Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 303
Offentligt
945100_0001.png
945100_0002.png
945100_0003.png
945100_0004.png
945100_0005.png
945100_0006.png
945100_0007.png
945100_0008.png
945100_0009.png
945100_0010.png
945100_0011.png
945100_0012.png
945100_0013.png
945100_0014.png
945100_0015.png
945100_0016.png
945100_0017.png
945100_0018.png
945100_0019.png
945100_0020.png
945100_0021.png
945100_0022.png
945100_0023.png
945100_0024.png
945100_0025.png
945100_0026.png
945100_0027.png
945100_0028.png
945100_0029.png
945100_0030.png
945100_0031.png
945100_0032.png
945100_0033.png
945100_0034.png
945100_0035.png
945100_0036.png
945100_0037.png
945100_0038.png
945100_0039.png
Landbrugets stemme
Grøn Vækstbaggrund og konsekvenser17.Januar 2011Vagn Lundsteen, direktør
Det hele startede med:EU’s VandrammedirektivetTrådte i kraft d.22.dec.2000
Landbrugets stemme
EU’s Vandrammedirektiv
Landbrugets stemme
Forebygge yderligere forringelse afvandområderneTolkning!
EU’s Vandrammedirektiv
Landbrugets stemme
Beskytte og forbedre vandområdernesmiljøtilstand bl.a. ved at begrænseudledninger og tab af næringsstoffer ogmiljøfremmede stofferHvor står der noget om kvælstof?
EU’s Vandrammedirektiv
Landbrugets stemme
Fremme bæredygtig vandanvendelse baseretpå langsigtet beskyttelse af tilgængeligevandressourcermindske og forhindre yderligere forureningenaf grundvand,Konklusion: Vi har verdens reneste drikkevandI hvert fald under landbrugsjorden
EU’s Vandrammedirektiv
Landbrugets stemme
Samt afbøde virkninger af oversvømmelser ogtørke.Hvorfor skal vandløbene så ikke længerevedligeholdes?
Åben for fortolkning!(Fra Miljøministeriets hjemmeside)
Landbrugets stemme

Hvad betyder miljømålene for Danmark?

Direktivets definition af miljømålet "god tilstand" erspecielt for overfladevand til en vis grad åben forfortolkning, men medlemslandene forsøger sammen medEU-kommissionen at nå frem til en fælles forståelse afbegrebet.Sandsynligvis ender vi med en forståelse der i praksis ikkeligger langt fra den måde hvorpå den hidtidige EU-lovgivnings krav til ferske og marine vandområder er blevetudmøntet i de danske regionplaner gennem bl.a.fiskevandsmålsætningen for ferske vandområder og dengenerelle målsætning for marine områder.
Grundvandet har ikke været renere i nyere tidIndhold af pesticider i grundvandet erfaldende.Søer, vandløb og indre fjorde, er mere reneend de har været i generationerBidrag fra landbruget er faldende over helelinjenMen hvad med byernes bidrag?
Vi overholder allerede i dagVandrammedirektivet
Landbrugets stemme
EU’s Vandrammedirektiv
Landbrugets stemme
Hvor kommer de 19.000 tons Kvælstof ind?Opgaven er misforståetHvis den danske regering havde været tileksamen, havde den fået 03Ovenstående har intet med kvælstof at gøreMed mindre man kan bevise at kvælstofødelægger vort vandmiljø?
Juni 2009 fremsatte regeringenGrøn vækst planerne:Ved hjælp af bl.a.:
Landbrugets stemme
Nedbringe landbrugets udledning af kvælstof til”recipienten” med 19.000 tons N inden 2015Efterafgrøder (op til 37 % af arealet)10 meter randzonerReduceret vandløbsvedligeholdelse på 7300 kmNedsatte kvælstofnormerUdtagning af landbrugsjord
Landbrugets stemme
De 19.000 tons N står til troendeTro ikke på politikerne, når de siger at de10.000 tons er udsat.Uddrag af infobrev fra Miljøstyrelsen 13.dec.2010:”målsætningen med vandplanerne er fortsatat reducere udledningen af kvælstof med19.000 tons i 2015”!Virkemidler for de sidste 10.000 tons skalfindes i 2011.
Hvorfor fokusere på kvælstof?Det er opfattelsen i DMU at:
Landbrugets stemme
Kvælstof er årsagen til opblomstring af algerNår disse rådner giver det iltsvindDet har været den gængse opfattelse siden 1985”Hovedparten af kvælstof kommer fra landbruget”!Derfor skal landbruget begrænse anvendelsen af NKoste hvad det vil
Landbrugets stemme
Danmarkshistoriens dyresteeksperimentVi har mere end halveret udvaskning afkvælstofOg vi har stadig iltsvind•Deter Mission Impossible!
Hvorfor?
Landbrugets stemme
Fordi kun en meget lille del kvælstoffet kommer fralandbruget <10%Også fra biludstødning, industrien og nedfald fraluftens indhold af N (78%)Østersøen med 200- 400 tusinde tons NDe gode og onde alger:Grønalger – de gode plankton – fiskBlågrønalger – de onde – ofte giftigeProducerer 300-400 tusinde tons kvælstof
Nordsøen fra Jyllandsstrømmen 200-400 tusinde tonsI alt tilføres de danske farvande ca. 1. mill. TonsOg Danske landmænd skal reducere med 19.000 tonsDet er en dråbe i havet!
22.Oktober 2010
Landbrugets stemme
Holdt vi konference om Vandmiljø på Chr.borgDer blev skudt en pil gennem de sidste 25 årsparadigme (en samling af opfattelser ogargumenter der deles af en gruppe afforskere)Det er aldrig bevist at kvælstof har nogensammenhæng med iltsvind
Landbrugets stemme
Vandmiljøplaner harhalveret N-udvaskningVM1 +VM2 + VM3 har halveret N-udvaskningVi har stadig iltsvind, hvor renseanlæggeneikke virkerI sommermånederne er vandmiljøet tømt forNitratNår der ingen nitrat er, er der heller ingen ilt
10
20
30
40
50
60
70
0
Skive inderfjord rel.NO3/O2Der er en direkte sammenhæng mellem Nitrat og ilt.Højt nitratindhold er lig med højt iltindhold, ogomvendt. Når vandet løber tør for nitrat opståriltsvindet. Som man kan se af den røde kurve, eriltsvindsperioderne ikke blevet mindre, selv omnitraten er faldet.NO3O2
dato1999-07-051999-08-162000-05-102000-07-032000-07-192000-08-172000-08-292000-10-092001-05-282001-07-102001-07-232001-08-062001-08-202001-10-012002-05-132002-07-082002-08-212003-05-192003-06-102003-07-212003-08-042003-08-192004-06-222004-07-262004-08-092004-09-062005-06-292005-07-112005-07-272005-08-082005-08-242005-09-122005-10-182005-10-312005-11-212006-05-222006-06-062006-06-262006-07-102006-07-242006-08-152006-08-302006-09-252006-10-092006-11-28
Landbrugets stemme
10
15
20
25
30
35
0
5
Skive inderfjord rel.TP/O2Fosfor og ilt reagerer direkte modsat hinanden.Højt fosfor medfører efterfølgende iltsvind og omvendtTPO2
dato1999-07-051999-08-162000-05-102000-07-032000-07-192000-08-172000-08-292000-10-092001-05-282001-07-102001-07-232001-08-062001-08-202001-10-012002-05-132002-07-082002-08-212003-05-192003-06-102003-07-212003-08-042003-08-192004-06-222004-07-262004-08-092004-09-062005-06-292005-07-112005-07-272005-08-082005-08-242005-09-122005-10-182005-10-312005-11-212006-05-222006-06-062006-06-262006-07-102006-07-242006-08-152006-08-302006-09-252006-10-092006-11-28
Landbrugets stemme
Sammenhænge?Ilt ved bundenNitrat ved bunden
Landbrugets stemme
Sammenhænge?Ilt ved bundenfosfor ved bunden
Landbrugets stemme
Sammenhænge?Salt ved bunden- Kommer fra Nordsøen(VesterhavetSalt ved overfladen– kommer fra Østersøen
Landbrugets stemme
Nitrat ved bund/top
Landbrugets stemme
Sammenhænge?Salt ved bunden -Ilt ved bunden
Landbrugets stemme
Ålegræsværkstøjet
Landbrugets stemme
Ålegræs elsker klart vandDerfor valgt som indikator for sigtdybdeHvad har det med kvælstof at gøre?
Ålegræsværktøjet
Landbrugets stemme
Danmark er det eneste landÅlegræsværktøjets fadder Søren LaurentiusNielsen udtaler:”det har aldrig været formålet med værktøjetat det skulle bruges politisk. Men jeg er forskerikke politiker!”Men DMU anvender det som eneste indikator.
Jo mindre N – jo mindre ålegræsHorsens fjord
Landbrugets stemme
Jo mindre N – jo mindre ålegræsLimfjorden
Landbrugets stemme
Sydlige Lillebælt
Landbrugets stemme
Ålegræs – sigtdybde/nitrat?SigtdybdeNitrat ved bund
Landbrugets stemme
Jo mindre nitrat, jo mindre sigtdybde
Ålegræs – sigtdybde/nitrat?SigtdybdeNitrat ved bund
Landbrugets stemme
Jo mere nitrat, jo større sigtdybde
Jo højere vandtemperatur– jo mindre ålegræsLimfjorden
Landbrugets stemme
Konklusion fra DHI
Landbrugets stemme
Ålegræssets dybdegrænse har ikke reageret påN-reduktionenÅlegræssets dybdegrænse påvirkes af højesommertemperaturer og ikke af kvælstof
Valgt som måleværktøj
Ålegræsværktøjet
Landbrugets stemme
Uddød i 1930. Alligevel eneste anerkendte.
Ålegræs begrænses af uklart vand.Der er ingen sammenhæng mellem kvælstof oguklart vandOrganisk stof. Giver uklar vand. Hvor kommer detfra?Fosfor. Giver uklart vand!Andre faktorer?Ændrede klimaforholdMiljøfremmede stofferKemikalierBundtrawl
Vandplanerne
Landbrugets stemme
Alle lande skal indlevere vandplaner til EUIngen krav om indholdPlanerne anvendes til at fastholde landende påegne målsætningerKunne reelt være et A4-papir med et mål i 2027I stedet har Danmark valgt en megetkompliceret og omfattende planMen det var slet ikke nødvendigt
La os gi’ miljøet en pauseVandplanerne koster kommunerne 100 mia.Det koster staten 6,9 mia.Landbruget betaler 4-6 mia. kroner om åretEksportindtægter for 10-20 mia. mangler/årImporten stigerArbejdsløsheden stiger”Udkantsdanmark” bliver fattigereBanker og kreditforeninger får store tabFor at ålegræsset skal udbredes!Og så virker det endda ikke
Landbrugets stemme
Vort råd til politikerne
Landbrugets stemme
Vi har ikke råd til Grøn VækstPlanerne bygger på et forkert grundlagBør undersøges ordentligtHvorfor bruger andre lande ikkeålegræsværktøjet?Hvorfor begrænser vore nabolande ikke N?Hvorfor tæller den halvering vi allerede har lavetikke med?Hvorfor venter vi ikke på vore naboer oginterkalibrerer målinger og metoder?
Hvorfor har vi så travlt?
Landbrugets stemme
Ingen beviser for effekt af N-reduktionLad os lave et forsøg?For eksempel Lovns BredningLad os gi det 5 årSå ved vi om Danmarkshistorien dyresteeksperiment virker
Grøn Vækst planerneer at spille hasardMed landets økonomiMed miljøetMed livet på landetOg tusinder af landbofamiliers fremtid
Landbrugets stemme
Kære politikere
Landbrugets stemme
Udsæt planerneOg få uafhængige udenlandske forskere til atvurdere planer og effekter.Vi har ikke råd til flere fejltagelserLad os få en objektivt fordomsfri debat