Notat om regionernes økonomi på jordforureningsområdetDette notat beskriver regionernes økonomi, og hvordan det samlede budget bliver fordelt på de for-skellige opgaver inden for den del af jordforureningsområdet, som regionerne varetager. Der kanlæses nærmere om regionernes arbejde og økonomi i ”Redegørelse om jordforurening 2009”, somoversendes samtidig med notatet.Data i dette notat stammer fra regionernes indberetninger for 2009 og er de samme data, der er brugti redegørelsen. Notatet er derfor et supplement til ”Redegørelse om jordforurening 2009”, da oplys-ninger blev efterspurgt og diskuteret på samrådet om jordforurening den 10. november 2010.Regionerne brugte i 2009 i alt 437 mio. kr. på jordforureningsopgaven. I 2009 blev jordforurenings-opgaven prioriteret ekstra højt, idet der i flere regioner blev tildelt ekstraordinære engangsbevillin-ger til området. I 2010 er budgettet på 412 mio. kr.Regionernes opgave med jordforurening kan deles op i 8 blokke, som det er gjort i ”Redegørelse omJordforurening, 2009” – Hovedpunkter, side 5. Disse 8 blokke kan fordeles på 3 hovedområder;Borgerservice mv., Kortlægning og indledende undersøgelser samt Oprensning med tilhørende akti-viteter. Af fordelingen på næste side fremgår det, hvor mange mio. kr. der i 2009 blev brugt på hvertområde og på hver blok.

Rådgivning og vejledning til borgerneBorgerne har krav på oplysning og vejledning om deres situation. Det følger både af almindeligeforvaltningsprincipper og i en række situationer direkte af jordforureningsloven. Regionerne bruger istigende omfang internettet til at informere såvel generelt som specifikt.Behandling af forespørgsler om konkret jordforurening (inkl. aktindsigter)Der kom omkring 100.000 henvendelser fra borgere og andre om jordforurening i 2009. En del regi-oner har allerede etableret digitale løsninger til betjening af borgerne, mens Danmarks Miljøportal erved at etablere en landsdækkende løsning.Digitale løsninger forventes fremover at løse hovedparten af henvendelserne. Der vil dog stadig væ-re behov for direkte kontakt mellem borgeren og regionen i en del sager, skønsmæssigt mellem 10og 30 %. En borger, der får sin grund kortlagt, vil typisk have mange spørgsmål om afgørelsen ogbetydningen af forureningen. Ligeledes kan grundejeren have brug for personlig rådgivning om for-ureningen. Det er også enhver borgers ret at søge om aktindsigt.

Privat finansierede forureningsundersøgelser og behandling af gamle tankstationerMange private grundejere vælger selv at undersøge eller oprense deres grund, typisk ved ønske omat ændre arealanvendelsen på en forurenet grund eller ved bygge- og anlægsarbejde. OliebranchensMiljøpulje har gennem årene gennemført en stor indsats med at undersøge og oprense grunde foru-renet med olie- og benzinprodukter. I 2009 har regionerne behandlet 856 sager om undersøgelser ogoprensninger på nedlagte tank- og servicestationer. Derudover har regionerne behandlet mere end3300 privat finansierede sager.Regionen skal som myndighed træffe afgørelse om, hvorvidt grunden kan udgå af kortlægningen,eller om en restforurening medfører fortsat kortlægning af forebyggelseshensyn. Som led heri regi-strerer, kvalitetssikrer og godkender regionen de undersøgelser og oprensninger, som grundejere ogOliebranchens Miljøpulje laver. Registreringen sikrer, at regionen har det samlede overblik over alleforureninger, og ved en kvalitetssikring sørger regionen for, at oprensninger lavet uden for den of-fentlige indsats er i orden, og at der ikke efterlades restforurening til skade for menneskers sundhedeller grundvand.Regionerne brugte i 2009 omkring 50 mio. kr. på behandling af privates og Oliebranchens Miljøpul-jes undersøgelses- og oprensningsindsats, på udtalelser omkring § 8, på påbudssager samt på besva-relser af henvendelser. Det vurderes på baggrund af ”Redegørelse om jordforurening 2009”, at om-kostninger til at sagsbehandle undersøgelses- og oprensningsindsats udført af de private og af Olie-branchens Miljøpulje udgør halvdelen af denne post. Oprydningsindsatsen belaster ikke regionernesbudgetter, da den finansieres af andre.Regionerne har ingen indflydelse på antallet af sager i denne gruppe, der bl.a. afhænger af bygge- oganlægsaktiviteten. I forbindelse med private oprydninger er en hurtig sagsbehandling vigtig for bor-geren. Regionerne løser opgaverne hurtigt af servicehensyn og ikke som led i den miljø- og sund-hedsprioriterede indsats.IT og dataRegionerne udvikler og vedligeholder deres IT systemer til opbevaring, registrering og behandlingaf data, herunder til oplysning af borgene. Regionerne har desuden bidraget til Danmarks Miljøpor-tals arbejde med en landsdækkende jordforureningsportal. Opgaven omfatter også udgifter til dennødvendige vedligeholdelse af basisdata, som almindelige topografiske kort og luftfotos samt tema-kort som fx grundvandskort. IT systemerne er en forudsætning for, at regionerne kan prioritere op-gaven, informere borgerne og gennemføre den lovpligtige indberetning til Kort & Matrikelstyrelsen.Ledelse og planlægningDenne kategori dækker omkostninger til planlægning, herunder en løbende prioritering, af opgaver-ne. Regionen får hele tiden ny viden, der kan ændre den eksisterende prioritering.I beløbet indgår udgifter til ledelse, sekretariat og administrative systemer. Derudover inkludererbeløbet udgifter til det juridiske arbejde i regionen samt regionernes bidrag til Videncenter for Jord-forurening.

