MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 374: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 374
Offentligt

Oversigt overstatslige interesser ikommuneplanlægningen2013

INDHOLDSFORTEGNELSEForord,side 21.0Regler og rammer for kommuneplanlægningen,side 42.0Kommende statslige initiativer,side 82.1 Læsevejledning,side 123.03.13.23.33.43.54.05.05.15.25.35.45.55.65.75.86.06.16.26.37.07.17.27.38.08.18.28.38.48.58.68.78.8Byudvikling,side 14Byvækst og arealanvendelse i byzone,side 15Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvækst,side 19Detailhandel,side 21Virksomheder med særlige beliggenhedskrav,side 23Støjbelastede arealer og begrænsning af støj,side 24Særlige forhold i hovedstadsområdet,side 28Forsyning, trafikanlæg og andre tekniske anlæg,side 30Naturgasledninger,side 31Grøn Vækst og biogasanlæg,side 31Vindmøller,side 32Højspænding,side 34Trafikanlæg og andre tekniske anlæg,side 34Havne og havneanlæg,side 37Affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg (kystnær placering),side 38VVM,side 39Friluftsliv, turisme og ferie- og fritidsanlæg,side 40Friluftsliv,side 41Turisme og ferie- og fritidsanlæg,side 42Adgang til det åbne land, naturen og kysten,side 43Benyttelse i det åbne land,side 44Jordbrug og de særligt værdifulde landbrugsområder,side 45Skovrejsning,side 46Byggeri i landsbyer og det åbne land,side 48Beskyttelse i det åbne land,side 50Landskab,side 51Geologi,side 52Kulturarv,side 53Lavbundsarealer,side 54Oversvømmelse,side 55Naturbeskyttelse,side 56Bygge- og beskyttelseslinjer,side 59Kystnærhedszonen,side 60

9.0Kommuneplanens form,side 62Stikordsregister,side 67

Vi skal løfte de store udfordringer, som klimaændringerne vil skabe, herunder at vi skal begrænse Danmarksafhængighed af fossile brændsler. Det vil kræve planlægning for biogasanlæg, vindmøller og områder tilenergiafgrøder. Det vil kræve fokus på en nøje afvejning mellem beskyttelse og benyttelse af det åbne land,når der skal skabes rum for de nye tiltag, samtidig med at vi skal beskytte vores grundvand, naturen,landskaberne og den biologiske mangfoldighed. Jeg forventer, at kommunerne løfter udfordringerne i detåbne land på den bedste måde.De statslige Vand- og Natura 2000-planer har været i forhøring, og nu er de sendt i offentlig høring indtilapril 2011. De endelige planer vil få stor betydning for kommunernes planlægning fremover.Regeringen satte kommuner i yderområderne i fokus i 2010. Regeringens udspil ’Danmark i balance i englobal verden’ bliver fulgt op af flere initiativer. Ét af initiativerne vil være at søge planloven ændret, såledesat kommunerne i yderområderne får flere lokale muligheder på planområdet i kystnærhedszonen. Detskal understøtte en fortsat balance mellem byer, landsbyer og det åbne land, men det skal ske inden forrammerne af by- og landzoneinddelingen, og vi skal fortsat respektere naturbeskyttelsesområder ogstrandbeskyttelseslinjen.Det er vigtigt, at byernes udvikling tænkes sammen med trafikstrukturen. Nogle af initiativerne i ’Aftaleom en grøn transportpolitik’ understøtter i særlig grad de overordnede interesser i planlægningen, ligesom nogle af initiativerne er særligt relevante for den kommunale planlægning.Kommuneplanen kan give investeringssikkerhed for bygherrer, når de skal træffe beslutning om at investerei byggeri, anlæg og erhverv. I kraft af at kommuneplanen indeholder rammer for, hvad der kan bestemmesi lokalplaner og for de enkelte dele af kommunen, er den vigtig information for erhverv og bygherrer. Sikrerammer i planlægningen giver bygherrer et bedre grundlag for at træffe beslutninger om investeringer, derfremmer vækst og udvikling i kommunen.I Danmark kommer vores drikkevand fra uforurenet grundvand. Det er et politisk mål fortsat at sikre rentgrundvand til brug for forsyning med drikkevand. Derfor må kommuneplanlægningen ved placering afbyudvikling sikre områder med sårbart drikkevand og indvindingsoplande til almene vandværker.Mange kommuner anvender i dag digitale kommuneplaner, som findes både på kommunens egenhjemmeside og i det landsdækkende PlansystemDK, der stiller plandata til rådighed for alle på internettet ogleverer data til mange formål. Jeg ser frem til resultaterne af samarbejdet mellem Kommunernes Landsforeningog Miljøministeriet om datamodeller, således at kommuneplanerne kan indgå i fremtidens digitale forvaltningog dermed skabe fælles fordele for den offentlige og den private sektor.Store beslutninger og udfordringer rækker ud over den enkelte kommunes grænser. Den enkelte kommunestyrker derfor egne vækstmuligheder, hvis kommunerne samarbejder om at udvikle vækst og konkurrence-evne i områder, der geografisk går på tværs af kommune- og regionsgrænser. Det samme er tilfældet, nårkommuneplanlægning spiller sammen med den regionale udviklingsplan og de regionale vækstforaserhvervsudviklingsstrategier. Tværkommunalt samarbejde i kommuneplanlægningen kan være til gavn foregne borgere og erhvervsliv.Jeg ser planlægning af by og land baseret på kvalitativt gode løsninger som en fælles opgave, hvor stat,kommuner og regioner hver har et antal brikker, som lagt på den rigtige måde, kan få puslespillet til at gåop.Jeg har stor tillid til, at kommunerne kan gennemføre en planlægning på en fuldt kvalificeret måde, og somogså vil indebære konkrete afvejninger af de lokale interesser i forhold til de nationale. Jeg er sikker på, atet godt overblik over de statslige interesser og tidlig dialog vil skabe forudsætninger for, at revision afkommuneplanerne i 2013 får et positivt forløb og et godt udfald såvel lokalt som på landsplan.

ForordVed miljøminister Karen EllemannNår kommunerne på forhånd kender de statslige interesser, forebygger det konflikter mellem statslige ogkommunale interesser i planlægningen. Erfaringerne fra revision af kommuneplanerne i 2009 viser, at denhidtidige oversigt, sammen med tidlig dialog med kommunerne i vidt omfang løste problemer vedforhandling.Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2013 skal gøre det lettere for kommunerne atfå overblik over gældende nationale mål og krav. Det er vigtigt for mig, at også den kommende revision afkommuneplanerne i 2013 kan forløbe uden store konflikter mellem statslige og kommunale interesser, og atdet bliver en proces baseret på dialog. Her er denne oversigt et værktøj i dialogen.På en række områder har regeringen spillet ud med initiativer, som kommunerne skal følge op i deresplanlægning. Det gælder ikke mindst initiativer som:• • • • • Grøn VækstGrøn Transport Plads til flere vindmøllerDanmark i balance i en global verden Landsplanredegørelse 2010

KAPITEL 11.04

Udarbejdes der lokalplanforslag på baggrund af rammen fra en genvedtaget kommuneplan, kan dette medførekrav om kommuneplantillæg, idet der skal være overensstemmelse mellem de gældende kommuneplanrammerog lokalplanen. Jf. ovenstående skal kommuneplantillægget være i overensstemmelse med gældende love.

KAPITEL 1

KOmmuNEPLANEN SKAL AFSPEjLE DE STATSLIGE måL OGDE STATSLIGE bESLuTNINGER

Kommuneplanen skal afspejle landsplanlægningen og skal være i overensstemmelse med den regionaleudviklingsplan. Ligeledes skal statslige sektorplaner og handleplaner ligge til grund for den kommunale plan-lægning. Kommuneplanen er også bindeleddet til lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelseaf de enkelte delområder og mellem landsplanlægningen og den konkrete administration i det åbne land.

KOmmuNEPLANENS OvERORDNEDE måL

Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen.I kommuneplanen fastlægger kommunalbestyrelsen politikken for byernes udvikling og for det åbne land,infrastrukturen og samspillet mellem de forskellige sektorer og geografiske områder. Kommuneplanen hardesuden rollen som den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorgani-sationer mv. kan orientere sig om planerne for kommunens udvikling.

KOmmuNEPLANENS INDHOLDEn kommuneplan består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen ikommunen, retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner og rammer for lokalplanernes indholdfor de enkelte dele af kommunen. Der skal være retningslinjer for alle de emner, der fremgår af planlovenskommuneplankatalog. Der er knyttet særlige nationale interesser til planlægningen for detailhandel ogkystområderne.

INTERESSEAFvEjNING

Kommuneplanen fastlægger arealanvendelsen i kommunen baseret på afvejninger af forskellige hensyn. Deter kommunalbestyrelsens opgave at afveje de forskellige statslige interesser / krav på baggrund af kommunal-bestyrelsens prioriteringer af de statslige interesser / kravs ’tyngde’ (lovkrav, statslige handleplaner, programmer,planprincipper) samt de geografiske forhold, naturgivne muligheder og lokale forhold. Det skal ske indenfor de overordnede rammer, der fremgår af ’Oversigt over statslige interesser i planlægningen – 2013’.Afvejning af modstridende interesser forklares, og det begrundes, hvordan de forskellige interesser er afvejetmod hinanden.Kommunernes opgave er at afveje de enkelte interesser som skal fremgå af redegørelsen til kommune-planen. Herefter vurderer staten, om der er væsentlige statslige interesser, der tilsidesættes og derformedfører en statslig indsigelse.

Regler og rammer for kommuneplanlægningen

Kommuneplanlægningen skal sikre, at de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen forenes ogmedvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigtgrundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og planteliv.

ANSvARSFORDELINGEN mELLEm myNDIGHEDER

KOmmuNEPLANLæGNINGKommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode offentliggøre en strategifor kommuneplanlægningen. Strategiens formål er bl.a. at sikre offentlighedens inddragelse og oplyse omhele eller dele af kommuneplanen skal revideres eller genvedtages. Proceduren fremgår af planlovens §§23a – 23f. I kommuneplanens redegørelse skal det bl.a. fremgå, hvordan kommuneplanen har forholdt sigtil strategien, jf. planlovens § 11e stk. 1, nr. 2.Ved en hel eller delvis revision af kommuneplanen skal denne altid være i overensstemmelse med gældendelove mv. Til gengæld skal kommunalbestyrelsen, jf. planlovens § 23e, ikke følge tilvejebringelsesproceduren i§ 23a, når en ændring i kommuneplanen er en direkte følge af ændringer i lovgivningen, der er bindende forkommuneplanlægningen.

Kommunalbestyrelserne har ansvaret for planlægningen af arealanvendelsen i byerne og i det åbne land,inden for de rammer planloven og anden lovgivning sætter. Kommunerne har, som planlægningsmyndighed,ansvaret for planlægning af både beskyttelsesinteresserne og benyttelsesinteresserne. Kommunen skalderfor med kommuneplanen varetage alle emnerne fra kommuneplankataloget, jf. planlovens § 11a, og iøvrigt sikre, at kommune- og lokalplaner er i overensstemmelse med planloven. Ved evt. ændringer afretningslinjer og udpegninger af emner fra kommuneplankataloget, skal der foretages en afvejning afinteresser, se ovenstående afsnit.Hvis de fornødne hensyn til de statslige interesser ikke er varetaget – eller hvis der er uklarhed om,hvorledes det kan ske – kan det udløse en statslig indsigelse mod kommuneplanen.Miljøministeren har efter planloven pligt til at gøre indsigelse overfor forslag til en kommuneplan ogændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser. Vedoverordnede interesser forstås forhold, der rækker ud over den enkelte kommunes interesser. Eksempelviskan nævnes behov for rent drikkevand, andre statslige sektorinteresser som landbrug, trafik, sikring afenergi- og affaldsforsyning eller placering af støjfølsomt byggeri.

KAPITEL 16

KAPITEL 1

Ved vurdering af indholdet i forslag til kommuneplan og tillæg hertil, vil de statslige myndigheder tage ud-gangspunkt i, om de beskrevne statslige interesser og krav er tilgodeset. I tilfælde hvor kommunalbestyrelsenhar afvejet forskellige statslige interesser mod hinanden, vil de statslige myndigheder tage udgangspunkt i,at kommunen redegør for afvejning af de forskellige interesser set i forhold til formålet med de statsligeinteresser, samt i respekt for de regionale og lokale forhold, som udtrykkes i planforslagene.Det er miljøministeren, der gør indsigelse på hele statens vegne. Opgaven varetages af Naturstyrelsensdecentrale enheder i Århus, Odense og Roskilde.

Kommunalbestyrelsen skal i redegørelsen give oplysninger om kommuneplanens sammenhæng tilkommuneplanlægningen i nabokommunerne. Et forslag til kommuneplan kan have betydelige konsekvenseri andre kommuner ikke kun i forhold til arealanvendelsen, men også indirekte i form af ændredetrafikstrømme, afvanding ol. Tilsvarende kan mange udpegninger i det åbne land af værdifulde landskaber,naturområder, stinet og rekreative funktioner have virkninger, der overskrider kommunegrænserne.Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at fremsætte indsigelse mod en nabokommunesplanforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling.

OvERSIGTENS FORmåLIfølge planlovens § 2a offentliggør miljøministeren hvert 4. år en oversigt over statslige interesser ikommuneplanlægningen. Oversigten giver en status over de statslige interesser med fokus på de interesser,der har indvirkning på den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling i Danmark.Oversigtens enkelte afsnit gengiver de krav, som kommuneplanerne skal opfylde for at tilgodese de statsligeinteresser. Det er krav, som har hjemmel i enten planloven, anden lovgivning, beslutninger i Folketinget ellersom stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og KL. Ved udmøntningen af de enkelte krav i kommune-planen kan det enkelte krav ikke ses isoleret. I planlægningen afvejes de enkelte krav, og afvejningenfremgår af kommuneplanens redegørelse.Generelt set lægger bevarings- og beskyttelsesinteresserne en række bindinger og begrænsninger påmulighederne for at inddrage nyt areal til byformål og tekniske anlæg. Det er en politisk beslutning at findeden rette balance inden for de rammer, lovgivningen og krav til kommunerne sætter.

DIALOG OvER KOmmuNEGRæNSERFor at få et Danmark, der hænger sammen, forudsætter det et samarbejde på tværs af kommunegrænser.Enhver kommune planlægning er afhængig af nabokommunens.

De statslige interesser omfatter især at sikre et overordnede sammenhæng af forskellige statslige udpegningerog planer. Dette kan dreje sig om den statslige Vand- og Natura 2000-planlægning, sikring af biodiversitet vedat skabe sammenhæng mellem Natura 2000-områder, skove og nationalparker, infrastrukturelle anlæg, vejemv. For at sikre en national sammenhæng i sådanne overordnede udpegninger og hensyn må kommunernesom ansvarlig planlægningsmyndighed nødvendigvis indgå i tætte samspil med nabokommuner.

Planlægning for andre emner – udover ovennævnte – veje, større naturområder, ådale, ferie- og fritidsanlægog nationale og regionale rekreative stier – kan også ved samarbejde på tværs af kommunegrænser skabebedre sammenhæng og funktion af emnet, som kan have fordel for kommunen selv eller i et mindre regionaltperspektiv. Det er op til kommunerne at vurdere om de vil indgå i sådanne fora eller samarbejder.

DEN juRIDISKE RAmmEFormålet med oversigten er dobbelt. Dels er det en oversigt over statslige interesser til kommunerne, dels erdet et redskab til Naturstyrelsens decentrale enheder i Århus, Odense og Roskilde til brug for vurdering af,hvorvidt de statslige interesser er varetaget, og om forslaget til kommuneplan giver anledning til indsigelse.

GæLDENDE REGIONPLANRETNINGSLINjER

På vandområdet findes fortsat gældende regionplanretningslinjer, som først vil blive afløst med dekommende vandplaner. Kommunerne bør derfor være opmærksomme på ikke at planlægge for bebyggelseog anlæg, der kan vanskeliggøre de initiativer, der vil følge af vandplanerne.

SAmmENHæNG mED ANDRE PLANERKommuneplanerne skal indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele afkommunerne. Der er således en nøje sammenhæng mellem lokalplanen og kommuneplanens rammedel, idetder ikke kan lokalplanlægges for emner eller områder, der ikke er fastlagt kommuneplanrammer for. Kommune-planerne er tillige grundlag og ramme for kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelserog administrationen af en række beføjelser efter sektorlovgivningen som f.eks. miljøbeskyttelsesloven ognaturbeskyttelsesloven.Kommuneplanerne må ikke stride mod den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan ogden regionale råstofplan. Endvidere må kommuneplanerne ikke være i strid med regler og beslutninger, sommiljøministeren har udstedt efter planlovens § 3 for at sikre landsplanmæssige interesser og mod eventuellelandsplandirektivbestemmelser og landsplandirektivet for hovedstadsområdet. For at sikre, at kommunerneindarbejder landsplandirektiverne i planlægningen, skal de indgå i retningslinjerne i kommuneplanen, jf.planlovens § 11a nr. 20.Den regionale udviklingsplan opstiller en strategisk vision for regionens udvikling. Den regionale udviklingsplanskal ses som et fælles projekt mellem kommuner, erhvervsliv, regionsråd og de øvrige aktører i regionerne.Den regionale råstofplan, der udlægger råstofgrave- og råstofinteresseområder, er bindende for kommunensplanlægning og administration. Bestemmelser i råstofplanen, der er relevante for planlægningen af areal-anvendelsen i kommunen, skal derfor fremgå af kommuneplanredegørelsen.Kommuneplanen må desuden ikke stride mod en vandplan, en Natura 2000-plan, risikostyringsplan,handlingsplaner for realiseringen af disse planer efter miljømålsloven og en Natura 2000-skovplan, jf.planlovens § 11, stk. 4. Det er tillige et krav, at kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for, hvordankommuneplanen forholder sig til bl.a. disse overordnede forudsætninger, jf. planlovens § 11e, stk. 1.Der findes desuden en række statslige programmer og handlingsplaner, f.eks. ’Aftale om styringsmodeller forudmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen’ og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet, somkommunerne også skal lægge til grund for deres kommuneplanlægning.

Ud over de gældende regionplanretningslinjer, der bliver afløst af vandplanerne, er resterende retningslinjergældende, ind til Naturstyrelsen har ophævet dem.

KAPITEL 22.08

Kommuneplanerne skal følge op på Vand- og Natura 2000-planerne ved at sikre de udpegede lavbundsarealer,der kan genoprettes som vådområder og udbygge sammenhængende naturnetværk med Natura 2000-områder,lavbundsarealer, skove, naturområder og økologiske forbindelser.

KAPITEL 2

GRøN væKSTbiogasanlæg og lokalisering af store husdyrbrugMed ’Aftale om Grøn Vækst’ er det aftalt at ændre planloven for at forpligte kommunerne til, som noget nyt, atinddrage lokalisering af biogasanlæg og store husdyrbrug i kommuneplanlægningen. Formålet er på forhånd atforebygge konflikter mellem lokalisering af fælles biogasanlæg og andre arealinteresser samt bl.a. at fremmeintensiv husdyrproduktion i nærheden af biogasproduktionen.

Hensigten er bl.a. at fremme lokalisering af fælles biogasanlæg, så målet om, at op til ca. 50 % af denproducerede husdyrgødning kan anvendes energimæssigt, opfyldes. Regeringen vil søge planloven ændret tilkommuneplanrevisionen i 2013, så kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af fælles biogasanlæg ikommuneplanlægningen, så de lokaliseres hensigtsmæssigt i forhold til husdyrbrug, jordbrugsforhold, beskyttelses-interesser og egnet infrastruktur. Disse fremtidige planopgaver vil derfor give behov for en koordinering på tværsaf kommunegrænser.Regeringen og KL har indgået en aftale den 16. juni 2010 om at skabe mulighed for en tidligere planlægningi form af kommuneplantillæg. Se endvidere afsnit 5.2.

Der er sat midler af under ’Aftale om Grøn Vækst’ til at kompensere kommunerne for denne tidlige og frivilligeplanlægningsindsats, lige som der i 2010 er nedsat et midlertidigt biogassekretariat (et statsligt rejsehold), derfortsætter i 2011 med at rådgive kommunerne ved kommuneplanlægningen af nye, større biogasanlæg, herunderom spørgsmål vedr. VVM.

Store husdyrbrug

I forlængelse af ’Aftale om Grøn Vækst’ er der med ændringen af landbrugsloven åbnet op for, at der kanetableres jordløse husdyrproduktioner samt husdyrproduktioner uden et maksimumkrav til antal dyreenheder.Dette kan betyde, at den samlede bygningsmasse for en bedrift vil kunne blive betydeligt større, således atder i det åbne land vil kunne opstå meget store industrilignende byggerier.

Kommende statslige initiativer

vAND- OG NATuRA 2000-PLANERI oktober 2010 sendte den daværende By- og Landskabsstyrelse forslag til Vand- og Natura 2000-planerne i6 måneders offentlig høring. Inden da havde forslagene været i forhøring hos berørte myndigheder med detformål, at de udførende myndigheder tidligt i planprocessen og forud for den offentlige høring havdemulighed for at bidrage til planforslagene.Særligt skal nævnes, at regeringen med Aftale om Grøn Vækst har fastlagt en række virkemidler, der på enomkostningseffektiv måde skal sikre, at vi lever op til vandplanernes miljømål. Virkemidlerne i den politiskeaftale er valgt ud fra deres omkostningseffektivitet og potentiale for at gennemføre virkemidlerne.Et af de målrettede virkemidler er etablering af op til 10.000 ha vådområder, som skal reducere kvælstof-udledningen til kystvandene. Miljøministeren aftalte i efteråret 2009 med KL, at kommunerne får ansvaretfor at planlægge og gennemføre vådområdeprojekterne, der er indeholdt i Aftale om Grøn Vækst. Miljø-ministeriet koordinerer indsatsen på nationalt plan. De etablerede vandoplandsstyregrupper har indsendtvandoplandsplaner til Miljøministeriet med forslag til konkrete vådområdeprojekter. Forundersøgelser skalklarlægge, om projekterne kan gennemføres, og om de lever op til krav om bl.a. omkostningseffektivitetog kvælstofreduktion.

Efter ’Aftale om Grøn Vækst’ forudsættes det, at planloven skal ændres, så kommunerne fremover inddragerbeliggenheden af områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug i kommunernesalmindelige planlægning. Formålet er at sikre en hensigtsmæssig placering , herunder i forhold til fællesbiogasanlæg, som vil skulle aftage gylle fra husdyrbruget. Gennem den almindelige planlægning vil der vedlokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug kunne tages hensyn til erhvervsudviklings-muligheder, almindelig byvækst, infrastruktur og en hensigtsmæssig placering i forhold til beskyttelses-interesserne i det åbne land.Planlægning for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyr-brug vil blive et obligatorisk emne, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for. Kommunerne fårmuligheden for at planlægge for udviklingen i husdyrproduktionen og grundlaget for en hensigtsmæssigbeliggenhed af arealer til byggeri på store husdyrbrug i forhold til omgivelserne på basis af en samletplanlægningsmæssig vurdering. Reguleringen af husdyrbrug, herunder efter husdyrgodkendelsesloven, vilvære den samme, uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de kommuneplanlagte områder.

AkvakulturSom en del af ’Aftale om Grøn Vækst’ forventes der en opfølgning af Akvakulturudvalgets anbefalinger fra26. maj 2010, at kommunerne skal placere nye, store dambrug i respekt for Vand- og Natura 2000-planerne.Kommunerne bliver myndighed både for planlægningen af anlæggene og godkendelsen.

KAPITEL 210

KAPITEL 2

AFTALE Om EN GRøN TRANSPORTPOLITIKI 2009 indgik et bredt flertal i Folketinget en række aftaler om En grøn transportpolitik. Aftalerneindeholder de overordnede rammer og principper for udviklingen af transportpolitikken for dekommende år samt en række initiativer på transportområdet.Aftalerne sigter på at styrke den langsigtede prioritering og kontinuitet i fremtidens investerings-beslutninger på infrastrukturområdet under løbende hensyntagen til en effektiv ressourceanvendelse,hvor der herunder også gælder fremme af projekter, som giver størst mulig gavn. Aftalerne blev i 2010fulgt op med aftalen om Bedre mobilitet.Regeringen vil, via den rullende planlægning, fremlægge beslutningsgrundlag og projekter, så derhvert andet år er mulighed for at tage stilling til konkrete anlægsprojekter.Transportministeriet udarbejder løbende en række redegørelser og aftaler. Såvel aftalerne om En grøntransportpolitik fra 2009, aftale om Bedre mobilitet fra 2010 samt de mange andre aftaler, der er og bliverindgået fremover har alle indflydelse på den kommunale planlægning. Kommunerne er forpligtet til løbendeat holde sig ajour med, hvad der bliver indgået af aftaler og hvilke redegørelser, der bliver udarbejdet.

Arbejdsgruppen har i december 2010 afgivet rapport til partierne bag Østerild aftalen. Det præciseres overfor kommunerne, at den nugældende afstand for vindmøller til overordnede veje (1,7 gange møllehøjden,dog min. 250 meter) ikke er en forbudszone, men en planlægningszone hvori møller kan opstilles, hvis enrække trafikale og planlægningsmæssige forhold tages i betragtning. Det anbefales endvidere i rapporten,at der arbejdes med en styrket vejledning af kommunerne på forholdet omkring vindmøllers afstande til vejeog jernbaner. En ny arbejdsgruppe skal senest juni 2011 fremkomme med det tekniske grundlag for enyderligere reduktion af mindsteafstanden til veje og samtidig udarbejde et sæt nye retningslinjer forvindmøllers afstand til jernbaner.

DIALOGFORum Om TuRISmEPLANLæGNING

I forlængelse af Økonomi- og Erhvervsministeriets rapport om turismens rammevilkår 2010 og regeringenspublikation ’Danmark i balance i en global verden’ besluttede regeringen at nedsætte et dialogforum, sombegyndte arbejdet i september 2010. Dialogforum består af repræsentanter for turismens organisationer,Økonomi- og Erhvervsministeriet, KL og Danske Regioner, Miljøministeriet ved Naturstyrelsen varetagerformandskabet.

