Kommissionens meddelelse om Flagskibsinitiativet et Ressourceeffektivt Europa under Euro-pa 2020-strategien (KOM(2011) 21 endelig)

Resume

Flagskibsinitiativet for ressourceeffektivitet er ét ud af syv flagskibe under Europe 2020 Strategienog følger desuden op på rådskonklusioner vedtaget på Miljørådsmødet den 20. december 2010 om-handlende ressourceeffektivitet. Målet med dette” flagskib” er at danne en ny ramme for en politikudvikling, der skal bidrage til at forøge den økonomiske formåen og samtidig reducere ressource-forbruget, identificere og skabe nye muligheder for økonomisk vækst og styrke EU’s konkurrenceev-ne, forsyningssikkerhed af essentielle ressourcer og begrænse de klimatiske og miljømæssige konse-kvenser, der er forbundet med brug af ressourcer. ”Flagskibet” skal sikre en strategisk og integrerettilgang og sikre en udmøntning af konkrete initiativer, der allerede er planlagt hen imod 2020 ogsamtidig skabe grundlag for de langsigtede målsætninger for 2050.Flagskibet for ressourceeffektivitet vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, øko-nomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser for Danmark eller påvirke beskyttelsesniveauet. Idet omfang der iværksættes særlige initiativer f.eks. i form af direktivforslag, vil konsekvenserne forDanmark blive vurderet i den sammenhæng.1. BaggrundKommissionen har som opfølgning på Europe 2020 strategien den 26. januar 2011 vedtaget ”A re-source efficient Europe – Flagship initiative of the Europe 2020 Strategy”.Den danske udgave afmeddelelsen forelå den 28. januar 2011.

2. Formål og indholdI Kommissionens ”Flagskibsinitiativ for ressourceeffektivitet” (herefter ”Flagskibet”) skitseres enoverordnet ramme for en politik udvikling, der skal muliggøre en økonomisk vækst samtidig med atforbruget at ressourcer effektiviseres. Flagskibet er et initiativ under Europe 2020 Strategien ogovervejelserne i ”Flagskibet” knyttes derfor blandt andet an til målsætningerne i EU 2020-strategien.Kommissionen understreger, at hovedformålet med ”Flagskibet” er at sikre en langsigtet vision henimod et ressourceeffektivt EU og derfor er det afgørende, at alle relevante politikker spiller sammenpå en afbalanceret måde, hvilket inkluderer politikområderne: klima, energi, transport, landbrug ogfiskeri og biodiversitet. Kommissionen betragter bl.a. EU's strategi for biodiversitet 2011-2020, ’kø-replanen for en kulstoffattig økonomi’, ’køreplanen for et ressourceeffektivt Europa’, ’køreplanenfor energi’, ’hvidbogen om fremtidens transport’ samt EU’s kommende plan for energieffektivitetsom centrale byggesten i forhold til skabelse af et ressourceeffektivt EU.Kommissionen fremhæver, at EU’s nuværende ressourceforbrug og forbrugsmønstre ikke er bære-dygtig, og at en fortsættelse af denne tendens ikke er en reel mulighed. Derimod kan en ændring afforbrugsmønstre og en forøgelse af ressourceeffektiviteten være en central nøgle til at sikre økono-misk vækst, jobskabelse, reducere omkostninger og øge konkurrenceevnen for medlemslandene.Endvidere fremhæver Kommissionen, at en øget ressourceeffektivitet samtidig kan være medvir-kende til at opfylde en række EU målsætninger på både miljø, natur og klima området samt i forholdtil forsyningssikkerhed af begrænsede ressourcer såsom energi, sjældne metaller og fødevarer.Kommissionen understreger, at der er to vigtige forudsætninger såfremt EU skal opnå fordele af enressourceeffektiv økonomi: 1) En sammenhængende indsats inden for en bred vifte af politikområ-der, som har en bred opbakning og politisk synlighed. 2) Omgående handling er påkrævet, eftersomnogle initiativer vil give et gavnlig afkast i forhold vækst og job på kort sigt, mens andre initiativerførst vil give et økonomisk afkast på længere sigt.Kommissionen understreger vigtigheden i at fastlægge en langsigtet lovgivningsmæssig ramme forat fremme et afklaret grundlag for virksomhedernes investeringsmuligheder. EU er nødsaget til atforbedre energieffektivitet, standse faldet i biodiversitet, mindske afhængighed af fossile brændslerog udvikle alternative løsningsmodeller for at sikre konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.Kommissionen fremhæver, at et ressourceeffektiv EU kun kan opnås, hvis EU udnytter de potentiel-le synergimuligheder, der ligger i tiltag og indsatser på forskellige områder/sektorer, men som ogsåadresserer eventuelle ”trade offs”.Kommissionen understreger vigtigheden af, at forbrug af ressourcer i højere grad prissættes korrekt,således at priserne afspejler de miljømæssige omkostninger.Kommissionen vil styrke vidensgrundlaget for politikudviklingen omhandlende ressourceeffektivitetgennem tværsektorielle modelleringer. Dette for i højere grad at kunne kortlægge konsekvenserne afEU’s ressourceforbrug for økosystemer, virksomheder, økonomien og samfundet som helhed. Der-udover vil Kommissionen styrke vidensgrundlaget gennem evaluering af politikker og tilvejebrin-gelse af livscyklusdata til brug for den videre politikudvikling inklusiv forberedelsen af ”impact as-sessments”.

Kommissionen understreger vigtigheden af at inddrage ressourceeffektivitet i EU’s internationalerelationer, både for at reducere den hurtigt voksende efterspørgsel på globale ressourcer, hvilket påsigt kan være en barriere for EU, men også for at fremme EU’s målsætninger om bæredygtig udvik-ling. Kommissionen peger desuden på, at den forestående Rio+20 konference f.eks. rummer en op-lagt mulighed for, at EU kan adressere problematikken omkring ressourceeffektivitet på globaltplan.Kommissionen lægger vægt på, at EU har de nødvendige værktøjer til at monitere og måle udviklin-gen i forhold til forbedring af ressourceeffektiviteten. Målsætningerne, der er fremsat i Europe 2020,vedr. f.eks. tilgængelighed af naturressourcer (herunder kortlægning af ressourcer, effektivitetenhvormed de forbruges, affaldsskabelsen og genanvendelsesrater samt konsekvenser for miljø ogbiodiversitet) mangler indikatorer. Kommissionen vil arbejde for at udbedre dette.3. Europaparlamentets udtalelserEuropaparlamentet har endnu ikke udtalt sig om ”Flagskibet”.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant, da der ikke er tale om en retsakt.6. Konsekvenser for DanmarkForslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske eller erhvervsadmini-strative konsekvenser for Danmark og påvirker ikke beskyttelsesniveauet. I det omfang der iværk-sættes særlige initiativer f.eks. i form af direktivforslag vil konsekvenserne for Danmark blive vur-deret i den sammenhæng.7. HøringMeddelelsen har været sendt i almindelig høring med frist til den 21. februar 2011. Der er indkom-met følgende høringssvar.Affald Danmark bifalder at EU-Kommissionen lægger op til at sammentænke politikker, hvilket ihøj grad er nødvendigt for at kunne opnå en hensigtsmæssig omgang med ressourcerne. AffaldDanmark henleder opmærksomhed på meddelelsens formulering vedrørende indikatorer: ”at opstilleindikatorer, der omfatter naturressourcers tilgængelighed og beliggenhed, hvor effektivt de anven-des, affaldsfrembringelse og genanvendelsesrater, miljøvirkning og biodiversitet”. Affald Danmarkmener i den forbindelse, at det uanset affaldshierarkiet ud fra en ressourcebetragtning kan være vig-tigere at vægte reduktionen af de mængder affald, der deponeres og ressourcerne dermed tabes endat fokusere på affaldsproduktionen, hvor der for visse fraktioner kan være næsten lukkede kredsløb.Affald Danmark bifalder strategiens mål om et ressourceeffektivt Europa og vil opfordre de danskemyndigheder og Regeringen til at påbegynde at sammentænke politikområder, så der opnås hen-sigtsmæssige incitamentsstrukturer og klare rammebetingelser. Det vil mere konkret sige fx ensammenhængende politik inden for affaldsforbrænding og varmemarkeder, energiafgifter og energi-

