MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 401: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 14/3-11, fra miljøministeren

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kontrol med risikoenfor større uheld med farlige stofferResumeFormålet med forslaget er at revidere det eksisterende direktiv om kontrol med risikoen for størreuheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet) med henblik på dels at bringe det i overensstemmelsemed det nye klassificeringssystem for kemikalier, dels at øge befolkningens adgang til information ioverensstemmelse med Århus-konventionen. Desuden foreslår Kommissionen en række justeringermed det formål at sikre højere beskyttelsesniveau for de omfattede virksomheder samt at forenkle ogmindske de administrative byrder.Forslaget til et nyt Seveso III-direktiv vurderes foreløbigt ikke at have væsentlige statsfinansielle,større erhvervsadministrative eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Det vurderes, atdirektivforslaget på europæisk plan på flere måder vil medføre et højere beskyttelsesniveau på deenkelte risikovirksomheder. Dette vurderes også at gælde i Danmark.1. StatusKommissionen sendte den 21.12.2010 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i EUF-traktatens artikel 192, stk. 1 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efterproceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i EUF-traktatens artikel 294. Den danskeudgave af forslaget til direktivet forelå den 12. januar 2011.Grund- og nærhedsnotat blev den 1. februar 2011 sendt til Folketingets Europaudvalg.

2. Formål og indholdFormålet med forslaget er at revidere det eksisterende direktiv om kontrol med risikoen for størreuheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet 96/82/EF). Dette direktiv er i dag implementeret idansk lov i risikobekendtgørelsen, nr. 1666 af 14. december 2006.Kommissionen har foreslået et nyt direktiv. Der er ikke foreslået en ”omarbejdning” (”recast”),hvilket indebærer, at alt i det nye direktiv-forslag i princippet er til forhandling. Det gældendedirektiv opstiller EU-mål og overlader det til medlemsstaterne at afgøre, hvilke foranstaltninger derskal til for at overholde dem. Dette er fastholdt i det nye direktivforslag.Revisionen er primært ønsket med henblik på at bringe det eksisterende direktiv i overensstemmelsemed det nye klassificeringssystem for kemikalier (CLP) samt implementere Århus Konventionens

regler om befolkningens adgang til information. Desuden har Kommissionen foretaget en rækkejusteringer med det formål at sikre en bedre og mere sikker drift af de omfattede virksomheder samtat forenkle og mindske de administrative byrder for virksomheder og myndigheder.Direktivforslaget ligner i struktur og opbygning det eksisterende Seveso II-direktiv. I nedenståendeses en overordnet gennemgang af direktivforslaget:Anvendelsesområdet (artikel 2, 3, 4, 23, 24, 25 og 26 samt bilag 1)Artikel 2 fastlægger direktivets anvendelsesområde. I princippet omfatter direktivet devirksomheder, hvor der er farlige stoffer i forhold i forhold til menneskers sundhed og miljø tilstedeover nærmere fastsatte grænser (bilag 1). Der arbejdes fortsat med 2 grænser, hvor den lavetærskelmængde definerer mindre risikovirksomheder (kolonne 2), og den høje tærskelmængdedefinerer en større risikovirksomhed (kolonne 3). Desuden er der i artiklen listet, hvilke anlæg derer undtaget direktivet.I direktivets bilag er der tilføjet en række konkrete stoffer, herunder vandfri ammoniak og sværfuelolie.Artikel 3 definerer de grundbegreber, der anvendes i direktivet.I direktivforslagets artikel 4 lægger Kommissionen op til, at der indføres en korrektionsmekanisme.Her kan Kommissionen gennem delegerede retsakter vedtage, at stoffer enten skal med- ellerundtages af direktivet, hvis det kan godtgøres, at stoffet ikke kan forårsage større uheld. Der kanvære tale om stoffer, som enten er nye eller som allerede er opført i direktivforslaget.Kommissionen pålægger sig selv senest den 30. juni 2013 ved delegerede retsakter at fastsætte dekriterier, der skal lægges til grund for vurdering af, hvorvidt stoffet skal undtages eller fritagesdirektivet.I artikel 23-26 fastsættes, at bilag I-VII skal tilpasses den tekniske udvikling via delegerederetsakter samt en række standardbestemmelser om de delegerede retsakter.Ved delegerede retsakter vedtager Kommissionen en retsakt og underretter samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet. Europa-Parlamentet og Rådet har normalt 2 måneder til at komme med enindsigelse imod den konkrete retsakt eller tilbagekalde delegationen. Hvis der ikke kommer enindsigelse eller sker tilbagekaldelse, træder retsakten i kraft.Krav til virksomhederne (artikel 5, 6, 7, 8, 9 og 10 samt bilag II, III og IV)Driftslederen er forpligtet til at forbygge alle uheld og begrænse eventuelle uhelds følger formenneskets sundhed og miljø.Som det første skal alle virksomheder inden for en nærmere fastsat tidsfrist anmelde sig tilmyndighederne. Anmeldelsen skal indeholde bestemte oplysninger så som navn, beliggenhed,virksomhedens aktiviteter og andre oplysninger om omgivelserne. Anmeldelserne skal gennemgåsog om nødvendigt opdateres minimum hvert 5. år. Herefter skal virksomhederne inden for en

nærmere fastsat frist indsende en plan som beskriver, hvordan de vil forebygge større uheld. Denneplan skal virksomhederne efterfølgende opdatere mindst hvert 5. år.De mest farlige virksomheder (kolonne 3) skal desuden indsende en såkaldt sikkerhedsrapport, sommere detaljeret dokumenterer, hvordan risikoen for større uheld er nedbragt. Et af kravene er, atvirksomheden skal dokumentere, hvordan en plan for forebyggelse af større uheld, er implementeretgennem et sikkerhedsledelsessystem. Der indføres desuden mulighed for, at medlemsstaterne kanpålægge de mindre farlige virksomheder (kolonne 2) at etablere et tilsvarendesikkerhedsledelsessystem, hvis virksomhedens farer og risici står mål med denne ekstra indsats.Denne mulighed har medlemsstaterne ikke i dag.For alle virksomheder gælder det, at eventuelle ændringer på virksomheder skal afspejles i enforebyggelsesplan, når ændringen har indflydelse på risikoen for større uheld. De mest farligevirksomheder (kolonne 3) skal om nødvendigt gennemgå sikkerhedsrapporten ogsikkerhedsledelsessystemet samt underrette de kompetente myndigheder, inden ændringenforetages. Myndighederne skal inden for rimelig frist meddele virksomheden, hvorvidt ændringenkan gennemføres.Dominoeffekter (artikel 6, 8 og 9 samt bilag II)Direktivforslaget tydeliggør at risikovirksomhedernes forpligtigelser i relation til dominoeffekterogså omfatter nabovirksomheder, der ikke er omfattet af direktivet. Det gælder både i anmeldelsenog i de større virksomheders sikkerhedsrapport. I disse bestemmelser forpligtes virksomhederne tilat identificere nabovirksomheder, som ikke er omfattet af direktivet, men hvor en ulykke kanpåvirke en Seveso virksomhed og forårsage et større uheld på risikovirksomheden pga.dominoeffekten. Desuden skal risikovirksomhederne samarbejde om information til offentlighedenog nabovirksomhederne med de myndigheder, der har ansvaret for eksterne beredskabsplaner.Beredskabsplaner (artikel 11 og bilag IV)Alle kolonne 3-virksomheder skal udarbejde interne beredskabsplaner og give oplysninger tilmyndighederne til brug for eksterne beredskabsplaner. Planerne skal desuden gennemgås,efterprøves og om nødvendigt revideres hvert 3. år. Dette svarer til de samme krav som i dag. Somnoget nyt indfører direktivforslaget en generel frist for myndighederne senest 12 måneder efter, atalle nødvendige oplysninger er til stede til at udarbejde en ekstern beredskabsplan.Desuden fastsætter artiklen, at høringen af de eksterne beredskabsplaner skal ske ioverensstemmelse med Århus Konventionen med henblik på at inddrage befolkningen.

sikkerhedsmæssigt, og når der ønskes en samfundsmæssig udvikling på naboarealet, der dermedindirekte kan forøge konsekvenser for mennesker og miljø ved et større uheld pårisikovirksomheder.Artikel 13 og 14konkretiserer, hvordan offentligheden skal inddrages i planlægning, ved ændringeraf risikovirksomheder og naboarealers anvendelse samt ved udarbejdelse af eksterneberedskabsplaner. Der indføres en væsentlig udvidet oplysningspligt direkte til berørtenaboer/parter.Information til offentligheden og udveksling af information (artikel 13, 14, 15, 16 og 20 samtbilag V og VI)Direktivforslaget går i retning af en større åbenhed, jf. Århus Konventionen, og øget adgang tilinformationer på elektronisk form.Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at en række informationer permanent ertilgængelige på elektronisk form. Myndighederne skal opdatere informationerne en gang årligt.Kravet til, hvilken type information, der skal gives, er gradueret af, hvor farlig virksomhedenvurderes at være, hvor mest information skal gives for de store risikovirksomheder (kolonne 3).I direktivforslaget fastsættes det endvidere, at offentligheden skal inddrages og høres ved bl.a.planlægning af nye virksomheder, ændring af eksisterende virksomheder, nye projekter i nærhedenaf eksisterende virksomheder samt ved udformning af eksterne beredskabsplaner.Direktivet pålægger medlemsstaterne inden for et år at indberette et større uheld til Kommissionen.Dette er en skærpelse i forhold til i dag, hvor der ikke er fastsat en frist for indrapportering af uheld.Da Kommissionen foreslår definitionen af et større uheld ændret, vil der opstå et behov for atindberette flere uheld end i dag. Det vil medføre ekstra byrder for både erhvervslivet ogmyndigheder.Desuden skal medlemsstaterne hvert 3. år aflægge en rapport til Kommissionen om, hvordandirektivet implementeres. Medlemsstaterne skal indberette til særlig database, som Kommissionenopretter inden 2015. Kommissionen udarbejder et resume af medlemsstaternes rapporter, som gøresoffentligt tilgængeligt for alle i EU, som også i dag. Desuden bliver alle data, som medlemsstaterneindberetter til EU (og som også bliver offentligt tilgængelige i medlemsstaterne) frit tilgængelige.Der er tale om en udvidelse af forpligtelsen til information af Kommission og den europæiskeoffentlighed.

inspektion efter højst 6 måneder ved væsentlige overtrædelser af risikoreglerne. Resultatet afinspektionsrapporter skal gøres offentligt tilgængeligt. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterneindfører regler for håndhævelse og sanktioner.ØvrigtArtikel 21indeholder nye regler for tavshedspligt som følge af Århus Konventionen.Artikel 22giver den berørte offentlighed en ny mulighed for at klage til domstolene, hvis deres rettil adgang til information tilsidesættes.Artikel 28-31indeholder en række bestemmelser om direktivets ikrafttræden og ophævelse afSeveso II-direktivet. Bestemmelserne angiver bl.a., at direktivet bestemmelser skal være virksommesenest den 1. juni 2015, som er den dato, hvor kemikalielovgivningen (CLP) træder endeligt i kraft.Herudover indeholder direktivet 7 tekniske bilag.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet er endnu ikke kommet med en udtalelse om direktivforslaget.4. NærhedsprincippetKommissionen angiver, at formålet i direktivforslaget ikke i tilstrækkelig grad kan realiseres afmedlemsstaterne, idet der i det nye Seveso III-direktiv fastholdes mål med forebyggelse og kontrolmed risikoen for større uheld overalt i den Europæiske Union. Uheldene kan samtidigt havegrænseoverskridende virkninger.Kommissionen angiver desuden, at det er nødvendigt at ændre direktivet på EU-plan for at sikre, atdet høje beskyttelsesniveau for mennesker og miljø opretholdes og for at fremme en mere ensartetgennemførelse. Herved undgår man betydelige forskelle i beskyttelsesniveauerne i de forskelligemedlemsstater og de konkurrencefordrejninger, sådanne forskelle kan give anledning til.Kommissionen angiver endelig, at nærhedsprincippet er overholdt, eftersom der bliver fastsatharmoniserede mål og samtidigt overladt til medlemsstaterne at bestemme, hvordan de nærmere kanrealiseres.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering, idet det centrale princip om, at de politiskebeslutninger i EU altid skal træffes på lavest mulige administrative og politiske niveau og så tæt påborgerne som muligt er overholdt.5. konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenserDet eksisterende Seveso-direktiv er implementeret i dansk lovgivning i bekendtgørelse nr. 1666 af14. december 2006. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kontrolmed risikoen for større uheld med farlige stoffer (KOM(2010) 781 endelig) skal implementeres i

Forslagets statsfinansielle og samfundsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenserKommissionens konsekvensvurderingKommissionen har udarbejdet en konsekvensrapport. Heraf fremgår det, at de indførte ændringerkun har ført til moderate ændringer i indholdet af det eksisterende direktiv. Kommissionen vurderer,at dette ikke i større grad vil påvirke hverken beskyttelsesniveauet eller omkostningerne veddirektivet.Generelt vurderer Kommissionen, at tilpasningen til CLP-forordningen kun får begrænsetbetydning. Kommissionen skønner, at andelen af virksomheder, der vil blive omfattet af direktivet,ikke vil adskille sig væsentligt fra den andel, som i dag er omfattet af det eksisterende direktiv.Kommissionen skønner, at flere af de andre foreslåede ændringer kun vil resultere i begrænsedeyderligere administrative og økonomiske omkostninger. Omkostningsniveauet vil dog afhænge af,hvordan kravene udformes i direktivet, herunder også om kravene til de mindre risikovirksomheder(kolonne 2) øges.Omkostningsniveauet kan også øges på europæisk plan, hvis nogle af de danske særregler blivergennemført i direktivet. De danske særregler blev gennemført i 2006 i dansk lov efter, at detsåkaldte Kulegravningsudvalg kom med en række anbefalinger til yderligere tiltag (bl.a. krav tilammoniakanlæg, som har en mindre mængde, end den værdi, der er fastsat i direktivet, og somligger tæt på områder med boliger).Kommissionen har opstillet en række politiktemaer, som hver især vurderer de ændringer, som erforetaget. De 6 temaer er:Tilpasning af bilag 1 til CLP-forordningenAndre tekniske tilpasninger i bilag 1Fremtidige tilpasninger af bilag 1Information af offentligheden og informationssystemerFysisk planlægningAndre afklaringer.

Miljøstyrelsen har vurderet, at Kommissionens vurdering overordnet er dækkende for danskeforhold. Det skal bemærkes, at der findes ca. 150 risikovirksomheder i Danmark, og antalletvurderes ikke at blive ændret væsentligt som følge af det nye direktiv.Forslaget til et nyt Seveso III-direktiv samlet set vurderes ikke at have væsentlige yderligerestatsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser i forhold til det nuværende direktiv. Dettevurderes også at gælde selvom nationalstater pålægges at give Kommissionen og den europæiskeoffentlighed mere information om landets risikovirksomheder, at inspicere virksomhederne oftereog at tilpasse kriterierne for, om virksomheder er omfattet af direktivet. Eventuelle udgifter iforbindelse med myndighedsopgaver afholdes inden for eksisterende udgiftsrammer.Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget vurderes på flere områder samlet set at medføre en lettelse af erhvervslivets byrder, idetforslaget flere steder præciserer reglerne yderligere i forhold til det nuværende direktiv, fx krav tilsikkerhedsdokumentaion, sikkerhedsrapport, inspektioner og sikkerhedsledelsessystemerne.Inspektionsfrekvensen øges dog for de mindre risikovirksomheder og vil forøge arbejdet forvirksomheder og myndigheder, der konkret omfattes af ændringerne. Kravet om en øget adgang tilinformation og mulighed for at prøve afgørelse ved domstolene vil dog medføre en større byrde forbåde virksomheder og myndigheder.Direktivforslaget sigter på at indføre forenklede procedurer for opdatering og modernisering afbestemmelserne. Det kan medføre et bedre grundlag for myndighedernes afgørelser.Det vurderes, at der som følge af direktivets tilpasninger til det kommende klassificeringssystembåde kan blive flere eller færre risikovirksomheder end i dag. Desuden kan virksomheder, der i dager klassificeret som en kolonne-2 virksomhed med de nye regler blive klassificeret som en kolonne3-virksomhed. Tilsvarende kan en nedklassificering blive aktuel.BeskyttelsesniveauDet vurderes, at direktivforslaget på mange måder vil medføre et højere beskyttelsesniveau. Derindføres tydeligere og strammere tidsfrister, mulighed for at indføre et sikkerhedsledelsessystem påde mindre risiko-virksomheder samt en udvidet pligt for risikovirksomheder til at udveksleinformation til andre virksomheder med henblik på at forebygge spredning af større uheld.Større involvering af naboer kan bidrage til at kvalificere myndighedernes afgørelser samt styrkemyndighedernes evne til at håndtere uheld.6. HøringForslaget har været udsendt i almindelig høring den 3. januar 2011 med frist til den 28. januar 2011.Der er kommet nedenstående høringssvar med følgende bemærkninger:

Anvendelsesområdet:DImener, at forslaget om at tillægge kommissionen kompetence til at ændre annex I udeninddragelse af stakeholders, parlament eller medlemsstater er yderst bekymrende, da det er en heltessentiel del af direktivet. DI mener, at ændringer af annex I må følge den normalelovgivningsprocedure med inddragelse af relevante parter.DImener, at det nye direktiv øgerrisikoen for, at meget små virksomheder i galvanobranchen bliver omfattet af risikolovgivningen.DI mener, at det vil være nødvendigt at indføre en tærskelværdi for navngivne stoffer i bilag Igældende for ”galvaniske væsker” på f.eks. 100 tons.DIbemærker desuden, at det forekommerusikkert, hvor flydende tryksat ammoniak placeres efter de nye mærkningsregler. DI opfordrerMiljøstyrelsen til at fjerne den danske overimplementering af risikodirektivet for småammoniakoplag, hvis der sker en stramning af EU-reglerne for de samme anlæg.KLmener, at den danske overimplementering af ammoiakoplag mellem 5-50 t bør omfattes afSeveso-direktivet, hvis der ligger følsom arealanvendelse inden for en afstand på 200 meter.Bryggeriforeningenangiver, at det nye klassificeringssystem bør ikke alene give anledning til enomklassificering af en kolonne 2 virksomhed til en kolonne 3 virksomhed.Energi- og Olieforumstøtter generelt direktivets ændringer, men mener, at der er behov for atorientere lokale myndigheder om håndtering af tung fuelolie i overgangsperioden, indtil direktivettræder i kraft.

DIstøtter også, at der er behov for at se på forslagets bestemmelserne for svær fuelolie, idet demener, at store oplag af svær fuelolie ikke udgør en særlig risiko for større uheld. Kun i tilfælde,hvor en ekstremt kraftig brand kan antænde oplaget, kan heavy fueloil bidrage til at forværrekonsekvenserne af et uheld. DI opfordrer til, at Danmark arbejder for, at svær fuelolie ikkemedregnes under olieprodukter.Brancheforeningen for Biogasmener, at der bør ske ændringer i tærskelmængder for hvornår hhv.oplag af biogas og naturgas bliver omfattet af risikoreglerne. Grænsen for biogas er 10 tons og 50tons for naturgas. Brancheforeningen ønsker, at der arbejdes for, at grænseværdien for biogasligestilles med naturgas.Jette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)savner en generel bestemmelse om, atundtagelserne, jf. artikel 4, jævnligt bør revurderes.Krav til virksomhederneRockwool A/Ssavner en præcisering af, hvornår myndighederne kan kræve, at en kolonne 2-virksomhed behandles som en kolonne 3-virksomhed og hermed skal implementere

forebyggelsesplanen gennem et sikkerhedsledelsessystem. Desuden mener Rockwool, at det afdirektivet bør fremgå, hvad der menes med ”en ændring” på en virksomhed.Grontmij/Carl Bro og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institutmener, atsikkerhedsdokumenterne og –rapporterne bør udarbejdes efter en ny disposition. Der lægges såledesikke op til, at indholdet ændres - kun dispositionen.DominoeffekterRockwool A/Ssavner en definition på nabovirksomheder, herunder om der er tale om geografiskevirksomheder eller virksomheder, som ligger inden for et konsekvensområde.Jette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)mener, at det af direktivet bør frem, at det erden nationale kompetente myndighed, som bør have et opdateret overblik over risikovirksomheder.TidsfristerJette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)mener at der generet bør stammes op på enrække tidsfrister. Det gælder bl.a. fristen for eksisterende virksomheder til at anmelde sig tilmyndighederne bør reduceres fra 1 år efter, at Seveso III er virksomme. Desuden mener JetteGabrieli, at fristen for nyomfattede virksomheder til at udarbejde en sikkerhedsrapport børreduceres fra de 2 år. Endvidere mener Jette Gabrieli, at myndighedernes frist på 1 år til atudarbejde de eksterne beredskabsplaner er for lang. Hun mener endvidere, at den eksterneberedskabsplan for nystartede virksomheder bør udarbejdes, inden driften påbegyndes, og atnyomfattede virksomheder bør udarbejde den interne beredskabsplan hurtigere end 1 år, som erfristen jf. direktivet.Beredskabsstyrelsen, JustitsministerietogRigspolitietfremhæver i dereshøringsbreve, at fristen på 12 måneder er passende, da den bl.a. vil indeholde en periode foroffentlig høring og bør ikke begrænses yderligere.Bryggeriforeningenforeslår, at der bør skabes sammenfald mellem direktivets tidsfrister forajourføring og opdatering af sikkerhedsdokumenter samt afprøvning af beredskabsplaner.Information til offentlighedenDIer uforstående overfor en af hovedgrundene til at revidere direktivet, som angives at være for atbringe direktivet i overensstemmelse med Århus Konventionen. DI mener, at Århus Konventionenallerede er implementeret i EU-lovgivning ved to tværgående direktiver, som også gælder forrisikoområdet. Behovet for at gentage de samme regler i samtlige direktiver er således ikke til stede.Bryggeriforeningener enig i, at offentligheden skal have adgang til relevante informationer, menstøtter ikke, at der skal informeres om rene virksomhedsforhold. Foreningen angiver, at der kun børinformeres om de endelige beredskabsplaner.Lægemiddel Industri Foreningenfinder, at myndighederne nøje bør overveje offentlighedenskrav på information om stoffer og aktiviteter på risikovirksomhederne set i relation til den generelleindsats i forhold til at forebygge terror i samfundet.

Rockwoolfremhæver, at det som noget nyt kræves, at virksomheder redegør for deres erfaringerved tidligere uheld. Rockwool mener, at det bør præciseres i hvilken historisk udstrækning, der ertale om, samt hvis og hvilke erfaringer, der skal videregives.Jette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)finder det positivt, at direktivet lægger op tilen større åbenhed og erfaringsudveksling på EU-niveau. Dog mener hun, at det bør præciseres,hvad der forstås ved, at alle personer, som må antages af at blive berørt af et større uheld,regelmæssigtog uden at anmode om det modtager oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger ogen hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af uheld.InspektionerJette Gabrieli (gennem miljøorganisationen NOAH)finder det positivt, at kravene tilinspektionerne er strammet, dog bør det fremgå at alle inspektioner bør være uanmeldte.Bryggeriforeningenmener dog, at inspektionsfrekvensen bør øges til hvert 5. år. Foreningenfremhæver endvidere, at antallet af inspektioner bør reduceres, hvis regelmæssige inspektioner harvist, at der ikke er risiko for større uheld.Registrerede Revisorer, FRR; Dansk Fjernvarme, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Advokatsamfundet samt TÆNK Forbrugerrådet har ingen bemærkninger til forslaget.Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 9. februar 2011. Der var følgende bemærkninger.Økologisk Råd anførte i forhold til regeringens holdning om afvejning mellem offentlighedensadgang til information og misbrug heraf, at der i denne forbindelse ikke bør ske hemmeligholdelseaf information om konkrete virksomheder.DI spurgte til, hvorvidt der var tale om at reglerne i direktivet, der implementerer Århus-konventionen gik videre end de to generelle direktiver om Århus-konventionen og om det varnødvendigt at implementere Århus-konventionen i direktivet.Greenpeace tilkendegav, at Greenpeace mente at der var tale om manglende implementering af deteksisterende seveso-direktiv i forhold til Avedøre-værket pga. forhøjelse af ammoniakmængderne,og nævnte at man havde indgivet klage herover.7. ForhandlingssituationenForslaget blev første gang behandlet i Rådets miljøarbejdsgruppe 17. januar 2011. Allemedlemsstater tilkendegav her, at direktivet indeholdte positive forbedringer, men at der nu erbehov for de enkelte medlemsstater at gennemgå direktivet mere detaljeret.

