MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 408: Samlenotat for rådmøde (miljø - klima) d. 14/3-11, fra klima- og energiministeren

5. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og SocialeUdvalg og Regionsudvalget om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 – fremtidensudfordringer: fødevarer, naturressourcer og landdistrikterKOM 2010(672)Udveksling af synspunkter.Revideret genoptryk af Fødevareministeriets samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalgden 24. februar 2011. Ændringer er markeret i margenen. Notatet oversendes tillige til FolketingetsEnergipolitiske Udvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.ResuméKommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om reformkursen for denfælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Konkrete forslag forventes fremlagt i sommeren 2011.Meddelelsen fokuserer på, at reformen af den fælles landbrugspolitik skal tilvejebringeinstrumenter med henblik på at imødekomme de fremtidige nye udfordringer somfødevareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer, globalkonkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance. Kommissionen opstiller i meddelelsen treoptioner – 1) status quo med mindre tilpasninger, 2) mere balanceret, målrettet og bæredygtigstøtte og 3) en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen beskriverhovedsageligt elementerne i option 2.BaggrundKommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om den fælleslandbrugspolitik på vej mod 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og SocialeUdvalg og Regionsudvalget. Forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i sommeren 2011.Meddelelsen er modtaget i en dansk sprogversion den 23. november 2010.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmøde (Miljø) den 14. marts 2011 mhp. udveksling afsynspunkter om input vedr. klima, miljø- og energi komponenterne til den videre behandling af denfremtidige landbrugspolitik i rådsformationen landbrug og fiskeri.NærhedsprincippetDer er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale omstillingtagen til konkrete forslag.Formål og indhold

Kommissionens meddelelse skitserer i meget generelle vendinger, hvilken retning Kommissionenfinder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Dermed påbegyndes drøftelserne omrammerne for EU’s landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Meddelelsen indeholder ikkeangivelse af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauer eller budgetandele. Reformen af den fælleslandbrugspolitik skal ses i sammenhæng med forhandlingerne om de finansielle rammer, somventes at finde sted sideløbende med landbrugsforhandlingerne. Kommissionen har i meddelelsenfastholdt behovet for en stærk fælles landbrugspolitik, struktureret omkring to søjler.Kommissionen argumenterer for, at den fælles landbrugspolitik skal forholde sig til de fremtidigenye udfordringer såsom fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer,klimaforandringer, global konkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance. Meddelelsenberører spørgsmålet om omfordeling af den direkte støtte, redesign af søjle I og målretning af dendirekte støtte, samt fastholdelse og udvidelse af den nuværende søjle II.Kommissionen fremhæver følgende 3 overordnede udfordringer for den fælles landbrugspolitik:1) Fødevareforsyningssikkerhed, det vil sige, at der skal produceres fødevarer til forbrugerne af højkvalitet og i et bredt udvalg, herunder lokale produkter. Produktionen vil i fremtiden værepræget af et mere konkurrencepræget miljø, større usikkerhed og øget prisvolatilitet.2) Miljø og klimaforandringer, det vil sige, at man bør udnytte landbrugssektorens potentiale til atbidrage til opfyldelse af EU’s klima- og energimål, herunder afbøde klimaforandringer ogbidrage til reduktion af CO2udslip.3) Territorial balance, fastholdelse af en territorial balance i erkendelse af, at landbrugsproduktioner en afgørende faktor for økonomien i landdistrikterne gennem koblingen til tilknyttedesektorer inden for særligt fødevarer, turisme og handel.Ved at imødekomme disse udfordringer finder Kommissionen, at den fælles landbrugspolitik ogsåvil bidrage til Europa 2020 strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inkluderende grøn vækst.Fremtidige instrumenterDen fælles landbrugspolitik skal ifølge Kommissionen også fremover baseres på 2 søjler, hvor søjleI skal indeholde støtte, som ydes til alle landbrugerne på årlig basis, mens søjle II skal indeholdestøtteredskaber, der giver medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at afpasse støtten tilmedlemsstaternes særlige behov på en flerårig basis.Direkte støtte (søjle I)Den fremtidige direkte støtte, der ydes til aktive landbrugere, foreslås baseret på følgendeprincipper:En afkoblet ensartet grundlæggende indkomststøtte til alle landbrugere på regionalt niveau,forudsat opfyldelse af krydsoverensstemmelseskravene. Denne støtte ventes underlagt et øvrestøtteloft (capping).

En obligatorisk ”grøn” komponent til støtte, der baseres på enkle, generelle, ikke-aftalebaseredeog årlige miljøtiltag i EU, som for eksempel permanente græsarealer, grønt plantedække,omdriftskrav og økologisk braklægning. Derudover foreslår Kommissionen, at man skalundersøge muligheden for at inkorporere de krav, der gælder for de nuværende Natura 2000-områder og at udbygge visse elementer af kravene om God Landbrugs- og Miljømæssig stand(GLM).En supplerende indkomststøtte til støtten under søjle II, der ydes til landbrugere i områder mednaturlige begrænsninger (herunder ugunstigt stillede områder).En for medlemsstaterne frivillig koblet støtte med henblik på at tage hensyn til særligeproblemer i visse regioner.En fastsættelse af en enkel og specifik støtteordning for små landbrugere med henblik på atopretholde konkurrenceevnen og beskæftigelsen i landdistrikterne.Forenkling af reglerne for krydsoverensstemmelse. Det skal overvejes at inddragevandrammedirektivet i anvendelsesområdet for reglerne om krydsoverensstemmelse, nårdirektivet er gennemført.

Markedsforanstaltninger (under søjle I)Kommissionen vil overordnet set fastholde den nuværende markedsorientering af den fælleslandbrugspolitik, idet Kommissionen dog vil foreslå en forenkling og justering af de nuværendemarkedsinstrumenter, herunder introducere yderligere elementer, som for eksempel forlængelse afinterventionsperioden, anvendelse af klausuler om forstyrrelse af markedet og støtte til privatoplagring. Kommissionen vil forbedre sukkersektorens konkurrencedygtighed ved at foreslå, at detskal undersøges, hvilke muligheder, herunder en eventuel kvoteudfasning, der er ved de nuværendesukkerkvoters ophør i 2014/15. Endelig foreslås det, at fødevareforsyningskædens funktionsmådeskal forbedres, idet landbrugets andel af værditilvæksten er faldet. Fokus i denne sammenhæng erpå landmændenes forhandlingsposition, kontraktforhold, strukturudvikling og funktionen afderivatmarkedet1for landbrugsråvarer.Landdistriktsudvikling (søjle II)Kommissionen fremhæver, at landdistriktspolitikken, som en integreret del af den fælleslandbrugspolitik, har vist sin værdi ved at styrke bæredygtigheden af EU’s landbrugssektor.Landdistriktspolitikken skal fortsat bidrage tillandbrugets konkurrenceevne ved at fremme innovation og omstrukturering og mere effektivanvendelse af ressourcerne,en bæredygtig forvaltning af naturressourcer, hvor der tages hensyn til miljøet, landskabsplejeog bevarelse af landarealernes produktionskapacitet, ogterritorial balanceret udvikling i landdistrikterne i hele EU gennem en styrkelse af lokalområder,kapacitetsopbygning og forbedring af lokale forhold.1

Inden for denne ramme skal miljø, klimaændring og innovation være de retningsgivende temaer.Der skal fastsættes indikatorer, som skal sikre en effektiv målopfyldelse, ligesom der skal fokuserespå øget sammenhæng mellem landdistriktspolitikken og andre politikker for eksempel gennem enfælles strategisk ramme for EU-fonde.Derudover foreslår Kommissionen, at der etableres risikohåndteringsværktøjer til at tage bedre håndom indkomstsvingninger og markedsvolatilitet. Under landdistriktspolitikken foreslårKommissionen mulighed for et nyt indkomststabiliserende værktøj, som er i overensstemmelse medWTO’s regler for grøn boks samt øget støtte til forsikringsinstrumenter og gensidige fonde.Kriterierne for fordelingen mellem medlemsstaterne af midler til udviklingen af landdistrikterneskal overvejes. Endelig skal der ske en styrkelse og forenkling af kvalitets- og afsætningsfremmepolitikker med henblik på at styrke konkurrenceevnen i landbrugssektoren.ReformscenarierKommissionen finder, at der er tre overordnede optioner til videre overvejelse, hvor den ene er denovenfor beskrevne, mens de andre to reformscenarier alene skitseres meget kort. Disse er:Option 1, der karakteriseres som et status quo scenarie, indebærer gradvise mindre tilpasninger afden nuværende politiske ramme med fokus på justeringer og forbedringer af visse områder som foreksempel omfordeling af støtten mellem medlemsstaterne.Option 2 lægger op til reform, som beskrevet ovenfor, med den målsætning at gøre den fælleslandbrugspolitik mere bæredygtig og skabe bedre balance mellem forskellige politiskemålsætninger. Dette skal gøres gennem mere målrettede foranstaltninger.Option 3 indebærer en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik med stærk fokuseringpå miljø og klimamålsætninger og gradvis ophævelse indkomststøtte og de flestemarkedsforanstaltninger.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Europa-Parlamentet forventes dog atfremlægge en udtalelse på eget initiativ.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet, ligesom meddelelsen ikke i sig selvhar statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser. Idet meddelelsen vildanne grundlag for det videre arbejde med reformen af landbrugspolitikken efter 2013 vil den doghave afledte statsfinansielle konsekvenser for det danske bidrag til finansiering af

