Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 32
Offentligt
899684_0001.png
899684_0002.png

Orienteringsnotat

Pesticider og GenteknologiJ.nr. MST-689-00050Ref. LweDen 8. oktober 2010

Cartagena-protokollens 5. partsmøde (MOP5) 11. - 15. oktober 2010

Cartagena-protokollen om biosikkerhed under Biodiversitetskonventionen handler om sikkerhedved handel og transport af levende genmodificerede organismer (LMO’er) over landegrænser. Pro-tokollen giver bl.a. det enkelte land mulighed for at tage stilling til indførsel af GMO’er i landet.Danmark og EU ratificerede protokollen d. 27. august 2002. I september 2010 er der 160 parter tilprotokollen.De vigtigste emner på det 5. partsmøde til Cartagena-protokollen er:Ansvar og erstatningDet væsentligste emne på MOP5 vil være afsluttende forhandlinger og endelige vedtagelse af in-ternationale regler og procedurer for erstatning og ansvar for eventuelle skader forvoldt af grænse-overskridende overførsel af levende genmodificerede organismer. EU er meget aktiv i disse for-handlinger, og tager udgangspunkt i et ønske om at opnå et internationalt regelsæt, der modsvarerreglerne i Miljøansvarsdirektivet. Flertallet af udviklingslandene lægger stor vægt på, at bindendeinternationale regler for erstatningsansvar bringes på plads, som en vigtig forudsætning for at åbnefor yderligere anvendelse af LMO’er. Heroverfor står eksportørlande, og herunder også ikke-parter(USA, Brasilien m. fl.), som ud fra overvejende handelsmæssige hensyn så vidt muligt søger atundgå bindende regler på området.Kommissionen har siden 2006 ved rådsbeslutning haft mandat til at føre forhandlingerne på EU’svegne. Mandatet har i takt med udviklingen i forhandlingerne været justeret løbende. Danmark harsiden 2008 støttet vedtagelsen af de rådsbeslutninger, som giver Kommissionen mandat til at føreforhandlingerne på EU’s vegne. Af direktiverne til det gældende mandatet fremgår det blandt andet,at Kommissionen skal sikre, at internationale regler og procedurer for ansvar for og genopretning afskader forårsaget af grænseoverskridende handel med LMO’er skal være i overensstemmelse medEU ret, herunder miljøansvarsdirektivet og produktansvarsdirektivet. Endvidere skal Kommissionentage højde for udviklingslandenes kapacitet på området. Kommissionens linje i forhandlingerne vilikke have økonomiske eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.De seneste intersessionelle arbejdsgruppemøder har ført til et betydeligt opbrud i forhandlingspar-ternes positioner, som tyder på, at MOP5 endeligt vil kunne vedtage et internationalt regelsæt foransvar og erstatning for skader forvoldt af grænseoverskridende overførsel af levende genmodifice-rede organismer.Vedtagelsen af en international ramme for at sikre afhjælpning og genopretning af skader forårsa-get af grænseoverskridende handel med LMO’er er en vigtig forudsætning for Cartagena-protokollens succesfulde gennemførsel.Risikovurdering og -håndteringHelt centralt i protokollen står princippet om, at importlande skal have mulighed for at kræve enrisikovurdering og dermed træffe beslutning om tilladelse af import af GMO’er på et veloplyst grund-lag. Det er imidlertid ikke alle lande, som har den nødvendige viden og det tekniske grundlag for atforetage sådanne risikovurderinger. Parterne har i forbindelse med tidligere partsmøder iværksat
en række initiativer, hvilket bl.a. har medført, at der i dag er vejledende materiale om udførslen afrisikovurderinger tilgængeligt via internet- portalen Clearingscentret for Biosikkerhed.Danmark og EU vil på partsmødet arbejde for at styrke importlandenes muligheder for at træffe enveloplyst og sikker beslutning om indførslen af GMO’er til deres territorium. Danmark vil læggevægt på at styrke deling og brug af allerede eksisterende brugbare risikovurderinger, og på at ud-arbejdelse af nye vejledninger om risikovurderinger indenfor rammerne af protokollen bør værebehovsafhængigt. Danmark vil endvidere lægge vægt på, at det i henhold til protokollen er muligt atpålægge eksportøren omkostningerne ved udarbejdelse af en risikovurdering hos en tredjepart.Heri ligger, at alle parter, og ikke mindst udviklingslande, har en mulighed for at få et kvalificeretbeslutningsgrundlag uafhængigt af omfanget af egne ressourcer til risikovurderinger.Håndtering, transport, emballage og identifikationProtokollen har fastsat retningslinjer for håndtering, transport, emballage og identifikation af leven-de modificerede organismer. I perioden siden MOP-4 er søgt gennemført en indsamling af erfarin-ger med transport og mærkningsregler, med henblik på at skabe grundlag for en drøftelse af reg-lerne på den næste MOP-6 i 2012.. Det indkomne materiale er dog så begrænset, at drøftelserneforventes udskudt til COP/MOP8 i 2016.Generelt om status for protokollens gennemførelseEt gennemgående og grundlæggende tema er den tilsyneladende meget ringe grad af implemente-ring af protokollen blandt parterne. Kun omkring halvdelen af parterne har afleveret national rapporti 2008, og heriblandt rapporterer mange – særligt blandt udviklingslandene – om manglende im-plementering i national lovgivning mm. Danmark vil på partsmødet arbejde for at aktiviteterne fremmod næste partsmøde fokuseres på implementering, snarere end på iværksættelse af nye tiltag, ogat dette reflekteres i den strategiske plan for protokollen som fremlægges til drøftelse.
2