Komiteprocedure: Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om begrænsning afHFC-23 og visse N2O klimakreditter i EU ETSKOM nr. (foreligger ikke)1.

Resumé

EU-Kommissionen har fremsat forslag om forbud mod anvendelse af CO2-kreditter fra de så-kaldte HFC-23 og visse N2O-projekter i EU’s kvotesystem efter 1. januar 2013. Forslaget ersat til afstemning d. 21. januar 2011 i EU Klimakomite. Forslaget begrundes med, at klima-projekter af disse typer giver uhensigtsmæssige incitamenter, som kan medføre negative mil-jøeffekter, og at indtægterne fra klimaprojekterne forhindrer egne reduktionsbidrag fra demest udviklede u-lande. Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag, mener, som de fleste andre medlemslande, forbeholdne overforat ændre virksomhedernes forhold iden indeværende forpligtelsesperiode 2008-2012, hvilket kan opleves som værende med tilbage-virkende kraft. Regeringen støtter derfor et muligt kompromis, der tager udgangspunkt i, hvornårreduktionen finder sted på HFC-23/N2O anlægget, frem for at tage udgangspunkt i, hvornår kre-ditten udstedes af FN. Forslaget omfatter ikke N2O-projekter på gødningsfabrikker, da disse iføl-ge Kommissionen ikke kan sidestilles med N2O-projekter i nylonproduktionen.2. BaggrundKommissionen har d. 25. november fremsat forslag til Kommissionsbeslutning til begræns-ninger af klimakreditter fra hhv. HFC-23 og N2O-projekter, de såkaldte industrigasprojekter.Forslaget lægger op til et internt EU-forbud mod kvoteomfattede virksomheders anvendelse afdisse kreditter fra 1. januar 2013. Forslaget begrundes med, at disse kreditter stammer fra pro-jekter med meget lave reduktionsomkostninger og så stor reduktionsvolumen, at indtægternefra kreditsalget kan overstige indtægten fra virksomhedens primære produktion og at indtæg-terne fra klimaprojekterne forhindrer egne reduktionsbidrag fra de mest udviklede u-lande.3. HjemmelsgrundlagForslaget har hjemmel i Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EC Artikel 11a af 23.april 2009, og forslaget behandles i komitologi.4. NærhedsprincippetEU’s kvotesystem omfatter operatører i alle medlemslande, og det vil være konkurrencefor-vridende, såfremt regler for kreditanvendelse ikke opstilles på fællesskabsplan. Nærhedsprin-cippet er derfor opfyldt med dette forslag.

5. Formål og indholdForslaget har til formål at forbedre den miljømæssige integritet i EU’s kvotesystem og at sik-re, at der er konsistens mellem EU’s forhandlingsposition i de internationale klimaforhandlin-ger og hvilke regler, der fremover skal være for anvendelse af internationale klimakreditter iEU’s kvotesystem.Kommissionen vurderer, at HFC-23 og nylon N2O-projekter i løbet af det første driftsår kanfå tilbagebetalt investeringen og alle fremtidige driftsomkostninger, og virksomhederne kantjene mellem 30 og 80 gange investeringsbeløbet i løbet af projektets levetid. Dette bevirker,at de penge, der betales for kreditterne, i alt overvejende har karakter af afkast, og således kuni mindre omfang anvendes til egentlige reduktionstiltag. Herved skabes bl.a. konkurrencefor-vridning i forhold til producenter, der ikke har mulighed for indtægter fra JI-CDM-mekanismen, ligesom at der har været rejst bekymring for, at værtsvirksomhederne vil plan-lægge deres produktion for at optimere kreditindtægten.N2O-projekter på gødningsfabrikker har højere reduktionsomkostninger og lavere redukti-onsvolumen, og kan derfor ikke sidestilles med N2O-projekter i nylonindustrien, og Kommis-sionen har derfor undtaget denne projekttype fra forbuddet.Værtslandene for HFC-23 og nylon N2O CDM-projekter er Kina, Indien, Sydkorea, Mexicoog Brasilien, som er lande, der ifølge EU’s forhandlingsposition i de internationale klimafor-handlinger, bør påtage sig at gennemføre de billigste reduktioner som egenindsats i en fremti-dig klimaaftale. Denne udvikling hindres dog af, at disse lande vil gå glip af den betydeligeklimakreditindtægt, såfremt de selv påtager sig reduktionerne, og dermed ikke længere kangennemføre dem som CDM-projekter.Samtidig ønsker EU i fremtiden en bedre regional fordeling af CDM-projekter, og da HFC-23og nylon-N2O i dag udgør knap 75 pct. af de udstedte kreditter, vil en udelukkelse af dissekreditter muliggøre, at der er plads på markedet til udvikling af projekter i regioner, der i dagikke drager tilstrækkelig fordel af CDM, ligesom der skabes plads til at udvikle nye meka-nismer, der forudsætter at værtslandet/-virksomheden først har bidraget med egne reduktioner.HFC-23-projekterne foregår på anlæg der producerer et kølemiddel som er ozonnedbrydendeog som derfor er under udfasning under Montreal Protokollen. EU bidrager til denne udfas-ning i form af finansiering til den multilaterale fond, hvilket ikke er konsistent med, at EU ermed til at øge kølemiddelproduktionens rentabilitet gennem købet af kreditter fra disse anlæg.Kommissionen lægger op til, at forbuddet dækker brug af kreditter efter 1. januar 2013. Menfristen for operatørernes indlevering af kvoter og kreditter til deres 2012-opfyldelse er 30.april 2013. Samtidig er der en tidsforskydning fra selve reduktionen finder sted på projektetog frem til kreditten udstedes, fordi reduktionerne først skal moniteres og verificeres. Derforvil en del af de kreditter, der stammer fra 2012 reduktioner, ikke være udstedt endnu 1. januar2013, hvilket betyder at forslaget i sin nuværende form delvist vil forhindre anvendelsen afdisse kredittyper allerede i 2012 og derved synes at have karakter af regulering med tilbage-virkende kraft. Dermed vil forslaget reelt have effekt allerede i 2. forpligtigelse periode 2008-2012, og dermed medføre tab for operatører der har tegnet kontrakt på disse kredittyper ioverensstemmelse med gældende regler for 2. forpligtigelsesperiode.Side 2/5

6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet inddrages i overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol, jf.art. 5a i Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsenaf de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (1999/468/EF), som ændret vedRådets afgørelse 2006/512/EF.Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa forslaget har karakter af en forordning, skal det, såfremt det vedtages, ikke implementeresi dansk ret, da den har direkte retsvirkning. Eventuelle gennemførelsesbestemmelser kan im-plementeres i form af en ændring i bekendtgørelse 118 af 27. februar 2008 om kvoteregistretsamt CDM-JI-projekter og -kreditter.8. KonsekvenserØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget vurderes ikke at have betydelige økonomiske og administrative konsekvenser fordet offentlige.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vil ikke have væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.Samfundsøkonomiske konsekvenserDe operatører, der har indgået kontrakt på kreditter som er omfattet af forbuddet, herunderdanske virksomheder, der deltager i Danish Carbon Fund, vil lide et økonomisk tab svarendetil den omkostning der er forbundet med at erhverve en tilsvarende mængde nye kreditter tilerstatning for de, som bliver ugyldige i kvotesystemet. De ugyldige kreditter kan i princippetvideresælges til andre, men da de kun kan anvendes uden for EU’s kvotesystem, f.eks. i Japanog til medlemslandes non-ETS opfyldelse, må det forventes, at de ugyldige kreditter kun kanhandles til en nedsat pris.Til trods for, at HFC-23- og N2O-kreditter i dag udgør godt 70 pct. af udbuddet af CDM-kreditter, vurderer Kommissionen ikke, at udelukkelsen af HFC-23 og N2O vil få kvoteprisentil at stige i EU’s kvotesystem. Dette begrundes med, at der er en grænse for hvor mange kre-ditter der kan bruges i kvotesystemet, og at prisen derfor afgøres af den marginale reduktions-omkostning inden for EU. Så længe der er tilstrækkeligt udbud af kreditter fra andre CDM- ogJI-projekter, som har reduktionsomkostninger under EU’s marginale reduktionsomkostning,vil forbuddet ikke påvirke prisen i EU signifikant. Men prisen for kreditter fra klimaprojekteri u-landene kan dog, i modsætning til EUs interne kvotepris, generelt set blive højere, når derikke længere er adgang til de berørte kredittyper.Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveauForslaget er fremmende for, at de mest udviklede u-lande påtager sig at gennemføre egnedrivhusgasreduktioner med lave reduktionsomkostninger, og dermed at der kan sikres yderli-gere drivhusgasreduktioner på verdensplan. Forslaget er endvidere fremmende for udfasnin-