landbrugspolitikken samt erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af omfanget aflandbrugsstøtten, som Danmark modtager. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.Høring§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt om meddelelsen på møde den 16. november 2010, ogmeddelelsen har endvidere været i skriftlig høring.Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at EU’s landbrugspolitik også i fremtiden skal være fælles,således at de samme regler gælder for alle landmænd i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at dertages udgangspunkt i, at en ny fælles landbrugspolitik skal forbedre erhvervets konkurrenceevne, ogat der samtidig tænkes yderligere forenkling ind i lovgivningen. Der skal desuden skabes meresynergi og sammenhæng mellem EU’s forskellige ordninger, således at disse understøtter, og ikkemodarbejder, hinanden. Det gælder for eksempel definitionen af støtteberettigede arealer i forholdtil overgang til natur. Landbrug & Fødevarer ønsker ikke forsikringsordninger, men derimod enmarkedsbaseret løsning af udfordringerne. Intervention kan i visse tilfælde være nødvendigt, mendet skal kun ske som en nødløsning. Endvidere er det vigtigt, at der sendes et signal om, at dendirekte støtte sker som en honorering af de høje krav, der stilles til landmænd og producenter i EU.Et konkret problem er, at der ikke er mulighed for at give éngangskompensation til de landbrug, derer placeret i områder med særlige miljøudfordringer. Landbrug & Fødevarer finder, at støtte tilugunstigt stillede områder også bør kunne gives til områder med naturlige restriktioner i henhold tilmiljølovgivningen.Udgangspunktet for Landbrug & Fødevarer er en grundholdning om at fremme en stærk fælleseuropæisk landbrugspolitik, der fremmer en konkurrencedygtig og markedsorienteret sektor.Politikken skal bygge på en fælles finansiering, og samtidig forhindre, at der indføreskonkurrenceforvridende statsstøtte. Tilsvarende skal den fælles landbrugspolitik så vidt muligtbygge på ens rammevilkår gennem blandt andet fælles EU-regler. Endelig skal man holde sig forøje, at EU’s landbrugspolitik løbende skal afstemmes med udviklingen i de lande vi normaltkonkurrerer med på det globale marked; det skal blandt andet ske i regi afverdenshandelsorganisationen WTO.I forhold til den aktuelle meddelelse, så skal det indledningsvist konstateres, at meddelelsen ikkeindeholder konkrete budgetovervejelser, konkrete satser, procentændringer m.v. En endeligvurdering af meddelelsen må nødvendigvis kræve kendskab til disse elementer. Men med detteforbehold, så efterlader meddelelsen et indtryk af, at Kommissionen i det anbefalede scenarie pånogle områder bevæger sig i den rigtige retning – men ikke er ambitiøse nok. Det er Landbrug &Fødevarers overordnede opfattelse, at den fælles landbrugspolitik i større grad skal målrettes mod tomål. For det første skal politikken sikre en styrket konkurrenceevne for europæisk landbrug ogfødevareindustri; og for det andet skal politikken bidrage til at løse de udfordringer, som europæisklandbrug står overfor i relation til blandt andet miljø og klima.

I forhold til behovet for en styrket konkurrenceevne, så er det holdningen hos Landbrug &Fødevarer, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad forholder til udfordringen fra den fortsatteglobalisering – og dermed behovet for en fortsat styrkelse af europæisk landbrugs ogfødevareindustris konkurrenceevne. Hvis ikke EU forstår at tage den udfordring op, så vil EU’snuværende eksport af fødevarer i stigende grad blive presset væk fra til globale marked og henvisttil afsætning på de indre marked; og samtidig må der forventes en øget import af fødevarer frakonkurrencedygtige lande. Dermed vil man forsømme muligheden for at øge væksten og dermedmuligheden for at skabe nye arbejdspladser. Og netop landbrugs- og fødevaresektorens vigtige rollesom skaber af vækst og beskæftigelse i relation til EU’s vækststrategi – Europa 2020 – blevunderstreget af EU’s stats- og regeringschefer på deres møde i marts 2010.I forhold til ambitionerne om i større udstrækning at målrettet landbrugspolitikken mod at løsenogle af problemerne i relation til miljø og klima, så er der rigtige takter i Kommissionens oplæg.Det gælder både i forhold til den direkte støtte (søjle I) og i forhold til landdistriktspolitikken (søjleII), hvor man lægger op til, at landbrugspolitikken i stigende grad skal bruges til at fremmeinnovation og grønne løsninger. Men det er vigtigt, at man giver mulighed for at præmiere delandbrug, som er frontløbere på miljø og klimaområdet – hvad der generelt karakteriserer dansklandbrug og fødevareindustri.I forhold til mere konkrete bemærkninger, så skal nedenstående punkter fremhæves:Anerkendelse af frontløbere i forhold til Kommissionens forslag om en ”grøn” komponentKommissionen lægger op til, at man vil indføre en obligatorisk ”grøn” komponent, der skal styrkeden miljø- og klimamæssige hensyntagen i forbindelse med dyrkningen af landbrugsjorden. På detteområde er dansk landbrug generelt betydeligt længere en det øvrige EU – blandt andet med hensyntil krav om efterafgrøder og reducerede kvælstofnormer. Det bør i forbindelse med den konkreteudformning af dette element sikres, at lande/regioner (som for eksempel Danmark), der har væretfrontløbere, anerkendes for denne indsats. Det skal med andre ord sikres, at de krav, der stilles for atkunne modtage denne ”grønne” komponent, skal tage udgangspunkt i de gældende fælles EU-reglersåledes at strammere nationale bestemmelser betyder, at man umiddelbart kan modtage støtten.Øget satsning på landdistriktspolitikkenLandbrug & Fødevarer mener, at den fremtidige landdistriktsstøtte bør have en øget fokus på bådeen vækstdagsorden og en miljødagsorden. I forhold til miljødagsordnen så skal ikke mindstmålrettede tiltag prioriteres højt. Disse skal blandt andet være med til at afhjælpe en række af deudfordringer, som erhvervet står overfor i tilknytning til implementering af blandt andetvandramme- og habitatdirektivet. Vækstdagsordnen skal blandt andet fokusere på klimaområdet, ogsikre en øget støtte til innovation, vidensformidling og investeringsstøtte til prioriterede områder.

For at fremme denne dagsorden bør Danmark have en mere rimelig andel af EU’s samledelanddistriktsbudget. Da de udfordringer, som landdistriktspolitikken skal bidrage til at løse, står iforhold til den samlede landbrugsproduktion, bør Danmarks andel EU’s landdistriktsbudget afspejleDanmarks andel af EU’s samlede landbrugsproduktion – det vil sige en andel på omkring 2,5 %.I forhold til især miljøområdet er det vigtigt at sikre, at de konkrete ordninger indeholder denødvendige incitamenter – for eksempel i form af en engangskompensation – der sikrer denønskede udnyttelse. Endvidere bør det i forhold til den nuværende støtte til ugunstigt stilledeområder vurderes, hvorvidt den også bør kunne ydes til arealer, der har en naturlig restriktion iforhold til miljølovgivningen.Endelig er det vigtigt, at den fremtidige landbrugspolitik, herunder ikke mindstlanddistriktsprogrammet, muliggør naturpleje som produktionsgren. Med den nuværende politik erder ofte et modsætningsforhold mellem de krav, der stilles for at modtage enkeltbetaling og demålsætninger, der er i landdistriktsprogrammet.En ny fordeling af EU’s landbrugsstøtte mellem EU’s medlemsstaterEt af de væsentlige temaer i diskussionen om den fremtidige landbrugspolitik er fordelingen afstøtte mellem EU’s medlemsstater. Landbrug & Fødevarer bakker op om, at man finder en bedrebalance, der imødekommer de nye medlemslande. Men samtidig er det vigtigt at sikre – også set irelation til ambitionen om at være konkurrencedygtige på det globale marked – at man sikrer, at dedirekte betalinger understøtter de bedrifter, der producerer effektivt og med fokus påfødevaresikkerhed, klima, miljø, dyrevelfærd m.v.En forenkling af landbrugspolitikkenEn reel forenkling af den fælles landbrugspolitik kan kun ske i forbindelse med en reform aflandbrugspolitikken. Set i lyset af de meget komplicerede regelsæt, der gælder i forhold til denfælles landbrugspolitik, så er det vigtigt at få det sat på dagsordnen. Det er vigtigt både i forhold tilat sikre at politikken er forståelig, men også for at lette de administrative omkostninger forlandmænd og virksomheder. Landbrug & Fødevarer er i færd med at udarbejde en liste medkonkrete forslag.Fastholdelse af nuværende markedsinstrumenter – og øget satsning på promotionI forhold til markedsforanstaltninger støtter Landbrug & Fødevarer en fortsat markedsorientering afEU’s landbrugspolitik. Men samtidigt er det nødvendigt, at der bevares et reelt og effektivtsikkerhedsnet for de produkter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. Manbør endvidere undersøge, om de senere års opstramninger af markedsinstrumenterne, for eksempelfor korn, fortsat er relevante i forhold til målsætningen om at skabe markedsbalance og -stabilitet.

Hvad angår risikohåndteringsværktøjer mener Landbrug & Fødevarer, at markedsstabilitet børsikres via eksisterende instrumenter. Såfremt der, som foreslået i meddelelsen, indføres nyesikkerhedsforanstaltninger lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at ordningerne er såtransparente og generelle som muligt. Ordningerne bør være fuldt ud EU-finansierede, og det skalsikres, at de hverken er konkurrenceforvridende eller bidrager til renationalisering aflandbrugsstøtten.Med hensyn til afsætningsfremme finder Landbrug & Fødevarer det meget positivt, atKommissionen lægger op til en mere aktiv afsætningspolitik via promotion-ordningen. Det ervigtigt, at de afsætningsfremmende værktøjer kan implementeres på en enkel måde og primærtbruges uden for EU’s indre marked.Overvejelser om en fjernelse af sukkerkvoterneEU har netop færdigimplementeret sukkerreformen fra 2006, som har ført til en reduktion i EU’ssukkerproduktion med 30 pct., herunder stop for sukkerroedyrkning i fem medlemsstater. Det harogså betydet, at EU er gået fra at være eksportør til nettoimportør. Sektoren har således netopgennemgået en kraftig effektivisering, og en udfasning af kvoterne vil sandsynligvis føre til stop forsukkerproduktionen i yderligere områder. En udfasning af kvoterne skal således vurderes nøje iforhold til andre markedsforanstaltninger, som kan give et nødvendigt stabilt grundlag for enfortsættelse af sukkerproduktionen. Fjernelse af kvoterne stiller skærpede krav til ligekonkurrencevilkår mellem medlemsstaterne, hvilket i givet fald vil blive en afgørende faktor for enfortsættelse af sukkerproduktionen i Danmark.Indførelse af en basisindkomststøtte og overvejelser om at indføre et loft per bedriftKommissionen lægger op til at indføre en basisindkomststøtte og i den forbindelse overveje atindføre et loft for betalingerne til store landbrug. Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at dedirekte betalinger fremadrettet skal ses som en honorering af de samfundsmæssige krav og ønsker,som stilles til landbrugsproduktionen i EU, for eksempel i forhold til miljø, fødevaresikkerhed,dyrevelfærd og klima – krav som produkter fra lande uden for EU, som vi konkurrerer med, ikkeskal leve op til. På den baggrund kan Landbrug & Fødevarer heller ikke støtte indførelsen af etstøtteloft på bedriftsniveau, da vil ramme de bedrifter, der søger at blive mere konkurrencedygtigegennem en udnyttelse af størrelsesøkonomien.Det bør endvidere sikres, at man på nationalt/regionalt niveau kan fastlægge, hvorvidt basispræmienskal være en flat-rate betaling, som er ens per hektar inden for en landet/regionen, eller den skaldifferentieres med udgangspunkt i de nuværende betalingsrettigheder. (Danmark betragtes som enregion). Der skal således sikres mulighed for, at de sektorer, hvor der i Danmark er, eller vilkomme, et tillæg til basisbetalingen under enkeltbetalingssystemet, fremover skal kunne modtageforholdsmæssigt den samme præmie.

Mulighed for en frivillig koblet støtteKommissionen foreslår, at det inden for nogle klart definerede grænser fortsat bør være muligt atyde en begrænset koblet støtte. Landbrug & Fødevarer støtter denne mulighed, idet det blandt andetaf hensyn til en fortsat handyrproduktion (ungtyre) i Danmark sandsynligvis vil være nødvendigt athave dette instrument til rådighed.DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op tilmålsætningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevnei Europa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed ogadgang til råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyntil miljø og klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte skal omlægges og udfases såen større del af EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.DI Fødevarer bemærker, at Kommissionens meddelelse i meget generelle vendinger skitserer,hvilken retning Kommissionen finder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Derlægges op til, at den fælles landbrugspolitik skal bidrage til EU’s vækststrategi, hvilket er positivt. Iden forbindelse er det helt centralt, at reformen af den fælles landbrugspolitik ses i sammenhængmed forhandlingerne om de finansielle rammer, som ventes at finde sted sideløbende medlandbrugsforhandlingerne. Meddelelsen indeholder ikke angivelser af nogen beløbsstørrelser forstøtteniveauer eller budgetandele. DI Fødevarer mener, at den mest direkte vej til at bidrage til EU’svækststrategi vil være at overføre midler fra den direkte støtte til andre områder af EU’s budget, derunderstøtter europæisk forskning og innovation, høj mobilitet, en effektiv energisektor, adgang tilkapital for iværksættere samt digitalisering. DI Fødevarer er betænkelige ved udsigten til, atomlægningen af den fælles landbrugspolitik sker inden for rammerne af de eksisterende søjler. Enmindre justering af den direkte støtte og eventuel overførsel af midler til søjle II vil ikke væretilstrækkeligt til at sikre de nødvendige midler til vækstskabende initiativer.Økologisk Landsforening konstaterer, at den fremtidige fælles landbrugspolitik bør bygges op omto grundlæggende principper, dels ”noget for noget”, dels at landbruget skal have ”betaling for atproducere fælles goder”, og foreslår på den baggrund følgende model for støtteudbetalingen undersøjle I:•Alle landmænd modtager et hektarstøttetilskud, der samlet kan svare til mellem 30 og 50 % afde tilskud, der udbetales under søjle I.•Hektartilskuddet kan suppleres med top-ups med 100 % EU-finansiering til natur, reduceredekvælstofniveauer, ingen pesticider/rent drikkevand, klima og dyrevelfærd.

indebærer, at landbruget kun kan hæve tilskud til top ups, der omfatter tiltag, som rækker ud overdet, som landmanden skal gøre for at overholde landets generelle miljø- og landbrugslovgivning.Økologisk Landsforening har regnet på et scenarie, hvor en reduktion af enkeltbetalingstilskuddettil ca. 1.500 kr./ha. kan øge antallet af hektarer under en miljø- og landskabsforbedrende ordning fragodt 300.000 ha til godt 1.000.000 ha. Udbetalingen til miljø- og landskabsforbedrende tiltag vilblive øget fra at udgøre knap 5 % af EU udbetalingerne til landbruget i Danmark til at udgøre 35 %af udbetalingerne. Samtidigt er der tilvejebragt midler til investering i produktionssystemer medbedre dyrevelfærd. Baggrund for forslaget er, at landbruget overordnet producerer både fødevarerog fælles goder. Landbruget har et stort ansvar for mange fælles goder i samfundet, som ikke kanomsættes på et marked. Hvis landbruget skal levere disse fælles goder, så er det nødvendigt atbetale landbruget for at producere dem. Det er ikke tilstrækkeligt at kompensere for øgede udgiftereller tabt indtægt, betalingen skal indeholde en reel aflønning for at producere fælles goder,tilsvarende som der er en indtægt ved salg af produkter ud fra bedriften. Det er denne betaling, somlandbrugsstøtten gradvis skal rettes mod. De fælles goder er et robust dyrkningssystem, der rummernaturlige reguleringsmekanismer og rig natur med god biodiversitet og adgangsmuligheder for folki landdistrikterne; reduceret kvælstoftildeling; rent drikkevand og sunde og rene fødevarer; goddyrevelfærd og klimaforbedringer.Økologisk Landsforening påpeger, at forslaget falder godt i tråd med det oplæg, somKommissionen præsenterede i november 2010 og konstaterer endvidere, at det ikke er første gang,at der foreligger forslag, der fremhæver en høj prioritering af det multifunktionelle landbrug.Økologisk Landsforening betegner dette værdiskabende landbrug med fælles goder. Tidligereforslag har imidlertid ikke ført til mange konkrete handlinger. Derfor lægger ØkologiskLandsforening vægt på en konkret prioritering af budgetmidlerne, og at der sikres en bedrekoordination mellem landbrugspolitikken og miljøpolitikken.Økologisk Landsforening fremhæver, at de administrative redskaber samt kontrollen stadigtforbedres, så modellen med top- ups forudses at kunne blive gennemført uden at øge den samledekontrol- og administrationsbyrde. Tiltagene på arealerne vil kunne registreres i fællesskemaet ogkontrollen vil ligesom kontrollen i dag af arealtilskuddene kunne gennemføres ved hjælp af digitalemarkkort suppleret med fysisk inspektion.Meddelelsen blev forelagt Klima-og Energipolitisk Specialudvalg den 7. februar 2011 hvor efter derfremkom følgende bemærkninger særligt relevante for klima- og energiaspekterne af meddelelsen:Det Økologiske Råd fremfører at den kommende reform af den fælles landbrugspolitik i EU skalmålrettes tilvejebringelse af offentlige goder som naturpleje, klimasikring, rekreative muligheder ogopretholdelse af jordens frugtbarhed, der ikke bliver honoreret via markedsmekanismerne samt atoverførsel af midler fra søjle 1 til søjle 2 bør være obligatorisk for alle medlemslande. Det vil sige

at overføre midler fra enkeltbetaling til særlig miljøstøtte. Andelen af midler i søjle II der anvendestil miljøformål skal øges. Udtagning af sårbar landbrugsjord af hensyn til natur, miljø og klima børindgå som prioriteret område under søjle II. Forskning og udvikling indenfor miljø og klima,herunder økologi bør opprioriteres væsentligt. Fremme af øget kulstoflagring i jorden blandt andetvia dyrkning af efterafgrøder, udtagning af sårbar landbrugsjord, støtte til gylleseparering og biogas,samt forskning og udvikling af klimavenligt landbrug fremhæves som særligt relevant forklimabeskyttelsen.Vedvarende Energi mener, at der burde være mere fokus på klima og miljø i meddelelsen, herunderfor eksempel landbrugets egen klimamæssige belastning, levering af grøn biomasse samtklimabelastningen ved import af landbrugsprodukter.Meddelelsen blev forelagt Miljøpolitisk Specialudvalg den 9. februar 2011, hvor der fremkombemærkninger fra Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Råd, ØkologiskLandsforening.Greenpeace fandt det vanskeligt at kommentere på meddelelsen, da man ikke vurderede, at dethavde noget egentligt miljømæssigt indhold.Danmarks Naturfredningsforening (DN) tilkendegav, at den danske redegørelse for Kommissionensmeddelelse af 18. november 2010 og den danske regerings foreløbige generelle holdning tilmeddelelsen ikke afspejler de store ambitioner, Kommissionen har til, hvilken rollelandbrugspolitikken kan spille i fremtiden på miljø-, natur – og klimaområdet.DN bifalder Kommissionens udspil og støtter tanken om at lægge en stor del af miljøbeskyttelsen iSøjle I. Foreningen mener også, at en udvikling af økologisk jordbrug skal lægges ind under søjle I.Dels for at undgå, at økologiens vækst i EU skal være afhængig af det enkelte lands egenmedfinansiering og for at sende det klare signal, at økologi er en del af EU's strategi for udviklingenaf landdistrikterne. DN finder, at økologisk jordbrug netop leverer den kombination affødevareproduktion og beskyttelse af omgivelserne, inklusive klimaet, som landbrugspolitiken børsigte på at fremme.DN støtter modellen med en afkoblet ensartet støtte i Søjle I kombineret med en top-up model, hvorlandmanden gør sig fortjent til et større beløb. Samtidig understreger DN, at de nuværende danskemiljøkrav til landbruget langt fra er tilstrækkelige til at kvalificere sig til et større beløb i støtte. Derskal, udover den grundlæggende enkeltbetaling, ydes mere end der på nuværende tidspunkt blivergjort fra dansk side.DN opfordrer den danske regering til at gå foran på dette punkt overfor de kræfter i EU, der ikkeønsker at koble miljøkrav til Søjle i udover de krav, der ligger i krydsoverensstemmelse. Endelig

tilkendegav DN, at det danske formandskab i foråret 2012 kommer i en stime af relativtkonservativt tænkende formandskabslande, hvor Danmark står som det eneste progressive land ilandbrugssammenhæng. Da Danmark som formandsland skal få enderne til at nå sammen og ikkeselv kan fremføre egne synspunkter med samme tyngde under formandskabet, finder DN det derforvigtigt at få de danske synspunkter slået fast i 2011.Økologisk Råd tilkendegav, med henvisning til sit skriftlige høringssvar, at den kommende reformaf landbrugspolitikken skal målrettes tilvejebringelse af offentlige goder som naturpleje,drikkevandsbeskyttelse, klimasikring, rekreative muligheder og andre miljø og naturhensyn, derikke bliver honoreret via markedsmekanismerne.Økologisk Råd finder, at Danmark i den aktuelle politiske situation bør acceptere forslaget i option2 i Kommissionens meddelelse om en arealbaseret basisstøtte på et lavere niveau end i dag a laenkeltbetalingen der betinges af, at krav i krydsoverensstemmelsen overholdes. På sigt bør ogsåkrav fra bl.a. Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet og kommende direktiver indgå ikrydsoverensstemmelsesordningen. På den lange bane må målene være som i Option 3 med enophævelse af indkomststøtten og markedsforanstaltningerne, således at landbrugsstøtten omformestil en landdistrikts- og miljøstøtte.Økologisk Råd finder det principielt forkert, at de ydelser, der fremmer særlige miljøhensyn krævernational medfinansiering, mens den generelle indtægtsstøtte via enkeltbetalingen, som kun kræveroverholdelse af gældende lov via krydsoverensstemmelseskravene – er fuldt finansieret via EU.Økologisk Råd støtter derfor forslaget om at der oven i en sådan basisstøtte er mulighed for at ydeekstra støtte for særlige miljøhensyn, f.eks. lavt forbrug af pesticider og gødskning, eller støtte tilpermanent græsning, efterafgrøder, afgrøde rotation eller brak med henblik på økologiske hensyn.Særlig støtte til økologi og anden miljøvenlig produktion som HNV (High Nature Value Farming)bør samtidig overflyttes til søjle I, hvor der ikke kræves national medfinansiering.Herudover finder Økologisk Råd, at overførsel af midler fra Søjle I til Søjle II bør være obligatoriskfor alle medlemslande. Andelen af midler i Søjle II, der anvendes til miljøformål, skal øges.Udtagning af sårbar landbrugsjord af hensyn til natur, miljø og klima bør indgå som prioriteretområde under søjle II.Endelig mener Økologisk Råd, at forskning og udvikling indenfor miljø og klima, herunderøkologi, bør opprioriteres væsentligt.Økologisk Landsforening tilkendegav, at den kommende landbrugspolitik bør bygges op om ”nogetfor noget” princippet. Tilskud skal udbetales for at opnå konkrete fælles goder og en ønsket adfærd.Dermed skal der gøres op med historiske referenceperioder.

Foreningen deler ikke synspunktet om at landbrugsstøtten skal afvikles. Økologisk Landsforeningmener støtten skal omdirigeres til fælles goder, så den primært finansierer ydelser, som landmandenikke kan omsætte som et produkt på markedet, herunder natur, miljø, rent drikkevand mv.Økologisk Landsforening opfordrer til, at man lægger vægt på at få en stærk position i forhold tilden fremadrettede anvendelse af støttemidler i landbruget og herunder den danske implementeringaf reformen. Foreningen mener, at man forpasser en oplagt mulighed for at styrke natur- ogmiljøpolitiske redskaber, hvis landbrugsstøtten primært anvendes til at finansiere de omkostninger,som landbruget oplever ved at skulle leve op til generel regulering af landbruget. ØkologiskLandsforening opfordrer derfor til, at der bør arbejdes for at placere den europæiske miljøpolitiktydeligere og mere direkte i fastlæggelsen af kommende støtteordninger i regi af EU-landbrugspolitikken.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering af den fælleslandbrugspolitik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Danmark læggervægt på, at EU’s landbrugspolitik er bæredygtig i forhold til klima, natur, miljø og dyrevelfærd. Derer ikke modsætning mellem på den ene side en støtteafvikling og på den anden side et fokus påbæredygtighed. Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens meddelelseikke foregriber de kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer.Fra dansk side henholder man sig generelt til det danske budget review høringssvar fra april 2008,regeringens strategi for afviklingen af EU’s landbrugsstøtte fra maj 2008 (B75) samt regeringenshøringssvar ”På sporet af en ny landbrugspolitik” fra juli 2010.Uden at foregribe resultatet af forhandlingerne om de nye flerårige finansielle rammer for periodenefter 2013, og potentielle afledte budgetmæssige justeringer, har regeringen fremlagt én måde atorganisere den fælles landbrugspolitik inden for et givent budget indtil 2020 med henblik på at sikreøget merværdi i EU som helhed ved at fremme Grøn Vækst.Den danske regering er af den opfattelse, at tendensen i de seneste reformer ogmarkedsorienteringen af den fælles landbrugspolitik skal fortsætte, og at Europa 2020-strategien eren mulighed for at tænke fremad, også i landbrugs- og fødevaresektoren. Europa 2020-strategiensmål bør være en del af den fremtidige fælles landbrugspolitik, navnlig gennem øget fokus påforskning, udvikling og innovation i landbrugs- og fødevaresektoren.Den europæiske landbrugs- og fødevaresektors evne til at overleve i fremtiden, er tæt knyttet tilsektorens evne til at være innovativ og aktivt bruge sin faglighed, snarere end at basere sig påklassiske støttemekanismer.

Fra et dansk synspunkt skal den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 have et megetstærkere fokus på håndtering af nye udfordringer og at levere offentlige goder.Den fælles landbrugspolitik har potentialet til at være en del af løsningen på mange af de nyeudfordringer, og at bidrage til at udforske nye indtjeningsmuligheder og en bæredygtig udvikling.For eksempel hvordan man kan skabe en effektiv vandforvaltning og forvaltning af biodiversitet,fødevaresikkerhed, håndtering af klimaændringer, højere miljømæssige hensyn, og levering af grønenergi.Én måde at nytænke den fælles landbrugspolitik på, er at skabe en mere målrettet og moderne søjleI og søjle II i perioden 2014-2020. Den nye ordning for direkte betalinger kan bestå af engrundlæggende præmie til rådighed for alle landbrugere - på regionalt niveau. En anden del af søjleI kan udbetales til landbrugerne som en top op for at levere offentlige goder. Og det bør være enkeltat administrere. Søjle II kan have et stærkere fokus på projekter, der baseres på innovation ogudvikling i landdistrikterne, ved hjælp af understøttende rammebetingelser (for eksempeluddannelsesprogrammer, ny teknologi m.v.). Dette er for at sikre Grøn Vækst i overensstemmelsemed Europa 2020 strategien.Fra dansk side vil man arbejde for, at eventuelle rådskonklusioner om den fremtidige fælleslandbrugspolitik afspejler de danske prioriteter og ikke foregriber forhandlingerne om EU’sflerårige finansielle rammer.Generelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt er medlemsstaternes holdning, at meddelelsen danner et godt diskussionsoplæg om denfremtidige landbrugspolitik, men at der fortsat er mange spørgsmål til meddelelsens indhold. Der erbred opbakning til at opretholde søjlestrukturen med henholdsvis direkte betalinger oglanddistriktspolitikken. Særligt de nye medlemsstater har et stærkt ønske om en ny fordeling af dendirekte støtte, uafhængig af historiske referencer. Der er bred enighed om, at den fremtidigelandbrugspolitik spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre en bæredygtig forvaltning afnaturressourcerne, fremme af grøn vækst gennem innovation samt håndtering af klimaudfordringer.Mange medlemsstater finder, at dette bedst håndteres under landdistriktspolitikken og finder ikkeanledning til at ændre grundlæggende ved ordningen for direkte betalinger. Langt hovedparten afmedlemsstaterne ønsker en fortsat indkomststøtte, regulering af landbrugsmarkederne,kompensation til landmænd i områder med naturlige begrænsninger, fokus på forenkling samt at derbliver taget hensyn til EU’s landbrug i relation til handel med tredjelande. Visse medlemsstaterfremhæver behovet for større markedsorientering og større fokus på konkurrencedygtighed,innovation, klima og miljø. Der var bred opbakning til målsætningen om at sikre en balanceretterritorial udvikling gennem diversificering, små landbrug, yngre landmænd, udvikling af lokalemarkeder, kvalitetsfødevarer og andre aktiviteter i forbindelse med landbruget. Visse medlemsstaterunderstregede, at der var behov for en konkurrencedygtig og dynamisk landbrugssektor for at sikre15

udviklingen af landdistrikterne. Tilsvarende blev der lagt stor vægt på at forbedre yngre landmændsforhold, hvor flere medlemsstater ønskede yderligere støtteordninger, mens andre medlemsstaterlagde vægt på generelle ordninger i forhold til at forbedre konkurrenceevnen for alle landmænd. Iforhold til små landbrug støttede flere medlemsstater yderligere støtteordninger, mens enkeltemedlemsstater fremhævede, at små landbrug på linje med store landbrug skulle markedsorienteresgennem innovation og udvikling frem for at beskyttes med særlige støtteordninger.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 11. februar 2011 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011, jf. samlenotat oversendt den 3. februar 2011, den 21.januar 2011 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2011, jf. samlenotat oversendtden 13. januar 2011, den 10. december 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-15.december 2010, jf. samlenotat oversendt den 2. december 2010 og den 26. november 2010 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010, jf. samlenotat oversendt den 18.november 2010.Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2010.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Punkt 6. Årlig vækstundersøgelse: En hurtigere samlet EU-løsning på krisen - Bidrag til deteuropæiske semester.- Udveksling af synspunkterKOM2011(11)Nyt notat. Notatet oversendes tillige til Folketingets Energipolitiske Udvalg og til FolketingetsMiljø- og Planlægningsudvalg.ResuméKommissionens "Årlige Vækstundersøgelse” er et bidrag til den første runde i den nye økonomiskestyrings-cyklus under Europa 2020-strategien. I vækstundersøgelsen fremlægges tiforanstaltninger, som i følge Kommissionen bør gives første prioritet i arbejdet mod at nåmålsætningerne for Europa 2020-strategien. Drøftelsen på miljørådsmødet vil fungere som input tilDet Europæiske Råds forårstopmøde, og der er lignende drøftelser i de øvrige relevanterådsformationer.Vækstundersøgelsen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske ellererhvervsadministrative konsekvenser for Danmark eller påvirke beskyttelsesniveauet.1. BaggrundEuropa 2020-strategiens energi- og klimapolitiske målsætninger - dvs. at øge andelen af vedvarendeenergi i det endelige energiforbrug til 20 % og bevæge sig i retning af en 20 % stigning ienergieffektiviteten, sammen med 20 % CO2- reduktionsmålsætninger - udgør et af de femoverordnede mål (”headline targets”) som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i marts 2010 somen del af Europa 2020-strategien.Formandskabet præsenterede lige efter årsskiftet en "køreplan for gennemførelsen af det europæiskesemester". Det opstiller rækkefølgen af arbejdet inden for forskellige rådsformationer mod isærforårstopmødet i Det Europæiske Råd og bidragene fra de forskellige politikområder, der eromfattet af Europa 2020-strategien. Den 12. januar 2011 offentliggjorde Kommissionen sin "ÅrligeVækstundersøgelse” (”Annual Growth Survey”) som er et bidrag til den første runde i den nyeøkonomiske styrings-cyklus under Europa 2020-strategien. I vækstundersøgelsen fremlægges tiforanstaltninger indenfor områderne makroøkonomiske forudsætninger, mobilisering afarbejdsmarkederne og vækstfremme, som Kommissionen mener skal gives første prioritet i arbejdetmod at nå målsætningerne for Europa 2020-strategien.I lyset af vækstundersøgelsen ønsker formandskabet dels en vurdering af udsigten til at nå 2020klima- og miljømålene, dels et bud på hvad der opfattes som de mest presserende foranstaltninger,der skal iværksættes. Drøftelsen vil fungere som input til Det Europæiske Råds forårstopmøde, ogder er lignende drøftelser i de øvrige relevante rådsformationer.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg for så vidt angår de klima- ogmiljømæssige aspekter af det Europæiske Semester.

Kommissionen konstaterer i sin vækstundersøgelse, at EU har sat sig et ambitiøst Europa 2020 målom en bæredygtig og inklusiv vækst, der ligger til grund for det tredobbelte mål: reduceredrivhusgasemissionerne med mindst 20 % i forhold til 1990-niveauet eller med 30 %, hvisbetingelserne er til stede, få bragt de vedvarende energikilders andel i det endelige energiforbrug iEU op på 20 % og øge energieffektiviteten med 20 %.Der findes allerede nationale mål for vedvarende energikilder og nedbringelse af drivhusgas-emissioner. For så vidt angår energieffektivitet viser en foreløbig vurdering, at medlemsstaternesamlet set er meget langt fra at nå EU's overordnede mål om at nedbringe energiforbruget med 20 %i 2020 (de ligger under 10 %). Kommissionen finder det bekymrende, fordi energieffektivitet er denmest omkostningseffektive måde at nedbringe energiemissioner på, forbedre energisikkerhed og-konkurrenceevne, gøre energiforbruget prismæssigt mere overkommeligt og skabe beskæftigelse.Tilsvarende konstaterer Kommissionen, at de eksisterende og planlagte foranstaltninger tilafbødning af klimaændringer endnu ikke tilstrækkelige til, at de overordnede 2020-mål kan nås.Kommissionen fremhæver, at visse medlemslande kan blive nødt til at hæve skatterne, at indirekteskatter er mere vækstvenlige end direkte skatter, og at udvidelsen af skattegrundlaget er atforetrække frem for en stigning i skatteprocenterne. Kommissionen nævner desuden, at deeuropæiske rammer for energibeskatning skal tilpasses til EU's målsætninger på energi- ogklimaområdet.Endelig nævnes de nye økonomiske muligheder ved fokus på øget ressourceeffektivitet, hvor man iEU har været de første på markedet for konkurrerende vare- og tjenesteydelser på miljøområdet. Etvelfungerende indre marked for miljøvarer- og tjenester medfører store muligheder for vækst,innovation og jobskabelse. Omvendt bør ubegrundet støtte, såsom miljøskadelig støtte, afskaffes.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropaparlamentet har endnu ikke udtalt sig om Vækstundersøgelsen.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant da der ikke er tale om en retsakt.6. KonsekvenserVækstundersøgelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske ellererhvervsadministrative konsekvenser for Danmark og påvirker ikke beskyttelsesniveauet.7. HøringSagen blev behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 7. februar og iMiljøspecialudvalget den 9. februar 2011. På daværende tidspunkt havde formandskabet lagt op tilen fokuseret drøftelse af ressourceeffektivitet, og høringssvarene skal ses i lyset heraf. Følgendebemærkninger fremkom på specialudvalgsmøderne:

Vedvarende Energi anførte, at der var tale om et bredt initiativ og at man skulle passe på, at det ikkeblev for ufokuseret. Vedvarende Energi mente, det burde være konkret og målbart med fokus pådesign-fasen, dvs. at man burde styrke eco-design. Derudover anførte Vedvarende Energi, at derburde være fokus på markedsbaserede instrumenter, f.eks. fokus på aftalebaserede tiltag.Greenpeace anførte, at man var enig i behovet for mere konkretisering. Greenpeace bemærkedeendvidere, at der i eksempelvis prisen på kul ikke var internaliseret miljøomkostninger og at enomstilling til et fossil-frit samfund og omstilling til brug af biomasse kun vil ske, såfremt en sådanen internalisering sikres.Det Økologiske Råd anførte, at regeringen bør sikre, at der som minimum sikres en absolutafkobling af økonomiske vækst og ressourceforbrug. Derudover mente Det Økologiske Råd, at derunder dansk holdning mangler fokus på innovations- og konkurrencemæssige fordele ved enomstilling.Danmarks Naturfredningsforening påpegede, at udvikling af indikatorer formentlig ville væreomfattende.DAKOFA var positiv overfor dagsordenen og støttede op om den danske holdning, idet DAKOFAgerne så dagsordenen konkretiseret. Herudover nævnte DAKOFA, at de danske nationaleaffaldsplaner i 2013 bør indeholde ressourceeffektivitetsaspektet.Efter formandskabets ændring af dagsordenspunktet blev et revideret notat sendt i skriftlig høring iklima- og energipolitisk specialudvalg og miljøspecialudvalget d. 17. februar 2011 med frist til den18. februar. Der fremkom følgende høringssvar.Landbrug og Fødevarer finder, at det er vigtigt at sætte fokus på ressourceeffektivitet, som kan væremedvirkende til at man både får sat fokus på nogle centrale punkter i forhold til klima, energi ogmiljø, men samtidig får det relateret til nogle økonomiske rammevilkår. Landbrug & Fødevarerfinder det vigtigt, at det i forbindelse med den kommende energieffektiviseringsplan sikres, atgennemførelsen af målsætningen om 20 pct. øget energieffektivitet ikke skader de medlemslande,som fx Danmark, der allerede har en meget høj energieffektivitet. Landbrug & Fødevarer finder, atnye krav i lande med en høj energieffektivitet vil være forbundet med betydelig større omkostningerat gennemføre end i de lande, der har en lav energieffektivitet og dermed et stort potentiale forenergibesparelser. Landbrug & Fødevarer finder derfor at det må sikres, at energispareindsatsenikke straffer first mover lande som Danmark.Landbrug & Fødevarer finder desuden med hensyn til omlægning af skatter og fokus på at gå fraskat på arbejde til mere indirekte skatter på fx miljø og energi, at det er vigtigt at være opmærksompå, at de politiske fastsatte omkostninger (diverse former for afgifter) på virksomhedernesenergiregning svinger meget fra land til land. Danmark har nogle af de højeste omkostninger her,hvilket skaber en betydelig konkurrenceforvridning for danske virksomheder. Den fremadrettedeindsats på dette område bør derfor, efter Landbrug & Fødevarers opfattelse, være orienteret mod enharmonisering af disse afgifter og med udgangspunkt i EUs energibeskatningsdirektiv.Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at dansk landbrug allerede har reduceret erhvervetsdrivhusgasudledninger betydeligt, hvorfor yderligere initiativer ikke må skabe forvridningseffekter i

forhold til andre EU-lande, samt at risikoen for udflytning af produktionen til mindreressourceeffektive lande bør undgås.Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt at få fremhævet, at de fossile kulstofressourcer ikkekun er brændsler, men også råvarer til fremstilling af en lang række andre produkter. Landbrug &Fødevarer bemærker, at reel bæredygtig, fossil uafhængighed kræver udvikling og implementeringaf en lang række biomaterialer til substituering af fossilt baserede materialer. Landbrug &Fødevarer finder, at dette perspektiv for landbrugs- og fødevaresektoren bør have en meget merefremtrædende plads i 2020 strategien.Landbrug & Fødevarer finder desuden, at der fortsat er et meget stort vækst- ogbeskæftigelsespotentiale i fremme af udbygningen med vedvarende energi, særligt bioenergi og atikke mindst i relation til klimaforandringer og forsyningssikkerhed kan bioenergi spille en betydeligrolle. Landbrug & Fødevarer finder endelig, at et samfund med en høj ressourceeffektivitetforudsætter, at biomasseressourcerne anvendes effektivt til energiproduktion og/eller sikring afjordens frugtbarhed ved at recirkulere livsnødvendige og knappe ressourcer som f.eks. fosfor.Landbrug & Fødevarer anfører, at det i højere grad bør sikres, at den biomasse, der i dag går ind iaffaldsstrømmen, udnyttes som en ressource i sig selv og at det samtidig skal sikres, at en størrerecirkulering af ressourcerne i det organiske affald ikke fører til introduktion af uønskede stoffer ikredsløbet. Landbrug & Fødevarer finder, at det vil kræve både ny teknologi og lovgivning at støttedenne dobbelte målsætning om øget genanvendelse og øget sikkerhed.Det Økologiske Råd er enig i regeringens holdning, idet Det Økologiske Råd dog ønsker flerepræciseringer i forhold til markedsbaserede instrumenter” og ” omlægning af skatter”. Der bør dogske en præcisering af vigtigheden af tilstrækkeligt høje afgifter på fossil energi, herunder i EU'senergiafgiftsdirektiv, som Kommissionen ventes at fremsætte ændringsforslag til i foråret,. Her børminimumssatserne hæves betydeligt for fossile brændsler såvel som transportbrændstoffer, ligesommulighederne for at undtage erhverv fra afgifter bør indskrænkes kraftigt. Det Økologiske Rådfinder desuden, at forbuddet mod beskatning af fly- og skibsbrændstoffer bør ophæves. DetØkologiske Råd finder, at hvis disse forslag afvises af et mindretal af lande – idet der krævesenstemmighed i dette direktiv – bør mulighederne for ”forstærket samarbejde” udnyttes, så mindst 8lande enes om at hæve minimumsafgifter for fossil energi og dermed kan høste fordelene af at bliveførende inden for renere teknologi. Det Økologiske Råd finder samtidig, at der til ”gradviseliminering af miljøskadelige subsidier” bør tilføjes: for de mest skadelige subsidier, f.eks. støtte tilkulminer og kulanvendelse, bør afviklingen ske hurtigt.Det Økologiske Råd anfører endelig, at man også er enige i hovedlinierne i regeringens foreløbigeholdning til Flagskibet om ressourceeffektivitet, herunder understregningen af, at det er absolutafkobling, der skal sigtes imod. Det Økologiske Råd finder, at det her bør understreges, at når dertales om markedsbaserede instrumenter, indebærer dette øget brug af grønne afgifter som noget afdet vigtigste. Det Økologiske Råd er også meget enigt i, at ressourceeffektivitet skal inddrage bådedirekte og indirekte forbrug i og uden for EU. Det Økologiske Råd bemærker, at dette f.eks. endnuikke er gennemført for EU's bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, hvor man først nu er vedat diskutere indirekte effekter uden for EU (ILUC – Indirect Land Use Change).3F bemærker, at man finder det meget vigtigt af hensyn til både danske og europæiskevirksomheders konkurrenceevne, at der fokuseres på energieffektivisering og dermed reduktion i