HAvNEMiljøministeren og transportministeren offentliggjorde i maj 2010 en redegørelse om arealanvendelse idanske havne. Redegørelsen viser, at det samlede areal til havneformål forventes at stige i de kommendeår. Men samtidigt pegede den på, at fremtidige byomdannelser på og omkring havne, i højere grad endtidligere vil foregå på aktive erhvervshavne. På den baggrund har de to ministerier opstillet en rækkestatslige interesser som en rettesnor for den kommunale planlægning. De to ministerier er i dialog med KLom, hvordan de statslige interesser kan omsættes til en aftale, der præciserer, hvordan disse interesser kanindarbejdes i den kommunale planlægning, og hvilke overvejelser der vil indgå i statens brug af indsigelsermod byomdannelser på og omkring aktive erhvervshavne.

Dialogforums opgave er at sætte fokus på de nye tendenser i turismen og på de rammer, muligheder ogbegrænsninger som planloven sætter for udvikling af turismeerhvervet. Dialogforum skal endvidere drøftemulighederne for udvikling af nogle mere koncentrerede turistområder og mulighederne for udvikling ogmodernisere af områder med potentiale for turisme, herunder helårsturisme så attraktions-værdien kan øgesog lokalområdets service- og beskæftigelsesmuligheder forbedres. Derudover skal begrebet ’sammenhængendeturistpolitiske overvejelser’ operationaliseres, så kommunerne kan bruge de turistpolitiske overvejelser somgrundlag for deres udvikling af turismen. Dialogforum om turismeplanlægning afrapporterer til Økonomi- ogErhvervsministeriet i maj 2011.

DANmARK I bALANcE I EN GLObAL vERDEN

ENERGIFORSyNING OG KLImARegeringen har iværksat en række initiativer på energiområdet for at få et solidt og velunderbygget grundlag forat fastlægge den fremtidige energipolitik. Regeringen offentliggjorde i februar 2010 rapporten ’Energiforsyning- Redegørelse om forsyningssikkerheden i Danmark’. I juni 2010 fremlagde regeringen ’National handlingsplanfor vedvarende energi i Danmark’ om opfyldelse af målene for vedvarende energi frem til år 2020. Hertil kommer,at Klimakommissionen den 28. september 2010 har offentliggjort sine resultater, overvejelser, anbefalinger i’Grøn Energi – Vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler’. I forlængelse af Klimakommissionensrapport vil regeringen komme med et oplæg til, hvordan Danmark bliver uafhængigt af fossile brændsler i 2050.Regeringen vil som et led i indsatsen for at udbygge den vedvarende energiforsyning præsentere et oplæg til enny energiaftale for perioden efter 2011, hvor den nuværende aftale om dansk energipolitik udløber.Regeringen har iværksat en række initiativer for at imødegå klimaændringerne, bl.a. etablering af etVidencenter for klimatilpasning og en klimatilpasningsportal.

Regeringen har offentliggjort udspillet ’Danmark i balance i en global verden’, hvor man ønsker at skabe nyemuligheder for planlægningen i yderområderne. Efter udspillet skal landets yderområder bestående af 29kommuner have mulighed for at planlægge til gavn for erhverv, bosætning og detailhandel.

vINDmøLLER - AFSTAND TIL OvERORDNEDE vEjE OG jERNbANERDer har været stort fokus på kravet om, at vindmøller tidligere ikke måtte placeres nærmere overordnedeveje end fire gange møllens totalhøjde bl.a. af hensyn til trafiksikkerhed.Transportministeriet har i foråret 2010 foretaget en ny vurdering og meddelt, at vindmøller somudgangspunkt ikke må placeres nærmere veje og baner end 1,7 gange møllens totale højde, dog mindst250 meter for overordnede veje.Aftaleparterne bag ’Aftalen om et nationalt testcenter for store vindmøller i Østerild som en del af enhelhedsløsning for placering af testmøller frem mod 2020’ ønsker, at afstandskravet for vindmøller tiloverordnede veje og jernbaner vurderes på ny. Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti ogSocialistisk Folkeparti har derfor aftalt, at Transportministeriet, Klima- og Energiministeriet og Miljø-ministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der ser på muligheden for at reducere afstandskravet yderligerebåde for så vidt angår afstandskravet på 1,7 gange møllernes totalhøjde og reglen om min. 250 meter fraoffentlig vej, idet der som en del af arbejdet vil indgå undersøgelse af forholdene i udvalgte andre lande ogden seneste ekspertviden på området. Arbejdsgruppen afrapporterer med en indstilling til partierne bagaftalen senest ultimo 2010.

KAPITEL 22.112

KAPITEL 2

LæsevejledningOversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen -2013’ er opbygget tematisk for at sætte fokuspå en helhedsorienteret planlægning med en hovedopdeling på benyttelse og beskyttelse. Benyttelses-kapitlerne omfatter byudvikling, særlige forhold i hovedstadsområdet, forsyning, trafikanlæg og andretekniske anlæg, friluftsliv, turisme og ferie- og fritidsanlæg. Beskyttelseskapitlerne omfatter beskyttelse i detåbne land. Hermed sigter Oversigten på, at kommunale planlæggere orienterer sig om de statslige interessersamlet under emnerne for de områder, der ønskes opdateret og ikke under flere forskellige emner.Efter første kommuneplanrunde i 2009 er det forventningen, at kommunerne som planlægningsmyndighedhar et godt overblik over planloven og planlovskataloget, planlovens § 11a, så der ikke er behov for at følgeopbygningen i planlovens § 11a stringent.Ændringen af opbygningen af Oversigten har betydet, at flere emner er blevet til selvstændige afsnit, somvindmøller, havne mv., der før stod under tekniske anlæg. Andre emner er blevet til ’nye’ afsnit som bygge-og beskyttelseslinjer og byggeri i landsbyer og det åbne land. Her er der tale om emner, der før varbehandlet under andre emner eller var spredt imellem flere kapitler i den gamle ’Oversigt over statsligeinteresser i kommuneplanlægningen – 2009’. Sådanne redaktionelle ændringer betyder ikke en skærpelseeller lempelse af kravene.Regeringen er på vej med flere større politiske initiativer, som vil kunne få betydning for kommuneplan-lægningen 2013, når de er implementeret i lovgivning og handlingsplaner. Disse initiativer beskrives kort ikapitel 2 – Kommende statslige initiativer. Men indtil de er udmøntet i konkrete love eller handlingsplaner,er de ikke krav til kommunernes planlægning.Oversigten består af et katalog over ’statslige mål’ og ’krav til den kommunale planlægning’. Oversigtenindeholder ikke nye statslige mål og krav. Alle de nævnte statslige mål vil kunne findes i eksisterende love,planer, programmer, handlingsplaner mv., og alle krav vil kunne findes i eksisterende lovgivning, landsplan-direktiver mv. Kravene sætter tilsammen rammerne for det kommunale ansvarsområde i planlægningen.Hvert kapitel indledes med en kort indledning til emnet, hvor der ses på sammenhænge mellem de enkelteafsnit. Hvert afsnit under kapitlerne opbygges med:1. Statslige målDe statslige mål er ofte langsigtede og det forventes, at kommunerne planlægger for at realisere målene.2. Krav til den kommunale planlægningKravene er formuleret efter de love og aftaler, hvor der er en væsentlig overordnet interesse, hvorfor kraveneskal efterleves. Under kravene er en uddybende forklaring om, hvad formålet er, og hvordan kravet forventesadministreret.3. Henvisning til information fra andre kilderHer kan der være links til relevante udgivelser, websites, afgørelser mv.I Oversigten 2013 er ’Krav til den kommunale planlægning’ blevet kortere og mere præcist formuleret. Kun’skal’ krav er medtaget dvs. krav, der er forbundet med statslige interesser. Derudover kan planloven indeholdekrav, som ikke er af statslig interesse, og dermed ikke i sig selv kan give anledning til statslig indsigelse.Nogle krav er suppleret med en uddybning af formålet med kravet, en ’forklarende tekst’, og en omtale afhvordan kravet fortolkes og administreres. Til kravene hører henvisninger, således at lovhjemlen fremgår.De statslige krav til kommuneplanlægningen kan groft kategoriseres i tre overordnede ’typer’:Den første type krav– og det er hovedparten – er krav til kommuneplanlægningen, der stilles direkte ilovgivningen. Hertil hører også krav i statslige handlingsplaner og programmer, f.eks. krav, der følger afanlægslove vedtaget af Folketinget, vandmiljøplaner o. lign., af aftaler indgået af regeringen, aftale omanlægsinvesteringer på vej- og baneområdet o. lign., eller direkte af internationale naturbeskyttelses-forpligtelser mv.De fleste krav henviser til LBEK nr. 937 af 24/09/09 om lov om planlægning eller bemærkningerne til lov-forslag L93 2004-05, jf. Lov nr. 571 af 24/06/05, men citeres for nemhedens skyld som hhv. ’Planloven’ og’Bemærkninger til 571’. Ligeledes gælder for Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov omnaturbeskyttelse, L191 af 93/94 citeres ’bemærkninger til L191’.1

Den anden type kravi Oversigten afspejler, at visse udpegninger og reservationer, som er foretagetaf amterne i regionplanerne med hjemmel i planloven, ønskes fastholdt, hvis de fortsat er aktuelle ogrealistiske. Som eksempler kan nævnes regionplanlagte arealreservationer til infrastrukturelle anlægsom transmissionsledninger, veje, jernbaner, transportcentre mv., en arealreservation for en losseplads,fastholdelse af beskyttelsen af særligt værdifulde naturtyper, fastholdelse af resultaterne af mange årsamtsligt arbejde med at kortlægge kulturmiljøer o. lign.

Der er en overordnet samfundsmæssig – og ofte også samfundsøkonomisk interesse – i at fastholde dissearealreservationer og beskyttelsesniveauet. Desuden er der en overordnet interesse i, at udviklingen pånatur- og miljøbeskyttelsesområdet og andre bevaringsværdier fastholdes og videreudvikles af kommunernei kommuneplanlægningen.Den tredje type kravafspejler generelle planprincipper, som amterne har skullet lægge til grund for deresplanlægning, og som videreføres som grundlag for kommuneplanerne. Der er tale om overordnede plan-principper, som er udviklet gennem mange års praksis - bl.a. med udgangspunkt i planlovens formåls-bestemmelser samt lovbemærkninger - og som staten har lagt til grund ved behandlingen af amternesregionplanforslag. Principperne har også været meldt ud i de hidtidige udmeldinger om statslige interesseri regionplanlægningen. Et eksempel på et generelt planprincip er, at der skal være en klar grænse mellemby og land. Et andet eksempel er, at fornyelse af eksisterende, ældre erhvervsområder skal overvejes indenudlæg af nye erhvervsområder.

De krav, der er listet i Oversigten, bidrager til at fastlægge de statslige interesser. Ovenstående tre typer kravvægtes lige. Der er for alle kravene et råderum for, hvordan de efterleves lokalt. Der er fleksibilitet i, hvordankravene afvejes og udmøntes i forhold til hinanden i lokalsamfundet1.

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2009’ s. 28. Miljøministeriet 2006

KAPITEL 33.014

I andre tilfælde handler de statslige interesser om en effektiv udnyttelse af statslig infrastruktur, om atundgå forhindringer for statslige anlæg eller om at sikre fortsat mulighed for at drive statslig virksomhed.Det er således en statslig interesse at sikre en hensigtsmæssig koordinering af byudviklingen med udbygningaf infrastrukturen. Der gælder således krav om, at arealer ved motorveje primært skal reserveres til transport-tung virksomhed. Et andet eksempel er Forsvarsministeriets øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner ogskydebaner, hvor der fortsat skal kunne gennemføres støjende aktiviteter uden problemer med støjramteboliger i nabolaget.Fælles for disse krav gælder, at der er tale om en interesse, som staten varetager for at sikre en sammenhængpå tværs af kommuner, og for beslutninger der har betydning over en lang tidshorisont. Med statens kravformuleres således en ramme for kommunernes planlægning, indenfor hvilken kommunerne kan planlæggebyudviklingen.Afsnittet vedr. områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvækst beskriver mål og krav til, hvordankommunerne varetager hensynet til områder med særlige drikkevandsinteresser og til indvindingsoplande tilalmene vandværker i tiden frem til, at de statslige vandplaner træder i kraft. Naturstyrelsen vil på sin hjemme-side offentliggøre og orientere om, når de statslige vandplaner træder i kraft og dermed eventuelt erstattermål og krav i dette afsnit.Indtil de statslige vandplaner træder i kraft, vil det være regionplanernes retningslinjer, der danner grundlagfor administrationen af udlæg i områder omfattet af OSD. Regionplanretningslinjerne har status som etlandsplandirektiv. Når de statslige vandplaner træder i kraft, overtager de reguleringen af planlægningeninden for OSD, og regionplanretningslinjerne ophæves efter lov om miljømål mv.

Der er i kommuneplanlægningen mulighed for udlæg af arealer til bymæssige formål i områder omfattet afOSD. Disse områder anses for at være planlægningsområder, hvor der skal redegøres for de konkrete særligeplanlægningsmæssige hensyn eller naturmæssige og geologiske forhold.Frem til vandplanernes ikrafttræden vil udgangspunktet for planlægning i OSD, herunder for byudvikling,være de eksisterende regionplanretningslinjer. Det betyder, at der skal findes arealer, hvorpå der kan skebyudvikling. Naturstyrelsen vil vejlede kommunerne for planlægning af udlæg til byudvikling i OSD områder.På styrelsens hjemmeside vil der blive offentliggjort beskrivelser af konkrete cases og dokumentation om degrundvandsforhold, der skal indgå i planlægningen.

Når vandplanerne er vedtaget, må planredskaberne indgå på rette tid i en helhedsvurdering. Vandplanerneudarbejdes med henblik på at tage vare på hele vandkredsløbet. Kommunerne skal udarbejde vandhandle-planer for den konkrete gennemførelse af vandplanerne. Kommuneplaner og lokalplaner må ikke være i stridmed vandplaner og/eller handlingsplaner.

KAPITEL 3

Byudvikling

Byvækst og arealanvendelse i byzoneSTATSLIGE måL

3.1

Byernes planlægning er en kommunal opgave. Der er imidlertid en række statslige interesser, somkommunerne med deres planlægning for byudviklingen skal være opmærksomme på. Byerne ændrer sighele tiden, og den globale konkurrence stiller fornyede krav til byerne. Derfor må byerne have mulighed forat ændre deres fysiske form, arealanvendelse og udstrækning. Det skal blot ske under hensyn til de statsligeinteresser, der ofte vil repræsentere andre og tilsvarende vigtige målsætninger.Byernes udvikling er af afgørende betydning for landets udvikling, særligt når udviklingen ses over en langtidshorisont, og når udviklingen ses på tværs af landet. Ændringer i arealanvendelsen i kommunerne er oftestirreversibel. Er der en gang bygget boliger, erhverv eller andre anvendelser på et areal, så viser erfaringen,at det ikke ændrer sig i mange år, og kun i meget sjældne tilfælde bliver ført tilbage til dets oprindeligeanvendelse. Alle beslutninger om byudvikling bør derfor foretages på et velafvejet beslutningsgrundlag, hvoralle interesser inddrages i overvejelserne, herunder ikke mindst de statslige interesser.De statslige interesser i kommunernes planer for byudvikling kan være meget forskellige. En del afinteresserne handler om beskyttelse af eksisterende kvaliteter i form af de åbne landskaber, særligenaturområder, områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med en rekreativ værdi. Det gældereksempelvis kysterne og de særlige Natura 2000-områder. Også drikkevandet udgør en statslig interesse,hvorfor områder med særlige drikkevandsinteresser også indgår i dette kapitel om byudvikling.

Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer, og det er et mål, at planlægningen skaber og bevarer levendeog varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger, erhverv, handel, service mv. Det er et mål atsikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder.

Det er et mål, at kommunerne gennem deres planlægning etablerer bæredygtige bystrukturer i relation tildetailhandel, trafik, erhvervs- og boliglokalisering. Planlægningen skal bidrage til at mindske energiforbrugetog miljøbelastningen. Det er et mål, at boliger, arbejdspladser, institutioner og andre rejsemål placeres sådan,at behovet for transport reduceres, og således, at der sikres en sammenhæng mellem kommunernes planlægningog investeringer i infrastruktur. Det er bl.a. et mål, at fremtidens byvækst og trafikskabende funktionerplaceres, så det tilskynder til brug af kollektiv trafik.Det er et mål, at der skal være forskel på land og by, og at der er en klar grænse mellem by og land. Spredtbebyggelse i det åbne land skal undgås.Det er således også et mål, at udlæg af nye erhvervsarealer ved motorveje i det åbne land begrænses, og atsådanne arealer primært reserveres til transporttunge virksomheder. Hvis byerne udvikler sig langs motorvejenud i det åbne land, forsvinder åbne landskaber og grønne kiler.

KAPITEL 316

KAPITEL 3

Det er et mål, at der fortsat er åbne og sammenhængende landskaber mellem byerne. Byarealer der ernabo til overordnede veje anlagt i åbent land, typisk motor- og motortrafikveje, skal desuden planlæggesog udformes under hensyn til byens samspil med vejanlægget herunder visuelle forhold.Der skal fortsat satses på byomdannelse, herunder anvendelse af de nye muligheder for at udlæggebyomdannelsesområder og omdanne udtjente erhvervsområder til blandede byområder med boliger, erhverv,institutioner, centerfunktioner og rekreative arealer. Målet er, at en væsentlig del af nybyggeriet sker påtidligere byarealer, og at behovet for at inddrage nye arealer i byzonen reduceres. Samtidigt er det hensigtenat byomdannelsen er med til at revitalisere den eksisterende by.Byomdannelsen af havnearealer til andre formål, herunder boliger, skal også tage hensyn til behovet for atsikre en balance i forhold til udviklingen af havnearealer til havne- og transportrelaterede formål. Der skalpå nationalt niveau være tilstrækkelige arealer til havneformål og til lokalisering af erhverv, der anvendersøtransport. Det er et mål, at planlægningen sikrer havnekapacitet til fiskerierhvervets behov og ikke hindrerudviklingsmuligheder for trafikforbindelser og håndtering af godstyper, som er af national betydning forgodstransporten eller erhvervslivets vækstbetingelser.Der er behov for at supplere vores relativt åbne byer med tættere bydele. Derfor er det et mål, at byggeriskal planlægges på en måde, der både økonomiserer med inddragelse af åbent land og på samme tid tagerhensyn til grønne kiler og respekterer grænsen mellem land og by.Det er et mål, at beslutninger om byvækst foretages på basis af en helhedsvurdering, der bl.a. inkludererhensynet til befolkningens rekreative muligheder, vandindvindingsområder, natur og landskab og denregionale udvikling. Det er ligeledes et mål, at byudviklingen sker i respekt for byernes strukturer,dimensioner, udpegede kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger og anlæg, som en vigtig del afvores kulturarv og lokale identitet.Det er et mål, at kommuneplanerne bidrager til en udvikling, der kommer hele Danmark til gode, og sikrerbalance mellem lokale interesser og nationale hensyn. Udviklingen i yderområderne er påvirket af dengenerelle samfundsmæssige og økonomiske aktivitet, hvor den økonomiske vækst er størst omkring de storebyer. Målsætningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosætning, vækst og erhvervs-udvikling skal følges op i kommunernes planlægning ved bl.a. at understøtte mulighederne for begrænsetbyggeri ved landsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet.Det er et mål at friholde de åbne kyster for ny bebyggelse og anlæg og indpasse nødvendig og velbegrundetbebyggelse og anlæg de steder, hvor kysten påvirkes mindst muligt. Ny bebyggelse og nye anlæg ieksisterende byzone, der allerede er bebygget eller udlagt til bebyggelse, skal indpasses i såvel denbymæssige som den kystlandskabelige helhed.Det er et mål, at ny byzone i til boligformål i kystnære byer skal udlægges til helårsbeboelse, og at boligeri byzone anvendes til helårsboliger for at skabe grundlag for fortsat liv i byerne året rundt.Det er et mål, at adgangen til og langs kysten, de rekreative værdier og de grønne kiler fastholdes ogforbedres.Det er et mål, at de grønne kiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlæg med henblik på at sikrerekreative interesser, oplevelsen af forskellen mellem by og land og byens placering i landskabet.Det er et mål i forbindelse med nedlæggelse af kaserner og øvelsespladser, hvor ejendomme bliver frigjorttil afhændelse, at den kommunale planlægning muliggør ændret anvendelse af eksisterende bygninger oganlæg til erhvervs- eller boligformål, så de samfundsmæssige investeringer nyttiggøres.

Udviklingen af bymønstret skal basere sig på strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regionaludvikling, fremtidige samarbejdsmuligheder og netværksdannelse mellem byer, herunder spørgsmålet omhvordan yderområderne knyttes til den øvrige region. Ved et revideret bymønster må det fremgå afredegørelsen, hvordan kommunen har forholdt sig til en revurdering af kommuneplanens rummelighed tilboliger, erhverv mv. Vurderinger om byvækst skal i øvrigt foretages på baggrund af en række af de krav, somkan findes i kapitel 3-8.3.1.2Der skal være klare grænser for byerne og byvækst skal ske indefra og udad, så dersikres forskel mellem by og land og ny, spredt bebyggelse i det åbne land undgås.Bemærk-ninger til L571, § 11a, stk. 1 og planprincip på baggrund af By- og Landzoneloven, 1/1 1970.

Klare grænser for byerne og forskel mellem by og land skal være med til, at der skabes og bevaresværdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Egentlig byvækst – både erhvervs- og boligbyggeri – skalplaceres i byzone i eksisterende byer eller i direkte tilknytning til eksisterende byer eller bysamfund. Se iøvrigt afsnit 7.3 om byggeri i landsbyer og det åbne land. Udlæg af byudviklingsområder til erhvervsområderlangs motorveje eller langs andre overordnede veje i det åbne land løsrevet fra de eksisterende byer, er ikke ioverensstemmelse med ønsket om en klar grænse mellem by og land. Se også nedenfor under krav 3.1.3.Landskabskiler i og mellem byerne friholdes for byggeri og anlæg med henblik på at sikre oplevelsen afforskellen mellem by og land, af byens placering i landskabet samt på at skabe attraktive rammer forrekreation.

3.1.3Udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begrænses, og udlæg reserveresprimært til transporttunge virksomheder.Landsplanredegørelse 2006 og planprincip.Udlæg ved motorvejen skal fastholdes til transporttungt erhverv. Kommunerne skal i deres planlægningrespektere de naturhensyn og de offentlige investeringer i at placere motorvejene mest hensynsfuldt ilandskabet.

Ved transporttunge virksomheder forstås virksomheder, der genererer tung lastbiltrafik. Trafik med tungelastbiler bør undgås i den centrale del af byområderne og erhvervsvirksomheder, der har særlig voldsom til-og frakørsel med tunge lastbiler, bør placeres i udkanten af byen og i nærheden af de større veje med viderevejforbindelse til motorveje via disses til- og frakørsler.3.1.4Arealudlæg til byvækst skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling ikommunen i den kommende planperiode på 12 år.Planlovens § 11 og bemærkningerne tilL571, § 11a, stk. 1, nr. 1.

Arealudlæg til nye byområder skal fastsættes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug i planperiodentil byformål og byvækstens fordeling mellem kommunens byer. Behovet for arealer til byvækst skal ses i lysetaf, at nybyggeriet mange steder foregår på arealer, der allerede er inddraget til byvækst og ved omdannelseaf eksisterende byarealer, f.eks. tidligere industri- og havnearealerSe i øvrigt krav 7.1.2.Hvis der er behov for at reducere en stor rummelighed, skal arealer, der er vanskelige at forsyne medkollektiv trafik, revurderes med henblik på, om de bør udtages af rammerne for byvækst.

Kommuneplanens hovedstruktur kan indeholde overvejelser om byvækst, der rækker ud over planperiodenpå 12 år. Overvejelserne kan f.eks. fremgå af en perspektivdel, der også kan fremgå af kommuneplanenskortbilag. For perspektivarealer må der ikke fastlægges rammer, da de går ud over planlægningsperioden forkommuneplanen.Udpegning af perspektivarealer skal være i overensstemmelse med overordnede statslige interesser på ligefod med almindelige udlæg.3.1.5Kommunerne skal vurdere mulighederne for at inddrage tidligere erhvervs- oghavnearealer til andre byformål.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 2, § 11d.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING3.1.1Kommuneplanen skal afgrænse nye arealer til byzone, og denne afgræsning skal skeud fra en helhedsvurdering.Bemærkninger til L571, § 11a, stk. 1.Udlæg af nye byudviklingsområder og ændringer af dem skal baseres på en afvejning af interesserne. Påden ene side skal der tages hensyn til en hensigtsmæssig byudvikling, virksomheder med særlige beliggen-hedskrav, fordelingen af byvæksten mellem kommunens byer, og på den anden side skal der tages hensyntil de overordnede interesser i det åbne land, herunder rekreative interesser, kvalitet i landskabet, vandind-vindings- og råstofinteresserne samt produktions- og strukturforhold mv. i jordbrugserhvervet. De afgrænsedeområder skal vises på kort.

Bestemmelserne i planloven giver kommunerne mulighed for, at kommunen kan udlægge særlige byomdannelses-områder i kommuneplanen i de situationer, hvor tidligere miljøbelastende aktiviteter er nedbragt eller erunder afvikling og inden for en overgangsperiode er bragt til ophør. Her kan anvendelsen af bebyggelse ogbebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter ændres til boliger, institutioner,centre, rekreative formål eller erhverv, der er forenelige med anvendelse af nærliggende arealer til boligformål.