gen af det ozonnedbrydende klimaskadelige kølemiddel HCFC-22 under Montreal Protokol-len.9. HøringEnergistyrelsen har sendt Kommissionens forslag i høring fra 8. til 17. december 2010 og harfået følgende høringssvar:Dansk Energi støtter Kommissionens arbejde for at sikre et troværdigt kvotesystem med højmiljømæssig integritet, og støtter intentioner bag forslaget.Dansk Energi og Danish Operators er imod lovgivning med tilbagevirkende kraft, og ønskerderfor forslagets ikrafttræden rykket til 1. maj 2013, således at forslaget ikke påvirker kredit-anvendelsen i perioden 2008-2012.Danish Operators og Dansk Industri mener ikke, at forslaget vil styrke CDM, fordi forslagetmindsker investorernes tillid til mekanismen og kvotemarkedet.Dansk Industri påpeger, at forslaget vil have betydelige økonomiske konsekvenser for ETSoperatørene, og mener at kreditter fra eksisterende projekter ikke bør påvirkes af forslaget, ogat CDM’s integritet bør forankres i FN-regi.Greenpeace, WWF og Det Økologiske råd støtter forslaget, og opfordrer staten til ligeledes atstoppe anvendelsen af HFC-23 kreditter.NOAH støtter forslaget, men opfordrer til ikrafttrædelse allerede fra sommeren 2011, og op-fordrer desuden til helt at forbyde anvendelsen af alle typer klimakreditter fra 2013.VedvarendeEnergi støtter forslaget, men mener samtidig, at forslaget skal træde i kraft tidligstmuligt.Bryggeriforeningen bemærker generelt, at der er behov for at forenkle og reducere reglernefor EU’s kvotehandelssystem, og for at reducere reguleringshyppigheden.Landbrug og Fødevarer støtter forslaget, og bakker særligt op om at forslaget ikke omfatterN2O-kreditter fra gødningsproduktion.Klima- og Energiministeriet har sendt grundnotatet i høring i Klima- og Energipolitisk Speci-aludvalg d. 13.- 14. januar 2011 og har fået følgende høringssvar:Dansk Energi, Dansk Industri og foreningen af slutbrugere af energi støtter regeringens forbe-hold mod at påvirke den indeværende forpligtigelsesperiode 2008-2012.Dansk Energi og DI støtter udskydelse af ikrafttrædelsen af forbuddet til 1. maj 2013.Det Økologiske Råd, Greenpeace, Vedvarende Energi, Danmarks Naturfredningsforening ogWWF finder, at forbuddet burde træde i kraft allerede i 2011, eller senest 1. januar 2013, somforeslået af kommissionen, og opfordrer staten til at standse anvendelsen af klimakreditter fraSide 4/5

industrigasprojekter allerede i perioden 2008-2012. Desuden kritiseres det, at regeringen kunvil undlade anvendelse til målopfyldelse i de ikke-kvotebalagte sektorer, såfremt det i EUvedtages at forbyde dem i ETS.Dansk Industri efterlyser nuancering i EU Kommissionens vurdering af de økonomiske kon-sekvenser, eftersom der er forskellige opfattelser af konsekvenserne. Dansk Industri efterlysertillige en redegørelse i grundnotatet for konsekvenser for danske industrigasprojekter i regi afDanish Carbon Fund. Dansk Industri pointerer, at restriktioner for anvendelse af kreditter børbaseres på objektive og gennemsigtige miljøkriterier, og ikke andre klimapolitiske hensyn,samt at der bør være en sammenhæng mellem EU-regler og FN-regler.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag, men er forbeholden overfor, atforslaget også vil påvirke virksomhedernes forhold i den indeværende forpligtelsesperiode2008-2012, idet regeringen finder, at regulering med tilbagevirkende kraft er uhensigtsmæs-sigt.Regeringen støtter derfor et muligt kompromis, der tager udgangspunkt i selve reduktionsda-toen frem for udstedelsesdatoen, og dermed muliggør anvendelse af kreditter, der stammer frareduktioner foretaget inden 1. januar 2013.Kommissionens forslag om et forbud mod at anvende klimakreditter fra industrigasprojektergælder kun for de kvotebelagte sektorer. Men regeringen finder, at staten bør efterleve sammeprincipper som virksomhederne. Regeringen agter ikke at anvende disse typer kreditter til må-lopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer efter 2012, såfremt det i EU vedtages at forbydedem til opfyldelse af reduktionsmål i de kvotebelagte sektorer fra 2013.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe fleste medlemslande har under drøftelse i Klimakomiteen udtrykt generel opbakning til etforbud. En række lande har dog tilkendegivet, at ikrafttrædelsen er problematisk. Flere landehar nævnt, at forbuddet bør baseres på, hvornår reduktionerne er genereret, og ikke hvornårkreditterne er udstedt, og/eller at forslaget først skal træde i kraft efter 30. april 2013, som eroperatørernes frist for aflevering af kreditter til 2012-opfyldelsen. Kun enkelte lande har ud-trykt støtte til forslaget om ikrafttræden d. 1. januar 2013.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg