Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 392
Offentligt
Greenpeace notat vedrørende ændring af lov til begrænsning af GMO forurening (revisionaf GMO-sameksistensloven)14. februar 2011Hvis der dyrkes GMO i Danmark vil det på længere sigt næppe være muligt at undgå GMO-forurening af det øvrige landbrug.”Al erfaring viser, at dyrkning af en normal reproduktiv afgrøde i etområde på sigt vil medføre en spredning til de tilsvarende afgrøder i området. Omfanget af dennespredning kan dog i varierende omfang forsinkes og reduceres ved forskellige tiltag/virkemidler”(Rapport fra udredningsgruppen vedr. GMO-Sameksistens, aug 2003, s. 107).
Sameksistensvirkemidler kan altså forsinke men ikke forhindre GMO-forurening. Alligevelhævder fødevareministeriet, at sameksistenslovens eksisterende virkemidler er et effektivt værnmod GMO-forurening (se eksempelvis fødevareministeren svar 913 til Bente Dahl, 25. jan2011). Greenpeace opfordrer folketinget til at gennemføre grundlæggende forbedringer i deneksisterende sameksistenslov og tilhørende kompensationsordning:1. Ny Målsætning:De nuværende regler tager udgangspunkt i målsætningen om 0,9 % GMO-forurening. Målsætningen bør i overensstemmelse med EU-kommissionens nye 2010henstilling om sameksistens ændres til en målsætning om lavest mulige GMO-forurening.2. Reel åbenhed og rettidig information om planlagte GMO-marker3. Med beslutningsansvar følger ansvar:Kompensationsordningen indeholder helt urimeligebegrænsninger. Den bør ændres så kompensationsordningen, som det var hensigten, faktiskomfatter GMO-frie landbrugs GMO-omkostninger.4. Biologi, men ikke kun biologi.Menneskelige fejl har vist sig at være en lige så vigtig faktorsom plantebiologi mht at forårsage GMO-forurening. Det er derfor uberettiget, at virkemidleralene udarbejdes på baggrund af plantebiologi.5. Etablering af GMO-fri zoner for at sikre de langsigtede målsætninger for landbruget.
1.Ny målsætning.De spredningsbegrænsende virkemidler og kompensationsordningen i denreviderede lov bør fastsættes med henblik på at opnå den lavest mulige GMO-forurening (ipraksis skal der gribes ind ved forurening over 0,1 % grænsen). Hvorimod virkemidlerne i deneksisterende lov og fvms notat (2. dec 2010) tager udgangspunkt i målsætningen om 0,9 %generel GMO-forurening af det GMO-fri landbrug. En strammere målsætning og tilsvarendestrammere virkemidler er i overensstemmelse med:Der eksisterer ingen 0,9 % grænseværdi for GMO-forurening.Det er i strid med EUlovgivningen at tage udgangspunkt i en 0,9 % grænseværdi. Der er i EU lovgivningen netopikke indført nogen grænseværdi for GMO-forurening. Derimod eksisterer der en beslutningom, at GMO-fri producenter, som er offer for GMO-forurening på under 0,9 %, kan bliveundtaget for GMO-mærkningspligt (1829/2003 art 12(2)). For at benytte denne undtagelseskal skrappe betingelser være opfyldt. Den skadeslidte skal kunne dokumentere, at GMO-forureningen er utilsigtet eller teknisk uundgåelig, og at skadeslidte selv har gjort, hvad hankunne for at undgå forureningen (1829/2003 art 12(3)). I modsat fald skal de GMO-
forurenede produkter mærkes som GMO. Mærkningsgrænsen på 0,9 % er således bestemtIKKE en grænseværdi.Ny sameksistenshenstilling fra Kommissionen fra 13. juli 2010.At 0,9 % grænsen imærkningsreglerne blev udlagt som en generel tilladelse til 0,9 % GMO-forurening er ikkeen enestående dansk fejl. EU-kommissionens gamle henstilling omkring GMO-sameksistensfra 2003 forbød indtil i sommers medlemslandene at lave sameksistensregler der sigtede modat opnå lavest mulige GMO-forurening.Measures for coexistence … shall not go beyondwhat is necessary in order to ensure that adventitious traces of GMOs stay below the[0,9%]tolerancethresholds set out in Community legislation.(2003/556/EC, pkt 2.1.4 og 2.2.3,http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2003:189:0036:0047:EN:PDF
Denne 2003 henstilling, som ulovligt påbød 0,9 % GMO-forurening af det øvrige landbrug,blev annulleret i sommers (13. juli 2010). Den er nu erstattet med en ny forbedretsameksistenshenstilling (2010/C 200/01). I den nye henstilling anerkender Kommissionen, atmedlemslandene skal have mulighed for”atsikre den lavest mulige forekomst af gmo’er iøkologiske og andre afgrøder”(2010/C 200/01, pkt1.1), og det pointeres at medlemslandenenu må tilrettelægge deres sameksistensregler med henblik på at undgå GMO-forurening.Danmark bør med den forestående revision af de danske sameksistensregler absolut gøre fuldbrug af denne mulighed ved at gå væk fra målsætningen om 0,9 % GMO-forurening.Forsigtighedsprincippet.Det er, som i andre af livets forhold, bedre og billigere at reagere,så snart problemet viser sig (GMO-forurening over detektionsgrænsen 0,1 %), end, som dennuværende lovgivning kræver, at vente til problemet er vokset en over hovedet (når GMO-forureningen tangerer mærkningsgrænsen på 0,9 %).Loven skal være stram - for hellere rulleden tilbage om ti år, hvis frygten for spredning viser sig ubegrundet, end at risikere at ødelæggeøkologisk produktion en gang for alle.(Rene Christensen, 18 jan 2011,http://www.altinget.dk/Foedevarer/artikel.aspx?id=115780).
