Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 412
Offentligt
Notat
ErhvervJ.nr. MST-1240-00263Ref.Den 28. februar 2011
Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgø·relse af dyretrykResumeTil vurdering af husdyrprojekters nitratpåvirkning af Natura 2000 vandområder er der i Miljøsty·relsens digitale vejledning til husdyrgodkendelsesloven fra juni 2010 (offentliggjort som endelig ja·nuar 2011) opstillet et kriterium for denne vurdering. I kriteriet indgår blandt andet en vurdering, afudviklingen i dyretrykket i området, hvor projektet ønskes gennemført.For at kommunerne kan vurdere denne ene del af kriteriet til brug for den lovpligtige habitatvur·dering af nitratudvaskning fra husdyrbrugsprojekter til vandområder, forudsætter det, at kommuner·ne tager højde for udviklingen i dyretrykket på oplandsniveau1.For at hjælpe kommunerne med denne dyretryks-vurdering har Miljøstyrelsen i marts 2011 udgiveten samlet opgørelse af dyretrykket. Opgørelsen er baseret på allerede tilgængelige data. I opgø·relsen kan kommunerne se udviklingen i antallet af husdyrenheder i de enkelte oplande for årene2007 til og med 2010. Kortet opdateres årligt.Nærværende notat skal hjælpe kommunerne med at fortolke Miljøstyrelsens opgørelse af dyretryk·ket. I vejledningen kan kommuner læse om:1. Hvad oversigten indeholder, og hvor den kan findes.2. Hvordan oversigten kan anvendes til vurdering af udviklingen i dyretrykket.3. I hvilke tilfælde husdyrbrug kan godkendes, selvom dyretrykket er steget.
IndledningMiljøstyrelsen udsendte i januar 2011 den digitale husdyrvejledning. I vejledningen kan kommuner·ne blandt andet læse, hvordan de kan lave den vurdering af nitratudvaskningen til overfladevande,som de er forpligtet til2. Formålet med vurderingen er at undersøge, om nitratudvaskningen kanhave en skadesvirkning på vandbaserede naturtyper på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områ·der (akvatiske naturtyper inkl. fjorde, bugter og vige).Denne del af den digitale husdyrvejledning er en udmøntning af husdyraftalen mellem regeringenog KL. Parterne blev ved midtvejsevalueringen af aftalen i december 2009 enige om, at der er etstort behov for en vejledning i, hvordan kommunerne praktisk kan gribe habitatvurderingsforplig·1
Det følger af lovbemærkningerne til husdyrgodkendelsesloven og efterfølgende bekendtgørelse og vejledninger, at vurderingen skal fo·retages ved at følge udviklingen i husdyrtrykket, dvs. følge udviklingen i antal dyr i det pågældende vandopland. Udgangspunktet for atfølge udviklingen i husdyrtrykket er 1. januar 2007, som er ikrafttrædelsesdatoen for husdyrgodkendelsesloven, og som repræsentererdet sidste års data, der blev lagt til grund for vurdering af Grøn Vækst initiativerne, som implementeres med vandplanerne.2
Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, jf. bekendtgørelsens § 11 stk. 2 – 6 og habitatbekendtgørelsen.
telsen an. Baggrunden var, at kommunerne allerede på det tidspunkt fik hjemvist mange sager fraMiljøklagenævnet (nu Natur- og Miljøklagenævnet) med den begrundelse, at habitatvurderingernevar utilstrækkelige.Den digitale husdyrvejledning lægger et objektivt kriterium til grund for vurderingen af, om det kanudelukkes, at et husdyrprojekt, når det overholder det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvask·ningen til overfladevande (nitratklasserne), kan have en skadesvirkning på et Natura 2000-vandom·råde som følge af nitratudvaskningen.Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande(nitratklasserne) er således uændret og ligger således fortsat til grund og er indarbejdet i de forelig·gende vandplaner.Kriteriet omfatter to dele. For det første skal det vurderes, om det pågældende projekt i sig selv på·virker vandområdet med mere end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning til området (1 pct. forsærligt følsomme vandområder). Denne del af kriteriet er baseret på en DMU-rapport om, hvor storen nitratudvaskning, der skal til, for at der kan konstateres en tilstandsændring i vandområder. Denanden del af kriteriet omfatter en vurdering af, om det pågældende projekt i kumulation med andreprojekter kan påvirke vandområdet negativt.Falder projektet for den ene eller den anden del (som beskrevet ovenfor) - eller begge dele - af detobjektive kriterium, skal kommunerne som udgangspunkt give afslag på det ansøgte projekt, jf. dognedenstående.Det ovenstående kriterium (også kaldet afskæringskriteriet) og to dele, der er genstand for vur·deringen, er udarbejdet i samarbejde med Kammeradvokaten, som har udtalt, at vurderingen er ioverensstemmelse med habitatdirektivet. Natur- og Miljøklagenævnet har i afgørelser i efteråret2010 stadfæstet vejledningen.For at kommunerne kan vurdere den del af afskæringskriteriet, som vedrører om projektet i kumula·tion med andre projekter kan skade et Natura 2000-område, forudsætter det, at kommunerne laveren opgørelse af udviklingen i dyretrykket på kystoplandsniveau fra 1. januar 2007 og frem til ogmed afgørelsestidspunktet.For at hjælpe kommunerne med denne dyretryks-vurdering har Miljøstyrelsen fået sammenstillet deoffentligt tilgængelige data fra Det centrale Husdyrbrugsregister (CHR). "Oversigt over dyretrykket idanske oplande" viser den hidtidige årlige udvikling i husdyrtrykket fordelt på oplande med start fra1. januar 2007.I denne vejledning kan kommuner læse om:1. Hvad oversigten indeholder, og hvor den kan findes2. Hvordan oversigten kan anvendes til vurdering af udviklingen i dyretrykket3. I hvilke tilfælde husdyrbrug kan godkendes, selvom dyretrykket er steget
2
1 Hvad indeholder oversigten og hvor kan den findes?1.1 Hvor kan jeg finde oversigten?Statsforvaltningen Nordjylland udarbejder jordbrugsanalyser, som blandt andet anvendes i forbin·delse med kommuneplanlægningen over hele landet. Jordbrugsanalyserne vises på en hjemmesi·de.Miljøstyrelsen har valgt at vise oversigten over dyretryk på samme hjemmeside, idet disse dataogså indgår i jordbrugsanalyserne.Adgang til hjemmesiden kræver ikke password, kun en adgang til internettet. Hjemmesidens adres·se er:http://jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm1.2 Hvad kan man læse ud af oversigten?Af oversigten kan man se:1. En oversigt over de kystoplande, der anvendes i vandplanlægningen. Vandplanlægningenskystoplande kan også ses på adressen:http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoering2. Data fra det centrale husdyrbrugsregister (CHR), beregnet som antal dyreenheder (DE) i deenkelte kystoplande, fordelt på år fra og med 2007.Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) er Fødevareministeriets centrale database til regi·strering af besætninger og husdyr, og blev oprettet i 1993. Minimum en gang om året ind·melder husdyrproducenterne til registret antallet af dyr, der står i stalden. Nærmere op·lysninger om CHR kan hentes på adressen:http://www.glr-chr.dk/pls/glrchr/chrmenu$.menu
Figur 1: Illustration af de oplysninger, der vises i 'CHR-data over udviklingen i dyretrykket ioplande'.
3
1.3 Hvordan er antal DE beregnet i oversigten?CHR-data over udviklingen i dyretrykket i oplande er som nævnt samling af data fra CHR med enberegning af antal dyreenheder (DE) i de enkelte kystoplande. Det er sket på følgende måde:Antallet af dyreenheder er placeret på oversigten ved hjælp af x og y koordinater for staldanlæg·gets adresse. Her beregnes antallet af DE på baggrund af omregningsparadigmer, så man påtværs af landet kan sammenligne forskellige typer dyr og staldanlæg. For kvægbesætninger angi·ves der i CHR fx antal køer, kvier og handyr. Disse er omregnet til DE med anvendelse af en om·regningsfaktor så dyregrupperne bliver sammenlignelige på tværs af CHR-adresserne. Da der skalses på udviklingen af antal DE på oplandsniveau, og ikke på et absolut niveau, vurderer Miljøsty·relsen, at usikkerheder ved denne fremgangsmåde er acceptable.I oversigten er der taget højde for at normtallene for beregning af dyreenheder er ændret. Ændrin·gen af normtallene er justeret senest for DE/dyr gældende fra 1/8 2009 for kvæg/svin og fra 1/82010 for pelsdyr/fjerkræ.Normtallene er gennem de senere år justeret i ryk og ikke løbende. Hvis der ikke tages højde fordisse rykvise justeringer, vil man få urealistiske data over udviklingen i antal DE fra 2008 til 2009.Derfor er ændringerne i normtal fordelt jævnt over tidsrummet fra seneste til forrige ændring. Formalkekvæg er ændringerne koblet til udviklingen i mælkeydelsen (figur 2), mens der for alle andredyrearter antages en lineær udvikling.For malkekøer betyder dette fx., at kun ændringen fra 2007 og frem indregnes og ikke hele stignin·gen fra 1.18 DE/dyr til 1.33 DE/dyr, som det ville være tilfældet, hvis udviklingen ikke antages atske glidende.