effektivitet, afgifter og genanvendelse samt en mere ambitiøs (affalds-) strategi med henblik på atskabe rammerne for en optimal anvendelse af ressourcerne i affaldet (og en udsortering af miljøfar-lige stoffer fra affaldet) og i samfundet generelt. Affald Danmark ser gerne, at regeringen invitererbranchen til at diskutere hvorledes Affald Danmark – nationalt, internationalt og i affaldsbranchen –kan bidrage til og støtte op om disse initiativer.Landsorganisationen i Danmark (LO) påpeger, at de opstillede mål for at nedbringe EU's drivhus-gasemissioner kan nås gennem de energibesparelser, der opnås ved, at der produceres mindre, hvil-ket ikke en ønskværdig situation. Eller målene kan nås ved, at der produceres det samme eller meremed et mindre energiforbrug. LO mener, at det er denne situation, der skal arbejdes frem mod. LOhilser det velkomment, at der anlægges langsigtede politiske rammer, der skaber forudsigelighed ogfremmer investeringen i energieffektive løsninger, da netop forudsigelighed er vigtig, da der formange investeringer kan gå lang tid fra investeringerne foretages og til der kan måles en gevinst iform af øget vækst og beskæftigelse.Mht. konkurrenceevnen i EU mener LO, at det er nødvendigt at fastholde de korrigerende foran-staltninger, der forhindrer, at beskæftigelse inden for de energiintensive industrier flyttes til udlan-det. LO mener samtidig, at der skal skabes bedre rammer for innovation og forskning og støtter in-vesteringerne i nye teknologier såsom Carbon Capture and Storage (CCS) for, at værne arbejdsplad-ser i de udsatte industrier mod unfair konkurrence og bidrage til tilpasningen af mere energieffektiveproduktionsformer. Eftersom det står klart, at målene for energieffektivitet og energibesparelser ikkekan nås med de hidtil opridsede initiativer, mener LO, at det er nødvendigt at være mere konkret pådisse områder. LO ser gerne bindende målsætninger for energibesparelser og energieffektivitet. En-delig mener LO, at der bør opstilles delmål for perioden mellem 2020 og 2050 for løbende at kunnevurdere, om man er på rette vej med henblik på at opfylde de givnemål.Dansk Fjernvarme finder, at flagskibsinitiativet om ressourceeffektivitet adresserer vigtige problem-stillinger i vores fælles ressourceanvendelse og at ressourceeffektiviseringer kombineret med genan-vendelse, vil uden tvivl løfte en stor del af opgaven. Dog finder Dansk Fjernvarme, at meddelelsenpå en række punkter overser væsentlige pointer og forbedringsmuligheder i EU’s samlede anvendel-se af energiressourcer.Efter Dansk Fjernvarmes opfattelse udgør genanvendelse af spildvarme – uanset om det er fra el-produktion eller proces-varme fra industrivirksomheder – et område med et enormt potentiale påeuropæisk plan. Danmark er førende inden for energieffektivitet og ét af de områder der bidragermest til dette forhold er den udbredte genanvendelse af spildvarme fra el-produktion til kollektiveopvarmningsformål – fjernvarme. Således er den danske gennemsnitlige energieffektivitet fra destore kraftværker hævet fra ca. 40-45 % til 90%, som følge af udnyttelsen af spildvarmen. Den kom-binerede kraft- og varmeproduktion medfører dermed en omfattende reduktion af fossile brændslertil opvarmningsformål. Udnyttelse af spildvarme er egentlig en kombination af reduktion af ressour-ceforbrug og genanvendelse, da energiressourcen genudnyttes. Konkret foreslår Dansk Fjernvarmederfor, at der indsættes et punkt mere i kapitel 3 om at energiressourcer så vidt muligt genudnyttesog at der etableres de nødvendige reguleringsmæssige rammer her for.