8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i, at der er behov for attilpasse reguleringen af risikovirksomheder til de kommende regler for klassificering af kemikalierog Århus Konventionens bestemmelser om offentlighedens adgang til information.Regeringen lægger vægt på, at der fortsat fastholdes et højt og gerne forøget sikkerhedsniveau foralle risikovirksomheder, herunder at stoffer, der enten søges fri- eller medtaget direktivet, fortsatvurderes og afvejes i forhold den reelle fare og risiko, som de anses for at udgøre.Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at der fortsat skal være mulighed for at afvejeoffentlighedens adgang til information i forhold til, om eventuelle informationer kan misbruges tilat udøve skader på virksomheder, samfund og miljø.Regeringen hilser desuden velkomment, at direktivforslaget afspejler en modernisering,effektivisering og præcisering af en række bestemmelser, hvilket kan bidrage til at lette deadministrative byrder for virksomheder og myndigheder.Anvendelsesområdet (artikel 2, 4, 23, 24, 25 og 26 samt bilag 1)Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i den måde, som direktivet er opbygget på,således at kontrolniveauet er moduleret, idet der gælder strengere regler, jo større mængder affarlige stoffer, der er til stede på de enkelte virksomheder. Hvilke stoffer, der anses for farlige idenne sammenhæng, fremgår af et bilag til direktivet.Regeringen finder, at følgerne ved et større kemikalieuheld ofte kan være meget alvorlige. Det erderfor af stor betydning, at direktivets anvendelsesområde (artikel 4) ikke ændres uden, atmedlemsstaterne har haft mulighed for at bidrage med vigtig viden om de konkrete stoffer.Regeringen finder derfor, at direktivets anvendelsesområde bør ændres gennem de såkaldtegennemførelsesretsakter, der vedtages via komitologi, idet medlemsstaterne således sikres en størreindflydelse på forslagenes konkrete udformning.Regeringen kan dog støtte Kommissionens forslag om, at direktivet i fremtiden kan tilpasses (artikel23) den tekniske udvikling gennem delegerede retsakter. Regeringen finder det i overensstemmelsemed TEUF artikel 290, at der indføres en mulighed for, at direktivet med kort frist kan opdateresmed ny kendt viden, idet der er tale om ikke-væsentlige ændringer af selve basisretsakten. Der viltypisk være tale om formelle ændringer.Regeringen finder, at en række begreber bør præciseres yderligere. Dette gælder bl.a. definitionenaf, hvornår en kolonne 2 skal behandles som en kolonne3-virksomhed, definition af ændring ogdefinition af nabovirksomhed, som bør beskrives ud fra en konsekvenszone og ikke en geografiskbeliggenhed. Regeringen mener desuden, at det bør fremgå, at militære anlæg, som overvejendeanvendes til civilt formål bør være omfattet af direktivet.

Regeringen forventer ikke at tilføjelsen af vandfri, gasformig ammoniak umiddelbart vil have nogenbetydning for de danske virksomheder, idet stoffet allerede er opført i den danskerisikobekendtgørelse som følge af de danske særregler. Regeringen vurderes desuden, atmedtagelsen af svær fuelolie vil medføre, at flere kraftværker og kraftvarmeværker end i dag vilblive omfattet af bestemmelserne. Regeringen mener, at fuelolie, der har toksiske egenskaber, udgøren væsentlig risiko ved spild til vandmiljøet. Regeringen mener derfor, at fuelolie skal væreomfattet af direktivet i lighed med andre olieprodukter, men anerkender også at der kan være behovfor en nærmere afgrænsning af begrebet fuelolie.Regeringen finder for biogas, som har en anden tærskelværdi end naturgas, bør risikoen for biogaspræciseres, således at en øget indsats står mål med den sikkerheds- og samfundsmæssig gevinst.Regeringen mener desuden, at små virksomheder i galvanobranchen ikke bør være omfattet afrisikolovgivningen, idet disse virksomheder allerede i tilstrækkeligt omfang er reguleret af andenlovgivning (miljøbeskyttelsesloven). Regeringen vil derfor arbejde på, at der bliver indført entærskelværdi for navngivne stoffer i bilag I gældende for ”galvaniske væsker” på f.eks. 100 tons.Regeringen finder, at der i det nye direktiv fortsat skal være en henvisning til arbejdsmiljødirektivet.Dansk overimplementering for mindre ammoniakanlæg samt oplag i forbindelse medtransportDanmark har indført mere vidtgående regler, med inddragelse af mindre oplag af ammoniak inærheden af følsom arealanvendelse samt regler for oplag af farlige stoffer i forbindelse medtransport. Det skyldes, at et uheld på disse oplag kan inddrage mange mennesker. Regeringenfinder, at direktivet bør udvides til også at regulere disse anlæg.Krav til virksomhederne (artikel 5, 6, 7, 8, 9 og 10 samt bilag II, III og IV)Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at virksomhederneanmelder sig til myndighederne og dokumenterer, hvilke foranstaltninger, der vil blive gennemførtpå de enkelte virksomheder. Dog mener regeringen, at anmeldefristen for de nyomfattedevirksomheder er for lang. I Danmark er det i dag praksis, at disse virksomheder har 3 måneder til atanmelde sig til myndigheder – i direktivforslaget får de 1 år. Regeringen mener, at det både ervigtigt ud fra et plan- og sikkerhedsaspekt i forhold til nabovirksomheder, samfund og miljø ervigtigt, at myndighederne hurtigt bliver opmærksomme på, at den aktuelle virksomhed fremover harstatus som risikovirksomhed.Regeringen hilser velkomment, at de særlige krav til kolonne 3-virksomhederne er meget præcistbeskrevet i direktivforslaget. Det letter de administrative byder både for myndigheder ogvirksomheder. Regeringen savner dog, at kravene til forebyggelsesplanen, som alle virksomhederskal indsende, beskrives yderligere i et bilag til direktivforslaget. Regeringen finder desuden, at

dette bilag bør indeholde de samme krav, som Danmark i dag stiller til kolonne 2-virksomheder,herunder krav om at alle risikovirksomheder har et sikkerhedsledelsessystem.Regeringen finder det vigtigt, at alle ændringer, der kan have indflydelse på sikkerheden blivergodkendt af de kompetente myndigheder, inden de iværksættes. Dette krav gælder ifølgedirektivforslaget kun for de mest farlige virksomheder (kolonne 3). Regeringen mener, at dette kravbør udvides til også at omfatte kolonne 2-virksomheder – sådan som det er praksis i Danmark i dag.Dominoeffekter (artikel 6, 8 og 9 samt bilag II)Regeringen hilser det velkomment at det i direktivet præciseres, at bestemmelserne omdominoeffekter gælder både for kolonne 2- og kolonne 3 virksomheder, som det også klart fremgåraf dansk lovgivning. Der vil dog skulle arbejdes for en tydeliggørelse af udveksling af informationmellem risikovirksomheder, nabovirksomheder, offentliggørelse og ansvarsfordeling mellemvirksomheder og myndigheder.Beredskabsplaner (artikel 11 og bilag IV)Regeringen finder det relevant, at der fastsættes en tidsfrist for, hvor længe en virksomhed, somenten er eller bliver nyomfattet af direktivets bestemmelser, kan drives, uden at der foreliggerberedskabsplaner. Desuden finder regeringen, at denne periode skal være så kort som mulig.Regeringen finder desuden, at der bør stilles krav til kolonne 2-virksomheder om, at de i deresforebyggelsesplan skal beskrive, hvordan de vil håndtere uheld samt om nødvendigt udarbejde enberedskabsplan, hvis myndighederne efter præcise retningslinjer vurderer, at der er behov for det.Endvidere mener regeringen, at det bør præciseres, at de kolonne 2-virksomheder, som pålægges atimplementere deres forebyggelsesplan gennem et sikkerhedsledelsessystem, også bør pålægges atudarbejde interne beredskabsplaner og give oplysninger til brug for eksterne beredskabsplaner ogfysisk planlægning med det indhold, som fremgår af bilag IV, herunder høring og information afoffentligheden. Høring og information kan evt. ske efter koordinering med andrelovgivningsmæssige krav.Information til offentligheden og udveksling af information (artikel 13, 14, 15, 16 og 20 samtbilag V og VI)Regeringen noterer sig, at der på dette punkt er tale om en vis forøgelse af den administrative byrdefor både virksomheder og myndigheder. Regeringen hilser det velkomment, at det i bilag V angives,hvilke oplysninger der skal være til rådighed, herunder hvordan befolkninger bliver advaret og holdtunderrettet samt relevante oplysninger fra beredskabsplanen.Regeringen mener, at det bør overvejes at stille krav om, at alle risikovirksomheder forpligtes til atudarbejde et ikke-teknisk resume, som bl.a. opfylder direktivets krav om at fremlæggeinformationer til offentligheden.

PUNKT 2Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk ogelektronisk udstyr (WEEE) - (omarbejdning)KOM (2008) 810 endelig- Politisk enighedRevideret notatResumeMed baggrund i de hidtidige erfaringer med direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE), anfører Kommissionen, at der er tre hovedformål med de foreslåede ændringer: Atnedbringe de erhvervsadministrative omkostninger og byrder, der følger af direktivet uden hervedat anfægte beskyttelsesniveauet, at sikre en mere effektiv gennemførelse af direktivet, samt atskærpe direktivets miljøeffekter.Som de væsentligste ændringsforslag i Kommissionens oprindelige forslag til et nyt WEEE-direktivkan det fremhæves, at:Kommissionen ønsker overfor medlemsstaterne at tydeliggøre og ensrette anvendelsesområdet forde to sammenhængende direktiver vedr. elektronikaffald (WEEE) og vedrørende farlige stoffer ielektroniske produkter (RoHS). Dette foreslås opnået ved at opstille bindende lister over deprodukter, som direktiverne omfatter. Listerne vil blive suppleret gennem en komitologiproducere,idet det foreslås, at listerne fremover skal høre under RoHS-direktivet, der er ettotalharmoniseringsdirektiv efter traktatens artikel 95 om det indre marked.Der stilles endvidere forslag om en WEEE-indsamlingsprocent på 65 %, og målsætningen skalgælde for alle typer elektrisk og elektronisk udstyr (EEE). Indsamlingsprocenten fastsættes somfunktion af indsamlet WEEE i forhold til mængden af EEE markedsført de to foregående år. Denforeslåede indsamlingsprocent skal opnås hvert år og første gang i 2016. Vurderingen af deøkonomiske konsekvenser for Danmark af den forhøjede målsætning har tidligere været, at det villemedføre en merudgift for at opnå målet for indsamling af WEEE fra husholdninger. En mereborgernær indsamling af småt elektronikaffald blev vurderet til ca. 20 mio. kr. årligt og/eller enudgift på 7 mio. kr. i de år, hvor der gennemføres informationskampagner. Øgede udgifter forventesafholdt af producenterne. Data for de seneste år viser, at Danmark lige nu lever op tilmålsætningen om 65 % indsamling opgjort efter direktivets metode, og dermed er der enforventning om, at det vil kunne medføre færre merudgifter end tidligere antaget. Det forventes, atindsamlingen af WEEE fra erhverv er tilstrækkelig, men der skal gøres en indsats for at sikretilstrækkelig datagrundlag.Producenter af EEE foreslås herudover at blive defineret og registreret på samme måde i allemedlemsstater. En producent skal kunne indberette alle krævede oplysninger for hele EU i en enkeltmedlemsstats producentregister, som efterfølgende skal udveksle de nødvendige oplysninger med deøvrige medlemsstater. Hermed ønsker kommissionen at mindske den administrative byrde forproducenterne. Kommissionen forventer, at forslaget vil udgøre en samlet besparelse forproducenterne i EU.

1. StatusKommissionen oversendte den 8. december 2008 ovennævnte forslag til Rådet og Parlamentet.Rådssekretariatet udsendte forslaget til medlemsstaterne den 16. december 2008, og forslaget forelåi dansk oversættelse den 22. december 2008. Forslaget blev fremsat med hjemmel i TEF artikel 175(nu TEUF art. 192 stk. 1), og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter procedurenom fælles beslutningstagen i TEF artikel 251 (nu proceduren om den almindeligelovgivningsprocedure TEUF art. 294)Et nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2009. Etgrundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2009.Notat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. september 2009 i forbindelsemed miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 21. oktober 2009.Samlenotat om sagen er endvidere oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar 2010med henblik på forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010 samt den 27.maj 2010 i forbindelse med miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den11. juni 2010. På rådsmødet den 11. juni 2010 orienterede formandskabet om status forforhandlingerne.Forslaget var på Rådsmødet (miljø) den 20. december 2010 med henblik på formandskabetsfremskridtsrapport og forslaget er sat på Rådsmødedagsordnen den 14. marts 2011 med henblik påopnåelse af politisk enighed på baggrund af et kompromisforslag fra det ungarske formandskab.Europa-Parlamentets miljøudvalg (ENVI komitéen) stemte den 20. juni 2010, og der var afstemningom ændringsforslag i plenarforsamlingen den 3. februar 2011.2. Formål og indholdKommissionen anfører 3 grundlæggende årsager til at foreslå ændringer af direktivet om affald fraelektriske og elektroniske produkter (WEEE). For det første de tekniske, retlige og administrativeproblemer, som de hidtidige erfaringer med direktivet har blotlagt. For det andet som et led iKommissionens generelle Lissabon-strategiske målsætning om at forenkle EU-lovgivningen, ogendelig for det tredje for at følge op på revisionsbestemmelsen i direktivet, der lægger op til atrevurdere direktivets indsamlingsmålsætning. De væsentligste ændringer i direktivet vedrørerherefter:Anvendelsesområdet (artikel 2)Direktivets anvendelsesområde berøres via to grundlæggende ændringsforslag.A. Bindende og udtømmende produktlister.Direktivets anvendelsesområde henviser til anvendelsesområdet for RoHS-direktivet ombegrænsninger i anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Dette sker konkretgennem at flytte Bilag 1 med produktkategorier og produktlister fra WEEE- til RoHS-direktivet.WEEE-direktivet er et minimumsdirektiv efter EF-traktatens artikel 175 (nu TEUF art. 192, stk. 1),og de nuværende produktlister i Bilag 1 i WEEE-direktivet er eksemplificerende. RoHS-direktiveter et indre markedsdirektiv efter EF-traktatens artikel 95. Kommissionens forslag indebærer såledesat produktlisterne i RoHS-direktivet gøres bindende og udtømmende. Bilagene i såvel WEEE- somRoHS-direktivet, herunder bilaget med produktlisterne, kan som hidtil ændres ved komitologi efter

høring af producenter, genvindings- og behandlingsvirksomheder, miljøorganisationer ogarbejdstager- og forbrugersammenslutninger.Kommissionens forslag om bindende og udtømmende produktlister vil gælde for RoHSoverensstemmelse, men produktlisterne vil kun være bindende men ikke udtømmende for så vidtangår affaldsbehandling efter WEEE-direktivet. WEEE-direktivet er netop et minimumsdirektiv ogrefererer til EF-traktatens artikel 175 (nu TEUF art. 192 stk. 1), og muligheden for at lade fleretyper EEE være omfattet af WEEE-direktivet er blevet eksplicit påpeget af Kommissionen.Kommissionen har også forsøgt at tydeliggøre, hvilke former for udstyr der er undtaget fradirektivet ved hjælp af mindre ændringer til direktivets generelle undtagelsesbestemmelser. Såledesuddybes det bl.a. i det omarbejdede WEEE-direktiv, at direktivet kun gælder for udstyr, dermarkedsføres som enkeltstående funktionelle eller kommercielle enheder.B. Typer af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) klassificeres som affald frahusholdninger eller erhverv.Fremover skal typer af WEEE, der kan forekomme i både husholdninger og erhverv, klassificeresog opdeles som værende enten ’affald fra private husholdninger’ eller ’affald fra andre brugere endprivate husholdninger’. Opdelingen skal afgøres gennem komitologi og skal bl.a. bygge på, hvorstor en andel af udstyret, der sælges til hver af de to brugergrupper. Resultatet kan blive toudtømmende positiv-lister for de produkttyper, som kan anvendes i såvel husholdninger som ierhverv. En liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som husholdningsprodukter ogderfor ved bortskaffelse altid skal betragtes som værende WEEE fra private husholdninger. Og enanden liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som produkter til ’andre brugere endprivate husholdninger’ og ved bortskaffelse altid skal betragtes som WEEE fra erhverv. Indtil denneklassificering har fundet sted via komitologi, vil reguleringen af delområdet være uændret.Forslaget vurderes at have til formål at sikre en mere konsekvent overholdelse af direktivetsfinansieringsbestemmelser i artikel 12.Tilpasning og præcisering af direktivets producent definition (artikel 3)Definitionerne tilpasses bl.a. definitionerne i det nye affaldsdirektiv (2008/98/EF). Definitionen af’producent’ udvides og tilpasses især med henblik på det nye indhold i artikel 16 om registrering ogproducentregistre. En importør er stadigvæk dækket under producentbegrebet. Det gøres klart, atdirektivet definerer en producent til at være den, der bringer EEE i omsætning i Fællesskabet.Ny artikel 6 om bortskaffelse og transport af indsamlet affald fra elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE)Artiklen forbyder medlemsstaterne at bortskaffe ubehandlet, særskilt indsamlet WEEE.Medlemsstaterne skal sikre, at indsamling og transport af særskilt indsamlet WEEE udføres på enmåde, der optimerer genbrug og genanvendelse og isolering af farlige stoffer.Artiklen vurderes at være begrundet i kommissionens informationer/rapporter om, at store dele afdet særskilt indsamlede WEEE i EU ikke bliver håndteret korrekt og dermed ikke sikrergenanvendelse af sekundære råmaterialer og isolering af farlige stoffer.Skærpet målsætning for indsamling af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 7)Artiklen omfatter nu en målsætning for mængden af særskilt indsamling af WEEE, mensmålsætning for nyttiggørelse er flyttet til artikel 11.

Målsætningen for den særskilte indsamling af WEEE er væsentligt skærpet. Den samlede vægt afsærskilt indsamlet WEEE fra ’private husholdninger’ og ’andre brugere end private husholdninger’skal nu udgøre mindst 65 % af den gennemsnitlige vægt af EEE, der er bragt i omsætning påmarkedet i de to foregående år i medlemsstaten. For danske husholdninger svarer dette til krav omindsamling af ca. 83.000 tons WEEE (på baggrund af markedsførte mængder i 2007og 2008), ogder blev indsamlet ca. 83.000 tons WEEE fra danske husholdninger i 2009. Det nuværende WEEE-direktiv har en målsætning om særskilt indsamling af WEEE fra private husholdninger på mindst 4kg WEEE pr indbygger pr år (svarende til indsamling af ca. 22.000 tons WEEE i Danmark).Det må antages, at særskilt indsamlet EEE/WEEE til genbrug kan medregnes i opnåelsen af 65 %,fordi denne mængde til genbrug må indregnes i opnåelse af nyttiggørelsesmål (se senere vedrørendeartikel 11). Danmark registrerer i dag ikke mængden af EEE/WEEE til genbrug. Det er uklart,hvorledes mængden af EEE/WEEE til genbrug skal kunne registreres, og hvilke øgedeomkostninger der evt. vil medgå hertil.Der skal gennem komitologi fastsættes en fælles metode til at beregne den samlede vægt afmarkedsført EEE. Denne formulering er i overensstemmelse med, at der konsekvent idirektivudkastet nu tales om indberetning af EEE og WEEE i vægt, og muligheden for at indberettei antal i stedet for som vægt er slettet.Medlemsstaterne skal sikre, producenterne opnår en indsamlingsprocent på 65 % hvert år - førstegang i 2016. Medlemsstater kan indrømmes overgangsforanstaltninger via komitologi i tilfælde af,at de har vanskeligheder med at opfylde indsamlingsmålet i tide på grund af særlige nationaleomstændigheder. Det foreslås, at Europa-Parlamentet og Rådet foretager en fornyet granskning afindsamlingsprocenten i 2012 bl.a. med henblik på eventuelt at fastsætte en særskiltindsamlingsprocent for udstyr til køling og frysning ud fra en rapportering fra Kommissionen.Skærpede regler for overførsler af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 10)Grundlæggende fastholdes det, at overførsel af WEEE skal finde sted i overensstemmelse med dengældende transportforordning. Som noget nyt skal der imidlertid via komitologi fastsættes udførligeregler for, hvad det vil sige, at behandlingen af WEEE i lande uden for EU/OECD er ioverensstemmelse med de opstillede krav i WEEE-direktivet. Dette er en forudsætning for, at denneeksport af WEEE må finde sted, og at denne WEEE-mængde må indregnes i opfyldelse afnyttiggørelsesmålene opstillet i artikel 11.Forhøjede nyttiggørelsesmålsætninger og inddragelse af medicinsk udstyr (artikel 11)Alle målsætninger er sat op med fem procentpoint, og alt særskilt indsamlet WEEE sendt ibehandling må indregnes i opfyldelsen af målsætningerne. Målsætningerne beregnes somvægtprocent af særskilt indsamlet WEEE, der sendes til nyttiggørelsesvirksomhederne.Det er nyt, at WEEE forberedt med henblik på genbrug må indregnes. Dette gælder uanset, omgenbruget vil finde sted i medlemsstaten eller eksempelvis i et land uden for OECD, så længereglerne for overførsel og behandling af WEEE er overholdt. Begrebet ’forberedelse med henblik pågenbrug’ er nyt og defineres i EU's affaldsdirektiv (2008/98/EF), som medlemslandene skalimplementere inden 12. december 2010.

Der er som noget nyt opstillet målsætninger for ’Nyttiggørelse’ og for ’Genbrug og genanvendelse’for kategori 8 ’Medicinske anordninger. Disse målsætninger for kategori 8 svarer tilmålsætningerne for kategorierne: 2 Små husholdningsapparater, 5 Belysningsudstyr, 6 Elektrisk ogelektronisk værktøj, 7 Legetøj og fritids- og sportsudstyr og 9 Overvågnings- ogreguleringsinstrumenter. Disse kategorier har de laveste målsætninger af de ti forskellige EEE-kategorier med mindst 75 % til nyttiggørelse og mindst 55 % til genbrug og genanvendelse. Dette erden største forskel i direktivet mellem nyttiggørelsesmål og mål for genbrug og genanvendelse,hvilket betyder, at en væsentlig mængde WEEE indenfor disse seks produktkategorier (20vægtprocent) tillades at gå til forbrænding med høj energieffektivitet.Alle ti kategorier af WEEE har hele tiden været omfattet af krav om særskilt indsamling, men det erførst nu, at der opstilles nyttiggørelsesmål til det indsamlede WEEE fra kategori 8 Medicinskeanordninger. WEEE-direktivet har således været anderledes end RoHS-direktivet, som først nu medde foreslåede ændringer i det omarbejdede direktiv kommer til at omfatte kategori 8 Medicinskeanordninger og kategori 9 Overvågnings- og reguleringsinstrumenter.Finansiering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel12 og præambel 19)Kommissionen fremhæver, at producenterne bør finansiere indsamlingen af WEEE i heleaffaldskæden for at undgå ukorrekt behandling og illegal eksport af WEEE samt skabe ligekonkurrencevilkår i hele EU. Artikel 12 nævner nu, at ”medlemsstaterne tilskynder i de relevantetilfælde producenterne til at finansiere alle omkostninger i relation til indsamlingssteder til WEEEfra private husholdninger”.Oplysninger til brugerne om omkostninger og særskilt bortskaffelse af affald fra elektrisk ogelektronisk udstyr (WEEE) (artikel 14)Det gøres nu permanent, at producenterne ved salg af nye produkter må gøre køberne bekendt medomkostningerne til indsamling, behandling og miljørigtig bortskaffelse.Medlemsstaterne skal fortsat sikre, at køberne af EEE i private husholdninger får de nødvendigeoplysninger om, at WEEE skal indsamles særskilt, om de forskellige ordninger til den særskilteindsamling og om de potentielle skadelige virkninger, som farlige stoffer i EEE kan afstedkomme.Medlemsstaterne kan fortsat kræve, at disse oplysninger skal gives af producenter og/ellerdistributører.Nye regler for producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)Denne artikel indeholder en grundlæggende ændring af WEEE-direktivet, idet en producent nu skalkunne indføre alle relevante oplysninger vedrørende virksomhedens salg af EEE og håndtering afWEEE i alle medlemsstater gennem en detaljeret registrering i en enkelt medlemsstatsproducentregister. Indberetningerne skal anvendes til at kontrolovervåge producenternesfinansieringsforpligtelser med hensyn til håndtering af WEEE fra såvel ’private husholdninger’ som’andre brugere end private husholdninger’. Formatet og hyppigheden af producenternesindberetning til producentregistret skal fastsættes gennem komitologi.Hensigten med den foreslåede ændring er at mindske den administrative byrde for virksomhederneved at harmonisere registreringen af producenter og producenternes rapportering i EU. Som enkonsekvens heraf er det foreslået, at de nationale registre skal være indbyrdes kompatible.Producentregistrene i medlemsstaterne skal med andre ord udveksle oplysninger indbyrdes om

markedsførte mængder EEE i de forskellige medlemsstater. Producentregistrene skal også udveksleinformationer vedrørende overførsler af midler vedrørende overførslen af EEE og WEEE mellemmedlemsstaterne, idet der ved midler forstås de enkelte virksomheders økonomiske omkostninger iforbindelse med varetagelse af producentansvaret.Medlemsstaterne skal fortsat indsamle oplysninger hvert år om markedsført EEE og håndteretWEEE for de enkelte kategorier, herunder WEEE som er genbrugt eller eksporteret.Medlemsstaterne skal hvert tredje år indberette disse data til kommissionen. Oplysningerne skalangives i vægt, - muligheden for at indberette i antal er fjernet.Delegationsbeføjelser i henhold til Lissabon-traktaten (artikel 17)Forslaget tillægger Kommissionen beføjelser til at ændre forordningens bilag i henhold tilproceduren om delegerede retsakter.Skærpede bestemmelser om inspektion og overvågning (artikel 20)Der er øget fokus på inspektion og overvågning af implementeringen af direktivet i udkastet til detomarbejdede WEEE-direktiv. Det kræves som minimum, at der skal foregå en inspektion ogovervågning af eksport af WEEE ud af EU for at sikre, at dette finder sted i overensstemmelse medtransportforordningen (jævnfør de konkrete henvisninger hertil i artikel 10 i det omarbejdedeWEEE-direktiv). Overvågningen af overførsel af WEEE skal ske i overensstemmelse medminimumskravene opstillet i det nye, ændrede bilag 1C. Umiddelbart vurderes den nuværendedanske inspektion og overvågning at opfylde kravene i bilaget, men minimumskravene måforventes at medføre øgede omkostninger for virksomheder, som ønsker at eksportere brugtelektronisk udstyr.Det kræves desuden, at medlemsstaternes inspektion også som minimum skal undersøge, ombehandlingsvirksomhedernes processer er i overensstemmelse med affaldsdirektivet og med detomarbejdede WEEE-direktivs bilag II med behandlingskrav til WEEE.Nyt Bilag IC vedr. minimumskrav til overvågning af overførsler af affald fra elektrisk og elektroniskudstyr (WEEE)Bilaget opstiller minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE som nævnt i artikel 20 stk.2. Konkret beskrives, hvordan det skal kontrolleres, at det udførte som hævdet af eksportøren erEEE eller WEEE egnet til genbrug og derfor lovligt kan eksporteres til lande uden for EU. Forslagetindebærer, at elektronikskrot skal deklareres og testes som funktionsdueligt forud for eksport.Såfremt det ikke har en sådan deklaration om funktionsduelighed betragtes det som affald ogtransportforordningens regler skal overholdes forud for eksport. Bilaget erstatter den gældendevejledning på området med bindende retningslinjer.De vigtigste foreslåede ændringer i det reviderede kompromisforslag i forhold til kommissionensforslag:Under svensk og spansk formandskab blev bilaget med kategorier (flyttet tilbage i WEEE-direktivetfra RoHS-direktivet) ændret, så de 10 kategorier er sammenlagt og ændret til 5 kategorier, somforeslået af Danmark. Produktlisterne forbliver eksemplificerende som i nuværende direktiv. Detfastholdes, at udstyr skal indpasses i en af de nu 5 foreslåede kategorier for at være omfattetdirektivet.

