Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 344
Offentligt
950315_0001.png
950315_0002.png
950315_0003.png
950315_0004.png
950315_0005.png
950315_0006.png
950315_0007.png
950315_0008.png
950315_0009.png
950315_0010.png
950315_0011.png
950315_0012.png
950315_0013.png
950315_0014.png
950315_0015.png
950315_0016.png
950315_0017.png
950315_0018.png
950315_0019.png
950315_0020.png
950315_0021.png
950315_0022.png
950315_0023.png
950315_0024.png
950315_0025.png
950315_0026.png
950315_0027.png
950315_0028.png
950315_0029.png
950315_0030.png
950315_0031.png
950315_0032.png
950315_0033.png
950315_0034.png
950315_0035.png
950315_0036.png
950315_0037.png
950315_0038.png
950315_0039.png
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbeDelrapport I
Titel:
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport IMiljøfarlige stoffer i ålekvabbe blev analyseret og sammenholdt med forekomst afmisdannede ålekvabbeunger. Kobber, organotin, dioxiner, furaner, dioxin-lignendePCB’er samt bromerede flammehæmmere blev vurderet som stærke kandidatstoffertil at kunne være årsag til de observerede misdannelser. Ingela Dahllöf & Jakob Strand, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus UniversitetPoul Bjerregaard, Rossana Bossi, Kim Gustavsson, Martin M. Larsen, Pia Lassen,Gitte Petersen, Katrin VorkampÅlekvabbe, tungmetaller, organotin, PFAS, phthalater, dioxin, bromerede flammehæmmere
Resume:
Forfatter:
Andre bidragyder: Emneord:URL: ISBN:
www.blst.dk978-87-92708-21-2 (PDF-udgave)By- og LandskabsstyrelsenStatslig2010DanskMå citeres med kildeangivelse.By- og landskabstyrelsen, MiljøministerietBy- og Landsskabsstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter inden formiljøsektoren, finansieret af By- og Landskabsstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådanoffentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk forBy- og Landskabsstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at By- ogLandskabsstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkringden danske miljøpolitik
Udgiver:
Udgiverkategori: År:
Sprog: Copyright�
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Indhold
Forord ............................................................................................................. 5Sammenfatning .............................................................................................. 7Summary ........................................................................................................ 9Introduktion................................................................................................... 11Lokaliteter i FORMÅL ............................................................................... 11Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe .................................................................. 12Valg af prøvetyper i relation til eksponering af ålekvabber ....................... 12Misdannelser i ålekvabbe i 2009 .............................................................. 14Indsamling, analyser og beregningsmetoder ............................................... 15Prøveindsamling ....................................................................................... 15Fordeling af prøver ................................................................................... 15Analysemetoder ........................................................................................ 16Vurdering af forskelle mellem lokaliteter ................................................... 16Resultater ..................................................................................................... 17Tungmetaller ............................................................................................. 17Organotin .................................................................................................. 19PAH-metabolitter ...................................................................................... 21Perfluorerede stoffer (PFAS) .................................................................... 22Phthalater ................................................................................................. 23Dioxin, furan og dioxinlignende PCB’er .................................................... 24Bromerede flammehæmmer ..................................................................... 27Diskussion .................................................................................................... 31Konklusioner og anbefalinger ....................................................................... 35Referencer.................................................................................................... 37
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Forord
I forbindelse med den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVANA) i årene2004-2008 er der fundet et stigende antal misdannede ålekvabbeunger i dan-ske fjorde. I andre lande, herunder Tyskland og Sverige, er der gjort lignendefund af misdannede ålekvabbeunger.Der er tidligere blevet gennemført to litteraturstudier i regi af Miljøministeriet,hvilke er afrapporteret i: 1) Misdannet ålekvabbeunger og andre biologiske ef-fekter i danske vandområder. Litteraturudredning (Stuer-Lauridsen et al. 2008),og 2) Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk. Indkredsning af stofferud fra deres biokemiske virkemekanisme (Halling-Sørensen et al. 2008).Konklusionerne fra disse udredninger var, at ålekvabbeunger med misdannel-ser er hyppigst forekommende i kystnære områder med menneskelig aktivitet,og at der er mistanke om, at fx klorerede organiske forbindelser, TBT, PAH, pe-sticider, tungmetaller, lægemidler og stoffer med hormonforstyrrende effekter erårsagen til fund af misdannelser, evt. ved additiv virkning fra flere stoffer.FORMÅL-projektet (”Et undersøgelsesforløb til atFORklarefund afMisdannedeÅLekvabbeungeri danske fjorde”) er en del af Miljøministeriets tilvejebringelseaf viden, der er nødvendig for at By- og Landskabsstyrelsen kan opstille evt.forslag til indsatser, der kan imødegå biologiske effekter i miljøet.FORMÅL-projektet består af tre trin:1. Et måleprogram, der kan tilvejebringe et fyldestgørende billede af vandmil-jøets tilstand med hensyn til miljøfarlige stoffer for at indkredse årsagen tilfund af misdannelser i ålekvabbeunger.2. Laboratorieforsøg til etablering af viden om effektniveauer for udvalgte ke-miske stoffer i ålekvabber.3. En tværgående analyse af de gennemførte aktiviteter og resultater fra an-dre projekter, der sammenfatter viden om årsager til forekomst og udbre-delse af effekter og misdannelser i ålekvabber.De overordnede resultater og konklusioner fra trin 1, er sammenfattet i Miljøfar-lige stoffer og ålekvabbe – et feltstudie. Trin 1.Denne delrapport er den første af tre, hvor resultaterne fra FORMÅLs første trinrapporteres og omhandler miljøfarlige stoffer i ålekvabbe. De andre to delrap-porter omhandler: II) Biomarkører i ålekvabber samt III) Miljøfarlige stoffer i se-diment og bundfauna.