energiforbruget i virksomhederne. 3F anfører, at erfaringerne fra virksomheder, hvor medarbejderneer blevet inddraget i processen omkring energieffektivisering i virksomhederne, viser, atvirksomheden kan spare mellem 20 og 30 % af energiforbruget. En sådan effektivisering vil derformedvirke til, at EU hurtigere kan nå sine reduktionsmål, ligesom det med stor sandsynlighed vilmedvirke til en højere reduktion uden omkostninger for virksomhederne eller EU.3F anfører endelig, at for at sikre at virksomhederne også har en interesse i at indgå ienergireduktions initiativer, bør det overvejes, om der skal pålægges højere energiafgifter for devirksomheder, som ikke tager initiativer til sådanne reduktioner. Provenuet fra disse forhøjedeafgifter kan så anvendes til at investere i mere vedvarende energikilder så som bølgeenergi,vindmølleparker, produktion af 2. generation bioethanol m.m., som al sammen er medvirkende tilen reduktion af CO2 udledningen - og dermed medvirkende til, at også de andre af 2020 målene kannås uden problemer.Dansk Industri (DI) anfører, at DI generelt støtter fokus på ressourcer med henblik på at fremmeden europæiske konkurrenceevne. DI finder, at materialeforbrug, genanvendelse,ressourceforvaltning, innovation og substitution er vigtige temaer, som allerede er undervejs i EU.DI er enige i, at en del af udfordringen med funktionen af det indre marked er administrativt bøvl.DI finder, at der dertil på miljøområdet kommer en uensartet implementering og håndhævelse, somgør at miljøgoder og tjenesteydelser ikke kan flyde frit på markedet. DI finder derfor, at det børvære en prioritet i dansk holdning, at implementering og håndhævelse af miljølovgivningen får øgetfokus de næste år sammen med samspillet med innovations- og forskningspolitikken.DI finder, at regeringens holdning i forhold til omlægning af skatter til mere indirekte skatter påenergi og miljø bør præciseres. Danmark har gennemført en omlægning fra direkte til indirekteafgifter og Danmarks beskatning af eksempelvis energi er blandt de højeste i Europa. Dansk energi-og klimabeskatning bør være på niveau med det øvrige Europa for at undgå risici som carbonleakage. DI finder, at energi-, klima- og miljøbeskatningen bør målrettes adfærdsregulering gennembeskatning af eksternaliteter frem for at være rene provenuskatter. DI fremhæver dog, at DI ikkestøtter øgede skatter og afgifter i Danmark, men tværtimod finder, at skatteniveauet skal sænkes.DI bemærker, at det af meddelelsen fremgår, at Kommissionen vil fremsætte forslag om EU-projektobligationer, der skal hjælpe til at tilvejebringe samlet offentlig og privat finansiering afhøjtprioriterede investeringer, blandt andet i energi. DI ser positivt på udviklingen af nyskabendefinansieringsformer og bidrager gerne med input, når sådanne instrumenter skal etableres. DI finderdet dertil glædeligt, at Kommissionen sætter fokus på, at der skal sikres en omkostningseffektivadgang til energi. DI finder desuden, at en reel implementering af den tredje energipakke for detindre marked vil være et vigtigt skridt på vejen og bør, sammen med nye initiativer til at udvikle eneffektiv infrastruktur, prioriteres højt.DI bemærker endvidere, at Kommissionen udtrykker bekymring for om EU vil opfylde det samlede20 pct. energieffektivitetsmål i 2020, og i Kommissionens nye handlingsplan for energieffektivitetfremlægges en lang række initiativer, som skal styrke indsatsen. DI ser frem til den nyehandlingsplan og muligheden for at komme med input til den efterfølgende vedtagelse aflovgivning.

DI bemærker også, at Kommissionen ønsker at udvikle EU standarder for energieffektive produkter.DI finder, at udviklingen af krav til produkters energieffektivitet her bør ske inden for rammerne afdet eksisterende eco-designdirektiv. DI finder hertil, at muligheden for frivillige aftaler medindustrien om energieffektivitet, som i Energy Star programmet, fortsat bør fremmes. DI læggervægt på, at standarder med energieffektivitet for øje fastlægges i EU-regi, frem for gennemindividuelle nationale standarder på tværs af EU-landene.DI mener endelig, at et vigtigt element til at sikre en omkostningseffektiv adgang til energi erudviklingen af det smarte energisystem. DI finder, at det smarte energisystem forandrer og styrkermulighederne for, at forbrugerne kan effektivisere deres energiforbrug, og er samtidig afgørende forintegrationen af mere fluktuerende energi fra vedvarende energikilder. DI bemærker, at det smarteenergisystem ikke nævnes i meddelelsen, og DI opfordrer til, at området tænkes ind som etvæsentligt element i sikringen af omkostningseffektiv energi og vækst.WWF pointerer vigtigheden af, at Kommissionens foreslåede foranstaltninger i højere grad børomfatte konkrete miljø- og klimainitiativer for at styrke vækstpotentialet i forbindelse medskabelsen af en grønnere økonomi. Der er behov for en langt større erkendelse i EU af deøkonomiske muligheder, der er forbundet med en omlægning af energiforsyningen, og atomstillingen til et bæredygtigt samfund tillægges lige så stor vægt som økonomisk vækst. WWFsavner en klarere tilkendegivelse af, at bekæmpelsen af klimaforandringerne via reduktion af CO2-emissionerne og fremme af vedvarende energi er helt centrale elementer i bestræbelserne på at opnåen miljømæssig bæredygtig økonomi. WWF mener, at det er helt centralt, at Danmark – såvel idenne sammenhæng som fremover - lægger pres på for, at miljøskadelige subsidier, herunder tilfossile brændstoffer, elimineres i EU, samt at eksterne omkostninger internaliseres. Det er en vigtigforudsætning for at skabe sammenhæng til klima- og energimålsætningerne og til skabelsen af engrøn europæisk økonomi.Vedvarende Energi nævner, at det er væsentligt at forhold af betydning foromstillingen til et bæredygtigt samfund har lige så stor vægt som den økonomiske vækst,herunder væksten i vedvarende energi og energieffektivitet, samt reduktion afdrivhusgasemissionerne.Med hensyn til forslag til passende foranstaltninger til at nå målene, så bør EUs egneBudgetter, i højere grad end nu, bidrage til at nå målene, herunder øget vedvarende energi ogøget energieffektivitet. Det bør ikke mindst betyde højere prioritet for energieffektivitet ogbæredygtig brug af vedvarende i EUs største budgetter: strukturfonde og landbrugsstøtte.Desuden bør forslaget om at fjerne miljøskadelig støtte gøres mere konkret. Konkret bør nævnesbehovet for udfasning at støtte til fossil energi, og til transport med højt forbrug af fossil energi,samt internalisering af eksterne omkostninger for bl.a. fossil og energi og atomkraft.Tekniq støtter overordnet, at der skal gøres en ekstra indsats for at nå 2020 målene herunderenergieffektiviseringsmålene. Tekniq er enig med Kommissionen i, at energieffektivitet er den mestomkostningseffektive måde at nedbringe energiemissioner på, gøre energiforbruget prismæssigtmere overkommeligt og skabe beskæftigelse. Tekniq ser derfor også frem til fremlæggelsen afKommissionens energieffektivitetsplan og håber, den er ambitiøs. Det er i denne forbindelse vigtigtat fremhæve, at energieffektivisering ikke kommer af sig selv. Der skal investeres i dette marked,

8. ForhandlingssituationenVækstundersøgelsen blev præsenteret i miljøarbejdsgruppen d. 31. januar 2011, hvor den genereltblev hilst velkommen af delegationerne.9. Regeringens generelle holdningFor at sikre en bæredygtig og inklusiv vækst, som beskrevet i Europa 2020-strategien, er detregeringens holdning, at der udover fokus på målopfyldelse af de fem overordnede mål i Europa2020-strategien herunder klima- og energimålene tages afsæt i visionerne i den samlede strategi ogdermed også visionen for et ressourceeffektivt Europa. Det er regeringens holdning, atbekæmpelsen af klimaforandringerne via reduktion af CO2emissionerne og fremme af vedvarendeenergi sammen med øget ressourceeffektivitet er helt centrale elementer i bestræbelserne på at opnåen miljømæssig bæredygtig økonomi.Det er regeringens holdning, at grøn økonomi og ressourceeffektivitet bør tænkes ind igennemførelsen af de ti foreslåede foranstaltninger under hensyntagen til principper omproportionalitet, omkostningseffektivitet og størst mulig forbedring af miljøet for pengene. Det erregeringens holdning, at energi- og klimapolitiske målsætninger og øget fokus påressourceeffektivitet kan bidrage til vækst, produktivitetsforbedringer og reduceredeproduktionsomkostninger og dermed forbedre EU's konkurrenceevne og skabe beskæftigelse.Der er desuden et presserende behov for et mere bæredygtigt ressourceforbrug i Europa, ogregeringen finder derfor, at der bør sigtes imod en absolut afkobling mellem den økonomiske vækstog ressourceforbrug samt miljømæssige omkostninger associeret herved. For energiforbrugetsvedkommende er EU's mål om 20 % energieffektivitet i 2020 ensbetydende med et absolut fald iforbruget. Regeringen ser frem til fremlæggelsen af Kommissionens energieffektivitetsplan, der børvære ambitiøs og indeholde omkostningseffektive forslag, som skal hjælpe til opnåelse af EU's målom 20 % forbedret energieffektivitet i 2020. Regeringen ser endvidere frem til fremlæggelsen af denplanlagte roadmap for ressourceeffektivitet og vil opfordre til, at den i langt højere grad end selveflagskibet vil opstille ambitiøse mål og initiativer, der kan vise vejen mod en mere ressourceeffektivøkonomi.Regeringen mener, at der bør være fokus på markedsbaserede instrumenter, og at en gradviseliminering af miljø- og klimaskadelige subsidier er vigtig, herunder subsidier til fossilebrændstoffer. der både har skadelige klima- og miljøeffekter. Danmark lægger vægt på, at drøftelservedrørende konkrete initiativer fra Kommissionen på skatteområdet finder sted i ECOFIN.Regeringen vil opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag, der vil fremme opnåelsen af EU’smål i 2020. Det gælder især indsatsen for at reducere drivhusgasemissionerne udenfor dekvotebelagte sektorer, hvor Kommissionen bl.a. kan fremme kulstoffattig transport og foreslåminimumsstandarder for beskatning af emissioner og højere minimumsbeskatning af energiforbrug.

Regeringen er enig i, at skattestrukturen kan være med til at understøtte væksten men understreger ioverensstemmelse med Europa 2020, at medlemsstaterne bør tilstræbe en omlægning fra skat påarbejde til skatter på energi og miljø.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, for så vidt angår de klima- ogmiljømæssige aspekter af det Europæiske Semester.7. Klimaforandringer: vurdering af situationen efter UNFCCC COP 16- Vedtagelse af rådskonklusioner og udveksling af synspunkterDoc. 5935/11/11Nyt notat. Notatet oversendes tillige til Folketingets Energipolitiske Udvalg.ResuméPå rådsmødet ventes vedtaget rådskonklusioner, der følger op på seneste partskonference i FN’sklimaforhandlinger afholdt den 30. november – 10. december i Cancun, Mexico (COP16).Konklusionsudkastet skitserer EU’s overordnede tilgang til arbejdet i FN’s klimaforhandlinger i2011, der i høj vil være præget af implementering/udmøntning af aftalen opnået i Cancun.Derudover fokuserer udkastet især på processer på såvel kort som mellemlang sigt, der kan øgeambitionsniveauet i landenes respektive tilsagn om reduktion af emissioner. Fra dansk sidevurderes konklusionerne generelt at være gode og dækkende for arbejdet i FN’s klimaforhandlingeri 2011, idet man dog vil arbejde for, at konklusionerne på flere punkter bliver mere konkrete ogretningsgivende for EU’s indsats.1. BaggrundDet ungarske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner som opfølgning på COP16med henblik på vedtagelse på rådsmøde (miljø) d. 14. marts 2011. Med udgangspunkt i udkastetforventes tillige en udveksling af synspunkter på rådsmødet.2. Formål og indholdDet ungarske formandskab har udarbejdet et relativt kortfattet udkast til rådskonklusionervedrørende EU’s overordnede tilgang til arbejdet i FN’s klimaforhandlinger i 2011. Udkastetafspejler, at arbejdet i høj vil være præget af implementering/udmøntning af aftalen opnået iCancun. Derudover fokuserer udkastet på relevante processer på såvel kort som mellemlang sigt,der kan øge ambitionsniveauet i landenes respektive tilsagn om reduktion af emissioner. Som følgeaf konklusionsudkastets kortfattede karakter ventes drøftelserne op mod rådsmødet at føre til enudbygning af teksten både i omfang og detaljeringsgrad.Konklusionsudkastets væsentligste elementer er flg.:Resultatet af Cancun: Implementering og udmøntning i 2011I konklusionernes første afsnit anerkendes Cancun-aftalen som et positivt skridt i FN’sklimaforhandlinger, der både muliggør umiddelbare og konkrete handlinger på kort sigt samt tagerden nye internationale klimaarkitektur videre. Med udkastet udtrykkes også fortsat støtte til densåkaldte skridtvise tilgang til FN’s klimaforhandlinger afspejlende, at mange tredjelande på

Reduktion af emissioner: Værktøjer på mellemlang sigtMed udkastet lægges op til EU-prioritering i 2011 af arbejdet med at ”sætte kød på” de værktøjer,der efter Cancun-aftalen kan bidrage til de fornødne reduktioner af emissioner på mellemlang sigt -i tillæg til Cancun-aftalens cementering af målsætningen nedfældet med Copenhagen Accord,hvorefter den samlede temperaturstigning globalt bør være under 2 grader. Der er tale om a) atarbejde videre mod fastsættelsen af et globalt reduktionsmål for 2050 (hvor der allerede er enighed iEU om at stile efter 80-95% reduktion for ilande i 2050 i forhold til 1990- niveau og mindst 50%reduktion globalt i forhold til 1990 -niveau); b) modaliteter for en revision i perioden 2013-15 afambitionsniveau mv. (det såkaldte ”review”); samt c) fastlæggelse af et tidspunkt for, hvornår deglobale emissioner skal toppe (det såkaldte ”peak year”). I den forbindelse har det ungarskeformandskab tilføjet en indirekte præcisering af ambitionsniveau, der er ny i forhold til tidligere,nemlig en målsætning om, at de konkrete reduktionsmål til sin tid bør fastsættes således, at der ermindre end 50% sandsynlighed for faretruende klimaændringer. Denne sandsynlighedsmargin ersvagere end den, IPCC almindeligvis opererer med.Reduktion af emissioner: Værktøjer på kort sigtMed udkastet hilses velkomment, at de reduktionstilsagn (”pledges”), der er givet underCopenhagen Accord, med Cancun-aftalen forankres inden for UNFCCC-rammen. EU vil i denforbindelse prioritere, at de pågældende tilsagn gennemføres i overensstemmelse med hensigten.Samtidig understreges, at nævnte tilsagn ikke er tilstrækkelige til at opnå målsætningen om enmaksimal temperaturstigning på under 2 grader, hvorfor udkastet understreger vigtigheden afprocesser til hævelse af ambitionsniveauet, herunder kortlægning af antagelser og betingelser, der ersat i de pågældende tilsagn.Ny international klimastruktur samt øvrig udmøntning af Cancun-aftalenMed udkastet hilses en række specifikke elementer i Cancun-aftalen velkommen, herunderfremskridt på MRV (måling og kontrol med emissioner), tilpasning, REDD+ (dvs. indsatsen modafskovning) og LULUCF (regler for optag og udledning fra jord og skov), etablering af den grønnefond for langsigtet klimafinansiering, en teknologimekanisme og en tilpasningskomité mv. samtforsættelsen af de eksisterende og etablering af nye markedsmekanismer (dvs. rammer for salg mv.af kreditter for emissionsreduktion generet ét sted til et andet sted). Endelig bemærkes det også iudkastet, at flere emner, der ikke er adresseret i Cancun-aftalen, fortsat skal fremmes, herunder isærde såkaldte sektortilgange (omfattende landbrugsområdet, samt emissioner fra luft- og skibsfart).Hvad angår i-landenes opstartsfinansiering til u-landene, hvis nærmere rapportering mv. Cancun-aftalen stiller krav til, tages der højde for kommende konklusionstekst fra ECOFIN-rådet.På de fleste af de anførte områder er konklusionsteksten holdt i overordnede vendinger medkortfattet omtale af EU’s holdning og tilgang til arbejdet i 2011. Som delvis undtagelse hertil kananføres, at u-landene med hensyn til REDD+ opfordres til at udvikle og implementere nationalehandlingsplaner og skride til konkret handling så hurtigt som muligt; at arbejdet med at identificerekilder til langsigtet klimafinansiering skal tages videre; samt at den nøjagtige rolle for og funktionaf den såkaldte stående komite på klimafinansieringsområdet (Standing Committee) skal defineresyderligere.

3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for rådskonklusioner.5. Gældende dansk retDer er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk ret.6. KonsekvenserKonklusionerne har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne. Et evt. nyt globaltklimaregime kan være forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser for i-lande somdeltager i dette regime, herunder for Danmark. Omfanget vil selvsagt afhænge af en sådan aftalesnærmere udformning såvel som af en byrdefordeling internt i EU af sådanne konsekvenser.7. HøringSagen blev behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 7. februar 2011. Følgendebemærkninger blev fremført:Danmarks Rederiforening nævnte, at reduktionsindsatsen for luftfart og skibsfart ikke eksplicit ermed i udkastet til rådskonklusioner, og at regeringen fortsat bør søge at fremme regulering via IMOog ICAO. Derudover ønskedes en præcisering mht. finansiering, idet man ikke fandt dethensigtsmæssigt med to fremtidige finansieringsregimer i hhv. UNFCCC og ICAO/IMO.Det Økologiske Råd (DØR), støttet af Greenpeace, fremførte, at regeringen bør tage stilling til, omman ønsker landbrug, skibs- og luftfart som en del af UNFCCC-forhandlingerne eller ej. Ifht.finansiering bedst med regulering i UNFCCC og ikke via ICAO og IMO, da de har vist sig ikke atkunne blive enige. Derudover ønskedes overskydende landekvoter (AAU’er) udfaset. Mht.medregningsregler for skov, bør det ske på en måde, som ikke underminerer den miljømæssigeintegritet i en aftale.Dansk Energi (DE) støttede regeringens generelle holdning. Så gerne fokus på indgåelse afbilaterale aftaler, i tilfælde af, at der ikke opnås en aftale på COP17 for at sikre, at karbonmarkedetopretholdes.VedvarendeEnergi var enig i regeringens generelle holdning om landekvoter (AAU’er). Man sågerne at procentsatsen for sandsynlig overholdelse af 2 graders målet blev øget til 75 pct. Derudovernævnte VedvarendeEnergi behovet for at se på en reform af CDM-systemet. Endelig blev der spurgttil eventuelle muligheder for smuthuller i forhold til medregningsregler for skov i de udvikledelande (indenfor LULUCF), således at store skovlande ville kunne omgå reduktionskrav.