Dansk Fjernvarme påpeger, at der i meddelelsens kapitel 4 nævnes et behov for en analyse af hvor-dan der i 2050 kan skabes et ressourceeffektivt, sikkert og konkurrenceeffektivt energisystem medlave CO2 emissioner. Dansk Fjernvarme anser analysen for vigtig, men påpeger, at den kun bør væ-re forarbejdet til det der reelt kan få skabt rammerne til implementeringen: en decideret strategiskenergiplan på hhv. EU og nationalt plan, der i hovedtræk anviser mulige udviklingsretninger. DanskFjernvarme mener ikke, at Kommissionens forslag om en ”Energieffektivitetsplan” med tidshorisont2020 som målrettes foranstaltninger til opnåelse af energisparemålet på 20%, er ambitiøst nok ogmener ikke, at der her vil blive taget hånd om behovet for koordinering og prioritering mellem deleaf energisektorerne. Dansk Fjernvarme pointerer, at hvis ikke dette koordinerings- og prioriterings-behov adresseres vil der være en stor risiko for suboptimering mellem forskellige energisystemermed risiko for fejlinvesteringer og i sidste ende manglende målopfyldelse.Dansk Fjernvarme er enig i Kommissionens opfattelse af, at ineffektiv ressourceanvendelse ofteskyldes, at de almindelige markedsmekanismer ikke i tilstrækkelig grad afspejler ressourceforbru-gets samlede omkostninger og opfordrer i denne sammenhæng til at arbejde for fælleseuropæiske påressourceanvendelse, som afspejler den reelle skadevirkning på samfundet. Som et andet væsentligtelement i prisfastsættelsen påpeger Dansk Fjernvarme væsentligheden af kalkulationsrenten, idetforudsætninger herom ikke fremgår af meddelelsen. Kalkulationsrenten bør ifølge Dansk Fjernvar-me ligge på et niveau der afspejler investeringernes tidshorisont og risikoprofil – konkret i interval-let 2-4 %.Endelig mener Dansk Fjernvarme, at meddelelsen i for høj grad fokuserer på de i dag fremherskendeenergiformer og negligerer en række potentielle vedvarende energikilder (solvarme, geotermi, var-mepumper og bølgeenergi). Dansk Fjernvarme finder således, at flagskibsinitiativet også bør adres-sere konkrete tiltag, der kan understøtte udvikling og etablering af reelt vedvarende energikilder ogikke blot effektivisering af kendte og primært fossilt baserede teknologier.Afslutningsvist påpeger Dansk Fjernvarme, at mere end halvdelen af Europas energi går tabt fraprimær energi (kul, olie m.v.) til energitjeneste (belysning, varme m.v.) hos slutbrugeren. Et energi-tab der svarer til 600 milliarder euro/år. Ressourceeffektiv energiforsyning ville kunne mindske bådedette tab, importafhængigheden og de deraf følgende politiske komplikationer.Dansk industri (DI) er enige i det fokus EU med meddelelsen sætter på ressource i bred forstand oger enige i udvælgelse af temaerne under flagskibsinitiativet. DI finder dog, at temaerne er megetvidtfavnende og foreslår, at Miljøministeriet sikrer en god dialog med erhvervslivets parter om dekommende initiativer under flagskibet, da de vil få stor betydning for virksomheders rammevilkår(f.eks. indsatsen i forhold til råvarer). Rammebetingelserne skal understøtte virksomhedernes mulig-hed for at finde innovative og effektive løsninger samt understøtte en praktisk udbredelse af de bed-ste teknologier. Teknologivalget skal i videst muligt omfang overlades til virksomhederne, menrammerne skal understøtte virksomhedernes valg og investeringsindsats.DI finder, at meddelelsen mangler konkrete initiativer omkring udvikling af nye produktionstekno-logier (herunder GMO og bioteknologi). DI lægger vægt på, at initiativer til fremme af ressource- ogenergieffektiviteten i transporten ikke må gå ud over mobiliteten, som er en forudsætning for vækst.

