Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 405
Offentligt
HOV
EDP
UNK
TER
Redegørelse omjordforurening2009Depotrådet1
IndholdSideForordRessourcerRegionernes opgave med jordforureningRegionernes indsats for at sikre drikkevandetRegionernes indsats for at sikre menneskers sundhedRegionerne yder service til borgerneStore jordforureningerKommunernes indsats på jordforureningsområdetStatens indsatsUdvikling og effektiviseringUndersøgelser og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer346910131517182122
Hovedpunkter - Redegørelse om jordforurening 2009.Uddrag af redegørelse om jordforurening 2009,redegørelse fra Miljøstyrelsen, Nr. 1, 2011Udgivet af: DepotrådetUdgivelsesår: Januar 2011Udarbejdet af: DepotrådetFotos: RegionerneForsidefoto: Borearbejde på en smuk og kold vinterdagISBN NR: 978-87-92708-56-4Grafik: Kristine Wulff, Danske Regioner2
ForordHvert år udarbejder Depotrådet en redegørelse til miljøministeren om arbejdet med jordforurening iDanmark. Depotrådet består af repræsentanter fra myndigheder og organisationer, der har relation tiljordforureningsområdet.Redegørelsen bygger på oplysninger fra myndighederne - det vil sige Miljøstyrelsen, Danmarks femregioner, Bornholms Regionskommune, kommunerne, Økonomistyrelsen, forsvaret samt OliebranchensMiljøpulje.Denne pjece beskriver på et overordnet plan, hvilken indsats der er sket på jordforureningsområdet i2009. Indsatsen er nærmere beskrevet i ”Redegørelse om jordforurening 2009”.Arbejdet med jordforureningsområdet varetages af følgende parter:Regionernestår for at kortlægge jordforureninger og for den offentlige indsats med undersøgelserog oprensninger. Det er desuden regionerne, der skal godkende oprensninger, som gennemføres afOliebranchens Miljøpulje. Det er ligeledes regionerne, der skal høres i forbindelse med kommunaletilladelser til byggeri og anlægsarbejde på forurenede grunde.Videncenter for Jordforureninger organiseret under Danske Regioner, der er interesseorganisation forde fem regioner. Videncenteret støtter regionerne i varetagelsen af deres opgaver.Bornholmhar en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområ-det på lige fod med de fem regioner.Kommunernesopgave er jordhåndtering, påbud om oprensning til borgere, der forurener, tilladelsetil at ændre anvendelsen af en forurenet grund, rådgive om lettere forurenet jord i samarbejde medregionerne, samt at områdeklassificere lettere forurenet jord i byområder.Miljøstyrelsenfølger regionernes og kommunernes varetagelse af opgaverne. Miljøstyrelsen har derudo-ver et særligt ansvar for at medvirke til udvikling af ny teknologi og det faglige administrationsgrundlagaf jordforureningsloven.Private grundejere og bygherrerundersøger og oprenser forurening i forbindelse med byggeri oganlægsarbejde på forurenede grunde sideløbende med de offentligt finansierede undersøgelser ogoprensninger.
Depotrådetsanbefalinger:
Depotrådet mener, at der fortsat er behov for atoptimere undersøgelsesmetoder og udnytte potentialetfor at minimere omkostningerne til oprensning og for at undgå delange og dyre driftstider på oprensningsanlæg. Der er således fortsatet stort behov for at afsætte midler til Teknologipuljen for jord- oggrundvandsforurening.Det er Depotrådets opfattelse, at der fortsat bør arbejdes med atevaluere forskellige oprensningsmetoder i forhold til andre indsats-former som overvågning og naturlig nedbrydning.Depotrådet konstaterer, at værditabsordningen ikke virker efterhensigten. Ventelisten er stadig meget lang, og ventetiden er iøjeblikket omkring 15-20 år. Der bør bevilliges flere midler tilordningen, eller også bør den grundlæggende revurderes.Depotrådet anbefaler desuden, at låneordningen genåbnes og atinformationen omkring den forbedres.3
’
RessourcerI 2009 blev derbrugt mindst 689 mio. kr.på indsatsen påjordforureningsområdet
Den samlede økonomiske indsats på jordforureningsområdet i 2009 - dog undtaget de udgifter, private grundejere harhaft til at rense forurening op. Det vurderes at privat finansierede oprensninger har beløbet sig til 100-350 mio. kr. i2009.Jordforurening 2009Runde tal for det samlede økonomiske forbrug (mio. kr.). I alt 689 mio. kr.65
RegionerneKommunerneStatensVærditabsordningStatens TeknologipuljeForsvaret437
90
2064922
OliebranchensMiljøpuljeForsikringsordning forvillaolietanke
Regionernesoffentligeindsats:4
Blandt de kortlagte grunde udpeger regionerne de forurenede grunde,som hører under den offentlige indsats.Det sker hvor der er:• Grundvand inden for et område med særlige drikkevands-interesser (OSD)• Grundvand i et indvindingsopland til et vandværk• Mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentliglegepladsDen offentlige indsats retter sig især mod det grundvand, der bruges tildrikkevand, og mod menneskers sundhed.
Jordforurening 2009Runde tal for det samlede økonomiske forbrug (mio. kr.) I alt 689 mio. kr.I 2009 har regionerne brugt 437 mio. kr. på indsatsen over for jordforurening. I 2009 har flere regionergivet en ekstra engangsbevilling til området.2%6%8%Ledelse og planlægningIT
12%
11%21%
BorgerserviceKortlægning af mulig forurening ogindledende undersøgelserVideregående undersøgelserOprensningOvervågning
12%
28%
Tværgående projekter
Regionernesressourceforbrugi 2009 til indledende undersøgelser, afgrænsende undersøgelser, oprensninger ogovervågning af forurening. Ressourceforbruget er opgjort i forhold til risikoen (grundvandet og/eller menneskerssundhed). Ressourceforbruget er 242 mio. kr.140
120Anden risiko100Menneskers sundhedMenneskers sundhedog grundvandGrundvand
Mio. kr.
80
60
40
20
RegionHovedstaden
RegionMidtjylland
RegionNordjylland
RegionSjælland
RegionSyddanmark
Status for2009:
••••
3.240 grunde blev kortlagt974 grunde udgik af kortlægningen14.072 grunde var kortlagt på baggrund af mistanke om forurening13.495 grunde var kortlagt på baggrund af konstateret forurening
5
Regionernes opgavemed jordforureningRegionernes opgave er at beskytte drikkevandet og men-neskers sundhed mod påvirkning fra jordforurening. Deter en stor og kompleks opgave, der typisk indeholderfølgende faser:Først indsamles historiske oplysninger om aktiviteter,som kan være årsag til jordforurening. Er der mistankeom forurening på grunden, bliver den kortlagt på vi-densniveau 1. Viser en indledende undersøgelse, at derer forurenet, bliver grunden kortlagt på vidensniveau 2.De næste faser kan være en afgrænsende undersøgelseog herefter at rense forureningen op.Oprensningen fjerner ikke nødvendigvis al forureningen –kun den forurening, som kan udgøre en risiko.Det betyder, at en grund fortsat kan være kortlagt efteroprensning. Oprensningen kan ende med, at der installe-res et teknisk anlæg, der fremadrettet skal sikre inde-klima eller drikkevand.Hvis en jordforurening ikke udgør en risiko for drikke-vandet eller menneskers sundhed, udfører regionensom regel ikke nærmere undersøgelser eller oprensning.Kortlægning af forurenede grunde udgør hele fundamen-tet i regionernes arbejde med jordforurening. Kortlæg-ningen sikrer, at regionerne har det nødvendige overblikover truslerne fra jordforureninger, så regionerne bedstmuligt kan prioritere den videre indsats med under-søgelser og oprensning.