5
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
6
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Sammenfatning
Projektet FORMÅL (”Et undersøgelsesforløb til atFORklarefund afMisdannedeÅLekvabbeungeri danske fjorde”) er fase 3 i By- og Landskabsstyrelsens un-dersøgelsesforløb iværksat for at klargøre et eventuelt sammenhæng mellemmiljøfarlige stoffer og misdannelser. FORMÅL indeholder tre trin, hvor det førsteer et måleprogram, som vurderer vandmiljøets og ålekvabbens tilstand medhensyn til miljøfarlige stoffer. Denne rapport er en af tre delrapporter fra del 1 ogomhandler forekomst af miljøfarlige stoffer i ålekvabbe. De andre rapporter er:II) forekomst af misdannelser og biomarkørrespons i ålekvabbe og III) forekomstaf miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger. En overordnet sammenfatning afde tre delrapporter findes i: ’Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe – et feltstudie. Trin1’.Ålekvabber blev fanget i august, september og november ved Agersø, Roskildeog Frederiksværk. Agersø repræsenterer et referenceområde med en lille på-virkning af miljøfarlige stoffer, og de to andre stationer i Roskilde Fjord repræ-senterer mere forurenede områder.Litteraturstudier i de tidligere to faser har peget på, at bl.a. tungmetaller, or-ganotin, tjærestoffer (PAH’er), klorerede aromatiske stoffer som fx dioxin og di-oxinlignende PCB’er og bromerede flammehæmmere er de mest sandsynligeårsager til misdannelser. Disse miljøfarlige stoffer samt blødgørere (phthalater)og perfluorerede stoffer (PFAS) blev målt i æg, muskel og lever hos hunnersamt i unger. Individuelle prøver blev slået sammen i én pulje per lokalitet, hvil-ket giver en vurdering af den gennemsnitlige koncentration i hver population.Stærke kandidatstoffer er udpeget på baggrund af kraftigt forhøjede koncentra-tioner, samt forhøjede koncentrationer ved Roskilde og Frederiksværk i forholdtil Agersø, hvor der ikke blev fundet misdannede unger.Konklusionerne fra måleprogrammet er, at:•
kobber, organotin, PAH’er, dioxin, dioxinlignende PCB’er samt bromeredeflammehæmmere er stærke kandidatstoffer, som kan være årsag til mis-dannelser,
••
PFAS kan også tilhøre de stærke kandidatstoffer, ogøvrige tungmetaller (kviksølv, kadmium og bly) er ikke kandidatstoffer pådisse lokaliteter.
Det anbefales, at der gennemføres kontrollerede eksponeringsforsøg med destærke kandidatstoffer i blandinger og som enkeltstoffer for at verificere de indi-kerede kausale sammenhænge mellem miljøfarlige stoffer og misdannelser.
7
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
8
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Summary
The Danish Ministry of the Environment has instigated a series of projects withthe aim to clarify whether deformities in eelpout (Zoarcesviviparous)larvae arecaused by hazardous substances. The conclusions of the earlier literature-based projects were that substances such as heavy metals, organotin, polyaro-matic hydrocarbons (PAHs), and halogenated aromatic compounds like dioxins,PCBs and flame retardants, were likely candidates to have caused the deformi-ties.FORMÅL is the third project with the aim to verify whether the candidate sub-stances indeed are the cause for the observed deformities. In order to fulfil theaim FORMÅL consists of three parts: 1) a field study, 2) laboratory experimentswith eelpout, and 3) an integrated analysis based on both part 1 and 2 ofFORMÅL, as well as on results from other on-going projects on eelpout.This report is one of three with results from the field study and focuses on haz-ardous substances in eelpout. The overall results from the field study are alsosummarised in ‘Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe – et feltstudie’.Eelpout were caught at three sites in August, September and November. Ager-sø in the southern Belt Sea was considered a reference site, as no deformitieswere observed here either in September or November. Roskilde and Freder-iksværk, both situated in Roskilde Fjord, were impacted sites where more than5 % of the broods had more than 5 % deformities.The content of heavy metals, organotin, polyaromatic hydrocarbons (PAHs), di-oxins and dioxin-like PCBs, brominated flame retardants, perfluorinated com-pounds (PFSA), and PAH metabolites were analysed in females, egg, and lar-vae from the sampling in August and November.The conclusions were:•Copper, organotin, PAHs, dioxins and dioxin-like PCBs, as well as bromin-ated flame retardants were strong candidate substances as they occurred inmuch higher concentrations at sites with high incident of deformities.••PFAS could also belong to the candidate substances.Other heavy metals are not likely to be the cause of deformities at thesesites.Based on the conclusions, it is recommended that eelpout should be exposed tothe candidate substances in controlled laboratory experiments, both as a mix-ture and as single substances.
9
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
10
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Introduktion
Det overordnede formål med undersøgelsesforløbet var at belyse årsagen tilmisdannelser i ålekvabbeunger. Hypotesen er, at den øgede forekomst af mis-dannelser i fiskeunger er forårsaget af miljøfarlige stoffer, der inducerer toksiskeeffekter og processer, som kan lede til misdannelser.Test af hypotesen og opfyldelse af det overordnede formål samt delmål forud-sætter kendskab til miljøets, de voksne ålekvabbers samt ungers belastningmed miljøfarlige stoffer, forekomsten af misdannelser, og biomarkørrespons.I denne delrapport sammenfattes resultaterne af de kemiske målinger i åle-kvabbehunner, æg og unger, som er blevet udført i måleprogrammet.
Lokaliteter i FORMÅLUndersøgelsen fokuserer på tre lokaliteter, Agersø i Storebælt, Frederiksværkog Roskilde, hvor prøvetagningen af ålekvabber er forgået over tre perioder iaugust, september og november 2009 (figur1).
Figur 1. Stationskort over de 3 undersøgelseslokaliteter: Agersø (A), Frederiksværk (F)og Roskilde (R).
Valget af de mere forurenede lokaliteter ved Roskilde og Frederiksværk er ba-seret på tidligere undersøgelser, der har vist, at der er forhøjet forekomst afmisdannelser og biomarkørrespons (Strand et al. 2004; Strand 2010), at popu-lationerne er store nok til at tillade en større prøvetagning, og at kontamine-ringsprofilen sandsynligvis er forskellig imellem områderne. Som referencestation11
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
er udvalgt området ved Agersø i Storebælt. Stationen ved Agersø anses somreferencestation, da den betragtes som den generelt mindst belastede stationog stationen med størst vandudveksling af de tre. De andre områder ligger tætpå større byer og i mere aflukkede fjordområder med lavere vandudveksling.
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbeFlere grupper af miljøfarlige stoffer indgik i undersøgelsen for at kunne beskriveforskellige typer af forurening. Det drejer sig om tungmetaller, organotin, poly-aromatiske hydrokarboner (PAH’er), phthalater, perfluorerede stoffer (PFAS),dioxin, dioxinlignende PCB’er samt bromerede flammehæmmere. Disse stof-grupper kan ifølge de tidligere litteraturundersøgelser forårsage misdannelser(Stuer-Lauridsen et al. 2008; Halling-Sørensen et al. 2008).Koncentrationen af et stof på et givent tidspunkt siger ikke nødvendigvis alt omden eksponering ålekvabberne er udsat for. Mange stoffer bliver omsat (meta-boliseret) i organismer, herunder organotin, phthalater, PFAS og PAH’er. Meta-bolisering bevirker, at stofferne bliver mere vandopløselige og derved kan ud-skilles. Men at et stof bliver nedbrudt er ikke en garanti for, at giftigheden mind-skes. Kortvarige eksponeringer af stoffer fx via blodbanen kan godt resultere ieffekter, men derudover kan også nedbrydningsproduktet have effekter, og om-sætningen af stoffer kan medføre andre konsekvenser. Dels koster metabolise-ring energi, der kunne være brugt anderledes, hvis organismen ikke var ekspo-neret. Dels betyder det, at koncentrationer af miljøfarlige stoffer i ålekvabber va-rierer over tid som en funktion af variation i optag og metabolisering, hvilket gørvurdering af belastning vanskeligere.Af de metaller, som er målt i FORMÅL, er kobber et såkaldt essentielt metal,idet det indgår i organismens behov for sporstoffer. Men ved høje koncentrationerhar kobber dog, som de øvrige tungmetaller, negative effekter. Metaller kan og-så blive reguleret af organismen, og opbevaret som organiske metalkomplekser– mest i leveren, men også i muskler.Stoffer som dioxin, dioxinlignende PCB’er og bromerede flammehæmmere haren meget lavere omsætningshastighed i organismer, og nogle bliver ikke ned-brudt. Det betyder, at de i højere grad kan oplagres, hvilket ofte sker i fedt (lipi-der), som findes i cellemembraner og i lipiddepoter. Stoffer, som opbevares ilipiddepoter, bliver især frigjort igen, når organismerne har brug for lipider somenergi bl.a. i forbindelse med den reproduktive periode.
Valg af prøvetyper i relation til eksponering af ålekvabberÅlekvabbeembryoner forventes at være mest følsomme for eksponering fra au-gust til og med september, da celledifferentieringen overvejende foregår i denne12
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
periode (det teratogene vindue) (figur2).I denne periode sker eksponeringenprimært fra de stoffer, som allerede er overført fra hunnen til æggene.Fra medio september frem til sidst i oktober udvikles gonader i ungerne, ogblommesækken absorberes. Efterfølgende får de nu udviklede unger næring viaovarievæsken, hvor yderligere overførsel fra hunnen til unger kan medføre enløbende eksponering af ungerne for miljøfarlige stoffer.
Figur 2. Ålekvabbens reproduktionscyklus fra ægløsning til fødsel (fra Stuer-Lauridsenet al. 2008).
Det vides dog ikke med sikkerhed, om eksponering i det teratogene vindue ervigtigere end den mere kontinuerlige eksponering over tid, som sker i de efter-følgende måneder. Derfor blev der indsamlet muskel og lever fra moderfisk iaugust, september og november, æg i august og unger i september og novem-ber.Endvidere kan eksponering af hunnerne ved tidspunktet for anlæggelse af ægvære af betydning. Anlæggelse af æg starter i efteråret året inden befrugtning,dvs. på det tidspunkt hvor det pågældende års udvikling af unger sker. Det be-tyder, at belastningen af miljøfarlige stoffer i efteråret 2008 kan have haft betyd-ning for udviklingen af ålekvabbeunger i 2009. I delrapport III vurderes derforogså miljøtilstanden i 2008.
13
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Misdannelser i ålekvabbe i 2009For at kunne vurdere sammenfald mellem misdannelser og forekomst af miljø-farlige stoffer i ålekvabbe gives her en kort sammenfatning af misdannelsesdata,hvilke ellers er præsenterede i detalje i delrapport II.Agersø var i 2009 at betragte som en referencestation, da der ikke forekommisdannelser af type B-G (figur3).Ved Roskilde og Frederiksværk fandtes der-imod misdannede unger, og forekomsten steg fra september til november, mesti Roskilde. De miljøfarlige stoffer, som mest sandsynligt er årsag til misdannel-ser i disse to områder, burde derfor også forekomme i højere koncentrationerved Roskilde og Frederiksværk.
Figur 3. Misdannelser i ålekvabbe i 2009.
Der var ikke nogen større forskelle i typen af misdannelser mellem Roskilde ogFrederiksværk (Delrapport I). Dog var der en højere andel af øjne-misdannelserved Roskilde, hvorimod misdannelser på blommesæk og indre organer var for-holdsvis hyppigere ved Frederiksværk. Disse forskelle tyder på, at der ikke kuner en højere forekomst af visse miljøfarlige stoffer ved Roskilde og Frederiks-værk, men at der også er en forskel på typerne af miljøfarlige stoffer de to ste-der.I denne delrapport præsenteres resultaterne fra de kemiske målinger af miljø-farlige stoffer i ålekvabbe. De ligger til grund for udpegelsen af de miljøfarligestoffer som mest sandsynligt er årsag til de observerede misdannelser. I del-rapport III vurderes koncentrationerne af miljøfarlige stoffer i det omgivende mil-jø på de tre lokaliteter, for at styrke eventuelle sammenhænge mellem misdan-nelser og miljøfarlige stoffer.
14
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Indsamling, analyser og beregningsmetoder
PrøveindsamlingIndsamlingen blev i alle områder udført med åleruser af enten DMU, AarhusUniversitet eller med hjælp fra lokale fritidsfiskere. Efter endt indsamling blevfiskene transporteret til Risø i Roskilde Fjord, hvor fiskene blev opbevaret i af-lukkede trådbure frem til dissektion og udtagning af prøver til de forskellige de-lundersøgelser.Æg fra august, samt æg, lever og muskel fra august, september og novemberblev udtaget fra de fisk, hvor misdannelsesfrekvensen, men ikke biomarkører,blev målt.Vævsprøver blev udtaget ved dissektion umiddelbart efter, at de voksne fisk varblevet aflivet med kraftige slag i hovedet. Først blev blod og lever udtaget, der-på æg eller unger og efterfølgende de andre vævsprøver. De udtagne prøverfra november skulle, udover at anvendes til dette projekt, også anvendes til an-dre supplerende undersøgelser i forbindelse med BONUS+-projekterne BAL-COFISH og BEAST. Dette indebar, at lever og muskel blev opdelt i henholdsvis7 og 4 delprøver. Prøver fra august og september blev kun anvendt i forbindel-se med FORMÅL-projektet.Alle delprøver blev registeret og opbevaret separat i en biobank, så senereidentifikation og analyser af individbaserede prøver kunne gennemføres.Prøver af lever, galde og muskel til analyser for miljøfarlige stoffer blev allefrosset ned til -20�C frem til analysen. Lever blev opbevaret i rensede og udglø-dede glasvials, galde i Eppendorfrør og muskel i Rilsanposer. Æg og unger blevfrosset ned med tøris i glasvials og opbevaret ved -80�C.
Fordeling af prøverKemiske analyser kræver en større prøvemængde end biomarkører, og derforblev de forskellige prøvetyper såsom æg, muskel og lever slået sammen til énpulje per station. Da mængden af prøvemateriale var begrænset selv efter prø-verne var puljet, var det ikke muligt at analysere for alle stoffer i alle typer afprøver. Metaller, TBT og PFAS genfindes bedst i lever, og til dels i muskelvæv,hvorimod bromerede flammehæmmere og dioxin er mere knyttet til lipider i or-ganismer.På baggrund af denne viden, samt krav om minimumsprøvemængde for for-skellige analyser, blev stofferne målt ifølgetabel 1.Det skal bemærkes, at derikke kunne fanges ålekvabber ved Agersø i september, og derfor blev dettetidspunkt fravalgt. Det prøvemateriale, som er indsamlet i FORMÅL og som ikkeer blevet brugt til analyser, er stadigt opbevaret, og forhåbentligt vil nogle kom-
15
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
pletterende analyser kunne gennemføres i regi af andre projekter i efteråret2010.Tabel 1. Udvalgte stofgrupper og type af prøve.StofgruppeDioxinMetallerOrganotinPhthalaterPFASBFR
August
Muskel
AgersøFrederiksværkRoskilde
Æg
AgersøFrederiksværkRoskilde
November
Muskel
AgersøFrederiksværkRoskilde
Unger
AgersøFrederiksværkRoskilde
Lever
AgersøFrederiksværkRoskilde
1 puljet prøveIkke analyseret
AnalysemetoderSamtlige analyser er udført af akkrediterede laboratorier ifølge de tekniske an-visninger for NOVA/NOVANA (Pedersen et al. 2004a-c; Strand & Dahllöff 2005),eller af ikke-akkrediterede laboratorier udpeget af Miljøstyrelsen (Annex1, tabel1).Analysemetoder, detektionsgrænser og usikkerhed for samtlige stoffer findes iAnnex 1, tabel 2.Usikkerheder er angivet som usikkerhed mellem dobbeltprøver for selve åle-kvabbeanalysen, eller som de akkrediterede usikkerheder, når der ikke fandtesnok prøvemateriale til dobbeltanalyser.
Vurdering af forskelle mellem lokaliteterDa der kun var en prøve per station og prøvetype, var det ikke muligt at gen-nemføre statistisk verificering af forskel mellem lokaliteter ved brug af replikater.Da prøverne omfattede en pulje af 10-20 individer, blev det antaget at analyse-resultaterne kunne give god vurdering af middeleksponeringen på de forskelligelokaliteter. Der blev derfor brugt analyseusikkerheder for at estimere sandsyn-ligheden for forskelle mellem lokaliteter.Lipidindhold blev også målt i de forskellige prøvetyper, dels som et mål for åle-kvabbernes energitilstand (se delrapport II), men også for at kunne vurdere omforskelle i koncentration af de lipofile stoffer kun skyldes forskelle i lipidindholdog ikke i belastning.16
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Resultater
TungmetallerDer blev analyseret for kviksølv (Hg), kadmium (Cd), kobber, (Cu) og bly (Pb) iæg, lever, muskel og unger.De højeste koncentrationer af kviksølv blev fundet ved Agersø (figur4).
Figur 4. Kviksølv (Hg) i ålekvabbe i 2009. a) muskel august, b) muskel november, c)æg, d) unger november), e) lever november. Der blev ikke målt på unger fra Agersø inovember. TS = tørstof.
Der var en lille øgning i kviksølvkoncentrationer i muskel fra august til november,og unger indeholdt lidt mere end æg, hvilket tyder på, at der er en kontinuerligoverførsel fra moderfisk til ungerne. Kviksølv vurderes ikke at tilhøre de stoffer,
17
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
som er årsag til misdannelser, idet de højeste koncentrationer fandtes vedAgersø.Kadmium kunne ikke detekteres i muskelvæv i august, og kun i lever overskredkadmium den akkrediterede detektionsgrænse på 0,05 mg/kg TS (figur5).Kadmium kunne dog detekteres i andre prøver, men usikkerhederne var store,idet koncentrationerne var under den akkrediterede detektionsgrænse.
Figur 5. Kadmium (Cd) i ålekvabbelever i november 2009.
Der var ikke nogen direkte sammenhæng til misdannelser, eftersom Agersø varden lokalitet hvor koncentrationen var højest. Dog er denne vurdering svag i detkoncentrationerne af kadmium i de fleste målinger var under den akkrediterededetektionsgrænse.Kobber var det tungmetal, som forekom i de højeste koncentrationer (figur6, 7).I august og november var der mest i muskelvæv ved Roskilde Fjord og Frede-riksværk. Koncentrationerne ved Agersø og Roskilde mindskedes over tid, hvor-imod der var en stigning ved Frederiksværk (figur6a, b).
Figur 6. Kobber i muskel i 2009 i a) august, b) november.
18
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Roskilde og Frederiksværk var også de lokaliteter, hvor der var mest kobber iæg (figur7),men forskellen mellem lokaliteter var ikke så stor som i muskel. Ni-veauet af kobber i unger var ens i Roskilde og Frederiksværk i november (figur7),og højere end i æg, hvilket tyder på et optag over tid begge steder. De høje-ste koncentrationer i lever blev fundet ved Agersø (figur7c).
Figur 7. Kobber (Cu) i ålekvabbe i 2009. a) æg b) unger november, c) lever november.Der blev ikke målt i unger fra Agersø i november.
Roskilde og Frederiksværk er de lokaliteter, hvor belastningen af kobber var hø-jest, ifølge koncentrationerne i muskel hos hunner, hvilket giver en sammen-hæng til forekomst af misdannelser. Selv om koncentrationerne i hunner kun imindre grad er afspejlet i æg, kan en forhøjet metalbelastning for hunner ogsåhave konsekvenser for unger.For bly var der kun få målinger over detektionsgrænsen, så sammenhængenmed misdannelser kan ikke vurderes.
OrganotinRoskilde og Frederiksværk havde de højeste koncentrationer af tributyltin (TBT)og triphenyltin (TPhT) (figur8a, b),hvilke er de mest toksiske organotinfor-bindelser. Dibutyltin (DBT), der er mellemtrin i nedbrydningen, fandtes også i dehøjeste koncentrationer ved Roskilde og Frederiksværk, hvorimod det efterføl-19
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
gende nedbrydningsprodukt monobutyltin (MBT), som er meget mindre toksisk,dominerede i Agersø. Specielt i Roskilde, men også ved Frederiksværk, var deren stigning i organotin over tid, hvilket tyder på et kontinuerligt optag.Det var også MBT som dominerede i æg fra Agersø, hvorimod de mere toksiskeTBT og TPhT dominerede ved Roskilde og Frederiksværk (figur8c).I ungerdominerede stofferne TBT og TPhT, og Roskilde havde de højeste koncentrati-oner. Roskilde var også den lokalitet, hvor de højeste koncentrationer blev fundeti lever i november, men denne gang drejede det sig om DBT (figur8e),hvilkettyder på en høj omsætning af TBT.
Figur 8. Organotin i ålekvabbe i 2009. a) muskel august, b) muskel november, c) æg, d)unger november, e) lever november. Der blev ikke målt miljøfarlige stoffer i unger fraAgersø i november.
20
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Der var en tydelig sammenhæng mellem forekomst af TBT, DBT og TPhT ogmisdannelsesfrekvens. Nedbrydningsproduktet MBT dominerede ved Agersø,hvorimod det ved Roskilde og Frederiksværk var TBT, DBT samt TPhT somdominerede. TPhT detekteres fortrinsvis i fisk sammenlignet med andre marineprøvetyper (Strand & Jacobsen 2005).
PAH-metabolitterFisk nedbryder PAH via P450-enzymsystemet (seDelrapport II),og derfor fin-der man sjældent PAH i fiskeprøver. Men PAH-metabolitterne kan måles i gal-de, hvilket giver et billede af eksponeringen inden for de seneste dage op tiluger. Den primære PAH-metabolit i fiskegalde er 1-hydroxypyren.PAH-metabolitter i galde blev målt ved prøvetagningerne i august, septemberog november. I august var eksponeringen højest i Roskilde og ved Frederiks-værk, hvorimod eksponeringen i november var ens på de tre lokaliteter (figur9).Der kunne ikke fanges fisk i Agersø i september, men resultaterne fra Roskildeog Frederiksværk peger mod, at eksponering disse steder var forholdsvis kon-stant, hvorimod der var en øgning ved Agersø.
Figur 9. PAH-metabolitter i ålekvabbe i 2009. Der blev ikke målt PAH-metabolitter vedAgersø i september, da der ikke kunne fanges fisk.
PAH’er kan tilhøre de stofgrupper, der kan forårsage misdannelser, da PAH-eksponeringen var markant højest ved Roskilde og Frederiksværk i august,hvilket formodes være den mest følsomme periode i udvikling af unger.
21
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Perfluorerede stoffer (PFAS)Mange perfluorerede stoffer bruges til imprægnering og beskyttelse af overflader.PFOS er ofte det dominerende stof, og er såvel et moderstof som et nedbryd-ningsprodukt af andre PFAS.Roskilde og Frederiksværk var de steder, hvor indholdet i æg var højest (figur10a),og PFOS dominerede alle tre steder. PFOS dominerede også i lever (figur10b),hvor de højeste koncentrationer i november blev fundet ved Roskilde.Agersø havde de højeste koncentrationer i muskel fra november (figur10c),ogdette var den eneste prøve, hvor modersubstansen PFHxS forekom. I unger varder forskel i stofsammensætning mellem Roskilde og Frederiksværk (figur10d),hvor Frederiksværk havde en høj forekomst af modersubstansen PFOSA, hvil-ket ikke er afspejlet i de andre prøver fra det samme område.
Figur 10. PFAS-koncentrationer i ålekvabbe i 2009. a) æg, b) lever november, c) mu-skel november, d) unger november. Der blev ikke målt miljøfarlige stoffer i unger fraAgersø.
De højere koncentrationer i æg- og leverprøver fra Roskilde og Frederiksværkpeger på PFAS som mulig årsag til misdannelser.
22
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
PhthalaterPhthalater (blødgørere i plastic) fandtes i muskelvæv på alle lokaliteter i augustog november (figur11a, b).Koncentrationerne var generelt højere i novemberend i august, specielt i Roskilde, hvor også diethylhexyladipate (DEHA) blevfundet i høj koncentration (figur11b).Indholdet i æg fra Roskilde fjord var to gange højere end i muskel, og fordelin-gen af stoffer var noget anderledes (figur11c).For eksempel kunne butylben-zylphthalate (BBP) og octylphthalate (ODP) detekteres i æg, men ikke i muskel.Forekomsten af phthalater i unger var højere ved Frederiksværk end i Roskilde,hvilket er modsat den samtidige forekomst af stofferne i muskel. DEHA, der fo-rekom i muskelvæv, kunne ikke detekteres i unger.
Figur 11. Phthalater i ålekvabbe i august 2009. a) muskel august, b) muskel november,c) æg, d) unger november.
Eftersom phthalater omsættes i organismer, er det svært at vurdere ekspone-ringen. Der var en højere koncentration af phthalater i muskelvæv ved Roskildei august og november og en høj koncentration af phthalater i unger i Frederiks-værk, og det kan derfor ikke udelukkes, at denne stofgruppe kan bidrage til fo-rekomst af misdannelser.
23
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Dioxin, furan og dioxinlignende PCB’erDe højeste koncentrationer af dioxin i muskelvæv blev fundet i Roskilde i au-gust, men også november, hvor koncentrationer dog var væsentligt lavere (figur12a, b).Koncentrationerne i Frederiksværk og Agersø var mere ens – ogsåover tid.Der blev kun målt på æg ved Roskilde, og der var ca. 500 gange lavere end imuskel hos hunner (figur12c).Der var også forskel på typen af dioxiner, somvar til stede på det samme tidspunkt. Unger indeholdt derimod omtrentlig desamme koncentrationer og sammensætning af dioxin som de voksne i novem-ber (figur12d).Dette tyder på, at der også sker en overførsel fra moder til ungeri løbet af efteråret.
Figur 12. Dioxiner i ålekvabbe i 2009. a) muskel august, b) muskel november, c) ægaugust, d) unger november.
De højeste koncentrationer af furaner i muskel blev fundet i Roskilde i augustog november (figur13a, b),og koncentrationerne faldt med tiden. Ved Frede-riksværk var koncentrationerne lavere end ved Agersø i august, men højere inovember.
24
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Figur 13. Furaner i ålekvabbe i 2009. a) muskel august, b) muskel november.
Ved Roskilde var koncentrationerne af furaner mere 15 ganger højere i muskelhos hunner end i æg på det samme tidspunkt (figur14aog13a).Octa-chlorodifuran (OCDP), der blev fundet i hunnerne, blev ikke registreret i æg.OCDP var heller ikke til stede i unger i november, hvor summen af furaner var3-10 gange højere end i hunner på det samme tidspunkt. Også for furaner serdet ud til, at der sker en overførsel fra moder til unger i løbet af efteråret.
Figur 14. Furaner i ålekvabbe i 2009. a) æg, b) unger november.
Koncentrationerne af dioxinlignede PCB’er var 100-1.000 gange højere endkoncentrationerne af dioxin og furaner. Højest var de i muskelvæv indsamletved Frederiksværk både i august og i september (figur15a, b),hvor PCB 105dominerede. I Roskilde fandtes de næsthøjeste koncentrationer. I Frederiks-værk øgedes koncentrationerne til november, hvor PCB 123 dominerede. Densamme PCB dominerede også i Roskilde i november, men her var totalkoncen-trationen dog lavere end i august.
25
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Figur 15. Dioxinlignede PCB’er i ålekvabbe i 2009. a) muskel august, b) muskel november.
Koncentrationen var dobbelt så høje i æg end i muskel hos hunner i august, ogsammensætningen var ens (figur16aog15a).I unger var koncentrationerne 2-4 gange højere end i hunner i november (figur16bog15b).Sammensætningenaf PCB’er i unger fra Roskilde var omtrent den samme som i hunnerne, hvor-imod unger fra Frederiksværk ikke havde optaget PCB 123 i samme udstræk-ning.
Figur 16. Dioxinlignede PCB’er i ålekvabbe i 2009. a) æg, b) unger november.
Dioxiner, furaner og dioxin-lignende PCB’er kan vurderes samlet ved at regnekoncentrationer om til toksiske ækvivalenter (TEQs). TEQs er baseret på ensammenligning af disse substanser og deres påvirkning af Ah-receptoren imamalieceller. Derfor er de kun en indirekte indikation af toksicitet for fisk. Ensammenligning af TEQ viste, at Agersø havde de laveste værdier, hvorimodRoskilde og Frederiksværk i 6 ud af 7 tilfælde havde en TEQ > 1 (figur17).Bortset fra prøver fra Roskilde i august var det de dioxinlignede PCB’er somstod for størstedelen af toksiciteten.
26
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Figur 17. Toksiske ækvivalenter (TEQs) af dioxinlignede PCB’er i ålekvabbe i 2009.
Forskellen i dioxin, furaner og dioxinlignende PCB’er i ålekvabbe kunne ikkeforklares ved forskellene i lipidindhold mellem lokaliteter. Det betyder, at ogsåbelastningen af disse stoffer var højere ved Roskilde og Frederiksværk end vedAgersø.Dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB’er kan være en del af årsagen til deobserverede misdannelser, i det at såvel koncentrationer som toksiske ækviva-lenter var markant højere ved Roskilde og Frederiksværk end ved Agersø.
Bromerede flammehæmmerBromerede flammehæmmere (BFR) er en gruppe af mange stoffer. Af dem somer målt i ålekvabbe, tilhører BDE-47, -85, -99, -100, -153, og -154 modersub-stanser, som indgår i et kommercielt produkt. BDE-209 er også en modersub-stans, men fra et andet produkt. Til nedbrydningsprodukterne hører BDE-17 og-49.Koncentrationerne af BFR var højest ved Frederiksværk i muskelvæv indsamleti august og november (figur18).Ved Agersø var BDE-209 dominerede, hvilketpeger på, at der er andre kilder til stede end ved Roskilde og Frederiksværk,hvor der overvejende fandtes BDE-47. Ved Roskilde og Frederiksværk stegkoncentrationerne fra august til november, hvorimod der var en mindre nedgangi koncentrationer ved Agersø.
27
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
De højeste koncentrationer i æg blev fundet ved Roskilde (figur18c),hvorimodden højeste koncentration i unger fandtes ved Frederiksværk (figur18d).
Figur 18. Bromerede flammehæmmer i ålekvabbe. a) muskel august, b) muskel no-vember, c) æg, d) unger november.
Da bromerede flammehæmmere bindes til lipider, kan det være relevant atnormalisere koncentrationerne til lipidindhold (figur19).
Figur 19. Sum af koncentrationer af bromerede flammehæmmer normaliseret til lipid-indhold.
Stigningen i den normaliserede sum af bromerede flammehæmmere i muskel-væv fra august til november ved Agersø og Roskilde svarer til tab af lipid i hun-nerne over tid. Der er derfor sandsynligvis snarere tale om en opkoncentrering28
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
end en øget belastning. Derimod er stigningen i muskel ved Frederiksværk 2,5gange højere, end hvad der kunne forventes ud fra tab af lipid. Forholdet mel-lem BFR normaliseret til lipid i unger og i æg viste noget tilsvarende. Indholdetaf lipid var højere i et kuld med unger end i æg, hvilket betyder, at der også eret optag over tid i Roskilde.Det vurderes, at de bromerede flammehæmmere kan være en af de stofgrupper,der forårsager misdannelser, idet eksponeringen var højere ved Roskilde, ogspecielt ved Frederiksværk, end i Agersø.
29
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
30
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Diskussion
En af antagelserne ved denne form for feltbaseret undersøgelser er, at stoffer,som forventes at være årsag til forekomst af misdannelser, burde forekomme ihøjere koncentrationer ved Roskilde og Frederiksværk end ved Agersø. Da dervar visse forskelle i typerne af misdannelser på de to lokaliteter, kan der samti-digt forventes en forskel i typen af stoffer, som dominerer ved Roskilde og Fre-deriksværk. Det kan dog ikke udelukkes, at andre stoffer, end dem som er ble-vet målt i FORMÅL, også kan bidrage til misdannelser.Da mange af stofgrupperne bliver metaboliseret og tilførslerne til miljøet kan va-riere over tid, har vi valgt at udpege stærke og svage kandidater af stofgrupper.Stærke kandidater er dels de stofgrupper, som i forhold til Agersø, forekommer imindst en prøvetype ved enten Roskilde og Frederiksværk i mere end 5 gangeforhøjede koncentrationer i august eller i november. Derudover er stærke kan-didatstoffer, de som har mindst dobbelt så høje koncentrationer ved såvel Ros-kilde som Frederiksværk i enten august eller november. Dette betyder, at vurde-ringen er baseret på koncentrationer i hunner og æg, da unger ikke blev måltved Agersø i november, og at kun visse stoffer blev målt i lever.Det samlede billede af forekomst og koncentrationer af miljøfarlige stoffer pegerpå kobber, organotin, PAH’er, dioxin og dioxinlignende PCB’er samt bromeredeflammehæmmere som stærke kandidater til at være årsag til de observeredemisdannelser (tabel2).Kobber blev udpeget på baggrund af de forhøjede koncentrationer i muskel hoshunner i såvel august som november, og PAH-metabolitter pga. de forhøjedekoncentrationer både ved Roskilde og Frederiksværk i august.Organotin er også en stærk kandidatstofgruppe, da koncentrationerne af demest toksiske forbindelser, tributyltin (TBT) og triphenyltin (TPhT), i alle prøve-typer var meget højere ved Roskilde og Frederiksværk end ved Agersø.Dioxiner og furaner er også en stærk stofgruppe, eftersom den forekom i megethøjere koncentrationer ved Roskilde både i august og november og i forhøjedekoncentrationer ved Frederiksværk i november. Sammenligningen er baseret påindhold i hunner, da disse stoffer ikke blev målt i æg ved Agersø eller Frede-riksværk.De dioxinlignende PCB’er blev heller ikke målt i æg fra Agersø og Frederiks-værk. Koncentrationerne i hunner ved Roskilde og Frederiksværk var stærktforhøjede i hunner i november samt ved Frederiksværk i august, hvilket gør og-så denne stofgruppe til en stærk kandidat til at kunne forårsage misdannelser.
31
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Tabel 2. Sammenligning af miljøfarlige stoffer i ålekvabbe mellem lokaliteter. Lysegrå,mellemgrå og mørkegrå felter angiver hhv. 2-4, 5-10 og > 10 gange højere koncentratio-ner end i Agersø.Fedskrift angiver en > 20 % øgning af koncentrationen fra august tilnovember, og understreget en > 20 % mindskning. Kursiv angiver at sammenligningerikke var mulige. i.d. = ikke detekteret, i.a. = ikke analyseret.StofÆg augustHg (mg/kg TS)Cd (mg/kg TS)Cu (mg/kg TS)Pb (mg/kg TS)ΣTBT,TPhT(�g Sn/kg TS)ΣDioxin+ furan (ng/kg TS)ΣDioxinlign.PCB (ng/kg TS)ΣPFAS(�g/kg TS)ΣPhthalater(�g/kg TS)ΣBFR(�g/kg TS)Muskel augustHg (mg/kg TS)Cd (mg/kg TS)Cu (mg/kg TS)Pb (mg/kg TS)ΣTBT,TPhT(�g Sn/kg TS)PAH metabolitter (�g(ml)ΣDioxin+ furan (ng/kg TS)ΣDioxinlign.PCB (ng/kg TS)ΣPFAS(�g/kg TS)ΣPhthalater(�g/kg TS)ΣBFR(�g/kg TS)Muskel novemberHg (mg/kg TS)Cd (mg/kg TS)Cu (mg/kg TS)Pb (mg/kg TS)ΣTBT,TPhT(�g Sn/kg TS)PAH metabolitter (�g(ml)ΣDioxin+ furan (ng/kg TS)ΣDioxinlign.PCB (ng/kg TS)ΣPFAS(�g/kg TS)ΣPhthalater(�g/kg TS)ΣBFR(�g/kg TS)0,20,01,0i.d0,02,52,64683,36240,10,01,90,2112,89,33 8499,31 2940,1i.d13i.d6,43,04,220 6270,16770,1i.d1,7i.d0,20,9491 474i.a4170,60,1i.d7,5i.d12,22,43073 936i.a5050,60,1i.d5,2i.d7,52,956 997i.a3830,9Agersø0,0i.d0,9i.d1,8i.ai.a18,5i,a,0,9Roskilde0,00,01,0i.d8,58,89 270649781,7Frederiksværk0,0i.d1,2i.d8,1i.ai.a42i.a0,9
0,5
0,9
1,0
32
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Bromerede flammehæmmer (BFR) er også en stærk kandidatgruppe, da dervar forhøjede koncentrationer ved Roskilde i august (æg) og ved Frederiksværki november. Denne udpegning er noget svagere, da der ikke var nogen kraftigtforhøjede koncentrationer, men kun forhøjede. Årsagen til at der ikke var størreforskelle i forhold til Agersø var, at BDE 209 dominerede ved Agersø, hvorimodde andre BFR dominerede ved Roskilde og Frederiksværk. Hvis BDE 209 ikkemedtages, da den forekom mest ved Agersø, hvor der ikke var misdannelser,bliver forskellene mellem Roskilde samt Frederiksværk i forhold til Agersømindst dobbelt så stor i alle prøver (se ogsåfigur 18).PFAS kan ikke udelukkes at tilhøre de stærke kandidater, men da datagrundlageter mindre for denne stofgruppe, er denne vurdering mere usikker. Der er desudenmistanke om, at denne stofgruppe bidrager til at øge toksiciteten af andre stoffer,idet den øger gennemtrængeligheden af membraner.Phthalater forekom generelt i høje koncentrationer, men det var kun i ét af til-fældene, at der var en forskel fra Roskilde og Frederiksværk til Agersø, ogphthalater må derfor betragtes som en svag kandidatgruppe.De øvrige målte tungmetaller forventes ikke at bidrage til misdannelser på disseudvalgte lokaliteter.Der var også forskelle mellem Roskilde og Frederiksværk. Bromerede flamme-hæmmere og dioxinlignende PCB’er må betragtes som mere karakteristiske forFrederiksværk, hvorimod PFAS og dioxin var mere karakteristiske for Roskilde.Der findes ikke information om dosis-respons sammenhæng for nogen af dissestofgrupper og misdannelser for ålekvabbe. Det er derfor vanskeligt at vurdere,hvor højre koncentrationerne i ålekvabbe skal være for at sandsynliggøre, at etstof er årsag til misdannelser. Derudover er det sandsynligt, at der også erkombinationseffekter af stofferne. Dette findes der endnu mindre information omfor alle typer af organismer, specielt når det drejer sig om kombinationer af for-skellige stofgrupper. Trin 2 i projektet har derfor som formål at undersøge sam-menhæng i kontrollerede laboratorieforsøg.
33
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
34
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Konklusioner og anbefalinger
Konklusionerne fra måleprogrammet er, at:•
kobber, organotin, PAH’er, dioxin, dioxinlignende PCB’er samt bromeredeflammehæmmere er stærke kandidatstoffer, som kan være årsag til mis-dannelser,
••
PFAS kan også tilhøre de stærke kandidatstoffer, ogøvrige tungmetaller (kviksølv, kadmium og bly) er ikke kandidatstoffer pådisse lokaliteter.
For at kunne verificere at de stærke kandidatstoffer kan være årsag til misdan-nelser anbefales, at1. der gennemføres kontrollerede eksponeringsforsøg med ålekvabber medsåvel blandinger af stoffer som enkeltstoffer ifølge det planlagte Trin 2 iFORMÅL,2. samtlige stærke kandidatstofgrupper bør indgå i blandingerne, herunderkobber, organotin, dioxin og dioxinlignende PCB’er samt bromerede flam-mehæmmere,3. kobber, organotin, dioxin og dioxinlignede PCB’er er de stoffer som bør un-dersøges enkeltvis i de samme koncentrationer, som de har i blandingernefor at kunne vurdere blandingseffekter samt enkelte stoffers bidrag til effek-ter,4. verificering af eksponering af ålekvabber gennemføres efter forsøget er af-sluttet ved kemiske analyser i muskel og/eller lever samt unger,5. biomarkører måles samtidigt med vurdering af misdannelse for at kunnesammenligne respons af biomarkører i naturen med respons under kontrol-lerede forhold.
35
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
36
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Referencer
Halling-Sørensen, B., Petersen, G., Stuer-Lauridsen, F., Slothuus, T., Kinnberg,K. & Bjerregaard ,P. 2008: Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser ifisk. Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanisme. Rap-port fra By- og Landskabsstyrelsen 2008, 112 s.http://www2.blst.dk/udgiv/Publikationer/2008/978-87-92256-41-6/pdf/978-87-92256-42-3.pdfPedersen, B., Larsen, M.M. & Dahllöf, I. 2004a: Teknisk anvisning for marinovervågning. 4.4 Miljøfarlige stoffer i muslinger. Danmarks Miljøundersø-gelser. - Teknisk anvisning fra DMU's Marine Fagdatacenter: 19 s.http://www.dmu.dk/myndighedsbetjening/overvaagning/fagdatacentre/fdcmarint/tekniskeanvisningernovana20042009/Pedersen, B., Larsen, M.M. & Dahllöf, I. 2004b: Teknisk anvisning for marinovervågning. 6.2 Miljøfarlige stoffer i fisk. Danmarks Miljøundersøgelser. -Teknisk anvisning fra DMU's Marine Fagdatacenter: 19 s.http://www.dmu.dk/myndighedsbetjening/overvaagning/fagdatacentre/fdcmarint/tekniskeanvisningernovana20042009/Pedersen, B., Larsen, M.M. & Dahllöf, I. 2004c:Teknisk anvisning for marinovervågning. 5.4 Miljøfarlige stoffer i sediment. Danmarks Miljøunder-søgelser. - Teknisk anvisning fra DMU's Marine Fagdatacenter: 22 s.http://www.dmu.dk/myndighedsbetjening/overvaagning/fagdatacentre/fdcmarint/tekniskeanvisningernovana20042009/Strand, J., Andersen, L., Dahllöf, I. & Korsgaard, B. 2004: Impaired larval deve-lopment in broods of eelpout (Zoarcesviviparus)in Danish coastal waters. --Fish Physiology and Biochemistry 30: 37-46.Strand, J. & Dahllöf, I. 2005: Teknisk anvisning for marin overvågning. 4.5 Bio-logisk effektmonitering - muslinger. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgel-ser. - Teknisk anvisning fra DMU's Marine Fagdatacenter: 15 s.http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Tvaer-funk/3_fdc_mar/programgrundlag/TekAnv2004_2009/Del4/TA04_4_5_BEM_muslinger_12_12_05.pdfStrand, J. & Jacobsen, J. 2005: Accumulation and trophic transfer of organotinsin a marine food web from the Danish coastal waters. - Science of Total En-vironment 350: 72-85.
37
Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I
Strand, J. 2010: Biologisk effektmonitering. - I: Hjorth, M. & Josefson, A.B.(red.); Marine områder 2008. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og na-turkvaliteten, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus universitet. s. 101-109.Faglig rapport fra DMU nr. 760.http://www.dmu.dk/Pub/FR760.pdfStuer-Lauridsen, F., Gustavson, K., Møhlenberg, F., Dahllöf, I., Strand, J., Bjer-regaard, P., Korsgaard, B., Rasmussen,T.H. & Halling-Sørensen, B. 2008.Misdannet ålekvabbeunger og andre biologiske effekter i danske vandom-råder. Litteraturudredning. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. 208 s.http://www2.blst.dk/udgiv/Publikationer/2008/978-87-7052-384-4/html/default.htm
38
MiljøministerietBy- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København ØTelefon 72 54 47 00[email protected]www.blst.dk