Greenpeace fandt at reduktionsmålet på 80-95 % i 2050 skulle være et klart unilateralt EU mål.Derudover bad Greenpeace om en præcisering af regeringens holdning til HFC-gasser.Landbrug & Fødevarer fandt at regeringen burde arbejde for en sektortilgang, hvor også Landbrugnævnes.8. Generelle forventning til andre landes holdningerUdkast til rådskonklusioner har været drøftet en gang i den internationale miljøgruppe og to gange iden ordinære miljøgruppe i Bruxelles. I forhandlingerne hersker der ikke store uenigheder ellerskillelinjer i EU. Udkastet er blevet udbygget med en række paragraffer, der primært genbekræfterEU’s eksisterende mål og holdninger. Samtidig er der generelt støtte fra hele EU-kredsen til detprimære indhold i konklusionerne, dvs. opfølgningen på Cancun og dermed denimplementeringsdagsorden og udmøntning af konkrete beslutninger fra Cancun, der er lagt op til i2011.En række af de store lande, samt Kommissionen, har tidligt meldt ud, at EU skal fare lempeligt medhensyn til allerede på nuværende tidspunkt at fastlægge konkrete forventninger til COP17 i Durban,hvilket har sat sit præg på udkast til konklusioner. Der forventes på den baggrund ikke størreuenigheder til drøftelse på miljørådsmødet d. 14. marts.9. Regeringens generelle holdningRegeringen kan generelt støtte konklusionsudkastet. Dog vil regeringen arbejde for, at udkastetgøres mere konkret og på visse punkter klarere tilkendegiver, hvad EU vil arbejde for på de enkeltedelområder. Dette giver sig udslag i flg. foreløbige holdninger:Resultatet af Cancun: Implementering og udmøntning i 2011FN’s klimaforhandlinger i 2011 vil i vidt omfang være præget af implementering og udmøntning afde fundne kompromisser i Cancun. Derudover vil flere vanskelige spørgsmål, der ikke fandt enafklaring i Cancun, være på dagsordenen. Det gælder f.eks. spørgsmålet om en evt. nyforpligtelsesperiode under Kyoto Protokollen, den evt. retligt bindende karakter af en samletklimaaftale og kilderne til langsigtet klimafinansiering.Det vurderes, at mange tredjelande på nuværende tidspunkt ikke finder det muligt i indeværende årat opnå enighed om en samlet, retligt bindende klimaaftale. Også af den grund støtter man fraregeringens side en skridtvis tilgang fra EU’s side hen mod en ny klimaaftale præget af ambitionsåvel som af realisme.Kyoto ProtokollenSpørgsmålet om en evt. ny forpligtelsesperiode for EU under Kyoto Protokollen skal ses iforbindelse hermed. Det foreliggende konklusionsudkast lægger op til at fastholde EU’s position opmod COP16. Det støttes fra regeringens side, idet en ny forpligtelsesperiode under KyotoProtokollen fortsat bør betinges af miljømæssigt forsvarlige regler samt af tilsvarende forpligtelserfor andre i-lande samt passende bidrag fra u-landene i overensstemmelse med deres ansvar ogrespektive kapaciteter. Fra regeringens side vil man arbejde for, at EU arbejder videre med konkretemodeller for, hvordan sådanne betingelser retligt-teknisk kan udformes.Reduktion af emissioner: Værktøjer på mellemlang sigt

Regeringen støtter, at EU prioriterer arbejdet i 2011 med at bringe de mellemlangsigtede værktøjerfra Cancun-aftalen til emissionsreduktion videre (fastsættelse af et globalt reduktionsmål for 2050;modaliteter for en revision i perioden 2013-15 af ambitionsniveau; samt fastlæggelse af et tidspunktfor, hvornår de globale emissioner skal toppe). Regeringen vurderer, at nævnte tre instrumenter alleskal virke som løftestang for at få øget reduktion af emissioner, hvorfor man vil søge at få dissegjort så ambitiøse som mulige i de videre forhandlinger i UNFCCC.Mere konkret vil regeringen arbejde for, at konklusionsudkastet – i tillæg til målsætningen om 80-95% reduktion for ilande i 2050 i forhold til 1990- niveau – også tager højde for EU’s forventningom øgede emissionsreduktioner for u-lande, således at disse leverer et passende bidrag ioverensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter. Det kunne f.eks. være etreduktionsinterval som bygger videre på anbefalinger om 15-30% afvigelse i 2020 i forhold tilsædvanlige udviklingsscenarier, de såkaldte ”business as usual” scenarier. Derudover er regeringenskeptisk over for i rådskonklusionerne at indføje en konkret sandsynlighedsmargin i relation til detgenerelle mål om mindre end 2 graders global temperaturstigning, jf. ovenfor. Hvis en sådan marginindføjes, bør det i regeringens optik flugte med IPCC’s tilgang (hvorefter sandsynlige scenarierregnes med 66% sandsynlighed frem for 50%).Reduktion af emissioner: Værktøjer på kort sigtEU bør i regeringens optik prioritere arbejdet med at få kortlagt og gennemført de foreliggendebetingede reduktionstilsagn fra i-lande og u-lande, jf. at det er dette, der på kort sigt vil fåreduktionseffekt. Derudover vil regeringen arbejde for, at konklusionsudkastet også adressererønsket om at se reduktionstilsagn fra lande, der endnu ikke måtte have afgivet sådanne.Ny international klimastruktur samt øvrig udmøntning af Cancun-aftalenRegeringen bakker selvsagt fuldt ud op om Cancun-aftalen og støtter derfor etableringen af denkomite, der skal udarbejde forslag til den grønne fond om langsigtet klimafinansiering (den såkaldteTransitional Committee). Med hensyn til finansiering af REDD+ er det fortsat regeringensholdning, at der skal ses nøje på de såvel miljømæssige konsekvenser heraf som konsekvenserne forcarbon-markedets integritet. Det er endvidere regeringens holdning at lokale samfund ogoprindelige folk skal inddrages i REDD+ planlægning og implementering og at deres rettighederrespekteres. Med hensyn til teknologimekanismen vil regeringen lægge vægt på, at der inden formekanismen er mulighed for netværksbaseret samarbejde mellem teknologistærke myndigheder ogøvrige enheder landene imellem. Med hensyn til tilpasningskomitéen oprettet med Cancun-aftalenlægger regeringen vægt på, at der så vidt muligt indtænkes synergier i forhold til den eksisterendeudviklingsindsats.Endvidere lægger regeringen vægt på, at der i udmøntningen af MRV-regler (måling og kontrol afemissioner) udvikles en solid og troværdig struktur så vidt muligt baseret på eksisterende reglersåvel indenfor Klimakonventionen som Kyoto Protokollen, og hvor der især udgangspunkt i desåkaldte nationale kommunikationer.Langsigtet finansieringRegeringen vil arbejde for, at konklusionsteksten klarere peger på, hvordan EU i 2011 vil bidrage tilat fremme forhandlingerne i UNFCCC om kilder til langsigtet klimafinansiering. En sådanfinansiering kan komme fra mange forskellige kilder. For så vidt angår eventuel internationalmedfinansiering fra luft- og skibsfart (bunkerfuels) arbejder regeringen, i FN’s søfartsorganisation

Særlige problemstillinger: Overskydende landekvoterRegeringen lægger særlig vægt på, at overskydende landekvoter ikke udhuler målene i en nyklimaaftale eller i forbindelse med, at der vedtages en ny forpligtelsesperiode for KyotoProtokollen, og finder det vigtigt, at der indenfor EU opnås enighed om, at den miljømæssigeintegritet af en international aftale ikke må forringes på grund af overskydende landekvoter. Denmest effektive måde at sikre dette på er ved at annullere overskydende landekvoter, som derfor erregeringens prioritet, ligesom regeringen – hvis total annullering af landekvoter ikke er mulig – vilprioritere løsninger, som i videst mulig omfang sikrer den miljømæssige integritet. Hvis detderimod besluttes, at overskydende landekvoter kan overføres til en ny forpligtelsesperiode, kræverdet, hvis udhuling af den miljømæssige integritet skal undgås, at landene påtager sig tilsvarendedybere reduktionsmål. Endelig bør det undgås, at der igen i fremtiden skabes nye overskud aflandekvoter.Særlige problemstillinger: LULUCF-reglerDe internationale forhandlinger har siden COP15 koncentreret sig om regler på LULUCF, der gørdet obligatorisk at medregne optag og udledninger fra skove fra før 1990 (dvs. skovrejsningforetaget siden 1990 er ikke omfattet) i forhold til en landespecifik reference. Referencen skalafspejle effekten af normal skovdrift. En væsentlig fordel ved denne fremgangsmåde er, at det tagerhensyn til, at landenes skovsituation er forskellig, og at der er et fuldt incitament til gennem driftenat forbedre eller bevare CO2 optaget i skovsektoren. Den væsentligste ulempe er, at lande kanforsøge at sætte en urealistisk lav reference med henblik på at få kreditter uden nogen ekstra indsats.På den baggrund arbejder regeringen for, at det forudsete eksterne ”review” af landenesreferenceniveau bliver så robust og troværdigt som muligt; noget regeringen vil arbejde for ogsåafspejles i konklusionsudkastet. Hvad angår de konkrete LULUCF-regler, støtter regeringen, atdisse udbygges med princippet om, at det såkaldte loft for medregning af optag og emissioner skalvære asymmetrisk, herunder større og derfor ”mere byrdefuldt” på emissionssiden.Øvrige spørgsmålRegeringen vil arbejde for, at konklusionerne afspejler EU’s prioritering af spørgsmål sombunkerfuels (dvs. at sikre emissionsreduktioner fra luft- og skibsfart), fremme af de internationaleforhandlinger om landbrug, samt nedbringelse af HFC gasser, gennem samordning med arbejdetunder Montreal Protokollen og ved udfasning af projekter med disse gasser.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.