Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 405
Offentligt

Redegørelse om jordforurening 2009Depotrådet

Redegørelse Nr. 1 2011

IndholdSAMMENFATNING OG KONKLUSION ....................................................................... 4SUMMARY AND CONCLUSIONS .................................................................................. 81INDLEDNING .......................................................................................................... 121.11.22FORMÅL OG BAGGRUND FOR REDEGØRELSEN..................................................... 12DEPOTRÅDET...................................................................................................... 13

JORDFORURENINGSOMRÅDET - OVERBLIK............................................... 142.1OPGAVEFORDELINGEN........................................................................................ 142.2RESSOURCEFORBRUG.......................................................................................... 152.2.1 Det offentlige ressourceforbrug ..................................................................... 152.2.2 Det samlede ressourceforbrug i 2009............................................................ 152.3SÆRLIGE INITIATIVER UDFØRT ATMILJØSTYRELSEN.......................................... 162.3.1 Lettere forurenet jord og oliestoffer............................................................... 162.3.2 Information .................................................................................................... 172.3.3 Vejledning om forurening fra villaolietanke .................................................. 172.3.4 Børneinstitutioner .......................................................................................... 172.3.5 Kærgård plantage .......................................................................................... 182.3.6 Høfde 42......................................................................................................... 182.3.7 Danmarks Miljøportal ................................................................................... 18

REGIONERNES OPGAVER .................................................................................. 203.1DE REGIONALE FORSKELLE OG REGIONERNES PRIORITERINGER.......................... 233.1.1 Forskelle i den regionale ramme ................................................................... 243.1.2 Regionernes prioritering af kortlægningen og oprensningsindsatsen ........... 273.2REGIONERNES RESSOURCEANVENDELSE I2009 .................................................. 273.2.1 Ressourceanvendelse og aktiviteter indenfor indsatsområder i 2009............ 303.3REGIONERNES BUDGET FOR2010........................................................................ 363.4STATUS FOR REGIONERNES INDSATS PÅ JORDFORURENINGSOMRÅDET................ 373.4.1 Historisk overblik og årsager til jordforurening ........................................... 383.4.2 Status for kortlægning.................................................................................... 403.4.3 Forurenede lokaliteter fordelt på indsatsområder......................................... 433.5STATUS VIDEREGÅENDE UNDERSØGELSER.......................................................... 443.6STATUS FOR REGIONERNES OPRENSNINGER........................................................ 45

4REGIONERNES KORTLÆGNING AF JORD- OGGRUNDVANDSFORURENINGER ................................................................................ 464.14.25REGIONERNES MISTANKE-KORTLÆGNINGER(VIDENSNIVEAU1)......................... 46REGIONERNES INDLEDENDE UNDERSØGELSER.................................................... 47

REGIONERNES GRUNDVANDSRETTEDE INDSATS..................................... 49RELATIONERNE TIL STATENS OG KOMMUNERNES OPGAVER PÅGRUNDVANDSOMRÅDET................................................................................................... 495.2INDLEDENDE UNDERSØGELSE............................................................................. 505.3VIDEREGÅENDE UNDERSØGELSER....................................................................... 535.4OPRENSNINGER................................................................................................... 545.5DRIFT OG OVERVÅGNING.................................................................................... 565.1

REGIONERNES AREALRETTEDE INDSATS................................................... 586.16.26.36.46.56.66.7INDLEDENDE UNDERSØGELSER........................................................................... 58UNDERSØGELSE AF BOLIGGRUNDE...................................................................... 59NUANCERING AF FORURENINGSRISIKOEN PÅ BOLIGGRUNDE............................... 60VIDEREGÅENDE UNDERSØGELSER....................................................................... 61OPRENSNINGER................................................................................................... 62DRIFT OG OVERVÅGNING.................................................................................... 65VÆRDITABSORDNING FOR BOLIGEJERE............................................................... 66

6.87

BØRNEINSTITUTIONER........................................................................................ 67

REGIONERNESBORGERSERVICEOPGAVER................................................................ 707.1RÅDGIVNING OG KOMMUNIKATION..................................................................... 707.1.1 Private bygherrers undersøgelser og oprensninger ...................................... 717.1.2 Kommunale påbud ......................................................................................... 737.1.3 Oliebranchens Miljøpulje .............................................................................. 73

STORE JORDFORURENINGSSAGER ................................................................ 75

9TEKNOLOGI- OG UDVIKLINGSPROJEKTER M.M. SAMT VIDENCENTERFOR JORDFORURENING.............................................................................................. 799.19.21010.110.210.310.41111.111.211.312REGIONERNES TEKNOLOGIUDVIKLING I2009 ..................................................... 79VIDENCENTER FORJORDFORURENING................................................................ 79KOMMUNERNES INDSATS ............................................................................. 81OPRENSNINGER OG UNDERSØGELSER EFTER PÅBUD............................................ 81TILLADELSE TIL BYGGERI OG ÆNDRET AREALANVENDELSE............................... 82OMRÅDEKLASSIFICERING AF LETTERE FORURENET JORD.................................... 82JORDFLYTNING................................................................................................... 83DEN PRIVATE INDSATS................................................................................... 84FRIVILLIGE UNDERSØGELSER OG OPRENSNINGER................................................ 84OLIEBRANCHENSMILJØPULJE............................................................................. 85FORSIKRINGSORDNINGEN FOR VILLAOLIETANKE................................................ 86DEN STATSLIGE INDSATS.............................................................................. 8912.1VÆRDITABSORDNINGEN..................................................................................... 8912.1.1Aktiviteten på værditabsordningen i 2009................................................. 8912.1.2Værditabsordningens låneordning ............................................................ 9112.2FORSVARET......................................................................................................... 9112.3TEKNOLOGIPULJEN............................................................................................. 9212.3.1Tilskudsprojekter ....................................................................................... 9312.3.2Udredningsprojekter.................................................................................. 9413LUKNING AF VANDFORSYNINGSBORINGER........................................... 95CIRKULÆRE OM INDBERETNINGER ............................................ 99ÆNDRING OG OPFØLGNING PÅ JORDFORURENINGSLOVEN102REGIONERNES TEKNOLOGIPROJEKTER.................................. 105

BILAG ABILAG BBILAG C

Forureningsudbredelse ............................................................................................. 105Undersøgelse ............................................................................................................ 106Oprensning................................................................................................................ 107Drift/Overvågning..................................................................................................... 109Andet ......................................................................................................................... 110

Sammenfatning og konklusion

Denne rapport er Depotrådets årlige redegørelse til miljøministeren om indsatsenpå jordforureningsområdet.Redegørelsen for 2009 beskriver regionernes indsats og administration på jordforu-reningsområdet mere detaljeret end redegørelserne for tidligere år.Regionerne varetager opgaverne med kortlægning og den offentlige undersøgelses-og oprensningsindsats og skal endvidere godkende oprensninger, der gennemføresaf Oliebranchens Miljøpulje, samt høres i forbindelse med kommunale tilladelser.Kommunerne samarbejder med regionerne om kortlægning og varetager opgaverinden for jordflytning, påbud, ændringer i arealanvendelse samt områdeklassifice-ring. Kommunerne rådgiver desuden om den begrænsede sundhedsrisiko, der kanvære ved lettere forurenet jord.Generelt har regionerne i 2009 prioriteret indsatsen på jordforureningsområdet medudgangspunkt i lovgivningens indsatsområder. Hvis en forurening kan true enbolig, en børneinstitution, en offentlig legeplads eller værdifuldt grundvand, skalregionen gennemføre en offentlig indsats. Der er et stort antal forurenede grunde iDanmark, og det er ikke muligt at sætte ind overalt på samme tid. Derfor skal regi-onerne prioritere, så de mest miljø- eller sundhedsskadelige forureninger blivertaget først.Det vil sige, at der først og fremmest er foretaget undersøgelser og oprensninger iområder med særlige drikkevandsinteresser samt på områder med følsom arealan-vendelse. Indsatsen er sket på de forurenede grunde, hvor det vurderes at have denstørste miljø- og sundhedsmæssige effekt. I 2009 har regionerne som en del af dis-se aktiviteter haft særlig fokus på indsatsen i forhold til potentielle forureninger ibørneinstitutioner.Jordforureningsområdet i talKortlægning af forurening13.395 lokaliteter er kortlagt på vidensniveau 2 (V2), dvs. der er konstateretjordforurening.oCirka halvdelen af de V2-kortlagte lokaliteter er omfattet af lovensindsatsområderoDer er næsten ligelig fordeling mellem V2-kortlagte arealer medbolig m.v., og arealer som er V2-kortlagt på grund af risiko forforurening af drikkevand14.072 lokaliteter er kortlagt på vidensniveau 1 (V1), dvs. der er kendskab tilaktiviteter, der kan forurene jorden.Oprensning af forureningSamlet er der i 2009 gennemført mindst 932 oprensninger fordelt som følgende:

121 oprensninger er finansieret af regionerne,46 oprensninger er finansieret af staten (værditabsordningen og forsvarets op-rensninger),303 oprensninger er gennemført under Oliebranchens Miljøpulje,



75 oprensninger er gennemført under forsikringsordningen for villaolietanke,387 frivillige oprensninger er igangsat af private grundejere.

For regionerne er antallet af regionernes oprensninger i 2009 på niveau med 2008. I45 procent af sagerne gennemføres indsatsen for at beskytte grundvandet, mens 48procent gennemføres for at beskytte boligejendomme, hvor der enten er indeklima-risiko eller risiko for kontakt med forurenet jord. I 6 procent er indsats gennemførtpå børneinstitutioner, og på 1 procent er indsatsen rettet mod overfladevand.Antallet af oprensninger afsluttet af Oliebranchens Miljøpulje er steget markantsiden 2008, hvilket skyldes at Oliebranchens Miljøpulje nærmer sig sin afslutning.Antallet af oprensninger (skadeanmeldelser) via forsikringsordningen for villaolie-tanke er lavere end i 2008.Der er igangsat mindst 387 frivillige oprensninger. Heraf er de 250 frivillige op-rensninger i region Hovedstaden baseret på et skøn, da det ikke har været muligtfor regionen at skelne mellem frivillige undersøgelser og frivillige oprensninger ideres indberetning. Dette er væsentlig flere end sidste år, men der er i år benytteten anden indberetningsform, hvilket vurderes at være årsag til forskellen.ØkonomiDe samlede udgifter på jordforureningsområdet er i 2009 beregnet til at udgøre ca.788- 1038 mio. kr. fordelt som følgende:

437 mio. kr. er brugt af regionerne74,5 mio. kr. er brugt af staten (værditabsordningen, teknologipuljen og forsva-rets indsats)154,8 mio. kr. er brugt af Oliebranchens Miljøpulje og forsikringsordningen forvillaolietanke.22 mio. kr. er bloktilskud til kommunerne (forudsætningstal)100-350 mio. kr. er brugt i forbindelse med frivillige oprensninger.

En opgørelse af regionernes tidsforbrug viser at 20 % af ressourcerne anvendes påmyndighedsarbejde i forbindelse med tilladelser til ændret arealanvendelser , frivil-lige oprensninger, Oliebranchens Miljøpulje, værditabsordningen og service. Her-under varetager regionerne en række funktioner og en vigtig rolle over for grund-ejere, ejendomsmæglere, bygherrer og kommuner.Store forureningssagerDer er 128 store jordforureningssager i Danmark, dvs. sager hvor indsatsen kostermere end 10 mio. kr. Opgørelsen over de store sager viser, at der i regionerne er, oghar været en betydelig aktivitet på store forureningssager inden for de offentligeindsatsområder i 2009.VærditabssagerDer har været fortsat søgning til værditabsordningen i 2009, men tilgangen er fal-dende i forhold til de foregående år. Ventelisten var pr. 31. december 2009 på 431ansøgninger til oprensningsprojekter, svarende til et samlet beløb på 465 mio. kr.Ventelisten har siden 2005 været faldende og vurderes nu at være på 15 -20 år.Låneordningen er en ordning, hvor boligejere på værditabsordningens ventelistebliver tilbudt fordelagtige lån med rentetilskud til at få oprenset sin ejendom. Lå-neordningen har været tilbudt i 2004, 2008 og 2009.

Lukkede drikkevandsboringerKommunerne har indberettet oplysninger om 117 lukkede boringer i 2009. Der eringen af disse, hvor årsagen er miljøfremmede stoffer, men for 2 af boringerne erkilden angivet til at være en industrigrund. Indberetningen i år har været markantbedre end de foregående år.BorgerserviceRegionerne har i 2009 samlet set modtaget omkring 100.000 direkte henvendelserfra borgere og interessenter, der har ønsket oplysninger om specifikke lokaliteter.For at forbedre servicen har flere regioner etableret webløsninger, hvor borgere ogandre, nemmere og hurtigere kan søge oplysninger.UdviklingsprojekterUnder Teknologipuljen er der i 2009 anvendt 5,6 mio. kr. til en række udviklings-projekter. Også regionerne deltager med projekter for 4,8 mio. kr. aktivt i udviklin-gen og afprøvningen af nye metoder, processer og værktøjer på jordforureningsom-rådet. Projekterne dækker bredt lige fra nye målemetoder til ny oprensningstekno-logi.Både teknologipuljen og regionernes initiativer er vigtige i forhold til at optimereressourceforbruget således, at metoder og oprensninger løbende bliver mere kostef-fektive.Særlige initiativerNy bekendtgørelse om lettere forurenet jordMiljøstyrelsen har udvidet definitionen af lettere forurenet jord ved at tilføje et nytafskæringskriterium for tungere kulbrinter til bekendtgørelsen om lettere forurenetjord. Dette sker på baggrund af ny viden og uden øget risiko for sundhed og miljø.Indsatsen på børneinstitutionerI 2009 har Miljøstyrelsen udarbejdet en opdateret redegørelse om jordforurening ibørneinstitutioner. Hovedkonklusionen i rapporten er, at regionerne og kommuner-ne gør et stort stykke arbejde for at opspore eventuelle jordforureninger i børnein-stitutioner. Opsamling på børneinstitutioner i forbindelse med Depotrådets redegø-relse for 2009 viser, at regionerne ikke har fundet hverken akutte eller alvorligejordforureninger på børneinstitutioner. Det viser, at den indsats, der allerede erudført har fjernet de værste kilder til forurening.VillaolietankvejledningenMiljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning for undersøgelse og oprensning af for-urening fra villaolietanke. Vejledningens formål er at styrke indsatsen og lettesagsgangen på området, så det bliver nemmere for kommunerne at træffe afgørel-ser, der hviler på et ensartet grundlag.Depotrådets anbefalingerDepotrådet mener, at der fortsat er behov for at optimere undersøgelsesmetoder ogudnytte potentialet for at minimere omkostningerne til oprensning og for at undgåde lange og dyre driftstider på oprensningsanlæg. Der er således fortsat et stortbehov for at afsætte midler til Teknologipuljen for jord- og grundvandsforurening.Det er Depotrådets opfattelse, at der fortsat bør arbejdes med at evaluere forskelli-ge oprensningsmetoder i forhold til andre indsatsformer som overvågning og natur-lig nedbrydning.

Depotrådet konstaterer, at værditabsordningen ikke virker efter hensigten. Venteli-sten er stadig meget lang, og ventetiden er i øjeblikket omkring 15-20 år. Der børbevilliges flere midler til ordningen, eller også bør den grundlæggende revurderes.Depotrådet anbefaler desuden at låneordningen genåbnes og at informationen om-kring den forbedres.

Summary and conclusions

This report is the annual report of the Contaminated Sites Council for the Ministerfor the Environment on efforts in relation to soil contamination.Compared to the previous years, this report contains a more detailed description ofthe efforts and administration of the Danish regions in relation to soil contamina-tion.The regions work with soil pollution mapping, studies and remediation. Further-more they approve remediations made by the Environmental Fund of the Oil Indus-try and are hearing parts in the municipal permits.The municipalities work with soil pollution mapping together with the regions andtake care of soil relocation, injunctions, changes in land use and area classification.The municipalities’ give advises about the limited risk of health effects connectedto slightly contaminated soil.In general, the regions have prioritised their efforts based on the focus areas dic-tated by the legislation. If a pollution threats housing, child care institutions, publicplaygrounds or valuable groundwater, the regions have to make an effort towardsthe threat. There is a large number of polluted sites in Denmark and it is not possi-ble to make an effort everywhere at the same time. It is therefore important that theregions are focused on the contaminated sites that are assessed to have the largestimpact on the environment and healthAs a result, priority was given to studies and remediation actions in areas with spe-cial drinking water interests. Furthermore, studies and remediation actions havefocused on areas with sensitive land use in the contaminated sites that were as-sessed to have the largest impact on the environment and health. As a part of theseactivities, the Danish regions have had a special focus on potential soil contamina-tion at childcare institutions in 2009.Soil contamination in numbers



13,395 localities were mapped at the V2 level, i.e. soil contamination has beenestablished by a site investigation.oApprox. 50 percent of the localities mapped at V2 level are in-cluded in the focus areas of the Soil Contamination Act.oThere is an almost equal distribution between V2 level localitiesmapped due to residential land use etc, and localities mapped dueto risk of drinking water contamination.14,072 localities were mapped at V1 level, i.e. there is knowledge about activi-ties that may have led to soil contamination.

Remediation of contaminationIn 2009, a total of 932 remediation activities were carried out. Of these:

121 remediation activities were financed by the Danish regions,46 remediation activities were financed by the government (the Land Deprecia-tion Programme and the Danish Defence),



303 remediation activities were financed by the Environmental Fund of the OilIndustry,75 remediation activities were financed by the insurance scheme for home oiltanks,387 were voluntary remediation activities financed by private parties.

The number of remediation activities financed by the regions is at the same level in2009, compared to 2008. In 45 percent of the cases, the efforts were carried out toprotect the groundwater, while 48 percent were carried out to protect residences,where the contamination posed either an indoor climate risk or a risk through con-tact with contaminated soil. 6 percent of the remedial activities were conducted atchildcare institutions, and one percent was directed to the protection of environ-mental recipients.The number of remediation activities carried out by the Environmental Fund of theOil Industry is increased significantly. This is due to the closure of the Environ-mental Fund of the Oil Industry. The number of remediation activities through theinsurance scheme for home oil tanks in 2009 is lower than in 2008.There has been 387 voluntary remediation activities. 250 of these have been carriedout in the Capital Region of Denmark. These are based on an estimate as it hasn’tbeen possible for the regions to distinguish between voluntary studies and remedia-tion projects. There are significantly more remediation activities financed by pri-vate parties than last year, but it is most likely due to another reporting form.Economy:The total expenditure in relation to soil contamination has been estimated toapprox. 788-1038 million DKK in 2009. Of these:

437 million DKK were financed by the regions,74,5 million DKK were financed by the government (the Land DepreciationProgramme and the Danish Defence),154,8 million DKK were financed by Environmental Fund of the Oil Industry,and the insurance scheme for home oil tanks,22 million DKK were financed by the municipalities100-350 million DKK were financed by private parties

An assessment of the time spent by the regions shows that 20 percent of the re-sources are used on authority processing work, connected to changes in land useand voluntary remediation efforts, the Environmental Fund of the Oil Industry, theLand Depreciation Programme and service. Among these, the regions undertake anumber of functions and play an important role towards landowners, realtors, de-velopers and municipalities.Large contaminated sitesThere are 128 large contaminated sites in Denmark, i.e. cases where the effort costsmore than 10 million DKK. The account for the large contaminations sites showsthat there has been and is a significant activity in major contamination sites withinthe public focus areas, in the regions in 2009.The Land Depreciation ProgrammeApplication for the programme continued in 2009, but the number of applicationshas dropped slightly compared to previous years. The waiting list as of 31 Decem-ber 2009 comprised 431 applications for remediation projects, corresponding to atotal expenditure of 465 million DKK. The waiting list has been decreasing since2005 and is now 15-20 years.

Loan Scheme under the Land Depreciation Programme gives home owners possi-bility to take up loans with interest subsidies from the government. The loanscheme has been offered to home owners in 2004, 2008 and 2009.Shutdown of water abstraction wellsIn 2009, the municipalities reported the shutdown of 117 water abstraction wellsduring 2009. Out of these, none were shutdown due to contamination from xenobi-otics, but 2 of the wells are indicated as industrial sites. The data basis for shut-down wells has been much better in 2009 than the previous years.Service to the citizensIn 2009, the regions received more than 100,000 direct enquiries from citizens andinterested parties in total, requesting information on specific localities. To providea better service, several regions have established web solutions, where citizens andothers can seek information in an easier and quicker way.Development projectsIn 2009, 5.6 million DKK has been spent in the Technology Programme for anumber of development projects. The regions also take an active part in the devel-opment and testing of new methods, processes and tools in relation to soil contami-nation with projects at 4.8 million DKK. The projects range from the developmentof new measuring methods to new remediation technologies.The Technology Programme as well as the initiatives carried out by the regions hasan important contribution in optimizing the resources spent, so that the methodsand remediation technologies continuously become more cost-effective.Special InitiativesNew order on slightly contaminated soilThe Environmental Protection Agency has expanded the definition of slightly con-taminated soil by adding a new cut-of criterion for heavy hydrocarbons in the orderof slightly contaminated soil. This is done due to new knowledge and without risksto health and environment.The effort on childcare institutionsThe Environmental Protection Agency has made an updated study in 2009 on theeffort in childcare institutions. The main conclusion in the report is that the regionsand municipalities make a great effort to track down possible soil contaminations atchildcare institutions.In this report, there has been a follow up on the effort in childcare institutions. Itshows that the regions haven’t found acute and serious soil pollutions on child careinstitutions. This shows that the effort already taken out has limited the worstsources of pollution.Guidance to pollution by home oil tanksThe Environmental Protection Agency has made guidance for studies and remedia-tion of pollution from home oil tanks. The purpose of the guidance is to enforce theeffort and make the administration easier. In this way the municipalities can easiermake decisions on a uniform basis.

Recommendations of the Contaminated Sites CouncilThe Contaminated Sites Council finds that there is still a need to exploit the poten-tial for optimizing studies and for minimizing remediation costs and to avoid long

and expensive operating times at remediation installations. Thus, there is still asubstantial need to allocate funds for the Technology Programme for Soil andGroundwater Contamination.It is the view of the Contaminated Sites Council that work should be continued onassessing the various remediation methods, including effort monitoring and naturaldegradation.The Contaminated Sites Council finds that the Land Depreciation Programme isnot meeting its objectives. The waiting list is still very long, and the waiting time iscurrently about 20 years. More funds for the programme should be granted, or al-ternatively, the programme should be fundamentally re-evaluated.The Contaminated Sites Council recommends that the Loan Scheme reopens andthat the information is improved.

1 Indledning

1.1 Formål og baggrund for redegørelsenDette er Depotrådets redegørelse til ministeren om miljømyndighedernes admini-stration af jordforureningsloven i 2009. Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af§ 24 i loven.Redegørelsen baserer sig på regionsrådenes og kommunalbestyrelser-nes indberetninger, der er fastlagt i ”Cirkulære om indberetninger for 2009” (bilagA).Indberetningen til Miljøstyrelsen sker dels som en elektronisk indberetning af data,og dels som en skriftlig redegørelse.Den elektroniske del indeholder data om alle lokaliteter, der er eller har været be-rørt af forurening. Den skriftlige indberetning omfatter de generelle forhold ogoplysninger om gennemførte aktiviteter, som ikke indberettes i den elektroniskedel.I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen for 2009 er Miljøstyrelsen og re-gionerne blevet enige om at modernisere redegørelsen. Som et led heri er der ned-sat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle regioner, Videncenter for Jordfor-urening og Miljøstyrelsen og indhentet yderligere informationer om arbejdet i regi-onerne.Arbejdsgruppen har i forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen besluttet, atredegørelsens enkelte afsnit skal kunne læses og forstås hver for sig. Derfor fore-kommer der i løbet redegørelsen flere gentagelser af den lovgivningsmæssige ogadministrative ramme for området.2009 har været et overgangsår mellem Miljøstyrelsens gamle elektroniske system,ROKA og det nye elektroniske indberetningssystem, DKJord, som ligger underDanmarks Miljøportal. På grund af udfordringer ved datavask og aflevering af datatil DKJord er idriftsættelsen af DKJord blevet forsinket. Dette har medført, at regi-onerne ikke har kunnet aflevere de elektroniske data inden udarbejdelsen af rede-gørelsen for 2009. Data for regionerne i redegørelsen for 2009 bygger derfor ho-vedsageligt på data, som regionerne har indberettet skriftligt i et ekstra skema omindberetning, som Miljøstyrelsen og regionerne har lavet i samarbejde i forbindelsemed den overfor omtalte arbejdsgruppe. Bornholm Regionskommune er undtagetdenne ekstra indberetning grundet regionkommunens størrelse. Bornholm nævnesderfor kun i redegørelsen de steder, hvor der er relevante data.Siden 1998 har den skriftlige indberetning også indeholdt oplysninger om boringerved almene vandværker, som er lukket, eller hvor der er iværksat avanceret vand-behandling i indberetningsåret.Oplysninger om lukkede vandforsyningsboringer og oplysninger om tilladelser,oprensning m.v. på kortlagte arealer, hvor kommunalbestyrelsen er myndighed,indberettes af kommunalbestyrelserne via regionsrådene.Tidsfristen for indberetning var 1. juni 2010.

1.2 DepotrådetDepotrådet er nedsat i henhold til jordforureningslovens § 24. Rådet skal sikre ensamlet viden om jordforureningsområdet. Dette skal bl.a. ske ved de årlige indbe-retninger fra regionerne. Rådet skal overordnet vurdere behovet for teknologiud-vikling, herunder afgives og forudsættes hvert år en anbefaling vedrørende princip-per og programområder. Depotrådet skal således følge myndighedernes administra-tion af jordforureningsloven, og også rådgive miljøministeren i forbindelse medudfærdigelse af regler efter jordforureningsloven.Depotrådet har afholdt 2 møder i 2009.Depotrådets sammensætning og virksomhed er beskrevet i bekendtgørelsenr. 1435 af 13. december 2006. Rådet består af en rådsformand (Miljøstyrelsen) ogsyv medlemmer fra organisationer, der så vidt muligt har erfaring indenfor lovensområde.Ifølge § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen om Depotrådets sammensætning og virksom-hed, udpeges rådets formand og øvrige medlemmer for fire år ad gangen.Pr. 2. juni 2009 har rådet følgende sammensætning:Kontorchef Palle Boeck (formand)Miljøstyrelsen, Jord & AffaldAfdelingschef Marianne Pilgaardfor Danske Regioner(Region Hovedstaden)Konsulent Carsten ChristiansenKLChefkonsulent Ulla Hansen TelcsDIAfdelingschef Henrik FausingDansk ByggeriCand.jur. Marianne JacobiDanmarks NaturfredningsforeningProduktchef, cand.tech.soc. Jens Andersenfor DANVA og Foreningen af vandværker i Danmark i fællesskab(Københavns Energi, Vand og afløbafdelingen)Erhvervsmiljøchef Anette ChristiansenFor Landbrug & FødevarerSekretariat, Miljøstyrelsen, Jord & Affald:Funktionsleder Ulla HøjsholtCivilingeniør Katrine Smith

2 Jordforureningsområdet - overblik

2.1 OpgavefordelingenJordforureningsloven der trådte i kraft den 1. januar 2000, regulerer det samledejordforureningsområde. Til loven er der knyttet forskellige bekendtgørelser, cirku-lærer, vejledninger og pjecer (se bilag B). Myndighedsansvaret, opgaverne og ind-satsen, der fortrinsvist varetages af kommunerne og regionerne, er beskrevet i de-taljer i bilag C.Regionerne varetager opgaverne med kortlægning og den offentlige undersøgelses-og oprydningsindsats og skal endvidere godkende oprensninger der gennemføres afoliebranchens miljøpulje samt høres i forbindelse med kommunale tilladelser.Kortlægning:Jordforureninger bliver kortlagt på to vidensniveauer. Vidensniveau 1 (V1) er baseret på en mistanke omforurening ud fra de aktiviteter, der har været på jorden, mens vidensniveau 2 (V2) er baseret på en konkretkonstatering af jordforurening.Den offentlige indsats:Med henblik på den videre offentlige indsats skal regionerne udpege de kortlagte forureninger, der kan haveskadelig virkning på:grundvand inden for et område med særlige drikkevandsinteressergrundvand i et indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlægmennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads

Jordforureningslovens indsats retter sig altså mod grundvand, der bruges til drikkevand og menneskerssundhed.

Box 1: Kortlægning af og den offentlige indsats på forurenede lokaliteter

Under Danske Regioner, der er interesseorganisation for de fem regioner, er Vi-dencenter for Jordforurening organiseret. Videncenteret støtter regionernes decen-trale opgavevaretagelse og varetager praktiske og koordinerende opgaver vedrø-rende jordforurening, herunder videnopsamling.Kommunerne samarbejder med regionerne om kortlægning og varetager opgavernemed anmeldelse af jordflytning, påbudssager, tilladelser til ændret arealanvendelsesamt områdeklassificering. Kommunerne rådgiver desuden om den begrænsedesundhedsrisiko, der kan være ved at bo og opholde sig på lettere forurenet jord.Depotrådet og Miljøstyrelsen skal skaffe sig centralt indblik i regionernes ogkommunernes opgavevaretagelse. Miljøstyrelsen har derudover et særligt ansvarfor at initiere teknologiudvikling og et fagligt administrationsgrundlag.

2.2 Ressourceforbrug2.2.1 Det offentlige ressourceforbrugDen økonomiske ramme, der var til rådighed for den offentlige indsats på jordforu-reningsområdet i 2009, var 502 mio. kr. fordelt på 401 mio. kr. i bloktilskud tilregionerne, 22 mio. kr. i bloktilskud til kommunerne og 19,9 mio. kr. på forsvaretsindsats samt statens statsfinansierede tilskudsordninger til værditabsordningen ogteknologipuljen på hhv. 53,1 mio. kr. og 5,6 mio. kr.Fordeling af ressourcerne i perioden 2007 -2009 fremgår af tabel 2-1.Tabel 2-1: Den offentlige økonomiske ramme for jordforurening for 2007-2009 (imio. kr.). Kilde: Miljøstyrelsen og Forsvaret200720082009Regionerne3291387401(Forudsætningstal fra bloktil-skudsforhandlingerne)Kommunerne(Forudsætningstal fra bloktil-2012122skudsforhandlingerne)30,650,8353,16Værditabsordning25,45,65,6Teknologipulje48,914,619,9Forsvaret5385,4479501,6I alt1

3456

Ved kommunalreformen fik regionerne ca. 329 mio. kr. i alt og kommunerne fik ca. 8 mio. kr. ekstra tiljordforureningsopgaven. Regionernes beløb til jordforurening er en beregningsforudsætning for fastsættelseaf det totale bidrag til Regional Udvikling.Beløbet indeholder budgettal fra Finansloven det pågældende år og tilbageførte ubrugte midler fra detforegående år.Beløbet for 2008 indeholder yderligere 7,5 mio. kr. til låneordningen.Beløbet er et budgettal fra Finansloven.Beløbet er regnskabstal fra forsvaret.Beløbet for 2009 indeholder en ekstrabevilling på 7,5 mio. kr. til værditabsordningen.

Det større ressourceforbrug i 2008 set i forhold til 2007 skal ses i forhold til, at deri aftalen fra sommeren 2007 om regionernes økonomi indgik et løft på 50 mio. kr.årligt til indsatsen mod jordforurening.Fordelingen af de samlede ressourcer mellem stat og regioner afspejler den decen-trale opgavefordeling på jordforureningsområdet.Regionernes økonomi er nærmere beskrevet i afsnittet om regionernes opgaver,hvor deres regnskabstal og budgettal er gennemgået.2.2.2 Det samlede ressourceforbrug i 2009Ved opgørelse af det samlede ressourceforbrug er det vigtigt at tage den privateindsats med. I denne opgørelse er det desuden regionernes regnsskabstal, der eranvendt i stedet for forudsætningstallene for bloktilskudet, som er beskrevet i Tabel2-1.I 2009 er der på de beskrevne ordninger sammenlagt brugt ca. 788-1038 mio. kr.fordelt som følger:

Tabel 2.2: Den samlede økonomiske indsats på jordforurening i 2009 (i mio. kr).2009Regionernes indsats efter jordforureningsloven14372Værditabsordningen og Teknologipuljen54,6100-350Privatfinansierede oprensninger390Oliebranchens Miljøpulje4Forsikringsordningen for villaolietanke64,8Forsvaret19,9Bloktilskud til kommuner522I alt788-103812

Beløbet er regnskabstal i modsætning til tabel 2.1Beløbet indeholder regnskabstallene. For værditabsordningens vedkommende er beløbet inkluderet tilbageførteubrugte midler fra det foregående år.3Indberetningen i 2009 har ikke inkluderet økonomi omkring de privatfinansierede oprensninger. I stedet er talletforsøgt fremskaffet ved et særskilte projekt4Kommunernes tal er forudsætningstal for bloktilskudsforhandlingerne5Tallet er budget tal.

Regionernes udgifter er steget ca. 20 mio. kr. fra 2008 til 2009. Dette skyldes hoved-sageligt overførsler og ekstra bevillinger. Hos forsvaret ses en stigning på ca. 5 mio.kr.Herudover har Oliebranchens Miljøpulje i en lang årrække været en vigtig bidrag-yder. Oliebranchens Miljøpulje har i 2009 budgetteret med udgifter for 90 mio. kr.,mens forsikringsordningen for villaolietanke har afholdt udgifter for 64,8 mio. kr.2.3 Særlige initiativer udført at Miljøstyrelsen2.3.1 Lettere forurenet jord og oliestoffer

Lettere forurenet jord:Lettere forurenet jord er betegnelsen for jord, der indeholder stoffer mellemjordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet, det såkaldte rådgivningsinterval. Iområder med lettere forurenet jord skal kommunerne give generel rådgivningom hvordan den lille sundhedsrisiko, der kan være ved at bo og opholde sig pålettere forurenet jord, nedsættes.Box 2: Lettere forurenet jord

Miljøstyrelsen har ændret bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord(nr. 554 af 19. maj 2010). Bekendtgørelsen indeholder en definition af, hvad derforstås ved lettere forurenet jord. Miljøstyrelsen har udvidet denne definition, idetfraktionen af tunge kulbrinter, C20-C35, tilføjes på listen over de lav-mobile forure-ningsstoffer, der må forekomme i lave koncentrationer i lettere forurenet jord. Af-skæringskriteriet er sat til 300 mg/kg og dette sker på grundlag af ny viden og udenøget risiko for miljø og sundhed. Afskæringskriteriet er sat på baggrund af Miljø-projekt nr. 1225, 2008: Olie i jord – forslag til analysemetode og justering af jord-kvalitetskriterier, samt grundlag for afskæringskriterier.Miljøstyrelsen har i samme anledning justeret på de øvrige jordkvalitetskriterier forkulbrinter: De gældende jordkvalitetskriterier for kulbrinter ses i Tabel 2.3.

Tabel 2.3: Vejlende jordkvalitetskriterier for kulbrinterKulbrinterC6-C10C10-C15C15-C20C20-C35C6-C35

Jordkvalitets-kriterium25 mg/kg40 mg/kg55 mg/kg100 mg/kg100 mg/kg

Kulbrinterne forudsætter måling med Reflab 1 metoden også kaldet VKI metoden.Metodebeskrivelse kan findes på følgende hjemmeside:http://www.reference-lab.dk/metodeforskrifter.aspx2.3.2 InformationMiljøstyrelsen har i 2009 arbejdet sammen med regionerne og Videncenter forjordforurening på en opdatering af pjecen om værditabsordningen. Pjecen giverinformation til boligejere med en forurenet grund om værditabsordningen og svarerpå spørgsmål omkring hvem der kan søge ordningen, hvor meget det koster oghvordan en typisk sag vil forløbe.2.3.3 Vejledning om forurening fra villaolietankeMiljøstyrelsen har i 2008 og 2009 udarbejdet en vejledning for undersøgelse ogoprensning af villaolietanke. Arbejdet med vejledningen blev igangsat på baggrundaf drøftelser med Kommunernes Landsforening og Energi- og Olieforum, samt denerfaring der er blevet opbygget siden reglerne om undersøgelse og oprensning afforurening fra villaolietanke trådte i kraft i januar 2000. Arbejdet med vejlednin-gen blev fulgt af en gruppe bestående af Kommunernes Landsforening, Energi- ogOlieforum, Oliebranchens Miljøpulje og Videncenter for Jordforurening.Vejledningens formål er at styrke indsatsen og lette sagsgangen på området, så detbliver nemmere for kommunerne at træffe afgørelser, der hviler på et ensartetgrundlag. Vejledningen redegør derfor for både administrative og tekniske aspekteraf undersøgelse og oprensning af villaolietankforureninger. Vejledningen henven-der sig til de kommunale medarbejdere, rådgivere, villaolietankejere og andre, derbeskæftiger sig med denne type sager.2.3.4 BørneinstitutionerI 2009 har Miljøstyrelsen udarbejdet en opdateret redegørelse om jordforurening ibørneinstitutioner.Der er i efteråret 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i samtlige regioneromkring blandt andet kortlægning, indsats og strategier i forhold til jordforureningpå børneinstitutioner. Derudover er der foretaget interviews med udvalgte kommu-ner omkring kommunernes rådgivning af børneinstitutioner med forurenet jordeller mistanke herom.Hovedkonklusionen i rapporten er, at regionerne og kommunerne gør et stort styk-ke arbejde for at opspore og håndtere eventuelle jordforureninger i børneinstitutio-ner.Der er i 2009 ikke nogle V2-kortlagte børneinstitutioner med risiko for arealanven-delsen, hvor der ikke har været eller er planlagt en indsats. Tre af regionerne for-venter, at de er færdige med at indsamle oplysninger om mulig kilder til forureningpå børneinstitutioner i 2010, mens to regioner forventer at være færdige i 2011.

Fælles for alle regionerne er, at de har udarbejdet en undersøgelsesstrategi forhåndtering af jordforureningssager på børneinstitutioner. Alle regioner tager i deresstrategi for fysiske undersøgelser udgangspunkt i at undersøge punktkilder. Toregioner tager derudover også udgangspunkt i undersøgelse af diffus forurening.Regionerne har opstillet tidsfrister for behandling af de forskellige faser i kortlæg-ningsarbejdet. Regionerne angiver, at de indenfor 1-2 år fra der opnås kendskab tilmulig forurening på en børneinstitution, skal have foretaget undersøgelser til be-stemmelse af det eventuelle forureningsniveau og påbegyndt afværge/oprensning,såfremt dette er nødvendigt.Lovgivningsmæssigt er kommunerne forpligtet til i samarbejde med regionerne atforetage rådgivning af børneinstitutioner omkring jordforurening. Regionerne oply-ser, at de går aktivt ind i samarbejdet med kommunerne omkring rådgivning.Kommunernes rådgivning foregår primært ved, at der udsendes pjecer til børnein-stitutionerne omkring jordforurening og rådgivning - enten i form af Miljøstyrel-sens generelle pjece om byjord eller kommunens egen pjece om samme emne.Derudover afholder nogle kommuner møder med institutionspersonalet -primært iform af indlæg på ledelsesmøder.2.3.5 Kærgård plantageRegion Syddanmark og Miljøministeriet gennemfører en indsats over for forure-ningen i Kærgård Plantage. Det første trin i indsatsen er rettet mod forurening i ogunder gruberne 1 og 2. Indsatsen skal på sigt give bedre mulighed for ophold i klit-terne og på stranden.I 2008 blev forurenet sand og slam fra bunden af de to gruber fjernet. I 2009 blevudført laboratorieforsøg med materiale udtaget under de to gruber. På baggrund afresultaterne af disse blev det besluttet at igangsætte tre pilotforsøg i gruberne. Des-uden vil der blive udført laboratorieforsøg og modellering af oprensning veddampbehandling.2.3.6 Høfde 42Miljøstyrelsen og det tidligere Ringkjøbing Amt, etablerede i 2006 en indkapslingaf pesticiddepotet ved Høfde 42 på Harborøre Tange. Indkapslingen består af en600 m lang og 14 m dyb spunsvæg, der forhindrer udsivning af forurening til havet.Miljøstyrelsen gennemfører i samarbejde med Region Midtjylland et pilotforsøgmed fjernelse af forureningen ved hjælp af oprensningsmetoderne basisk hydrolyseog biologisk nedbrydning. De to oprensningsmetoder er udvalgt ud fra en rækkeindledende laboratorieforsøg og litteraturstudier i seks teknologiudviklingsprojek-ter, som blev gennemført sideløbende med indkapslingen.Pilotforsøget, som startede i 2007 og ventes færdigt i 2010, vil give et bedre grund-lag for at bedømme mulighederne for at oprense det ca. 20.000 m� store depot.I 2009 har Regionen i samarbejde med Miljøstyrelsen ansøgt om EU-LIFE til vide-regående forsøg med denne oprensningsmetode.2.3.7 Danmarks MiljøportalUnder Danmarks Miljøportal bliver der arbejdet med at lægge data i den nyetable-rede landsdækkende jorddatabase, DK-Jord, der skal indeholde oplysninger om

forurenede grunde. Formålet med DK-Jord er at samle forureningsdata et sted.Således skal Miljøstyrelsen modtage den elektroniske indberetning af jordforure-ningsdata via DK-jord, når data er overført og driften af DKJord igangsat. Der ergennemført test af databasen i 2010 og det forventes at testene kan afsluttes i star-ten af 2011 og at DK-Jord vil gå i drift herefter.Der er nedsat en følgegruppe for DK-Jord under Danmarks Miljøportal, med delta-gelse af Danmarks Miljøportal, Miljøstyrelsen, Kort & Matrikelstyrelsen, regioner,KL og miljøcentre. Arbejdet i følgegruppen har bl.a. fokuseret på, at regionernesdata skal kunne overføres til DK-Jord samt overførslen af data fra DK-Jord til ma-trikelregisteret.

3 Regionernes opgaver

Det er regionernes opgave at sikre det grundvand, der bruges til drikkevand ogmenneskers sundhed mod påvirkning fra forurenet jord. Det er en meget stor ogkompleks opgave. Selv om regionerne og de tidligere amter har gjort en stor ind-sats, er der fortsat mange potentielle forureninger, der endnu ikke er kortlagt ogforureninger, hvor der endnu ikke er taget stilling til, hvilken indsats der er nød-vendig. Regionerne skønner med de nuværende økonomiske ressourcer, det kantage 50-100 år, før opgaven kan afsluttes.Selv om der er mange tusinde potentielle forureningskilder, er det kun en mindredel af forureningerne, der kræver en hurtig eller akut indgriben fra regionerne.Mange af forureningerne kan man leve med, fordi de ikke udgør en aktuel risiko.Men når de truer menneskers sundhed og værdifuldt grundvand, er det regionernesopgave at handle.

Figur 3-1: Regionernes opgaver varetages af de fem regioner Region Ho-vedstaden, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Sjælland, Regi-on Syddanmark og Bornholms Regionskommune.

Regionerne kortlægger alle kendte og potentielle forureninger, jf. box 1, afsnit 2.1.Hvis en forurening kan true menneskers sundhed i en bolig, en børneinstitution, enoffentlig legeplads, eller værdifuldt drikkevand, skal regionerne gennemføre enoffentlig indsats med undersøgelser og evt. oprensning. Dette er den offentligeindsats overfor jordforurening.

Formålet med kortlægningen efter jordforureningsloven er derfor at skabe grundla-get for prioriteringen af den offentlige indsats, at skabe overblik over alle forurene-de arealer og sikre en korrekt jordhåndtering på og fra de forurenede arealer. Der-for er kortlægningen ikke begrænset til de områder, der er defineret som offentligtindsatsområder.Hvis en jordforurening ikke udgør en risiko for grundvandet eller menneskerssundhed, udfører regionen ikke nærmere undersøgelser eller oprensning. Kortlæg-ningen sikrer, at der tages højde for forureningen ved fremtidige bygge- og an-lægsprojekter.Processen i regionernes prioriterede indsats er illustreret i figur 3-2 og kan opgøresi følgende punkter:Indhentning af historisk materiale.Regionerne indhenter historiske oplysninger om aktiviteter, der erfarings-mæssigt kan være potentielle kilder til jordforurening. Oplysningerne ind-hentes fra telefonbøger og lignende historiske dokumenter.Kortlægning på vidensniveau 1.Oplysninger suppleres med materiale fra forskellige arkiver som dokumen-tation for, at aktiviteten reelt har været til stede. Hvis dokumentationenfindes, kortlægges lokaliteten på vidensniveau 1 (V1).Indledende undersøgelse.Hvis de stoffer, der er knyttet til aktiviteten, kan true menneskers sundhedeller værdifuldt grundvand, iværksættes der en indledende undersøgelse.Kortlægning af forurening på vidensniveau 2.Viser undersøgelsen, at der er en risiko, kortlægges lokaliteten på vi-densniveau 2 (V2).Afgrænsende undersøgelse.Vurderer regionerne nu, at forureningen er kritisk, iværksættes der en af-grænsende undersøgelser, der skal være med til at afgøre, hvilken og hvorstor en indsats der skal gennemføres.Oprensning af forurening.Indsatsen gennemføres i form af en oprensning af forureningen til et ni-veau, hvor den ikke længere udgør en risiko.Overvågning eller drift af oprensningsanlæg.Hvis det er nødvendigt, gennemføres en kortere eller længerevarende driftaf et anlæg til sikring af f.eks. indeklima eller grundvand, eller overvåg-ning af restforurening.

Figur 3-2: Figuren viser, at der ud af 100 lokaliteter, hvor regionerne har begrundet mistanke om, atder kan være forurenet (indhentet historisk materiale), kun er 1-4 lokaliteter der ender med enegentlig oprensning. De fleste sorteres fra undervejs, enten fordi der ikke findes forurening eller fordiforureningen ikke udgør en trussel. For de få der ender med en oprensning kan udgiften være stor –for enkelte mange millioner kr. Kilde: De angivne tal er gennemsnitstal baseret på erfaringer fraregionerne.

Flere regioner gennemfører såkaldte temakortlægninger i f.eks. vigtige grund-vandsområder, hvor en udvalgt andel af kortlægningsaktiviteterne målrettes be-stemte kritiske brancher, dvs. brancher som erfaringer viser hyppigt giver anled-ning til forureninger. Ved denne type kortlægninger, vil andelen af lokaliteter, hvorder er behov for indsats i form af oprensning være høj. Fordelen er derfor, at regio-nen hurtigt får et overblik over nogle af de værste forureninger. Risikoen er, at ikkealle forureninger i et område bliver fundet, og at en indsats havde været vigtigerepå andre lokaliteter, der ikke blev undersøgt ved temakortlægningen.Foruden den offentlige indsats er regionerne involveret i en lang række myndig-hedsopgaver:••••••Råd og vejledning til borgere om forurenede grundeBehandling af forespørgsler fra ejendomsmæglere, advokater og borgere i for-bindelse med køb og salg af fast ejendomPrivat finansierede forureningsundersøgelser og oprensninger blandt andet iforbindelse med salg og byggeriUdtalelser i byggesager på forurenede grundeVærditabsordningen, der hjælper boligejere med at få fremrykket en oprens-ningsindsatsOliebranchens Miljøpulje, der undersøger og renser op på gamle benzinsalgs-steder

Regionernes miljø- og sundhedsprioriterede indsats er derfor, som det ses af figur3-3, kun én opgave blandt en række udefrakommende opgaver, som også skal løsesinden for regionernes samlede ressourcer.

Figur 3-3: Regionerne varetager en bred vifte af opgaver der ikke kun relaterer sig til regionernesmiljø- og sundhedsprioriterede indsats.

Interessenterne, f.eks. huskøbere, ejendomsmæglere og Oliebranchens Miljøpulje,har et stort behov for hurtig sagsbehandling. Løsningen af disse serviceopgaverudgør en meget stor andel af ressourcebelastningen i regionerne.Regionernes udfordring i løsningen af opgaverne er, at regionerne ikke, i sammegrad som regionernes miljø- og sundhedsprioriterede indsats, kan styre denne del afopgaveflowet. Blandt andet kan gennemførelsen af værditabsoprensninger falde istore sammenhængende puljer der kræver mange ressourcer eller der kan i perioderaf året være stor efterspørgsel på oplysninger fra ejendomsmæglere, mens der iandre perioder er mindre aktivitet. Dette kan være en udfordring, der i perioder kanforringe serviceniveauet eller kan påvirke regionernes egen miljøprioriterede ind-sats, så denne må nedprioriteres.3.1 De regionale forskelle og regionernes prioriteringerAlle fem regioner har en politisk vedtaget strategi for jordforureningsområdet. Herifremhæver regionerne borgernes sundhed og sikring af rent drikkevand som denvigtigste opgave i indsatsen overfor jordforurening.Samtlige regioner vægter som udgangspunkt indeklimarisici i boliger højere endkontaktrisiko (med mindre denne er akut).

3.1.1 Forskelle i den regionale rammeGrundlaget for de enkelte regioners prioriteringer er forskellig, fordi der er en ræk-ke regionale forskelle, der har betydning for aktiviteter på jordforureningsområdet.Nedenstående punkter beskriver en række af disse forskelle.•Geologiske og hydrogeologiske forhold er forskelligeDen generelle geologiske og hydrogeologiske ramme er forskellig i de enkeltedele af Danmark. Mod vest optræder typisk sandede dæklag, som er skabt afde store smeltevandsfloder, der opstod i Vestjylland ved slutningen af sidsteistid. Dette indebærer, at grundvandsressourcen, som både er knyttet til desandede istidsaflejringer og de dybereliggende ældre sandlag, oftest er relativtubeskyttede. Længere mod øst og nord optræder ofte betydelige dæklag af be-skyttende moræneler over grundvandsmagasinerne, der overvejende findesi kalklag eller lokale dybe sandmagasiner. Længst mod øst – på Bornholm –gør helt særlige forhold sig gældende. Grundvandsressourcen er her knyttet tilældre aflejringer og sprækkesystemer i grundfjeldet, hvilket medfører, atgrundvandet er yderst sårbart.Udpegede drikkevandsområder variererFor at beskytte det mest værdifulde drikkevand udpegede de tidligere amter iforbindelse med regionplanen i 1997 de områder, hvor de vigtigste grund-vandsmagasiner findes. Disse områder hedder "Områder med Særlige Drikke-vandsinteresser", OSD. Formålet med udpegningen var at målrette og effekti-visere indsatsen med at beskytte grundvandet, herunder prioritere anvendelsenaf de offentlige midler til oprensning af jord- og grundvandsforureninger.Områder med særlige drikkevandsinteresser er afgrænset såledesat det fremtidige behov for drikkevand kan imødekommes,at grundvandets kvalitet er god og uden indhold af miljøfremmede stoffer,samtat grundvandsressourcen er velbeskyttet.Resten af landet er inddelt i ”Områder med drikkevandsinteresser”, OD. Herkan der også godt indvindes drikkevand. Endelig er der ”Områder med be-grænsede drikkevandsinteresser”. Her er det vanskeligt eller umuligt at hentegodt grundvand. Enten fordi forekomsten er sparsom, eller fordi vandet er for-urenet af miljøfremmede stoffer eller af naturligt forekomne stoffer.Udpegningen i amterne foregik efter samme retningslinjer. Men på grund afforskelle i geologi og indvindingsforhold viste den endelige udpegning storevariationer imellem amterne. Nogle amter udpegede mange små geografiskeområder, mens andre udpegede store sammenhængende områder.Siden 2007 har det været statens miljøcentre, der vurderer grundvandets sår-barhed og eventuelt reviderer de udpegede områder med særlige drikkevands-interesser.Tabel 3.1 beskriver regionale forskelle. Ikke overraskende er der udpeget storeområder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) på Sjælland, hvor også be-folkningstætheden og indvindingspresset er størst jf. figur 3.4.

•

Tabel 3.1: Regionale forskelle i areal, befolkning, OSD og indvindingstilladelse.RegionHovedsta-denRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddan-markBornholmsRegions-kommuneRegion

Areal km2Befolkning perso-ner i tusindeBefolkningstæt-hed personer/km2OSD i km2OSD i % af arealIndvinding af drik-kevand inden forOSD i % af regio-nens samledeindvindingIndvinding af drik-kevand inden forOD i % af regio-nens samledeindvindingIndvinding af drik-kevand inden forOBD i % af regio-nens samledeindvindingm3indberettetindvindingstilladel-se 2008 pr. km2aftotalareal11

2.5611.6606481.20447

13.1421.250953.68028

7.910580731.50319

7.2738201133.78252

12.1911.200984.51137

588437326545Ikkeberegnet

Ikkeberegnet

82.282

10.333

8.134

25.387

9.900

5.988

Baseret på Geus database PC-jupiter: Indberetninger (2008) af indvindingstilladelse fra vandværker, er ligeligtfordelt på vandværksboringer og herefter geografisk orienteret efter drikkevandinteresser og regionsgrænser.

Figur 3.4 Til Venstre: Fordeling af kortlagte ejendomme på landsplan (2008 data), sammenholdt medOSD-områder og regionsgrænser. Til højre: Opgørelse af indvindingstilladelser for almenevandforsyningsanlæg, fordelt på områder på 5x5 km.

•

Mængden af indvundet drikkevand er forskelligMængden af indvundet vand varierer, hvilket blandt andet giver sig udtryk i, atder f.eks. i Region Hovedstaden er et stort pres på grundvandsressourcen, idetder indvindes vand på 96 % af regionens areal.Af tabel 3.1 fremgår det da også, at indvindingen af drikkevand pr. kvadratki-lometer er 6 gange større i Region Hovedstaden end i gennemsnittet af de øv-rige regioner. Der er dog også store variationer inden for den enkelte region.På figur 3.4 til højre ses en opgørelse af indvindingstilladelser for almenevandforsyningsanlæg, fordelt på områder på 5x5 km. Her er det tydeligt, at deromkring de større provinsbyer også er en stor indvindingsbelastning.

•

Industrialisering og erhvervsstruktur er forskelligI de områder, hvor der tidligere eller på nuværende tidspunkt findes industri ogerhverv, er der alt andet lige større risiko for at finde forurening end i områder,hvor der ikke har været erhvervsaktiviteter. Som for indvindingen er der storegeografiske variationer. Omkring de store byer forventes der at være størst er-hvervsaktivitet og dermed et større antal forureningskilder. Denne tendensfremgår også af figur 3.4 til venstre.Kortlagte ejendomme i områder hvor der indvindes drikkevand.Sammenholdes de to kort i figur 3.4 ses det at alle regioner i større eller min-dre grad har en udfordring med sammenfald af betydelig vandindvinding ogmange potentielle forureningskilder.

•

De regionale forskelle betyder, at der er forskel i prioriteringer og fremdrift i arbej-det med kortlægning af forurenede ejendomme i de forskellige regioner. Tidligerepolitiske og administrative prioriteringer i amterne har også nu i regionerne storbetydning for fremdriften i arbejdet med kortlægningen.3.1.2 Regionernes prioritering af kortlægningen og oprensningsind-satsenRegion Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark prioriterer kortlæg-ning i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) højere end kortlægningudenfor OSD områder. Kortlægningen i OSD områderne følger i det væsentlige destatslige miljøcentres kortlægning af drikkevandsressourcen.Region Nordjylland sidestiller indsatsen overfor arealanvendelsen og grundvandet.Indvindingsoplande udenfor OSD betragtes som lige så vigtige som indenfor OSD.Region Midtjylland og Region Nordjylland prioriterer V1-kortlægning (baseret påmistanke om forurening) særligt højt. Disse to regioner ønsker med indsatsen atopnå en hurtig afklaring af den samlede forureningssituation. Hermed har blandtandet vandværkerne mulighed for at planlægge sig ud af forureningsproblemer vedat flytte vandboringer til områder, hvor der ikke er forureninger.Region Syddanmark har valgt at rydde op, efterhånden som man finder forurenin-gerne, hvilket til gengæld udskyder tidspunktet for kortlægningens færdiggørelse.Region Syddanmark opprioriterer kortlægning af renserier.Region Sjælland og Region Hovedstaden prioriterer at rydde op i de væsentligstedrikkevandsområder som det første. Kortlægningen tilpasses, så flest mulige op-rensninger kan ske hurtigt inden for de udpegede områder.Alle regioner har prioriteret indsatsen i forhold til forureninger i børneinstitutionerhøjt.3.2 Regionernes ressourceanvendelse i 2009Det samlede ressourceforbrug på jordforurening i regionerne var i 2009 på 437mio. kr.I regionerne blev der i 2009 brugt ca. 220 årsværk på jordforureningsområdet modca. 207 årsværk i 2008. Personaleressourcerne er opgjort i fuldtidsstillinger.Årsværkprisen er opgjort af regionerne og er baseret på en gennemsnitsårsværks-pris på jordforureningsområdet på 582.000 kr. Kontorhold mv. er ikke inkluderet,men overhead er skønnet til 25% på baggrund af erfaringstal fra Danske Regioner.I forudgående redegørelser er benyttet årsværksprisen benyttet i forbindelse medDUT-forhandlingerne. Den er i 2009 på 581.016 kr. inklusiv overhead. Regioner-nes årsværkspris inkl. overhead er højere end værdien benyttet i DUT-forhandlingerne, hvilket bunder i at regionernes arbejde med jordforurening er etmeget specialist tungt område.Regionernes ressourceforbrug, ekskl. personaleforbrug, var ca. 308 mio. kr. i 2009,mod ca. 293 mio. kr. i 2008. Ved en årsværkspris på 582.000 kr. (svarende til vær-dien benyttet i DUT-forhandlingerne og regionernes årsværkspris eksl. overhead)er regnskabstallet 437 mio. kr. Dette tal benyttes videre i redegørelsen, da det vilvære sammenligneligt med foregående år.

Hvis overhead inkluderes i opgørelsen bliver årsværksprisen 727.000 kr. og hervedudgør regionernes og Bornholms Regionskommunes ressourceforbrug inkl. perso-naleforbrug i 2009 468,0 mio. kr. Dette tal benyttes ikke videre i redegørelsen.Figur 3-5 viser hvordan det samlede ressourceforbrug inden for jordforureningsom-rådet fordeler sig på de enkelte regioner og Bornholms Regionskommune. Herafses at Region Hovedstaden tegner sig for den største andel af det samlede ressour-ceforbrug med 180,1 mio. eller 41 %, mens Region Nordjyllands ressourceforbrugpå jordforureningsområdet udgør 9 %. De øvrige 3 regioner tegner sig ligeligt formellem 15 og 18 % af det samlede ressourceforbrug på jordforureningsområdet.Bornholms Regionskommune anvendte ca. 1,1 mio. kr., hvilket er ca. 0,25 % af detsamlede ressourceforbrug.

Figur 3-5: Fordelingen af regionernes og Bornholms Regionskommune samle-de ressourceforbrug i 2009 på 437 mio. kr. inkl. personaleomkostninger. Vær-dien af et årsværk er sat til 582.000 kr.. Kilde: Regionernes skriftlige indberet-ning.

Region Hovedstaden og Region Sjælland fik begge en ekstra engangsbevilling i2009 af regionens politikere. I Region Hovedstaden er pengene, som var en en-gangsbevilling på 10 mio. kr. samt en overførsel på 6 mio. kr. fra 2008, primærtbrugt på oprensninger. Region Sjællands ekstrabevilling var på 2 mio. kr, som blevbrugt på kortlægninger og undersøgelser af boliggrunde. Region Syddanmark over-førte knap 6 mio. kr. fra 2008 til 2009. De 1,7 mio. kr. er brugt på oprensningen iKærgård Plantage.Figur 3-6 viser den procentvise fordeling af anvendelsen af ressourcer i regionerne.Som det fremgår, anvendes en større andel af ressourcerne i Region Hovedstadenog Region Syddanmark på projektering og oprensninger, end det er tilfældet i Re-gion Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland.Både i Region Hovedstaden og i Region Syddanmark er en stor del af disse midleranvendt på de såkaldte store forureninger (se også kapitel 8). I Region Hovedsta-den drejer det sig om to grundvandstruende forureninger i hhv. Skuldelev i Frede-rikssund Kommune og i Reerslev i Høje-Taastrup Kommune. I Region Syddan-mark er det indsatsen i Kærgård Plantage.I Region Nordjylland og Region Sjælland er andelen af ressourcerne, der anvendespå kortlægning, højere end i de øvrige regioner. Dette er blandt andet et udtryk for,at de tidligere amter i disse regioner har haft forskellige strategier for kortlæg-

ningsarbejdet – herunder omfang og tidshorisont for arbejdet. Region Sjælland hareksempelvis overtaget mange sager fra de tidligere amter, hvilket har udløst et stortantal kortlægninger med deraf følgende undersøgelser af boliger. I Region Nordjyl-land er det en politisk beslutning at opprioritere kortlægningen.I Region Midtjylland afspejler den politiske målsætning om at få et samlet overblikover forureningerne sig i, at der her anvendes relativt mange ressourcer på under-søgelser og færrest ressourcer på oprensning.Alle regioner anvender betydelige ressourcer på borgerserviceopgaver.

Figur 3-6: Fordelingen af regionernes ressourceforbrug i 2009 på otte poster,som procent af det samlede forbrug inkl. personaleomkostninger. Værdienaf et årsværk er sat til 582.000 kr. For Region Nordjylland er årsværk benytteti driftssammenhæng indeholdt under projektering og etablering af afvær-ge. For Regions Syddanmark indgår huslejeomkostninger i Ribe og Odense iledelses og planlægningsomkostningerne. Kilde: Regionernes skriftlige ind-beretning.

Tabel 3.2 viser Bornholms Regionskommunes regnskab for 2009. Der var budget-teret med en del udgifter til grundejere, der ville ønske deres grund undersøgt i2009, men dette viste sig ikke at blive aktuelt. Dette er den væsentlige grund til, atde afsatte økonomiske midler i 2009 ikke er brugt.

Tabel 3.2: Bornholms Regionskommunes regnskab for 2009.Regnskabsoversigt (excl. moms)a) Kortlægning og registrering og generelle tilsynsfor-pligtigelserb) Undersøgelserc) Projektering og afværgeforanstaltningerd) Drift og moniteringe) Tværgående projekterAndre udgifter (IT, kurser mm.)Afholdte udgifter1,0 årsværkI alt150.000607.000492.0001.099.000kr.50.000407.000

3.2.1 Ressourceanvendelse og aktiviteter indenfor indsatsområder i2009Som led i at sikre drikkevandet og menneskers sundhed mod påvirkning fra jord-forurening kortlægger regionerne potentielle forureninger. Der hvor forureningertruer en bolig, en børneinstitution, en offentlig legeplads eller værdifuldt grund-vand, skal regionerne undersøge og evt. oprense forureninger.

Jordprøver udtages til analyse. Foto: Region Syddanmark

Tabel 3.3 viser antallet af aktive sager i regionernes miljøprioriterede indsats fra dehistoriske redegørelser til drift af oprensningsanlæg fordelt på forskellige indsats-områder. Tilsvarende tal for indledende undersøgelser til drift er illustreret i figur3-7. Både af tabellen og af figuren ses det, at der udarbejdes et relativt stort antalhistoriske redegørelser og gennemføres et stort antal indledende undersøgelser ialle regioner.

Tabel 3.3: Regionernes aktive sager i 2009 fordelt på indsatsområder. Aktive sa-ger er sager som regionerne har arbejdet med i 2009, inklusiv sager der er på-begyndt før 2009. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse medarbejdsgruppen vedr. redegørelsen.RegionHovedstaden1.23011RegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddanmarkI alt

Antal aktive sager i2009 fordelt påindsatsområdetHistoriske redegø-relser:Inden for indsatsom-råderUden for indsatsom-råderIndledende under-søgelser:GrundvandAreal/grundvandArealAndetVideregående un-dersøgelser:GrundvandAreal/grundvandArealAndet

850920

562159

27322

181400

3.0961.512

5571480

335480

58621105

8438337

39722100

19318959942

3310151

1923190

24230

7050

212141

8239762

Oprensninger:GrundvandAreal/grundvandArealAndetDrift og overvåg-ning:GrundvandAreal/grundvandArealAndet11281322247340163301221242121872103675171482505413100838212080913514675

Selv om beskyttelsen af grundvandet har høj prioritet i alle regionerne, foregår enstor del af aktiviteterne på lokaliteter, hvor det er arealanvendelsen, der er truet.Blandt andet retter en stor del af de indledende undersøgelser, videregående under-søgelser og oprensninger sig mod denne type af lokaliteter.

Årsagen til den store aktivitet på dette niveau skyldes blandt andet to forhold:At ejere af boligejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 1 har mulig-hed for at anmode regionen om at afklare om ejendommen er forurenet el-ler ej inden for 1 år (se afsnit 6.2).At der i 2008 og 2009 har været et særligt fokus på undersøgelser af bør-neinstitutioner (se afsnit 6.8).Ud over den direkte ressoucebelastning i form af undersøgelser og oprensning,giver sager hvor der er risiko for f.eks. bolig og institution en række afledte res-sourcebelastninger, herunder borgerserviceopgaver, informationsopgaver (se afsnit7.1.1) og opgaver efter værditabsloven (se afsnit 6.7).Da alle opgaver løses ud fra samme samlede ressource, betyder dette i praksis atindsatsen i forhold til grundvandsbeskyttelsen ikke kan prioriteres så højt som nog-le regioner ønsker.

Figur 3-7: Antal aktive sager i 2009 fordelt på forskellige indsatsområder. Det har ikke væretmuligt at fordele historiske redegørelser på indsatsområderne grundvand og areal.Kilde: Tal,som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

Tabel 3.3 og figur 3-7 viser også, at antallet af drifts– og overvågningssager er højt,samt at denne indsats i særlig grad er rettet mod grundvandet. Det vil sige, at det iforbindelse med et antal oprensninger hvert år er nødvendigt enten at overvågeforureningen eller foretage en fortløbende oprensning over flere år (driftssager).Tabel 3.4 og figur 3-8, der illustrerer regionernes udgifter for regionernes miljø- ogsundhedsprioriterede indsats, viser at udgiften til drift og overvågning overstiger 40mio. kr. For at imødegå en udvikling hvor omkostningerne til drift og overvågning

stiger, arbejder flere regioner målrettet på at udvikle metoder og teknikker til op-rensninger der kan reducere driftsomkostninger (se kapitel 9).Tabel 3.4: Ressourceforbrug for regionernes aktive sager i 2009 fordelt på ind-satsområder. Aktive sager er sager der er som regionerne har arbejdet med i2009, inklusiv sager der er påbegyndt før 2009. Ressourceforbruget er angivet imio. kr. og indeholder både årsværk og øvrige udgifter. Et årsværk er sat til582.000 kr. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejds-gruppen vedr. redegørelsen.RegionHovedstadenRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddanmarkI alt

Ressourceforbrug i2009 (mio. kr.)Historiske redegørelserAlle indsatsområderIndledende undersø-gelserGrundvandAreal/grundvandArealAndetVideregående under-søgelserGrundvandAreal/grundvandArealAndetOprensningerGrundvandAreal/grundvandArealAndetDrift og overvågningGrundvandAreal/grundvandArealAndet

9,7

11,2

4,1

6,3

35,4

5,00,112,4-

1,91,92,5-

2,94,56,80,2

0,73,26,13,2

1,22,23,9-

11,811,931,73,4

-12,64,86,40,63,72,03,1-0,30,23,1-0,5-0,5-3,70,73,71,120,77,816,71,6-12,533,85,9-1,31,44,80,5--4,20,54,74,80,4-2,8-3,68,621,340,018,99,6-23,01,81,90,15,30,61,40,20,4-2,00,13,70,51,0-2,90,61,20,235,23,47,50,6

Sammenholdes figur 3-8 og figur 3-7 ses, at der anvendes forholdsvis mange res-sourcer på lokaliteter, hvor der både er en trussel mod grundvandet og arealanven-delsen set i forhold til antallet af sager. Det vil sige, at både videregående undersø-gelser, og specielt oprensninger på denne type lokaliteter, er dyre.

Figur 3-8 viser også, at selv om det ofte er oprensningerne, der er fokus på, så an-vender regionerne fortsat en meget stor ressource på de opgaver der knytter sig tilkortlægningen, dvs. historiske redegørelser og indledende undersøgelser.

Figur 3-8: Fordelingen af regionernes ressourceforbrug inkl. personaleomkostninger i 2009 påforskellige indsatsområder. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse medar1bejdsgruppen vedr. redegørelsen.

I figur 3-9 er regionernes samlede ressourceforbrug på indledende undersøgelser,videregående undersøgelser, oprensninger samt drift og overvågning fordelt påindsatsområderne (grundvand, areal og grundvand/areal) vist. Af figuren ses Regi-on Hovedstadens markant større ressourceforbrug end de andre regioner. Og detses, at Region Nordjylland anvender forholdsvis flest ressourcer på den arealrettededel, mens de øvrige regioner anvender en noget højere andel på den grundvandsret-tede del.Figur 3-8 og figur 3-9 viser også, at Region Syddanmarks indsats i forbindelse medoprensningen i Kærgård Plantage ses som en betydelig aktivitet under indsatsom-råde ”andet”.

Figur 3-9: Fordelingen af regionernes samlede ressourceforbrug inkl. perso-naleomkostninger i 2009 på indledende undersøgelser, videregående un-dersøgelser, oprensninger, drift og overvågning på forskellige indsatsområ-der. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejds-gruppen vedr. redegørelsen.

Påfyldning af olie og benzin kan være årsag til forurening af jord og grund-vand. Foto’s: Region Midtjylland

3.3 Regionernes budget for 2010Figur 3-10 viser den procentvise fordeling af det budgetterede ressourceforbrug iregionerne for 2010. Budgettallene indeholder alle omkostninger inkl. personale-ressourcer.

Figur 3-10: Fordelingen af regionernes og Bornholms Regionskommune sam-lede budgetterede ressourceforbrug i 2010 på 412,2 mio. inkl. personaleom-kostninger. Værdien af et årsværk er sat til 582.000 kr.. Undtaget RegionNordjylland, der har indberettet et samlet budgettal, dvs. ikke opgjort påårsværk og øvrige omkostninger. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret iforbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

Regionernes og Bornholms Regionskommunes samlede budgetterede ressourcefor-brug for 2010 er 412,4 mio. kr. med en årsværkspris på 582.000 kr. Dette tal benyt-tes videre i redegørelsen, da dette er sammenligneligt med tidligere år. Ved en be-nyttet årsværkspris på 727.000 kr. (svarende til regionernes faktiske årsværksprisinkl. overhead) er budgettallet 441,2 mio. kr. Dette tal anvendes ikke videre i rede-gørelsen.Med et samlet budget på 412,4 mio.kr., forventer regionerne og Bornholms Regi-onskommune en 3,4 % reduktion i det samlede ressourceforbrug i 2010 i forhold til2009-niveau. Region Hovedstadens, Region Sjælland og Region Syddanmarksbudgetter for 2010 er lavere end regnskabet for 2009. De tre regioners budgetter erreduceret med hhv. 16,7 mio. kr. (Region Hovedstaden), 4,5 mio. kr. (Region Sjæl-land) og 6,1 mio. kr. (Region Syddanmark) eller 9,2; 5,8 og 8,0 %. For RegionHovedstaden og Region Sjælland skal reduktionen ses som et udtryk for, at disse toregioner fik en ekstra engangsbevilling i 2009. I Region Syddanmark skal redukti-onen også ses som et udtryk for en ekstra engangsbevilling samt et mindre forbrugi 2008 vedr. oprensningen i Kærgård Plantage som blev overført til 2009.Region Midtjyllands budget er uændret i perioden, mens Region Nordjylland harnedjusteret budgettet med 2,4 mio. eller 6,2 % . Bornholms Regionskommune(tabel 3.5) har i modsætning hertil øget deres budget med 0,1 mio. kr. eller 1,8 %.Figur 3-11 viser fordelingen af regionernes budgetterede ressourceforbrug som procent afdet samlede budgettal. For Bornholms Regionskommune er budgettet opdelt på andreposter. Bornholms Regionskommunes budget vises derfor ikke i figur 3-11 men fremgåraf tabel 3.5. Af Figur 3-11 fremgår at ”V1-kortlægninger samt indledende undersøgelser”og ”projektering og etablering af afværge” generelt set er de to tungeste poster i budgettet.

Dernæst følger ”videregående undersøgelser”, ”drift og overvågning” og ”borgerservice”.Borgerservice udgør til trods for regionale forskelle, gennemsnitligt ca. 11 % af de samle-de ressourcer, der benyttes på jordforureningsområdet. Der er ingen entydig tendens iomfordelingen for de 3 regioner, da ændringerne er knyttet til regionale forskelle i behov,prioritering og status for indsatsen.Tabel 3.5: Bornholms Regionskommunes budget for 2010.Regnskabsoversigt (excl. moms)a) Kortlægning og registrering og generelle tilsynsfor-pligtigelserb) Undersøgelserc) Projektering og afværgeforanstaltningerd) Drift og moniteringe) Tværgående projekterAndre udgifter (IT, kurser mm.)Afholdte udgifter1,0 årsværkI alt275.000695.000505.0001.200.000kr.50.000370.000

Figur 3-11: Fordelingen af regionernes budgetterede ressourceforbrug for2010 på otte poster som procent af det samlede forbrug inkl. personaleom-kostninger. Værdien af et årsværk er sat til 582.000 kr. Undtaget RegionNordjylland, der har indberettet et samlet budgettal, dvs. ikke opgjort påårsværk og øvrige omkostninger. For Region Syddanmark indgår huslejeom-kostninger i Ribe og Odense i ledelses og serviceomkostningerne. Kilde: Re-gionernes skriftlige indberetning.

3.4 Status for regionernes indsats på jordforureningsområdetSelv om der igennem snart 30 år har været gennemført en indsats for at modvirkeeffekterne fra jordforurening, er opgaven fortsat meget stor. Regionernes skøn over

tidshorisonten med de nuværende budgetter er, at der vil gå mellem 50 og 100 årfør hele opgaven er løst.I forhold til overblikket over forureningerne er mistanke-kortlægningen (vidensni-veau 1 kortlægningen) afsluttet i ca. 35 procent af landets samlede areal. Mens enbetydelig mindre ukendt andel er undersøgt for forurening og færdigkortlagt påvidensniveau 2.De videregående undersøgelser og oprensningerne prioriterer regionerne i øjeblik-ket alene i forbindelse med forureninger, der vurderes at være særligt kritiske. Påandre lokaliteter, hvor der også er risiko for anvendelsen eller grundvand, men hvorforureningen er af mindre alvorlig karakter, udsættes indsatsen. Antallet af dennetype lokaliteter, der afventer indsats, forventes at stige de kommende årtier i taktmed, at kortlægningen skrider frem.De seneste 15 år er næsten 1.000 forureninger oprenset gennem den offentligt fi-nansierede indsats (se afsnit 3.6). Oprensningsmetoderne er løbende blevet mereeffektive og mindre driftstunge. Regionerne arbejder fortsat med at forbedre tek-nikkerne og de risikovurderinger, der danner grundlag for beslutningen af indsat-sen. Målet er at rette den mest effektive indsats mod de forureninger, hvor oprens-ningen gør mest gavn.3.4.1 Historisk overblik og årsager til jordforureningI starten af 1980’erne påbegyndte Miljøstyrelsen i samarbejde med de daværendeamter og kommuner en kortlægning af Danmarks kemikalieaffaldsdepoter. Kort-lægningen gav anledning til, at der frem til 1990 blev kortlagt 2.096 kemikalieaf-faldsdepoter.I 1990 blev affaldsdepotloven vedtaget som afløser for kemikalieaffaldsdepotlo-ven. Med affaldsdepotloven skete der en udvidelse af de arealer, der skulle kort-lægges som forurenede i henhold til loven. Denne udvidelse betød, at også olie-affaldsdepoter og gamle kommunale lossepladser skulle kortlægges som affaldsde-poter.I tidens løb er viden om, hvilke aktiviteter der kan forårsage forurening, blevetstørre. Som følge heraf er stadigt flere aktivitetstyper blevet omfattet af kortlæg-ningen. Det har været forudsat, at amterne i kortlægningen tog udgangspunkt i deaktivitetstyper/brancher, der erfaringsmæssigt kunne give anledning til jordforure-ning.Frem til jordforureningsloven trådte i kraft i 2000, kortlagde amterne forurenedearealer, hvor forureningen var sket før midten af 70’erne, dvs. før affaldsdepotlo-vens tidsgrænser. Det var desuden en forudsætning, at forureningen var spildt, hen-lagt eller nedgravet, dvs. var en punktkilde.Med jordforureningsloven blev området udvidet til også at omfatte nyere forure-ninger og forureninger, der skyldes diffus forurening fra trafik m.m. Herudoverindførte loven blandt andet de 2 kortlægningsniveauer: mistanke-kortlægning (kort-lægning på vidensniveau 1) og påvist forurening (kortlægning på vidensniveau 2).Til loven er der knyttet forskellige bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger ogpjecer (se bilag B). Myndighedsansvaret, opgaverne og indsatsen, der fortrinsvistvaretages af kommunerne og regionerne, er beskrevet i detaljer i bilag C.

Figur 3-12: Jordforurening kan spredes til mennesker via jorden, luften ogdrikkevandet. Illustration fra Region Syddanmarks Indsatsprogram 2010

Figur 3-13 viser at lokaliteter, hvor der har været aktiviteter som benzin- og ser-vicestation, autoreparationsværksted, oplag af olie, maskinindustri, fyld- og losse-plads eller renseri, udgør den største andel af de kortlagte forureninger.

Figur 3-13: De 10 hyppigst registrerede brancher kortlagt på mistanke omforurening (V1-kortlagt) og påvist forurening (V2-kortlagt) (Data 2008).

3.4.2 Status for kortlægningKortlægningen af arealerne sker på to vidensniveauer (se box 3). Prioriteringen afkortlægningen er grebet an på forskellige måder i amterne og regionerne, alt efterbehovet på regionsniveau.I henhold til jordforureningsloven skal regionerne kortlæggearealer, hvor der kan være mistanke om forurening på vidensniveau 1 (V1) ogarealer, hvor der er konstateret forurening på vidensniveau 2 (V2).

Box 3: Vidensniveau 1 og vidensniveau 2

Kortlægningen foregår dels efter en geografisk prioritering, dels efter en tematiskprioritering. Den geografisk prioriterede kortlægning kan tage udgangspunkt i enadministrativ afgrænsning, som f.eks. en kommune. Det giver fordele i forbindelsemed indhentning af materiale fra arkiver, der har samme administrative afgræns-ning. Den kan også tage udgangspunkt i et bestemt område, som f.eks. et indvin-dingsopland eller et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det giverfordele i forhold til at målrette indsatsen over for grundvandet.Den tematiske prioritering tager udgangspunkt i erfaringer om risikoen for forure-ning fra forskellige virksomheder/brancher og af regionale forskelligheder. I alleregioner er det f.eks. prioriteret højt at kortlægge renserigrunde, da de ofte er megetforurenede og forureningen har en stor skadevirkning. De regionale særkenderkommer til udtryk ved, at nogle regioner har haft fokus på tjærepladser (hvor fi-skerne har tjæret garn), andre på lossepladser i tidligere grusgrave eller på havne.Resultatet af de forskellige tilgange i regionernes kortlægning er anskueliggjort påfigur 3-14. Skråt skraverede arealer viser, hvor mistanke-kortlægningen (V1-kortlægningen) er afsluttet, mens vandret skraverede arealer viser, hvor en tematiskprioritering har været fremherskende, og hvor V1 kortlægningen ikke er afsluttet.

Figur 3-14: Arealfordeling af områder hvor mistanke-kortlægning (V1 kortlæg-ning) er afsluttet og endnu ikke er afsluttet. Kilde: Tal, som regionerne harrapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

Tabel 3.6 viser fordelingen af de områder, hvor V1-kortlægningen er gennemført,dels fordelt på hele regionens areal, og dels fordelt inden for de områder der erudpeget som særlige drikkevandsområder (OSD), de områder der er udpeget somdrikkevandsområder (OD), og de områder som er udpeget med begrænsede drikke-vandsinteresser (OBD).

Tabel 3.6: Fremdrift af mistanke-kortlægningen i 2009 (V1-kortlægningen) i regi-onerne generelt og indenfor områder udpeget som områder med særlige drik-kevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD) og områdermed begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). Kilde: Tal, som regionerne harrapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.Hele regi-IndenforIndenforIndenforProcent af areal hvoronenOSDODOBDV1 kortlægningen erafsluttetRegion Hovedstanden62 %81 %41 %5%Region Midtjylland62 %74 %60 %55 %Region Nordjylland18 %21 %20 %12 %Region Sjælland11 %23 %0%0%28 %40 %19 %44 %Region Syddanmark

Sammenlignes tallene i tabel 3.6 med tallene fra 2008, er det kun i Region Hoved-staden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, hvor der ses et større areal, derer kortlagt færdigt. Dette er ikke udtryk for, at der ikke har været igangsat kortlæg-ningsaktiviteter i de andre regioner, men blot et udtryk for, at de andre regionerskortlægning endnu ikke er helt afsluttet.Som det fremgår af tabel 3.6, er større dele af områder med særlige drikkevandsin-teresser (OSD) kortlagte, end det er tilfældet generelt eller indenfor områder, hvorgrundvandet er lavere prioriteret (områder med drikkevandsinteresser (OD) ogområder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD)). Dette er en følge af, atregionerne og de tidligere amter har lagt vægt på at beskytte grundvandet, hvor detudgør en væsentlig drikkevandsressource. Med andre ord har kortlægningsindsat-sen altid været højt prioriteret inden for områder med særlige drikkevandsinteresser(OSD).Med hensyn til de regionale forskelle ses det, at kortlægningen indenfor områdermed særlige drikkevandsinteresser (OSD) er længst fremme i Region Hovedstadenog Region Midtjylland og er mindst fremskreden i Region Sjælland, Region Syd-danmark og Region Nordjylland.Af tabel 3.6 ses, at Region Midtjylland generelt har en høj andel af områder, hvormistanke-kortlægning (V1-kortlægningen) er afsluttet, både inden for og uden forområder med særlige drikkevandsinteresser. Dette skyldes, at regionen, og også detidligere amter har haft særlig fokus på kortlægningsopgaven. Region Hovedsta-dens høje kortlægningsprocent inden for områder med særlige drikkevandsinteres-ser (OSD) skyldes dels, at regionen er nået langt med kortlægningen, dels at OSDudgør en stor del af regionens areal, og dels, at regionen har prioriteret indsatseninden for OSD.I de områder, som er defineret ved ”V1-kortlægningen afsluttet” i figur 3-14, harregionerne gennemført en systematisk historisk kortlægning af de brancher, derbetragtes som en risiko overfor grundvand, mennesker eller miljø. Kortlægningener dog af flere årsager ikke nødvendigvis hundrede procent dækkende. Erfaringenviser nemlig, at der på trods af en meget detaljeret kortlægning i mange tilfældesenere findes nye lokaliteter, der skal kortlægges.Baggrunden er enten, at oplysningerne om aktiviteterne på en specifik ejendomikke var tilgængelige i forbindelse med kortlægningen, eller at nye brancher ellerstoffer viser sig at være problematiske. Definitionen ”V1-kortlægningen afsluttet”kan derfor ikke anvendes til at udtage arealer i forbindelse med kommunernes om-rådeklassificering af lettere forurenede jord i byområder.

I de områder, hvor V1-kortlægningen ikke er afsluttet, er processen længere frem-me, end kortet i sig selv afspejler. I Region Sjælland og Region Syddanmark harder været fokus på særligt kritiske brancher. I Region Syddanmark og RegionNordjylland var der op til jordforureningslovens ikrafttræden i år 2000 gjort en storindsats for at kortlægge ældre forureninger efter den daværende affaldsdepotlov. Idisse to regioner er det derfor kun de nyeste aktiviteter, der mangler at blive vurde-ret.Tabel 3.7: Antal kortlagte lokaliteter ved udgangen af 2009 og det antal loklite-ter der i løbet af 2009 er udtaget af kortlægningen.Status for kort-Samlet an-Samlet an-AntalAntallægningentaltalV1 kortlag-V2 kortlag-V1 kortlag-V2 kortlag-teteteteudtaget afudtaget afkortlæg-kortlæg-ningen iningen i20092009Region3.414152231.9011HovedstandenRegion Midtjyl-5.0362.64513728landRegion Nordjyl-2.13921.6447115landRegion Sjælland1.90332.490183252Region3.0353.2428330SyddanmarkBornholmsRegionskommu-5860--neIalt14.07213.495626348123

Heraf 77 også V2-kortlagtHeraf 352 også V2-kortlagtHeraf 509 også V2-kortlagt

Pr. 31. december 2009 var i alt 14.072 lokaliteter kortlagt på mistanke (V1-kortlagt) og 13.495 lokaliteter kortlagt som forurenet (V2-kortlagt). Der er sket enpæn stigning i antallet af V1- og V2-kortlagte lokaliteter siden 2008, hvor antalletvar 12.197 lokaliteter kortlagt på V1 og 12.130 lokaliteter kortlagt på V2. I 2009 er626 lokaliteter udtaget af V1 – kortlægningen og 348 er udtaget af V2 kortlægnin-gen.3.4.3 Forurenede lokaliteter fordelt på indsatsområderRegionerne har ved indberetningen for 2009 oplyst, om de kortlagte forurenedelokaliteter ligger inden for eller uden for lovens indsatsområder. Der er indberettetoplysninger om 13.335 forurenede (V2-kortlagte) lokaliteter i regionerne og Born-holms regionskommune har indberettet 60. Regionerne har oplyst, om lokaliteterneligger inden for eller uden for indsatsområderne, og i givet fald inden for hvilkeindsatsområder. Det fremgår af opgørelsen, at i alt 6.366 V2-kortlagte lokaliteterligger inden for indsatsområderne, mens resten ligger uden for.

Figur 3-15: Forurenede (V2-kortlagte) lokaliteter opgjort efter beliggenhedinden for eller uden for den offentlige indsats. Kilde: Tal, som regionerne harrapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

En lokalitet kan have flere indsatsområder. Fordelingen på de enkelte indsatsområ-der fremgår af figur 3-16.

Figur 3-16: Forurenede (V2-kortlagte) lokaliteter fordelt på indsatsområder –én lokalitet kan have flere indsatsområder. Kilde: Tal, som regionerne harrapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

Inden for indsatsområderne skal regionerne tilrettelægge den offentlige indsats,mens kortlægningen af områderne uden for indsatsområderne primært har til hen-sigt at imødegå, at der ikke skabes sundheds- og miljømæssige problemer ved ænd-rede arealanvendelser eller jordflytninger.3.5 Status videregående undersøgelserI 2009 er der for hele landet indberettet 199 aktive undersøgelser, heri er ikke ind-regnet indledende undersøgelser. Det ses af tabel 3.8, at antallet af undersøgelser er

faldet fra 2008 og 2009. Dette skyldes blandt andet, at ikke alle børnehaveundersø-gelser er talt med i 2009.Tabel 3.8 Antal lokaliteter, hvor der er offentligt finansierede undersøgelser iperioden 2002-2009. Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning samt talsom regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. re-degørelsen.2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009BornholmsRegionskommuneRegion HovedstadenRegion MidtjyllandRegion NordjyllandRegion SjællandRegion SyddanmarkI alt12

2350287203520514

0327296792015537

02332102763718466

02132101432717401

08929624277243

13748311929165

06331012018813283

Ikkeoplyst

59361291238199

Opgørelsen er lavet således, at der kan forekomme privatfinansierede undersøgelser.Tallene fra Region Hovedstaden stammer fra Depotrådets redegørelse 2006 og er en sum af data fra KøbenhavnsAmt, Frederiksborg Amt, Københavns kommune og Frederiksberg kommune. Dette skyldes, at data fra Frede-riksborg Amt og Københavns kommune fra 2002 til 2006 stammer fra de skriftlige indberetninger. Det højeantal gennemførte undersøgelser i 2002-2005 relaterer sig først og fremmest til Frederiksberg og Københavnskommuners undersøgelsesindsats på børneinstitutionerne i kommunen. At antal lokaliteter er højere i 2006 end i2007 skyldes, at oprensninger er medtaget.Inkl. Børnehaveundersøgelser.

3.6 Status for regionernes oprensningerI perioden 1994-2009 er der igangsat 984 amtsligt/regionalt finansierede oprens-ninger (sefigur 3-17). I samme periode har der også været en række oprensningerunder værditabsordningen, hvilket er nærmere beskrevet i afsnit 6.7.Antallet af oprensninger skal ses i forhold til økonomien brugt på oprensninger. Enmeget dyr oprensning vil få antallet af oprensninger til at falde, selv om budgetteter uændret. I forhold til 2008 er niveauet det samme.

Figur 3-17: Igangsatte oprensninger finansieret af regionerne/amterne i pe-rioden 1994-2009. Ressourceforbruget er her opgjort under de årlige indbe-retningers opgørelse over udgifter afholdt til projektering og etablering afoprensning eksklusiv personaleomkostninger. Kilde: Regioner og kommunersedb-indberetning samt tal, som regionerne har rapporteret i forbindelsemed arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

4 Regionernes kortlægning af jord- oggrundvandsforureninger

Regionerne kortlægger jordforurening i samarbejde med kommunerne. Denne kort-lægning påbegyndes som en systematisk indsamling af viden om mulige kilder tiljordforurening. Med udgangspunkt i denne viden undersøger regionerne, hvilkearealer der rent faktisk er forurenede. Regionerne skal alene undersøge arealer iindsatsområderne, det vil sige forureninger som kan true en bolig, en børneinstitu-tion, en offentlig legeplads eller værdifuldt grundvand.Historisk har kortlægningen siden starten af 1980’erne udviklet sig fra at omfatterelativt få kilder til forurening, til i dag, hvor kortlægningen omfatter alle kilder tiljordforurening, bortset fra jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning, pesticiderm.v.Kortlægningen involverer et samarbejde med kommunerne omkring fastlæggelse afnuværende arealanvendelse, herunder fastlæggelse af anvendelser til bolig, børne-institution og offentlig legeplads.Kortlægningen af ejendomme som forurenet påvirker mange grundejere, og det ersom følge heraf en følsom opgave. Derfor følges kortlægningen op med målrettetinformation til grundejerne om deres muligheder for f.eks. selv at beskytte sig modforureningen eller søge om at få en hurtig afklaring af forureningssituationen (seafsnit 7.1).4.1 Regionernes mistanke-kortlægninger (vidensniveau 1)

Kortlægning på vidensniveau 1 er en registrering af arealer, hvor der er eller harværet aktiviteter, der kan have forurenet jorden. Det kaldes også mistanke-kortlægning eller V1-kortlægning.Fremgangsmåde er:Indsamling af adresser, hvor der kan være eller have været muligt forure-nende aktiviteter.Gennemgang af kildemateriale, primært fra kommunernes arkiver, samtom nødvendigt interviews med personer med tilknytning eller kendskab tilde respektive adresser.På baggrund heraf udarbejdelse af historiske redegørelser for de enkelteadresser, hvor oplysninger om muligt forurenende aktiviteter be- eller af-kræftes.På baggrund af de historiske redegørelser vurderes kortlægningsgrundlaget, ogregionerne orienterer grundejer om, hvorvidt grunden kortlægges på vidensniveau1 eller ej. Vidensniveau 1 er med andre ord en begrundet mistanke om jordforure-

ning. Afgørelsen er alene baseret på oplysninger om forurenende aktiviteter og ikkepå egentlig undersøgelse af jorden.Regionerne har i 2009 anvendt 35,4 mio. kr. inkl. lønomkostninger på V1-kortlægningen (se tabel 3.4). Tabel 4.1 viser antallet af afsluttede V1-kortlægningerog andelen af kortlagte lokaliteter inden for og uden for jordforureningslovensindsatsområder.Tabel 4.1: Antal vidensniveau 1 kortlægninger i 2009. Kilde: Tal, som regionernehar rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.RegionHovedsta-den1RegionMidtjylland2RegionNordjylland2RegionSjællandRegionSyddanmark2I altV1kortlægninger.

Antal af afsluttede sagerinden for offentlige ind-satsområderAntal der kortlæggesAntal der ikke kortlæg-gesAntal af afsluttede sageruden for offentlige ind-satsområderAntal der kortlæggesAntal der ikke kortlæg-ges1

11791959501165

800250500770250570

56239811615916443

30714016742384

4149121313312441117

32621074194623137021739

I tallene for ”antal afsluttede sager inden for offentlige indsatsområder” og ”antal der ikke kortlægges” er børne-institutionerne talt med, mens de ikke er talt med i ”antal der kortlægges”, idet børneinstitutionerne ikke V1-kortlægges, men undersøges direkte, hvis historikken viser kilder til forurening.Ikke fuld overensstemmelse mellem antal afsluttede – kortlagte/udgået.

Tabellen viser, at ca. 30 % af det samlede antal afsluttede sager resulterer i en kort-lægning på vidensniveau 1, hvilket er lidt lavere end de generelle erfaringstal illu-streret i figur 3-2.Prioriteringen af kortlægningsopgaven varierer mellem regionerne. For eksempelønsker Region Midtjylland et fuldt overblik over alle forureninger, inden regionenprioriterer, hvilke forureninger der skal ryddes op. Derfor færdiggøres kortlægnin-gen kommunevis. Andre regioner har så mange potentielle kilder, at det er nødven-digt at prioritere andre geografiske områder (f.eks. områder med særlige drikke-vandsinteresser) eller kortlægningen af særligt kritiske brancher højst.Bornholms Regionskommune har i 2009 kortlagt 31 lokaliteter på vidensniveau 1.I forhold til status og fremdrift i opgaven henvises der til afsnit 3.4.2.4.2 Regionernes indledende undersøgelser

De indledende undersøgelser udføres for at afklare, om grunde, der er kortlagt påvidensniveau 1 (mistanke om forurening), faktisk er forurenede. Undersøgelserneudføres inden for jordforureningslovens indsatsområder, dvs. områder med værdi-fuldt grundvand og arealer med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads.

Ejere af boligejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 1, har krav på at få gen-nemført en undersøgelse inden for 1 år, den såkaldte 1 års undersøgelse (se afsnit6.2).Tabel 4.2 viser antallet af forurenede V2-kortlagte lokaliteter i 2009. Regionernehar i 2009 anvendt 58,9 mio. kr. inkl. lønomkostninger på denne opgave (se tabel3.4).Tabel 4.2: Antal vidensniveau 2 kortlægninger i 2009. Kilde: Tal, som regionernehar rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.RegionHovedstaden1RegionMidtjyllandRegionNordylland2RegionSjælland3RegionSyddanmarkI altV2 kortlægninger

Antal af Indledendeafsluttede undersøgel-serAndel der kortlæggesAndel der ikke kort-lægges123

1847781

731558

20811071

1655865

16957112

799316387

Tallene for andel der kortlægges og udgår, er ikke inkl. børneinstitutionerne, idet forurening på børneinstitutio-nerne ikke bliver kortlagt på V2, men derimod oprenset i direkte forlængelse af V2-undersøgelserne.Ikke fuld overensstemmelse mellem antal afsluttede – kortlagte/udgået.En del lokaliteter er enten fortsat kortlagt på V1 eller er endnu ikke fuldt afsluttet.

Tabellen viser at ca. 50 % af sagerne resulterer i en kortlægning på vidensniveau 2,hvilket svarer til de generelle erfaringstal illustreret i figur 3-2.Regionen har altså på baggrund af egne undersøgelser kortlagt 316 kortlægningerpå vidensniveau 2. Udover regionernes egne undersøgelser, indsender private byg-herre, kommuner og andre også oplysninger der kan føre til at lokaliteter kortlæg-ges. Dette vurderes at være hovedgrunden til at tabel 3.7 viser, at der er 1.365 flereV2 kortlagte forureninger i 2009 i forhold til 2008, selv om region har V2 kortlagt316 forureninger. Derudover kan datavask og forskellige kilder til indberetningogså forklare noget af forskellen mellem antallet af V2 kortlægninger på baggrundaf regionens undersøgelser i 2009 og stigningen i det samlede antal af V2 kortlæg-ninger.

5 Regionernes grundvandsrettede indsats

Jordforurening med opløsningsmidler, benzin og olie samt andre mobile stofferspredes ofte til grundvandet og kan i værste fald ødelægge grundvandet, så vandetikke kan bruges til drikkevand.Derfor er det vigtigt, at der gøres en indsats over for truende jordforurening i deområder, hvor det værdifulde grundvand findes. Det er også vigtigt, at indsatsenover for jordforurening sker i sammenhæng med den øvrige grundvandsbeskyttel-se, som varetages af staten og kommunerne.

5.1 Relationerne til statens og kommunernes opgaver på grund-vandsområdetDrikkevandet i Danmark er baseret på rent grundvand, der kun har gennemgået ensimpel vandbehandling. Beskyttelsen af grundvandet er reguleret gennem miljø-målsloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven og jordforureningsloven.Staten, regionerne, kommunerne og vandværkerne er gennem disse fire hovedlovetildelt forskellige roller i forhold til beskyttelsen af grundvandet.Kommunerne og til dels staten varetager en lang række myndighedsopgaver om-kring tilsyn med virksomheder samt tilladelse til potentielt forurenende aktiviteter.Kommunen har desuden en særlig opgave i forhold til tilladelser til vandindvin-ding, tilsyn med vandværker og drikkevandskvalitet.I forhold til planlægningen af grundvandsbeskyttelsen har kommunerne også enrolle. Således skal kommunerne, jf. figur 5-1, udarbejde indsatsplaner for grund-vandsbeskyttelsen i de områder, hvor staten har gennemført en kortlægning afgrundvandets sårbarhed.Regionernes kortlægning af forureninger indgår sammen med blandt andet statenskortlægning af grundvandets sårbarhed som et vigtigt element i planlægningen afgrundvandsbeskyttelsen. Derfor har flere regioner også den målsætning, at kort-lægningen af forurenede lokaliteter skal følge statens kortlægning af grundvandet.

Figur 5-1: Staten, kommunernes og regionernes opgaver i forhold til planlægnin-gen af den del af grundvandsbeskyttelsen der vedrører kortlægning, undersø-gelser og oprensning af forurenede lokaliteter.

De kommunale indsatsplaner over for grundvandet omfatter altså også regionernesoprensningsindsats. Da regionerne har en regional forpligtigelse, skal tiltagene ikommunernes indsatsplaner tilpasses regionens prioritering. Regionerne kan medandre ord ikke altid opfylde de lokale ønsker, der kan være til indsats i forhold tilf.eks. beskyttelsen af et vandværks indvinding.Staten varetager ud over kortlægningen af grundvandet også et område, der hardirekte indflydelse på regionernes prioritering af den offentlige indsats efter jord-forureningsloven. Det er således staten, der reviderer drikkevandsområder dvs.områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinte-resser (OD) og områder uden drikkevandsinteresser (OBD). Til dette arbejde leve-rer regionerne en status over de kortlagte forureninger.Ud over kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed udarbejder staten ogsåoverordnede vandplaner, som er en rammeplanlægning for hele vandkredsløbet.Statens miljøcentre opbygge gennem deres arbejde løbende faglig viden og haransvaret for mange data, der er vigtige for regionernes arbejde.5.2 Indledende undersøgelse

I de prioriterede grundvandsområder gennemføres der indledende undersøgelser afjorden for at be- eller afkræfte, om jorden er forurenet, og om forureningen udgøren trussel mod grundvandet. Fremgangsmåde er:Ved hjælp af boringer udtages jord- og grundvandsprøver ved alle kildertil jordforurening på ejendommen.Prøverne analyseres på et laboratorium.Der skrives rapport over resultaterne, og der laves en risikovurdering iforhold til grundvandet.

På baggrund af undersøgelsens resultater og risikovurderingen vurderes kortlæg-ningsgrundlaget, og regionerne orienterer grundejer om, hvorvidt grunden kortlæg-ges på vidensniveau 2 eller ej.Tabel 5.1 viser antallet af afsluttede indledende undersøgelser på lokaliteter, hvorder var grundvandsrisiko.Regionerne har i 2009 anvendt 23,7 mio. kr. inkl. lønomkostninger på indledendeundersøgelser der involverer grundvand (se tabel 3.4).Tabel 5.1: Antal indledende afsluttede kortlægninger i 2009 på lokaliteter medgrundvandsrisiko. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse medarbejdsgruppen vedr. redegørelsen.RegionHovedstadenRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddanmarkI altIndledende undersø-gelser og V2-kortlægninger

Indl. undersøgelser, pålokaliteter med grund-vandsrisikoIndl. undersøgelser pålokaliteter med bådegrundvands- og areal-risikoSamlet andel, derkortlæggesSamlet andel, der ikkekortlægges12

385

205

4265

71412

1025

117141

2023

619

5839

1920

2114

124115

For 3 afsluttede indledende undersøgelser er det endnu ikke afgjort, om der skal foretages kortlægning. 1 lokali-tet er fortsat V1-kortlagt.2 lokaliteter er fortsat V1-kortlagt.

Hovedproblemstillingen omkring de grundvandstruende stoffer samler sig om énstofgruppe – chlorerede opløsningsmidler. Chlorerede opløsningsmidler er kemiskestoffer, som blandt andet har været brugt til rensning af tøj og rengøring af metal-dele. Stofferne spredes let i jord og grundvand. Selv små mængder er årsag til mas-siv forurening. Det er kendetegnende for forurening med chlorerede opløsnings-midler, at de ud over grundvandsrisikoen også ofte giver anledning til indeklimari-siko i bygninger nær jord- og grundvandsforureningen. Figur 5.2 viser hvor i landetdenne type af forurening er fundet.

Figur 5.2 Lokaliteter kortlagt på vidensniveau 2, hvor der er fundet chloreredeopløsningsmidler.

5.3 Videregående undersøgelser

Jordforureningsloven forudsætter en parallel prioritering af to hovedhensyn: Men-neskers sundhed og drikkevandet. Det fremgår af regionernes skriftlige indberet-ninger, at grundvandsbeskyttelsen generelt vægtes højt. Prioriteringen i forhold tilgrundvandet er givet ved følgende indsatsområder:Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD)Indvindingsoplande til almene vandværker der ligger uden for OSD.

De videregående undersøgelser er med til at forbedre risikovurderingen af forure-ningerne og er dermed et væsentligt element i at udpege de forureninger, der reeltudgør en risiko, og frasortere de øvrige. Herudover er undersøgelserne et vigtigtelement i udpegningen af den optimale oprensningsteknologi og er herigennemmed til at sikre ”mest miljø for pengene”.Indenfor regionernes prioriterede indsats blev der i 2009 gennemført i alt 121 vide-regående undersøgelser på forurenede (V2-kortlagte) lokaliteter, hvor det på for-hånd var vurderet, at der kunne være en risiko for grundvandet.Regionerne har i 2009 anvendt 28,5 mio. kr. inkl. lønomkostninger på videregåen-de undersøgelser, der involverer grundvand (se tabel 3.4). Figur 5-3 viser disseundersøgelse fordelt på forskellige indsatsområder af hensyn til grundvandet.

Figur 5-3: Regionernes grundvandsrettede videregående undersøgelser i 2009fordelt på grundvandsrelaterede indsatsområder. Kilde: Tal, som regionerne harrapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

Som det fremgår af figuren, skinner prioriteringen af områder med særlige drikke-vandsinteresser (OSD) klart igennem. Herudover ses det, at der kun var få grund-vandsrettede videregående undersøgelser i Region Nordjylland og Region Sjællandi 2009.

5.4 Oprensninger

Formålet med regionernes oprensninger på forurenede lokaliteter, hvor der er risikofor grundvandet, er en oprensning til et niveau, hvor forureningen vurderes ikke atudgøre en risiko for grundvandet i de udpegede indsatsområder, dvs. områder medsærlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandvær-ker, der ligger uden for OSD.Der er ikke nødvendigvis tale om en fuldstændig fjernelse af forureningen, menkun den del af forurening, der udgør en risiko for grundvandet (eller arealanvendel-sen jf. afsnit 6).Som det fremgår af figur 5-4, skyldes en meget stor del af oprensningerne grund-vandstruende forureninger med chlorerede opløsningsmidler. Oprensning af dennetype af stoffer er erfaringsmæssigt ofte besværlig, teknisk udfordrende og ressour-cekrævende. I forbindelse med oprensningerne anvendes der derfor en bred vifte afteknikker, hvor der for hver enkelt lokalitet vælges den løsning, der giver ”mestmiljø for pengene”.

Figur 5-4: Forureningskomponenter der er oprenset i grundvandsrettede oprens-ningssager i 2009. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse medarbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

Figur 5-5 viser de teknikker, der anvendes i forbindelse med regionernesoprensninger, hvor indsatsen har været helt eller delvist rettet mod grundvandet.Andelen af oprensninger med termiske tenikker, hvor jorden tilføres varme ogforureningen fordamper, og kemisk oxidation, hvor kemikalier fjernerforureningen, udgør kun 10 ud af de 45 valgte tekniske løsninger, mens udgifternetil disse teknikker udgør over halvdelen af de samlede udgifter. Merudgiften ianlægsfasen opvejes af besparelser i den efterfølgende fase. Fordelen ved disseteknikker, der typisk retter sig mod alvorligt grundvandstruende forureninger,er,modsat mange andre teknikker, at oprensningstiden er meget kort.

Figur 5-5: Antal grundvandsrettede oprensninger fordelt på teknikker og omkost-ninger for de benyttede metoder i 2009. 45 grundvandsrettede oprensninger,med i alt 15 tekniske løsninger. En samlet økonomi på 51,2 mio. kr. ekskl. Lønom-kostninger. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejds-gruppen vedr. redegørelsen.

Figur 5-6 viser regionernes grundvandsrettede indsats indenfor hhv. områder medsærlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværkeruden for OSD. Som det fremgår, er størstedelen af indsatsen rettet mod OSD. Detses, at antallet af oprensningsprojekter i Region Hovedstaden i 2009 var større endi de øvrige regioner til sammen.

Figur 5-6: Regionernes grundvandsrettede oprensninger i 2009 fordelt på grund-vandsrelaterede indsatsområder. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret iforbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

5.5 Drift og overvågning

Langt fra alle regionernes oprensninger fjerner forureningen i grundvandet med detsamme. Ofte vil der være efterladt rester af forureningen f.eks. dybt i grundvands-magasinet. Her kan det være nødvendigt enten at pumpe forurenet vand op ellerovervåge forureningen. Det vil sige, at forureningen indgår i en driftsfase. Da drif-ten ofte er dyr og meget langvarig, f.eks. årtier, har regionerne igennem en årrækkearbejdet på at reducere driftstiden. Termiske teknikker og kemisk oxidation er ud-viklet med netop dette for øje (se afsnit 5.4). Risikoen ved de lange driftstider er, atomkostningerne til driften bliver større år for år og skal tages fra samme kasse somoprensningerne, og det kan bremse igangsættelse af nye projekter.Figur 5-7 viser antallet af regionernes driftssager og figur 5-8 regionernes overvåg-ning fordelt på de to grundvandsindsatsområder. Regionerne har i 2009 anvendt38,7 mio. kr. inkl. lønomkostninger på drift og overvågning, der involverer grund-vand (se tabel 3.4).

Figur 5-7: Regionernes grundvandsrettede driftssager i 2009 fordelt på grund-vandsrelaterede indsatsområder. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret iforbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

En af de helt store udgifter i forbindelse med drift af oprensningsanlæg er afled-ningsafgifter for det vand, der oppumpes og ledes til kloak i forbindelse med op-rensningen. Da det både er spild af vand og dyrt at lede det oppumpede vand tilkloak, arbejder flere regioner målrettet på at anvende det oppumpede vand til andreformål, f.eks. at lede vandet til et vandløb.

Figur 5-8: Regionernes grundvandsrettede overvågningssager i 2009 fordelt pågrundvandsrelaterede indsatsområder. Kilde: Tal, som regionerne har rapporte-ret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

Figur 5-9, der illustrerer de stofgrupper, der håndteres under driften og overvåg-ningen, viser, at også her er det i særlig grad chlorerede opløsningsmidler, der erden helt store belastning. Baggrunden er, at disse stoffer er særligt vanskelige athåndtere i forbindelse med oprensningerne, fordi de blandt andet er meget mobileog svære at nedbryde. For andre forureninger som f.eks. olieforureninger kan over-vågning være et reelt alternativ til oprensning. Baggrunden er, at olie er mindremobilt, og at det under de rigtige forhold nedbrydes helt naturligt i jordlagene.Denne naturlige nedbrydning træder derfor i stedet for f.eks. en opgravning. Det erdog vigtigt at sikre, at nedbrydningen sker, derfor overvåges forureningen.

Figur 5-9: Regionernes overvågnings- og driftsindsats fordelt på de stofgrupperindsatsen håndterer i 2009. Under Andet forekommer stoffer som cyanid, pheno-ler, lossepladsperkolat og -gas. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i for-bindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

6 Regionernes arealrettede indsats

Jordforureninger, der truer arealanvendelsen, kan deles op i tre typer forureningmedstoffer, der udgør en risiko for indeklimaet,stoffer, der udgør en risiko ved kontakt med jorden oglossepladsgas, der kan give eksplosionsrisiko i bygninger.Risikoen for indeklimaet opstår, når jorden er forurenet med stoffer, der har en højflygtighed og kan dampe op fra jorden og ind i bygninger og påvirke indeklimaet.Andre stoffer bindes til overfladejorden og udgør en risiko ved direkte kontakt medjorden. Som eksempel kan nævnes, at chlorerede opløsningsmidler kan udgøre enrisiko for indeklimaet, mens tungmetaller og tjære kan udgøre en risiko ved kontaktmed jorden. Lossepladsgas opstår ved den biologiske omdannelse af affald, hvorder kan dannes methan, der kan være eksplosivt under bestemte forhold.De fleste af de stoffer, der kan udgøre en risiko for indeklimaet, kan ligeledes ud-gøre en risiko for grundvandet. Derfor sker indsatsen for at mindske sundhedsrisi-koen ofte parallelt med indsatsen for at sikre rent grundvand.Samtidig er den arealrettede indsats dog også en udfordring for indsatsen for atbeskytte grundvandet. Baggrunden er, at ejere af boliggrunde, der er mistanke-kortlagt (kortlagt på vidensniveau 1), kan anmode regionen om at afklare, om ejen-dommen er forurenet eller ej inden for 1 år (se afsnit 6.2). Desuden har ejere afforurenede boliggrunde (kortlagt på vidensniveau 2) ofte muligheder for at søgeoprensning efter værditabsordningen (se afsnit 6.7). Gennemførelsen af disse un-dersøgelser og behandlingen af værditabssagerne løser regionerne inden for deressamlede økonomiske ramme. Det kan betyde, at der må anvendes ressourcer tildisse opgaver, som var tiltænkt den miljøprioriterede indsats.6.1 Indledende undersøgelser

På arealer med bolig, børneinstitutioner eller offentlig legeplads gennemfører regi-onerne indledende undersøgelser af jorden for at be- eller afkræfte, om jorden erforurenet. Og om forureningen udgør en trussel mod f.eks. børns leg og ophold påarealer, samt om der eventuelt er risiko for indeklimaet i bygninger.Hvor undersøgelser på lokaliteter med grundvandsrisiko ofte udføres med boringer,anvendes der andre metoder i de arealrettede undersøgelser. Det kan f.eks. væreprøver af overfladejorden eller prøver af afdampende stoffer fra jorden. Efter un-dersøgelsen vurderes det, om der er grundlag for kortlægning, og regionerne orien-terer grundejer om, hvorvidt grunden kortlægges på vidensniveau 2 eller ej.Tabel 6.1 viser antallet af afsluttede, indledende undersøgelser på lokaliteter medarealrisiko. Regionerne har i 2009 anvendt 43,6 mio. kr. inkl. lønomkostninger påindledende undersøgelser, der involverer arealrisiko (se tabel 3.4).

Tabel 6.1: Antal afsluttede, indledende undersøgelser og kortlægninger i 2009på lokaliteter, hvor der var en arealrisiko. Kilde: Tal, som regionerne har rapporte-ret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.RegionHovedstaden114155762RegionMidtjylland4RegionNordylland2RegionSjælland3RegionSyddanmarkI altIndledende undersøgel-ser og V2-kortlægninger

Indl. undersøgelser, pålokaliteter med kun are-alrisikoIndl. undersøgelser pålokaliteter med bådegrundvands- og arealri-sikoSamlet antal, der kort-læggesSamlet antal, der ikkekortlægges1

485

9965

8341

13425

505141

1043

9053

4753

55104

259315

234

Tallene for andel der kortlægges og udgår, er ikke inkl. børneinstitutionerne, idet forurening på børneinstitutio-nerne som udgangspunkt ikke bliver kortlagt på vidensniveau 2, men derimod oprenset i direkte forlængelse afundersøgelserne.Ikke fuld overensstemmelse mellem antal afsluttede – kortlagte/udgået.En del lokaliteter er enten fortsat kortlagt på V1 eller er endnu ikke fuldt afsluttet.Af de 48 indl. undersøgelser på lokaliteter med kun arealrisiko er de 28 undersøgelser af ”sideaktiviteter” iforbindelse med Oliebranchens Miljøpuljes undersøgelse af nedlagte tank- og servicestationer.

6.2 Undersøgelse af boliggrunde

Hvis en boligejendom er mistanke-kortlagt (kortlagt på vidensniveau 1), har ejerenmulighed for at anmode regionen om at afklare, om ejendommen er forurenet ellerej inden for 1 år. Denne mulighed bliver også kaldt 1 års reglen.Kravet om at boligundersøgelser skal gennemføres inden for et år betyder for regi-onerne, at kortlægningsindsatsen skal afpasses de samlede ressourcer til regioner-nes undersøgelser.I 2009 har 354 boligejere via denne ordning fået belyst forureningssituationen påderes ejendom.Tabel 6.2 viser antallet af gennemførte boligundersøgelser, der er gennemført påanmodning fra boligejere. Hvis der via undersøgelsen konstateres forurening, vilregionerne kortlægge forureningen på vidensniveau 2 og nuancere forureningesri-sikoen. Nuanceringen er beskrevet i afsnit 6.3.

Tabel 6.2. Antallet af boligejendomme hvor undersøgelserne er udført på an-modning af boligejerne og afsluttet i 2009 - den såkaldte 1 års regel. Kilde: Tal,som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegø-relsen.RegionHovedstadenRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddanmarkI altAfsluttede undersøgelser afboliggrunde på anmodningfra boligejere

Antal boligejendomme

108

116

354

6.3 Nuancering af forureningsrisikoen på boliggrunde

Regionerne nuancerer forureningsrisikoen på alle forurenede boliggrunde, der kort-lægges på vidensniveau 2, for at gøre det nemmere for ejere, ejendomsmæglere ogkreditinstitutioner at forstå, hvad jordforureningen betyder for den daglige brug afhus og have. Det kan være svært at skelne mellem forurening, som betyder noget,og forurening, som ikke betyder noget.Det kan også være svært at købe, sælge eller belåne en bolig, som ligger på en for-urenet grund. Én af årsagerne er manglende kendskab til de forskellige typer afforurening. Det hjælper nuanceringen med.Nuancering af forureningsrisikoen inddeler de forurenede boliggrunde i tre forskel-lige klasser alt efter, hvad forureningen betyder for den daglige brug af hus og ha-ve, se box 4. Nuanceringen blev indført i 2007. Regionerne skal nuancere forure-ningsrisikoen på alle V2 kortlagte boliggrunde, der er kortlagt efter 1.1.2007. Ejereaf boligejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 2 før 1. januar 2007, kan an-mode regionen om at nuancere forureningsrisikoenNuancering af forureningsrisikoen på boliggrundeF0betyder, at jordforureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af bo-lig og have og at regionens indsats af hensyn til boligen og haven er afsluttet.F1betyder, at jordforureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af bo-lig og have, hvis nogle simple råd følges, og at regionens indsats af hensyn til boligen oghaven i øvrigt er afsluttet.F2betyder, at jordforureningen kan have sundhedsmæssig betydning for brug af bolig oghave eller at den skal undersøges nærmere, og at det forurenede areal indgår i regionensprioritering af en fremtidig indsats.

Box 4: Nuancering af forureningsrisikoen på boliggrunde

Som det fremgår af figur 6-1, har hver region gennemført mellem 60 og 130 nuan-ceringer i 2009. Nuanceringerne er både udført på lokaliteter, der er V2-kortlagt i2009 og på baggrund af anmodninger fra boligejere på allerede V2-kortlagte bolig-grunde. Derfor er antallet af nuanceringer højere end antallet af V2-kortlagte ejen-domme i 2009.50 % af boligejerne får besked om, at forureningen ikke har nogen sundhedsmæs-sig betydning for brug af bolig og have (et gennemsnit for alle regionerne, hvisfordeling er vist i figur 5-1), det vil sige at forureningsrisikoen er nuanceret somF0.

Figur 6-1: Nuancering af forurenede boliggrunde kortlagt på vidensniveau 2 i2009. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgrup-pen vedr. redegørelsen.

6.4 Videregående undersøgelser

Jordforureningsloven forudsætter en parallel prioritering af to hovedhensyn: men-neskers sundhed og drikkevandet. Det fremgår af regionernes skriftlige indberet-ninger, at grundvandsbeskyttelsen generelt vægtes højt, og at indsatsen i forhold tilarealanvendelsesn primært rettes mod børneinstitutioner, offentlige legepladser ogboliggrunde med indeklimarisiko. Boliggrunde, hvor der er risiko forbundet medkontakt med jorden, håndteres i højere grad enten via råd og vejledninger (se afsnit7.1) eller via værditabsordningen for boligejere (se afsnit 6.7).De videregående undersøgelser er med til at forbedre risikovurderingen af forure-ningerne og er dermed et væsentligt element i at udpege de forureninger, der reeltudgør en risiko, og frasortere andre forureninger, der ikke gør. Herudover er under-søgelserne et vigtigt element i udpegningen af den optimale oprensningsteknologiog er herigennem med til at sikre ”mest miljø for pengene”.Inden for regionernes prioriterede indsats blev der i 2009 gennemført i alt 115 vi-deregående undersøgelser på forurenede (V2-kortlagte) lokaliteter, hvor det påforhånd var vurderet, at der kunne være en risiko for arealanvendelsen. Figur 6-2viser disse undersøgelser fordelt på forskellige indsatsområder.Regionerne har i 2009 anvendt 24,5 mio. kr. inkl. lønomkostninger på videregåen-de undersøgelser der involverer arealrisiko (se tabel 3.4).

Figur 6-2: Regionernes videregående undersøgelser i 2009 fordelt på forskelligeindsatsområder i forhold til arealrisikoen. Indsatsen på den enkelte lokalitet kanomfatte flere indsatsområder f.eks. både kontakt- og indeklimarisiko. Kilde: Tal,som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegø-relsen.

Som det fremgår af figuren, skinner prioriteringen af indeklimarisiko på boligerigennem, idet disse udgør størstedelen af den arealrettede indsats.Med hensyn til indsatsen på børneinstitutioner henvises der til afsnit 6.8, der be-skriver den særlige indsats, der er gennemført på institutionerne.6.5 Oprensninger

Formålet med regionernes oprensninger på forurenede lokaliteter, hvor der enten errisiko for indeklimaet eller risiko for kontakt med den forurenede jord, er en op-rensning til et niveau, hvor forureningen vurderes ikke at udgøre en risiko for inde-klima eller ved kontakt. Der er med andre ord ikke nødvendigvis tale om en fuld-stændig fjernelse af forureningen.Ved kontaktrisiko er det typisk kun den øverste halve meter forurenet jord, derfjernes, og i enkelte tilfælde afskæres kontaktrisikoen med fast belægning (f.eks.ved at lægge fliser).I indeklimasager sker der kun sjældent fuldstændig fjernelse af forureningen. Bag-grunden er, at det er meget dyrt og nogen gange umuligt at fjerne forureningerunder bygninger. I stedet beskyttes indeklimaet med byggetekniske foranstaltnin-ger, f.eks. en membran eller dræn under huset, eller indeklimaet sikres med passiveller aktiv ventilation.Figur 6-3 viser de forskellige løsninger, der er anvendt i forbindelse med risiko forenten indeklima eller risiko for kontakt med forurenet jord i boliger og børneinsti-tutioner. Som det ses, udgør bortgravning af forurenet jord en stor andel.

Figur 6-3: Oprensningsmetoder der er anvendt i 2009 på lokaliteter, hvor heleeller dele af indsatsen er udført for at beskytte indeklima eller minimere kontaktri-sikoen. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejds-gruppen vedr. redegørelsen.

At der er så stort et antal sager med bortgravning af forurenet jord, når regionernegenerelt prioriterer indeklima i boliger over boliger med kontaktrisiko, skyldes, atder i 2009 har været en særlig indsats rettet mod børneinstitutioner. I figur 6-4, derviser forureningskomponenterne, ses børnehaveindsatsen ved en stor hyppighed aftjærestoffer, tungmetaller og olie, som netop kendetegner sager med kontaktrisiko.BTEX’er, der blandt andet kan stamme fra benzin og de chlorerede opløsningsmid-ler, repræsenterer i højere grad sager med potentiel indeklimarisiko.Figur 6-5 viser regionernes arealrettede indsats fordelt på forskellige indsatsområ-der. Af figuren ses det, at indsatsen i forhold til børneinstitutionerne træder tydeligtfrem. Aktiviteterne på oprensningerne af børneinstitutioner er således markanthøjere, end det er tilfældet for de videregående undersøgelser af børneinstitutioner-ne (se figur 6-2). Baggrunden er, at flere regioner går direkte fra de indledendeundersøgelser på børneinstitutioner til oprensning af forureningerne. Afsnit 6.8beskriver den særlige indsats, regionerne har gennemført på institutionerne.Prioriteringen af indeklimaet i boliger er også tydelig i figur 6-5, da det er denneindsatsgruppe, der samlet set udgør den største andel af den arealrettede indsats.

Figur 6-4: Forureningskomponenter, der oprenses i arealrettede oprensningssa-ger i 2009. Andet indeholder kviksølvdampe, phenoler, NSO, tjære, cyanid, jern,chrom og lossepladsgas. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelsemed arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

Figur 6-5: Regionernes oprensningsindsats i 2009 fordelt på forskellige indsatsom-råder i forhold til arealrisikoen. Indsatsen på den enkelte lokalitet kan omfatteflere indsatsområder, f.eks. både kontakt- og indeklimarisiko. Kilde: Tal, som regi-onerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

6.6 Drift og overvågning

Ikke alle regionernes oprensninger fjerner forureningen med det samme. Typisk erdet kun bortgravning af forurenet jord, der giver dette resultat, mens en række an-dre teknikker har et kortere eller længere driftsforløb, f.eks. et anlæg til sikring afindeklimaet.Figur 6-6 viser regionernes drift- og overvågningsindsats fordelt på den arealrette-de indsats. Ikke overraskende ses det, at næsten alle drifts- og overvågningssagerknytter sig til indeklimarisikoen. Driften er sandsynligvis koncentreret omkringoprensningstiltag som aktiv ventilation og gasafværge, hvor forureningen typiskligger under bygningen og derfor er vanskelige at fjerne.Regionerne har i 2009 anvendt 10,9 mio. kr. inkl. lønomkostninger på drift ogovervågning der involverer arealrisiko (se tabel 3.4).

Figur 6-6: Regionernes drifts- og overvågningsindsats i 2009 fordelt på forskelligeindsatsområder i forhold til arealrisikoen. Kilde: Tal, som regionerne har rapporte-ret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

At der er tale om en særlig gruppe af flygtige stoffer, fremgår også af figur 6-7, derviser, at det i særlig grad er chlorerede opløsningsmidler, olie og lossepladsgas,som drifts- og overvågningsindsatsen retter sig mod.

Figur 6-7: Regionernes overvågnings og driftsindsats fordelt på de stofgrupperindsatsen håndterer i 2009. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindel-se med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

6.7 Værditabsordning for boligejere

Værditabsordningen er en særlig statsfinansieret ordning, som giver boligejere, deri god tro har købt en forurenet ejendom, ret til, mod egenbetaling, at få fremskyn-det indsatsen mod forureningen. Indsatsen starter normalt med en nærmere under-søgelse af forureningen, og en eventuelt oprensning gennemføres af regionen, mensden økonomiske del af ordningen varetages af Økonomistyrelsen. For tiden er deringen ventetid på penge til undersøgelser, men ca. 20 års ventetid på penge til op-rensninger. Den statslige del af ordningen er nærmere beskrevet i kapitel 11.En af de helt store udfordringer for regionerne er derfor, at regionerne ikke selv erherre over hvor mange ansøgninger, der kommer, og hvornår aktiviteterne sættes igang. Opgaven er bestemt af boligejernes efterspørgsel, bevillinger til undersøgel-ser og venteliste til oprensning.Ud over at boligejere får udsigt til en oprensning, har ordningen også andre fordelefor boligejeren. Ved undersøgelsen opnår ejeren en fuldstændig afklaring af foru-reningsudbredelsen på ejendommen. Er ejendommen på venteliste til en oprens-ning, er grundejer typisk bedre stillet ved ejendomshandel, fordi tilsagnet om op-rensning kan videregives til efterfølgende ejer.Tabel 6.3 viser fordelingen af regionernes ressourceforbrug i 2009 i forbindelsemed løsning af denne opgave.

Tabel 6.3: Regionernes ressourceforbrug på opgaver under værditabsordningenfor boligejere i 2009. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse medarbejdsgruppen vedr. redegørelsenRegionHovedstaden70,2150,7RegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddanmarkI altRegionernes ressourceforbrug i for-bindelse med værditabsordningen.Undersøgelser og oprensning finan-sieres af staten

Antal UndersøgelserÅrsværk undersøgelserAntal oprensningerÅrsværk oprensninger

170,270,4

430,6180,6

140,1110,5

180,25150,43

991,35662,63

Figur 6-8viser de stofgrupper, der knytter sig til værditabssagerne. Det er her tyde-ligt, at det er de immobile stoffer, der dominerer. Dette viser, at regionernes priori-tering af grundvand og indeklima betyder, at de boligejere, som har ejendommemed forurening, der udgør en kontaktrisiko, må søge hjælp via værditabsordningen.

Figur 6-8: Stoffer, der forekommer ved oprensninger i værditabssager i 2009. Kil-de: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr.redegørelsen.

6.8 Børneinstitutioner

Alle regioner har fastlagt strategier for indsatsen mod jordforurening i børneinstitu-tioner. Små børn er særligt udsatte over for jordforurening, fordi børn under leg er ikontakt med jord. Grænseværdier for skadelige stoffer i jord er fastsat af hensyn tilbørns kontakt med forurenet jord. Regionernes arbejde bygger på et samarbejdemed kommunerne om at finde og oprense muligt forurenede børneinstitutioner.Børneinstitutioner udvælges ud fra en vurdering af, om ejendommens historie ogbeliggenhed giver mistanke om, at der kan forekomme forurening. Tabel 6.4 viserregionernes aktiviteter på børneinstitutionerne i 2009.

Tabel 6.4: Regionernes ressourceforbrug på indsatsen på børneinstitutioner i2009. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgrup-pen vedr. redegørelsenRegionHovedstadenRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddanmarkI altRegionernes ressourcefor-brug i forbindelse med ind-satsen på børneinstitutioner

Antal historiske redegørelserAntal undersøgelserÅrsværk undersøgelserUdgifter til undersøgelser i1.000 kr.Antal oprensningerÅrsværk oprensningerUdgifter oprensninger i1.000 kr.I alt i 1.000 kr.(ekskl. Årsværk)

518341,44.292210,63.5777.869

3000,250020,180580

010,52320,1434457

102280,51.71620,013932.109

81811,33.38430,81.5014.885

7311443,99.915301,615.98515.900

Tabel 6.5 er en opgørelse over de undersøgelser regionerne hidtil har gennemført,samt en fordeling i forhold til i hvilken grad institutionerne er konstateret forurenet.På de institutioner, hvor forureningen er karakteriseret som lettere forurenet, liggerkoncentrationerne under de såkaldte afskæringskriterier. Her giver regionen råd ogvejledning om, hvordan institutionen risikofrit kan fungere.I de institutioner, hvor der findes forureninger over afskæringskriterierne,iværksætter regionerne en oprensning. Disse tiltag retter sig typisk mod mindreafgrænsede områder på institutionens areal, der hvor forureningen er fundet.Som det fremgår, er ca. 20 % af de børneinstitutioner, hvor jorden er undersøgtforurenet i en grad, der kræver indgreb.Det er ikke kun regionerne, der undersøger børneinstitutionerne. En række kom-muner har også iværksat undersøgelser. Også her vurderer regionerne, om der erbehov for indsats. Hvis dette er tilfældet, oprenser regionerne forureningen.Tabel 6.5: Resultat af regionernes undersøgelser på børneinstitutioner i 2008 og2009. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgrup-pen vedr. redegørelsenRegionHovedstadenRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddanmarkI altResultat af regionernes un-dersøgelser på børneinstitu-tioner i alt alle år

Antal undersøgelserAntal ikke forurenetAntal lettere forurenet – rådog vejledning.Antal forurenet – kræveroprensning.1

691221226

13805

5635192

3416126

123105153

2951865842

Der er undersøgelser fra 2009, der endnu ikke er afsluttet og derfor ikke er opgjort.

Tabel 6.6 viser, hvor store indgreb der har været nødvendige. Som det fremgår, harder de fleste steder kun været tale om indgreb målrettet mindre arealer af børnein-stitutionerne svarende til de forurenede områder. En rundspørge i regionerne viserherudover, at endnu ingen af de konstaterede forureninger på børneinstitutionerneligger i gruppen af virkeligt alvorlige og akutte forureninger. Dette indikerer, at denindsats, der igennem en længere årrække er gennemført af regionerne og de tidlige-re amter, allerede har kortlagt og fjernet de værste kilder.Tabel 6.6: Antal og omfang af oprensninger på børneinstitutioner i 2008 og 2009Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppenvedr. redegørelsenRegionHovedstadenRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddanmarkI altAntal og omfang af op-rensninger på børneinstitu-tioner i alt alle år

Oprensninger hvor regio-nen selv har undersøgtOprensninger hvor andrehar undersøgt (primærtkommunerne)Børneinstitutioner, hvorhele institutionsarealet errenset opBørneinstitutioner, hvordele af institutionsarealeter renset op1Oprensninger i alt1

1011

330

2 20

0 50

52014

De dele af børneinstitutionens areal der er renset op svarer til de forurenede arealer. Resten er børneinstitutionensareal er ikke forurenet.

Oprensning af jordforurening ved en børneinstitution. Det øverste lag af denforurenede jord er fjernet, og der er lagt markeringsnet ud, der viser, hvorden forurenede jord stater. Der lægges ren jord ovenpå markeringsnettetog børnene kan herefter grave i jorden uden risiko for kontakt med denforurenede jord. Foto: Region Syddanmark

7 Regionernesborgerserviceopgaver

Ud over de direkte forpligtigelser efter jordforureningsloven, der omfatter opspo-ring, kortlægning, undersøgelser og oprensninger af jord- og grundvandsforurenin-ger, varetager regionerne også en række andre myndigheds- og borgerserviceopga-ver, f.eks. i forbindelse med salg af og byggeri på forurenede grunde. Opgaver, derer meget vigtige i forhold til de mennesker, der kommer i kontakt med forurening.Også i forhold til kommunerne, private bygherrer, ejendomsmæglere, advokater ogandre har regionerne en særlig rolle.Herudover håndterer regionerne en række andre initiativer i forhold til borgerne,f.eks. undersøgelser af boliggrunde, værditabsordningen, nuancering af forure-ningsrisikoen og undersøgelser af børneinstitutioner. Alle disse opgaver indeholderbetydelige formidlingsopgaver i forhold til det sundhedsmæssige aspekt ved jord-forureninger.For at skabe ensartethed og effektivitet i borgerservicearbejdet samarbejder regio-nerne om en række tiltag, blandt andet pjecer på jordforureningsområdet. I 2009har regionerne således i samarbejde med Videncenter for Jordforurening og Miljø-styrelsen udarbejdet en ny pjece om værditabsordningen.7.1 Rådgivning og kommunikation

Regionerne oplever en stor efterspørgsel på oplysninger om jordforurening. Oplys-ningerne indgår i mange sammenhænge og stilles til rådighed for blandt andetgrundejerne, kommende købere og ejendomsmæglere. Men også kommuner, sta-tens miljøcentre og miljørådgivere søger oplysningerne.Regionerne oplever, at antallet af henvendelser er steget støt de seneste år. Derforhar flere regioner gjort oplysningerne tilgængelige på internettet. Desuden arbejdesder med at gøre jordforurenings oplysninger tilgængelige for borgerne og andreaktører på Danmarks Miljøportal.Tabel 7.1 viser antallet af forespørgsler og regionernes ressourceforbrug i 2009 iforbindelse med løsningen af denne opgave.

Tabel 7.1: Forespørgsler om jordforurening i 2009. Kilde: Tal, som regionerne harrapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.RegionHovedstadenRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddanmarkBornholmsRegionskommuneI altAntal forespørgsler ogregionernes ressource-forbrug på forespørgslerom jordforurening

Direkte forespørgslerWeb-forespørgslerÅrsværkØvrige udgifter i 1000 kr1.1234

24.490-40,11.638

1.000218.50020

4.800-41,30

600-33,20

4.00043.0001,80

40---

34.93061.5008,41.638

Inkluderer ekstern bistand/ressource til behandling af sagerne.Omfatter journaliserede svar.Regionen har ingen tæller på.Regionen kan p.t. ikke tilbyde denne service

Herudover har de enkelte regioner arbejdet med en række forskellige kommunika-tionstiltag, blandt andet:• Nye hjemmesider• Breve til borgerne• Skilte til oprensningsanlæg• Pressemeddelelser• Konkret kommunikationsindsats i forbindelse med kortlægning, undersøgelserog oprensninger, børnehaveindsatsen mm., herunder borgermøder• Hjemmesidegrupper i forbindelse med større oprensninger7.1.1 Private bygherrers undersøgelser og oprensninger

Når der udføres bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer i områder med

værdifuldt grundvand eller på arealer med følsom anvendelse, skal det ske med entilladelse fra kommunen. Det gælder også, hvis anvendelsen skal ændres fra f.eks.erhverv til bolig.Tilladelsen kaldes en § 8 tilladelse efter jordforureningsloven og skal sikre, at pro-jektet ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko eller en øget risiko for forureningaf grundvandet. Projektet må heller ikke indebære, at en eventuel senere offentligundersøgelse eller oprensning fordyres væsentligt.Forud for tilladelsen har sagen været til udtalelse i regionen, så det sikres, at beggemyndigheders viden om forureningen inddrages i tilladelsen. Kommunen indarbej-der regionens eventuelle bemærkninger i godkendelsen.Tabel 7.2 viser fordelingen af regionernes ressourceforbrug i 2009 i forbindelsemed løsningen af denne opgave.

Tabel 7.2: Regionernes ressourceforbrug i 2009 på udtalelser i forbindelse medtilladelser til bygge- og anlægsarbejde i indsatsområder (§ 8 tilladelser). Kilde:Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. re-degørelsen.RegionHovedstadenRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddanmarkI altRegionernes ressourcefor-brug på udtalelser i forbin-delse med tilladelser tilbygge- og anlægsarbejdei indsatsområder (§ 8 tilla-delser)ÅrsværkAntal udtalelserØvrige udgifter i 1000 kr1.1

0,91213.043

0,7520

0,2270

0,7740

1890

3,53633.043

Inkluderer ekstern bistand/ressource til behandling af sagerne

Ud over udtalelserne varetager regionerne også en stor opgave i forbindelse medundersøgelser og oprensning på forurenede lokaliteter, betalt af grundejer.Der kan være flere årsager til, at grundejere igangsætter en såkaldt frivillig under-søgelse eller oprensning. Det kan være:• En køber kan have betinget sig, at ejendommen er undersøgt, i forbindelsemed handel• Grundejeren ønsker at få sin ejendom ud af kortlægningen eller undgå en kort-lægningUd over § 8-tilladelserne efter jordforureningsloven giver kommunerne tilladelseefter miljøbeskyttelseslovens § 19 til genanvendelse af jord. Ligeledes giver kom-munerne tilladelse til udlægning af slagge. Efter udlægning af slagge og jord skalregionerne vurdere, om de udlagte materialer skal kortlægges efter jordforurenings-loven.Tabel 7.3 viser en samlet oversigt over disse opgaver. Samlet set behandlede regio-nerne over 2.000 af denne type sager i 2009.Tabel 7.3: Regionernes ressourceforbrug i 2009 på private bygherres frivillige un-dersøgelser og oprensninger. Tabellen er eksklusiv § 8-sager, der er beskrevet iovenstående tabel. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse medarbejdsgruppen vedr. redegørelsen.RegionHovedstadenRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddanmarkI altRegionernes ressource-forbrug på private byg-herres undersøgelser ogoprensning

ÅrsværkFrivillige undersøgelserFrivillige oprensningerKortlægning af slaggeKortlægning af sagerefter miljøbeskyttelseslo-vens § 19Øvrige udgifter i 1000 kr1.12

3,11.0412-2001.390

211035550

110530000

224695002.619

4,532880444327

12,61.83024049484.036

Inkluderer ekstern bistand/ressource til behandling af sagerneRegionen opgør antallet af undersøgelser og oprensninger under et. Tallet angivet under ”Frivillige undersøgel-ser” er det samlede antal.

7.1.2 Kommunale påbudHvis kommunerne skønner, at en grundejer selv er skyld i en forurening, skalkommunerne give ejeren påbud om at undersøge og oprense forureningen. Kom-munerne orienterer regionerne om påbuddet. Regionerne vurderer indholdet afpåbuddet i forhold til, om det efterlader en ny offentlig indsats i forhold til jordfor-ureningsloven. Hvis det er tilfældet, har regionerne mulighed for at klage over på-buddet til miljøklagenævnet, hvis regionerne vurderer, at påbuddet ikke er vidtgå-ende nok.Regionerne kan ikke iværksætte en indsats overfor en konstateret forurening, førdet er afklaret om der kan gives påbud.De fleste påbud gives i forbindelse med oprensninger under den særlige forsik-ringsordning for villaolietanke. Påbud er nærmere beskrevet under kapitel 10.1.Tabel 7.4 viser antallet af påbud, hvor regionerne har udtalt sig, fordelt på hhv.villaolietanksager og øvrige sager.Tabel 7.4: Regionernes ressourceforbrug i 2009 på udtalelser i forbindelse medkommunale påbud. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse medarbejdsgruppen vedr. redegørelsen.RegionHovedstaden0,2153450RegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddanmarkI altRegionernes ressource-forbrug på udtalelser iforbindelse med kommu-nale påbud

Årsværk udtalelserUdtalelser i påbudssager(ekskl. villaolietanke)Udtalelser i påbudssager -villaolietankeØvrige udgifter i 1000 kr2.1

0,721240

0,2152572

0,923410

0,242470

2,210618272

I Region Hovedstaden er årsværk og øvrige udgifter for udtalelser i påbudssager (ekskl. villaolietanke-sager)indeholdt i frivillige undersøgelser (se tabel 6.3)2Inkluderer ekstern bistand/ressource til behandling af sagerne3Antallet af udtalelser i påbudssager kan være større, idet Region Hovedstaden ikke opgør disse udtalelser speci-fikt

7.1.3 Oliebranchens Miljøpulje

Oliebranchens Miljøpulje er en ordning, der er etableret med det formål at under-søge og oprense forureninger på landets mange nedlagte tank- og servicestationer.Alle steder, hvor der engang har været salg af benzin, er omfattet af ordningen.Regionerne varetager myndighedsbehandlingen af aktiviteterne under Oliebran-chens Miljøpulje. Oliebranchens Miljøpuljes aktiviteter i forbindelse med ordnin-gen er nærmere beskrevet i afsnit 11.2.Parallelt med Oliebranchens Miljøpuljes undersøgelse af forholdene omkring ser-vice- og tankstationerne iværksætter flere regioner undersøgelser af ”sideaktivite-ter” på ejendommene, det vil sige aktiviteter, som ikke er direkte relateret til salgetaf benzin. Disse ”sideaktiviteter” består typisk i de autoværksteder, der ofte harværet tilknyttet servicestationerne. Undersøgelserne af ”sideaktiviteterne” udføres

blandt andet som en service overfor grundejerne, således at der opnås et samletoverblik over hele forureningen på ejendommene.Tabel 7.5 viser fordelingen af regionernes ressourceforbrug i 2009 i forbindelsemed myndighedsbehandlingen af denne opgave.Tabel 7.5: Regionernes ressourceforbrug i 2009 på opgaver tilknyttet Oliebran-chens Miljøpulje (OM). Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelsemed arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.RegionHovedsta-denRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddanmarkI altRegionernes ressour-ceforbrug opgaverforbundet med Olie-branchens Miljøpulje

ÅrsværkAntal OM-sagerØvrige udgifter i 1000kr1.1

2,43593.515

1,64060

1,1170600

3,55031.751

3,83720

12,41.8105.866

Inkluderer ekstern bistand/ressource til behandling af sagerne

Tankopgravning i forbindelse med en OM-oprydning. Foto: Region midtjylland

8 Store jordforureningssager

Der er 128 kendte store jordforureninger i Danmark. En stor jordforurening erdefineret ved, at det koster mere end 10 mio. kr. at undersøge og rydde for-ureningen op.I de skriftlige indberetninger for 2009 har regionerne opdateret oplysningerneom de store jordforureningssager. Fra 2008 til 2009 er antallet af store jordforu-reninger steget med 2. De to sager er begge kendte jordforureninger i RegionHovedstaden, hvor de samlede omkostninger, nu er vurderet at overstige 10mio. kr.Regionernes indberetninger viser, at indsatsen over for de store jordforurenin-gerne er godt i gang. Og at regionernes nuværende og planlagte aktiviteter føl-ger en klar prioritering i overensstemmelse med jordforureningslovens regler ogforudsætninger.Opgørelsen over de store jordforureninger i Danmark viser desuden, at der fort-sat er en stor og langvarig opgave på jordforureningsområdet. De store jordfor-ureninger er ikke nødvendigvis mere hastende end øvrige jordforureningssager,der udgør et miljømæssigt problem. Det skyldes, at der ikke nødvendigvis er ensammenhæng mellem den økonomiske udgift og den miljø- og sundhedsmæssi-ge gevinst/behov ved oprensning.I tabel 8.1 ses en opgørelse over antallet af indberettede store sager, mens figur8.1 viser hvor de store forureningssager er lokaliseret.Af de 128 store jordforureninger ligger 96 inden for jordforureningslovens ind-satsområder, dvs. de udgør en risiko for arealanvendelsen eller det grundvand,der bruges som drikkevand. 32 store jordforureninger ligger uden for de offent-lige indsatsområder. Disse ligger hovedsageligt i nærheden af overfladevand. Påsyv sager har regionerne afsluttet den offentlige indsats i 2009.Tabel 8.1 viser at der er stor variation i antallet af store jordforureninger geo-grafisk, hvilket kan skyldes forskellige forhold. Fremdriften i kortlægning harvarieret i de gamle amter, da der i nogle amter har været fokus på at rydde op,mens der i andre amter har været fokus på at kortlægge forureningerne. Desu-den ligger områder med grundvandsinteresser i nogle regioner uden for byker-nerne, hvor det største antal forureninger ligger. Da mange forureninger priori-teres efter grundvandshensyn, vil dette medføre færre prioriterede forurenings-sager i disse områder. Endelig afhænger antallet af sager i de enkelte landsdeleaf den regionale og historiske udvikling af erhverv og industri.

Figur 8.1 Store jordforureningssager.

Tabel 8.1: Antallet af store jordforureninger fordelt på regioner i 2009.RegionHovedstadenRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddanmarkI altStore jordforurenings-sager

Antal indenfor ind-satsområdeAntal udenfor ind-satsområdeI alt

401454

527

10010

11112

301545

9632128

Tabel 8.2. Aktiviteter på de store jordforureninger i 2009.RegionHovedstadenRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionSjællandRegionSyddanmarkI altStore jordforurenings-sager

UndersøgelserOprensningOvervågningAfsluttedeAfventer12

12251015

23341150

02017

1170222

18106+713318

164715742

345

Oprensning er ved at blive projekteret.Heraf truer 1 sag havet og ligger uden for intentionen i jordforureningsloven og 1 sag er delvist oprenset, mensenkelte matrikler er på venteliste. Derudover er der en enkelt sag, hvor oprensning pågår hvor nogle matriklerfortsat er på venteliste til oprensning (registreret under oprensning).Der foregår undersøgelser af oprensningsmetode på en lokalitet.Der foregår frivillig oprensning på en enkelt lokalitet.Forurening er afgravet, men der er efterladt restforurening under bygninger. Evt. udgifter i forbindelse med enudsat oprensning betales af den offentlige indsats.På en række sager foregår aktiviteterne sideløbende, således pågår der f.eks. både oprensning, overvågning ogundersøgelser sideløbende.Oprensningen er på 3 sager finansieret delvist andet steds fra. Disse sager er rubriceret under oprensning.Finansieret af staten under værditabsordningen for ejere af forurenede boliggrunde.

Tabel 8.2 opsummerer status for de enkelte regioners arbejde med de store jord-forureninger i 2009, mens de store sager for hver enkel region gennemgås ne-denfor.Region Hovedstadenhar 40 store forureningssager inden for de offentligeindsatsområder og 14 store forureningssager, der generelt påvirker overflade-vand. I 15 af de store sager vil der ikke foregå nogen offentligt finansieret ind-sats inden for de næste par år. 14 af de 15 sager er prioriteret lavt, da de liggeruden for den offentlige indsats eller ligger i områder, der er udpeget som drik-kevandsinteresser, men hvor drikkevandskvaliteten generelt er forringet. Densidste sag afventer eventuel videre indsats til resultatet af statens kortlægning afgrundvandet er færdig. Inden for de offentlige indsatsområder har regionen i2009 haft 25 sager med oprensning, på en sag foregår der overvågning, og derforetages undersøgelser på 12 sager.Region Midtjyllandhar 5 store forureningssager inden for de offentlige ind-satsområder og 2 store forureningssager, der påvirker overfladevand. Inden forde offentlige indsatsområder har regionen i 2009 haft oprensningsprojekter idrift på 3 store forureningssager og undersøgelser af forskellig art pågår på 3sager, mens oprensningen er afsluttet på 1 stor sag. Driften af oprensning ogovervågning følges løbende op af revurderinger og undersøgelser.

Uden for det offentlige indsatsområde gennemfører Region Midtjylland et pi-lotprojekt med en oprensningsmetode, kaldet basisk hydrolyse, på Høfde 42sammen med Miljøstyrelsen. Derudover foregår der et privat oprensningspro-jekt på en gammel fabriksgrund for at forhindre udsivning til havet.Region Nordjyllandhar 10 store forureningssager inden for de offentlige ind-satsområder og ingen store forureningssager, der påvirker overfladevand.Ud af de 10 store forureningssager er den ene afsluttet. De øvrige består af ottesager med tjæreforureninger ved boliger og et nedlagt renseri, også ved boliger.Med hensyn til de otte tjæreforureninger er nogle af lokaliteterne tilmeldt vær-ditabsordningen. Der pågår oprensning af det nedlagte renseri.Region Sjællandhar 11 store forureningssager inden for de offentlige indsats-områder. Inden for det offentlige indsatsområde har regionen i 2009 haft op-rensninger i drift på 7 af de store forureningssager. På 2 sager er det vurderet, atindsatsen er tilstrækkelig. Der er ved at blive projekteret oprensninger på 1 sag,mens 2 sager har matrikler, der afventer oprensning efter venteliste.Uden for det offentlige indsatsområde har Region Sjælland en stor forurenings-sag (Prom). Der foregår derfor ingen indsats.Region Syddanmarkhar 30 store forureningssager inden for de offentligeindsatsområder og 15 store forureningssager, der påvirker overfladevand. Indenfor det offentlige indsatsområde er der 2 sager, hvor det vurderes, at den hidtilgennemførte indsats har været tilstrækkelig, medens der på 9 sager foregår drifteller overvågning efter helt eller delvist gennemført oprensninger. Der foregårundersøgelser, projektering eller etablering af oprensning på 5 sager, mens foru-reningssituationen moniteres på 4 sager. De resterende 10 sager inden for detoffentlige indsatsområde afventer yderligere undersøgelser, projektering elleroprensningsindsats; heraf har der været frivillige undersøgelser på 1 sag, forsva-ret har gennemført undersøgelser på 2 sager, 3 sager afventer værditabsoprens-ning, mens 4 sager afventer prioritering.15 af de store jordforureningssager ligger uden for det offentlige indsatsområde,og de prioriteres derfor ikke. For 1 sag vurderes den gennemførte indsats atvære tilstrækkelig, mens der foregår undersøgelser, projektering, etablering afoprensning eller drift på 5 sager, herunder Kærgård Plantage. Aktiviteterne vedKærgård Plantage gennemføres i samarbejde med Miljøstyrelsen. Endvidereudfører forsvaret undersøgelser og projektering af oprensning på 1 sag. For deresterende 8 sager uden for det offentlige indsatsområde afventes prioritering afvideregående undersøgelser, enkelte sager er dog tidligere blevet undersøgt ibegrænset omfang.Samlet har Region Syddanmark gennemført indsats på 26 af de store jordforu-reningssager for i alt 15,2 mio.kr. i 2009.Bornholms Regionskommunehar ingen store forureningssager.

9 Teknologi- og udviklingsprojekter m.m.samt Videncenter for Jordforurening

9.1 Regionernes teknologiudvikling i 2009Regionerne arbejder aktivt med at optimere arbejdsgange og udvikle og afprøvenye metoder, processer og værktøjer på jordforureningsområdet. Initiativerne ervigtige i forhold til at optimere ressourceforbruget således, at metoder og oprens-ninger løbende bliver mere kosteffektive. Det er afgørende for at skabe billigere,bedre og hurtigere oprensninger. Udvikling af nye metoder er desuden en nødven-dighed, da der er forureninger, der ikke kan renses op med de metoder, der kendesog benyttes i dag.Regionerne samarbejder med hinanden, Videncenter for Jordforurening, Miljøsty-relsen, forskningsinstitutioner, kommuner og nationale og internationale firmaerfor at opnå de bedste betingelser for vidensopbygning og innovation.Nogle af projekterne udføres med støtte fra Miljøstyrelsens Teknologipulje som ernærmere beskrevet i afsnit 12.3.Regionerne har i 2009 med et samlet ressourceforbrug på 4,8 mio. kr. og 7,6 års-værk til tværgående projekter og udviklingsprojekter bidraget til eller forestået enlang række udviklingsprojekter. Projekterne beskæftiger sig med en lang rækkeforskellige problematikker inden for jordforureningsområdet under hovedkategori-erne: forureningsudbredelse, undersøgelse, oprensning, drift/overvågning og andet.I alt har regionerne indgået i 27 forskelligartede projekter.Hovedvægten af regionernes udviklingsprojekter (13 projekter) koncentrerer sigom oprensningsteknikker. Det skyldes, at der er behov for mange forskellige op-rensningsteknikker, afhængig af forureningstype, og de geokemiske og fysiskeforhold i de forurenede områder. Det er ikke alle kendte forureninger, der simpeltkan oprenses med gennemprøvede teknikker og der er derfor i mange sammen-hænge behov for innovative og nye løsningsmetoder. Desuden er der behov for, ateffektivisere oprensningsmetoderne generelt, så de bliver mere kosteffektive.I bilag D gives en nærmere gennemgang af de forskellige projekter som regionernehar arbejdet med i 2009.9.2 Videncenter for JordforureningVidencenter for Jordforurening (VJ) gennemførte i 2009 følgende kurser for regio-nernes medarbejdere:Klorerede opløsningsmidlerKommunikationAccelerated BioremediationJordforureningsjuraOlieforurening



V1-kortlægningV2-kortlægning

Herudover blev der afholdt temamøder om:Råstoffer (VVM, SMV og § 52)EU-licitationOffentlige-Private SamarbejderStop kriterier for afværge

Der blev afholdt lokale temadage i regionerne om:LaboratorieydelserProjekteringsparametreI samarbejde med EnViNa afholdt VJ råstof-årsmøde på Bornholm med 60 delta-gere fra kommuner, regioner, staten og den øvrige branche.VJ driver og vedligeholder erfaringsnetværk inden for: Kortlægning og undersø-gelser, aAfværgeteknik, Frivillige oprensninger (herunder § 8a), IT og GIS, Infor-mation, Jura, Kortlægning, Oliebranchens Miljøpulje, § 52 (tilførsel af jord til rå-stofgrave) og Råstoffer. I erfaringsnetværket for råstoffer deltager desuden en re-præsentant fra By- og Landskabsstyrelsen og i erfaringsgruppen for § 52 deltageren repræsentant fra Miljøstyrelsen.Derudover afholdt VJ en række seminarer for chefer og medarbejdere på jordforu-reningsområdet.VJ udgav i 2009 fire numre af bladet Jordforurening.info. Bladet udsendes i ca. 500trykte eksemplarer og til ca. 1000 abonnenter på elektronisk form. Litteraturdataba-sen LIX blev opdateret, og hjemmesiden blev udvidet med nye funktioner til gavnfor brugerne.I samarbejde med regionerne og Miljøstyrelsen blev ”Værditabspjecen” revideretog genoptrykt i 2009.I løbet af 2009 deltog VJ endvidere i et fælles EU-udbud for alle regionerne samt iudarbejdelsen af fælles rammer for indgåelse af kontrakter mellem regionerne ogde rådgivere, der er tilknyttet F.R.I. (Foreningen af Rådgivende Ingeniører). Her-udover forestod VJ en række uafsluttede projekter, som senere afrapporteres, og VJdeltog i styregrupper og følgegrupper for projekter, som ledes af regionerne ellerstaten.Regionernes bidrag til Videncenter for Jordforurening udgjorde i 2009 6,5 mio. kr.

10 Kommunernes indsats

Kommunernes opgaver inden for jordforureningsområdet er påbud om oprensningtil borgere, der forurener, tilladelse til byggeri på og ændret anvendelse af en foru-renet grund, jordflytning, rådgivning om lettere forurenet jord, samt områdeklassi-ficering af lettere forurenet jord i byområder.Kommunerne indberetter data om jordforureninger, hvor kommunerne er tilsyns-myndighed, til regionernes elektroniske datasystemer. Da det nye elektroniskedatasystem DK-jord endnu ikke er i drift, er data i dette afsnit dels indhentet fraregionerne i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen, dels fra en under-søgelse om den private indsats, som Miljøstyrelsen har lavet, samt fra en undersø-gelse, KL har foretaget.

10.1 Oprensninger og undersøgelser efter påbudKommunen har mulighed for at udstede påbud til en forurener om undersøgelser ogoprensning af forurening. Det er herefter forureneren, der skal finansiere undersø-gelsen eller oprensningen.Der er i 2009 indberettet oplysninger om 168 igangsatte kommunale påbud om under-søgelser eller oprensninger. Det er ikke muligt at skelne mellem undersøgelser og op-rensninger i indberetningen.I Miljøstyrelsens projekt om den private indsats viser tal, at omkring 4-11 % af alleprivate oprensninger sker som følge af påbud.Tabel 10-1: Antal igangsatte undersøgelser og oprensninger efter påbud efterjordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven. Kilde: Tal, som regionerne harrapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

2009RegionHovedstadenRegionSjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandRegionNordjyllandPåbud i alt1Nogle

18143425015168

påbud kan være registreret som private bygherrer/grundejeres såkaldtefrivillige undersøgelser og oprensninger (jf. tabel 10-2)

10.2 Tilladelse til byggeri og ændret arealanvendelseEjeren af et kortlagt areal skal søge kommunen om tilladelse til at ændre arealan-vendelsen, såfremt det pågældende areal skal anvendes til bolig, børneinstitution,offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave,sommerhusgrund eller institution. Ejeren skal også søge kommunen om tilladelsefør påbegyndelsen af et bygge- og anlægsarbejde, hvis det kortlagte areal ligger i etområde med værdifuldt grundvand eller anvendes til de ovennævnte formål.Tilladelsen kaldes en § 8 tilladelse efter jordforureningsloven og skal sikre, at pro-jektet ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko eller en øget risiko for forureningaf grundvandet. Projektet må heller ikke indebære, at en eventuel senere offentligundersøgelse eller oprensning fordyres væsentligt.Forud for tilladelsen har sagen været til udtalelse i regionen, så det sikres, at beggemyndigheders viden om forureningen inddrages i tilladelsen. Kommunen indarbej-der regionens eventuelle bemærkninger i tilladelsen.I alle andre situationer stilles der ikke i jordforureningsloven krav om ansøgningforud for ændret arealanvendelse eller byggeri. Kommunen har dog, som bygge-myndighed, mulighed for at stille vilkår i forbindelse med byggesagsbehandlingen,f.eks. om oprensning m.v.Der er i 2009 indberettet oplysninger om 304 igangsatte § 8-sager. Det fremgårikke, hvorvidt § 8-sagerne omhandler undersøgelser og oprensning.Tabel 10-2: Antal igangsatte paragraf 8-sager i 2009. Kilde: Tal, som regionernehar rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.2009RegionHovedstadenRegionSjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandRegionNordjyllandParagraf 8 sager i alt

11365515025304

10.3 Områdeklassificering af lettere forurenet jordReglerne om områdeklassificering betyder, at byzonen klassificeres som et område,der som udgangspunkt er lettere forurenet. Kommunen har mulighed for, gennemudarbejdelse af kommunale regulativer, at ændre de områdeklassificerede områder.Dette kan ske ved at reducere det klassificerede område inden for byzonen ellerinddrage områder uden for byzonen i det klassificerede område. I KL’s undersøgel-se svarer 41 kommuner (71 % af svarerne), at de har reduceret områdeklassifice-

ringen inden for byzonen. 15 kommuner (26 % af svarerne) svarer, at de har tillagtnye områder uden for byzonerne.Områdeklassificeringen betyder, at de ulemper, forureningen medfører for borger-ne, mindskes, idet forureningen ikke skal kortlægges, og at kommunen får mulig-hed for at målrette den generelle rådgivning om den lille sundhedsrisiko, der kanvære ved at bo og opholde sig på lettere forurenet jord. Desuden kan kommunenkontrollere, at forurenet jord ikke spredes til uforurenede arealer.Kommunerne skal offentliggøre deres områdeklassificering. Mange kommuner harbenyttet sig af Danmarks Miljøportal til at offentliggøre områdeklassificeringen.Således har 77 kommuner indberettet arealer, der omfatter områdeklassificering, tilDanmarks Miljøportal.10.4 JordflytningVed flytning af jord fra et områdeklassificeret eller kortlagt område skal der ske enanmeldelse til kommunen.Jordflytningsbekendtgørelsen indeholder standardiserede krav til prøvetagning,analyse og inddeling i forureningskategorier. Jorden kan transporteres til godkendtemodtageanlæg, uden at jorden på forhånd er analyseret. Anmelderen skal så sikresig, at anlægget foretager de for anmeldelsen nødvendige analyser og kategorise-ringer. I KL’s undersøgelse svarer 30 kommuner (77 % af svarerne), at der i 25 %af jordsagerne på kortlagte arealer gives dispensation fra minimumskravene tilprøveantal på grundlag af jordhåndteringsplanerne.Kommunen skal udarbejde et skema til brug for anmeldelse af jordflytningen, ogder er pligt til at anvende dette skema ved anmeldelse. KL har udarbejdet et skema,som alle kommuner kan anvende, og der er udarbejdet digitale systemer. I KL’sundersøgelse svarer 30 kommuner (halvdelen af svarerne), at de anvender et elek-tronisk indberetningssystem, mens 15 kommuner (25 % af svarerne) planlægger atindføre et elektronisk indberetningssystem. 42 kommuner (71 % af svarerne) er iløbende dialog med de kommuner, der modtager jorden.Hvis kommunen har tilstrækkelig dokumentation, skal kommunen fastsætte i etregulativ, at jord fra nærmere fastlagte delområder i de områdeklassificerede områ-der kan flyttes uden analyser. Der er to slags analysefri områder, afhængigt af hvil-ken kategori jorden tilhører. I KL’s undersøgelse svarer ni kommuner (15 % afsvarerne), at de har defineret analysefri områder.KL’s undersøgelse viser, at der er foretaget 10.989 anmeldelser om jordflytning i2009 inden for 51 kommuner og 9.105 anmeldelser om jordflytning i 2008 indenfor 54 kommuner. Der anvendes i gennemsnit 42 minutter på at behandle en jord-flytning.

11 Den private indsats

Da det nye elektroniske datasystem endnu ikke er i drift har det ikke været muligtat opgøre antal frivillige sager i stil med tidligere år. I stedet er der indhentet datafra regionerne i forbindelse med arbejdsgruppen og der er udarbejdet et selvstæn-digt projekt om den private indsats.Oliebranchens Miljøpulje har sammen med forsikringsordningen for villaolietankei en lang årrække været en vigtig aktør på området.11.1 Frivillige undersøgelser og oprensningerPrivate grundejere, der er blevet underrettet af regionsrådet om kortlægning af de-res ejendom, igangsætter i mange situationer frivillig oprensning af forureningen.Grundejeren kan eksempelvis have interesse i at igangsætte en frivillig oprensning,hvis det derefter bliver muligt at få tilladelse til ændret anvendelse af ejendommenefter jordforureningslovens § 8. Grundejeren kan også have interesse i at rydde op,hvis ejendommen dermed undgår kortlægning, eller hvis kortlægningen af ejen-dommen dermed ophæves.Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjyllandhar i 2009 indberettet oplysninger om 137 frivillige oprensninger og 412 frivilligeundersøgelser. Det har for Region Hovedstaden ikke været muligt at skelne mellemundersøgelser og oprensninger i indberetningen, men regionen har i 2009 i alt haft582 frivillige undersøgelser og oprensninger. Det kan skønnes, at omkring 250 afdisse er oprensninger. Der er mange mindre oprensningsprojekter imellem.I projektet om den private indsats er det vurderet at kun 30 % af de private oprens-ninger sker på lokaliteter, som vurderes at være et offentligt indsatsområde. Dennefordeling kan skyldes, at de private oprensninger formentlig primært sker på er-hvervsgrunde eller i områder uden betydningsfuldt grundvand.I projektet om den private indsats er det estimeret at de private bygherrer årligtoprenser mellem 95.000 og 370.000 tons kraftigere forurenet jord, hvilket svarer tilat der er brugt 100-350 mio. kr. om året. I 2004 blev den samlede mængde forure-net jord, som blev anmeldt/flyttet estimeret til 2,2-2,6 mio. tons på baggrund af talfra 2001. Der er siden da blevet indført afskæringskriterier for en række stoffer, ogjordkvalitetskriteriet for PAH er blevet hævet. Dette bevirker, at en del af dennejord vil blive klassificeret som lettere forurenet i dag. Derudover forventes finans-krisen, som startede i 2007 med en dertil hørende opbremsning i byggeriet, også athave medført et fald i mængden af privatfinansierede oprensninger i forhold til2001.

Tabel 11-1:. Antal igangsatte frivillige undersøgelser og oprensninger i 2009. Kilde:Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. re-degørelsen.UndersøgelserRegionHovedstadenRegionSjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandRegionNordjylland1

Oprens-ninger

5821302071007527553025

Det har ikke været muligt for regionen at opdele de frivillige sager i undersøgelserog oprensninger, men et skøn er at der er 250 oprensning ud af de 582 undersøgel-ser og oprensninger.

Tidligere redegørelser og projektet om den private indsats viser at afværgeforan-staltninger i form af bortgravning/rensning af jord er den mest brugte metode vedbåde oprensning efter påbud og frivillige oprensninger. I kategorien afgrav-ning/rensning af jord indgår også in situ oprensning, hvor jord renses uden opgrav-ning, men det vurderes at en mindre del af de private oprensninger har benyttet sigaf in situ metoder, da de ofte vil have længere varighed end en bortgravning.

11.2 Oliebranchens MiljøpuljeOliebranchens Miljøpulje (OM) blev stiftet af benzinselskaberne i Danmark i 1992.OM forestår undersøgelser og oprensning på grunde, hvor der tidligere har væretdetailsalg af benzin. Undersøgelse og oprensning finansieres ved, at benzinselska-berne indbetaler et bidrag til OM. Miljøstyrelsen er sekretariat for Miljøpuljerådet,som prioriterer undersøgelses-/oprensningsrækkefølgen for de grunde, der er til-meldt til ordningen.I 2008 blev prioriteret 765 grunde til undersøgelse/oprensning i 2009.I 2009 blev 893 grunde afsluttet, heraf de 622 fra 2008-porteføljen. Med 2009-puljen er 8.356 grunde blevet undersøgt/oprenset siden ordningens start.I 2009 blev de resterende 1009 grunde prioriteret til undersøgelse/oprensning, heraf765 i 2009 og 244 i 2010, dog således at OM i overensstemmelse med regionernekan fremrykke sidstnævnte til 2009. Ud af de 244 sager som blev prioriteret til2010 er de 91 igangsat i 2009, af disse er 40 afsluttet ved udgangen af 2009.OM har afsluttet 893 sager i 2009, hvilket bringer det samlede antal af afsluttedesager op på 8356 grunde. Langt de fleste af disse sager er blevet afsluttet med enundersøgelse 66 %, mens de resterende 34 % er blevet afsluttet med en oprensning.Nedenstående figur viser udviklingen i afsluttede sager.

1000900800700600500400300200100019931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009

Afsluttedesager ialt iåretHeraf afåretsprioritering

Figur 11-1: Afsluttede OM-sager. Kilde: Oliebranchens Miljøpulje. Årsrapport 2009

Hovedparten, nemlig 622 af de afsluttede 2009-projekter, er afsluttet med en gen-nemsnitspris på ca. 72.000,00 kr., hvorimod der var budgetteret med en gennem-snitspris på 88.000,00 kr. Der mangler dog 113 grunde som endnu ikke er afsluttet,hvilket sandsynligvis vil medfører en højere gennemsnitspris, altså en gennemsnit-pris som er tættere på det budgetterede.Af de 244 sager prioriteret til 2010 er 40 allerede afsluttet med undersøgelse ellerhistorik i 2009 med en gennemsnitpris på 24.000,00 kr.I 2009 har OM leveret 24.884 tons jord til rensning fra OM-projekter.

11.3 Forsikringsordningen for villaolietankeSiden OM i 2000 fik til opgave at behandle forsikringsskader for det af oliebran-chen og Topdanmark oprettede genforsikringsselskab, er der anmeldt og igangsatoprensning af 1504 skader, og 1413 er afsluttet.Figur 11-2 viser hvor mange opgaver OM har modtaget og afsluttet i de enkelte år.2001501005002000200120022003200420052006200720082009Projekter1504

Afsluttedeprojekter1413

Figur 11-2: Afsluttede villaolietanksager. Kilde: Oliebranchens Miljøpulje. Årsrap-port 2009

Antallet af anmeldte skader er i 2009 faldet i forhold til året før, så skadesantalleter reduceret med 57 skader set i forhold til 2008. Altså er der tale om en reduktionpå 44 %! Forventningen til skadesantallet i 2009 var ca. 80 skader, hvilket kom tilat passe meget godt med de realiserede 75. I 2008 blev skades antallet godt 40 %større end forventet, hvilket skyldtes udskiftningen er olietanke iht. Olietanksbe-kendtgørelsen. Af de i 2009 anmeldte skader har OM afsluttet 50 af årets skader.

Hovedparten af skaderne (60 %) er konstateret i forbindelse med overjordiskeudendørs placerede tanke. Som det fremgår af figur 11-3, har disse tanke over åre-ne udgjort den største andel af de behandlede skader.7060504030201002000200120022003200420052006200720082009Overjordiske indendørsUnderjordiske kugletankePlast overjordisk indendørsLineær (Overjordiske udendørs)Overjordiske udendørsUnderjordiske cylindertankePlast overjordisk udendørsLineær (Overjordiske indendørs)

Figur 11-3: Skadestendens for villatanke. Kilde: Oliebranchens Miljøpulje. Årsrapport 2009

Af de 1504 registrerede skader siden år 2000, har der været 645 skader, som skyl-des tærede og beskadigede tanke og 560 skader, som skyldes tæring og skader pårør m.v. I kategorien ”anden skade” er der registreret 299 skader, som f.eks. vælte-de tanke i forbindelse med usikkert underlag, stormvejr, hærværk, og påkørsel m.v.

Tank type

Skader fordelt efter typer 2009TanktypeTankeRørAndet

Ukendt tanktypeOverjord. IndendørsOverjord. UdendørsNedgrav. KugletankeNedgrav. Tanke

0,0 %20,0 %60,0 %0,0 %16, 0 %

13,3 %40,0 %33,3 %

60,0 %48,9 %41,7%

26,7 %11,1%25,0%

Skader fordelt efter typer i perioden2000-2009TankTankeRørAndettype4,1%25,8%37,1%37,1%32,8%32,6%49,2%18,2%51,2%51,8%31,3%16,9%3,1%53,2%25,5%21,3%7,8%28,0%34,7%37,3%

4,0 %100,0%0,0%Plast overjord. Indendørs0,0%0,7%90,9%0,0%9,1%0,0 %0,1%Plast overjord. udendørs100%0,0%0,0%Tabel 11-2: Skader på villaolietanke fordelt på skadestyper - % skadesfordelingen i 2009, og %fordeling af skadesårsager per tanktype siden år 2000. Kilde: Oliebranchens Miljøpulje. Årsrapport2009

Gennemsnitsomkostningerne på årsporteføljerne fra 2000 til og med 2008 er stegetfra 318.000 til 513.406 kr. dvs. 149.000 kr. i gennemsnit. Tabel 11-3 viser spred-ningen af skader fordelt på omkostningsgrupper (excl. moms).

Omk. GruppeAntal sagerAntal sager %1000 kr0-19966444 %200-59943332 %600-99921016 %1000-1399835%1400-1999893%2000-2999161%3000-499990%Alle skader1504100 %Tabel 11-3: Omkostningsfordeling på villaolietanke. Kilde: Oliebranchens Miljøpul-je. Årsrapport 2009

Figur 11-4 viser antallet af skader over 1,6 mio. kr. excl. moms (2 mio. kr. inkl.moms) per 21.12.2009, som der har været siden år 2000. Antallet af skader svarertil de skader, hvor kommunerne skal afholde udgifter til forsikringen. Der har i altværet 74 skader, hvoraf 33 er igangværende.

Figur 11-4: Antallet af skader over 1,6 mio. kr. excl. moms per 21.12.2009. Kilde:Oliebranchens Miljøpulje

12 Den statslige indsats

12.1 VærditabsordningenVærditabsordningen trådte i kraft i 1993. Med værditabsordningen kan boligejere,der uforvarende er blevet ejere af en forurenet grund, få foretaget en offentligt fi-nansieret oprensning af grunden mod en egenbetaling, der som udgangspunkt er ca.40.000 kr. for en almindelig parcelhusgrund. Hvis der efter oprensning på engrund, stadig er en restforurening tilbage, som giver anledning til kortlægning, vilboligejeren få egenbetalingen retur sammen med en erklæring om, at restforurenin-gen er uden betydning for ejendommens anvendelse som helårsbolig.Den enkelte boligejer skal selv søge sin region om at komme med i ordningen.Regionen står for alle de praktiske opgaver i forbindelse med oprensningen, såsomundersøgelser på grunden, ansøgning om midler hos Økonomistyrelsen og selvearbejdet med oprensningen. Indsatsen sker i den rækkefølge ansøgningerne ind-kommer. De ansøgninger, der ikke kan imødekommes inden for den gældendeøkonomiske ramme, kommer på venteliste og bliver efterfølgende imødekommet,når der igen er bevillingsmæssig dækning på ordningen.Fra den 1. januar 2001 blev der lavet en ændring af administrationen af ordningen,således at der disponeres penge til undersøgelse med det samme. Det betyder, atder ikke opstår en venteliste til undersøgelser. Formålet er at lade regionerne gen-nemføre undersøgelser med det samme, så behovet for et evt. oprensningsprojektkan bedømmes. Samtidig får boligejere en hurtigere afklaring af alvor og omfangaf forureningen.Siden ordningen trådte i kraft i 1994, har i alt 803 boligejere fået deres grund ryd-det op. 1021 boligejere har desuden fået deres grund undersøgt af værditabsordnin-gen og har dermed fået klarhed over graden af forurening på deres grund.12.1.1 Aktiviteten på værditabsordningen i 2009I 2009 var tilsagnsbevillingen på finansloven 31 mio. kr. Der var imidlertid flerepenge til rådighed for ordningen end selve årets bevilling, fordi der hvert år tilbage-føres uforbrugte midler fra afsluttede projekter. I 2009 blev der tilbageført 22,1mio. kr., som derfor kunne bruges til projekter på ventelisten.I 2009 blev der disponeret midler til at igangsætte 48 undersøgelses- og 38 oprens-ningsprojekter til i alt 49 mio. kr. Der blev gennemsnitligt disponeret ca. 1.076.000kr. pr. ejendom til oprensning og ca. 168.600 kr. pr ejendom til undersøgelse. Daoprensninger og undersøgelser på disse ejendomme endnu ikke er afsluttet, kan derikke siges noget om forholdet mellem disponeringer og de faktiske udgifter til un-dersøgelse/oprensning for disse sager.Økonomistyrelsen har registreret, at regionerne i 2009 afsluttede 47 undersøgelses-projekter og 23 oprensningsprojekter, hvilket samlet medførte udgifter for i alt 16,7mio. kr.Af de 23 oprensninger som Økonomistyrelsen har registreret som afsluttet fik 4boligejere tilbagebetalt egenbetaling. Dette sker, fordi der efter oprensningen fort-sat var en restforurening på grunden, der gav anledning til fortsat kortlægning. På

disse ejendommen vil boligejerne via nuanceringsordningen typisk få besked om,at forureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af bolig oghave.Der blev, for de 23 oprensninger i 2009, brugt gennemsnitligt 540.000 kr. pr. ejen-dom og for de 47 undersøgelser ca. 91.400 kr. pr. ejendom. Den gennemsnitligedisponering for oprensning og undersøgelser for disse ejendomme var hhv.1.076.000 kr. og 168.600 kr. Tallene viser, at der bliver budgetteret mere pr. sag,end der rent faktisk viser sig at være behov for. Baggrunden er formentlig, at regi-onerne vil være sikre på at have tilstrækkelige midler til at færdiggøre et givet pro-jekt. På grund af ventetiden på en oprydning kan det være svært at estimere denfaktiske pris. Hertil kommer, at oprensningsprojekter altid indebærer en vis risikofor uventede problemer, som f.eks. at forureningen er større end først antaget. Enfølge af for høje disponeringer er, at der bliver tilbageført midler ved mindre for-brug. Som nævnt blev der tilbageført 22,1 mio. kr. i 2009 (heraf 2,2 mio. kr. fraundersøgelser og 19,9 mio. kr. fra oprensninger).Økonomistyrelsen modtog i 2009 i alt 39 nye tilmeldinger af ejendomme til værdi-tabsordningen.

Plads hvor der tidligere har været tjæret fiskegarn. På nogle af disse gamletjærepladser er der ud ført oprensning efter værditabsordningen Foto: Re-gion Syddanmark.

Stor søgning på ordningen betyder, at ordningen har en venteliste. Ventelisten varpr. 31. december 2009 på 431 ansøgninger til oprensningsprojekter, svarende til etsamlet beløb på 465 mio. kr. Til sammenligning var ventelisten pr. 31. december2008 på 445 ansøgninger eller 483 mio. kr. Dette betyder at ventelisten siden 2005har været faldende.I efteråret 2002 var ventelisten på cirka otte år, mens ventelisten i efteråret 2009 erkommet op på 15-20 år.Ventetiden for den sidst tilkomne boligejer har tidligere været oppe på 20 år. Pågrund af en lavere tilgang til ventelisten, en generel overvurdering af, hvad oprens-ningsprojekterne koster og en ny beregningstilgang, hvor pristalsregulering af vær-ditabsordningens bevilling medregnes, er ventetiden nu 15-20 år.

12.1.2 Værditabsordningens låneordningPå grund af den lange venteliste på værditabsordningen blev der i en prøveperiode i2004 etableret en lånegarantiordning. Låneordningen er blevet videreført i 2009 påde hidtidige gældende vilkår og er blevet tilbudt til boligejere på værditabsordnin-gens venteliste. Formålet med ordningen er at hjælpe de forureningsramte boligeje-re på værditabsordningens venteliste med at få fremskyndet en oprensning af deresejendom.Låneordningen er et tilbud til boligejerne om et statsgaranteret afdragsfrit lån medrentetilskud til brug ved oprensningen af deres forurenede ejendom. Statens rente-tilskud dækker Nationalbankens udlånsrente. Udgiften for boligejerne er lånetsetableringsomkostninger samt de renteudgifter, der overstiger Nationalbankensudlånsrente. Løbetiden på lånet svarer til det antal år, ejendommen alternativt skul-le have ventet på en oprensning efter værditabsordningen, dvs. indtil der er midlerpå værditabsordningens bevilling til at indfri lånet.I 2004 fik 372 boligejere tilbud om at bruge låneordningen, hvoraf 15 boligejerebenyttede sig af tilbuddet og optog et statsgaranteret lån med rentetilskud til op-rensning af deres ejendom.I 2008 blev låneordningen genåbnet inden for den eksisterende bevilling, og i de-cember 2008 blev der givet en ekstra bevilling på 7,5 mio. kr., da der var stor inte-resse for ordningen. I 2008 fik 472 boligejere tilbud om at bruge ordningen, herafhar 17 boligejere benyttet sig af tilbuddet.I 2009 blev låneordningen genåbnet igen inden for den eksisterende bevilling. Desidst tilkomne boligejere på ventelisten fik direkte besked om ordningen, men alleboligejere på værditabsordningens venteliste kunne søge om lån. Der var ingenboligejere, der benyttede sig af tilbuddet i 2009.12.2 ForsvaretForsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forestår den overordnede planlæg-ning og styring af Forsvarsministeriets aktiviteter på miljøområdet, herunder denpraktiske gennemførelse af miljøundersøgelser og afværgeforanstaltninger på jord-og grundvandsområdet.Det fremgår af jordforureningslovens, at Forsvarsministeriet skal kortlægge arealerpå V1 på Forsvarsministeriets ejendomme. Det fremgår af § 14, stk. 2, at For-svarsministeriet skal føre sit eget register over egne arealer kortlagt på V1.I 2009 er der kortlagt 5 etablissementer på V1, svarende til 8.518 m2. Forsvarsmi-nisteriets samlede vidensniveau 1 kortlagte areal udgør 98,32 km2.Det fremgår af Jordforureningsloven § 3, at Regionsrådet kortlægger på V2, jf. § 5.Forsvarsministeriet fører derfor ikke sit eget register over egne arealer kortlagt påV2.Kort- og Matrikelstyrelsens matrikeldata viser at Regionerne pr. 4. oktober 2009V2 kortlagt 117 arealer fordelt på Forsvarets etablissementer under myndighed afhenholdsvis Forsvarskommandoen eller Hjemmeværnskommandoen.De samlede udgifter til aktiviteter på jordforureningsområdet udgjorde i 2009 i alt19,91 mio. kr. Udgifterne havde følgende fordeling:

Tabel 12-1: Forsvarets udgifter til jordforureningsområdet i 2009 i mio. kr. Kilde:Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.Postermio. kr.Miljøhistoriske redegørelser (14 etablissemen-0,38ter)Forureningsundersøgelser (15 etablissementer) 1,64Moniteringer (9 etablissementer)2,98Afværgeforanstaltninger eks. driftsomkostnin-0,88ger (3 etablissementer)Oprensninger (5 etablissementer)9,83Miljørelaterede opgaver på Grønland og Ko-3,98sovoIndsatsplaner (1 etablissement)0,22I alt19,91

Miljøhistoriske redegørelser udarbejdes i forbindelse med vidensniveau 1 kortlæg-ning eller i forbindelse med afhændelse af Forsvarsministeriets etablissementer.Der gennemføres ikke nødvendigvis fysiske forureningsundersøgelser på baggrundaf kortlægning.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste gennemfører typisk forurenings-undersøgelser eller afværgeforanstaltninger i forbindelse med bygge- og anlægs-projekter og afhændelse af etablissementer. Endvidere igangsættes, i visse tilfælde,undersøgelser eller moniteringer efter aftale med tilsynsmyndighederne. ForsvaretsBygnings- og Etablissementstjeneste har i 2010 planer om at iværksætte tiltag påbaggrund af revurderingen af igangværende monteringer i 2009.Etablissementer beliggende i offentlige indsatsområder prioriteres højest. Forsva-rets Bygnings- og Etablissementstjeneste forventer endnu en indsatsplan igangsæt-tes i 2010.I 2010 forventer Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste endvidere at kort-lægge flere større etablissementer på vidensniveau 1. I forbindelse med V1 kort-lægningen vil Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste afholde statusmødermed flere Regioner.12.3 TeknologipuljenTeknologiudviklingsprogrammet blev etableret i 1996 med det formål at udviklerensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet. Der udarbejdes årligten plan for det næste års projekter.Teknologiudviklingsprogrammet blev evalueret i 2002. Samlet set viste evaluerin-gen, at Teknologiprogrammet har bidraget væsentligt til teknologiudviklingen påområdet. Erfaringer og viden er videregivet til de faktiske udøvere (tidligere amterog rådgivere) på en god, brugbar måde.Som en naturlig opfølgning på en tidligere statusrapport om afprøvede teknologierfra 2002, blev der i 2007 igangsat en opdatering af status for teknologiudviklingeninden for afværgeforanstaltninger overfor jord- og grundvandsforureninger i Dan-mark, siden ordningen trådte i kraft og frem til og med 2007. Listen over afprøvedeteknikker er dog ikke en udtømmende oversigt over mulige teknikker, men giver etoverordnet overblik. De afprøvede teknikker er i rapporten inddelt i hovedgrupper-ne ”teknikker til kildeoprensning” og ”teknikker til spredningskontrol”. Der præ-

senteres i alt 18 forskellige teknikker/målemetoder af førstnævnte type mens dernævnes 11 teknikker til spredningskontrol.Rapporten indeholder bl.a. oplysninger om metodernes overordnede karakteristika,herunder målsætning for metoden, hvilke andre teknikker metoden kan kombineresmed, hvilke forureningskomponenter den kan anvendes til, hvor metoderne forven-tes at kunne benyttes (geologi i behandlingszonen), og fordele og ulemper vedmetoden. Ud over den tidligere nævnte statusrapport 2 bygger statusrapporten fra2007 bl.a. på spørgeskemaer udsendt til aktører inden for jord- og grundvandsom-rådet.Bevillingen til Teknologipuljen var i 2009 på 5,6 mio. kr. Herudover blev der over-ført ca. 0,02 mio. kr. fra bevillingen fra forrige år, således at det var muligt atigangsætte projekter svarende til ca. 5,6 mio. kr. i 2009. Af disse midler blev allepå nær 0,03 mio. kr. brugt.Siden ordningens start i 1996 er der i alt givet tilskud til 89 projekter, primært felt-projekter, i alt ca. 83,1 mio. kr. (svarende til ca. 59 % af den samlede bevilling), ogder er igangsat. 132 udrednings- og andre projekter for i alt ca. 49,2 mio.kr.(svarende til ca. 35 % af den samlede bevilling). Der er desuden brugt ca. 9,1mio. kr. til faglige sekretærer, trykning og internetkodning af rapporter (svarendetil ca. 6 % af den samlede bevilling). Antallet af sager er fra og med 2002 opgjortefter samme metodik, som blev benyttet i evalueringen og adskiller sig derfor lidtfra opgørelsen af antal sager de tidligere år.Bevillingens størrelse siden 2000 og antallet af igangsatte projekter i periodenfremgår af nedenstående oversigt.Tabel 12-2: Bevilling og igangsatte projekter 1996-20092000 2001 2002 2003 2004 2005 2006Bevilling (mio. kr.) 15,0 15,0 7,3 5,5 5,1 4,9 5,2Forbrug (mio. kr.)14,9 14,7 7,3 5,5 5,1 4,9 5,2Tilskudsprojekter12752565(antal igangsat)Udredningsprojekter 181667759(antal igangsat)

20075,45,4511

20085,85,8611

20095,65,699

12.3.1 TilskudsprojekterI 2009 modtog Miljøstyrelsen 22 ansøgninger om tilskud til projekter, primært fraregionerne. Hertil kommer 5 ansøgninger om budgetudvidelser på igangværendetilskudsprojekter.Der er i 2009 bevilget tilskud til 9 projekter og budgetudvidelse til 5 projekter foret samlet beløb af ca. 3,7 mio. kr. Der er blandt andet givet tilskud til nye projekterom thoron-målinger, termografi og andre metoder til belysning af spredning fraporeluft til indeklima, PCB-forurening i jord, start- og stopkriterier for oprensningaf grundvand, andre forureningsstoffer i forbindelse med forureninger med klore-rede opløsningsmidler, vurdering af effekten af passiv ventilation med radonmålin-ger, risikovurderingsværktøjer til oplandsskala og punktkilders langtidspåvirkningaf grundvandsressourcen.Samlet set har Teknologiprogrammet i årene siden programmet blev sat i gang,primært fokuseret på afværgeteknologier over for klorerede opløsningsmidler, olie-benzinforureninger og blandingsforureninger. Der har dog også været projekter omandre stoffer, eksempelvis pesticider som punktkildeforurening.

12.3.2 UdredningsprojekterDer er i 2009 iværksat 9 udredningsprojekter og budgetudvidelser til 4 projekter foret samlet beløb på ca. 1,8 mio. kr. Der er både igangsat deciderede teknologiudred-ningsprojekter, men også projekter som vedrører undersøgelser i felten og liggertæt op af indholdet i tilskudsprojekterne. Projekterne omfatter blandt andet dialog-møder og erfaringsopsamling i relation til vejledning om villaolietanksager, under-søgelse af indsats og kortlægning overfor børnehaver, metoder til dokumentation afbionedbrydning og beregning på sprækker i den umættede zone, økonomiberegningaf overfladevandstruende jordforureninger, revidering af depotredegørelsen ogrevurdering af økotoksikologiske jordkvalitetskriterier.

13 Lukning af vandforsyningsboringer

Kommunerne har som en del af den årlige indberetning om jordforurening, indbe-rettet oplysninger om lukkede boringer ved almene vandforsyningsanlæg siden1998. I 2009 har 87 ud af de 98 kommuner indberettet oplysninger om, hvorvidtder i 2009 er lukkede boringer.I alt var der ultimo 2009 indberettet oplysninger om 3.011 lukkede boringer, heraf117 i 2009 og 2.255 i perioden 1988-2008. De resterende 639 boringer er lukket før1988 eller indberettet uden oplysning om lukningsår.I 2008 var der kun blevet indberettet 52 lukkede boringer i 2007 og kun 9 blevindberettet lukkede i 2006. Tallene i denne periode er meget lave, set i forhold tilårene før kommunalreformen. Der var en forventning om, at antallet af lukkedeboringer i 2008 ville være betydeligt højere end de foregående år, som følge af etefterslæb i forbindelse med kommunalreformen, men denne forventning blev ikkehelt indfriet i 2008.I 2009 er antallet af indberettede lukkede boringer igen på niveau med før kommu-nalreformen. Når kommunerne i år har indberettet, har en del kommuner også ind-berettet tidligere lukkede boringer, hvilket gør at der nu kun eksisterer et efterslæbaf indberetninger for årene 2006-2007. Lukkede boringer i 2008 er nu på 102, hvil-ket også er på niveau med før kommunalreformen.

Iltningstrappe på vandværk. Foto: Region hovedstaden.

Samlet set er naturskabte kvalitetsproblemer og tekniske årsager den primære årsagtil lukning (40%), mens menneskeskabte forureninger i form af pesticider, nitrateller andre miljøfremmede stoffer er årsag til i alt 991 tilfælde (33%). Punktkilder-ne er primært at finde i gruppen ”andre miljøfremmede stoffer”. Disse har væretårsag til lukning af 190 boringer. Der forekommer en stor andel (27%) i gruppen

”anden årsag eller ukendt”, som f.eks. kan være, at et vandværk af økonomiskegrunde har valgt at lukke boringen og tilslutte sig et andet vandværk.Tabel13-1: Årsager til lukkede boringer ved almene vandværker. Kilde: Kommu-nernes indberetning.Årsag til lukkede boringerFør 19881Naturskabte kvalitetspro-blemerPesticiderAndre miljøfremmedestofferNitratAnden årsag eller ukendtTekniske årsagerI alt1121839491832386391988-20082295491511805545922255200964018125117Total3475711902308188553011

Inkluderer også oplysninger om lukninger, hvor lukningsår mangler.

I de senere år har der været fokus på risikoen for pesticidforurening af vandforsy-ningsboringer. Det har ført til, at der er gennemført mange analyser af vandkvalite-ten ved almene vandværker for forurening med pesticider. Ved undersøgelserne erder konstateret pesticidforurening af en række boringer. Det fremgår af Tabel13-1,at pesticider står for hovedparten af lukning af vandforsyningsboringer i forhold tilandre miljøfremmede stoffer og nitrat.Ifølge Tabel 13-2 er i alt 179 ud af 2813 lukninger forårsaget af punktkilder, pri-mært forurenede industrigrunde og utætte kloakledninger, jf. tabel 13-2. Punktkil-derne udgør 6% af de samlede lukninger. Da 1.748 boringer angav kilden til foru-rening som ukendt, svarende til 62% af lukningerne, er det imidlertid svært at sigenoget om fordelingen mellem punkt- og fladekilder.Tabel 13-2: Kilder til lukning af boringer ved almene vandværker fra 1987-2009.Kilde: Kommunernes skriftlige indberetningKildeFladekilder:5.1.2 Gartneri / Plantage5.1.1 Landbrug / Skov-brugPunktkilder:5.1.4 Industrigrunde5.1.6 Kloakledninger5.1.3 Losse- og fyldplad-ser5.1.5 Olie- og benzinan-læg5.1.7 Andet5.2 UkendtI alt1

før 1988102517123065513635

1988-2008322139219122153412222145

2009022100151333

Sum3224011132152161417482813

Inkluderer også oplysninger om lukninger, hvor lukningsår mangler.

Resultater fra grundvandsovervågningen 2009 (GEUS) præsenteres i nedenståendebaseret på data indsamlet af miljøcentrene (og før 2007 amterne) . Det ses, at der igrundvandsovervågningen er sket en stigning i fund over og under grænseværdienaf pesticider og nedbrydningsprodukter jf. figur 13-1.

Af figur 13-1 ses pesticidfund i grundvandsovervågningens boringer. De senere årsfald i andelen af boringer med fund over grænseværdien kan skyldes, at vandvær-kerne tager forurenede boringer ud af drift, men årsagen til den stigende andel afpesticidpåvirkede boringer op gennem 90'erne er ikke, at grundvandet er blevetmere forurenet, men at mange vandværker har analyseret for et stigende antal pe-sticider og nedbrydningsprodukter. Den stigende påvirkningsgrad af de aktivevandindvindingsboringer i 2007 og 2008 viser måske, at vandværkerne ikke isamme omfang, som tidligere kan finde rene magasiner eller lukke forurenededrikkevandsboringer.

Figur 13-1: Pesticidfund i grundvandsovervågningen 1993-2008. Fund per år afpesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen. Kilde:Grundvandsovervågningen, GEUS.

Bilag A

Cirkulære om indberetninger

Cirkulære om indberetninger for 2009 om jordforureninger(Til samtlige regionsråd og kommunalbestyrelser)I medfør af § 24, stk. 2 og 4, og § 61, stk. 4, i lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr.1427 af 4. december 2009, og efter høring af Danske Regioner og KL, fastsættes:Kapitel 1

Indledning

§ 1.

Regionsrådet afgiver en årlig indberetning om jordforureninger til Depotrådet om gen-nemførte aktiviteter og om den planlagte indsats, budgetter m.v. for det kommende år.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen bidrager til regionsrådets indberetning ved at indberette oplys-ninger om oprydninger og oprydninger efter påbud til regionsrådet.

§ 2.

Kommunalbestyrelsen afgiver en årlig indberetning om oplysninger om boringer ved al-mene vandværker til Depotrådet.Kapitel 2

Regionsrådets indberetning

§ 3.

Regionsrådet indberetter til Miljøstyrelsen senest 1. juni 2010.Stk. 2.Indberetningen skal ske i form af en elektronisk indberetning og i form af en skriftligindberetning, der kan fremsendes digitalt.Stk. 3.Den elektroniske indberetning i medfør af stk. 2 kan enten ske til Miljøstyrelsens IT-baserede register ROKA (Register Over Kortlagte Arealer) eller via DKjord (Danmarks Miljøportal).Stk. 4.Regionsrådet kan ikke indberette i medfør af begge de i stk. 3 nævnte indberetningssy-stemer.Stk. 5.Såfremt DKjord ikke er funktionsdygtigt aftales der en alternativ løsning mellem Miljø-styrelsen og regionsrådet.

§ 4.

Forud for fremsendelse af indberetningen skal regionsrådet sikre, at der er overensstem-melse mellem oplysningerne i regionsrådets elektroniske og skriftlige indberetning.

Den elektroniske indberetning

§ 5.

Til ROKA eller DKjord indberettes oplysninger om1) arealer, som er kortlagt på vidensniveau 1 og vidensniveau 2,2) arealer, som tidligere har været registreret efter affaldsdepotloven eller jordforureningslo-ven og siden afmeldt eller udgået af registreringen,3) forureninger, hvor forureningen er konstateret fra 1996 og frem eller ryddet op inden forsamme periode, og som ikke er kortlagt og4) frivillige oprydninger samt oprydninger efter påbud på arealer i indberetningsåret, hvor op-rydningen betyder, at arealet ikke kortlægges.

§ 6.

Indberetningen efter § 5 er fastlagt i Miljøstyrelsens vejledning »Vejledning til brug vedregionernes indberetning til Miljøstyrelsens Register Over Kortlagte Arealer (ROKA)« og »Vejled-ning til brug ved regionernes indberetning til DKjord«. I vejledningen angives blandt andet kodeli-ster for indberetningen.Stk. 2.Følgende punkter skal oplyses, som beskrevet i vejledningen:1) Stamoplysninger om lokalitetens nummer, navn, adresse og status m.v.2) Kortlægnings-/registreringsdato, areal, anvendelse, frigivelse, afmelding, forureningsårsag,forureningskomponenter og forurenet medie m.v.3) Status for afværgeprojekter m.v.

Den skriftlige indberetning

§ 7.

Skriftligt indberettes oplysninger om gennemførte aktiviteter efter jordforureningsloven,som ikke indgives til ROKA eller DKjord.

§ 8.

Indberetningen efter § 7 skal indeholde følgende:1) En beskrivelse af prioriteringen af den samlede indsats på jordforureningsområdet. Herun-der beskrives regionsrådets arbejde med kortlægning, indsatsområder samt områder med føl-som anvendelse efter jordforureningslovens § 6, tilsyn og påbud samt frivillige oprydninger.2) En regnskabsoversigt over regionsrådets udbetalinger på jordforureningsområdet i det for-løbne år ekskl. personaleomkostninger specificeret på: a) administration, b) IT, c) borgerser-viceopgaver, d) V1 kortlægning samt indledende undersøgelser, e) videregående undersøgel-ser, f) projektering og etablering af afværgetiltag, g) drift og overvågning, h) tværgåendeprojekter herunder udviklingsprojekter (excl. IT), jf. bilag 1, »Skema til blokinddeling af øko-nomi«. Alle udgifter opgøres ekskl. moms, og disponeringer under værditabsordningen skalikke indgå i opgørelsen. Budgetoverførsler fra indberetningsåret til det efterfølgende finansårskal anføres.3) En beskrivelse af indholdet af tværgående projekter (regnskabsoversigtens punkt h).4) Oplysning om antal årsværk beskæftiget på jordforureningsområdet i regionen opgøressamlet. Årsværk skal opgøres inkl. ledelse.5) Aktivitetsplaner for budgetåret 2010 sat i relation til regionsrådets målsætninger samt deforventede omkostninger hertil. Der redegøres endvidere for regionsrådets prioritering afhenholdsvis grundvands-, arealanvendelses- og recipienthensyn.6) Budget for 2010 specificeret på samme måde som regnskabsoversigten for det forløbne år.Desuden skal det budgetterede antal beskæftigede på jordforureningsområdet i regionen op-lyses samlet. Årsværk skal opgøres inkl. ledelse.7) Oplysninger om større forureningssager, hvor udgifterne til oprydning forventes at oversti-ge 10 mio. kr., og hvor forureningen udgør en risiko for den nuværende arealanvendelse ellerfor at forurene grundvand, der skal anvendes til drikkevandsforsyning, eller overfladevandsre-cipienter. Regionsrådet skal oplyse om de aktiviteter og udgifter, der har været på de storesager i 2009. Der skal desuden oplyses om a) forureningens baggrund og årsag, art, risiko,skønnede omfang og skønnede omkostninger opdelt på etableringsomkostninger og drift tilafhjælpning af risikoen, b) regionsrådets hidtidige indsats og planer for regionsrådets kom-mende indsats over for forureningen, og c) evt. andre aktørers indsats og baggrund herfor.8) Oplysninger om status og aktiviteter på jordforureningsområdet som beskrevet i skemaet »Ekstra data til den skriftlige indberetning«.

Kommunalbestyrelsens bidrag til regionsrådets indberetning

§ 9.

Kommunalbestyrelsen indberetter til regionsrådet senest 1. april 2010.

§ 10.

Medmindre andet aftales mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen indberettes op-lysninger om oprydninger og oprydninger efter påbud, hvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyn-dighed i skemaet:1) »Oplysningsskema vedrørende oprydning af jordforurening, hvor kommunalbestyrelsen ertilsynsmyndighed« (anvendes af kommuner i en region, der benytter ROKA) eller,2) »Oplysningsskema vedrørende oprydning af jordforurening, hvor kommunalbestyrelsen ertilsynsmyndighed« (anvendes af kommuner i en region, der benytter DKjord).Stk. 2.Regionsrådet oplyser kommunalbestyrelsen om, hvilke skema der anvendes til indbe-retning senest 1. marts 2010.Stk. 3.Regionsrådet taster oplysningerne ind i deres databaser og indsender en samlet indbe-retning for hele regionen til Miljøstyrelsens IT-register ROKA eller DKjord. Ved fremsendelsen afindberetningen skal regionsrådet angive, hvilke kommunalbestyrelser der har oplyst, at der ikke iindberetningsåret er sket oprydning af forureninger, hvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndig-hed. Miljøstyrelsen og regionsrådet kan aftale en anden form for indberetning, hvis tekniskeårsager gør det nødvendigt.Stk. 4.Regionsrådet sender en oversigt til kommunalbestyrelsen over oplysninger, som tidlige-re er indberettet til regionsrådet senest 1. marts 2010. Såfremt kommunalbestyrelsen har adgangtil regionernes data, kan dette undlades.Kapitel 3

Kommunalbestyrelsens indberetning om lukkede boringer

§ 11.

Kommunalbestyrelsen indberetter til Miljøstyrelsen senest 1. maj 2010.

§ 12.

I skemaet »Opgørelse over lukkede boringer ved almene vandværker (inkl. boringer,hvor der gennemføres avanceret vandbehandling)« indberettes oplysninger om boringer vedalmene vandværker, der er lukket, eller hvor der er igangsat avanceret vandbehandling i 2009.

100

er indberettet til Miljøstyrelsen senest 1. marts 2010.

Stk. 2.Miljøstyrelsen sender en oversigt til kommunalbestyrelsen over boringer, som tidligere

Kapitel 4

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 13.

Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2010.Stk. 2.Cirkulære nr. 82 af 10. december 2008 om indberetninger for 2008 om jordforurenin-ger ophæves.

Miljøministeriet, den 25. januar 2010Troels Lund Poulsen/ Claus Torp

101

Bilag B

Ændring og opfølgning på jord-forureningsloven

Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord trådte i kraft den 1. januar 2000. Lo-ven er fulgt op af følgende:Lovændringer:LBK nr. 1427 af 4. december 2009 Bekendtgørelse af lov om forurenet jordLov nr. 508 af 17. juni 2008 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt-og vildtforvaltning og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiver om na-turbeskyttelse), § 7Lov nr. 507 af 17. juni 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskelligeandre love (Implementering af miljøansvarsdirektivet), § 2LBK nr. 282 af 22. marts 2007 af lov om forurenet jord.Lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Til-lægspension og forskellige andre love (Ændringer som følge af gradvis forhøjelseaf efterløns- og folkepensionsalderen m.v.), § 10.Lov nr. 1571 af 20. december 2006 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov ombeskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love (Ophævelse af adgang til atoverføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af dele-gationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet), § 5.Lov nr. 571 af 9. juni 2006 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljø-beskyttelse og forskellige andre love (Ændring af klagenævn og klagebestemmel-ser i en række love på miljøområdet), § 7.Lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love(Politi- og domstolsreform), § 90.Lov nr. 507 af 7. juni 2006 om ændring af lov om forurenet jord (Ændring af kort-lægning ad forurenede arealer m.v.).Lov nr. 568 af 24. juni 2005 Lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmønt-ning af kommunalreformen).Lov nr. 545 af 24. juni 2005 om ændring af forskellige love på sundhedsområdetog visse andre områder (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen), §8.Lov nr. 1373 af 20. december 2004 om ændring af en række love på miljøområdet(Ændring af håndhævelsesbestemmelser m.v., herunder som opfølgning på lov omretssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningsplig-ter), § 4.Lov nr. 355 af 19. maj 2004 om ændring af lov om forurenet jord (Kommunal ud-giftsdækning og søgsmålsfrist).Lov nr. 1151 af 17. december 2003 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lovom miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om planlægning (Ændringer somfølge af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyt-telsesområder).Lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af forskellige love som følge af sam-menlægningen af de bornholmske kommuner, § 35.Lov nr. 479 af 7. juni 2001 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om foru-renet jord (Anlæg for deponering af affald m.v.).Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove (Implementering afÅrhuskonventionen m.v.), § 4.

102

Lov nr. 1109 af 29. december 1999 om ændring af lov om forurenet jord (Påbuds-adgang vedrørende undersøgelser).

Bekendtgørelser:Bekendtgørelse nr. 554 af 19. maj 2010 om lettere forurenet jordBekendtgørelse nr. 724 af 1. juli 2008 om indretning, etablering og drift af olietan-ke, rørsystemer og pipelines.Bekendtgørelse nr. 659 af 26. juni 2008 af forretningsorden for Miljøklagenævnet.Bekendtgørelse nr. 658 af 26. juni 2008 om indhentelse af udtalelse om miljøskademv.Bekendtgørelse nr. 654 af 26. juni 2008 om delegation af miljøministerens beføjel-ser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre.Bekendtgørelse nr. 1480 af 12. december 2007 om genanvendelse af restprodukterog jord til bygge- og anlægsarbejder.Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation iforbindelse med flytning af jord.Bekendtgørelse nr. 1519 af 14. december 2006 om definition af lettere forurenetjord.Bekendtgørelse nr. 1435 af 13. december 2006 om Depotrådets sammensætning ogvirksomhed.Bekendtgørelse nr. 1434 af 13. december 2006 om inddragelse af offentlighedenved regionsrådets udarbejdelse af oversigt over undersøgelses- og afværgeindsatseni forhold til jord- og grundvandsforureninger.Bekendtgørelse nr. 1433 af 13. december 2006 om behandling af sager efter kapitel4 om værditabsordningen for boligejere m.v. i lov om forurenet jord.Bekendtgørelse nr. 1353 af 11. december 2006 om kvalitetskrav til miljømålingerudført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v.Bekendtgørelse nr. 1146 af 17. december 2000 om ikrafttrædelse af § 14 i lov omforurenet jord.Bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2000 om fastsættelse af dato for konstatering afforurening fra visse olietanke.Cirkulærer:Cirkulære nr. 6 af 5. februar 2008 om indberetninger for 2007 om jordforureninger(Til samtlige regionsråd og kommunalbestyrelser).Cirkulære nr. 120 af 13. december 2006 om indberetning og registrering af oplys-ninger om forureningskortlagte arealer i matrikelregister og matrikelkort (Til samt-lige regionsråd, kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune, Kort- ogMatrikelstyrelsen, Stadskonduktørembedet i Københavns Kommune og Stadslan-dindspektøren i Frederiksberg Kommune).Vejledninger:Vejledning nr. 10101, 2009, Miljøstyrelsen: ”Vejledning om undersøgelse og op-rensning af forurening fra villaolietanke.”Vejledning nr. 4, 2008, Miljøstyrelsen: ”Miljøskadelovens skadebegreb”Vejledning nr. 1, 2008, Miljøstyrelsen: ”Branchevejledning for forurenede renseri-grunde”.Vejledning nr. 5, 2007, Miljøstyrelsen: ”Vejledning om pipelines til olieproduk-ter”.Vejledning nr. 3, 2007, Miljøstyrelsen: ”Områdeklassificering”.Vejledning nr. 1, 2007, Miljøstyrelsen: ”Nuancering af kortlagte boligejendomme”.Vejledning nr. 8, 2000, Miljøstyrelsen: ”Kortlægning af forurenede arealer”.

103

Vejledning nr. 7, 2000, Miljøstyrelsen: ”Rådgivning af beboere i lettere forurenedeområder”.Vejledning nr. 13, 1998, Miljøstyrelsen: ”Prøvetagning og analyse af jord”.Vejledning nr. 11, 1998, Miljøstyrelsen: ”Branchevejledning for benzin- og olie-forurenede grunde”.Vejledning nr. 10, 1998, Miljøstyrelsen: ”Branchevejledning for forurenede tjæ-re/asfaltgrunde”.Vejledning nr. 9, 1998, Miljøstyrelsen: ”Branchevejledning for forurenede garveri-grunde”.Vejledning nr. 8, 1998, Miljøstyrelsen: ”Branchevejledning for forurenedetræimprægneringsgrunde”.Vejledning nr. 7, 1998, Miljøstyrelsen: ”Oprydning på forurenede lokaliteter –Appendikser”.Vejledning nr. 6, 1998, Miljøstyrelsen: ”Oprydning på forurenede lokaliteter –Hovedbind”.Orienteringer:Orientering nr. 1, 2007, Miljøstyrelsen: ”Teknologiprogram for jord- og grund-vandsforurening 2007”.Orientering nr. 3, 2006, Miljøstyrelsen: ”Teknologiprogram for jord- og grund-vandsforurening 2006”.Orientering nr. 3, 2005, Miljøstyrelsen: ”Teknologiprogram for jord- og grund-vandsforurening 2005”.Orientering nr. 3, 2004, Miljøstyrelsen: ”Teknologiprogram for jord- og grund-vandsforurening 2004”.Orientering nr. 2, 2003, Miljøstyrelsen: ”Teknologiprogram for jord- og grund-vandsforurening 2003”.Orientering nr. 3, 2002, Miljøstyrelsen: ”Teknologiprogram for jord- og grund-vandsforurening 2002”.Orientering nr. 8, 2001, Miljøstyrelsen: ”Påbud i jordforureningssager”.Orientering nr. 7, 2001, Miljøstyrelsen: ”Evaluering af værditabsordningen – sam-let vurdering”.Orientering nr. 5, 2001, Miljøstyrelsen: ”Teknologiprogram for jord- og grund-vandsforurening 2001”.Orientering nr. 4, 2000, Miljøstyrelsen: ”Teknologiprogram for jord- og grund-vandsforurening 2000”.Pjecer:”En hverdag med jord i byen – gode råd””Tjek din olietank”.”Hjælp min boliggrund er forurenet. Få hjælp med værditabsordningen”.Se desuden Miljøstyrelsens hjemmesidehttp://www.mst.dk/Jord/Hvis+du+vil+vide+mere/for mere litteratur vedrørende jordforureningsområdet

104

Bilag C Regionernes teknologiprojekter

I dette bilag beskrives de 27teknologiprojekter som regionerne har arbejdet

med i 2009. Projekterne er for overblikkets skyld opdelt i kategorierne: for-ureningsudbredelse, undersøgelse, oprensning, drift/overvågning og andet.ForureningsudbredelseSeks projekter omhandler forureningsudbredelse fra mikro til makroskala. Fællesfor projekterne er, at de alle søger at øge forståelsen af transport af forurening i jordog grundvand og/eller under specielle forhold.Projekterne fremgår af tabel b.1tabel B.1. På baggrund af et øget kendskab tiltransportprocesserne kan undersøgelser optimeres, og oprensninger og risikovurde-ringer forbedres. Projekterne omhandler klimaforandringers påvirkning af forure-ningsspredningen, forureningsudbredelsen under bygninger, grundvandets sårbar-hed under mindre byområder med forureningskilder, landbruget som forurenings-kilde, vurdering af forurenings bevægelse og transport- og påvisning af fri fase.Tabel B.1: Oversigt over regionernes projekter, der omhandler forureningsspred-ning.

Region

Emne

Midtjylland(overordnetkoordinator) /SyddanmarkMidtjylland

EU-projektet CLIWAT. Projektet har bl.a. til for-mål at undersøge, hvilken betydning klimaforan-dringer kan have på udvaskningen af forurenings-komponenter fra punktkilder.”Koncept for integreret vurdering og styring afrisikoen for klimagenererede oversvømmelser afpunktkildeforureninger i Kystzonen (KIMONO)”.Formålet er udvikling af et koncept til effektivintegreret vurdering, modellering og overvågningaf forureningsspredning fra punktkilder i kystzo-nen. Konceptet skal anvendes i regioner og Kom-muner.Sårbarhed under byer - byområder som punktkil-de.Projektets formål er at belyse udvaskningen frapunktkilder og andre kilder til forurening i enmindre østjysk by. Den trussel, som den samledekildestyrke fra punktkilder og øvrige kilder udgørimod grundvandsressourcen, skal vurderes.”Landbruget som punktkilde”. Projektet skal viaerfaringsopsamling medvirke til at afklare omfan-get af muligt grundvandstruende forureningskilderi det åbne land. Projektet skal være med til at dan-ne grundlag for regionens videre praksis mht. V1-

Samar-bejds-partnereEU-projektmed en langrække sam-arbejdspart-nereMiljøstyrel-sen

Midtjylland

ÅrhusKommune

Midtjylland

105

Region

Emne

Samar-bejds-partnere

kortlægning og undersøgelsesstrategi i det åbneland.HovedstadenUdvikling af et koncept til vurdering af forurenin-gens bevægelse i grundvandet.Teoretisk studie af spredningsveje af fri fase foru-rening og praktiske værktøjer til påvisning af frifase. Fri fase betyder, at forureningen ikke er op-løst i grundvandet.DTU

Hovedstaden

DTU

UndersøgelseFire af regionernes udviklingsprojekter beskæftiger sig med undersøgelse af foru-reninger. Formålet med alle fire projekter er at hæve niveauet af forureningsunder-søgelser ved at skabe nye procedure og værktøjer. Konkret omhandler projekternelokalisering af forureningskilder, arbejdsprocedurer og feltudstyr. I Tabel B.2 kande enkelte udviklingsprojekter ses.Tabel B.2: Oversigt over regionernes projekter, der omhandler undersøgelsesfa-sen af en forureningssag.

Region

Emne

Hovedstaden

Udvikling af nye prøvetagningsmetoder. Der ud-vikles et udstyr til udtagning af vandprøver i flereniveauer og desuden udvikles udstyr til fluxmå-ling.

Samar-bejds-partnereRådgiver

Syddanmark/Hovedstaden

I projektet udvikles et bedre værktøj til at lokalise- KøbenhavnsEnergi, Mil-re væsentlige punktkilder med pesticider, somjøstyrelsen,f.eks. vaskepladser og påfyldningssteder.Videncenterfor Jordforu-rening &Grundvands-samarbejdeti HillerødKommuneProjektet fokuserer på udgåede lokaliteter medchlorerede opløsningsmidler i indsatsplanområder,som ikke er undersøgt med tidssvarende metoderog derfor kan udgøre en risiko for værdifuldtgrundvand. Desuden foretages undersøgelser pånabogrunde til udvalgte lokaliteter med potentieltflygtige forureninger, der ikke er afgrænset.Der udføres en undersøgelse med en hollandskrådgiver for at afprøve de hollandske strategier ogHollandskrådgiver

Midtjylland

Hovedstaden

106

Region

Emne

Samar-bejds-partnere

metodevalg for undersøgelser. Alle aktiviteterlagres elektronisk og rådgivningen foregår kvali-tetscertificeret.OprensningHovedvægten af regionernes udviklingsprojekter koncentrerer sig om oprensnings-teknikker. Det skyldes, at der er behov for mange forskellige oprensningsteknikker,afhængig af forureningstype og de geokemiske og fysiske forhold i de forurenedeområder. Det er ikke alle kendte forureninger, der simpelt kan oprenses med gen-nemprøvede teknikker, og der er derfor i mange sammenhænge behov for innovati-ve og nye løsningsmetoder. Desuden er der behov for at effektivisere oprensnings-metoderne generelt, så de bliver mere kosteffektive.Tabel B.3 beskriver de 13 udviklingsprojekter, som regionerne har arbejdet på i2009. Regionerne har taget del i de to store samarbejdsprojekter RemTec og MI-RESOWA. Fem af projekterne omhandler oprensning af chlorerede opløsnings-midler (tre ved termisk rensning og to ved kemisk oxidation). Et projekt er et teore-tisk studie af de variationer, der forekommer ved poreluftmålinger (poreluft er denluft som findes nede i jorden). De øvrige projekter omhandler specifikke oprens-ningsmetoder som ZVI/soilmixing, ventilation og mikrobiel nedbrydning.Tabel B.3: Oversigt over regionernes projekter, der omhandler oprensningsteknik-ker.

Region

Emne

Hovedstaden/Syddanmark

De to regioner har været bidragydere til RemTec.RemTec er oprettet for at skabe en national plat-form for forskning i oprensningen af jord oggrundvandsforureninger. RemTecs mål er at ud-vikle nye teknologier, værktøjer og helhedsorien-terede løsninger.

Samar-bejds-partnereProjektet eret udvik-lings-projektstøttet af detstrategiskeforsknings-råd.

Syddanmark

Regionen har været bidragyder til MIRESOWA.MIRESOWA er et projekt om mikrobiel oprens-ning af jord- og vandressourcer.

Projektet eret udvik-lings-projektstøttet af detstrategiskeforsknings-råd.Rådgi-ver/entreprenør

Hovedstaden

Udviklingsarbejder, der skal forbedreZVI/Soilmixing oprensning. Det er selve meto-den/værktøjet til at blande forurenet jord medjernspåner og ler, der udvikles.To metoder til termisk oprensning af chloreredeopløsningsmidler testes og udvikles. Den enemetode er benyttelse af radiobølger og den anden

Hovedstaden

Rådgi-ver/entreprenør

107

Region

Emne

Samar-bejds-partnere

er elektrisk modstand til opvarmning af jord ogafdampning af chlorerede opløsningsmidler.

Hovedstaden

To forskellige metoder til kemisk oxidation afchlorerede opløsningsmidler testes. Den førstemetode er S-ISCO (surfactant enhanced In-Situ-Chemical Oxidation), hvor det rene forurenings-produkt (chlorerede opløsningsmiddel) først oplø-ses i vandfasen ved tilsætning af et stof, hvorefterdet nedbrydes ved hjælp af et kemisk oxidations-middel, her persulfat. Den anden metode der te-stes er oxidation ved brintoverilte-aktiveret per-sulfat. Brintoverilten aktiverer persulfaten.Teoretisk studie af, hvorvidt en pulserende venti-lation lige over grundvandsspejlet er mere effek-tivt end kontinuert ventilering til afstripning afforurening. Projektet udvides med en test, der skaleftervise vise om de hidtidige resultater, at pulse-rende ventilation er mere fordelagtigt, er korrekt.KøbenhavnsUniversitet

Hovedstaden

Jord forsøges opsprækket ved fryse/tø mekanis-mer. Hvis det lykkes at opsprække jorden på den-ne måde, vil det gøre det nemmere at få injektionaf kemiske stoffer eller bakterier i kontakt medden forurenede jord i forbindelse med insitu-oprensninger.Der er udviklet et nyt koncept til termisk rensningaf chlorerede opløsningsmidler. Konceptet kom-binerer damp i sandlag med varmelegemer i ler-lag. Konceptet har vundet en amerikansk innova-tionsprisErfaringsopsamling på afværgemetoden passivventilation under huseProjektet omhandler reduktiv deklorering af klore-rede opløsnings i et kalkmagasin med særligt sigtepå distribution af substrat.PSVE (udnyttelse af naturlige trykforskelle til atfjerne forurenet luft fra jorden).Udviklingsprojekt, hvor ”basisk hydrolyse” af-prøves ved Høfde 42. EU er ansøgt om medfinan-

GEUS

Syddanmark

Rådgi-ver/entreprenør og Mil-jøstyrelsen

Sjælland

Miljø-styrelsen

Sjælland

Miljø-styrelsenMiljø-styrelsen.

Midtjylland

108

Region

Emne

siering til dokumentation af metodens anvende-lighed i fuld skala og til vurdering af metodensanvendelighed til andre forureningstyper på andrelokaliteter.

Samar-bejds-partnereDer er søgtom medfi-nansieringfra EU

Syddanmark

Et poreluftprojekt der skal bidrage til forståelse afde variationer, der konstateres i poreluftmålingerog gøre det muligt at reducere måleusikkerheder-ne. Målet er at kunne udføre bedre risikovurderin-ger i forhold til indeklima i bygninger. To delpro-jekter er afsluttet i 2009 og publiceres ved Miljø-styrelsen i 2010.

Miljø-styrelsen/Rådgiver

Drift/OvervågningKun et enkelt projekt omhandler drift- og overvågning af forureningssager. Projek-tet ses i tabel B.4. At kun et projekt omhandler drift/overvågning skyldes, at der eret større udviklingspotentiale i de øvrige faser af forureningssager. Et af formålenemed at fokusere på oprensningsteknikkerne i udviklingsprojekterne er netop atforøge effektiviteten af oprensningerne og dermed minimere tidsforbruget og deøkonomiske udgifter af en evt. driftsfase ved en oprensning.Tabel B.4: Udviklingsprojekter, der omhandler drift/overvågning af forureningssa-ger.

Region

Emne

Syddanmark

Naturlig nedbrydning. Den naturlige nedbrydningaf tjære undersøges på en lokalitet med det formålat kunne dokumentere, at der finder naturlig ned-brydning sted.

Samar-bejds-partnereRådgiver

109

AndetEn række tværfaglige projekter er af mere generel karakter. Det drejer sig om etprojekt om forureningspåvirkning af naturområder og metoder til måling af jord-forurenings effekt på naturområder, et projekt om brugen af bekæmpelsesmidler ifrugtplantager og udvikling af en metode til at vurdere miljøbelastningen af denenkelte oprensningsmetode. I tabel B. 5 er de tre projekter beskrevet.Tabel B. 5: Udviklingsprojekter af generel karakter.

Region

Emne

Samar-bejds-partnere

Midtjylland

Der udføres et naturprojekt, der skal give overblikover kortlagte lokaliteter, der berører naturområ-der i Region Midt. Formålet er i øvrigt at identifi-cere, hvilke prøvetagningsmetoder, der skal an-vendes for at identificere jordforureningers effektpå miljøet i naturområder. Projektet skal også giveerfaringer med, hvordan jordforureninger i natur-områder kan risikovurderes.Projekt om brugen af bekæmpelsesmidler i frugt-plantager.Miljø-styrelsen

Sjælland

Hovedstaden

Der udvikles metoder til at vurdere miljøbelast-ningen af oprensningsmetoder, for at kunne ind-drage bæredygtighed i valget af teknik.

Miljøstyrel-sen og Vi-dencenterfor jord-forurening

110