Kommissionen henstilling om, at medlemsstater skal verificere effektiviteten af despredningsbegrænsende virkemidler.Med den nuværende målsætning, hvor der førstgribes ind når 0,9 % GMO-forurening er opnået, kan denne vurdering kun bestå iretrospektivt at konkludere, at virkemidlerne ikke virkede. Hvis målsætningen derimod er atforhindre GMO-spredning, så der gribes ind så snart GMO-forurening konstateres (dvs. over0,1 %), vil det være muligt løbende at vurdere virkemidlernes effektivitet.
2.Reel information og åbenhed om planlagte GMO-markerForligspartierne lægger vægt på, at dyrkningen af genetisk modificerede afgrøder i Danmarkfinder sted i fuld åbenhed. Oplysninger om dyrkning og kontrolresultater offentliggøres medfokus på brugervenlighed og tilgængelighed. Offentliggørelsen finder sted på internettet viaPlantedirektoratets hjemmeside(Forligsteksten (V, K, RV, S, SF) 25. maj 2004).Den nuværende sameksistenslov efterlever ikke den politiske aftale om åbenhed, idet kun direktenaboer til GMO-marken får rettidig information om en planlagt GMO-dyrkning, mens alleudenfor separationsafstanden afskæres fra denne information. Med rettidig information menes, atinformationen skal være tilgængelig, inden de GMO-fri landmænd i lokalområdet træfferbeslutning om, hvilke afgrøder de selv vil dyrke i den pågældende dyrkningssæson. Med denneåbenhed vil GMO-fri landmænd kunne træffe egne forholdsregler der kan bidrage til at mindskeGMO-forurening. Her tænkes særligt på, at rettidig åbenhed vil give GMO-fri landmænd
mulighed for at ændre i sædskiftet, så de undgår afgrøder beslægtet med nærliggende GMO-afgrøde. Denne mulighed for koordinering af afgrøder udelukkes med den eksisterendelovgivning, fordi informationen først gøres offentligt tilgængeligt fra maj/juni efter afgrøderneallerede er plantet.Til sammenligning har Tyskland valgt en langt mere åben og hensigtsmæssig løsning. Ifølge dentyske sameksistenslov (§16) skal oplysninger om planlagte GMO-marker offentliggøres mindsttre måneder før plantningstidspunktet. Det giver andre landmænd i lokalområdet mulighed for attilrettelægge deres eget valg af afgrøder.