Problematikken vedrørende affald fra EEE, som anvendes af både private og af andre end privatehusholdninger (dual-use) foreslås løst ved, at denne type affald altid skal betragtes som affald fraprivate husholdninger.Kompromisforslaget er formuleret mere klart med hensyn til, at en producent er den, der bringer etprodukt i omsætning i en medlemsstat, således som det nuværende direktiv er implementeret iDanmark og de fleste andre medlemsstater. Det er modsat Kommissionens forslag om at definere enproducent på Fællesskabsniveau.Det er konkretiseret, at det fremtidige fælles format på EU-niveau til registrering og indberetningerfra producenterne til producentregistrene skal omfatte markedsførte mængder, kategorier,økonomisk sikkerhedsstillelse og indberetningshyppighed, samt at online indberetning skal væremulig.Det foreslås, at målsætningen om indsamlingsprocent beregnes som gennemsnit af markedsførtudstyr over de seneste 3 år i stedet for de seneste 2 år, som foreslået af Kommissionen. I det senesteforslag fra det ungarske formandskab foreslås som noget nyt en trinvis opfyldelse afindsamlingsmålet således, at der senest fire år efter direktivets ikrafttrædelse skal nås 45 %indsamlet og senest seks år efter ikrafttrædelse skal nås 65 % indsamlet.Det belgiske formandskab foretog en væsentlig ændring, idet direktivets anvendelsesområde blevændret fra lukket til åbent. Det ungarske formandskab har imidlertid rullet denne ændring tilbagesåledes, at direktivet nu fremstår med et lukket scope. Danmark har gennem forhandlingerne væretfortaler for et åbent anvendelsesområde. Selvom der i dag er simpelt flertal for et åbentanvendelsesområde, er rådet fortsat splittet i dette spørgsmål.I forslaget fra det belgiske formandskab fremgår det at Kommissionen skal tilskyndemedlemslandene til at udarbejde minimumsstandarder for indsamling og behandling - inkl.genanvendelse og nyttiggørelse - af WEEE med henblik på at sikre, at indsamling og behandlingsker på en miljømæssig forsvarlig måde.

forenklinger vedrører virksomheder, der er aktive i mere end en medlemsstat. Kommissionenvurderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenserDet gældende WEEE-direktiv 2002/96/EF er implementeret i Miljøbeskyttelseslovens §§ 9i-9osamt 9z-9å og ved Elektronikaffaldsbekendtgørelsen nr. 362/2010.For WEEE fra husholdninger er det kommunerne, der er ansvarlige for at etablereindsamlingssteder, der er let tilgængelige for husholdninger i forhold til befolkningstætheden.Producenterne afhenter WEEE fra de kommunale indsamlingssteder. Producenterne er ansvarligefor en andel af WEEE, der svarer til deres markedsandel. Langt de fleste producenter har meldt sigind i en kollektiv ordning, der sørger for det praktiske med at håndtere affaldet. Producenterne kansom supplement til den kommunale indsamling selv indsamle WEEE. De skal indberette dette ogbliver godskrevet denne mængde.For WEEE fra erhverv er der individuelt producentansvar, således at hver enkelt producent eransvarlig for det EEE, de har markedsført. Dette individuelle producentansvar kan dog løftessammen med andre producenter i en kollektiv ordning.Producenter skal registrere sig og indberette data om markedsførte mængder EEE og tilbagetagnemængder WEEE hos WEEE-System/Dansk Producentansvarssystem. DanskProducentansvarssystem er en privat organisation, der har fået tildelt nogle kompetencer i henholdtil reguleringen.Såfremt udkastet til det omarbejdede WEEE-direktiv vedtages som fremlagt, skalMiljøbeskyttelsesloven og Elskrotbekendtgørelsen ændres. De vigtigste ændringer er i forhold til:Definition af producentKoordineret registrering og indberetning af dataOmfattet udstyr (scope) – lister flyttes fra WEEE-direktiv til RoHS-direktivIndsamlingsmål på 65 %

Statsfinansielle konsekvenserDet vurderes, at direktivforslaget vil indebære behov for 1 årsværk i forbindelse medimplementering, hvilket afholdes af indenfor Miljøministeriets eksisterende udgiftsrammer.Finansiering af evt. ekstraudgifter i forbindelse med de skærpede bestemmelser om inspektion ogovervågning jf. art. 20, sker efter gældende retningslinjer, når der foreligger et konkret skøn.Forslaget skønnes ikke at have andre direkte statsfinansielle konsekvenser.Erhvervsadministrative og erhvervsøkonomiske konsekvenserKoordineret registrering og indberetning af dataDet foreslås at mindske den administrative byrde for producenter/importører ved at harmonisereproducenternes forpligtelser angående registrering og rapportering - herunder at gøreproducentregistrene i medlemsstaterne indbyrdes kompatible. Forenklingen afregistreringsforpligtigelsen vil, især for mindre producenter/importører af EEE, indebære en

administrativ lettelse. Lettelsen er dog ikke så stor i Danmark som i EU som helhed, da detnationale indberetningssystem er enklere i Danmark end i de fleste andre medlemsstater.Under forudsætning af at forslaget indebærer producentregistrering i kun én medlemsstat,modtagelse af data fra ét centralt register samt vedtagelse af klare og ensartede formater og datakravskønner Dansk Producentansvarssystem, at etableringsomkostningerne af ny IT vil være 0,5-1,0mio. kr. med løbende driftsudgifter på 0,1-0,5 mio. kr. årligt. Dette skal finansieres afproducenterne.Indsamlingsmål på 65 %Med direktivforslaget lægges der op til at skulle fastsætte indsamlingsmål på 65 % for både WEEEfra husholdninger og fra erhverv.Vurderingen af de økonomiske konsekvenser for Danmark af den forhøjede målsætning hartidligere været, at det, for så vidt angår indsamling af WEEE fra husholdningerne, ville kræve enøget indsamling af småt elektronikaffald og at dette ville kræve en yderligere indsats i form af øgetinformation til borgerne og/eller en mere borgernær indsamling af disse typer WEEE. Vurderingenhar tidligere været, at en landsdækkende oplysningskampagne med TV-spots, dagbladsannoncer ogudarbejdelse af informationsmateriale vil koste ca. 7 mio. kr., og at kampagnen eventuelt skalgentages med nogle års mellemrum. Udgifterne til en mere borgernær indsamling af småtelektronikaffald blev vurderet at medføre omkostninger på mindst 20 mio. kr. pr. år. Det forventes,at meromkostninger for producenterne/importørerne vil blive overvæltet på forbrugerne. Data for deseneste år viser, at Danmark lige nu lever op til målsætningen om 65 % indsamling opgjort efterdirektivets metode, og dermed er der en forventning om, at det vil medføre færre merudgifter endtidligere antaget.For så vidt angår indsamling af WEEE fra erhverv antages det, at dette WEEE allerede i daghåndteres i henhold til elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Der mangler pt. et samlet datagrundlag forat vurdere den nødvendige indsats. En øget indsats skal i givet fald finansieres af producenterne.Samlet set er det Miljøstyrelsens vurdering, at det for visse produktgrupper vil kræve en yderligereindsats at kunne opfylde det nye forslag til indsamlingsmål.Konsekvenser for beskyttelsesniveauetSamlet set vurderes forslaget at indebære en positiv påvirkning af det eksisterende danskebeskyttelsesniveau.6. HøringForslaget har været udsendt i høring den 7. januar med frist til den 2. februar 2009.Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter: Advokatrådet, affald danmark, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, De samvirkende Købmænd, DI ITEK, elretur, Foreningen affabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA) & BranchenForbrugerElektronik (BFE), GenvindingsIndustrien (GI), Greenpeace Nordic, InstallatørernesOrganisation (TEKNIQ), IT-Branchen, KL, LO, Orgalime, RenoSam, Realkreditrådet, 3F, VVS- ogEl-Tekniske Leverandørers Brancheforening (VELTEK) & Foreningen af Fabrikanter ogImportører af Elektriske Belysningsarmaturer (FABA) og WEEE-System/DanskProducentansvarssystem (DPA-System).

Kommentarerne kan opdeles som følger:3F og LO støtter forslaget uden kommentarer.Anvendelsesområdet (artikel 2)IT-Branchen, affald danmark, RenoSam, KL, DI ITEK og flere støtter, at WEEE-direktivetsanvendelsesområde henviser til RoHS-direktivets anvendelsesområde.DI ITEK, affald danmark, KL, GI, DPA-System, FEHA & BFE finder primært forslaget omudtømmende lister problematisk. Det påpeges bl.a., at en udtømmende liste med specifikt nævnteprodukter til hver en tid vil være forældet, fordi der kommer nye produkter på markedet hele tiden. Istedet foreslås bl.a., at alt EEE som hovedregel er omfattet, og at der udarbejdes en negativliste overprodukter, som ikke er omfattet.DPA-System foreslår, at placering af produkter på såvel listen som udenfor må hvile på en ensartetog offentlig kendt metode. Endvidere bemærker DPA-System, at de medlemsstater, der oprindeligtvalgte en metode med udtømmende lister i 2005/2006 alle har forladt fremgangsmåden igen, fordimetoden var uegnet.elretur og KL støtter tydeliggørelse af WEEE-direktivets definitioner – særligt opdelingen af WEEEfra ’private husholdninger’ (B2C) og fra ’andre brugere end private husholdninger’ (B2B). KLfinder dog, at opdelingen skal afgøres politisk og ikke indenfor rammerne af en udvalgsprocedure.Dansk Erhverv, GI, IT-Branchen og VELTEK & FABA støtter ikke, at typer af WEEE klassificeresenten som B2B eller B2C. Dansk Erhverv finder at, forslaget vil forhindre, at en leverandør og enkunde kan aftale, hvordan producentansvaret skal løftes i forbindelse med leverancer af produktertil erhvervsmæssig benyttelse. VELTEK & FABA anfører for kategori 5 Belysningsudstyr, at B2Budgør det største salg og at dette udstyr ender som erhvervsaffald, også selv om produkterne kananvendes i private husholdninger.Indsamlingsprocent (artikel 7)affald danmark, RenoSam, KL og flere støtter, at indsamlingsmålene fastsættes efter markedsførtemængder frem for det nuværende faste mål på 4 kg. pr. indbygger pr. år.Med hensyn til beregningen af indsamlingsprocenten mener affald danmark og GI, atindsamlingsprocenten skal beregnes over en længere periode end de foreslåede 2 år.Med hensyn til opnåelse af indsamlingsmålet mener elretur, DI ITEK og IT-Branchen, atmålsætningen er vanskelig at opnå. elretur påpeger, at manglende registrering af eksport affunktionsduelige produkter vanskeliggør opnåelsen af målet.Dansk Erhverv og IT-Branchen foreslår, at indsamlingsmålet på 65 % skal være et samlet mål foralle produktgrupper.FEHA & BFE støtter ikke indsamlingsmål som en fast procentdel af foregående års markedsførtemængde og anfører, at producenterne ikke har mulighed for at forhindre, at andre aktører tilegnersig WEEE.

Nyttiggørelsesmål (artikel 11)affald danmark, RenoSam og KL støtter, at nyttiggørelsesmålsætningerne øges. Affald danmarkfinder, at dette kan sikre udvikling i behandlingskvaliteten. RenoSam ønsker krav om undersøgelseaf WEEE-direktivets effekt på de europæiske producenters miljøpræstationer.Med hensyn til højere måltal for genbrug finder affald danmark, Dansk Erhverv og elretur detvigtigt, at store mål om direkte genbrug af WEEE ikke medfører eksport af produkter, der i løbet afkort tid ender som forurenende affald i andre dele af verden. elretur mener, at EU bør overveje, omdet er ønskværdigt at fremme eksporten af brugte apparater ud af EU.Dansk Erhverv og GI mener endvidere, at det forhøjede krav til genbrug vil modvirke, at gamle ogmere miljøbelastende produkter bliver udfaset fra markedet.FEHA & BFE finder det problematisk, at lade genbrug og det dertil knyttede genanvendelsesmålindgå i WEEE-konceptet. De anfører endvidere, at det reelt ikke er muligt at få data om hvilketudstyr, der går til genbrug. Der skal i givet fald være krav om, at udstyret opfylder normer ogstandarder mht. sikkerhed, funktion, ydelse og dokumentation i lighed med nyt udstyr.Finansiering af WEEE fra private husholdninger (artikel 12 og præambel 19)Dansk Erhverv, IT-Branchen, elretur, FEHA & BFE mener ikke, at producenterne skal pålægges atfinansiere en større andel af tilbagetagningsudgifterne. Dansk Erhverv, FEHA & BFE anfører, atDanmarks nuværende tilbagetagnings-ordninger, hvor producentansvaret starter ved de kommunaleindsamlingssteder, er stabile og velfungerende og ser derfor ingen begrundelser for at pålæggeproducenterne større forpligtelser.RenoSam finder det nyt, at direktivet entydigt opfordrer producenterne til at finansiere heleaffaldskæden mht. håndtering af WEEE. RenoSam mener på den baggrund og i lyset af dårligeerfaringer med samarbejdet mellem kommuner og producenterne, at der i Danmark bør overvejesnye finansieringsmodeller for kommunernes indsamling af WEEE.affald Danmark støtter, at producentansvaret kan udvides til at omfatte en eventuelhusstandsindsamling, hvis det kan gennemføres på en administrativ enkel måde.Greenpeace Nordic og KL finder, at forslaget mangler et økonomisk incitament i produktionen afelektronik, som fremmer affaldsforebyggelse og genanvendelse. Greenpeace foreslår en finansielindividualisering af virksomhedernes betaling for oparbejdningen af affald fra netopvirksomhedernes egne produkter. På denne måde vil det blive interessant for virksomhederne atudvikle mere miljørigtige produkter, som er optimeret med hensyn til genanvendelse. GreenpeaceNordic ser ingen problemer i kollektive, fysiske indsamlings- og affaldsbehandlingssystemer, menfor at muliggøre producent-specifik betaling for producentens egne produkter foreslår GreenpeaceNordic, at der gennemføres stikprøveundersøgelser, eller at hvert enkelt produkt mærkes medhenblik på radio frekvens identifikation (RFID).Registrering, oplysninger og rapportering (artikel 16)Orgalime og DI ITEK støtter nye regler for producent registrering ved harmonisering af data ograpportering. Orgalime anfører, at dette dog forudsætter en total harmonisering af WEEE-direktivets anvendelsesområde, der ikke krydsrefererer til RoHS-direktivet. DI ITEK anfører, at det

vil være en fordel, hvis en virksomhed ikke længere behøver at være repræsenteret i en givenmedlemsstat for at kunne indrapportere til DPA-System og de kollektive ordninger. DI ITEK finderendvidere, at det skal præciseres, at registrering er en offentlig opgave.Dansk Erhverv, RenoSam, affald danmark, KL og flere støtter endvidere forslaget. RenoSammener, det skal gøres nemmere for producenterne at blive registreret. affald danmark mener, detskal sikres, at forhandlere af importeret brugt elektronik registreres som importører og dermeddeltager i betalingen for WEEE-ordningerne i det pågældende land. Dansk Erhverv finder, atsystemet vil løse mange af de problemer, der findes i relation til forskellige tolkninger af reglerne ide enkelte EU-lande.DPA-System er enig i behovet for øget harmonisering på tværs af medlemsstaterne og finder, at derer behov for ensretning og informationsudveksling mellem de nationale registre.Inspektion og minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE (artikel 20 og bilag I)GenvindingsIndustrien, elretur, FEHA & BFE, Affald Danmark og KL støtter minimumskrav formedlemsstaternes inspektion for at styrke håndhævelsen af WEEE-direktivet.elretur finder, at de nye bestemmelser, herunder de foreslåede omfattende dokumentationskrav, kandæmme op for den nuværende betydelige eksport af produkter til lande med miljømæssigt dårligebehandlingsmuligheder for WEEE.FEHA & BFE mener, at øget kontrol og overvågning imidlertid ikke kun bør gælde overførsler udaf EU men også mellem de enkelte EU-lande og anfører, at et forbud mod at overføre WEEE tillande uden en WEEE-lovgivning ville mindske den illegale eksport og forøge miljømæssig korrektbehandling.Affald Danmark finder, at der bør etableres et klart og entydigt regelsæt, som samtidigt sikrer etensartet niveau for tilsyn for samtlige behandlingsvirksomheder i hele Europa. Affald Danmarkfinder dette vil bidrage til en tilnærmelse af behandlingskvalitet i medlemsstaterne og dermed tilmere lige konkurrencevilkår.Specialudvalgshøring (Miljø)Rammenotatet om forslaget har den 5. maj 2009 været forelagt miljøspecialudvalget i skriftlighøring. Der er modtaget bemærkninger fra seks interessenter.DI tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. DI er enige i, at producenterne ikkenødvendigvis skal finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger. DI finderikke, at producentbegrebet med fordel kan defineres på nationalt niveau i forhold til mulighedernefor håndhævelse, men at der skal sikres en ensartet definition af producentbegrebet på EU-plan.Såfremt producentbegrebet defineres på nationalt niveau ønsker DI, at definitionen i Danmark såvidt muligt stemmer overens med de øvrige EU-landes.KL finder, at innovationsniveauet indenfor området er lavt og bemærker, at der bør være tydeligøkonomisk incitament til at fremme grøn innovation. KL finder det uhensigtsmæssigt, at udgiftenfor affaldsbehandlingen af elektronikskrot ikke afspejler produkternes miljøvenlighed.

FEHA tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. FEHA finder, at et mere ambitiøstmål for indsamling af WEEE kan være rimeligt, men at det ikke er rimeligt at pålæggeproducenterne ansvaret for, at fastlagte indsamlingsmål bliver opfyldt, da producenterne ikke kanforpligte husholdningerne til at aflevere kasseret udstyr til producenternes ordninger.3F tilkendegiver, at Regeringens holdninger støttes. 3F finder, det skal sikres, at selskaber, derindsamler affaldet, uddanner deres personale til at håndtere dette affald korrekt, således at der skeren endnu bedre genanvendelse end den allerede eksisterende.Forbrugerrådet forholder sig af ressourcemæssige årsager ikke til forslaget.Specialudvalgshøring (Miljø) den 23. september 2009:FEHA mener, at et indsamlingsmål på 65 % er urealistisk højt. Dette især set i lyset af, atproducenterne bliver gjort ansvarlige for at opnå målet. Producenterne kan ikke kontrollere, hvadder sker med WEEE fra forbrugere, forhandlere, skrothandlere m.fl., og meget WEEE går udenomdet lovfæstede system. FEHA finder endvidere opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet på 65 %problematisk, og at det er uklart, om hver enkelt kategori skal opnå de 65 %.DI ITEK syntes også, at opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet er vanskelig at håndtere. DIITEK har uddybet sine synspunkter om indsamlingsmålet ved at videresende kommentarer frainteresseorganisationen Orgalime, og DI ITEK finder ikke disse synspunkter tilstrækkeligt referereti høringsafsnittet.Dansk Erhverv påpegede, at elektronisk udstyr bliver lettere. Hermed bliver opgørelsesmetoden,hvor der skal indsamles 65 vægt-% WEEE i forhold til markedsført EEE de to foregående år, etproblem. Der skal derfor indsamles flere og flere stk. af givne produkttyper. Dansk Erhverv lagdeogså vægt på, at producent så vidt muligt burde defineres på Fællesskabsniveau, samt atproducenterne ikke må pålægges at skulle finansiere hele indsamlingskæden af WEEE fra privatehusholdninger.Greenpeace efterlyste forslag til gode ideer til, hvordan opgørelsesmetoden for indsamlingsmåletbedst kan fastlægges. Endvidere ønskede Greenpeace at få producentansvaret mere tydeligt. Herhenvises til en bedre kobling til den enkelte producent for al indsamlet WEEE og betalingen herfor,f.eks. ved at kræve RFID-mærkning af alt elektrisk udstyr eller ved et pantsystem.DI ITEK så gerne, at WEEE-direktivet får dobbelt hjemmel, så især produktbestemmelser referer tilEU Traktatens artikel 95 og de øvrige til artikel 175.Dansk Erhverv påpegede, at affaldshåndtering generer markedet, da der er forskellige regler i deenkelte medlemslande.Det Økologiske Råd havde forud for specialudvalgsmødet fremsendt følgende skriftligebemærkning: Det Økologiske Råd noterer med tilfredshed, at der anbefales øget kontrol, men vilgerne yderligere understrege, at man skal være på vagt overfor produkter der ”forberedes tilgenbrug”, og som eksporteres ud af EU. Der skal langt mere kontrol med, om sådanne produkterfaktisk er funktionsduelige. Ofte er der reelt tale om skrot - eller meget slidte produkter, der blivertil affald i løbet af kort tid. Dette er svært at kontrollere, men det er muligt at registrere den pris deropnås. Det har således vist sig, at den pris, der opnås for produkter, der sendes til Afrika, er meget

lav sammenlignet med de, der sendes til andre i-lande. Dette kan indikere, at der reelt er tale omskrot. Der bør arbejdes på, at producenter betaler ud fra produkters miljøbelastning og ikke kunmarkedsførte mængder (altså betaler for omkostningerne ved deres egne produkter).DI ITEK fremsendte efter mødte uddybende bemærkninger om, at de gerne ser hjemmel i artikel 95for bestemmelser om produktdesign, mærkning og registrering, fordi produkterne har skulletmærkes og registreres forskelligt i medlemsstaterne. Endvidere finder DI ITEK, at bestemmelserneom anvendelsesområde, definitioner og producentansvar relateret til markedsføring af nyeprodukter også skal hjemles i artikel 95, mens bestemmelser relateret til målsætninger ogaffaldsbehandling bør henvises til artikel 175.Orgalimes høringssvar til MST vedr. det omarbejdede WEEE-direktiv nævner bl.a. (ud overrefererede i høringsafsnittet i den kommenterede dagsorden), at indsamlingsmålet på 65 % erurealistisk at nå for producenterne og fremfører primært de samme begrundelser som nævnt afFEHA på Miljøspecialudvalgets møde og refereret ovenfor.Specialudvalgshøring (Miljø) den 18. november 2009:Greenpeace påpegede, at det er vigtigt med et tydeligt individuelt producentansvar for at gøreprodukter mest muligt miljøvenlige fra starten af.Sagen blev behandlet på møde i miljøspecialudvalget den 19. maj 2010, hvor der indkom følgendebemærkninger:DI spurgte, hvorfor det vil koste 20 mio. kr. yderligere at indsamle WEEE og 7 mio. kr. til eninformationskampagne, hvis Danmark ikke har problemer med at nå indsamlingsmålene. DI spurgtedesuden til, hvordan beløbene var opgjort. DI understregede, at man mente, at det var nødvendigtmed dobbelt hjemmel for forslaget (art. 95 og art. 175). I dag er der forskellige fortolkninger afanvendelsesområdet i medlemsstaterne. Danmark tolker anvendelsesområdet som åbent, men DImener, at de nuværende 10 kategorier reelt er en udtømmende oplistning og dermed et lukket scope.I øvrigt mente DI, at der bør laves en impact assesment for at vurdere konsekvenserne af et åbentanvendelsesområde, inden det vedtages.FEHA oplyste, at man også gerne ville have oplysningerne om, hvor beløbene på de 20 mio. tilindsamling af WEEE og 7 mio. til en informationskampagne kom fra. Herudover ville man gernevide, hvordan det vurderes, at man kan komme op på indsamlingsmålet på 65 procent.Specialudvalgshøring (Miljø) den 1. december 2010 (nye synspunkter):RenoSam kritiserer, hvis resultatet af direktivet bliver, at kommunerne bliver pålagt øgede udgiftertil mere borgernær indsamling af elektronik for at opnå den indsamlingsprocent, der måtte blivefastsat i direktivet.Dansk Erhverv er imod, hvis distributørerne pålægges at tage WEEE tilbage. Kravet om at levereoplysninger om varemærker i forbindelse med registrering må imidlertid ikke føre til anvendelse afen EU-dækkende bureaukratisk praksis. Dansk Erhverv går ikke ind for at forlænge muligheden for"synligt gebyr".Dansk Industri er bekymret for, at der besluttes et åbent anvendelsesområde før der er lavet enkonsekvensanalyse. Derved risikeres at produkter der ikke umiddelbart bør omfattes af WEEE-

direktivet bliver omfattet. Det vil medføre en del administrative omkostninger for virksomhederne,uden at det bidrager med nogen miljømæssig effekt.Økologisk råd er kritiske over tilbageflytningen af bilaget med listen over omfattet affald fra RoHStil WEEE-direktivet. Det økologiske råd støtter den øgede målsætning for indsamling, og ønskerendnu højere indsamlingsmål da elektronikaffaldet indeholder sjældne metaller. Der gøres desudenopmærksom på at medicinsk udstyr ikke er forbrændingsegnet, hvorfor gabet mellemgenanvendelse- og genbrugsmålet bør mindskes. Og endeligt opfordres der til, at det økonomiskeansvar for finansiering placeres entydigt hos producenterne for afleveringspunktet.KL bakker generelt op om de foreslåede ændringer i WEEE direktivet og er specielt tilfredse medden skærpede målsætning for indsamling af WEEE og de strammere regler for eksport af WEEE.KL bemærker dog, at der er behov for bedre og mere klar regulering. KL mener desuden, at øgedeomkostninger må afholdes af producenterne.Forbrugerrådet tilslutter sig Økologiske råds høringssvar.3F har ikke yderligere kommentarer til det fremsendte.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalget den 9. februar 2011, hvor der indkom følgendebemærkninger:Økologisk Råd spurgte til, hvorfor det under dansk holdning fremgår, at Regeringen finder detvigtig atfastholdeog ikkeforbedrekontrollen i EU for at undgå illegal eksport.Greenpeace foreslog i forhold til bilag 1C, at Kommissionen udarbejder standarder for, hvornårnoget at funktionsdueligt.FEHA fremhævede at termen "brugere" bør erstattes af termen "køber".

7. ForhandlingssituationenDer tegner sig en klar bevægelse mod en registrering af producenter på nationalt niveau understøttetaf stort set alle medlemslande, herunder Danmark.Der er uenighed om, hvorvidt der skal være et åbent eller lukket anvendelsesområde. En afklaringheraf er afgørende for den videre tilpasning af direktivet. Medlemslandene er delt i dette spørgsmål.Danmark støtter et åbent anvendelsesområde, hvor alt elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet afdirektivet med mindre det er eksplicit undtaget. Kommissionen foreslår et lukketanvendelsesområde, hvor kun det elektriske og elektroniske udstyr, som eksplicit er nævnt eromfattet. Situationen er nu, at der er simpelt flertal for et åbent anvendelsesområde. Det belgiskeformandskab foreslog derfor et åbent anvendelsesområde. Imidlertid har det ungarske formandskabrullet denne ændring tilbage således, at direktivet nu fremstår med et lukket anvendelsesområde.Flertallet for et åbent anvendelsesområde er styrket, idet endnu et medlemsland i 2011 har meddelt,at de støtter et åbent anvendelsesområde.Der forventes enighed om en inddeling i 5 affaldskategorier, som foreslået af Danmark.

8. Regeringens holdningRegeringen er enig i behovet for en bedre og mere klar regulering af WEEE-området og finder, atdet omarbejdede direktiv indeholder forslag og elementer, der positivt vil medvirke hertil. Særligtfinder Regeringen det positivt, at forslaget indeholder en mere ambitiøs indsamlingsmålsætning oghermed medvirker til en bedre miljøbeskyttelse.Anvendelsesområde (artikel 2)Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i, at der er et behov for en mere tydeligbeskrivelse af, hvilke produkter, der hører under WEEE-direktivet og til hvilken kategori, disseprodukter skal henregnes. Enklere og tydeligere regler på området forventes at kunne giveadministrative lettelser for både producenter og myndigheder.Det er imidlertid Regeringens opfattelse, at det grundlæggende problem med en manglendekonsistent og transparent metode til at vurdere, hvorvidt et produkt er omfattet af lovgivningen, ikkeløses tilfredsstillende med forslagets nuværende formuleringer med hensyn til hvad direktivetomfatter og hvilke produkter der er undtaget. Som følge heraf forudses komitologi-arbejdet medløbende at opstille bindende og omfattende produktlister at blive en ineffektiv og i værste faldtilfældig proces, der ikke hviler på klare politisk vedtagne kriterier. På den baggrund er detRegeringens ønske, at direktivets anvendelsesområde beskrives mere entydigt og omfattende end iKommissionens forslag – herunder hvilke produkter, der er undtaget.Selv med gode definitioner vil arbejdet med at opstille omfattende produktlister være problematisk.I sig selv er komitologi en tung procedure og anses ikke for velegnet til dette formål, bl.a. fordi nyeprodukter ikke kan forventes at blive optaget på en bindende liste i tide i forhold til nødvendiggarantistillelse for efterfølgende affaldsbehandling. Således vil producentansvaret ikke kunnehåndhæves rettidigt overfor de ansvarlige aktører. Regeringen finder derfor, at afgørelser i deenkelte medlemsstater efter tydelige definitioner og undtagelser forventes at være betydeligt mereeffektivt og tilstrækkeligt ensartet mellem medlemsstaterne til at sikre lige konkurrencevilkårmellem producenterne.Kommissionens forslag om at flytte bilaget med produktkategorier over i RoHS-direktivet anserRegeringen for uhensigtsmæssig, idet opdelingen i produktkategorier kun har betydning foraffaldsbehandlingen (dvs. nyttiggørelsesmålsætningerne i WEEE-direktivet) og ikke forprodukternes øvrige egenskaber (indhold af skadelige stoffer jævnfør RoHS-direktivet).Regeringen støtter Kommissionens ønske om klare regler angående klassificeringen af EEE somværende enten produkter til ’private husholdninger’ (B2C) eller til ’andre brugere end privatehusholdninger’ (B2B). En entydig klassificering vil bidrage til, at producentansvaret placereskorrekt for det udstyr, som oprindeligt er markedsført til erhverv og som ender i affaldsstrømmenfra husholdninger, hvor affaldsbehandlingen hermed finansieres af andre end producenten.Regeringen vurderer, at det er muligt at opnå en mere enkel klassificering med gode muligheder foradministrative lettelser gennem klare definitioner.Definitioner (artikel 3)Regeringen finder det problematisk, at definitionen af producent/importør er ændret fra at væreforankret i medlemsstaten til at være forankret i Fællesskabet, idet dette vanskeliggørgennemførelse af nationale regler, der ansvarliggør producenter/importører i de øvrigemedlemsstater for håndtering af WEEE, der opstår i Danmark. Grundlæggende finder Regeringen

det således vigtigt, at producentansvaret kan håndhæves overfor de producenter, der indførerprodukterne i den enkelte medlemsstat, hvor EEE ender som affald.Indsamlingsprocent (artikel 7)Regeringen finder, at skærpelsen af indsamlingsmålet er et væsentligt og positivt element i detomarbejdede direktiv. Et forhøjet krav til indsamling vil have en positiv effekt på miljøbeskyttelsen,idet genanvendelsen af sekundære råstoffer kan øges og udledningen af skadelige stoffer til miljøetkan mindskes.Forslaget om en trinvis opfyldelse af indsamlingsmålet fra 45 % til 65 % kan ses som etkompromis, hvor der tages højde for andre landes aktuelle indsamlingsniveau. Regeringen støttersom udgangspunkt at 65 % indsamlingsmålet opnås så hurtigt som muligt, men er fleksibel iforhold til et muligt kompromis.Danmark indsamler i dag væsentligt mere WEEE fra husholdninger end det nuværende direktivsmål på 4 kg. pr. borger pr. år og det anses for realistisk for Danmark at opnå målsætningen inden år2016. Regeringen er dog opmærksom på, at beregningen og omfanget af målsætningen ikke erpræciseret nærmere og ønsker afklaring heraf.Behandling (artikel 8)Regeringen støtter det belgiske forslag (som er videreført i det ungarske forslag) om udarbejdelse afminimumsstandarder for indsamling og behandling af WEEE, men finder at Kommissionen - fremfor de enkelte medlemsstater - bør pålægges at udarbejde sådanne minimumsstandarder forindsamling og behandling af WEEE. Herved opnås, at genanvendelse og nyttiggørelse mv. afWEEE udføres efter ens og miljømæssigt acceptable minimumsstandarder i hele EU. Det er dogvæsentligt for regeringen, at der er tale om minimumsstandarder således, at Danmark kan stilleskrappere krav, hvis det findes nødvendigt.Nyttiggørelsesmål (artikel 11)Regeringen er positivt indstillet overfor skærpelsen af nyttiggørelsesmålsætningerne for at sikre atressourcerne i WEEE udnyttes bedst muligt og kan af samme årsag tilslutte sig Kommissionensforslag om at inddrage kategorien Medicinske anordninger.Grundlæggende kan regeringen tilslutte sig Kommissionens intention om at tilskynde til øgetgenbrug for at reducere mængderne af WEEE. Regeringen finder det vigtigt at sikre, atKommissionens forslag om at WEEE, der ’forberedes med henblik på genbrug’ og som indgår i deforhøjede målsætninger, kun bør gælde for fuldt funktionsduelige produkter ellerproduktkomponenter fra affaldsmængden. Regeringen finder det endvidere vigtig at forbedrekontrollen i EU for at undgå illegal eksport af WEEE til lande udenfor EU, hvilket findes at være ioverensstemmelse med Kommissionens forslag om ændring af bilag 1.For så vidt angår WEEE-direktivets 10 produktkategorier finder Regeringen endvidere, atkategorierne burde afspejle den praktiske håndtering af WEEE i forbindelse medaffaldsbehandlingen. Produktkategorier kan sammenskrives til færre kategorier, fordiKommissionen nu har stillet forslag til nyttiggørelsesmål for alle 10 kategorier, og der kan opstillesmålsætninger for mere forenklede kategorier, som er i overensstemmelse med målsætningerne iKommissionens forslag. En ændret opdeling i færre kategorier vil give administrative lettelser med

hensyn til producenternes indberetninger, og indberetningerne vil være af betydeligt størrenøjagtighed, idet de afspejler de faktiske forhold.Finansiering af affald og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel 12 ogpræambel 19)Kommissionen tilskynder i artikel 12 til, at producenterne bør finansiere samtlige omkostninger vedindsamling af WEEE men dog fortsat med mulighed for, at medlemsstaten kan vedtage andrefinansieringsordninger i deres implementering. Regeringen finder det væsentligt, at der i direktivetopretholdes en vis fleksibilitet for, hvordan de enkelte medlemslande finder det mesthensigtsmæssigt at tilrettelægge finansiering og indsamling af WEEE fra private husholdninger.Regeringen ønsker af praktiske årsager at sikre muligheden for at fastholde den danskeimplementering, hvor producenterne først overtager håndterings- og finansieringsforpligtelsen forWEEE fra de private husholdninger ved indsamlingsstederne (i dag typisk genbrugspladserne).Regeringen støtter derfor, at forslaget ikke forpligter medlemslandene til at pålægge producenterneat finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger.

Oplysningerne til brugerne (artikel 14)Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at producenterne fastholdes på deres informationsansvarmed hensyn til oplysninger til brugerne om miljøfordelene ved at aflevere og indsamle WEEEsærskilt.Producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)Regeringen er positiv overfor forslagets tiltag for så vidt angår den øgede koordinering afregistrering og indberetning, idet producenternes administrative byrder hermed kan forventesreduceret i EU. Danmark er en af de medlemsstater, hvor producenternes registreringsforpligtelser iforbindelse med opfyldelsen af producentansvaret er forholdsvis begrænset, og Regeringen sergerne en harmonisering efter dansk forbillede. Regeringen støtter endvidere den mulighed, somKommissionens forslag giver for at harmonisere registreringsforpligtelserne ved fjernsalg til privatehusholdninger mellem medlemsstaterne.Regeringen finder dog ikke at Kommissionens forslag om overførsel af økonomiske midler mellemEU-producenter i forskellige medlemsstater ved håndhævelse af producentansvaret for WEEE, deropstår i de enkelte medlemsstater, er hensigtsmæssigt. For at sikre en enkel håndhævelse afproducenternes finansielle forpligtigelse finder Regeringen det væsentligt fortsat at have en juridiskog økonomisk ansvarlig producent i den medlemsstat, hvor EEE bliver til affald, ogproduktansvaret skal løftes.Delegationsbeføjelser (artikel 17)Regeringen vil i forhandlingerne løbende vurdere, hvilken type delegationsbeføjelser - henholdsvisdelegerede retsakter og gennemførelsesretsakter - der skønnes mest hensigtsmæssig i forhold til atsikre den nødvendige kontrol og indflydelse fra medlemsstaterne.Inspektion og overvågning af eksport af WEEE til genbrug (artikel 20 og bilag IC)Forslaget kræver, at eksport af brugt EEE til genbrug og WEEE klargjort med henblik på genbrugskal kontrolleres efter retningslinjer, som er i overensstemmelse med den gældende vejledning tiltransportforordningen. Regeringen er positivt indstillet overfor en øget indsats mod illegal eksportaf WEEE – herunder ulovlig eksport af ikke-funktionsdueligt EEE angivet som EEE til genbrug.

På den baggrund støttes Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne udfører overvågning afoverførsler af WEEE i overensstemmelse med forslaget til minimumskravene til overvågning i bilag1.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgEt nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2009. Etgrundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2009.Samlenotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. september 2009 iforbindelse med miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 21.oktober 2009.Samlenotat om sagen er endvidere oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar 2010med henblik på forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010, den 27. maj2010 i forbindelse med miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 11.juni 2010 samt senest den 9. december 2010 i forbindelse med miljøministerens orientering afudvalget forud for rådsmøde (miljø) den 20. december 2010.

ResumeKommissionen ønsker med sit forslag at ændre EU-lovgivningen for at give medlemsstaternemulighed for selv at bestemme, hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territoriumuden at ændre godkendelsessystemet på fællesskabsniveau og uafhængigt af de tiltag, sommedlemsstaterne har ret til foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtettilstedeværelse af genetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).For at undgå, at denne mulighed underminerer godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skalanvendelsen af denne mulighed begrundes ud fra andre forhold end dem, der i forvejen er tagetstilling til inden for rammerne af det harmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatterprocedurer for hensyntagen til de risici, en gmo til dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.Anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemslandene skal endvidere være ioverensstemmelse med traktaterne og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold tilWTO.Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU alene til foder og fødevarebrug.Forslaget blev drøftet på rådsmødet (Landbrug og Fiskeri) den 27. september 2010 og pårådsmødet (Miljø) den 14. oktober 2010 samt på rådsmødet (Miljø) den 20. december 2010.1. StatusFormandskabet har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet den 14. marts 2011 med henblik påinformation fra formandskabet og orienterende debat.Kommissionen sendte den 13. juli 2010 ovennævnte forslag til Rådet. Den danske sprogversionblev oversendt til Rådet den 16. juli 2010.Forslaget har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 114 omharmonisering af medlemslandenes lovgivning vedr. det indre marked og skal derfor vedtages afRådet med kvalificeret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure jf. artikel 294.Kommissionen har endvidere fremlagt en meddelelse KOM(2010)380 til Europa-Parlamentet,Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om valgfrihed for

medlemsstaterne til at træffe beslutninger om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, derbeskriver baggrunden for forslaget.Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010,med en efterfølgende diskussion af det samlede forslags økonomiske konsekvenser, forenelighedenmed det Indre Marked og EU's handelsmæssige forpligtelser i for eksempel WTO. Det er såledesden samlede idé om medlemsstaternes selvbestemmelse i forhold til godkendelse til dyrkning, dervar diskussionens omdrejningspunkt.Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010 med enefterfølgende udveksling af synspunkter, særligt med henblik på forslagets bidrag tilrådskonklusionerne fra 2008 samt hvorvidt forslaget giver medlemsstaterne en anvendelig ogjuridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på deres område.På Rådsmødet den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske framedlemslandene tilsagn om, at den ville udarbejde en af liste over mulige begrundelser fornationale dyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.Folketinget er den 3. september 2010 blevet orienteret om sagen ved nærheds- og grundnotat tilFolketingets Europaudvalg. Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringved samlenotat oversendt den 16. september 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.september 2010, den 30. september 2010 forud for rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010, og den6. december forud for rådsmøde (miljø) den 20.december 2010.

2. Formål og indholdFormålet med forslaget er at ændre Direktiv 2001/18/EC, art. 26 (Udsætningsdirektivet) ved attilføje en ny art. 26b, der giver medlemslandene mulighed for, at forbyde, begrænse eller hindredyrkning af genetisk modificerede organismer (GM-planter) på deres territorium.Muligheden for at forbyde, begrænse eller hindre dyrkning af GM-planter er efter forslaget møntetpå bestemte eller alle GM-planter og et forbud kan gælde for dele af en medlemsstat eller for helemedlemsstatens territorium. Nationale forbud kan omfatte dyrkning af GMO’er godkendt tildyrkning under både udsætningsdirektivet og forordning 1829/2003.Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU alene til foder og fødevarebrug.Forslaget lægger heller ingen restriktioner for den frie handel med frø.Udsætningsdirektivet og forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer ogfoderstoffer udgør et sammenhængende lovgrundlag for godkendelse af GM-planter til dyrkning iEU.Ifølge denne lovgivning skal GM-planter til dyrkning underkastes en individuel risikovurdering førde kan blive godkendt til markedsføring i det fælles marked. Formålet er at sikre et højt niveaum.h.t. beskyttelse af miljøet og menneskers og dyrs sundhed.

Når en GM-plante er godkendt til dyrkning i overensstemmelse med denne lovgivning, kanmedlemsstaterne i dag ikke forbyde eller begrænse markedsføring af denne plante, undtagen underbestemte betingelser fastlagt i fællesskabslovgivningen.Kommissionen begrunder sit forslag med, at der i de sidste år har været tiltagende tilkendegivelserfra medlemsstaterne om, at beslutninger om den konkrete dyrkning af GM-planter mesthensigtsmæssigt sker på medlemsstatsniveau, hvorfor medlemsstaterne skulle have ret til at have enmulighed for at vedtage regler vedrørende dyrkning af GM-planter på deres territorium efter at GM-planten er blevet godkendt til markedsføring på fællesskabsniveau.Kommissionen ønsker med sit forslag til ny artikel 26 b i udsætningsdirektivet – ioverensstemmelse med subsidiaritetsprincippet - at give medlemsstaterne frihed til at bestemme,hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territorium. Dette sker uden at ændregodkendelsessystemet på fællesskabsniveau og sker uafhængigt af de tiltag, som medlemsstaternehar ret til at foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtet tilstedeværelse afgenetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).For at bevare godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skal anvendelsen af denne mulighedbegrundes ud fra andre forhold end dem, der i forvejen er taget stilling til inden for rammerne af detharmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatter procedurer for hensyntagen til de risici, en gmotil dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.

Forbud eller begrænsninger kan alene dreje sig om dyrkning, og ikke den uhindrede omsætning ogimport af genetisk modificeret udsæd. Tilsvarende må disse forholdsregler ikke være rettet imodanvendelse af udsæd i hvilket der findes tilfældig eller uundgåelige spor af GMO’er, der ergodkendt i EU.Kommissionen har endvidere den 13. juli 2010 vedtaget en ny ikke-bindende anbefaling m.h.t.udarbejdelse af sameksistensregler.I de nye anbefalinger præciseres muligheden for, at medlemsstaterne kan begrænse dyrkning afGM-planter på større områder af deres territorium for at undgå utilsigtet tilstedeværelse af GMO’eri konventionelle og økologiske afgrøder (GMO-frie områder). Dog skal anvendelse af dennemulighed begrundes af medlemsstaterne ved påvisning af, at de gældende sameksistensregler ikkeer tilstrækkelige til at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er.Endelig skal anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemslandene være ioverensstemmelse med traktaterne, særligt med hensyn til ikke-diskriminering af nationale og ikke-nationale produkter og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold til WTO.På Rådsmødet den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske framedlemslandene tilsagn om, at den ville udarbejde en af liste over mulige begrundelser fornationale dyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.Kommissionen fremsendte den 8. februar 2011 til medlemslandene et arbejdsdokument(SEC(2011)184 final) med en ikke-udtømmende liste over begrundelser.

Kommissionen påpeger indledningsvist, at begrænsning eller forbud mod dyrkning af GMO’er kanhave en indirekte effekt på den frie bevægelighed af GM frø og dermed betragtes som en hindringaf varernes frie bevægelighed jf. art. 34 i Traktaten. Det er derfor nødvendigt, at medlemslandesikrer, at evt. begrænsninger eller forbud ligger inden for de undtagelser for varernes friebevægelighed, der henvises til i art. 36 i Traktaten eller andre forpligtelser jf. afgørelser fra DenEuropæiske Unions Domstol eller anden EU-lovgivning.På baggrund heraf har Kommissionen identificeret den nedenstående ikke-udtømmende liste overbegrundelser, som Kommissionen vurderer enten allerede er forudset i Traktaten eller i eksisterendeafgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol eller anden EU-lovgivning:Den offentlige moral (inkl. religiøse, filosofiske eller etiske hensyn)Den offentlige ordenForhindring af GMO i andre produkter, f.eks. med hensyn tiloBevaringen af økologiske eller konventionelle landbrugssystemeroUndgåelse af tilstedeværelsen af GMO’er i andre produkter; særligt fødevarer dersigter mod at være GMO-frieSociale forhold, f.eks.oBevaring af visse typer landbrug for i et givent område at opretholde det nuværendebeskæftigelsesniveau (f.eks. bjergområder)Planlægning af byer og regioner/ arealanvendelseKulturelle forholdoBevaring af samfundsmæssige traditioner mht. traditionelle landbrugsmetoderoBevaring af kulturel arv forbundet med bestemte produktionsprocesser i bestemteområderGenerelle miljømæssige mål, som ikke er indgået i vurderingen af evt. negativekonsekvenser af GMO’er i miljøet, f.eks.oOpretholdelse af visse typer af natur og landskabsformeroOpretholdelse af visse habitater og økosystemeroOpretholdelse af visse økosystemer mht. til deres ydelser og værdier (f.eks. bevarelseaf naturområder af særlig naturmæssig og rekreativ værdi for borgerne).

3. Europaparlamentets udtalelseEuropaparlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.4. NærhedsprincippetDer sker med forslaget en tilbageføring af kompetence til medlemsstaterne, der hidtil har ligget påfællesskabsniveau. Dette vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser.Udsætningsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lov om miljø og genteknologi,lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007 og bekendtgørelse om godkendelse af udsætning imiljøet af genetisk modificerede organismer, bekendtgørelse nr. 1319 af 20. november 2006 afudsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.Kommissionens forslag er udformet som en forordning om end den tilsigter at ændre et direktiv,nemlig direktiv 2001/18/EC (udsætningsdirektivet). En forordning kan umiddelbart anvendes imedlemsstaterne og medfører pligter og rettigheder direkte for borgerne i de enkelte EU-lande. Derkræves derfor ikke national lovgivning for, at forordningen gælder som lovgivning imedlemsstaterne.Selv om forordningen vil have direkte virkning i dansk ret, kan der dog godt være tale om, at det ernødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser eller foretage justeringer i lovgivningen. Iforhold til den ændring af udsætningsdirektivet der affødes af forordningen vil den normaleforpligtelse til implementering i dansk ret dog kræve en nøje juridisk analyse, der ikke ergennemført for nuværende.Forordning 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder har direkte retskraft og ersåledes ikke som sådan implementeret i dansk lovgivning. Bekendtgørelse nr. 1308 af 14.december2005 om mærkning af fødevarer (§§ 72 og 77) indeholder dog straffebestemmelser om overtrædelseaf forordningens regler for så vidt angår fødevarer. For så vidt angår foder er straffebestemmelserneimplementeret med bekendtgørelse nr. 1177 af 11. oktober 2007 om foder ogfoderstofvirksomheder. Der vil ikke være behov for at ændre disse bekendtgørelser.Forslagets økonomiske konsekvenserErhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. økonomiske konsekvenser ved etfremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den pågældende GMO’skarakteristika, og kan derfor ikke vurderes for nuværende.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der skønnes ikke at være samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.Erhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. samfundsøkonomiskekonsekvenser ved et fremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af denpågældende GMO’s karakteristika.BeskyttelsesniveauForslaget skønnes ikke at ville påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da det udelukkendeomhandler begrundelser for nationale dyrkningsforbud, der ligger ud over mulige miljø- ogsundhedsmæssige risici.6. HøringKommissionens forslag har været udsendt i almindelig høring hos relevante interesseorganisationermv. den 15. juli 2010 med frist 23. august 2010.Der er i alt indkommet 12 høringssvar.3 F finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemslande om dyrkning afGMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også dearbejdsmiljømæssige forhold indgår.Ved dyrkning i medlemslandene bør det også sikres, at medarbejderstaben har den fornødneuddannelse.DI – organisation for erhvervslivet finder, at EU-kommissionens forslag er uheldigt oguhensigtsmæssigt, idet mulighederne for nationale forskelligheder mht. dyrkning af GMO-afgrøderindebærer risiko for fraktionering af det indre marked og en ulige konkurrencesituation. Flytningenaf kompetencen til de enkelte medlemslande bryder med et helt centralt princip om harmoniseredebeslutninger, og DI finder ikke, at dette brud kan forsvares med henvisning tilsubsidiaritetsprincippet. DI finder, at det er helt centralt at fastholde, at nationale dyrkningsforbudikke kan begrundes i miljø-, sundheds- og sameksistensmæssige forhold, ligesom sådannebegrænsninger skal være i overensstemmelse med traktaterne og forpligtigelser i WTO.DI frygter også, at forslaget på sigt fører til, at også import af GMO-foder og fødevarer bliver ennationale afgørelse.Endelig finder DI, at forslaget er et yderligere tilbageskridt i forhold til udnyttelse af GM-teknologien, at vækstmuligheder i EU ikke kan indfries, og at fællesskabet derfor ikke vil være atfinde blandt de førende på dette felt.Samlet set kan DI derfor ikke støtte Kommissionens forslag.Økologisk Landsforening støtter Kommissionens forslag.Foreningen lægger til grund, at det ikke vil være muligt at dyrke GMO-afgrøder, uden at det vil fåøkonomiske konsekvenser for de producenter, der markedsfører GMO-frie produkter (f.eks.økologiske), idet det vil give øgede udgifter til adskillelse, logistisk analyser og kontrol medforekomster af GMO’er med deraf følgende tab af indtægter.