Figur 2: Illustration af håndteringen af ændringerne i normtal for malkekøer.I Figur 3 viser den blå graf udviklingen for alle dyrearter beregnet med justerede normer sammen·lignet med den røde graf, der viser udviklingen uden justeringer af normtal (årsspecifikke i figur 2).
4
Figur 3: Udviklingen i dyretrykket på landsplan for alle dyrearter vist med justerede normer (blå kur·ve) og årsspecifikt (rød kurve).Efter at data er trukket ud af CHR skal der foretages en omregning til antal dyreenheder. Miljøsty·relsen vurderer ikke, at omregningen påvirker datasikkerheden. Det skyldes, at der ved omregnin·gen regnes med absolutte tal for alle årene, hvorfor en eventuel usikkerhed vil blive vægtet ensårene imellem.Anvendelsen af de justerede normtal medfører, at antal DE (landsdækkende) i perioden 2007 til2010 falder med 2,3 pct. Hvis der blev anvendt ikke-justerede normtal, ville dyretryk-oversigten viseen stigning på knap 8 pct. Oversigten er således baseret på de justerede normtalsdata for antaldyr/DE.1.4 Hvornår opdateres oversigten?Opdateringen af oversigten vil som minimum ske en gang årligt, når de årlige indberetninger tilCHR er afsluttet.Indberetningen skal ske senest den 31. marts det pågældende år og kan enten foretages elektro·nisk eller pr. brev. For at sikre at data, der indsendes som brev, også kommer med i opgørelsen,forventes den årlige opdatering ske omkring 1. juli.1.5 Hvordan kan kommunerne anvende oversigten?Ved at klikke med musen på det ønskede opland kan kommuner se tal for udviklingen i dyretrykket,se også figur 1.
5
2 Hvordan kan oversigten anvendes til vurdering af udviklingen i dyretrykket2.1 Hvilke oplande kræver en vurdering af udviklingen i husdyrtrykket?Kommunen skal, jf. den digitale vejledning til husdyrgodkendelsesloven, sortere deres vandoplandei 2 kategorier:1) Er det et Natura 2000-område? I så fald skal kommunen tage stilling til, om nitratudvaskningener væsentlig for miljøtilstanden.a. Hvis nitratudvaskningen er væsentligt for miljøtilstanden, skal kommunen vurdere dyre·trykket.b. Hvis nitratudvaskningen ikke er væsentlig for miljøtilstanden, kan kommunen undlade atvurdere udviklingen i dyretrykket.2) For øvrige vandområder, der ikke er Natura 2000-områder, vil det som udgangspunkt ikke værerelevant at anvende afskæringskriteriet.2.2 Hvordan skal kommunen vurdere udviklingen i dyretrykket?Miljøstyrelsens oversigt over dyretrykket viser den hidtidige udvikling i dyretrykket i de enkelteoplande fra 1. januar 2007 og frem til seneste indberetning til CHR.Kommunen trækker de relevante tal ud af oversigten. Kommunen kan som udgangspunkt se bortfra dyretryks-tallet, hvis udviklingen er under en 5 pct. stigning sammenlignet med 2007.Årsagen til, at stigninger under 5 pct. ikke bør medtages, er, at Miljøstyrelsen vurderer, at usik·kerheden i CHR-dataene er på 5 -10 pct.Usikkerheden dækker som udgangspunkt over, at CHR-dataene angiver flere dyr, end der reelt ertil stede, primært fordi der figurerer nedlagte brug i dataene. Dvs. at der i praksis er færre dyr endangivet i CHR.Miljøstyrelsens vurdering skal også ses på baggrund af, at en stigning under 5 pct. i dyretrykketikke vurderes at være problematisk i forhold til Habitatdirektivet. Det skyldes, at en så lille forøgelsei mængden af dyreenheder og dermed husdyrgødning til markerne ikke vil give en merbelastning ivandområdet på over 1 pct. i den periode, hvor dette øgede dyretryk er til stede, jf. vejledningensafskæringskriterium for, hvor stor en påvirkning der skal til for at konstatere skade på et kystvand.Årsagen til, at merudvaskningen ved en stigning i dyretrykket på under 5 pct. ikke overstiger 1 pct.er, at anvendelse af husdyrgødning generelt set kun kan øge udvaskningen med ca. 10 kg N/ha udaf en samlet udvaskning på i gennemsnit ca. 60 kg N/ha ud af rodzonen. En stigning på 5 pct. i for·hold til de 10 kg N/ha vil derfor maksimalt på oplandsniveau kunne øge udvaskningen med 0,5 kgN/ha, svarende til under 1 pct. af den samlede udvaskning. Vurderingen skal også ses i lyset af deøvrige naturlige udsving, der er i udvaskningen fra oplandene.Desuden skal der, hvor det er relevant, inddrages viden om øvrige kilder, der har betydet en stig·ning i nitratudvaskningen. Det vil sige kilder, der ikke stammer fra husdyrproduktionen, fx dambrug.I oplande, der er mindre end 1.000 hektar, og hvor antallet af DE er mindre end 1.000, anbefalesdet, at kommunerne supplerer med lokal viden om udviklingen. Det skyldes, at der er større usik·kerhed i CHR-dataene for så små områder med så få antal DE.