KAPITEL 318

KAPITEL 3

Der er ikke lagt op til, at byomdannelsen skal presse velfungerende virksomheder eller havnefunktioner udaf byen, så derfor understreges det, at berørte virksomheder og havnefunktioner inddrages i planer ombyomdannelse på det tidligst mulige tidspunkt. Se i øvrigt afsnit 5.6 om havne og havneanlæg.3.1.6Kommunerne skal inden udlæg af nye erhvervsområder overveje en fornyelse afeksisterende, ældre erhvervsområder, så de fortsat kan udnyttes til erhverv, og ekstensivtudnyttede erhvervsarealer bør søges udnyttet bedre.Planlovens §§ 11 og 11a, stk. 1, nr. 2.Forud for udlæg af nye byudviklingsområder skal det vurderes, om eksisterende ældre erhvervsområder kanbyfornyes, eller om ekstensivt udnyttede erhvervsarealer kan udnyttes bedre. Behovet for erhvervsarealerskal ses i lyset af, at mange nye erhvervsvirksomheder kan integreres med andre byfunktioner og ikkebehøver at ligge i deciderede erhvervsområder.3.1.7Der skal lægges vægt på en hensigtsmæssig udnyttelse af investeringer i f.eks.trafik- og serviceforsyning.Planlovens § 1 og § 11a, stk. 1, nr. 1 og bemærkningerne til L571.Ved planlægning for nye udlæg til byudvikling skal der i planlægningen tages udgangspunkt i en helheds-vurdering, hvor afholdte eller planlagte investeringer i f.eks. trafik- og serviceforsyning fra kommunen elleranden myndighed indgår. Investeringer som følge af Aftale om en grøn transportpolitik skal som eksempelindgå i helhedsvurderingen hvor det er relevant. Se kapitel 2.3.1.8Kommuneplanens retningslinjer for nye byudviklingsområder skal ledsages afretningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg, så der også er planlagt for den fremtidigevejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 2 og 4, § 11a, stk. 1, nr. 1 og bemærkningerne til L571.Når kommunerne planlægger for nye byområder, skal den fremtidige vejbetjening og beliggenheden af trafik-anlæg fremgå. Formålet er, at den fremtidige vejbetjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelsertil det overordnede vejnet bliver synlig og får sammenhæng til infrastrukturen og offentlig betjening.3.1.9Arealudlæg med god vejadgang ved motorveje og andre overordnede vejanlæg, hvorkollektiv trafikbetjening ikke er mulig eller hensigtsmæssig, skal i kommuneplanens ramme-del primært forbeholdes aktiviteter, der er afhængige af store og tunge transporter.Planprincip.Ved lokalisering af virksomheder med stort behov for godstransport skal der tages hensyn til en hensigtsmæssigvejbetjening. Kommuneplanens rammedel skal reservere disse arealer til særligt transportkrævende virksomheder.3.1.10Udlæg af arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer, der er udlagt tilstøjende aktiviteter.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 8.Den statslige interesse knytter sig særligt til støjende aktiviteter og fremtidige støjkonsekvenszoner i forbindelsemed statslige anlæg og anlæg af national betydning. Det kan f.eks. være lufthavne, infrastrukturanlæg, Forsvars-ministeriets øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner, skydebaner samt erhvervshavne. Den statslige interesseomfatter ligeledes planlagte udvidelser af de støjende aktiviteter eller planlagte udvidelser af områderne tilstøjende aktiviteter. Planlægningen skal medvirke til at undgå fremtidige konflikter i forbindelse med støj, somer beregnet i forbindelse med anlægslove eller VVM-vurderinger foretaget af Naturstyrelsen, og som fremgår afen VVM -redegørelse, hvor der typisk er udarbejdet støjkonsekvenszoner.3.1.11Der må ikke etableres luftfartshindringer, f.eks. bygninger, master eller bevoksningover 25 meter inden for en indflyvningsplan for en flyveplads, medmindre Trafikstyrelsen haraccepteret det.LBEK nr. 731 af 21/06/07 om luftfart, §§ 61-66.

På øer, halvøer og lign., der er helt omfattet af kystnærhedszonen kan der fortsat inddrages arealer tilnødvendig byudvikling. Byudviklingen skal på linje med anden byudvikling i kystnærhedszonen indpasses ikystlandskabet og primært lokaliseres bag eksisterende bebyggelse.

3.1.13I kystnærhedszonen kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelseog anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særligkystbeskyttelse.Planlovens § 5b stk. 1, nr. 2.Formålet er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystområderne, så de dynamiskeprocesser mellem land og hav kan forløbe uhindret, og så væsentlige hensyn til sårbar flora og faunarespekteres. Se endvidere afsnit 8.8.

yDERLIGERE INFORmATIONVær også opmærksom på Vejledning om kommuneplanlægning (VEJ 9756 af 15/05/08), se:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_byer/Vejledninger/Eksempelsamling om planlægning i kystnærhedszonen, se:www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/Godplanlaegningkysten.htmRegler og vejledninger mv. vedr. støj, se afsnit 3.5.

For at reducere luftforureningen i større byer er der vedtaget en lov med ændringer til miljøbeskyttelsesloven(se BEK nr. 653 neden for), der giver de kommuner i Danmark, som allerede har indført en miljøzone, mulig-hed for at skærpe reglerne, hvis der er overskridelser af grænseværdierne for luftforurening. Andre kommunervil fremover få mulighed for at indføre miljøzoner til at beskytte borgerne mod partikelforurening fra trafikken.BEK nr. 653 af 15/06/10 om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

Områder med særlige drikkevandsinteresser(OSD) og byvækstSTATSLIGE måL

3.2

Der er bred politisk enighed om, at den danske drikkevandsforsyning skal baseres på uforurenet grundvand,som kun kræver en simpel behandling. Grundvandsdannelsen sker over årtier, så hvis grundvandet først erblevet forurenet, kan det tage lang tid, inden grundvandet atter er rent. Derfor er forebyggelse og indsatsved kilden afgørende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden. I Danmark er det desuden muligt atfjerne eksisterende grundvandstrusler. Den generelle beskyttelse af grundvandsressourcerne skal sikregrundvandskvaliteten i alle drikkevandsforekomster.

KRAv TIL PLANLæGNINGEN I KySTNæRHEDSzONEN3.1.12I kystnærhedszonen kan der udlægges nødvendige nye byudviklingsarealer på bag-grund af en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse og lokaliseres efterhovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen.Bemærkninger til L 191.Formålet er at beskytte kysterne ved generelt at begrænse udlæg af arealer til byformål på baggrund afgodtgjorte behov. Inddragelse af ny byzone til boligområder i kystnær byzone forudsættes udlagt tilhelårsbeboelse. Anvendelsen af boliger i byzone til helårsboliger sikres ved lokalplaner.Byudviklingen skal som hovedregel drejes væk fra kysten for at sikre så lange åbne strækninger som muligt.Hovedprincippet kan fraviges i ganske særlige tilfælde, hvor hensynet til kystlandskabets topografi ellertilgrænsende naturområder klart kan begrunde det. Se endvidere afsnit 8.8.

Den danske model lever op til EU’s vandrammedirektiv og grundvandsdirektiv, som siger, at drikkevandsfore-komsterne skal beskyttes mod forringelse og kemisk forurening, så man reducerer behovet for rensning ogoverholder kravene i drikkevandsdirektivet, inden vandet anvendes til vandforsyning til menneskelig brug.

De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er udpeget som ’områder med særlige drikke-vandsinteresser’ (OSD), som skal dække det nuværende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet.I disse områder skal der gøres en målrettet, ekstra indsats for at beskytte grundvandet, som giver mulighedfor at forebygge forurening og at fjerne allerede eksisterende forurening. Det er et mål, at drikkevandsfore-komsterne beskyttes for ikke at forringe tilstanden og med henblik på at nedbringe behovet for at rense vandet.Endvidere bør tilstanden forbedres ved at planlægge for at fjerne eksisterende forurening, f.eks. forurenede grunde.OSD er kerneområderne i den målrettede grundvandsbeskyttelse. Det medfører, at sådanne områder betragtessom strategiske indvindingsområder, og at kommunerne i deres fysiske planlægning skal tage hensyn tilgrundvandsressourcerne samt indvindingsoplandene til almene vandværker.

KAPITEL 320

KAPITEL 3

OSD og indvindingsoplande til almene vandværker anses for at være planlægningsområder, hvor derredegøres særligt for hensyn til beskyttelse af grundvand. I OSD områderne, hvor sårbarheden overforforurenende stoffer er kortlagt, og der er vedtaget en indsatsplan, kan planlægningen og den administrativeindsats målrettes i tillæg til den generelle grundvandsbeskyttelse. I OSD områder, hvor sårbarheden endnuikke er kortlagt, gælder den generelle grundvandsbeskyttelse, suppleret med de retningslinjer som fandtes iregionplanerne. Retningslinjerne regulerer udlæg af arealer til aktiviteter og forurenende virksomhed i OSDog indvindingsoplande til almen vandforsyning udenfor OSD. Byudvikling ved udlægning af boligområderomfattes af de retningslinjer, der tilsiger, at risikoen ved udlæg i det pågældende område skal være kendt.

DetailhandelSTATSLIGE måL

3.3

Det er et mål, at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur, der stimulerer til investeringerog fornyelser i detailhandlen også i mindre bysamfund, stationsbyer og mellemstore byer. Det forudsætter endefinition af byernes rolle i det kommunale bymønster.De eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre, og planlægningen skalfremme et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele i de større byer.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING3.2.1Ved placering af byudviklingsområder skal alternative beliggenheder til OSD afvejes,viden om den geologiske sårbarhed indenfor OSD skal inddrages, ligesom beliggenhed iforhold til boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) tillægges stor betydning.LBEK nr. 932 af24/09/09 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder,§§ 8, 8a m.fl. samt LBEK nr. 879 af 26/06/10 om miljøbeskyttelse, § 24.3.2.2Kommunens vurdering af sårbarhed i forbindelse med planlægning for aktiviteter iOSD eller indvindingsoplande til almene vandværker skal ske på grundlag af Naturstyrelsensgrundvandskortlægning, eller hvad der svarer hertil.LBEK nr. 932 af 24/09/09 om miljømålm.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, §§ 8, 8a m.fl. samtLBEK nr. 635 af 07/06/10 om vandforsyning mv., § 13b.Kommuner, som ønsker at planlægge for byudvikling eller lignende i et OSD eller indvindingsoplande tilalmene vandværker, hvor grundvandets sårbarhed endnu ikke er kortlagt, må forvente et dokumentations-niveau svarende til et vidensgrundlag på niveau med den statslige grundvandskortlægning. Niveauet for denstatslige grundvandskortlægning fremgår af gældende vejledninger samt administrationsgrundlaget, somfindes på Naturstyrelsens hjemmeside (se under yderligere information). Alternativet for kommunen er atvente til den statslige kortlægning af sårbarheden i OSD er gennemført senest 2015.3.2.3Ved planlægning for placering og indretning af anlæg, der kan indebære en risiko forforurening af grundvandet:• Inden for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer, • Ved udlægning af nye arealer til ovennævnte aktiviteter og virksomheder, • Til deponering af forurenet jord, skal kommunen påse, at der er taget hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede, som ikkeudnyttede grundvandsressourcer i sådanne områder. Det gælder også indenforindvindingsoplande til almene vandværker.LBEK nr. 879 af 26/06/10 om miljøbeskyttelse, kap 3, § 19 og kap 5.3.2.4Regionplanernes retningslinjer for beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten afvandløb, søer og kystvande har virkning som landsplandirektiv.Bemærkninger til L571, afsnit2.5, 2.8, jf. planlovens § 3, stk. 1.Regionplanens retningslinjer falder bort ved ikrafttræden af en vandplan efter lov om miljømål mv.

Det er et mål, at transportafstande til butikker begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb mindskes.Desuden skal arealer til butiksformål have god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående,cyklende og kollektive trafik.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING3.3.1Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandels-struktur, herunder afgrænsningen af den centrale del af en by eller bydel og eventuelleaflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformålog maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, jf. §§ 5 i-5 r.De afgrænsede områder skal vises på kort.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 3.3.3.2Kommuneplanen skal indeholde rammer for indholdet af lokalplaner, der for hvertrammeområde, hvor der kan etableres butikker, angiver det maksimale bruttoetagearealfor nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, for maksimalebruttoetageareal for de enkelte butikker og placeringen af store udvalgsvarebutikker påmere end 2000 m2 bruttoetageareal.Planlovens § 11b, stk. 1, nr. 7.

3.3.3Kommuneplanens redegørelse for den del af planen, der indeholder rammer fordetailhandel, skal indeholde en vurdering af de eksisterende forhold, en vurdering afudbygningsbehovet og en vurdering af konsekvenserne af den konkrete placering,afgrænsning og udbygningsramme.Planlovens § 11e, stk. 4-5 og BEK. nr. 1093 af 11/09/07 omafgrænsning af bymidter og bydelscentre.Kommunerne skal i kommuneplanen sikre en planlægning, der understøtter formålet med planlovensdetailhandelsbestemmelser. Kommuneplanen skal derfor indeholde retningslinjer og rammer for detailhandels-planlægningen, der sikrer en detailhandelsstruktur i overensstemmelse med detailhandelsbestemmelsernesformål. De ret præcise redegørelseskrav til den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for detailhandel,skal sikre et tilstrækkeligt grundlag til, at kommunen kan fastlægge rammer, der understøtter formålet.Kommuneplanen skal redegøre for planens forudsætninger. Der skal også redegøres for kommuneplanenssammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne. Da detailhandelsstrukturen har storbetydning på tværs af kommunegrænsen, skal redegørelsen indeholde en vurdering af sammenhængenmed detailhandelsplanlægningen i nabokommunerne.3.3.4Arealer til butiksformål skal som hovedregel udlægges i den centrale del af en byeller en bydel - bymidten eller et bydelscenter.Planlovens § 5m, stk. 1.Kommunerne skal i planlægningen sikre, at arealer til butiksformål udlægges i den centrale del af en by(bymidten) eller bydel (bydelscenter). Kravet om en central placering i bydelen bevirker, at der ikke kanplaceres to bydelscentre umiddelbart op ad hinanden, da de i givet fald vil betjene det samme opland.3.3.5Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bydelscentre og lokalcentre måikke overstige de i § 5 p, stk.1 og 2, beskrevne krav.Planlovens § 5p, stk. 1 og 2.En bydel må have en vis størrelse, før der kan udpeges et egentligt centrum for bydelen, og derfor kander kun i de større byer over 20.000 indbyggere udpeges bydelscentre. I byer mellem 20.000 og 40.000indbyggere kan der alene planlægges for bydelscentre med et bruttoetageareal til detailhandel på op til

yDERLIGERE INFORmATIONFor information om OSD og regional status for grundlagskortlægning, se:www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Grundvand/regional_status/For information om status for arbejdet med vandplaner, se:www.naturstyrelsen.dk/VANDET/Vandplaner/Administrationsgrundlag for Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning, se:www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Grundvand/Grundvandskortlaegning/

KAPITEL 322

KAPITEL 3

5.000 m2. I byer med mere end 40.000 indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen størrelsen på detenkelte bydelscenter. Der skal være et passende forhold mellem et bydelscenters størrelse og indbyggertallet(behovet) i den bydel, som centret betjener. Derudover må et bydelscenter ikke planlægges med en størrelse,så det reelt udgør en konkurrent til bymidten. Ud over bymidter og bydelscentre kan der udlæggeslokalcentre med et bruttoetageareal til butiksformål på op til 3.000 m2.3.3.6Ændringer i afgrænsningen af bymidter og bydelscentre med et bruttoetagearealtil detailhandel på mere end 5.000 m2kan kun ske på baggrund af den statistiske metode.Planlovens § 5m, stk. 2 og BEK. nr. 1093 af 11/09/07 om afgrænsning af bymidter ogbydelscentre.Den statistiske metode er beskrevet i bekendtgørelse om afgrænsnings af bymidter og bydelscentre.Fastlæggelse og ændringer af bymidter og bydelscentre skal ske på baggrund af metoden beskrevet ibekendtgørelsens bilag 1.

Virksomheder med særlige beliggenhedskravSTATSLIGE måL

3.4

Det er et mål, at kommunerne udpeger tilstrækkelige arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav,hvor virksomhederne kan lokaliseres uden konflikter med miljøfølsom arealanvendelse, vand-, natur- oggrundvandsinteresser, og hvor et behov for megen godstransport er tilgodeset.Det er et mål, at planlægningen for udpegning af nye arealer baseres på en kortlægning af behovet påtværs af kommunerne og resulterer i, at de bedst egnede områder bliver udlagt.

3.3.7Der kan ikke udlægges nye aflastningsområder, og eksisterende aflastningsområderkan hverken udvides geografisk eller med yderligere bruttoetageareal til butiksformål.Undtaget herfra er i særlige tilfælde planlægning for større udvalgsvarebutikker over 2.000m2i aflastningsområderne i Odense, Aalborg og Esbjerg. I Århus og hovedstadsområdet kander planlægges for aflastningsområder i overensstemmelse med landsplandirektiverne herfor.Planlovens §§ 5m, stk. 1,4 og 5, § 5q, stk. 2 og 5p, stk. 4.3.3.8Uden for bymidten og bydelscentre kan der udlægges arealer til butikker, der aleneforhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer,grus, sten- og betonvarer samt møbler (særlig pladskrævende varer), jf. dog § 11e, stk. 7. Ibutikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, jf. stk. 1, nr. 3, kan der etableres etsærligt afsnit med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelsemed tømmer og byggematerialer.Planlovens § 5n, stk. 1, nr. 1 og 3.Områder for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, skal være selvstændigtafgrænset i kommuneplanen, jf. § 11a i planloven, og områderne kan ikke være sammenfaldende medområderne udpeget til bymidte, bydelscenter, lokalcenter eller aflastningsområde.3.3.9Der kan ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger de i § 5q fastlagtebruttoetagearealer.Planlovens § 5q.Undtaget fra hovedreglen er lovligt bestående butikker, der i forbindelse med fornyelse af plangrundlagetkan indskrives i en lokalplan for det givne område. Det skal i planen anføres, at den pågældende butikopretholdes som lovligt bestående.3.3.10Den kommunale planlægning for detailhandel i hovedstadsområdet skal være ioverensstemmelse med landsplandirektivet om beliggenhed af bymidter, bydelscentre ogaflastningsområder, herunder bymidter og aflastningsområder hvori der kan etableresudvalgsvarebutikker over 2.000 m2i hovedstadsområdet.Planlovens § 5m, stk. 4.Landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel ihovedstadsområdet trådte i kraft den 15. november 2008.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING3.4.1Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder tilvirksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særligebeliggenhedskrav.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 6.

Det er samfundsmæssigt væsentligt, at kommunerne i deres planlægning sikrer, at der er egnede arealer tilde typer af virksomheder og anlæg, der ikke kan placeres i byernes erhvervsområder, eller som har behov foren særlig beliggenhed uden for byerne.3.4.2Kommuneplanens retningslinjer for beliggenheden af områder til virksomheder medsærlige beliggenhedskrav skal hvile på en samlet vurdering af udviklingen i kommunen ogomfatte en periode på 12 år.Planlovens § 11, § 11 stk. 2 og § 11f, stk. 2.Det drejer sig om ganske få virksomheder inden for en række brancher med meget forskelligartede krav tilbeliggenheden. Der vil ikke findes egnede arealer eller være behov for at udpege nye arealer til alle dissevirksomhedstyper i alle kommuner. Det forventes derfor, at kommunerne foretager de individuelleudpegninger ud fra en helhedsvurdering af behovene og af lokaliseringsmuligheder på tværs afkommunegrænserne.

Kommunerne vurderer behovet for virksomheder med særlige beliggenhedskrav og identificerer egnedearealer. Arealreservationer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan kun udtages på baggrund afen revurdering af behovet, herunder en vurdering af det regionale behov.

3.4.3Kommunen skal vurdere egnede arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskravog udlægge disse arealer til sådanne virksomhedstyper.Planlovens § 11, stk. 4 og § 11a, stk. 1, nr. 6.

Kommunerne skal på baggrund af den samlede vurdering af behovet finde de egnede arealer til de kortlagtevirksomhedstyper og udlægge disse arealer til sådanne virksomhedstyper. De udlagte arealer skal derforforbeholdes til disse anlægs- og virksomhedstyper. Der skal herunder tages hensyn til vand- og natur-beskyttelsesinteresserne og til beskyttelse af grundvandsressourcen, herunder hensynet til eventuellevedtagne vandplaner, Natura-2000 planer og handleplanerne for realisering af disse.3.4.4Planlægning af anvendelsen af omkringliggende områder skal ske under hensyntagentil disse virksomheders særlige behov.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 6 og 8.

yDERLIGERE INFORmATIONI efteråret 2007 har miljøministeren udarbejdet en bekendtgørelse for afgrænsning af bymidter ogbydelscentre, som kommunerne skal benytte i deres planlægning. Bekendtgørelsen er et redskab, deridentificerer bymidtefunktioner, og hvor i byerne bymidte/bydelscenterfunktioner reelt ligger. Den statistiskemetode fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen, BEK nr. 1093 af 11/09/07.Miljøministeren har i 2008 udgivet landsplandirektiver, et for Århus og et for hovedstadsområdet, somudpeger områder til detailhandel, herunder områder til udvalgsvarebutikker over 2.000 m�:Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel ihovedstadsområdet (CIR nr. 67 af 31/10/08).Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvare-butikker over 2.000 m� (CIR nr. 57 af 17/10/08).By – og Landskabsstyrelsen har i 2010 udgivet Vejledning om detailhandelsplanlægning. Se vejledningen:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_byer/Byliv/Detailhandel/Detailhandelsvejledning/

Det er ligeledes vigtigt, at planlægning af arealanvendelsen omkring områder, der er udlagt til virksomhedermed særlige beliggenhedskrav, sker på baggrund af en vurdering af eventuelle konflikter i forhold til dissevirksomheders behov, herunder med respekt for afstandskravene og for behovet for megen godstransport.Særligt hensyn bør tages ved følgende virksomheder:• Virksomheder, herunder risikovirksomheder, der kan påføre naboområder store gener skal udlægges langt fra områder med miljøfølsom arealanvendelse.• Virksomheder, der indebærer risiko for forurening af grundvandet bør placeres, hvor der ikke er grundvandsinteresser.• Affaldsdeponeringer skal ud fra grundvandshensynet lokaliseres kystnært, umiddelbart uden for kystnærhedszonen. Undtagelsesvis og kun hvis anlægget er nødvendigt, kan det placeres ikystnærhedszonen. Hvor en eventuel nedsivning af stoffer sker kystnært, skal lokaliseringen derudovervurderes i forhold til havområdets eventuelle særlige sårbarhed på stedet.• Virksomheder med megen tung godstransport samt transportcentre bør lokaliseres i områder tæt op ad det overordnede trafiknet, så trafikale gener minimeres, og sikkerhedshensynene er tilgodeset.

KAPITEL 33.524

KAPITEL 3

3.4.5Risikoen for større uheld skal inddrages i planlægningen forud for fastlæggelse afbestemmelser for arealanvendelse i kommuneplaner, hvis arealet ligger inden for 500 m elleri en længere nærmere fastsat afstand fra en risikovirksomhed.BEK nr. 1666 af 14/1206 om kontrolmed risikoen for større uheld med farlige stoffer og Miljøministeriets CIR nr. 37 af 20/04/06om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed.Det er vigtigt, at kommunerne i forbindelse med ændringer af kommuneplaner samt ved udarbejdelse aflokalplaner er opmærksomme på risikoforholdene og sikrer, at der ikke sker uhensigtsmæssig planlægningaf arealanvendelsen omkring risikovirksomheder.Der blev med risikobekendtgørelsen indført en forstærket forpligtelse til koordination mellem risiko- ogplanmyndigheder, hvor kommunerne ved tilvejebringelse eller ændring af planer, der berører risikovirksom-heder og deres omgivelser skal foretage en forudgående høring af risikomyndighederne, mens miljømyndig-hedernes vurderinger ved etablering af eller væsentlige ændringer/udbygninger af risikovirksomheder skalforegå på grundlag af en udtalelse indhentet fra planmyndigheden.Enkelte risikoanlæg vil i forbindelse med en konkret risikovurdering vise, at sikkerhedskravene i forhold tilsærlige arealanvendelsestyper først er overholdt i en vis afstand fra virksomhedens skel. Disse afstande skalindgå i plangrundlaget, og hvor det er relevant, skal vurderingerne foretages for afstande ud over de 500 m,der er nævnt i cirkulæret.3.4.6Der må ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle inden for en afstand af 13 kmfra de flyvepladser, der er omfattet af BL 3-16, med mindre det er dokumenteret, at der ikkevil være forøget risiko for sammenstød mellem fugle og fly som følge heraf.StatensLuftfartsvæsen – bestemmelser om civil luftfart. BL 3-16, jf. LBK 731 af 21/06/07.Dette kan omfatte rensningsanlæg eller affaldsbehandlingsanlæg/deponier.

Det er et mål, at der sikres mulighed for etablering og udvidelser af større infrastrukturelle anlæg sommotor- og motortrafikveje, transportcentre, jernbaner, havne og flyvepladser. Forsvarsministeriets behov forøvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner med stærkt støjende aktiviteter skal tilgodeses.

Det er et mål, at kommunerne udarbejder støjhandlingsplaner. Det er et mål, at der skal sikres stilleområder idet åbne land, hvor det er muligt at opleve naturens stilhed. Mange større kommuner skal udarbejde lokalestøjhandlingsplaner, hvor de kan udpege stilleområder, f.eks. parker og grønne områder i byerne.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING

3.5.1Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af, at støjbelastede arealerikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikresmod støjgener. Udlæg af støjbelastede områder til boliger, rekreative formål eller andrestøjfølsomme arealanvendelser, forudsætter, at der samtidigt planlægges for afskærmnings-foranstaltninger m.v., der sikrer den fremtidige anvendelse mod støjgener.Planlovens § 11a,stk. 1, nr. 8 og § 15a og BEK 717 af 15/06/10 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner,§ 25 og 26.

Reglen betyder, at de fremtidige beboere sikres mod støjulemper samtidig med, at de eksisterende, lovligtetablerede, støjende virksomheder samt forsvarets øvelsesanlæg, støjende fritidsanlæg mv., ikke udsættesfor krav om øget støjbekæmpelse. Et område betragtes som støjbelastet, når støjniveauet af den aktuelletype støj er højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for den pågældende anlægstype (vejstøj, støjfra jernbaner, virksomheder, Forsvarsministeriets øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner og skydebaner,støjende fritidsanlæg, flyvepladser, Forsvarsministeriets flyvestationer m.v.).Støjbekendtgørelsen, som implementerer EU’s støjdirektiv, fastsætter regler for kortlægning af ekstern støjog for udarbejdelse af støjhandlingsplaner, der kan forebygge og reducere ekstern støj, navnlig nårstøjbelastningen kan indebære skadelige virkninger for menneskers sundhed.Miljøstyrelsen har for de væsentligste typer støjende anlæg udstedt støjregulerende bekendtgørelser samtvejledninger, hvor der er fastsat vejledende grænseværdier, og som beskriver metoder til beregning afstøjkonsekvensområderne omkring anlæggene. Planlægges der for støjfølsom arealanvendelse inden foret sådant støjkonsekvensområde, skal der samtidigt fastlægges bestemmelser, der sikrer den fremtidigeanvendelse mod støjgener.

yDERLIGERE INFORmATIONVirksomheder, der stiller særlige krav til beliggenheden, er meget forskelligartede, og listen og eksemplerfremgår af Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning. Se:www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2004/handbog.htmBestemmelser om forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr påflyvepladser kan findes på:www.slv.dk/Dokumenter/dsweb/Get/Document-117/3_16.pdfVejledning - ’Vejledning til flyvepladser vedr. anlæg med risiko for tiltrækning af fugle nær flyvepladser’ kanfindes på:www.slv.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=721&Itemid=57

For at forebygge konflikter mellem støjende anlæg og støjfølsom anvendelse, skal kommuneplanernefastholde støjkonsekvenszoner omkring flyvepladser, flyvestationer, forsvarets skydebaner samt skyde- ogøvelsesområder, trafikanlæg og fritidsanlæg. Er det nødvendigt, skal behov for støjkonsekvenszoner opdateresog suppleres med nye støjkonsekvensområder for de veje, virksomheder mv., der ikke har været medtaget.3.5.2Når der planlægges for byomdannelse, hvor støjbelastede områder udlægges tilstøjfølsom anvendelse, skal der foreligge sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophørinden for en periode på ca. 8 år.Planloven § 15a, stk. 2.

Støjbelastede arealer og begrænsning af støjSTATSLIGE måLDet er et mål, at kommunerne i deres planlægning medvirker til at forebygge konflikter mellem støjende ogstøjfølsomme aktiviteter og arealanvendelser, og at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsomanvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støj ved etablering afafskærmningsforanstaltninger.På den ene side skal det sikres, at trafikstøj og støj fra virksomheder mv. begrænses til et niveau, som sikrer,at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger. På den anden side er det et mål, at destøjende virksomheders behov for egnede arealer skal tilgodeses, og det er en målsætning, at der findesegnede placeringer, der imødekommer et voksende behov for støjende fritidsaktiviteter.

En særlig situation er byomdannelsesområder, hvor et erhvervsområde under afvikling påbegyndes udnyttettil nye, mere støjfølsomme formål. Her skal en overgangsordning sikre, at de virksomheder, der skal blive iområdet, er indstillet på den nye anvendelse, og at de får en rimelig frist til at tilpasse sig til den. Der er lagtop til, at byomdannelse ikke skal presse velfungerende virksomheder ud af byen, og det pointeres at nogletyper af områder, hvor der ikke er udsigt til at støjen fjernes indenfor en begrænset periode, er uegnet tilbyomdannelse.3.5.3Byfornyelse mv. indenfor støjkonsekvensområdet omkring Forsvarsministerietsøvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner og skydebaner er alene mulig medMiljøministerens tilladelse.Planloven § 15a, stk. 3.Det forudsættes at støjniveauet ikke væsentligt overstiger en LC, DEN på 55 dB.3.5.4Kommuneplanens redegørelse for planens forudsætninger skal vise de støjbelastedeområder og stilleområder kortlagt i henhold til Støjbekendtgørelsen.Planlovens § 11e, stk.1, nr. 3.

KAPITEL 326

KAPITEL 3

Ifølge støjbekendtgørelsen skal nogle kommuner udarbejde støjkortlægninger og handlingsplaner for destørste, samlede byområder samt for større kommuneveje, jernbaner og lufthavne. Kommunerne har desudenmulighed for at udpege stilleområder i forbindelse med støjkortlægningen. Kortlægning og støjhandlings-planen skal som minimum revideres hver 5. år. Transportministeriet er ansvarligt for støjkortlægning ogudarbejdelse af støjhandlingsplaner for de større statsveje samt det statsejede jernbanenet herunder ogsåMetroen. De regionale trafikselskaber er ansvarlige for kortlægning og støjhandlingsplaner for de baner, derer ejet af trafikselskaberne, i den udstrækning der er tale om større jernbaner eller jernbaner indenfor større,samlede byområder.Forsvarsministeriet er ansvarligt for støjkortlægning af Forsvarsministeriet skydebaner samt skyde- ogøvelsesområder.

yDERLIGERE INFORmATIONBekendtgørelse nr. 468 af 14. juni 2006 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- ogøvelsesterræner.Bekendtgørelse nr. 821 af 23. oktober 1997 om støj fra hurtigfærger.Bekendtgørelse 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller.Bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner (Støjbekendtgørelsen).Miljøstyrelsens vejledninger:Vejledning nr. 8/1997 om beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder.Vejledning nr. 1 1995 om skydebaner.Vejledning nr. 2/1995 om støj fra skydebaner.Vejledning nr. 5/1994 om støj fra flyvepladser.Vejledning nr. 2/2006 om støj fra forlystelsesparker.Vejledning nr. 2/2005 om støj fra motorsportsbaner.Vejledning nr.1/1997 om støj og vibrationer fra jernbaner med tillæg fra 2007.Vejledning nr. 4/2007 støj fra veje.Vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder med tillæg fra 2007.Vejledning nr. 3 2003 om Ekstern støj i byomdannelsesområder.Vejledning nr. 4 2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner.Vejledninger, love og regler om støj kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside:www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/regler_vejledninger/Miljøstyrelsens vejledninger om støj kan ses på:www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/stoejgraenser/Information om støjhandlingsplaner herunder pjece til kommunerne kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside:www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/kortlaegning_af_stoej/stoejhandlingsplaner/www.mst.dk/NR/rdonlyres/A653E9A6-F0E3-4713-BA21-1C80974941E7/0/styr_paa_stoejen.pdf

KAPITEL 44.028

KAPITEL 4

STATSLIGE måLHovedstadsområdet skal stå stærkt i den internationale konkurrence, og derfor er det et mål at sikre enfortsat udvikling af områdets konkurrenceevne og kvaliteter som bosætnings- og erhvervsområde. Det erligeledes et mål at udnytte de muligheder, som et øget samarbejde på tværs af Øresund rummer, samt atstyrke hovedstaden i forhold til andre storbyregioner i Europa.Planlægningen i hovedstadsområdet er underlagt en række særlige bestemmelser, da hovedstadsområdetudgør et byområde med sammenhængende bolig, og arbejdsmarkeder, fælles regionale friluftsområder oggrønne områder på tværs af kommunegrænserne.

Byen og trafiksystemerne skal hænge sammen, og byen og det grønne skal hænge sammen. Det er derfor etmål, at kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen iområdet som helhed, og at udviklingen i den enkelte kommune bidrager til en udvikling, som er gunstig forhovedstadsområdet som helhed. Det er bl.a. afgørende, at byudvikling af regional betydning koordineresmed udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur, med særlig hensyntagen til den kollektivetrafikbetjening, at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres, og at de grønne kilerikke inddrages til byzone, byfunktioner eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg.Det er et mål, at det indre storbyområde, de nære forstæder og de ydre dele af byfingrene skal have del iden regionale vækst. Byudviklingen i det øvrige hovedstadsområde skal være af lokal karakter og ske itilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund.

Det er et mål at undgå byspredning, og udlægning af nye byudviklingsområder skal begrænses. Udbygningaf de stationsnære arealer og omdannelse af byområder, som er velintegreret i byen, skal fremmes.

Det er et mål, at Københavns Lufthavn skal være et internationalt knudepunkt for flytrafikken i hele Nordenog Østersøregionen, og lufthavnen skal være med til at sikre fortsat vækst og dynamik i Øresundsregionen.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING4.1Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet må ikke stride mod reglerne ilandsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning - ’Fingerplan 2007’.Planlovens § 11 stk. 4.Fingerplan 2007 indeholder særlige regler for udlæg af arealer til byudvikling og sommerhusområde,byomdannelse, beliggenheden af områder til forskellige byformål, stationsnær lokalisering, rækkefølge-planlægning, konsekvensvurderinger, transportkorridorer, beliggenheden af trafikanlæg, beliggenhedenaf arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og for beliggenheden af arealer til regionalefriluftsformål (de grønne kiler).

Særlige forhold i hovedstadsområdetyDERLIGERE INFORmATIONPlanlægningen i hovedstadsområdet må i øvrigt ikke stride imod følgende landsplandirektiver:• Miljøministeriets CIR nr. 127 af 14/12/09 om Landsplandirektiv om krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn.• Miljøministeriets CIR nr. 106 af 27/10/09 om Landsplandirektiv om genanvendelse af Auderødlejren.• Miljøministeriets CIR 1H nr. 9294 af 12/06-09 om Landsplandirektiv for afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem flyvestation Værløse.• Miljøministeriets CIR nr. 57 af 17/10/08 om Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet. Landsplandirektivet fastlægger beliggenheden af bymidter, bydelscentre og storbyområde i hoved-stadsområdet. I det indre storbyområde i hovedstadsområdet, kan der udlægges mere end én bymidte.Derudover er der udstedt et landsplandirektiv i form af et cirkulære om udbygning af KøbenhavnsLufthavn i Kastrup (Miljøministeriets CIR nr. 56 af 30. april 1997), med bygge- og anvendelsesregulerendebestemmelser for områder uden for lufthavnen, der er belastet af støj fra trafikken på lufthavnen.Information om planlægning i hovedstadsområdet og Fingerplanen 2007 kan ses på:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_byer/Hovedstadsomraadet/Hovedstadsområdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden, ekskl. Bornholm, samt Greve, Køge,Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner i Region Sjælland. De statslige interesser i dette afsnit gælderfor kommuner i hovedstadsområdet og suppleres af interesserne, der beskrives i de øvrige kapitler.Hovedstadsområdet udgør et byområde med sammenhængende bolig, og arbejdsmarkeder, fællesregionale friluftsområder og grønne områder på tværs af kommunegrænserne.Planloven har derfor et særligt kapitel om hovedstadsområdets planlægning. Heri fastlægges de heltoverordnede principper for byudvikling, byomdannelse og kollektive hensyn mv. Miljøministerenkonkretiserer principperne i et landsplandirektiv, aktuelt i Fingerplan 2007. En del af disse interesseri hovedstadsområdet er ikke beskrevet i detaljer i Oversigten, men indgår blot med en henvisning tilFingerplan 2007.

KAPITEL 55.030

KAPITEL 55.1

NaturgasledningerSTATSLIGE måLDet er et mål, at de eksisterende arealreservationer til etablering af naturgastransmissionsanlæg,naturgaslagre og regionale naturgasledninger opretholdes.Det er et mål, at kommuneplanlægningen åbner mulighed for arealreservationer til andre naturgas-transmissionsanlæg, regionale naturgasledninger og naturgaslagre mv.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING5.1.1De eksisterende arealreservationer til naturgasnettet i kommuneplanerne skalopretholdes.Planlovens § 11a, stk.1 nr. 5.

Afstands- og sikkerhedsbestemmelser omkring naturgastransmissionsledninger skal respekteres. Her kannævnes, at der omkring Energinet.dk’s transmissionsledninger er tinglyst en 2x20m zone, inden for hvilken,der ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker.Ny bebyggelse eller ændret anvendelse af arealer nær eksisterende transmissionsledninger kan i særligetilfælde medføre krav om ændring af den planlagte udnyttelse af arealer eller ændret ledningsplacering.

yDERLIGERE INFORmATION

Vedr. observationszone omkring ledninger, se Miljøministeriets CIR nr. 183 af 26/11/84 om lokalplanforslagog zonelovsansøgninger vedrørende arealer indenfor 200 meters afstand på hver side af transmissions-ledningerne for olie og naturgas.Miljøministeriets reservation af arealer til hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark:CIR nr. 35 af 28/02/78 om 1. etape.CIR nr. 129 af 02/08/79 om 2. etape.CIR nr. 109 af 26/05/81 om 3. etape.

Kapitlet behandler mål og krav for samspillet mellem kommuneplaner og sektorplaner for energi, herundervedvarende energi, infrastruktur og havne samt affaldsbehandling. Der anvendes store ressourcer på dissetyper af infrastruktur af offentlige myndigheder og private virksomheder. Det er baggrunden for krav om, atkommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af tekniske anlæg og trafikanlæg.Beliggenhed og linjeføring af overordnede anlæg af national interesse er fastlagt i projekterings- oganlægslove, landsplandirektiver mv., som kommuneplanlægningen skal overholde. I andre tilfældefastlægges beliggenheden og linjeføringen i kommuneplanen.Redegørelsen for kommuneplanens forudsætninger skal omfatte eventuelle arealreservationer eftersektorlove eller projekterings- og anlægslove samt til trafikplaner.

Forsyning, trafikanlæg og andre tekniske anlæganlæg

Herudover andre af Miljøministeriets cirkulærer:CIR nr. 14006 af 01/10/84 om fastlæggelse af arealer til en naturgasledning fra Gevninge til elværket ved Kyndby.CIR nr. 31 af 25/02/91 om naturgaslager ved Stenlille.CIR nr. 16 af 25/01/02 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjællandsøstkyst med ændringscirkulære CIR nr. 10363 af 12/04/05 om udbygning af det danske system forgastransport fra Sydjylland til Sjællands østkyst.

Grøn Vækst og biogasanlægSTATSLIGE måL

5.2

Kommuneplanen er værktøjet for samordning af beslutninger om beliggenhed af forsynings-, trafik- ogandre tekniske anlæg med andre hensyn, og i de tilfælde, hvor beliggenhed og linjeføring af anlæggene ikkeer fastlagt i projekterings- eller anlægslove, tillige et værktøj til afvejning af forskellige interesser. Lokaliseringog linjeføring af forsynings-, trafik- og andre tekniske anlæg vil ofte skulle afvejes mod byudvikling og andrebenyttelsesinteresser og beskyttelsesinteresser som natur, grundvand, miljø og landskab.

Det er et mål, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas. Forat opnå målet forudsættes det, at der gennemføres en kommunal planlægning for lokalisering af biogasanlæg.Regeringen vil derfor søge planloven ændret således, at kommunerne forpligtes til at inddrage lokaliseringaf biogasanlæg i kommuneplanlægningen, senest med vedtagelsen af kommuneplan 2013. I vurderingen afden bedste placering af disse anlæg skal der indgå hensynet til landbrugsejendomme som gødningsleverandør,omgivelserne og tracéer til veje og gasledninger. Det er et mål, at kommunerne arbejder sammen for at findeden bedste lokalisering af fælles biogasanlæg.

KAPITEL 55.332

KAPITEL 5

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING5.2.1Kommunerne skal igennem planlægningen sikre sammenhæng imellem husdyrgød-ningens tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering.Lovforslag om Grøn Vækst ogbemærkninger. til § 2 stk. 1.Indtil ændringen af planloven er vedtaget, er det frivilligt for kommunerne at planlægge for biogasanlæg.5.2.2Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgendehovedhensyn:• Primært beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag.Hertil kommer:• Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab• Kulturmiljøer og fredede fortidsminder• Vej- og tilkørselsforhold• NabohensynAftale af 16. juni 2010 imellem miljøministeren og KL vedr. planlægning for fællesbiogasanlæg i perioden 2010-2013.For imidlertid at søge en tidlig planlægning i form af kommuneplantillæg gennemført så hurtigt som muligt,har miljøministeren indgået en aftale med Kommunernes Landsforening om udarbejdelse af kommune-plantillæg for lokaliseringen af minimum 50 fælles biogasanlæg allerede fra 2010.Aftalen tager sigte på kommuneplanlægning for større fælles biogasanlæg til behandling af husdyrgødningfra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret.Aftalen vil således ikke omfatte biogasanlæg, der etableres på en enkelt ejendom (gårdanlæg). Lokaliseringaf arealer til større fælles biogasanlæg udarbejdes på grundlag af såvel de nyeste jordbrugsanalyser somkommunernes udpegning af særligt værdifulde jordbrugsområder.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING

5.3.1Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmøller i overens-stemmelse med vindmøllecirkulæret.Planlovens § 11a, stk.1, nr. 5 og Miljøministeriets CIR1Hnr. 9295 af 22/05/09 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (Vindmøllecirkulæret) har tilformål, at udpegningen af vindmølleområder skal ske i den overordnede planlægning og indeholder enrække bestemmelser, der bl.a. skal sikre varetagelse af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn iplanlægningsarbejdet for vindmøller.

5.3.2Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministerietsbekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller.BEK nr. 1518 af14/12/06 om støj fra vindmøller.Ved opstilling af vindmøller skal støjkravene i ovennævnte bekendtgørelse overholdes.5.3.3Vindmøller med en totalhøjde på 100 m eller mere skal anmeldes til Trafikstyrelsen.LBEK nr. 731 af 21/06/07 om luftfart, § 67a.

Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før sagen er behandlet, og der af Trafikstyrelsen er udstedt enattest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed.5.3.4Vindmøller må ikke placeres således, at de er i konflikt med de højdebegrænsninger,der fremgår af indflyvningsplanerne for de godkendte flyvepladser.LBEK nr. 731 af 21/06/07om luftfart, §§ 61, 63, 67 og 68.Trafikstyrelsen kan nedlægge forbud eller stille krav om afmærkning af høje genstande. De højdebegræn-sende servitutter omkring luftfartsradionavigationsanlæg skal respekteres, og der kan ikke anbringesindretninger i nærheden af disse anlæg, som kan udsætte luftfartens sikkerhed for fare, uden at sådanneprojekter har været forelagt Trafikstyrelsen.

yDERLIGERE INFORmATIONKontaktadresse til biogassekretariat:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Det_danske_plansystem/Kommuneplan/Detaabneland/Biogassekretariatet/

5.3.5Af flysikkerhedsmæssige grunde høres Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenesteforud for udpegning af vindmølleområder nærmere end 12 km fra Forsvarets flyvestationerog nærmere 5 km fra Forsvarsministeriets øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner.LBEK nr. 731 af 21/06/07 om luftfart, §§ 67, 67a og 68.

KRAv TIL PLANLæGNINGEN I KySTNæRHEDSzONEN

VindmøllerSTATSLIGE måLDet er et mål, at Danmark på sigt skal gøre sin energiforsyning fri af fossile brændsler og det forventes, atvindmøller også i fremtiden skal udgøre en væsentlig del af elforsyningen.Det er derfor et statsligt mål at fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs og til lands, såder fortsat er mulighed for udbygning med vindmøller. Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer ogved udpegningen af vindmølleområder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse mål.Der er regeringens mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD.Samtidig skal Danmark være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest fremmod 2020. Målsætningerne frem mod 2020 er dog kun et skridt på vejen mod målet om uafhængighed affossile brændsler. Den fremadrettede proces vil indebære en langsigtet omstilling på en række områder:• Både den centrale og den decentrale energiproduktion vil skulle omstilles til VE (vind, biomasse og andre effektive energikilder) i et tæt, internationalt samarbejde• Det danske samfund vil i langt højere grad end hidtil skulle baseres på elektricitet frem for andre typer energiDanmark har forpligtet sig til et mål om 30 % vedvarende energi i år 2020.Det er regeringens mål, at Danmark i 2050 er uafhængigt af olie, gas og kul. Dette skal nås ved bl.a. atudbygge den vedvarende energi markant og bruge mere vind, mere biomasse og flere elbiler.

5.3.6Planlægning for vindmøller i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssigeller funktionel begrundelse.Planlovens § 5b stk. 1, nr. 1.Vindforhold er en funktionel begrundelse. Lokalisering af vindmøller på baggrund af en funktionel begrundelseom vindgode forhold forudsætter en nærmere afvejning over for natur- og landskabsinteresserne i kyst-nærhedszonen.Vindmøller i kystnærhedszonen lokaliseres efter hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen.Se afsnit 8.8.

yDERLIGERE INFORmATION

Miljøministeriets cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller(CIR1H nr. 9295 af 22/05/09).Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (VEJ nr. 9296 af 22/05/09).BEK nr. 1518 af 14/12/06 om støj fra vindmøller.Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land, 2007: ’Store vindmøller i det åbne land– en vurdering af de landskabelige konsekvenser’.BEK nr. 1510 af 15/12/10 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM)i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen).LBEK nr. 731 af 21/06-07 om luftfart, § 67 eller § 68.Lov nr. 647 af 15/06/10 om testcenter for store møller ved Østerild.Lov nr. 1392 af 27/12/08 om fremme af vedvarende energi.Information om cirkulære og vejledning om vindmøller samt vindmøllesekretariat kan ses på:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/Vindmoeller/

KAPITEL 55.45.534

HøjspændingSTATSLIGE måLDet er et mål, at planmyndigheden samarbejder med den systemansvarlige virksomhed i dens arbejde medat udbygge og kabellægge transmissionsnettet med henblik på at reducere generne fra eksisterende og nyehøjspændingsforbindelser.Det er et mål, at den samlede langsigtede planlægning af højspændingsnettet sker på grundlag af deprincipper, der er fastlagt i retningslinjer, der blev tiltrådt af Folketinget i 2008.

Det er et mål med kommuneplanlægningen, at den bidrager til en reduktion i væksten i transportarbejdetunder hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold, og at det bliver muligt at benytte miljøvenligetransportformer.

Det er et mål, at der sker en koordinering mellem den kommunale, den mellemkommunale og den statsligetransportplanlægning for at sikre en sammenhængende transportstruktur.Ved udlæg af nye og ved ændret anvendelse af eksisterende by- og erhvervsarealer er det et mål at sikre,at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtteudviklingen.Det er et mål, at der ikke lokaliseres nye trafikanlæg i internationale naturbeskyttelsesområder og så vidtmuligt heller ikke i uforstyrrede landskaber eller i nærheden af områder udpeget som stilleområder.Det er et mål, at undgå barrierevirkning for dyr, planter og mennesker, når der placeres og udformes lokaletrafikanlæg i det åbne land.

KAPITEL 5

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING5.4.1De eksisterende reservationer til højspændingsanlæg skal fremgå af kommuneplanen.Planlovens § 11a, stk.1, nr. 5.

Det er et mål, at der ved placering og udformning af lokale trafikanlæg i det åbne land tages hensyn tilnaturen - herunder økologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer.

yDERLIGERE INFORmATION.Retningslinjer for udbygning og kabellægning af højspændingsanlæg fra 8. oktober 2008:www.ft.dk/samling/20081/almdel/EPU/Bilag/53/612811.PDFEnerginet.dk tilrettelægger i samarbejde med planmyndigheden en samlet langsigtet planlægning mednærmere prioritering af ændringerne i det eksisterende højspændingsnet og af den kommende udbygningmed henblik på at nedbringe generne fra luftledninger mest muligt.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING5.5.1Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 4.Retningslinjerne omfatter såvel kommunens egne trafikanlæg som statslige trafikanlæg inden forkommunens område samt udbygningsmålene herfor.Retningslinjer for hidtidige udlæg til vej- og banereservationer opretholdes, og der skal udarbejdesretningslinjer for arealer til fremtidige vej- og baneanlæg. Det omfatter de hidtidige arealreservationer ikommuneplanerne og de vej- og baneprojekter og trafikaftaler, som regeringen har indgået på vej- ogbaneområdet. Ligeledes gælder de indgåede aftaler på baneområdet, jf. regeringens aftale af 2003,supplerende i 2005 samt i ’Aftale om en grøn transportpolitik’.5.5.2Det skal klarlægges gennem kommuneplanlægningen, såfremt lokale vejplanerog trafiktekniske tiltag vurderes, enten at kunne få konsekvenser for eksisterende ellerplanlagte overordnede vejforbindelser og trafikanlæg, eller at det vurderes atkommuneplanen kan få trafikale konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænsen.Planlovens § 11a stk. 1, nr. 4 og LBEK nr. 893 af 09/09/09 om offentlige veje, §§ 27-29.Kommuneplanlægning skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af trafikanlæg. Efter vejloven ervejplanlægningen som sektorplanlægning henlagt til de enkelte vejbestyrelser hver for deres vejnet.Kommunalbestyrelserne tager stilling til vejprojekter både som planmyndighed og som vejbestyrelse. Eftervejloven er der fastsat høringsprocedurer, der skal sikre koordineringen af de forskellige vejbestyrelsersvejplaner, således at der er gensidig orientering om planerne og evt. forhandlinger herom.

Trafikanlæg og andre tekniske anlægSTATSLIGE måLDet er et mål, at kommuneplanlægningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en grøntransport politik fra januar 2009. Nogle af initiativerne i Aftale om en grøn transportpolitik støtter i særliggrad de overordnede interesser i planlægningen, lige som nogle af aftalens initiativer er særligt relevante forden kommunale planlægning.

Aftalen om en grøn transportpolitik indeholder bl.a. følgende overordnede principper for en grønneretransportpolitik:• Transportens CO2-udledning skal ned.• Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Jernbanen skal være pålidelig, sikker og topmoderne.• Vejkapaciteten skal udbygges, dér hvor behovet er størst, dvs. dér hvor der i dag er de største trængsels-problemer, men også, hvor man kan se, at den fremtidige trafikvækst som følge af erhvervs- ogsamfundsudviklingen vil kræve en udbygning af infrastrukturen.• Cyklismen skal fremmes - valg af cyklen som transportmiddel er at foretrække, hvor det er en realistisk mulighed.• Broer, veje og jernbaner må ikke ødelægge uerstattelig natur.• Støj og luftforurening i byerne skal ned.Det er et mål, at den fysiske planlægning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre, at byerneudvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen.Det er et mål, at den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret for at sikre en sammenhængende,overordnet transportstruktur.Det er et mål at sikre arealer til fremtidige infrastrukturanlæg, herunder nødvendige støjkonsekvenszoneri planlægningen.

Ved udlæg af nye byområder og udformning af lokale trafikanlæg op til eksisterende overordnede veje ogbaner er det vigtigt at respektere de hensyn til natur, landskab og kulturmiljø, der blev taget ved etableringaf de pågældende anlæg. Det gælder bl.a. faunapassager eller andre afværgeforanstaltninger, der kan væreetableret på grund af EU’s habitatdirektiv.5.5.3Af kommuneplanens redegørelse skal sammenhængen med trafikselskabernestrafikplan for offentlig servicetrafik fremgå.Planlovens § 11e, stk. 1, nr. 9.Til belysning af planens sammenhæng med ovennævnte trafikplaner redegøres der for de trafikalekonsekvenser af udlæg af nyt byområde, herunder mulighederne for at sikre adgang til kollektiv trafik.5.5.4Arealreservationer til infrastruktur skal medtegnes på kommuneplanens kortbilag.Planlovens § 11, stk. 3.Formålet er at sikre, at arealerne ikke disponeres til andre formål, og at sikre at de arealinteresser, der erknyttet til anlægget som f.eks. støjkonsekvenszoner, respekteres.

KAPITEL 536

KAPITEL 5

5.5.5Den overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings- oganlægslove skal indgå som retningslinjer i kommuneplanerne.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 4og bemærkninger til L571.For en oversigt over aktuelle og relevante anlægs- og projekteringslove henvises til Transportministerietshjemmeside, se under yderligere information.5.5.6Kommuneplanen skal sikre en fortsat anvendelse af Forsvarsministerietsøvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner. Det skal ske ved at sikre, at nye veje ikkegennemskærer områderne og ved at sikre mulighed for trafikafvikling til og fraForsvarsministeriets ejendomme.5.5.7Udlæg af arealer til byzone og sommerhusområder skal tage hensyn til de arealer, derer udlagt til støjende aktiviteter, herunder planlagte udvidelser af områderne til støjendeaktiviteter.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 8.Det er en statslig interesse at forebygge konflikter om støj mellem arealer udlagt bl.a. til statsligetrafikanlæg (lufthavne, infrastrukturanlæg, Forsvarsministeriets øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner,motorveje mv.) og udlæg af arealer til støjfølsomme arealanvendelser.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 om støjbelastede arealer for yderligere oplysninger om krav, der skalbegrænse støjgener.5.5.8Kommunerne skal respektere indflyvningsplaner og servitutbelagte områder omkringflyvepladserne og visse luftfartsanlæg.LBEK nr. 731 af 21/06/07 om luftfart, §§ 61-66.Der fremgår af luftfartsloven krav om arealreservationer i forbindelse med luftfartsanlæg og flyvepladser, derstår åbne for offentligheden. Disse er sikret via højdebegrænsende indflyvningsplaner, der sætter begrænsningerfor, hvor højt der må bygges i nærheden af flyvepladserne. Indflyvningsplanerne er for en stor del servitut-belagte. Endvidere er der servitutter for områderne omkring visse luftfartsanlæg (radionavigations-anlæg ogradarer), der benyttes af luftfarten. Evt. projekter, der strider mod disse, skal forelægges Trafikstyrelsen.

Havne og havneanlægSTATSLIGE måLDet er et mål at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af havne, som udgør effektivetransportknudepunkter og erhvervsområder for aktive konkurrencedygtige virksomheder, i samspil medudviklingen af byen i øvrigt.

5.6

Det er et mål, at der på nationalt niveau er tilstrækkelige arealer til havneformål og til lokalisering aferhverv, der anvender søtransport, f.eks. havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen, herunderforsyning med og fremstilling af biobrændsler, udskibning af olieprodukter, elværkernes havne og oplag mv.,og arealerne udvikles og placeres, så de er placeret hensigtsmæssigt i forhold til den øvrige infrastruktur.

Det er ligeledes et mål, at planlægningen ikke hindrer udviklingsmulighederne for håndtering af godstyper,som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vækstbetingelser som containergods ogvindmøller. På nationalt niveau skal der sikres arealer til overordnede trafikforbindelser og godsstrømmef.eks. RO/RO eller færgefart.Det er et mål, at der sikres en regional fordeling af havnearealer med faciliteter for losning og distribution afmarine råstoffer.Det er et mål, at der på nationalt niveau skal der være tilstrækkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov.Det er et mål, at der i kommuneplanlægningen forebygges miljøkonflikter ved f.eks. zonering og tilsvarendetiltag, og kommuneplanlægningen forholder sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og forhavnevirksomheder.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING5.6.1Planlægning for nye trafikhavneanlæg forudsætter en planlægningsmæssig ellerfunktionel begrundelse.Planlovens § 5b, nr. 2.

yDERLIGERE INFORmATIONKommuneplanerne skal lægge statslige og andre overordnede planer om fremtidige vej- og baneanlægtil grund. Det drejer sig om arealreservationer til statslige vej- og baneanlæg med projekterings- elleranlægslov, om vejplaner for landeveje, der pr. 1.1. 2007 er opklassificeret til hovedlandeveje, samt omhovedlandevejsforlægninger mv. på Transportministeriets vejplan for hovedlandeveje i øvrigt, samtvejstrækninger der indgår i aktuelle undersøgelser.Statslige og andre overordnede planer om fremtidige vejanlæg er ikke til hinder for, at kommunerne kanåbne mulighed for yderligere lokale veje.For en oversigt over aktuelle og relevante anlægs- og projekteringslove:http://trm.dk/da/lovstof.aspxIfølge lov nr. 582 af 24/06/05 om Trafikselskaber, skal staten mindst hvert 4. år udarbejde en trafikplan forden jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. Derudover skal deregionale trafikselskaber med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert 4. år udarbejde en planfor serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der varetages af trafikselskabet.Vedr. Vejplanlægning se kap 3 i Transportministeriets CIR nr. 132 af 06/12/85 om lov om offentlige veje.Aftale om en grøn transportpolitik kan findes på:www.trm.dk/DA/Publikationer/2009/Aftaler+om+En+grøn+transportpolitik.aspx

Ved vurdering af det funktionelle behov for større havnefaciliteter er behovet på længere sigt en afgørendeforudsætning. Nyudlæg af arealer til havneformål skal indpasses, så natur- og landskabsinteresser gives højprioritet. Trafikhavne er undtaget fra bestemmelsen om, at der ikke bør opføres bebyggelse og anlæg påland, der forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.

Ved evt. opfyld af havnen forudsættes en funktionel begrundelse under hensyn til havnens fortsatte funktionsom havn og bevaring af værdifulde sammenhænge mellem by og vand.Reservationer for trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg som veje og jernbaner kanforetages i kystnærhedszonen forudsat, at Trafikministeren finder, at der foreligger en særlig begrundelse ogat naturgivne forhold i øvrigt opretholdes i kystområderne og i de lavvandede marine områder.5.6.2At der kun undtagelsesvis planlægges for bebyggelse og anlæg på land, derforudsætter opfyldning på søterritoriet til andet end nødvendige havnefunktioner oginfrastrukturformål.Bemærkninger til L571.Bestemmelsen tager sigte på at undgå unødvendige indgreb i kysten ved at minimere behov forkystbeskyttelse og fastholde mest mulig kyst underlagt naturlige kystprocesser.

yDERLIGERE INFORmATIONNår forurenede havbundssedimenter ønskes bortskaffet på deponeringsanlæg (spulefelter etc.) pålandjorden, er det kommunernes ansvar at sikre den nødvendige kapacitet, Jf. afsnit 5.7. I lyset herafer det ekstra vigtigt i kommuneplanlægningen, at kommunerne har fokus på at sikre en tilstrækkeligkapacitet til deponering af forurenede havbundssedimenter på kort sigt (dvs. en 4-årig periode) henholdsvisat sikre, at der er udlagt arealreservationer, der sikrer tilstrækkelig kapacitet til deponering af forurenedehavbundssedimenter på langt sigt (dvs. en 12-årig periode).Redegørelse om arealanvendelsen ved de danske havne kan findes på:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_byer/Havne/Redegoerelse_om_havnearealer/default.htm

KAPITEL 55.738

KAPITEL 5

Affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg(kystnær placering)STATSLIGE måLMest muligt affald skal genanvendes, og det affald, der ikke kan genanvendes, skal så vidt muligtenergiudnyttes ved forbrænding, mens andelen, der deponeres ønskes reduceret mest muligt, under hensyntil miljø og økonomi. Det er derfor et mål, at energiudnyttelsen optimeres og der sikres tilstrækkeligforbrændingskapacitet.Det er et mål, at der i kommuneplanen fastlægges retningslinjer for lokaliseringen af den nødvendigekapacitet for nye affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg samt udvidelser af bestående anlæg.Kapacitetsbehovet fremgår af kommunens affaldsplan. Lokaliseringen må ikke være i konflikt med nationalemiljø- og naturinteresser.Ved lokalisering af nye deponeringsanlæg fastholdes den hidtidige praksis - jf. den statslige retningslinjeudmeldt i 1991 - som et mål, at nye deponeringsanlæg altid skal placeres kystnært, dvs. hvor der er enentydig og ubrudt grundvandsstrømning fra deponeringsanlægget mod et marint vandområde. Det er etvigtigt lokaliseringsprincip under hensyntagen til anden natur og sårbare overfladevandområder - for atbeskytte grundvand mod forurening og forsyningen med rent drikkevand.

VVMSTATSLIGE måLDet er et mål, at anlæg og projekter på land, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, placeresog udformes miljømæssigt rigtigt.

5.8

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING

5.8.1Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden og udformningen afenkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 7.Retningslinjer for VVM-pligtige anlæg opstår ad hoc og vil som sådan ikke indgå som tema ikommuneplanrevisionen. Et særligt tema er eksisterende kommuneplantillæg for VVM-pligtige anlæg.

5.8.2Anlæg og projekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, må førstigangsættes, når der er tilvejebragt de nødvendige kommuneplanretningslinjer ledsaget af enredegørelse indeholdende en vurdering af anlæggets eller projektets virkninger på miljøet iform af en miljørapport, en VVM-redegørelse.Planlovens § 11g, stk. 1.VVM-reglerne udgør en del af kommuneplanlægningen, men er knyttet til konkrete anlægsprojekter.VVM-reglerne indebærer, at der i forbindelse med et VVM-pligtigt anlægsprojekt skal udarbejdes et tillægtil kommuneplanen (ofte kaldet VVM-tillæg) samtidig med, at der gennemføres en vurdering af anlæggetsvirkninger på miljøet (en VVM-redegørelse). Et VVM-tillæg er et kommuneplantillæg for anlæg omfattet afplanlovens § 11g, og en VVM-redegørelse er en redegørelse til et kommuneplantillæg som omhandler etanlæg omfattet af planlovens § 11g og opfylder indholdskravene - jf. bekendtgørelse nr. 1335 af06/12/06, § 7 og bilag 4.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING5.7.1Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbrændingsanlægog større affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg.Planlovens § 11a, stk.1 nr. 5 ogBemærkninger til L571.Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbrændings- og deponeringsanlæg,og placeres der, hvor varmen kan udnyttes. Kommunernes Affaldsplanlægning skal udarbejdes i overens-stemmelse med Affaldsstrategi 2009-12 og affaldsstrategi 10 og arealudlæggene skal størrelsesmæssigtog lokaliseringsmæssigt være i overensstemmelse hermed. Som udgangspunkt opretholdes gældendearealreservationer til denne anlægstype for at sikre placering af denne vanskeligt lokaliserbare anlægstype.Ophæves gældende arealreservationer, ledsages de af udpegninger af nye lokaliseringer for at sikretilstrækkelig deponeringskapacitet.5.7.2Udpegninger til lokalisering af affaldsanlæg, herunder deponeringsanlæg, må ikkevære i konflikt med statslige miljø- og naturinteresser, herunder grundvandsinteresser.BEK nr. 252 af 31/03/09 om deponeringsanlæg.Affaldsbehandlingsanlæg - herunder deponeringsanlæg - er omfattet af de krav, der gælder for virksom-heder med særlige beliggenhedskrav – se afs. 3.4. Nye anlæg til affaldsdeponering skal altid placereskystnært, jf. definition af kystnærhed i deponeringsbekendtgørelsen, hvor afstrømningen af grundvand skermod havet dvs. enten i området umiddelbart bag kystnærhedszonen og maksimalt 15 km ind i landet, ellerhvor dette ikke er muligt inden for kystnærhedszonen under størst mulig hensyntagen til naturen og sårbare,marine vandområder. Hensyntagen hertil vil blive vurderet i den obligatoriske VVM for deponeringsanlæg,hvor det som hovedregel er kommunerne, der har både VVM-kompetencen og godkendelseskompetencenefter miljøbeskyttelsesloven.Afhængigt af de konkrete forhold kan der være andre hensyn til beskyttelse af natur og landskab, som skalvaretages – herunder trafikale hensyn ved affaldstransporter til deponeringsanlægget.

Kommuneplantillæg bortfalder ved en kommuneplanrevision, da de normalt vil blive optaget i kommune-planen ved en revision. Imidlertid vil det som regel ikke være hensigtsmæssigt blot at optage de rammer ogretningslinjer, der fremgår af et kommuneplantillæg, idet disse tillæg skal ses i sammenhæng med detkonkrete anlæg og den tilknyttede VVM-redegørelse. Det anbefales derfor, i det omfang det er nødvendigtog de fortsat er aktuelle, at opretholde tillæggenes gyldighed ved at opliste dem i den revideredekommuneplan.

yDERLIGERE INFORmATION

Se Miljøministeriets vejledning om VVM i planloven (VEJ nr. 9339 af 12/03/09):www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Miljoevurdering_og_VVM/Lovgivning_for_miloevurdering/Vejledninger_VVM/VVM-reglerne kan ses af BEK 1510 af 15/12/10 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkningpå miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Miljoevurdering_og_VVM/VVM/

yDERLIGERE INFORmATIONAf § 13 i bekendtgørelse nr. 1632 af 21/12/10 om affald fremgår det, at kommunerne hvert 6. år skaludarbejde en 12-årig plan for den kommunale håndtering af affald.BEK nr. 252 af 31/03/09 om deponeringsanlæg kan findes på:www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Affald/Deponering/

KAPITEL 66.040

En overordnet prioritering vil gøre det muligt at vurdere, hvor og hvordan udviklingen af turismen skal finde sted,og om eksisterende arealreservationer stadig er aktuelle. Prioritering kan ligeledes danne baggrund for konkretevurderinger af behovet for nybyggeri, herunder om anlæg kan lokaliseres uden for kystnærhedszonen.Sammenhængende turistpolitiske overvejelser er en forudsætning for nye reservationer til ferie- ogfritidsanlæg i kystnærhedszonen. Det kan være hensigtsmæssigt at udbrede dem til områderne uden forkystnærhedszonen og nabokommuner afhængigt af turistoplandets størrelse.

Udarbejdelse af en friluftsstrategi, herunder planlægge og udbygge rekreative færdsels- og friluftsmulighederi det åbne land, der kan danne grundlag for gode oplevelser for såvel lokalbefolkning som turister.

KAPITEL 66.1

FriluftslivSTATSLIGE måLDet er et mål, at mulighederne for at dyrke friluftslivet øges ved at integrere friluftslivet i den samledefysiske planlægning så velfærd, sundhed og livskvalitet forbedres.Det er et mål, at kolonihaveområder fortsat skal være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder forrekreation og beskæftigelse i fritiden.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING6.1.1Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer tilfritidsformål, herunder kolonihaver og andre rekreative områder.Planlovens § 11a, stk.1,nr. 9, § 1, LBEK nr. 790 af 21/06/07 om kolonihaver.

Retningslinjen skal fastsætte rammerne for de krav, kommunerne stiller til placering af de forskellige fritids-formål, samt sikre at golfbaner placeres i overensstemmelse med den aftale miljøministeren i juni 2005indgik med Dansk Golf Union og KL om lokalisering af golfbaner. De regionale friluftsstrategier, der sigterpå at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturområder, områder i nærheden af byer, sommer-husområder og det åbne land, vil kunne danne afsæt for kommuneplanens retningslinjer.

Friluftsliv, turisme og ferie- og fritidsanlægGode friluftsmuligheder er en del af velfærden, der også kan understøtte sundhed og livskvalitet. Fritids-muligheder er væsentlige for både lokalbefolkningen, turisterhvervet, bosætning og erhvervslokalisering.De forskellige fritidsaktiviteter stiller forskellige krav til lokalisering og omgivelserne. En del har natur oglandskab som forudsætning.Friluftsliv, turisme og ferie- og fritidsanlæg omfatter en bred vifte af funktioner og anlæg, som sigter på bådelokale beboere, byturister og kystturister. Derfor berører planlægning for friluftsliv, turisme og ferie- og fritids-anlæg meget forskellige områder som nærrekreative områder i byerne, byhoteller, kystbyer og kystområderne.Oversigten skelner af praktiske grunde mellem planlægningen i kystområderne og i baglandet, idet kravenetil og mulighederne for nybyggeri og udvikling af ferie- og fritidsanlæg er forskellige. Planlægning forfriluftsliv, turisme og ferie- og friluftsanlæg i baglandet er en planlægningsmæssig udfordring på linje medplanlægning for byvækst og anden arealanvendelse. I kystnærhedszonen er der særlige krav til planlægningfor og lokalisering af nybyggeri og større udvidelser af eksisterende ferie- og fritidsanlæg. Ligesom derkræves en særlig begrundelse herunder en redegørelse for de sammenhængende turistpolitiske overvejelser.Derfor behandles planlægning for turisme og ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen grundigt i afsnit 6.2.I visse dele af landet udgør eller forventes turismen at bidrage væsentligt til udviklingen. I yderområderne,specielt i kystområderne, er der et stort erhvervsmæssigt potentiale for turisme. Det stiller særlige krav tilgod planlægning og omtanke for at beskytte landskabs- og naturværdier i forbindelse med udnyttelsen afpotentialet. Udfordringen er at udvikle en turisme, der er til gavn for lokalsamfundet uden at underminerehovedattraktionen, natur, miljø og kystlandskab.

6.1.2Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner, somsikrer, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er ioverensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveri kommunen.Planlovens § 11c, § 3, LBEK nr. 790 af 21/06/07 om kolonihaver.Varige kolonihaveområder kan kun nedlægges efter kommunal tilladelse og forudsat, der forindentilvejebringes et nyt område til erstatning for det området der nedlægges.

6.1.3Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandløb, søer,kystvande samt udpegede badevandsområder.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 18. BEK nr. 165 af23/02/09 om badevand og badeområder.

Kravet omfatter f.eks. den rekreative anvendelse af vandløb, søer og kystvande til sejlads, fiskeri samt bade-vandsområder, der er omfattet af badevandsbekendtgørelsen. Retningslinjerne for anvendelse må ikke stridemod vandområdernes kvalitetsmålsætninger, der er opretholdt i regionplanerne, indtil de afløses af vandplanerne.

yDERLIGERE INFORmATIONMere information om golfbaner:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/golfbaner/Lokalisering af Golfbaner. Miljøministeriet, januar 2006:www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2006/Lokalisering_golfbaner.htmGolf, natur og friluftsliv. Dansk Golf Union, marts 2007:www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/C0C24D17-46A3-49FC-9667-09D69A31ECEE/38215/naturgolf_ny.pdf

KAPITEL 66.242

KAPITEL 6

Turisme og ferie- og fritidsanlægSTATSLIGE måLDet er et mål at sikre, den rigtige balance mellem turisme og natur- og landskabsværdier.Det er et mål at forbedre mulighederne for vækst i dansk turisme og udnytte de danske styrker inden fornaturoplevelser og bæredygtig turisme.Det er et mål at skabe grobund for en styrket lokal og regional erhvervsudvikling gennem turisme ogoplevelsesøkonomi.Det er et mål, at bevare kystnære hoteller, og det kræver stor påpasselighed i planlægningen at modvirke enprivatisering af attraktive kystområder. Det gælder også, når eksisterende eller planlagte hoteller ønskesomdannet til private ferieboliger eller andre formål, og når planlagte arealreservationer til hoteller ønskesanvendt til andre formål.Det er et mål, at nye ferie- og fritidsanlæg og større udvidelser af eksisterende lokaliseres, så de indgår isamspil med eksisterende bysamfund eller eksisterende større ferie- og fritidsbebyggelser. Så de nye ferie-og fritidsanlæg kan øge områdets attraktionsværdi og bidrage til at forbedre den lokale service og de lokalebeskæftigelsesmuligheder.Det er et mål, at deltidsbosætning i eksisterende helårsboliger i områder præget af fraflytning og med ringeefterspørgsel efter helårsboliger, kan modvirke tomme boliger.

yDERLIGERE INFORmATION

Mere information om turisme, se:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/Turisme/Eksempelsamling om planlægning i kystnærhedszonen, se:www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/Godplanlaegningkysten.htm

Adgang til det åbne land, naturen og kystenSTATSLIGE måLDet er et mål, at naturen, baseret på respekt for naturværdierne, gøres mere tilgængelig, så stadig fleredanskere får mulighed for at bruge den.Det er et mål at sikre bedre adgangsmuligheder til det åbne land, så landskaberne kan opleves af alle.

6.3

Det er et mål at skabe gode forbindelser mellem de forskellige natur- og rekreative områder, dvs. fremmeoffentlig adgang til skove, søer, vandløb og kyster til gavn for både lokalbefolkningen og turismen, herunderden voksende oplevelsesøkonomi, uden at natur- og landskabsinteresser tilsidesættes.Det er et mål, at adgangen til de rekreative kystværdier bevares for den brede befolkning.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING6.2.1Sammenhængende turistpolitiske overvejelser er en forudsætning for lokalisering afnye ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen.Planlovens § 5b, stk.1, nr. 4.De sammenhængende turistpolitiske overvejelser bygger på kommunens strategiske overvejelser og mål forturismeudviklingen inden for turistoplandet. Oplandet vil ofte omfatte både kystnærhedszonen, byerne ogområderne bag kystnærhedszonen og ofte ikke være begrænset af kommunegrænser. Derfor vil samarbejdemellem flere kommuner om udvikling af turisme kunne indebære synergi.De sammenhængende turistpolitiske overvejelser skal med udgangspunkt i både nationale og lokaleforventninger til turismeudviklingen og vurdering af potentiale og udviklingsmuligheder, gøre det muligt atvurdere, hvor vidt eksisterende uudnyttede reservationer er aktuelle, og hvor og i hvilket omfang lokaliseringaf nye ferie- og fritidsanlæg kan finde sted i kystnærhedszonen.6.2.2Nye ferie- og fritidsanlæg og større udvidelser af eksisterende anlæg skal lokaliseresved eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser og efter hovedprincippernefor planlægning i kystnærhedszonen.Planlovens § 5b stk. 1, nr. 4.Nye ferie- og fritidsanlæg skal indpasses i kystlandskabet, så de indgår i et samspil med eksisterende anlægog ikke virker dominerende i forhold til de eksisterende forhold. Lokaliseringen skal ske ud frahovedprincipperne om bagved og i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Nyanlæg må ikke lokaliseres somenkeltanlæg, der opsplitter ubebyggede kyststrækninger. Se i øvrigt kapitel 8.8.6.2.3Nye lystbådehavne må ikke placeres i det åbne kystlandskab.Bemærkninger til L191.Formålet er at friholde de åbne kyster. Nye anlæg må derfor ikke placeres som enkeltanlæg, der opsplitterubebyggede kyststrækninger. Planlægning for lystbådehavne skal tage udgangspunkt i en vurdering af deneksisterende kapacitet i de nærmeste lystbådehavne og mulighederne for at udnytte arealer i forbindelsemed eksisterende trafikhavne.6.2.4Der må ikke planlægges for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, ogeksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.Planlovens § 5b stk. 1, nr. 3.Det betyder, at der ikke kan udlægges nye sommerhusområder udover de sommerhusområder, der er udlagti forbindelse med den særlige ordning i landsplandirektivet efter planlovens § 5b stk. 2. Men eksisterendeuudnyttede sommerhusområder kan ændres til andre former for ferie- og fritidsformål, når det er foreneligtmed områdets karakter af ferieområde.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING6.3.1Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer tilfritidsformål og andre rekreative områder.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 9.

De regionale friluftsstrategier, der sigter på at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturområder,områder i nærheden af byer, sommerhusområder og det åbne land, vil kunne danne afsæt for at planlæggefor færdselsmuligheder ad vandre-, cykel- og rideruter og reducerer barrierevirkning for den rekreativeadgang til og i landskabet.

KRAv TIL PLANLæGNINGEN I KySTNæRHEDSzONEN

6.3.2Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.Planlovens § 5b, stk. 1, nr. 5.Adgangen til kysten skal generelt sikres og udbygges. Specielt i forbindelse med ændret anvendelse afeksisterende bygninger / anlæg, der hidtil har haft offentlig adgang, må den offentlige adgang tilkystværdierne ikke forringes. Derfor må der udvises stor påpasselighed i planlægningen for at modvirke enprivatisering af attraktive kystområder i forbindelse med ønsker om anvendelse af eksisterende ellerplanlagte kystnære hoteller til private ferieboliger eller andre formål.

yDERLIGERE INFORmATIONLovgivning og vejledninger:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/kystnaerhedszonen/Kommuneplanvejledning, afsnit E5:www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/893CD51D-1880-46B1-B846-CBBCBD64D419/0/Vejledning_kommuneplan08.pdfLokalplanvejledning, afsnit 3.5:www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/7ED5553E-CE26-4364-90A7-18519CD560A8/0/Vejledning_om_lokalplanlaegning_HWU.pdfIdræt for alle. Breddeidrætsudvalgets rapport. 2009:www.kum.dk/da/Servicemenu/Publikationer/2009/

KAPITEL 77.044

Strukturændringerne i jordbrugserhvervene har stor indflydelse på mange landdistrikters udvikling medhensyn til beskæftigelse, indtægts- og bosætningsmuligheder. De har også en væsentlig indflydelse pålandskabet og mulighederne for at beskytte landskabelige værdier. Samtidig giver ny miljøteknologi nyeperspektiver for produktionsformer og natur-, miljø- og landskabsbeskyttelsen i jordbrugsdriften. Samlet setindebærer dette store udfordringer for planlægningen, herunder at der sikres den bedst mulige lokaliseringaf intensiv husdyr- og anden landbrugsproduktion i forhold til ressourcegrundlaget, det vil sige jordensdyrkningsmæssige egenskaber og hensynene til beskyttelse af vandkvaliteten, de lokale og regionalenaturværdier, herunder Danmarks EU-forpligtelser i forhold til Natura 2000- og vandrammedirektiverne.

KAPITEL 77.1

Jordbrug og de særligt værdifuldelandbrugsområderSTATSLIGE måL

Jordbrugserhvervene, dvs. landbrug, skovbrug og gartneri og deres interesser og udviklingsmuligheder, skalindgå i den samlede afvejning af interesser ved planlægning af den fremtidige arealanvendelse.

Tilstrækkelige arealer må bevares til at sikre et bæredygtigt jordbrug, der fortsat kan producere fødevarermv. til hjemmemarkedet og til eksport. Der skal derfor udvises tilbageholdenhed med at inddragelandbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål. Det forudsættes derfor, at forbruget af landbrugsjord tilandre formål ikke bliver større end højst nødvendigt, især inden for de særligt værdifulde landbrugsområder,bl.a. af hensyn til behovet for arealer til produktion af foder og til udbringning af husdyrgødning.Ved lokalisering af husdyrbrug er det et mål at undgå konflikter med naboer og med natur- og landskabs-værdierne, og at sikre, at store, nye husdyrbrug lokaliseres i områder, hvor investeringssikkerheden er stor.Arealer udlagt til jordbrugsdrift skal i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter, der direkte ellerindirekte kan sætte begrænsninger for produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder.Det er et mål, at jordbruget også i fremtiden giver mulighed for arbejdspladser og bosætning mv. i land-distrikterne, og at der fortsat er et bæredygtigt jordbrug, som kan bidrage til bevaring af det åbne landsnatur- og landskabsværdier.

Det er et mål, at landbrugets rolle og udviklingsmuligheder i landdistrikterne indgår i en helhedsplanlægning.

Benyttelse i det åbne landPlanlægningen af det åbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse. De primære benyttelses-interesser i det åbne land er jordbrug og skovbrug. Disse interesser skal afvejes med beskyttelsesinteresserneog de rekreative interesser, i det åbne land. Derudover er det åbne land under pres fra byudvikling oginfrastrukturanlæg.Varetagelsen af benyttelsesinteresserne i det åbne land handler derfor dels om at begrænse den mængdeareal, som inddrages til byudvikling og infrastrukturanlæg, og dels om at sikre et godt samspil mellem deinteresser, som hører hjemme i det åbne land.Ved benyttelsen af det åbne land er det således vigtigt at medtænke beskyttelsesinteresserne. Skovene harstor betydning i indsatsen for at bevare og øge den biologiske mangfoldighed. De er med til at sikre godtdrikkevand, da grundvand dannet under skov har en høj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord,hvor der anvendes gødning og pesticider. De begrænser drivhusgas i atmosfæren ved lagring af kulstof itræerne, og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsområder.

Det er et mål, at udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og placeringsmuligheder for nyelandbrugsbygninger understøtter udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebyggerkonflikter til naboer og tager hensyn til landskabs-, natur- og miljøinteresser.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING7.1.1Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige interesser, herunderudpegningen og sikringen af særligt værdifulde landbrugsområder, skal baseres på dennyeste analyse af jordbrugserhvervene.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 10 og Fødevare-ministeriets CIR nr. 9174 af 19/04/10, LBEK 616 af 01/06/10, § 3, stk. 1.Jordbrugsanalyserne og udpegning af de særligt værdifulde jordbrugsområder er det bærende element foren sikring af jordbrugserhvervet. Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med kommunalbestyrelserneen jordbrugsanalyse, der har til formål at danne grundlag for udpegning og sikring af særlige værdifuldelandbrugsområder og de jordbrugsmæssige interesser. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at brugejordbrugsanalysen både i forhold til kommune- og lokalplanlægning.

Det er statsforvaltningen, der udarbejder datagrundlaget, som kommunerne forholder sig til, idet de brugerderes lokalkendskab til at sikre de jordbrugsmæssige interesser. Se Yderligere information..7.1.2Når landbrugsjorder skal overgå til ikke-jordbrugsmæssige formål, skal der ikommunernes planlægning lægges vægt på følgende for at sikre en bæredygtig udvikling:

KAPITEL 77.246

KAPITEL 7

• At nødvendige arealinddragelser fortrinsvis finder sted, så de bedst egnede landbrugsjorderbevares, og således at erhvervet konkret kan forholde sig til fremtidige udviklingsmuligheder.• At forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt.• At der i forbindelse med arealinddragelser i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme, til struktur- og arronderingsforhold i det lokale nærområde, til behovfor arealer til udbringning af husdyrgødning og til foretagne bygnings- og kulturtekniskeinvesteringer i jordbruget.• At der sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny boligbebyggelse mv., så miljøkonflikter så vidt muligt undgås.• At der bevares større samlede jordbrugsområder med henblik på sikring af jordbrugets fremtidige erhvervsmuligheder.Fødevareministeriets CIR nr. 9174 af 19/4/10, LBEK 616 af 01/06/10.Det er kommunalbestyrelsens opgave via planlægningen at sørge for, at forbruget af landbrugsjord tilikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt, og at der er en klar grænse mellem land ogby. Når kommunebestyrelsen afvejer forskellige interesser i relation til udvikling af byer, rekreative områdermv., er det derfor vigtigt, at den tager hensyn til landbrugsdriftens behov for arealer.7.1.3Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer tillokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlæg inden for de udpegede særligtværdifulde landbrugsområder.Planlovens § 11b, stk. 2.Med bestemmelsen har kommunalbestyrelsen mulighed for at varetage landbrugserhvervets udviklings-muligheder ved beliggenheden af arealer til lokalisering af industrilandbrugets driftsbygninger ogdriftsanlæg. Retningslinjer efter planlovens § 11b stk. 2 er en mulighed, som kommunalbestyrelsen kanvælge at anvende til at imødegå konflikter mellem landbrugsbyggeri og naboer, landskab og natur.Retningslinjerne kan gøre det lettere for kommunen at administrere landzonereglerne og kan anvendesi forbindelse med husdyrgodkendelserne.

Formålet med at udpege skovrejsningsområder er at sikre, at privat skovrejsning i højere grad finder sted,hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmæssigt. Skovrejsning skal tjene enrække formål, herunder at forøge træproduktionen, fremme hensynet til friluftsliv, biodiversitet ogmiljøbeskyttelse.I perioden 2010 til 2015 bliver der i forlængelse af Aftale om Grøn afsat statslige midler til at rejse skov på7.700 ha, heraf 800 ha bynær skov. Sikring af grundvandsressourcen er et vigtigt sigte med skovrejsning,ligesom det er vigtigt at fremme bynær skov.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING7.2.1Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden afskovrejsningsområder.Planlovens § 11a, stk.1, nr. 11.Kommunerne skal udpege skovrejsningsområder - positivområder, så det svarer til 15-20 % af detubebyggede areal på landsplan.

Alle kommuner skal som udgangspunkt udvide skovrejsningsudpegningen. Hvis kommunens revisionmedfører en reduktion i den eksisterende skovrejsningsudpegning, skal nye skovrejsningsområder udpeges,så den samlede udstrækning af arealet som minimum fastholdes.

• Ny skovrejsningsudpegning skal koordineres med den eksisterende og kommende udpegning af vigtige grundvandsressourcer især i forhold til drikkevand – både statslig og kommunal planlægning - således atsådanne områder i videst muligt omfang udpeges til positivområder for skovrejsning.• Ny skovrejsningsudpegning skal koordineres med den kommunale planlægning for bynære grønne områder og økologiske forbindelser i det ikke-bynære landskab.• Ny skovrejsningsudpegning skal koordineres i forhold til udpegning af vindmølleområder og råstofgravning. 7.2.2Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder, hvorskovtilplantning er uønsket.Planlovens § 11a, stk.1, nr. 11.Formålet med udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområder), er at sikre, atnatur-, landskabs-, geologiske og kulturhistoriske værdier, der ikke er forenelige med skov, friholdes forskovtilplantning.

yDERLIGERE INFORmATIONFødevareministeriets Cirkulære nr. 9174 af 19/4 2010 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesserunder kommune- og lokalplanlægningen mv. angiver rammerne for planlægningen for landbrugets interesser.Krav til indholdet af jordbrugsanalyserne fremgår bl.a. af ovennævnte cirkulæres §§ 3. Cirkulæret samtyderligere information om bl.a. arealforbrug kan findes på Fødevareministeriets hjemmeside:http://ferv.fvm.dk/Planlaegning_i_det_aabne_land.aspx?ID=77950.Statsforvaltningen skal mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelsenudarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, som skal sikre, at de jordbrugsmæssigeinteresser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner, jf. § 3, stk. 1, i Lov omlandbrugsejendomme, LBEK 616 af 01/06/2010.

7.2.3De i kommuneplanen udlagte negativområder skal som udgangspunkt fastholdes.BEK nr. 637 af 10/06/10 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur, jf. LBEK nr. 191af 12/03/09 om drift af landbrugsjorder og Bemærkninger til L571.

Ændringer eller nye udpegninger af negativområder baseres på konkrete vurderinger, hvor skovrejsning vilvære i konflikt med andre væsentlige interesser. F. eks. væsentlige beskyttelsesinteresser, fremtidigevejanlæg, vindmøller, råstofindvinding, byvækst, arealer med højdebegrænsninger omkring flyvepladser ellerbeskyttelsesområder omkring kirkerne.

yDERLIGERE INFORmATIONFormålet med kravet om udpegning af skovpositiv og skovnegativområder er at fastlægge, hvor det ud fraen samfundsmæssig helhedsbetragtning vil være mest hensigtsmæssigt at plante ny skov. Udpegningener retningsgivende for administration af en række regelsæt, herunder skovloven og lov om drift af land-brugsjorder, lov nr. 434 af 9. juni 2004 (LBK nr. 191 af 12/03/09) og den i medfør af denne lov udstedtebekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur, BEK nr. 637 af 10/06/10.Indenfor arealer udpeget som skovrejsningsområde er der mulighed for at opnå et højere tilskud jf. BEK nr.1316 af 20/11/06 om tilskud til privat skovrejsning. Der henvises til vejledning om skovloven fra 2004:www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Skov/Skovloven/Danmarks Nationale Skovprogram 2002 findes på:http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279-452-6/danmarks_nationale_skovprogram.pdfAftale om Grøn Vækst med DF af 16. juni 2009:www.oem.dk/publikationer/2009/aftale-om-groen-vaekstSkovrejsningsvejledning fra 2010 kan findes på:www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Skov/Privat/Tilskud+til+privatskove/Skovrejsning/

SkovrejsningSTATSLIGE måLDet er ifølge regeringens politik på skovområdet - Danmarks nationale Skovprogram, 2002 - målet, atskovarealet skal forøges således, at skovlandskaber udgør 20-25 % af landets areal i løbet af en træ-generation, som er 80-100 år. For at nå dette mål skal der identificeres og udlægges flere skovrejsningsområderpå optimale lokaliteter, primært i forhold til grundvandsbeskyttelse og bynærhed, således at skovrejsnings-aktiviteten fortrinsvis kommer til at ske inden for skovrejsningsområderne.I den nuværende udpegning af skovrejsningsområderne udgør disse ca. 6 % af det åbne land. På baggrundaf kampagner, statslige tilskud til skovrejsning mv. er potentialet for skovrejsning i de udpegede skovrejsnings-områder reduceret mærkbart. Mere end halvdelen af skovrejsningsaktiviteten finder derfor nu sted uden forskovrejsningsområder. For at lede en større del af den fremtidige aktivitet ind i skovrejsningsområderne børdisse derfor samlet set udvides betydeligt.

KAPITEL 77.348

KAPITEL 7

Byggeri i landsbyer og det åbne landSTATSLIGE måLHovedformålet med landzonebestemmelserne er at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i detåbne land, samt at bevare de værdifulde landskaber. Ligeledes tilsigter formålet at udvikling sker der, hvorkommunen på baggrund af en sammenfattende planlægning, har udlagt områder til byudvikling. Områderi landzone skal derfor som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig fordriften af landbrug, skovbrug og fiskeri.Det er et mål, at landzoneadministrationen skal sikre areal til jordbrugserhvervet og de særlige karaktertræk,der gælder for det danske landskab med åbne vidder og klare grænser mellem land og by. Dette sikres vedikke at give tilladelse til spredt bebyggelse af boliger og industri i det åbne land med konflikter samt tabtelandskabstyper og tabte herlighedsværdier til følge.Landzoneadministrationen gør det dermed muligt at bevare kvaliteterne i det åbne land og medvirkersamtidig til at sikre kvalitet i byer og landsbyer.Det er et mål, at de åbne kyster friholdes som væsentlige natur- og landskabsressourcer og som attraktive tilrekreative formål.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING7.3.1Kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministrationen skal sikre, at spredtbebyggelse til boliger og erhverv i det åbne land undgås.Planlovens § 1 og Bemærkninger tilL571, § 11a, stk. 1, nr. 1.Formålet med kravet er, at kommunerne skal fastsætte retningslinjer for deres landzoneadministration, derforebygger spredt bebyggelse til boliger og erhverv i det åbne land, og at byvækst skal placeres i byzone.7.3.2Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgrænselandsbyerne på kort og fastsætte bestemmelser for byggeri mv. i kommuneplanens rammerfor lokalplanlægning.Planlovens § 11b stk. 1.Nye arealer til erhvervs- og boligbyggeri kan i begrænset omfang placeres i eksisterende byer ellerbysamfund i landzone som huludfyldning eller afrunding af landsbyen.Afgrænsningen skal ske på kort og være entydig.

Krav til planlægningen i kystnærhedszonen7.3.3I kystnærhedszonen gives der kun tilladelse til bebyggelse og anlæg af helt underordnetbetydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystnærhedszonen.Planlovens §35, stk. 3.Formålet er at friholde det åbne land og selve kystnærhedszonen for bebyggelse og anlæg. Renovering, genbrugog hensigtsmæssig udnyttelse inden for eksisterende bygningsmæssige rammer er ikke omfattet af bestemmelsen.Specielt på mindre øer gælder, at bysamfund i landzone kan udbygges, hvis en generel begrænsning afbebyggelsen vil være i modstrid med hensynet til udvikling og opretholdelse af øsamfundet.

yDERLIGERE INFORmATIONVejledning om landzoneadministration (Miljøministeriets vejledning nr. 9563 af 16/10/02) kan findes på:www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/6104C430-E593-44E6-880C-EC26E33EF609/6611/landzonevejledning2002.pdfYderligere information om landzonen vedr. afgørelser, lovstof m.v. kan findes på:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/Landzoneadministration/

KAPITEL 88.050

Samtidig vil kommunernes udpegning af og retningslinjer for varetagelsen af beskyttelsesinteresserne ogbevaringsværdierne være et væsentligt grundlag for kommunens administration af sektorlovgivningen, f.eks.godkendelse af udvidelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven.Ved en helhedsorienteret planlægning i det åbne land, sammentænkning af de forskellige beskyttelses-interesser og kravet om friholdelse af de åbne kyster kan der opnås en synergi, der sikre store sammen-hængende naturområder til gavn for biodiversiteten og oplevelsen af landskabet. Kommunerne skal seplanlægning i et større sammenhæng - ud over kommunegrænsen - for at sikre sammenhængen ibeskyttelsen.

KAPITEL 88.1

LandskabSTATSLIGE måL

I det åbne land udgør karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet de landskabelige bevarings-værdier. Det er typisk landskaber, som både repræsenterer et samspil mellem natur- og kulturgrundlag ogen æstetisk landskabsoplevelse, som f.eks. ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber. Det er et mål, at detgennem planlægningen af det åbne land sikres, at de værdifulde landskaber bevares og styrkes, og at deåbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource.Kommunerne skal afveje forandringer i det åbne land, så det sker i respekt for den karakter og kvalitet, derknytter sig til landskaberne og om muligt medvirker til at styrke eller genoprette dem. Det er derfor et mål,at kommunerne sætter fokus på beskyttelsen af værdifulde landskaber og samtidig lokaliserer nødvendigeanlæg under hensyn til landskabet.

Danmark har med Landskabskonventionen indgået internationale aftaler om landskabsbeskyttelsen,hvorefter også kommunerne i deres udpegning og planlægning skal fremme beskyttelse, forvaltning ogplanlægning af landskaber. Det er derfor et mål, at kommunernes planlægning og forvaltning skal afspejle,at landskabsoplevelsen udgør en vigtig del af livskvaliteten for mennesker over alt, både i byer og på landet,i spolerede områder samt i områder af høj kvalitet, i områder der er anerkendt som værende af eneståendeskønhed samt almindelige områder.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING

Beskyttelse i det åbne land

8.1.1Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevarings-værdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15.Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer, som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske ogoplevelsesrige landskaber, herunder sikrer de værdifulde landskaber og landskabselementer, som f.eks.ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber, og landskaber knyttet til biotoper som f.eks. skove, søer og åer.Der må som udgangspunkt ikke ske en reduktion af de værdifulde landskaber, og gældende retningslinjermå ikke svækkes. Hvis der i kommuneplanen reduceres i beskyttelsen, skal redegørelsen indeholde enbegrundelse for den ændrede afvejning af interesserne i området. Begrundelsen skal forholde sig til deidentitetsgivende landskabstræk, landskabsoplevelsen og sårbarheden i området, og vurderes i forhold tilnaturgrundlaget, kulturgrundlaget og den oplevelsesmæssige betydning.8.1.2Kommuneplanlægningen skal sikre og bevare større, sammenhængende landskaber.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15.Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal beskytte større sammenhængende landskaber, herunder deuforstyrrede landskaber, og det skal så vidt muligt undlades at placere nye, større tekniske anlæg både i ogfor tæt på områderne.Der gøres opmærksom på, at de landskabelige udpegninger, herunder udpegninger for uforstyrredelandskaber, skal fremgå af kort.

Kommunerne har ansvaret for dels at varetage naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsværdier i det åbneland, som bl.a. omfatter natur, de økologiske forbindelser, landskab, kulturhistorie og geologi, og delsudviklingen af kommunen gennem den fysiske planlægning. Afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse afdet åbne land er en hel central rolle for kommunerne for at tilgodese de hensyn, kommunerne skal varetage.En af de store udfordringer i dag er at få skabt sammenhæng i den danske fragmenterede natur.Naturområder, som f.eks. søer, overdrev, moser, enge og skove er ikke bundet sammen af grønne korridorereller indgår i større sammenhængende områder. Det betyder, at mange arter har for få og for ringelevesteder, og at de kan have svært ved at sprede sig fra et naturområde til et andet.Med Aftale om Grøn Vækst, de statslige Vand- og Natura 2000-planer, nationalparker og udpegningerneefter planlovens § 11a (planlovskataloget), som bl.a. lavbundsarealer, økologiske forbindelser ogskovrejsningsområder, kan kommunerne forbedre og udbygge et sammenhængende naturnetværk.Et naturnetværk baseret på eksisterende beskyttede områder (som Natura 2000-områder, fredninger,beskyttede naturtyper, skove, natur- og vildtreservater) og nye områder, som nye potentielle naturområder,økologiske forbindelser og naturgenopretningsprojekter. Kommunerne har ansvaret for at få skabt etsammenhængende naturnetværk gennem planlægning, administration og naturforvaltning.

KAPITEL 88.252

KAPITEL 8

8.1.3Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre, at ny byvækst og nyanlæg ikkeforringer landskaberne.Bemærkninger til L571, jf. § 11a, stk. 1, nr. 15.Den kommunale planlægning i det åbne land skal baseres på et opdateret beslutningsgrundlag, hvor nyebyudlæg og andre anlæg generelt tilpasses landskabet ved placering i terrænet, ved bygningshøjde ogmateriale samt ved belysning, for at undgå også langtrækkende negative konsekvenser for landskabet.Tilpasningen i landskabet fremmer kvaliteten af det nye anlæg og forhindrer, at værdifulde landskabstræksløres eller ødelægges af bebyggelse, belysning, tekniske anlæg, beplantning eller tilgroning.

yDERLIGERE INFORmATION

Generelt om geologisk interesser:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/GeologiskeInteresser/99 nationale interesser for kystprofiler:www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2004/Kyst.htmGeoSites:www.geosites.dk/Se endvidere: Apropos nr. 3:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Det_danske_plansystem/Kommuneplan/Apropos/

yDERLIGERE INFORmATIONTil brug for landskabsvaretagelsen i kommuneplanlægningen opfordres kommunerne til at benytteMiljøministeriets vejledning om landskabskaraktermetoden fra 2007, der kan findes her:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/Landskabsinteresser/Landskabskaraktermetoden/Links_og_litteratur_om_LKM/Yderligere materiale om landskab og landskabsinteresser:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/Landskabsinteresser/

KulturarvSTATSLIGE måLDet er et mål, at kommunerne i deres planlægning sikrer de kulturhistoriske enkelt elementer og helheder– både monumenterne og de mere ydmyge spor.Mange samfundsmæssige udviklingstræk findes i byer eller i det åbne land, hvor de opleves som sammen-hængende kulturmiljøer. Kulturmiljøer har ofte samspil med deres omgivelser, herunder landskabet ognaturen, hvorfor det er et mål, at værdifulde kulturmiljøer eller kulturhistoriske helheder i byerne og detåbne land sikres gennem kommuneplanlægningen. Kulturmiljøer, både fra ældre og nyere tid, skalkortlægges og beskrives.Kirkerne udgør en væsentlig del af historien for mange landsbyer og fremstår i dag som markantekulturhistoriske kendingsmærker i landskabet. Det er et mål, at de udpegede kirkeomgivelser ajourføres,og at kommuneplanen fortsat er med til at sikre, at kirkerne og deres omgivelser bevares som tydeligekendingsmærker i landskabet, og respekteres i den kommunale planlægning. Tilsvarende gælder formarkante fortidsminder og fredede bygningsanlæg.Det er et mål, at kommunerne gennem udpegningerne i kommuneplanen fremmer en formidling afkulturarven med vægt på kulturmiljøer, bygninger og andre kulturhistoriske bevaringsværdier, der retter sigmod sporene efter menneskers virksomhed i forskellige perioder.

8.3

GeologiSTATSLIGE måLDet er et mål, at landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og særlig geologiskværdi sikres.Naturstyrelsen har i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland(GEUS) udarbejdet et landsdækkende kort over værdifulde geologiske områder. Det er et mål at sikre deNationale Geologiske Interesseområder samt de 99 nationale interesser i kystlandskabet.I Danmark er der udpeget et antal GeoSites, som indgår i et netværk af særlig betydningsfulde europæiskegeologiske områder af videnskabelig betydning. Hovedparten af disse indgår i Nationale GeologiskeInteresseområder.

De verdensarvsteder, som UNESCO indtil nu har udpeget i Danmark, skal kommunerne sikre gennem udlægaf bufferzoner, som kan sikre, at udpegningsgrundlaget ikke krænkes. Det omfatter Jelling monumentet,Kronborg og Roskilde Domkirke.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING8.2.1Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af overordnede geologiskebevaringsværdier.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 16.Landskaber med særlige karakteristiske geologiske formationer, der illustrerer landets geologiske udviklingog processer, har stor betydning for oplevelsen og forståelsen af det danske landskabs dannelse. Dekarakteristiske geologiske formationer har også stor betydning for forskning, undervisning og sammenhængtil befolkningens natur- og landskabsforståelse og skal sikres ved kommunens retningslinjer.8.2.2Værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes overgange og sammenhængeskal sikres.Bemærkningerne til L571, § 11a, stk. 1, nr. 16.8.2.3Værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares.Bemærkningerne til L571, § 11a, stk. 1, nr. 16.Retningslinjerne i kommuneplanerne for de nationale geologiske interesser skal sikre, at kommunerneadministrerer for at sikre og beskytte disse udpegninger. De nationale geologiske interesseområder må ikkeforringes ved at de sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning ellerlignende.GeoSites har international videnskabelig betydning, hvorfor disse beskyttelsesmæssigt kan sidestilles mednationale geologiske interesseområder.For at sikre de geologiske interesser, som gennemskæres af en kommunegrænse, er det vigtigt atkommunerne samarbejder på tværs af de administrative grænser.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING

8.3.1Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriskebevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentligekulturhistoriske bevaringsværdier.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 14 og Bemærkninger til L571.

I kommuneplanen skal de værdifulde kulturmiljøer både i byerne og i det åbne land fremgå, så kulturhistoriskebevaringsværdier indarbejdes i planlægningen. Kulturmiljøerne kan være miljøer, der illustrerer et tema, entidsepoke eller en udvikling, der har fundet sted, og som kan indgå i den sammenhængende planlægning.8.3.2Kulturhistoriske bevaringsinteresser, herunder kulturmiljøer og beskyttelsesområderfor kirkerne skal sikres.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 14 og LBEK nr. 933 af 24/09/09 af lov omnaturbeskyttelse, § 19.

Når kommunerne planlægger for udlæg i det åbne land, hvor der er kulturhistoriske interesser, inden forkirkeomgivelser eller planlægger for omdannelse af eksisterende byområder med kulturhistoriske interesser,redegøres der for de bærende bevaringsværdier og kulturmiljøernes afgrænsning. For kirkeomgivelsernesvedkommende redegøres der for landkirkernes betydning i landskabsbilledet som hensyn til indsyn og udsyntil kirkerne, og kirkeomgivelsernes udstrækning. Dette ligger til grund for en vurdering af en evt. udnyttelse iforhold til beskyttelsen.8.3.3Kommuneplanerne skal indeholde en oversigt over bevaringsværdige bygninger.BEK nr. 838 af 03/10/02 om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.

KAPITEL 88.454

KAPITEL 8

Til formidling af kulturarven, og for at sikre de fredede og bevaringsværdige bygningers og fortidsmindersomgivelser, samt den arkæologiske kulturarv mod forringelser, skal kommuneplanen indeholde retningslinjerog rammer for lokalplanlægning af udpegede kulturmiljøer, samt redegørelse for bevaringsværdierne. Deudpegede bebyggede strukturer og kulturmiljøer skal angives på kortbilag til kommuneplanen.Kommunens bevaringsværdige bygninger skal udpeges for at være omfattet af bygningsfredningslovensbeskyttelse.

Med henblik på at kunne realisere projekter/initiativer inden for aftalen om miljømilliarden og Aftale omGrøn Vækst udgør lavbundsarealer et væsentlig virkemiddel til opfyldelsen af aftalerne. Genopretning aflavbundsarealer skal endvidere indgå i det samlede grønne naturnetværk, hvorfor udpegning af yderligerelavbundsarealer er nødvendigt i de økologiske forbindelser.Kommunerne skal derfor som minimum fastholde det samlede areal af lavbundsarealer. Formålet er atforbedre naturgrundlaget inden for de økologiske forbindelser, naturområder, Natura2000-områder ognationalparker og samtidig at udlægge ny natur, hvor det giver en stor sammenhængende virkning.8.4.4Ved en eventuel revurdering af lavbundsområder, som kan genoprettes somvådområder, skal kommunerne sikre, at udpegningen størrelsesmæssigt svarer til denhidtidige udpegning.Miljø- og Energiministeriets CIR nr. 132 af 15/07/98 om regionplan-lægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede somvådområder, Miljømålsloven og Aftale om Grøn Vækst med DF af 16. juni 2009.

yDERLIGERE INFORmATIONKulturmiljø i planlægningen:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/Kulturmiljoe/Kulturarvsstyrelsen:www.kulturarv.dk/

For arealer udpeget til genopretning af vådområder, der er blevet genoprettet eller er konstateret umulige atgenoprette som vådområder, kan udtages og erstattes af andre lavbundsarealer. Når ændringer foretages,skal der tages højde for det forventelige behov, der vil være i forhold til realisering af målene i Aftale omGrøn Vækst og i den kommende vand- og naturindsats efter miljømålsloven.8.4.5Forud for udpegning af lavbundsarealer inden for en afstand af 13 km fra flyvepladserskal det afklares om området kan naturgenoprettes uden at flysikkerheden forringes.Statens Luftfartsvæsen – bestemmelser om civil luftfart. BL 3-16, jf. LBK 731 af 21/06/07.Ved udpegning af lavbundsarealer indenfor en afstand af 13 km fra civile flyvepladser omfattet af BL 3-16samt Forsvarsministeriets flyvestationer, herunder forsvarets flyvestationer, skal der forud for udpegningengennemføres en drøftelse med de involverede flymyndigheder, herunder Trafikstyrelsen og ForsvaretsBygnings- og Etablissementstjeneste for at afklare, om det aktuelle område kan naturgenoprettes uden atflysikkerheden forringes.

LavbundsarealerSTATSLIGE måLSom led i realiseringen af Aftale om Grøn Vækst skal der ske en række indsatser i lavbundsarealer ved bl.a.genopretning af vådområder og ådale mv. med henblik på at opnå et vandmiljø af god kvalitet.Det er et mål, at mulighederne for opfyldelse af såvel de nuværende mål, der bygger på de tidligere amtsligeregionplaner, samt de kommende mål i vandplaner, ikke forringes.Sikring af sammenhængende naturområder med øget biodiversitet skal forbedres ved omlægning ogekstensivering og pleje af ådale, herunder genoprettelse af lavbundsarealer. Det er et mål, at kommunernearbejder på at skabe et sammenhæng mellem Natura2000-områder, nationalparker og andre storenaturområder ved udlæg af nye naturområder eller med økologiske forbindelser.

yDERLIGERE INFORmATION

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne – enteknisk anvisning, se:http://www2.dmu.dk/Pub/TA23.pdfVejledning til flyvepladser vedr. anlæg med risiko for tiltrækning af fugle nær flyvepladser, se:www.slv.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=721&Itemid=57

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING8.4.1Retningslinjer for lavbundsarealer, herunder lavbundsarealer der kan genoprettes tilvådområder, skal medvirke til at sikre, at målene om en reduktion af kvælstof og fosforgennem nye vådområder og ådalsprojekter indfries.Aftale om styringsmodeller forudmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- ognaturområdet, 27. nov. 2009.Nye vådområdeprojekter placeres inden for kommuneplanens udpegning af lavbundsarealer. Hvis et projektlokaliseres helt eller delvist uden for lavbundsarealudpegningen, kan projektet ikke realiseres, før derforeligger et kommuneplantillæg eller en revideret kommuneplan.8.4.2Der må ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri og anlæg m.v., som kan forhindre,at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes i lavbundsarealer, der er udpeget sompotentielt egnede til genopretning af vådområder.Miljø- og Energiministeriets CIR nr. 132 af15/07/98 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der erpotentielt egnede som vådområder.Formålet med udpegningen af lavbundsarealer er bl.a. at reservere dem til fremtidige naturområder og tilinitiativer, der forbedrer vandmiljøet, og derfor skal anlæg og byggeri så vidt muligt undgås pålavbundsarealer.Der gøres opmærksom på, at ved naturgenopretningsprojekter eller når vandløb reguleres for at genskabeen tilfredsstillende natur- og miljøkvalitet, skal væsentlige kulturhistoriske interesser sikres/integreres.8.4.3Ved revurdering af udpegning af lavbundsarealer skal der tages højde for, atplanlægningen skal sikre og udbygge sammenhængende natur og vandmiljø.Landsplanredegørelse 2010 og Aftale om Grøn Vækst med DF af 16. juni 2009.

Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats påvand- og naturområdet fra 27. nov. 2009, kan ses på:www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/F7196CCB-9885-4FC1-AF25-5DC3462A0F9D/0/KLaftalenkunvaadomraader.pdfAnden information om vådområder kan ses på:www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekttyper/Vandprojekter/Se BEK nr. 852 af 30/06/10 om kommunalbestyrelsens beføjelser ved genopretning af vådområder.

OversvømmelseSTATSLIGE måLDet er et mål, at der foretages en vurdering af oversvømmelsesrisikoen for ekstreme oversvømmelser fravandløb og søer, havet, fjorde og andre dele af søterritoriet for hvert vanddistrikt. Begrebet ’oversvømmelses-risikoen’ dækker over kombinationen af sandsynligheden for oversvømmelse og de potentielle negativefølger for sundhed, miljø, kulturarv og økonomi. På baggrund af vurderingen udpeges risikoområder, hvorder er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko, eller hvor en sådan må anses for sandsynlig.

8.5

KAPITEL 88.656

KAPITEL 8

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING8.5.1Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til friholdelse af arealer for nybebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet eri væsentlig risiko for oversvømmelse.Lov 1505 af 27/12/09 om vurdering og styring afoversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og BEK nr. 121 af 02/02/10 om vurdering ogrisikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.Senest den 22. december 2011 udpeger Miljøministeriet og Kystdirektoratet risikoområder. Dette sker påbaggrund af lettilgængelige historiske oplysninger og efter høring af berørte kommuner.For risikoområderne udarbejder Miljøministeriet og Kystdirektoratet senest den 22. december 2013 fare- ogrisikokort. Kortene skal bl.a. vise oversvømmelsesomfang og det potentielle antal indbyggere der berøres,potentielle økonomiske skader samt potentielle miljøskader.På grundlag af Miljøministeriets og Kystdirektoratets udpegede risikoområder og udarbejdede fare- ogrisikokort udarbejder de kommunale myndigheder senest den 22. oktober 2015 en risikostyringsplan.8.5.2Kommuneplanen må ikke stride imod en kommunal risikostyringsplan.Planloven § 11, stk. 4, nr. 5.8.5.3Kommuneplanen skal redegøre for sammenhæng med den kommunalerisikostyringsplan.Planloven § 11e, stk. 1, nr. 6.Ovenstående krav blev indført ved lovens vedtagelse december 2009.

suppleres ud fra økologiske kvalitetsmål for forbindelserne. I kommunernes planlægning for økologiskeforbindelser og udvidelser af dem indgår potentielle naturområder, mulige ekstensive arealer og planlægningfor tiltag til realisering af de kommende Vand- og Natura 2000-planer.Kommunernes naturkvalitetsplanlægning skal danne grundlag for en prioritering af den konkrete natur-forvaltningsindsats ved fastlæggelse af mål for den generelle naturbeskyttelse. Denne skal spille tætsammen med de forudsætningerne for kommuneplanlægningen, der følger af Natura 2000-planer ogvandplaner efter miljømålsloven.For at sikre kvalitet og økologisk integritet i fredede områder og beskyttede naturtyper er det et mål,at kommunerne igennem deres planlægning i det åbne land for bl.a. trafikanlæg tager hensyn tilsammenhængen i naturen, herunder økologiske forbindelseslinjer.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING

8.6.1Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelses-interesserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 13 og Bemærkninger til L571.Af kommuneplanen skal beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser ogretningslinjer for deres administration fremgå. Med særlige interesser menes Natura 2000-områder, genereltbeskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens § 3, klitfredede områder og naturfredede områder.Afgrænsningen af de internationale naturbeskyttelsesområder skal fremgå af kommuneplanens kort.8.6.2Kommuneplanens retningslinjer må ikke være i strid med vandplanen, Natura2000-planen, Natura 2000-skovplanen eller handleplaner for kommunens realisering af disseplaner.Planlovens § 11 stk. 4, nr. 4.Planlægning for nye arealer til byzone eller til sommerhusområder, nye større vejanlæg og nye ellervæsentlige udvidelser af tekniske anlæg som lufthavne, havne, luftledninger, vindmøller mv., må ikke findested i Natura 2000-områderne.

yDERLIGERE INFORmATIONSom konsekvens af de senere års oversvømmelser i flere europæiske lande, har EU i 2007 vedtaget et’Oversvømmelsesdirektiv’, som EU-landene nu skal gennemføre nationalt frem mod 2015. Direktivets formåler at mindske risikoen for og skaden ved oversvømmelser ved både flodnære områder og kystområder. Deovennævnte mål og krav er Danmarks implementering af EU’s Oversvømmelsesdirektiv.Læs mere om dette på:www.klimatilpasning.dk/da-dk/service/international/eu/eusoversvoemmelsesdirektiv/sider/forside.aspxIndholdet af risikostyringsplanerne fremgår af Lov 1505 af 27/12/09 og BEK nr. 121 af 02/02/10 og deresrespektive bilag 2.

Der må ikke planlægges for aktiviteter, der kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, uden at detgennem en konsekvensvurdering forinden er dokumenteret, at realisering af aktiviteten ikke kan skadeområdets udpegningsgrundlag (for arter og naturtyper). Vurderingen skal fremgå af redegørelsen. Kommune-planretningslinjer, hvor skade ikke kan afvises, kan ikke vedtages. Beskyttelsen kan som udgangspunkt kunfraviges ud fra nationale hensyn, hvor der ikke er alternativer og da kun mod kompenserende foranstaltninger.Overvejer kommunen at vedtage retningslinjer, hvor konsekvens-vurderingen ikke kan afvise skade, skalkommunen forinden vedtagelse af planen indhente en udtalelse i Naturstyrelsen.8.6.3Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med beskyttelseshensynene i deinternationale naturbeskyttelsesområder.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 13 og BEK nr. 408 af01/05/07 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samtbeskyttelse af visse arter, §§ 5, 6 og 10.Der gælder en række særlige betingelser for planlægning for aktiviteter i relation til internationalenaturbeskyttelsesområder (habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder).

NaturbeskyttelseSTATSLIGE måLDet er et mål inden 2020 at sikre en høj biologisk mangfoldighed, at beskytte økosystemerne og at standsetabet af biodiversitet. Naturen og den biologiske mangfoldighed skal beskyttes ved at sikre økosystemer, sålevesteder for hjemmehørende arter af planter og dyr bevares, forbedres og genskabes.Det er et mål, at kommuneplanen ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder for dermed at sikreoverensstemmelse med EU-forpligtelser, jf. habitatbekendtgørelsen.Som følge af aftale om Grøn Vækst vil staten i samarbejde med kommunerne gennemføre en indsats for atbeskytte naturtyper og dyre- og plantearter i Natura2000-områderne, pleje 40.000 ha lysåben natur (enge,heder, moser, overdrev mv.) udenfor Natura2000-områderne samt etablere op til 75.000 ha ny natur.Det er et mål at styrke hensynet til naturen i forbindelse med by- og infrastrukturudvikling.Det er et mål, at planlægningen sikrer sammenhæng mellem Natura2000-områderne, nationalparkerne,generelt beskyttede naturområder (§ 3 områder) og fredede områder ved at forbinde dem med økologiskeforbindelser/spredningskorridorer. De økologiske forbindelser mellem naturområderne skal udbygges og

Det skal bl.a. inden vedtagelse af kommuneplanen sikres, at der om nødvendigt er opnået tilladelse tilplanlægning for visse aktiviteter i Natura 2000-områder (tekniske anlæg, byzone mv.), at redegørelsenindeholder de nødvendige konsekvensvurderinger, som dokumenterer, at der ikke planlægges for aktiviteter imodstrid med beskyttelsen, og at der ikke planlægges for aktiviteter, der kan skade, medmindre der erindhentet forudgående udtalelse mv. fra Naturstyrelsen.8.6.4Naturområderne og de økologiske forbindelser udgør et naturnetværk, og de skaludpeges og indtegnes på kort.Planlovens § 11, stk. 3 og Vejledning til kommuneplanlægning.Formålet med naturnetværket er at sikre sammenhæng i naturen på tværs af administrative grænser ogkoordineret med handleplanerne for Vand- og Natura 2000-planerne. De økologiske forbindelser skal sikresammenhængende naturområder og muligheder for vandring og spredning af arter af vilde dyr og planter.

KAPITEL 858

KAPITEL 8

8.6.5Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelse og etablering afbeskyttelsesinteresserne med hensyn til beliggenheden af økologiske forbindelser ogbeliggenheden af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser.Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 13.Kommunerne skal udpege økologiske forbindelser, der forbinder eksisterende naturområder indbyrdes, hvorde kan indgå i naturnetværket. De økologiske forbindelser skal sikre store sammenhængende naturområderog muligheder for vandring og spredning af arter af vilde planter og dyr. Tillige skal der i kommuneplanenforetages udpegning af naturområder, der i fremtiden kan udvikle sig til nye naturområder samt udpegningaf potentielle økologiske forbindelser, der i fremtiden kan fungere som nye økologiske forbindelser.8.6.6Der skal fastlægges retningslinjer, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttesmod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg med videre.Bemærkninger tilL571 og Landsplanredegørelse 2010.Kommunen skal med retningslinjer sikre, at den biologiske mangfoldighed og spredningsmulighederne forde vilde plante- og dyrearter ikke forringes inden for det samlede naturnetværk. Væsentlige ændringer forhovedprincipperne bag naturnetværket skal undgås. Kommunen forventes at arbejde for en udbygning afnaturnetværket.8.6.7Der må ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle inden for en afstand af 13 km frade flyvepladser, der er omfattet af BL 3-16, med mindre det er dokumenteret, at der ikke vilvære forøget risiko for sammenstød mellem fugle og fly som følge heraf.StatensLuftfartsvæsen – bestemmelser om civil luftfart. BL 3-16, jf. LBK 731 af 21/06/07.Ved udpegning af lavbundsarealer inden for en afstand af 13 km fra civile flyvepladser omfattet af BL 3-16samt Forsvarsministeriets flyvestationer, skal der forud for udpegningen gennemføres en drøftelse medinvolverede flymyndigheder, herunder Trafikstyrelsen og Forsvarets Bygnings- og Etablissements-tjeneste, forat afklare, om det aktuelle område kan naturgenoprettes, uden at flysikkerheden forringes.8.6.8I kommuneplanen skal der redegøres for de bestemmelser fra vandplanen og Natura2000-planerne, der er relevant for kommunernes arealplanlægning samt handleplanen forkommunens realisering af disse.LBEK nr. 932 af 24/09/09 om miljømål mv. for vandforekomsterog internationale naturbeskyttelsesområder, § 3, stk. 2 og Planlovens § 11e, stk.1, nr. 4 og 5.8.6.9I kommuneplanen skal der redegøres for beskyttede områder efter anden lovgivning.Planlovens § 11e, stk.1, nr. 3.Kommunerne skal i deres redegørelse til retningslinjerne redegøre for forudsætningerne for kommuneplanen,så det tydeligt fremgår, at ovennævnte forhold indgår som forudsætninger for retningslinjerne ikommuneplanen og er afvejet med dem.8.6.10Beliggenheden af nationalparker skal fremgå af kommuneplanen.Lov nr. 533 af06/06/07 om nationalparker.Det forventes, at kommunen arbejder for nationalparkers formål og målsætninger. Nationalparklovenindeholder særlige regler for luftledninger og høje anlæg til sikring af interesserne i nationalparkerne.En nationalparkbestyrelse har i henhold til nationalparkloven mulighed for at gøre indsigelse over forplanforslag med væsentlig betydning for nationalparkens udvikling.8.6.11Kommuneplanerne skal redegøre for planer og projekter, der kan påvirke etNatura2000-område væsentligt.BEK nr. 408 af 01/05/07 om udpegning og administrationaf internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 6.

Miljøministeriets BEK nr. 408 af 01/05/07 om udpegning og administration af internationalenaturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) med tilhørende vejledning(se neden for) om forudsætninger for planlægning i Natura 2000-områder og områder bilag IV-arter.Vedr. forhold til bilag IV-arter, der fremgår af habitatbekendtgørelsen, gøres der opmærksom på, at det afredegørelsen til lokalplaner skal fremgår at den ikke må skade yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.Realisering af kommuneplanens retningslinjer gennem lokalplaner må derfor ikke kunne skade yngle- ellerrasteområder for bilag IV-arter, hvilket skal fremgå af redegørelsen. Fravigelse af denne beskyttelse kan kunske i særlige tilfælde og forudsætter forudgående udtalelse fra Naturstyrelsen.Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder:http://www2.skovognatur.dk/natur/vejledfinal.pdfwww.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/med særskilte opslag om beskyttede naturområder, Danmarksnaturnetværk, strategier og handleplaner samt international naturbeskyttelse.

Kortet over Danmarks naturnetværk:http://www.naturstyrelsen.dk/SideBar/xBLSTSideBar/Naturbeskyttelse_Links/Danmarks_Naturnetvaerk/Danmarks_Naturnetvaerk.htm,viser de eksisterende naturområder iDanmark, herunder fredninger, beskyttede naturtyper, natur- og vildtreservater, skove samt internationalenaturbeskyttelsesområder. Desuden viser kortet skovrejsningsområder, lavbundsarealer og potentiellevådområder, økologiske forbindelser og naturområder, som blev udpeget af amtsrådene i Regionplan 2005.For information om nationalparker se:www.danmarksnationalparker.dkEU’s biodiversitetsstrategi, se:http://europa.eu/legislation_summaries/environment/nature_and_biodiversity/l28183_da.htmBiodiversitetskonventionen. Konvention om biologisk mangfoldighed (Biodiversitetskonventionen) 1992:www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Biodiversitet/Politiklovgivning/Biodiversitetskonventionen/På slv.dk er publiceret ’Vejledning til flyvepladser vedr. anlæg med risiko for tiltrækning af fugle nærflyvepladser’. Vejledningen kan med fordel anvendes af kommuner i forbindelse med den indledendeplanlægning af placering af anlæg og naturområder i nærheden af flyvepladser.

Bygge- og beskyttelseslinjerSTATSLIGE måLDet er et mål, at naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, der afgrænser værdifuldelandskabselementer, sikres.

8.7

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING

8.7.1I kommuneplanlægningen skal der tages højde for naturbeskyttelseslovens bygge- ogbeskyttelseslinjer – de særligt beskyttede landskabselementer og de beskyttede arealer børkun inddrages undtagelsesvist.LBEK nr. 933 af 24/09/09 af lov om naturbeskyttelse, §§ 15-19,Bemærkninger til L571, ad § 11 e, stk. 1, nr. 3 og besvar. af spm. 18 fra betænkningen.I forbindelse med kommuneplanlægningen, herunder ved udlæg af nye arealer til byudvikling ellersommerhusområde, skal der fortsat tages hensyn til bygge- og beskyttelseslinjerne, hvorfor de beskyttedearealer kun undtagelsesvist bør inddrages.

yDERLIGERE INFORmATIONAftale om Grøn Vækst med DF af 16. juni 2009:www.oem.dk/publikationer/2009/aftale-om-groen-vaekstLandsplanredegørelse 2010. Miljøministeriet. By- og Landskabsstyrelsen:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Landsplanlaegning/Landsplanredegoerelse/Landsplanredegoerelse2010/Landsplanredegorelse.htm

Kommunerne kan fravige lovens hovedprincip ved konkret dispensation. I forbindelse med lokalplanlægning,hvor omfanget vil medføre en administrativ lettelse for kommunen, f.eks. hvor der er tale om lokalplanermed et større antal successive byggemuligheder, kan Naturstyrelsen søges om, at linjen ophæves for et område.

KAPITEL 88.860

KAPITEL 8

I det åbne land vil ophævelse kun sjældent komme på tale, men ved kontinuerlig byudvikling og i byzone ogsommerhusområde, vil behovet kunne veje tungere end landskabelige og naturmæssige forhold.8.7.2I kommuneplanen skal der redegøres for forudsætningerne af naturbeskyttelseslovensbygge- og beskyttelseslinjer.Planlovens § 11e, stk. 1, nr. 3 og Bemærkninger til L571,ad § 11 e, stk. 1, nr. 3.Bygge- og beskyttelseslinjerne skal indgå i redegørelsen for kommuneplanen og vurderes i relation tilnyudlæg til f.eks. byudvikling. De relevante oplysninger vil kunne gives som en tekst suppleret med kortbilag.

8.8.3Kommunalbestyrelsen skal ved revision af kommuneplanen gennemgå de alleredevedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i kommuneplanen og ophæve dereservationer, der ikke er aktuelle.Planlovens § 11f, stk. 2.Kravet sigter på, at kommunen gennemgår og ophæver arealreservationer i de tilfælde, hvor planerne ikkelængere er aktuelle. Der kan være tale om reservationer til større enkeltanlæg foretaget på grundlag afkonkrete projektønsker, som efterfølgende er skrinlagt, eller arealreservationer til generel byvækst, somskønnes uaktuelle eller har større rummelighed end nødvendigt.

yDERLIGERE INFORmATIONMere information om ophævelse af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/Byggebeskyttelseslinjer/Mere information om klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen:http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/Byggebeskyttelseslinjer/Strandbeskyttelseslinjen/

8.8.4Kommunalbestyrelsen må kun planlægge for nye arealer til byzone og planlægge forarealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelsefor kystnær lokalisering.Planlovens § 5b, stk. 1, nr. 1.Hovedsigtet er, at kystnærhedszonen som helhed skal friholdes for unødvendig bebyggelse og anlæg.Velbegrundet udvikling er fortsat mulig, men planlægning for kystnær bebyggelse og anlæg skal nøjeafvejes i forhold til de nuværende muligheder for såvel rekreativ brug af kysterne som det dyre- og planteliv,der er et væsentligt kendetegn ved de danske kyster.Grundidéen er, at ny bebyggelse eller nye anlæg skal placeres uden for kystnærhedszonen i eksisterendebyzone i kystområderne eller, såfremt lokalisering i kystnærhedszonen er nødvendig, placeres, så kysten ogkystlandskabet påvirkes mindst muligt.Hovedprincipperne for planlægning, for lokalisering af ny byzone, tekniske anlæg og ferie og fritidsanlægi kystnærhedszonen er:• At ny byzone placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone og drejes ind i landet.• At tekniske anlæg placeres i tilknytning til eksisterende byzone, bebyggelse eller tekniske anlæg. • At ferie- og fritidsanlæg placeres i tilknytning til eksisterende byer eller større ferie- og fritidsanlæg. • At byvækst og tekniske anlæg indpasses i landskabet, så den øvrige åbne kystnærhedszone påvirkes mindst muligt.

KystnærhedszonenSTATSLIGE måLDet er et mål, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource.Det åbne danske kystlandskab er en truet og begrænset ressource, som er enestående i Europa på grundaf deres variation og omfang. Det er et mål og en national planlægningsopgave at bevare de åbne danskekyster, så de fortsat kan udgøre landskabelige helheder, hvor natur- og landskabsværdierne har høj prioritet.Det er samtidig hensigten, at områderne kan bruges til velbegrundede, oftest rekreative formål.Det er fortsat et mål at friholde de åbne, ubebyggede kystområder samtidig med, at anlæg og bebyggelse,der kræver kystnær beliggenhed, kan indpasses, og de kystnære byer fortsat kan udvikles.Det er et mål, at udviklingen inden for kystnærhedszonen sker ved, at byudvikling drejes væk fra kysten ogikke foregår langs kysten, så sammenhængende, ubebyggede kyststrækninger ikke opsplittes.Det er et mål, at nye byggerier indpasses, hvor de ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet samt øgerbehovet for kystbeskyttelse.

