MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 362: Rapport over en sammenlignende undersøgelse af implementeringen af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark, fra miljøministeren

1. IndledningMiljøministeriet og Fødevareministeriet har sammenlignet implementeringen af vandrammedirekti-vet og nitratdirektivet i Nederlandene, den tyske delstat Slesvig-Holsten og Danmark. Undersøgel-sen er koncentreret om forhold vedrørende primært landbrugets belastning af kystvande med næ-ringsstoffer, navnlig kvælstof. Undersøgelsen forholder sig ikke til, om den planlagte indsats, somfremgår af vandplaner og indsatsprogrammer, opfylder de direktivmæssige forpligtelser. Det er optil Kommissionen og i sidste ende EU-domstolen at vurdere, om de enkelte medlemslandes vand-planer lever op til kravene i vandrammedirektivet.Sammenligningen udgør første fase i arbejdet med undersøgelse af implementeringen af direkti-verne i andre lande, der gennemføres i henhold til aftalen om Grøn Vækst 2.0 (Grøn Vækst, 2010).Det resterende arbejde vil omfatte sammenligning med de tyske delstater Nordrhein-Westfalen ogNiedersachsen og med Frankrig (Bretagne), Sverige (Skåne), England (Kent og Norfolk) og Polen(nordlige del).For Danmarks vedkommende er der fokuseret på oplandene til Vadehavet og Østersøen med ud-gangspunkt i en reduktion af kvælstofafstrømningen på 9.000 ton N på landsplan. Der indgår såle-des ikke i sammenligningen den yderligere kvælstofreduktion på 10.000 ton N, der forudsættesiværksat på baggrund af udredningsarbejdet om den fremadrettede kvælstofregulering.Oplandene til Vadehavet afstrømmer til såkaldte V3-områder (åbne kystvande), Disse er ikke om-fattet af den målrettede indsats, dvs. P-ådale, vådområder og krav om yderligere efterafgrøder.Oplandene til Østersøen afstrømmer derimod især til såkaldte V1-og V2-områder (fjorde og lukke-de kystvande), som er omfattet af både generel og målrettet indsats. Den ovennævnte yderligerekvælstofreduktion på 10.000 ton N forudsættes iværksat gennem en målrettet indsats alene i V1-og V2-områderne.BaggrundDen tekniske høring af vandplanerne i januar-marts 2010 medførte reaktioner fra forskellig side,som viste, at der var behov for inden den offentlige høring at tilvejebringe mere indgående videnom andre landes implementering af især vandrammedirektivet med fokus på de landbrugsrelatere-de virkemidler. Kommissionen har ifølge vandrammedirektivet pligt til at offentliggøre en rapport omimplementering af direktivet i medlemslandene, men denne ventes først at foreligge ved udgangenaf 2012 og er således ikke til nytte i den aktuelle situation.

På den baggrund besluttede Miljøministeriet og Fødevareministeriet sammen at gennemføre enforundersøgelse af implementeringen af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Tyskland og Ne-derlandene. Da vandforvaltning i Tyskland er delstaternes ansvar, har undersøgelsen for Tysklandsvedkommende i første omgang især fokuseret på implementeringen af direktiverne i Slesvig-Holsten, hvis kystvande grænser op til Danmarks.FremgangsmådeOplysninger om de to landes implementering afvandrammedirektiveter hovedsageligt tilvejebragtgennem to uformelle møder med henholdsvis Slesvig-Holstens Ministerium for Landbrug, Miljø ogÅbent Land og Nederlandenes Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning.Oplysningerne er suppleret med de to ministeriers efterfølgende skriftlige besvarelse af en rækkekonkrete spørgsmål samt oplysninger i de to landes vandplaner mv.Oplysninger om de to landes implementering afnitratdirektiveter tilvejebragt gennem landenesskriftlige besvarelse af en række spørgsmål i april 2010, suppleret med bl.a. oplysninger fra de tolandes fireårlige rapportering til Kommissionen i 2008 om status for implementeringen af direktivet.Miljøministeriet og Fødevareministeriet tager forbehold over for eventuelle fejl og mangler i oplys-ninger, som ikke beror på officielle skriftlige kilder.2. RammebetingelserVandrammedirektivetVandrammedirektivets miljømål er fastsat i direktivets artikel 4 og nærmere defineret i direktivetsbilag V. Målene er efterfølgende konkretiseret i Kommissionens beslutning 2008/915/EF om inter-kalibreringsresultater1, hvorved definitionen af ”god tilstand” er gjort sammenlignelig på tværs afvandområdetyper.Vandplanen fastsætter miljømålene for de enkelte vandområder, herunder om nødvendigt medanvendelse af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser ledsaget af begrundelse herfor.Blandt undtagelsesbestemmelserne kan kun direktivets artikel 4, stk. 4, om fristforlængelse og arti-kel 4, stk. 5, om fastsættelse af mindre strenge mål anses for relevante i relation til diffus nærings-stofbelastning fra landbruget2. Foranstaltninger til opfyldelse af miljømålene fastsættes i indsats-programmet, som i Danmark ifølge miljømålsloven skal indgå som en del af vandplanen.I Danmark er udkast til vandplaner i offentlig høring frem til 6. april 2011. Nederlandene3og Tysk-land, herunder Slesvig-Holsten4, har offentliggjort og rapporteret endeligt vedtagne vandplaner.Kommissionens vurdering af de enkelte medlemslandes vandplaner forventes offentliggjort senestved udgangen af 2012.

NitratdirektivetFormålet med nitratdirektivet er at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater,som stammer fra landbruget, og at forebygge yderligere forurening af denne art. Medlemslandeneskal kortlægge vandområder, der er berørt af forurening eller som kan blive berørt af forurening, ogudpege disse vandområder som sårbare zoner. Overfladevandområder og grundvandsområderskal udpeges, hvis de indeholder mere end 50 mg nitrat pr. liter. Endvidere skal alt vand, som ereutrofieret eller i nær fremtid kan blive eutrofieret, udpeges.Medlemslandene skal ifølge direktivet udarbejde handlingsprogrammer med henblik på gennemfø-relse af målet om nedbringelse af vandforurening med nitrater og forebyggelse af yderligere forure-ning af denne art. Direktivet fastsætter hvilke foranstaltninger, der skal indgå i de nationale hand-lingsprogrammer. Der skal bl.a. fastsættes en grænse for tilførsel af mængden af husdyrgødningpå 170 kg N/ha. En undtagelsesbestemmelse i direktivets bilag III, pkt. 2, giver dog medlemsstater-ne mulighed for at fastsætte en anden (højere) grænse på baggrund af objektive kriterier og underforudsætning af, at det ikke hindrer opfyldelse af direktivets formål. Både Danmark, Nederlandeneog Tyskland har gjort brug af denne mulighed. I Danmark betyder undtagelsen, at en kvægbedriftkan udbringe 230 kg kvælstof i husdyrgødning pr. hektar mod at dyrke markerne mere miljøvenligtinden for nogle nøje fastsatte betingelser i forhold til sædskiftet og jordbearbejdning.Der er ikke i nitratdirektivet fastsat en frist for opfyldelse af målene, men udviklingen i udvaskningenaf nitrat skal i de fireårlige rapporteringer vise en nedadgående tendens, og der skal som en del afnitrathandlingsprogrammet være en prognose eller angivelse af en tidshorisont for, hvornår målenei nitratdirektivet er nået.Medlemslandene kan ifølge direktivets artikel 3, stk. 5, undlade at kortlægge specifikke sårbarezoner, hvis de udarbejder og anvender handlingsprogrammer på hele det nationale område. BådeDanmark, Nederlandene og Tyskland har anvendt denne bestemmelse.Nitratdirektivet er i Danmark implementeret via love og bekendtgørelser i regi af både Fødevaremi-nisteriet (bl.a. gødningsregnskaberne) og Miljøministeriet (bl.a. harmonikravene til udbringning afhusdyrgødning).3. Perspektivering – Forskelle og ligheder i udgangspunkt for implementering af direktiverneKultur- og naturbetingede forskelle gør, at behovet for indsats over for næringsstoftab kan varierefra land til land og fra vandområde til vandområde. Forhold som befolkningstæthed, arealanvendel-se og husdyrproduktion indvirker på tabet af næringsstoffer til kystvande, og naturbetingede forholdafgør, hvor sårbare vandområderne er over for næringsstoftilførslen.Det udnyttede landbrugsareal udgør i Danmark 62 pct. af det samlede areal mod 57 pct. i Neder-landene og 48 pct. i Tyskland (2007) (Eurostat, 2009). Specielt udnyttelsen af lavtliggende landom-råder (ådale, strandenge mv.) tæt på vandløb, søer og kystvande har stor betydning, fordi disselandområder potentielt kan fungere som naturlig buffer (renseanlæg) mellem dyrkningsarealerne ogoverfladevandene. Danmark og Nederlandene er her kendetegnet ved, at lavtliggende arealer dyr-kes intensivt i stort omfang. Tyskland har en relativt mindre dyrkningsintensitet i lavlandsområder-ne, men udviklingen går i retning af øget intensivering med dyrkning af majs til bioenergiproduktionog dermed potentiel forøgelse af næringsstoftabet.