6
I det omfang kommunerne finder det relevant, kan oplysninger om udviklingen i husdyrtrykket ind·drages tværkommunalt. Der kan i den sammenhæng henvises til, at der er oprettet tværkommunalesamarbejder omkring vådområdeindsatsen i vandplanerne.
3. Projekter der kan godkendes uanset, der er sket stigning i dyretrykket i oplandetKommunen kan uanset en eventuel stigning i husdyrtrykket godkende ansøgninger, hvor nitrat·udvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til plan·teavlsbrug. Det kan gøres på flere måder. Det kan ske ved brug af reducerede gødningsnormer,flere efterafgrøder, eller ændret sædskifte. Det vil sige, at en landmand, der gerne vil have udvidetsit brug i et område, hvor dyretrykket er steget, udformer en ansøgning, hvor der vælges en ellerflere af disse muligheder, så det fremgår af ansøgningen, at fra de arealer, som anvendes til ud·spredning af husdyrgødning, ikke vil være en større nitratudvaskning i det pågældende opland, endhvis der kun anvendes handelsgødning.En anden mulighed er ved, at husdyrgødningen afbrændes direkte, eller at den separeres og af·sættes til godkendt biogasanlæg med eksport af den faste del til forbrænding eller ud af vandoplan·det. Det vil sige, en landmand, der gerne vil have udvidet sit brug i et område, hvor dyretrykket, , ersteget, jf. ovenfor, udformer en ansøgning, hvor den husdyrgødning, der er forbundet med udvi·delsen eller etableringen af husdyrproduktion, afsættes til et godkendt biogasanlæg og ikke mod·tages igen efter bioforgasning.Kommunen kan også godkende ansøgninger, som kun vedrører husdyrtyper, som afgræsser ved·varende græsarealer i hovedparten af tiden. Det skyldes, at vedvarende græsarealer generelt sethar en betydelig mindre udvaskning end planteavlsbrug. Hold af dyr, som er nødvendige for opret·holdelse af vedvarende græsarealer og naturområder, kan således også tillades/godkendes i alleoplande i relation til kravene til nitratudvaskning til overfladevand. Dette omfatter kvæg, heste, fårog geder, som afgræsser på vedvarende græsarealer og naturarealer i minimum 6 mdr. årligt.I de kystoplande, hvor husdyrtrykket er steget mere end 5 pct., kan kommunen også vurdere, omder er andre forhold uanset stigningen over 5 pct., der gør, at det stigende husdyrtryk ikke giver an·ledning til en skade på vandmiljøet. Det kan omfatte, at der skal fratrækkes dyreenheder i de histo·riske CHR-data, fordi der siden seneste årlige opdatering heraf er etableret husdyrbrug, hvor nitrat·udvaskningen er reduceret, så den svarer til planteavlsbrug.Det kan også vurderes, om der i oplandet ved anvendelse af miljøteknologi sker en afbrænding afhusdyrgødningen og/eller eksport heraf ud af oplandet, som ikke afspejles i den seneste årlige op·datering af oversigten. Hvis det er tilfældet, kan de historiske CHR-data fratrækkes det antal dyre·enheder, der svarer til den eksporterede mængde husdyrgødning, som den er registreret i gød·ningsregnskaberne.Er der tale om en import af husdyrgødning til et opland, lægges det antal dyreenheder til den sene·ste årlige opdatering af oversigten, som svarer til den importerede husdyrgødning.Kommuner kan ikke tillade/godkende en øget nitratudvaskning fra husdyrbrug med henvisning tilanden regulering og tilskudsordninger mv. i forbindelse med vandplanerne eller den generellekvælstofregulering, som har nedbragt eller vil nedbringe nitratudvaskningen.
7
