Vedr. kommunernes vurdering af udviklingen i dyretrykket i forbindelse med miljø-godkendelse af husdyrbrugNatur- og Miljøklagenævnet har for nylig hjemvist en række afgørelser om husdyrbrug, som kom-munerne har truffet. En række kommuner efterlyser i pressen yderligere data om husdyrtrykket ideres område for at kunne genbehandle de sager, som klagenævnet har hjemvist../.På baggrund heraf har direktør Lars Hindkjær, Miljøstyrelsen, sendt vedlagte brev af 15. februar2011 til direktør Torben Kjærgård, Kommunernes Landsforening. I brevet understreges det, atkommunerne allerede har adgang til de nødvendige data, hvorfor kommunerne ikke behøver atstoppe deres sagsbehandling.Nævnet hjemviser sagerne som ugyldige, fordi deres habitatvurdering ikke er i overensstemmelsemed husdyrgodkendelsesloven og habitatbekendtgørelsen. Loven, som har været gældende siden2007 og habitatbekendtgørelsens fastlægger kravene til disse vurderinger. Det har været nævnetspraksis siden 2007 at hjemvise sager, hvis kommunen ikke har foretaget en tilstrækkelig habitat-vurdering. Hjemvisningerne skyldes således ikke Miljøstyrelsens husdyrbrugsvejledning. Nævnethenviser nu til denne vejledning med henblik på at anvise, hvordan kommunerne konkret kan laveen vurdering i overensstemmelse med lovgivningen.Der henvises til nævnets hjemmeside mednyhed af 17. februar 2011.Der hersker også en misforståelse om, at Miljøstyrelsen har udsendt en ny vejledning til husdyr-godkendelsesloven, som betyder, at der i store områder af landet nu vil være umuligt at få en mil-jøgodkendelse til et husdyrbrug. Det er ikke korrekt. Miljøstyrelsen har ikke udsendt en ny vejled-ning, men har i forbindelse med offentliggørelse af styrelsens samlede digitale vejledning til hus-dyrgodkendelsesloven præciseret, hvorledes kommunerne kan foretage den lovkrævede habitat-vurdering. Denne vejledning siger også, hvilke data kommunerne skal anvende for at lave korrektehabitatvurderinger. Vejledningen blev bekræftet af Miljøklagenævnet i efteråret 2010. Kommunernekan selv trække disse data, og en del kommuner har allerede gjort det. Miljøstyrelsen har tilkende-givet, at man som en service til kommunerne gerne fremadrettet vil sammenstille disse data pålandsplan og opdatere oversigten årligt. Det, at oversigten ikke er lavet, bliver nu anvendt af noglekommuner som en undskyldning for ikke at behandle sagerne.Det er ikke er korrekt, at der i store dele af landet nu ikke kan gives miljøgodkendelser til husdyr-brug. Det skyldes, at det kun er i nogle mindre områder af landet, der reelt har været tale om etøget dyretryk og dermed en øget nitratudvaskning i forhold til 1. januar 2007. I disse områder, vur-derer Miljøstyrelsen, at kun omkring 3 pct. af landets samlede husdyrproduktion finder sted. Et fore-løbigt skøn viser, at der i disse områder formentlig kun er 25 - 50 verserende ansøgninger om mil-jøgodkendelse af husdyrbrug. Og i disse sager vil der i de fleste tilfælde også være muligheder for

at tilpasse ansøgningen, så der ikke sker skade på miljøet, og at der således godt kan gives enmiljøgodkendelse.Miljøstyrelsens samlede digitale husdyrbrugsvejledning skaber en bedre situation end tidligere,hvor det var særdeles vanskeligt for kommunerne at foretage den lovkrævede vurdering i overens-stemmelse med forpligtelserne efter habitatdirektivet, og som ville blive fundet tilstrækkelig af Miljø-klagenævnet. Der er ingen indikation på, at vejledningen betyder, at flere landmænd i sidste endevil få afslag til deres projekt. Men der vil ske en hurtigere afklaring for landmænd med projekter, derikke kan leve op til habitatforpligtelserne, hvorpå de må overveje, om de vil kunne ændre deresprojekter for at opnå en godkendelse.I det følgende besvares en række af de aktuelle spørgsmål, som for øjeblikket bliver stillet hyppigt.

Har kommunerne de tilgængelige data til at opgøre udviklingen i husdyrtrykket?

Ja, kommunerne har de tilgængelige data. Kommunerne kan i dag hente de nødvendige informati-oner på to hjemmesider: Information om antal dyr:Centrale Husdyrbrugsregister.Information omafgrænsning af vandoplandene:Forslag til vand- og Natura 2000-planer.Der er kommuner, derselv trækker data med henblik på at kunne vurdere husdyrtrykket.

Er kommunerne forhindret i at lave deres sagsbehandling?

Miljøstyrelsen vil sammenstille data fra det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) og afgrænsning afvandoplande. Det er således ikke nye oplysninger, som Miljøstyrelsen vil komme med, og somkommunerne er nødt til at vente på, før de kan genoptage deres sagsbehandling. Det er alene ensammenstilling af i forvejen offentligt tilgængelige data.Sammenstillingen gør, at kommunerne fremover får en hurtig og let adgang til disse oplysningerfrem for selv at skulle finde dem frem. Så også på dette punkt får kommunerne nu hjælp til en hur-tig sagsbehandling.Der er således ikke noget argument for, at kommunerne først kan sagsbehandle, når Miljøstyrelsenhar stillet disse informationer til rådighed. De findes som sagt allerede. Der er altså intet til hinderfor at anvende vejledningen og dermed ekspedere sagerne.

Kan kommunerne fremover ikke godkende brug i mange områder i Danmark?

Det er en overdramatisering, når landbruget og andre siger, at tallene for husdyrtrykket vil betyde etstop for, at husdyrbrug kan udvikle sig i mange områder.Ifølge Miljøstyrelsen er der kun i 19 ud af de i alt 143 kystoplande i vandplanlægningen efter miljø-målsloven reelt sket en stigning i dyretrykket. Det er 19 mindre områder. I disse områder er der kunomkring 3 pct. af den danske husdyrproduktion.Miljøstyrelsen har lavet et Danmarkskort, der viser disse 19 mindre områder, jf. vedlagte kort. Kor-tet er lavet ud fra CHR-data, jf. vedlagte skema med data.

Selv om udviklingen i husdyrtrykket har været stigende i et opland til et vandområde, som er sår-bart over for nitrat, betyder det ikke nødvendigvis, at husdyrbrug i disse områder ikke kan godken-des. Men det kan være nødvendigt for ansøgerne at begrænse nitratudvaskningen, så den ikkebliver større end på et planteavlsbrug.Det kan gøres på flere måder. Det kan ske ved brug af reducerede gødningsnormer, flere efteraf-grøder, eller ved at husdyrgødningen separeres og afsættes til biogasanlæg med eksport af denfaste del til forbrænding eller ud af vandoplandet. Det vil sige, en landmand, der gerne vil have ud-videt sit husdyrbrug i et område, hvor dyretrykket er steget, udformer en ansøgning, hvor der væl-ges en eller flere af disse muligheder, så det fremgår af ansøgningen at den udvidelse, der ønskesikke vil øge nitratudvaskningen, som følge af den øgede husdyrproduktion.

Hvorfor er det kun i 19 mindre områder, hvor dyretrykket er steget?

Der er med de seneste CHR-data alene 19 mindre områder, hvor dyretrykket er steget over 5 pct.Årsagen til at stigninger under 5 pct. ikke bør vurderes som en reel stigning i husdyrtrykket er, atMiljøstyrelsen vurderer, at usikkerheden i CHR-dataene p.t. er på 5 -10 pct. Usikkerheden dækkersom udgangspunkt over, at CHR-dataene angiver flere dyr, end der reelt er til stede, primært fordider figurerer nedlagte brug i dataene. Dvs. at der i praksis er færre dyr end angivet i CHR.En stigning på under 5 procent i dyretrykket vurderes ikke at være problematisk i forhold til Habitat-direktivet. Og en eventuel forøgelse af dyretrykket på ca. 5 pct. vil ikke skade Natura 2000-området, fordi en så lille forøgelse ikke vil give en merbelastning i vandområdet på over 1 pct. i denperiode, hvor dette øgede dyretryk er til stede. Og i lyset af de øvrige naturlige udsving, der er iudvaskningen fra vandoplandene, vurderes det heller ikke på kort sigt at skade mulighederne for atnå målene i vandplanerne.I de 19 områder, hvor dyretrykket er steget, er det langt fra heller ikke umuligt at få en godkendelse.Som nævnt ovenfor er der flere muligheder. Kommunerne skal således altid ind og lave en konkretvurdering af forholdene og mulighederne for, at ansøger kan få indrettet sit brug, så det kan væreder. Det vil sige, at kommunerne i de fleste tilfælde godt kan godkende husdyrbrug, selvom det er iet område, hvor der er kommet flere dyr til.

Hvorfor skal udviklingen i dyretrykket nu vurderes af kommunerne?

Det er ikke nyt, at kommunerne skal vurdere udviklingen i dyretrykket i de enkelte områder, når deskal behandle husdyrbrugssagerne. Det har således været klagenævnets praksis siden husdyrgod-kendelseslovens ikrafttræden i 2007, og også tidligere. Det fremgår også af lovbemærkningerne tilhusdyrgodkendelsesloven fra 2006, at kommunerne skal inddrage udviklingen i husdyrtrykket i for-bindelse med habitatvurderinger, og det er senest præciseret i Miljøstyrelsens praksisnotat fra juni2009.

Hvem har nu besluttet, at kommunerne skal have hjælp til at opgøre dyretrykket?

Vejledningen fra 2007 til husdyrgodkendelsesloven siger, at kommunerne i forbindelse med vurde-ringer efter blandt andet habitatdirektivet skal følge udviklingen i husdyrtrykket. Da loven trådte ikraft, blev der ikke angivet konkrete metoder til at foretage habitatvurderingerne, da man gik ud fra,at kommunerne kunne foretage disse vurderinger ud fra lovens beskyttelsesniveau, den nævns-

praksis, der allerede var til stede, før loven trådte i kraft, og den erfaring i at foretage habitatvurde-ringer, man overtog fra de tidligere amter.Men det har vist sig at være svært for kommunerne at gennemføre. Derfor aftalte KL og MST i de-cember 2009 som led i midtvejsevalueringen af Husdyraftalen, at vejledningen skulle blive merekonkret. Konkretiseringen af vejledningen kom i høring i sommeren i 2010, og er endeligt udsendt ijanuar i år.Vejledningen fortæller nu, hvordan kommunerne helt konkret kan vurdere nitratudvaskningen fra ethusdyrbrug til Natura 2000-områderne, således som de er forpligtet til at gøre. Konkretiseringen afvejledningen til husdyrgodkendelsesloven er udarbejdet i samarbejde med Kammeradvokaten, somhar udtalt, at denne konkretisering af vejledningen er i overensstemmelse med habitatdirektivet.Natur- og Miljøklagenævnet har i afgørelser i efteråret 2010 stadfæstet denne konkretisering afvejledningen.

Bliver administrationen tung for kommuner, der også har brug for informationer fra nabo-

kommuner?

Kommunerne har som udgangspunkt ikke brug for informationer fra nabokommunerne, da de kanhente information direkte fra Det centrale Husdyrregister (CHR) for de relevante oplande uafhæng-igt af kommunegrænserne.

Vil uenighed blandt kommunerne om datagrundlaget for dyretrykkets udvikling skabe admi-

nistrativt bøvl? Hvis f.eks. én kommune vil bruge CHR-registret, en anden Danmarks Stati-

stik og en tredje egne registreringer fra tilsyn med landbrug.

Som det også fremgår af vejledningen, er det Miljøstyrelsens klare vejledning, at data fra Det cen-trale Husdyrregister (CHR) bør lægges til grund for vurderingen af udviklingen i husdyrtrykket. Dervil som udgangspunkt ikke være behov for, at kommunerne udveksler informationer om udviklingeni husdyrtrykket.I det omfang kommunerne finder det relevant, kan de inddrage oplysninger om udviklingen i hus-dyrtrykket tværkommunalt. Der kan i den sammenhæng henvises, at der er oprettet tværkommuna-le samarbejder omkring vådområdeindsatsen i vandplanerne.

Hvornår kommer oversigten over husdyrtrykket?

Miljøstyrelsen offentliggør 1. marts 2011 en oversigt over udviklingen i mængden af husdyr i deenkelte vandoplande i Danmark. Oversigten er en service til kommunerne, som skal lette deresarbejde med at følge husdyrtrykket. Den vil blive opdateret årligt i samarbejde med Statsforvaltnin-gen Nordjylland på den nye jordbrugsanalyse-portal:www.jordbrugsanalyser.dkI oversigten tages der højde for, at normtallene for beregning af dyreenheder er ændret i ryk henover årene og ikke fortløbende. Hvis der tages højde for disse rykvise justeringer, fås realistiskedata over udviklingen i antal dyreenheder. Det er en teknisk omregning for at kunne sammenlignedyreenheder på tværs af årene, der normalt gøres.

Hvad skal der ske med de mange sager, der er hjemvist til kommunerne?

Kommunerne skal genbehandle ansøgningen efter de regler, der var gældende på ansøgningstids-punktet. Det betyder blandt andet, at de regler om det generelle og specifikke ammoniakkrav, dervar gældende på ansøgningstidspunktet, skal lægges til grund. Er ansøgningen eksempelvis ind-kommet i 2008, skal det generelle ammoniakkrav om 20 pct. ammoniakreduktion lægges til grundog bufferzonereglerne, der var gældende for beskyttelse af specifikke naturområder, skal lægges tilgrund.

Skal kommunerne følge Miljøstyrelsens vejledning?

Vejledningen beskriver en metode til, hvordan kommunerne kan vurdere, om et husdyrbrugs nitrat-udvaskning kan være skadeligt for Natura 2000-områderne. Vejledningen lever op til Danmarksforpligtelser efter EU’s habitatdirektiv. Kommunerne er ikke juridisk bundet til at følge vejledningen,men er til gengæld bundet til at vurdere nitratudvaskningens påvirkning af Natura-2000-områderefter husdyrgodkendelsesloven og habitatbekendtgørelsen. Kommunerne skal vurdere både pro-jektets egen skadesvirkning på et Natura 2000-område og se projektet i sammenhæng med andrekilder der påvirker området.