Sårbarheden af kystvandområderne over for forureningspåvirkning kan variere, bl.a. som følge afnaturbetingede forskelle i vandskifte og kystmorfologi (bundforhold, vanddybde, etc.). Lavvandedeog/eller lukkede kystvande (fjorde og nor) kan være særligt sårbare over for næringsstoftilførsel.Mere end totredjedele af Danmarks landareal afvander direkte til sådanne områder.Kravene til opfyldelse af de sammenlignelige mål om god tilstand i henholdsvis Vadehavet ogØstersøen fremgår af ovennævnte kommissionsbeslutning om interkalibreringsresultater: For denvandområdetype, som Danmark deler med Tyskland i Vadehavet, er fastsat en øvre grænse foralgebiomasse på 7,5gklorofylapr. liter, mens den tilsvarende grænse for den vandområdetype,som Danmark deler med Tyskland i den vestlige del af Østersøen, er 1,9gklorofylapr. liter. Nården acceptable algebiomasse i indre danske farvande kun er omkring en fjerdedel af den acceptab-le algebiomasse i Vadehavet, skyldes det, at den naturligt forekommende algebiomasse er væsent-ligt mindre i de indre farvande end i Vadehavet, som har en højere naturlig baggrundsbelastningmed næringsstoffer som følge af afstrømningen fra de store floder. De naturlige forskelle mellemvandområdetyperne afspejles i kravene til målopfyldelsen, idet god tilstand i vandrammedirektiveter defineret som en mindre afvigelse fra den naturlige tilstand.For den vestlige del af Østersøen er der i kommissionsbeslutningen ud over ovennævnte grænsefor algebiomasse fastsat en dybdegrænse for ålegræs på 7 meter gældende for både Danmark ogTyskland.For den vandområdetype, som Tyskland og Nederlandene deler i Vadehavet, og som er en andenend den, som Tyskland og Danmark deler, er der i kommissionsbeslutningen foreløbig kun fastsaten fælles øvre grænse for algeopblomstringer og altså endnu ikke en øvre grænse for algebiomas-se. Grænsen for algebiomasse forventes fastsat ved en revision af beslutningens bilag i 2012.Den kommende indsats til opfyldelse af vandrammedirektivets miljømål bygger videre på den ind-sats, som er gennemført i de seneste årtier med henblik på begrænsning af næringsstofbelastningfra landbrug, husholdninger og industri. Denne indsats har i Danmark reduceret kvælstoftilførslen tilkystvandene fra det danske landareal med næsten 50 pct. I Tyskland er landbrugets kvælstofover-skud5reduceret med omkring 20 pct. fra 1992 til 2006.De to lande har imidlertid også haft forskelligt udgangspunkt. Danmarks diffuse kvælstoftilførsel tilØstersøen udgjorde i midtfirserne i størrelsesordenen 21 kg N/ha. (gns. 1981-1988), mens dentilsvarende tilførsel fra Tyskland udgjorde i størrelsesordenen 10 kg N/ha (gns. 1983-1987) (Dan-marks Miljøundersøgelser, pers. komm.). Der er her er tale om estimerede tal, som er behæftetmed en del usikkerhed, men forskellen mellem tallene er markant.Den totale kvælstofafstrømning til Vadehavet og Østersøen udgør for Danmark og Tyskland 14-16kg N/ha, mens kvælstofafstrømningen fra Nederlandene til Vadehavet udgør 27 kg/ha. Kvælstofaf-strømningen fra diffuse kilder6udgør for Danmark 13-14 kg N/ha og for Nederlandene 22 kg N/ha.Hvad fosfor angår, er afstrømningen fra Nederlandene omkring fire gange større end afstrømnin-gen fra Danmark (se tabel 1 for detaljer). For alle tre lande gælder, at landbruget er hovedkilden tilkvælstoftilførsel til vandområderne.NederlandeneIfølge Nederlandenes Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning er belast-ning med næringsstoffer et væsentligt problem for miljøtilstanden i landets overfladevand og grund-56

