskyt-telsesstatus.
MariagerfjordFanøKalundborgJammerbugtSyddjursÆrøViborgLemvigHorsensRingkøbing-SkjernHolstebroRandersStevnsLangelandHaderslevFrederikssundGuldborgsundAalborgRoskildeBornholmAabenraa
§3§3 delvisUkendtIkke omfattetIkke vurderet
151 1049
AlbertslundHvidovreSamlet020406080
100
Andelaf§3(%)
I Hvidovre og Albertslund kommuner, hvor den beskyttede natur udgørhhv. 1,4 og 3,2% af arealet, overstiger arealet med potentielt oversete na-turarealer det vejledende registrerede § 3-areal i stikprøvekvadraterne. IHvidovre kommune dækker den potentielle 10-dobling af det beskyttedeareal over 10 lokaliteter, der på luftfotos fremstår som eng eller moseve-
46
getation, men ifølge kommunens vurderinger ikke opfylder naturbeskyt-telseslovens bestemmelser (Se Foto 16).I Aabenraa, Frederikssund og Stevns kommuner svarer det oversete na-turareal, efter kommunernes egen vurdering, til en forøgelse på mindst25% af det kendte areal med beskyttet natur. I Bornholm, Haderslev ogAalborg kommuner svarer arealet med potentielt overset natur, dvs. are-aler, der vurderes at være helt omfattet eller delvist omfattet af § 3, ellerhvor § 3-status er ukendt, til en forøgelse af det beskyttede naturareal påmellem 25 og 30%. I andre kommuner er arealerne med overset naturmere begrænset. I Fanø, Mariagerfjord, Kalundborg, Langeland og Hol-stebro kommuner svarer det potentielle oversete naturareal til mindreend 5% af det vejledende § 3-areal.Foto 16.Potentiel overset natur inord for Stamholmen i Hvidovrekommune. De 9 forekomster medpotentielt oversete enge og mo-ser har et samlet areal på 25 ha.Til sammenligning er det vejle-dende registrerede § 3-areal istikprøvekvadraterne på 5,4 ha.DDO�land 2008, COWI�.
4.4
Oversigt over nye naturarealer
Der er registreret 211 forekomster med potentielle nye naturarealer medet samlet areal på 433 ha (Tabel 12), svarende til 8% af det vejledende re-gistrerede § 3-areal i stikprøvekvadraterne.Tabel 12.Oversigt over arealet (i ha) med potentielt nye § 3-arealer i de undersøgte kva-drater. ”Omfattet af § 3” er områder, hvor hele eller dele af arealet ifølge kommunernesvurderinger bør indgå i den vejledende registrering, ”status ukendt” er arealer, hvor envurdering af beskyttelsesstatus forudsætter en besigtigelse og ”Ikke omfattet” er arealer,der ikke er omfattet af § 3. ”Ikke vurderet” dækker over potentielt oversete naturarealer ide tre kommuner (Albertslund, Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern), hvor der ikke er fore-taget en vurdering af arealernes beskyttelsesstatus.BeskyttelsesstatusOmfattet af § 3Omfattet af § 3Status ukendtIkke omfattetIkke vurderetSamletOmfangHele arealetDele af arealetAntal71141511125236Areal (ha)67914323221454
47
På baggrund af kommunernes vurderinger kan det konstateres at derinden for stikprøven findes 67 ha, der opfylder naturbeskyttelseslovensbestemmelser på et niveau, så de burde være vejledende registreret (Foto17). Hertil kommer 91 ha, hvor større eller mindre partier af de 14 storeforekomster vurderes at have karakter af mose, eng og overdrev og kanhave vokset sig ind i en beskyttet naturtilstand i perioden 1995-2008. Envæsentlig andel af det nye naturareal er relativt store områder (2 ha igennemsnit), der på luftfoto fremstår som ferske enge. To store forekom-ster fra en sø på Langeland, der ikke indgår i den vejledende registreringaf beskyttet natur på Danmarks Miljøportal, bidrager også væsentligt tilarealet med ny natur (Foto 18). Hovedparten af forekomsterne med nynatur er relativt små vandhuller, der ikke bidrager væsentlig til arealetmed ny natur.
Foto 17.Eksempler på nye naturarealer, der efter kommunernes vurderinger opfylder naturbeskyttelseslovens bestemmelserpå et niveau, så de burde være vejledende registreret. I perioden 1995-2008 har et mindre vandhul (500 m2), et areal med hedeeller overdrevsvegetation (1,6 ha) og en forholdsvis stor fersk eng (3,5 ha) således vokset sig ind i en beskyttet naturtilstand.DDO�land 2008, COWI�.
Foto 18.Nørreballe Nor på Lan-geland blev i 2005 genskabt somet vådområde i kraft af vandmil-jøplan II. Arealet er ikke vejle-dende registreret som beskyttetnatur på Danmarks Miljøportal.Søen er på 56 ha, hvoraf 15 haligger indenfor de to stikprøve-kvadrater, der er udlagt i Lange-land kommune. DDO�land 2008,COWI�.
På 43 ha har kommunerne ikke kunnet vurdere § 3-status uden en besig-tigelse af vegetationens sammensætning af arter, jordbundens fugtighedog/eller udredninger af driftshistorien ved studier af ældre årgange afluftfotos.
48
Det vurderes endvidere, at 232 ha, hvor vegetationen på luftfoto frem-træder som natur i 2008, ikke opfylder bestemmelserne for beskyttedenaturtyper i henhold til § 3. Omtrent 25% af det areal, der vurderes atfalde uden for § 3-bestemmelserne i stikprøven, er græsmarker og kultu-renge, der omlægges hyppigere end hvert 7.-10. år og dermed ikke eromfattet af lovens definitioner på ferske enge. På 13% har der været ind-gået brak- eller MVJ-aftaler, og for hovedparten af disse er der givet en15 års genopdyrkningsret. Endelig er der 13 forekomster med et samletareal på 21 ha, der er vandfyldte lavninger i aktive grusgravningsområ-der.I de tre kommuner, hvor der ikke har været foretaget en vurdering af be-skyttelsesstatus, har vi fundet 21 ha med potentiel ny natur.I den evaluerede stikprøve er det samlede areal med nye naturarealermellem 67 og 200 ha. Dette areal svarer til 1-4% af det vejledende regi-strerede areal med beskyttet natur i stikprøvekvadraterne og kan estime-res til en samlet forøgelse af det beskyttede areal med mellem 5.000 og15.000 ha for hele landet.
4.5
Den geografiske fordeling af nye naturarealer
I Figur 15 ses de nye naturarealers procentvise forøgelse af den vejle-dende registrering af det beskyttede § 3-areal i de kvadrater, der indgår iundersøgelsen. For hver kommune er den nye natur opdelt i arealer, dervurderes at være helt omfattet af § 3, delvist omfattet af § 3, statusukendt (forudsætter feltbesigtigelse) og ikke omfattet. For de tre kom-muner, hvor der ikke har været foretaget en vurdering af beskyttelsessta-tus, er det potentielle areal med ny natur vist som ”ikke vurderet”.Det samlede areal med potentielt nye naturarealer dækker over ganskestore forskelle mellem de 23 kommuner. I 13 af de 23 kommuner svarerdet maksimale areal med nyudviklet natur (§ 3 helt og delvist samt § 3ukendt) til mindre end 2% af det vejledende registrerede areal med be-skyttet natur.På Bornholm udgør det maksimale areal med ny natur næsten 40% afdet vejledende registrerede § 3-areal i stikprøvekvadraterne. Hovedpar-ten af det nye naturareal, der af kommunen vurderes at være helt omfat-tet af § 3, er en nygravet sø på 5,5 ha. I Aalborg kommune svarer det nyenaturareal til en forøgelse på mellem 7 (helt omfattet af § 3) og 27% (helt,delvist eller måske omfattet af § 3) af det kendte areal med beskyttet na-tur. I Frederikssund kommune er arealet tilsvarende forøget med 5-29%.I Roskilde, Haderslev, Stevns, Guldborgsund, Aabenraa og Randerskommuner vurderes det, at ingen af de arealer, der på luftfoto fremtræ-der som ny natur, opfylder bestemmelserne for beskyttede naturtyper ihenhold til § 3.
49
Figur 15.De nye naturarealersprocentvise forøgelse af detbeskyttede § 3-areal for de 23kommuner. ”§ 3” og ”§ 3 delvis”er områder, hvor hele eller deleaf arealet ifølge kommunensvurderinger bør indgå i den vejle-dende registrering, ”Ukendt” erarealer, hvor en vurdering afbeskyttelsesstatus forudsætter enbesigtigelse. ”Ikke vurderet”dækker over potentielt nye natur-arealer i de tre kommuner (Al-bertslund, Jammerbugt og Ring-købing-Skjern), hvor der ikke erforetaget en vurdering af arealer-nes beskyttelsesstatus.
HvidovreFanøViborgÆrøRandersRingkøbing-SkjernJammerbugtLemvigMariagerfjordSyddjursHolstebroAabenraaKalundborgGuldborgsundLangelandHorsensAlbertslundStevnsHaderslevFrederikssundRoskilde
§3§3 delvisUkendtIkke omfattetIkke vurderet
56
AalborgBornholmSamlet010203040
181
50
Andelaf§3(%)
50
5
Arealmæssige ændringer på ferskeenge
Ferske enge findes på fugtige eller tidvis vandmættede jorder, hvor derer fast bund i sommermånederne. Den lavtvoksende græs- og urtedo-minerede vegetation holdes lysåben ved tilbagevendende forstyrrelser iform af oversvømmelser, opstigende grundvand og/eller fjernelse afbiomasse ved græsning eller høslæt. De ferske enge forekommer i ådale,langs søbredder og vandløb, i lavninger og langs kysterne, hvor fersktgrundvand siver frem i bunden af skrænterne. Enge kan gendannes påtidligere dyrkede marker eller græsmarker, hvor vandstanden hæves,hvis de rette betingelser og den nødvendige tid er til stede.Naturtypen fersk eng er i naturbeskyttelsesloven defineret ved at væreomlagt med mere end 7-10 års mellemrum og kan efter graden af kul-turpåvirkning inddeles i kultur- og naturenge. Naturengen kan være letdrænet, men er i øvrigt uden anden landbrugspåvirkning end græsningeller høslæt, mens kulturengen er tydeligt påvirket af omlægning, dræ-ning og gødskning. Regelmæssigt omlagte kulturenge kan ifølge lovensbestemmelser omlægges med samme tidsinterval, som er praktiseret hid-til. Ved omlæg forstås normalt pløjning, efterfølgende jordbehandling ogisåning af kulturgræsser. En vurdering af beskyttelsesstatus for et regi-streret areal med fersk eng forudsætter således en viden om arealets hid-tidige drift, der mest effektivt etableres ved en gennemgang af luftfotosfra en længere periode og/ eller driftsoplysninger fra ejeren. Feltregistre-ring af vegetationen kan dog give værdifuld information om graden afkulturpåvirkning og kan derfor være nødvendig for en vurdering af lov-ligheden af en omlægning.
Foto 19.Naturtypen fersk eng findes på fugtige eller tidvis vandmættede jorder hvor der er fast bund i sommermånederne.Foto: Miljøcenter Århus. DDO�land 2008, COWI�.
Ferske enge over 2.500 m2har siden 1992 været omfattet af naturbeskyt-telseslovens generelle beskyttelse (§ 3) og er en af de mest udbredte na-turtyper i Danmark (2,2% af landarealet). Naturtypen udgør 23% af detsamlede beskyttede naturareal (Tabel 2). Mens naturenge har meget stor
51
værdi som levesteder for sårbare planter og dyr, har kulturengene kunlille værdi som levested for vilde dyr og planter. Kortlægningen af natur-typer inden for habitatområderne viser, at 12% af arealet med § 3-eng ersammenfaldende med habitattyper omfattet af habitatdirektivet.
5.1
Tabte enge
I stikprøven udgør de ferske enge ca. halvdelen af arealet med potentiel-le konfliktaktiviteter (Tabel 9), og her er omlægning/opdyrkning denhyppigst registrerede konfliktaktivitet (Tabel 13). Knap 160 ha, svarendetil 15% af det vejledende registrerede areal med fersk eng i de undersøg-te kvadrater har således været omlagt eller opdyrket en eller flere gange iperioden 1995-2008. Bebyggelse, tilplantning og tilgroning forekommerkun i meget begrænset omfang på ferske enge.Kommunerne har vurderet, at 57 ha, svarende til 36% af engarealet medpotentielle konflikter i stikprøvekvadraterne, ikke er omfattet af naturbe-skyttelseslovens bestemmelser. Det skyldes især, at arealerne inden lo-vens ikrafttræden har været omlagt hyppigere end hvert 7. år og dermedikke er omfattet af § 3, eller at de beskyttede arealer har været unøjagtigtindtegnet på luftfotos. På yderligere 40 ha kan kommunerne ikke vurde-re beskyttelsesstatus eller aktiviteternes lovlighed uden en feltbesigtigel-se og/eller udredninger af driftshistorien.På 13 ha med potentielle konfliktaktiviteter er der sket lovlige omlæg-ninger af jordbunden, med mere end 7-10 års mellemrum. På yderligere17 ha dækker de registrerede aktiviteter over høslæt, der er en del af na-turtypens almindelige drift, men på luftfotos let kan fejltolkes som enjordbearbejdning.Endelig vurderes det, at der er ulovlig intensivering eller opdyrkning påknap 40 ha samt bebyggelse og tilplantning på samlet 2 ha, hvilket sam-let svarer til 3,8% af engarealet i stikprøvekvadraterne.Tabel 13.Oversigt over fordeling af ferske enge i de seks kategorier: § 3 ukendt, ikke beskyttet, beskyttet men ikke konfliktakti-vitet, beskyttet men ukendt konfliktaktivitet, beskyttet med lovlig og beskyttet med ulovlig konflikt. Arealerne er angivet i ha ogsom procentvis andel af det samlede vejledende registrerede areal med naturtypen i de 614 kvadrater fordelt på 20 kommuner,der udgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse.§ 3 ukendtIkke § 3§3Ukendtkonflikt10,91%00%00%00%§3Ikkekonflikt17,71,7 %0,10%1,40,1 %< 0,1< 0,1 %§3Ulovligaktivitet38,63,6 %1,30,1 %0,70,1 %< 0,1< 0,1 %§3Lovligaktivitet13,71,3 %0,90,1 %00%00%Samlet
OpdyrkningUrbaniseringTilplantningTørlægningTilgroningSamletAndel af § 3 (%)
28,92,7 %0,40%00%00%
494,6 %7,30,7 %0,80,1 %< 0,1< 0,1 %
158,914,9 %100,9 %2,90,3 %0,10%10,41%
29,32,8
57,25,4
11,01,0
19,21,8
40,73,8
14,61,4
182,317,2
52
I stikprøvekvadraterne er der i perioden 1995-2008 registreret et samlettab på 65-105 ha eng. Dette areal svarer til 6-10% af det vejledende regi-strerede areal med naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estimerestil et samlet arealtab på 5.900-9.400 ha fersk eng for hele landet.
5.2
Oversete enge
I stikprøven er der registreret 218 arealer (Tabel 14), der ikke har væretregistreret som beskyttet natur i perioden 1995-2010, men hvor vegetati-onen på luftfotos i både 1995 og 2008 fremtræder som fersk eng og der-med kan have været omfattet af § 3-beskyttelsen i hele perioden (oversetnatur). Hertil kommer 100 potentielt oversete naturarealer, hvor vegeta-tionen fremstår som enten eng/mose eller eng/overdrev. Samlet set erder i kvadraterne fundet 705 ha med potentielt overset engvegetation.Heraf er 220 ha verificeret som beskyttet natur af kommunerne, mensyderligere 75 ha er områder, hvor dele af arealet kan verificeres. På 36 hahar kommunerne ikke kunnet tage stilling til § 3-status uden en besigti-gelse i felten og/eller udredninger af driftshistorien ved studier af ældreårgange af luftfotos.Det samlede areal med oversete ferske enge i stikprøven er på 220-331ha. Dette areal svarer til 21-31% af det vejledende registrerede areal mednaturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estimeres til en samlet for-øgelse af det beskyttede areal med 20.000-29.000 ha fersk eng for helelandet.Tabel 14.Oversigt over arealet (i ha) med potentielt nye eller oversete § 3-enge i de 614 kvadrater fordelt på 20 kommuner, derudgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse. ”Omfattet af § 3” er områder, hvor hele eller dele af arealet kunne verifi-ceres, ”status ukendt” er arealer, som ikke kunne verificeres uden besigtigelse og ”Ikke omfattet” er arealer, der ikke er omfattetaf § 3. ”Ny natur” er arealer, som fremtræder som natur i 2008 men ikke i 1995. ”Overset natur” er arealer, der fremstår somnatur på luftfotos fra både 1995 og 2008. I parentes er vist antal forekomster og areal af nye og oversete naturarealer, der frem-står som eng/mose eller eng/overdrev på luftfotos.Ny naturAntalOmfattet af § 3 - Hele arealetOmfattet af § 3 - Dele af arealetStatus ukendtIkke omfattetI alt10 (3)6 (3)6 (0)34 (31)56 (37)Areal2930,520,8115,3195,6Overset naturAntal68 (29)20 (5)22 (6)108 (60)218 (100)Areal219,775,235,7374,8705,5I altAntal78 (32)26 (8)28 (6)142 (91)274 (137)Areal248,7105,756,5490,1901,1
5.3
Nye enge
I stikprøven er der registreret 56 arealer (Tabel 14), der ikke har væretregistreret som beskyttet natur i perioden 1995-2010, men hvor vegetati-onen på luftfotos i 2008 fremtræder som fersk eng og dermed kan havevokset sig ind i en beskyttet naturtilstand i perioden 1995-2008 (ny na-tur). Hertil kommer 37 potentielt nye naturarealer, hvor vegetationenfremstår som eng/mose eller eng/overdrev. Samlet set er der i kvadra-terne fundet 196 ha med potentielt ny engvegetation. Heraf kan 29 haferske enge verificeres af kommunerne, og på områder svarende til yder-ligere 31 ha eng kan dele af arealet verificeres som beskyttet natur. På 21ha har kommunerne ikke kunnet tage stilling til § 3-status uden en besig-tigelse og/eller udredninger af driftshistorien ved studier af ældre år-gange af luftfotos.53
Det samlede areal med nyudviklede ferske enge i stikprøven er mellem21 og 80 ha. Dette areal svarer til 3-8% af det vejledende registreredeareal med naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estimeres til ensamlet forøgelse af det beskyttede areal med 2.600-7.200 ha fersk eng forhele landet.
5.4
Samlet vurdering af arealudviklingen for ferske enge
Undersøgelsen har vist, at arealet med naturtypen fersk eng kan værebetydeligt større end det vejledende registrerede areal, der ligger påDanmarks Miljøportal. Et areal svarende til 21- 31% af det kendte arealmed fersk eng har i hele den undersøgte periode ligget hen i en tilstand,der ifølge kommunernes vurderinger lever op til naturbeskyttelseslovenbestemmelser for naturtypen på et niveau, så det burde være vejledenderegistreret. I perioden 1995-2008 er der sket et tab af 6-10% af de registre-rede enge, medens der har udviklet sig nye enge på arealer svarende til3-8% af det kendte engareal. Samlet peger undersøgelsen på, at arealetmed ferske enge er reduceret med ca. 3% i den 14-årige periode.35
Andelaf§3-engistikprøven(%)
302520151050
MaksimumDelvis omfattetMinimum
Tabte enge
Nye enge
Oversete enge
Figur 16.Udviklingen i 1995-2008 af arealet med ferske enge i de 614 kvadrater fordeltpå 20 kommuner, der udgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse. ”Tabteenge” er § 3-enge, der er gået tabt som følge af opdyrkning, urbanisering, tilplantning,tørlægning og tilgroning i perioden. ”Nye enge” viser den procentvise forøgelse af detkendte areal med § 3. ”Oversete enge” er naturarealer, der fremstår som eng på luftfotos ibåde 1995 og 2008. ”Minimum” omfatter lovlige og ulovlige tab af § 3-beskyttede engesamt nye og oversete enge, hvor hele arealet vurderes at være omfattet af bestemmel-serne i § 3. ”Delvis omfattet” er nye og oversete enge, hvor dele af arealet vurderes atvære omfattet af § 3. ”Maksimum” medtager arealer, hvor vurderingerne af beskyttelses-status eller konfliktaktiviteter er usikker.
54
6
Arealmæssige ændringer i moser
Moser findes på våde arealer med høj vandstand og forekommer i ådale,langs søbredder og vandløb, i lavninger og langs kysterne, hvor fersktgrundvand siver frem i bunden af skrænterne. Mosevegetationen holdeslysåben ved tilbagevendende forstyrrelser i form af oversvømmelser, op-stigende grundvand og/eller fjernelse af biomasse ved græsning ellerhøslæt. Naturtypen har en stor variation i artssammensætningen afhæn-gig af pH, næringsstoftilgængelighed, fugtighed og successionsstadium.Visse undertyper såsom tidvis våd eng og rigkær kan være ekstremt rigepå karplanter og mosser, mens andre typer såsom fattigkær, hængesæk,våd hede og højmose kan være relativt artsfattige, præget af nogle fåplantearter og tørvemosser (Nygaard m.fl. 2009). Der kan indgå vedplan-ter i vegetationen både i form af åbne krat eller enkeltstående træer ogsom sammenhængende pilekrat eller sumpskove. Nye moser kan dannespå tidligere dyrkede marker eller græsmarker, hvor vandstanden hæves,hvis de rette betingelser og den nødvendige tid er til stede.
Foto 20.Naturtypen mose findes på våde arealer med en høj vandstand. Foto: Århus Amt. DDO�land 2008, COWI�.
Moserne har været beskyttede siden 1978. I den gældende lov om natur-beskyttelse er moser over 2.500 m2omfattet af den generelle beskyttelse(§ 3). Moser er en af de mest udbredte lysåbne naturtyper i Danmark(2,1% af landarealet) og udgør 23% af det samlede beskyttede naturareal(se Tabel 2). Kortlægningen af naturtyper inden for habitatområderne vi-ser, at 25% af arealet med § 3-moser er sammenfaldende med habitatty-per omfattet af habitatdirektivet.
6.1
Tabte moser
Moserne udgør 11% af det beskyttede naturareal med potentielle kon-fliktaktiviteter i stikprøven (Tabel 9). Opdyrkning er den hyppigst regi-strerede potentielle konfliktaktivitet (Tabel 15). Således har 27 ha, sva-rende til 2,3% af det vejledende registrerede areal med mose i de under-søgte kvadrater, været opdyrket eller omlagt en eller flere gange i perio-55
den 1995-2008. Bebyggelse, tilplantning, tørlægning og tilgroning fore-kommer kun i et begrænset omfang i moser.Kommunerne vurderer, at 18,7 ha af det potentielle konfliktareal, sva-rende til 1,6% af mosearealet i stikprøvekvadraterne, ikke lever op til na-turbeskyttelsesloven, hvilket primært begrundes i fejlregistreringer ogunøjagtige afgrænsninger af de beskyttede arealer. På yderligere 7 hakan kommunerne ikke vurdere beskyttelsesstatus eller aktiviteternes lov-lighed uden en feltbesigtigelse. Det vurderes, at der er ulovlige aktivite-ter (opdyrkning, tilplantning og bebyggelse) på knap 8 ha, svarende til0,7% af mosearealet i stikprøvekvadraterne.Tabel 15.Oversigt over fordeling af moser i de seks kategorier: § 3 ukendt, ikke beskyttet, beskyttet men ikke konfliktaktivi-tet, beskyttet men ukendt konfliktaktivitet, beskyttet med lovlig og beskyttet med ulovlig konflikt. Arealerne er angivet i ha ogsom procentvis andel af det samlede vejledende registrerede areal med naturtypen i de 614 kvadrater fordelt på 20 kommu-ner, der udgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse.§ 3 ukendtIkke § 3§3Ukendtkonflikt1,40,1 %< 0,1< 0,1 %0,20%00%§3Ikkekonflikt1,20,1 %0,10%00%00%§3Ulovligaktivitet4,10,3 %1,40,1 %2,30,2 %00%§3Lovligaktivitet0,90,1 %0,80,1 %0,50%00%Samlet
OpdyrkningUrbaniseringTilplantningTørlægningTilgroningSamletAndel af § 3 (%)
3,70,3 %0,90,1 %0,60,1 %0,70,1 %
15,61,3 %2,40,2 %0,60%00%
272,3 %5,70,5 %4,20,4 %0,70,1 %0,40%
6,00,5
18,71,6
1,60,1
1,40,1
7,90,7
2,20,2
38,03,2
I stikprøvekvadraterne er der i perioden 1995-2008 registreret et samlettab på 10-18 ha mose. Dette areal svarer til 0,9-1,5% af det vejledenderegistrerede areal med naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estime-res til et samlet arealtab på 800-1.400 ha mose for hele landet.
6.2
Oversete moser
I stikprøven er der registreret 27 nye arealer (Tabel 16), hvor vegetatio-nen på luftfotos i både 1995 og 2008 fremtræder som mose og dermedkan have været omfattet af § 3-beskyttelsen i hele perioden (overset na-tur). Hertil kommer 34 potentielt oversete naturarealer, hvor vegetatio-nen fremstår som mose/eng eller mose/hede. Samlet set er der i kvadra-terne fundet 75 ha med potentielt overset mosevegetation. Heraf er 18 hamoser, der ifølge kommunernes vurderinger bør indgå i den vejledenderegistrering af § 3-beskyttede naturarealer og yderligere 22 ha mose,hvor dele af arealet menes at leve op til bestemmelserne i § 3. På 0,4 hahar kommunerne ikke kunnet afgøre § 3-status.Det samlede areal med oversete moser i stikprøven er mellem 18 og 40ha. Dette areal svarer til 1,5-3,4% af det vejledende registrerede arealmed naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estimeres til en samletforøgelse af det beskyttede areal med 1.400-3.200 ha mose for hele landet.
56
Tabel 16.Oversigt over arealet (i ha) med potentielt nye eller oversete § 3-moser i de 614 kvadrater fordelt på 20 kommuner,der udgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse. ”Omfattet af § 3” er områder, hvor hele eller dele af arealet kunneverificeres, ”status ukendt” er arealer, som ikke kunne verificeres uden besigtigelse og ”Ikke omfattet” er arealer, der ikke eromfattet af § 3. ”Ny natur” er arealer, som fremtræder som natur i 2008 men ikke i 1995. ”Overset natur” er arealer, der fremstårsom natur på luftfotos fra både 1995 og 2008. I parentes er vist antal forekomster og areal af nye og oversete naturarealer, derfremstår som mose/eng eller mose/hede på luftfotos.Ny naturAntalOmfattet af § 3 - Hele arealetOmfattet af § 3 - Dele af arealetStatus ukendtIkke omfattetI alt(1)2 (0)(1)(7)2 (9)Areal0,121,50,28,830,5Overset naturAntal11 (12)5 (2)2 (0)9 (20)27 (34)Areal18,221,60,434,975I altAntal11 (13)7 (2)2 (1)9 (27)29 (43)Areal18,343,10,643,7105,5
6.3
Nye moser
I stikprøven er der registreret to arealer (Tabel 16), der ikke har været re-gistreret som beskyttet natur i perioden 1995-2010, som kan have voksetsig ind i en beskyttet naturtilstand i perioden 1995-2008 (ny natur). Hertilkommer ni potentielt nye naturarealer, hvor vegetationen fremstår sommose/eng eller mose/hede. Samlet set er der i kvadraterne fundet 31 hamed potentielt ny mosevegetation. Heraf er kun 0,1 ha moser, der ifølgekommunernes vurderinger kan verificeres som beskyttet natur og yder-ligere 22 ha mose, hvor dele af arealet menes at leve op til lovens be-stemmelser.Det samlede areal med nyudviklede moser i stikprøven er mellem 0,1 og22 ha. Dette areal svarer til 0-1,8% af det vejledende registrerede arealmed naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estimeres til en samletforøgelse af det beskyttede areal med 0-1.700 ha mose for hele landet.
6.4
Samlet vurdering af arealudviklingen for moser
Undersøgelsen har vist, at der i perioden 1995-2008 kun er sket ganskesmå ændringer i arealet med naturtypen mose, og at det vejledende regi-strerede areal, der ligger på Danmarks Miljøportal, giver et nogenlunderetvisende billede af naturtypens udbredelse i Danmark. Et areal sva-rende til 1,5- 3,4% af det kendte areal med mose kan betragtes som over-set mose-natur. I perioden 1995-2008 er der sket et tab af 0,8 – 1,5% af deregistrerede moser, medens der har udviklet sig nye moser på arealersvarende til 0-1,8% af det kendte moseareal. Samlet peger undersøgelsenpå, at arealet med moser er reduceret med mindre end 1% i den 14-årigeperiode.
57
3,5
Andelaf§3-moseistikprøven(%)
3,02,52,01,51,00,50
MaksimumDelvis omfattetMinimum
Tabte moser
Nye moser
Oversete moser
Figur 17.Udviklingen i 1995-2008 af arealet med moser i de 614 kvadrater fordelt på 20kommuner, der udgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse. ”Tabte moser” er §3-mose, der er gået tabt som følge af opdyrkning, urbanisering, tilplantning, tørlægning ogtilgroning i perioden. ”Nye moser” viser den procentvise forøgelse af det kendte areal med§ 3-mose. ”Oversete moser” er naturarealer, der fremstår som mose på luftfotos i både1995 og 2008. ”Minimum” omfatter lovlige og ulovlige tab af § 3-beskyttede moser samtnye og oversete moser, hvor hele arealet vurderes at være omfattet af bestemmelserne i§ 3. ”Delvis omfattet” er nye og oversete moser, hvor dele af arealet vurderes at væreomfattet af § 3. ”Maksimum” medtager arealer, hvor vurderingerne af beskyttelsesstatuseller konfliktaktiviteter er usikker.
58
7
Arealmæssige ændringer på heder
Heder findes på tør og næringsfattig bund og domineres typisk afdværgbuske som hedelyng, revling, tyttebær, blåbær og arter af vissesamt græsser og bredbladede urter knyttet til sure jorder (lyng-snerre,smalbladet høgeurt, almindelig syre, almindelig kongepen, pille-star,bølget bunke og fåre-svingel). Hederne findes både som klitheder på fly-vesand og er særligt udbredte langs den jyske vestkyst og som indlands-heder på smeltevandssletter og indlandsklitter med hovedudbredelsevest for israndslinien. Nye heder kan udvikles efter rydning af nåleskovog på opgivne marker, hvis de rette betingelser og den nødvendige tid ertil stede.
Foto 21.Naturtypen hede findes på tør og næringsfattig bund og domineres typisk af dværgbuske, der er letgenkendelige påluftfotos. Foto: Peter Wind, DMU. DDO�land 2008, COWI�.
Hederne har været beskyttede siden 1974. I den gældende lov om natur-beskyttelse er heder over 2.500 m2omfattet af den generelle beskyttelse(§ 3). Heder er en af de mest udbredte naturtyper i Danmark (2% aflandarealet) og udgør 21% af det samlede beskyttede naturareal (Tabel2). Kortlægningen af naturtyper inden for habitatområderne viser, at72% af arealet med § 3-hede er sammenfaldende med habitattyper om-fattet af habitatdirektivet.
7.1
Tabte heder
Hederne udgør 24% af det beskyttede naturareal med potentielle kon-fliktaktiviteter i stikprøven (Tabel 9). Bebyggelse er den hyppigst regi-strerede konfliktaktivitet (Tabel 17). Således er der i perioden 1995-2008registreret bebyggelse på 63 ha, svarende til 6,2% af det vejledende regi-strerede areal med hede i de undersøgte kvadrater (Tabel 17). Yderligere15 ha er tilplantet med træer, og der er registreret omfattende tilgroningpå godt 11 ha af stikprøvens hedeareal. På heder forekommer opdyrk-ning kun i et meget begrænset omfang.
59
Kommunerne vurderer at 11,8 ha af det potentielle konfliktareal, svaren-de til 1,2% af det vejledende registrerede hedeareal i stikprøvekvadra-terne, ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser, hvilketprimært begrundes i fejlregistreringer og unøjagtige afgrænsninger af debeskyttede arealer. På yderligere 1,5% (15) ha kan kommunerne ikkevurdere beskyttelsesstatus eller aktiviteternes lovlighed uden en feltbe-sigtigelse. Endelig er der lovlige bebyggelser på 4,4% af hedearealet istikprøvekvadraterne og ulovlig bebyggelse, tilplantning og opdyrkningpå knap 1%.I stikprøvekvadraterne er der i perioden 1995-2008 registreret et samlettab på 65-80 ha hede. Dette areal svarer til 6,5-8% af det vejledende regi-strerede areal med naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estimerestil et samlet arealtab på 5.500-6.700 ha hede for hele landet.Tabel 17.Oversigt over fordeling af heder i de seks kategorier: § 3 ukendt, ikke beskyttet, beskyttet men ikke konfliktaktivitet,beskyttet men ukendt konfliktaktivitet, beskyttet med lovlig og beskyttet med ulovlig konflikt. Arealerne er angivet i ha og somprocentvis andel af det samlede vejledende registrerede areal med naturtypen i de 614 kvadrater fordelt på 20 kommuner, derudgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse.§ 3 ukendtIkke § 3§3Ukendtkonflikt0,10%0,10%1,90,2 %00%00%2,10,2§3Ikkekonflikt00%0,10%0< 0,1 %00%00%0,1< 0,1§3Ulovligaktivitet0,90,1 %4,70,5 %3,10,3 %00%00%8,80,9§3Lovligaktivitet00%45,14,4 %0,40%00%00%45,54,5Samlet
OpdyrkningUrbaniseringTilplantningTørlægningTilgroningSamletAndel af § 3 (%)
0,10%3,50,3 %9,60,9 %00%00%13,21,3
1,40,1 %9,91%0,50,1 %00%00%11,81,2
2,60,3 %63,46,2 %15,61,5 %00%11,61,1 %93,19,2
I stikprøven findes bebyggelserne næsten udelukkende på klitheder påFanø, hvor der sammenlagt er konstateret sommerhuse på 45 ha hede ide 38 undersøgte kvadrater. Sommerhusene er overvejende opført før1995. Lovligheden af indgrebet hænger sammen med, at heder i byzonerog sommerhusområder udlagt før 1992 er omfattet af en undtagelsesbe-stemmelse i naturbeskyttelsesloven og derfor kun er beskyttet mod til-standsændringer til landbrugsformål. Fanø kommune vurderer at 10 ha(22%) af de 45 ha hede er gået tabt til bebyggelse, hvilket svarer til 1,6%af det samlede areal med hede i de 38 undersøgelseskvadrater (se Foto22). I princippet behøver bebyggelse ikke at reducere arealet af naturdramatisk, hvis det kun er husets grundplan som går fra naturarealet. Ipraksis vil de omkringliggende naturarealer dog ofte blive kultiveret ogomdannet til have eller park med græsplæner og pryd- eller nyttebe-plantning.I Ringkøbing-Skjern kommune, der ikke er en af de 21 tilfældigt udvalgtekommuner i undersøgelsen, er der til sammenligning registreret bebyg-gelse på 68 ha hede. Hvis man antager, at en tilsvarende andel af hede-arealerne er gået tabt i Ringkøbing-Skjern kommune (med en bebyggel-sesprocent på 22%), er hedearealet i de undersøgte kvadrater i dennekommune således reduceret med 10%. Da Ringkøbing-Skjern kommune60
ikke indgår i den tilfældigt udvalgte stikprøve, har vi ikke fået deresvurdering af, hvorvidt aktiviteten strider mod lovens bestemmelser.Foto 22.Sommerhusområde påFanø, der indgår i kommunensvejledende § 3-registrering somhede. DDO�land 1995 og 2008,COWI�.
7.2
Oversete heder
I stikprøven er der registreret 15 arealer (Tabel 18) med potentielt oversethede. Hertil kommer otte naturarealer hvor vegetationen fremstår somhede/mose eller hede/overdrev. Samlet set er der i kvadraterne fundet30 ha med potentielt overset hede. Heraf kan 18,9 ha heder verificeres afkommunerne. Dertil kommer 7,7 ha hede, hvor dele af arealet menes atleve op til bestemmelserne i § 3. På knap 3 ha har kommunerne ikkekunnet tage stilling til § 3-status uden en besigtigelse.Det samlede areal med oversete heder i stikprøven er mellem 19 og 29ha. Dette areal svarer til 1,9-2,9% af det vejledende registrerede arealmed naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estimeres til en samletforøgelse af det beskyttede areal med 1.600-2.400 ha hede for hele landet.Tabel 18.Oversigt over arealet (i ha) med potentielt nye eller oversete § 3-heder i de 614 kvadrater fordelt på 20 kommuner,der udgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse. ”Omfattet af § 3” er områder, hvor hele eller dele af arealet kunneverificeres, ”status ukendt” er arealer, som ikke kunne verificeres uden besigtigelse og ”Ikke omfattet” er arealer, der ikke eromfattet af § 3. ”Ny natur” er arealer, som fremtræder som natur i 2008 men ikke i 1995. ”Overset natur” er arealer, der fremstårsom natur på luftfotos fra både 1995 og 2008. I parentes er vist antal forekomster og areal af nye og oversete naturarealer, derfremstår som hede/mose eller hede/overdrev på luftfotos.Ny naturAntalOmfattet af § 3 - Hele arealetOmfattet af § 3 - Dele af arealetStatus ukendtIkke omfattetI alt2 (3)(0)4 (3)7 (5)13 (11)Areal3,4012,931,948,3Overset naturAntal9 (7)2 (1)1 (0)3 (0)15 (8)Areal18,97,72,70,830,2I altAntal11 (10)2 (1)5 (3)10 (5)28 (19)Areal22,37,715,632,778,5
61
7.3
Nye heder
I stikprøven er der registreret 13 arealer (Tabel 18), med potentiel ny he-de-natur. Hertil kommer 11 potentielt nye naturarealer, hvor vegetatio-nen fremstår som hede/mose eller hede/overdrev. Samlet set er der ikvadraterne fundet 48 ha med potentielt ny hede. Heraf kan 32 ha verifi-ceres som hede af kommunerne. På 13 ha har kommunerne ikke kunnettage stilling til § 3 status uden en besigtigelse.Det samlede areal med nyudviklede heder i stikprøven er mellem 3,4 og16 ha. Dette areal svarer til 0,3 – 1,6% af det vejledende registrerede arealmed naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estimeres til en samletforøgelse af det beskyttede areal med 300-1.400 ha hede for hele landet.
7.4
Samlet vurdering af arealudviklingen for heder
Undersøgelsen har vist, at arealet med naturtypen hede kan være bety-deligt mindre end det vejledende registrerede areal, der ligger på Dan-marks Miljøportal. Et areal svarende til 1,9 – 2,9% af det kendte arealmed hede burde være vejledende registreret. I perioden 1995-2008 er dersket et tab af 6,5-8% af de registrerede heder, medens der har udvikletsig nye heder på arealer svarende til 0,3 – 1,6% af det kendte hedeareal.Samlet peger undersøgelsen på, at arealet med heder er reduceret medca. 6% i en periode, der strækker sig fra 2008 og tilbage til før 1995. Tabetaf heder forekommer primært i forbindelse med opførelse af sommerhu-se i kystnære områder, og i nogle egne af landet kan tabet af levestederknyttet til heder således være markant højere.10
Andelaf§3-hedeistikprøven(%)
8
MaksimumDelvis omfattetMinimum
6
4
2
0Tabte hederNye hederOversete heder
Figur 18.Udviklingen i 1995-2008 af arealet med heder i de 614 kvadrater fordelt på 20kommuner, der udgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse. ”Tabte heder” er §3-heder, der er gået tabt som følge af opdyrkning, urbanisering, tilplantning, tørlægning ogtilgroning i perioden. ”Nye heder” viser den procentvise forøgelse af det kendte areal med§ 3. ”Oversete heder” er naturarealer, der fremstår som hede på luftfotos i både 1995 og2008. ”Minimum” omfatter lovlige og ulovlige tab af § 3-beskyttede heder samt nye ogoversete heder, hvor hele arealet vurderes at være omfattet af bestemmelserne i § 3.”Delvis omfattet” er nye og oversete heder, hvor dele af arealet vurderes at være omfattetaf § 3. ”Maksimum” medtager arealer, hvor vurderingerne af beskyttelsesstatus eller kon-fliktaktiviteter er usikker.
62
8
Arealmæssige ændringer på overdrev
Overdrev er en græs- og urtedomineret naturtype, der udvikles på tørreog næringsfattige jorder. Vegetationen er lysåben som følge af tilbage-vendende forstyrrelser, typisk græsning, og kan være ganske artsrig. Na-turtypen findes fortrinsvis på stejle skrænter ved kysterne og ådalene, ikuperede istidslandskaber og som grønsværsvegetation langs ekspone-rede kyster. På tørre skrænter kan der optræde mange enårige plantear-ter, og på sure overdrev kan der være et væsentligt indslag af dværgbu-ske som hedelyng, blåbær og tyttebær. Nye overdrev kan udvikles påopgivne marker, hvis de rette betingelser og den nødvendige tid er tilstede.
Foto 23.Overdrev er en græs- og urtedomineret naturtype, der udvikles på tørre og næringsfattige jorder. Foto: Henriette Bjer-regaard, Miljøcenter Århus. DDO�land 2008, COWI�.
Overdrev over 2.500 m2har siden 1992 været omfattet af naturbeskyttel-seslovens generelle beskyttelse (§ 3). Naturtypen er sporadisk forekom-mende i Danmark (0,6% af landarealet) og udgør blot 7% af det samledebeskyttede naturareal (se Tabel 2). Kortlægningen af naturtyper indenfor habitatområderne viser, at 49% af arealet med § 3-overdrev er sam-menfaldende med habitattyper omfattet af habitatdirektivet.
8.1
Tabte overdrev
Overdrevene udgør 6% af det beskyttede naturareal med potentiellekonfliktaktiviteter i stikprøven (Tabel 9). Opdyrkning er den hyppigstregistrerede konfliktaktivitet, mens bebyggelse og tilplantning kun fore-kommer i begrænset omfang (Tabel 19). I perioden 1995-2008 har knap18 ha, svarende til 4,9% af det vejledende registrerede areal med over-drev i de undersøgte kvadrater, været opdyrket en eller flere gange. Derer endvidere registreret omfattende tilgroning på godt 6% af stikprøvensoverdrevsareal.
63
Kommunerne har vurderet, at 13,7 ha overdrev med potentielle konflikt-aktiviteter, svarende til 3,8% af det vejledende registrerede areal med na-turtypen i stikprøven, ikke lever op til naturbeskyttelseslovens bestem-melser eller er unøjagtigt afgrænset. At naturarealer kan være fejlregi-streret som overdrev kan dels være fordi nogle overdrev kan være van-skelige at registrere alene på luftfotos og dels hænge sammen med, at na-turbeskyttelseslovens definitioner på overdrev er præciseret siden lovensikrafttræden i 1992. Siden 2004 har de § 3-beskyttede overdrev været de-fineret som ”biologiske overdrev”, og det er det biologiske indhold, derafgør, om et areal er omfattet eller ej, hvilket forudsætter en feltbesigti-gelse. Der er kun undtagelsesvis foretaget en ny vejledende registreringaf naturtypen i perioden 2004-2010 baseret på feltbesigtigelser.På 4,5 ha kan kommunerne ikke vurdere beskyttelsesstatus uden en felt-besigtigelse, og det vurderes, at der er ulovlige aktiviteter på 2,8 ha, sva-rende til 0,8% af overdrevsarealet i stikprøvekvadraterne.Det samlede areal med tabt overdrevsvegetation i perioden 1995-2008 ersåledes 25-30 ha, svarende mellem 7,1 og 8,3% af det vejledende registre-rede overdrevsareal i stikprøvekvadraterne.I stikprøvekvadraterne er der i perioden 1995-2008 registreret et samlettab på 25-30 ha overdrev. Dette areal svarer til 7-8% af det vejledende re-gistrerede areal med naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estimerestil et samlet arealtab på 1.900-2.300 ha overdrev for hele landet.Tabel 19.Oversigt over fordeling af overdrev i de seks kategorier: § 3 ukendt, ikke beskyttet, beskyttet men ikke konfliktaktivitet,beskyttet men ukendt konfliktaktivitet, beskyttet med lovlig og beskyttet med ulovlig konflikt. Arealerne er angivet i ha og somprocentvis andel af det samlede vejledende registrerede areal med naturtypen i de 614 kvadrater fordelt på 20 kommuner, derudgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse.§ 3 ukendtIkke § 3§3Ukendtkonflikt00%00%00%00%§3Ikkekonflikt00%0,10%0,20,1 %00%§3Ulovligaktivitet2,60,7 %00%0,20,1 %00%§3Lovligaktivitet00%00%0,10%00%Samlet
OpdyrkningUrbaniseringTilplantningTørlægningTilgroningSamletAndel af § 3 (%)
3,51%0,10%0,90,2 %00%
11,63,2 %1,10,3 %10,3 %00%
17,74,9 %1,30,4 %2,40,7 %00%22,56,3 %
4,51,3
13,73,8
0,00
0,30,1
2,80,8
0,1< 0,1
43,812,2
8.2
Oversete overdrev
I stikprøven er der registreret 36 arealer (Tabel 20) med potentielt overse-te overdrev. Hertil kommer 77 potentielt oversete arealer, hvor vegetati-onen fremstår som overdrev/eng overdrev/strandeng eller over-drev/hede. Samlet set er der i kvadraterne fundet 157 ha med potentieltoverset overdrev. Heraf kan 61 ha verificeres af kommunen. Dertilkommer 7 ha, hvor dele af arealet menes at leve op til bestemmelserne i §3. På 18 ha har kommunerne ikke kunnet tage stilling til § 3-status udenen besigtigelse og/eller udredninger af driftshistorien ved studier af æl-dre årgange af luftfotos.64
Tabel 20.Oversigt over arealet (i ha) med potentielt nye eller oversete § 3-overdrev i de 614 kvadrater fordelt på 20 kommuner,der udgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse. ”Omfattet af § 3” er områder, hvor hele eller dele af arealet kunneverificeres, ”status ukendt” er arealer, som ikke kunne verificeres uden besigtigelse og ”Ikke omfattet” er arealer, der ikke eromfattet af § 3. ”Ny natur” er arealer, som fremtræder som natur i 2008 men ikke i 1995. ”Overset natur” er arealer, der fremstårsom natur på luftfotos fra både 1995 og 2008. I parentes er vist antal forekomster og areal af nye og oversete naturarealer, derfremstår som overdrev/eng, overdrev/strandeng eller overdrev/hede på luftfotos.Ny naturAntalOmfattet af § 3 - Hele arealetOmfattet af § 3 - Dele af arealetStatus ukendtIkke omfattetI alt1 (5)2 (3)1 (2)1 (29)5 (39)Areal3,222,28,745,279,3Overset naturAntal26 (25)1 (4)6 (8)3 (40)36 (77)Areal61,46,517,771,5157I altAntal27 (30)3 (7)7 (10)4 (69)41 (116)Areal64,628,726,4116,7236,3
Det samlede areal med oversete overdrev i stikprøven er mellem 61 og86 ha. Dette areal svarer til 17-24% af det vejledende registrerede arealmed naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estimeres til en samletforøgelse af det beskyttede areal med 4.600-6.500 ha overdrev for helelandet.