Jordforureningsloven blev i 2000 vedtaget af et bredt flertal i Folketinget på baggrund af erkendelseaf jordforureningens store omfang. Den offentlige indsats kunne ikke fortsat tage udgangspunkt ioprensninger på enkeltgrunde. Det var således nødvendigt også at gøre en indsats for at kortlæggeog overvåge forurening, forebygge at eksisterende forurening skaber nye problemer og sikre en hur-tigere beskyttelse af mennesker og miljø.Da jordforureningsloven senere blev ændret i 2006, blev det understreget, at loven bygger på et kort-lægningssystem, som har til formål at tydeliggøre, hvilke arealer der er eller kan være forurenede.Herved markeres, hvor der skal være en forebyggende indsats. Det undgås blandt andet, at forurenetjord spredes til andre ejendomme. Det undgås desuden, at nye købere kommer økonomisk i klemme,og der skabes et grundlag for at sikre, at den offentlige indsats i forhold til jordforurening sker der,hvor der opnås mest miljø for pengeneKortlægningen er således fundamentet i regionernes arbejde med jordforurening. Ud over forebyg-gelseshensynene nævnt ovenfor, sikrer kortlægningen, at regionerne har overblik over truslerne frade forskellige jordforureninger. Dette udgør grundlaget for prioriteringen af den videre oprensnings-indsats og sikrer, at der sættes ind, hvor der opnås mest miljø og sundhed for pengene.Kortlægningsprocessen indeholder to trin. Første trin er en mistankekortlægning, hvor en forureningbliver kortlagt på baggrund af, om der har været aktiviteter på grunden, der kan forurene. Andet trini kortlægningsprocessen er en fysisk undersøgelse (en indledende undersøgelse) af, om der kan kon-stateres en forurening, der kan udgøre en risiko for drikkevand eller menneskers sundhed. Dennefølges op af en kortlægning på baggrund af konstateret forurening. Regionerne har i 2009 arbejdetmed 4600 mistankekortlægninger og 1000 indledende undersøgelser.For at give boligejerne mulighed for at få fjernet den usikkerhed der følger af, at en grund er kortlagtpå baggrund af mistanke, har ejeren et lovkrav om, at han kan få undersøgt sin grund inden 1 år.Regionerne gennemførte 354 af den type undersøgelser i 2009.Der er i jordforureningsloven også krav om en nuancering af boliggrunde kortlagt på baggrund afkonstateret forurening. Denne nuancering inddeler forureningsrisikoen i 3 kategorier, der gør detnemmere for borgerne, ejendomsmæglere og realkreditinstitutter at forstå, hvad forureningen bety-der for grunden og herved mindsker et eventuelt værditab på grunden. Regionerne gennemførte 439nuanceringer i 2009.

