Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 317
Offentligt
VANDMILJØ OG NATUR 2009NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatningFaglig rapport fra DMU nr. 8062010
AU
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET
[Tom side]
VANDMILJØ OG NATUR 2009NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatningFaglig rapport fra DMU nr. 8062010
Poul Nordemann Jensen1Susanne Boutrup1Lilian van der Bijl1Lars M. Svendsen1Ruth Grant1Peter Wiberg-Larsen1Rikke Bjerring1Thomas Ellermann1Ditte L. Jansen Petersen1Morten Hjorth1Bjarne Søgaard1Lærke Thorling2Karin Dahlgren3Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet2De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland3By- og Landskabsstyrelsen1
AU
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET
Datablad
Serietitel og nummer:Titel:Undertitel:Forfattere:
Faglig rapport fra DMU nr. 806Vandmiljø og Natur 2009NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatningPoul Nordemann Jensen1, Susanne Boutrup1, Lilian van der Bijl1, Lars M. Svendsen1, RuthGrant2, Peter Wiberg-Larsen2, Rikke Bjerring2, Thomas Ellermann3, Ditte L. Jansen Petersen4,Morten Hjorth4, Bjarne Søgaard5, Lærke Thorling6& Karin Dahlgren7Danmarks Miljøundersøgelser:1Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet,2Afdeling for Ferskvandsøkologi,3Afdeling for Atmosfærisk Miljø,4Afdeling for Marin Økologi,5Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet.6De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.7By- og LandskabsstyrelsenDanmarks Miljøundersøgelser�Aarhus Universitethttp://www.dmu.dkDecember 2010November 2010Fagdatacentrene for de enkelte emneområderIngen ekstern finansieringNordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Grant, R., Wiberg-Larsen,P., Bjerring, R., Ellermann, T., Petersen, D.L.J., Hjorth, M., Søgaard, B., Thorling, L. & Dahl-gren. K. 2010: Vandmiljø og Natur 2009. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfat-ning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 108 s. – Faglig rapport fra DMU nr.806.http://www.dmu.dk/Pub/FR806.pdfGengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse
Institutioner), afdeling(er):
Udgiver:URL:Udgivelsesår:Redaktion afsluttet:Faglig kommentering:Finansiel støtte:Bedes citeret:
Sammenfatning:
Denne rapport indeholder resultater fra 2009 af det nationale program for overvågning af vand-miljø og natur (NOVANA) i Danmark. Rapporten indeholder en opgørelse af de vigtigste påvirk-ningsfaktorer og en status for tilstand i grundvand, vandløb, søer, havet samt for overvågning afudvalgte planter og dyr. Grundlaget for rapporten er de årlige rapporter, som udarbejdes af fag-datacentrene for de enkelte emneområder. Disse rapporter er baseret på data indsamlet af destatslige miljøcentre og Danmarks Miljøundersøgelser. Rapporten er udarbejdet af DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet efter aftale med By- og Landskabsstyrelsen, der har an-svaret for det nationale overvågningsprogram.Vandmiljøplanen, habitatdirektiv, miljøtilstand, grundvand, vandløb, søer, havet, habitatområ-der, arter, atmosfærisk nedfald, spildevand, landbrug, kvælstof, fosfor, pesticider, tungmetaller,miljøfremmede stoffer.Grafisk værksted, DMU SilkeborgVadehavet ved Vidåsluse. Foto: Karin Balle Madsen978-87-7073-204-81600-0048108Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmesidehttp://www.dmu.dk/Pub/FR806.pdfNOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og terrestrisknatur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar 2004 det tidligere overvågningsprogram NOVA-2003, som alene omfattede vandmiljøet.
Emneord:
Layout:Forsidefoto:ISBN:ISSN (elektronisk):Sideantal:Internetversion:
Supplerende oplysninger:
Indhold
Vandmiljø og Natur 2009 5Resume 61Indledning 91.11.2Det nationale program for overvågning 9Vejr og afstrømning i 2009 10
2
Kvælstof 132.12.22.32.42.52.62.72.8Kvælstof som forureningskilde 13Tilførsel af kvælstof fra luften i 2009 14Kilder til tilførsel af kvælstof fra luften 18Tilførsel af ammoniak fra luften til naturarealer 20Kvælstof fra spildevand 21Kvælstof i landbrug 23Kvælstof i vand fra dyrkede arealer 25Kvælstoftab fra dyrkede marker 26
3
Fosfor 283.13.23.33.4Fosfor som forureningskilde 28Fosfor fra spildevand 30Fosfor i landbrug 31Fosforkoncentrationer og udvaskede mængder 32
45
Organisk stof som forureningskilde 35Tungmetaller og miljøfremmede stoffer 375.15.25.35.45.5Tungmetaller og miljøfremmede stoffer 37Deposition af tungmetaller fra luften 38Tungmetaller fra punktkilder 40Deposition af miljøfremmede stoffer fra luften 41Udledning af miljøfremmede stoffer fra punktkilder 43
6
Grundvand 466.16.26.36.46.56.6Grundvandet 46Status for nitratindhold i grundvand 47Udvikling i nitratindhold i grundvand 50Uorganiske sporstoffer i grundvand 52Pesticider i grundvand 53Organiske mikroforureninger i grundvand 56
7
Vandløb 577.17.27.37.47.57.67.7Vandløb 57Økologisk vandløbskvalitet – smådyr 59Kvælstof i vandløb 60Fosfor i vandløb 62Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i vandløb 64Fysisk vandløbsindeks 67Vandløbsnære arealers betydning 67
8
Søer 688.18.28.38.48.58.68.7Søerne 68Fosfor i søer – status og udvikling 69Kvælstof i søer – status og udvikling 70Klorofyl og sigtdybde 72Undervandsplanter 73Fisk 73Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i søer 74
9
Marine områder 779.19.29.39.49.59.69.79.8De marine områder 77Kvælstof og fosfor i marine områder 79Planteplankton 81Iltforhold i de marine områder 82Bundplanter 85Tungmetaller i marine områder 86Miljøfremmede stoffer i marine områder 88Biologiske effekter af miljøfremmede stoffer 91
10 Arter 9510.110.210.3Overvågningsstrategi 95Overvågningen 2009 97Konklusioner 97
11 Referencer 105Danmarks MiljøundersøgelserFaglige rapporter fra DMU
Vandmiljø og Natur 2009
Tilstand og udvikling - sammenfatning af undersøgelses-resultater 2009Rapporten indeholder en sammenfatning af resultater fra 2009 af DetNationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NO-VANA).Formålet med sammenfatningen er først og fremmest at orientere Folke-tingets Miljø- og Planlægningsudvalg om resultaterne af årets overvåg-ning og om effekterne af de reguleringer og investeringer, der er foreta-get for at beskytte natur og miljø. Sammenfatningen giver et nationaltoverblik til de statslige og kommunale institutioner, der har bidraget tilgennemførelse af overvågningsprogrammet eller arbejder med forvalt-ningen af vandmiljøet og naturen. Endelig kan offentligheden og interes-seorganisationerne få centrale informationer om vandmiljøets og natu-rens tilstand og udvikling.Overvågningen i 2009 omfattede overvågning af tilstand og udvikling ivandmiljøet, den terrestriske natur og en række arter samt i luften i bag-grundsområder, dvs. udenfor byer og ikke tæt ved lokale kilder.Rapporten omfatter ikke resultaterne af overvågningen af naturtyper i2009. Data fra overvågning af naturtyper i 2009 vil indgå i rapporterin-gen af resultaterne af overvågningen i 2010. By- og Landskabsstyrelsenhar i stedet indgået aftale om, at Danmarks Miljøundersøgelser (DMU),Aarhus Universitet gennemfører et metodeudviklingsprojekt vedrørendetilstandsvurderinger af naturtyper.Rapporten er udarbejdet af DMU i samarbejde med By- og Landskabs-styrelsen og GEUS og på baggrund af nedenstående rapporter fra fagda-tacentrene. Rapporten er udarbejdet efter aftale med By- og Landskabs-styrelsen, der har ansvaret for det nationale overvågningsprogram.Vandløb 2009Atmosfærisk deposition 2009Landovervågningsoplande 2009Grundvand 2009Marine områder 2009Søer 2009Punktkilder 2009Arter 2009Wiberg-Larsen et al., 2010Ellermann et al., 2010Grant et al., 2010Thorling (red.), 2010Petersen & Hjorth (red.), 2010Bjerring et al., 2010By- og Landskabsstyrelsen, 2010Søgaard et al., 2010
Den del af luftovervågningen, som foretages af hensyn til menneskerssundhed, er ikke medtaget i rapporten. Denne del af overvågningen errapporteret selvstændigt (Ellermann et al. 2010a).Fagdatacentrenes rapporter er baseret på data indsamlet af By- og Land-skabsstyrelsens miljøcentre. DMU har varetaget indsamling af data ved-rørende atmosfæren, nogle arter og åbne marine områder.
5
Resume
Det danske nationale overvågningsprogram NOVANA er et integreretprogram med en samlet og systematisk overvågning af natur og miljø.Overvågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale for-pligtelser samt nationale overvågningsbehov, herunder dokumenterereffekterne af forskellige planer som vandmiljøplanerne.Generelle udviklingstendenser for kvælstof og fosfor i overfladevand
Når der tages højde for klimatiske forhold, er der generelt set ikke sketbetydende ændringer i tilførslen af næringsstoffer fra punktkilder oglandbrug til vandmiljøet de seneste 6 år. Variationer i nedbør betydervæsentlige år-til-år-svingninger i udledningen fra både punktkilder oglandbrug. Eftersom nedbørsmængden i 2009 var under normalen ogmindre end i både 2007 og 2008, var udledningerne af kvælstof og fosfortil havet i 2009 tilsvarende lavere.
Særlige forhold i 2009I det følgende omtales en række forhold, hvor der er set en særlig udvik-ling over perioden 1989-2009, eller hvor året 2009 har været specielt.Klima 2009
Vejrmæssigt var 2009 karakteristisk ved at være det 13. varmeste år si-den 1874 og have det syvende højest registrerede antal solskinstimersamt et lille nedbørsoverskud. April var rekordvarm og havde rekord iantallet af solskinstimer. Ferskvandsafstrømningen var lavere end i etnormalt år, dog med stor geografisk variation. I vinteren 2008/09 var af-strømningen godt 20% under normalen. Afstrømningen afspejler i modi-ficeret grad og med en vis tidsforskydning nedbørsfordelingen i 2009 ogslutningen af 2008.Grundvand
Indsatsen efter vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 for at mindske ni-tratudvaskningen fra dyrkede arealer har betydet, at nitratindholdet idet yngste, iltede grundvand er faldende. Denne tendens kan ikke ses idet ældre grundvand, som er mere end 25 år gammelt. Hyppigheden afoverskridelser af grænseværdien for indhold af nitrat i drikkevand viseren tydelig faldende tendens, hvilket skyldes, at boringer med for højt ni-tratindhold lukkes og erstattes af dybere boringer.Hyppigheden af fund af pesticider i grundvandsovervågningen var i2009 på ca. 40%, hvilket var samme niveau som de seneste foregående år.Glyphosat, som er et af de mest solgte ukrudtsmidler i Danmark, og detsnedbrydningsprodukt AMPA blev fundet relativt hyppigt ved grund-vandsovervågningen i 2009. Glyphosat blev ikke påvist i vandværksbo-ringer i 2009, hvilket formodentlig kan skyldes at kun 66 boringer blevundersøgt. AMPA blev i en enkelt boring under grænseværdien.
6
Vandløb
I forbindelse med vandløbsrapporteringen 2009 er der sat fokus på toemner: de fysiske forhold i vandløb og samspillet mellem den økologiskevandløbskvalitet og de vandløbsnære arealer.Analyser af data for vandløbenes fysisk indeks har vist en generel godoverensstemmelse mellem de fysiske forhold i vandløb, eksempelvisvandløbets størrelse, hældning og bundforhold og biodiversiteten afsmådyr. Fysisk indeks afspejler desuden de menneskeskabte påvirknin-ger af vandløbene, herunder den landbrugsmæssige påvirkning.Analyser af data fra de vandløbsnære arealer har vist, at der i vandløbtæt på habitatdirektivets naturtyper med vegetation på de vandløbsnærearealer findes rigere biologiske vandløbssamfund. Der er fundet flere ar-ter af vandplanter, døgnfluer, slørvinger og vårfluer, højere faunaklasseog i et vist omfang større tætheder af ørredyngel.Søer
Undersøgelse af fiskebestanden i søer har været med i overvågningspro-grammet med skiftende frekvens. Det er nu muligt at lave de førstesammenlignende analyser over tid af udvikling i fiskebestandene.Helt overordnet set kan der konstateres en svag generel forbedring i fi-skesammensætningen i de undersøgte søer. Forbedringerne betyder, atsøerne har flere rovfisk. Forbedringerne i fiskebestandene ligger i trådmed de øvrige forbedringer, der er set i søerne over perioden 1990-2009,fx i form af reduceret tilførsel af næringsstoffer og større sigtdybde.Indikatorer for god økologisk tilstand
I Miljøministeriets netop udsendte udkast til vandplaner fastsættes måletfor god økologisk tilstand ud fra biologiske indikatorer. Som biologiskindikator i vandløb er der anvendt faunaklassen, for søerne klorofylind-holdet og for fjorde og kystområder primært ålegræs. Der er derfor i detfølgende kort redegjort for udviklingen i de tre indikatorer i perioden1989-2009.Faunaklasse 5+6+7 i vandløb kan generelt betegnes som ”god kvalitet”og andelen af disse faunaklasser har i de vandløb, hvor der foreliggermålinger for perioden 1994-2009, været stigende fra ca. 42% til ca. 55%.Det skal dog understreges, at disse vandløb samlet set ikke er repræsen-tative for alle danske vandløb, idet tilstanden i NOVANA-vandløbene erbedre end i danske vandløb generelt.Klorofylindholdet i de søer, som har været med i overvågningen i heleperioden 1989-2009, er faldet i 11 ud af 19 søer. Faldet er størst for de sø-er, hvor klorofylkoncentrationen omkring 1990 var højest. Koncentratio-nen er dog stadig høj i de fleste søer. Faldet i klorofylindhold afspejler etfald i tilførslen af fosfor til søerne og i fosforkoncentrationen i søvandetover den samme periode.Der har generelt ikke været nogen udvikling i ålegræssets dybdeudbre-delse i fjorde og kystområder i perioden 1989-2009. Yderfjordene er deteneste sted, hvor der er sket en signifikant udvikling i ålegræssets ho-7
vedudbredelse, idet dybden for hovedudbredelse er øget. Denne mang-lende respons på en halvering af kvælstoftilførslen til de fleste kystom-råder hænger muligvis sammen med, at der heller ikke i perioden 1989-2009 er set en stigning i vandets klarhed, målt som sigtdybden. Desudenmå der forventes en tidsforsinkelse i ålegræssets respons på en ændretbelastning.Luft
Overvågningen af luften i perioden 1990-2009 har vist, at tilførslen afkvælstof fra luften til natur- og vandområder varierer mellem årene af-hængig af de meteorologiske forhold, men tilførslen er faldet set over he-le overvågningsperioden 1990-2009. Samlet set er den mængde kvælstof,som tilføres fra luften til natur- og vandområder inkl. havområder, faldetmed godt 30%. Faldet har baggrund i en reduktion af såvel udenlandskesom danske kilder.Betydningen af danske kilder varierer over landet afhængig af husdyr-produktionen, således at danske kilder har størst betydning i Nord- ogMidtjylland (36-38%) og mindst i Hovedstadsområdet (20%). Dette ergældende for tilførslen til landområder, hvorimod de danske kilder be-tyder mindre for tilførslen til farvandene (i gennemsnit 12%) – dog medstigende betydning jo tættere man kommer på kysten.Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i ferskvand
Tungmetalindholdet i sediment i vandløb og søer var ved undersøgelseni 2008 på nogenlunde samme koncentrationsniveau. Maksimal-koncen-trationerne af de enkelte tungmetaller blev fundet i søerne. Metaller fin-des naturligt i sediment. Derudover vil tungmetaller, som bliver tilført tilvandløb og søer, blive bundet til partikler i vandet. Partiklerne synker tilbunds og bliver en del af bundsedimentet i vandløb eller søer. Væsentli-ge kilder til metalindhold ud over det naturlige er bl.a. spildevandsud-ledning. Atmosfærisk deposition er ligeledes en kilde, som primært harbetydning for søerne. Nogle af metallerne blev i både vandløbs- og søse-diment fundet i koncentrationer, hvor det ikke kan udelukkes, at der eren biologisk effekt. Det gælder for arsen, nikkel og zink i både vandløbog søer, og bly, cadmium og kviksølv i nogle af de undersøgte søer.Blandt de hyppigst fundne stoffer i søsediment er PAH, som bl.a. dannesved forbrænding, og nonylphenol, som bl.a. anvendes som overfladeak-tivt stof. PAH er også blandt de hyppigst fundne stoffer i vandløbssedi-ment. Nonylphenol blev i flere prøver af søsediment fundet på et niveau,hvor det ikke kan udelukkes, at der er en effekt. Organotinforbindelserblev også fundet hyppigt i søsediment, heriblandt tributyltin (TBT) derhar været anvendt i bundmaling til at forhindre algevækst. BlødgørerenDEHP blev fundet hyppigt i vandløbssediment, men ikke i koncentratio-ner, hvor det kan forventes at have en biologisk effekt.
8
1
Indledning
1.1
Det nationale program for overvågning
Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet og Naturen (NO-VANA) trådte i kraft 1. januar 2004 (Danmarks Miljøundersøgelser 2004;Bijl et al. (red.) 2007). Siden 1988 har Danmark haft et nationalt overvåg-ningsprogram for vandområder. Dette program havde sit udspring iVandmiljøplanen fra 1987, hvor der blev iværksat overvågning af vand-miljøet med hovedvægten på de vandkemiske forhold i havet, kystvan-de, søer, vandløb og grundvand, samt vigtige kilder til forurening, nem-lig spildevand, landbrug og via luften. Pesticider og andre miljøfremme-de stoffer har siden programmets start været med i overvågningen afgrundvand, og siden 1998 også i de øvrige dele af programmet.Med implementeringen af NOVANA som et integreret overvågnings-program for vandmiljøet, luften og den terrestriske natur har Danmarkfra 2004 haft en samlet, systematisk overvågning af både akvatisk og ter-restrisk natur og miljø.Figur 1.1.Undersøgelsesloka-liteter i NOVANA for intensivtovervågede søer i NOVANA i2009 (Bjerring et al. 2010).
NorsSø
HornumSø
HingeSøSøby SøRavnSøArresø
Bryrup LangsøHolmSøKvieSøEngelsholmSøFuresøMaglesøGundsømagleSø
Søgaard SøSøholm Sø
Tissø
ArreskovSøSt. Søgård Sø
VesterborgSø
9
Danmark kan med dette program opfylde væsentlige dele af sine inter-nationale overvågnings- og rapporteringsforpligtelser og nationale over-vågningsbehov på vandmiljø- og naturområderne. Naturovervågning ogisær overvågning af den terrestriske natur er inddraget i den nationaleovervågning ikke mindst af hensyn til forpligtelserne i EUs habitatdirek-tiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, ligesom der er sket en opprioritering afovervågning af dyr og planter i vandområderne.Overvågningsstationerne er fordelt over hele landet. Figur 1.1 viser ek-sempelvis placeringen af intensivt overvågede søer.
1.2
Vejr og afstrømning i 2009
Nedbørsmængden og fordelingen heraf har sammen med andre klimati-ske faktorer væsentlig indflydelse på hvor store mængder vand og næ-ringsstoffer, der tilføres vandmiljøet fra det omliggende opland. Megenregn især i efteråret og om vinteren vil hurtigt tilføre store kvælstof- ogfosformængder på opløst og partikulær form til vandløb og søer. Størredelmængder heraf når ud i havet, så de er tilgængelige for algeopblom-stringer det følgende forår og medfører større risiko for iltsvind end vedgennemsnits eller lave nedbørsmængder. Vandføringer over det normaleisær i sommerhalvåret vil til gengæld typisk forbedre tilstanden i vand-løb, idet udtørring undgås, og der bliver større fortynding af spildevand.Temperaturen og antallet af solskinstimer er vigtige fx for vækstsæ-sonens længde, fordampning mv., mens vindstyrke og retning fx påvir-ker omrøring i søer, vandudveksling i fjorde, indstrømning af saltvandind mod Østersøen m.v. Den samlede kombination af vejrforholdene vilderfor påvirke vand- og stoftilførsler fra land og luft til vand, grund-vandsdannelsen og tilstanden i vandmiljøet.1.2.1 Vejret i 2009
Året 2009 var det 13. varmeste siden målingerne startede i 1873 og detsyvende solrigeste år (her startede målingerne i 1920) og med et lille ned-børsoverskud. April var både rekordvarm og havde solskinstimerekord.Nedbøren i 2009 var 732 mm og knap 3% over normalen for 1961-90 (712mm), figur 1.3. Specielt november var meget nedbørsrig (126 mm eller59% over normalen) og med et rekordantal nedbørsdage (27,2). Juli varogså relativ våd (30% over normalen), mens april var meget tør (76%under normalen) og september tør (38% under), figur 1.3. Vinteren2008/09 (december til og med marts) var med 160 mm relativ nedbørs-fattig, 23% under normalen (207 mm). For perioden 1989-2009 harårsnedbøren været 32 mm over normalen (godt 4%), hvilket i høj gradskyldes mere vinternedbør på 234 mm eller 13% over normalen.Med 8,8�Cblev 2009 meget varm med 1,1�Cover normalen, men 0,6-0,7�Clavere end de forudgående tre år, der har været de varmeste siden1873. Alle måneder på nær juni, oktober og december blev varmere endnormalt. Juni brød dermed en usædvanlig rekord med 19 måneder i trækmed månedsmiddeltemperatur over normalen. April var rekordvarm(9,4 mod normalt 5,7�C)og november den 5. varmeste, der er registreret.Både vinteren 2008/09 med 1,2�Cog perioden juli-september med 1,5�C
10
over normalen havde pænt overskud af varme. For perioden 1989-2009har årsmiddeltemperaturen været 8,7�Cog dermed hele 1,0�Covernormalen med kun 1996 under normalen. Det er vinterperioden samtapril, juli og august, som primært har bidraget til den højere temperatur.Med 1793 soltimer eller 20% over normalen på 1495 timer blev året sol-rigt med solskins rekord i april (272 timer eller 68% over normalen). Pånær januar, februar, marts og november havde de øvrige måneder over-skud af solskin.Figur 1.2.Årsmiddelværdier fornedbør og afstrømning i Dan-mark. Desuden er langtidsnor-malen vist (efter Cappelen 2010og Wiberg-Larsen et al. 2010).1000800Nedbør (mm)6004002000AfstrømningNormalværdi:322mm
NedbørNormalværdi: 712 mm
Gennemsnit for 1961 – 1990
500400
Gennemsnit for 1971 – 2000
Afstrømning (mm)
300200100019899193959799010305072009
Afstrømning
Ferskvandsafstrømningen til de danske farvande er for 2009 opgjort tilgodt 11.700 mio. m3, hvilket svarer til 272 mm vand fra hele landets are-al. Det er ca. 16% under normalen for 1971-2000 på 323 mm (figur 1.2).Afstrømningen for 1990 og frem er beregnet med en ny opgørelsesmeto-de (se Wiberg-Larsen et al, 2010) som medfører, at den samlede afstrøm-ning fra Danmark opgøres mellem 1 og 7% og i gennemsnit knapt 5% la-vere end tidligere opgørelser. Afstrømningen er de første 10 måneder la-vere end normalt, og især perioden januar-maj samt i oktober var af-strømningen lav i forhold til normalen (figur 1.3). Afstrømningen i vinte-ren 2008/09 var med kun 127 mm 23% under normalen. Dette afspejler imodificeret grad nedbørsfordelingen over 2009 med en vis tidsforskyd-ning, dog slår de relativt store nedbørsmængder i juli 2009 ikke igennem,da en del er gået til fordampning.
11
Månedsnedbør (mm)
Figur 1.3.Månedsmiddelværdierfor nedbør og ferskvandsaf-strømning i 2009 sammenlignetmed normalværdier (efter Cappe-len 2010 og Wiberg-Larsen et al.2010).
140120100806040200
Nedbør20091961-1990
60
Afstrømning20091971-2000
Månedsafstrømning (mm)
50403020100
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Ferskvandsafstrømningen og nedbøren udviser som normalt en stor geo-grafisk variation. Ferskvandsafstrømningen var under normalen til allefarvande, 5-10% under til Nordsøen, Kattegat og Skagerrak og til de re-sterende farvande yderligere under normalen. Fra oplandene til Nord-søen, Skagerrak, Lillebælt og det mest af Kattegat var afstrømning mel-lem 250 mm til over 400 mm, mens den til Nordlige Bælthav, Storebælt,Øresund, Sydlige Bælthav og Østersøen var på mellem 100-200 mm.
12
2
Kvælstof
2.1
Kvælstof som forureningskilde
Tilførsel af kvælstof til vandområder og naturarealer som følge af men-neskelig aktivitet er en vigtig årsag til forurening. I grundvand gør enoverskridelse af grænseværdien for nitrat i drikkevand vandet uegnetsom drikkevand. I marine områder og i nogle søer fører tilførsler afkvælstof til øget algevækst. De økologiske forhold i vandløb afhængerderimod ikke af kvælstofindholdet, med mindre det tilføres i form afammoniak, der kan have giftvirkning og mindske iltindholdet. På natur-arealer kan tilførsel af kvælstofforbindelser via atmosfæren føre til æn-dring af naturarealets vegetation.2.1.1 Målsætninger
Ifølge Vandmiljøplan I fra 1987 skal udledningerne til vandmiljøet væremindsket til højst 50% af niveauet midt i 1980’erne. Denne målsætningblev fastholdt i Vandmiljøplan II, og en række nye virkemidler blev im-plementeret. Med Vandmiljøplan III er der besluttet en yderligere reduk-tion på minimum 13% af kvælstofudvaskningen (svarende til ca. 21.000ton N pr. år) frem til 2015 i forhold til 2003, dvs. efter at effekten afVandmiljøplan II er slået igennem.Det er med aftalerne om Grøn Vækst fra juni 2009 og april 2010 besluttet,at der skal ske en reduktion af den landbrugsbetingede kvælstoftilførseltil havet med 19.000 ton pr år i 2015. Der er i de foreliggende forslag tilvandplaner foreslået indsatser svarende til reduktion af 9.000 tons kvæl-stof. For de resterende 10.000 tons kvælstof er der igangsat et udred-ningsarbejde.2.1.2 Opfyldelse af målsætningerne
Konklusionen ved evalueringen af Vandmiljøplan II var, at landbrugetsudledninger af kvælstof opfyldte målet for reduktion i udvaskningen.Ved midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III i 2008 var det i forhold tilmålet om yderligere 13% reduktion i forhold til 2003 imidlertid ikke mu-ligt at påvise et signifikant fald i kvælstofudvaskningen fra 2003 til 2007.2.1.3 Udvikling i kvælstoftilførsel fra land
I 2009 blev der i alt tilført godt 49.000 ton N til havområderne omkringDanmark. Det er væsentligt mindre end i 2008 som følge af mindre ned-bør i 2009, se figur 2.1.
13
Figur 2.1.Udvikling i ferskvands-afstrømning (øverst), kvælstoftil-førsel (midterst) og vandførings-vægtet kvælstofkoncentration idet afstrømmende ferskvand tilhavet omkring Danmark (ne-derst), 1990-2009. Kvælstoftil-førslen er fordelt på diffuse kilder(inkl. spildevand fra spredt be-byggelse) og spildevand frapunktkilder (Wiberg-Larsen et al.2010).
20.00016.00012.0008.0004.0000150.000Punktkilder120.000Kvælstof (ton)
Afstrømning (mio. m3)
Diffus belastning
90.00060.00030.000010
Vandføringsvægtet konc. (mg/l)
86420199092949698000204062008
I figur 2.1 er der endvidere vist udviklingen i den vandføringsvægtedekoncentration af kvælstof, hvorved betydningen af år-til-år variationer iafstrømning er reduceret. Som det fremgår af figur 2.1 er koncentratio-nen i gennemsnit faldet fra 7-8 mg/l i starten af 1990’erne til i 2009 atvære omkring 4 mg/lEn analyse af udviklingen i kvælstofkoncentrationen viser, at der er sketet signifikant fald siden 1990. Det samlede fald er estimeret til 47%. Forde diffuse udledninger er der beregnet et fald på 40%.
2.2
Tilførsel af kvælstof fra luften i 2009
Tilførsel af kvælstof fra luften spiller en væsentlig rolle for den samledebelastning af de danske farvande og af naturarealer på land, fx heder oghøjmoser. Tilførslen er størst over land og aftager med afstanden til foru-reningskilderne, som både er udenlandske og danske. Kilderne er isærfordampning af ammoniak fra landbrug og udslip af kvælstofoxider ved
14
forbrændingsprocesser, fx i forbindelse med transport og energiproduk-tion.Et af hovedformålene for luftprogrammet i NOVANA er derfor at be-stemme den årlige deposition af kvælstof og den geografiske fordeling aftilførslen samt udviklingstendenserne heri.2.2.1 Målte kvælstofdepositioner i 2009
Ved de fem danske hovedstationer blev der i 2009 målt en årlig deposi-tion af kvælstof på 10-15 kg N/ha til landområder (tabel 2.1). På bag-grund af målingerne på landområderne er depositionen på farvandsom-råder ved Anholt og Keldsnor beregnet til 6-7 kg N/ha.Tange
NedbørVåddepTørdepSamlet6,93,8
696
10,8
Anholt
NedbørVåddep5,64,3
584
UlfborgTørdepNedbørVåddepTørdepSamlet3,19,86,7804
Samlet
9,9
Keldsnor
Nedbør
4095,64,29,8
Lindet
VåddepTørdep
NedbørVåddepTørdepSamlet8,56,1
812
Samlet
14,6
Figur 2.2.Kvælstofdeposition og nedbørsmængde ved de fem hovedstationer i 2009. Nedbørsmængden er angivet i mm ogdepositionen i kg N/ha (Ellermann et al. 2010).
15
Tabel 2.1.Målte kvælstofdepositioner i 2009 på en gennemsnitlig landoverflade i et områ-de på 17 km x 17 km omkring målestationen (data fra Ellermann et al. 2010).LuftmålestationTangeUlfborgLindetAnholtKeldsnorKvælstof (kg N/ha)1110151010
Depositionen til land- og vandområderne ved målestationerne var i 2009i gennemsnit stort set uforandret i forhold til 2008. Dette dækker dogover en mindre våddeposition opvejet af en højere tørdeposition.De laveste depositioner blev målt ved målestationer, som ligger fjernt fraområder med intensivt landbrug. De højeste depositioner blev bestemtved Lindet og Tange i Sønder- og Midtjylland, der ligger i landbrugsom-råder med stor emission af ammoniak fra dyrehold, og hvor der samtidigvar stor nedbørsmængde.2.2.2 Modelberegnede kvælstofdepositioner på hav for 2009.
Den samlede deposition af kvælstof til de danske farvande er modelbe-regnet til 84.000 t N i 2009 (tabel 2.2). Det svarer til en gennemsnitlig de-position på ca. 8 kg N/ha og er 17% højere i forhold til 2008. Forskellenskyldes hovedsagelig ændrede meteorologiske forhold.Tabel 2.2.Kvælstofdepositioner fra atmosfæren til farvande og landområder i 2008 (tal fra Ellermann et al. 2010).Kvælstofdeposition 2008FarvandsområderLandområderTørdeposition(tons N)16.50030.000Våddeposition(tons N)67.50033.000Total deposition(tons N)84.00063.000Deposition pr. ha(kg N/ha)815Areal(km2)105.00043.000
Den modelberegnede deposition varierer med en faktor to mellem deforskellige områder (figur 2.3). Størst deposition ses i de kystnære områ-der og fjorde, hvor afstanden til landbrugskilderne er lille. Den højestedeposition i 2009 på 14 kg N/ha er således beregnet for de kystnære om-råder omkring Als, mens den laveste deposition på 6 kg N/ha er bereg-net for Skagerak, Kattegat og Øresund. Endvidere ses en gradient medde højeste depositioner mod syd og lavere depositioner mod nord. Detteskyldes indflydelse fra områder med høje emissioner af kvælstof i lan-dene syd for Danmark.
16
Figur 2.3.Den samlede deposi-tion af kvælstofforbindelser be-regnet for 2009. Depositionenangiver en middelværdi for felter-ne; for felter med både vand- oglandoverflade vises altså enmiddeldeposition for de to typeraf overflade. Depositionen ergivet i kg N/ha (Ellermann et al2010).
Deposition af kvælstof
Depositionafkvælstof (kg N/ha/år)>2018-2016-1814-1612-1410-128-106-84-6<4
2.2.3 Modelberegnede depositioner på land
Den samlede deposition af kvælstof til de danske landområder blev i2009 modelberegnet til 63.000 tons N (tabel 2.2). Dette er stort set uænd-ret i forhold til 2008.Den gennemsnitlige deposition ligger på 15 kg N/ha, hvilket ligger påniveau med eller over tålegrænserne for mange af de følsomme danskenaturtyper, fx heder og højmoser.Den modelberegnede deposition varierer mellem 6 kg N/ha og 20 kgN/ha (figur 2.3). Årsagen til den store geografiske variation er navnlig,at depositionens størrelse afhænger af den lokale landbrugsaktivitet,fordi ammoniak deponeres tæt på kilderne. På lokal skala kan der derforses betydeligt større variationer end beregnet som gennemsnit for mo-dellens gitterfelter på 6 km x 6 km. Endvidere spiller nedbørsmængder-ne en vigtig rolle for depositionens størrelse. Den største deposition erberegnet til den sydlige del af Jylland, hvor husdyrproduktionen er høj,og hvor nedbørsmængderne er store. Lavest deposition ses i Nordsjæl-land og på nogle af de små øer.
17
2.2.4 Samlet deposition
I tabel 2.2 er angivet tal for den samlede deposition på de danske far-vande og de danske landarealer.Tabellen viser, at tørdepositionen pr. km2var større på landarealer endtil på havet. Det skyldes bl.a., at ammoniakkoncentrationen er højereover land end over vand pga. den kortere afstand til kilderne, og at tør-afsætning af kvælstof ved en given koncentration er større på et bevoksetlandareal end på vand.
2.3
Kilder til tilførsel af kvælstof fra luften
Kvælstofdepositionen i Danmark kommer fra en lang række danske ogudenlandske kilder. For at kunne vurdere effekten af handlingsplanermed formål om at reducere emissionerne, er det nødvendigt at kvantifi-cere størrelsen af de forskellige kilder.2.3.1 Kvælstofkilder
Ved hjælp af modelberegninger er det muligt at estimere, hvor stor endel af depositionen i Danmark, der stammer fra henholdsvis danske ogudenlandske kilder. Det er også muligt at skelne mellem deposition, somkan henføres til udslip af kvælstofilter fra forbrændingsprocesser (trans-port, energiproduktion, forbrændingsanlæg og industriproduktion) ogtil udslip af ammoniak fra landbrugsproduktion.Langt hovedparten af depositionen til de danske farvandsområderstammer fra udenlandske kilder. Den danske andel af depositionen til deåbne danske farvande er estimeret til i gennemsnit at være på ca. 12% i2009; den største danske andel forekom i Lillebælthav, det NordligeBælthav og Kattegat (hvert sted 22%) og den mindste andel i Nordsøen(7%). I lukkede fjorde, vige og bugter kan den danske andel være betyde-ligt større, hvilket skyldes den korte afstand til de danske kilder (som fxLimfjorden i figur 2.4).Figur 2.4.Kvælstofdeposition i2009 til udvalgte danske far-vandsområder og Limfjordenopdelt på danske og udenlandskekilder og fra forbrændingsproces-ser og landbrugsproduktion (El-lermann et al. 2010).12Kvælstofkilder
Kvælstofdeposition (kg/ha)
1086420NordsøenKattegatNordligeBælthavØstersøenLimfjordenAllefarvande
Udenlandsk forbrændingUdenlandsk landbrug
DK forbrændingDK landbrug
18
Figur 2.4 viser endvidere, at de danske bidrag hovedsageligt stammer fraemissioner fra landbrugsproduktionen, samt at forskellene mellem om-råderne i det store og hele kan forklares ved forskelle i landbrugsbidra-get.For de danske landområder er den danske andel af kvælstofdepositionen(figur 2.5) generelt større end for farvandsområderne. For landområder-ne er den danske andel i gennemsnit estimeret til ca. 32% i 2009. Denprimære årsag til den større deposition på landområderne er depositionaf ammoniak fra lokale landbrug. I Nord- og Midtjylland udgør ammo-niak fra danske bidrag 36-38% af den totale kvælstofdeposition mod kun20% i Hovedstaden. Det store bidrag fra danske kilder til depositionen iJylland skyldes primært den store husdyrproduktion.Figur 2.5.Gennemsnitligkvælstofdeposition i 2009 til denye regioner og i gennemsnit forhele landet (Danmark) opdelt pådanske og udenlandske kilder ogfra forbrændingsprocesser oglandbrugsproduktion (Ellermannet. al. 2010).20Kvælstofkilder
Kvælstofdeposition (kg/ha)
15
10
5
0Nord-jyllandMidt-jyllandSyd-danmarkSjællandHoved-stadenDanmark
Udenlandsk forbrændingUdenlandsk landbrug
DK forbrændingDK landbrug
2.3.2 Udvikling i kvælstofdeposition
Den gennemsnitlige deposition af kvælstof på de indre farvande og dedanske landområder er faldet med henholdsvis ca. 31% og 32% siden1989 (figur 2.6).Den atmosfæriske kvælstofdeposition følger ændringerne i emissionerneaf kvælstof i Danmark og de øvrige europæiske lande (figur 2.6). Reduk-tionerne i de udenlandske kilder er årsag til den største del af reduktio-nen målt som ton N. Faldet i emissionen fra de danske kilder bidragerdog også til faldet i kvælstofdepositionen, navnlig i de dele af Jylland,hvor 36-38% af kvælstofdepositionen stammer fra danske kilder.
19
Figur 2.6.Udviklingstendenserfor den samlede deposition ogemission af kvælstof. Den neder-ste figur viser tendenser for ud-viklingen i depositionen til deindre danske farvande, mens denøverste figur viser tendenser forudviklingen i depositionen tildanske landområder. Alle værdi-er er indekseret til 100 i 1990.Udviklingstendenserne i deposi-tion til landområder er beregnetsom middelværdi af resultaternefra DMUs hovedstationer. Bereg-ningerne af deposition til farvan-dene er baseret på resultaternefra hovedstationer ved Keldsnorog på Anholt, som begge erplaceret ved kysten (Ellermannet. al. 2010).
12010080
Kvælstofdeposition for landIndeks
Indeks
6040200Kvælstofdeposition for farvandeIndeks
KvælstofdepositionDK-emissionEU-emission
12010080
Indeks
6040200KvælstofdepositionDK-emissionEU-emission
1990 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 2009
2.4
Tilførsel af ammoniak fra luften til naturarealer
Natur- og halvkulturarealer på land, der ikke gødes, påvirkes af tilførselaf kvælstof fra luften. Det er uønsket, at tilførslen fra luften bliver så høj,at artssammensætningen på naturarealer ændres, dvs. at tålegrænsen forkvælstof overskrides for de pågældende naturtyper.For bedre at kunne vurdere sammenhænge mellem kvælstoftilførsel ogden økologiske tilstand i naturområderne har ammoniak og partikulærtammonium siden 2004 været målt i luften på syv forskellige lokaliteter.Der var i 2009 et ensartet forløb i koncentrationerne på de jyske stationer,der ligger tættest ved lokale kilder (figur 2.7). Koncentrationerne toppe-de i foråret (enkelte stationer med to toppe i hhv. februar og marts) i for-bindelse med sæsonen for udbringning af gødning på markerne, samt imindre grad i eftersommeren. Niveauet var ensartet lavt og udsvingenesmå for Frederiksborg og Anholt, som ligger langt fra lokale kilder.
20
Ammoniak (�g N/m3)
Figur 2.7.Ammoniakkoncentrati-oner målt i Ulborg (Ul), Keldsnor(Ke), Lindet (Li), Idom Hede (Id),Lille Vildmose (Ll V), Frederiks-borg (Fr), Anholt (An) og Hansted(Ha) i 2009 (Ellermann et. al.2010).
543210
Ammoniak i luft
31-12 30-1
1-3
31-3 30-4 30-529-6 29-7 28-8 27-9 27-10 26-11 26-122009
UlborgLille Vildmose
KeldsnorFrederiksborg
LindetAnholt
Idom HedeHansted
I figur 2.8 er vist ammoniakmålinger fra en af stationerne, Ulborg i peri-oden 2004-2009. Det fremgår af figuren, at tidspunkterne for hhv. forårs-og eftersommertoppene kan variere en smule ligesom varigheden aftoppene kan være forskellig årene imellem. Tidspunkt og størrelse aftoppene hænger givet sammen med forskelle i udbringning i husdyr-gødning. Der er generelt også variationer i koncentrationerne gennemåret, men især i eftersommeren ses et varieret mønster.3,5Ammoniak
Ammoniak (�g NH3-N m-3)
3,02,52,01,51,00,50Jan Mar JunSepDec Mar JunSepDec Mar JunSepDec Mar JunSepDec Mar JunSepDec Mar JunSepDec
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Figur 2.8.Koncentrationer af ammoniak målt på Ulborg 2004-2009 (Ellermann et al. 2010).
2.5
Kvælstof fra spildevand
2.5.1 Renseanlæg
Der er etableret kvælstoffjernelse på alle renseanlæg omfattet af Vand-miljøplan I for at opfylde udlederkravet på 8 mg N/l. I 2009 rensede 260renseanlæg med krav om N fjernelse knap 90% af den samlede spilde-vandsmængde. I alt blev der fra alle anlæg i 2009 udledt ca. 4.000 t N,svarende til i gennemsnit et indhold på ca. 6,0 mg N/l.
21
Kvælstof (1.000 tons N)
Figur 2.9.Udviklingen i de årligtudledte mængder af kvælstof frarenseanlæg (By- og Landskabs-styrelsen 2010).
2520151050
Renseanlæg
Før VMP
89
91
93
95
97
99
01
03
05
07
09
Udviklingen i de udledte kvælstofmængder siden 1980’erne er vist i fi-gur 2.9. Siden 1995 har udledningen været mindre end målet i Vandmil-jøplan I. Udledningen er siden 1989 mindsket med ca. 80%.2.5.2 Industri med egen udledning
Direkte udledninger fra industri til vandområder er af meget mindreomfang end udledningerne gennem renseanlæg, idet der i 2009 blev ud-ledt ca. 245 t N svarende til 5 mg N/l som gennemsnitskoncentration.Opgørelsen er i mindre grad baseret på data fra tidligere år end 2009.Målet i Vandmiljøplan I var 2.000 t/år. Den meget markante reduktionskyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet kom-munale renseanlæg eller har etableret en renere teknologi og indført for-bedrede rensemetoder. I alt er kvælstofudledningerne reduceret med96% siden 1989 (figur 2.10).Figur 2.10.Udvikling i årlig ud-ledning af kvælstof fra industrimed egen udledning (By- ogLandskabsstyrelsen 2010).7Industri
Kvælstof (1.000 tons N)
654321019899193959799010305072009
2.5.3 Akvakultur
De samlede udledninger af kvælstof fra produktionen af fisk i fersk-vandsdambrug, saltvandsdambrug og havbrug opgøres ved teoretiskeberegninger, bl.a. ud fra foderforbruget. Der er ikke lavet opgørelse afudledningen i 2009 og i 2008 var udledningen af kvælstof fra ferskvand-dambrug beregnet til 729 t N og 260 ton N fra saltvandbaserede fiskeop-
22
VMP mål
dræt. Der er således sket en betydelig reduktion i udledningen siden1989, hvor den oversteg 2.000 ton N.
2.6
Kvælstof i landbrug
2.6.1 Gødningsforbrug
Handelsgødningsforbruget af kvælstof for hele landet faldt fra 394.000tons N i 1990 til 190.000 tons N i 2007. I 2008 steg det indberettede køb til215.000 tons N, dels som følge af et højere forbrug på grund af ompløj-ning af ca. 80.000 ha brak, dels fordi landbruget i henhold til gødnings-firmaerne havde købt gødning til lager. Det ville være forventeligt, atforbruget ville være stort set det samme i 2009, men der er kun indberet-tet et forbrug på 195.000 tons N, hvilket kunne tyde på, at der er brugt aflageret.Stigningen i forbruget af gødning som følge af ompløjning af brak for-ventes at falde igen med 2 års forsinkelse som følge af en tilpasning aflandskvoten. Kvælstoftilførslen med husdyrgødning har været næstenuændret i samme periode. Det årlige overskud i markbalancen er faldetfra 375.000 tons N i 1990 til 186.000 tons N i 2009, en reduktion på ca.50% (figur 2.11).800
DepositionN-fikseringSlam+affaldHusdyrgødningHandelsgødning
Kvælstof (1.000 tons)
600
400
HøstetN-balance
200
019909192939495969798990001020304050607082009
Figur 2.11.Udviklingen i tildelt kvælstof og høstet kvælstof for hele landbrugsarealet i Danmark, 1985 til 2009 (Grant et al.2010).
Overskuddet af kvælstof er mindst for planteavlsbrug, noget større forsvinebrug og størst for kvægbrug. Overskuddet stiger med stigendehusdyrtæthed (figur 2.12).
23
N overskud i marken (kg N/ha)
Figur 2.12.N-overskud i markenfor forskellige brugstyper samt forbrug grupperet med stigendehusdyrtæthed, data fra 2009(Grant et al. 2010).
120100806040200Planteavl KvægbrugSvinebrug0-0,70,7-1,4 1,4-1,7 1,7-2,3Dyretæthed (DE/ha)
Der har siden 1990 været en markant forbedring i udnyttelsen af hus-dyrgødningen som følge af bindende kvælstofnormer, og af at opbeva-ringskapaciteten er øget, at en stigende andel af gødningen udbringesom foråret og sommeren, samt at der er taget forbedrede udbringnings-teknikker i anvendelse.2.6.2 Kvælstofkredsløbet
Af figur 2.13 fremgår, at der i landovervågningsoplandene (LOOP) i2004/05 – 2008/09 udvaskedes 85 og 46 kg N/ha/år fra henholdsvissandjorde og lerjorde. Det svarer til 38% og 26% af de totalt tilførte kvæl-stofmængder. Selv om udvaskningen er størst fra sandjorde, strømmerder alligevel mere kvælstof til vandløb i lerområder. Det skyldes, at van-det fra sandområderne generelt siver ned til det dybere liggende grund-vand, hvor en stor del af det omsættes til atmosfærisk kvælstof ved de-nitrifikation. I LOOP-oplandene når kun ca. 12% af det udvaskede kvæl-stof frem til vandløb i sandområder mod ca. 35% i lerområder.Afstrømningen til vandløb i LOOP-oplandene giver ikke nødvendigviset generelt billede af forholdene på landsplan. Dette skyldes•denitrifikationen i de øvre jordlag kan være betydelig højere i lando-vervågningsoplandene•det afstrømmende vand repræsenterer landbrugspraksis af ældre da-to•der sker også en afstrømning fra LOOP-oplandene til vandløbsstræk-ninger nedstrøms målestationen.Fra udyrkede arealer (naturoplande) udvaskes typisk 5-10kg N/ha.Spændet angiver forskellen mellem udvaskningen fra arealer, der altidhar ligget som natur (den lave ende) og arealer, som er udlagt som natur(primært skov) på tidligere landbrugsjord (den høje ende). Hvis land-brugsarealerne ikke havde været opdyrkede, ville udvaskningen for-mentlig have været på det samme niveau som i naturoplandene.
24
Det årlige kvælstofkredsløb (2004/05 – 2008/09)Sandjordsoplande(gennemsnitaf2 oplande)HandelsgødningHusdyrgødningAtm. + fixAfgrøde138 kg N/haTotal
Lerjordsoplande(gennemsnitaf 3oplande)83kg N/ha71 kg N/ha20 kg N/ha174 kg N/haAfgrøde106 kg N/ha
Naturoplande
53 kg N/ha Handelsgødning135 kg N/ha Husdyrgødning37kg N/ha Atm. + fix225 kg N/ha Total
Atm. + fix
15 kg N/ha
Rodzone
Rodzone
Rodzone
rfl.ve+o m.ænøDrafstr
85kg N/ha
46 kg N/ha
ca. 5-10 kg N/ha1)
2 kg N/haVandløb10 kg N/ha8kg N/haGrundvandGrundvand
6 kg N/ha10 kg N/haVandløb16 kg N/haGrundvandVandløb2-3 kg N/ha
Nedstrøms vandløb+ regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha
Nedstrøms vandløbRegionalt grundvandsmagasin? kg N/ha
Figur 2.13.Skematisering af kvælstofkredsløbet i henholdsvis dyrkede lerjords- og sandjordsoplande samt naturoplande for dehydrologiske år 2003/04-2008/9 (og tilhørende landbrugspraksis 2004-2008). Tilførsel og fraførsel af kvælstof er baseret pådata fra interviewundersøgelsen og udvaskningen er modelberegnet med N-LES4 for alle marker i oplandet. NB! Vandløbs-transport i landbrugsoplandene er korrigeret for naturarealer og spildevandsudledning, dvs. transporten repræsenterer det dyr-kede areal incl. spredt bebyggelse (Grant et al. 2010). 1) Intervallet for naturarealer, 5-10 kg N/ha henviser til udvaskningen frahhv. gammel skov og landbrugsjord omlagt til natur, herunder skov.
2.7
Kvælstof i vand fra dyrkede arealer
2.7.1 Kvælstofkoncentrationer
De målte koncentrationer af nitrat i det vand, der siver ned fra rodzonenunder de dyrkede marker, er siden 1990 mindsket med 7,2 mg N/l pålerjordene og på sandjordene med 15,9 mg N/l (figur 2.14).Det svarer til et fald på 34% for lerjordene og 52% for sandjordene, dogmed meget stor spredning på tallene. I gennemsnit er nitratindholdet ivandet mindsket fra ca. 21 til ca. 14 mg/l for lerjorde og fra ca. 30 til ca.15 mg/l for sandjorde siden starten af 1990’erne.
25
Vandafstrømning (mm)
Figur 2.14.Udvikling i vandaf-strømning og N-udvaskning samtmålinger af N-koncentrationer irodzonevandet i 1990/91-2008/09. For udviklingen af ni-tratkoncentration er der indlagt entrendlinie for hhv. ler og sandjor-de (Grant et al. 2010).
800LerSand600
400
200
0200Nitratudvaskning(kg N/ha)
LerSand150
100
50
060Nitrat koncentration (mg N/l)y = 43,971x-0,3892R2= 0,4989y = 25,075x-0,2218R2= 0,3187
5040302010092/9391/9293/9495/96
LerSandPower (ler)Power (sand)
97/98
90/91
94/95
96/97
98/99
07/08
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
2.8
Kvælstoftab fra dyrkede marker
2.8.1 Tab fra rodzonen
Mængden af kvælstof, der er udvasket fra rodzonen i landovervågnings-oplandene, er modelberegnet for hvert år ud fra klimadata og oplysnin-ger om driftsforhold på arealerne. De udvaskede mængder afhængerstærkt af nedbørsforholdene. For at vise udviklingen i udvaskningenunder normale klimaforhold er udvaskningen beregnet for gennemsnit-lige nedbørsforhold. Resultaterne i figur 2.15 er således den udvaskning,der ville have været under gennemsnitlige nedbørsforhold og dermedumiddelbart sammenlignelige.
26
05/06
08/09
04/05
06/07
180
LOOP6
Normaludvaskning(kg N/ha)
160140120100806040200199192939495969798990001020304050607082009LOOP1LOOP7LOOP4LOOP3LOOP2
Figur 2.15.Modelberegnet udvaskning ved gennemsnitsklima for de 7 overvågningsoplande for driftsårene 1990/1991 –2008/2009. LOOP1: Højvands Rende, LOOP2: Odder Bæk, LOOP3: Horndrup Bæk, LOOP4: Lille Bæk, LOOP6: Bolbro Bæk,LOOP7: Hule Bæk (Grant et al, 2010).
Den modelberegnede rodzoneudvaskning er fra 1990/1991 til 2008/09faldet fra 154 til 90 kg N/ha pr. år i sandjordsoplandene og fra 76 til 47kg N/ha pr. år i lerjordsoplandene. Ved vægtning af jordtyperne i for-hold til hele landet svarer tallene til et gennemsnitligt fald i udvaskningpå ca. 40%.2.8.2 Transport gennem vandløb ud af LOOP-oplandene
Kvælstoftabet til vandløb fra de dyrkede arealer var i 2008/09 i sammestørrelsesorden i de tre lerede oplande og de to sandede oplande pågrund af den lave vandafstrømning på lerjordene. I den forudgående 5-års periode var det gennemsnitlige kvælstoftab noget større og præget afstørre år-til-år udsving på lerjorde end på sandjorde.7060LerjordeLOOP 1LOOP 4LOOP3SandjordeLOOP 2LOOP 6
Kvælstoftab (kg N/ha)
5040302010089/90
08/0989/90
08/09
Figur 2.16.Tabet af total kvælstof til vandløb fra dyrkede arealer i de fem landovervågningsvandløb i det hydrologiske år forperioden 1989/90 til 2008/2009 (Grant et al. 2010).
27
3
Fosfor
3.1
Fosfor som forureningskilde
Tilførsel af fosfor til vandområder og naturarealer som følge af menne-skelig aktivitet er en vigtig årsag til forurening. Især søer og fjorde og inogen grad mere åbne havområder er forurenede som følge af fosfortil-førsler, der har givet øget algevækst og heraf følgende miljøproblemer. Ivandløb er fosforindholdet af mindre betydning for de økologiske for-hold, men især ved meget lave fosforindhold vil en forøgelse påvirkemængden af alger, der vokser på bunden af vandløb. Der er store geolo-gisk betingede forskelle fra sted til sted i fosforindholdet i det grund-vand, der strømmer ud til vandområderne.3.1.1 Målsætninger
I Vandmiljøplan I fra 1987 var målsætningen at mindske fosforudlednin-gerne med spildevand og fra landbrug med 80% ved at rense spildevandfor fosfor og for landbrugets vedkommende ved at standse ulovligegårdbidrag. I Vandmiljøplan III indgår der desuden som mål en redukti-on af fosforoverskuddet på dyrkede arealer samt etablering af randzonerlangs vandløb og søer. I Grøn Vækst (som erstatter og følger op påVandmiljøplan III) er der opsat et mål om en reduktion af den land-brugsbetingede fosfortilførsel til vandløb og søer på i alt 210 ton pr. år.Det fremgår af Grøn Vækst, at målet skal nås ved udlægning af ca. 50.000ha randzoner, begrænsning af jordbehandling i efterår og vinter samtved anlæggelse af oversvømmede ådale.3.1.2 Udviklingen i fosfortilførsel fra land
Den årlige fosfortilførsel fra land til de marine områder er siden 1990mindsket fra ca. 5.500 t/år til omkring 2.100 t i 2009 (figur 3.1). Fosforaf-strømningen var mindre i 2009 end i 2008 som følge af en mindre vand-afstrømning i 2009.Reduktionen over hele perioden skyldes etablering af fosforfjernelse pårenseanlæg. Efter at fosforfjernelsen stort set var etableret midt i1990’erne, har der været en sammenhæng mellem vandafstrømningenfra land og fosfortilførslen. Det skyldes, at de diffuse kilder, især tilførs-len fra dyrkede arealer, er størst i år med stor nedbør og afstrømning.
28
Afstrømning (mio. m3)
Figur 3.1.Ferskvandsafstrøm-ning, samlet tilførsel af fosfor tilde marine kystafsnit og vandfø-ringsvægtet fosfor koncentrationfor 1990 til 2009 (Wiberg-Larsenet al. 2010).
20.00016.00012.0008.0004.00007.000Punktkilder6.0005.000Fosfor (ton)
Diffus belastning
4.0003.0002.0001.00000,5
Vandføringsvægtet konc. (mg/l)
0,40,30,20,10199092949698000204062008
3.1.3 Tilførsel af fosfor via luften
Atmosfærisk fosfor er hovedsageligt bundet til partikler og transporteresi luften med disse. Denne fosfor stammer fra både menneskeskabte ognaturlige kilder, bl.a. afbrænding af kul og halm og jordfygning. Deposi-tion af fosfor til de indre danske farvande og landområder er som tidli-gere år vurderet til ca. 0,04 kg P/ha. Depositionen på de indre danskefarvande (areal 31.500 km2) i 2009 kan herudfra estimeres til ca. 130 tonsP og på de danske landområder (areal 43.000 km2) til ca. 170 tons P.3.1.4 Opfyldelse af målsætning
De generelle, nationale mål i Vandmiljøplan I for reduktioner i udled-ning af fosfor er opfyldt. De nationale krav i Vandmiljøplan I vedrørendespildevandsudledninger har været opfyldt siden 1995, og VandmiljøplanI kravene til landbruget antages at være opfyldt med ophør af de direkteudledninger fra gårdene omkring 1990. Delmålsætningen i Vandmiljø-plan III om en 25% reduktion i fosforoverskuddet i 2009 vurderes at bli-
29
ve nået, mens det er vanskeligt at vurdere, om den fulde målsætning omen halvering i 2015 kan nås. Det vurderes i midtvejsevalueringen afVandmiljøplan III, at målet om yderligere 50.000 ha dyrkningsfrie rand-zoner langt fra vil blive opfyldt (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet etal. 2008). Vandmiljøplan III er nu afløst af Grøn Vækst, hvor målet er enreduktion af den landbrugsbetingede fosfortilførsel til vandløb og søerpå 210 ton.
3.2
Fosfor fra spildevand
3.2.1 Renseanlæg
Der er etableret fosforfjernelse på alle renseanlæg for mere end 5.000personer for at opfylde udlederkravet på 1,5 mg P/l i Vandmiljøplan Ifra 1987. Udlederkravet er mange steder skærpet for at beskytte søer ogfjorde, og i mange sø- og fjordoplande sker der fosforfjernelse på allerenseanlæg uanset størrelse. Renseanlæggene udledte i 2009 i alt ca. 545ton P svarende til en gennemsnitskoncentration i udløbet på 0,8 mg P/l.Udviklingen i de udledte fosformængder siden 1980’erne er vist i figur3.2. Siden 1995 har udledningen været mindre end målet i Vandmiljø-plan I. Udledningen er siden 1989 mindsket med 91%.Figur 3.2.Udviklingen i de årligtudledte mængder af fosfor frarenseanlæg (By- og Landskabs-styrelsen 2010).7.0006.000Renseanlæg
Fosfor (1.000 tons P)
5.0004.0003.0002.0001.0000
Før VMP
89
91
93
95
97
99
01
03
05
07
09
3.2.2 Industri med egen udledning
Direkte udledninger fra industri til vandområder er betydeligt mindreend udledningerne fra kommunale renseanlæg. I 2009 blev der udledt 13t P svarende til 0,25 mg P/l som gennemsnitskoncentration. Opgørelsener i mindre grad baseret på data fra tidligere år end 2009.Af figur 3.3 fremgår, at udledningen er mindsket fra ca. 1.400 t i1980’erne til langt under målet på 600 t/år i Vandmiljøplan I fra 1987.
30
VMP mål
Figur 3.3.Udvikling i udledtmængde fosfor fra industri medegen udledning (By- og Land-skabsstyrelsen 2010).Fosfor (tons P)
1.6001.4001.2001.0008006004002000
Industri
1989
91
93
95
97
99
01
03
05
07
2009
Reduktionen skyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevettilsluttet kommunale renseanlæg eller har etableret en renere teknologiog forbedrede rensemetoder. I alt er fosforudledningerne direkte fra in-dustrier reduceret med næsten 99% siden 1989.3.2.3 Akvakultur
De samlede udledninger af fosfor fra produktionen af fisk i ferskvands-dambrug, saltvandsdambrug og havbrug opgøres ved teoretiske bereg-ninger, bl.a. ud fra foderforbruget. Der er sket en betydelig reduktion iudledningen siden 1989, hvor udledningen var knap 250 ton P. Der erikke lavet opgørelse af udledningen i 2009 men i 2008 var udledningen afkvælstof fra ferskvanddambrug beregnet til 65 t P og fra saltvandsbase-ret fiskeopdræt 29 ton P.
3.3
Fosfor i landbrug
3.3.1 Gødningsforbrug
Forbruget af fosfor i handelsgødning er på landsplan reduceret mark-kant i perioden 1990-2009, mens reduktionen i fosfortilførsel med hus-dyrgødning har været mindre. Nettotilførslen (også benævnt markover-skuddet) var i 2008 ca. 10.900 tons P svarende til 4 kg P/ha (figur 3.4). I2009 faldt markoverskuddet drastisk til blot 1.700 ton P svarende til ca.0,6 kg/ha. Det lave overskud betyder, at der i 2009 som gennemsnit harværet balance mellem til- og fraført fosfor. Det er ikke helt klart, hvaddette markante fald i overskuddet skyldes, men noget kan skyldes for-skydninger i lager, dvs. fosfor indkøbt i 2008 er anvendt i 2009 eller be-sparelser i fosforanvendelsen. Det vil kræve flere års opgørelser for at seom faldet er reelt.
31
120100
Affald fra industriSlamHusdyrgødningHandelsgødningHøstetP-balance
Fosfor (1.000 tons)
806040200909192939495969798990001020304050607082009
Figur 3.4.Udviklingen i tildelt fosfor og høstet fosfor for hele landbrugsarealet i Danmark i perioden 1985 til 2009 (Grant et al.2010).
Der er stor forskel på markoverskuddet af fosfor afhængig af brugstypeog husdyrtæthed. I LOOP-oplandene blev der på planteavlsbrug i 2009tilført betydeligt mindre fosfor end der blev fjernet med afgrøden, mensder var overskud af fosfor på husdyrbrugene (figur 3.5). Overskuddet erstørst ved højest husdyrtæthed.Figur 3.5.Fosforoverskud i mar-ken i landovervågningsoplandenepå ejendomme med forskelligbrugstype og husdyrtæthed i2009 (Grant et al. 2010).15
P overskud i marken (kg N/ha)
1050-5-10Planteavl KvægbrugSvinebrug0-0,70,7-1,4 1,4-1,7 1,7-2,3Dyretæthed (DE/ha)
3.4
Fosforkoncentrationer og udvaskede mængder
3.4.1 Måleprogram
I overvågningsprogrammet for LOOP bestemmes udvaskning af fosforfra rodzonen ved 31 jordvandsstationer og i omkring 20 boringer i detøvre grundvand 1,5 til 5 meter under terræn fordelt over 5 oplande.Transport af fosfor til overfladevand via dræn måles ved 7 stationer og ide vandløb, der afvander oplandene.
32
3.4.2 Fosforkoncentrationer i vandet
23% af jordvandsstationerne ligger på jorde med stor fosformobilitet ogvandet har derfor højere fosforindhold end det sædvanlige lave niveaupå omkring 0,02 mg P/l (tabel 3.1). Den store fosformobilitet resultererogså i høje fosforindhold i rodzonevand og dræn, der afvander disse jor-de. Ingen af vandløbene i LOOP-oplandene afvander alene jorde medstor fosformobilitet, og de er derfor ikke opdelt i tabel 3.1.Tabel 3.1.Niveauer for opløst ortho-fosforkoncentrationer (vandføringsvægtede) i rodzo-ne, dræn og vandløb i LOOP-oplandene (Tal fra Grant et al. 2010).Fosforniveaueri LOOPRodzoneDrænVandløbJorde med lav P mobilitetmg P/l0,005-0,0250,015-0,030,05 - 0,10Jorde med stor P mobilitetmg P/lOp til 0,4Op til 0,16
Der er store forskelle på fosforindholdet i det vand, der forlader LOOP-oplandene gennem vandløb (figur 3.6) med de højeste indhold i Lillebækpå Fyn (LOOP 4).
0,30
LerjordeLOOP 1LOOP 4LOOP3
SandjordeLOOP 2LOOP 6
Koncentration (mguorg.P/l)
0,250,200,150,100,05089/90
08/0989/90
08/09
Figur 3.6.Vandføringsvægtet koncentration af opløst uorganisk fosfor i de fem landovervågningsvandløb i perioden 1990/91-2008/09 (Grant et al. 2010).
Tabet af fosfor fra landbrugsarealer til vandløbene er beregnet ved fratransporten af fosfor i vandløbene at fratrække udledninger fra punkt-kilder og tabet fra naturarealer. Der er ingen systematisk forskel på tabetaf fosfor fra sandede og lerede oplande (figur 3.7).Tabet af fosfor fra dyrkede arealer i LOOP-oplandene ligger i størrelsen0,2-0,5 kg P/ha med det største tab til Lillebæk (LOOP 4). Tabet af fosforer meget afhængig af nedbørsmængder, hvilket er årsagen til, at fosfor-afstrømningen svinger meget mellem årene.
33
1,21,00,80,60,40,20
LerjordeLOOP 1LOOP 4LOOP3
SandjordeLOOP 2LOOP 6
Fosfortab (kg tot P/ha)
89/90
08/0989/90
08/09
Figur 3.7.Tabet af total fosfor fra dyrkede arealer i de fem landovervågningsvandløb i perioden 1990/91-2008/09 (Grant et al.2010).
34
4
Organisk stof som forureningskilde
Udledning af nedbrydeligt organisk stof var tidligere en vigtig kilde tilforurening af vandområder. Udledningerne gav slamaflejringer i vand-løb og i nærområder omkring store spildevandsudledninger til marineområder, og iltforbruget ved nedbrydning af det organiske stof forringe-de iltforholdene i vandområdet. Rensning af spildevand har afgørendemindsket forureningen med organisk stof.4.1.1 Kilder til forurening med organisk stof
Forureningen med nedbrydeligt organisk stof måles normalt som iltfor-bruget ved nedbrydning af det organiske stof i løbet af 5 døgn. Dette be-tegnes BI5. Uden forurening er der et lille naturligt indhold af BI5i detvand, der strømmer fra et opland ud i vandområder, normalt omkringeller under 1 mg/l. Der kommer stadig et betydeligt bidrag med spilde-vandsudledninger, mens dyrkning af jorden normalt ikke medfører envæsentlig forøgelse af indholdet af organisk stof i vandet fra markerne.4.1.2 Udledning fra renseanlæg
Fra renseanlæg blev der i 2009 udledt ca. 3.000 tons organisk stof (BI5).Det er langt mindre end målet i Vandmiljøplan I, se figur 4.1. I gennem-snit svarer det til et indhold på 4,6 mg/l, hvilket er langt under det gene-relle udlederkrav i Vandmiljøplan I på 15 mg/l for anlæg for mere end5.000 personer. Det er dog bemærkelsesværdigt, at den gennemsnitligekoncentration ligger 1 mg/l højere i 2009 end i 2008.Figur 4.1.Udvikling i udledtemængder af organisk stof frarenseanlæg (By- og Landskabs-styrelsen 2010).70Renseanlæg
Organiskstof(1.000 tons BI5)
6050403020100
Før VMP
89
91
93
95
97
99
01
03
05
07
09
4.1.3 Udledning fra industri med egen udledning
Udledningerne af organisk stof fra industri med egen udledning ermindsket især frem til midt i 1990’erne, men der er også siden sket bety-delige reduktioner, og den sidste store industri med betydelig udledningaf organisk stof fik etableret biologisk rensning i slutningen af 2003 (figur4.2). Der blev i 2009 udledt 608 tons organisk stof (BI5) eller i gennemsnitet indhold på ca. 0,14 mg/l. Opgørelsen er i mindre grad baseret på datafra tidligere år end 2009.
VMP mål
35
Organiskstof(1.000 tons BI5)
Figur 4.2.Udvikling i udledtemængder organisk stof fra indu-stri med egen udledning (By- ogLandskabsstyrelsen 2010).
6050403020100
Industri
1989
91
93
95
97
99
01
03
05
07
2009
4.1.4 Samlet vurdering af forurening med organisk stof
Udledningerne af organisk stof er mindsket så meget, at de kun giver envæsentlig forurening lokalt omkring udledningen. Især små vandløb kanvære forurenede med organisk stof af udledninger fra spredt bebyggelseeller regnbetingede udledninger fra byer, og der kan ske forurening medorganisk stof nedstrøms dambrug eller lokalt omkring havbrug.
36
5
Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
5.1
Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
Tungmetaller er naturligt forekommende i miljøet. Metallerne har for-skellig betydning for mennesker og dyr, nogle er essentielle, nogle ertoksiske og andre har mindre betydning. De essentielle kan være toksi-ske i høje koncentrationer.Metaller kan blive frigjort fra deres oprindelige miljø som følge af men-neskelig aktivitet, fx ved en grundvandssænkning. Grundvandssænk-ningen kan medføre iltning af jordlagene og dermed frigivelse af enrække metaller til grundvandet. Metaller har udbredt anvendelse i voresdagligdag, og en væsentlig kilde til deres spredning er derfor også spil-devand. Metallerne kan endvidere spredes via luften. Endelig indehol-der handelsgødning og gylle tungmetaller, som ved udspredning afgødningen på markerne bliver tilført jorden, hvorfra de kan videreførestil vandmiljøet.Gruppen af organiske miljøfremmede stoffer omfatter primært stoffer,som er fremstillet med henblik på at udnytte de egenskaber, som stoffer-ne har. Eksempelvis udnyttes phthalaternes egenskaber som blødgørere iplastprodukter. PAH (PolyAromatiske Hydrocarboner) indgår blandt deorganiske miljøfremmede stoffer. PAH dannes ved ufuldstændig for-brænding af organiske produkter, og findes derfor også naturligt i miljø-et om end med en meget lille baggrundskoncentration. Pesticider an-vendes i landbrug, skovbrug, gartnerier m.v. til bekæmpelse af plante-sygdomme, skadedyrsangreb og ukrudt m.v.Følgende stofgrupper indgår i overvågningen af organiske miljøfrem-mede stoffer:••••••••••••••PesticiderAromatiske kulbrinterPhenolerHalogenerede alifatiske kulbrinterHalogenerede aromatiske kulbrinterPCB (Polychlorerede biphenyler)ChlorphenolerPAH (PolyAromatiske Hydrocarboner)P-triestere (Fosfor-triestere)BlødgørereDioxiner og furanerOrganotinforbindelserBromerede flammehæmmerePFAS (Perfluorerede forbindelser).
Overvågningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfattede i2009 luft, punktkilder, grundvand samt ferskvands-og marine områder.
37
5.1.1 Screeningsundersøgelser
Sideløbende med den programsatte rutinemæssige overvågning aftungmetaller og miljøfremmede stoffer gennemføres der orienterendescreeningsundersøgelser af ”nye” stoffer. Undersøgelserne bliver lavetmed henblik på at skabe grundlag for en stillingtagen til, om nye stofferskal inddrages i overvågningen eller ej.Der er gennemført screeningsundersøgelse af:•PFAS (Perflorerede forbindelser) og organotinforbindelser i spilde-vand, ferskvand samt sediment og biota fra vandløb og søer (Strandet al. 2007)•Beryllium i ungt grundvand (Larsen 2006)•Lægemidler og triclosan i punktkilder og vandmiljøet (Mogensen etal. 2007)•Screening for udvalgte pesticider i vandløb og grundvand (Bossi et al.2009)•Muskstoffer i punktkilder og i det akvatiske miljø (Bossi et al. 2009)•Screening for kloroalkaner i sediment (Larsen et al. 2010)•Screeningsundersøgelse og afprøvning af prøvetagningsmetodik tilundersøgelse af udsivning fra jordforurening til overfladevand (Juh-ler et al. 2010)•Kviksølvforbindelser, HCBD og HCCPD i det danske vandmiljø(Strand et al. 2010)•PFAS i grundvand.Der pågår screeningsundersøgelse af:•Fenoler i biota•Udvaskning af veterinære lægemidler til dræn og grundvand.
5.2
Deposition af tungmetaller fra luften
Depositionen og indholdet i luften af partikelbundet tungmetal er gen-nem en årrække blevet målt på syv stationer fordelt ud over landet. I2009 blev der målt på i alt ni stationer.5.2.1 Målsætning
I Danmark og på europæisk plan er det en målsætning, at naturen vialuften ikke må modtage mere forurening med tungmetaller, end den kantåle. Et EU-direktiv (det 4. datterdirektiv om bl.a. tungmetaller) pålæggermedlemslandene at måle koncentrationerne i luften og depositionen afbl.a. arsen, cadmium og nikkel med henblik på en samlet europæisk re-duktion af den mulige skadevirkning af disse stoffer i baggrundsområ-der.5.2.2 Deposition af tungmetaller i 2009
Deposition af tungmetaller spiller en væsentlig rolle for den samlede be-lastning af de danske farvande og landområder med disse stoffer. I man-ge tilfælde er den atmosfæriske deposition af tungmetaller til vandmiljø-et betydelig i forhold til andre kilder.
38
Depositionen er afhængig af klimatiske forhold så som mængden afnedbør, antallet af byger, nedbørsintensitet samt i hvilket omfang trans-port af luftmasser med høje partikelkoncentrationer falder sammen medregnhændelser.Der har siden 1989 været en tydelig nedgang i depositionen af tungme-taller (figur 5.1). Niveauet for depositionen adskilte sig i 2009 ikke fra ni-veauet de foregående år.0,16CdCu0,121,21,6
0,08
0,8
0,04
0,4
05Pb4Zn
02016128401990 919293949596979899000102030405060708 2009
Pb (mg/m2/år)
3210
Figur 5.1.Udvikling af zink (Zn) og bly (Pb) samt kobber (Cu) og cadmium (Cd) i depositionen i 1989-2009 (Ellermann et al.2010).
En stor del af de tungmetaller, der findes i atmosfæren over Danmark,kommer fra kilder udenfor Danmark. En sammenligning af de estimere-de depositioner til de indre danske farvande og danske landområdermed de danske emissioner af tungmetaller viser, at de danske emissionerfor de fleste af de målte tungmetaller er væsentligt mindre end deposi-tionerne (tabel 5.1).En sammenligning af udviklingen i emissioner i Øst-, Vesteuropa ogDanmark med udviklingen i deposition og koncentration viser, at der ergod sammenhæng i udviklingstendenserne.Foruden emissioner har også klimatiske forhold en væsentlig betydningfor den variation, der ses mellem målingerne fra år til år af primært de-positionen. Mængden af nedbør, antallet af byger, nedbørsintensitetensamt i hvilket omfang transport af luftmasser falder sammen med regn-hændelser er faktorer, som påvirker depositionens størrelse.
Zn (mg/m2/år)
Cu (mg/m2/år)
Cd (mg/m2/år)
39
Tabel 5.1.Årlig deposition estimeret fra målinger på ni stationer samt emission af tungmetaller til atmosfæren fra danske kilder i2009 (Ellermann et al. 2010).Estimeret depositionDepositionCr, chromNi, nikkelCu, kobberZn, zinkAs, arsenCd, cadmiumPb, blyDepositiontil land�g/m21092466395.75110030706Depositiontil vand�g/m21012106095.5229123638Landområder(43.000 km2)ton/år511272474130Indre farvande(31.500 km2)ton/år37191743120EmissionDanske kilderton/år1,127,59,7280,430,428,2
5.2.3 Koncentration af tungmetaller i luften i 2009 og udvikling
Resultaterne af 30 års målinger viser, at koncentrationen af luftens ind-hold af tungmetaller er reduceret betydeligt siden slutningen af 70’erne(figur 5.2).416808
3
12
60
6
Cr, Cd (ng/m3)
Zn, Pb (ng/m3)
Mn (ng/m3)
Cu (ng/m3)
2CrMn
8
40
Zn
4
1
Cd
4
20Pb
Cu
2
076
0350300250
019798489949904
02009
As, Ni (ng/m3)
54321019798489949904AsNiFe
Fe (ng/m3)
2001501005002009
Figur 5.2.Udvikling i koncentrationen i luften af en række tungmetaller i perioden 1979-2009. Kurverne repræsenterer gennem-snit af målinger ved Keldsnor og Tange. Usikkerheden på estimaterne er +30-50% (Ellermann et al. 2010).
5.3
Tungmetaller fra punktkilder
Tungmetaller bliver tilført overfladevand ved udledning med spilde-vand. I perioden 2007 - 2009 blev udledningen målt ved udvalgte 36 ren-seanlæg med ca. en tredjedel hvert år, dog med undtagelse af 2009, idetnogle af de programsatte målinger blev udsat til 2010. Desuden blev der40
målt tungmetaller i udledningen fra få udvalgte særskilte industrielleudledninger, hvis det var relevant at måle for tungmetaller ved den på-gældende industri. Udledningen ved de undersøgte renseanlæg repræ-senterer samlet set ca. 45% af den samlede spildevandsmængde pålandsplan. Størstedelen af de undersøgte anlæg er avancerede rensean-læg, mens fire af de 36 anlæg er mindre anlæg med mindre udbyggetrensning.5.3.1 Målsætning
Udledningen af tungmetaller skal begrænses, så nationalt fastsatte vand-kvalitetskrav (Miljøministeriet 2010) kan opfyldes. Der er i bekendtgørel-sen om vandkvalitetskrav fastsat krav til bl.a. bly, krom, kobber, nikkelog zink.5.3.2 Udledning af tungmetaller fra renseanlæg
Zink er det tungmetal, der i perioden 2007-2009 blev udledt fra rensean-læg i højest koncentration. Dernæst følger metallerne barium, nikkel,molybdæn, kobber og kobolt anført i rækkefølge med faldende koncen-trationer. Molybdæn, kobber og kobolt blev fundet i ca. 70-85% af de un-dersøgte prøver, mens de øvrige tre metaller blev fundet i alle de under-søgte prøver. Bly og cadmium blev fundet i ca. 35% af de undersøgteprøver, mens kviksølv blev fundet i ca. 10% af de undersøgte prøver.Der er tale om foreløbige vurderinger, da kvalitetssikringen af data ikkeer afsluttet.5.3.3 Udledning af tungmetaller fra særskilte industrielle udledninger
Nikkel er det tungmetal, der i perioden 2007-2009 blev udledt i størstmængde fra særskilte industrielle udledninger. Der blev udledt 115 kgnikkel, mens der blev udledt ca. 100 kg kobber, 90 kg zink og 75 kgkrom.Nikkel, kobber og zink er således blandt de metaller, der blev fundet ihøjeste koncentrationer i udledninger fra renseanlæggene og i størstmængde i særskilte industrielle udledninger. Krom adskiller sig ved atvære blandt metallerne, der blev udledt i størst mængde fra særskilte in-dustrielle udledninger, men ikke var blandt de metaller, der blev fundeti højest koncentration i udledninger fra renseanlæg.
5.4
Deposition af miljøfremmede stoffer fra luften
Deposition af miljøfremmede stoffer overvåges ved måling af pesticider,nitrophenoler og PAH i regnvandsprøver fra to stationer ved Lille Valbynær Roskilde og Sepstrup Sande sydvest for Silkeborg.De pesticider og nitrophenoler, der indgår i måleprogrammet, har alle envis evne til at fordampe. Der måles i alt 17 pesticider og nedbrydnings-produkter. Pesticiderne omfatter stoffer, hvoraf en del fortsat anvendes iDanmark eller i vore nabolande, samt deres nedbrydningsprodukter. Ni-trophenoler dannes i luften ved reaktion mellem kvælstofilter og aroma-tiske kulbrinter. PAH dannes ved forbrænding af fossile og naturlige
41
brændsler, fx i biler og ved energiproduktion. PAH transporteres medluften fra kilderne til bl.a. naturområder.Målsætning
I Danmark og på europæisk plan er det en målsætning, at naturen ikkemå modtage mere luftforurening, end den kan tåle. Der er ingen specifikmålsætning om størrelsen af depositionen af miljøfremmede stoffer.5.4.1 Deposition af pesticider
Depositionen af pesticider var lav det meste af året i 2009 med markanthøjere depositioner i de måneder, hvor markerne bliver sprøjtede, dvs. iefterårsmånederne ved begge stationer og i forårsmånederne ved LilleValby (figur 5.3). Ved begge stationer udgjorde prosulfocarb i 2009 stør-stedelen af depositionen af pesticider. Derudover ydede pendimethalinet bidrag til den høje efterårsdeposition, idet depositionen af pendi-methalin efter prosulfocarb var højere end af nogen af de andre stoffer.MCPA var årsag til stor deposition af pesticider ved Lille Valby i maj-juni måned. Prosulfocarb og pendimethalin anvendes til ukrudtsbe-kæmpelse i vintersæd, og MCPA anvendes bl.a. til vårsæd, hvilket pas-ser med tidspunktet for stor pesticiddeposition. De tre pesticider var i2009, efter glyphosat, de mængdemæssigt mest solgte aktivstoffer iukrudtsmidler til landbrugsformål (Miljøstyrelsen 2010).5.4.2 Deposition af nitrophenoler og PAH
Middelkoncentrationer og årlige depositioner af nitrophenoler var i 2009højere ved stationen i Lille Valby end ved stationen ved Sepstrup Sande,dog med undtagelse af maj-juni, hvor der blev målt højest deposition afnitrophenoler ved stationen ved Sepstrup Sande.Middelkoncentrationer og årlige depositioner af PAH var på nogenlundesamme niveau ved de to stationer i Sepstrup Sande og i Lille Valby.Størst deposition blev fundet i vintermånederne november-december ogjanuar-februar.Der er ved såvel nitrophenoler som PAH det forbehold, at der ikke ermåling fra Sepstrup Sande i november-december.
42
Figur 5.3.Våddeposition af 12almindeligt anvendte pesticiderog 5 nedbrydningsprodukter i2009 målt over 2-månedersperioder ved Lille Valby ogSepstrup Sande. Kurven angivernedbørsmængde i den tilsvaren-de periode (Ellermann et al.2010).
1501209060300120
PesticiderLille Valby
250200
Nedbør (mm)
(�g/m2)
150100500180Sepstrup Sande1501209060300jan-febPesticidermar-aprmaj-junjul-augsep-oktnov-dec
10080
Nedbør (mm)
(�g/m2)
6040200
Nedbør (mm)
5.5
Udledning af miljøfremmede stoffer fra punktkilder
En række miljøfremmede stoffer bliver tilført overfladevand ved udled-ning med spildevand. I perioden 2007 - 2009 blev udledningen af miljø-fremmede stoffer målt sammen med tungmetaller ved ca. 36 renseanlæg,jf. afsnit 5.3. Udledningen ved de undersøgte renseanlæg repræsenterersamlet set ca. 45% af den samlede spildevandsmængde på landsplan.Størstedelen af de undersøgte anlæg er avancerede renseanlæg, mens fi-re af de 36 anlæg er mindre anlæg med mindre udbygget rensning.Endvidere blev udledningen af miljøfremmede stoffer målt i få udvalgtesærskilte industrielle udledninger. Der er målt for de stoffer, der er rele-vant ved de enkelte virksomheder.Ferskvandsdambrug indberetter de forbrugte mængder af medicin oghjælpestoffer til Miljøstyrelsen. På baggrund af disse data er der lavet ensamlet årlig opgørelse af udledningen fra ferskvandsdambrug.5.5.1 Målsætning
Udledningen af miljøfremmede stoffer skal begrænses, så nationalt fast-satte vandkvalitetskrav (Miljøministeriet 2010) kan opfyldes. Der er i be-kendtgørelsen om vandkvalitetskrav fastsat krav til bl.a. PAH, blødgøre-ren DEHP og nonylphenol.
43
5.5.2 Udledning af tungmetaller fra renseanlæg
Der er målt for følgende stofgrupper af miljøfremmede stoffer i udled-ninger fra renseanlæg:••••••••••••PAHAromatiske kulbrinterPhenolerHalogenerede alifatiske kulbrinterChlorphenolerP-triestereBlødgørereOrganotinforbindelserBromerede flammehæmmereAnioniske detergenterKationiske detergenterPerfluorerede forbindelser.
De fleste stoffer blev påvist i enkelte prøver, kun få stoffer blev fundetmed fundhyppighed over ca. 30%. Blandt de undersøgte stofgrupperblev P-triestere samlet set fundet med størst hyppighed. Nonylphenoler,blødgørerne DEHP og diisononylphthalet samt bisphenol A var ligele-des blandt de stoffer, som blev fundet relativt hyppigt.
Da Miljøministeriets kvalitetssikring af dataene ikke er afsluttet, er dertale om begrænsede og foreløbige vurderinger.5.5.3 Udledning af miljøfremmede stoffer fra særskilte industrielle ud-ledninger
Der blev i 2009 fundet i alt 13 forskellige miljøfremmede stoffer i særskil-te industrielle udledninger. Stofferne fordeler sig på stofgrupper aroma-tiske kulbrinter, phenoler, halogenerede alifatiske kulbrinter, PAH,anioniske detergenter, ether og AOX.Anioniske detergenter blev med en samlet udledning på knap 150 kg ud-ledt i størst mængde, og i væsentlig større mængde end de øvrige stoffer.Tetrachlorethylen blev udledt i en mængde på knap 1 kg, mens udled-ningen af de øvrige stoffer var <1-ca. 75 g.5.5.4 Udledning af miljøfremmede stoffer fra ferskvandsdambrug
De indberettede forbrug af medicin og hjælpestoffer i ferskvandsdam-brug har for perioden 2001 – 2005 vist et reduceret forbrug i 2005 (figur5.4). Det har endnu ikke været muligt at vurdere, om dette skyldes ænd-ret praksis eller andre faktorer. Der foreligger endnu ikke tilstrækkeligtdatagrundlag for 2006 – 2008.
44
Figur 5.4.Indberettede forbrug afmedicin i ferskvandsdambrug i2001-2005 (By- og Landskabs-styrelsen 2010).kgaktivt stof
1.5001.20090060030002001AmoxylinSulfadiazin200220032004OxylinsyreBenzokain2005OxytetracyklinFlorfenicolAmoxylinhydratTrimethroprim
45
6
Grundvand
6.1
Grundvandet
Grundvand er grundlaget for Danmarks drikkevandsforsyning. Det erderfor vigtigt, at grundvandet har en kvalitet, der gør det egnet til drik-kevand. En stor del af vandet i vandløb, søer og fjorde er kommet fragrundvandet i oplandet. Forurening af grundvandet vil derfor ogsåkunne påvirke disse vandområder.Grundvands- og landovervågningsområdeGrundvandsovervågningsområdeIkkeaktivtGrundvandsovervågningsområdeLandovervågningsoplandTornbyAlbækSkerpingThistedDrastrupGislumRåkildeSmålyng
Nykøbing
OdderbækSkiveKlosterhedeHaderupHerningViborgRabis BækKastedHavdalHomå
Finderup
VejbyAsserboEspergærdeHorndrup BækNykøbingEndrupNord-SamsøEjstrupholmBrandeFillerupAttemoseJyderup SkovØlgodSkuldelevSøndersøThyregodUdbyGladsaxeGrindstedEgebjergHolbæk BrokildeVorbasse FollerupFrederiksbergForumlundStoreTorkildstrupGlim IshøjJullerupFugledeAsemoseTrudsbroOstedMunkeHarndrupBrammingStrøbyBjergbyNyborgStoreRøddingChristiansfeldBorrebyHeddingeHjelmsølilleEggeslevmagleNørre SøbyHerborgHvinningdal
Bolbro BækAbildBedstedFrøslevSvendborg
LillebækHøjvandsRendeVesterborgHoleby
Mjang Dam
Sibirien
Figur 6.1.Beliggenhed af grundvandsovervågnings-områder (GRUMO) og landovervågningsoplande (LOOP) (Thorling (red.)2010).
6.1.1 Grundvandsovervågning
Formålet med overvågningen af grundvandet er at følge udviklingen ikvaliteten og størrelsen af ressourcen samt at følge effekten af Vandmil-jøplanen i 1987 og efterfølgende vandmiljøplaner. Overvågningen fore-går fortrinsvis gennem det nationale overvågningsprogram (NOVANA),der gennem årene har inddraget ca. 1.400 indtag i boringer fordelt på 73grundvandsovervågningsområder (GRUMO) og 5 landovervågning-soplande (LOOP) (figur 6.1). Grundvandsovervågningen fokuserer på
46
den generelle grundvandskvalitet, mens vandværkernes boringskontrolfokuserer på det grundvand, der indvindes til drikkevandsformål.Hovedelementerne i grundvandsovervågningen er grundvandsressour-cens størrelse, indholdet af naturlige hovedbestanddele, samt ikkemindst indhold og udvikling i indhold af forurenende stoffer som nitrat,tungmetaller, pesticider og andre miljøfremmede stoffer.Vandværkernes kontrol af grundvandet samt indberetninger af ind-vundne mængder indgår som et element i overvågningen.6.1.2 Vandindvinding
Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand.En vurdering af indberetningerne fra 2007-2009 baseres på data fra 2008.Indvindingen i 2009 er opgjort til ca. 700 mio. m3, hvoraf indvinding tilmarkvanding, gartneri og dambrug udgjorde 36%. Der har siden1990’erne været store udsving i opgørelsen af indvindingen til markvan-ding, hvilket tilskrives store årlige variationer i nedbør og fordampning.Den samlede grundvandsindvinding i perioden 1989 – 2009 er vist i figur6.2. Den årlige totale indvinding af grundvand ligger på et relativt stabiltniveau omkring 650-700 mio. m3pr. år, dog med det forbehold, at deindberettede vandmængder er ufuldstændige. Fra begyndelsen af1990’erne har der vært en markant faldende tendens frem til årtusinde-skiftet, hvorefter der var en svagt stigende tendens. Den lave indvindingi 2007 vurderes at skyldes særlig mangelfuld indberetning i forbindelsemed kommunalreformen i 2006/2007.Figur 6.2.Den samlede grund-vandsindvinding i Danmark i1989-2009 (Thorling (red.) 2010).1.000800600400200019899193959799010305072009Total årliggrundvandsindvinding1989-2009
6.2
Grundvandsindvinding (mill. m3/år)
Status for nitratindhold i grundvand
Nitrat i grundvand i høje koncentrationer gør vandet uanvendeligt tildrikkevand, da høje nitratkoncentrationer kan være sundhedsskadeligt,bl.a. på grund af hæmning af ilttransporten med blodet. Desuden vilgrundvand med et højt nitratindhold kunne være en væsentlig forure-ningskilde for vandområder.
47
6.2.1 Målopfyldelse
Grænseværdien for nitrat i drikkevand og i grundvand er ifølge hen-holdsvis Drikkevandsdirektivet og Grundvandsdirektivet på 50 mg ni-trat/l. Der er en tydeligt faldende hyppighed af overskridelser af dennegrænseværdi i det øverste af det nydannede iltede grundvand, se figur6.4. Selv om der har været et generelt svagt fald i nitratindholdet i detnydannede iltede grundvand i de seneste år, er der altså fortsat en del(ca. 30%) af det nydannede grundvand, der indeholder mere end 50 mgnitrat/l.For hele perioden 1990-2009 foreligger der ca. 128.000 nitratanalyser fragrundvandsovervågningen, landovervågningen, vandværkernes ind-vindingsboringer og fra andre boringer. Grundvandet fra en stor del afdisse indtag er dannet før 1987. Derfor afspejler nitratindholdet ikkeumiddelbart indsatsen for at mindske nitratudvaskningen som følge afVandmiljøplan I i 1987 og den efterfølgende indsats. En nærmere analyseviser dog, at nitratindholdet topper i grundvand dannet omkring 1980,og derpå udviser et fald, der vurderes at kunne tilskrives ændringer ilandbrugets dyrkningspraksis.6.2.2 Dybdemæssig fordeling af nitrat
Den største del af analyserne med forhøjet indhold af nitrat kommer fraindtag i perioden 1990-2009, der ligger ned til 50 meter under terræn, ogde højeste nitratindhold findes ikke uventet i de øverste 10 meter af jord-lagene. Nitratindholdet er her over 1 mg nitrat/l i over ca. 70% af indta-gene og over 50 mg/l i ca. 20% (figur 6.3).Figur 6.3.Fordeling af nitrat-indholdet i 1990-2009 efter ind-tags-dybde under terræn i land-og grundvands-overvågning,boringskontrol i vandværkernesindvindingsboringer og ’Andreboringer’ (Thorling (red.) 2010).Dybdefordeling af nitrat0-10Nitrat (mg/l)>5025-501-25<1
Dybde i meterunderterræn
10-2020-3030-4040-5050-6060-7070-8080-9090-100020406080100
Nitratanalyser(%)
6.2.3 Fordeling af nitrat efter redoxzoner
Geokemisk kan grundvandet opdeles i 4 redoxzoner, hvor den øverstezone – iltzonen - har et højt iltindhold svarende til iltindholdet i regn-vand. Nitratindholdet i iltzonen er højt på grund af udvaskning fra rod-zonen. Som oxidationsmiddel forbruges ilt før nitrat, og iltindholdet fal-der derfor ned mod den næste zone – nitrat-zonen, hvor iltindholdet erlavt, og hvor det er nitrat i stedet for ilt, der bliver omsat (iltindhold un-
48
der 1 mg/l og nitratindhold over 1 mg/l). Nedenunder findesjern/sulfat-zonen og metan-zonen uden nitrat eller ilt.I figur 6.4 er vist hyppighedsfordelingen af nitratindhold i de undersøgteindtag i iltzonen og nitratzonen i grundvandsovervågningsområderne.Der ses den forventede fordeling med de højeste nitratindhold i det ilt-holdige grundvand (iltzonen) og et lavere nitratindhold i vand, hvor il-ten er opbrugt (nitratzonen). I de endnu mere reducerende grundvands-indtag indeholder vandet ikke nitrat.Der har de seneste år været en tendens til, at i det iltede grundvand erhyppigheden i indtag med nitratindhold over 50 mg/l aftagende. Nitrat-indholdet var i 2008 og 2009 over 50 mg/l i ca. 30% af indtagene i det il-tede grundvand mod ca. 50% i midten af 1990’erne.I nitratzonen varierer andelen af indtag med nitratindhold over 50 mg/lmellem 10 og 20%. I modsætning til det iltede grundvand kan der ikke igrundvandet i nitratzonen erkendes nogen tydelig udviklingstendens ifordelingen mellem indtag med nitratindhold på de tre koncentrations-niveauer.10080IltzonenNitrat (mg/l)>5025-501-256040200Nitratzonen
% af analyser% af analyser
100806040200
1990 91 92
93 94
95 96
97 98
99 00
01 02
03 04
05
06
07 08 2009
Figur 6.4.Fordeling af nitratindhold i perioden 1990-2009. Øverste del er fra ilt zonen (med ilt > 1 mg/l), den nederste del er franitratzonen (med ilt <1 mg/l og nitrat >1 mg/l). Den enkelte søjle repræsenterer grundvand fra flere indtag med vidt forskelligealdre (Thorling (red.) 2010).
49
6.3
Udvikling i nitratindhold i grundvand
Udviklingen i nitratindhold i grundvandet i perioden 1990-2009 er vist ifigur 6.5 for det øverste grundvand i landovervågningsområderne og i il-tet grundvand i grundvandsovervågningsområderne, som typisk er detøverste grundvand. Udviklingen i landovervågningsområderne er op-delt i områder med henholdsvis sandjord og lerjord.450400350Nitrat (mg/l)300250200150100500450400350Nitrat (mg/l)3002502001501005001990 919293949596979899000102030405060708 2009LerNitrat i landovervågningenSandVinternedbør (mm)600500400300200100
600500Nitrat (mg/l)4003002001000
GRUMO iltet
1990 91
92
93
94
95
96
97
98
99
00
01
02
03
04
05
06
07
08 2009
Figur 6.5.Udviklingen i nitratindhold i grundvand i perioden 1990-2009 sammenlignet med vinternedbøren (øverste kurve).Øverst er vist resultater fra landovervågningsområdernes højtliggende grundvand i vinter-månederne i sand- og lerjordsområ-der. Nederst er vist resultater fra det iltholdige grundvand i grundvandsovervågningsområderne. Kurven i boksene forbindermedianværdierne. Desuden er vist 75% og 25% fraktiler og minimums og maksimumsværdier af analyseresultater det enkelteår, samt grænseværdien for nitrat i drikkevand og grundvand på 50 mg/l (Thorling (red.) 2010).
50
6.3.1 Landovervågningsområder
Der er stor spredning på de målte nitratkoncentrationer i vintermåne-derne i det overfladenære grundvand i landovervågningsoplandene(LOOP) (figur 6.5) i både sand- og lerområderne. Nitratindholdet i sand-områderne er generelt højere end i lerområderne. Da iltindholdet ikke ermålt, kan LOOP data ikke henføres til ilt- eller nitrat-zoner.For perioden 1990-2009 har der i sandområderne i LOOP (figur 6.5øverst) været et fald i det øverste grundvands gennemsnitlige nitratind-hold fra ca. 95 til ca. 55 mg nitrat/l (svarende til et fald fra ca. 21 til ca. 12mgN/l). Faldet var størst frem til vinteren 1999/2000, hvorefter ændrin-gerne har været små.I lerområderne har det gennemsnitlige nitratindhold i vinterhalvåret forhele perioden 1990-2009 ligget omkring 30-50 mg/l (svarende til om-kring 7-11 mg N/l), og ikke vist et tydeligt fald som i sandområderne.6.3.2 Grundvandsovervågningsområder
I det iltholdige grundvand i GRUMO-områderne (figur 6.5 nederst) visermedianværdierne for perioden 1990–2009 en jævn stigning frem til denhøjeste værdi i 1998, hvorpå de faldt til et niveau på omkring 35 mg/l i2004-2009. Gennemsnitsværdierne for nitrat er faldet fra ca. 55 mg/l i1998 til ca. 45 mg/l i 2009. Nitratindholdet var i 25% af indtagene overca. 65 mg/l nitrat i 2009.6.3.3 Virkning af indsats på nitratindhold
Den indsats, der efter vedtagelse af Vandmiljøplan I i 1987 er gjort for atmindske nitratudvaskningen fra dyrkede arealer, har bevirket, at nitrat-indholdet i det øverste iltholdige grundvand i sandede områder er mind-sket. Ved at sammenholde grundvandets alder (målt ved CFC-datering)med nitratindholdet i iltet grundvand finder man indikation på, at tilta-gene for at begrænse kvælstofoverskuddet i landbruget begynder atkunne ses i det unge grundvand (figur 6.6). Der ses en tendens til stigen-de nitratindhold efterfulgt af et fald, som er i overensstemmelse mediagttagelserne i de sandede landovervågningsområder. Ved en statistiskanalyse i 2008 blev der fundet signifikant faldende tendens i over halv-delen af det yngste iltede grundvand. Der er imidlertid meget storspredning på nitratindholdet i de iltede indtag, og mange indtag har etnitratindhold over 50 mg/l.
51
Figur 6.6.Udviklingen i det iltedegrundvands nitratindhold i grund-vandsovervågningen. CFC-årstallet angiver tidspunktet forgrundvandets dannelse bestemtud fra grundvandet indhold afCFC-forbindelser, også kaldetfreoner. Den røde kurve er et 5års glidende middel (Thorling(red.) 2010).
200
CFC-alder og nitratudvikling i iltetgrundvand
150
Nitrat (mg/l)
100
50
0194045505560657075808590952000
6.3.4 Regional fordeling af nitrat i vandværkernes indvindingsboringer
De områder i Danmark, hvor grundvandet, der bruges til drikkevand,har nitratindhold over 25 mg/l, er hovedsagelig koncentreret til ”nitrat-bæltet” fra Djursland til Nordjylland. I en del af området indvindes derfra kalkbjergarter, som har lav kapacitet til at reducere nitrat, og somsamtidig er dårligt beskyttede af lerdæklag. Nitrat i drikkevandet skyl-des andre steder, at der på grund af fed ler i undergrunden indvindesoverfladenært grundvand, samtidig med at grundvandsmagasinerne ersårbare overfor nitrat på grund af lav nitratreduktionskapacitet i jordla-gene og/eller en dårlig beskyttelse fra dæklag.
6.4
Uorganiske sporstoffer i grundvand
Uorganiske sporstoffer forekommer naturligt i relativt små mængder igrundvandet. Overfladenært grundvand kan være præget af sporstoffer,som stammer fra den lokale arealanvendelse, mens dybereliggendegrundvand er præget af sporstoffer, som stammer fra de geologiske aflej-ringer, som vandet passerer.Nikkel og arsen er blandt de i alt 25 sporstoffer, som er med i såvelgrundvandsovervågningen som vandværkernes kontrol af deres indvin-dingsboringer. Både nikkel og arsen har en sundhedsmæssig betydning,idet nikkel er nødvendigt i meget lave koncentrationer, men er samtidigmedvirkende årsag til stadigt stigende omfang af allergi. Arsen er yderstgiftigt for mennesker.6.4.1 Målsætning
For nikkel er der et kvalitetskrav for drikkevand på 20μg/log for arsenpå 5μg/lved indgang til ejendom (Miljøministeriet, 2007). Både nikkelog arsen kan til en vis grad fjernes i vandværkernes traditionelle sand-filtre og tilbageholdes i okkerslammet. Efter vandrammedirektivet måindholdet ikke øges, således at videregående vandbehandling blivernødvendig.
52
6.4.2 Nikkel
Nikkel findes naturligt i grundvandet. I jorden indgår nikkel i jernsulfi-der, som fx pyrit. Nikkel kan blive frigivet til grundvandet ved sænkningaf grundvandsspejlet fx i forbindelse med ikke-bæredygtig oppumpning,hvor luftens ilt får adgang til de pyritholdige jordlag. Derved opløsessulfiderne og der frigives jern, sulfat og nikkel. Endvidere kan nedsiv-ning af nitrat gennem de sulfidholdige jordlag medføre iltning af de nik-kelholdige sulfider og dermed frigivelse af nikkel til grundvandet.Der blev i 2009 fundet overskridelse af kvalitetskravet for nikkel i drik-kevand i 27 af 805 undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. Iknap halvdelen af indtagene (11 indtag) er indholdet signifikant stigen-de, mens der i et tilsvarende antal indtag er fundet signifikant faldendeindhold.Den geografiske fordeling af indtagene med signifikant stigende indholdindikerer, at problemet med frigivelse af nikkel som følge af ikke-bæredygtig oppumpning og faldende grundvandsspejl, er under kon-trol. Til gengæld er overskridelser af kvalitetskravet og stigninger somfølge af nedsivende nitrat der kan ilte pyritforbindelser under frigivelseaf nikkel, blevet mere dominerende.6.4.3 Arsen
Arsen forekommer praktisk taget kun i grundvand uden indhold af oxi-derende stoffer, fx ilt. Under oxiderende forhold findes arsen på en form,som har ringe opløselighed i vand.Der blev i 2009 fundet overskridelse af kvalitetskravet for arsen i drikke-vand i 61 af 805 undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. I knaphalvdelen af indtagene (26 indtag) er indholdet signifikant stigende. Dis-se indtag fordeler sig over hele landet.
6.5
Pesticider i grundvand
Pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvand stammer fraanvendelse i landbruget, skovbruget samt udyrkede arealer i byområder.Stofferne bliver ikke tilbageholdt eller nedbrudt ved traditionel vandbe-handling på danske vandværker. Grundvandets indhold af disse stoffermå derfor ikke øges, således at videregående vandbehandling blivernødvendig for at vandet kan anvendes til drikkevand.6.5.1 Målsætning
Pesticidindholdet i drikkevand og grundvand må ikke overstige 0,1 �g/lfor enkeltstoffer. De enkelte stoffer er pesticider og nedbrydningspro-dukter heraf. Forekommer der flere stoffer, må den samlede sum ikkeoverstige 0,5 �g/l. Grænseværdierne er fastsat i bl.a. EU´s drikkevands-direktiv (Europaparlamentet og Rådet, 1998), Drikkevandsbekendtgørel-sen (Miljøministeriet, 2006) og EU’s grundvandsdirektiv (Europaparla-mentet og Rådet, 2006) ud fra et princip om, at der ikke må være pestici-der i grundvand eller drikkevand. Grænseværdierne er ikke fastsat udfra en direkte sundhedsmæssig vurdering af stofferne.
53
6.5.2 Pesticider i grundvand i 2009
Der blev i 2009 fundet et eller flere pesticider i knap 40% af de undersøg-te indtag i grundvandsovervågningen, hvilket var samme niveau som deseneste foregående år (figur 6.7). Det stigende antal fund af pesticider igrundvandsovervågningen frem til 1998 afspejler, at grundvandet i den-ne periode er blevet analyseret for et stigende antal pesticider og ned-brydningsprodukter. Siden 2004 har der udelukkende været analyser afpesticider i ungt grundvand (dannet efter ca. 1950), og der er inddragetnye stoffer. Dette betyder naturligvis, at andelen med fund stiger.I vandværkernes indvindingsboringer blev der i 2009 fundet overskri-delse af grænseværdien for pesticider i grundvand og drikkevand i ca.4% af de undersøgte boringer.10080
GrundvandsovervågningIngen fund0,01 til 0,1 �g/l≥0,1 �g/l
Hyppighed (%)
6040200
10080
Indvindingsboringer
Hyppighed (%)
6040200
1990 91
92
93
94
95
96
97
98
99
00
01
02
03
04
05
06
07
08 2009
Figur 6.7.Hyppighed af fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen i perioden 1990 – 2009 ogved vandværkernes boringskontrol i perioden 1993-2009 (Thorling (red.) 2010).
BAM, et nedbrydningsprodukt af dichlobenil, som blev forbudt i 1996, erfundet med størst hyppighed i såvel grundvandsovervågningen som vedvandværkernes boringskontrol med fundhyppigheder på henholdsvis17% og 19%. Glyphosat, der i 2009 udgjorde knap 30% af den solgtemængde ukrudtsmiddel i Danmark (Miljøstyrelsen 2010), og dets ned-brydningsprodukt AMPA blev begge fundet i 4% af de undersøgte ind-tag i grundvandsovervågningen, dog ikke nødvendigvis i samme indtag.Stofferne er fundet med stigende hyppighed i grundvandsovervågnin-gen de seneste år (figur 6.8).
54
54
AMPA - andel fund pr år i aktive indtag (2009)0,01 til 0,1 �g/l≥0,1 �g/l
Fund af AMPA i GRUMO
Fundandeli%
321054Glyphosat - andel fund pr år i aktive indtag (2009)Fund afglyphosati GRUMO
Fundandeli%
32102004200520062007200820091997 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 2009
Figur 6.8.Fund andele af glyphosat og AMPA i % af alle undersøgte indtag i grundvandsovervågningen (højre) og i de indtag igrundvandsovervågningen, der var aktive i 2009 (data fra Thorling (red.) 2010).
Stofferne er i tidligere undersøgelser især fundet i de øverste og mestsårbare grundvandsmagasiner, men de er også i grundvandsovervåg-ningen fundet i dybereliggende grundvandsmagasiner. Glyphosat ogAMPA er kun undersøgt i 66 vandværksboringer i 2009, og glyphosatblev ikke påvist i vandværksboringer i 2009, mens AMPA blev fundetunder grænseværdien i en enkelt.6.5.3 Regional fordeling
Ved de større byer er der ved vandværkernes kontrol af indvindingsbo-ringer fundet mange pesticider og nedbrydningsprodukter. BAM og 2,6-dichlobenil er dominerende. Der er tilsyneladende en overrepræsentati-on af pesticidfund i lerede områder, hvor der også er den største befolk-ningstæthed (figur 6.9). På sandede jyske hedesletter og på den tidligerehavbund i Nordjylland er der kun få fund af pesticider. Dette kan forkla-res med, at vandværkerne generelt indvinder fra større dybder her end iresten af landet pga. nitrat i det øverste grundvand.
55
Pesticider i vandforsyningsboringer1993–2009Indhold i �g/l> 0,10,01-0,1Intet fund
0
50 km
Figur 6.9.Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter ved vandværkernes kontrol af indvindingsboringer til og med 2009. Kunaktive indvindingsboringer er medtaget i figuren. Boringer, hvor der er fundet pesticider en eller flere gange, er vist som fund.Den enkelte boring indeholder derfor ikke nødvendigvis pesticider i dag (Thorling (red.) 2010).
6.6
Organiske mikroforureninger i grundvand
Organiske mikroforureninger omfatter et stort antal miljøfremmede stof-fer, der anvendes bredt i det moderne samfund. Grundvandsovervåg-ningen omfatter et antal udvalgte stoffer indenfor bl.a. klorerede opløs-ningsmidler, nonylphenoler og detergenter. Målingerne ved vandvær-kernes boringskontrol er i et vist omfang baseret på erkendte risici forforurening af grundvandet indenfor det enkelte vandværks indvin-dingsopland.Fundene af organiske mikroforureninger i grundvandsovervågningen erofte på niveau med detektionsgrænsen og ofte er det ikke muligt at gen-finde fundene. Dette peger på, at der sker en mikrobiel omsætning afdisse mindre mængder.Antallet af fund af henholdsvis aromatiske kulbrinter, klorerede opløs-ningsmidler samt fenoler og klorfenoler var på samme niveau i perio-derne 1998-2003 og 2004-2009. Fundene forekom hovedsagelig i indtagned til 40 m.u.t., idet 86% af fundene i 1998-2009 forekom i disse indtag.Der forekom enkelte fund i indtag ned til ca. 100 m.u.t. Gennemsnits-dybden af indtag med fund af organiske mikroforureninger er steget fraca. 37 m.u.t. i 1990 til ca. 43 m.u.t. i 2009.56
7
Vandløb
7.1
Vandløb
De vigtigste miljøproblemer i danske vandløb er, at kvaliteten af leveste-derne for planter og dyr er forringet som en følge af vandløbsregulerin-ger, spærringer og vandløbsvedligeholdelse, og at vandløb forurenes afnedbrydeligt, organisk stof, der udledes med spildevand. Herudovermindsker vandindvinding i oplandet vandføringen i nogle vandløb, isæromkring de store byer, og i områder med jernholdige lavbundsarealerhar dræning ført til forurening med okker.Forurening med organisk stof er i vidt omfang afhjulpet ved biologiskrensning af spildevand, og virkningen af denne indsats har vist sig hur-tigt i vandløbene. Derimod vil et reguleret og kanaliseret vandløb kunlangsomt af sig selv kunne genskabe sit naturlige fysiske forløb og der-med levestederne for dyr og planter.7.1.1 Overvågningsprogrammet
Overvågningsprogrammet var i 2009 sammensat således, at måleresulta-terne giver oplysning om tre vigtige forhold:•Den økologiske tilstand på et repræsentativt stationsnet.Et nøgleelementheri er undersøgelser af smådyrsfaunaen, idet der også undersøgesfor andre forhold ved 800 repræsentative stationer 1-2 gange i løbet afhver 6 års periode. 250 stationer undersøges dog hvert år. Desudenlaves mere omfattende biologiske undersøgelser hvert år ved 50 stati-oner, incl. undersøgelser af vandplanter, fisk og de vandløbsnærearealer.•Koncentrationer af næringsstoffer i vandløb med forskellige typer af belast-ning.Målinger i vandløb i naturoplande giver indikationer af, hvor-dan næringssaltniveauerne ville have været helt uden forurening, ogved sammenligning med målingerne fra vandløb i landbrugsoplandekan niveauet af dyrkningsbidraget beregnes.•Transport af næringsstoffer med vandløb til marine områder og nogle søer.Denne transport bestemmes bl.a. ud fra daglige opgørelser af vandfø-ring og måling af indhold af næringssalte, organisk stof mv. 12-24gange om året.7.1.2 Klima og afstrømning i 2009
Den gennemsnitlige ferskvandsafstrømning var på 272 mm, hvilket sva-rer til ca. 11.700 mio. m3. Det er 22% mindre end i 2008 og 15% undergennemsnittet for 1990-2009. De store forskelle i afstrømningen mellem2008 og 2009 har væsentlig betydning for bl.a. stoftilførslen til søer oghavområder, som det er omtalt i afsnit 2.1 hhv. 3.1. På grund af geografi-ske forskelle i nedbørsmængden er der store forskelle i vandløbsaf-strømningen mellem landsdelene (figur 7.1).
57
21
>400 mm350-400mm39
Skagerrak2Nordsøen12322
300-350mm250-300 mm200-250 mm150-200 mm30
100-150 mm<100 mm
38113736
Kattegat3
35
12
34
NordligeBælthav4313373
4413
45
Øresund73272
431452531554554051426761
41
71
9362566665646392918182
581659
57
Lillebælt5
Storebælt6
SydligeBælthav8
Østersøen9
Figur 7.1.Ferskvandsafstrømningen (i mm) til marine kystafsnit i 2009 (Wiberg-Larsen et al. 2010)
Oplandene til det sydlige Bælthav, Storebælt, Østersøen og Øresundhavde de laveste ferskvandsafstrømninger, typisk mellem 100 og 200mm. De største afstrømninger forekom som normalt i Vestjylland med etniveau på omkring 400 mm.7.1.3 Opfyldelse af målsætning
Vandløbene har været målsat i amternes regionplaner, som er gældendeindtil der endeligt er vedtaget vandplaner. De vandplaner, som nu fore-ligger i udkast, indeholder målsætninger fastsat ud fra ensartede kriteri-er i henhold til EU’s vandrammedirektiv.Da vandplanerne stadig er i udkast, er der ikke foretaget en vurdering afmålopfyldelse for vandløbene.
58
7.2
Økologiskvandløbskvalitet – smådyr
Den økologiske kvalitet kan bl.a. bedømmes ud fra de smådyr, der fin-des i vandløbet. Faunaen karakteriseres ved det såkaldte Dansk Vand-løbsfaunaindex (DVFI) med værdier fra 1 (meget stærkt påvirket) til 7(upåvirket).Faunaklasserne 5, 6 og 7 blev i 2009 fundet i ca. 55% af vandløbene og erkarakteristiske for forholdsvis rene og fysisk varierede vandløb.7.2.1 Forskelle i vandløbskvalitet
Generelt havde de større vandløb en bedre miljøkvalitet end de småvandløb i 2004-2009 (se figur 7.2) Andelen af vandløb med faunaklasser-ne 6 og 7 steg således med stigende bredde, hvorimod andelen med fau-naklasse 1-3 aftog og næsten ikke var repræsenteret i de store vandløb.Figur 7.2.Fordeling af fauna-klasser ved 3 forskellige størrel-ser af vandløbsstationer (små,mellemstore og store) i NOVANAnettet (840 stationer i perioden2004-2009) (Wiberg-Larsen et al.2010).100
Andelaffaunaklasse (%)
8060402000-22-55-10Vandløbsbredde (m)> 10
FK7FK6FK5FK4FK3FK2FK1
Regionalt er vandløbenes tilstand bedst i Jylland, på Fyn og Bornholm,og ringest på Lolland/Falster, se figur 7.3.Figur 7.3.Fordeling af fauna-klasser ved NOVANA stationerbeliggende i områderne Jylland,Fyn, Sjælland inkl. Møn, Lol-land/Falster og Bornholm i perio-den 2004-2009 (Wiberg-Larsenet al. 2010).100
Andelaffaunaklasse (%)
806040200
FK7FK6FK5FK4FK3FK2FK1
Jylland
Fyn
Sjælland/Møn
Lolland/Falster
Bornholm
7.2.2 Udvikling i økologisk vandløbskvalitet
Der er ikke anvendt samme undersøgelsesmetode og vandløbsstationer ihele overvågningsperioden fra 1989. Kun data tilbage fra 1994 har derforindgået ved beskrivelse af udviklingen.
59
I sammenstillingen af udviklingen i den biologiske vandløbskvalitet i fi-gur 7.4 er der taget udgangspunkt i de 250 stationer, der indgår hvert år iNOVANA programmet. Fordelingen af DVFI værdier viser, at andelenaf stationer med DVFI 5, 6 og 7 er øget fra 42% i 1994 til 55% i 2009. Deter i særdeleshed vandløb med faunaklasse 7, dvs. de bedste, som er gåetfrem.Figur 7.4.Miljøtilstanden i ud-valgte vandløb i det nationaleovervågningsprogram i perioden1994-2009. Blå og grøn illustrererde rene og fysisk gode vandløb(faunaklasserne 5, 6 og 7) (Wi-berg-Larsen et al. 2010).
10080
Andel (%)
60402001994970003062009
FK7FK6FK5FK4FK3FK2FK1
7.2.3 Konklusion vedrørende økologisk vandløbskvalitet
Sammenfattende kan det konkluderes, at den biologiske kvalitet af deundersøgte vandløb er langsomt forbedret siden 1994, så at der i 2009 vargod kvalitet (dvs. faunaklasse > 5) i godt halvdelen af vandløbene. For-bedringerne skyldes primært en bedre spildevandsrensning og i et vistomfang forbedrede fysiske forhold som følge af en mere miljøvenligvandløbsvedligeholdelse. Dette støttes også af de regionale undersøgel-ser udført af de tidligere amter.
7.3
Kvælstof i vandløb
Kvælstofindholdet i vandløb har generelt ingen betydning for den biolo-giske kvalitet i vandløb, men det er alligevel vigtigt, fordi kvælstof viavandløbene transporteres til søer og marine områder. Størstedelen afkvælstofindholdet i danske vandløb stammer fra udvaskning fra dyrke-de marker, mens den naturbetingede baggrunds-tilførsel og de forskelli-ge former for spildevand giver mindre bidrag.7.3.1 Kvælstofkoncentrationer i 2009
Vandløb i Vestjylland har generelt en lavere koncentration af kvælstofend vandløb øst for israndslinien (figur 7.5). I Vestjylland siver en stordel af regnvandet lang vej gennem reducerende (iltfrie) grundvandsma-gasiner, før det når frem til vandløb. Undervejs bliver nitrat omsat vedbiologisk eller kemisk denitrifikation. I østdanske vandløb strømmer enstor del af nedbøren med sit kvælstofindhold gennem øvre grund-vandsmagasiner eller dræn uden at passere iltfrie zoner. Derfor bliverder ikke fjernet så meget nitrat fra vandet, inden det når frem til vand-løb. Lave kvælstofindhold findes også i afløb fra søer, fordi der også isøer fjernes betydelige mængder kvælstof ved denitrifikation. De lavestekvælstofindhold findes i vandløb, der afvander naturarealer og skov.
60
Figur 7.5.Koncentrationen aftotal kvælstof i vandløb i 2009.Vandføringsvægtede årsmiddel-værdier (Wiberg-Larsen et al.2010).Total-N (mg/l)<22-44-66-8>8HavbelastningTypeopland
Kvælstofniveauet afhænger af arealanvendelsen i vandløbsoplandet. Ivandløb i de dyrkede oplande er kvælstofkoncentrationen ca. 4 gangehøjere end i naturoplandene, og spildevandstilførsel har generelt ikkenogen særlig betydning for kvælstofniveauet (tabel 7.1). De store forskel-le (standardafvigelse) inden for samme belastningstype skyldes forskellei geologi og dyrkningspraksis i de forskellige oplande.Tabel 7.1.Gennemsnitlig koncentration og arealkoefficient af total kvælstof i 2009 (fornaturvandløb dog 2008) i vandløb med forskellig type af påvirkninger. Standardafvigelseer vist i parentes.BelastningstypeAntalvandløb95399Kvælstofkoncentration (mg N/l).Gennemsnit af vandførings-vægtede årsmiddelværdier1,27 (0,55)4,44 (2,13)5,43 (2,72)Arealkoefficient(kg N/ha)-11,28 (5,69)10,94 (5,39)
NaturvandløbLandbrug ogpunktkilderLandbrug udenpunktkilder
Arealkoefficienterne for landbrugsoplande med og uden byspildevandvar betydeligt lavere i 2009 end fx 2007 og 2008 som følge af den mindreafstrømning i 2009.
61
7.3.2 Udvikling siden 1989
Kvælstofkoncentrationen i vandløbene er generelt faldende, bortset franaturvandløbene, hvor den stort set er uændret. Faldet har været tyde-ligst i de vandløb, der er klassificeret som beliggende i dyrkede oplande,eller som modtager betydende udledninger af by- eller industrispilde-vand (figur 7.6). I vandløb med betydelige udledninger fra dambrug harder kun været en mindre reduktion. Her har koncentrationsniveauet dogværet lavere gennem hele perioden, primært fordi dambrugsdrift erkoncentreret i grundvandsfødte vandløb i egne, hvor nitratindholdet igrundvandet er lavt.Figur 7.6.Udvikling i kvælstof-koncentration siden 1989. Gen-nemsnit af vandføringsvægtedeårsmiddelværdier for vandløbmed forskellige påvirkninger(Wiberg-Larsen et al. 2010).1210
Total kvælstof (mg/l)
864201989919395Dyrket9799Natur010305072009
Dambrug
Punktkilder
7.4
Fosfor i vandløb
Fosforindholdet i vandløb har kun mindre betydning for den biologiskekvalitet i vandløb. Fosforindholdet er alligevel vigtigt, fordi fosfor trans-porteres via vandløb til nedstrøms søer og marine områder. Fosforind-holdet i danske vandløb kommer fra tre hovedkilder: naturbetinget bag-grundsbidrag, dyrkede marker og diverse spildevandskilder. Størrelsenaf disse kilder varierer stærkt fra vandløb til vandløb afhængig af spil-devandsudledninger, arealudnyttelsen og de geologiske forhold.7.4.1 Total fosfor i vandløb 2009
Høje fosforkoncentrationer findes især i tæt befolkede områder som fxNordsjælland, se figur 7.7. Her er der kun en lille fortynding af det spil-devand, der udledes til vandløb, herunder spildevand fra spredt bebyg-gelse.
62
Figur 7.7.Koncentrationen aftotal fosfor i vandløb i 2009.Vandføringsvægtede års-middelværdier (Wiberg-Larsen etal. 2010).Total-P (mg/l)<0,050,05-0,100,10-0,150,15-0,20>0,20HavbelastningTypeopland
Koncentrationen af fosfor i vandløb, som ligger i dyrkede oplande, ellerhvor der er væsentlige udledninger fra punktkilder, var i 2009 gennem-snitligt 2-3 gange højere end niveauet målt i naturvandløb (tabel 7.2). Derer dog forskel på vandløb, som kun påvirkes af landbrugsdrift og spredtbebyggelse udenfor kloakering, og vandløb som også belastes med spil-devand fra byer, idet de højeste indhold af fosfor er fundet i vandløb,som modtager byspildevand.Tabel 7.2.Gennemsnitlig koncentration og arealkoefficient af total fosfor i 2009 (for natur-vandløb dog 2008) i vandløb med forskellig type af påvirkninger. Standardafvigelse i pa-rentes (Wiberg-Larsen et al. 2010).Antal vandløbFosforkoncentration(mg P l-1)Gennemsnit af vandførings-vægtede årsmiddelværdier0,06 (0,03)0,14 (0,09)0,10 (0,04)Arealkoefficient(kg P ha-1)
NaturvandløbLandbrug ogpunktkilderLandbrug udenpunktkilder
95377
-0,37 (0,18)0,23 (0,18)
63
Ligesom for kvælstof er arealkoefficienten for fosfor også afhængig afdet enkelte års vandafstrømning, og koefficienterne for landbrugsoplan-de med og uden byspildevand er lavere i 2009 end i både 2007 og 2008.Derimod er fosforkoncentrationen i 2009 uændret i forhold til 2008.7.4.2 Udvikling siden 1989
Koncentrationen af total fosfor i punktkildebelastede vandløb er faldetmarkant gennem første halvdel af 1990’erne og er nu kun lidt højere endi dyrkningspåvirkede vandløb (figur 7.8). Faldet skyldes udbygningen afrenseanlæg med fosforfjernelse, også ofte på små anlæg for at beskyttelokale recipienter. Faldet først i 1990’erne er en fortsættelse af fald somfølge af tidligere iværksat fosforfjernelse og stop for udledning af mød-dingsvand mv. I dambrugspåvirkede vandløb er fosforkoncentrationenogså faldet som følge af formindskede udledninger fra dambrug. I na-turvandløb er der ingen signifikant ændring, og i vandløb i dyrkede om-råder er der forskelligt rettede ændringer, men med en klar overvægt afvandløb med fald i koncentrationen. Fald i fosfor her kan både skyldesreduktion i udledning af spildevand fra spredt bebyggelse og ændrededriftsformer i landbruget.Figur 7.8.Udvikling i fosfor-koncentration siden 1989. Gen-nemsnit af vandføringsvægtedeårsmiddelværdier for vandløbmed forskellige påvirkninger(Wiberg-Larsen et al. 2010).0,80,7
Total fosfor (mg/l)
0,60,50,40,30,20,101989919395Dyrket9799Natur010305072009
Dambrug
Punktkilder
7.5
Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i vandløb
Tungmetaller er naturligt forekommende i ferskvandsmiljøet. Derudoverkan forekomst af såvel tungmetaller som miljøfremmede stoffer i vand-løb skyldes udledning af spildevand, udvaskning fra landbrugsarealerog/eller atmosfærisk deposition.Tungmetaller har ringe opløselighed i vand. Ved tidligere undersøgelseraf tungmetaller i vandløb er målingerne udført på ufiltrerede vandprø-ver, dvs. målingerne har omfattet summen af opløst metal og partikulærtbundet metal i vandfasen. Da metaller har stor affinitet til partikler, vilpartikler blive bundet i sedimentet i vandløb.Miljøfremmede stoffer vil forekomme på opløst form i vandet eller bun-det til sedimentet afhængig af de enkelte stoffers fysisk/kemiske egen-skaber.
64
Vandprøver fra fem store vandløb blev undersøgt for tungmetaller ogmiljøfremmede stoffer i 2004-2006. I 2009 blev der gennemført en under-søgelse af sediment fra i alt 21 vandløb. Undersøgelsen af sedimentfasenomfattede således et større antal vandløb end de tidligere undersøgelseraf vandfasen. Undersøgelserne af vandfasen omfattede måling på 12prøver pr. år i hvert vandløb, mens undersøgelsen af sedimentfasen om-fattede en sedimentprøve pr. vandløb. Sedimentprøverne er udtaget så-ledes, at de vurderes til at repræsentere det sediment, der er aflejret påvandløbsbunden inden for det seneste år. Sedimentprøverne svarer der-med ligesom vandprøverne til et gennemsnit af belastningen indenfor etår, dog med nogen usikkerhed som følge af forskellig sedimentationsra-te, strømningshastighed etc.I det omfang det har været muligt at finde forslag til PNEC (PredictedNo Effect Concentration) eller PEC (Consensus based probable effectconcentration sv.t. Konsensusværdi for sandsynlig effektkoncentration)er de fundne koncentrationer vurderet i forhold til dette.7.5.1 Tungmetaller
Alle de undersøgte tungmetaller blev fundet i alle prøver.En analyse af de fundne resultater i forhold til kilder til påvirkning indi-kerer, at kviksølv, bly og zink er relateret til belastning af vandløbenemed spildevand fra renseanlæg og/eller regnbetingede udledninger. Til-svarende er der indikation på, at arsen, cadmium og nikkel er relateret tillandbrugspåvirkning.Arsen, cadmium, nikkel og zink blev fundet i koncentrationer, der varhøjere end de koncentrationer, der kan have en biologisk effekt (tabel7.3). Mediankoncentrationerne af alle fire metaller var lavere end de kri-tiske koncentrationer. De øvrige metaller blev alle fundet i koncentratio-ner, der var lavere end de mulige effektkoncentrationer.Tabel 7.3.Tungmetaller i sediment i 21 vandløb i 2008 (Wiberg-Larsen et al. 2010).Maksimum(mg/kg TS)Arsen (As)Cadmium (Cd)Krom (Cr)Kobber (Cu)Nikkel (Ni)Bly (Pb)Zink (Zn)Kviksølv (Hg)1)
Median (mg/kgTS)140,72182118161250,09
PNEC1)(mg/kg TS)0,32-4,3
PEC2)(mg/kg TS)334,98111149491284591,06
483,1389174776400,33
European Union Risk Assessment Report2)MacDonald et al 2000.
7.5.2 Miljøfremmede stoffer
Undersøgelserne i sediment fra vandløb omfattede følgende stofgrupper:•Pesticider (insekticider)•PAH•Blødgørere
65
•Phenoler•Chlorerede forbindelser.Stofferne i undersøgelsen er udvalgt blandt stofferne på vandrammedi-rektivets liste over prioriterede stoffer, samt på baggrund af viden fratidligere undersøgelser, heriblandt screeningsundersøgelser udført i for-bindelse med NOVANA (kap. 5.1.1). Desuden blev resultaterne fra un-dersøgelse af sediment i søer inddraget ved stofudvælgelsen (kap. 8.7.2).Alle stofgrupper i undersøgelsen blev påvist i mindst én af de undersøg-te prøver. PAH er den stofgruppe, der samlet set blev fundet med størsthyppighed, idet 18 ud af de i alt 30 undersøgte stoffer blev fundet i mereend 90% af de undersøgte prøver.Ingen af de øvrige stoffer blev fundet med tilsvarende høj hyppighed ivandløbssediment. Blødgøreren d(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) blevfundet i 76% af de undersøgte prøver, og octylphenol i 24% af de under-søgte prøver og hexachlorbenzen i 29% af de undersøgte prøver (tabel7.4). De øvrige stoffer blev alle fundet i mindre end 10% af de undersøgtevandløb. Blandt insekticider blev ét af de fire stoffer i undersøgelsen,chlorpyrifos fundet i én af de undersøgte prøver. De øvrige undersøgteinsekticider var alfa-cypermethrin, tau-fluvalinat og lambde-cyhalothrin.Tabel 7.4.Miljøfremmede stoffer i sediment i 21 vandløb i 2009. I tabellen er vist maksi-mum, for de stoffer der blev fundet i mindst et af de undersøgte vandløb. Medianværdiener kun udregnet og vist for stoffer, som blev fundet i mere end 50% af prøverne (Wiberg-Larsen et al. 2010).MaksimumMedian Fund hyppig- PNEC1)(mg/kg TS)(mg/kg TS) (mg/kg TS)hed (%)PesticiderChlorpyrifosBlødgørereDi(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)Di-isobutylphthalatButylbenzylphthalatPhenolerOcthylphenol (OP)4-tert-octylphenolBisphenol AChlorerede kulbrinterHexachlorbenzenPentachlorbenzen1)
0,0155,30,170,110,0360,00350,150,0110,00070,33
4,8764,89,524244,8294,80,0630,170,41,7100
European Union Risk Assessment Report.
En analyse af sammenhængen mellem forekomsten af miljøfremmedestoffer og enten spildevandspåvirkning fra renseanlæg og/eller regnbe-tingede udledninger eller landbrugspåvirkning har vist, at der for de fle-ste af stofferne var sammenhæng med spildevandspåvirkningen. Tyde-ligst sammenhæng var der for PAH, blødgøreren DEHP og octylphenol.Der er i litteraturen fundet PNEC-værdier for halvdelen af de stoffer, derer fundet i de undersøgte prøver. Kun bisphenol A blev fundet i højerekoncentration end PNEC, og det kan derfor ikke udelukkes, at der kanforekomme effekt af bisphenol A. Der vil dog ikke være tale om udbredteffekt, da bisphenol A kun blev fundet i ét af de 21 undersøgte vandløb.66
7.6
Fysisk vandløbsindeks
Det er godt dokumenteret, at de fysiske forhold i vandløb spiller en me-get betydelig rolle for de organismer, som lever der – både på stor og lil-le rumlig skala. De enkelte organismer stiller således ganske bestemtekrav til bund- og strømforhold. En del smådyr er eksempelvis nært knyt-tet til sten- og grusbund, relativt høje vandhastigheder og veliltet vand,mens andre lever i aflejret organisk materiale, hvor strømhastigheden erringe, og hvor iltindholdet lokalt kan være reduceret. Tilsvarende stillervor mest udbredte og dominerende vandløbsfisk i mindre vandløb, ør-reden, specifikke krav til vanddybde, vandhastighed og ikke mindstskjul.Bestemmelse af de fysiske forhold i vandløb indgår som en del af NO-VANA programmet.Analyser af datamaterialet viser, at generelt ser Dansk Fysisk Indeks udtil at fungere fornuftigt. Det virker ret robust og har en høj forklarings-værdi i forhold til såvel faunaklasse som biodiversitet hos smådyrene.Det viste sig også godt til at afspejle graden af forventet landbrugsmæs-sig påvirkning. Endelig virker indekset overraskende godt henset til denrelativt subjektive måde, hvorpå de enkelte parametre bliver bestemt.Gennemgangen af datamaterialet har også vist, at der er behov for juste-ringer af indekset, så det beskriver de fysiske forhold bedre i fx de vest-vendte vandløb i Jylland og i de store vandløb.
7.7
Vandløbsnære arealers betydning
Undersøgelser af vegetationen på de vandløbsnære arealer har været endel af NOVANA programmet. I årets rapport om vandløb er der sat sær-ligt fokus på evt. sammenhænge mellem den vandløbsnære vegetationog en række af de øvrige vandløbsparametre som f. eks. smådyrsfauna,vandplanter og fisk.Analyser har vist, at naturnær vegetation på de vandløbsnære arealer be-tyder rigere biologiske vandløbssamfund med flere arter af amfibiskeplanter, døgnfluer, slørvinger og vårfluer, højere faunaklasse, og i et vistomfang større tætheder af ørredyngel. Effekten skyldes ikke alene bedrefysisk-kemiske forhold i vandløbene, fordi vandløbene med tilstødendenaturarealer kun i ringe grad er påvirket af reguleringer og vedligehol-delse. Der er tilsyneladende også en direkte positiv effekt af den natur-nære vegetation, som for vandplanter skyldes muligheden for kolonise-ring fra disse planters voksesteder i den vandløbsnære zone. For døgn-fluer, slørvinger og vårfluer kan forklaringen være, at de voksne dyrprimært opholder sig inden for en ret snæver vandløbsnær zone, hvorderes krav om føde, skjul og sværmepladser i særlig grad opfyldes un-der naturnære forhold.
67
8
Søer
8.1
Søerne
Det vigtigste miljøproblem i danske søer er, at algemængden i vandet ermeget stor, især som følge af tilførsel af fosfor fra spildevand og land-brug. Store algemængder gør vandet uklart, mindsker forekomst afbundplanter, giver iltproblemer ved bunden og ændrer derved hele sø-ens plante- og dyreliv.Fosforfjernelse på renseanlæg og afskæring af spildevand har afgørendemindsket tilførslen af fosfor fra spildevand. Det har mindsket forurenin-gen i mange søer, men forbedringerne i søerne er begrænsede af, at derstadig sker en betydelig tilførsel af fosfor fra dyrkede arealer, med spil-devand fra spredt bebyggelse og regnvandsafstrømning fra byer. Desu-den sker forbedringer i søer generelt meget langsomt, fordi der fra sø-bunden sker en frigivelse af ophobet fosfor, der stammer fra tidligere ti-ders spildevandsudledninger.8.1.1 Overvågningsprogrammet
Overvågningsprogrammet omfatter:•Intensivt undersøgte søer: Undersøgelser hvert år, incl. målinger afstoftilførsel i 19 søer.•Ekstensivt undersøgte søer større end 5 ha: Undersøgelser hvert 3. år:Vandkemi, plankton, planter. Hvert 6. år: Bunddyr og fisk (Eks 1).•Ekstensivt undersøgte søer 0,1-5 ha: Undersøgelser hver 6. år afvandkemi og planter (Eks 2).•Ekstensivt undersøgte søer 0,01-0,1 ha: Undersøgelser hver 6. år afvandkemi, planter og padder (Eks 3).8.1.2 Målsætning for søer
Målsætningen for miljøkvaliteten i den enkelte sø var fastsat i amternesregionplaner, dog således at der for mange små søer var fastsat fælles,generelle kvalitetsmål. Målsætningerne var oftest specificerede med kravtil fosfor, klorofyl eller sigtdybde og evt. dybdegrænse for bundplanter.De vandplaner, som nu foreligger i udkast, indeholder målsætningerfastsat ud fra ensartede kriterier i henhold til EU’s vandrammedirektiv.Da vandplanerne stadig er i udkast, er der ikke foretaget vurdering afmålopfyldelse for søerne i 2009.8.1.3 Udvikling i miljøkvalitet
Overvågningsresultaterne for de intensivt overvågede søer viser, at dersiden 1989 er sket en forbedring i miljøtilstanden som følge af en reduk-tion i fosfortilførslen. Omfanget af reduktionen er meget forskellig fra søtil sø afhængig af hvilke kilder, det har været muligt at mindske. Ogsåkvælstoftilførsel og kvælstofindhold i søerne er mindsket som følge af
68
mindsket nitratudvaskning. De biologiske parametre viser forbedringernæsten på linje med forbedringerne i næringsstofindhold (tabel 8.1).Fosforkoncentrationen i de ekstensivt overvågede søer (eks. 1, 2 og 3) erhøjere end i de intensivt overvågede søer og stigende med aftagendesøstørrelse (tabel 8.2). Fosforkoncentrationen influerer på sigtdybden,som derfor er aftagende med søstørrelsen.Tabel 8.1.Statistisk signifikante udviklinger for udvalgte nøgleparametre (sommergen-nemsnit) i miljøtilstanden i 19 intensivt overvågede søer siden 1989.ParameterP-søkoncentrationN-søkoncentrationSigtdybdeKlorofylaForbedret11161211Forværret1123Uændret7255
Tabel 8.2.Miljøtilstanden i de fire typer af overvågningssøer illustreret ved udvalgte nøg-leparametre. Der er angivet medianværdier for sommerperioden.ParameterAntal søerP-søkoncentration (mg P/l)N-søkoncentration (mg N/l)Sigtdybde (m)Klorofyla(�g/l)Farvetal (mg Pt/l)Intensive2009190,0821,091,431,620,1Eks 12006-092090,0971,221,032,524,9Eks 22004-092790,1531,580,936,057,0Eks 32004-092830,3002,050,525,074,0
For de mindste søer (ekstensiv 3 som er mindre end 1000 m2) eller vand-huller er der andre forhold, som påvirker indholdet af klorofyl, så der fxer et lavere klorofylindhold i disse søer trods et højere fosforindhold. Detkan fx være fordi, der normalt ikke forekommer fisk i disse vandhuller.
8.2
Fosfor i søer – status og udvikling
8.2.1 Fosfortilførsel til de intensivt undersøgte søer
Fosforkoncentrationen i det vand, der strømmer til søerne, er reduceretbetragteligt i løbet af overvågningsperioden, idet koncentrationen i gen-nemsnit var 0,17 mg P/l i perioden 1990-1999, mens den i 2009 var 0,097mg P/l. Til sammenligning var gennemsnitskoncentrationen i vandløb ilandbrugsområder uden punktkilder ca. 0,1 mg P/l.8.2.2 Fosforindhold i søvandet
Der er generelt højt fosforindhold i søerne overalt i Danmark. I helt ufor-urenede søer vil fosforindholdet normalt være lavere end 0,025 mg/l, ogkun nogle få søer i Jylland har et fosforniveau under dette.Fosforindholdet er generelt størst i de små søer og damme (Eks 3 i tabel8.2). De høje indhold i små søer og damme kan skyldes, at der hidtil ikkehar været fokus på at mindske tilførslerne til de små søer, og at de lav-
69
vandede søer er mest påvirkede af fosforfrigørelse fra bunden om som-meren.8.2.3 Udvikling i fosforindhold
Fosfortilførslerne er især mindsket i 1980’erne og 1990’erne som følge afspildevandsrensning, afskæring af spildevand og stop for ulovlige land-brugsudledninger.Fosforindholdet i de intensivt undersøgte søer er mindsket i de søer, dertidligere modtog store spildevandsbidrag (figur 8.1). Årsgennemsnittet(ikke vist i fig. 8.1) for total fosfor i søvandet i de 19 søer, der alle er un-dersøgt i perioden 1989-2009, er mindsket fra 0,158 mg/l i 1989-98 til0,083 mg/l i 2009 og uorganisk, opløst fosfat fra 0,063 til 0,032 mg/l. I 11af de 19 søer har der været et signifikant fald i fosforkoncentrationen (ta-bel 8.1).Figur 8.1.Udviklingen i sommer-gennemsnit for søkoncentratio-nen af A: totalfosfor og B: ortho-fosfat (mg P/l) i de 19 intensivesøer, der har været overvågetsiden 1989. Søjlerne viser 10, 25,75 og 90% fraktiler. Linjen visermedianværdien (Bjerring et al.2010).
0,90,80,7
A
Totalfosfor (mg/l)
0,60,50,40,30,20,100,4B0,3
PO4-P (mg P/l)
0,2
0,1
019899193959799010305072009
8.3
Kvælstof i søer – status og udvikling
Kvælstof er ligesom fosfor et plantenæringsstof, der har betydning foralgemængden i søerne, selv om fosfor i de fleste søer oftest er den be-grænsende faktor. Nyere resultater peger på, at kvælstof spiller en væ-sentlig rolle for undervandsplanterne, og at høje kvælstofkoncentratio-ner kan gøre det vanskeligere at opnå klarvandede forhold. I søerne fo-regår der en denitrifikation, som mindsker den mængde kvælstof, dertransporteres ud af søerne og videre via vandløbene til havet. Overvåg-ningen af kvælstofkoncentrationerne bidrager med viden om denitrifika-
70
tionskapaciteten og giver dermed muligheder for at vurdere søernessamlede kapacitet til at fjerne kvælstof.8.3.1 Kvælstoftilførsel
Kvælstoftilførslen til de fleste søer domineres af dyrkningsbidraget frasøoplandet. Enkelte søer tilføres også betydende mængder fra luften. Detstammer hovedsageligt fra forbrændingsprocesser og fra ammoniakfor-dampning fra landbrug (se kapitel 2).For kvælstof vil der sammenlignet med fosfor ske hurtigere ændringer iindholdet i søvandet, når tilførslerne ændres, fordi mudderbunden ikke isamme omfang som for fosfor fungerer som en stødpude for indholdet ivandet.8.3.2 Kvælstofindhold
Der er ikke som for fosfor så væsentlig en forskel på kvælstofindholdet ide små søer sammenlignet med de store (tabel 8.2).Der har været et fald i kvælstofniveauet i de intensivt overvågede søersiden først i 1990’erne på ca. 43% for sommerperioden (figur 8.2). I deseneste 10 år har niveauet været mere eller mindre uændret. På enkeltsø-niveau har der i 16 af de 19 intensivt overvågede søer været en signifi-kant reduktion i indholdet af total kvælstof siden 1989 (tabel 8.1).Figur 8.2.Udviklingen i sommer-gennemsnit for søkoncentratio-nen af A: totalkvælstof og B:nitrat (mg N/l) i de 19 intensivesøer, der har været overvågetsiden 1989. Søjlerne viser 10, 25,75 og 90% fraktiler. Linjen visermedianværdien (Bjerring etal.2010).5
A
Totalkvælstof (mg N/l)
432104B3
Nitrat (mg N/l)
2
1
019899193959799010305072009
71
8.4
Klorofyl og sigtdybde
Øgede mængder af alger i vandet er den primære virkning i søerne aføgede næringssalttilførsler. Mængden af alger bestemmes bl.a. ved atmåle indholdet af klorofyl, det grønne farvestof der muliggør fotosynte-se i planter. Sigtdybden, som er den dybde, hvor en hvid skive netop kanskimtes, giver også ofte et godt mål for algemængden og for vandkvali-teten.8.4.1 Algemængde og sigtdybde i 2009
Medianen for sigtdybde for sommeren 2009 er for intensivt overvågedesøer og de 3 størrelsesklasser af ekstensivt overvågede søer vist i tabel8.2. På samme måde som for fosfor er miljøkvaliteten målt ved sigtdyb-den generelt dårligere i søer med et mindre søareal. For små søer mindreend 5 ha var medianen af sigtdybde om sommeren i 2009 knap 1 m, mod1,4 m i de større intensivt overvågede søer. Der er ikke tilsvarende hhv.højere og lavere klorofylindhold i små og større søer (tabel 8.2).8.4.2 Udvikling i søernes vandkvalitet
Siden 1989 er indholdet af klorofyl mindsket i de mest forurenede søer,mens medianværdien af målingerne i de 19 søer, der har været under-søgt siden 1989, er stort set uændret (figur 8.3). I 11 ud af de 19 søer harder været en signifikant reduktion i sommermiddelkoncentrationerne.Figur 8.3.Udviklingen i sommer-gennemsnit for søkoncentrationenaf klorofyla(μg/l) i de 19 intensivesøer, der har været overvågetsiden 1989. Søjlerne viser 10, 25,75 og 90% fraktiler. Linjen visermedianværdien (Bjerring et al,2010).350300
Klorofyla(�g/l)
25020015010050019899193959799010305072009
Sigtdybden i de 19 intensivt undersøgte søer har vist en generel stigendetendens siden 1989 med de største stigninger i de søer, hvor sigtdybden iforvejen var størst. Eksempelvis er den maksimale sigtdybde steget fra3,7 m i 1989-1998 til 5,6 m i 2009. Det generelt reducerede næringsstofni-veau i søerne siden overvågningen af vandmiljøet startede i 1989 har så-ledes ført til øget sigtdybde. I 12 ud af de 19 intensivt overvågede søer ersommergennemsnit af sigtdybden øget (se tabel 8.1).
72
Sigtdybde(m)
Figur 8.4.Udviklingen i sigtdybdei de 19 intensive søer, der harværet overvåget siden 1989 udfra sommergennemsnit. Søjlerneviser 10, 25, 75 og 90% fraktiler.Linjen viser medianværdien(Bjerring et al. 2010)
54321019899193959799010305072009
8.5
Undervandsplanter
Undervandsvegetationen er en meget væsentlig parameter for hele søensøkologi. Vegetationen har afgørende betydning for blandt andet fiske-sammensætning, dyreplanktonsammensætning, udveksling af nærings-stoffer mellem sediment og vand, næringsstofkoncentrationen i vandfa-sen og iltindholdet i såvel vand som sediment. Undervandsvegetationener desuden følsom over for forringelser i vandkvaliteten i form af fx re-duceret sigtdybde eller øget algemængde/klorofylindhold og dermed engod indikator for vandkvaliteten.Undervandsplanternes udbredelse er siden 1993/94 og frem til 2005 un-dersøgt én gang årligt i nogle af de intensivt overvågede søer og herefter1-3 gange i perioden 2006-09, således at der er en tidsserie for 10 søer fra1993/94-2009.Siden vegetationsundersøgelsernes start i 1993 er der sket en stigning ibåde relativ plantedækket areal og relativ plantedækket volumen, mensder ikke har været nogen væsentlig stigning i vegetationens absoluttedybdegrænse.
8.6
Fisk
Undersøgelser af søernes fiskebestande er gennemført 4 gange i perioden1989 – 2009. En analyse over perioden viser ingen signifikante udviklingerhverken for den totale fiskebiomasse eller antallet af fisk. Der er dog en ten-dens til, at de højeste biomasser forekom i periodens start. Desuden er deren generel stigning i rovfiskenes (primært aborre og gedde) andel af biomas-sen igennem perioden omend denne stigning heller ikke er signifikant, se fi-gur 8.5.Helt overordnet set kan der konstateres en svag generel forbedring i fiske-sammensætningen i de undersøgte søer, som ligger i tråd med de øvrigeforbedringer, der er set i søerne over perioden 1990-2009.
73
Figur 8.5.Rovfiskeandelen i bio-masse og antal i 15 intensive søer,hver repræsenteret minimum 1 gangi hver periode (hvis flere undersøgel-ser i en periode indgår et gennem-snit). I enkelte tilfælde er en fiskeun-dersøgelse dog blevet rykket 1-3 år ifiguren, for at søen kan repræsente-res i alle 4 perioder. Linjen forbindermedianer, bokse viser 25 og 75fraktiler, lodrette linjer 10 og 90fraktiler (Bjerring et al. 2010).
100
Andel rovfisk (biomasse,%)
806040200100
Andel rovfisk (antal,%)
8060402001988-19921993-19971998-20032004-2009
8.7
Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i søer
Tungmetaller er naturligt forekommende i ferskvandsmiljøet. Derudoverkan tungmetaller og miljøfremmede stoffer forekomme i søer som følgeaf udledning af spildevand, afstrømning fra landbrugsjord eller atmos-færisk deposition.Tungmetaller har meget ringe opløselighed i vand. Ved tidligere under-søgelser er der fundet koncentrationer på niveau med detektionsgræn-sen i vandfasen i søer (Jensen et al. 2004).Miljøfremmede stoffer vil forekomme på opløst form i vandet eller bun-det til sedimentet afhængig af de enkelte stoffers fysisk/kemiske egen-skaber. Ved overvågning af miljøfremmede stoffer i søer i 1998-2003 bleven række miljøfremmede stoffer fundet i vandprøver med stor hyppig-hed men i koncentrationer tæt på detektionsgrænsen (Jensen et al. 2004).En årsag hertil kan være, at mange af stofferne i vid udstrækning bindestil partikler i sedimentet. Prøver af sedimentet vil afspejle påvirkningenover en periode, mens vandprøver afspejler påvirkningen på tidspunktetfor prøvetagningen.Der er i 2008/2009 gennemført en undersøgelse af indholdet af tungme-taller og miljøfremmede stoffer i søsediment fra 25 søer. Søerne er ud-valgt blandt søerne i den intensive overvågning samt enkelte søer, hvorder foreligger viden om den kemiske og økologiske tilstand.
74
I det omfang det har været muligt at finde forslag til PNEC (PredictedNo Effect Concentration) eller PEC (Consensus based probable effectconcentration), er de fundne koncentrationer vurderet i forhold hertil.8.7.1 Tungmetaller
Alle tungmetaller i undersøgelsen undtagen kviksølv blev fundet i allede undersøgte prøver. Kviksølv blev fundet i 21 ud af 25 prøver.Zink er fundet med højeste mediankoncentration i søsediment (tabel 8.3).Derefter fulgte bly, kobber, krom og nikkel.Tabel 8.3.Tungmetaller i sediment i 25 søer i 2008 (Bjerring et al. 2010).Maksimum(mg/kg TS)Arsen (As)Bly (Pb)Cadmium (Cd)Kobber (Cu)Krom (Cr)Kviksølv (Hg)Nikkel (Ni)Zink (Zn)1)
Median(mg/kg TS)7,6290,6923140,10131622)
PNEC1)(mg/kg TS)
PEC2)(mg/kg TS)33128
1102055,9120463,11801590
0,32-4,3
4,981491111,0649459
European Union Risk Assessment Report
MacDonald et al 2000.
Alle metaller undtagen krom og kobber blev i nogle søer fundet i kon-centrationer, der kan have skadelige effekter, idet maksimum koncentra-tioner var højere end PEC. Mediankoncentrationen var for alle metallerlavere end PEC-værdierne, mediankoncentrationerne lå mellem ca. en ti-endedel og en fjerdedel af PEC, med undtagelse af zink hvor det var ca.en tredjedel.Generelt set fulgtes metallerne ad, således at de højeste koncentrationer,henholdsvis de laveste koncentrationer af de enkelte tungmetaller blevfundet i de samme søer.8.7.2 Miljøfremmede stoffer
Undersøgelse af miljøfremmede stoffer i søsediment omfattede følgendestofgrupper:••••••••PesticiderPAHBlødgørerePhenolerBromerede flammehæmmereChlorerede forbindelserOrganotinforbindelserPerfluorerede forbindelser
Stofferne i undersøgelsen er udvalgt blandt stofferne på vandrammedi-rektivets liste over prioriterede stoffer, samt på baggrund af viden fratidligere undersøgelser, heriblandt screeningsundersøgelser udført i for-bindelse med NOVANA (kap 5.1.1).
75
Der blev ikke påvist pesticider eller perfluorerede forbindelser i de un-dersøgte prøver. Bromerede flammehæmmere blev påvist i en af de 25undersøgte prøver.PAH er den stofgruppe, der blev påvist med størst hyppighed, idet 24 afde i alt 28 stoffer i gruppen af PAH’er blev fundet med en hyppighedover 90%.Der foreligger forslag til PNEC-værdier for 15 af stofferne, for otte stofferer der fundet koncentrationer, der overstiger PNEC. Det betyder, at detikke kan udelukkes, at der forekommer effekt af stofferne i søer. Medi-ankoncentrationen er for alle stoffer lavere end PNEC.Nonylphenol blev fundet i alle de undersøgte prøver, og i de fleste til-fælde i koncentrationer som kan have en effekt, idet indholdet i de flesteprøver var højere end PNEC. Octylphenol blev ligeledes fundet hyppigt,men på et lavere koncentrationsniveau end nonylphenol.Organotinforbindelserne var ligeledes blandt de hyppigt fundne stoffer isøsediment. Monobutyltin, dibutyltin og tributyltin blev fundet medhyppigheder på henholdsvis 88, 76 og 64%.Tabel 8.4.Miljøfremmede stoffer i sediment i 25 søer i 2008. I tabellen er vist median ogmaksimum koncentrationer af de stoffer, der blev fundet i mindst en af de undersøgtesøer. Medianværdien er kun udregnet for stoffer, som blev fundet i mere end 50% afprøverne.Median(mg/kg TS)PhenolerNonylphenolOctylphenolBisphenol AChlorerede kulbrinterHexachlorbenzenOrganotinforbindelser (μg/kgTS)MonobutyltinDibutyltinTributyltinDioctyltinTriphenyltinBromerede flammehæmmere (μg/kg TS)BDE 47BDE 99BDE 1001)
Maximum(mg/kg TS)4,20,0880,091,4
Fund hyppig-PNEC1)(mg/kg TS)hed (%)10088412887664444440,0630,170,039
0,570,004-
2,94,13,2
4034371,41,20,721,90,57
European Union Risk Assessment Report.
76
9
Marine områder
9.1
De marine områder
Den vigtigste forureningspåvirkning af de danske marine områder erden eutrofiering (næringsberigelse), der sker som følge af, at tilførslerneaf kvælstof og fosfor fra land, via luften og med havstrømme er højereend de naturbetingede niveauer. De mest forurenede marine områder erfjorde med stor tilførsel af næringssalte fra land. Også de åbne dele af deindre danske farvande er påvirkede af de forhøjede næringssalttilførsler.Påvirkningerne forstærkes af, at vandet i de lavvandede, danske farvan-de ofte er lagdelt. Det øger risikoen for dårlige iltforhold ved bunden.Der er sket en generel reduktion af næringssaltindholdet i de fleste ma-rine områder siden begyndelsen af 90’erne, men denne forbedring harendnu ikke ført til markante og generelle forbedringer i plante- og dyre-livet.Miljøtilstanden påvirkes ikke kun af eutrofiering. I mange danske områ-der findes miljøfremmede stoffer i koncentrationer, der kan have skade-lige effekter.9.1.1 Overvågningsprogrammet
Overvågningsprogrammet NOVANA for de marine områder har i peri-oden 2004-2009 omfattet følgende overordnede elementer:•Undersøgelser og modellering af fysiske forhold i vandfasen samtundersøgelser af plankton. Der har været overvåget 34 repræsentativekystområder, heraf 11 intensive samt 14 intensive og 100 ekstensivehavstationer (de fleste ekstensive kun til og med 2006).•Biodiversitet og naturtyper. Overvågningen har omfattet 39 rev, 7 fi-skelokaliteter og 845 bundfaunastationer, dog ikke alle hvert år.•Miljøfarlige stoffer og biologisk effektmonitering. Overvågningen haromfattet prøver fra sedimenter på 50 lokaliteter, muslinger på 57 lo-kaliteter, fisk på 5 lokaliteter, og der registreres bioeffekt på 34 lokali-teter, dog ikke alle hvert år.Som et eksempel på stationernes placering er der i figur 9.1 vist, hvor dertages prøver til vandkemiske analyser i de frie vandmasser.
77
NOVANA 2009Vandkemi/CTD (prøver pr. år)1 - 1213 - 2425 -3637- 47Bøje
Figur 9.1.Prøvetagningsstationer for vandkemi samt for salinitets-, temperatur- og dybdemålinger i 2009, der er anvendt i den-ne rapportering. Bøjestationen, hvis data også er anvendt, er ligeledes vist på figuren (Petersen & Hjort (red) 2010.
9.1.2 Klima i 2009
De aktuelle miljøforhold i marine områder er meget afhængige af vejret.Næringssalttilførslerne øges i nedbørsrige perioder, mens blæst øgeromrøringen og udskiftningen af vandmasserne og dermed mindsker ilt-svind. En stigning i temperaturen vil øge den biologiske omsætning,hvilket medfører øget iltforbrug og forøget styrke af vandsøjlens lagde-ling, og dermed behov for større vindenergi for at nedblande ilt fra hav-overfladen. Det mest karakteristiske ved 2009 var en lav ferskvandsaf-strømning og dermed lav tilførsel af næringsstoffer fra land, samt gene-relt mere blæst i sommerperioden.En væsentlig faktor for tilstanden i de marine områder er vandets tem-peratur og specielt, at temperaturen er steget med ca. 1,5�C i løbet af deseneste 40 år.9.1.3 Målsætninger og målsætningsopfyldelse
Målsætningen i amternes regionplaner for fjorde og kystområder var ge-nerelt, at der skal være et plante- og dyreliv, der højst er svagt påvirketaf menneskelige aktiviteter. De vandplaner, som nu foreligger i udkast,
78
indeholder målsætninger fastsat ud fra ensartede kriterier i henhold tilEU’s vandrammedirektiv.Da vandplanerne stadig er i udkast, er der ikke for fjordene og kystom-råderne foretaget en vurdering af målopfyldelse for 2009.
9.2
Kvælstof og fosfor i marine områder
Indholdet af næringssalte i vandet er størst i marine områder med stortilførsel af ferskvand, fordi indholdet af kvælstof og fosfor er langt højerei det afstrømmende ferskvand end i havvand. Fjordene er derfor genereltde stærkest forurenede marine områder. Samtidig er fjordene også demarine områder, hvor man tydeligst kan se virkningen på næringsstof-koncentrationerne af at mindske tilførslerne fra land, idet langt hoved-parten af ferskvandsafstrømningen i Danmark løber til fjorde. Beskrivel-sen af udviklingen i indhold af kvælstof og fosfor er derfor i det følgendeopdelt i to grupper: de åbne indre farvande og fjorde/kystvande. Dengenerelle udvikling i afstrømningen af kvælstof og fosfor til de marineområder fremgår af afsnit 2.1 og 3.1.9.2.1 Udvikling i næringssalte i overfladevandet
Koncentrationen af kvælstof i fjorde og de kystnære områder var i 2009den lavest målte i hele perioden på grund af den forholdsvis lave af-strømning (figur 9.2). Det er dog bemærkelsesværdigt, at koncentratio-nen af kvælstof i fjordene m.m. i 2009 var lavere end i 2003, hvor af-strømningen var endnu lavere. Korrigeret for den lave afstrømning varkvælstofkoncentrationen i fjorde m.m. på linje med de seneste år.Fosforindholdet i fjorde/kystvande mindskedes især i begyndelsen af1990’erne (figur 9.2) som følge af fosforfjernelse fra spildevand. Der ersket markante reduktioner, idet det uorganiske, plantetilgængelige fos-forindhold er mindsket fra ca. 25 �g/l til ca. 10 �g/l fra 1990 til 2009. Og-så indholdet af total fosfor er næsten halveret.Reduktionen i kvælstofindhold er især sket omkring og efter midten af1990’erne (figur 9.2). For uorganisk kvælstof er der i gennemsnit sket ca.en halvering af niveauet, mens total kvælstof er mindsket knap så meget.Reduktionen skyldes især, at udvaskningen fra dyrkede arealer er mind-sket.
79
200
Kvælstofkoncentrationer i overfladevandetFjord og kystnære områderÅbne havområder
800
Kvælstofkoncentrationer i overfladevandet
Uorganisk kvælstof (�g/l)
Totalkvælstof (�g/l)1988
150
600
100
400
50
200
0
0
2009
1988
8991 93 95 97 99 01 03 05 07
8991 93 95 97 99 01 03 05 07
3530
Fosforkoncentrationer i overfladevandet
80
Fosforkoncentrationer i overfladevandet
Uorganisk fosfor (�g/l)
20151050
Totalfosfor (�g/l)
25
60
40
20
0
1988
2009
1988
8991 93 95 97 99 01 03 05 07
8991 93 95 97 99 01 03 05 07
Figur9.2.Årsmiddelkoncentrationer af uorganisk kvælstof, total kvælstof, uorganisk fosfor og total fosfor i overfladevandet. Middel-koncentrationerne er afbildet med angivelse af 95% konfidensgrænser. Fjorde og kystnære områder er i alle grafer afbildet medcirkler, mens åbne havområder er markeret med trekanter (Petersen & Hjort (red) 2010).
9.2.2 Næringssaltbegrænsning af algevæksten
Det lavere næringssaltindhold i vandet i marine områder har ført til, atalgevæksten nu i højere grad end tidligere er potentielt begrænset afmangel på kvælstof og/eller fosfor. Meget markant er den øgede poten-tielle fosforbegrænsning i fjorde, hvor fosfor i gennemsnit kan være be-grænsende i ca. 50% af vækstsæsonen mod kun ca. 20% omkring 1990(figur 9.3). I de åbne områder er fosforbegrænsningen øget fra ca. 40% aftiden i 1990 til ca. 80% i perioden 2000-2004. I 2009 har fosforbegræns-ningen været på linje med de fem foregående år, men mindre end 1999-2004. I de senere år er omfanget af potentiel kvælstofbegrænsning ligele-des øget, og her ligger 2009 højere end de forudgående år især for kyst-områderne som følge af den lavere kvælstofafstrømning i 2009.Måleresultaterne indikerer, at algemængderne i fjorde/kystvande kanmindskes både ved at mindske kvælstoftilførsel og ved at mindske fos-fortilførsel. I de åbne farvande er det tvivlsomt, om yderligere reduktioni udledningerne af fosfor vil have nogen effekt, dels fordi kvælstof oftester det mest begrænsende næringssalt, dels fordi tilførslerne af fosfor frahavbunden og med havstrømme er store i forhold til udledningerne.Selv når næringssaltkoncentrationerne er så lave, at de indikerer envækstbegrænsning, er det dog ikke sikkert, at de begrænser væksten, davurderingen er baseret på måling af koncentrationer og ikke på den ha-stighed, hvormed næringsstofferne omsættes og bliver tilgængelige forplanktonalgerne.80
2009
2009
Figur 9.3.Potentiel begrænsningaf kvælstof og fosfor udregnetsom sandsynligheden for, atmålinger i overfladevandet (0-10m) i den produktive periode(marts-september) lå under vær-dierne for potentielt begrænsetprimærproduktion (28�gl-1forDIN og 6,2�gl-1for DIP). Fjordeog kystnære områder er afbildetmed cirkler, mens åbne havom-råder er markeret med trekanter(Petersen & Hjort (red) 2010).
100
Kvælstofbegrænsning
N-begrænsningi den produktive periode (%)
806040200Fosforbegrænsning
100
P-begrænsningi den produktive periode (%)
80604020019899193959799010305072009
Fjorde/kystvande
Åbne havområder
9.3
Planteplankton
9.3.1 Udvikling i sigtdybde og klorofyl
I figur 9.4 er vist udviklingen i de gennemsnitlige værdier for hhv. sigt-dybde og klorofylmængde for fjorde og åbne indre farvande i årene1989-2009. Figuren viser, at der for de åbne farvande er sket et væsentligtfald i sigtdybden i de to forudgående år, som er de laveste målte sigt-dybder siden 1989, men at sigtdybden var øget i 2009. Set over hele peri-oden 1989-2009 er der ikke nogen signifikant udvikling i sigtdybden.Samtidig er der over perioden sket et fald i klorofylindholdet i fjordene,hvor koncentrationen i 2009 for andet år i træk var den lavest målte i pe-rioden 1989-2009.
81
Afstrømningskorrigeretsigtdybe(m)
Figur 9.4.Udviklingen af årligegennemsnitlige værdier for sigt-dybde og klorofyl for de åbneindre farvande (Δ) og for fjorde(●). Observerede værdier � 95%konfidensintervaller (Petersen &Hjort (red) 2010).
9876543
Sigtdybde
1989
91
93
95
97
99
01
03
05
07
2009
6
Klorofyl
AfstrømningskorrigeretKlorofyl (�g/l)
54321
1989
91
93
95
97
99
01
03
05
07
2009
Fjorde/kystvande
Åbne havområder
9.4
Iltforhold i de marine områder
9.4.1 Året 2009
Iltsvindene i 2009 var mindre udbredte end i perioden 2003-2007 og i2008, og var samtidig også af kortere varighed bl.a. pga. jævnlige hæn-delser med kraftig vind.Arealet berørt af kraftigt iltsvind i løbet af 2009 var på niveau med 2008.Udbredelsen af iltsvind skifter årene imellem afhængig af bl.a. vindfor-holdene. I figur 9.6 er vist udbredelsen af iltsvind dels som gennemsnitover årene 2003-2006, dels i 2002 hvor det mest udbredte iltsvind fandtsted og endelig de seneste to år.
82
Figur 9.5.Det samlede arealberørt af iltsvind i august ogseptember 2009. Orange farveindikerer iltsvind (< 4 mg O2l-1),og brun farve indikerer kraftigtiltsvind (< 2 mg O2l-1) (Petersen& Hjort (red) 2010).
Iltindhold i bundvand 2009
Iltsvind, < 4 mg ilt/lKraftigt iltsvind, < 2 mg ilt/l
Areal (km2) < 4 mg/l
Figur 9.6.Areal dækket af ilt-svind (< 4 mg l-1) uge for uge isidste halvdel af 2002 og middelfor årene 2003-2006 samt midt iaugust og september i 2008 og2009.
18.00015.00012.0009.0006.0003.00002628303234363840424446485052UgeMiddel 2003-2006200220082009
83
9.4.2 Udvikling i iltforhold
Iltforholdene i bundvandet for de åbne farvande, som er målt siden mid-ten af 1960’erne (figur 9.7), viser en signifikant negativ udvikling. Om-kring 1990 var middel-iltkoncentrationen i juli-november lav i de åbnefarvande. Gennem første halvdel af 1990’erne steg iltkoncentrationen ge-nerelt til 1970’er-niveau i de tørre år 1996-97, for derefter generelt at faldeigen. Iltkoncentrationen lå i 2009 væsentligt over niveauet de forudgåen-de 8-10 år.Der er ingen tydelig udvikling i iltindhold i fjorde og kystnære områder iperioden 1981-2009 (figur 9.7 øverst). Middelværdien for 2009 lå på ni-veau med 2007, og over niveauet de seneste ca. 10 år.Dataanalyser viser en sammenhæng mellem iltkoncentrationen underlagdelte forhold i juli-november og tilførsel af kvælstof i det forudgåendeår (juli-juni). For fjorde og kystområder er vindstyrken i juli-septembersamme år ligeledes en væsentlig faktor. I de åbne indre farvande er derdesuden sammenhæng med indstrømningen af bundvand i maj-september og med temperaturen af det indstrømmende vand fra Skage-rak i januar-april.Figur 9.7.Middel iltkoncentrationi bundvandet for NOVANA-stationer i (øverst) fjorde og kyst-nære områder og (nederst) åbnehavområder (Petersen & Hjorth(red) 2010).9Iltkoncentration i bundvandFjorde/kystvande
Iltkoncentration vedbunden(mg/l)
87654319659Åbne havområder70758085909500052010
Iltkoncentration vedbunden(mg/l)
876543196570758085909500052010
84
9.5
Bundplanter
Bundplanterne i havet omkring Danmark er dels frøplanter som ålegræsog havgræs, dels store alger som fx blæretang og sukkertang, der vokserfasthæftede på sten. Nogle store alger flyder frit i vandet, fx søsalat.Bundplanterne er vigtige indikatorer for miljøtilstanden, fordi de påvir-kes forskelligt af eutrofiering, der fx kan føre til masseforekomst af søsa-lat. Dybdeudbredelsen af planterne er ligeledes en indikator for vand-kvaliteten.Et fald i tilførslen af næringssalte forventes at føre til forbedrede lysfor-hold, og til at vegetationen derved vil få større dybdeudbredelse og stør-re dækningsgrad på dybt vand.9.5.1 Ålegræs
Ålegræssets maksimale dybdegrænse er generelt størst langs de åbnekyster (5,0-6,2 m), lidt mindre i yderfjordene (3,6-4,4) og mindst i inder-fjordene (3,0-3,8 m) set over perioden 1989-2009.I figur 9.8 er vist udviklingen for ålegræssets dybdegrænse (både mak-simal og hovedudbredelse) som gennemsnit for disse tre typer af kyst-vande. Der har været moderate variationer i dybdegrænserne forålegræs gennem perioden.7Inderfjorde6Åbne kyster
Dybdeudbredelse (m)
54321076Yderfjorde1989 919395979901030507 2009
Dybdeudbredelse (m)
5432101989 919395979901030507 2009
Figur 9.8.Udvikling i dybdegrænsen for ålegræssets maksimale udbredelse (●) og hovedudbredelse (Δ) gennem perioden1989-2009. Udviklingen er vist for åbne kyster og for yder- og inderfjorde (ekskl. Limfjorden) (Petersen & Hjorth (red) 2010).
85
En analyse af perioden 1989-2008 viser, at der for de åbne farvande oginderfjordene ikke har været en signifikant udvikling i ålegræssets mak-simale udbredelse eller hovedudbredelse. For yderfjordene har der væreten signifikant øgning i hovedudbredelse, men ikke i den maksimaledybdegrænse.Mod forventning afspejler udviklingen i ålegræssets dybdegrænse såle-des ikke det faktum, at kvælstofkoncentrationen i fjorde og kystnæreområder generelt er halveret siden 1989. Det kan hænge sammen med, atvandet ikke er blevet mere klart siden 1989 - hverken i de åbne farvandeeller i fjordene.9.5.2 Makroalger på stenrev i åbne farvande
Undersøgelserne af stenrev har vist, at vegetationen på stenrevene i deindre åbne farvande består af en flerlaget rød- og brunalgevegetation,der dækker den faste bund fuldstændigt ned til 10-12 m’s dybde. På stør-re dybder end 12-14 m aftager algernes samlede dækning til et enkelt lagoprette alger, der ikke dækker hele revet. De oprette algers dækning af-tager med stigende dybde, hvorimod skorpeformede algebelægningerfortsat træffes med stor dækning på 24 m’s dybde. Resultaterne har visten væsentlig indflydelse fra søpindsvins græsning på tangskovene på enrække rev. Den samlede algedækning på dybere dele af udvalgte stenrevi de åbne dele af Kattegat i 2009 var ringere (ikke signifikant) end gen-nemsnittet i perioden 1994 – 2001, men dog bedre end i 2008.
9.6
Tungmetaller i marine områder
Tungmetaller forekommer naturligt i havmiljøet. Koncentrationer, der erhøjere end baggrundsniveauet, skyldes normalt spildevandsudledning,marine installationer, skibe eller tilførsel af tungmetaller via atmosfæren.Overvågningen af tungmetaller i det marine miljø omfattede i 2009 må-linger i muslinger ved 26 stationer, fisk ved 4 stationer og sediment fra20 stationer i danske fjorde, Vadehavet og indre farvande. Muslinger an-vendes som generel indikator for havmiljøets belastning med tungmetal-ler, da de generelt opkoncentrerer metallerne. Fisk undersøges for at se,om der sker en opkoncentrering i fødekæden. Målinger i sediment skerpå materialer, der er sedimenteret gennem de seneste 5-10 år, og de giversåledes et mål for den gennemsnitlige belastning i denne periode. Målin-gerne omfatter zink, kobber, nikkel, bly, cadmium og kviksølv.Målingerne i sediment omfattede stationer i områder, der ved vand-rammedirektivets basisanalyse blev vurderet til at være i risiko for ikkeat opfylde målsætningen om god økologisk tilstand i 2015, eller hvor da-tagrundlaget ikke var tilstrækkeligt til at foretage vurderingen.9.6.1 Målsætning
Tungmetaller i det marine miljø er omfattet af internationale marinekonventioner, bl.a. HELCOM, OSPAR og Nordsøkonferencerne. Der erikke i nogen af disse sammenhænge fastsat grænseværdier. De fundnekoncentrationer er vurderet i forhold et baggrundsniveau (BAC, Back-
86
ground Assessment Criteria), som er udarbejdet af OSPAR (OSPAR2009).EU har fastsat grænseværdier for indholdet af bly, cadmium og kviksølvi fisk og muslinger, der anvendes til fremstilling af fødevarer (EU-kommissionen 2001). Desuden er der i forbindelse med vandrammedi-rektivet fastsat et miljøkvalitetskrav for kviksølv i biota (muslinger ogfisk).9.6.2 Tungmetaller i muslinger og fisk
Indholdet af zink og cadmium var i alle eller størsteparten af de under-søgte prøver af muslinger og fisk under det af OSPAR fastsatte bag-grundsniveau (tabel 9.1 og figur 9.9). Blyindholdet i muslingeprøvernevar ligeledes under baggrundsniveauet, mens det i ca. en tredjedel af deundersøgte prøver af fisk var højere end baggrundsniveauet. Indholdetaf kobber var højere end baggrundsniveauet for i ca. 90% af muslinge-prøverne.Tabel 9.1.Vurdering af koncentration af metaller i muslinger og fisk i forhold til OSPAR’svurderingskriterium BAC (Background Assessment Criteria) (Petersen og Hjorth (red.)2010).% under BACMuslingerFiskZink100100Bly69100Cadmium10093Kobber11Kviksølv6710-28
Kviksølv blev samlet set fundet hyppigst i koncentrationer over bag-grundsniveauet i de undersøgte prøver af muslinger og fisk. Vandram-medirektivets kvalitetskrav for kviksølv i biota på 20μg/kgvar over-skredet ved flere stationer, bl.a. i Vadehavet, hvor der i muslinger blevfundet de største overskridelser af kvalitetskravet.For såvel muslinger som fisk var indholdet af cadmium og kviksølv un-der EU’s grænseværdier for fødevarer. I enkelte prøver af muslinger blevder fundet overskridelse af grænseværdien for bly.OSPAR har ved en analyse af data fra metalundersøgelser i Nordsøenfundet, at cadmiumindholdet ser ud til at ligge over fødevarekriteriernejo længere ind i Østersøen, man kommer. Cadmiumindholdet viser doggenerelt en faldende tendens, om end der er enkelte danske stationer,hvor der ses stigende tendens.
87
OSPAR QSR 2010 klassifikationFiskKlasse3< EU fødevarekravMuslingKlasse 1 < BACKlasse 2 < EQSKlasse3< EU fødevarekravKlasse 4 > EU fødevarekrav
0
50 km
Figur 9.9.Vurdering af cadmium, bly og kviksølv i prøver af muslinger, fisk og sediment efter OSPAR’s vurderingskriterier (Pe-tersen og Hjorth (red.) 2010). BAC: Baggrundsniveau, OSPAR.
9.6.3 Tungmetaller i sediment
Indholdet af tungmetaller i de undersøgte sedimentprøver fra danskehavområder var højere end de af OSPAR fastsatte baggrundsniveauer ica. 7-30% af prøverne (tabel 9.2). Overskridelserne blev hyppigst fundetfor de mest toksiske metaller, cadmium og kviksølv.Tabel 9.2.Procentdel af sedimentprøver med metalindhold højere end OSPAR’s bag-grundsvurderingskriterier (data fra Petersen og Hjorth (red.) 2010).Zink21%Kobber7%Kviksølv14%Cadmium31%Bly7%Krom, Nikkel, Arsen7%
9.7
Miljøfremmede stoffer i marine områder
Miljøfremmede stoffer blev i 2009 målt i det marine miljø i muslinger,fisk og sediment fra fjorde, Vadehavet og indre danske farvande. Ind-holdet af miljøfremmede stoffer i muslinger bliver sammen med indhol-det af tungmetaller generelt anvendt som indikator for belastningen medmiljøfarlige stoffer, såvel internationalt som nationalt. Blåmuslinger fin-des overalt i danske marine områder med undtagelse af RingkøbingFjord. Her måles i stedet på sandmuslinger.
88
Målingerne omfatter stoffer, som er udvalgt på baggrund af deres fore-komst og skadelige effekt i det marine miljø. Der er målt for en rækkeforbudte organoklorforbindelser, antibegroningsmidlet i bundmalingtributyltin, bromerede flammehæmmere, tjærestoffer (PAH), blødgørere(phthalater), nonylphenol og hexachlorbutadien. Derudover er der fore-taget måling af blødgørere, dioxiner, furaner og coplanare PCB’er ved enrække kystnære stationer, som ved vandrammedirektivets basisanalyseblev vurderet til at være i risiko for ikke at opfylde målsætningen omgod økologisk tilstand i 2015, eller hvor datagrundlaget ikke var til-strækkeligt til at foretage vurderingen.9.7.1 Målsætning
En række miljøfremmede stoffer i det marine miljø er omfattet af vand-rammedirektivet samt internationale marine konventioner, bl.a. HEL-COM, OSPAR og Nordsøkonferencerne. OSPAR har udarbejdet økotok-sikologiske vurderingskriterier, ”Ecotoxcological Assessment Criteria”(EACs) (OSPAR 1998). Endvidere har OSPAR udviklet kriterier til atvurdere, om de enkelte stoffer er tæt på baggrundsværdien (BAC), somfor de fleste stoffer undtagen PAH pr. definition er 0. EAC-værdien erfastlagt således, at hvis koncentrationen overstiger denne værdi, er derrisiko for, at langtidspåvirkninger kan medføre effekter på de mest føl-somme arter i økosystemet. Sedimentkoncentrationerne er endviderevurderet i forhold til amerikanske miljøkriterier ”Effect Range Low”(ERL).I regi af vandrammedirektivet er der fastsat miljøkvalitetskrav for he-xachlorbenzen og hexachlorbutadien i muslinger og fisk. Kun hexachlor-butadien blev analyseret i sediment.9.7.2 Miljøfremmede stoffer i muslinger, fisk og sediment i 2009
Tributyltin (TBT) blev ligesom i de foregående år fundet i samtlige un-dersøgte prøver af muslinger (figur 9.10). Der har siden 2003 været re-striktioner på brugen af TBT, og i 2008 blev det forbudt at anvende stof-fet i bundmaling til skibe. Dette afspejler sig i, at der har været en ned-adgående tendens i koncentrationerne gennem de seneste år. Ved vurde-ring ud fra OSPARS's EAC-kriterier var indholdet i 66% af de undersøg-te muslinger imidlertid fortsat over det niveau, hvor effekter i miljøet ik-ke kan udelukkes. I ca. en tiendedel af prøverne var indholdet højere endEU’s fødevarekriterium. TBT blev endvidere fundet udbredt i sediment.PAH’er blev ligeledes fundet generelt udbredt i det marine miljø. I allede undersøgte prøver af muslinger var indholdet lavere end det niveau,hvor der er risiko for en effekt (EAC). I sediment blev der ved flere af deundersøgte stationer fundet PAH-koncentrationer, som var højere endde amerikanske miljøkriterier for PAH’er. Der blev ikke alle steder fun-det sammenhæng mellem PAH-indhold i muslinger og sediment, hvilketsandsynligvis skyldes, at sedimentkoncentrationerne afspejler de seneste3-10 års påvirkning, mens muslingerne afspejler påvirkningen indenfordet seneste år.
89
TBT-klasser
TBT-klasser
Klasse 1 < EACKlasse 2 < EU fødevarekravKlasse3< EU fødevarekrav
Klasse 1 < EACKlasse 2 < EAC
0
50 km
0
50 km
Figur 9.10.Den geografiske fordeling af TBT i blåmuslinger (venstre) og sediment (højre). (Petersen & Hjorth (red.) 2010).EAC: økotoksikologisk vurderingskriterium, OSPAR.
PCB-koncentrationen i de undersøgte prøver af muslinger, fisk og sedi-ment var for en række af stofferne tæt på eller under detektionsgrænsen.Enkelte PCB-forbindelser blev dog fundet i koncentrationer over EAC,hvilket betyder at det ikke kan udelukkes, at der er en effekt af disse stof-fer ved de pågældende stationer. En af PCB-forbindelserne, PCB# 118blev fundet i 33% af de undersøgte prøver af fiskelever, samme forbin-delse var dominerende i muslinger og sediment.Maks. PCBMaks. PCB
Klasse 1 < EACKlasse 2 < EAC
Klasse 0 < BACKlasse 1 < ERLKlasse 2 < ERL
0
50 km
0
50 km
Figur 9.11.Geografisk fordeling og sammensætning af PCB i muslinger (venstre) og sediment (højre) (Petersen & Hjorth (red.)2010). BAC: Baggrundsniveau, OSPAR. EAC: økotoksikologisk vurderingskriterium, OSPAR. ERL: Effect Range Low, US EPA.
90
Blandt de undersøgte bromerede flammehæmmere var stofferne BDE 47,BDE 99 og BDE 154 de hyppigst fundne. BDE 47 blev påvist i ca. 75% afde undersøgte prøver.Blødgørerne di(2-ethylhexyl)-phthalat (DEHP) og diisononylphthalat(DiNP) blev fundet i alle de undersøgte prøver af muslinger, mens dibu-tylphthalat (DBP) og diisooctylphthalat (DiOP) blev påvist i henholdsvis75% og ca. 40% af de undersøgte muslingeprøver. De samme phthalaterblev fundet med højest hyppighed i sediment. Medianværdierne af kon-centrationerne af de hyppigst fundne phthalater fordeler sig på sammemåde i muslinger og sediment (tabel 9.3).Tabel 9.3.Medianværdier af målte koncentrationer af udvalgte phthalater i muslinger (12prøver) og sediment (20-29 prøver).Mediankoncentrationer (μg/kg TS)MuslingerSedimentDBP14017DEHP42064DiNP31053
OSPAR og HELCOM har vurderet, at koncentrationerne af TBT, PCB ogPAH i Nordsøen og Østersøen generelt har været faldende gennem deseneste 5-10 år. I de indre danske farvande er miljøtilstanden vurderet tilgenerelt at være ”moderat”. Der forekommer dog også områder, hvor ertilstanden vurderet til ”god” og andre hvor den er vurderet til at være”dårlig” eller ”meget dårlig”.
9.8
Biologiske effekter af miljøfremmede stoffer
Biologiske effekter af miljøfarlige stoffer er undersøgt i fisk og muslingerfra marine områder med henblik på at vurdere, om miljøfarlige stofferudgør en risiko for dyrelivet i havet (forklaring i box). Havsnegle er un-dersøgt for kønsændringer (impo- og intersex), som er en specifik effektaf påvirkning af tributyltin (TBT). Aktiviteten af afgiftningsenzymer ermålt i fisk som markør for effekter af påvirkninger, der kan relateres tilbl.a. PAH og dioxinlignende stoffer. Ålekvabbens yngel er undersøgt forfejludviklinger, og lysosomal stabilitet er målt hos muslinger. Disse ef-fekter anses for at være generelle stressmarkører for den samlede på-virkning af forskellige typer af miljøfarlige stoffer.Imposex og intersex hos havsnegleSynlige kønsændringer i ellers særkønnede havsnegle. Hun-nerne udvikler irreversible hanlige kønskarakterer (penis,sædleder). Imposex kan medføre sterilitet. Omfanget af impo-sex måles med indeksværdien VDSI.Lysosomal stabilitetDen lysosomale stabilitet undersøges ved at måle tiden fordestabilisering af membraner på celler i hæmolymfen (blod-væsken hos dyr med åbent kredsløb). Lav lysosomal mem-branstabilitet er indikation på, at muslingerne er påvirkede.Undersøgelse af ålekvabbens yngelÅlekvabbens yngel undersøges for deformiteter i form af mis-dannelser af indvolde, skelet (knæk og spiral), hoved, øjne ogsiamesiske tvillinger.Aktivitet af afgiftningsenzymerI voksne ålekvabber måles aktiviteten af afgiftningsenzymer(CYP1A, målt som EROD). Øget aktivitet betyder, at fiskensmetaboliske afgiftningssystem er trådt i kraft. Høj enzym akti-vitet er indikation på, at fiskene er påvirkede.
91
9.8.1 Imposex og intersex i havsnegle
Fem forskellige arter af havsnegle er undersøgt for imposex og intersex.Sammen med en faldende tendens i indholdet af TBT i muslinger er ni-veauerne af imposex og intersex aftaget med i gennemsnit mellem 40%og 80% i forhold til niveauerne i 1998. På trods af dette blev der i 2009 inogle områder stadigvæk fundet markant forhøjede niveauer for impo-sex og intersex (figur 9.12).050 km
RødkonkAlmindelig konkDværgkonkAlm.strandsnegl
KlasseTilstands-beskrivelse
IMeget godUbetydelig/lidt forurenet
IIGodModerat forurenet
II+III
IIIMindre godMarkant forurenet
IVDårligStærktforurenet
VMeget dårligMegetstærktforurenet
Figur 9.12.Forekomsten af imposex og intersex i 4 arter af havsnegle i 2009, hvor niveauerne er vurderet i henhold til miljøkva-litetsklasserne (Petersen & Hjorth (red.) 2010).
Tabel 9.4.Miljøkvalitetsklasser for imposex og intersex i havsnegle (Strand m.fl. 2006,OSPAR 2008a).KlasserVDSI i purpursneglISI i alm. strandsneglVDSI i rødkonkVDSI i alm. konkVDSI i dværgkonk< 0,3< 0,3< 0,3I< 0,3II0,3 - < 2< 0,30,3 - < 22-<4< 0,3 - < 20,3 - 22-<42-<4III2-4IV>4->5(sterile)0,3 - 1,24 - 4+4 - 4+4 - 4+VForsvundet> 1,2
92
9.8.2 Undersøgelse af ålekvabbens yngel
Ålekvabben anvendes til undersøgelse af biologiske effekter da:•den er stationær•den føder levende unger, op til 200 pr. kuld•den findes udbredt i kystnære områder.Der blev i 2009 fundet betydelige forskelle i forekomsten af misdannelseraf ålekvabbeyngel. I områderne med de hyppigste forekomster af mis-dannelser blev der fundet øget forekomst af misdannelse hos 10-26% afkullene (figur 9.13). De fleste områder, hvor der er fundet øget forekomstaf misdannelser, er kendetegnet ved at være kystnære områder medmenneskelig påvirkning fra byer og industri. Det er derfor sandsynligt,at disse effekter skyldes påvirkning af miljøfarlige stoffer, herunder dio-xin, PAH eller tungmetaller.Figur 9.13.A: Andel af ålekvab-bekuld med en øget forekomst(dvs. > 5%) af fejludviklede un-ger, hhv. som tidligt døde unger(type 0) og sent døde unger (typeA), synligt misdannede unger(type B-G) og væksthæmmedeunger (dværge, type I) B: B)CYP1A-enzymaktivitet i leverenfra hunner af ålekvabbe i kystnæ-re områder (middel � S.E.) (Pe-tersen & Hjorth (red.) 2010).
AgersøKarrebæk FjordKnudshoved OddeRoskilde FjordFrederiksværkIsefjordNakkebølle FjordOdense FjordNybøl NorAarhus BugtRanders FjordLangerak, MouNibe Bredning010203040
A
B
50 0
10
20
30
40
50
Andelafkuld med> 5% fejludvikledeunger(%)> 5% tidligt døde> 5% misdannede> 5%sentdøde> 5% væksthæmmede
CYP1A-aktivitet(pmol/min. mg protein)
9.8.3 Aktivitet af afgiftningsenzym i ålekvabber
Aktivitet af afgiftningsenzymer hos voksne ålekvabber blev ligesomhyppigheden af misdannelser hos ålekvabbeyngel fundet med betydeli-ge geografiske variationer. Der ses ikke sammenhæng mellem aktivitetaf afgiftningsenzymer i ålekvabber og hyppighed af forekomst af mis-dannelser hos ålekvabbeyngel (figur 9.13).En undersøgelse af sammenhængen mellem effekter viste, at effekterneikke udelukkende kan tilskrives specifikke stofgrupper, men derimod ihøjere grad påvirkninger fra blandinger af miljøfarlige stoffer, der kanforekomme i havmiljøet (Strand et al. 2009).
93
9.8.4 Lysosomal stabilitet i muslinger
Undersøgelser af den lysosomale membranstabilitet som mål for blåmus-lingers sundhedstilstand tyder på, at muslinger i ca. halvdelen af de un-dersøgte kystnære områder er påvirkede af miljøfarlige stoffer. Der blevfundet sammenhæng mellem effektniveauer og indholdet af PAH ogPCB i muslinger, hvilket også er set i nogle af de tidligere år.
94
10 Arter
Delprogrammet for arter i NOVANA er foreløbig fastlagt for perioden2004-2009 og omfatter overvågning af tilstand og udvikling for i alt ca. 85udvalgte plante- og dyrearter. Disse arter er optaget på habitatdirekti-vets bilag samt udvalgte ansvarsarter, hvor mere end 20% af den samle-de bestand på et eller andet tidspunkt i deres livscyklus findes i Dan-mark. Dertil kommer fugle omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet. Del-programmet for overvågning af arter i NOVANA har det primære for-mål at overvåge de enkelte arters udbredelse og bestandsstørrelse. Resul-taterne er det faglige grundlag for at vurdere de enkelte arters beva-ringsstatus. Overvågningen styrker den faglige baggrund for eventuelleforanstaltninger, der vurderes at ville kunne forbedre den enkelte artsbevaringsstatus.En arts forekomst kan beskrives ved henholdsvis udbredelse og be-standsstørrelse. Begge parametre udgør centrale elementer i habitatdi-rektivets definition af gunstig bevaringsstatus. Definitioner på fagligekriterier for gunstig bevaringsstatus fremgår af Søgaard et al. 2005, menstidligere vurderinger af bevaringsstatus fremgår af Pihl et al. 2000.For de fleste arter vil overvågningen i 2009 sammen med overvågningeni 2004-2008 udgøre en baseline, som resultaterne af overvågningen i dekommende år kan sammenlignes med. For disse arter vil det ikke i førsteomgang være muligt med sikkerhed at vurdere trends i bestandsstørrel-ser og udbredelse.Resultaterne af overvågningen af arter i 2004-2009 vil - suppleret med dekommende års systematiske overvågning i NOVANA - bidrage til en vi-densopbygning, som vil styrke det faglige grundlag for at sammenligneændringer i arternes udbredelse og bestandsstørrelse. Dermed styrkesogså det faglige grundlag for dels at vurdere arternes bevaringsstatus,dels for at fastsætte målsætninger for bevaringsstatus.
10.1 OvervågningsstrategiFor nogle af de overvågede arter foreligger der data i tidsserier, som gørdet muligt at sammenligne bestandsstørrelser og udbredelser og eventu-elle ændringer i disse. Det gælder for fire arter af karplanter på habitat-direktivets Bilag II (mygblomst, gul stenbræk, fruesko og enkelt måne-rude) og også i et vist omfang hedepletvinge og eremit.Overvågning af bestandsstørrelser er i mange tilfælde ressourcekræven-de, mens overvågning af udbredelse kan gennemføres for færre ressour-cer og på et mere ekstensivt niveau.Intensiv overvågning er overvågning af bestandsstørrelser, men omfatterogså registrering af relevante baggrundsoplysninger i det omgivendemiljø på et forholdsvis overordnet niveau til brug for vurderingen af be-standens status. Nogle af informationerne tilvejebringes gennem NO-VANAs delprogram for naturtyper. Intensiv overvågning gennemføres
95
som udgangspunkt årligt, men vil som en tilpasning til forvaltnings-mæssige behov kunne gennemføres hvert 2., 3. eller 6. år.Ekstensiv overvågning er overvågning af arternes udbredelse i UTM-kvadratnettet på 10x10 km2. Denne overvågning retter sig direkte modparameteren 'udbredelsesområde' i habitatdirektivets definitioner afgunstig bevaringsstatus og tilsigter at tilvejebringe et datagrundlag for atkunne vurdere, hvorvidt en arts udbredelse i Danmark er aftagende, sta-bil eller voksende. Ekstensiv overvågning gennemføres som udgangs-punkt hvert 6. år, men frekvensen kan øges i fornødent omfang. Regi-strering af baggrundsoplysninger indgår kun på et helt overordnet ni-veau.Tabel 10.1.Arter og artsgrupper (habitatarter og ansvarsarter), der overvåges i NOVANA iperioden 2004-2009. Mørke felter markerer, at arten overvåges landsdækkende det på-gældende år, enten hvert år (6/6), hvert andet år (3/6) eller hvert tredje år (2/6). For noglearter strækker den landsdækkende overvågning sig imidlertid over flere år, selvom lokali-teterne kun besøges en gang i overvågningsperioden (1/6) (Søgaard et al. 2010).ARTMygblomstGul StenbrækEnkelt månerudeFrueskoVandrankeLiden najade"Ansvarsarter"Grøn buxbaumiaBlank seglmosKildevældsvindelsneglSumpvindelsneglSkæv vindelsneglHedepletvingeEremit/mosskorpionGrøn kølleguldsmedGrøn mosaikguldsmedStor kærguldsmedVandkalveSortplettet blåfuglNatsommerfugleMarkfirbenKlokkefrøPadder – øvrigeFlagermusHasselmusBirkemusOdderTykskallet malermuslingSælerStart20042004200420042004200420052004200620052005200520042004200420042004200420052006200620052005200520042005200420062004Fre- 2004kvens6/66/66/66/62/62/61/62/62/61/61/61/63/62/62/62/62/62/61/61/61/63/61/61/61/61/61/61/66/620052006200720082009
96
10.2 Overvågningen 200910.2.1 Habitatarter og ansvarsarter
Miljøcentrenes overvågning af arter i NOVANA har i 2009 omfattet i alt16 arter, som er afrapporteret i denne rapport, fordelt på artsgruppernepadder, natsommerfugle, muslinger og karplanter (Bilag II). Herudoverhar overvågningen omfattet yderligere en række arter af karplanter (an-svarsarter), mos (blank seglmos), padder og flagermus samt markfirben(tabel 10.1). For disse arter er overvågningen blevet forlænget til også atomfatte 2010.10.2.2 Fugleovervågning
Overvågning af fugle iht. fuglebeskyttelsesdirektivet omfatter ynglefuglepå Bilag I og regelmæssigt tilbagevendende trækfugle (tabel 10.2). Herangives, hvor mange fuglebeskyttelsesområder der er udpeget for dissearter i NATURA 2000. De vigtigste af de regelmæssigt tilbagevendendetrækfuglearter er 27 ansvarsarter. Der er opstillet et særligt program forTøndermarsken med hovedvægten på ynglefugle samt et særligt pro-gram for overvågning af fugle i Vadehavet i et internationalt samarbejdemed Tyskland og Holland (TMAP).
10.3 Konklusioner10.3.1 Habitat og ansvarsarter
Resultatet af overvågning af arter i 2009, der præsenteres i dette kapitel,omfatter 11 arter på habitatdirektivets Bilag II og IV og 10 arter af nat-sommerfugle (ansvarsarter). På baggrund af resultaterne af overvågnin-gen kan der kort konkluderes følgende for de pågældende artsgrup-per/arter (overvågningsfrekvens fremgår af tabel 10.1):•Klokkefrø(overvåget i 2004, 2007 og 2009). På Fyn og i Vestsjællandhar bestanden været stigende siden 2004. Bestanden på Sydsjællandhar derimod været vigende siden 2004, hvilket blandt andet skyldes,at bestanden på Enø er tæt ved at uddø, fordi stort set hele bestandener blevet ulovligt fjernet de senere år. En udsætning af opdrættedeklokkefrøer i 25 nyetablerede vandhuller ved Svinø har været resul-tatløs, formentlig på grund af prædation fra fiskehejre.Natsommerfugle:
Natsommerfuglene er udpeget som nationale ansvarsarter, da Danmarkhar en stor eller den største del af Jordens samlede bestand. Det er førstegang, der gennemføres en systematisk overvågning af disse arter, og re-sultaterne heraf vil udgøre en baseline for overvågningen fremover afderes udbredelse og hyppighed her i landet.•Epirrhoe pupillataer kendt fra en lang række ynglelokaliteter indenforet begrænset udbredelsesareal i Nordvestjylland, hvor arten blev fun-det på alle kendte lokaliteter. Artens bevaringsstatus vurderes derforumiddelbart som nogenlunde stabil.
97
Tabel 10.2.Oversigt over arter på fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I og regelmæssigttilbagevendende trækfuglearter, som indgår i artsovervågningen i NOVANA med angivel-se af, hvor mange fuglebeskyttelsesområder der er udpeget for disse arter i NATURA2000 (Søgaard et al. 2010).Art (Bilag I)Rødstrubet lomSortstrubet lomNordisk lappedykkerRørdrumSort storkHvid storkSkestorkPibesvaneSangsvaneBramgåsLille skalleslugerHvepsevågeRød glenteHavørnRørhøgBlå kærhøgHedehøgKongeørnFiskeørnVandrefalkPlettet rørvagtelEngsnarreTraneKlydeHvidbrystet præstekraveHjejlePomeransfuglEngryle/almindelig ryleBrushaneLille kobbersneppeTinksmedSandterneSplitterneFjordterneHavterneDværgterneSortterneDværgmågeStor hornugleMosehornuglePerleugleNatravnIsfuglSortspætteHedelærkeMarkpiberBlåhalsHøgesangerRødrygget tornskadeAntal områder Art (trækfugle)11125133143912415315479142461614103761941917717521303628936261497414112SkarvKnopsvaneSædgåsKortnæbbet gåsGrågåsMørkbuget knortegåsLysbuget knortegåsGravandPibeandKrikandSpidsandSkeandTaffelandTroldandBjergandEderfuglHavlitSortandFløjlsandHvinandToppet skalleslugerStor skalleslugerBlishøneStrandskadeStrandhjejleIslandsk ryleStor regnspoveRødbenHvidklireLomvieAlkTejstAntal områder517161621813511891241571718820181612122111111
98
•Conisania leineriforekomstareal er meget begrænset og lokal, mendens bevaringsstatus vurderes nogenlunde stabil. Arten forekommerkun på Bornholm, hvor der blev fundet nye ynglelokaliteter.•KridtuglensChortodes morrisiibevaringsstatus må betegnes som usta-bil, idet dens ynglelokaliteter er sårbare og enkelte af disse er truet.Overvågningen har afdækket flere nye lokaliteter for arten i det øst-danske udbredelsesområde.•Chortodes extremaogChortodes brevilineaer nyindvandret til Danmarkog under fortsat, om end langsom, udbredelse.•Phragmatiphila nexaoptræder meget lokalt. Den kendes både fra flerestabile og truede ynglebestande. Arten er ved overvågningen påvistpå nye lokaliteter i Sydjylland, men ikke genfundet på tidligere leve-steder på Midt- og Sydfyn.•Østlig hætteugleCucullia praecanaer kendt fra en lang række ynglelo-kaliteter indenfor et begrænset udbredelsesareal. Arten synes at væretrængt i det moderne landbrugsland og er tilsyneladende forsvundetfra Nordsjælland.•Mythimna litoraliser fundet i alle undersøgte kvadrater i Nord- ogVestjylland, hvor bevaringsstatus vurderes som gunstig. Lidt mereusikkerhed er knyttet til yngleforekomsterne i Sydjylland og i Øst-danmark, hvor arten optræder mere sporadisk trods velegnede leve-steder.•Heliothis maritimafindes med sikkerhed indenfor et enkelt meget be-grænset forekomstareal. Overvågningen viste, at arten nu kun findespå 2-3 lokaliteter i Vestjylland, og at den er meget sjælden i disse år.•Chortodes elymivurderes at have gunstig bevaringsstatus, da overvåg-ningen har påvist/bekræftet, at de er vidt udbredte langs store dele afkysterne.Musling:
•Tykskallet malermuslinger i 2007-2009 overvåget/eftersøgt på 78 lokali-teter på Sjælland, Fyn og Østjylland. Arten blev registreret på 14 loka-liteter fordelt på 12 lokaliteter på Fyn, beliggende i Odense Å og Sta-vis Å-systemerne, og to lokaliteter på Sydsjælland i Suså-systemet.Den tykskallede malermusling synes at være truet i store dele af situdbredelsesområde, og den er forsvundet fra mange vandløbssyste-mer rundt om i Europa, herunder også i Danmark. Arten forekommernu kun i tre vandsystemer, og kun i ét vandløb, Hågerup Å, fore-kommer der med sikkerhed rekruttering af unge muslinger. I OdenseÅ, som huser landets største bestand, er individerne meget gamle ogbestanden tilsyneladende i betydelig tilbagegang.Karplanter (Habitatdirektivets bilag II):
•Enkelt månerudeblev ikke registreret i 2009 hverken ved Saltbæk Vigeller på Norddjursland. Arten blev heller ikke registreret på de to lo-kaliteter i 2007 og 2008. At den ikke er blevet registreret i 2007, 2008og 2009, er ikke ensbetydende med, at den er forsvundet fra voksest-ederne. Det formodes, at arten er i stand til at overleve underjordisk iflere år, når forholdene over jordoverfladen er ugunstige for den, fxden lune april måned 2009 med mange solskinstimer og dermedforårstørke.•Gul stenbrækblev i 2009 registreret på seks lokaliteter, mens den blevfundet på henholdsvis seks i 2004, 2005 og 2007 og fem i 2006. Artenblev genfundet på én lokalitet i 2008, mens den ikke blev registreret
99
på en anden i 2009. Antallet af optalte blomstrende skud var i 2009det højeste i de sidste tre år.•Frueskoblev i 2009 registreret på de to samme lokaliteter som i de fo-regående år med et antal blomstrende og vegetative skud ved Skind-bjerg som de foregående år og det største antal skud i BuderupholmBjergeskov siden 1970’erne. Set over hele perioden 2004-2009 har dervære en positiv udvikling i antallet af skud, og det samlede antalskud er det største i det tidsrum, de to bestande har været overvåget.•Mygblomstblev registreret på 13 lokaliteter mod 12, 13, 16, 12 og 14lokaliteter i henholdsvis 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008. Bag tallet 13 i2009 ligger, at den blev genfundet på én lokalitet og ikke på en anden,mens lokaliteten ved Køge ikke blev overvåget i 2009. Antallet afblomstrende og vegetative skud var noget lavere end i 2008 og liggerpå højde med antallet i 2004 og 2005. På bestandsniveau svinger indi-vidantallet i de enkelte bestande, således at individantallet kan værefaldende, af samme størrelsesorden eller stigende i forhold til de fore-gående år. Med de to bestande, der har været overvåget uafbrudt iover 20 år som eksempel, tegner der sig et billede af størrelsen af denaturlige udsving i disse bestande. Det er for tidligt at svare på, omden samlede bestand foretager tilsvarende udsving, eller om den re-præsenterer et gennemsnit, hvorpå der kan aflæses en udvikling i be-standsstørrelse.10.3.2 Fugleovervågningen
Resultatet af overvågningen af fugle i 2009, der præsenteres i dette kapi-tel, fordeler sig på ynglefugle omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet (11)og regelmæssigt tilbagevendende trækfugle, der følger af direktivets ar-tikel 4 stk. 2 (30). På baggrund af resultaterne af overvågningen kan derkort konkluderes følgende for de pågældende artsgrupper/arter:Ynglefugle:
•Traneyngler i Danmark i åbne, uforstyrrede moser og i mindre skov-moser. Arten er trækfugl, som overvintrer i Spanien. Den blev i 2009overvåget for tredje gang under NOVANA. Med op imod 100 yngle-par fortsætter arten øjensynlig sin bestandsvækst i Danmark. Hermedlå antallet af ynglepar i 2009 over det foreslåede faglige kriterium forbestandsstørrelse for gunstig bevaringsstatus for arten.•Klydeyngler i Danmark i kolonier ved lavvandede fjordkyster og i sal-te eller brakke laguner, hvor der findes slikvader og åbne enge medkort vegetation. Rederne placeres ofte på småøer, som ræve og andrerovdyr ikke kan nå ud til. Arten er trækfugl, som overvintrer i Syd-vesteuropa og Vestafrika. Antallet af ynglepar af klyde i 2009 lå medsine knap 2600 ynglepar langt under den senest foregående bestands-opgørelse på ca. 5000 par fra midten af 1990'erne og under det fore-slåede faglige kriterium for bestandsstørrelse for gunstig bevarings-status for arten.•Hvidbrystet præstekravevar tidligere mere almindelig og udbredt plet-vis langs alle de danske kyster. Den blev i 2009 registreret med 39ynglepar i Vadehavsområdet, hvor bestanden er koncentreret på Fanøog Rømø. Samlet set har den danske ynglebestand været ret stabil el-ler faldende i perioden 2004-2009, men antallet af ynglepar lå i 2009 ilighed med de fem foregående år under det foreslåede faglige kriteri-um for bestandsstørrelse for gunstig bevaringsstatus for arten.
100
•Hjejleyngler i Danmark i åbne, uforstyrrede tørre og træløse hedermed sparsom lyngvegetation. Arten er trækfugl, som overvintrer iVesteuropa. Hjejlen blev i 2009 ikke registreret ynglende i Danmarkog arten er øjensynlig under forsvinden som ynglefugl. Antal yngle-par af hjejle lå i 2009 som i 2005 og 2007 under det foreslåede fagligekriterium på mindst 10 ynglende par for gunstig bevaringsstatus forarten.•Tinksmedyngler i Danmark i åbne hedemoser samt ved småsøer ogkær i hedeområder. Arten er trækfugl, som overvintrer i Afrika. Denblev i 2009 registreret i antal over 100 i lighed med 2007 og bestandensynes at have stabiliseret sig på dette niveau. De faglige kriterier forgunstig bevaringsstatus for tinksmed som ynglefugl omfatter bl.a., atbestanden øges til mindst 100 par, og at den derefter er stabil eller sti-gende. Disse kriterier er således opfyldt.•Sandterneyngler i Danmark på øer og holme, oftest i tilknytning tilkolonier af hættemåge eller fjordterne. Arten er trækfugl, som over-vintrer i Vestafrika. Der blev fundet et par ynglende sandterner i 2009efter tre år uden ynglefund. Fuglene fik i lighed med de seneste yng-leforsøg i 2004 og 2005 ingen unger på vingerne. De faglige kriterierfor gunstig bevaringsstatus for sandterne som ynglefugl omfatterbl.a., at der etableres en fast ynglebestand på mindst 12 par, og at an-tallet af ynglepar derefter er stabilt eller stigende, hvilket ikke er op-fyldt.•Splitterneyngler i Danmark i ofte meget store kolonier på små ubebo-ede øer og holme med sparsom vegetation som regel i tilknytning tilhættemågekolonier. Arten er trækfugl, som overvintrer langs Afrikasvestkyst. I 2009 lå arten med sine ca. 5.300 par noget under tællingenpå knap 6100 par i 2006, hvor udflytning fra en tysk koloni var speci-elt stor. De faglige kriterier for gunstig bevaringsstatus for splitternesom ynglefugl omfatter bl.a. en bestandsfremgang til 5.700 par, og atantallet af ynglepar derefter er stabilt eller stigende, hvilket ikke varopfyldt i 2009.•Dværgterneyngler i Danmark på åbne vegetationsløse sandstrande ogi mindre omfang på ubeboede øer og holme. Dværgterne er trækfugl,som overvintrer langs Vestafrikas kyster. Den blev registreret i et an-tal, som lå en del over tællingen i 2006. De faglige kriterier for gunstigbevaringsstatus for dværgterne som ynglefugl omfatter bl.a. en be-standsfremgang til 500 par, og at antallet af ynglepar derefter er sta-bilt eller stigende. Udbredelsen skal være stabil og omfatte hele lan-det undtagen Bornholm. Antallet af dværgterner lå i 2009 med ca. 400par et stykke over resultatet fra 2006 med ca. 350 par, men fortsat un-der det foreslåede faglige kriterium for bestandsstørrelse på 500 parfor gunstig bevaringsstatus for arten som ynglefugl.•Sortterneyngler i Danmark i kolonier ved ferskvand og åbne, vådeenge med siv- og startuer samt grøfter. Arten er trækfugl, som over-vintrer i Vestafrika. Den blev i 2009 registreret med 37 ynglepar for-delt på fire kolonier i Jylland, hvilket er det laveste siden 2004 med70-73 par. Tilbagegangen synes at fortsætte for denne art, og de fagli-ge kriterier for gunstig bevaringsstatus for sortterne som ynglefugl,der bl.a. omfatter en bestandsfremgang til 100 par, og at antallet afynglepar derefter er stabilt eller stigende, er således ikke opfyldt.•Mosehornugleyngler i Danmark på større udyrkede arealer med lavvegetation som strandenge og ådale, tidligere også i mose- og he-deområder. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vesteuropa. Artenoverraskede i 2009 med hele 13 ynglepar efter at der i 2005 var ét par101
og arten slet ikke blev fundet ynglende i 2007. De faglige kriterier forgunstig bevaringsstatus for mosehornugle som ynglefugl omfatterbl.a. en bestandsfremgang til 20 par, så arten er fortsat under det fore-slåede faglige kriterium for bestandsstørrelse for gunstig bevarings-status.•Markpiberyngler i Danmark i tørre, åbne og sandede klitter nær ky-sten. Arten er trækfugl, som overvintrer i Afrika og på Den ArabiskeHalvø. Den blev efter et par år uden ynglepar igen i 2009 registreretynglende i Danmark, idet der blev fundet to sandsynlige par på An-holt. De faglige kriterier for gunstig bevaringsstatus for markpibersom ynglefugl omfatter bl.a., at bestanden øges til mindst 30 par.•Skarvynglede oprindeligt udelukkende i træer i nærheden af vand-områder med fisk, men yngler nu også på jorden på beskyttede loka-liteter som småøer eller rev. Arten er trækfugl, som overvintrer iVesteuropa (inklusiv Danmark) og Nordafrika. I 2009 blev der optaltca. 33.000 skarvreder, og dermed fortsætter den nedadgående tendensfra de seneste år. Der er ikke udarbejdet faglige kriterier for gunstigbevaringsstatus for skarv.Trækfugle:
Overvågningen af trækfugle bestod i 2009 af internationalt koordineredevandfugletællinger i januar, marts, maj og september samt nationale tæl-linger i maj, august, oktober og november. Der er udarbejdet et nyt sy-stem til indeksering af data fra de reducerede midvintertællinger.Tabel 10.3Foreløbig vurdering af bevaringsstatus for trækfugle, som optælles ved midvin-ter (Pihl m.fl. 2003) med bedste skøn over tærskelværdi for gunstig bevaringsstatus (Sø-gaard m.fl. 2005) og optællingsfrekvens under NOVANA.ArtKnopsvaneSangsvaneSædgås SØ DanmarkSædgås NV DanmarkGravandTaffelandTroldandBjergandEderfuglHavlitSortandFløjlsandHvinandLille skalleslugerToppet skalleslugerStor skalleslugerBlishøneBevaringsstatusGunstigGunstigGunstigUsikkerGunstigGunstigGunstigGunstigUgunstigGunstigGunstigUsikkerGunstigGunstigGunstigGunstigGunstigTærskelværdi54.00016.0008.0002.00032.00010.000125.00020.000500.0004.000450.00015.00050.00020010.00013.000105.000OptællingsfrekvensHvert 3. årÅrligtÅrligtÅrligtHvert 3. årHvert 3. årHvert 3. årHvert 3. årHvert 3. årHvert 3. årHvert 3. årHvert 3. årHvert 3. årHvert 3. årHvert 3. årHvert 3. årHvert 3. år
•Midvintertælling af vandfuglegennemføres årligt. Der blev gennemførten reduceret optælling for vandfugle som helhed og en landsdæk-kende optælling for gæs samt sang- og pibesvane. De faglige kriterierfor gunstig bevaringsstatus for 16 arter af vandfugle som trækfugleomfatter bl.a., at arterne ved midvintertællinger forekommer i fastsat-te minimumsantal og at bestandene er stabile eller stigende over rul-lende 12-årige perioder. Præsenterede indeks for fire arter viser lang-
102
•
•
•
•
sigtet stabilitet for knopsvane, troldand og blishøne og fremgang forlille skallesluger.Kortnæbbet gåsoptælles på hhv. de traditionelle rastepladser i Vest- ogNordjylland, mensbramgåsdækkes på artens traditionelle rasteplad-ser i Vest- og Nordjylland og enkelte steder i det sydlige Danmark.Kortnæbbet gås og bramgås blev i marts 2009 optalt til henholdsvisca. 45.000 og ca. 77.000, hvilket for begge arter ligger inden for varia-tionen i tidligere års tællinger. De faglige kriterier for gunstig beva-ringsstatus for kortnæbbet gås og bramgås som trækfugle omfatterbl.a., at de to arter ved tællinger i marts forekommer i antal over deskønnede tærskelværdier på hhv. 28.000 og 15.000, og at disse værdi-er er stabile eller stigende over rullende 12-årige perioder. De fundnebestandsstørrelser opfylder dette.Optællingen af knortegås sker ved en landsdækkende optælling, somomfatter de to underarter,mørkbuget knortegåsoglysbuget knortegås.Optællingen er international og har været gennemført i Nordvesteu-ropa i begyndelsen af maj siden midten af 1980’erne. De faglige krite-rier for gunstig bevaringsstatus for mørkbuget og lysbuget knortegåssom trækfugle omfatter bl.a., at de to underarter ved tællinger i be-gyndelsen af maj forekommer i antal over 15.000 fugle, og at antalletligger stabilt eller stigende over rullende 12-årige perioder. Mørkbu-get og lysbuget knortegås blev i 2009 optalt til henholdsvis ca. 13.000og ca. 6.000, som for begge underarter ligger inden for variationen itællinger i NOVANA perioden og under det foreslåede faglige krite-rium for gunstig bevaringsstatus.Optællingen af vadefugle i maj2009 omfattedehjejle.Denne tælling ernational og sigter mod at overvåge arten i fuglebeskyttelsesområder,hvor hjejle indgår i de oprindelige udpegningsgrundlag som træk-fugl. Hjejle blev i 2009 optalt for første gang. De 20.000 fugle var langtmindre end forventet, og tællingen ligger muligvis for sent på forårettil at optælle denne art inden for den optimale periode med det stør-ste antal. De faglige kriterier for gunstig bevaringsstatus for hjejle somtrækfugl omfatter bl.a., at arten ved tællinger i maj forekommer i an-tal over 50.000, og at antallet er stabilt eller stigende over rullende 12-årige perioder.Optælling af vadefugle i augustomfatterklyde, strandhjejle, stor regnspove,rødbenoghvidklire.Denne optælling er national og sigter mod at over-våge de fem arter i fuglebeskyttelsesområder, hvor arterne indgår i deoprindelige udpegningsgrundlag. Klyde optælles i nogle få udvalgtefuglebeskyttelsesområder i og uden for Vadehavet, hvor fuglene sam-les i sensommeren for at fælde svingfjer. De fire øvrige arter tællesalene i fuglebeskyttelsesområder i det danske Vadehavsområde.Kly-de, strandhjejle, stor regnspove, rødben og hvidklireblev registreret i antalpå niveau med de tidligere tællinger fra 2005. De faglige kriterier forgunstig bevaringsstatus for arterne som trækfugle omfatter bl.a., at deved tællinger i august forekommer i antal over de skønnede tærskel-værdier på henholdsvis 7.000 klyder, 1.000 strandhjejler, 1.500 storeregnspover, 2.500 rødben og 1.000 hvidklirer, og at disse antal er sta-bile eller stigende over rullende 12-årige perioder. Antallene forstrandhjejle (ca. 3600), stor regnspove (ca. 3800), rødben(ca. 4800) oghvidklire (ca. 1300) lå således over det foreslåede faglige kriterium forbestandsstørrelse for gunstig bevaringsstatus, mens antallet for klydemed ca. 6.000 optalte individer lå under.
103
•Grågåsindgår i en international, landsdækkende tælling, som har væ-ret gennemført i Europa og Nordafrika i den midterste weekend iseptember siden midten af 1980’erne, blev i september 2009 registre-ret med ca. 155.000 individer, hvilket er det højeste antal, der forelø-big er registreret ved en septembertælling. De faglige kriterier forgunstig bevaringsstatus for grågås som trækfugl omfatter bl.a., at ar-ten ved tællinger i september forekommer i antal over den skønnedetærskelværdi på 60.000 fugle, og at dette antal er stabilt eller stigendeover rullende 12-årige perioder, hvilket således er opfyldt.•Strandskade og almindelig ryleer udbredt over hele Danmark, men op-tælles alene i Vadehavet, og for almindelig ryle endvidere på Læsø, iområder, hvor arterne indgår i de oprindelige udpegningsgrundlag.De faglige kriterier for gunstig bevaringsstatus for strandskade ogalmindelig ryle som trækfugle omfatter bl.a., at de to arter ved tællin-ger i oktober forekommer i antal over de skønnede tærskelværdier påhenholdsvis 20.000 strandskader og 180.000 almindelige ryler, og atdisse antal er stabile eller stigende over rullende 12-årige perioder. I2009 blev ca. 32.000 individer af strandskade registreret og knap170.000 individer af almindelig ryle, begge i antal, som lå under 2005og 2007.•Svømmeænderoptælles i oktober. Tællingen omfatter pibeand, kna-rand, krikand, gråand, spidsand, skeand og taffeland og er nationalog sigter mod at overvåge de syv arter i fuglebeskyttelsesområder,hvor de indgår i de oprindelige udpegningsgrundlag, samt i en rækkereservater og i nogle naturgenoprettede områder. Disse fuglearter eralle følsomme over for kulde og forlader i stor udstrækning Danmarki tilfælde af længerevarende frostperioder. I 2009 blev arterne regi-streret på samme niveau som tidligere år, men det har af tekniske år-sager ikke været muligt at præsentere data endnu. De faglige kriterierfor, at arterne kan bibeholde gunstig bevaringsstatus som trækfugle,omfatter bl.a., at de ved optællingen i oktober forekommer i antalover de skønnede tærskelværdier, som er henholdsvis 45.000 pibe-ænder, 26.000 krikænder, 6.000 spidsænder og 500 skeænder i stabileeller stigende antal over rullende 12-årige perioder.•Pibesvaneoptælles på de traditionelle rastepladser i Jylland samt i en-kelte andre områder, hvor arten ofte forekommer på træk om efter-året. De faglige kriterier for gunstig bevaringsstatus for pibesvanesom trækfugl omfatter bl.a. at arten ved tællinger i november fore-kommer i antal over den skønnede tærskelværdi på 4.000 fugle. I 2009blev der registreret knap 1300 individer.
104
11 Referencer
Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folke-parti og Kristendemokraterne, 2004.Bijl, L. van der, Boutrup, S. & Jensen, P.N. (red) 2007: NOVANA. Det na-tionale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbe-skrivelse 2007-2009 - del 2. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. - Fagligrapport fra DMU nr. 615.http://faglige-rapporter.dmu.dk.Bjerring, R., Johansson, L.S., Lauridsen, T.L., Søndergaard, M., Landkil-dehus, F., Sortkjær, L. & Windolf, J. 2010: Søer 2009. NOVANA. Dan-marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. - Faglig rapport fra DMUnr. 803http://www.dmu.dk/Pub/FR803.pdf.Bossi, R., Sortkjær, O. & Juhler, R.K. 2009: Screening for udvalgte pestici-der i vandløb og grundvand. Danmarks Miljøundersøgelser, AarhusUniversitet. 22 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 252.http://www2.dmu.dk/Pub/AR252.pdfBossi, R., Mogensen, B.B. & Johansen, E. 2009: Muskstoffer i punktkilderog i det akvatiske miljø. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universi-tet. 31 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 255.http://www2.dmu.dk/Pub/AR255mf.pdf.Bruus, M., Nielsen, K.E., Damgaard, C., Nygaard, B., Fredshavn, J.R., &Ejrnæs, R. 2010: Terrestriske naturtyper 2008. NOVANA. Danmarks Mil-jøundersøgelser, Aarhus Universitet. 78 s. - Faglig rapport fra DMU nr.765. (elektronisk)By- og Landskabsstyrelsen 2010: Punktkilder 2009.Cappelen, J. 2010: Danmarks klima 2009 med Tórshavn, Færøerne ogNuuk, Grønland. Teknisk rapport 10-01. Danmarks Meteorologiske Insti-tut, 67 pp.Danmarks Miljøundersøgelser 2004: Det nationale program for overvåg-ning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse - del 1. DanmarksMiljøundersøgelser. 48 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 495.http://faglige-rapporter.dmu.dk.Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og DMU, Århus Universitet 2008:Midtvejsevaluering af vandmiljøplan III. 36 s.Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P.,Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C. 2010: Atmosfærisk deposition 2009.NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 75 s. -Faglig rapport fra DMU nr. 801.http://www.dmu.dk/Pub/FR801.pdf.
105
Ellermann, T., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M. &Jensen, S.S. 2010a: The Danish Air Quality Monitoring Programme. An-nual Summary for 2009. National Environmental Research Institute,Aarhus University. 61 pp. – NERI Technical Report No. 799.European Union Risk Assessment Report.http://tcsweb3.jrc.it/home.php?CONTENU=/DOCUMENTS/Existing-Chemicals/RISK_ASSESSMENT/Europaparlamentets og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 ombevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. EFT L 206 af22/07/1992 (Habitatdirektivet).http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/retsakter/pop/392L0043/
Europaparlamentets og Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november omkvaliteten af drikkevand. EFT L 330 af 5.12.1998 (Drikkevandsdirektivet).Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober omfastsættelse af en ramme for fællesskabets vandpolitiske foranstaltnin-ger. EFT L 327 af 22.12.2000 (Vandrammedirektivet).EU-kommissionens forordning 2001/466/EF af 8. marts 2001 om fastsæt-telse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler.Europaparlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse(Grundvandsdirektivet).Europaparlamentets og Rådets direktiv 2006/129/EF af 18. september2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og se-nere ophævelse af direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF,84/491/EØF, 86/280/EØF og om ændring af 2000/60/EF.European Commission (2007): Interpretation Manual of European UnionHabitats - EUR27. 144 pp. European Commission, DG Environment. Na-ture and Biodiversity. Bruxelles.Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.G., Hansen, B. & Thorling, L.2010: Landovervågningsoplande 2009. NOVANA. Danmarks Miljøun-dersøgelser, Aarhus Universitet. 123 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 802.http://www.dmu.dk/Pub/FR802.pdf.Hjort, M. & Josefson, A.B. (red) 2010: Marine områder 2008 NOVANA.Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. Danmarks Miljøunder-søgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 760 (elektro-nisk)Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Lauridsen, T.L., Liboriussen,L., Landkildehus, F. & Sortkjær, L. 2004: Søer 2003. NOVA 2003. Dan-marks Miljøundersøgelser. 88 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 515.http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_Publikationer/3_Fagrapporter/rapporter/FR515.pdf
106
Juhler, R.K., Sortkjær, O., Gudmundsson, L. & Johnsen, A. 2010: Scree-ningsundersøgelse og afprøvning af prøvetagningsmetodik til undersø-gelse af udsivning fra jordforurening til overfladevand. In press, udgivesaf Miljøstyrelsen.Larsen, C.L., 2006: Screening af beryllium i dansk grundvand. Danmarksog Grønlands Geologiske Undersøgelse, Rapport nr. 2006/67.http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/39DFEB08-BAB2-47F9-A2E0-0A88B268850F/0/proj14_Slutrapport2.pdfLarsen, M.M., Hjorth, M. & Sortkjær, O. 2010: Screening for kloroalkaneri sediment. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 22 s.Faglig rapport fra DMU nr. 782.MacDonald D.D., Ingersoll, C.G. & Berger, T.A. 2000: Development andEvaluation of Consensus-Based Sediment Quality Guidelines forFreshwater Ecosystems. Arch. Environ. Contam. Toxicol. 39, 20-31.Miljøministeriet 2007: Bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007 omvandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.Miljøministeriet 2010: Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om mil-jøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenendestoffer til vandløb, søer eller havet.Miljøstyrelsen 2010: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2009. Orientering fraMiljøstyrelsen nr. 8.Mogensen, B.M., Bossi, R., Kjær, J., Juhler, R. & Boutrup, S. 2007: NO-VANA-screeningsundersøgelse af lægemidler og triclosan i punktkilderog det akvatiske miljø. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universi-tet. 74 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 638.http://www2.dmu.dk/Pub/FR638.pdfOSPAR 2009: CEMP assessment report: 2008/2009. Assessment of trendsand concentrations of selected hazardous substances in sediments andbiota. – OSPAR publication number 390/2009. Monitoring and Assess-ment Series. 80 pp.http://www.ospar.org/documents/dbase/publications/p00390_2009%20%20CEMP%20assessment%20report.pdfPetersen, D.L.J. & Hjorth, M. (red.) 2010: Marine områder 2009. NOVA-NA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. Danmarks Miljø-undersøgelser, Aarhus Universitet. 127 s. - Faglig rapport fra DMU nr.800.http://www.dmu.dk/Pub/FR800.pdf.Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laur-sen, J.S. 2000: Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Ind-ledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Dan-marks Miljøundersøgelser. 219 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 322.Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. (2003): Be-varingsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet2003. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU, nr. 462.130 s.
107
Regeringen 2009: Grøn Vækst. April 2009:6.http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/D5E4FC9A-B3AC-4C9A-B819-C42300F23CCA/0/GROENVAEKST_2904rapporten.pdfStrand, J., Bossi, R., Sortkjær, O. & Larsen, M.M. 2007: PFAS og organo-tinforbindelser i punktkilder og det akvatiske miljø. Faglig rapport fraDMU nr. 608, 2007.http://www2.dmu.dk/Pub/FR608.pdfStrand, J., Bossi, R., Dahllöf, I., Jensen, C.A., Simonsen, V., Tairova, Z. &Tomkiewicz, J. 2009: Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe ikystnære danske farvande. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Uni-versitet. 66 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 743.http://www.dmu.dk/Pub/FR743.pdfStrand, J., Larsen, M.M., Reichenberg, F., Vorkamp, K., Lassen, P., Elme-ros, M. & Dietz, R. 2010: Kviksølvforbindelser, HCBD og HCCPD i detdanske vandmiljø. 36 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 794Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K. E., Pihl, S., Clausen, P.,Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Sønder-gaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn,R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. (2005): Kriterier for gunstigbevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet &fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. - Faglig rapport fraDMU, nr. 457, 3. udg. 462 s.Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Clausen, P., Andersen, P.N., Bregnballe,T., & Wiberg-Larsen, P. 2010: Arter 2009. NOVANA. DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 118 s. – Faglig rapport fra DMUnr. 804.http://www.dmu.dk/Pub/FR805.pdfThorling, L. (red.) 2010: Grundvand. Status og udvikling 1989-2009. DeNationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – GEUS.www.geus.dk.Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Baatrup-Petersen, A., Bøgestrand, J.,Ovesen, N.B., Larsen, S.E., Thodsen, H., Sode, A., Kristensen, E. &Kjeldgaard, A. 2010: Vandløb 2009. NOVANA. DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet. - Faglig rapport fra DMU nr.804.http://www.dmu.dk/Pub/FR804.pdf.
108
DMU
Danmarks Miljøundersøgelser
Danmarks Miljøundersøgelserer en del afAarhus Universitet.DMU’s opgaver omfatter forskning,overvågning og faglig rådgivninginden for natur og miljø.
På DMU’s hjemmeside www.dmu.dkfinder du beskrivelser af DMU’s aktuelleforsknings- og udviklingsprojekter.Her kan du også finde en database over alle publikationersom DMU’s medarbejdere har publiceret, dvs. videnskabelige artikler,rapporter, konferencebidrag og populærfaglige artikler.
Yderligere information:Danmarks MiljøundersøgelserFrederiksborgvej 399Postboks 3584000 RoskildeTlf.: 4630 1200Fax: 4630 1114Danmarks MiljøundersøgelserVejlsøvej 25Postboks 3148600 SilkeborgTlf.: 8920 1400Fax: 8920 1414Danmarks MiljøundersøgelserGrenåvej 14, Kalø8410 RøndeTlf.: 8920 1700Fax: 8920 1514
www.dmu.dkAdministrationAfdeling for Arktisk MiljøAfdeling for Atmosfærisk MiljøAfdeling for Marin ØkologiAfdeling for Miljøkemi og MikrobiologiAfdeling for SystemanalyseAfdeling for FerskvandsøkologiAfdeling for Terrestrisk Økologi
Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet
Faglige rapporter fra DMUPå DMU’s hjemmeside, www.dmu.dk/Udgivelser/, finder du alle faglige rapporter fra DMUsammen med andre DMU-publikationer. Alle nyere rapporter kan gratis downloades i elektroniskformat (pdf).Nr./No.7897882010Forekomst og regulering af fritlevende mink i Danmark i jagtsæsonen 2007/08.Af Asferg, T. 28 s.Forekomst af antikoagulante rodenticider i danske rovfugle, ugler og små rovpattedyr.En basisundersøgelse.Af Christensen, T.K., Elmeros, M. & Lassen, P. 84 s.Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde.Af Markager, S., Carstensen, J., Krause-Jensen, D., Windolf, J. & Timmermann, K. 54 s.Emissions from decentralised CHP plants 2007 – Energinet.dk Environmental project no. 07/1882.Project report 5 – Emission factors and emission inventory for decentralised CHP production.By Nielsen, M., Nielsen, O.-K. & Thomsen, M. 113 pp.Guidelines to environmental impact assessment of seismic activities in Greenland waters.2nd edition.By Boertmann, D., Tougaard, J., Johansen, K. & Mosbech, A. 42 pp.Denmark’s National Inventory Report 2010. Emission Inventories 1990-2008 – Submitted underthe United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol.By Nielsen, O.-K., Lyck, E., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Winther, M., Nielsen,M., Fauser, P., Thomsen, M., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Johannsen, V.K.,Vesterdal, L., Rasmussen, E., Arfaoui, K. & Baunbæk, L. 1178 pp.Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner.Af Andersen, M.S. 33 s.Screening for kloralkaner i sediment. Relevans for NOVANA.Af Larsen, M.M., Hjorth, M. & Sortkjær, O. 22 s.Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 – Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882.Delrapport 5 Emissionsfaktorer og emissionsopgørelse for decentral kraftvarme, 2006.Af Nielsen, M., Nielsen, O.-K. & Thomsen, M. 105 s.Heavy Metal Emissions for Danish Road Transport.By Winther, M. & Slentø, E. 99 pp.Brændefyrings bidrag til luftforurening. Nogle resultater fra projektet WOODUSE.Af Olesen, H.R., Wåhlin, P. & Illerup, J.B. 71 s.Ynglefugle i Tøndermarsken og Margrethe Kog 1975-2009. En analyse af udviklingen i fuglenesantal og fordeling med anbefalinger til forvaltningstiltag.Af Clausen, P. & Kahlert, J. (red.) 206 s.Air pollution from residential wood combustion in a Danish village.Measuring campaign and analysis of results.By Wåhlin, P., Olesen, H.R., Bossi, R. & Stubkjær, J. 49 pp.Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE.Emission inventories from the base year of the protocols to year 2008.By Nielsen, O-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S.,Fauser, P., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R. & Hjelgaard, K. 565 pp.Environmental monitoring at the former lead-zinc mine in Maarmorilik, Northwest Greenland,in 2009.By Johansen, P., Asmund, G., Rigét, F., Johansen, K. & Schledermann, H. 32 pp.Kvælstofbelastningen ved udvalgte terrestriske habitatområder i Sønderborg kommune.Af Frohn, L. M., Skjøth, C. A., Becker, T., Geels, C. & Hertel, O. 30 s.Geese, seabirds and mammals in North and Northeast Greenland.Aerial surveys in summer 2009.By Boertmann, D. & Nielsen, R.D. 66 pp.Environmental monitoring at the Nalunaq Gold Mine, South Greenland, 2009.By Glahder, C.M., Asmund, G. & Riget, F. 32 pp.OMLHighway within the framework of SELMAGIS. Final Report.By Jensen, S.S., Becker, T., Ketzel, M., Løfstrøm, P., Olesen, H.R. & Lorentz, H. 26 pp.Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger.Af Jensen, S.S., Ketzel, M. & Andersen, M.S. 48 s.
787786
785
784
783782781
780779778
777
776
775
774773
772771770
[Tom side]
VANDMILJØ OG NATUR 2009NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatningDenne rapport indeholder resultater fra 2009 af detnationale program for overvågning af vandmiljø og natur(NOVANA) i Danmark. Rapporten indeholder en opgørelseaf de vigtigste påvirkningsfaktorer og en status for tilstandi grundvand, vandløb, søer, havet samt for overvågning afudvalgte planter og dyr. Grundlaget for rapporten er deårlige rapporter, som udarbejdes af fagdatacentrene forde enkelte emneområder. Disse rapporter er baseret pådata indsamlet af de statslige miljøcentre og DanmarksMiljøundersøgelser. Rapporten er udarbejdet af DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet efter aftale med By-og Landskabsstyrelsen, der har ansvaret for det nationaleovervågningsprogram.
ISBN: 978-87-7073-204-8ISSN: 1600-0048
