Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling), Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 315, EPU Alm.del Bilag 130
Offentligt
946762_0001.png
946762_0002.png
946762_0003.png
Klima- og Energiminister og minister for Ligestilling Lykke FriisMiljøminister Karen EllemannSkatteminister Troels Lund PoulsenFolketingets Energipolitiske UdvalgMiljø- og PlanlægningsudvalgetSkatteudvalgetForøget eksport af vindmølleenergi rammer danske el-forbrugereRefererende til artikler i både Jyllands-Posten og BT og fra Energinet.dk omtales sidstnævntes ønsker omat købe det kæmpestore E.ON’s tyske elnet.Begrundelsen er den samme i alle tre artikler, nemlig at kunne forøge muligheden for eksport af el-energifra Danmark til Tyskland.For som J-P og BT skriver:“Dansk ejerskab af det tyske elnetværk vil kunne sikre en stabil oghøjt betalt afsætning for denvindenergi,de mange kommende danske havvindmøller vil producere.”Og som Energinet.dk skriver:Begrænsningerne ved storesydgående transporterligger først og fremmest i det tyske net.”Det er meget interessante kendsgerninger, at man nu taler åbent om, at eksport af vindenergi finder sted.Foreningen Reel Energioplysning, REO var for flere år siden de første med en analyse, som påvisterealiteten af eksport fra vindmøllerne.Frie Elforbrugere fulgte denne kendsgerning op med læserbreve i J-P, til stor fortrydelse forVindmøllebranchen, som i kraftige vendinger benægtede det og betegnede REO og os for fantaster.Efter flere forsøg på bortforklaringer, måtte man dog give os ret.Senere udsendte CEPOS en rapport, som ligeledes påviste realiteten af eksport fra vindmøllerne.Det fik en gruppe forskere fra Aalborg Universitet, kaldet CEESA , til at udarbejde en rapport byggendepå de samme måleresultater, men med det modsatte resultat.Denne rapport blev kritiseret for at være meget ensidig og imødegået med konkrete forklaringer.REO har senere indklaget CEESA til Udvalg Vedrørende Videnskabelig Uredelighed.Dette udvalg behandler stadig klagen.Der kan ikke længere herske tvivl om, at der eksporteres energi fra vindmøller i store mængder, og atdenne mængde forøges med opstilling af flere vindmøller.Vi har i forvejen mere end rigeligt af vindmølleeffekt for at dække det danske forbrug, - hvis de da ellerskører eller næsten ikke producerer, som det flere gange forekom i den forgangne decembers meget koldeog derfor vindstille dage.Vildmølleejerne og ejeren af transitforbindelserne vil tjene styrtende med penge.Paradoksalt vil eksporten koste de danske el-forbrugere styrtende med penge.Danske el-forbrugere betaler jo uhyrligt store tillæg til vindmøllernes produktion,- især til havmølleparkernes, som har ekstra favorable betingelser.Om produktionen anvendes af danske forbrugere, eller den eksporteres er uden betydning.Tillægget bliver altid betalt af danske el-forbrugere.
Ved eksport betaler danske el-forbrugere altså for en “vare”, som de aldrig selv modtager.At betale for noget, som man ikke selv får leveret, bliver juridisk betragtet som bedrageri.At det ikke drejer sig om småpenge viser vedlagt skema.Skemaet er et regneark udarbejdet af Frie Elforbrugere og baseret på officielle og lovgivningsmæsigeoplysninger.Det omfatter fire store havmølleparker i drift og en kommende ved Anholt.Med en markedspris på 30 øre / kWh koster tillæg til blot disse 5 havmølleparker de danske el-forbrugere33,4 milliarder kroner, for der skal jo også betales moms af tillægget.En særdeles velanskreven kilde vurderer, at eksporten udgør 50 % af produktionen, hvilket betyder atdanske el-forbrugere skal betale 16,7 milliarder kroner for noget, de slet ikke selv får leveret.For landets el-forbrugere bliver “mølleeventyret” en meget meget dyr “fornøjelse”, som sikkert vildistancere skandalen med barmarksværkerne med flere længder.“Det grønne eventyr” kan frygtes at blive til “Den grønne gyser”.Og ikke et eneste kulkraftværk bliver nedlagt, for møllerne producerer som bekendt som vinden blæser.Mølleejerne danser lystigt om guldkalven og gnider sig i hænderne, mens de stakkels forbrugerne månøjes med at vride deres.Med køb af det tyske elnet forøges udgifterne for danske el-forbrugere, dels i form af køb af nettet og delsi form af tillæg.Frie Elforbrugere stiller derfor følgende spørgsmål:Hvad mener ovennævnte ministre om denne stigende “manipulation” over for forbrugerne ?Hvad agter ovennævnte ministreat gøre ved det ?
Med venlig hilsenFrie Elforbrugere23.01.2011 v / formand v / næstformandH.C.Schjerning Niels GundersenKærparken 1, 9800 Hjørring Sallingvej 47, 9500 Hobro98 92 93 50 98 52 01 60mail: [email protected] mail: [email protected]
Frie Elforbrugere22/01/11

Havmøllepark

Havmølleparker3. Horns Rev II1. Horns Rev I4. Rødsand II2. Rødsand I5. AnholtSumma

Produktion

Installeret EffektÅrlig produktion ved 50 % udnyttelseSkønnet eksport 50 %

Tillæg betalt af danske el-forbrugere

Tillæg pr. kWh ifølge lovgivningFastlagt tillægBalanceFradrag for markedsprisTillægsprisÅrligt tillægTillægMoms 25 %I altTillæg pr. kWhMax produktion for tillægTilsvarende åremålTillæg for 11 års produktion ( 1.& 2. )Tillæg for 10 TWh ifølge lov ( 3.& 4. )Tillæg for 20 TWh ifølge udbud ( 5. )Summa tillæg i åremålEksportandel, skønnet 50 %

Årlige Indtægter til mølleejere

Årlig EnergiproduktionMarkedsprisI altÅrlige tillæg ( uden moms )Summa årlig indtægt

Garanteret indtægt i åremål

SummaM kr3.4929.6375.1806.29021.020

45.619

øre / kWhM krM krM kr30,021010731730,041845887630,028320548830,027229857030,05261.3161.841

4.093

M krM krM krøre / kWhTWhårM krM krM krM krM kr7373.1501.3632.0569.3881072713419,1ubegrænset
MWMWhMWh
160350.400
318696.4200
215941.700470.850
207453.330
400
1.300
700.800 1.392.840
906.660 1.752.000 5.694.000876.000 2.847.000
øre / kWhøre / kWhøre / kWhøre / kWh
45,30,030,015,3
62,90,030,032,945811557341,1ubegrænset
51,80,030,021,82055125727,31010,62.725
62,90,030,032,92987537341,11011,04.113
105,10,030,075,11.3163291.64593,92011,4

7.775

6.838

18.775

18.775

33.388

16.694

111.474
116.301
Der er i dette tilfælde anvendt en markedspris på 30 øre / kWh.På baggrund af oplysninger fra velkvalificeret kilde er eksportandelen skønnet til at udgøre 50 %.