Oprydningefterjordforurening
6
5
Indhentning af historisk materiale på 100 lokaliteterIndhentningaf historisk materiale på1 00 lokaliteter
40-60 kortlægges ikke- Ingen forurenede aktiviteter2-20 undersøges ikke yderligere- Ingen risiko ved anvendelseeller grundvand10-20 udgår af kortlægningen- Ingen forurening
3.000 -6.000 kr.
40-65 kortlæggespå V1-niveau40-65 kortlæggespåV 1-niveau
ds-dhesun- ogiljø stes mdsaerne inionlitetredokaRegritepr. leaupriosnivgifty
25.000 –100.000 kr.
20-50 undersøges medindledende undersøgelser
100.000 –400.000 kr.
1.500.000 –10.000.000 kr.1-2 drift1-2 driftSagerne afsluttes - Ingen risiko ved anvendelse ellergrundvand
I de første faser afklares det, om en eventuel forurening udgør en risiko for grund-vandet eller for den aktuelle anvendelse af grunden.Langt de fleste grundejere får allerede i disse faser besked om, at grunden ikke erforurenet, eller at forureningen ikke udgør nogen risiko ved anvendelsen.Jordforureningsopgaven er løst med et minimum af ressourcer i forhold til de for-ureninger, der ikke udgør en risiko. For de grunde, der fortsætter til oprydning,udgør kortlægningsfaserne grundlaget for at prioritere indsatsen og for at vælgeden mest optimale løsning på problemet. Da udgiften til oprydninger kan væremeget store er det afgørende at vælge den rigtige løsning.
Regionernehar i 2009arbejdet på:
eStig
udnde
10-30 kortlæggesV2-niveau
5-20 undersøges ikke yderligere - Ingen risiko vedanvendelse eller grundvand
5-10 afgrænsendeundersøgelser
3-8 ingen yderligere indsats - Ingen risiko vedanvendelse eller grundvand
1-4 oprydninger
•••••
4.600 historiske redegørelser1.000 indledende undersøgelse200 videregående undersøgelser120 oprensningerDrift af oprensningsanlæg på ellerovervåget yderligere340 forurenedelokaliteter7
Ofte er det nødvendigt at bore mange meterned under jordoverfladen, når der skal udtagesprøver af forurenet jord.
Lukning afvandborin-ger:8
Siden 1998 er der lukket 3011 vandboringer i Danmark•••40 procent er lukket på grund af kvalitetsproblemer og tekni-ske årsager33 procent er lukket på grund af forureninger med pesticider,nitrat og miljøfremmede stoffer27 procent er lukket på grund af andre eller ukendte årsager
Regionernes indsats for at sikredrikkevandetRegionerne vægter beskyttelse af drikkevandet megethøjt, så borgerne også i fremtiden kan drikke vandbaseret på rent grundvand.I Danmark er der stor forskel på, hvor følsomt grundvan-det er over for forurening. I visse egne af landet er dermeget grundvand, andre steder er der knaphed. I regio-nerne er der derfor stor forskel på, hvor meget pres derer på grundvandsressourcen. I hovedstadsområdet er derfx seks gange større pres på grundvandet end andre ste-der i Danmark på grund af den store befolkningstæthed.Regionerne har derfor forskellige vilkår og udfordringer.Dette bevirker, at der er brug for, at midlerne anvendesforskelligt i de enkelte regioner. Nogle regioner ersåledes nødt til at bruge flere midler på beskyttelse afdrikkevandet end andre regioner.De regionale forskelle afspejler sig i antallet af sager,den enkelte region har håndteret i 2009 til beskyttelse afdrikkevandet.Regionernes oprensninger i forhold til grundvand i 2009 opgjort i forhold til, om forureningen ligger i et områdemed særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller i indvindingsoplandet til et vandværk uden for OSD. OSD er områdermed det vigtigste grundvand.80 procent af oprensningerne er relateret til forure-ning med klorerede opløsningsmidler, der bl.a. har væretbrugt til rensning af tøj og til rengøring af metaldele.Stofferne spredes let i jord og grundvand. Forureningmed klorerede opløsningsmidler giver også ofte anled-ning til indeklimarisiko i bygninger ovenpå forureningen.Det er dyrt og meget teknisk krævende at fjerne forure-ning med klorerede opløsningsmidler - i nogle tilfælde erdet umuligt.