Vedvarende Energi (VE) mener mht. til initiativets formål, at initiativet som et selvstændigt punktbør have som mål sikre en langsigtet bæredygtig tilgængelighed af ressourcer og affaldsbortskaffel-se, bl.a. ved overgang til fornyelige ressourcer, som er fuldt genbrugelige i de menneskelige og/ellerde naturlige kredsløb. VE mener endvidere, at elementerne (de koordinerede køreplaner) i initiati-vets langsigtede ramme, bør omfatte visioner og scenarier, der inden 2050 leder frem til en situationuden netto-CO2-udslip for energi- og transportområderne, som både den danske Klimakommissionhar anvist for 2050 og Vedvarende Energi m.fl. har anvist for 2030 for Danmark. VE påpeger atINFORSE for hele EU har anvist, hvordan man kan gøre dette frem til 2040.VE mener endvidere, at reformerne af EU’s politikker og budgetter ikke blot bør opfylde kravene tilen ressourceffektiv økonomi, men bør sikre at EU’s politikker aktivt bidrager til den. Med hensyn tilEU Kommissionens modelberegninger bør det anføres, at man kan reducere drivhusgasudslip meden del mere end 80% frem til 2050. Udslippene kan reduceres med omkring 95%, hvis man gennem-fører en total omstilling til vedvarende energi og desuden reducerer landbrugets udslip af andredrivhusgasser end CO2. Det betyder dels at EU bør sigte mod 95% reduktion frem for 80%, dels atder ikke er behov for den atomkraft eller CO2-opsamling og - lagring, der nævnes i meddelelsen.VE pointerer, at det for Danmarks vedkommende er dokumenteret både i Klimakommissionens sce-narier og i VE’s scenarier for energiområdet og i andre scenarier. For EU er det bl.a. dokumenteretmed INFORSE-Europe' scenarie. I øvrigt bør Danmark sikre sig at modelberegningerne medtagereksterne omkostninger, bl.a. fra atomkraft, der har en række skjulte omkostninger. Med hensyn tilindikatorer bør der også opstille indikatorer for løsning af problemerne med radioaktivt affald ogsikker afvikling af gamle atomkraftreaktorer.DAKOFA påpeger, at der er tre hovedhensyn, der må varetages samtidig, dersom der skal opnås enbæredygtig ressourceforvaltning i EU, nemlig klimahensynet, hensynet til de ikke-fornybare res-sourcer og hensynet til arealanvendelsen. Centralt i forhold til dette, er at det fsva. affaldshåndterin-gens bidrag til en sådan bæredygtig ressourceforvaltning er vigtigt at tage afsæt i de enkelte katego-rier og typer af affald, og så konkret vurdere, hvorledes ressourcerne i dem mest hensigtsmæssigtnyttiggøres ud fra en samlet betragtning af hensynene til netop klima, ikke-fornybare ressourcer ogarealanvendelse.DAKOFA påpeger at der ligger betydelige klimagevinster i en optimeret affaldsbehandling og frem-hæver, at samspillet mellem affaldspolitikken og varmepolitikken - er et eksempel på en synergief-fekt, som ikke er nævnt i meddelelsen, og som kunne indgå i et dansk høringssvar.Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det positivt, at fiskale virkemidler nævnes som væ-sentlige værktøjer, men mener at der også bør refereres til de eksternaliteter, som i dag ikke er inter-naliseret i økonomien. DN påpeger, at hvis disse størrelser bliver afspejlet i priserne igennem pro-duktkæderne og til forbrugeren, bliver der skabt stærke incitamenter til at producere og forbrugelangt mere bæredygtigt for fremtiden. DN fremhæver, at der med fordel kan bygges ovenpå arbejdetomkring eco-design-direktivet og benyttes mærkning og offentlige bæredygtige indkøb.DN påpeger endvidere at meddelelsen mangler en definition af begrebet ”grøn / bæredygtig vækst”og at selve begrebet ressourceeffektivitet desuden kalder på en stillingtagen til, om ressourceforbru-get overhovedet er nødvendigt.

DN mener desuden at meddelelsen skyder forkert i forhold til atomkraft og CCS som dele af en bæ-redygtig energiproduktion, idet der argumenteres for at adskillige organisationer efterhånden harpeget på, at Danmark og senere også EU vil kunne omstilles til 100% vedvarende energiproduktion iløbet af en generations tid. Atomkraft er ikke en vedvarende energiform, fordi den er baseret på enikke-fornybar ressource og skaber affald, der ikke kan genbruges. CCS er en teknologi, som vil un-derstøtte en fortsat perspektivløs satsning på kulkraft, øge energiforbruget/tabet i selve energipro-duktionssektoren og i øvrigt er langt fra markedsklar. Derfor bør al satsning på CCS stoppes og ka-naliseres over i decideret vedvarende energi.Endelig ser DN positivt på ønsket om at overvåge udviklingen via et sæt af indikatorer.WWF Verdensnaturfonden (WWF) er bekymrede for, om flagskibsinitiativet vil føre os videre imodat sikre, at Europa formår at afkoble brugen af ressourcer fra økonomisk vækst i absolutte termer.WWF håber derfor, at der vil blive udarbejdet klare og tydelige mål og indikatorer for initiativet.Bryggeriforeningen bemærker, at såfremt det støttes, så vil det vitterligt medføre et ”flagskib” af nyeregler og krav i både antal og detaljeringsgrad. Alene det fremsendte ”flagskib” – som kun er ét udaf syv lignende – indeholder et bilag med en oversigt over handlingsplaner, der ligeledes hver for sigindeholder forslag om kommende tiltag og nye krav. Bryggeriforeningen mener, at virksomhedernehar behov for klare mål, ens vilkår, langsigtede og faste rammer, så de har mulighed for at gennem-føre de efterlyste og langsigtede investeringer, hvor også det langsigtede perspektiv skal sikre tid tilat foretage de ligeledes helt nødvendige afskrivninger. Er der imidlertid ikke sikkerhed for rammer-ne, selv på mellemlang sigt, vil det dæmpe investeringslysten, fordi risikoen for ændrede vilkår erfor stor. Bryggeriforeningen anfører, at det fremsendte flagskibsinitiativ netop indeholder signal om,at de givne rammer vil blive ændret igen, også på kort sigt, hvorfor det i sig selv vurderes at reduce-re snarere end fremme lysten til at investere i den nødvendige omstilling. Bryggeriforeningen be-mærker, at det således vil være positivt, hvis der lægges op til mindre regulering end det, der læggesop til af Kommissionen.Sagen blev behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 7. februar og i Miljøspecialud-valget den 9. februar 2011. Følgende bemærkninger fremkom på udvalgsmøderne.Vedvarende Energi anførte, at der var tale om et bredt initiativ og at man skulle passe på, at det ikkeblev for ufokuseret. Vedvarende Energi mente, det burde være konkret og målbart med fokus pådesign-fasen, dvs. at man burde styrke eco-design. Derudover anførte Vedvarende Energi, at derburde være fokus på markedsbaserede instrumenter, f.eks. fokus på aftalebaserede tiltag.Greenpeace anførte, at man var enig i behovet for mere konkretisering. Greenpeace bemærkedeendvidere, at der i eksempelvis prisen på kul ikke var internaliseret miljøomkostninger og at en om-stilling til et fossilfrit samfund og omstilling til brug af biomasse kun vil ske, såfremt en sådan eninternalisering sikres.Det Økologiske Råd anførte, at regeringen bør sikre, at der som minimum sikres en absolut afkob-ling af økonomisk vækst og ressourceforbrug. Derudover mente Det Økologiske Råd, at der underdansk holdning mangler fokus på innovations- og konkurrencemæssige fordele ved en omstilling.

DAKOFA var positiv overfor dagsordenen og støttede op om den danske holdning, idet DAKOFAgerne så dagsordenen konkretiseret. Herudover nævnte DAKOFA, at de danske nationale affalds-planer i 2013 bør indeholde ressourceeffektivitetsaspektet.8. ForhandlingssituationMeddelelsen blev præsenteret i miljøarbejdsgruppen d. 31. januar 2011. Generelt blev meddelelsenog Kommissionens forslag om en integreret tilgang hilst velkommen af delegationerne.9. Regeringens foreløbige generelle holdningerDanmark kan grundlæggende tilslutte sig Kommissionens ”Flagskib for ressourceeffektivitet”.Danmark er enig i, at øget ressourceeffektivitet kan medføre væsentlige vækstpotentialer, forbedreproduktiviteten, reducere produktionsomkostninger og dermed forbedre EU's konkurrenceevne ogskabe beskæftigelse. Der er desuden et presserende behov for et mere bæredygtigt ressourceforbrug iEuropa og Danmark finder derfor, at der bør sigtes imod en absolut afkobling mellem den økonomi-ske vækst og ressourceforbrug samt miljømæssige omkostninger associeret herved. For energifor-brugets vedkommende skal der sikres et faldende forbrug i tråd med EU's mål om 20 % energieffek-tivitet i 2020.Danmark finder, at konkretiseringsniveauet i dette ”Flagskib” ikke er på niveau med de øvrige”Flagskibe”, idet det ikke indeholder konkrete initiativer og målsætninger. Danmark mener, at ensådan konkretisering skal være indeholdt i den kommende køreplan for ressourceeffektivitet og i deøvrige initiativer, der nævnes i meddelelsen.Danmark finder endvidere, at der ikke er en tydelig sammenhæng til de initiativer, der er fremlagt ide øvrige ”Flagskibe”, herunder ”Innovation Union” og ”Globalisation Era”. Danmark ønsker der-for, at samspillet mellem de syv ”Flagskibe” vil blive tydeliggjort.Danmark støtter, at Kommissionen fremlægger ambitiøse og omkostningseffektive forslag, derfremmer EU's ressourceeffektivitet, herunder EU biodiversitetsstrategi for 2011-2020, ’køreplanenfor en kulstoffattig økonomi’, ’køreplanen for energi’, ’køreplanen for et ressourceeffektivt Europa’,og ’hvidbogen om fremtidens transport’. Fra dansk side finder man endvidere, at EU’s kommendeplan for energieffektivitet, EU’s kommende handlingsplan for Miljøinnovation, det kommende re-view af handlingsplan for bæredygtig forbrug og produktion skal ses i relation til ”Flagskibet” ogudgøre centrale byggesten.Danmark mener, at der bør skabes sammenhæng mellem indsatserne for ressourceeffektivitet under”Flagskibet” og den forventede reviderede handlingsplan for bæredygtig produktion og forbrug i2012, et muligt kommende 7. miljøhandlingsprogram og en eventuel kommende revideret bæredyg-tighedsstrategi for EU. Danmark lægger i den sammenhæng vægt på, at et kommende 7. miljøhand-lingsprogram bør være den overordnede ramme for EU's indsats i forhold til bæredygtig materiale-behandling og bæredygtig produktion og forbrug. I den forbindelse bør initiativer under den kom-mende køreplan (”Roadmap for a ressource efficient Europe”) for ressourceeffektivitet ses i sam-menhæng med 7. miljøhandlingsprogram.

Danmark lægger særlig vægt på, at Kommissionen i den kommende køreplan for ressourceeffektivi-tet foreslår konkrete målsætninger på EU plan for markant forøgelse af ressourceeffektiviteten (rela-teret både til det direkte og indirekte forbrug i og uden for EU). Det bør ske i overensstemmelse medRegeringens strategi for bæredygtig udvikling, hvor målsætningen er, at ressourceeffektiviteten skaløges markant frem til 2050, og at vi skal forebygge tab af ressourcer og reducere miljøbelastningenfra affald.Danmark finder, at der i alle initiativer i den kommende køreplan for ressourceeffektivitet bør læg-ges stor vægt på at fremme ressourceeffektivitet i designfasen, når der udvikles produktlovgivningog standarder og på at fremme en dynamisk produktlovgivning og fastsættelse af standarder.Danmark støtter, at Kommissionen vil udvikle indikatorer der tydeliggør, hvor der er udfordringer iforhold til forsyningssikkerhed, og hvor ressource- og materialeforbruget i særligt omfang fører tilpres på natur og miljø set ud fra et samlet livscyklus perspektiv. Danmark mener, at prioriteringen afindsatsområder bør tage behørigt hensyn til dette kommende vidensgrundlag. Danmark lægger end-videre vægt på, at indsatser rettet mod øget ressourceeffektivitet også skal inkludere indsatser, derretter sig mod at nedbringe natur- og miljøeffekterne af forbrug.Danmark mener, at relevante initiativer under Flagskibet, bør have fokus på at markedsbaseredeinstrumenter og gradvis eliminering af miljø- og klimaskadelige subsidier er vigtig, herunder subsi-dier til fossile brændstoffer. Danmark lægger vægt på, at drøftelser vedrørende konkrete initiativerfra Kommissionen på skatteområdet finder sted i ECOFIN.Danmark finder det væsentligt at udviklingen af nye indikatorer under Flagskibsinitiativet sker isamarbejde med andre internationale organisationer, så som OECD, Verdensbanken, UNEP, IUCNog andre for at sikre, at de nye indikatorer finder bred international anvendelse og derved opnår enbred accept. Endelig dansk stillingtagen til indikatorerne sker dog først, når de foreligger.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.