Planlovens kystbestemmelser fastsætter rum for både benyttelse og beskyttelse i kystområderne.Kommunalbestyrelsens udfordring er at skabe mulighed for at udvikle attraktive bysamfund, ferie- ogfritidsanlæg mm, uden at de spredes uhensigtsmæssigt, og uden at inddrage natur- eller landskabsmæssigtværdifulde arealer i kystnærhedszonen.Kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor det er en national interesse at beskytte de åbne og isærdeleshed de uberørte kyststrækninger. Inden for de rammer planloven fastlægger, er det kommunernesopgave gennem en omhyggelig planlægning at sikre en kvalitetsbetonet og velbegrundet udvikling.

yDERLIGERE INFORmATIONLovgivning og vejledninger:www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/kystnaerhedszonen/Kommuneplanvejledning, afsnit E5:www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/893CD51D-1880-46B1-B846-CBBCBD64D419/0/Vejledning_kommuneplan08.pdfLokalplanvejledning, afsnit 3.5:www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/7ED5553E-CE26-4364-90A7-18519CD560A8/0/Vejledning_om_lokalplanlaegning_HWU.pdfEksempelsamling om planlægning i kystnærhedszonen, se:www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/Godplanlaegningkysten.htm

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNING8.8.1Kommuneplanen skal på kortbilag redegøre for de eksisterende og planlagte forhold ikystnærhedszonen, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse.Planlovens § 11e,stk. 1, nr. 2.Kommunen skal udarbejde et oversigtligt kort, der angiver den eksisterende og planlagte arealanvendelse,der efter kommuneplan 2013 indgår som plangrundlag i kystnærhedszonen. I den forbindelse udpegesværdifulde kystlandskaber, kystkiler o.lign., der skal fastholdes eller udpeges i kommuneplanen.8.8.2I kommuneplanen skal der redegøres for planens forudsætninger, herunder denfremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder.Planlovens § 11e,stk. 1, nr. 7.Intentionen er en helhedsbetragtning i forhold til de forskellige beskyttelses og benyttelsesinteresser ogplanerne for den fremtidige udvikling.

KAPITEL 99.062

KAPITEL 9

Den digitale kommuneplan findes således både i PlansystemDK og på kommunens hjemmeside.PlansystemDK og kommunens hjemmeside udfylder forskellige roller:

• PlansystemDK er det sted, hvor den officielle, juridisk gældende kommuneplan ligger. Her er kommuneplanen offentligt tilgængelig, og alle - myndigheder, advokater, ejendomsmæglere, borgere - kan få overblik overden samlede planlægning i landet på tværs af kommuner og regioner. I PlansystemDK kan man følgehistorikken om, hvornår de enkelte dokumenter var gældende.• Kommunens hjemmeside kan på en nem, spændende og forståelig måde fortælle, hvad der er kommunalbestyrelsens overordnede mål med udviklingen i kommunen, og hvad der er mål og krav i deenkelte områder i kommunen. Kommunen kan supplere kommuneplanen med andre oplysninger f.eks. linktil lovgivning, rapporter, videoklip mv. – en ’indpakning’, der kan gøre kommuneplanen lettere at forstå.

Miljøministeriet har ansvaret for registrets opbygning og indtil videre også for dets drift. Kommunerne haransvaret for kvaliteten af de plandata, som de har indberettet til registret. Registret er offentligt tilgængeligt,og brug af registret er gratis. Ensartede standarder for plandata er en forudsætning for at kunne opnå fællesfordele af digital forvaltning i den offentlige og private sektor. KL, kommunerne og Naturstyrelsen har derforudviklet datamodeller for, hvordan planerne skal indberettes i PlansystemDK.Standardiseringen sikrer, at kommuneplanens retningslinjer og kort fremover kan indberettes tilPlansystemDK på en standardiseret måde og samtidigt bidrage til fremtidens digitale forvaltning.

STATSLIGE måL

Det er et mål at understøtte den digitale udvikling af kommuneplanerne med hensyntagen til kommunernesmetodefrihed i kommuneplanlægningen. Samtidig skal det ske på en måde, der sikrer, at kommuneplanerne kanindgå i fremtidens digitale forvaltning og dermed skabe fælles fordele i både den offentlige og private sektor.Der skal med andre ord sikres sammenhæng med systemer og data fra andre forvaltningsområder, og planerneskal kunne ses og forstås på tværs af kommunegrænser, lige som planernes historik skal være tilgængelig.Målet for PlansystemDK er dels, at sikre at kommunerne kun skal indberette planerne én gang og ét sted,dels at alle har adgang til planerne i en standardiseret form.

KRAv TIL DEN KOmmuNALE PLANLæGNINGKrav om indberetning af de digitale kommuneplaner til PlansystemDK9.1Til PlansystemDK skal indberettes både forslag til og vedtagne planer. Ophævelse afplaner skal ligeledes markeres i PlansystemDK.CIR nr. 68 af 6/09/06 om det digitaleplanregister – PlansystemDK – og om kommunalbestyrelsens indsendelse af planer ogplanforslag mv. med tilhørende planoplysninger til registret, samt PlanDK2.9.2Til PlansystemDK skal indberettes både kommuneplanens egenskabsdata og alleplandokumenter i digital form (pdf-format). For kommuneplanens rammer for lokalplanersamt retningslinjerne efter planlovens § 11a skal den geografiske udstrækning indberettes.CIR nr. 68 af 6/09/06 om det digitale planregister – PlansystemDK – og om kommunal-bestyrelsens indsendelse af planer og planforslag mv. med tilhørende planoplysninger tilregistret, samt PlanDK2.Der skal til enhver tid være overensstemmelse mellem de oplyste egenskabsdata og oplysningerne iplandokumenterne, f.eks. dato for offentliggørelse og offentlighedsperiode. Ved uoverensstemmelse eroplysningerne i plandokumentet gældende.Høringsfristen på minimum 8 uger over forslag til kommuneplaner og ændringer til en kommuneplanberegnes fra, hvornår planforslaget er indsendt til samtlige myndigheder gennem PlansystemDK. For seneller mangelfuld fremsendelse bevirker, at fristen efter § 24, stk. 3 må forlænges tilsvarende (se afgørelserog vejledende udtalelser fra Planstyrelsen 13/1986).Den digitale indsendelse af dokumentet erstatter ikke offentliggørelse efter planlovens regler herom.

Kommuneplanens form

De fleste kommuner har i dag deres kommuneplan liggende i digital form på deres hjemmeside.De digitale kommuneplaner giver mange nye muligheder for at præsentere planens tekst og kort og for atkommunikere med erhvervslivet, organisationer og borgerne. Muligheder som skal udvikles og bruges indenfor lovgivningens rammer.Kommuneplanerne indgår i dag som en vigtig del af den digitale forvaltning i den offentlige sektor.Kommunernes digitale plandata benyttes til en lang række formål f.eks. den statslige miljø- og naturfor-valtning, nabokommunernes planlægning, statens ejendomsvurdering, erhvervslivets investerings- ogudviklingsstrategi, ejendomsmæglere og kreditinstitutioner og borgernes dispositioner.Miljøministeren har i 2006 oprettet et landsdækkende digitalt register, PlansystemDK, der indeholderoplysninger om forslag til og vedtagne kommuneplaner, lokalplaner m.fl. PlansystemDK stiller plandata tilrådighed for alle på internettet og leverer data til mange formål, herunder data til Danmarks Arealinformation,hvor kommunernes plandata kan ses i sammenhæng med andre arealinformationer. PlansystemDK ogensartede standarder for plandata er en væsentlig forudsætning for at kunne opnå fælles fordele af dedigitale planer.

KAPITEL 964

KAPITEL 9

9.3Orientering af miljøministeren og andre myndigheder om strategi for kommuneplan-lægningen, forslag til kommuneplaner og kommuneplantillæg samt endeligt vedtagne planerskal ske ved indsendelse af dokumentet til PlansystemDK sammen med oplysning om, hvilkemyndigheder der skal orienteres (orientering til disse myndigheder sendes automatisk fraPlansystemDK).CIR nr. 68 af 6/09/06 om det digitale planregister – PlansystemDK – og omkommunalbestyrelsens indsendelse af planer og planforslag mv. med tilhørendeplanoplysninger til registret, § 2.Det er kommunens ansvar, at de myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget (og den berørte national-parkfond oprettet efter lov om nationalparker, jf. § 25), ved indberetning i PlansystemDK er markeret sommodtagere af oplysninger om planforslaget.9.4Hele kommuneplanen skal ved indberetning vedlægges som ét samlet dokument.Plandokumentet skal ifølge cirkulæret indberettes digitalt i pdf-format, som er et af deformater Videnskabsministeriet har godkendt til udveksling af digitale dokumenter mellemoffentlige myndigheder.Planlovens kapitel 4 og CIR nr. 68 af 6/09/06 om det digitaleplanregister – PlansystemDK – og om kommunalbestyrelsens indsendelse af planer ogplanforslag mv. med tilhørende planoplysninger til registret, § 2 stk. 2.Pdf-filen er det juridisk gældende plandokument. Det er det plandokument, der danner baggrund for høringaf andre myndigheder og for eventuelle klagesager. Plandokumentet skal kunne udskrives af myndigheder,borgere og interessegrupper, der ønsker en udskrift af hele kommuneplanen.Pdf-filen skal indeholde hele kommuneplanen eller hele forslaget til ændring af kommuneplanen(kommuneplantillæg), dvs. hovedstruktur, rammer for lokalplanlægning, retningslinjer, kort, redegørelse ogevt. VVM-vurdering. Pdf-filen kan endvidere indeholde den tilhørende miljøvurdering.Andre formater kan i fremtiden erstatte eller supplere pdf-formatet, hvis sådanne godkendes somudvekslingsformat mellem offentlige myndigheder.9.5Det dokument, der indsendes til PlansystemDK skal være i overensstemmelse medkommunalbestyrelsens vedtagelse og indholdet skal være det samme som den plan eller detplanforslag, der ligger på kommunens hjemmeside.CIR nr. 68 af 6/09/06 om det digitaleplanregister – PlansystemDK – og om kommunalbestyrelsens indsendelse af planer ogplanforslag mv. med tilhørende planoplysninger til registret, § 1.Er der uoverensstemmelse mellem pdf-filen i PlansystemDK og oplysningerne på kommunens hjemmeside, erdet indholdet i den indberettede pdf-fil, der er gældende.9.6Samtidig med indberetning af den samlede kommuneplan skal rammerne ogsåindberettes.CIR nr. 68 af 6/09/06 om det digitale planregister – PlansystemDK – og omkommunalbestyrelsens indsendelse af planer og planforslag mv. med tilhørendeplanoplysninger til registret, § 3.Vær opmærksom på, at hvis kommunen i planstrategien beslutter, at kommuneplanen skal revideres i sinhelhed jf. § 23a stk. 2, skal den samlede kommuneplan indberettes som forslag. Ved fuld revision er detsåledes ikke tilstrækkeligt kun at indberette de rammeområder eller de retningslinjer, der ændres i forhold tilden gældende kommuneplan.Den endeligt vedtagne kommuneplan er gyldig fra planens vedtagelse i kommunalbestyrelsen. Orientering afmiljøministeren og andre myndigheder om den endeligt vedtagne kommuneplan sker ved indsendelse afdokumentet til PlansystemDK.9.7Indsendelse af plandokumentet til PlansystemDK skal ske senest samtidig med, atkommunalbestyrelsen foretager en offentlig bekendtgørelse om den endelige vedtagelse afplanen.Planlovens § 25 og 30.9.8Indberetningen af kommuneplanes rammer for lokalplanlægning til PlansystemDK skalske i overensstemmelse med datamodellen PlanDK2.CIR nr. 68 af 6/09/06 om det digitaleplanregister – PlansystemDK – og om kommunalbestyrelsens indsendelse af planer ogplanforslag mv. med tilhørende planoplysninger til registret, § 3, stk. 2.

PlanDK2 er omfattet af det nævnte Cirkulære nr. 68 af 6. september 2006 om det digitale planregister –PlansystemDK. Der er endvidere udarbejdet en datamodel for registrering af kommuneplanretningslinjerneefter planlovens § 11a, kaldet PlanDK3. Datamodellen vil blive obligatorisk i forbindelse med revision afCirkulære nr. 68 af 6. september 2006 i primo 2011.

Regler for ændring af digitale kommuneplaner

9.9Indholdet af de kommuneplandokumenter, som kommunen viser på sin hjemmeside, skalvære identisk med de plandokumenter, der ligger i pdf-format i PlansystemDK og med degeografiske afgrænsninger, der er indmeldt i overensstemmelse med PlanDK2 og PlanDK3.CIR nr. 68 af 6/09/06 om det digitale planregister – PlansystemDK – og om kommunal-bestyrelsens indsendelse af planer og planforslag mv. med tilhørende planoplysninger tilregistret.Planernes geografiske afgrænsninger, som indberettes til PlansystemDK, giver mulighed for søgninger oggeografiske vurderinger i forhold til andre temaer mm. De geografiske afgrænsninger, der fremgår afplandokumentet, er gældende, såfremt der er afvigelser fra de digitale afgrænsninger, som er indberettet iPlansystemet.

9.10Ændringer af planforslag kan kun ske i overensstemmelse med planlovens regler omoffentliggørelse og høringsfrister. Orientering om nye forslag og ændringer i høringsfristerskal ske gennem PlansystemDK.Planlovens kapitel 6 og CIR nr. 68 af 6/09/06 om det digitaleplanregister – PlansystemDK – og om kommunalbestyrelsens indsendelse af planer ogplanforslag mv. med tilhørende planoplysninger til registret, § 2.Ændringer og redaktion af kommuneplanen på hjemmesiden kan kun ske ved:• At vedtage en ny kommuneplan eller et kommuneplantillæg for særlige emner eller områder som opfølgning på en planstrategi i overensstemmelse med planlovens bestemmelser herfor (§ 23a).• At vedtage et kommuneplantillæg med ændringer efter indkaldelse af ideer og forslag (foroffentlighed jf. § 23c).• At vedtage et kommuneplantillæg, dog kun ved mindre ændringer.

Krav til kort

9.11De afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og rammer,skal vises på kort. Områderne skal afgrænses entydigt på kortbilag både på kommunenshjemmeside og i den pdf-fils der lægges i PlansystemDK.Planlovens § 11, stk. 3.

I tilknytning til datamodellerne, PlanDK2 og PlanDK3, er udarbejdet registreringsvejledninger for, hvordanrammerne og retningslinjerne digitalt skal registreres på kort. For planemner med ejendomsretlig betydning,f.eks. lokalplanerne, er det anbefalet, at det digitale matrikelkort benyttes som reference for digitalisering afplanernes geografiske udstrækning. Det samme gælder for kommuneplanens rammer for indholdet aflokalplaner, der bruges til administration af bl.a. byggesager.Retningslinjerne efter § 11a skal efter PlanDK3 registreres efter en kombination af det fælles offentligeadministrationsgrundlag FOT og de nyeste ortofoto, der indeholder nyttig information om let genkendeligelandskabselementer som f.eks. hegn, åer og grøfter. I de kommuner, hvor FOT endnu ikke er færdigt,anbefales det at benytte Kort- og Matrikelstyrelsens Top10DK.For at sikre sammenhæng på tværs af kommunegrænser er det vigtigt, at de geografiske registreringer af§ 11a emnerne sker efter samme reference i alle kommuner. Valget af FOT som reference sikrer endvideresammenhæng med andre korttemaer om andre emner end dem, der er en direkte del af kommuneplanen.

9.12Den indberettede pdf-fil skal indeholde et eller flere oversigtskort, hvor kommunen harsammensat hovedstrukturkort på baggrund af de emner og temaer, som indgår i kommune-planens hovedstruktur. Disse hovedstrukturkort skal have en nøjagtighed, der svarer tilmindst 1:100.000.Naturklagenævnet orienterer nr. 91, februar 1996.

KAPITEL 966

STIKORD

STIKORDSREGISTERAdgang til det åbne land, naturen og kysten,side 43Affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg,side 38Affaldsstrategi,side 38Aflastningsområder,side 21, 22Akvakultur,side 9Anlægslove,side 30, 36Ansvarsfordelingen,side 5Benyttelse i det åbne land,side 44Benyttelsesinteresser,side 3, 30, 44, 50, 60Beskyttelse i det åbne land,side 50Beskyttelsesinteresser,side 5, 9, 14, 30, 44, 47, 50, 57Bilag IV-arter,side 59Biogasanlæg,side 2, 9, 10, 21Biogassekretariat,side 9, 22Butiksformål,side 21, 22Byfornyelse,side 25Bygge- og beskyttelseslinjer,side 59Byggeri i landsbyer og det åbne land,side 45Bymidten,side 21, 22Bymønster,side 17, 21Byomdannelse,side 10, 16, 17, 18, 25, 29Byudvikling,side 2, 11, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 28, 29, 44, 48, 59, 60Byvækst,side 9, 15, 16, 17, 19, 47, 48, 52, 58, 61Danmark i balance,side 2, 11, 17Danmarks Arealinformation,side 62De statslige interesser,side 5, 6, 10, 12Den juridiske ramme,side 6Den regionale udviklingsplan,side 2, 5, 6Deponeringsanlæg,side 37, 38Detailhandel,side 5, 15, 21, 22, 29Detailhandelsstruktur,side 21Dialog,side 7, 11Drikkevand,side 2, 14, 15, 19, 38, 44, 47Energiforsyning,side 10, 32, 37Energinet.dk,side 31, 34Erhverv langs motorveje,side 15, 16, 18EU,side 19, 35, 45, 56, 58Ferie- og fritidsanlæg,side 7, 12, 40, 41, 42, 61Flyvepladser,side 24, 25, 32, 36, 47, 55, 58, 59Forbrændingsanlæg,side 38Forord,side 2Forsyning, trafikanlæg og andre tekniske anlæg,side 30Fredede områder,side 57Friluftsliv,side 12, 40, 41, 47Friluftsstrategi,side 40Geologi,side 52Grøn transport politik,side 2, 10, 18, 24, 25, 26Grøn Vækst,side 2, 8, 9, 21, 32, 47, 50, 54, 55, 56, 58Habitatbekendtgørelsen,side 56, 59Havne,side 10, 16, 17, 18, 25, 30, 37Hovedstadsområdet,side 6, 22, 28, 29Husdyrbrug,side 9, 45, 51Højspænding,side 34Indvindingsoplande,side 2, 15, 19, 20Infrastruktur,side 5, 9, 10, 12, 15, 18, 25, 29, 30, 34, 35, 36, 37, 44Interesseafvejning,side 5Jordbrug,side 9, 32, 44, 45, 46, 48Jordbrug og de særligt værdifulde landbrugsområder,side 45Jordbrugsanalyse,side 32, 45

Af afgørelser fra Naturklagenævnet (se neden for) vedrørende registrering af regionplantemaer fremgår, atkort i målestok 1:200.000 giver en uacceptabel stor usikkerhed vedrørende områdernes afgrænsning. Næste’niveau’ blandt de officielle grundkort fra Kort- og Matrikelstyrelsen er kortet i målestoksforholdet1:100.000.Kommuneplanens hovedstrukturkort skal derfor gengives i en nøjagtighed, der mindst svarer til 1:100.000.

yDERLIGERE INFORmATIONAlle kan se og hente planerne på plansystem.dk. Det er også muligt at koble sig på systemet og trækkeplaner og plandata online.Planlovens regler for indberetning af kommuneplaner til PlansystemDK er beskrevet i ’Vejledning om indholdog revision af den digitale kommuneplan’ fra Naturstyrelsen, primo 2011.Der vil blive udarbejdet detaljerede registreringsvejledninger for indberetning af emnerne efter planlovens §11a, herunder regler for kortenes nøjagtighed samt hvilke planoplysninger, der skal tilknyttes kortene.Nærmere oplysninger om datamodellerne PlanDK2 og PlanDK3 ligger på internetadressenhttp://plansystemdk.dk/Emner/Om+systemet/#PlansystemDKDetaljerede regler for ændringer af forslag til og vedtagne digitale kommuneplaner er beskrevet i ’Vejledningom indhold og revision af den digitale kommuneplan’ fra Naturstyrelsen, primo 2011. Her findes endviderebeskrivelse af regler for brug af link i de digitale planer, samt regler for hvornår og hvordan der skal skesammenskrivning af en kommuneplan.De indberettede kort over retningslinjerne vil kunne ses f.eks. på plansystemets kortvisning påhttp://plansystemdk.dk/Emner/Om+systemet/#PlansystemDKeller på miljøportalen. Alle andre, herunderkommunerne, kan også trække online på kortene i PlansystemDK. På denne måde sikres, at det er de sammegeografiske afgrænsninger af retningslinjerne og rammerne, der vises på forskellige hjemmesider.De indberettede kort over retningslinjerne vil kunne downloades til ens egne systemer og f.eks. udskrivessom kort over arealplanlægningen for hele kommunen i f.eks. 1:50.000 eller 1:100.000.Valget af FOT og ortofoto som reference, gør det endvidere muligt at opfylde planloven krav om, atafgrænsningen skal være præcis og entydig. Krav om kortenes nøjagtighed, som findes i afgørelser fraNaturklagenævnet, er opfyldt ved valg af de nævnte referencer, og der vil f.eks. normalt ikke være problemermed at præsentere hovedstrukturkort i 1:100.000 og detailkort i 1: 25.000.Samtidigt sikres det, at kort over retningslinjernes afgrænsning uden problemer kan relateres til kort ihovedstrukturen og rammedelen eller til særlige emnekort med afgrænsning af områder, der reserveres tilbestemte formål.Kortene over retningslinjerne kan på denne måde også direkte indarbejdes i hovedstrukturen. Det eralmindelig praksis at ledsage hovedstrukturen med et eller flere kort, der kan give et godt overblik over devalgte hovedtræk i arealdisponeringen for hele kommunen både i byerne og i det åbne land.Se Naturklagenævnet orienterer nr. 91, februar 1996 vedr. kort.

Kirkeomgivelser,side 53Klima,side 10Klimatilpasning,side 10Klimaændringer,side 3, 10Kolonihaver,side 41Kommuneplanens form,side 62Kommuneplanens indhold,side 5Kommuneplanlægning,side 2, 4, 6, 9, 12, 13, 15, 21, 29, 30, 31, 32, 34, 35, 37, 39, 51, 53, 57, 59, 62, 64Kulturhistorie,side 50, 71Kulturarv,side 53Kulturmiljø,side 12, 22, 32, 35, 53, 54Kystnærhedszonen,side 2, 18, 19, 22, 33, 37, 38, 40, 41, 42, 43, 48, 60, 61Kystprofiler,side 52Københavns Lufthavn,side 29

STIKORD68

Landbrugsbyggeri,side 46Landskab,side 2, 7, 14, 15, 16, 17, 19, 20, 33, 35, 37, 40, 42, 43, 45, 47, 48, 50, 51, 52, 53, 59, 60, 61Landskabskiler,side 17Landskabskonventionen,side 51Landsplandirektiver,side 6, 12, 22, 29, 30Landsplanredegørelse 2010,side 3Landzoneadministrationen,side 48Lavbundsarealer,side 9, 50, 54, 55, 59Lystbådehavne,side 42Læsevejledning,side 12Nationalparker,side 7, 50, 54, 55, 56, 58, 59Natura 2000 - plan,side 6, 8, 22, 56, 57, 59Natura 2000-skovplan,side 6Naturbeskyttelse,side 56, 58Naturgasledninger,side 31Naturnetværk,side 9, 50, 55, 57, 58, 59OSD,side 15, 19, 20Oversigtens formål,side 6Oversvømmelse,side 55Plandk2,side 63, 64, 65, 66Plandk3,side 65, 66Plansystemdk,side 2, 62, 63, 64, 65, 66Redegørelse om arealanvendelsen på danske havne,side 37Regionplanretningslinjer,side 7Regler og rammer,side 4Risikostyringsplan,side 6, 56Risikovirksomheder,side 24Råstofplan,side 6Sammenhængende turistpolitiske overvejelser,side 11, 41Skovrejsning,side 46Skovrejsningsområder,side 46, 47, 50, 59Sommerhusområder,side 36, 41, 42, 57Stilleområder,side 25, 35Støjbekendtgørelsen,side 24, 25Støjbelastede arealer,side 24Støjende aktiviteter,side 15, 18, 25, 36Støjkonsekvenszoner,side 18, 25, 34, 35Særlig pladskrævende varegrupper,side 22Særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse,side 18, 61Særlige drikkevandsinteresser,side 15, 19Særlige naturbeskyttelsesinteresser,side 57Særligt værdifulde landbrugsområder,side 45, 46Trafikanlæg,side 12, 18, 25, 29, 30, 34, 35, 36, 57Trafikanlæg og andre tekniske anlæg,side 34Trafikplan,side 34, 35, 36Transport,side 3, 16, 34Turisme,side 11, 40, 41Uforstyrrede landskaber,side 35, 51Vand- og Natura 2000-planer,side 2, 8, 9, 50, 57Vand- og naturplaner,side 3, 8Vandplan,side 6, 7, 15, 20, 22, 41, 54, 57, 58Vandværker,side 2, 15, 19, 20Vindmøllecirkulæret,side 33Vindmøller,side 2, 10, 11, 32, 33, 37, 47, 57Virksomheder med særlige beliggenhedskrav,side 16, 23, 29, 38VVM,side 9, 18, 33, 38, 39, 54Yderområderne,side 2, 11, 16, 17, 40Økologiske forbindelser,side 9, 47, 50, 54, 56, 57, 58, 59

Oversigt over statslige interesseri Kommuneplanlægningen 2013Udgivet af Miljøministeriet 2011Redaktion / Naturstyrelsen, LandsplanFoto:Forside Ole Akhøj samt side 14, 40, 44 og 50Colorbox side 3, 8, 13, 27, 28 og 49Naturstyrelsen side 2, 4, 30 og 62Grafik / Etcetera Design, Nina KampmannTryk / P.J. Schmidt, VojensPapir / MaxiSilk 170g / 300gOplag / 3.000ISBN (elektronisk) 978-87-7279-070-1ISBN (trykt) 978-87-7279-061-9Oversigten over statslige interesseri Kommuneplanlægningen 2013kan læses på www.nst.dkOversigten fås ved henvendelse til:Miljøministeriets InformationscenterStrandgade 291401 København KTlf 70 12 02 11[email protected]