Foreningen fremhæver, at dyrkning af GMO-afgrøder forhindrer, at medlemslandene kan vælge ennational erhvervspolitik, der er baseret på produktion af bæredygtige fødevarer uden anvendelse afGMO, da en voksende GMO-produktion kan udgøre en væsentlig barriere for at få flere økologiskearealer i Danmark.Økologisk Landsforening lægger vægt på, at der ikke stilles begrænsninger for, hvilke begrundelsermedlemsstaterne må anvende i forb. med forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde. Det bør såledesvære tilladt at vedtage nationale forbud som led i en national erhvervsstrategi, og for at sikre GMO-frie produkter og for at sikre forbrugernes tillid til GMO-frie produkter.Landbrug og Fødevarer finder indledningsvist, at det er særdeles vigtigt, at de danske myndighederoverfor Kommissionen påpeger nødvendigheden af, at der fremsættes forslag til løsning af detnuværende nul-tolerance problem – både i forhold til import af foder og fødevarer og i forhold tiludsæd. Dette har stor betydning både for den konventionelle foder- og fødevareproduktion og denøkologiske.Landbrug og Fødevarer noterer endvidere med tilfredshed, at Kommissionen fastslår vigtigheden afsameksistensregler, der imødegår risikoen for, at landmænd lider økonomiske tab som følge af, atandre dyrker GMO-afgrøder, og at beslutninger om markedsføring fortsat skal baseres på envurdering fra sag til sag, af de miljø- og sundhedsmæssige risici.Landbrug og Fødevarer finder imidlertid, at den af Kommissionens fremsatte nye rekommandation iforhold til den nugældende rekommandation er et skridt i den forkerte retning, idet den nugældenderekommandation alene lægger videnskabelige forhold til grund for udarbejdelse afsameksistensregler. Hermed kan der - iflg. Landbrug og Fødevarer - opstilles klare betingelser, derskal overholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vilbeskytte de landbrugere, som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionenlægger op til.Landbrug og Fødevarer finder, at forslaget ikke løser de egentlige problemer, og at det kan rejse nyeproblemstillinger. Landbrug og fødevarer foreslår, at Danmark arbejder for, at fastslånødvendigheden af at de enkelte medlemsstater opstiller sameksistensregler og for at fastholde denuværende rekommandationer for sameksistens.Landbrug og Fødevarer påpeger, at der på den måde kan opstilles klare betingelser, der skaloverholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil beskyttede landbrugere, som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionen læggerop til.Endelig udtrykker Landbrug og Fødevarer bekymring for, om det foreliggende forslag vedr.dyrkning er i overensstemmelse med WTO-reglerne og reglerne for det indre marked, idetmuligheden for at forbyde dyrkning i modsætning til de nugældende sameksistensregler ikke erbaseret på objektive kriterier.Landbrug og Fødevarer opfordrer derfor på det kraftigste den danske regering til at arbejde for atsikre, at en evt. kommende regulering er i overensstemmelse med såvel WTO-reglerne som reglernefor det indre marked.

Afdelingen for biosystemer v/Risø DTU finder, at Kommissionens forslag er principielt rigtigt, idetdyrkningsmæssige forhold kan være vidt forskellige mellem lande og regioner, hvilket vanskeliggørsameksistens. Afdelingen finder dog, at Kommissionens forslag er upræcist i forhold til atkonkretisere hvilke grunde, der anses for at være legale i forhold til et GMO-dyrkningsforbud.Kommissionens bør derfor i forslaget præcisere, hvornår et forbud er legalt. Uklarhed ved ikke atnævne, at også etiske reservationer er legale begrundelser indebærer, at der kan rejses tvivl omhvorvidt Kommissionens forslag overhovedet bliver operationelt i forhold til den differentieredeholdning, som EU-landene har til GM-afgrøde dyrkning.Danmarks Naturfredningsforening er grundlæggende tilfreds med Kommissionens forslag, derbetragtes som en håndsrækning til og en ekstra sikkerhed for natur og miljø i medlemslandene.Foreningen finder dog, at der er uklarhed om, hvilke kriterier de enkelte medlemslande kan læggetil grund for et evt. forbud. DN ønsker derfor en redegørelse for, hvad der kan udløse et forbud, ogom et evt. forbud kan underkendes af Kommissionen.Endelig ønsker DN, at det sikres, at en evt. ændring af udsætningsdirektivet ikke kommer til atunderminere sameksistensreglerne. Sameksistensreglerne bør stadig være gældende og bør væreuafhængige af skiftende politiske flertal for og imod GMO-afgrøder.Forbrugerrådet støtter Kommissionens forslag, idet rådet finder, at det sikrer forbrugerne et reeltvalg. Det reelle valg forudsætter, at de forbrugere, der ønsker at købe GMO-frie produkter, skalsikres den mulighed uden en påført merpris fra GMO-produktion.Foreningen af Danske Biologer støtter Kommissionens forslag.Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til forslaget.Grundnotat om forslaget har den 20. juli 2010 været forelagt miljøspecialudvalget til skriftlig høringmed frist den 26. juli 2010. Der kom i den forbindelse ikke bemærkninger til forslaget.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 23. september 2010, hvor der indkomfølgende bemærkninger:Greenpeace mente ikke, at forslaget lever op til Rådskonklusionerne fra 2008, hvor Kommissionenbl.a. blev opfordret til at forbedre miljørisikovurderingen af GMO'er mht. langtidseffekter ogeffekter på målorganismer samt samarbejdet mellem EFSA og medlemslandene. Det må væremuligt for medlemsstaterne at anvende miljø- og sundhedsmæssige begrundelser, hvismedlemsstaterne ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder.DI udtrykte deres skepsis overfor forslaget set i lyset af de udfordringer forslaget kan afstedkommei WTO-regi. DI anførte, at det er vigtigt at finde frem til en afklaring af, hvilke begrundelser, derkan anvendes af medlemsstater, der ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder. DI anførte, atder allerede i dag er mulighed for at afvise GM-afgrøder via sameksistensreglerne. Dette bør indgå ien orientering af Folketinget.

Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 1. december 2010, hvor var følgendebemærkninger:Greenpeace efterlyste en omtale af baggrunden/ formålet med forslaget i notatet, så det fremgår atformålet med forslaget udover at give større fleksibilitet også er at sikre en mere smidiggodkendelsesprocedure i fremtiden. Greenpeace fremhævede endvidere, at risikovurderingerne i EUikke er gode nok, og at kritiske lande nu får mulighed for at lave nationale forbud. I densammenhæng anfægtede Greenpeace, at miljø og sundhed ikke kan bruges som begrundelse for etnationalt forbud.Notatet gør ifølge Greenpeace Kommissionens forslag "værre end det er", idet det af notatetfremgår, at nationale forbud ikke må begrundes med et ønske om at forhindre utilsigtettilstedeværelse af GMO'er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlagfor at løse sådanne problemer gennem sameksistensregler (artikel 26a i udsætningsdirektivet). Deter tidligere fremgået af forslaget, men det er ifølge Greenpeace blevet fjernet i det endelige forslag.Herudover tilkendegav Greenpeace, at de gerne så de samfundsøkonomiske fordele ved at havemulighed for at lave nationale forbud belyst. Endelig tilkendegav Greenpeace, at det er positivt, atdet bliver afklaret, hvilke begrundelser, der kan anvendes i forhold til at lave nationale forbud. Detbør ifølge Greenpeace være muligt at bruge miljø og sundhed som begrundelse. Greenpeacetilkendegav endvidere, at sameksistensreglerne, som i dag er frivillige, bør være obligatoriske.Ved Miljøspecialudvalget den 9. februar 2011 modtog Miljøministeriet følgende bemærkninger:Økologisk Landsforening forhørte sig, hvorfor man stillede så mange spørgsmål til Kommissionensforslag, og ikke bare accepterede, at man kunne bruge andre begrundelser end miljø og sundhed, oganvende begrundelsen ”vi vil ikke have GMO”.Danmarks Naturfredningsforening påpegede, at reglerne om sameksistens bør kunne løseproblemet, og at der ville være nye udfordringer for sameksistensen jo mere økologi, der indføres.

Et revideret notat blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 16. februar 2011 med frist 18.februar 2011.Der er i alt indkommet 6 høringssvar.3F finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemslande om dyrkning afGMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også dearbejdsmiljømæssige forhold indgår. Ved dyrkning i medlemslandene bør det også sikres, atmedarbejderstaben har den fornødne uddannelse.Landbrug & Fødevarer (LF) er enige i, at det er vigtigt at sikre den enkelte landmand og forbrugersvalgmulighed, herunder muligheden for at fravælge anvendelsen af GMO, men finder, at dette bedstsikres gennem effektive, fagligt baserede sameksistensregler.LF finder, at det er afgørende, at såvel de danske myndigheder som EU's institutioner er sig bevidstom de samfundsøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med, om Kommissionens forslag er i

overensstemmelse med Traktatens regler om det Indre Marked og de internationale handelsregler iregi af WTO.LF henleder opmærksomheden på, at både Ministerrådets og Parlamentets juridiske tjenester harvurderet, at de finder det vanskeligt at begrunde nationale forbud inden for WTO-reglerne, samt atde danske myndigheder opfordres til at gå den fremlagte liste med mulige begrundelser fornationale forbud meget kritisk igennem.LF finder, at det er vigtigt, at de danske myndigheder bidrager til at fremme en forståelse i EU for,at det primære formål med sameksistensregler er at fastsætte betingelser under hvilke det kanaccepteres, at landmænd dyrker GM afgrøder, samt regler som sikrer, at denne dyrkning sker på enmåde, så man forebygger økonomiske tab hos andre landmænd, herunder økologiske, somfravælger genmodificerede afgrøder.Endvidere finder LF, at det er vigtigt at være opmærksom på, at sameksistensreglerne skal opstillevirkemidler, som forhindrer uønsket forekomst i ikke-GM afgrøder. Hvis det i henhold til dissevirkemidler ikke er muligt at dyrke en GM afgrøde, så er der tale om et de facto forbud.Sameksistensregler skal ikke opstille regler som nødvendigvis gør det muligt at dyrke enhver GMafgrøde. Derfor vil sameksistensregler, der for hver enkelt afgrøde fastlægger betingelser, der skalvære overholdt, være et effektivt og fagligt baseret og dermed WTO-medholdeligt redskab, der vilvære anvendeligt uanset om det er i England, i Danmark eller på Madeira.LF opfordrer derfor de danske myndigheder til i EU at arbejde målrettet for at forpligtemedlemsstaterne til at udarbejde effektive sameksistensregler, som på et fagligt objektivt grundlagkan opstille betingelser for dyrkning. LF finder, at de danske myndigheder skal arbejde for atforpligte medlemsstaterne til at opstille sameksistensregler på et fagligt grundlag frem for at arbejdefor at fremme dette forslag. Effektive sameksistensregler er den langsigtet bedste måde at sikreøkologiske og konventionelle landmænds mulighed for at dyrke non GM afgrøder.LF mener, det er en særdeles teoretisk betragtning, at det anføres at forslaget ikke skulle medførerestriktioner for den frie handel med frø. Idet det bør være åbenbart for enhver, at hvis man forbyderlandmænd at dyrke en given GM afgrøde eller alle GM afgrøder, så forhindrer man samtidig denfrie handel med godkendte frø og udsæd.LF er enige i, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at beregne de økonomiske konsekvenserved et forbud, da det vil afhænge af den konkrete afgrøde. Det er imidlertid vigtigt at væreopmærksom på, at udover den direkte effekt af en konkret afgrøde er der en meget stor økonomiskrisiko forbundet med at indføre muligheden for at forbyde dyrkningen af GM afgrøder på etgrundlag, hvor det er stærkt tvivlsomt, om begrundelserne herfor er WTO-medholdelige. Dette ersærlig vigtigt for Danmark, da vi har en meget stor fødevareeksport. Derfor er LF grundlæggendeuenig i synspunktet i Rammenotatet om, at der ikke skulle være samfundsøkonomiske konsekvenserforbundet med forslaget.LF er af den opfattelse, at kun enkelte lande har udtrykt opbakning til forslaget, hvorimod flerelande, herunder Tyskland, meget kraftigt har taget afstand fra forslaget og flertallet af lande har hafttekniske spørgsmål og betænkeligheder ved forslaget.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) bakker op om det principielle i denne mulighed somforslaget giver og opfordrer den danske regering til at tage muligheden i brug. DN er glade for, atkommissionen nu har identificeret de kriterier, som kan være gældende for, at medlemsstaterne kanbegrunde et afslag eller forbud.DN opfordrer den danske regering til at støtte kommissionens forslag og den ikke-udtømmendeliste, og især støtte kommissionen i at få vedtaget begrundelse nr. 3, Forhindring af GMO i andreprodukter, f.eks. med hensyn til: bevaring af økologiske eller konventionelle landbrugssystemer ogundgåelse af tilstedeværelse af GMO’er i andre produkter; særlig fødevarer der sigter mod at væreGMO fri og begrundelse nr. 7, Generelle miljømæssige mål, som ikke er indgået i vurderingen afevt. negative konsekvenser af GMO’er i miljøet.Dansk Industri (DI) henviser til det tidligere fremsendte høringssvar fra 23. august 2010. DI’skritiske holdning til forslaget er ikke ændret af Kommissionens nye udspil.7. ForhandlingssituationenForslaget blev drøftet på Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 27. september 2010. En række storemedlemslande udtalte sig imod Kommissionens forslag, og de henviste til, at man opfattedeforslaget som et brud på det indre marked, og at forslaget derfor ville medføre ulige vilkår forlandmænd på tværs af Europa. Et stort antal medlemslande udtalte, at deres stillingtagen villeafvente en udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste om forslagets forenelighed med det indre markedog WTO. Rådet overlod det til en ad hoc-gruppe at arbejde videre med forslaget.Forslaget blev endvidere drøftet på Rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010. Kommissionenpræsenterede her sit forslag og der var herefter en udveksling af synspunkter i forhold til forslagetsbidrag til opfyldelsen af Rådskonklusionerne fra 2008 samt hvorvidt forslaget giver en anvendeligog juridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo’er på enmedlemsstats område. Danmark og en række andre medlemslande udtrykte sig positivt overforforslaget – herunder, at man så forslaget som et skridt på vejen til at imødekomme opfordringen iRådskonklusionerne fra 2008 om at tilvejebringe mulighed for, at medlemsstaterne kan indførebegrænsninger eller forbud mod dyrkning af GMO-afgrøder.Danmark understregede desuden, at det helt centrale for forslagets værdi er, at Kommissionensforslag giver medlemsstaterne en anvendelig og juridisk forsvarlig mulighed for at begrænse ellerforbyde dyrkning af GMO’er på deres område. Danmark opfordrede på den baggrundKommissionen til at redegøre for, hvilke begrundelser, der vil kunne anvendes til at begrænse ellerforbyde dyrkning på eget territorium, og som ikke er i strid med WTO-reglerne.En mindre gruppe af medlemsstater var imod forslaget, mens andre afventede udtalelsen fra Rådetsjuridiske tjeneste omkring forslagets forhold til det indre marked samt WTO-reglerne inden endeligstillingtagen. Kommissionen indvilligede i at arbejde videre med at udarbejde den afmedlemsstaterne efterlyste liste med klare kriterier for, hvilke begrundelser, der vil kunne anvendes.For at sikre fortsat fleksibilitet understregede Kommissionen, at der ikke vil blive tale en

udtømmende liste. For så vidt angår opfølgningen på rådskonklusionerne fra 2008 oplysteKommissionen, at den inden årets udgang vil levere en rapport om de socioøkonomiske kriterier ogkomme med et udspil til, hvordan EFSA’s risikovurdering kan styrkes.Rådets Juridiske Tjeneste fremlagde den 5. november 2010 en udtalelse, der konkluderer, at 1)TFEU 114 ikke kan anvendes som hjemmelsgrundlag og at 2) den betvivler, at det er muligt formedlemslandene at vedtage foranstaltninger, jf. den nye artikel 26b – i den form den foreligger –som vil være i overensstemmelse med traktaterne eller GATT.Kommissionen Juridiske Tjeneste konkluderer i deres udtalelse af 19. november 2010 (som svar påRJT’s udtalelse), at 1) TFEU 114 er det rette hjemmelsgrundlag, at 2) forslaget er i sig selvkompatibelt med WTO lovgivningen, og at det ikke kan konkluderes, at det er tvivlsomt, ommedlemslandene kan vedtage foranstaltninger, der er kompatible med traktaten og GATT.Forslaget blev drøftet på Rådsmødet(miljø) den 20. december 2010, hvor formandskabet fremlagdeen fremskridtsrapport. En lang række lande lagde vægt på, at 2008 – konklusionerne blevgennemført, men var ikke enige indbyrdes om, hvorvidt den videre behandling af det foreliggendeforslag skulle afvente gennemførelsen af konklusionerne. Blandt medlemslandene var der fortsatusikkerhed om vurderingen af forslaget i forhold til det juridiske grundlag og Traktaten ogforslagets WTO-medholdelighed. Det var Kommissionens vurdering, at det juridiske grundlag forforslaget var i orden. Kommissionen gav udtryk for, at gennemførelsen af 2008-konklusionerneikke ville gøre det muligt for medlemslandene at forbyde dyrkning af GMO’er med miljø- ogsundhedsmæssige begrundelser og understregede at gennemførelsen af konklusionerne var enparallel proces, som ikke forhindrede, at man kunne tage stilling til det foreliggende forslag.Kommissionen gav endelig tilsagn om, at ville fremlægge en ikke-udtømmende liste over muligebegrundelser for nationale forbud, som var i overensstemmelse med traktaten og internationaleforpligtelser.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkommen, idet det ligger indenfor rammerne afFolketingets vedtagelse (V83) fra den 27. maj 2010 om genmodificerede afgrøder. Folketingetvedtager i V83, at Danmark i EU-regi arbejder for nationale afgørelser vedrørende dyrkning afgenetisk modificerede afgrøder. Det er endvidere regeringens holdning, at Danmark i EU-regiarbejder for nærmere afklaring af, hvilke legale begrundelser, som medlemsstaterne kan benytte, forat indføre et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder.Regeringen hilser Kommissionens ikke-udtømmende liste over begrundelser for forbud moddyrkning af GMO’er velkommen. Kommissionen har i dokumentet imidlertid ikke eksplicitforholdt sig til, om de anførte begrundelser også er i overensstemmelse med internationaleforpligtelser, herunder WTO-reglerne, sådan som man havde givet tilsagn om at ville gøre pårådsmødet den 20. december 2010. Regeringen lægger derfor vægt på, at Rådets Juridiske Tjeneste iforlængelse af sin ovennævnte udtalelse af 5. november 2010, fremlægger en vurdering afanvendeligheden af begrundelserne på Kommissionens liste, herunder deres overensstemmelse medtraktaterne og fællesskabets internationale forpligtelser bl.a. i forhold til WTO.Regeringen lægger vægt på, at begrundelserne vil give medlemslandene en reel ret til selv atbestemme, om der skal dyrkes GMO’er på deres territorium. På den baggrund lægger regeringen

PUNKT 4Kommissionens meddelelse om vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv endelig samtudkast til rådskonklusioner om samme.KOM(2010) 723- RådskonklusionerNyt notatResuméKommissionen har udsendt meddelelsen om vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv medhenblik på at tage et samlet overblik over strategien. Meddelelsen gennemgår den internationaleudvikling samt de 20 foranstaltninger strategien indeholder, med henblik på at vurdere, om der eriværksat de nødvendige tiltag.Det er Kommissionens opfattelse, at gennemførelsen af kviksølvstrategien er nået langt, og atnæsten alle foranstaltninger er fuldført.Der foreslås kun meget begrænsede nye konkrete tiltag fra Kommissionens side, hvorfor detvurderes, at meddelelsen ikke umiddelbart medfører konsekvenser for Danmark – hverken aflovgivningsmæssige eller økonomisk art. Der er ingen statsfinansielle konsekvenser vedmeddelelsen.Formandskabet har udsendt udkast til rådskonklusioner vedrørende vurderingen, hvori detanerkendes, at der er sket meget med hensyn til gennemførelsen af strategien, men at der også ermuligheder for visse opstramninger.Påvirkningen på miljøbeskyttelsesniveauet forventes at være neutral, idet hverken meddelelse ellerudkast til rådskonklusioner indeholder konkrete reguleringsforslag.1. StatusKommissionen sendte den 7. december 2010 ovennævnte meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentet har ikke behandlet meddelelsen.Formandskabet har 2. februar udsendt udkast til rådskonklusioner til medlemslandene.Formandskabet har oplyst, at de forventer at rådskonklusionerne vil blive forelagt Rådet(miljø) tilvedtagelse på rådsmødet 14. marts 2011.

2. Formål og indhold2a. Kommissionens meddelelseDen 28. januar 2005 vedtog Kommissionen meddelelsen til Rådet og Europa-Parlamentet om enfællesskabsstrategi for kviksølv. Strategien omhandler alle aspekter af kviksølvs livscyklus. Detvigtigste mål er at formindske risikoen for, at mennesker udsættes for kviksølv, og samtidignedbringe kviksølvniveauerne i miljøet. Den beskriver 20 foranstaltninger, der skal gennemføresbåde inden for EU og på internationalt plan. Strategien blev positivt modtaget i Rådets konklusioneraf 24. juni 2005 og i Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2006.Kommissionen havde til hensigt at "tage et overblik over den samlede kviksølvstrategi i slutningenaf 2010", som anført i afsnit 11 i meddelelsen. Resultatet af dette overblik er fremlagt i dennemeddelelse. Samtidig opfylder Kommissionen også sin pligt til at rapportere om udviklingen imultilaterale aktiviteter og forhandlinger om kviksølv i henhold til Forordning om forbud modeksport af metallisk kviksølv og visse kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagringaf metallisk kviksølv.Kommissionen har gennemgået den internationale udvikling samt de 20 foranstaltninger medhenblik på at vurdere, om der er iværksat de nødvendige tiltag.INTERNATIONAL UDVIKLINGDa kviksølv transporteres over lange afstande, kan risikoen for at både indbyggere og miljøet i EUudsættes for kviksølv ikke mindskes til et acceptabelt niveau alene gennem national lovgivning. Derer derfor behov for koordineret international handling for at løse kviksølvproblemet på en effektivmåde verden over. Det er målet med kviksølvstrategien, og der fokuseres i 7 af foranstaltningerne(foranstaltning 14-20) på støtte og fremme af internationale tiltag. EU har gentagne gange anmodetUNEP’s styrelsesråd om at træffe beslutning om at indlede forhandlinger om et globalt juridiskbindende instrument for kviksølv. I februar 2009 besluttede styrelsesrådet endelig at nedsætte enmellemstatslig forhandlingskomité (INC), der har mandat til at udvikle et globalt juridisk bindendeinstrument, der dækker de fleste aspekter af kviksølvs livscyklus. Komitéens første møde fandt stedi Stockholm den 7-11. juni 2010, og det forventes, at processen er færdig i starten af 2013. Når detglobalt juridisk bindende instrument er vedtaget, vil Kommissionen bedømme, hvorvidt det ernødvendigt at evaluere EU's kviksølvstrategi yderligere for at sikre, at den fuldt ud afspejler de nyeinternationale forpligtelser.2005 STRATEGIENS GENNEMFØRELSEOverordnet set er det Kommissionens vurdering, at der er sket betydelige fremskridt medgennemførelsen af de foranstaltninger, der blev vedtaget i 2005.Formindskelse af emissionerForanstaltning 1 og 2: Gennemførelse af IFBF (integreret forebyggelse og bekæmpelse afforurening) og udarbejdelse af BREF (best available tecnique (BAT) reference dokument)dokumenterI det nye direktiv om industrielle emissioner, der blev vedtaget den 8. november 2010 (IED), ogsom skal erstatte IFBF direktivet, styrkes BAT og BAT-relaterede grænseværdier. Disse skal nuvedtages af Kommissionen som BAT-konklusioner og kommer til at få retsvirkning. Det forventes

at resultere i en fremskyndet udskiftning af kviksølvbaserede teknologier og en mindskelse afkviksølvemissionerne for en række industrisektorer, særlig cementproduktionen, non-ferro-metalindustrierne, store fyringsanlæg, forbrændings- og kloralkaliindustrien. BREF forkloralkaliindustrien, store fyringsanlæg og non-ferro-metalindustrien undersøges pt. nærmere i tætsamarbejdemed interessegrupperne.Foranstaltning 3: Emissioner fra små kulfyrede forbrændingsanlægPå baggrund af en undersøgelse fra 2005 anslås det, at denne kilde tegner sig for 16 % af desamlede kviksølvemissioner i EU. Som følge af konklusionerne henstillede Kommissionen iforslaget til IED, at grænsen for anvendelsen af bestemmelserne for store fyringsanlæg sænkes fraen samlet nominel indfyret effekt på 50 MW til 20 MW. Rådet og Europa-Parlamentet holdt dogfast i grænsen på 50 MW og indførte en klausul i direktivet, der pålagde Kommissionen at tagebehovet for at kontrollere emissionerne, der ligger under denne grænse, op til fornyet revision ogom nødvendigt fremlægge et lovforslag. Kommissionen vil følge op herpå.Foranstaltning 4: Håndtering af tandfyldningsamalgamTandfyldningsamalgam udgør det næststørste forbrug af kviksølv i EU. Amalgamaffald fratandpleje karakteriseres som farligt affald, og skal derfor behandles som sådan.Kviksølvemissioner fra tandklinikker er også underlagt EU's vandlovgivning. Kviksølv klassificeressom et prioriteret farligt stof i henhold til vandrammedirektivet, og medlemsstaterne er forpligtedetil på lang sigt at træffe foranstaltninger til at standse eller udfase emissioner, udledninger og tab afstoffet.Formindskelse af udbuddetForanstaltning 5: Forbud mod eksport af kviksølvRådet og Europa-Parlamentet vedtog den 22. oktober 2008 forordning om forbud mod eksport afmetallisk kviksølv og visse kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring af metalliskkviksølv. Eksportforbuddet træder i kraft den 15. marts 2011.Formindskelse af efterspørgslenTandfyldningsamalgam og måleudstyr spiller en særlig vigtig rolle, da de mængder kviksølv, derstadig findes i produkter, overvejende anvendes til dette formål.Foranstaltning 6: brug af kviksølv til tandfyldningsamalgamEftersom nogle medlemsstater allerede har begrænset brugen af tandfyldningsamalgam væsentligt ide nationale sundhedsvæsener, og fordi tandfyldningsamalgam tegner sig for den næststørste brugaf kviksølv i EU, har Kommissionen besluttet at foretage en livscyklusvurdering af kviksølvbrugen.Resultaterne af undersøgelsen forventes at foreligge i slutningen af 2011.Foranstaltning 7: Måle- og kontrolapparaturer, som indeholder kviksølvI 2007 blev der vedtaget begrænsninger for markedsføringen til private af visse måleinstrumentermed indhold af kviksølv. Direktivet indeholder en revisionsklausul om en mulig udvidelse af degældende begrænsninger til også at gælde andre måleinstrumenter, der indeholder kviksølv.En sådan udvidelse til også at gælde andre instrumenter inden for sundhedssektoren ogmåleinstrumenter til erhvervsmæssig og industriel brug er foreslået i september 2010 og behandlesnu under REACH-forordningen.Foranstaltning 8 og 10: Andre produkter og formål