vand. Der har her generelt været mere fokus på kvælstofbelastning af grundvand end kvælstofbe-lastning af overfladevand.For kystvandene er problemerne i overvejende grad forårsaget af tilførslen via de store floder. Iføl-ge ministeriet udgør transporten af næringsstoffer fra andre EU-medlemslande 60-70 pct. af densamlede tilførsel, og selv om Nederlandene reducerer med, hvad der svarer til landets andel, vilnæringsstofkoncentrationerne i kystvandene kun blive reduceret med 3-5 pct. De planlagte foran-staltninger i Nederlandene og de opstrøms medlemslande vil ifølge ministeriet nedbringe kvælstof-tilførslen til Nederlandenes kystvande med 10-20 pct.Slesvig-HolstenIfølge Slesvig-Holstens Ministerium for Landbrug, Miljø og Åbent Land er belastning med kvælstofet væsentligt problem for miljøtilstanden i delstatens kystvande både i Nordsøen (Tyske Bugt ogVadehavet) og Østersøen. Bl.a. er der problemer med iltsvind i Vadehavet, mens der i Østersøenisær er problemer med opfyldelse af miljømålene i de indre fjorde.Også for den tyske del af Nordsøen er problemerne med kvælstof i overvejende grad forårsaget afkvælstoftilførsel med de store floder. Diffus kvælstofbelastning fra landbruget er således ifølge mi-nisteriet ikke den væsentligste kilde til kvælstofbelastning7. Bl.a. vurderes diffus belastning framarskområdet at være lille som følge af denitrifikation (bakteriel omsætning af nitrat til frit kvælstof).For Østersøens vedkommende sker belastningen med kvælstof for en stor dels vedkommende viaudstrømmende grundvand. Ifølge ministeriet er der navnlig i det centrale Slesvig-Holsten problemermed tab af kvælstof til grundvand fra dyrkede arealer, ikke mindst som følge af en omfattendemajsproduktion, som bl.a. fremmes af efterspørgsel hos delstatens omkring 100 biogasanlæg, derhver især i gennemsnit kan aftage majs fra et dyrket areal på 500 hektar.DanmarkBelastning med næringsstoffer er hovedårsagen til manglende opfyldelse af miljømålene i danskesøer og kystvande. Problemet er for kystvande særligt kvælstoftilførslen og for søerne særligt fos-fortilførslen. Mere end 60 pct. af kvælstofbelastningen og op mod 40-50 pct. af fosforbelastningenskyldes landbruget. For grundvandsforekomsterne er årsagen til manglende målopfyldelse i væ-sentligt omfang nitrattilførsel fra landbrugsarealerne.Den manglende målopfyldelse i kystvande er for fjordenes vedkommende primært forårsaget afkvælstoftilførsel fra det danske landareal, hvorimod den manglende målopfyldelse i de åbne kyst-vande også er forårsaget af grænseoverskridende kvælstoftilførsel fra tilstødende farvande samtluftbårne kvælstoftilførsler fra både danske og udenlandske kilder. De luftbårne tilførsler kan isommerhalvåret udgøre op mod halvdelen af den samlede kvælstoftilførsel til de åbne kystvande(fx Kattegat). På grund af manglende viden om det præcise indsatsbehov for de åbne kystvande(V3-områder) i forhold til opfyldelse af målet om god tilstand, omfatter indsatsen for disse kystvan-de i første planperiode kun generelle virkemidler såsom randzoner.For fjorde og lukkede kystvande (V1-og V2-områder), bl.a. i Østersøen, er der bedre viden om ind-satsbehovet, og der forudsættes her iværksat en målrettet indsats på baggrund af et udredningsar-bejde om den fremadrettede kvælstofregulering.

4. Implementering af vandrammedirektivet i NederlandeneProcesNederlandene har afgrænset fire (internationale) vanddistrikter, henholdsvisEems, Maas, RijnogSchelde,som alle afstrømmer til Nordsøen. VanddistriktetEemsdeles med Tyskland,Maasdelesmed Belgien, Frankrig, Luxembourg og Tyskland,Rijndeles med Frankrig, Luxembourg, Tyskland,Østrig og Schweiz, ogScheldedeles med Belgien og Frankrig. Nederlandene har udarbejdet envandplan for hvert af de fire vanddistrikter.Vandforvaltning i Nederlandene er stærkt decentraliseret med 26 såkaldte vandadministrationer(waterbeheerders)8som de væsentligste aktører. I forbindelse med implementeringen af vandram-medirektivet har regeringen udstukket overoverordnede nationale rammer, mens vandadministrati-onerne har haft ansvaret for fastsættelse af miljømål og for beslutninger om foranstaltninger til op-fyldelse heraf i forhold til de konkrete vandområder. Planlægningen på regionalt niveau varetagesaf de regionale myndigheder, provinserne.Til brug for beslutningerne fremlagde Nederlandenes Institut for Miljøvurdering9i 2008 på grundlagaf data fra vandadministrationerne en costbenefit-analyse med forskellige scenarier. Analysen blevbl.a. drøftet i parlamentet, som nåede til enighed om foranstaltninger og finansieringen heraf. Be-slutningerne truffet på de relevante niveauer blev af Ministerium for Transport, Offentlige Arbejderog Vandforvaltning samlet i vandplanerne for de fire vanddistrikter.MiljømålNederlandene har opgjort et reduktionsbehov for tilførsel af kvælstof til kystvande til opfyldelse afmålet om god økologisk tilstand på omkring 20 pct. fra 2006 og frem. Miljøtilstanden i Nederlande-nes kystvande domineres af afstrømningen fra Rhinen, for hvilken den internationale Rhin-komité10har opgjort et reduktionsbehov for kvælstoftilførsel til det marine miljø på 15-20 pct., for at målet omgod tilstand i de berørte kystvande kan være opfyldt i 2015.Nederlandene forventer ikke med den planlagte indsats at opfylde miljømålet for kystvande indenfor første planperiode. Nederlandene har derfor for alle kystvande anvendt undtagelsesbestemmel-sen i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 4, der giver mulighed for at forlænge fristen med henblikpå en gradvis opfyldelse af målet. Der er ifølge Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder ogVandforvaltning henvist til, at forbedringerne af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, deroverskrider tidsplanen, begrundet i usikkerhed i forbindelse med beregningerne.Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning vil årligt rapportere til parlamentetom, hvordan det går med opfyldelse af miljømålene. Hvis det i 2021 står klart, at det ikke er muligtat sikre opfyldelse af målene 2027, vil målene blive revideret, dvs. at undtagelsesbestemmelsen iartikel 4, stk. 5, om fastsættelse af mindre strenge mål vil blive taget i anvendelse.VirkemidlerIfølge Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning vil indsatsen mod landbru-gets næringsstofbelastning omfatte foranstaltninger efter nitratdirektivet (foranstaltninger omfattet aftredje og fjerde nitrathandlingprogram for henholdsvis 2006-2009 og 2010-2013, se afsnit 7). Dertilkommer en række regionalt og lokalt besluttede foranstaltninger (fx vådområder og bræmmer/rand-zoner). Disse foranstaltninger er baseret på frivillige aftaler med jordbrugerne.89

Der vil desuden blive iværksat forskningsprojekter med henblik på udvikling af metoder til nedbrin-gelse af næringsstofbelastningen. Afhængigt af resultaterne kan yderligere foranstaltninger blivesat i værk på baggrund heraf.Økonomiske konsekvenser og finansieringFor supplerende virkemidler, dvs. virkemidler ud over dem, der følger af nitratdirektivet mv., udgørinvesteringer i forbindelse med håndtering af diffuse kilder i første planperiode 303 mio. euro (2.288mio. kroner), hvortil kommer i størrelsesordenen 70 mio. euro (529 mio. kroner) afsat over tre år tilforskningsprojekter (Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning m.fl., 2009).Ifølge Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning vil implementeringen afvandrammedirektivet kun have begrænsede økonomiske konsekvenser for landbruget. Jordbruger-ne vil fra vandadministrationerne modtage fuld økonomisk kompensation for gennemførelsen af deregionalt og lokalt besluttede foranstaltninger.Der er allerede i dag muligheder for økonomisk kompensation, fx ved etablering af randzoner, mende nærmere kriterier for kompensation er ellers under udvikling. I forhold til etablering af vådområ-der og genopretning af vandløb sker kompensationen ved, at staten eller vandadministrationerneopkøber de berørte arealer, enten gennem frivillige aftaler eller ekspropriation. Det er her et pro-blem, at mulighederne for at erhverve land er begrænsede, og at jordpriser er høje, omkring 40.000euro (302.000 kroner) pr. hektar. Finansieringen af det nødvendige jordopkøb er ikke på plads,men en betydelig del af omkostningerne forventes finansieret gennem midler fra EU’s landdistrikts-program.