8.3
Nye overdrev
I stikprøven er der registreret 5 arealer (Tabel 20) med potentielt nyoverdrevsnatur. Hertil kommer 39 potentielt nye naturarealer, hvor ve-getationen fremstår som overdrev/eng, overdrev/strandeng eller over-drev/hede. Samlet set er der i kvadraterne fundet 79 ha med potentieltny overdrev. Heraf er 3 ha overdrev, som kunne verificeres af kommu-nen og yderligere 22 ha overdrev, hvor dele af arealet menes at leve optil bestemmelserne i § 3. På knap 9 ha har kommunerne ikke kunnet tagestilling til § 3-status uden en besigtigelse og/eller udredninger af drifts-historien ved studier af ældre årgange af luftfotos.Det samlede areal med nyudviklede overdrev i stikprøven er mellem 3og 34 ha. Dette areal svarer til 1-10% af det vejledende registrerede arealmed naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estimeres til en samletforøgelse af det beskyttede areal med 200-2.600 ha overdrev for hele lan-det.
8.4
Samlet vurdering af arealudviklingen for overdrev
Undersøgelsen har vist, at arealet med naturtypen overdrev kan værebetydeligt større end det vejledende registrerede areal, der ligger påDanmarks Miljøportal. Et areal svarende til 17-24% af det kendte arealmed overdrev burde være vejledende registreret. I perioden 1995-2008 erder sket et tab af 7-8% af de registrerede overdrev, mens der har udvikletsig nye overdrev på arealer svarende til 1-10% af det kendte overdrev-areal. Samlet peger undersøgelsen på, at arealet med overdrev er reduce-ret med op til 6% i den 14-årige periode.
65
30
Andelaf§3-overdrevistikprøven(%)
2520151050
MaksimumDelvis omfattetMinimum
Tabte overdrev
Nye overdrev
Oversete overdrev
Figur 19.Udviklingen i 1995-2008 af arealet med overdrev i de 614 kvadrater fordelt på20 kommuner, der udgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse. ”Tabte over-drev” er § 3-overdrev, der er gået tabt som følge af opdyrkning, urbanisering, tilplantning,tørlægning og tilgroning i perioden. ”Nye overdrev” viser den procentvise forøgelse af detkendte areal med § 3. ”Oversete overdrev” er naturarealer, der fremstår som overdrev påluftfoto i både 1995 og 2008. ”Minimum” omfatter lovlige og ulovlige tab af § 3-beskyttedeoverdrev samt nye og oversete overdrev, hvor hele arealet vurderes at være omfattet afbestemmelserne i § 3. ”Delvis omfattet” er nye og oversete overdrev, hvor dele af arealetvurderes at være omfattet af § 3. ”Maksimum” medtager arealer, hvor vurderingerne afbeskyttelsesstatus eller konfliktaktiviteter er usikker.
66
9
Arealmæssige ændringer på strandenge
Strandenge er lavtliggende og saltvandspåvirkede arealer ved fjorde oglavvandede havområder langs beskyttede kyster. Strandengenes vegeta-tion består primært af salttolerante græsser og urter. Naturtypen omfat-ter både afgræssede lavtvoksende strandenge med en varieret sammen-sætning af arter og ugræssede strandsumpe med højtvoksende tagrør ogstrandkogleaks.
Foto 24.Naturtypen strandeng findes på lavtliggende og saltvandspåvirkede arealer ved fjorde og lavvandede havområderlangs de beskyttede kyster. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. DDO�land 2008, COWI�.
Strandengene har været beskyttede siden 1984. I den gældende lov omnaturbeskyttelse er strandenge over 2.500 m2omfattet af den generellebeskyttelse (§ 3). Strandeng er en spredt forekommende naturtype iDanmark (findes på 1% af landarealet) og udgør 11% af det samlede be-skyttede naturareal (se Tabel 2). Kortlægningen af naturtyper inden forhabitatområderne viser, at knap 80% af arealet med § 3-strandeng ersammenfaldende med habitattyper omfattet af habitatdirektivet.
9.1
Tabte strandenge
Strandengene udgør 6% af det beskyttede naturareal med potentiellekonfliktaktiviteter i stikprøven (Tabel 9). Opdyrkning er den hyppigstregistrerede konfliktaktivitet, mens bebyggelse, tørlægning og tilplant-ning kun forekommer i begrænset omfang (Tabel 21). I perioden 1995-2008 har knap 16 ha, svarende til 1,8% af det vejledende registrerede are-al med strandeng i de undersøgte kvadrater, været opdyrket en eller fle-re gange.Kommunerne har vurderet, at 11,9 ha strandeng med potentielle kon-fliktaktiviteter, svarende til 1,4% af naturtypens registrerede areal i stik-prøven, ikke lever op til naturbeskyttelseslovens bestemmelser eller erunøjagtigt afgrænset.
67
Tabel 21.Oversigt over fordeling af strandenge i de seks kategorier: § 3 ukendt, ikke beskyttet, beskyttet men ikke konfliktakti-vitet, beskyttet men ukendt konfliktaktivitet, beskyttet med lovlig og beskyttet med ulovlig konflikt. Arealerne er angivet i ha ogsom procentvis andel af det samlede vejledende registrerede areal med naturtypen i de 614 kvadrater fordelt på 20 kommuner,der udgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse.§ 3 ukendtIkke § 3§3Ukendtkonflikt00%00%00%00%§3Ikkekonflikt00%00%00%00%§3Ulovligaktivitet3,30,4 %0,10%0,20%00%§3Lovligaktivitet00%1,60,2 %00%00%Samlet
OpdyrkningUrbaniseringTilplantningTørlægningTilgroningSamletAndel af § 3 (%)
0,30%0,1< 0,1 %00%0,70,1 %
11,91,4 %1,30,2 %00%00%
15,61,8 %3,10,4 %0,20%0,70,1 %1,70,2 %
1,10,1
13,21,6
0,00
0,00
3,70,4
1,60,2
21,42,5
På 1,1 ha kan kommunerne ikke vurdere beskyttelsesstatus uden feltbe-sigtigelse, og det vurderes, at der er ulovlige aktiviteter på 3,7 ha, sva-rende til 0,4% af strandengsarealet i stikprøvekvadraterne. Hertil kom-mer et arealtab på 1,6 ha (0,2%) som følge af lovlige bebyggelser i som-merhusområder, jf. undtagelsesbestemmelserne i naturbeskyttelseslo-ven.I stikprøvekvadraterne er der i perioden 1995-2008 registreret et samlettab på 7-9 ha strandeng. Dette areal svarer til knap 1% af det vejledenderegistrerede areal med naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estime-res til et samlet arealtab på 400-500 ha strandeng for hele landet.
9.2
Oversete strandenge
I stikprøven er der registreret 20 arealer (Tabel 22) med potentielt oversetnatur. Hertil kommer tre potentielt oversete naturarealer, der fremstårsom strandeng/overdrev. Samlet set er der i kvadraterne fundet 58 hamed potentielt overset strandengsvegetation. Heraf kan 26 ha verificeressom strandeng af kommunerne. Dertil kommer 4 ha strandeng, hvor de-le af arealet menes at leve op til bestemmelserne i § 3. På 8 ha har kom-munerne ikke kunnet tage stilling til § 3-status uden en besigtigelse.Det samlede areal med oversete strandenge i stikprøven er mellem 26 og38 ha. Dette areal svarer til 3,1-4,5% af det vejledende registrerede arealmed naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estimeres til en samletforøgelse af det beskyttede areal med 1.400-2.000 ha strandeng for helelandet.
68
Tabel 22.Oversigt over arealet (i ha) med potentielt nye eller oversete § 3-strandenge i de614 kvadrater fordelt på 20 kommuner, der udgør den evaluerede stikprøve i denne un-dersøgelse. ”Omfattet af § 3” er områder, hvor hele eller dele af arealet kunne verificeres,”status ukendt” er arealer, som ikke kunne verificeres uden besigtigelse og ”Ikke omfattet”er arealer, der ikke er omfattet af § 3. ”Ny natur” er arealer, som fremtræder som natur i2008 men ikke i 1995. ”Overset natur” er arealer, der fremstår som natur på luftfotos frabåde 1995 og 2008. I parentes er vist antal forekomster og areal af nye og oversete na-turarealer, der fremstår som strandeng/overdrev på luftfotos.Ny naturAntalOmfattet af § 3 - HelearealetOmfattet af § 3 - Dele afarealetStatus ukendtIkke omfattetI alt1 (0)1 (0)(0)1 (0)3 (0)Areal2160119Overset naturAntal8 (1)2 (0)4 (2)6 (0)20 (3)Areal26482158I altAntal9 (1)3 (0)4 (2)7 (0)23 (3)Areal282082277
9.3
Nye strandenge
I stikprøven er der registreret tre arealer (Tabel 22) med potentielt nystrandeng, svarende til 19 ha. Heraf kan 2 ha verificeres som strandengaf kommunerne. Dertil kommer 16 ha strandeng, hvor dele af arealetmenes at leve op til bestemmelserne i § 3.Det samlede areal med nyudviklede strandenge i stikprøven er mellem 2og 18 ha. Dette areal svarer til 0,2-2,1% af det vejledende registreredeareal med naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estimeres til ensamlet forøgelse af det beskyttede areal med 100-900 ha strandeng forhele landet.
9.4
Samlet vurdering af arealudviklingen for strandenge
Undersøgelsen har vist, at der i perioden 1995-2008 kun er sket små æn-dringer i arealet med naturtypen strandeng, og at det vejledende regi-strerede areal, der ligger på Danmarks Miljøportal, giver et nogenlunderetvisende billede af naturtypens potentielle udbredelse i Danmark. Etareal svarende til 3,1-4,5% af det kendte areal med strandeng har i heleden undersøgte periode ligget hen i en tilstand, der ifølge kommunernesvurderinger lever op til naturbeskyttelseslovens bestemmelser for natur-typen på et niveau, så det burde være vejledende registreret. I perioden1995-2008 er der sket et tab af knap 1% af de registrerede strandenge,medens der har udviklet sig nye strandenge på arealer svarende til 0,2-2,1% af det kendte strandengsareal. Samlet peger undersøgelsen på, atarealet med strandenge er reduceret med mindre end 0,5%, og dette tabkan arealmæssigt være opvejet af nyudviklede levesteder.
69
5
Andelaf§3-strandengistikprøven(%)
4
MaksimumDelvis omfattetMinimum
3
2
1
0TabtestrandengeNyestrandengeOversetestrandenge
Figur 20.Udviklingen i 1995-2008 af arealet med strandenge i de 614 kvadrater fordelt på20 kommuner, der udgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse. ”Tabte stran-denge” er § 3-strandenge, der er gået tabt som følge af opdyrkning, urbanisering, tilplant-ning, tørlægning og tilgroning i perioden. ”Nye strandenge” viser den procentvise forøgel-se af det kendte areal med § 3. ”Oversete strandenge” er naturarealer, der fremstår somstrandeng på luftfoto i både 1995 og 2008. ”Minimum” omfatter lovlige og ulovlige tab af §3-beskyttede strandenge samt nye og oversete strandenge, hvor hele arealet vurderes atvære omfattet af bestemmelserne i § 3. ”Delvis omfattet” er nye og oversete strandenge,hvor dele af arealet vurderes at være omfattet af § 3. ”Maksimum” medtager arealer, hvorvurderingerne af beskyttelsesstatus eller konfliktaktiviteter er usikker.
70
10 Arealmæssige ændringer i søer ogvandhuller
Søer og vandhuller findes som åbne vandflader i naturlige og menneske-skabte lavninger i terrænet og omfatter foruden de naturligt forekom-mende søer også gravede søer samt gadekær, damme, møllesøer ogmergel-, kalk- og lergrave. Hovedparten af de 120.000 søer og vandhul-ler, der findes i Danmark, er under 1000 m2.
Foto 25.Søer og vandhuller er åbne vandflader i naturlige og menneskeskabte lavninger i terrænet. Foto: Erik Buchwald, By-og Landskabsstyrelsen. DDO�land 2008, COWI�.
Søer og vandhuller har været beskyttede siden 1972. I den gældende lovom naturbeskyttelse er vandhuller på mere end 100 m2omfattet af dengenerelle beskyttelse (§ 3) hvis de har et karakteristisk plante- og dyreliv.Søer og vandhuller er en af de mest udbredte naturtyper i Danmark(1,5% af landarealet) og udgør 16% af det samlede beskyttede naturareal(se Tabel 2).
10.1 Tabte søer og vandhullerSøer og vandhuller udgør 4% af det beskyttede naturareal med potentiel-le konfliktaktiviteter i stikprøven (Tabel 9). Tørlægning/opfyldning ogopdyrkning er de hyppigst registrerede konfliktaktiviteter (Tabel 23).Godt 3 ha, svarende til 0,4% af det vejledende registrerede areal med sø-er og vandhuller i de undersøgte kvadrater, været inddraget i det dyrke-de areal i perioden 1995-2008. Bebyggelse og tilplantning påvirker kun iet begrænset omfang søer og vandhuller.Kommunerne vurderer, at 3,3 ha af det potentielle konfliktareal, svaren-de til 25%, ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser ellerer unøjagtigt afgrænset. På yderligere 3,6 ha kan kommunerne ikke vur-dere beskyttelsesstatus eller aktiviteternes lovlighed uden en feltbesigti-gelse.71
Tabel 23.Oversigt over fordeling af søer og vandhuller i de seks kategorier: § 3 ukendt, ikke beskyttet, beskyttet men ikkekonfliktaktivitet, beskyttet men ukendt konfliktaktivitet, beskyttet med lovlig og beskyttet med ulovlig konflikt. Arealerne er angiveti ha og som procentvis andel af det samlede vejledende registrerede areal med naturtypen i de 614 kvadrater fordelt på 20kommuner, der udgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse.§ 3 ukendtSøOpdyrkningUrbaniseringTilplantningTørlægningSamletAndel af § 3 (%)1,30,2 %0,10%0,10%1,40,2 %2,90,410,1 %0,20%1,30,2 %0,80,1 %3,30,4Ikke § 3§3Ukendtkonflikt0,10%00%00%0,70,1 %0,70,1§3Ikkekonflikt0,30%00%00%2,90,4 %3,20,4§3Ulovligaktivitet0,20%0< 0,1 %00%0,10%0,4< 0,1§3Lovligaktivitet0,20%0,10%00%2,80,4 %3,20,4Samlet
3,10,4 %0,50,1 %1,40,2 %8,71,1 %13,71,7
Det vurderes, at der er ulovlige aktiviteter (dræning og/eller opfyld-ning) på 0,4 ha, svarende til < 0,1% af arealet med søer og vandhuller istikprøvekvadraterne.I stikprøvekvadraterne er der i perioden 1995-2008 registreret et samlettab på 4-7 ha vandhuller og søer. Dette areal svarer til 0,4-0,9% af detvejledende registrerede areal med naturtypen i stikprøvekvadraterne ogkan estimeres til et samlet arealtab på 300-600 ha vandhuller og søer forhele landet.
10.2 Oversete søer og vandhullerI stikprøven er der registreret 60 arealer (Tabel 24) med potentielt overse-te søer/vandhuller. svarende til 9 ha. Heraf kan 48 små vandhuller, medet samlet areal på 6 ha, verificeres af kommunerne. For to vandhuller harkommunerne ikke kunnet tage stilling til § 3-status uden en besigtigelse.Det samlede areal med oversete søer/vandhuller i stikprøven er om-kring 6 ha. Dette areal svarer til 0,8% af det vejledende registrerede arealmed naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estimeres til en samletforøgelse af det beskyttede areal med op til 500 ha sø/vandhul for helelandet.
Tabel 24.Oversigt over arealet (i ha) med potentielt nye eller oversete § 3 søer og vandhuller i de 614 kvadrater fordelt på 20kommuner, der udgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse. ”Omfattet af § 3” er områder, hvor hele eller dele afarealet kunne verificeres, ”status ukendt” er arealer, som ikke kunne verificeres uden besigtigelse og ”Ikke omfattet” er arealer,der ikke er omfattet af § 3. ”Ny natur” er arealer, som fremtræder som natur i 2008 men ikke i 1995. ”Overset natur” er arealer,der fremstår som natur på luftfotos fra både 1995 og 2008.Ny naturAntalOmfattet af § 3 - Hele arealetOmfattet af § 3 - Dele af arealetStatus ukendtIkke omfattetI alt51012981Areal300<13060Overset naturAntal48021060Areal60<139I altAntal990339141Areal360<13369
72
10.3 Nye søer og vandhullerI stikprøven er der registreret 81 arealer (Tabel 24) med potentielt nyevandhuller/søer, svarende til 60 ha. Heraf kan 51 søer og vandhullermed et samlet areal på 30 ha verificeres af kommunerne. For et enkeltvandhul har kommunerne ikke kunnet tage stilling til § 3-status uden enbesigtigelse af vandhullernes plante- og dyreliv. Endelig er der 29 nyevandflader, der ifølge kommunernes vurderinger ikke er omfattet af § 3.Det drejer sig typisk om vandfyldte lavninger i aktive grusgrave.Det samlede areal med nyudviklede søer og vandhuller i stikprøven eromkring 30 ha. Dette areal svarer til knap 4% af det vejledende registre-rede areal med naturtypen i stikprøvekvadraterne og kan estimeres til ensamlet forøgelse af det beskyttede areal med 2.400 ha søer og vandhullerfor hele landet.
10.4 Samlet vurdering af arealudviklingen for søer ogvandhullerUndersøgelsen har vist, at arealet med naturtypen sø/vandhul kan værestørre end det vejledende registrerede areal, der ligger på Danmarks Mil-jøportal. Et overset areal svarende til knap 4% af det kendte areal medsøer og vandhuller burde være vejledende registreret. I perioden 1995-2008 er der sket et tab af 0,4-0,9% af de registrerede søer og vandhuller,mens der har udviklet sig nye søer og vandhuller på arealer svarende tilknap 4% af det kendte areal. Samlet peger undersøgelsen på, at arealetmed søer og vandhuller er forøget med ca. 3% i den 14-årige periode.5
Andelaf§3-sø/vandhulistikprøven(%)
4
MaksimumDelvis omfattetMinimum
3
2
1
0Tabte vandhullerNye vandhullerOversete vandhuller
Figur 21.Udviklingen i 1995-2008 af arealet med søer og vandhuller i de 614 kvadraterfordelt på 20 kommuner, der udgør den evaluerede stikprøve i denne undersøgelse. ”Tab-te søer og vandhuller” er § 3 søer og vandhuller, der er gået tabt som følge af opdyrkning,urbanisering, tilplantning, tørlægning og tilgroning i perioden. ”Nye søer og vandhuller”viser den procentvise forøgelse af det kendte areal med § 3. ”Oversete søer og vandhul-ler” er naturarealer, der fremstår som sø/vandhul på luftfoto i både 1995 og 2008. ”Mini-mum” omfatter lovlige og ulovlige tab af § 3-beskyttede søer og vandhuller samt nye ogoversete søer og vandhuller, hvor hele arealet vurderes at være omfattet af bestemmel-serne i § 3. ”Delvis omfattet” er nye og oversete søer og vandhuller, hvor dele af arealetvurderes at være omfattet af § 3. ”Maksimum” medtager arealer, hvor vurderingerne afbeskyttelsesstatus eller konfliktaktiviteter er usikker.
73
11 Sammenfatning og perspektivering
Vi har i denne rapport fremlagt resultaterne af en stikprøvebaseret un-dersøgelse af udviklingen i arealet af beskyttet natur efter § 3 i naturbe-skyttelsesloven i perioden 1995-2008. Undersøgelsen er baseret på en til-fældigt udvalgt stikprøve af kvadrater på 1 x 1 km fordelt på 21 kom-muner, som blev udvalgt tilfældigt, dog sådan at alle 14 tidligere amtervar repræsenteret med mindst én kommune. Desuden supplerede DMUundersøgelsen med to subjektivt udvalgte kommuner, som har væretnævnt blandt de kommuner, hvor naturen formodes at have undergåetde største forandringer i de seneste år.I de 23 kommuner er i alt udvalgt 703 undersøgelseskvadrater, hvor vihar tolket flyfotos fra 1995, 1999, 2002, 2004, 2006 og 2008 og registreretalle potentielle konfliktarealer, det vil sige arealer, der er registreret sombeskyttet natur, men hvor luftfotos viser tegn på opdyrkning, bebyggel-se, tilplantning eller andet, som strider mod naturtypens opretholdelse.Desuden undersøgte vi, om der i kvadraterne fandtes arealer, der påluftfotos fremtrådte som beskyttet natur, men som ikke var vejledenderegistreret. Disse potentielle naturområder blev kategoriseret som over-sete, hvis de både kunne ses i 1995 og 2008, og som nye, hvis de kunneerkendes som natur på luftfoto i 2008, men ikke var synlige i 1995.De 21 tilfældigt udvalgte kommuner blev bedt om at evaluere konflikt-arealerne og tage stilling til, om den vejledende registrering af § 3-naturen var korrekt, om de kunne bekræfte, at der var tale om en aktivi-tet i konflikt med hensynet til den beskyttede natur, og om aktivitetenvar lovlig eller ulovlig. Kommunerne blev også bedt om at vurdere, omde potentielle naturområder burde være vejledende registrerede som be-skyttet natur efter § 3. Vi fik svar tilbage fra 20 kommuner.Undersøgelsen viser, at mange af de vejledende beskyttede naturområ-der har været udsat for aktiviteter, som er i konflikt med deres beskyttel-se. Samlet fandt vi, at 6,7% af arealet med beskyttet natur i de 20 evalue-rede kommuner fremstod i konflikt med arealanvendelsen i et eller flereaf de undersøgte år. Kommunernes evaluering viste videre, at det kunvar 2,6% af arealet med beskyttet natur, hvor både beskyttelsen og kon-flikten efter deres vurdering kunne bekræftes. De øvrige konfliktområ-der var enten ikke omfattet af beskyttelsen (2,3%), konflikten var ikke re-el (0,5%), eller sagen kunne ikke afgøres ud fra kommunens eksisterendeviden (1,4%).Det reelle tab af natur kan dog være både større og mindre end de 2,6%.Dels er der usikkerhed forbundet med stikprøven, og dels er der betrag-telig usikkerhed forbundet med kommunernes evaluering af konflikt-arealerne. Endelig er størrelsen af det samlede § 3-areal forbundet medusikkerhed eftersom mange arealer ikke har kunnet stå for kommuner-nes kritiske vurdering af, om de var omfattet af lovens beskyttelse. Vedat inddrage disse usikkerheder finder vi, at det reelle tab af vejledenderegistreret § 3-natur i perioden ligger mellem 2,0% og 5,6%. Omregnet tilarealer på landsplan svarer dette til et tab på mellem 9.200 og 19.500 ha.
74
Der er store forskelle mellem de undersøgte kommuner, både med hen-syn til arealet af § 3-natur, antal og areal af konfliktområder og kommu-nernes mulighed for at evaluere de fundne potentielle konfliktområder.De to subjektivt udvalgte kommuner skiller sig som forventet ud ved athave de to højeste andele af potentielle konfliktarealer i hele undersøgel-sen, dog ikke så høje, at det rykker ved resultatet af den tilfældige stik-prøve.Eftersom det bekræftede tab i stikprøven var 2,6% af arealet med vejle-dende registreret § 3-natur, vurderer vi, at det reelle tab mest sandsynligtbefinder sig i den lave ende af intervallet. Dette tab er væsentligt mindreend frygtet i lyset af ubekræftede rapporter om langt højere tab, og ogsåmindre end ConTerras rapport, som nåede frem til en uoverensstemmel-se mellem landmændenes indberetninger af dyrkningsoplysninger påmarkblokniveau i 2009 (GLR) og den vejledende registrering af beskyt-tede naturarealer i 2010 på mindst 7% (Ludvigsen 2010).Undersøgelsen af potentiel natur uden for den vejledende registreringviste, at der findes overset natur svarende til en 7-10% forøgelse af detkendte areal med beskyttet natur. Desuden findes der ny natur svarendetil en 1-4% forøgelse af det kendte areal med beskyttet natur. Vi har ikkeundersøgt, hvor stor en andel af det vejledende registrerede areal der ik-ke kan stå for en nærmere efterprøvning, men inden for konfliktområ-derne vurderede kommunerne, at 34% af arealet ikke opfyldte lovens be-tingelser for beskyttelse. Denne andel er antageligt højere for de potenti-elle konfliktarealer, end for det samlede beskyttede naturareal, og ande-len af vejledende beskyttet natur, der ikke opfylder lovens bestemmelser,ligger snarere i samme størrelsesorden som den oversete og nye natur istikprøven – altså 8-14%.Vores undersøgelse af tabet af beskyttet natur har to svagheder, som deter nødvendigt at være opmærksom på. For det første har vi ikke haftmulighed for at studere tab i 2009, som var det andet år, hvor der blevopdyrket et betydeligt areal med tidligere braklagt jord. For det andethar vi ikke haft mulighed for at vurdere potentielle konflikter mellemarealer, som burde have været beskyttet, men som har været overset vedden vejledende registrering. Det vil være rimeligt at antage, at ikke-registrerede naturarealer har en større risiko for at være omfattet af kon-fliktaktiviteter end registrerede arealer, eftersom lodsejerne kan havehandlet i god tro ved en opdyrkning eller bebyggelse af ikke-registreredenaturarealer. Begge disse forhold gør, at tabet af beskyttet natur frem til2010 sandsynligvis har været større end det tab, vi har kunnet rapporterei denne undersøgelse. Vi vurderer dog at tabet næppe har været megetstørre, hvilket underbygges af, at tabet af beskyttet natur ikke var drama-tisk større i 2008 end i de foregående år, samt at det potentielt beskytte-de, men ikke registrerede, naturareal trods alt kun udgjorde en 8-14%forøgelse af det kendte areal i 2008.
75
Tabel 25.Oversigt over arealudviklingen for naturtyperne fersk eng, mose, hede, overdrev, strandeng og sø/vandhul. For hvernaturtype er vist den procentvise andel af det samlede areal med beskyttet natur og landarealet, de hyppigst registrerede kon-fliktaktiviteter i stikprøveundersøgelsen, andelen af det beskyttede areal i stikprøven, med hhv. tabt, overset og ny natur (fraTabel 13-24) samt den samlede arealudvikling i perioden 1995-2008.Fersk engAndel af § 3Andel af landarealÅrsager til tabTabt naturOverset naturNy naturArealudvikling23 %2,2 %Opdyrkning6-10 %21-32 %3-8 %↓3%Mose23 %2,1 %Opdyrkning0,9-1,5 %1,5-3,4 %0-1,8 %↓1%Hede21 %2%Urbanisering6,5-8 %1,9-2,9 %0,3-1,6 %↓6%Overdrev7%0,6 %TilgroningOpdyrkning7-8 %17-24 %1-10 %↓6%Strandeng11 %1%Opdyrkning<1%3,1-4,5 %0,2-2,1 %↓0,5 %Sø/vandhul16 %1,5 %TørlægningOpdyrkning0,4-0,9 %0,8 %4%↑3%
Vi fandt store forskelle i udviklingen mellem de forskellige beskyttedenaturtyper (Tabel 25). De største arealmæssige ændringer er registreretpå ferske enge, overdrev og heder, hvor levestederne er reduceret med 3til 6% i perioden 1995-2008. I de undersøgte stikprøvekvadrater har derværet en fremgang i arealet med søer og vandhuller på ca. 3%, hvilkethænger sammen med at der mange steder i landet har været stor fokuspå at genskabe disse levesteder. Undersøgelsen peger endvidere på atdet faktiske areal med fersk eng og overdrev potentielt er ca. 25% størreend det vejledende registrerede areal på Danmarks Miljøportal. I natur-beskyttelseslovens bestemmelser stilles meget specifikke krav til vegeta-tionens sammensætning af arter for naturtypen overdrev. En endeligvurdering af beskyttelsesstatus forudsætter derfor en feltbesigtigelse ogarealet med oversete overdrev kan vise sig at være overestimeret. Un-dersøgelsen har vist at den primære årsag til arealtab på de ferske engeer opdyrkning, herunder en intensiveret drift i form af hyppigere om-lægninger. Hederne havde størst konflikt med sommerhusområder,mens overdrev havde størst konflikt med tilgroning og opdyrkning.Sammenlignet med disse naturtyper var moser og strandenge forholds-vis stabile.Vores undersøgelse af tilgroning med sammenhængende bevoksningeraf vedplanter viste kun et lille tab af beskyttet naturareal (0,9%). Tabet af§ 3-beskyttet natur som følge af, at arealer gror ud af beskyttelsen ved atblive dækket af vedplanter, er altså lille sammenlignet med tabet af naturved opdyrkning, urbanisering, tilplantning mv. Her skal dog tages tovæsentlige forbehold: Aktive konfliktaktiviteter vil oftest ramme biolo-gisk marginale dele af eksisterende naturarealer, typisk arealer som tid-ligere har været pløjet eller gødsket. Tilgroning rammer derimod oftearealer, som ligger langt fra landbrugsbedrifterne, og hvor det er besvær-ligt at opretholde den historiske græsningsdrift. Derfor vil tilgroning ty-pisk ramme naturarealer af meget høj værdi, arealer som er meget våde,eller arealer på stejle skrænter, som aldrig har været under plov. Tilgro-ning af skrænter er generelt stærkt undervurderet i denne undersøgelse.Vores metode til estimering af tilgroningsgraden på de lysåbne naturty-per har vist sig at være meget restriktiv og underestimerer formodentligtproblemets omfang. I en undersøgelse af overdrev og heder i det tidlige-re Århus Amt fandt Juel (2010) således et arealtab som følge af tilgroningpå hhv. 6,5 og 3,2% af de beskyttede overdrev og heder.Ved at sammenholde undersøgelsens tab af beskyttet natur med under-søgelsens oversete og nye naturområder ser det ud til, at det reelle areal76
med beskyttet natur er større end den vejledende registrering. Dette erdog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er flere levesteder forvilde dyr og planter end forventet, og det er der to årsager til: For detførste er det vores vurdering at det nye og oversete naturareal vil blivemodsvaret af et areal med fejlregistreret natur som er af samme størrel-sesorden. I undersøgelsen var 34% af det konfliktramte § 3-areal i virke-ligheden slet ikke beskyttet natur, men i virkeligheden er dette tal noklavere og snarere i samme størrelsesorden som den nye og oversete na-tur i undersøgelsen. For det andet kan ny natur sjældent erstatte gammelnatur. Hvis man opdyrker et gammelt overdrev eller en natureng, for-svinder de typiske dyr og planter, som levede her. Genopretter man der-efter en ny eng eller overdrev ved at opgive dyrkningen af en mark, skalman ikke forvente, at de typiske dyr og planter indvandrer til den nyelokalitet. Dels går indvandringen langsomt, og dels vil den opgivnemark i mange år være præget af næringsstofbelastningen fra dyrknin-gen.Tabet af beskyttede naturområder er et væsentligt problem i forhold tilDanmarks internationale forpligtelser. Gunstig bevaringsstatus af de be-skyttede naturtyper forudsætter nemlig, at arealet med naturtyperne erstabilt eller stigende på landsplan. Vores undersøgelse viser, at arealetmed habitattyper, som hører under strandenge, overdrev, heder og mo-ser, har været i tilbagegang fra 1995-2008. De ferske enge har også væreti tilbagegang, men tilbagegangen vedrører langt overvejende kulturenge,som ikke er omfattet af habitatdirektivet.Tilbagegangen i beskyttet natur påvirker også Danmarks opfyldelse afmålsætningen om at standse tabet af biodiversitet. Det er vanskeligt aterstatte ødelagt natur med ny natur, og der kan gå mange årtier før op-givne marker har fået samme værdi for biodiversiteten som ødelagte en-ge, overdrev, heder, moser og strandenge.Vores undersøgelse viser, at en stor del af det samlede areal af beskyttetnatur i Danmark udgøres af ganske små naturområder på under 2 ha, ogat netop disse små områder har været særligt udsat for tilbagegang i pe-rioden. Der er god grund til at tro, at tilbagegangen har været langt mereomfattende for naturarealer i agerlandet, som falder uden for lovens be-skyttelse ved at være mindre end 2.500 m2. Disse ganske små levestederbetyder meget for biodiversiteten i agerlandet, men der findes ingen re-præsentative undersøgelser af deres udvikling.Vores undersøgelse viser udviklingen i arealet med beskyttet natur. Iforhold til Danmarks nationale målsætninger og internationale forplig-telser på naturområdet vurderer vi, at tilstanden af naturområderne harendnu større betydning for natur og biodiversitet end arealet af natur-områderne. Tilstanden af naturområder kan imidlertid ikke kortlæggesved hjælp af luftfoto, men udelukkende ved kortlægning ude i naturen,hvor det er muligt at registrere naturtypernes strukturer og vegetatio-nens sammensætning. Eksempelvis vurderer vi, at vores undersøgelsegroft underestimerer tabet af naturværdier ved ophørt græsning og til-groning, fordi vi udelukkende har registreret arealtabet ved tilgroningog ikke det tab af kvalitet i levestederne, som finder sted, når græsningenophører.
77
Vores undersøgelse viser med stor tydelighed, at der er stor forskel mel-lem virkeligheden og den vejledende registrering af § 3:1) Der findes mange § 3-områder, som er ødelagt af opdyrkning, urba-nisering og tilplantning.2) Der findes mange § 3-områder i den vejledende registrering påDanmarks Miljøportal, som ikke opfylder lovens betingelser for atvære beskyttet natur.3) Der findes mange områder, som opfylder lovens betingelser for atvære beskyttede, men som har været overset og derfor ikke er blevetregistreret.4) Der findes en del områder, som har udviklet sig til beskyttet natursiden den vejledende registrering blev foretaget i midt-90’erne, ogsom ikke siden er blevet registreret.Et realistisk billede af arealet og tilstanden af vores beskyttede natur kanderfor kun opnås ved en kortlægning af naturen i felten. Til brug for ensådan kortlægning er der udviklet standardiserede metoder, som harværet afprøvet og evalueret med succes (Fredshavn m.fl. 2010).
78
12 Referencer
DN (2009): DN afslører, at naturen forsvinder. Netnyhed fra DanmarksNaturfredningsforening den 2. november 2009.http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=9614.EEA (2010): Assessing biodiversity in Europe – the 2010 report. EEA re-port 5/2010. European Environment Agency, København.Ejrnæs, R., Nygaard, B., Fredshavn, J, Nielsen, K.E. og Damgaard, C.(2009): Terrestriske naturtyper 2007. NOVANA. Danmarks Miljøunder-søgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 712.Fredshavn, J.R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. (2010): Teknisk anvisning tilbesigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 mv.Version 1.04, Juni 2010.Juel, A. (2010): Tab af areal og naturindhold på § 3-beskyttede overdrevog heder i Århus Amt. Specialerapport fra Biologisk Institut, Køben-havns Universitet.Ludvigsen, N. (2010): Beskyttet natur og landbrugsdrift. Sammenligningaf dyrkningsoplysninger og registrerede beskyttede naturtyper. Rapportfra ConTerra.Miljøministeriet (2010): Fourth Country Report to the Convention on Bio-logical Diversity. Den 4. landerapport til Biodiversitetskonventionen.Januar 2010.http://www.cbd.int/doc/world/dk/dk-nr-04-en.pdfMiljøministeriet (2009): Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede naturtyper. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen.Miljøministeriet (1993): Vejledning om registrering af beskyttede natur-typer. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.Normander, B., Henriksen, C.I., Jensen, T.S., Sanderson, H., Henrichs, T.,Larsen, L.E. & Pedersen, A.B. (red.) 2009: Natur og Miljø 2009 – Del B:Fakta. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 170 s. – Fagligrapport fra DMU nr. 751.Nygaard, B, Ejrnæs, R, Baattrup-Pedersen, A. og Fredshavn, J. (2009):Danske plantesamfund i moser og enge – vegetation, økologi, sårbarhedog beskyttelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Fag-lig rapport fra DMU nr. 728.Størup, P. (2009a): Indgreb i § 3-naturbeskyttede arealer. JammerbugtKommune. Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk. December 2009.http://www.naturbeskyttelse.dk/2009/12/15/350-indgreb-i-%C2%A73-arealer-i-jammerbugt-kommune/Størup, P. (2009b): Brakmarker placeret på § 3-beskyttet natur.
79
Appendiks
Tabel 26.Oversigt over de potentielle konfliktarealers fordeling på de seks kategorier: § 3 ukendt, ikke beskyttet, beskyttet menikke konfliktaktivitet, beskyttet men ukendt konfliktaktivitet, beskyttet men lovlig og beskyttet men ulovlig for hver af de 20 kom-muner. Arealerne er angivet som areal i ha og som procentvis andel af det samlede areal med § 3-beskyttet natur i de kvadra-ter, der indgår i stikprøven for den enkelte kommune. Den sidste kolonne viser det samlede areal med potentielle konflikter ogdette areals andel af den beskyttede natur.§ 3 ukendtIkke § 3§3Ikkekonflikt§3Ukendtaktivitet§3Lovligaktivitet§3UlovligaktivitetSamlet
AlbertslundBornholmFanøFrederikssundGuldborgsundHaderslevHolstebroHorsensHvidovreJammerbugtKalundborgLangelandLemvigMariagerfjordRandersRingkøbing-SkjernRoskildeStevnsSyddjursViborg0,150,1 %2,971,2 %0,120,2 %1,901,8 %3,056,8 %1,500,5 %4,781,9 %4,063,8 %0,060,2 %2,010,6 %2,120,9 %0,600,3 %1,200,4 %0,940,4 %0,040,1 %0,370,4 %2,132%0,370,9 %0,080,1 %5,982,4 %3,590,8 %1,991,4 %7,661,8 %7,711,9 %0,140,2 %5,541,2 %4,513%13,123,1 %5,011,2 %1,041,1 %4,321%0,250,2 %0,210,1 %0,130,1 %0,580,6 %0,290,1 %0,310,3 %1,200,3 %0,810,2 %0,010,1 %3,020,7 %1,951,3 %3,530,9 %7,731,9 %0,971%10,568,1 %3,351,3 %0,010,1 %0,320,1 %0,240,2 %0,692,6 %15,981,4 %4,022,1 %1,751,5 %4,313,4 %19,177%1,291%0,509,3 %0,560,5 %2,221,7 %0,520,2 %0,550,5 %0,010,3 %0,920,1 %2,370,2 %8,794,6 %0,640,6 %3,993,1 %0,590,5 %1,920,8 %47,223,9 %0,220,9 %6,800,6 %0,480,3 %0,230,2 %4,443,5 %0,610,3 %1,581,2 %
1,21,8 %0,93,5 %73,66,1 %13,57,1 %3,22,7 %26,120 %25,69,4 %3,42,6 %0,59,6 %66,532,5 %16,83,7 %9,06%25,76%21,45,1 %2,82,7 %92,728,3 %8,68%3,57,7 %4,91,4 %17,46,8 %
80
ÆrøAabenraaAalborg
4,231,5 %3,922,4 %8,474,1 %
10,163,5 %3,101,9 %16,027,7 %
0,020,1 %5,683,4 %0,070,1 %
0,030,1 %
4,421,5 %0,540,4 %7,073,4 %
10,143,5 %6,594%7,303,6 %
29,09,8 %19,811,8 %38,918,8 %
Tabel 27.Oversigt over arealet (i ha) med potentielt nye eller oversete § 3-arealer i de undersøgte kvadrater i de 20 kommuner.”Omfattet af § 3” er områder, hvor hele eller dele af arealet ifølge kommunens vurderinger bør indgå i den vejledende registre-ring, ”Ukendt” er arealer, hvor en vurdering af beskyttelsesstatus forudsætter en besigtigelse og”Ny natur” dækker over arealer,der ikke har været registreret som omfattet af § 3 i perioden 1996-2010, men hvor vegetationen på luftfotos fremtræder somnatur i 2008 men ikke i 1995. Tilsvarende er ”overset natur” arealer, der fremstår som natur på luftfotos fra både 1995 og 2008.Ny naturKommuneBornholmFanøFrederikssundGuldborgsundHaderslevHolstebroHorsensHvidovreKalundborgLangelandLemvigMariagerfjordÆrøRandersRoskildeStevnsSyddjursViborgAabenraaAalborgAlbertslundJammerbugtRingkøbing-SkjernSamlet66,990,60,30,12,60,10,213,643,310,84,25,642,9349,7115,28,10,30,415,45,34,02,12,71,26,90,00,344,013,32,16,920,111,713,316,360,733,419,45,50,019,3102,322,959,764,11,16,23,35,73,124,41,720,47,3§ 3 helt5,70,710,60,21,10,83,83,07,92,55,90,321,5§ 3 delvis4,52,023,5Ukendt/ ikkeevalueret§ 3 helt0,814,753,317,324,51,515,4Overset natur§ 3 delvis7,21,88,89,011,413,24,42,70,13,3Ukendt/ ikkeevalueret
81
DMU
Danmarks Miljøundersøgelser
Danmarks Miljøundersøgelserer en del afAarhus Universitet.DMU’s opgaver omfatter forskning,overvågning og faglig rådgivninginden for natur og miljø.
På DMU’s hjemmeside www.dmu.dkfinder du beskrivelser af DMU’s aktuelleforsknings- og udviklingsprojekter.Her kan du også finde en database over alle publikationersom DMU’s medarbejdere har publiceret, dvs. videnskabelige artikler,rapporter, konferencebidrag og populærfaglige artikler.
Yderligere information:Danmarks MiljøundersøgelserFrederiksborgvej 399Postboks 3584000 RoskildeTlf.: 4630 1200Fax: 4630 1114Danmarks MiljøundersøgelserVejlsøvej 25Postboks 3148600 SilkeborgTlf.: 8920 1400Fax: 8920 1414Danmarks MiljøundersøgelserGrenåvej 14, Kalø8410 RøndeTlf.: 8920 1700Fax: 8920 1514
www.dmu.dkAdministrationAfdeling for Arktisk MiljøAfdeling for Atmosfærisk MiljøAfdeling for Marin ØkologiAfdeling for Miljøkemi og MikrobiologiAfdeling for SystemanalyseAfdeling for FerskvandsøkologiAfdeling for Terrestrisk Økologi
Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet
Faglige rapporter fra DMUPå DMU’s hjemmeside, www.dmu.dk/Udgivelser/, finder du alle faglige rapporter fra DMUsammen med andre DMU-publikationer. Alle nyere rapporter kan gratis downloades i elektroniskformat (pdf).Nr./No.8172011Improving the Greenlandic Greenhouse Gas Inventory.By Nielsen, O.-K., Baunbæk, L., Gyldenkærne, S., Bruun, H.G., Lyck, E., Thomsen, M., Mikkelsen,M.H., Albrektsen, R., Hoffmann, L., Fauser, P., Winther, M., Nielsen, M., Plejdrup, M.S., Hjelgaard,K. 46 pp.Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler.Af Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen,L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lundsteen,S., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. 152 s.(also available in print edition, DKK 150)Bynaturen i hverdagslivet.Af Petersen, L.K. & Nielsen, S.S. 80 s.Environmental monitoring at the Seqi olivine mine 2010.By Søndergaard, J. & Asmund. G. 36 pp.
815
814813
2010812811810809Environmental monitoring at the cryolite mine in Ivittuut, South Greenland, in 2010.By Johansen, P., Asmund, G., Rigét, F. & Schledermann, H. 34 pp.Environmental monitoring at the Nalunaq Gold Mine, South Greenland, 2010.By Glahder, C.M., Søndergaard, J., Asmund, G. & Rigét, F. 32 pp.Danish emission inventories for agriculture. Inventories 1985 - 2009.By Mikkelsen, M.H. Albrektsen, R. & Gyldenkærne, S. 136 pp.Review, improvement and harmonisation of the Nordic particulate matter air emission inventories.By Nielsen, O.-K., Illerup, J.B., Kindbom, K., Saarinen, K., Aasestad, K., Hallsdottir, B., Winther,M., Sjodin, Å., Makela, K. & Mikkola-Pusa, J. 77 pp.Temporal and spatial variations in the long-term fluctuations of wildlife populations in Greenland.By Moshøj, C.M., Forchhammer, M. & Aastrup, P. 36 pp.Evaluation of local contamination sources from the former mining operation in Maarmorilik.By Johansen, P., Asmund, G., Schiedek, D. & Schledermann, H. 44 pp.Vandmiljø og Natur 2009. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning.Af Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Grant, R., Wiberg-Larsen,P., Bjerring, R., Ellermann, T., Petersen, D.L.J., Hjorth, M., Søgaard, B., Thorling, L. & Dahlgren. K.108 s.Arter 2009. NOVANA.Af Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Clausen, P., Andersen, P.N., Bregnballe, T. & Wiberg-Larsen, P.114 s.Vandløb 2009. NOVANA.Af Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Baattrup-Pedersen, A.., Bøgestrand, J., Ovesen, N.B., Larsen,S.E., Thodsen, H., Sode, A., Kristensen, E. & Kjeldgaard, A. 98 s.Søer 2009. NOVANA.Af Bjerring, R. Johansson, L.S., Lauridsen, T.L., Søndergaard, M., Landkildehus, F., Sortkjær, L. &Wiindolf, J. 96 s.Landovervågningsoplande 2009. NOVANA.Af Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.G., Hansen, B. & Thorling, L. 124 s.Atmosfærisk deposition 2009. NOVANA.Af Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L.& Geels, C. 95 s.Marine områder 2009. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten.Af Petersen, D.L.J. & Hjorth, M. (red.) 127 s.The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2009.By Ellermann, T., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M. & Jensen, S.S. 61 pp.Økologisk risikovurdering af genmodificerede planter i 2009. Rapport over behandledeforsøgsudsætninger og markedsføringssager.Af Kjellsson, G., Damgaard, C., Strandberg, M., Sørensen, J.G. & Krogh, P.H. 46 s.
808807806
805
804
803
802801
800799798
ÆNDRINGER I AREALET AFBESKYTTEDE NATURTYPER 1995-2008– EN STIKPRØVEUNDERSØGELSEDenne rapport beskriver resultaterne af en stikprøveunder-søgelse af arealmæssige ændringer af beskyttede heder,overdrev, moser, enge, strandenge og søer/vandhuller i pe-rioden 1995 til 2008. Undersøgelsen er baseret på en tolk-ning af naturtypernes udbredelse på luftfotos i 1995, 1999,2002, 2004, 2006 og 2008 i et antal tilfældigt udlagte 1 x 1km kvadrater, der samlet dækker godt 1 % af landets areal.I undersøgelsen er foretaget en registrering og analyse afdels naturarealer, der potentielt er gået tab som følge afopdyrkning/omlægning, tilplantning, tilgroning, tørlægningog urbanisering og dels arealer udenfor de registreredenaturområder, der på luftfotos fremstår som natur, der kanvære omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. De poten-tielle naturområder er kategoriseret som oversete, hvis debåde kan ses i 1995 og 2008, og som nye, hvis de kanerkendes som natur på luftfoto i 2008, men ikke er synligei 1995.
ISBN: 978-87-7073-219-2ISSN: 1600-0048