Som følge af, at revisionen af miljødesigndirektivet i 2009 pålægger, at glødepærer udfases fraEU-markedet, er kviksølvindholdet yderligere reguleret i de stadig mere anvendte lavenergipærer if.m. revision af RoHS-direktivet. Dermed blev grænseværdierne for indhold af kviksølv isparepærer nedsat væsentligt.Direktiv om udrangerede køretøjer (senest ændret i 2010) fastsætter et generelt forbud modkviksølv i materialer og komponenter i køretøjer.I henhold til det seneste direktiv om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier ogakkumulatorer blev den størst tilladte mængde kviksølv i batterier og akkumulatorer betydeligtsænket i sammenligning med det tidligere (ophævede) batteridirektiv.Behandling af overskud og beholdningerForanstaltning 9: OpbevaringEuropa-Parlamentets og Rådets forordning om forbud mod eksport af metallisk kviksølv og vissekviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring af metallisk kviksølv fastsætter, atkviksølv fra udvalgte store kilder, særligt i kloralkaliindustrien, betragtes som farligt affald og skalbortskaffes. Særlige kriterier for sikker opbevaring af metallisk kviksølv er under udvikling ogforventes at blive vedtaget af Kommissionen i starten af 2011. Derudover har den europæiskekloralkaliindustri underskrevet en frivillig aftale, der forpligter den til udelukkende at sendeoverskydende kviksølv til oplagringsanlæg, der lever op til en række høje sikkerhedskrav.Indberetningspligten i henhold til forordningen giver Kommissionen mulighed for nøje at overvågegennemførelsen af dette løfte.Beskyttelse mod udsættelse for kviksølvForanstaltning 11: Kviksølv i fisk og skaldyrDe nationale myndigheder har udarbejdet en række detaljerede råd om indtagelse af kviksølvgennem fødevarer, som er meddelt Kommissionen (se også nedenfor under foranstaltning 12).For yderligere at beskytte arbejdstagere, der udsættes for kviksølv, har Kommissionen vedtagetvejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for kviksølv og uorganiske divalentekviksølvforbindelser.Foranstaltning 12: Oplysninger om kviksølv i fødevarerPå baggrund af den viden, som Kommissionen indhentede under foranstaltning 11, offentliggjordeden et informationsnotat i 2008 om methylkviksølv i fisk og fiskevarer. Notatet giver anvisningerom den maksimale mængde af visse fisk, som sårbare grupper (kvinder, der er gravide eller ammer,og små børn) bør indtage, som medlemsstaterne bør bruge som rettesnor, når de udarbejder råd tilforbrugerne.Forbedring af forståelsenForanstaltning 13: Prioriteringer inden for kviksølvforskningenEU har siden 2005 finansieret en række forskningsprojekter, der behandler prioritering inden forkviksølvforskningen, herunder under det 7. rammeprogram og andre forskningsstøtteprogrammer.Desuden er EU's finansielle instrument for miljøet (LIFE) blevet brugt i f.m. kviksølv.Støtte til og fremme af internationale foranstaltningerForanstaltning 14: Input til internationale fora og aktiviteter

EU støttede aktivt en række tiltag under det globale kviksølvprogram, som blandt andet førte tilUNEP’s styrelsesråds beslutning 25/5 i februar 2009.I tillæg har Kommissionen og adskillige medlemsstater deltaget i en række internationaleaktiviteter, der skulle oplyse om og finde løsninger på problemerne med kviksølvforurening.Foranstaltning 15: Finansiering med henblik på at formindske kviksølvemissioner fra kulfyring itredjelandeKommissionen har bidraget med 1 mio. EUR til UNEP til udarbejdelse af et projekt omnedbringelse af kviksølvemissionern fra kulfyring i energisektoren i f.eks. Kina, Indien, Rusland ogSydafrika.Foranstaltning 16: Forudgående informeret samtykke til kviksølvimportForudgående informeret samtykke har allerede siden 2003 været obligatorisk for eksport og importaf kviksølvforbindelser ved forordning om eksport og import af farlige kemikalier(Rotterdamkonventionen). Denne procedure blev også anvendt på import af kviksølvforbindelser,der anvendes som pesticider.Foranstaltning 17: Protokollen om tungmetaller til UNECE’s konvention om grænseoverskridendeforurening over store afstandeEU og 20 medlemsstater er parter til protokollen om tungmetaller til UNECE’s konvention omgrænseoverskridende forurening over store afstande, og Kommissionen opfordrer på det stærkestede medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret protokollen, til at gøre det snarest muligt.Foranstaltning 18: Støtte af UNEP’s kviksølvprogramIfølge meddelelsen deltager Kommissionen i den rådgivende gruppe om det globale partnerskabvedrørende kviksølv og har formelt meldt sig ind i partnerskabet om "frigivelse af kviksølv iforbindelse med kulfyring", mens Tyskland og Italien er medlemmer af "forvaltning afkviksølvaffald" og "forskning i transporten af og fremtiden for kviksølv i atmosfæren".Foranstaltning 19: Kviksølv i guldminesektorenI 2010 vil Kommissionen bidrage med 1,5 mio. EUR til UNDP til oprettelse af "GuyanaShield"-faciliteten, som er en finansieringsmekanisme med flere donorer, der fokuserer påaktiviteter til sikring af økoregionen Guyana Shield. Den skal finansiere feltbaserede projekter om(blandt andet) risiciene ved ulovlig og ikke-reguleret guldminedrift udført af småguldminearbejdere (garimpeiros), der spreder sig i Fransk Guyana, Surinam, Guyana, Venezuela ogColombia.Foranstaltning 20: Nedbringelse af det internationale udbud af kviksølvMandatet, som INC har fået af UNEP-styrelsesrådet i form af beslutning 25/5, omfatter blandt andeten nedbringelse af udbud af kviksølv, kapacitetsopbygning om miljøvenlig opbevaring af kviksølvog en nedbringelse af den internationale handel med kviksølv. EU har allerede bidraget til detsamlede mål ved at vedtage forordningen om forbud mod eksport af kviksølv (se foranstaltning 5). Iforhandlingsforløbet vil EU udforske, hvordan strategien bedst afspejles i et fremtidigt juridiskbindende instrument.KONKLUSIONERDet er Kommissionens opfattelse, at gennemførelsen af kviksølvstrategien er nået langt, og atnæsten alle foranstaltninger er fuldført.

Der er nu et nyt retsgrundlag på plads til nedbringelse af kviksølvemissioner fra store punktkilder.Gennemførelsen af det nye direktiv om industrielle emissioner giver EU mulighed for at iværksættede potentielt store nedbringelser af emissioner, som kan opnås ved anvendelse af de bedstetilgængelige teknikker (BAT). Dette vil dog kræve en ambitiøs gennemførelse og anvendelse imedlemsstaterne, som vil blive fulgt nøje og støttet af Kommissionen.Hvad angår anvendelse af kviksølv i produkter, arbejdes der fortsat på at udvide de eksisterenderestriktioner for visse måleinstrumenter til at omfatte yderligere instrumenter inden forsundhedssektoren, herunder blandt andet blodtryksmålere og instrumenter til erhvervsmæssig ogindustriel brug.Kommissionen understreger, at det er nødvendigt at efterforske tandfyldningsamalgam yderligere.Kommissionen vil derfor i 2011 påbegynde en undersøgelse, der skal vurdere problemet i detaljerunder hensyntagen til alle dele af livscyklen.Kommissionen mener, der vil være fokus på internationale foranstaltninger i de kommende år, daEU-lovgivning alene ikke kan sikre EU-borgere og miljøet en effektiv beskyttelse. Kommissionenvil derfor fokusere sine bestræbelser på forhandlingerne om et globalt juridisk bindende instrumentom kviksølv under UNEP's ledelse. I den sammenhæng har EU meget at tilbyde i og med, at derallerede er effektive instrumenter på plads i EU. Når det internationale instrument har taget form,vil Kommissionen vurdere, hvilke aspekter af kviksølvs livscyklus, der kræver yderligere handlingpå EU-plan, herunder hvorvidt der er behov for yderligere lovforslag. Dette skal ske underhensyntagen til den fornyede undersøgelse i 2013 af forordningen om forbud mod eksport afkviksølv og andre fremskridt i strategien. Særligt fokus vil være på de i konsulentundersøgelsenforeslåede ekstra import- og eksportrestriktioner, som skal vurderes igen på baggrund af deinternationalt forhandlede forpligtelser.2b Formandskabets udkast til rådskonklusioner.Formandskabet har fremsendt udkast til rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse omvurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv den 2. februar 2011.Udkastet til rådskonklusioner understreger Rådets vilje til at gøre noget ved kviksølvproblemet bådeindenfor EU og i forbindelse med de globale forhandlinger om en kviksølvkonvention og i denforbindelse vise lederskab. Rådet byder review’et velkommen og anerkender de fremskridt, derallerede er gjort i forbindelse med kviksølvstrategien fra 2005, herunder forbuddet mod eksport afmetallisk kviksølv, sikker opbevaring samt restriktioner mod måleinstrumenter til private. Samtidigpeges på nødvendigheden af en undersøgelse af mulighederne for en udvidelse af eksportforbuddettil også at omfatte andre kviksølvforbindelser og produkter indeholdende kviksølv.Der peges endvidere på, at Kommissionen snarest og senest ved udgangen af 2011 bør haveundersøgt mulighederne for permanent opbevaring af kviksølv, og byder Kommissionens hensigtvedr. en livscyklusanalyse af amalgam kviksølv velkommen. Rådet ønsker dog denne undersøgelseudvidet til også at omfatte batterier indeholdende kviksølv og i den forbindelse overveje tiltag iforbindelse med disse anvendelser. Rådet opfordrer medlemsstaterne til at gøre en indsats for atindsamle amalgamaffald fra tandlægeklinikker.I forbindelse med implementeringen af det nyligt vedtagne direktiv om industrielle emissioner(IED) opfordres Kommissionen til snarest at udvikle BAT-konklusioner (Best AvailabeTechniques) for fx chlor-alkali industrien, cementindustrien, produktion af jern og stål, store

3. Nærheds – og proportionalitetsprincippetIdet der er tale om en meddelelse samt udkast til rådskonklusioner, er det ikke relevant at foretageen vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet.4. Konsekvenser for DanmarkLovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser:Den nye meddelelse indeholder forslag om, at der skal udarbejdes en livscyklusvurdering afamalgam, hvilket ikke påvirker beskyttelsesniveauet direkte.Da der derudover ikke hverken i meddelelsen eller rådskonklusionerne foreslås konkrete nye tiltag,vurderes det ikke, at meddelelsen eller rådskonklusionerne umiddelbart vil medføre konsekvenserfor Danmark – hverken af lovgivningsmæssige eller økonomisk art.BeskyttelsesniveauetMeddelelsen samt udkast til rådskonklusionerne vurderes at have en neutral påvirkning påbeskyttelsesniveauet, idet der ikke er tale om egentlig regulering.5. HøringÙdkast til rådskonklusioner blev behandlet på møde i Miljøspecialudvalget den 9. februar 2011,hvor der indkom følgende bemærkninger.Greenpeace tilkendegav tilfredshed med ønsket om at skærpe konklusionerne, men gav også udtryk forutilfredshed med, at regerignen i notatet ikke forholdt sig til kulfyringen i Danmark, idet der her er tale omen stor emmission af kviksølv til luften. Det burde være en del af den danske holdning at forholde sig tilbrændsler.Økologisk Råd slog fast, at udarbejdelsen af BREF-dokumenter, handler om at kunne bruge kviksølv medmindt mulig udledning til omgivelserne - ikke om at undgå anvendelsen af kviksølv. Økologisk Råd udtryktei øvrigt tilfredshed med notatet og regeringens holdning, men ønskede at få præciseret tiltag, der arbejdesmed.

7. ForhandlingssituationenMeddelelsen er præsenteret af Kommissionen den 7. januar 2011, hvor der også var indledendedrøftelser om det sæt rådskonklusioner, der forventes at kunne blive vedtaget på rådsmødet den 14.marts 2011. Udkast til rådskonklusioner præsenteres den 7. februar 2011.8. Regeringens foreløbige generelle holdningDen overordnede danske målsætning for kviksølv er, at belastningen af miljø og mennesker skalbegrænses mest muligt, således at enhver tilsigtet brug af kviksølv på længere sigt så vidt muligtskal ophøre, dvs. substitution af kviksølv i produkter og processer. Desuden bør der arbejdes for, atutilsigtede emissioner af kviksølv så vidt muligt udfases.Danmark vurderer, at meddelelsen fra Kommissionen ikke er ambitiøs nok til at opnå dette. Der ermuligheder for at være mere konkret, fx med hensyn til forbud mod anvendelse af kviksølv iknapcellebatterier, hvor der har været alternativer på markedet i flere år. Derudover vurderes det, atKommissionen burde være mere ambitiøs med hensyn til udfasning af amalgam, og ikke blotforetage en livscyklusanalyse. Danmark og Sverige har allerede restriktioner for anvendelsen afamalgam, og har arbejdet på at få regler indført på EU plan i flere år, uden held. Desuden bør derses på mulighederne for at fremrykke - eller i det mindste gøre det obligatorisk tidligere end 2020 -at stoppe anvendelsen af kviksølv på klor-alkali anlæg.Et supplerende oplagt tiltag kan være at forbyde eksport af artikler, der allerede er forbudt i EU; etpunkt som Danmark har fremført tidligere under forhandlingerne om forordningen omeksportforbud m.v.Kommissionen har i en konsulentrapport påpeget, at indsamlingen af kviksølvholdige artiklergenerelt i EU ligger på et meget lavt niveau. Danmark mener derfor, at det synes hensigtsmæssigt,at Kommissionen sammen med medlemsstaterne undersøger mulighederne for at forbedre dette.Danmark vurderer ligeledes, at der bør indføres et generelt forbud mod kviksølv i artikler, dog mednødvendige undtagelser. Dette er på linje med gældende nationale regler.Sådanne tiltag er nødvendige for at vise resten af verden, ikke mindst u-landene, at EU er villige tilogså at påtage sig forpligtelser til at skulle iværksætte nye tiltag og ikke kun bevare eksisterenderegler. Et sådant signal vil forbedre EU's forhandlingsposition i forhandlingerne omkviksølvkonventionen.Danmarks holdning vedrørende udkastet til rådskonklusioner ligger på linje med de vurderinger, dervedgår meddelelsen. Danmark vil derfor i de kommende forhandlinger om rådskonklusioner tilopfølgning på meddelelse om vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv arbejde ud fra denneholdning og fremsætte ændringsforslag til udkastet til rådskonklusioner, som forpligter tilyderligere handling på ovenstående områder.

PUNKT 5Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og SocialeUdvalg og Regionsudvalget om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 – fremtidensudfordringer: fødevarer, naturressourcer og landdistrikterKOM (2010) 672Udveksling af synspunkter.Revideret genoptryk af Fødevareministeriets samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalgden 24. februar 2011. Ændringer er markeret i margenen. Notatet oversendes tillige til FolketingetsEnergipolitiske Udvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.ResuméKommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om reformkursen for denfælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Konkrete forslag forventes fremlagt i sommeren 2011.Meddelelsen fokuserer på, at reformen af den fælles landbrugspolitik skal tilvejebringeinstrumenter med henblik på at imødekomme de fremtidige nye udfordringer somfødevareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer, globalkonkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance. Kommissionen opstiller i meddelelsen treoptioner – 1) status quo med mindre tilpasninger, 2) mere balanceret, målrettet og bæredygtigstøtte og 3) en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen beskriverhovedsageligt elementerne i option 2.BaggrundKommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om den fælleslandbrugspolitik på vej mod 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og SocialeUdvalg og Regionsudvalget. Forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i sommeren 2011.Meddelelsen er modtaget i en dansk sprogversion den 23. november 2010.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmøde (Miljø) den 14. marts 2011 mhp. udveksling afsynspunkter om input vedr. klima, miljø- og energi komponenterne til den videre behandling af denfremtidige landbrugspolitik i rådsformationen landbrug og fiskeri.NærhedsprincippetDer er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale omstillingtagen til konkrete forslag.

Formål og indholdKommissionens meddelelse skitserer i meget generelle vendinger, hvilken retning Kommissionenfinder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Dermed påbegyndes drøftelserne omrammerne for EU’s landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Meddelelsen indeholder ikkeangivelse af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauer eller budgetandele. Reformen af den fælleslandbrugspolitik skal ses i sammenhæng med forhandlingerne om de finansielle rammer, somventes at finde sted sideløbende med landbrugsforhandlingerne. Kommissionen har i meddelelsenfastholdt behovet for en stærk fælles landbrugspolitik, struktureret omkring to søjler.Kommissionen argumenterer for, at den fælles landbrugspolitik skal forholde sig til de fremtidigenye udfordringer såsom fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer,klimaforandringer, global konkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance. Meddelelsenberører spørgsmålet om omfordeling af den direkte støtte, redesign af søjle I og målretning af dendirekte støtte, samt fastholdelse og udvidelse af den nuværende søjle II.Kommissionen fremhæver følgende 3 overordnede udfordringer for den fælles landbrugspolitik:1) Fødevareforsyningssikkerhed, det vil sige, at der skal produceres fødevarer til forbrugerne af højkvalitet og i et bredt udvalg, herunder lokale produkter. Produktionen vil i fremtiden værepræget af et mere konkurrencepræget miljø, større usikkerhed og øget prisvolatilitet.2) Miljø og klimaforandringer, det vil sige, at man bør udnytte landbrugssektorens potentiale til atbidrage til opfyldelse af EU’s klima- og energimål, herunder afbøde klimaforandringer ogbidrage til reduktion af CO2udslip.3) Territorial balance, fastholdelse af en territorial balance i erkendelse af, at landbrugsproduktioner en afgørende faktor for økonomien i landdistrikterne gennem koblingen til tilknyttedesektorer inden for særligt fødevarer, turisme og handel.Ved at imødekomme disse udfordringer finder Kommissionen, at den fælles landbrugspolitik ogsåvil bidrage til Europa 2020 strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inkluderende grøn vækst.Fremtidige instrumenterDen fælles landbrugspolitik skal ifølge Kommissionen også fremover baseres på 2 søjler, hvor søjleI skal indeholde støtte, som ydes til alle landbrugerne på årlig basis, mens søjle II skal indeholdestøtteredskaber, der giver medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at afpasse støtten tilmedlemsstaternes særlige behov på en flerårig basis.Direkte støtte (søjle I)Den fremtidige direkte støtte, der ydes til aktive landbrugere, foreslås baseret på følgendeprincipper:En afkoblet ensartet grundlæggende indkomststøtte til alle landbrugere på regionalt niveau,forudsat opfyldelse af krydsoverensstemmelseskravene. Denne støtte ventes underlagt et øvrestøtteloft (capping).

En obligatorisk ”grøn” komponent til støtte, der baseres på enkle, generelle, ikke-aftalebaseredeog årlige miljøtiltag i EU, som for eksempel permanente græsarealer, grønt plantedække,omdriftskrav og økologisk braklægning. Derudover foreslår Kommissionen, at man skalundersøge muligheden for at inkorporere de krav, der gælder for de nuværende Natura 2000-områder og at udbygge visse elementer af kravene om God Landbrugs- og Miljømæssig stand(GLM).En supplerende indkomststøtte til støtten under søjle II, der ydes til landbrugere i områder mednaturlige begrænsninger (herunder ugunstigt stillede områder).En for medlemsstaterne frivillig koblet støtte med henblik på at tage hensyn til særligeproblemer i visse regioner.En fastsættelse af en enkel og specifik støtteordning for små landbrugere med henblik på atopretholde konkurrenceevnen og beskæftigelsen i landdistrikterne.Forenkling af reglerne for krydsoverensstemmelse. Det skal overvejes at inddragevandrammedirektivet i anvendelsesområdet for reglerne om krydsoverensstemmelse, nårdirektivet er gennemført.

Markedsforanstaltninger (under søjle I)Kommissionen vil overordnet set fastholde den nuværende markedsorientering af den fælleslandbrugspolitik, idet Kommissionen dog vil foreslå en forenkling og justering af de nuværendemarkedsinstrumenter, herunder introducere yderligere elementer, som for eksempel forlængelse afinterventionsperioden, anvendelse af klausuler om forstyrrelse af markedet og støtte til privatoplagring. Kommissionen vil forbedre sukkersektorens konkurrencedygtighed ved at foreslå, at detskal undersøges, hvilke muligheder, herunder en eventuel kvoteudfasning, der er ved de nuværendesukkerkvoters ophør i 2014/15. Endelig foreslås det, at fødevareforsyningskædens funktionsmådeskal forbedres, idet landbrugets andel af værditilvæksten er faldet. Fokus i denne sammenhæng erpå landmændenes forhandlingsposition, kontraktforhold, strukturudvikling og funktionen afderivatmarkedet1for landbrugsråvarer.Landdistriktsudvikling (søjle II)Kommissionen fremhæver, at landdistriktspolitikken, som en integreret del af den fælleslandbrugspolitik, har vist sin værdi ved at styrke bæredygtigheden af EU’s landbrugssektor.Landdistriktspolitikken skal fortsat bidrage tillandbrugets konkurrenceevne ved at fremme innovation og omstrukturering og mere effektivanvendelse af ressourcerne,en bæredygtig forvaltning af naturressourcer, hvor der tages hensyn til miljøet, landskabsplejeog bevarelse af landarealernes produktionskapacitet, ogterritorial balanceret udvikling i landdistrikterne i hele EU gennem en styrkelse af lokalområder,kapacitetsopbygning og forbedring af lokale forhold.1

Inden for denne ramme skal miljø, klimaændring og innovation være de retningsgivende temaer.Der skal fastsættes indikatorer, som skal sikre en effektiv målopfyldelse, ligesom der skal fokuserespå øget sammenhæng mellem landdistriktspolitikken og andre politikker for eksempel gennem enfælles strategisk ramme for EU-fonde.Derudover foreslår Kommissionen, at der etableres risikohåndteringsværktøjer til at tage bedre håndom indkomstsvingninger og markedsvolatilitet. Under landdistriktspolitikken foreslårKommissionen mulighed for et nyt indkomststabiliserende værktøj, som er i overensstemmelse medWTO’s regler for grøn boks samt øget støtte til forsikringsinstrumenter og gensidige fonde.Kriterierne for fordelingen mellem medlemsstaterne af midler til udviklingen af landdistrikterneskal overvejes. Endelig skal der ske en styrkelse og forenkling af kvalitets- og afsætningsfremmepolitikker med henblik på at styrke konkurrenceevnen i landbrugssektoren.ReformscenarierKommissionen finder, at der er tre overordnede optioner til videre overvejelse, hvor den ene er denovenfor beskrevne, mens de andre to reformscenarier alene skitseres meget kort. Disse er:Option 1, der karakteriseres som et status quo scenarie, indebærer gradvise mindre tilpasninger afden nuværende politiske ramme med fokus på justeringer og forbedringer af visse områder som foreksempel omfordeling af støtten mellem medlemsstaterne.Option 2 lægger op til reform, som beskrevet ovenfor, med den målsætning at gøre den fælleslandbrugspolitik mere bæredygtig og skabe bedre balance mellem forskellige politiskemålsætninger. Dette skal gøres gennem mere målrettede foranstaltninger.Option 3 indebærer en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik med stærk fokuseringpå miljø og klimamålsætninger og gradvis ophævelse indkomststøtte og de flestemarkedsforanstaltninger.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Europa-Parlamentet forventes dog atfremlægge en udtalelse på eget initiativ.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet, ligesom meddelelsen ikke i sig selvhar statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser. Idet meddelelsen vildanne grundlag for det videre arbejde med reformen af landbrugspolitikken efter 2013 vil den doghave afledte statsfinansielle konsekvenser for det danske bidrag til finansiering af

landbrugspolitikken samt erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af omfanget aflandbrugsstøtten, som Danmark modtager. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.Høring§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt om meddelelsen på møde den 16. november 2010, ogmeddelelsen har endvidere været i skriftlig høring.Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at EU’s landbrugspolitik også i fremtiden skal være fælles,således at de samme regler gælder for alle landmænd i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at dertages udgangspunkt i, at en ny fælles landbrugspolitik skal forbedre erhvervets konkurrenceevne, ogat der samtidig tænkes yderligere forenkling ind i lovgivningen. Der skal desuden skabes meresynergi og sammenhæng mellem EU’s forskellige ordninger, således at disse understøtter, og ikkemodarbejder, hinanden. Det gælder for eksempel definitionen af støtteberettigede arealer i forholdtil overgang til natur. Landbrug & Fødevarer ønsker ikke forsikringsordninger, men derimod enmarkedsbaseret løsning af udfordringerne. Intervention kan i visse tilfælde være nødvendigt, mendet skal kun ske som en nødløsning. Endvidere er det vigtigt, at der sendes et signal om, at dendirekte støtte sker som en honorering af de høje krav, der stilles til landmænd og producenter i EU.Et konkret problem er, at der ikke er mulighed for at give éngangskompensation til de landbrug, derer placeret i områder med særlige miljøudfordringer. Landbrug & Fødevarer finder, at støtte tilugunstigt stillede områder også bør kunne gives til områder med naturlige restriktioner i henhold tilmiljølovgivningen.Udgangspunktet for Landbrug & Fødevarer er en grundholdning om at fremme en stærk fælleseuropæisk landbrugspolitik, der fremmer en konkurrencedygtig og markedsorienteret sektor.Politikken skal bygge på en fælles finansiering, og samtidig forhindre, at der indføreskonkurrenceforvridende statsstøtte. Tilsvarende skal den fælles landbrugspolitik så vidt muligtbygge på ens rammevilkår gennem blandt andet fælles EU-regler. Endelig skal man holde sig forøje, at EU’s landbrugspolitik løbende skal afstemmes med udviklingen i de lande vi normaltkonkurrerer med på det globale marked; det skal blandt andet ske i regi afverdenshandelsorganisationen WTO.I forhold til den aktuelle meddelelse, så skal det indledningsvist konstateres, at meddelelsen ikkeindeholder konkrete budgetovervejelser, konkrete satser, procentændringer m.v. En endeligvurdering af meddelelsen må nødvendigvis kræve kendskab til disse elementer. Men med detteforbehold, så efterlader meddelelsen et indtryk af, at Kommissionen i det anbefalede scenarie pånogle områder bevæger sig i den rigtige retning – men ikke er ambitiøse nok. Det er Landbrug &Fødevarers overordnede opfattelse, at den fælles landbrugspolitik i større grad skal målrettes mod tomål. For det første skal politikken sikre en styrket konkurrenceevne for europæisk landbrug ogfødevareindustri; og for det andet skal politikken bidrage til at løse de udfordringer, som europæisklandbrug står overfor i relation til blandt andet miljø og klima.

I forhold til behovet for en styrket konkurrenceevne, så er det holdningen hos Landbrug &Fødevarer, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad forholder til udfordringen fra den fortsatteglobalisering – og dermed behovet for en fortsat styrkelse af europæisk landbrugs ogfødevareindustris konkurrenceevne. Hvis ikke EU forstår at tage den udfordring op, så vil EU’snuværende eksport af fødevarer i stigende grad blive presset væk fra til globale marked og henvisttil afsætning på de indre marked; og samtidig må der forventes en øget import af fødevarer frakonkurrencedygtige lande. Dermed vil man forsømme muligheden for at øge væksten og dermedmuligheden for at skabe nye arbejdspladser. Og netop landbrugs- og fødevaresektorens vigtige rollesom skaber af vækst og beskæftigelse i relation til EU’s vækststrategi – Europa 2020 – blevunderstreget af EU’s stats- og regeringschefer på deres møde i marts 2010.I forhold til ambitionerne om i større udstrækning at målrettet landbrugspolitikken mod at løsenogle af problemerne i relation til miljø og klima, så er der rigtige takter i Kommissionens oplæg.Det gælder både i forhold til den direkte støtte (søjle I) og i forhold til landdistriktspolitikken (søjleII), hvor man lægger op til, at landbrugspolitikken i stigende grad skal bruges til at fremmeinnovation og grønne løsninger. Men det er vigtigt, at man giver mulighed for at præmiere delandbrug, som er frontløbere på miljø og klimaområdet – hvad der generelt karakteriserer dansklandbrug og fødevareindustri.I forhold til mere konkrete bemærkninger, så skal nedenstående punkter fremhæves:Anerkendelse af frontløbere i forhold til Kommissionens forslag om en ”grøn” komponentKommissionen lægger op til, at man vil indføre en obligatorisk ”grøn” komponent, der skal styrkeden miljø- og klimamæssige hensyntagen i forbindelse med dyrkningen af landbrugsjorden. På detteområde er dansk landbrug generelt betydeligt længere en det øvrige EU – blandt andet med hensyntil krav om efterafgrøder og reducerede kvælstofnormer. Det bør i forbindelse med den konkreteudformning af dette element sikres, at lande/regioner (som for eksempel Danmark), der har væretfrontløbere, anerkendes for denne indsats. Det skal med andre ord sikres, at de krav, der stilles for atkunne modtage denne ”grønne” komponent, skal tage udgangspunkt i de gældende fælles EU-reglersåledes at strammere nationale bestemmelser betyder, at man umiddelbart kan modtage støtten.Øget satsning på landdistriktspolitikkenLandbrug & Fødevarer mener, at den fremtidige landdistriktsstøtte bør have en øget fokus på bådeen vækstdagsorden og en miljødagsorden. I forhold til miljødagsordnen så skal ikke mindstmålrettede tiltag prioriteres højt. Disse skal blandt andet være med til at afhjælpe en række af deudfordringer, som erhvervet står overfor i tilknytning til implementering af blandt andetvandramme- og habitatdirektivet. Vækstdagsordnen skal blandt andet fokusere på klimaområdet, ogsikre en øget støtte til innovation, vidensformidling og investeringsstøtte til prioriterede områder.

For at fremme denne dagsorden bør Danmark have en mere rimelig andel af EU’s samledelanddistriktsbudget. Da de udfordringer, som landdistriktspolitikken skal bidrage til at løse, står iforhold til den samlede landbrugsproduktion, bør Danmarks andel EU’s landdistriktsbudget afspejleDanmarks andel af EU’s samlede landbrugsproduktion – det vil sige en andel på omkring 2,5 %.I forhold til især miljøområdet er det vigtigt at sikre, at de konkrete ordninger indeholder denødvendige incitamenter – for eksempel i form af en engangskompensation – der sikrer denønskede udnyttelse. Endvidere bør det i forhold til den nuværende støtte til ugunstigt stilledeområder vurderes, hvorvidt den også bør kunne ydes til arealer, der har en naturlig restriktion iforhold til miljølovgivningen.Endelig er det vigtigt, at den fremtidige landbrugspolitik, herunder ikke mindstlanddistriktsprogrammet, muliggør naturpleje som produktionsgren. Med den nuværende politik erder ofte et modsætningsforhold mellem de krav, der stilles for at modtage enkeltbetaling og demålsætninger, der er i landdistriktsprogrammet.En ny fordeling af EU’s landbrugsstøtte mellem EU’s medlemsstaterEt af de væsentlige temaer i diskussionen om den fremtidige landbrugspolitik er fordelingen afstøtte mellem EU’s medlemsstater. Landbrug & Fødevarer bakker op om, at man finder en bedrebalance, der imødekommer de nye medlemslande. Men samtidig er det vigtigt at sikre – også set irelation til ambitionen om at være konkurrencedygtige på det globale marked – at man sikrer, at dedirekte betalinger understøtter de bedrifter, der producerer effektivt og med fokus påfødevaresikkerhed, klima, miljø, dyrevelfærd m.v.En forenkling af landbrugspolitikkenEn reel forenkling af den fælles landbrugspolitik kan kun ske i forbindelse med en reform aflandbrugspolitikken. Set i lyset af de meget komplicerede regelsæt, der gælder i forhold til denfælles landbrugspolitik, så er det vigtigt at få det sat på dagsordnen. Det er vigtigt både i forhold tilat sikre at politikken er forståelig, men også for at lette de administrative omkostninger forlandmænd og virksomheder. Landbrug & Fødevarer er i færd med at udarbejde en liste medkonkrete forslag.Fastholdelse af nuværende markedsinstrumenter – og øget satsning på promotionI forhold til markedsforanstaltninger støtter Landbrug & Fødevarer en fortsat markedsorientering afEU’s landbrugspolitik. Men samtidigt er det nødvendigt, at der bevares et reelt og effektivtsikkerhedsnet for de produkter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. Manbør endvidere undersøge, om de senere års opstramninger af markedsinstrumenterne, for eksempelfor korn, fortsat er relevante i forhold til målsætningen om at skabe markedsbalance og -stabilitet.

Hvad angår risikohåndteringsværktøjer mener Landbrug & Fødevarer, at markedsstabilitet børsikres via eksisterende instrumenter. Såfremt der, som foreslået i meddelelsen, indføres nyesikkerhedsforanstaltninger lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at ordningerne er såtransparente og generelle som muligt. Ordningerne bør være fuldt ud EU-finansierede, og det skalsikres, at de hverken er konkurrenceforvridende eller bidrager til renationalisering aflandbrugsstøtten.Med hensyn til afsætningsfremme finder Landbrug & Fødevarer det meget positivt, atKommissionen lægger op til en mere aktiv afsætningspolitik via promotion-ordningen. Det ervigtigt, at de afsætningsfremmende værktøjer kan implementeres på en enkel måde og primærtbruges uden for EU’s indre marked.Overvejelser om en fjernelse af sukkerkvoterneEU har netop færdigimplementeret sukkerreformen fra 2006, som har ført til en reduktion i EU’ssukkerproduktion med 30 pct., herunder stop for sukkerroedyrkning i fem medlemsstater. Det harogså betydet, at EU er gået fra at være eksportør til nettoimportør. Sektoren har således netopgennemgået en kraftig effektivisering, og en udfasning af kvoterne vil sandsynligvis føre til stop forsukkerproduktionen i yderligere områder. En udfasning af kvoterne skal således vurderes nøje iforhold til andre markedsforanstaltninger, som kan give et nødvendigt stabilt grundlag for enfortsættelse af sukkerproduktionen. Fjernelse af kvoterne stiller skærpede krav til ligekonkurrencevilkår mellem medlemsstaterne, hvilket i givet fald vil blive en afgørende faktor for enfortsættelse af sukkerproduktionen i Danmark.Indførelse af en basisindkomststøtte og overvejelser om at indføre et loft per bedriftKommissionen lægger op til at indføre en basisindkomststøtte og i den forbindelse overveje atindføre et loft for betalingerne til store landbrug. Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at dedirekte betalinger fremadrettet skal ses som en honorering af de samfundsmæssige krav og ønsker,som stilles til landbrugsproduktionen i EU, for eksempel i forhold til miljø, fødevaresikkerhed,dyrevelfærd og klima – krav som produkter fra lande uden for EU, som vi konkurrerer med, ikkeskal leve op til. På den baggrund kan Landbrug & Fødevarer heller ikke støtte indførelsen af etstøtteloft på bedriftsniveau, da vil ramme de bedrifter, der søger at blive mere konkurrencedygtigegennem en udnyttelse af størrelsesøkonomien.Det bør endvidere sikres, at man på nationalt/regionalt niveau kan fastlægge, hvorvidt basispræmienskal være en flat-rate betaling, som er ens per hektar inden for en landet/regionen, eller den skaldifferentieres med udgangspunkt i de nuværende betalingsrettigheder. (Danmark betragtes som enregion). Der skal således sikres mulighed for, at de sektorer, hvor der i Danmark er, eller vilkomme, et tillæg til basisbetalingen under enkeltbetalingssystemet, fremover skal kunne modtageforholdsmæssigt den samme præmie.

Mulighed for en frivillig koblet støtteKommissionen foreslår, at det inden for nogle klart definerede grænser fortsat bør være muligt atyde en begrænset koblet støtte. Landbrug & Fødevarer støtter denne mulighed, idet det blandt andetaf hensyn til en fortsat handyrproduktion (ungtyre) i Danmark sandsynligvis vil være nødvendigt athave dette instrument til rådighed.DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op tilmålsætningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevnei Europa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed ogadgang til råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyntil miljø og klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte skal omlægges og udfases såen større del af EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.DI Fødevarer bemærker, at Kommissionens meddelelse i meget generelle vendinger skitserer,hvilken retning Kommissionen finder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Derlægges op til, at den fælles landbrugspolitik skal bidrage til EU’s vækststrategi, hvilket er positivt. Iden forbindelse er det helt centralt, at reformen af den fælles landbrugspolitik ses i sammenhængmed forhandlingerne om de finansielle rammer, som ventes at finde sted sideløbende medlandbrugsforhandlingerne. Meddelelsen indeholder ikke angivelser af nogen beløbsstørrelser forstøtteniveauer eller budgetandele. DI Fødevarer mener, at den mest direkte vej til at bidrage til EU’svækststrategi vil være at overføre midler fra den direkte støtte til andre områder af EU’s budget, derunderstøtter europæisk forskning og innovation, høj mobilitet, en effektiv energisektor, adgang tilkapital for iværksættere samt digitalisering. DI Fødevarer er betænkelige ved udsigten til, atomlægningen af den fælles landbrugspolitik sker inden for rammerne af de eksisterende søjler. Enmindre justering af den direkte støtte og eventuel overførsel af midler til søjle II vil ikke væretilstrækkeligt til at sikre de nødvendige midler til vækstskabende initiativer.Økologisk Landsforening konstaterer, at den fremtidige fælles landbrugspolitik bør bygges op omto grundlæggende principper, dels ”noget for noget”, dels at landbruget skal have ”betaling for atproducere fælles goder”, og foreslår på den baggrund følgende model for støtteudbetalingen undersøjle I:•Alle landmænd modtager et hektarstøttetilskud, der samlet kan svare til mellem 30 og 50 % afde tilskud, der udbetales under søjle I.•Hektartilskuddet kan suppleres med top-ups med 100 % EU-finansiering til natur, reduceredekvælstofniveauer, ingen pesticider/rent drikkevand, klima og dyrevelfærd.

indebærer, at landbruget kun kan hæve tilskud til top ups, der omfatter tiltag, som rækker ud overdet, som landmanden skal gøre for at overholde landets generelle miljø- og landbrugslovgivning.Økologisk Landsforening har regnet på et scenarie, hvor en reduktion af enkeltbetalingstilskuddettil ca. 1.500 kr./ha. kan øge antallet af hektarer under en miljø- og landskabsforbedrende ordning fragodt 300.000 ha til godt 1.000.000 ha. Udbetalingen til miljø- og landskabsforbedrende tiltag vilblive øget fra at udgøre knap 5 % af EU udbetalingerne til landbruget i Danmark til at udgøre 35 %af udbetalingerne. Samtidigt er der tilvejebragt midler til investering i produktionssystemer medbedre dyrevelfærd. Baggrund for forslaget er, at landbruget overordnet producerer både fødevarerog fælles goder. Landbruget har et stort ansvar for mange fælles goder i samfundet, som ikke kanomsættes på et marked. Hvis landbruget skal levere disse fælles goder, så er det nødvendigt atbetale landbruget for at producere dem. Det er ikke tilstrækkeligt at kompensere for øgede udgiftereller tabt indtægt, betalingen skal indeholde en reel aflønning for at producere fælles goder,tilsvarende som der er en indtægt ved salg af produkter ud fra bedriften. Det er denne betaling, somlandbrugsstøtten gradvis skal rettes mod. De fælles goder er et robust dyrkningssystem, der rummernaturlige reguleringsmekanismer og rig natur med god biodiversitet og adgangsmuligheder for folki landdistrikterne; reduceret kvælstoftildeling; rent drikkevand og sunde og rene fødevarer; goddyrevelfærd og klimaforbedringer.Økologisk Landsforening påpeger, at forslaget falder godt i tråd med det oplæg, somKommissionen præsenterede i november 2010 og konstaterer endvidere, at det ikke er første gang,at der foreligger forslag, der fremhæver en høj prioritering af det multifunktionelle landbrug.Økologisk Landsforening betegner dette værdiskabende landbrug med fælles goder. Tidligereforslag har imidlertid ikke ført til mange konkrete handlinger. Derfor lægger ØkologiskLandsforening vægt på en konkret prioritering af budgetmidlerne, og at der sikres en bedrekoordination mellem landbrugspolitikken og miljøpolitikken.Økologisk Landsforening fremhæver, at de administrative redskaber samt kontrollen stadigtforbedres, så modellen med top- ups forudses at kunne blive gennemført uden at øge den samledekontrol- og administrationsbyrde. Tiltagene på arealerne vil kunne registreres i fællesskemaet ogkontrollen vil ligesom kontrollen i dag af arealtilskuddene kunne gennemføres ved hjælp af digitalemarkkort suppleret med fysisk inspektion.Meddelelsen blev forelagt Klima-og Energipolitisk Specialudvalg den 7. februar 2011 hvor efter derfremkom følgende bemærkninger særligt relevante for klima- og energiaspekterne af meddelelsen:Det Økologiske Råd fremfører at den kommende reform af den fælles landbrugspolitik i EU skalmålrettes tilvejebringelse af offentlige goder som naturpleje, klimasikring, rekreative muligheder ogopretholdelse af jordens frugtbarhed, der ikke bliver honoreret via markedsmekanismerne samt atoverførsel af midler fra søjle 1 til søjle 2 bør være obligatorisk for alle medlemslande. Det vil sige

at overføre midler fra enkeltbetaling til særlig miljøstøtte. Andelen af midler i søjle II der anvendestil miljøformål skal øges. Udtagning af sårbar landbrugsjord af hensyn til natur, miljø og klima børindgå som prioriteret område under søjle II. Forskning og udvikling indenfor miljø og klima,herunder økologi bør opprioriteres væsentligt. Fremme af øget kulstoflagring i jorden blandt andetvia dyrkning af efterafgrøder, udtagning af sårbar landbrugsjord, støtte til gylleseparering og biogas,samt forskning og udvikling af klimavenligt landbrug fremhæves som særligt relevant forklimabeskyttelsen.Vedvarende Energi mener, at der burde være mere fokus på klima og miljø i meddelelsen, herunderfor eksempel landbrugets egen klimamæssige belastning, levering af grøn biomasse samtklimabelastningen ved import af landbrugsprodukter.Meddelelsen blev forelagt Miljøpolitisk Specialudvalg den 9. februar 2011, hvor der fremkombemærkninger fra Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Råd, ØkologiskLandsforening.Greenpeace fandt det vanskeligt at kommentere på meddelelsen, da man ikke vurderede, at dethavde noget egentligt miljømæssigt indhold.Danmarks Naturfredningsforening (DN) tilkendegav, at den danske redegørelse for Kommissionensmeddelelse af 18. november 2010 og den danske regerings foreløbige generelle holdning tilmeddelelsen ikke afspejler de store ambitioner, Kommissionen har til, hvilken rollelandbrugspolitikken kan spille i fremtiden på miljø-, natur – og klimaområdet.DN bifalder Kommissionens udspil og støtter tanken om at lægge en stor del af miljøbeskyttelsen iSøjle I. Foreningen mener også, at en udvikling af økologisk jordbrug skal lægges ind under søjle I.Dels for at undgå, at økologiens vækst i EU skal være afhængig af det enkelte lands egenmedfinansiering og for at sende det klare signal, at økologi er en del af EU's strategi for udviklingenaf landdistrikterne. DN finder, at økologisk jordbrug netop leverer den kombination affødevareproduktion og beskyttelse af omgivelserne, inklusive klimaet, som landbrugspolitiken børsigte på at fremme.DN støtter modellen med en afkoblet ensartet støtte i Søjle I kombineret med en top-up model, hvorlandmanden gør sig fortjent til et større beløb. Samtidig understreger DN, at de nuværende danskemiljøkrav til landbruget langt fra er tilstrækkelige til at kvalificere sig til et større beløb i støtte. Derskal, udover den grundlæggende enkeltbetaling, ydes mere end der på nuværende tidspunkt blivergjort fra dansk side.DN opfordrer den danske regering til at gå foran på dette punkt overfor de kræfter i EU, der ikkeønsker at koble miljøkrav til Søjle i udover de krav, der ligger i krydsoverensstemmelse. Endelig

tilkendegav DN, at det danske formandskab i foråret 2012 kommer i en stime af relativtkonservativt tænkende formandskabslande, hvor Danmark står som det eneste progressive land ilandbrugssammenhæng. Da Danmark som formandsland skal få enderne til at nå sammen og ikkeselv kan fremføre egne synspunkter med samme tyngde under formandskabet, finder DN det derforvigtigt at få de danske synspunkter slået fast i 2011.Økologisk Råd tilkendegav, med henvisning til sit skriftlige høringssvar, at den kommende reformaf landbrugspolitikken skal målrettes tilvejebringelse af offentlige goder som naturpleje,drikkevandsbeskyttelse, klimasikring, rekreative muligheder og andre miljø og naturhensyn, derikke bliver honoreret via markedsmekanismerne.Økologisk Råd finder, at Danmark i den aktuelle politiske situation bør acceptere forslaget i option2 i Kommissionens meddelelse om en arealbaseret basisstøtte på et lavere niveau end i dag a laenkeltbetalingen der betinges af, at krav i krydsoverensstemmelsen overholdes. På sigt bør ogsåkrav fra bl.a. Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet og kommende direktiver indgå ikrydsoverensstemmelsesordningen. På den lange bane må målene være som i Option 3 med enophævelse af indkomststøtten og markedsforanstaltningerne, således at landbrugsstøtten omformestil en landdistrikts- og miljøstøtte.Økologisk Råd finder det principielt forkert, at de ydelser, der fremmer særlige miljøhensyn krævernational medfinansiering, mens den generelle indtægtsstøtte via enkeltbetalingen, som kun kræveroverholdelse af gældende lov via krydsoverensstemmelseskravene – er fuldt finansieret via EU.Økologisk Råd støtter derfor forslaget om at der oven i en sådan basisstøtte er mulighed for at ydeekstra støtte for særlige miljøhensyn, f.eks. lavt forbrug af pesticider og gødskning, eller støtte tilpermanent græsning, efterafgrøder, afgrøde rotation eller brak med henblik på økologiske hensyn.Særlig støtte til økologi og anden miljøvenlig produktion som HNV (High Nature Value Farming)bør samtidig overflyttes til søjle I, hvor der ikke kræves national medfinansiering.Herudover finder Økologisk Råd, at overførsel af midler fra Søjle I til Søjle II bør være obligatoriskfor alle medlemslande. Andelen af midler i Søjle II, der anvendes til miljøformål, skal øges.Udtagning af sårbar landbrugsjord af hensyn til natur, miljø og klima bør indgå som prioriteretområde under søjle II.Endelig mener Økologisk Råd, at forskning og udvikling indenfor miljø og klima, herunderøkologi, bør opprioriteres væsentligt.Økologisk Landsforening tilkendegav, at den kommende landbrugspolitik bør bygges op om ”nogetfor noget” princippet. Tilskud skal udbetales for at opnå konkrete fælles goder og en ønsket adfærd.Dermed skal der gøres op med historiske referenceperioder.

Foreningen deler ikke synspunktet om at landbrugsstøtten skal afvikles. Økologisk Landsforeningmener støtten skal omdirigeres til fælles goder, så den primært finansierer ydelser, som landmandenikke kan omsætte som et produkt på markedet, herunder natur, miljø, rent drikkevand mv.Økologisk Landsforening opfordrer til, at man lægger vægt på at få en stærk position i forhold tilden fremadrettede anvendelse af støttemidler i landbruget og herunder den danske implementeringaf reformen. Foreningen mener, at man forpasser en oplagt mulighed for at styrke natur- ogmiljøpolitiske redskaber, hvis landbrugsstøtten primært anvendes til at finansiere de omkostninger,som landbruget oplever ved at skulle leve op til generel regulering af landbruget. ØkologiskLandsforening opfordrer derfor til, at der bør arbejdes for at placere den europæiske miljøpolitiktydeligere og mere direkte i fastlæggelsen af kommende støtteordninger i regi af EU-landbrugspolitikken.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering af den fælleslandbrugspolitik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Danmark læggervægt på, at EU’s landbrugspolitik er bæredygtig i forhold til klima, natur, miljø og dyrevelfærd. Derer ikke modsætning mellem på den ene side en støtteafvikling og på den anden side et fokus påbæredygtighed. Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens meddelelseikke foregriber de kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer.Fra dansk side henholder man sig generelt til det danske budget review høringssvar fra april 2008,regeringens strategi for afviklingen af EU’s landbrugsstøtte fra maj 2008 (B75) samt regeringenshøringssvar ”På sporet af en ny landbrugspolitik” fra juli 2010.Uden at foregribe resultatet af forhandlingerne om de nye flerårige finansielle rammer for periodenefter 2013, og potentielle afledte budgetmæssige justeringer, har regeringen fremlagt én måde atorganisere den fælles landbrugspolitik inden for et givent budget indtil 2020 med henblik på at sikreøget merværdi i EU som helhed ved at fremme Grøn Vækst.Den danske regering er af den opfattelse, at tendensen i de seneste reformer ogmarkedsorienteringen af den fælles landbrugspolitik skal fortsætte, og at Europa 2020-strategien eren mulighed for at tænke fremad, også i landbrugs- og fødevaresektoren. Europa 2020-strategiensmål bør være en del af den fremtidige fælles landbrugspolitik, navnlig gennem øget fokus påforskning, udvikling og innovation i landbrugs- og fødevaresektoren.Den europæiske landbrugs- og fødevaresektors evne til at overleve i fremtiden, er tæt knyttet tilsektorens evne til at være innovativ og aktivt bruge sin faglighed, snarere end at basere sig påklassiske støttemekanismer.

Fra et dansk synspunkt skal den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 have et megetstærkere fokus på håndtering af nye udfordringer og at levere offentlige goder.Den fælles landbrugspolitik har potentialet til at være en del af løsningen på mange af de nyeudfordringer, og at bidrage til at udforske nye indtjeningsmuligheder og en bæredygtig udvikling.For eksempel hvordan man kan skabe en effektiv vandforvaltning og forvaltning af biodiversitet,fødevaresikkerhed, håndtering af klimaændringer, højere miljømæssige hensyn, og levering af grønenergi.Én måde at nytænke den fælles landbrugspolitik på, er at skabe en mere målrettet og moderne søjleI og søjle II i perioden 2014-2020. Den nye ordning for direkte betalinger kan bestå af engrundlæggende præmie til rådighed for alle landbrugere - på regionalt niveau. En anden del af søjleI kan udbetales til landbrugerne som en top op for at levere offentlige goder. Og det bør være enkeltat administrere. Søjle II kan have et stærkere fokus på projekter, der baseres på innovation ogudvikling i landdistrikterne, ved hjælp af understøttende rammebetingelser (for eksempeluddannelsesprogrammer, ny teknologi m.v.). Dette er for at sikre Grøn Vækst i overensstemmelsemed Europa 2020 strategien.Fra dansk side vil man arbejde for, at eventuelle rådskonklusioner om den fremtidige fælleslandbrugspolitik afspejler de danske prioriteter og ikke foregriber forhandlingerne om EU’sflerårige finansielle rammer.Generelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt er medlemsstaternes holdning, at meddelelsen danner et godt diskussionsoplæg om denfremtidige landbrugspolitik, men at der fortsat er mange spørgsmål til meddelelsens indhold. Der erbred opbakning til at opretholde søjlestrukturen med henholdsvis direkte betalinger oglanddistriktspolitikken. Særligt de nye medlemsstater har et stærkt ønske om en ny fordeling af dendirekte støtte, uafhængig af historiske referencer. Der er bred enighed om, at den fremtidigelandbrugspolitik spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre en bæredygtig forvaltning afnaturressourcerne, fremme af grøn vækst gennem innovation samt håndtering af klimaudfordringer.Mange medlemsstater finder, at dette bedst håndteres under landdistriktspolitikken og finder ikkeanledning til at ændre grundlæggende ved ordningen for direkte betalinger. Langt hovedparten afmedlemsstaterne ønsker en fortsat indkomststøtte, regulering af landbrugsmarkederne,kompensation til landmænd i områder med naturlige begrænsninger, fokus på forenkling samt at derbliver taget hensyn til EU’s landbrug i relation til handel med tredjelande. Visse medlemsstaterfremhæver behovet for større markedsorientering og større fokus på konkurrencedygtighed,innovation, klima og miljø. Der var bred opbakning til målsætningen om at sikre en balanceretterritorial udvikling gennem diversificering, små landbrug, yngre landmænd, udvikling af lokalemarkeder, kvalitetsfødevarer og andre aktiviteter i forbindelse med landbruget. Visse medlemsstaterunderstregede, at der var behov for en konkurrencedygtig og dynamisk landbrugssektor for at sikre

Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 11. februar 2011 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011, jf. samlenotat oversendt den 3. februar 2011, den 21.januar 2011 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2011, jf. samlenotat oversendtden 13. januar 2011, den 10. december 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-15.december 2010, jf. samlenotat oversendt den 2. december 2010 og den 26. november 2010 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010, jf. samlenotat oversendt den 18.november 2010.Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2010.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PUNKT 6Bidrag til det europæiske semester- Udveksling af synspunkterÅrlig vækstundersøgelse: En hurtigere samlet EU-løsning på krisen - Bidrag til deteuropæiske semester.- Udveksling af synspunkterKOM2011(11)Nyt notatResuméKommissionens "Årlige Vækstundersøgelse” er et bidrag til den første runde i den nye økonomiskestyrings-cyklus under Europa 2020-strategien. I vækstundersøgelsen fremlægges tiforanstaltninger, som i følge Kommissionen bør gives første prioritet i arbejdet mod at nåmålsætningerne for Europa 2020-strategien. Drøftelsen på miljørådsmødet vil fungere som input tilDet Europæiske Råds forårstopmøde, og der er lignende drøftelser i de øvrige relevanterådsformationer.Vækstundersøgelsen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske ellererhvervsadministrative konsekvenser for Danmark eller påvirke beskyttelsesniveauet.1. BaggrundEuropa 2020-strategiens energi- og klimapolitiske målsætninger - dvs. at øge andelen af vedvarendeenergi i det endelige energiforbrug til 20 % og bevæge sig i retning af en 20 % stigning ienergieffektiviteten, sammen med 20 % CO2- reduktionsmålsætninger - udgør et af de femoverordnede mål (”headline targets”) som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i marts 2010 somen del af Europa 2020-strategien.Formandskabet præsenterede lige efter årsskiftet en "køreplan for gennemførelsen af det europæiskesemester". Det opstiller rækkefølgen af arbejdet inden for forskellige rådsformationer mod isærforårstopmødet i Det Europæiske Råd og bidragene fra de forskellige politikområder, der eromfattet af Europa 2020-strategien. Den 12. januar 2011 offentliggjorde Kommissionen sin "ÅrligeVækstundersøgelse” (”Annual Growth Survey”) som er et bidrag til den første runde i den nyeøkonomiske styrings-cyklus under Europa 2020-strategien. I vækstundersøgelsen fremlægges tiforanstaltninger indenfor områderne makroøkonomiske forudsætninger, mobilisering afarbejdsmarkederne og vækstfremme, som Kommissionen mener skal gives første prioritet i arbejdetmod at nå målsætningerne for Europa 2020-strategien.I lyset af vækstundersøgelsen ønsker formandskabet dels en vurdering af udsigten til at nå 2020klima- og miljømålene, dels et bud på hvad der opfattes som de mest presserende foranstaltninger,der skal iværksættes. Drøftelsen vil fungere som input til Det Europæiske Råds forårstopmøde, ogder er lignende drøftelser i de øvrige relevante rådsformationer.

2. Formål og indholdKommissionen konstaterer i sin vækstundersøgelse, at EU har sat sig et ambitiøst Europa 2020 målom en bæredygtig og inklusiv vækst, der ligger til grund for det tredobbelte mål: reduceredrivhusgasemissionerne med mindst 20 % i forhold til 1990-niveauet eller med 30 %, hvisbetingelserne er til stede, få bragt de vedvarende energikilders andel i det endelige energiforbrug iEU op på 20 % og øge energieffektiviteten med 20 %.Der findes allerede nationale mål for vedvarende energikilder og nedbringelse af drivhusgas-emissioner. For så vidt angår energieffektivitet viser en foreløbig vurdering, at medlemsstaternesamlet set er meget langt fra at nå EU's overordnede mål om at nedbringe energiforbruget med 20 %i 2020 (de ligger under 10 %). Kommissionen finder det bekymrende, fordi energieffektivitet er denmest omkostningseffektive måde at nedbringe energiemissioner på, forbedre energisikkerhed og-konkurrenceevne, gøre energiforbruget prismæssigt mere overkommeligt og skabe beskæftigelse.Tilsvarende konstaterer Kommissionen, at de eksisterende og planlagte foranstaltninger tilafbødning af klimaændringer endnu ikke tilstrækkelige til, at de overordnede 2020-mål kan nås.Kommissionen fremhæver, at visse medlemslande kan blive nødt til at hæve skatterne, at indirekteskatter er mere vækstvenlige end direkte skatter, og at udvidelsen af skattegrundlaget er atforetrække frem for en stigning i skatteprocenterne. Kommissionen nævner desuden, at deeuropæiske rammer for energibeskatning skal tilpasses til EU's målsætninger på energi- ogklimaområdet.Endelig nævnes de nye økonomiske muligheder ved fokus på øget ressourceeffektivitet, hvor man iEU har været de første på markedet for konkurrerende vare- og tjenesteydelser på miljøområdet. Etvelfungerende indre marked for miljøvarer- og tjenester medfører store muligheder for vækst,innovation og jobskabelse. Omvendt bør ubegrundet støtte, såsom miljøskadelig støtte, afskaffes.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropaparlamentet har endnu ikke udtalt sig om Vækstundersøgelsen.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant da der ikke er tale om en retsakt.6. KonsekvenserVækstundersøgelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske ellererhvervsadministrative konsekvenser for Danmark og påvirker ikke beskyttelsesniveauet.7. HøringSagen blev behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 7. februar og iMiljøspecialudvalget den 9. februar 2011. På daværende tidspunkt havde formandskabet lagt op til

en fokuseret drøftelse af ressourceeffektivitet, og høringssvarene skal ses i lyset heraf. Følgendebemærkninger fremkom på specialudvalgsmøderne:Vedvarende Energi anførte, at der var tale om et bredt initiativ og at man skulle passe på, at det ikkeblev for ufokuseret. Vedvarende Energi mente, det burde være konkret og målbart med fokus pådesign-fasen, dvs. at man burde styrke eco-design. Derudover anførte Vedvarende Energi, at derburde være fokus på markedsbaserede instrumenter, f.eks. fokus på aftalebaserede tiltag.Greenpeace anførte, at man var enig i behovet for mere konkretisering. Greenpeace bemærkedeendvidere, at der i eksempelvis prisen på kul ikke var internaliseret miljøomkostninger og at enomstilling til et fossil-frit samfund og omstilling til brug af biomasse kun vil ske, såfremt en sådanen internalisering sikres.Det Økologiske Råd anførte, at regeringen bør sikre, at der som minimum sikres en absolutafkobling af økonomiske vækst og ressourceforbrug. Derudover mente Det Økologiske Råd, at derunder dansk holdning mangler fokus på innovations- og konkurrencemæssige fordele ved enomstilling.Danmarks Naturfredningsforening påpegede, at udvikling af indikatorer formentlig ville væreomfattende.DAKOFA var positiv overfor dagsordenen og støttede op om den danske holdning, idet DAKOFAgerne så dagsordenen konkretiseret. Herudover nævnte DAKOFA, at de danske nationaleaffaldsplaner i 2013 bør indeholde ressourceeffektivitetsaspektet.Efter formandskabets ændring af dagsordenspunktet blev et revideret notat sendt i skriftlig høring iklima- og energipolitisk specialudvalg og miljøspecialudvalget d. 17. februar 2011 med frist til den18. februar. Der fremkom følgende høringssvar.Landbrug og Fødevarer finder, at det er vigtigt at sætte fokus på ressourceeffektivitet, som kan væremedvirkende til at man både får sat fokus på nogle centrale punkter i forhold til klima, energi ogmiljø, men samtidig får det relateret til nogle økonomiske rammevilkår. Landbrug & Fødevarerfinder det vigtigt, at det i forbindelse med den kommende energieffektiviseringsplan sikres, atgennemførelsen af målsætningen om 20 pct. øget energieffektivitet ikke skader de medlemslande,som fx Danmark, der allerede har en meget høj energieffektivitet. Landbrug & Fødevarer finder, atnye krav i lande med en høj energieffektivitet vil være forbundet med betydelig større omkostningerat gennemføre end i de lande, der har en lav energieffektivitet og dermed et stort potentiale forenergibesparelser. Landbrug & Fødevarer finder derfor at det må sikres, at energispareindsatsenikke straffer first mover lande som Danmark.Landbrug & Fødevarer finder desuden med hensyn til omlægning af skatter og fokus på at gå fraskat på arbejde til mere indirekte skatter på fx miljø og energi, at det er vigtigt at være opmærksompå, at de politiske fastsatte omkostninger (diverse former for afgifter) på virksomhedernesenergiregning svinger meget fra land til land. Danmark har nogle af de højeste omkostninger her,hvilket skaber en betydelig konkurrenceforvridning for danske virksomheder. Den fremadrettedeindsats på dette område bør derfor, efter Landbrug & Fødevarers opfattelse, være orienteret mod enharmonisering af disse afgifter og med udgangspunkt i EUs energibeskatningsdirektiv.

Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at dansk landbrug allerede har reduceret erhvervetsdrivhusgasudledninger betydeligt, hvorfor yderligere initiativer ikke må skabe forvridningseffekter iforhold til andre EU-lande, samt at risikoen for udflytning af produktionen til mindreressourceeffektive lande bør undgås.Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt at få fremhævet, at de fossile kulstofressourcer ikkekun er brændsler, men også råvarer til fremstilling af en lang række andre produkter. Landbrug &Fødevarer bemærker, at reel bæredygtig, fossil uafhængighed kræver udvikling og implementeringaf en lang række biomaterialer til substituering af fossilt baserede materialer. Landbrug &Fødevarer finder, at dette perspektiv for landbrugs- og fødevaresektoren bør have en meget merefremtrædende plads i 2020 strategien.Landbrug & Fødevarer finder desuden, at der fortsat er et meget stort vækst- ogbeskæftigelsespotentiale i fremme af udbygningen med vedvarende energi, særligt bioenergi og atikke mindst i relation til klimaforandringer og forsyningssikkerhed kan bioenergi spille en betydeligrolle. Landbrug & Fødevarer finder endelig, at et samfund med en høj ressourceeffektivitetforudsætter, at biomasseressourcerne anvendes effektivt til energiproduktion og/eller sikring afjordens frugtbarhed ved at recirkulere livsnødvendige og knappe ressourcer som f.eks. fosfor.Landbrug & Fødevarer anfører, at det i højere grad bør sikres, at den biomasse, der i dag går ind iaffaldsstrømmen, udnyttes som en ressource i sig selv og at det samtidig skal sikres, at en størrerecirkulering af ressourcerne i det organiske affald ikke fører til introduktion af uønskede stoffer ikredsløbet. Landbrug & Fødevarer finder, at det vil kræve både ny teknologi og lovgivning at støttedenne dobbelte målsætning om øget genanvendelse og øget sikkerhed.Det Økologiske Råd er enig i regeringens holdning, idet Det Økologiske Råd dog ønsker flerepræciseringer i forhold til markedsbaserede instrumenter” og ” omlægning af skatter”. Der bør dogske en præcisering af vigtigheden af tilstrækkeligt høje afgifter på fossil energi, herunder i EU'senergiafgiftsdirektiv, som Kommissionen ventes at fremsætte ændringsforslag til i foråret,. Her børminimumssatserne hæves betydeligt for fossile brændsler såvel som transportbrændstoffer, ligesommulighederne for at undtage erhverv fra afgifter bør indskrænkes kraftigt. Det Økologiske Rådfinder desuden, at forbuddet mod beskatning af fly- og skibsbrændstoffer bør ophæves. DetØkologiske Råd finder, at hvis disse forslag afvises af et mindretal af lande – idet der krævesenstemmighed i dette direktiv – bør mulighederne for ”forstærket samarbejde” udnyttes, så mindst 8lande enes om at hæve minimumsafgifter for fossil energi og dermed kan høste fordelene af at bliveførende inden for renere teknologi. Det Økologiske Råd finder samtidig, at der til ”gradviseliminering af miljøskadelige subsidier” bør tilføjes: for de mest skadelige subsidier, f.eks. støtte tilkulminer og kulanvendelse, bør afviklingen ske hurtigt.Det Økologiske Råd anfører endelig, at man også er enige i hovedlinierne i regeringens foreløbigeholdning til Flagskibet om ressourceeffektivitet, herunder understregningen af, at det er absolutafkobling, der skal sigtes imod. Det Økologiske Råd finder, at det her bør understreges, at når dertales om markedsbaserede instrumenter, indebærer dette øget brug af grønne afgifter som noget afdet vigtigste. Det Økologiske Råd er også meget enigt i, at ressourceeffektivitet skal inddrage bådedirekte og indirekte forbrug i og uden for EU. Det Økologiske Råd bemærker, at dette f.eks. endnuikke er gennemført for EU's bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, hvor man først nu er vedat diskutere indirekte effekter uden for EU (ILUC – Indirect Land Use Change).

3F bemærker, at man finder det meget vigtigt af hensyn til både danske og europæiskevirksomheders konkurrenceevne, at der fokuseres på energieffektivisering og dermed reduktion ienergiforbruget i virksomhederne. 3F anfører, at erfaringerne fra virksomheder, hvor medarbejderneer blevet inddraget i processen omkring energieffektivisering i virksomhederne, viser, atvirksomheden kan spare mellem 20 og 30 % af energiforbruget. En sådan effektivisering vil derformedvirke til, at EU hurtigere kan nå sine reduktionsmål, ligesom det med stor sandsynlighed vilmedvirke til en højere reduktion uden omkostninger for virksomhederne eller EU.3F anfører endelig, at for at sikre at virksomhederne også har en interesse i at indgå ienergireduktions initiativer, bør det overvejes, om der skal pålægges højere energiafgifter for devirksomheder, som ikke tager initiativer til sådanne reduktioner. Provenuet fra disse forhøjedeafgifter kan så anvendes til at investere i mere vedvarende energikilder så som bølgeenergi,vindmølleparker, produktion af 2. generation bioethanol m.m., som al sammen er medvirkende tilen reduktion af CO2 udledningen - og dermed medvirkende til, at også de andre af 2020 målene kannås uden problemer.Dansk Industri (DI) anfører, at DI generelt støtter fokus på ressourcer med henblik på at fremmeden europæiske konkurrenceevne. DI finder, at materialeforbrug, genanvendelse,ressourceforvaltning, innovation og substitution er vigtige temaer, som allerede er undervejs i EU.DI er enige i, at en del af udfordringen med funktionen af det indre marked er administrativt bøvl.DI finder, at der dertil på miljøområdet kommer en uensartet implementering og håndhævelse, somgør at miljøgoder og tjenesteydelser ikke kan flyde frit på markedet. DI finder derfor, at det børvære en prioritet i dansk holdning, at implementering og håndhævelse af miljølovgivningen får øgetfokus de næste år sammen med samspillet med innovations- og forskningspolitikken.DI finder, at regeringens holdning i forhold til omlægning af skatter til mere indirekte skatter påenergi og miljø bør præciseres. Danmark har gennemført en omlægning fra direkte til indirekteafgifter og Danmarks beskatning af eksempelvis energi er blandt de højeste i Europa. Dansk energi-og klimabeskatning bør være på niveau med det øvrige Europa for at undgå risici som carbonleakage. DI finder, at energi-, klima- og miljøbeskatningen bør målrettes adfærdsregulering gennembeskatning af eksternaliteter frem for at være rene provenuskatter. DI fremhæver dog, at DI ikkestøtter øgede skatter og afgifter i Danmark, men tværtimod finder, at skatteniveauet skal sænkes.DI bemærker, at det af meddelelsen fremgår, at Kommissionen vil fremsætte forslag om EU-projektobligationer, der skal hjælpe til at tilvejebringe samlet offentlig og privat finansiering afhøjtprioriterede investeringer, blandt andet i energi. DI ser positivt på udviklingen af nyskabendefinansieringsformer og bidrager gerne med input, når sådanne instrumenter skal etableres. DI finderdet dertil glædeligt, at Kommissionen sætter fokus på, at der skal sikres en omkostningseffektivadgang til energi. DI finder desuden, at en reel implementering af den tredje energipakke for detindre marked vil være et vigtigt skridt på vejen og bør, sammen med nye initiativer til at udvikle eneffektiv infrastruktur, prioriteres højt.DI bemærker endvidere, at Kommissionen udtrykker bekymring for om EU vil opfylde det samlede20 pct. energieffektivitetsmål i 2020, og i Kommissionens nye handlingsplan for energieffektivitetfremlægges en lang række initiativer, som skal styrke indsatsen. DI ser frem til den nyehandlingsplan og muligheden for at komme med input til den efterfølgende vedtagelse aflovgivning.

DI bemærker også, at Kommissionen ønsker at udvikle EU standarder for energieffektive produkter.DI finder, at udviklingen af krav til produkters energieffektivitet her bør ske inden for rammerne afdet eksisterende eco-designdirektiv. DI finder hertil, at muligheden for frivillige aftaler medindustrien om energieffektivitet, som i Energy Star programmet, fortsat bør fremmes. DI læggervægt på, at standarder med energieffektivitet for øje fastlægges i EU-regi, frem for gennemindividuelle nationale standarder på tværs af EU-landene.DI mener endelig, at et vigtigt element til at sikre en omkostningseffektiv adgang til energi erudviklingen af det smarte energisystem. DI finder, at det smarte energisystem forandrer og styrkermulighederne for, at forbrugerne kan effektivisere deres energiforbrug, og er samtidig afgørende forintegrationen af mere fluktuerende energi fra vedvarende energikilder. DI bemærker, at det smarteenergisystem ikke nævnes i meddelelsen, og DI opfordrer til, at området tænkes ind som etvæsentligt element i sikringen af omkostningseffektiv energi og vækst.WWF pointerer vigtigheden af, at Kommissionens foreslåede foranstaltninger i højere grad børomfatte konkrete miljø- og klimainitiativer for at styrke vækstpotentialet i forbindelse medskabelsen af en grønnere økonomi. Der er behov for en langt større erkendelse i EU af deøkonomiske muligheder, der er forbundet med en omlægning af energiforsyningen, og atomstillingen til et bæredygtigt samfund tillægges lige så stor vægt som økonomisk vækst. WWFsavner en klarere tilkendegivelse af, at bekæmpelsen af klimaforandringerne via reduktion af CO2-emissionerne og fremme af vedvarende energi er helt centrale elementer i bestræbelserne på at opnåen miljømæssig bæredygtig økonomi. WWF mener, at det er helt centralt, at Danmark – såvel idenne sammenhæng som fremover - lægger pres på for, at miljøskadelige subsidier, herunder tilfossile brændstoffer, elimineres i EU, samt at eksterne omkostninger internaliseres. Det er en vigtigforudsætning for at skabe sammenhæng til klima- og energimålsætningerne og til skabelsen af engrøn europæisk økonomi.Vedvarende Energi nævner, at det er væsentligt at forhold af betydning foromstillingen til et bæredygtigt samfund har lige så stor vægt som den økonomiske vækst,herunder væksten i vedvarende energi og energieffektivitet, samt reduktion afdrivhusgasemissionerne.Med hensyn til forslag til passende foranstaltninger til at nå målene, så bør EUs egneBudgetter, i højere grad end nu, bidrage til at nå målene, herunder øget vedvarende energi ogøget energieffektivitet. Det bør ikke mindst betyde højere prioritet for energieffektivitet ogbæredygtig brug af vedvarende i EUs største budgetter: strukturfonde og landbrugsstøtte.Desuden bør forslaget om at fjerne miljøskadelig støtte gøres mere konkret. Konkret bør nævnesbehovet for udfasning at støtte til fossil energi, og til transport med højt forbrug af fossil energi,samt internalisering af eksterne omkostninger for bl.a. fossil og energi og atomkraft.Tekniq støtter overordnet, at der skal gøres en ekstra indsats for at nå 2020 målene herunderenergieffektiviseringsmålene. Tekniq er enig med Kommissionen i, at energieffektivitet er den mestomkostningseffektive måde at nedbringe energiemissioner på, gøre energiforbruget prismæssigtmere overkommeligt og skabe beskæftigelse. Tekniq ser derfor også frem til fremlæggelsen afKommissionens energieffektivitetsplan og håber, den er ambitiøs. Det er i denne forbindelse vigtigtat fremhæve, at energieffektivisering ikke kommer af sig selv. Der skal investeres i dette marked,

8. ForhandlingssituationenVækstundersøgelsen blev præsenteret i miljøarbejdsgruppen d. 31. januar 2011, hvor den genereltblev hilst velkommen af delegationerne.9. Regeringens generelle holdningFor at sikre en bæredygtig og inklusiv vækst, som beskrevet i Europa 2020-strategien, er detregeringens holdning, at der udover fokus på målopfyldelse af de fem overordnede mål i Europa2020-strategien herunder klima- og energimålene tages afsæt i visionerne i den samlede strategi ogdermed også visionen for et ressourceeffektivt Europa. Det er regeringens holdning, atbekæmpelsen af klimaforandringerne via reduktion af CO2emissionerne og fremme af vedvarendeenergi sammen med øget ressourceeffektivitet er helt centrale elementer i bestræbelserne på at opnåen miljømæssig bæredygtig økonomi.Det er regeringens holdning, at grøn økonomi og ressourceeffektivitet bør tænkes ind igennemførelsen af de ti foreslåede foranstaltninger under hensyntagen til principper omproportionalitet, omkostningseffektivitet og størst mulig forbedring af miljøet for pengene. Det erregeringens holdning, at energi- og klimapolitiske målsætninger og øget fokus påressourceeffektivitet kan bidrage til vækst, produktivitetsforbedringer og reduceredeproduktionsomkostninger og dermed forbedre EU's konkurrenceevne og skabe beskæftigelse.Der er desuden et presserende behov for et mere bæredygtigt ressourceforbrug i Europa, ogregeringen finder derfor, at der bør sigtes imod en absolut afkobling mellem den økonomiske vækstog ressourceforbrug samt miljømæssige omkostninger associeret herved. For energiforbrugetsvedkommende er EU's mål om 20 % energieffektivitet i 2020 ensbetydende med et absolut fald iforbruget. Regeringen ser frem til fremlæggelsen af Kommissionens energieffektivitetsplan, der børat være ambitiøs og indeholde omkostningseffektive forslag, som skal hjælpe til opnåelse af EU's målom 20 % forbedret energieffektivitet i 2020. Regeringen ser endvidere frem til fremlæggelsen af denplanlagte roadmap for ressourceeffektivitet og vil opfordre til, at den i langt højere grad end selveflagskibet vil opstille ambitiøse mål og initiativer, der kan vise vejen mod en mere ressourceeffektivøkonomi.Regeringen mener, at der bør være fokus på markedsbaserede instrumenter, og at en gradviseliminering af miljø- og klimaskadelige subsidier er vigtig, herunder subsidier til fossilebrændstoffer, der både har skadelige klima- og miljøeffekter. Danmark lægger vægt på, at drøftelservedrørende konkrete initiativer fra Kommissionen på skatteområdet finder sted i ECOFIN.Regeringen vil opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag, der vil fremme opnåelsen af EU’smål i 2020. Det gælder især indsatsen for at reducere drivhusgasemissionerne udenfor dekvotebelagte sektorer, hvor Kommissionen bl.a. kan fremme kulstoffattig transport og foreslåminimumsstandarder for beskatning af emissioner og højere minimumsbeskatning af energiforbrug.Regeringen er enig i, at skattestrukturen kan være med til at understøtte væksten men understreger ioverensstemmelse med Europa 2020, at medlemsstaterne bør tilstræbe en omlægning fra skat påarbejde til skatter på energi og miljø.