3.Med beslutningsansvar følger ansvarDer indføres en kompensationsordning for økonomiske tab som følge af utilsigtet forekomst afGMO. Kompensationsordningen omfatter tab, der må antages at være en følge af dyrkning afgenetisk modificerede afgrøder(Forligsteksten (V, K, RV, S, SF) 25. maj 2004).GMO-fri landmænd skal have reel og fuld kompensation for alle GMO-relaterede omkostningerog tab. Det har de absolut ikke med den nuværende kompensationsordning.Den eksisterende kompensationsordning giver helt ufrivilligt et ganske godt indtryk af, hvor lilletillid regeringen selv har til de nuværende virkemidler. Hvis regeringen havde oprigtig tiltro tilsameksistenslovens spredningsbegrænsende virkemidler, burde det være uproblematisk forregeringen også at tage fuldt økonomisk ansvar, hvis der mod regeringens forventning alligevelskulle opstå GMO-forurening. Det modsatte er tilfældet i dag. Kompensationsordningen bestårhovedsageligt af bestemmelser der sætter en lang række urimelige begrænsninger for, atforureningsramte landmænd kan få kompensation (se figur på næste side). Denne urimeligeløsning bærer præg af, at regeringen erkender, at sameksistensloven i sin nuværende udformningikke på sigt vil forhindre GMO-forurening. Kompensationsordningen syntes at være udformetfor, at minimere regeringens økonomiske ansvar for den forventede GMO-forurening.Greenpeace opfordrer regeringen til en mere hæderlig opførsel. Hvis regeringen skønner, at denuværende virkemidler vil medføre GMO-forurening, bør konsekvensen være at skærpe despredningsbegrænsende virkemidler (eller endnu bedre at regeringen undlader at tillade GMO-dyrkning) – ikke at regeringen tørrer de forventede økonomiske omkostninger af på det GMO-frilandbrug.Sameksistensloven bør skærpes til et niveau der sigter på at holde GMO-forurening så lav sommuligt (altså at gå væk fra målsætningen om 0,9 % GMO-forurening generelt). Samtidigt bør demange urimelige begrænsninger i kompensationsordningen fjernes, så ordningen kanefterkomme sit formål, nemlig at sørge for kompensation i situationer, hvor GMO-forurening
MISTANKE OMGMO FORURENING
Tidsrum mellem mistanke og anmeldelseIndenfor 14 dageEfter 14 dage
Forureningens omfang måles med PCR-testOver 0,9% GMOUnder 0,9% GMO
Det er et krav at GMO-forureningenfor hele marken skal overskridemærkningsgrænsen på 0,9%. Detbetyder at reglerne faktisk tvingerden skadeslidte landmand til aktivt atsammenblande den mest forurenededel af marken med den mindstforurenede del. Det er en bådetilsigtet og undgåelig forurening afden mindst forurenede del af marken,og det er ulovligt.
Afstand til nærmeste GMO-markUnder minimumsOver minimumsafstand + 50%afstand + 50%
Hvilken GMO-type er skyld i forureningenSamme som på nær-Anden end på nær-meste GMO markmeste GMO mark
Hvordan er forureningen sketSpildplanter, forurenedeVia pollenmaskiner, oversvøm-melse, osv
Kompensationsordningen dækkerkun GMO-forurening der skerindenfor en meget snæver bræmmerundt om GMO-marken. For GMO-majs dækkes kun forurening der skeri en 75m bred bræmme i 150mafstand fra GMO-marken. For GMO-kartofler dækkes kun en 5m bredbræmme i 10m afstand fra GMO-marken.
INGEN KOMPENSATION
I hvilken dyrkningssæson opdages GMOenSamme sæsonEfterfølgende sæson
har GMO-fri landmand skyld i forureningenU-uagtsomtUagtsomtRammebevilling, er der penge tilbage?Først til mølleSidst til mølle
DER UDBETALES ”KOMPENSATION”
Kompensationen dækker kun forskel isalgspris. Kompensationen dækker IKKEplanteavlerens produktansvar overfor 2.handelsled; efterfølgede års forurening;omkostninger til oprensning; effekt påejendomsværdi/belåningsmulighed; osv
Alle de der søger kompensation udenat den tilkendes skal selv betale forsagsbehandling (prøvetagning +PCR) = ca5000kr. For en mark på 5hektar, udgør 5000kr ca 20% af desamlede dyrkningsomkostninger.Kompensationsordningen har dermedstor afskrækkende effekt overforskadesramte landmænd.
opstår, uden at det er nogens skyld. I sin nuværende form har kompensationsordningen omvendten afskrækkende effekt. Kompensationsordningen bør IKKE indeholde betingelser om:oAt GMO-forureningen er sket inden for fastsatte ”kompensationsafstande” (ogdermed heller ikke krav om at samme type GMO skal kunne genfindes hos dendirekte nabo).oAt GMO-forureningen opdages indenfor samme dyrkningssæson.oAt GMO-forurening kun må være sket ved bestøvningoDet bør være muligt at få kompensation for enhver GMO-relateret omkostning. Ptdækkes kun forskellen i salgspris mellem GMO-fri og GMO.Greenpeace tilslutter sig, at der bør være krav om hurtig anmeldelse. Indenfor 14 dage ernaturligvis helt urimeligt, men chancen for effektiv oprensning øges ved hurtig reaktion.Greenpeace opfordrer til at kravet om, at der er brugt GMO-fri såsæd fastholdes sombetingelse for at kunne få erstatning.
Illustration og beskrivelse af begrebet ”kompensationsafstande” fra fødevareministeriets (marts 2008)”Vejledning forkonventionelle og økologiske jordbrugere der har lidt er økonomisk tab på rund af forekomst af genetisk modificeret (GM)materiale i deres afgrøde”.
4.Biologi, men absolut ikke kun biologiSameksistensloven fra 2004 forholder sig hovedsageligt til den specifikke GMO-plantesbiologiske spredningsveje (f.eks. hvordan pollen spredes, hvor længe frø overlever i jorden osv.).Forståelse for de specifikke biologiske spredningsveje er uhyre vigtigt.For insektbestøvede planter har de specifikke lokale forhold meget stor betydning forspredningsafstande. Figuren herunder viser, at det for insektbestøvede afgrøder ikke er afstandender alene afgør forureningsniveauet. Som det fremgår, kan der forekomme et højereforureningsnivau (symboliseret ved grønne lagkagestykker) på marker længere væk fra kilden
(den grønne firkant). Denne effekt skyldes formentligt nogle meget lokale geografiske forholdsåsom vandskel osv. som det administrativt er vanskeligt at tage højde for. Insektbestøvedeafgrøder har derfor brug for meget store separationsafstande.
For vindbestøvede afgrøder har den gamle målsætning om 0,9 % GMO-forurening resulteret imeget lave afstandsgrænser. For majs er afstandsgrænsen således sat til 150m på trods af atvidenskabelige markforsøg registrerer majspollen i afstande på 1 km. (N. Jarosz, Variations inMaize Pollen Emission and Deposition in Relation to Microclimate, Environ. Sci. Technol. 2005,39, 4377-4384). Med den igangværende revision bør målsætningen for sameksistenslovenændres fra 0,9 % GMO-forurening til en målsætning om at undgå GMO-forurening (0,1%). Nårmålsætningen ændres skal også virkemidlerne revideres så f.eks. afstandsgrænserne reflektererden faktiske afstand den pågældende plantes pollen kan flyve (for majs 1000m), plus ensikkerhedsmargin på yderligere mindst 50 % (baseret på den betragtning at afstanden primærtafgøres af vindforholdene, og at videnskabelige forsøg ikke nødvendigvis er gennemført underekstreme vindforhold).Den eneste forbedring, der foreslås i fødevareministeriets notat 2 december 2010, er en mindreøgning af separationsafstanden mellem GMO og økologiske marker. I den forbindelse må detpointeres, at der absolut ikke er biologisk belæg for at have kortere separationsafstande tilkonventionelle afgrøder end til økologiske afgrøder. GMO-pollen flyver samme afstand uansetom det er en økologisk eller en konventionel mark der forurenes.Grundlæggende er det dog uberettiget at tillægge plantebiologi en så afgørende rolle for GMO-spredning. Sameksistenslovens enøjede fokus på biologiske spredningsveje gentages i fvms notatfra 2. december 2010:”Differentierede dyrkningsafstande er relevante for fremmedbestøvendeafgrøder som majs og raps. For afgrøder med meget lav pollenspredning er der derimod ikkevidenskabeligt argument for at indføre differentierede dyrkningsafstande.”De seneste års rigelige erfaringer med GMO-forurening viser entydigt, at risikoen for demenneskelige spredningsveje er mindst ligeså vigtig som biologiske spredningsveje.BT10 GMO-majs, 2005-07:I stedet for den godkendte GMO-majs Bt11 kommer biotekselskabetSyngenta til at sende en ikke godkendt eksperimentel GMO-majs til opformering. Da fejlen opdageser stort set alt amerikansk BT11-majs forurenet med den ulovlige BT10-majs. GMO-forureningenhavde store økonomiske omkostninger både for amerikanske landmænd og europæiske importører.Årsagen til denne forureningen var ikke majsplantens biologi, men derimod en almindeligmenneskelig forbytningsfejl hos Syngenta.LL601 GMO ris, 2007-09:USA's risproduktion (som ellers er GMO-fri) blev forurenet med Bayerseksperimentelle GMO-ris LL601. Da forureningen endelig blev opdaget var stort set hele denamerikanske rishøst forurenet. GMO-forureningen kostede de amerikanske risproducenter og dereseuropæiske importører over 740 mio dollar. Årsagen til denne forurening er ukendt. Det vurderes, atforureningen opstod i forbindelse med nogle forsøgsmarker Bayer gennemførte nogle år tidligere. Riser selvbestøvende, så det må formodes, at årsagen til GMO-forureningen ikke var plantebiologi, menskyldes helt almindelige håndteringsfejl hos biotekselskabets ansattte.Triphid, GMO-hørfrø, 2009.Canadas hørfrøproduktion (som ellers er GMO-fri) blev forurenet afulovlige GMO-hørfrø. Igen havde GMO’en forurenet såsæden, hvilket betød omfattende GMO-forurening og millioner dollar tab for Canadiske hørfrøproducenter. Igen var årsagen menneskelig.Det menes, at en GMO-forsker sendte prøver med GMO-hørfrø til landmænd. Det er formentligtnogle af disse prøver der ved en fejl blev anvendt som udsæd.Amadea GMO-kartoffel, 2010.straks efter EU i 2010 godkendte BASF’s GMO-kartoffel Amfloratil dyrkning, begyndte BASF at dyrke GMO-kartoflen i Sverige med henblik på at opformere såsædtil brug i andre lande. I august rapporterede BASF, at deres GMO-marker var forurenet med en ikke
godkendt GMO-kartoffel kaldet Amadea. Hele høsten fra de ni forurenede marker er destrueret.Ifølge BASF’s hypotese skyldes GMO-forureningen i Sverige i 2010 to separate menneskeligehåndteringsfejl i BASFs drivhuse. Den ene i 2007, den anden i 2009. I modsætning til alle de øvrigeeksempler lader det til at GMO-forureningen med Amadea blev opdaget inden GMO-forurenet såsædblev sendt videre til resten af verden.
De menneskelige fejl i eksemplerne beskrevet her, er begået af biotekindustriens egne ansatte oger sket på trods af det relativt avancerede kontrolsystem der gælder for GMO-industriensdrivhuse og forsøgsmarker. Det må forventes, at der kommer mange flere af denne typemenneskelige fejl, hvis GMO’er skal håndteres på marken af travle landmænd.På baggrund af de seneste års mange uheldige erfaringer med GMO-forurening kan det altsåkonkluderes, at spredningsrisikoen absolut ikke er begrænset til biologiske faktorer. Det er derforfuldstændigt uberettiget, at separationsafstande kun afgøres af den pågældende plantesspredningsbiologi. Den reviderede sameksistenslov bør tage højde for menneskelige fejl.
5.Etablering af GMO-fri zoner for at sikre de langsigtede målsætninger for landbrugetDet er meget positivt, at folketinget (se f.eks. Bente Dahl 919) allerede er opmærksomme på, atGMO-dyrkning ikke kun truer de eksisterende økologiske marker. GMO er lige så vel en trusselmod at virkeliggøre en række langsigtede målsætninger for landbruget, som f.eks. et stærkt øgetøkologisk areal.Også andre fremtidsvisioner kan blive umulige pga. GMO-dyrkning eller pga. de virkemidlersom GMO-dyrkning nødvendiggør. Ønsker man, af hensyn til biodiversitet, klima oglandskabshensyn, at bevare og øge levende hegn, er GMO en hindring, fordi GMO-dyrkning gørdet nødvendigt, at bekæmpe spildplanter på omkringliggende arealer og markkanter. Det kan ipraksis betyde, at levende hegn fjernes.For at sikre at GMO-landbrug (eller de spredningsreducerende tiltag som GMO gør nødvendigt)ikke umuliggør de langsigtede målsætninger for fremtidens landbrug, opfordrer GreenpeaceFolketinget til at gøre Danmark GMO-frit.Konkret kan Danmark holdes GMO-frit ved at etablere landsdækkende GMO-fri zone. UnderEU-kommissionens gamle 2003-henstilling var det nærmest forbudt at etablere GMO-fri zoneruanset hvilke positive langsigtede målsætninger de var en del af. Det forbud er ophævet medKommissionens nye 2010 henstilling.Differences in regional aspects, such as climatic conditions (that influence theactivity of pollinators and the transport of airborne pollen), topography, croppingpatterns and crop rotation systems or farm structures (including surroundingstructures, such as hedges, forests, uncultivated areas and the spatial arrangement offields) may influence the degree of admixture between GM and conventional andorganic crops and the measures necessary to avoid unintended presence of GMOs in
other crops. Under certain economic and natural conditions,Member States should
consider the possibility to exclude GMO cultivation from large areas of their territory
to avoid the unintended presence of GMOs in conventional and organic crops.
(pktDa Danmark er et lille land, og da visionen om fordoblet eller tredoblet økologisk areal ikke erbegrænset til enkelte områder af landet, er det formålstjenstligt at gøre hele Danmark til GMO-frizone.
Med venlig hilsen