5. Implementering af vandrammedirektivet i Slesvig-HolstenProcesSlesvig-Holsten har afgrænset tre (internationale) vanddistrikter, henholdsvisEiderogElbemedafstrømning til Nordsøen ogSchlei/Travemed afstrømning til Østersøen. IEiderogSchlei/Traveindgår som en lille del de tyske dele af oplandene til de vandløb, som deles med Danmark.Schlei/Travedeles i øvrigt med den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern, mensElbedeles meden række tyske delstater samt Polen, Tjekkiet og Østrig. Slesvig-Holsten har udarbejdet en vand-plan for hvert af de tre vanddistrikter, som i øvrigt er opdelt i deloplande.Ministerium for Landbrug, Miljø og Åbent Land nedsatte tidligt i planprocessen et antal arbejds-grupper med deltagelse af kommuner, interessenter og organisationer til drøftelse af implemente-ringen af vandrammedirektivet, herunder fastsættelse af miljømål og virkemidler. De enkelte ar-bejdsgruppers indstilling til ministeriet blev generelt indarbejdet i vandplanerne og indsatsprogram-merne. I forhold til landbrugets belastning med næringsstoffer omfattede indstillingerne alene frivil-lige virkemidler.

MiljømålSlesvig-Holsten har ud fra målene for algebiomasse i kystvandene i Vadehavet og Østersøen ogmed udgangspunkt i den nuværende belastning opgjort behovet for reduktion af næringsstoftilførs-len til opfyldelse af målet om god tilstand:For oplandet til Vadehavet er reduktionsbehovet henholdsvis 33 og 40 pct. for to deloplande,svarende til 5,3 og 6,4 kg N/ha og 0,22 og 0,27 kg P/ha.For oplandet til Østersøen er reduktionsbehovet 15-25 pct. for fem deloplande, svarende tilhenholdsvis 2,2-3,6 kg N/ha og 0,06-0,11 kg P/ha.Slesvig-Holsten har ifølge Ministerium for Landbrug, Miljø og Åbent Land planlagt at fordele indsat-sen i forhold til næringsstoftilførslen til kystvande jævnt over de tre planperioder frem til 2027. I før-ste planperiode gennemføres således en indsats med forventet samlet reduktion af kvælstofaf-strømningen til Vadehavet og Østersøen på henholdsvis 1,9 og 2,0 kg N/ha. Det svarer for Vade-havet til 12 pct. af kvælstofafstrømningen og 30-36 pct. af reduktionsbehovet, og for Østersøen til14 pct. af kvælstofafstrømningen og 56-91 pct. af reduktionsbehovet. Målet om god tilstand forkystvande forventes derfor i de fleste kystvande ikke opfyldt i 2015 i hverken Vadehavet ellerØstersøen. Slesvig-Holsten har for kystvande svarende til 91 pct. af arealet i Vadehavet og 92 pct.af arealet i Østersøen derfor anvendt undtagelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets artikel 4,stk. 4, og forlænget fristen med henblik på en gradvis opfyldelse af målet. I de resterende kystvan-de er målet om god tilstand opfyldt allerede i dag.I anden og tredje planperiode forventer Slesvig-Holsten ifølge Ministerium for Landbrug, Miljø ogÅbent Land at reducere kvælstofafstrømningen yderligere med i alt 3,4-4,5 kg N/ha i oplande tilVadehavet, svarende til 22-28 pct. af nuværende afstrømning, og 0,2-1,6 kg N/ha i oplande tilØstersøen, svarende til 1-11 pct. af nuværende afstrømning. Om nødvendigt vil fristen for opfyldel-se af målet om god tilstand blive forlænget til efter 2021.Ifølge Ministerium for Landbrug, Miljø og Åbent Land er fristforlængelsen i næsten alle tilfælde sketunder henvisning til, at naturlige betingelser hindrer en rettidig forbedring af vandforekomstens til-stand. Henvisningen til naturlige betingelser skyldes ifølge ministeriet, at næringsstoftilførslen tilkystvande hovedsageligt sker via grundvand, hvorfor der vil være en naturlig forsinkelse på effek-ten af reduktion af tab fra markerne.Slesvig-Holsten har ikke for kystvande anvendt undtagelsesbestemmelsen i artikel 4, stk. 5, omfastsættelse af mindre strenge mål. Denne mulighed vil først kunne komme på tale i tredje planpe-riode fra 2021 til 2027, og i givet fald kun for de indre kystvande (fx Flensborg Fjord), svarende tilomkring 10 pct. af arealet.Slesvig-Holsten har efter det oplyste ikke intentioner om at begrunde fristforlængelse eller fastsæt-telse af mindre strenge mål med, at det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostnin-ger at opfylde målet om god tilstand i 2015.VirkemidlerIndsatsen mod landbrugets næringsstofbelastning vil ifølge Ministerium for Landbrug, Miljø ogÅbent Land fortrinsvis blive målrettet problemer med næringsstoftab til grundvand især i den cen-trale del af Slesvig-Holsten. Denne del af indsatsen omfatter forskellige foranstaltninger, som alle erfrivillige for jordbrugerne, først og fremmest etablering af en rådgivningsordning specielt i områdermed truede grundvandsforekomster (drikkevandsbeskyttelseszoner), omfattende et areal på i alt450.000 ha. Rådgivningen skal bl.a. skabe øget opmærksomhed om miljøeffekten af gylleudbring-

ning og dermed hjælpe til at skabe balance mellem næringsstoftilførsel og -fraførsel. Også brug afefterafgrøder og mellemafgrøder målrettes de truede grundvandsforekomster.Derudover er der frivillige foranstaltninger såsom 6-24 m brede randzoner langs vandløb og buffer-zoner mellem marker, slangeudlægning eller nedfældning af gylle samt økologisk jordbrug (op til40.000 ha). Flere af de frivillige foranstaltninger har været indført fra 2008.Der har derudover siden 1999 været flere restriktioner på udbringning af gylle og gødning i drikke-vandsbeskyttelseszonerne (krav til opbevaringskapacitet, tekniske krav til opbevaring af gylle, peri-oder, hvor gylleudbringning ikke er tilladt, afstandskrav i forhold til søer og vandløb m.fl.).Problemer med belastning af overfladevand med næringsstoffer fra landbruget vil i første planperi-ode alene blive håndteret gennem foranstaltninger efter nitratdirektivet (se afsnit 8). Disse foran-staltninger er obligatoriske og gælder for hele delstaten.Hvis den forventede effekt af de frivillige foranstaltninger udebliver, vil indsatsprogrammerne i næ-ste planperiode ifølge ministeriet formentlig komme til at indeholde obligatoriske virkemidler. Det erendvidere muligt, at der vil ske justeringer inden for første planperiode, hvis overvågningsresultatertilsiger det.Jordbrugerne vil modtage fuld kompensation for omkostninger forbundet med frivillige foranstalt-ninger. For efterafgrøder og mellemafgrøder, randzoner og bufferzoner, slangeudlægning eller ned-fældning af gylle tegnes kontrakt med jordbrugerne, og kompensationen udbetales på årsbasis. Forrandzoner langs vandløb og bufferzoner mellem marker udgør kompensationen 600 euro (4.530kroner) pr. hektar.6. Implementering af vandrammedirektivet i DanmarkProcesDanmark har afgrænset fire vanddistrikter, henholdsvisJylland og Fyn, Sjælland, Bornholmog detinternationale vanddistrikt, som omfatter de danske dele af oplandet til vandløbene, som deles medTyskland (Vidå, Kruså, Meden Å og Jardelund Grøft), samt kystområdet mellem Vidås udmundingog den dansk-tyske grænse.Miljøcentrene udarbejder vandplaner for i alt 23 hovedvandoplande inden for rammerne fastlagt iGrøn Vækst-aftalerne (Grøn Vækst, 2009, 2010). Indsatsprogrammer indgår i vandplanerne somfastsat i miljømålsloven. Indsatsprogrammerne fastlægger de overordnede virkemidler til opfyldelseaf miljømålene, men den konkrete udmøntning heraf vil ske i kommunernes vandhandleplaner.MiljømålI overensstemmelse med Grøn Vækst-aftalerne vil de vandplaner, som i udkast er udsendt i offent-lig høring, bibringe en reduktion af den landbrugsrelaterede tilførsel af kvælstof til kystvande i stør-relsesordenen 9.000 ton pr. år for landet som helhed, svarende til 1,2 kg N/ha for oplandet til Va-dehavet og 1,9 kg N/ha for oplandet til Østersøen, som vil blive opnået gennem anvendelse af bå-de generelle virkemidler og virkemidler målrettet konkrete vandområder, jf. nedenfor.Den foreløbigt besluttede indsats, som nogenlunde svarer til mankoen i forhold til opfyldelse afVandmiljøplan III, vil reducere kvælstoftilførslen til Vadehavet og Østersøen med henholdsvis 9 og14 pct. Miljømålet forventes ikke opfyldt for kystvande i 2015, og Danmark vil derfor gøre brug af

undtagelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 4, som muliggør forlængelse affristen med henblik på en gradvis opfyldelse af målet. Danmark vil her henvise til, at fristen for op-fyldelse af målet om god tilstand kan forlænges, hvis der er behov for så store forbedringer, at de aftekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider tidsplanen. Anvendelsen af be-stemmelsen vil blive begrundet med, at der er usikkerhed forbundet med beregning af indsatsbe-hovet.Det er i vandplanerne indregnet, at en målrettet indsats til reduktion af kvælstofbelastningen i desåkaldte V3-områder (åbne farvande m.v.) udskydes til efter 2015, idet et indsatskrav beregnet fordisse områder ville være behæftet med for stor usikkerhed på grund af manglende viden om indfly-delse fra atmosfærisk og grænseoverskridende belastning. Også i de øvrige kystvande er der usik-kerhed forbundet med beregninger af indsatsbehov. I de såkaldte V1-områder (fjorde og lukkedekystvande med bedst beregningsgrundlag) og de såkaldte V2-områder (øvrige fjorde og lukkedekystvande) er indsatsen, som planlægges gennemført i første planperiode, således fastlagt ved detlaveste skøn inden for det faglige usikkerhedsinterval ved beregningerne.Det undersøges desuden i forlængelse af Grøn Vækst 2.0 (Grøn Vækst, 2010) i udvalgsarbejdeunder Finansministeriet, om en del af den målrettede indsats til reduktion af kvælstoftilførslen vilkunne udskydes til efter 2015, eventuelt med henvisning til, at omkostningerne forbundet med fær-diggørelse af de nødvendige forbedringer inden 2015 indebærer uforholdsmæssigt store omkost-ninger.VirkemidlerVirkemidlerne mod landbrugets næringsstofbelastning i indsatsprogrammerne er udvalgt på bag-grund af omkostningseffektivitetsanalyser gennemført i regi af Finansministeriet (Godtfredsen-udvalget) og yderligere udregninger i forbindelse med de politiske drøftelser om Grøn Vækst. Fø-devareøkonomisk Institut har stået for udregningerne af virkemidlernes omkostningseffektivitet.Virkemidlerne omfatter følgende:Neutralisering af kvælstofeffekt, når landbrugsjord tages ud af drift til byer, veje og natur.Ingen jordbearbejdning i efteråret.Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder.Ophævning af regel om, at vintergrønne marker kan erstatte efterafgrøder.Lovkrav om 10 meter sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfri randzoner langs vandløb og søer stør-re end 100 m2.6. Etablering af P-ådale.7. Etablering af vådområder.8. Øget anvendelse af efterafgrøder (140.000 ha).Virkemidlerne 1 til 5 vil gælde for hele landet, mens virkemidlerne 6 til 8 vil blive anvendt målrettetinden for deloplande afhængigt af reduktionsbehovet i forhold til konkrete vandområder (søer ellerkystvande).Virkemidlerne 1 til 5 samt virkemiddel 8 bliver obligatoriske, mens virkemiddel 6 og 7 vil blive an-vendt på frivillig basis afhængigt af tilslutningen blandt jordbrugerne.Økonomiske konsekvenser og finansieringDe statsfinansielle omkostninger for den landbrugsrelaterede del udgør for første planperiode ca.2,3 mia. kroner i offentlige udgifter (Grøn Vækst, 2009).1.2.3.4.5.

7. Implementering af nitratdirektivet i NederlandeneProcesNederlandene har i henhold til direktivet udpeget hele landet som nitratsårbart, og skal derfor udar-bejde og anvende handlingsprogrammer for hele landet.Nederlandene blev i 2000 stævnet af Kommissionen for tilsidesættelse af forpligtelser i henhold tilnitratdirektivet. Søgsmålet gik bl.a. på, at det nederlandske handlingsprogram ikke indeholdt reglerom begrænsning af tilførslen af gødning til jorden, som var baseret på ligevægt mellem på den eneside afgrødens forventede kvælstofbehov og på den anden side kvælstoftilførslen til afgrøden frajorden og fra gødning (MINAS-ordningen).Nederlandene anvender undtagelsesbestemmelsen i nitratdirektivet, altså kan kvæg/heste/gede/fåre-bedrifter tilføre 250 kg N/ha i husdyrgødning. Omkring 24.000 kvægbedrifter benytter sig afundtagelsen på i alt ca. 900.000 ha landbrugsjord, svarende til halvdelen af det nederlandske dyr-kede areal. For øvrige husdyrbrug gælder direktivets generelle grænse på 170 kg N/ha.Ifølge Kommissionen opfylder Nederlandene forpligtelserne i nitratdirektivet.MiljømålMålet om maksimalt 50 mg/l nitrat i grundvand er ikke nået. Samtidig er de Nederlandske kystvan-de eutrofierede bl.a. som følge af nitratbelastning fra landbruget.VirkemidlerNederlandene benytter et normsystem med en liste af afgrøder med hver deres kvælstof- og fos-fornorm, som begge er obligatoriske. På sand- og løss-jorde, hvor de højeste forekomster af nitrat igrundvand forekommer, er kvælstofnormerne sat under det økonomiske optimum. Nederlandenehar ikke oplyst, hvor langt under det økonomiske optimum normerne er sat. Normerne vil gradvistblive yderligere nedsat frem til 2013.Husdyrtrykket er højt i Nederlandene, især pga. af at så mange kvægbedrifter benytter sig af und-tagelsen på de 250 kg N/ha.Der stilles krav til randzoner langs vandløb fra helt ned til 25 cm for arealer med korn til randzonerpå 14 meter i frugtplantager. Ca. 2.000 km vandløb har 5 meter bræmme.Der stilles krav til efterafgrøder i bl.a. majs. Der er krav til både udlægningstidspunktet og til om-pløjningstidspunktet af efterafgrøder.KontrolKontrollen af gødningsforbrug mv. ligger samlet i Ministerium for Landbrug, Natur og Fødevarekva-litet, og 2,6 pct. af de 80.000 bedrifter kontrolleres årligt. Et avanceret GPS-system kontrollereroverførsel og transport af gylle mellem jordbrugere.

8. Implementering af nitratdirektivet i Tyskland med fokus på Slesvig-HolstenProcesTyskland har i henhold til direktivet udpeget hele landet som nitratsårbart, og skal derfor udarbejdeog anvende handlingsprogrammer for hele landet.Tyskland anvender undtagelsesbestemmelsen i nitratdirektivet, hvilket betyder, at kvægbedriftermå udbringe 230 kg N/ha i husdyrgødning på bedriftens græsarealer. Kun 700 bedrifter i hele Tysk-land benytter undtagelsen på i alt 16.000 ha. Ingen af disse findes i Slesvig-Holsten.Ifølge Kommissionen opfylder Tyskland forpligtelserne i direktivet.MiljømålMålet om maksimalt 50 mg/l nitrat i grundvand er ikke nået. En række tyske overfladevandområder,herunder de fleste kystvande i Slesvig-Holsten, er eutrofierede bl.a. som følge af belastning mednitrat fra landbruget.VirkemidlerDer er nationale principper for ”God Landbrugsmæssig Praksis” for hele Tyskland som kaldes”Düngenverordnung”,men implementeringen af selve nitrathandlingsprogrammet er lagt ud til deenkelte delstater. Det betyder, at der ikke er nationalt fastsatte normer for, hvor meget kvælstof denenkelte afgrøde må tilføres, men at hver delstat publicerer normer herfor og er ansvarlige for kon-trollen.Der er til gengæld krav om, hvad overskuddet af kvælstof må udgøre, forstået som mængden aftilført kvælstof i form af forskellige former for gødning minus den mængde kvælstof, der fraføresmed den vegetabilske og animalske produktion. Det såkaldte kvælstofoverskud må i 2010 maksi-mum må være på 70 kg N/ha, i 2011 max. 60 kg N/ha. I Slesvig-Holsten er kvælstofoverskuddetfaldet fra 125 kg N i 1990 til 86 kg N i 2005. Det højere krav til kvælstofoverskuddet gør, at tyskelandmænd ind imellem må transportere husdyrgødning op til 60 km væk. Det forventes at nærings-stofoverskuddet vil være faldet med ca. 10-15 kg N/ha i 2015.I det sidste tyske nitrathandlingsprogram blev der stillet et nyt krav til tre meter bræmmer langsvandløb medmindre der benyttes ”udspredning med præcision”, så er kravet på en meter bræmme.KontrolDer findes en kontrolmyndighed i hver delstat, i Slesvig-HolstenLandesamt für Landwirtschaft,Umwelt und ländliche Räume,som hvert år kontrollerer næringsstofbalancen på 200 ud af delsta-tens i alt 16.470 bedrifter (2007), dvs. på 1,2 pct. af bedrifterne. Hvis kvælstofoverskuddet er størreend det fastsatte mål, skal jordbruger tage kontakt til den statslige rådgivning for at få bragt over-skuddet ned. Der er derudover ingen sanktioner forbundet med en overskridelse af overskuddet.

I 1997 modtog Danmark en åbningsskrivelse fra Kommissionen i forbindelse med den danske gen-nemførelse af nitratdirektivet, og i 1998 fremsendte Danmark derfor et fornyet handlingsprogram(Vandmiljøplan II) til kommissionen, som på denne baggrund anerkendte Danmarks opfyldelse afforpligtelserne. Siden fulgte VMPIII fra 2004-2015 som den danske nitrathandlingsplan. Nu er VMPIII-målene afløst af Grøn Vækst. Grøn Vækst er langt bredere end de tidligere vandmiljøplaner,hvilket betyder at Danmark nu skal udarbejde en specifik Nitrathandlingsplan med evalueringer ogafrapportering hvert 4. år.Kommissionen vedtog første gang d.18. november 2002 Beslutning (2002/915/EF) om undtagelsefor Danmark i henhold til bilag III, stk. 2b og artikel 9 i nitratdirektivet, som var gældende frem til 1.august 2004. Undtagelsen betyder, at en kvægbedrift kan udbringe 230 kg kvælstof i husdyrgød-ning pr. hektar, dvs. mere end den fastsatte grænse i nitratdirektivet på 170 kg kvælstof pr. hektar,mod at dyrke markerne mere miljøvenligt inden for nogle nøje fastsatte betingelser. Undtagelsen ersiden forlænget frem til 31. juli 2008 og igen frem til d. 31. juli 2012. Undtagelsen skal genforhand-les med kommissionen hvert 4.år for at sikre, at den øgede udbringning af husdyrgødning ikke harbetydning for målopfyldelsen i nitratdirektivet.Omkring 1.300 kvægbedrifter i Danmark benytter sig af undtagelsen på 230 kg N/ha på et samletareal på 92.000 ha, dvs. ca. tre pct. af alle jordbrugere på ca. fire pct. af det samlede landbrugs-areal.Det var en del af drøftelsen med Kommissionen om både VMP II- og VMP III-aftalen, at der i Dan-mark kan være plads til denne undtagelse, når det samlet set går den rigtige vej med kvælstofud-vaskningen og at det samtidig kun er et fåtal af kvægbrugere, der benytter undtagelsen. Samtidighar Danmark begrænset tilførslen på svinebedrifter til 140 kg N/ha.MiljømålMålet om maksimalt 50 mg/l nitrat i grundvand er ikke nået, samtidig er danske kystvande eutrofie-rede som følge af belastning med nitrat fra landbruget.VirkemidlerI Danmark er det obligatorisk hvert år at udarbejde og indsende et gødningsregnskab, der opgørdet totale gødningsforbrug på bedriften11. Bedriftens totale gødningsforbrug må ikke være højereend bedriftens kvælstofkvote. Kvoten beregnes ud fra markplanen, der indeholder afgrødevalg ogjordtype m.m. Hver afgrøde har egen kvælstofnorm. Kvælstofnormerne er som en del af vandmiljø-planerne sat 10 pct. under det økonomiske optimum for alle afgrøder i forhold til referenceperioden2003/04. Den aktuelle reduktion for 2010/11 er ca. 16 pct.I gødningsregnskabet opgøres også det samlede husdyrgødningsforbrug. Der er fastsat udnyttel-seskrav til husdyrgødningen, og samtidig indregnes eftervirkningen, dvs. at der indregnes detkvælstof, som planterne kan optage enten det år, hvor husdyrgødningen udbringes, eller året efter(se tabel 2 for detaljer). Kravene til udnyttelsesprocenterne er skærpet gennem årene med fagligbegrundelse og har betydet, at handelsgødningsforbruget er nedbragt væsentligt.Endelig er en del af gødningsregnskabet en opgørelse af harmoniforholdene på bedriften, dvs.hvorvidt kravet om udbringning af husdyrgødning svarende til maksimalt 140 kg N/ha, 170 kg N/haeller 230 kg N/ha, overholdes.

Der er krav til to meters dyrkningsfrie bræmmer langs højt målsatte og naturlige vandløb og søerstørre end 100 m2, og der er krav om, at jordbruger skal etablere 10 eller 14 pct. efterafgrøder af-hængigt af mængden af husdyrgødning udbragt på bedriften.Derudover har der som følge af vandmiljøplanerne været en række støtteordninger (herunder MVJ)til foranstaltninger rettet imod kvælstof og fosfor samt til skovrejsning, økologi og vådområder.KontrolPlantedirektoratet udfører den samlede kontrol af gødningsregnskabet og harmonireglerne. Hvertår kontrolleres ca. 2,2 pct. af de 40.000 bedrifter ved kontrolbesøg på bedriften, og ca. 2.500 gød-ningsregnskaber kontrolleres administrativt, dvs. via elektronisk kontrol efter indsendelse. Yderme-re føres der ekstra kontrol på undtagelsesbrug i januar og februar pga. de skærpede betingelser formarkdriften.10. SammenfatningNederlandene og Tyskland er formelt set længere fremme med implementering af vandrammedi-rektivet end Danmark, idet begge lande har vedtaget og rapporteret endelige vandplaner til Kom-missionen. Kommissionens vurdering af vandplanernes indhold ventes at fremgå af en rapport ommedlemslandenes implementering af vandrammedirektivet, som Kommissionen skal offentliggøreved udgangen af 2012. I Danmark er udkast til vandplaner i seks måneders offentlig høring frem til6. april 2011. I forhold til implementering af nitratdirektivet er de tre lande formelt set på omgangs-højde, idet de alle opfylder deres direktivmæssige forpligtelser.Udgangspunktet for implementering af direktiverne er for en række forhold forskellige landene imel-lem, og Danmark synes her at stå over for de største udfordringer. For totredjedele af Danmarksareal sker afvandingen til de indre danske farvande, som er langt mere følsomme over for nærings-stofbelastning end kystvandene ved Nordsøen, hvortil den største del af afvandingen fra delstatenSlesvig-Holsten og hele afvandingen fra Nederlandene sker. Dernæst udgør det udnyttede land-brugsareal en større andel af det samlede areal i Danmark end i Nederlandene og Slesvig-Holsten,og som i Nederlandene er dyrkningsintensiteten høj, også i lavtliggende områder. Det potentielletab af næringsstoffer fra dyrkede arealer til vandmiljøet er derfor relativt stort i Danmark.Den planlagte indsats i de tre lande bygger videre på de seneste årtiers indsats til begrænsning afnæringsstofbelastningen. Danmark har med denne indsats reduceret den landbaserede kvælstoftil-førsel til kystvande med næsten 50 pct., og i Tyskland er landbrugets kvælstofoverskud (forskellenmellem tilført og fraført kvælstof) reduceret med omkring 20 pct. fra 1992 til 2006. De to landes ud-gangspunkt var imidlertid forskelligt: Danmarks diffuse kvælstoftilførsel til Østersøen udgjorde imidtfirserne i størrelsesordenen 21 kg N/ha. (gns. 1981-1988), mens Tysklands tilsvarende tilførseludgjorde i størrelsesordenen 10 kg N/ha (gns. 1983-1987). Der er tale om estimerede tal, som erbehæftet med en del usikkerhed.Aktuelt udgør afstrømningen af kvælstof til Vadehavet for Nederlandene 26,7 kg N/ha. For Slesvig-Holsten udgør afstrømningen til Vadehavet 16,1 kg N/ha og til Østersøen 14,5 kg N/ha. For Dan-mark udgør afstrømningen tilsvarende 14,9 kg N/ha til Vadehavet og 14,1 kg N/ha til Østersøen.For både Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark er landbruget hovedkilde til kvælstofbelast-ningen.

Behovet for reduktion af kvælstofbelastning til opfyldelse af vandrammedirektivets mål om god til-stand i Vadehavet er for Nederlandene 5,3 kg N/ha. For Slesvig-Holstens vedkommende er opgjortet reduktionsbehov på henholdsvis 5,3 og 6,4 kg N/ha for to deloplande til Vadehavet og et redukti-onsbehov på 2,2 til 3,6 kg N/ha for fem deloplande til Østersøen.Slesvig-Holsten vil i første planperiode gennemføre en samlet reduktion af kvælstofafstrømningenfra punktkilder og diffuse kilder på 1,9 kg N/ha i forhold til Vadehavet og 2,0 kg N/ha i forhold tilØstersøen. Reduktionen svarer for Vadehavet til 12 pct. af afstrømningen og 30-36 pct. af redukti-onsbehovet og for Østersøen til 14 pct. af afstrømningen og 56-91 pct. af reduktionsbehovet.Nederlandene har ikke oplyst konkret om den forventede reduktion af kvælstofafstrømningen i før-ste planperiode, men den er med sikkerhed mindre end behovet.Med den foreløbigt planlagte reduktion på 9.000 ton N på landsplan vil Danmarks landbrugsrelate-rede indsats i oplandene til Vadehavet (V3-områder) reducere kvælstofafstrømningen med 1,2 kgN/ha, hvortil kommer 0,1 kg N/ha gennem punktkildeindsatsen. I oplandene til Østersøen vil denlandbrugsrelaterede indsats reducere kvælstofafstrømningen med 1,9 kg N/ha, hvortil kommer 0,05kg N/ha gennem punktkildeindsatsen. Den samlede reduktion svarer for Vadehavet til 9 pct. og forØstersøen til 14 pct. af afstrømningen. Gennemføres den yderligere kvælstofreduktion på 10.000ton N, der forudsættes iværksat gennem en målrettet indsats på baggrund af udredningsarbejdetom den fremadrettede kvælstofregulering, bliver reduktionen i oplandene til Østersøen større. Op-landene til Vadehavet omfattes ikke af den målrettede indsats, og reduktionen her vil således væreuændret.De tre lande forventer generelt ikke at kunne opfylde vandrammedirektivets mål om god tilstand ikystvande i 2015, dog således at 8-9 pct. af Slesvig-Holstens kystvande allerede i dag opfyldermålet. Alle tre lande benytter sig af samme årsag af vandrammedirektivets mulighed for at forlængefristen for opfyldelse af målet ud over første planperiode.Nederlandene og Slesvig-Holsten forventer i praksis at fordele indsatsen over alle tre planperioder,dvs. frem til 2027, mens Danmark har besluttet at undtage den målrettede indsats i forhold til kyst-vande i første periode frem til 2015. Som følge af det betydelige belastningsbidrag fra opstrømslande anser Nederlandene det for usikkert, om målet om god tilstand overhovedet vil kunne nås i2027. Derimod har Slesvig-Holsten til hensigt at øge indsatsen, hvis der i 2021 er tvivl om, hvorvidtmålene kan nås i 2027.Både Danmark og Nederlandene begrunder fristforlængelsen med, at de krævede forbedringer aftekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider tidsplanen (dvs. ud over 2015).Slesvig-Holsten begrunder derimod fristforlængelsen med, at naturlige forhold gør det umuligt at någod tilstand i kystvande i 2015. Slesvig-Holsten har oplyst, at kvælstofafstrømningen især sker viagrundvand, hvorfor der er en naturlig forsinkelse i virkningerne af indsatsen.Indsatsen mod landbrugets kvælstofbelastning omfatter i alle tre lande fortrinsvis obligatoriske vir-kemidler, som indgår i landenes implementering af nitratdirektivet. Derudover gennemføres enrække yderligere virkemidler, således i alle tre lande bræmmer/randzoner, i Danmark og Nederlan-dene vådområder og i Danmark og Slesvig-Holsten efterafgrøder. For både Nederlandene og Sles-vig-Holsten er de virkemidler, der gennemfører vandrammedirektivet (dvs. virkemidler ud over dem,der gennemfører nitratdirektivet), i overvejende grad baseret på frivillige aftaler, hvor flere af dedanske virkemidler er obligatoriske.

Både Danmark, Nederlandene og Tyskland har i forbindelse med implementering af nitratdirektivetudpeget hele territoriet som nitratsårbart og skal derfor udarbejde og gennemføre handlingspro-grammer for hele landet. Alle tre lande har tillige en undtagelse fra grænsen på 170 kg N/ha i hus-dyrgødning, som i Danmark benyttes på fire pct. af landbrugsarealet og i Nederlandene på halvde-len af landbrugsarealet. Den tyske undtagelse benyttes ikke i delstaten Slesvig-Holsten.Alle tre lande har kvælstofnormer for afgrøder og krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning.Kvælstofnormerne er ikke obligatoriske i Slesvig-Holsten. Kravene til udnyttelsesprocenterne i hus-dyrgødning er strengere i Danmark end i Nederlandene og Slesvig-Holsten, hvilket bl.a. betyder, attyske jordbrugere kan tilføre mere handelsgødning til den enkelte afgrøde. Til gengæld har Slesvig-Holsten krav om et maksimalt kvælstofoverskud opgjort som forskellen mellem den tilførte kvæl-stofmængde og kvælstofmængden fraført med produkterne. Dette overskud må udgøre 70 kg N/hai 2010 og 60 kg N/ha i 2011. Til sammenligning udgør kvælstofoverskuddet i Danmark fra 50 kgN/ha på planteavl til 110 kg N/ha på kvægbrug. Der udstedes ikke bøde ved en overskridelse afkvælstofoverskuddet i Slesvig-Holsten.Omkostninger forbundet med håndtering af diffuse kilder i forbindelse med implementering af vand-rammedirektivet udgør i Nederlandene godt 2,8 mia. kroner i første vandplanperiode. En stor delheraf vil formentlig gå til opkøb af land til etablering af vådområder og bræmmer/randzoner, og derindgår tillige omkring 530 mio. kroner til forskningsprojekter. En betydelig del af omkostningerneforventes dækket af landdistriktsmidler. Det står ikke helt klart, hvad de tilsvarende omkostninger erfor Slesvig-Holsten. Både i Nederlandene og Slesvig-Holsten vil jordbrugerne modtage fuld kom-pensation for frivillige virkemidler. I Danmark udgør de offentlige udgifter til vandrammedirektivet iførste planperiode ca. 2,3 mia. kroner, hvoraf en betydelig del forventes dækket af landdistriktsmid-ler (Grøn Vækst, 2009). I Danmark kompenseres erhvervet for målrettede virkemidler, mens gene-relle virkemidler som krav om flere efterafgrøder ikke kompenseres. Dog ydes der kompensationfor randzoner.

11. OversigtTabel 1. VandrammedirektivetDanmarkUdgangspunkt mht. areal-belastningVadehavetKvælstof total: 14,9 kg/haKvælstof diffus: 14,0 kg/haFosfor total: 0,46 kg/haFosfor diffus: 0,36 kg/haØstersøenKvælstof total: 14,1 kg/haKvælstof diffus: 12,6 kg/haFosfor total: 0,46 kg/haFosfor diffus: 0,31 kg/ha(baseline 2015)Udgangspunkt mht. natur-geografi (sårbarhed/areal-anvendelse)Vadehavet, god tilstandAlgebiomasse: maks. 7,5gklorofyl a pr. literØstersøen, god tilstandAlgebiomasse: maks. 1,9gklorofyl a pr. literDybdegrænse for ålegræs:7 meterUdnyttet landbrugsareal:63 % af samlet arealUdnyttet landbrugsareal:51 % af samlet arealVadehavet, god tilstandAlgebiomasse: ikke fastsatNederlandeneNordsøen/VadehavetKvælstof total: 26,7 kg/haKvælstof diffus: 21,6 kg/haFosfor total: 1,7 kg/haFosfor diffus: 1,6 kg/ha(2007)Tyskland / Slesvig-Holsten1

Fast gødning og gylle fragræssende dyr produceretog forbrugt på ejendommen:45%Fast gødning og gylle fragræssende dyr produceretog forbrugt på ejendommenuden afgræsning: 60%Der regnes ikke med efter-virkning.Krav om afstand til vandløbog søerKrav om 2 m dyrkningsfribræmmer ned til højt mål-satte eller naturlige vandløb2og søer >100 mMed Grøn Vækst kommer10 m dyrknings- gødningsog sprøjtefrie randzonerlangs alle vandløb og søerFra 25 cm for korn til 14 mfor frugtplantager langsvandløb (gennemsnit på 1,5m).Ca. 2000 km vandløb haren bræmme på 5 mMin. 3 m afstand eller 1 m tiloverfladevand og vandløb,sidstnævnte hvis præcisionsudstyr benyttes. På skrå-nende arealer i dyrkedeområder kan bredden afrandzonen komme op på 20m.Randzonebredden afhæn-ger ikke af størrelsen afvandløbet eller søen. Af-standskravene gælder foralle vandløb og søer.

Danmarks MIljøundersøgelser (2009): Natur og Miljø 2009, Del B: Fakta. Faglig rapport fra DMUnr. 751. Danmarks MIljøundersøgelser, Århus Universitet.Danmarks Miljøundersøgelser (2010): NOVANA. Landovervågningsoplande 2008. Faglig rapportfra DMU nr. 762. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, 2010.Dijk, W.v. & Berge, H.t. (red.) (2009):Agricultural nitrogen use in selected EU countries. A compari-son of N recommendations, and restrictions in response to the EU Nitrates Directive.PPO Publica-tion no. 382. Applied Plant Research.12EEA (2005):Source apportionment of nitrogen and phosphorous inputs into the aquatic environ-ment. EEA report no 7/2005.European Environment Agency.Eurostat (2008):Agricultural statistics. Main results 2006-2007.Eurostat, European Commission.Eurostat (2009):Europe in figures. Eurostat yearbook 2009.Eurostat, European Commission.German Federal Ministry for the Environment, Nature Conservation and Nuclear Safety and Ger-man Federal Ministry of Food, Agriculture and Consumer Protection (2008):Nitrates Report 2008.Joint report by the Federal Ministry for the Environment, Nature Conservation and Nuclear Safetyand the Federal Ministry of Food, Agriculture and Consumer Protection13.Grøn Vækst (2009): Aftale af 16. juni 2009 om Grøn Vækst.Grøn Vækst (2010): Aftale af 9. april 2010 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst2.0.Kommissionens beslutning 2005/880/EF af 8. december 2005 om godkendelse af en undtagelse påNederlandenes anmodning i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand modforurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. Den Europæiske Unions Tidende L324 af 10.12.2005, s. 89.Ministry of transport, Public Works and Water Management, Ministry of Housing, Spatial Planningand the Environment and Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality (2009):River basin man-agement plans. Ems, Meuse, Rhine Delta and Scheldt – a summary.National Institute for Public Health and the Environment (2008):Agricultural practice and waterquality in the Netherlands in the 1992-2006 period. RIVM Report 680716003,133 pp.14

Kilder