Regionernehar i 2009brugt:
•
152 mio. kr. på at undersøge, oprense og overvåge 800 forure -ninger, som kan true drikkevandet – heraf er 40 mio. kr. brugtpå tekniske anlæg, der renser forurenet jord og grundvand ogovervågning af forurening. En del af forureningerne kan ogsåudgøre en risiko for menneskers sundhed9
Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhedRegionerne prioriterer beskyttelse af menneskers sund-hed lige så højt som beskyttelse af drikkevandet.Regionernes indsats er rettet mod forurening på bolig-grunde, børneinstitutioner og offentlige legepladser.Relativt bruger Region Nordjylland, Region Midtjyllandog Region Syddanmark flere ressourcer på beskyttelseaf menneskers sundhed mod forurening på boliggrundeend Region Hovedstaden og Region Sjælland. De tosidstnævnte regioner er nemlig nødt til at bruge en størreandel af midlerne på beskyttelse af drikkevandet end dejyske regioner, fordi presset på grundvandet er større pådele af Sjælland end i resten af Danmark.Regionernes oprensninger i 2009 af hensyn til menne-skers sundhed er primært relateret til forurening medolie, tjærestoffer og klorerede opløsningsmidler.Særlig indsats på børneinstitutionerEn stor del af regionernes indsats i 2009 er knyttet til ensærlig indsats på børneinstitutioner, hvor jorden kan væreforurenet. Det skyldes, at børn både er mere udsatte ogmere følsomme over for forurenet jord end voksne, og atbørn opholder sig hele dagen i børneinstitutionen.Der er fundet forurening i en grad, som kræver indgreb,på fire procent af de børneinstitutioner, som regionernehar vurderet. Oftest er der dog kun tale om mindre om-råder på børneinstitutionen, som er forurenet.Regionerne har endnu ikke fundet hverken akutte ellermeget alvorlige forureninger på børneinstitutionerne.Det viser, at den indsats regionerne (og de tidligereamter) igennem en årrække har udført, allerede har fjer-net de værste kilder til forurening.
Regionernes oprensninger i forhold til borgernes sundhed i 2009 opgjort i forhold til, om forureningen udgør enrisiko ved kontakt med jorden eller en risiko for indeklimaet i huset. I nogle tilfælde udgør forureningen både enkontakt- og indeklimarisiko.
2520Antal oprensninger
151050
Bolig m.indeklimarisikoBolig m. kontaktrisikoBørneinstitution m.kontaktrisikoBørneinstitution m.indeklimarisiko
10
Region
edstaRedegionnMidtjyRellagiondnNordjyllanRedgionSjæRegiollandnSyddanmark
Hov
Børn skal kunne lege trygt i børneinstitutionerne
Regionernehar i 2009brugt:
••
56 mio. kr. på at undersøge, oprense og overvåge forurening på643 grunde, hvor der kan være en risiko for menneskers sundhed19 mio. kr. på at gennemgå og undersøge 875 børneinstitutioner,samt oprense forurening på 30 institutioner
11
Olieforurenet jord
Regionernehar i 2009:12
••••
Behandlet 100.000 forespørgsler om jordforureningUndersøgt 354 boliggrunde på anmodning fra grundejerenNuanceret forureningsrisikoen på 439 boliggrundeBehandlet 363 sager om byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde og4168 sager om undersøgelser og oprensninger betalt af grundejere og privatebygherrer
Regionerne yder servicetil borgerneUd over regionernes opgave med at sikre drikkevandetog menneskers sundhed mod forurening har regionerneogså en række andre væsentlige opgaver med at ydeservice til borgere og virksomheder og samarbejde medkommunerne.I 2009 har regionerne behandlet knap 100.000 henven-delser fra borgere, ejendomsmæglere eller andre, derhar søgt oplysninger om jordforurening. Tallet er sti-gende i takt med, at befolkningen er blevet mere bevidstog opmærksom på jordforurening.Det stadigt stigende antal forurenede grunde stiller kravtil regionerne om at yde god rådgivning til grundejere.Ikke mindst i de mange tilfælde, hvor forureningen ikkemedfører en egentlig oprensning. Det er en stor og van-skelig opgave at kommunikere om sundhedsrisikoen påen saglig og forståelig måde – også selv om sund-hedsrisikoen i mange tilfælde er forsvindende lille.I 2009 har regionerne som en del af risikokommunika-tionen blandt andet arbejdet med at forbedre hjemme-sider, breve og pjecer til borgerne.Undersøgelse af boliggrundeEjere af boliggrunde, der er kortlagt som måske foru-renet, kan bede regionen om at afklare, om grunden erforurenet eller ej inden for et år. I 2009 har regionerneundersøgt 354 grunde på anmodning fra boligejere.Boligejernes særlige ret til at få deres grund undersøgtinden for et år medfører, at visse regioner må tilpasse an-tallet af kortlægninger (vidensniveau 1) til de ressourcer,der er til rådighed til undersøgelser.Nuancering af forureningsrisikoenRegionerne nuancerer forureningsrisikoen på foru-renede boliggrunde for at gøre det nemmere for ejere,ejendomsmæglere og kreditinstitutioner at forstå, hvadjordforureningen betyder for den daglige brug af husog have. Nuancering inddeler forureningsrisikoen i trekategorier F0, F1 og F2:• • F0 og F1 har ingen reel betydning for brugen af husog have.F2 betyder, at der kan være en risiko.
I 2009 har regionerne nuanceret 439 boliggrunde. Cirka60 procent fik forureningsrisikoen vurderet til F0 eller F1,hvilket giver bedre adgang til fx at få lån i ejendommen.Byggeri på forurenede grundeRegionerne skal høres i forbindelse med kommunernestilladelser til byggeri og ændret anvendelse på for-urenede grunde. Det sker for at sikre, at projektetikke indebærer, at en eventuel senere offentlig indsatsfordyres som følge af byggeriet. I 2009 er regionerneblevet hørt i 363 af disse sager og har behandlet yder-ligere 4168 sager, hvor grundejere og private bygher-rer selv har betalt for undersøgelser og oprensninger.
13
Før det kraftigt forurenede grundvand under grube 1 og 2 i Kærgård Plantage kan renses op, skalder udvikles en egnet metode, da sammensætningen af forureningen er helt unik.Her fremvises pilotforsøg, som er en del af teknologiudviklingen.
14
Store jordforureningerDer er 128 kendte store jordforureninger i Danmark. Enstor jordforurening koster mere end 10 mio. kr. at under-søge og rense op.96 af de store jordforureninger er omfattet af regio-nernes indsats. Denne indsats er godt i gang, og følgeren klar prioritering i overensstemmelse med jordforure-ningslovens regler og forudsætninger.De sidste 32 store jordforureninger er ikke omfattet afregionernes indsats, fordi forureningerne hverken truerdrikkevandet eller menneskers sundhed. I enkelte afdisse sager udfører regionerne alligevel en indsats pågrund af særlige hensyn til miljøet. Det drejer sig omforureningerne i Kærgård Plantage og Høfde 42.De store jordforureninger haster ikke nødvendigvis mereend de øvrige jordforureninger. Det skyldes, at denøkonomiske udgift til undersøgelser og oprensning ikkenødvendigvis hænger sammen med den miljø- og sund-hedsmæssige gevinst eller behov ved oprensningen.
De røde prikker viser, hvor de 128store jordforureninger er. Regi-onerne er i gang med en indsatspå de fleste af forureningerne. Ide grønne og blå områder er derfokus på drikkevandet.
Status for128 kendtestore jord-forurenings-sager:
••••
63 forureninger undersøges og oprenses15 forureninger overvåges7 sager er afsluttet i 2009, fordi der ikke er behov for yderligereindsats mod forureningen42 forureninger afventer i øjeblikket en videre indsats – hovedpartenudgør ingen risiko for drikkevandet eller menneskers sundhed og erderfor ikke omfattet af regionernes indsats
15
Et godt råd:dyrk grøntsager i et højbedmed ren jord, hvis jorden ihaven er forurenet
16
Kommunernesindsats påjordforureningsområdetKommunerne udpeger de områder, hvor der forventesat være lettere forurenet jord som følge af spredning afforurening til jorden fra almindelig aktivitet i en byzone.Der er en lille sundhedsrisiko ved lettere forurenet jord.Den lille risiko kan nedsættes ved at følge en rækkesimple råd, fx at vaske hænder, når man har rørt ved jord.Kommunerne rådgiver borgerne omkring, hvordan denlille sundhedsrisiko kan minimeres.Flytning af jordNår der skal flyttes jord væk fra en grund, der er om-rådeklassificeret eller kortlagt, skal flytningen af jordenanmeldes til kommunen. Jordflytningsbekendtgørelsenfastlægger, hvor mange og hvilke analyser der skal fore-tages af jorden. Kommunerne sikrer dermed, at jord fraet område med lettere forurenet eller forurenet jord ikkeflyttes til et forureningsfrit område.Tilladelse til byggeri og ændret anvendelseKommunerne giver tilladelse til byggeri og ændretanvendelse på kortlagte forurenede grunde. Regionernevurderer, om kortlægningen efterfølgende kan ophæves.Påbud om undersøgelse og oprensningHvis en kommune vurderer, at en grundejer selv er skyldi en forurening, skal kommunen give ejeren (forureneren)påbud om selv at betale for at undersøge og oprenseforureningen.
OmrådeklassificeringKommunernes udpegning af områder med lettere forurenet jord tager ud-gangspunkt i byzonerne og kaldes områdeklassificering. Områder med lettereforurenet jord kortlægges ikke efter jordforureningsloven.Kommunerne kan vælge at undtage et område fra områdeklassificeringen, hvisder er viden om, at jorden ikke er lettere forurenet. Desuden kan kommuneninddrage et område fra landzonen, hvis der er viden om, at der kan være lettereforurening her. Mindst 41 kommuner har undtaget et område inden for byzonen,mens mindst 15 kommuner har inddraget noget af landzonen.Kommunerne offentliggør områdeklassificeringen. På Danmarks Miljøportal har77 kommuner lagt information ud om områdeklassificerede områder.
I 2009 harkommuner-ne:
•••
Givet 304 tilladelser til byggeri og ændret arealanvendelse på forurenede grundeGivet 168 påbud om undersøgelser eller oprensning af jordforureningBehandlet mindst 10.989 anmeldelser om flytning af jord
17
Statens indsatsForuden Miljøstyrelsens opgaver varetager staten toandre opgaver i forhold til jordforurening: Værditabsor-dningen for boligejere og Forsvarets undersøgelser ogoprensninger af jordforurening.Værditabsordning for boligejereVærditabsordningen er en statsfinansieret ordning for deboligejere, der uden at vide det, har købt en forurenetgrund. Ordningen giver boligejerne ret til - mod at betaleen egenbetaling – at få fremskyndet indsatsen mod for-ureningen uden om den almindelige offentlige indsats.Indsatsen begynder normalt med en nærmere under-søgelse af forureningen og en eventuel oprensning.Det er regionerne, der vurderer, om en boliggrund eromfattet af ordningen. Det er også regionerne der stårfor de praktiske opgaver som ansøgning om penge hosstaten, undersøgelse og en eventuel oprensning.Den økonomiske del af ordningen står Økonomistyrelsenfor. For tiden er der ingen ventetid på penge til under-søgelser, men 15-20 års ventetid på penge til oprensnin-ger for de grunde, der tilmeldes ordningen i dag.I 2009 var det muligt for boligejere på venteliste til enoprensning at få et statsgaranteret afdragsfrit lån påfavorable vilkår. Løbetiden på lånet svarer til det antal år,grunden alternativt skulle have ventet på en oprensningefter værditabsordningen, dvs. indtil der er midler påværditabsordningens bevilling til at indfri lånet.Ud over at boligejere tilmeldt værditabsordningen får ud-sigt til en oprensning, opnår ejeren også en fuldstændigafklaring af, hvor udbredt forureningen er på grunden. Ergrunden på venteliste til at blive renset op, er boligejerentypisk bedre stillet ved en ejendomshandel, fordi tilsag-net om oprensning kan gives videre til den efterfølgendeejer.
I 2009 harværditabs-ordningengivet49 mio. kr. til:18
••
48 undersøgelser og38 oprensninger af jordforurening
Plads, hvor der tidligere har været tjæret fiskegarn. På nogle af dissegamle tjærepladser er der udført oprensning efter værditabsordningen.
Forsvarets indsats på forurenede grundeForsvaret står selv for at kortlægge Forsvarets egne grunde, hvor der kan være forurenet.I forbindelse med salg, byggeri og anlægsarbejde på grundene, udfører Forsvaret typiskundersøgelser og oprensning af forureningen, ligesom Forsvaret overvåger forureningflere steder.Forsvarets indsats udføres i lighed med regionernes indsats for at sikre menneskers sund-hed og drikkevand.
I 2009 harForsvaretbrugtca. 20 mio. kr.på bl.a:
•••
Miljøhistoriske redegørelser for 14 grundeUndersøgelse af 15 grundeOprensning og overvågning af forurening på 17 grunde
19
Soilmixing – en ny metode, hvor den forurenede jord røresrundt med en overdimensioneret ”håndmixer” samtidigmed, at der blandes jernspåner og ler ned i jorden. Hermedfastholdes og nedbrydes forureningen. Efter et par år liggerder en klump ren ler tilbage i jorden.
20
Udvikling ogeffektiviseringSelv hvis regionernes indsats holdes på samme niveausom i dag, vil det tage flere årtier, før alle kritiske for-ureninger er renset op. Det stiller krav til regionerne omen skarp prioritering af de økonomiske ressourcer, så deudnyttes bedst muligt og giver ”mest miljø for pengene”.De hidtil anvendte metoder til at undersøge og fjerneforurening i jord og grundvand er ofte både dyre oglangvarige. I 2009 brugte regionerne fx knap 40 mio. kr.på bl.a. at oppumpe og rense forurenet vand og overvågeforurening. Det er pumpning, der skal vare ved i mangeår. En stor del af udgifterne blev brugt på at betale for atlede det forurenede vand til kloak.Regionerne arbejder derfor aktivt med at optimere ar-bejdsgange og udvikle og afprøve nye metoder og værk-tøjer. Målet er at gennemføre kortlægning, undersøgelserog oprensninger hurtigere, billigere og mere effektivt.Det er desuden nødvendigt at udvikle nye metoder ogteknikker, da der er forureninger, som ikke kan renses opmed de metoder, der kendes og benyttes i dag.I mange tilfælde sker udviklingen i et samarbejde medbl.a. Miljøstyrelsen, rådgivende firmaer og forskningsinsti-tutioner, ligesom regionerne har etableret samarbejderuden for Danmarks grænser om udvikling af nye metoderog teknikker.I 2009 har Miljøstyrelsen gennem den særlige Teknolo-gipulje brugt knap seks mio. kr. på at støtte 18 forskelligeudviklingsprojekter, mens regionerne har brugt knapfem mio. kr. på 30 udviklingsprojekter. Størstedelen afprojekterne omfatter metoder og teknikker til at renseforurening op.
TeknologipuljenTeknologipuljen blev oprettet i 1996 med henblik på at støtte udviklingaf metoder og teknikker til oprensning af forurening i jord og grund-vand.Siden ordningens start har puljen givet tilskud på i alt 83 mio. kr. til 89projekter. Det er primært regionerne (og de tidligere amter), der søgerom tilskud til udviklingsprojekter.Erfaring og viden fra projekterne formidles videre til brugerne (primærtregionerne og rådgivende firmaer) i form af rapporter o. lign., som bl.a.findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Eksemplerpå nyemetoder ogteknikker:
•••••
Oprensning ved hjælp af opvarmning (”dypkoger-metoden”)Oprensning ved hjælp af ler og jernspåner, bakterier eller kemiske stofferOprensning ved hjælp af basisk hydrolyse (”afløbsrens”)Teknikker til at udtage prøver af jord og grundvandDigitalisering og effektivisering af arbejdsprocesser ved borgerservice
21
Undersøgelser ogoprensninger betalt afprivate grundejere ogbygherrer
Oprensning af forurenet jord i forbindelse med byggeri.
Oprensning af forurenet jord i forbindelse med byggeri
Mange private grundejere, der har fået deres grund kortlagt, ønsker selv at betale for en under-søgelse og oprensning af forureningen. En sådan frivillig undersøgelse og oprensning kan i nogletilfælde gøre det muligt for grundejeren at få tilladelse til at ændre anvendelsen af grunden.Grundejeren kan også have interesse i at rense op, hvis grunden dermed undgår at blive kortlagt,eller får ophævet kortlægningen.
I 2009 harprivategrundejere:22
•
Igangsat 1131 frivillige undersøgelser og oprensninger
Opgravning af benzintank i forbindelse medoprensning af forurening på en nedlagttankstation.
Oliebranchens MiljøpuljeOliebranchens Miljøpulje er den største frivillige oprenseraf forurening i Danmark. Oliebranchens Miljøpulje blevstiftet af benzinselskaberne i Danmark i 1992 og står forat undersøge og rense op på grunde, hvor der tidligerehar været salg af benzin.Undersøgelserne og oprensningen finansieres ved, atbenzinselskaberne årligt indbetaler et bidrag til Olie-branchens Miljøpulje. Bidraget svarer til to til fem øre pr.liter solgt benzin.Regionerne godkender de undersøgelser og oprensnin-ger, som udføres af Oliebranchens Miljøpulje.••
Oprensning af forurening fra villaolietankeOliebranchens Miljøpulje undersøger og oprenser desu-den forurening fra villaolietanke gennem den særligeforsikringsordning for villaolietanke. Kommunerne god-kender de udførte oprensninger.
I 2009 harOliebran-chensMiljøpuljeigangsat:
856 nye undersøgelser og oprensninger af forureningpå nedlagte tank- og servicestationer75 undersøgelser og oprensninger af forurening fravillaolietanke
23
Hvert år udarbejder Depotrådet en redegørelse tilmiljøministeren om arbejdet med jordforurening iDanmark. Denne pjece beskriver på et overordnetplan den indsats, der er sket i 2009.
I 2009:• 437 mio. kr. er brugt på regionernes indsats rettet mod be-skyttelse af drikkevandet og menneskers sundhed mod jord-forurening• Regionerne gennemførte en særlig indsats med at under-søge og oprense forurening på børneinstitutioner• Regionerne har besvaret 100.000 henvendelser fra borgerneom konkret jordforurening• Regionerne var på landsplan i gang med at undersøge, op-rense og overvåge 86 store kendte jordforureninger• Kommunerne har behandlet mindst 11.000 anmeldelser omflytning af jord• 49 mio. kr. fra Værditabsordningen dannede grundlag for 48undersøgelser og 38 oprensninger af jordforurening• 20 mio. kr. fra Forsvaret blev brugt til at kortlægge, under-søge, oprense og overvåge forurening på 46 grunde• Knap fem mio. kr. fra regionerne og knap seks mio. kr. fraTeknologipuljen blev øremærket til at udvikle nye metodertil at rense forurening op• Private grund- og virksomhedsejere igangsatte frivilligt atrense forurening op på 1131 grunde• Oliebranchens Miljøpulje var beskæftiget med 856 nye un-dersøgelser og oprensninger af forurening på nedlagte tank-og servicestationer og 75 undersøgelser og oprensninger afforurening fra villaolietanke
24