I forbindelse med en indsats på et areal, der anvendes til bolig, er der i jordforureningsloven et kravom at udstede en boligerklæring om, at en eventuelt efterladt restforurening ikke er til skade for an-vendelse af boligen.Undersøgelser af forureningen inden for 1 år, boligerklæringer samt nuancering af forureningsrisi-koen er en rettighed for borgeren, som regionerne skal afsætte ressourcer til.I forbindelse med den offentlige indsats skal regionerne desuden rådgive brugere af et forurenet are-al om, hvordan de kan omgås forureningen uden risiko.I 2009 har regionerne udført en særlig undersøgelsesindsats på børneinstitutioner. Børneinstitutio-ner, hvor der har været mistanke om jordforurening, er således blevet gennemgået for at afdækkerisikoen for jordforurening.Alt i alt skaber kortlægningssystemet afklaring og udpeger de lokaliteter, hvor der er behov for yder-ligere undersøgelser eller anden indsats.

Oprensning:

Dette område består af følgende opgaver:

Videregående undersøgelserVideregående undersøgelser hænger sammen med risikohåndtering og oprensningsindsats. Disseundersøgelser laves før en oprensning for at foretage en nærmere afgrænsning af forureningen. Den-ne viden bliver brugt til at afpasse oprensningen til det faktiske behov, så der ikke renses mere opend nødvendigt. De videregående undersøgelser er således en forudsætning for en omkostningsef-fektiv indsats. Undersøgelserne sikrer også, at der efter oprensningen ikke er efterladt forurening,der udgør en risiko for menneskers sundhed eller for drikkevand, så længe der ikke sker væsentligeændringer i arealanvendelsen. Regionerne arbejdede med 200 videregående undersøgelser i 2009.På mange kortlagte arealer vil der ikke være behov for en videregående undersøgelse, idet der ikkeer risiko for menneskers sundhed eller for drikkevand ved den aktuelle arealanvendelse.OprensningRisikoen i sager, hvor menneskers sundhed eller drikkevandet er truet, kan håndteres ved oprens-ning, der fjerner forureningen, eller ved indkapsling, hvorved forureningen hindres i at nå frem til etsted, hvor den vil gøre skade. Inden for hver kategori er flere metoder tilgængelige. Metoderne ermeget forskellige med hensyn til teknisk kompleksitet, til direkte omkostninger, til tidsforbrug og tillangsigtede omkostninger. Regionerne vælger den løsning, der under de givne forhold giver mestmiljø og sundhed for pengene.

Ejere af forurenede boliggrunde har mulighed for at få forureningen undersøgt nærmere og renset opgennem den statsfinansierede værditabsordning. Staten bevilger midlerne til oprensning og videre-gående undersøgelser, mens regionerne står for de praktiske opgaver i forbindelse med undersøgel-serne og oprensningerne. Oprensningerne skal sættes i gang, når staten har disponeret midlerne her-til. Regionerne har derfor ingen indflydelse på, hvornår oprensningerne skal finde sted, og oprens-ningerne kan falde i store sammenhængende puljer i den enkelte region. Dette giver ressourcemæs-sige bindinger i forhold til den miljø- og sundhedsprioriterede offentlige indsats.Drift og overvågning;Ved forureninger, der ikke umiddelbart kan fjernes helt, kan en længere drift af tekniske anlæg ogovervågning af forureningen være nødvendig. Anlæggene er ofte relativt billige at etablere i forholdtil oprensning, men driftsudgifterne, herunder udgifter til el og afløbsafgifter til kommunerne, bliverpå længere sigt meget store. Regionerne arbejder derfor på at optimere metoderne, så en korteredriftsperiode kan opnås.Hvis der ikke er en akut trussel mod f.eks. grundvand, kan en overvågning træde i stedet for enegentlig oprensning. Nogle forureninger vil med tiden nedbrydes. Ved overvågning holder regioner-ne øje med forureningen, så der kan skrides ind, hvis forureningen bliver akut. Dette gør, at regio-nerne bedre kan prioritere grunde med akut risiko.Tværgående projekter / UdviklingsprojekterNogle forureninger kan ikke med tidens teknologi ryddes op i dag. Andre er særdeles kostbare athåndtere. Ofte er oprydninger dyre og langvarige. Regionerne arbejder derfor med udviklingsprojek-ter for at tilvejebringe eller optimere oprensningsmetoder og afkorte driften på oprensninger. Måleter at gøre oprensningerne billigere og hurtigere, så der fås mere miljø og sundhed for pengene. Of-test udføres udviklingsprojekterne som led i prioriterede oprensninger.

Borgerservice mv.:

112 mio. kr.

Kortlægning og indledende undersøgelser:

120 mio. kr.

Oprensning med tilhørende aktiviteter:

205 mio. kr

I alt

437 mio. kr.

Borgerservice m.v.:

Kortlægning af mulig forurening og indledende undersøgelser:

Oprensning: