Kapitel 1Lovens formål og anvendelsesområde

§ 1.

Loven har til formål at sikre adgang til og formidling af miljøoplysninger.Med loven tilsigtes herunder åbenhed med henblik på navnlig at understøtte1) informations- og ytringsfriheden,2) borgernes deltagelse i demokratiet,3) offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning,4) mediernes formidling af miljøoplysninger til offentligheden, og5) tilliden til den offentlige forvaltning.Stk. 2.Myndigheder m.v., der er omfattet af loven, skal sikre, at de hensyn, som er nævnt i stk. 1, ividest muligt omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye IT-løsninger.

§ 2.

Loven gælder for al virksomhed, der udøves af myndigheder inden for den offentligeforvaltning.Stk. 2.Loven gælder bortset fra bestemmelserne i §§ 7 og 8 for al virksomhed, der udøves af deinstitutioner, foreninger, fonde, virksomheder, selskaber m.v., der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 og2, stk. 2, og § 4, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen.Stk. 3.Loven gælder bortset fra bestemmelserne i §§ 7 og 8 for den virksomhed, som udøves afselskaber m.v., der er omfattet af § 5, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen.Stk. 4.Loven gælder bortset fra bestemmelserne i §§ 7 og 8 endvidere for organer, herunder fysiskeog juridiske personer, der ikke er omfattet af stk. 2 og 3, og som1) ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at udøve offentlige administrativefunktioner, herunder konkrete opgaver, aktiviteter og tjenesteydelser, i forbindelse medmiljøet, eller2) har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation tilmiljøet og er underlagt offentligt kontrol.Stk. 5.Lovens § 38 gælder for domstolene.

Kapitel 2Aktindsigt m.v.Hovedreglen om retten til aktindsigt i miljøoplysninger

§ 3.

Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med miljøoplysninger.

§ 4.

Retten til aktindsigt omfatter miljøoplysninger med de i §§ 12-27 nævnte undtagelser, jf. dog §10, som er i myndighedens m.v. besiddelse eller opbevares for den, uanset hvornårmiljøoplysningerne er tilvejebragt.Stk. 2.Ved miljøoplysninger forstås alle oplysninger i skriftlig form, i billed- eller lydform, eller ielektronisk eller i en hvilken som helst anden fysisk form om:1) tilstanden i miljøelementer som f.eks. luft og atmosfære, vand, jord, landskaber ognaturområder, herunder vådområder, kyst- og havområder, biologisk mangfoldighed ogdennes enkelte bestanddele, herunder genetisk modificerede organismer, ogvekselvirkningen mellem disse elementer,2) faktorer som f.eks. stoffer, energi, støj, stråling eller affald, herunder radioaktivt affald,emissioner, udledninger og andre udslip i miljøet, der påvirker eller kan påvirke demiljøelementer, som er nævnt i nr. 1,3) foranstaltninger, herunder administrative foranstaltninger såsom politikker, lovgivning,planer, programmer, miljøaftaler og aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke de enkeltemiljøelementer, som er nævnt i nr. 1 og 2, og faktorer samt foranstaltninger og aktiviteter,der har til formål at beskytte disse miljøelementer,4) rapporter om gennemførelse af miljølovgivningen,5) rentabilitetsberegninger og andre økonomiske analyser og forudsætninger, som er anvendt iforbindelse med de foranstaltninger og aktiviteter, som er nævnt i nr. 3, og6) menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, herunder, hvor det er relevant, forurening affødekæden, menneskers levevilkår, kulturminder og bygningsværker, i det omfang depåvirkes af de enkelte miljøelementers tilstand, som er nævnt i nr. 1, eller via disseelementer af de forhold, der er nævnt i nr. 2 og 3.Egenacces

§ 5.

Den, hvis personlige forhold fremgår af miljøoplysningerne, kan med de undtagelser, der ernævnt i §§ 12 – 22, jf. dog § 10, forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Detgælder dog ikke i det omfang de hensyn, der er nævnt i §§ 23 - 25, jf. dog § 10, eller hensynet tilden pågældende selv med afgørende vægt taler imod.

1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at de miljøoplysninger, der ønskesaktindsigt i, kan identificeres, og2) angive det tema, miljøoplysningerne vedrører.Stk. 2.Hvis en anmodning om aktindsigt efter §§ 3 og 5 ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skalmyndigheden m.v. snarest muligt og senest inden 1 måned efter modtagelsen af anmodningenanmode den aktindsigtssøgende om at præcisere denne og bistå den aktindsigtssøgende hermed.Stk. 3.Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 3 kan afslås, uanset at betingelserne istk. 1 er opfyldt, i det omfang anmodningen er åbenlyst urimelig.Ret til sammenstilling af miljøoplysninger i databaser (dataudtræk)

§ 7.

Enhver kan forlange, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling afforeliggende miljøoplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstillingen kan foretages vedfå og enkle kommandoer. Hvis oplysningerne er omfattet af undtagelserne i §§ 12-27, jf. dog § 10,gælder sammenstillingsretten kun, hvis de hensyn, der er nævnt i disse bestemmelser, kantilgodeses gennem anonymisering eller lignende, der kan foretages ved få og enkle kommandoer.Retten til at få foretaget en sammenstilling gælder ikke, hvis miljøoplysningerne allerede eroffentliggjort i egnet form eller format.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse med hensyn til personoplysninger omfattet afpersondatalovens § 10.Ret til indsigt i databeskrivelsen

§ 8.

Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 23-27, jf. dog § 10, forlange at få indsigt i enbeskrivelse af de typer af miljøoplysninger, der indgår i en database, hvilket grundlagmiljøoplysningerne bygger på samt oplysninger om, hvilke formater en database anvender(databeskrivelse). Denne ret gælder i forhold til databaser, som en forvaltningsmyndighed anvenderi forbindelse med konkret sagsbehandling eller i forbindelse med udarbejdelse af offentliggjorteanalyser, beregninger og lignende.Stk. 2.Vedkommende minister kan efter forhandling med finansministeren bestemme, atministerielle departementer og underliggende styrelser og direktorater skal udfærdigedatabeskrivelser som omfattet af stk. 1, i det omfang sådanne ikke allerede foreligger hosmyndigheden. For den centrale forvaltning i kommunerne og regionerne træffes bestemmelsen afindenrigs- og sundhedsministeren.Stk. 3.Forvaltningsmyndighederne skal i forhold til de typer af databaser, der er nævnt i stk. 1, sometableres eller udvikles efter lovens ikrafttræden, sikre sig, at der udarbejdes en databeskrivelse medhenblik på, at der i overensstemmelse med stk. 1 kan meddeles indsigt heri. Dette gælder dog ikke,hvis udarbejdelsen af en databeskrivelse vil indebære et væsentligt ressourceforbrug.Notatpligt

§ 9.

I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndighed mv., skal den pågældendemyndighed mv., når den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med miljøoplysninger om ensags faktiske grundlag eller som er indeholdt i eksterne faglige vurderinger, der er af betydning forsagens afgørelse, snarest muligt gøre notat om indholdet af miljøoplysningerne eller vurderingerne.Det gælder dog ikke, hvis miljøoplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.Stk. 2.En myndighed mv. skal i sager, hvor der vil blive truffet en afgørelse, endvidere snarestmuligt tage notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt, der ikke i øvrigt fremgår af sagensdokumenter.Stk. 3.Notatpligten efter stk. 1 og 2 gælder ikke i forbindelse med behandlingen af sager inden forstrafferetsplejen.Kapitel 3Undtagelser fra retten til aktindsigt i miljøoplysninger

Restriktiv anvendelse af undtagelser fra retten til aktindsigt i miljøoplysninger og afvejningsregel

§ 10.

Ved behandlingen af en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger skal undtagelserne forretten til aktindsigt i §§ 12 - 27 altid anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interessei at miljøoplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde. Myndigheden mv. skal i denforbindelse foretage en konkret afvejning af de offentlige interesser, der varetages ved udlevering,overfor de interesser, der varetages ved at afslå udlevering.Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse på sager omfattet af § 12, stk. 1, der behandles af politiet oganklagemyndigheden.Forholdet til anden lovgivning

§ 11.

Pligten til at meddele miljøoplysninger begrænses ikke af særlige bestemmelser om aktindsigti anden lovgivning. Meddelelse af aktindsigt må ikke være i strid med regler i persondataloven.

§ 14.

Retten til aktindsigt omfatter ikke miljøoplysninger i sager om ansættelse eller forfremmelse idet offentliges tjeneste.Stk. 2.Retten til aktindsigt omfatter bortset fra bestemmelsen i § 5 heller ikke miljøoplysninger iandre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog stk. 3 og 4.Stk. 3.I sager som nævnt i stk. 2 skal der i overensstemmelse med lovens almindelige reglermeddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver,lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt angår ansatte i chefstillinger, gælder lovensalmindelige regler endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel ellerderover. Det gælder dog kun for et tidsrum af to år efter, at den endelige afgørelse er truffet.Stk. 4.I sager som nævnt i stk. 2 skal der, udover de oplysninger, der er nævnt i stk. 3, ioverensstemmelse med offentlighedslovens almindelige regler meddeles indsigt i miljøoplysninger iden øverste ledelseskontrakt om de overordnede prioriteringer for den pågældende myndighed mv.Stk. 5.Miljøministeren kan bestemme, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger i sager, der eromfattet af stk. 2, tillige skal gælde for andre oplysninger end dem, der er nævnt i stk. 3 og 4.

§ 15.

Retten til aktindsigt omfatter ikke miljøoplysninger i sager om førelse af en kalender.

§ 16.

Hvis de hensyn, der varetages med bestemmelserne i §§ 12 – 15, kun gør sig gældende for endel af miljøoplysningerne i sager omfattet af §§ 12 - 15, skal der meddeles aktindsigt i de øvrigemiljøoplysninger. Det gælder dog ikke, hvis1) det vil medføre en prisgivelse af det eller de hensyn, der varetages med §§ 12 -15, eller2) det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængendemeningsindhold.Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse på sager og dokumenter omfattet af 12, stk. 1 og 3, derbehandles af eller er hos politi og anklagemyndigheden.

§ 18.

Retten til aktindsigt omfatter ikke:1) Miljøoplysninger i interne dokumenter og miljøoplysninger, der udveksles mellem etministeriums departement og dets underordnede myndigheder i forbindelse medministerbetjening.2) Miljøoplysninger i interne dokumenter og miljøoplysninger, der udveksles mellemministerier indbyrdes i forbindelse med ministerbetjening.Stk. 2.Stk. 1 gælder ikke1) i sager, hvori der er eller vil blive truffet en konkret afgørelse af en forvaltningsmyndighed,2) i sager om indgåelse af kontraktsforhold, og3) i forbindelse med et ministeriums udførelse af kontrol- eller tilsynsopgaver.

§ 19.

Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelsen i § 17, stk. 1, miljøoplysninger idokumenter, som foreligger i endelig form, når1) dokumenterne alene gengiver indholdet af den endelige beslutning vedrørende en sagsafgørelse,2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af miljøoplysninger, som der har været pligttil at notere efter bestemmelsen i § 9,3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet for at tilvejebringebevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiskeomstændigheder,4) dokumenterne indeholder generelle retningslinjer for behandlingen af bestemte sagstyper,eller5) dokumenterne indeholder en systematiseret gengivelse af praksis på bestemte sagsområder.Undtagelse af miljøoplysninger i andre dokumenter

§ 20.

Retten til aktindsigt omfatter ikke miljøoplysninger der indgår i:1) Statsrådsprotokoller.2) Dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer iforbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.3) Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaverfor en anden myndighed.4) Brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag børføres.Stk. 2.Retten til aktindsigt i miljøoplysninger, der indgår i dokumenter omfattet af stk. 1,gælder uanset disse bestemmelser emissionsoplysninger. Dette gælder dog ikke, hvisaktindsigten vil være i strid med regler i persondataloven, vedrører ufærdigt materiale ellermateriale under udarbejdelse eller vil have en ugunstig indvirkning på retssagers behandling veddomstolene.

Meddelelse af faktiske miljøoplysninger og miljøoplysninger, der indgår i eksterne fagligevurderinger

§ 21.

Retten til aktindsigt i miljøoplysninger i dokumenter omfattet af §§ 17, 18, stk. 1, og § 20, stk.1, omfatter uanset disse bestemmelser miljøoplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfangmiljøoplysningerne er relevante for sagen. Det samme gælder miljøoplysninger i eksterne fagligevurderinger, som findes i dokumenter, der er omfattet af §§ 17, 18, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1-3.Stk. 2.Stk. 1 gælder ikke i det omfang1) det ikke er muligt at adskille miljøoplysningerne fra de oplysninger, der ikke skal udleveresi forbindelse med aktindsigten,2) de pågældende miljøoplysninger fremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbindelsemed aktindsigten, eller3) miljøoplysningerne er offentligt tilgængelige.Meddelelse af miljøoplysninger i interne faglige vurderinger

§ 22.

Retten til aktindsigt i miljøoplysninger omfattet af §§ 17, 18, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1-3,omfatter uanset disse bestemmelser miljøoplysninger, der indgår i interne faglige vurderinger iendelig form, i det omfang miljøoplysningerne indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller enoffentliggjort redegørelse, handlingsplan eller lignende. Det gælder dog ikke miljøoplysninger, derindgår i oplysninger om interne vurderinger, som findes i dokumenter, der er udarbejdet til brug forministerrådgivning.Stk. 2.§ 21, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.Undtagelse af miljøoplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold mv.

§ 23.

Retten til aktindsigt omfatter ikke miljøoplysninger om1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, og2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold ellerlignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person ellervirksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes.Stk. 2.Retten til aktindsigt i miljøoplysninger omfattet af stk. 1, gælder uanset dissebestemmelser emissionsoplysninger. Dette gælder dog ikke, hvis aktindsigten vil være i stridmed regler i persondataloven, eller aktindsigten vil kunne have en ugunstig indvirkning på enpersons mulighed for en retfærdig rettergang, eller på intellektuelle ejendomsrettigheder.

Undtagelse af miljøoplysninger af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv.

§ 25.

Retten til aktindsigt i miljøoplysninger kan af hensyn til rigets udenrigspolitiske interessermv., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, begrænses i det omfang,fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser eller lignende.Stk. 2.Retten til aktindsigt i miljøoplysninger kan herudover begrænses i det omfang, det ernødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv., herunderforholdet til andre lande eller internationale organisationer.Undtagelse af visse andre miljøoplysninger

§ 26.

Retten til aktindsigt i miljøoplysninger kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt tilbeskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser,straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetligeller disciplinær forfølgning.Stk. 2.Retten til aktindsigt i miljøoplysninger kan endvidere begrænses i det omfang det ernødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:1) Gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller afpåtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, eller2) Det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentligesforretningsvirksomhed.3) Forskeres og kunstneres originale idéer samt foreløbige forskningsresultater ogmanuskripter.4) Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter erpåkrævet.Stk. 3.Selvom de hensyn, som er nævnt i stk. 2, gør sig gældende, kan aktindsigten dog kunbegrænses, hvis det er i strid med regler i persondataloven, vedrører ufærdigt materiale ellermateriale under udarbejdelse eller vil have en ugunstig indvirkning på1) den fortrolige karakter af offentlige myndigheders forhandlinger, hvor en sådan fortrolighedhar hjemmel i lovgivningen,2) forretnings- og fabrikshemmeligheder med henblik på at beskytte en legitim økonomiskinteresse, herunder offentlighedens interesse i at bevare statistisk fortrolighed ogfortrolighed i skatteforhold,3) intellektuelle ejendomsrettigheder,4) andre personers interesse eller beskyttelse når disse personer har givet de ønskedeoplysninger frivilligt uden at være eller kunne gøres juridisk forpligtiget hertil, medmindrede har givet deres samtykke til offentliggørelse af oplysningerne, eller5) det miljø, oplysningerne vedrører, som f.eks. sjældne arters levesteder.Stk. 4.Selvom de hensyn, som er nævnt i stk. 2 og 3, gør sig gældende, kan aktindsigt iemissionsoplysninger kun begrænses, hvis aktindsigten vil være i strid med regler i

Kapitel 4Behandlingen og afgørelsen af anmodningen om aktindsigt mv.

§ 28.

Vedkommende myndighed mv. afgør hurtigst muligt og under hensyntagen til en eventueltidsfrist anført af den aktindsigtssøgende, om en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger kanimødekommes.Stk.2.Hvis en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger ikke er fremsat overfor rette myndighedm.v., skal den aktindsigtssøgende hurtigst muligt underrettes om, hvem der er rette myndighed m.v.eller anmodningen skal videresendes til myndigheden m.v. og den aktindsigtssøgende underrettesherom.Stk. 3.Hvis en anmodning om aktindsigt undtagelsesvist som følge af navnlig sagens omfang ellerkompleksitet ikke kan færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, skal denaktindsigtssøgende underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kanforventes færdigbehandlet. En anmodning om aktindsigt skal dog afgøres senest 1 måned eftermodtagelsen eller, hvis anmodningens omfang og komplekse karakter er af en sådan art, at fristenpå 1 måned ikke kan overholdes, senest 2 måneder efter modtagelsen. I givet fald skal denaktindsigtssøgende inden udløbet af fristen på 1 måned underrettes om grunden tilfristoverskridelsen. Anmodninger om aktindsigt, omfattet af stk. 5, hvor der gives afslag på at stilleoplysninger til rådighed i den form, som den aktindsigtssøgende ønsker, skal dog afgøres senest 1måned efter modtagelsen.Stk. 4.Stk. 1 – 3 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med behandlingen af anmodninger omindsigt i databeskrivelser, jf. § 8. For anmodning om sammenstilling af miljøoplysninger, jf. § 7,gælder stk. 1 og 2, samt stk. 3, 1. pkt.Stk. 5.Myndigheder m.v. skal stille miljøoplysninger til rådighed i den form eller i det format, somden aktindsigtssøgende ønsker, medmindre miljøoplysningerne allerede er offentligt tilgængelige i

en anden form, som er let tilgængelig for den pågældende, eller der er rimelige grunde til at stilleoplysningerne til rådighed i en anden form eller i et andet format.Stk. 6.Afslag på anmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger, sammenstilling afmiljøoplysninger og databeskrivelser skal begrundes og være ledsaget af en klagevejledning, jf. §§29 og 30. Afslag, der begrundes med, at materialet er under udarbejdelse, skal oplyse navnet på denmyndighed mv., der udarbejder materialet, samt hvornår materialet forventes at foreligge i endeligform. Afslag meddeles skriftligt, hvis anmodningen er fremsat skriftligt, eller hvis denaktindsigtssøgende ønsker det.Klage over afgørelser om aktindsigt mv.

§ 29.

Afgørelser om aktindsigt kan påklages særskilt og direkte til den myndighed, der er øversteklageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag om aktindsigt vedrører.Stk. 2.Afslag på anmodning om aktindsigt, der er meddelt af en myndighed m.v. omfattet af § 2,stk. 2-4, kan, hvis der ikke er nogen anden administrativ klageinstans påklages til Natur- ogMiljøklagenævnet, som er sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og miljøklagenævnet.Stk. 3.Klagen fremsendes til den myndighed m.v., hvis afgørelse der klages over. Myndighedenm.v. skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt senest 7 arbejdsdage eftermodtagelsen af klagen, videresende sagen og dens dokumenter til klageinstansen.Stk. 4.Klageinstansen skal inden 20 arbejdsdage efter modtagelsen af en klage over en afgørelse omaktindsigt have færdigbehandlet klagen. Hvis en klage ikke kan færdigbehandles inden denne fristsom følge af navnlig sagens omfang eller kompleksitet, skal klageinstansen underrette klageren omgrunden hertil og om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.Stk. 5.Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med behandlingen af anmodninger omsammenstilling af oplysninger og om indsigt i databeskrivelser.

§ 30.

En afgørelse om afslag på aktindsigt, der er truffet af en kommune, en region eller etkommunalt fællesskab i sager, hvor der ikke er nogen administrativ klageinstans, skal være ledsagetaf vejledning om muligheden for at indbringe sagen for den kommunale og regionaletilsynsmyndighed samt om den fremgangsmåde, der er nævnt i 2. pkt. En henvendelse om atindbringe sagen for den kommunale og regionale tilsynsmyndighed skal rettes til den pågældendekommune eller region mv. i overensstemmelse med ordningen i § 29,stk. 3.Stk. 2.Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med afgørelser om sammenstilling afmiljøoplysninger og om indsigt i databeskrivelser.Klage over sagsbehandlingstiden

§ 31.

Hvis en myndighed m.v. ikke har færdigbehandlet en anmodning om aktindsigt inden 14arbejdsdage efter modtagelsen, kan sagsbehandlingstiden påklages særskilt og direkte til den

myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af denpågældende sag.Stk.2.Hvis myndigheden m.v. er omfattet af § 2, stk. 2-4, og der ikke er nogen anden administrativklagemyndighed, kan klage over sagsbehandlingstiden påklages til Natur- og Miljøklagenævnet,som er sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.Stk. 3.Klagen fremsendes til den myndighed mv., hvis sagsbehandlingstid der klages over.Myndigheden skal, hvis den ikke har færdigbehandlet aktindsigtsanmodningen senest 7 arbejdsdageefter klagens modtagelse, videresende klagen til klageinstansen med en begrundelse forsagsbehandlingstiden. Ved forsinkelser uden fyldestgørende grund kan klageinstansenundtagelsesvist træffe afgørelse om aktindsigt.Stk. 4.Klageinstansen skal inden 20 arbejdsdage efter modtagelsen af en klage oversagsbehandlingstiden have færdigbehandlet klagen. Hvis en klage ikke kan færdigbehandles indendenne frist som følge af navnlig sagens omfang eller kompleksitet, skal klageinstansen underretteklageren om grunden hertil samt om, hvornår klagen kan forventes færdigbehandlet.Stk. 5.Hvis enmyndighed m.v. ikke har færdigbehandlet en anmodning om sammenstilling af miljøoplysningereller om indsigt i databeskrivelser inden 14 arbejdsdage efter modtagelsen, kansagsbehandlingstiden påklages særskilt. I sådanne tilfælde finder stk. 2-4 tilsvarende anvendelse.Oplysnings- og underretningspligter

§ 32.

Myndigheder mv. skal, når de anmoder om miljøoplysninger til brug for udarbejdelse afoffentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser, og når den, som anmodningen stiles til, ikke erforpligtet eller kan forpligtes til at give oplysningerne, gøre denne bekendt hermed og medadgangen til at tilkendegive, at oplysningerne ikke bør offentliggøres.

§ 33.

Bliver der fremsat anmodning om aktindsigt i sager som nævnt i § 14, stk. 2, underrettermyndigheden den ansatte herom med angivelse af, hvem der har fremsat anmodningen. Når der ertruffet afgørelse om aktindsigt, underretter myndigheden den ansatte om, hvilke oplysninger i sagender er udleveret.Miljøoplysningers kvalitet

§ 34.

Myndigheder m.v. skal så vidt muligt sikre, at alle oplysninger, der indsamles af eller for dem,er ajourførte, nøjagtige og sammenlignelige.Stk. 2.Myndigheder m.v. skal i sager om aktindsigt i miljøoplysninger, der er omfattet af § 4, stk. 2,nr. 2, efter anmodning oplyse, hvis oplysningerne er til rådighed, hvor disse kan findes, ommålingsmetoder, herunder fremgangsmåder for analyser, prøveudtagninger og forbehandling afprøver, der er anvendt ved tilvejebringelse af oplysningerne eller henvise til en anvendtstandardprocedure.Aktiv formidling af miljøoplysninger

§ 35.

Myndigheder m.v. skal ordne de miljøoplysninger, som er relevante for deres funktioner, ogsom de er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, på en sådan måde, at de aktivt ogsystematisk kan formidles, herunder navnlig elektronisk, til offentligheden.Stk. 2.Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om formidling af miljøoplysninger, herunderhvilke miljøoplysninger der skal formidles, om opdatering og om elektronisk formidling afmiljøoplysninger.Betaling for miljøoplysninger

§ 36.

Betaling for udlevering af miljøoplysninger som papirkopier og for udlevering af ensammenstilling af oplysninger eller en databeskrivelse, jf. §§ 7 og 8, opkræves efter de afjustitsministeren fastsatte regler i henhold til offentlighedsloven, for så vidt angår sagens parter dogefter de regler, der er fastsat i medfør af forvaltningsloven.Stk. 2. Vedkommende minister kan fastsætte regler om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger,der stilles til rådighed i andet end form end som papirkopier.Stk. 3. Der kan ikke kræves betaling for adgang til registre eller oversigter over offentligemyndigheder eller miljøoplysninger, som myndigheder eller informationskontorer er i besiddelse af.

§ 37.

Enhver kan hos retten forlange udskrift af domme, kendelser og andre retsafgørelser i civileretssager om1) aktindsigt i miljøoplysninger i medfør af denne lov,2) offentlig deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter med indvirkning på miljøet eller3) foreneligheden med miljølovgivningen af privates eller offentlige myndigheders handlinger ellerundladelser.Stk. 2.Retsplejelovens § 41 b, stk. 2 og 3, og § 41 e finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.Retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 3, og § 41 e, stk. 4, finder dog ikke anvendelse på oplysninger omemissioner, der er relevante for beskyttelsen af miljøet, i det omfang afslag på aktindsigt vil strideimod bestemmelserne herom i konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse ibeslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.Kapitel 5Ikrafttræden

§ 38.

Loven træder i kraft den 1. januar 2012.Stk. 2.Lov nr. 292 af 27. april 1994 om aktindsigt i miljøoplysninger med senere ændringerophæves.Stk. 3.Anmodninger om aktindsigt, som er indgivet før lovens ikrafttræden, afgøres efter denne lov.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Formål og baggrunden for lovforslaget1.1.Overvågningsudvalget for miljøoplysningsloven1.2. Offentlighedskommissionen2. Miljøoplysningsdirektivet3. Offentlighedskommissionens lovudkast4. Lovforslagets hovedindhold4.1 Gældende ret4.1.1. Overordnet beskrivelse af miljøoplysningsloven4.1.2 Anvendelsesområde4.1.3 Personkreds og betingelser4.1.4 Miljøoplysninger4.1.5 Undtagelser fra retten til aktindsigt4.1.5.1 Generelt4.1.5.2 Specifikke fravigelser af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser4.1.6 Behandling og afgørelse af anmodninger om aktindsigt4.2 Overvågningsudvalgets anbefalinger4.3 Miljøministeriets overvejelser4.3.1 Det fremtidige samspil mellem offentlighedsloven, forvaltningsloven og miljøoplysningsloven4.3.2 Vurdering af de foreslåede ændringer i offentlighedsloven i forhold tilmiljøoplysningsdirektivet4.4 Hovedelementerne i lovforslaget4.4.1. Formålsbestemmelse4.4.1.1. Gældende ret4.4.1.2. Lovforslaget4.4.2. Miljøoplysningslovens organisatoriske anvendelsesområde4.4.2.1 Gældende ret

4.4.2.2 Lovforslaget4.4.3. Hovedregel om adgang til aktindsigt4.4.3.1. Gældende ret4.4.3.2 Lovforslaget4.4.4 Egenacces4.4.4.1 Gældende ret4.4.4.2. Lovforslaget4.4.5. Identifikationskravet og åbenlyst urimelig anmodning om aktindsigt.4.4.5.1 Gældende ret4.4.5.2. Lovforslaget4.4.6. Dataudtræk og databeskrivelse og notatpligt4.4.6.1. Gældende ret4.4.6.2. Lovforslaget4.4.7. Restriktiv anvendelse af undtagelser på miljøoplysninger, afvejningsregel og forholdet tilanden lovgivning4.4.7.1. Gældende ret4.4.7.2. Lovforslaget4.4.8. Miljøoplysningslovens undtagelsesbestemmelser4.4.8.1. Gældende ret4.4.8.2. Lovforslaget4.4.9. Faktiske oplysninger og faglige vurderinger4.4.9.1. Gældende ret4.4.9.2 Lovforslaget4.4.10. Behandlingen og afgørelsen af anmodningen om aktindsigt mv.4.4.10.1. Gældende ret4.4.10.2. Lovforslaget4.4.11. Miljøoplysningers kvalitet og formidling og betaling for miljøoplysninger og forholdet tilretsplejeloven4.4.11.1. Gældende ret4.4.11.2. Lovforslaget4.4.12. Underretningsregler og henvisningsregel4.4.12.1. Gældende ret4.4.12.2. Lovforslaget5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte myndigheder og organisationer

1. Formål og baggrunden for lovforslagetLov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006 med senereændringer bygger på og henviser i meget vidt omfang til offentlighedslovens og forvaltningslovensregler. Justitsministeren har imidlertid den … fremsat forslag til en helt ny lov om offentlighed iforvaltningen (L ..) og forslag til lov om ændring af forvaltningsloven ….(L ..)Der er derfor behov for omfattende konsekvensændringer i lov om aktindsigt i miljøoplysninger(herefter miljøoplysningsloven).Da den gældende lov er vanskelig tilgængelig, er formålet med lovforslaget – udover at sikre denfortsatte parallelitet til offentlighedsloven og forvaltningsloven, hvor dette er muligt i forhold tilEU-retten - derfor tillige at tilvejebringe mere tilgængelige og brugervenlige regler om aktindsigt imiljøoplysninger.På denne baggrund er lovforslaget udformet som et forslag til en ny lov i stedet for blot at foreslåændringer gennemført i den gældende miljøoplysningslov.1.1.Overvågningsudvalget for miljøoplysningslovenMiljøministeren nedsatte i 2006 et overvågningsudvalg vedrørende lov om aktindsigt imiljøoplysninger, der har til opgave løbende at overvåge og indsamle erfaringer med lovensanvendelse i praksis og på baggrund heraf afgive en samlet redegørelse til miljøministeren omresultatet af Overvågningsudvalgets arbejde. Ifølge udvalgets kommissorium kan udvalgetfremkomme med forslag til forbedringer af miljøoplysningsloven, ligesom udvalget skaltilrettelægge sit arbejde på en sådan måde, at resultaterne af arbejdet i Offentlighedskommissionenkan indgå i Overvågningsudvalgets arbejde.Overvågningsudvalget afgav i sommeren 2008 en delrapport til miljøministeren, somsammenfattede de oplysninger om myndigheders og virksomheders/interessenters erfaringer medmiljøoplysningsloven, som udvalget havde indsamlet.Overvågningsudvalget konstaterede, at der tilsyneladende er et generelt stort informationsbehov hosmyndigheder og virksomheder samt interessenter i øvrigt vedrørende miljøoplysningsloven og dens

anvendelse. Miljøstyrelsen har efterfølgende kontaktet myndigheder m.v. med henblik på atudbrede kendskabet til loven samt til Miljøstyrelsens vejledning til miljøoplysningsloven(vejledning nr. 3/2006).Flere af de myndigheder og interessenter, der deltog i undersøgelsen, gav også udtryk for, atmiljøoplysningsloven er svært tilgængelig, bl.a. fordi den i vidt omfang henviser tiloffentlighedslovens, forvaltningslovens og miljøoplysningsdirektivets regler.[Overvågningsudvalget vil blive inddraget i lovforslagsarbejdet parallelt med høringen]1.2. OffentlighedskommissionenOffentlighedskommissionen afgav i november 2009 en betænkning nr. 1510/2009 omoffentlighedsloven med et tilhørende lovudkast til en ny offentlighedslov.Offentlighedskommissionen bemærker i betænkningen om offentlighedsloven, kapitel 26, pkt.2.2.2., at miljøoplysningsloven bygger på internationale regler og EU-retlige regler og atkommissionen på denne baggrund ikke finder at burde foretage en nærmere vurdering af, i hvilketomfang kommissionens udkast til ny offentlighedslov i givet fald vil give anledning til at foretageændringer i miljøoplysningslovens regler om aktindsigt, der i øvrigt i vidt omfang består afhenvisninger til offentlighedslovens og forvaltningslovens regler om henholdsvis offentlighedensadgang til aktindsigt og partsaktindsigt.2. MiljøoplysningsdirektivetMiljøoplysningsdirektivet, som i alt overvejende grad bygger på det nu ophævede Rådets direktiv90/313/EØF om fri adgang til miljøoplysninger, gennemfører Århus-konventionens regler omaktindsigt og formidling af miljøoplysninger i EU-retten, herunder på områder sommyndighedsbegrebet, definition på miljøoplysninger, undtagelsessituationer og afvejningsregel,sagsbehandlingsregler, klageregler samt regler om aktiv formidling af miljøoplysninger.Direktivet er imidlertid ikke kun en ordret implementering af konventionen, men supplerer ogfortolker denne, hvor konventionen er åben herfor. Direktivet er på visse områder juridisk setvanskeligt tilgængeligt og giver anledning til fortolkningsspørgsmål. Det drejer sig bl.a. omdirektivets myndighedsdefinition og undtagelsesbestemmelser. En endelig afklaring af dissespørgsmål, henhører under EU-domstolen.Direktivet indeholder i artikel 1 en formålsbestemmelse og i artikel 2 definitioner, hvor bl.a.direktivets myndigheds- og miljøoplysningsbegreb fastlægges. Herudover defineres i artikel 2forskellige andre centrale begreber i direktivet, herunder, den personkreds, der kan anmode ommiljøoplysninger.

Direktivet fastlægger i artikel 3 direktivets anvendelsesområde, som forpligter de offentligemyndigheder til i overensstemmelse med direktivets bestemmelser at stille miljøoplysninger tilrådighed for enhver, uden at denne skal gøre rede for en interesse heri. Direktivets artikel 3indeholder endvidere en række sagsbehandlingsregler, herunder absolutte frister for behandling afanmodningen om aktindsigt.Direktivets artikel 4 indeholder en række undtagelsessituationer for udgangspunktet om, at deoffentlige myndigheder skal imødekomme en anmodning om aktindsigt. Artikel 4 indeholderendvidere afvejningsregler, som forpligter myndighederne m.v. til i hver enkelt sag om aktindsigt imiljøoplysninger at anvende undtagelsesreglerne restriktivt og afveje de interesser, der taler for atoffentliggøre miljøoplysningerne overfor de interesser, der taler for at tilbageholde oplysningerne.Endelig indeholder artikel 4 regler om ekstrahering af miljøoplysninger, samt regler omskriftlighed, begrundelse og tidsfrister ved afgørelser om afslag på aktindsigt.Direktivet indeholder i artikel 5 regler om gebyrer og i artikel 6, regler om adgang til klage ogdomstolsprøvelse.Endelig indeholder direktivet i artikel 7 og 8 regler om aktiv formidling af miljøoplysninger og omoplysningernes kvalitet.3. Offentlighedskommissionens lovudkastOffentlighedskommissionen har i november 2009 afgivet en betænkning nr. 1510/2009 omoffentlighedsloven med et tilhørende lovudkast til en ny offentlighedslov.Justitsministeren har xx xx xxxx fremlagt et forslag for Folketinget til en lov om offentlighed iforvaltningen, (herefter forslag til offentlighedsloven) der i alt væsentlighed bygger påOffentlighedskommissionens lovudkast, og som på en række punkter udbygger den gældendeoffentlighedslovs princip om åbenhed i den offentlige forvaltning og på en række andre punkterindskrænker dette princip.Ifølge bemærkningerne til lovforslaget, jf. s xxxx og Offentlighedskommissionens betænkning, kap.12, pkt. 4. drejer det sig om følgende elementer i lovforslaget, der ud fra en generel betragtningsiges at udbygge den gældende offentlighedslovs princip om åbenhed i den offentlige forvaltning:”1. Angivelse af, hvilke formål som offentlighedsordningen varetager (lovudkastets§ 1, stk. 1).2. Fremhævelse af, at myndighederne mv. skal sørge for, at hensynet til åbenhedi videst muligt omfang varetages ved etablering mv. af nye IT-løsninger

(lovudkastets § 1, stk. 2).3. Udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte KL og DanskeRegioner (lovudkastets § 3, stk. 1, nr. 3).4. Udvidelse af lovens anvendelsesområde til at omfatte selskaber, institutionermv., i det omfang de træffer afgørelse i det offentliges sted (lovudkastets § 5).5. Udvidelse af lovens anvendelsesområde til at gælde for ikke børsnoteredeselskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 pct. af ejerandelene (lovudkastets§ 4).6. Pligt til at sikre, at virksomheder, der får overladt opgaver, som efter lovgivningenpåhviler det offentlige, løbende giver myndigheden oplysningerom udførelsen af opgaverne (lovudkastets § 6).7. Ophævelse af det subjektive identifikationskrav, der erstattes med et kravom angivelse af temaet for aktindsigtsanmodningen, dog således at enmyndighed kan undlade at behandle en anmodning om aktindsigt, i detomfang det vil udgøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug (lovudkastets§ 9).8. Ret til at få foretaget en sammenstilling af oplysninger ved brug af enklekommandoer i myndighedernes databaser, såkaldt dataudtræk (lovudkastets§ 11).9. Ret til at få indsigt i den databeskrivelse, der knytter sig til en database(lovudkastets § 12).10. Pligt for myndighederne til af egen drift at overveje meroffentlighed (lovudkastets§ 14, stk. 1).11. Udvidelse af meroffentlighedsprincippet til også at omfatte sager undtagetfra aktindsigt (lovudkastets § 14, stk. 2).12. Lovmæssig regulering af myndighedernes pligt til at foretage journalisering(lovudkastets § 15).13. Etablering af et forsøg med en postlisteordning (lovudkastets § 16).14. Pligt for myndighederne til løbende at give information om deres virksomhed(lovudkastets § 17).15. Etablering af en såkaldt offentlighedsportal (lovudkastets § 18).16. Aktindsigt i bødeforelæg, der er vedtaget af en juridisk person (lovudkastets§ 19, stk. 2).17. Indsigt i den øverste ledelseskontrakt for så vidt angår oplysninger om deoverordnede prioriteringer for den pågældende myndighed (lovudkastets§ 21, stk. 4).18. Bemyndigelsesbestemmelse om aktindsigt i visse kommunale og regionaleinterne arbejdsdokumenter (lovudkastets § 23, stk. 3).19. Ret til indsigt i såkaldte praksisoversigter (lovudkastets § 26, nr. 5).

20. Ret til indsigt i interne faglige vurderinger i endelig form, der indgår i etfremsat lovforslag mv. (lovudkastets 29, stk. 1).21. Adgang for den aktindsigtssøgende til som udgangspunkt selv at bestemme,hvordan aktindsigten skal gennemføres (lovudkastets § 40).22. Indførelse af en 7-arbejdsdages sagsbehandlingsfrist for den myndighed,der modtager en anmodning om aktindsigt mv., men som dog efter omstændighedernekan fraviges (lovudkastets § 36, stk. 2).23. Ret til at påklage en aktindsigtsafgørelse mv. direkte til den øverste klageinstans(lovudkastets 37, stk. 1).24. Indførelse af en 20-arbejdsdages sagsbehandlingsfrist for klageinstansen,som dog efter omstændighederne kan fraviges (lovudkastets § 37, stk. 3).25. Klagevejledningspligt til tilsynsmyndigheden i forhold til kommunale ogregionale aktindsigtsafgørelser mv. (lovudkastets § 38).26. Ret til særskilt at påklage sagsbehandlingstiden (lovudkastets § 39).Følgende elementer i lovforslaget kan ud fra en generel betragtning siges atbegrænse den gældende offentlighedslovs princip om åbenhed i den offentligeforvaltning:1. Undtagelse af alle sager om førelse af en kalender fra retten til aktindsigt(lovudkastets § 22). Der foreligger en mindretalsudtalelse.2. Undtagelse af interne oplysninger og dokumenter, der udveksles mellemmyndigheder i forbindelse med ministerbetjening (lovudkastets § 24).3. I forbindelse med, at lovens anvendelsesområde er udvidet til også atomfatte KL og Danske Regioner, undtages interne oplysninger og dokumenter,der udveksles mellem KL, Danske Regioner, kommunerne og regionernei forbindelse med bl.a. økonomiske eller politiske forhandlingermed staten (lovudkastets § 25).4. Undtagelse af dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministreog folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller andentilsvarende politisk proces (lovudkastets § 27, nr. 2). Der foreligger enmindretalsudtalelse.5. Adgang til at nægte at foretage såkaldt ekstrahering af oplysninger fra bl.a.interne dokumenter, i det omfang det vil indebære et uforholdsmæssigtressourceforbrug (lovudkastets § 28, stk. 2, nr. 1).”4. Lovforslagets hovedindhold4.1 Gældende ret4.1.1 Overordnet beskrivelse af miljøoplysningsloven

Lov om aktindsigt i miljøoplysninger (herefter miljøoplysningsloven) indeholder nogle særligeregler om aktindsigt i og formidling af miljøoplysninger.Loven gennemfører i dansk ret Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF om offentligafgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (hereftermiljøoplysningsdirektivet). Herudover gennemfører loven i dansk ret FN konventionen om adgangtil miljøoplysninger, offentlig deltagelse samt adgang til klage og domstolsprøvelse påmiljøområdet (Århuskonventionen).Miljøoplysningsloven henviser i vidt omfang til offentlighedslovens og forvaltningslovens reglerom aktindsigt og fraviger kun disse loves regler, når hensynet til gennemførelsen afmiljøoplysningsdirektivet og Århuskonventionen har gjort det nødvendigt at fastsætte nogle særligeregler for aktindsigt i miljøoplysninger. Lov om aktindsigt i miljøoplysninger blev bl.a. ændret vedlov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove (Implementering af Århuskonventionenm.v.) (L 170, FT 1999-2000) og ved lov nr. 310 af 2. maj 2005 om ændring af lov om aktindsigt imiljøoplysninger (Gennemførelse af direktiv om Århus-konventionen), (L 4, FT 2004-05, 2.samling).4.1.2 AnvendelsesområdeMiljøoplysningsloven gælder efter lovens § 1, stk. 1, for alle myndigheder mv.,der er omfattet af offentlighedsloven. Det kan i den forbindelse oplyses, at ombudsmandeni en utrykt udtalelse af 1. december 2006 (j. nr. 2005-2808-499)har givet udtryk for, at Investeringsfonden for Østlandene var omfattet af miljøoplysningsloven,allerede fordi fonden var omfattet af offentlighedslovens §1, stk. 1.Herudover gælder loven også i forhold til alle organer, herunder fysiske ogjuridiske personer, der har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktionereller tjenesteydelser i relation til miljøet, og som er underlagt offentligkontrol, jf. lovens § 1, stk. 2. Miljøoplysningsloven kan således f.eks. anvendes iforhold til A/S Storebælt, A/S Øresund, og andre offentlige forsyningsområder såsomaffaldsområdet, trafikområdet, energiområdet, spildevandsområdet og vandforsyningsområdet, jf.lovbemærkningerne til L 170 om implementering af Århus-konventionen. Dette gælder dog kun,hvis det offentlige gennem ejerskab eller på anden måde har bestemmende indflydelse på organet.4.1.3 Personkreds og betingelserDet er i miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, fastsat, at enhver – med de betingelserog undtagelser, der følger af offentligheds- og forvaltningsloven – har ret til atblive gjort bekendt med miljøoplysninger.

Bestemmelsen indebærer således bl.a. på den ene side, at der ikke kan stillesformkrav til en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger, og på den andenside at offentlighedslovens identifikationskrav gælder i forhold til sådanne anmodninger,ligesom offentlighedslovens almindelige undtagelsesbestemmelserskal finde anvendelse ved vurderingen af, om der kan meddeles afslag på aktindsigti miljøoplysninger.4.1.4 MiljøoplysningerMiljøoplysningsloven finder alene anvendelse i forhold til begæringer om aktindsigti ”miljøoplysninger”, jf. § 2, stk. 1.Loven indeholder imidlertid i § 3 en ganske bred definition af dette udtryk.Det er således i bestemmelsen fastsat, at der ved miljøoplysninger bl.a. skal forståsalle oplysninger, som er i myndighedens besiddelse – uanset hvornår oplysningerneer tilvejebragt og uanset i hvilken form de foreligger – der vedrørertilstanden i miljøelementer som f.eks. luft, vand, jord (nr. 1) eller som vedrørerfaktorer som f.eks. stoffer, energi, støj mv. (nr. 2).Udtrykket miljøoplysninger omfatter endvidere oplysninger, der vedrøreradministrative foranstaltninger såsom lovgivning, planer, programmer mv., derpåvirker eller kan påvirke de nævnte miljøelementer (nr. 3),ligesom udtrykket omfatter rapporter om gennemførelse af miljølovgivningen(nr. 4) og oplysninger, der vedrører menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand,herunder forurening af fødekæden, i det omfang de påvirkes af eller kanpåvirkes af de enkelte miljøelementers tilstand (nr. 6).4.1.5 Undtagelser fra retten til aktindsigt4.1.5.1 GenereltDet følger af miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, at retten til aktindsigt kan begrænsesefter de undtagelsesbestemmelser, der findes i offentligheds- og forvaltningsloven.Det indebærer således, at den, der uden at være part i en sag,anmoder om aktindsigt i miljøoplysninger, kan meddeles afslag på aktindsigtefter undtagelsesbestemmelserne i offentlighedslovens §§ 2, 7, 10, § 12, stk. 1, og§ 13, stk. 1.Da miljøoplysningsloven imidlertid – som nævnt ovenfor –bygger på miljøoplysningsdirektivet, der på en række punkter giver en videre adgangtil aktindsigt i miljøoplysninger, end det der er tilfældet efter offentligheds- ogforvaltningsloven, er der i lovens § 2, stk. 2-6, fastsat nogle særlige regler, der ivisse henseender fraviger aktindsigtsreglerne i offentligheds- og forvaltningsloven,

herunder de pågældende loves undtagelsesbestemmelser.Det er således i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., bl.a. fastsat, at enmyndighed, der kan afslå en begæring om aktindsigt i miljøoplysninger efteroffentlighedslovens undtagelsesbestemmelser (§§ 2, 7, 10, § 12, stk. 1, og § 13,stk. 1), skal foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesse i at få udleveretmiljøoplysningerne over for de interesser, der varetages ved at afslå enudlevering (konkret afvejningsregel).I forlængelse heraf er det i lovens § 2, stk. 3, 2. pkt., bl.a. fastsat, at de nævnteundtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven skal anvendes restriktivt underhensyn til samfundets interesse i, at miljøoplysningerne offentliggøres i det enkeltetilfælde (generel afvejningsregel).4.1.5.2 Specifikke fravigelser af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelserForuden de mere generelle fravigelser af offentlighedsloven,indeholder miljøoplysningsloven også nogle mere specifikke fravigelser.Det er således fastsat i lovens § 2, stk. 4, at undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens§ 10, nr. 5 (materiale til brug for statistiske og videnskabeligeundersøgelser), ikke gælder for begæringer om aktindsigt i miljøoplysninger.Herudover er det i lovens § 2, stk. 6, bl.a. bestemt, at offentlighedslovens §13, stk. 1, nr. 4-6, ikke finder anvendelse på miljøoplysninger, i det omfang detvil stride mod nogle angivne bestemmelser i miljøoplysningsdirektivet, som miljøoplysningslovengennemfører.Endvidere er det i lovens § 2, stk. 5, bl.a. fastsat, at offentlighedslovens § 10, nr.1-4, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 6, ikke finder anvendelse på oplysninger omemissioner til miljøet, i det omfang det vil stride mod nogle angivne bestemmelseri miljøoplysningsdirektivet.Endelig fastsætter loven, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger ikke kanbegrænses af særlige bestemmelser om aktindsigt i anden lovgivning, medmindreder er tale om bestemmelser, der er fastsat til gennemførelse af fællesskabsretligeforpligtelser, jf. lovens § 2, stk. 2. Dette står i modsætning til bestemmelseni offentlighedslovens § 17, stk. 4, der fastslår, at bestemmelser i andrelove om aktindsigt opretholdes, uanset om de giver ret til aktindsigt i snævrereomfang end offentlighedsloven.4.1.6 Behandling og afgørelse af anmodninger om aktindsigt

Med hensyn til aktindsigtens gennemførelse er det i lovens § 4, stk. 1, bl.a.fastsat, at begæringer om aktindsigt i miljøoplysninger skal behandles efter offentlighedslovens§ 16, stk. 1 (om aktindsigtens form) og stk. 2 (om 10-dages fristen). Miljøoplysningslovenfastsætter imidlertid som følge af miljøoplysningsdirektivet to undtagelser til offentlighedslovens §16, stk. 1 og 2.Det gælder for det første med hensyn til spørgsmålet om, i hvilken form eller format,miljøoplysningerne skal udleveres, og for det andet vedrørende spørgsmålet om absolutte tidsfristerfor behandlingen af en aktindsigtsbegæring.For det første bestemmer loven således, at myndigheden eller organet skal stille miljøoplysninger tilrådighed i den form eller det format, som den aktindsigtssøgende ønsker, medmindre oplysningerneallerede er offentligt tilgængelige i en anden form, som er let tilgængelig for den pågældende, ellerder er rimelige grunde til at stille oplysningerne til rådighed i en anden form eller et andet format, jf.miljøoplysningslovens § 4, stk. 2. Denne bestemmelse indebærer, at det som udgangspunkt er denaktindsigtssøgende, der kan bestemme om aktindsigten skal gennemføres ved, at der udleveres enkopi af miljøoplysningerne, eller om den skal gennemføres ved gennemsyn på stedet, ligesom detsom udgangspunkt er den aktindsigtssøgende, der kan bestemme, om aktindsigten skal gennemføresved udlevering af papirkopi eller elektronisk.For det andet bestemmer loven, at begæringer om aktindsigt skal afgøres hurtigst muligt og underhensyntagen til en eventuel tidsfrist fastsat af den aktindsigtssøgende, jf. § 4, stk. 3, 1. pkt.Herudover fastslår loven, at en aktindsigtsbegæring skal afgøres senest 1 måned efter modtagelsenaf begæringen, medmindre sagens omfang eller komplekse karakter indebærer, at denne frist ikkekan overholdes. I et sådant tilfælde kan fristen udskydes, men afgørelsen skal dog under alleomstændigheder foreligge senest 2 måneder fra modtagelsen af aktindsigtsbegæringen, jf. § 4, stk.3, 1. pkt.I forlængelse heraf bestemmer loven dog, at sager, hvor der gives afslag på at stille oplysningernetil rådighed i den form, som den aktindsigtssøgende ønsker, skal afgøres senest 1 måned eftermodtagelsen af aktindsigtsbegæringen, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt.

Miljøministeriet har i lyset af Offentlighedskommissionens betænkning og Justitsministerietsforslag til ny offentlighedslov, forslag til ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven samt i lysetaf Overvågningsudvalgets delrapport [og udvalgets efterfølgende tilkendegivelser – indsættessenere] - overvejet, i hvilket omfang Justitsministeriets lovforslag giver anledning til at foretagekonsekvensændringer i miljøoplysningsloven.Miljøministeriet har således overvejet spørgsmålet om, hvorledes de nødvendigekonsekvensændringer i miljøoplysningsloven bør gennemføres og finder, at ændringerne børgennemføres i form af en ny hovedlov for aktindsigt i miljøoplysninger. Loven bør i højere gradend i dag kunne fungere som en selvstændig lov uden henvisninger til miljøoplysningsdirektivet ogmed færrest mulige henvisninger til offentlighedslovens og forvaltningslovens bestemmelser omhenholdsvis offentlighedens aktindsigt og partsaktindsigt.Miljøministeriet finder i den forbindelse, at spørgsmål om aktindsigt i miljøoplysninger og aktivformidling af miljøoplysninger som udgangspunkt kun bør reguleres efter lov om aktindsigt imiljøoplysninger.Miljøministeriet har imidlertid også fundet, at der er bestemmelser i forslaget til lov omoffentlighed i forvaltningen, som ikke er reguleret af miljøoplysningsdirektivet, og som alene rettersig til forvaltningsmyndigheder. Disse bestemmelser bør alene fremgå af forslaget til ny lov omoffentlighed i forvaltningen, men skal også finde anvendelse på miljøoplysninger. Det drejer sigsærligt om regler om journalisering, postlister, og aktiv information.Som ovennævnt er det Miljøministeriets vurdering at aktindsigt i miljøoplysninger alene skalreguleres efter miljøoplysningslovens regler. Dette indebærer i forhold til parters adgang tilaktindsigt i miljøoplysninger, der indgår i en sag, hvor vedkommende er part, at det vil væreforvaltningsmyndighedens pligt at sikre, at anmodningen bliver behandlet eftermiljøoplysningslovens regler og ikke forvaltningslovens regler.4.3.2 Vurdering af de foreslåede ændringer i offentlighedsloven i forhold tilmiljøoplysningsdirektivetVed vurderingen af behovet for konsekvensændringer i den gældende miljøoplysningslov er lagt tilgrund, at på de punkter, hvor Justitsministeriet lovforslag lægger op til større åbenhed i forhold tilden gældende offentlighedslov, jf. pkt. 3, skal denne større åbenhed også gælde for aktindsigt imiljøoplysninger.Miljøministeriet vurderer, at det vil være i overensstemmelse med såvel miljøoplysningsdirektivetog Århuskonventionen, der begge indeholder minimumsregler.

Ligeledes er lagt til grund, at på de punkter, hvor Justitsministeriets lovforslag foreslår regler, der iforhold til den gældende offentlighedslov vil kunne føre til indskrænkning i adgangen tiloplysninger, jf. pkt. 3, vil disse regler kun skulle gælde for miljøoplysninger, idet omfang de ikkestrider mod miljøoplysningsdirektivet og Århuskonventionen.Det drejer sig om følgende forslag til regler, der vil kunne føre til en indskrænkning af adgangen tilmiljøoplysninger:1. Undtagelse af alle sager om førelse af en kalender fra retten til aktindsigt(Justitsministeriets lovforslag § 22).2. Undtagelse af interne oplysninger og dokumenter, der udveksles mellemmyndigheder i forbindelse med ministerbetjening (Justitsministeriets lovforslag § 24).3. I forbindelse med, at lovens anvendelsesområde er udvidet til også atomfatte KL og Danske Regioner, undtages interne oplysninger og dokumenter,der udveksles mellem KL, Danske Regioner, kommunerne og regionernei forbindelse med bl.a. økonomiske eller politiske forhandlingermed staten (Justitsministeriets lovforslag § 25).4. Undtagelse af dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministreog folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller andentilsvarende politisk proces (Justitsministeriets lovforslag § 27, nr. 2).5. Adgang til at nægte at foretage såkaldt ekstrahering af oplysninger fra bl.a.interne dokumenter, i det omfang det vil indebære et uforholdsmæssigtressourceforbrug (Justitsministeriets lovforslag § 28, stk. 2, nr. 1).”Det er Miljøministeriets vurdering, at den foreslåede undtagelse i nr. 2, om at retten til aktindsigtikke skal omfatter interne dokumenter, der udveksles mellem Kommunernes Landsforening (KL),Danske Regioner samt disses medlemmer i forbindelse med økonomiske eller politiskeforhandlinger med staten eller i forbindelse med drøftelse om fælles kommunale og regionalepolitiske initiativer, ikke kan finde anvendelse på miljøoplysninger.Miljøoplysningsdirektivets artikel 2, stk. 2, indeholder en definition på ”offentlige myndigheder”,hvorefter en offentlig myndighed skal forstås som:a) statslig eller anden offentlig forvaltning, herunder offentlige rådgivende organer, på national,regional eller lokalt planb) enhver fysisk eller juridisk person, der ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til atudøve offentlige administrative funktioner, herunder konkrete opgaver, aktiviteter ogtjenesteydelser, i forbindelse med miljøet, eller

c) enhver fysisk eller juridisk person, der har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktionereller tjenesteydelser i relation til miljøet og er underlagt offentligt kontrol af et organ eller enperson, der falder ind under litra a eller b.I forbindelse med gennemførelsen af Århuskonventionen og senere miljøoplysningsdirektivet idansk ret, jf. lov nr. 447 af 31. maj 2000 og lov nr. 310 af 2. maj 2005, blev det det vurderet, at KLog Danske Regioner (tidligere Amtsrådsforeningen) ikke er omfattet af konventionens ellerdirektivets definition på en offentlig myndighed. Kommunalbestyrelser og regionsråd er derimodomfattet af definitionens litra a.Det er Miljøministeriets vurdering, at KL og Danske Regioner sammen med deres respektivemedlemmer ikke kan antages at udgøre en forvaltningsenhed eller et organ i direktivets forstandmed den virkning, at udveksling af oplysninger mellem KL, Danske Regioner samt dissesmedlemmer falder ind under direktivets undtagelsesregel om internt materiale, jf. artikel 4, stk. 1,litra e. Det er således vurderingen, at miljøoplysningsdirektivet er til hinder for, at en anmodning tilen kommune om aktindsigt i udvekslede oplysninger mellem kommunen og KL vil kunne afslåsmed henvisning til materiales interne karakter.Det betyder imidlertid ikke, at direktivet slet ikke giver mulighed for at undtage miljøoplysninger,som udveksles mellem KL, Danske Regioner samt disses medlemmer, fra aktindsigt.Miljøoplysningsdirektivets artikel 4 giver således mulighed for at undtage miljøoplysninger fraaktindsigt begrundet i, at offentliggørelse af oplysningerne vil kunne have en ugunstig virkning påf.eks. hensynet til den offentlige sikkerhed, jf. artikel 4, stk. 2, litra b, retssagers behandling veddomstolene. Hvis der ikke er tale om emissionsoplysninger vil oplysninger vil oplysningerendvidere kunne undtages med henvisning til f.eks. beskyttelse af personoplysninger, artikel 4, stk.2, litra f og beskyttelse af det, miljøoplysningerne vedrører, som f.eks. sjældne arters levesteder.Det er Miljøministeriets vurdering, at bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 1, i Justitsministerietslovforslag, hvorefter myndigheden mv. kan nægte at ekstrahere oplysninger fra bl.a. internedokumenter, i det omfang det vil indebære et uforholdsmæssigt ressourceforbrug ikke vil være fuldtforeneligt med direktivets artikel 4 om undtagelser.Det fremgår af bemærkningerne til § 28, stk. 2, nr. 1, at baggrunden for bestemmelsen er den megetbetydelige ressourcebelastning, som behandling af aktindsigtsbegæringer i særlige tilfælde kanindebære for forvaltningsmyndighederne. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen kun forventesanvendt på særligt omfattende sager og i almindelig ikke, hvis den aktindsigtssøgende kan godtgøreen særlig interesse i sagen.

Direktivet giver i artikel 4, stk. 4, myndigheden mv. mulighed for at afslå at udleveremiljøoplysninger i uddrag, hvis det ikke er muligt at udskille de miljøoplysninger, som skaludleveres, fra de som kan beskyttes efter direktivets undtagelser. Direktivet indeholder ikke nogendefinition på, hvornår det ikke er ”muligt” at udlevere i uddrag”. Det må antages, at der først omfremmest tænkes på de situationer, hvor udlevering af miljøoplysningerne vil betyde en prisgivelseaf de fortrolige miljøoplysninger, som ikke skal udleveres. Selve det forhold at udleveringen afoplysningerne vil være uforholdsmæssigt ressourcekrævende, vil formentligt sjældent væretilstrækkelig til at afslå at udlevere. Det må dog antages, at direktivet ikke vil være fuldstændig tilhinder for, at ressourcebelastningen af myndigheden m.v. kan indgå ved vurderingen af, om det ermuligt at udlevere i uddrage miljøoplysningerne. Dette vil særlig kunne være relevant, hvissagsbehandlingen er så ressourcebelastende for myndigheden m.v., at det i helt afgørende grad vilhæmme myndighedens mulighed for at prioritere behandlingen af andre vigtige sager. En endeligafklaring af undtagelsernes rækkevidde henhører dog under EU-domstolen.Miljøstyrelsen finder derfor, at det vil være bedst stemmende med miljøoplysningsdirektivetundtagelsesbestemmelser, at myndigheder m.v. alene kan afslå at ekstrahere, hvis det ikke er muligteller hvis anmodningen herom er åbenlyst urimelig.Med hensyn til de foreslåede undtagelser i Justitsministeriets lovforslag vedr. undtagelse af allesager om førelse af kalender (lovforslagets § 22) og undtagelse af interne dokumenter ogoplysninger, der udveksles mellem myndigheder i forbindelse med ministerbetjening (lovforslagets§ 24) vurderer Miljøstyrelsen, at undtagelserne er forenelige med miljøoplysningsdirektivets artikel4, stk. 1, litra e, om beskyttelse af interne meddelelser.Miljøstyrelsen vurderer endeligt, at den foreslåede nye undtagelse i Justitsministeriets lovforslag(lovforslagets § 27, nr. 2), er foreneligt med direktivets artikel 4, stk. 1, litra d, om materiale underudarbejdelse, og § 4, stk. 2, litra a, om undtagelse af miljøoplysningen, såfremt offentliggørelsen afdisse vil have en ugunstig virkning på den fortrolige karakter af offentlige myndighedersforhandlinger, hvor en sådan fortrolighed har hjemmel i lovgivningen.Det er herudover Miljøministeriets vurdering, at bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 1, iJustitsministeriets lovforslag, om at myndigheden mv. kan afslå at behandle en anmodning omaktindsigt med henvisning til et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, heller ikke vil være fuldtforeneligt med direktivets artikel 4 om undtagelser.Det fremgår af bemærkninger til § 9, stk. 2, nr. 1, samt betænkningens kap. 12, afsnit 8.4.2 og 8.5.,at baggrunden for bestemmelsen er, at ophævelsen af det subjektive krav, hvorefter denaktindsigtssøgende skal have et forhåndskendskab til dokumentet eller oplysningen, ikke kan ståalene, men at hensynet til myndighedernes ressourcer er så tungtvejende, at der må tages hensyn

hertil. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at der ved vurderingen af, ombehandlingen af en anmodning om aktindsigt vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigtressourceforbrug, må lægges vægt på, hvor mange sager eller dokumenter anmodningen vedrører,og om anmodningen pga. af dokumenternes eller sagens indhold vil være kompliceret at behandle.Det afgørende vil typisk være det forventede tidsforbrug i forbindelse med behandlingen afaktindsigtsanmodningen. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen sjældent vil finde anvendelse påsager, hvor den, der søger om aktindsigt, kan godtgøre en særlig interesse i sagen.Direktivet giver i artikel 1, litra b) mulighed for at afslå en anmodning om aktindsigt begrundet i, atanmodningen er ”åbenlyst urimelig”. Direktivet indeholder ingen definition af, hvad der skal forståsved en ”åbenlyst urimelig anmodning” om miljøoplysninger. Ved vurderingen af, om en anmodningkan anses som åbenlyst urimelig, må det indgå, at direktivets artikel 5 giver mulighed for atopkræve gebyrer for behandlingen, som dog ikke må overskride et ”rimeligt” beløb. Det må derforantages, at selv om behandlingen af en anmodning om aktindsigt vil være uforholdsmæssigtressourcekrævende, vil dette sjældent være tilstrækkelig til at afslå anmodningen som værendeåbenlyst urimelig. Det må dog antages, jf. ovenfor, at direktivet ikke vil være fuldstændig til hinderfor, at ressourcebelastningen af myndigheden m.v. kan indgå ved vurderingen af, om en anmodningom aktindsigt er åbenlyst urimelig. Dette vil særlig kunne være relevant, hvis behandlingen afanmodningen om aktindsigt er så ressourcebelastende for myndigheden m.v., at det i helt afgørendegrad vil hæmme myndighedens mulighed for at prioritere behandlingen af andre vigtige sager. Enendelig afklaring af undtagelsernes rækkevidde henhører dog under EU-domstolen.Miljøstyrelsen finder derfor, at det vil være bedst stemmende med miljøoplysningsdirektivetundtagelsesbestemmelser, at myndigheder m.v. alene kan afslå at behandle en anmodning omaktindsigt, hvis anmodningen vil være åbenlyst urimelig. Her i antages også at skulle forstås detilfælde” hvor en myndighed mv. kan afslå at behandle en anmodning, fordi denne antages at skulletjene et retsstridigt formål, som foreslået i justitsministeriets lovforslags § 9, stk. 2, hvorfor, dennegrund til afslag ligeledes erstattes med miljøoplysningsdirektivets bestemmelse om afvisning, hvisanmodningen er åbenlyst urimelig.4.4 Hovedelementerne i lovforslagetDet foreslås, at miljøoplysningsloven skal regulere alle relevante spørgsmål om offentlighedensaktindsigt i og formidling af miljøoplysninger, jf. dog ovenfor under pkt. 1.4.2. og således ikkelængere - så vidt muligt - henvise til offentlighedslovens, forvaltningsloven ogmiljøoplysningsdirektivets regler. Det foreslås således, at loven skal indeholde bestemmelser omlovens formål og anvendelsesområde, om aktindsigt m.v. herunder om egenacces,identifikationskrav, sammenstilling af oplysninger i databaser og databasebeskrivelser og notatpligt,om undtagelse fra retten til aktindsigt, herunder om restriktiv anvendelse af undtagelser og

afvejningsregel, og om behandlingen og afgørelsen af anmodningen om aktindsigt mv. samt ommiljøoplysningers kvalitet og om aktiv formidling af miljøoplysninger.Det foreslås, at der ved udformningen af loven tilstræbes en retstilstand, der svarer til den, der vilfølge af forslaget til lov om offentlighed i forvaltningen med de nødvendige fravigelser herfra, somfølge af gennemførelsen af miljøoplysningsdirektivet i dansk ret. Det foreslås endvidere, at der vedudformningen så vidt muligt tilstræbes en systematik, der svarer til systematikken i forslaget tiloffentlighedslov.I det følgende foretages en gennemgang af hovedelementerne i forslaget til miljøoplysningslov4.4.1. Formålsbestemmelse4.4.1.1. Gældende retDen gældende miljøoplysningslov indeholder ingen formålsbestemmelse.4.4.1.2. LovforslagetDer foreslås en bestemmelse (lovforslagets § 1, stk. 1), som i overensstemmelse medmiljøoplysningsdirektivets formålsbestemmelse (direktivets artikel 1) og den forslåedeformålsbestemmelse i forslaget til lov om offentlighed i forvaltningen, jf. § 1, angiver degrundlæggende hensyn og formål som varetages med miljøoplysningsloven. I bestemmelsenfremhæves det således, at miljøoplysningsloven har til formål at sikre adgangen til og formidling afmiljøoplysninger. Det fremhæves ligeledes, at loven særligt tilsigter åbenhed med henblik pånavnlig at understøtte informations- og ytringsfriheden, borgernes deltagelse i demokratiet,offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning, mediernes formidling af miljøoplysningertil offentligheden, og tilliden til den offentlige forvaltning. I tilknytning hertil foreslås ligeledesindsat en bestemmelse, hvor det i overensstemmelse med miljøoplysningsdirektivets artikel 1 og §1, stk. 2, i forslaget til lov om offentlighed i forvaltningen fastsættes, at myndigheder mv., der eromfattet af loven, skal sørge for, at de nævnte hensyn i videst muligt omfang varetages ved valg,etablering og udvikling af nye IT-løsninger (lovforslagets § 1, stk. 2).4.4.2. Miljøoplysningslovens organisatoriske anvendelsesområde4.4.2.1 Gældende retEfter de gældende regler ( § 1) skal der gives adgang til aktindsigt i miljøoplysninger ved offentligemyndigheder, således som dette begreb er fastlagt i offentlighedsloven samt en rækkeforsyningsvirksomheder omfattet af offentlighedsloven. Derudover er en række organer, der haroffentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet ogsom er underlagt offentlig kontrol omfattet af reglerne af hensyn til gennemførelsen afmiljøoplysningsdirektivet i dansk ret.

4.4.2.2 LovforslagetDet foreslås, at miljøoplysningslovens organisatoriske anvendelsesområde skal følge det foreslåedeanvendelsesområde i § 2 – 5 i forslaget til forslag til offentlighedsloven, suppleret medmiljøoplysningsdirektivets anvendelsesområde i artikel 2, stk. 2, litra b og c, (lovforslagets § 2).4.4.3. Hovedregel om adgang til aktindsigt4.4.3.1. Gældende retEfter de gældende regler har enhver under de betingelser og undtagelser for aktindsigt der følger afoffentlighedsloven og forvaltningsloven ret til blive gjort bekendt med miljøoplysninger (lovens §2, stk. 1). Miljøoplysninger er defineret i den gældende lovs § 3.4.4.3.2 LovforslagetI stedet for en henvisning til offentlighedsloven og forvaltningslovens regler foreslås i stedet enbestemmelse, der fastslår, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger tilkommer enhver samt enbestemmelse, som fastlægger det nærmere omfang af retten til aktindsigt og definerermiljøoplysninger, svarende til den gældende lovs § 3. (lovforslagets § 3 og 4).Den foreslåede bestemmelse svarer til § 7 i forslaget til offentlighedsloven, med den forskel derfølger af, at aktindsigten vedrører miljøoplysninger og at der gælder en række specifikkeundtagelser og afvejningsregler for miljøoplysninger.4.4.4 Egenacces4.4.4.1 Gældende retEfter de gældende regler har en enhver under de betingelser og med de undtagelser, der følger afoffentlighedsloven og forvaltningsloven, ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger (lovens§ 2, stk.1).4.4.4.2. LovforslagetDer forslås i stedet for en henvisning til offentlighedsloven og forvaltningslovens regler indsat enbestemmelse om aktindsigt i oplysninger om egne personlige forhold, der svarer til § 8 ilovforslaget til offentlighedsloven med den forskel, at den forslåede bestemmelse kun omfatteregenacces i miljøoplysninger (lovforslagets § 5).4.4.5. Identifikationskravet og åbenlyst urimelig anmodning om aktindsigt.4.4.5.1 Gældende retEfter de gældende regler har en enhver under de betingelser og med de undtagelser, der følger afoffentlighedsloven og forvaltningsloven, ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger (lovens§ 2, stk.1).

4.4.5.2. LovforslagetI stedet for en henvisning til offentlighedsloven og forvaltningslovens regler foreslås enbestemmelse om, at den aktindsigtssøgende skal identificere og angive temaet for demiljøoplysninger som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med, (identifikationskravet)(lovforslagets § 6, stk.1). Den forslåede bestemmelse svarer til § 9, stk.1, i forslaget tiloffentlighedsloven.Det forslås endvidere, at myndigheden mv., hvis anmodningen ikke opfylder identifikationskravet,inden for en tidsfrist, skal anmode den aktindsigtssøgende, om at præcisere anmodningen og ifornøden omfang bistå den aktindsigtssøgende hermed. Endelig foreslås der indsat en regel,hvorefter myndigheden - uanset identifikationskravet er opfyldt – kan afvise at behandleanmodningen, hvis anmodningen tjener et retsstridigt formål eller derudover er åbenlyst urimelig(lovudkastets § 6, stk. 2).Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 2, i forslaget til offentlighedslov, med den forskel, at myndighedeni overensstemmelse med miljøoplysningsdirektivets artikel 3, stk. 3, om myndighedens pligter vedfor generelt udformede anmodninger om aktindsigt, skal indenfor en tidsfrist anmode denaktindsigtssøgende, om at præcisere anmodningen og bistå vedkommende hermed. Herudover kanmyndigheden - uanset identifikationskravet er opfyldt – ligeledes af hensyn tilmiljøoplysningsdirektivet kun undlade at behandle anmodningen, hvis den er åbenlyst urimelig ogikke alene fordi behandlingen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, jf. ovenforunder pkt. xxxx.4.4.6. Dataudtræk og databeskrivelse og notatpligt4.4.6.1. Gældende retRetten til dataudtræk og databeskrivelser er ikke reguleret af den gældende lov. Offentlighedslovensgældende bestemmelse om notatpligt finder i medfør af den gældende miljøoplysningslovs § 2, stk.1, også anvendelse på miljøoplysninger.4.4.6.2. LovforslagetDer foreslås indsat bestemmelser om dataudtræk, databeskrivelser og notatpligt, der svarer til §§11-13 i forslag til offentlighedslov (lovforslagets § 7-9).4.4.7. Restriktiv anvendelse af undtagelser på miljøoplysninger, afvejningsregel og forholdet tilanden lovgivning4.4.7.1. Gældende retMyndighedernes mv. pligt til at anvende lovens undtagelser restriktivt og afveje i hvert enkelttilfælde de hensyn, der taler for at undtage miljøoplysninger, overfor de hensyn, der taler for at

udlevere oplysningerne lovens forhold til regler om aktindsigt i andre love er i dag reguleret ilovens § 2, stk. 2, 3.4.4.7.2. LovforslagetDer foreslås regler, der viderefører den gældende regel i miljøoplysningslovens §§ 2, stk. 3. medvisse lovtekniske ændringer (lovforslagets § 10)Der foreslås endvidere en ændret bestemmelse, jf. den gældende lov § 2, stk. 2, om forholdet tilanden lovgivning, der præciserer, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger eftermiljøoplysningsloven ikke begrænses af særlige bestemmelser om aktindsigt efter andenlovgivning, med undtagelse af persondataloven (lovforslagets § 11).4.4.8. Miljøoplysningslovens undtagelsesbestemmelser4.4.8.1. Gældende retEfter de gældende regler finder offentlighedslovens og forvaltningslovens undtagelsesbestemmelsersom udgangspunkt anvendelse på aktindsigt i miljøoplysninger, med mindre der er fastsatspecifikke undtagelsesbestemmelser i loven af hensyn til gennemførelsen afmiljøoplysningsdirektivet, bl.a. for undtagelse af emissionsoplysninger, jf. lovens § 2, stk. 4-6.4.4.8.2. LovforslagetMed lovforslaget foreslås det som noget nyt at skrive undtagelsesbestemmelserne direkte ind imiljøoplysningsloven med et indhold, der som udgangspunkt svarer til dem, som er indeholdt iforslaget til offentlighedsloven og ændringsforslaget til forvaltningsloven, men med de afvigelserderfra, som - ligesom det også er tilfældet i den gældende lov - er nødvendige af hensyn til korrektgennemførelsen af miljøoplysningsdirektivet. Det foreslås også som noget nyt, atmiljøoplysningsdirektivets undtagelsessituationer – hvor relevant - skrives direkte ind i loven(lovforslagets §§ 12-27).Det foreslås endvidere at indsætte en regel om myndighedens pligt til – idet omfang det er muligt -at ekstrahere miljøoplysninger i sager omfattet af lovforslagets §§ 12-14, om sager inden forstrafferetsplejen, i sager om lovgivning og i personalesager (lovforslagets § 16).4.4.9 Faktiske oplysninger og faglige vurderinger4.4.9.1 Gældende retEfterdegældendereglerfinderoffentlighedslovensogforvaltningslovensekstraheringsbestemmelser i medfør af den gældende lov § 2, stk. 2, anvendelse på aktindsigt imiljøoplysninger.4.4.9.2 Lovforslaget

Der forslås bestemmelser om ret til aktindsigt i faktiske miljøoplysninger og faglige vurderinger dersvarer til §§ 28, 29 og 34 i forslaget til offentlighedsloven. (lovforslagets §§ 21, 22 og 27)Dog forslås i relation til § 21 om ekstrahering af faktiske oplysninger i interne dokumenter og visseandre dokumenter, at retten til ekstrahering ikke gælder, hvis det ikke er muligt, oplysningernefremgår at andre dokumenter, der udleveres, eller de allerede er offentligt tilgængelige, af hensyn tilgennemførelsen af miljøoplysningsdirektivet.4.4.10 Behandlingen og afgørelsen af anmodningen om aktindsigt mv.4.4.10.1 Gældende retBehandlingen og afgørelsen af anmodninger om aktindsigt er reguleret i den gældende lovs § 4, stk.1 – 5, og anvender dels nogle af offentlighedslovens og forvaltningslovens sagsbehandlingsregler,og fastsætter derudover en række af miljøoplysningslovens sagsbehandlingsregler. Der udoverfastsætter lovens § 4, stk. 5, og § 4 a, en række klageregler for afgørelser om aktindsigt imiljøoplysningsloven,4.4.10.2 LovforslagetDer foreslås sagsbehandlingsregler, der svarer til den gældende lov § 4, stk. 2 – 5., suppleret medden sagsbehandlingsfrist på 7 arbejdsdage for færdigbehandling af en anmodning om aktindsigt,som også er indeholdt i § 36, stk. 2, i forslaget til offentlighedsloven. (lovforslagets § 28).Der foreslås endvidere klageregler, herunder sagsbehandlingsfrister på 7 og 20 dage svarende til §37- 39 i forslaget til offentlighedsloven, med de afvigelser der følger af, at der i den gældende lovs§ 4, stk. 2, er fastsat regler om klage til Natur- og Miljøklagenævnet for en visse virksomheder m.v.,som er omfattet af lovens regler. (lovforslagets §§ 29-31)4.4.11 Miljøoplysningers kvalitet og formidling og betaling for miljøoplysninger og forholdet tilretsplejeloven4.4.11.1 Gældende retBestemmelser om miljøoplysningers kvalitet, formidling og betaling samt forholdet tilretsplejeloven er i dag reguleret i den gældende lovs §§ 4 c, 5, 5 a, og 5 b.4.4.11.2 LovforslagetDer foreslås bestemmelser om miljøoplysninger kvalitet og formidling, der svarer til den gældendelovs §§ 4 c, og 5 b. (lovforslagets §§ 35 og 36). Der forslås endvidere betalingsregler svarende tilden gældende lovs § 5. Der foreslås endvidere regler om forholdet til retsplejeloven svarende til dengældende lovs § 5a (lovforslagets § 38).4.4.12 Underretningsreglerl4.4.12.1 Gældende ret

Bestemmelse om myndighedens pligt til at underrette ved anmodning om miljøoplysninger til brugfor offentlig statistik og videnskabelige undersøgelser er reguleret i den gældende lovs § 4 b.Bestemmelse om myndighedens mv. pligt til at underrette ved aktindsigt i personalesager finder idag anvendelse på miljøoplysninger i medfør af den gældende lov § 2, stk. 1.4.4.12.2. LovforslagetDer foreslås en underretningspligt svarende til den gældende lovs 4 a i sager om indhentelse afmiljøoplysninger til brug for offentlig statistik og videnskabelige undersøgelser og en ny ipersonalesager svarende til § 41 i forslaget til offentlighedslov (lovforslagets § 32 og 33).5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeAktindsigt og formidling af miljøoplysninger er allerede i dag reguleret i en særlig lov. Når derforeslås en helt ny lov, er dette begrundet i ønsket om at få en mere tilgængelig og lidt lettereadministrerbar lov for myndigheder m.v. Lovforslaget bygger endvidere på forslaget til en nyoffentlighedslov med de forskelle, der er nødvendige som følge af miljøoplysningsdirektivet. Pådenne baggrund vurderes det, at lovforslaget ikke har økonomiske og administrative konsekvenserfor det offentlige.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetIngen7. Administrative konsekvenser for borgerneIngen8. Miljømæssige konsekvenserIngen9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder regler, der gennemfører hovedparten af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse afRådets direktiv 90/313/EØF.10. Hørte myndigheder og organisationer11. Sammenfattende skema

Bestemmelsen fremhæver endvidere, at loven herunder tilsigter åbenhed hos myndigheder m.v., ogdermed bliver lovens grundsynspunkt – offentlighedsprincippet - betonet.I nr. 1-5 indeholder bestemmelsen en nærmere angivelse af de grundlæggende hensyn og formål,som den nævnte åbenhed skal understøtte.Nr. 1-5 er enslydende med § 1, stk. 1, nr. 1-5, i forslag til lov om offentlighed i forvaltningen ogskal fortolkes i overensstemmelse med denne bestemmelse. Om bestemmelsens baggrund ognærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 1, nr. 1-5, i forslag til lov omoffentlighed i forvaltningen.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, der er ny, fastsætter i overensstemmelse med direktivets artikel1 om brug af IT-løsninger, at myndigheder mv., der er omfattet af loven skal sørge for, at det i stk. 1nævnte hensyn til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering, og udvikling afnye IT-løsninger. Stk. 2 er endvidere enslydende med § 1, stk. 2, i forslag til lov om offentlighed iforvaltningen og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Om den foreslåede bestemmelsesbaggrund og nærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 2, i forslag til lov omoffentlighed i forvaltningen.Til § 2Den foreslåede bestemmelse fastlægger det organisatoriske anvendelsesområde for loven. Denforeslåede bestemmelse er udformet således, at anvendelsesområdet fastlægges ud fraanvendelsesområdet i forslaget til offentlighedsloven (§§ 2 – 5) suppleret med de dele afmiljøoplysningsdirektivets anvendelsesområde (artikel 3, jf. artikel 2, nr. 2), der ikke ersammenfaldendemedoffentlighedslovensanvendelsesområde.Detteskyldesatmiljøoplysningsdirektivets anvendelsesområde er bredere end det i forslaget til offentlighedslov.Den foreslåede bestemmelse fastslår i stk. 1, at loven gælder for al virksomhed, der udøves afmyndigheder inden for den offentlige forvaltning. En enkel af lovens bestemmelser gælder dogalene for de mere centrale forvaltningsmyndigheder. Der henvises således til lovforslagets § 8, stk.2.Bestemmelsen svarer til miljøoplysningsdirektivets definition på en offentlig myndighed for så vidtangår statslig eller anden offentlig myndighed, jf. artikel 2, nr. 2, litra a.Den offentlige forvaltning omfatter alle statslige forvaltningsmyndigheder, herunder nævn, råd ogudvalg samt særlige forvaltningsmyndigheder som Nationalbanken, Danmarks Radio og

Fiskeribanken. Omfattet er også alle kommunale og regionale myndigheder, herunder kommunaleog regionale udvalg, fællesskaber samt lokale myndigheder med selvstændig kompetence.Den foreslåede bestemmelse omfatter alene myndigheder inden for den offentlige forvaltning(forvaltningsmyndigheder), men ikke offentlige myndigheder som sådan. Bestemmelsen omfattersåledes ikke domstolene, og gælder således hverken for de almindelige domstole – Højesteret,landsretterne, byretterne og Sø- og Handelsretten – eller for de specielle domstole, som f.eks.Arbejdsretten, Boligretterne og Tjenestemandsretten.Loven gælder endvidere ikke for Folketinget eller organer tilknyttet tinget, f.eks. FolketingetsOmbudsmand, Rigsrevisionen eller Statsrevisorerne, ligesom den ikke gælder for udenlandskemyndigheder eller internationale organisationer, selvom myndighederne eller organisationerne erbosiddende i Danmark.Miljøoplysningsdirektivets artikel 2, nr. 2, sidste afsnit fastsætter ligeledes, at organer ellerinstitutioner, kan undtages fra direktivets anvendelsesområde, når de udøver dømmende ellerlovgivende myndighed.Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er enslydende med § 2 i forslag til lov om offentlighed iforvaltningen og skal fortolkes i overensstemmelse med denne bestemmelse. Om bestemmelsensbaggrund og nærmere afgrænsning henvises til bemærkninger til § 2 i forslag til lov omoffentlighed i forvaltningen.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastslår, at loven med undtagelse af §§ 7 og 8 endvidere gælderfor al virksomhed, der udøves af de institutioner, foreninger, fonde, virksomheder, selskaber m.v.som er omfattet af §§ 3, stk. 1, nr. 1 og 2, samt stk. 2, og § 4, stk. 1, i forslaget til lov omoffentlighedsloven.Det følger af den foreslåede bestemmelse, at loven gælder for al virksomhed, der udøves af deselvejende institutioner og foreninger, virksomheder og selskaber mv., men dog således, at det aleneer lovens aktindsigtsregler (og reglerne om notatpligt), der gælder for de pågældende institutionermv. Det vil sige, at retten til at få foretaget en sammenstilling af oplysninger i de pågældendeinstitutioners databaser (dataudtræk) samt retten til indsigt i databeskrivelsen ikke gælder.Via henvisningen til offentlighedslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, samt stk. 2, omfattes selvejendeinstitutioner, foreninger og fonde mv., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov. Omfattet afbestemmelsen er bl.a. gymnasieskoler, Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, Feriefonden, ATPog Dyrtidsfonden.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til § 3 i forslaget til offentlighedsloven, at det er forudsat,at den praksis, der har udviklet sig i forbindelse med anvendelsen af offentlighedsloven,forvaltningsloven og loven om Folketingets Ombudsmand med hensyn til, hvornår de pågældendeinstitutioner mv. kan henregnes til den offentlige forvaltning, skal videreføres, jf. om denne praksisOffentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven, kapitel 9, pkt. 2.8.1.Omfattet af er endelig visse energiforsyningsvirksomheder, naturgasforsyningsvirksomheder ogkollektive varmeforsyningsanlæg.De institutioner, foreninger, fonde mv. og forsyningsvirksomheder, der via henvisningen tiloffentlighedslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, samt stk. 2, omfattes af miljøoplysningslovensanvendelsesområde er en videreførelse af gældende ret.Om baggrunden og det nærmere anvendelsesområde for den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1,nr. 1 og 2, samt stk. 2 henvises til bemærkningerne til § 3 i forslaget til offentlighedsloven.Via henvisningen til offentlighedslovens § 4, stk. 1, foreslås endvidere omfattet al virksomhed, derudøves af selskaber, hvis mere end 75 % af ejerandelene tilhører danske offentlige myndigheder, ogsom i kraft af det offentliges ejerskab er undergivet en betydelig grad af styring og kontrol. Detgælder dog ikke børsnoterede selskaber og disses datterselskaber, jf. § 4 i forslaget tiloffentlighedsloven.Loven gælder for hele selskabet og ikke alene for den virksomhed, der kan betegnes somforvaltningsvirksomhed.Ved selskaber forstås juridiske personer med en formue adskilt fra det offentliges formue, der driverforretningsmæssig virksomhed. Dermed indbefattes bl.a. selskaber, der er omfattet afaktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Endvidere indbefattes selskaber, der er omfattet af lovom visse erhvervsdrivende virksomheder, der gælder for enkeltmandsvirksomheder,interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber (andelsforeninger) samt andre selskaber ogforeninger med begrænset ansvar, som ikke er omfattet af aktieselskabsloven, anpartsselskabsloveneller lov om erhvervsdrivende fonde.

Det er forudsat, at loven gælder for selskaber, uanset om der er tale om direkte eller indirekteoffentligt ejerskab. Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab gennem en eller flere andre juridiskepersoner.Via henvisningen til bestemmelsen i § 4, stk. 1, 2. pkt., i offentlighedsloven følger, at dennebestemmelse ikke gælder for børsnoterede selskaber samt disses datterselskaber.Ved børsnoterede selskaber forstås selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleretmarked i et EU- eller EØS-land.Med hensyn til den nærmere afgrænsning og beskrivelse af disse selskaber henvises tilbemærkningerne til § 4, stk. 1, i forslaget til offentlighedsloven.En række af de selskaber som via henvisningen til § 4, stk. 1, foreslås omfattet afmiljøoplysningsloven vil formentlig allerede i dag være omfattet af den gældendemiljøoplysningslovs § 1, stk. 2, i det omfang de udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser irelation til miljøet.Med bestemmelsen i stk. 3 fastsættes, at med undtagelse af reglerne i §§ 7 og 8 er de selskaber,institutioner, personligt ejede selskaber, foreninger m.v. der er omfattet af § 5, stk. 1, i forslaget tiloffentlighedsloven omfattet af miljøoplysningsloven.Med henvisningen til § 5, stk. 1, i offentlighedsloven foreslås omfattet, selskaber, institutioner,personligt ejede virksomheder, foreninger mv. i det omfang de ved eller i henhold til lov har fåettillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne.Det følger af henvisningen til offentlighedslovens bestemmelse, at loven kun gælder for den del afselskabernes, institutionernes, foreningernes mv. virksomhed, der vedrører afgørelsesvirksomhed ogkun således, at det alene er lovens aktindsigtsregler (og reglerne om notatpligt), der gælder for disseselskabers, institutioner mv. Det vil sige, at retten til at få foretaget en sammenstilling afoplysninger i de pågældende institutioners databaser (dataudtræk) samt retten til indsigt idatabeskrivelsen ikke gælder.Med hensyn til bestemmelsens nærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne til § 5, stk. 1, iforslaget til offentlighedsloven.

En række af de selskaber, virksomheder m.v., som via henvisningen til § 5, stk. 1, omfattes afmiljøoplysningsloven, vil allerede i dag være omfattet af den gældende lovs § 1, stk. 2. Omfattet vilf.eks. være Miljømærkesekretariatet og Dansk-Retursystem A/S.Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, fastlægger, at loven med undtagelse af §§ 7 og 8 gælder forfysiske og juridiske personer, herunder institutioner, foreninger, fonde, virksomheder, selskaber,m.v., i det omfang de ikke er omfattet af stk. 2 og 3, og de ved eller i henhold til lov har fået tillagtbeføjelse til at udøve offentlige administrative funktioner, herunder konkrete opgaver, aktiviteter ogtjenesteydelser, i forbindelse med miljøet, eller har offentligt ansvar for eller udøver offentligefunktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet og er underlagt offentligt kontrol.Den foreslåede bestemmelse skal sikre en korrekt gennemførelse af miljøoplysningsdirektivetsartikel 2, stk. 2, litra b og c, ved at omfatte alle de selskaber, virksomheder, institutioner mv., somopfylder betingelserne i stk. 4, nr. 1 og 2, og som ikke via henvisningerne til offentlighedslovens §3, stk. 1, nr. 1 og 2, samt stk. 2, § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, omfattes af miljøoplysningsloven.Omfattet af stk. 4, vil således - i det omfang disse virksomheder ikke er omfattet af stk. 2 - være enrække offentligt kontrollerede forsyningsvirksomheder og en række virksomheder, der har ansvarfor eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet, og som er underlagtoffentlig kontrol. Dette indebærer, at offentlige forsyningsområder, såsom affaldsområdet,trafikområdet, energiområdet, spildevandsområdet og vandforsyningsområdet omfattes. Omfattetvil således være broselskaberne, DSB, DSB-tog, Metroselskabet og Arealudviklingsselskabet, i detomfang det offentlige gennem ejerskab eller på anden måde har bestemmende indflydelse påselskaberne.Omfattet kan endvidere være selskaber, hvor det offentlige ejer mindre end 75% eller erbørsnoterede, men hvor det offentlige pga. ejerandele, stemmerettigheder, vedtægter ogrepræsentation har bestemmende indflydelse på selskabet m.v. Visse selskaber, der i dag haraktiviteter i Danmark, er underlagt bestemmende indflydelse fra det offentlige i andre lande. Hensettil, at der ifølge ordlyden i øvrigt skal være tale om funktioner, der kan karakteriseres som offentligopgavevaretagelse, falder sådanne virksomheder uden for definitionen, idet disse virksomheder iDanmark har karakter af almindelig erhversvirksomhed.Der henvises i den forbindelse til selskabslovens § 5, nr. 28, jf. §§ 7 og 8 om afgrænsningen afstatslige aktieselskaber inden for selskabslovgivningens område, som herunder præciserer, hvad derligger i bestemmende indflydelse. Herefter er det ikke kun ejerskab, men også stemmerettigheder,vedtægter og repræsentation, der kan lægges vægt på.

Videre bemærkes, at virksomheder, der er rent privatejede og ikke falder ind under stk. 2, og somudfører opgaver for en myndighed, f.eks. varetager den daglige drift af etspildevandsrensningsanlæg eller et affaldsanlæg på kommunens vegne ikke er omfattet af denforeslåede stk. 4. En anmodning om aktindsigt må i disse situationer fremsættes over forkommunalbestyrelsen som driftsherre.Hvis der derimod er tale om et blandet offentligt- og privatejet organ, hvor det offentlige harbestemmende indflydelse, vil virksomheden være omfattet af f.eks. stk. 4. Efter den gældende lov eren privat oddeplejestation jf. MAD 2004.749 anset for omfattet af den gældende lov for så vidtangår oplysninger om indbringningen og genudsætningen af de som led i daværende Skov- ogNaturstyrelsens (nu Naturstyrelsen) forvaltningsplan for odder i Danmark behandlede oddere, og forså vidt angår oplysninger om stillingtagen til, hvad der skal ske med levedygtige dyr, som ikkegenudsættes.Som ovenfornævnt gennemfører stk. 4 miljøoplysningsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra b og c.Rækkevidden af bestemmelserne er uklar, og fortolkningen må derfor yderligere fastlægges i lysetaf evt. EU-domme og udtalelser fra Århus-konventionens Overholdelseskomité.Der henvises endvidere til bemærkningerne til lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af lov omaktindsigt i miljøoplysninger (L 4, FT 2004-05 (2. samling)), hvorved den gældende lovs § 2, stk. 2,senest blev ændret som følge af gennemførelsen af Århus-konventionen i dansk ret.

Det fastsættes således, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger omfatter miljøoplysninger, som er imyndighedens besiddelse, eller opbevares for den, uanset, hvornår miljøoplysningerne ertilvejebragt.Ved oplysninger i en offentlig myndigheds besiddelse skal forstås miljøoplysninger, sommyndigheden er i besiddelse af, og som er tilvejebragt eller modtaget af den pågældendemyndighed, jf. miljøoplysningsdirektivets artikel 2, nr. 3.Ved opbevaring skal forstås fysisk opbevaring, hvorved en offentlig myndigheds oplysninger fysiskopbevares af en fysisk eller juridisk person på myndighedens vegne, jf. miljøoplysningsdirektivetsartikel 2, nr. 4.Dette indebærer, at myndigheden mv. ikke er forpligtet til at imødekomme anmodninger om at fåtilsendt fremtidige miljøoplysninger (løbende aktindsigt), ligesom myndigheden mv. heller ikke erforpligtet til at tilvejebringe, bearbejde eller sammenstille miljøoplysninger, der ikke alleredeforeligger, jf. dog lovforslagets § 7, hvorefter enhver kan kræve, at en forvaltningsmyndighedforetager en sammenstilling af allerede foreliggende oplysninger i en myndigheds databaser, hvissammenstillingen kan foretages med enkle kommandoer.Miljøoplysninger, som en myndighed mv. alene har adgang til gennem en ekstern database, kanikke betragtes som værende i myndighedens besiddelse eller opbevaret for den, medmindre der ertale om myndighedens miljøoplysninger, som opbevares for myndigheden i den eksterne database,eller miljøoplysningerne er trukket ud af databasen og således er i myndighedens besiddelse.Den foreslåede bestemmelse omfatter miljøoplysninger, uanset hvornår de er tilvejebragt.Oplysninger tilvejebragt før lovens ikrafttrædelse er således også omfattet.Det bemærkes, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger også omfatter indførsler afmiljøoplysninger i journaler, registre m.v. f.eks. om den sag miljøoplysningerne indgår i. Detteindebærer, at myndigheden m.v. på eget initiativ – og samtidig med de øvrige miljøoplysninger –skal meddele aktindsigt i miljøoplysningerne i journalindførelsen (aktlisten).Den aktindsigtssøgende har således et selvstændigt krav på aktindsigt i miljøoplysninger ijournalindførslen, og afslag herpå kan alene meddeles, hvis den pågældende indførsel indeholdermiljøoplysninger, der i sig selv er omfattet af de bestemmelser i loven, der undtager oplysninger fraretten til aktindsigt, jf. lovudkastets §§ 12-27.Hvis aktlisten tillige indeholder oplysninger, der ikke er miljøoplysninger, finderoffentlighedslovens § 7, stk. 2, nr. 2, eller forvaltningslovens § 9, stk. 2, nr. 2, om retten til

aktindsigt i indførelse i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sagsdokumenter anvendelse.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indeholder definitionen på miljøoplysninger og er med vissesproglige ændringer identisk med den gældende lovs definition i § 3, nr. 1-6.Med hensyn til forståelsen af afgrænsningen af miljøoplysninger i den gældende lovs § 3 kan bl.a.nævnes MAD 2005.1679: biogasanlæg og gyllesepareringsanlæg er aktiviteter, der påvirker ellerkan påvirke de elementer, som nævnt i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 1 og 2. MAD 2006.2010:Oplysninger om problemer i metroen som følge af indsivende vand var ikke omfattet af loven. FOB2009. 9-1: en digital højdemodel, som består af en geometrisk beskrivelse af terrænets overfladeved hjælp af en stor mængde punkter i et tredimensionelt koordinatsystem, var omfattet af dengældende lovs § 3, nr. 3. FOB 2009. 9-4: Naturklagenævnets sekretariats notat til nævnet i enkonkret sag var omfattet af den gældende lovs § 3, nr. 3. Se også FOB 2006.337 om et register medoplysninger om brugen af receptpligtig medicin til dyr (Vetstat).Århus-konventionensoverholdelseskomité har ligeledes udtalt sig om afgrænsningen af konventionens artikel 2, stk. 3,om definitionen på miljøoplysninger, se bl.a. ACCC/C/2008/30 (lejekontrakt vedr. jord var omfattetaf definitionen) og ACCC/C/207/21 (finansieringsaftaler om specifikke foranstaltninger til f.eks.beskyttelse af naturområder vil være omfattet af artikel 2, stk. 3).De foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 2, stk. 1, 3og 4, samt artikel 3, stk. 1.

Til § 5Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en person kan få indsigt i miljøoplysningervedrørende den pågældende selv i lige så vidt omfang som efter forvaltningslovens regler omaktindsigt, der alene gælder for den, som er part i en sag, hvor der vil blive truffet en afgørelse.Bestemmelsen er - bortset fra at den kun finder anvendelse på miljøoplysninger - enslydende med §8 i forslag til lov om offentlighed i forvaltningen og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Derhenvises til bemærkningerne til § 8 i forslaget til offentlighed i forvaltningen.§ 8 i forslaget til offentlighedsloven er endvidere enslydende med den gældende offentlighedslov §4, stk. 2, som finder anvendelse på miljøoplysninger i medfør af den gældende lovs § 2, stk. 1.Til § 6

Den foreslåede bestemmelse omhandler det såkaldte identifikationskrav. Bestemmelsen stiller i stk.1 som betingelse for at få aktindsigt, at det i bestemmelsen angivne identifikationskrav er opfyldt.Bestemmelsen i stk. 1 er – bortset at den kun retter sig mod miljøoplysninger – enslydende med § 9,stk. 1, i forslaget til offentlighedslov og skal fortolkes i overensstemmelse med denne bestemmelse.Om bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne til § 9, stk. 1, iforslaget til offentlighedsloven.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, der er ny, fastsætter, at i de situationer, hvoridentifikationskravet i stk. 1 ikke er opfyldt, skal myndigheden m.v. om inden for en tidsfrist atanmode den aktindsigtssøgende om at præcisere anmodningen og bistår den aktindsigtssøgendehermed. Reglen skyldes, at miljøoplysningsdirektivet giver mulighed for at afslå en anmodning omaktindsigt, hvis anmodningen er udfærdiget i for generelle vendinger.Direktivet stiller dog i denne situation krav om, at myndigheden m.v. hurtigst muligt og senestinden for 1 måned skal have anmodet den aktindsigtssøgendeom at præcisere sin anmodning ogbistå den aktindsigtssøgende hermed, jf. direktivets artikel 4, stk. 1, litra c, der henviser til artikel 3,stk. 3. Miljøoplysningsdirektivet angiver i artikel 3, stk. 3, at vejledningspligten f.eks. kan opfyldesved, at myndigheden mv. i disse situationer oplyser om brugen af offentlige registre eller oversigterover miljøoplysninger.Uanset at myndighedens m.v. vejledningspligt antages at ligge inden for rammerne afforvaltningslovens § 7, findes det mest hensigtsmæssigt, at direktivets præcise regel indskrives iloven.Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan myndigheden mv. – uanset at betingelserne i stk. 1 eropfyldt - afslå at behandle en anmodning, i det omfang anmodningen er åbenlyst urimelig.Efter den tilsvarende bestemmelse i § 9, stk. 2, i forslaget til offentlighedsloven kan myndighedenmv. afslå at behandle en anmodning, hvis anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigtressourceforbrug, eller anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål.Det fremgår af bemærkninger til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, samt betænkningens kap. 12,afsnit 8.4.2 og 8.5., at baggrunden for bestemmelsen er, at ophævelsen af det subjektive krav,hvorefter den aktindsigtssøgende skal have et forhåndskendskab til dokumentet eller oplysningen,ikke kan stå alene, men at hensynet til myndighedernes ressourcer, er så tungtvejende, at der måtages hensyn hertil. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at der vedvurderingen af om behandlingen af en anmodning om aktindsigt vil nødvendiggøre etuforholdsmæssigt ressourceforbrug, må lægges vægt på hvor mange sager eller dokumenteranmodningen vedrører og om anmodningen pga. af dokumenternes eller sagen indhold vil være

kompliceret at behandle. Det afgørende vil typisk være det forventede tidsforbrug i forbindelse medbehandlingen af aktindsigtsanmodningen. Det fremgår endvidere at bestemmelsen sjældent vil findeanvendelse på sager, hvor den, der søger om aktindsigt, kan godtgøre en særlig interesse i sagen.Forskellen mellem de to foreslåede bestemmelser i henholdsvis forslag til offentlighedsloven ogmiljøoplysningsloven skyldes, at miljøoplysningsdirektivet i denne type af situationer alene givermulighed for at afslå en anmodning, såfremt den er åbenlyst urimelig, jf. direktivets artikel 4, stk. 1,litra b.Direktivet indeholder ingen definition af, hvad der skal forstås ved en ”åbenlyst urimeliganmodning” om miljøoplysninger. Ved vurderingen af, om anmodningen er åbenlyst urimelig, kanbl.a. peges på direktivets artikel 5 om gebyrer, der giver myndigheden m.v. mulighed for atopkræve et gebyr for udleveringen af oplysningerne. Det må derfor antages, at selve det forhold, atbehandlingen af en anmodning vil være uforholdsmæssigt ressourcekrævende, sjældent vil væretilstrækkelig til at afslå anmodningen som åbenlyst urimelig. Det må dog antages, at direktivet ikkevil være fuldstændig til hinder for, at ressourcebelastningen af myndigheden m.v. indgår vedvurderingen af, om en anmodning om aktindsigt er åbenlyst urimelig. Dette vil særlig kunne værerelevant, hvis behandlingen af anmodningen om aktindsigt er så ressourcebelastende formyndigheden m.v., at det i helt afgørende grad vil hæmme myndighedens mulighed for at prioriterebehandlingen af andre vigtige sager.Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 9, stk. 2, nr. 2, i forslaget til offentlighedsloven, atbestemmelsen i vidt omfang er en videreførelse af, hvad der allerede følger af gældende ret. Efterbestemmelsen kan der meddeles afslag på en anmodning om aktindsigt, i det omfang anmodningenmå antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende. Denne del af bestemmelsen er i vidtomfang en videreførelse af, hvad der allerede følger af gældende ret, og giver således udtrykkeligmulighed for at afslå anmodninger om aktindsigt, hvis der er tale om klare tilfælde af misbrug.Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes, hvor en anmodning om aktindsigt i en sag eller idokumenter har til formål at skabe grundlag for retsstridige forhold eller har til formål at forfølgeeller på lignende måde genere myndighedens ansatte eller privatpersoner (chikane).Ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at en aktindsigtsanmodning må antages at skulletjene et retsstridigt formål eller lignende, må der ifølge bemærkningerne til forslaget tiloffentlighedsloven tages udgangspunkt i de konkrete omstændigheder ved anmodningen. Det kan iden forbindelse f.eks. indgå, om ansøgeren selv har givet udtryk for, at anmodningen fremsættesmed det formål at genere eller forfølge en person mv., ligesom der kan lægges vægt på, omansøgeren tidligere har benyttet oplysninger, som den pågældende har fået aktindsigt i, til at begåretsstridige forhold. Der kan endvidere lægges vægt på, om ansøgeren ved møder eller telefoniskhar optrådt truende.

Som ovenfor nævnt indeholder miljøoplysningsdirektivet ingen definition på ”en åbenlyst urimeliganmodning”, men det må antages, at direktivets bestemmelse giver mulighed for at afslåanmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger i tilsvarende situationer, hvis der er tale om klaretilfælde af misbrug.Til § 7Den foreslåede bestemmelse, der er ny, fastsætter en ret for offentligheden til under vissebetingelser at kræve, at en forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling afmiljøoplysninger i myndighedens databaser. Der er således tale om, at myndighederne – imodsætning til, hvad der følger af den gældende offentlighedslov og miljøoplysningslov – i et vistomfang forpligtes til at udarbejde dokumenter/tilvejebringe nye sammenstillinger afmiljøoplysninger, der ikke allerede foreligger.Det er en betingelse for, at offentligheden kan kræve en sammenstilling, at der er tale om alleredeforeliggende miljøoplysninger i myndighedens databaser. Det kan således ikke kræves, at enmyndighed tilvejebringer (nye) miljøoplysninger med henblik på at foretage en efterfølgendesammenstilling af oplysningerne.Når bortses fra, at bestemmelsen alene omhandler miljøoplysninger, er den foreslåede bestemmelseenslydende med § 11 i forslaget til offentlighedslov og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.For bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne til § 11 iforslaget til offentlighedsloven.Til § 8Med den foreslåede bestemmelse, der er ny, indføres en ret for offentligheden til at få indsigt i dedatabeskrivelser, der indeholder information om de typer af miljøoplysninger, som indgår i endatabase (oplysninger om, hvilke data databasen indeholder), hvilket grundlag miljøoplysningerne idatabasen bygger på (kriterier for indsamling og registrering af foreliggende miljøoplysninger idatabasen, kilder, tidspunkter for indsamling og frekvens for ajourføring) samt oplysninger om,hvilke formater en database anvender (f.eks. oplysninger om tilgængelige formater for dataudtræk,såsom tekstformat eller regnearksformat). Sigtet med bestemmelsen er, at en indsigt idatabeskrivelsen skal sikre offentligheden kendskab til, hvordan den enkelte databasegrundlæggende er opbygget.Når bortses fra, at bestemmelsen alene omhandler miljøoplysninger, er den foreslåede bestemmelseenslydende med § 12 i forslaget til offentlighedslov og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

For bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne til § 12 iforslaget til offentlighedsloven.Til § 9Den foreslåede bestemmelse fastslår i stk. 1, at den myndighed, der skal træffe afgørelsen i en sag,skal gøre notat i forhold til miljøoplysninger, der modtagesmundtligt,eller sommodtages på andenmåde.Notatpligten gælder således også i de tilfælde, hvor myndigheden modtagermiljøoplysningerne i ikke-mundtlig form, f.eks. i form af en sms-besked.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter en pligt for forvaltningsmyndighederne til iafgørelsessager at tage notat omvæsentlige sagsekspeditionsskridt,der ikke i øvrigt fremgår afsagens dokumenter. Bestemmelsen er udtryk for en lovfæstelse af den del af området for enalmindelig ulovbestemt forvaltningsretlig retsgrundsætning om myndighedernes notatpligt, derangår afgørelsessager.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastslår, at notatpligten efter stk. 1 og 2 ikke gælder iforbindelse med behandlingen af sager inden for strafferetsplejen.Når bortses fra, at bestemmelsen alene retter sig mod miljøoplysninger, er den foreslåedebestemmelse identisk med § 13 i forslaget til offentlighedslov og skal fortolkes i overensstemmelsemed denne bestemmelse. Med hensyn til baggrunden og den nærmere afgrænsning af bestemmelsenhenvises til bemærkningerne til § 13 i forslaget til offentlighedsloven.Bestemmelsen i § 13 i forslaget til offentlighedsloven afløser den gældende offentlighedslovs § 6,som i medfør af § 2, stk. 1, i den gældende miljøoplysningslov ligeledes finder anvendelse påmyndighedernes pligt til at gøre notater om miljøoplysninger i afgørelsessager.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om restriktiv anvendelse af undtagelserne for retten tilaktindsigt og konkrete afvejninger af de hensyn til offentligheden, der varetages ved at udleveremiljøoplysningerne, overfor dem, der varetages ved at tilbageholde miljøoplysningerne, svarer tilden gældende lovs § 2, stk. 3, med de ændringer, der følger af, at de konkrete undtagelser fra rettentil aktindsigt, som myndigheden skal anvende restriktivt og afveje i forhold til, nu fremgår direkteaf loven, jf. §§ 12-27.Herudover understreges i bestemmelsen, at myndigheden ved behandlingen af en anmodning omaktindsigt i miljøoplysningeraltidskal anvende undtagelsesbestemmelserne i §§ 12- 27 restriktivt,hvilket også har været forudsat i den gældende bestemmelse, men nu er tydeliggjort ibestemmelsen.Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, afsnit2, 1. og 2. pkt., hvorefter adgangen til at begrænse aktindsigten skal fortolkes restriktivt underhensyn til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres, og direktivets afvejningsregel,hvorefter de offentlige interesser, der varetages ved udlevering i hvert enkelt sag om aktindsigt, skalafvejes overfor de interesser, der varetages ved at afslå udlevering.De undtagelsesbestemmelser, der er omfattet af forslaget, er § 12, stk. 1, vedr. undtagelse af sagerindenfor strafferetsplejen, som behandles af forvaltningsmyndighederne, § 13 om undtagelse afsager om lovgivning, § 14 om undtagelse af sager om personalesager, § 15 om undtagelse af sagerom førelse af en kalender, § 16, stk. 1, om undtagelser fra reglen om at udlevere miljøoplysninger iuddrag, §§ 17 og 18 om undtagelser af interne arbejdsdokumenter, § 20 om undtagelse af andredokumenter, samt § 21, stk. 2 og § 22, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2 om undtagelser fraekstraheringspligten, § 23 om undtagelse af oplysninger om enkeltpersoners private, herunderøkonomiske forhold og forretningshemmeligheder m.v. og § 24 om undtagelse af oplysninger omf.eks. hensynet til statens sikkerhed, § 25 om undtagelse af miljøoplysninger af hensyn til rigetsudenrigspolitiske interesser mv. samt § 26 om undtagelse af visse andre miljøoplysninger og § 27,stk. 2, om undtagelser fra pligten til at meddele miljøoplysninger i uddrag.For så vidt angår sager inden for strafferetsplejen, som behandles af miljømyndighederne indebærerdette dog ikke, at den konkrete afvejning altid vil føre til, at der skal meddeles aktindsigt imiljøoplysninger i sådanne sager, idet de hensyn, der kommer til udtryk i bl.a. den foreslåedebestemmelse i § 26, stk. 1, og forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 3, vil skulle inddrages i denkonkrete afvejning.Det bemærkes i den forbindelse også, at miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, sidste afsnit,stiller krav om, at medlemsstaterne inden for direktivets rammer og for så vidt angår anvendelsen afartikel 4, stk. 2, litra f, sikrer, at kravene i databeskyttelsesdirektivet overholdes. Offentliggørelse og

Efter direktivets artikel 4, stk. 2, litra f, vil en anmodning om adgang til miljøoplysninger kunneafslås, hvis offentliggørelsen kan have en ugunstig indvirkning på beskyttelsen afpersonoplysninger og/eller sagsakter vedrørende fysiske personer, hvis den pågældende person ikkehar givet samtykke til offentliggørelse heraf, og hvis en sådan fortrolighed har hjemmel i nationalret eller fællesskabsret.Den særlige beskyttelse, som bl.a. fortrolige personoplysninger således nyder efter direktivet, førertil, at den konkrete afvejningsregel i almindelighed vil indebære, at der ikke vil skulle meddelesaktindsigt i de oplysninger om enkeltpersoners private forhold, der er omfattet af den foreslåedebestemmelse i § 23, stk. 1, nr. 1.Dette gælder også i sager om lovgivning, personalesager samt de straffesager, der behandles af deadministrative myndigheder. Det kan f.eks. dreje sig om lovforslag, inden de er fremsat forFolketinget samt Forsvarsministeriets sager om administrative bøder for olieforurening på havet.Ombudsmanden har i flere sager udtalt sig om den gældende lovs § 2, stk. 3, vedr. afvejningsreglen,herunder om kravene til en konkret afvejning af de modstående interesser. FOB 2009 9-1 (Kort &Matrikelstyrelsen og Miljøministeriet kunne ikke afslå aktindsigt i data om Danmarks Højdemodelmed henvisning til risikoen for, at oplysningerne ville blive brugt på en retsstridig måde. Pligten tilat foretage en konkret afvejning af modstående interesser var ikke opfyldt.) FOB 2009.9-4(Naturklagenævnet afslog at give aktindsigt i Naturklagenævnets sekretariats notat til nævnet i enkonkret sag på grund af hensynet til at kunne rådgive nævnets medlemmer. Kravet om en konkretafvejning af modstående interesser var ikke opfyldt.) Se også FOB 2008.191, MAD 2008.1505,MAD 2007.952 og MAD 2005.1679.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, fastsætter, at sager inden for strafferetsplejen, jf. § 12, stk. 2,som behandles af politiet og anklagemyndigheden ikke er omfattet. Denne sagsgruppe skalbehandles efter offentlighedslovens og forvaltningslovens regler.Sager, der efterforskes af en anden myndighed end politiet, vil som udgangspunkt først væreomfattet af bestemmelsens stk. 2, fra det tidspunkt, hvor sagen er overgivet til politiet. Det gælder,selv om sagen forud for overgivelse til politiet er blevet behandlet af den administrative myndighedmed henblik på stillingtagen til netop spørgsmålet om evt. overgivelse til politiet. Hvis enmyndighed har overgivet en sag til politiet, vil eventuelle miljøoplysninger i de fremsendte akter,der fortsat beror hos den pågældende myndighed, være omfattet af lovforslagets § 12, stk. 1, og

dermed omfattet af bestemmelsens stk.2. Akter, som myndigheden har skønnet uden betydning forstraffesagen og derfor ikke har fremsendt til politiet, er derimod ikke omfattet af bestemmelsen.Akterne er endvidere kun omfattet af bestemmelsen i stk. 2, såfremt de er indgået og udelukkendebenyttes i en sag inden for strafferetsplejen. Hvis en straffesags akter udlånes til brug for en saguden for strafferetsplejen, vil akterne ikke være omfattet af lovforslagets § 12, stk. 1, eller afbestemmelsen i § 10, stk. 2. Det samme gælder, hvis en myndighed – efter at have sendt sagen tilpolitiet – anvender dokumenter fra sagen i en anden sammenhæng, f.eks. i forbindelse med enfortsat tilsynssag.Særligt om personfølsomme oplysninger og forholdet til databeskyttelsesdirektivetAnvendelse af den konkrete afvejningsregel på følsomme personoplysninger, som f.eks.oplysninger om helbredsforhold og om strafbare forhold m.v., vil i almindelighed indebære, at derikke skal meddeles aktindsigt i de miljøoplysninger om enkeltpersoners private forhold, der eromfattet af den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 1, nr. 1.Dette skyldes, at direktivet som ovenfor nævnt i artikel 4, stk. 2, sidste afsnit, stiller særlige krav tilbeskyttelse af følsomme personoplysninger. Videregivelse af personoplysninger i medfør afdirektivet skal således respektere databeskyttelsesdirektivet og nationale regler fastsat i medførheraf. I Danmark er databeskyttelsesdirektivet gennemført ved lov nr. 429 af 31. maj 2000 ombehandling af personoplysninger (persondataloven).Særligt vedr. emissionsoplysninger fastsætter direktivet i artikel 4, stk. 2, næstsidste afsnit, at enanmodning om aktindsigt i emissionsoplysninger ikke kan afslås med henvisning til en række afdirektivets undtagelsesbestemmelser, herunder artikel 4, stk. 2, litra f, om beskyttelse afpersonoplysninger.Direktivet stiller imidlertid også for emissionsoplysningers vedkommende i artikel 4, stk. 2, sidsteafsnit, særlige krav til beskyttelse af følsomme personoplysninger, herunder at videregivelse afpersonfølsomme oplysninger skal respektere EU’s databeskyttelsesdirektiv. Videregivelse afpersonoplysninger i medfør af direktivet skal således respektere databeskyttelsesdirektivet ognationale regler fastsat i medfør heraf.Det kan være relevant for f.eks. emissionsoplysninger, der indgår i sager inden for strafferetsplejen,som behandles af miljømyndighederne, og hvor begæringen angår emissionsoplysninger i enstraffesag vedr. en enkeltmandsejet virksomhed.

Dette må i hvert fald i disse tilfælde i almindelighed indebære, at der ikke vil skulle meddelesaktindsigt i de oplysninger om emissioner til miljøet, som kan henføres til enkeltpersoners privateforhold, der er omfattet af lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 1.For emissionsoplysninger, der indgår i miljømyndighedernes tilsynssager vedr. enkeltmands ejedevirksomheder, og hvor der ikke er tale om et strafbart forhold, vil der derimod som udgangspunktikke være det samme beskyttelseshensyn.Der henvises endvidere til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 310 af 2. maj 2005om ændring af lov om aktindsigt i miljøoplysninger (L 4, FT 2004-05, (2. samling)) omafvejningsreglen og til de specielle bemærkninger til det nævnte lovforslags § 1, nr. 3.

Miljøoplysningsdirektivet gennemfører Århuskonventionen i EU-retten, jf. under pkt. 2. ovenfor, ogdet må derfor antages, at konventionen og direktivet vil være til hinder for såvel nationale som EU-retlige regler, der begrænser den pligt til at meddele aktindsigt, som følger afmiljøoplysningsdirektivet.På denne baggrund indeholder den foreslåede bestemmelse i stk. 2 ikke en bestemmelse, svarendetil den gældende lovs § 2, stk. 2, 2. pkt. I overensstemmelse med direktivet, jf. nedenfor, foreslåsmed 2. pkt. indsat en specifik regel om, at aktindsigt ikke må meddeles i strid med persondataloven.Miljøoplysningsdirektivet indeholder således en bestemmelse i direktivets artikel 4, stk. 2, sidsteafsnit, hvoraf fremgår, at medlemsstaterne inden for direktivets rammer og for så vidt angåranvendelsen af artikel 4, stk. 2, litra f, sikrer, at kravene i databeskyttelsesdirektivet overholdes.Offentliggørelse og videregivelse af personoplysninger i medfør af direktivet skal såledesrespektere databeskyttelsesdirektivet og nationale regler fastsat i medfør heraf.Efter direktivets artikel 4, stk. 2, litra f, vil en anmodning om adgang til miljøoplysninger kunneafslås, hvis offentliggørelsen kan have en ugunstig indvirkning på beskyttelsen af

personoplysninger og/eller sagsakter vedrørende fysiske personer, hvis den pågældende person ikkehar givet samtykke til offentliggørelse heraf, og hvis en sådan fortrolighed har hjemmel i nationalret eller fællesskabsret.Til § 12Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, der undtager miljøoplysninger i sager inden forstrafferetsplejen for aktindsigt, er – når bortses fra, at den alene regulerer miljøoplysninger -identisk med § 19, stk. 1, i forslaget til offentlighedslov. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, derudgør en undtagelse til stk. 1, indfører en ret til aktindsigt i bødeforelæg, der er vedtaget af enjuridisk person, og bestemmelsen i stk. 3, der udgør en undtagelse til bestemmelsen i stk. 2, erligeledes identiske med § 19, stk. 2 og 3 i forslaget til offentlighedsloven.Den forslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, til forslaget om offentlighedsloven er endvidere identiskmed den gældende offentlighedslovs § 2, stk. 1, 1. pkt., som i medfør af den gældendemiljøoplysningslovs § 2, stk. 1, også gælder for sager indenfor for strafferetsplejen, hvori der indgårmiljøoplysninger.Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, er begrundet i såvel strafferetsplejemæssige hensyn (hensynettil retshåndhævelsens effektivitet, herunder navnlig til efterforskningen) som hensynet tilprivatlivets fred (hensynet til de enkelt personers, der måtte blive omtalt i dokumenter, som indgår isager inden for strafferetsplejen).Med begrebet ” sager inden for strafferetsplejen” forstås i overensstemmelse med gældende ret allesager vedrørende gennemførelsen af strafferetlige retsfølger, herunder også de sager, der eftersærlig hjemmel behandles af andre forvaltningsmyndigheder end politi og anklagemyndighed, somf.eks. miljømyndighederne, når disse har mulighed for administrative bødeforelæg, eller når en sager overgivet til politiet, jf. bemærkningerne ovenfor til § 10.Omfattet af bestemmelsen er således bl.a. – i det omfang de indeholder miljøoplysninger – sagervedrørende politiets efterforskning af lovovertrædelser og anklagemyndighedens udøvelse affunktioner i forbindelse med en straffesags behandling ved domstolene; sager i forbindelse medfuldbyrdelse af straffedomme, herunder sager om prøveløsladelse, udsættelse af strafafsoning,udgangstilladelse, ikendelse af disciplinærstraffe mv.; sager om udlevering af lovovertrædere fraDanmark til strafforfølgning i udlandet; sager om anvendelse af disciplinærmidler inden forforsvaret og civilforsvaret samt sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, sombehandles administrativt i henhold til retsplejelovens regler herom.

Bestemmelsen omfatter ikke blot miljøoplysninger i sager vedrørende enkeltpersoner, men ogsåsager, der vedrører juridiske personer (selskaber mv.). Således er miljøoplysninger i sager omopløsning af foreninger omfattet, da de behandles efter strafferetsplejens regler.Retsvirkningen af, at miljøoplysninger i en sag er omfattet af bestemmelsen, er, at samtlige sagensmiljøoplysninger som udgangspunkt er undtaget fra retten til aktindsigt. Dette gælder uanset, omder i sagen foreligger miljøoplysninger, som hvis de havde foreligget i en anden sammenhæng,havde været undergivet aktindsigt.På trods af, at alle miljøoplysninger i en sag indenfor strafferetsplejen er undtaget fra retten tilaktindsigt, vil myndigheden efter lovforslagets § 10 (afvejningsreglen) og § 16 (ekstrahering) i vissetilfælde skulle meddele aktindsigt i miljøoplysninger, der indgår i sager om strafferetlig forfølgning,som behandles af forvaltningsmyndighederne.Anvendelsen af forslagets § 10 vil særligt være relevant i sager om strafferetlig forfølgning afjuridiske personer, der behandles af forvaltningsmyndighederne, i det omfang der indgårmiljøoplysninger i sagen. Der vil således efter omstændighederne kunne gives adgang til f.eks.oplysninger om den juridiske persons identitet, og hvilken lovovertrædelse sagen vedrører. Derhenvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 10.Anvendelsen af lovforslagets § 16 vil særligt være relevant for miljøoplysninger, som hvis de ihavde foreligget i en anden sammenhæng, havde været undergivet aktindsigt. Der henvises i øvrigttil bemærkningerne til lovforslagets § 16.Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, der er identisk med § 19, stk. 2, i forslaget tiloffentlighedsloven, indføres der som noget nyt en begrænset adgang til aktindsigt i sager inden forstrafferetsplejen, idet der indføres en ret til i overensstemmelse med lovens almindelige regler at fåaktindsigt i et bødeforlæg, der er vedtaget af en juridisk person.Bestemmelsen gælder i forhold til såvel de almindelige forvaltningsmyndigheders udstedelse afadministrative bødeforelæg til juridiske personer som politiets og anklagemyndigheden udstedelseaf sådanne forelæg.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 undtager fra aktindsigten efter stk. 2 i bødeforlæg, dokumenter,der behandles af politi og anklagemyndigheden.Bestemmelsen i lovforslagets § 12, stk. 1, for så vidt angår de straffesager, som behandles afforvaltningsmyndighederne, gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, litra c og f.

Til § 13Det foreslås, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger ikke gælder i lovgivningssager, førendlovforslag er fremsat. Den foreslåede bestemmelsen indeholder således en tidsbegrænset undtagelsefra retten til aktindsigt og er identisk med § 20 i forslaget til offentlighedslov.Bestemmelsen svarer endvidere indholdsmæssigt til den gældende offentlighedslovs § 2, stk.1, 3.pkt., som ligeledes gælder for miljøoplysninger i medfør af den gældende miljøoplysningslovs § 2,stk. 1.Formåletmed bestemmelsen er navnlig at give centraladministrationen mulighed for at forberedelovgivningsinitiativer i samarbejde med udenforstående, herunder selvstændige kommissioner ogudvalg, uden at skulle arbejde under presset af, at også overvejelser af mere foreløbig karakterundergives offentlighed. Bestemmelsen indgår sammen med lovforslagets § 18, stk. 1, og § 20, stk.1, nr. 2, som et led i den samlede beskyttelse af den politiske beslutningsproces.Bestemmelsen kan alene finde anvendelse, hvis der foreligger etlovgivningsprojekt af et bestemt,relativt præcist angivet indhold,særlig i henseende til, hvilke emner der søges reguleret. En sagfalder således udenfor bestemmelsens anvendelsesområde, hvis det er ganske usikkert, om denpågældende sag vil munde ud i, at der udarbejdes et lovudkast eller et lovforslag. Det er dog ikke enufravigelig betingelse, at et lovforslag kan forventes fremsat inden for nær fremtid.Bestemmelsenomfattersager om udarbejdelse af ny lovgivning, herunder ny bevillingslov, samtkonkrete bevillingssager, der forelægges for Folketingets Finansudvalg. Derimod omfatterbestemmelsen ikke sager om fortolkning af allerede gældende lovgivning, sager om udarbejdelse afadministrative forskrifter og sager om vedtagelse af EU-retsakter (forordninger, direktiver mv.).Bestemmelsen hjemler som nævnt alene entidsbegrænset undtagelsefra adgangen til aktindsigt.Efter det tidspunkt, hvor et lovforslag måtte være fremsat, vil der således være adgang til aktindsigti sagens dokumenter efter lovens almindelige regler. Særligt med hensyn til bevillingssager, derforelægges for Folketingets Finansudvalg, bemærkes, at loven finder anvendelse, allerede nårbevillingsansøgningen er forelagt for Finansudvalget, og ikke først fra tidspunktet for fremsættelsenaf de bevillingslovforslag, hvori den pågældende bevillingssag indgår.Det forhold, at der vil være adgang til aktindsigt i sagens dokumenter efterlovens almindeligeregler,når et lovforslag er fremsat, indebærer, at f.eks. brevveksling mellem bl.a. ministerier om det

fremsatte lovforslag – som efter gældende ret – fortsat vil kunne undtages fra aktindsigt efterlovforslagets § 20, stk. 1, nr. 1 og 2.I tilfælde, hvor overvejelserne om et eventuelt lovgivningsinitiativ ikke giver anledning tilfremsættelse af lovforslag, indebærer bestemmelsen en udelukkelse af adgangen til aktindsigt i denpågældende lovgivningssag. Dette følger af bestemmelsens ordlyd, hvorefter offentlighedslovengælder, når lovforslager fremsatfor Folketinget.En forvaltningsmyndighed (den, der er ansvarlig for det pågældende lovforslag) kan således vælge– hvilket der i øvrigt er praksis for – at meddele meraktindsigt i et udkast til et lovforslag, nårudkastet er sendt i høring og offentliggjort på Høringsportalen. Der henvises til betænkningenskapitel 20, pkt. 3.2.2.2.Retsvirkningenaf, at en sag er omfattet af bestemmelsen, er, at samtlige sagens dokumenter ogmiljøoplysninger som udgangspunkt er undtaget fra aktindsigt efter loven. Dette gælder dog ikke,hvis lovgivningsinitiativet er en udløber af en mere omfattende sag, eller hvis lovgivningsprojektethar nær sammenhæng med den løbende forvaltningsvirksomhed på området og for en del er baseretpå dokumenter, der er tilvejebragt i den forbindelse. I sådanne tilfælde skal i forhold til spørgsmåletom, hvilkedokumenterder indgår i lovgivningssagen, og som derfor kan undtages fra aktindsigtefter bestemmelsen, i almindelighed lægges vægt på, om det pågældende dokument er tilvejebragtmed henblik på det aktuelle lovgivningsprojekt.Den foreslåede bestemmelse skal dog ses i sammenhæng med lovforslagets § 10 om myndighedensmv. pligt til at anvende undtagelsesbestemmelsen restriktivt og pligt til at foretage en konkretafvejning af hensynene til at udlevere oplysningerne over for hensynene til at tilbageholdeoplysningerne samt til lovforslagets § 16 om ekstrahering.Den foreslåede bestemmelse gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1, litra d, e, ogstk. 2, litra a.

af hensynene til at udlevere oplysningerne over for hensynene til at tilbageholde oplysningerne oglovforslagets § 16 om ekstrahering.Bestemmelsen gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, litra f. Henset til densærlige beskyttelse af personoplysninger, som direktivet med henvisningen til persondatadirektivetkræver, må det antages, at der i almindelighed ikke skal meddeles aktindsigt i oplysninger omfattetaf § 14 i videre omfang end, hvad der følger af den tilsvarende regel i offentlighedslovens § 21.Bestemmelsen svarer bortset fra den særlige afvejningsregel til § 21 i forslaget tiloffentlighedsloven, og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Om bestemmelsens baggrund ognærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne til § 21 i forslaget til offentlighedsloven.Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer endvidere indholdsmæssigt til den gældendeoffentlighedslovs § 2, stk. 2, 1. pkt., mens bestemmelserne i stk. 2, 3 og 5 indholdsmæssigt svarer tilden gældende offentlighedslovs § 2, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3 og 4. Den gældende offentlighedslovs §2, stk. 2, 1. og 2. pkt., samt stk. 3 og 4, gælder i medfør af den gældende miljøoplysningslov § 2,stk.1, også for miljøoplysninger i denne type af sager. Med stk. 5 foreslås det nu, at miljøministerenhar bemyndigelse til at udvide adgangen til aktindsigt i personalesager som en parallel tilJustitsministerens adgang efter offentlighedsloven.Bestemmelsen i stk. 4 om aktindsigt i miljøoplysninger i direktørkontrakter om de overordnedeprioriteringer for den pågældende myndighed er derimod ny og gælder for samtlige myndighederm.v., som er omfattet af loven.Til § 15Den foreslåede bestemmelse vedrører spørgsmålet om aktindsigt i miljøoplysninger, der indgår ikalendre, og fastsætter, at retten til aktindsigt ikke omfatter miljøoplysninger, der fremgår af enkalender, hvad enten der er tale om minister-, borgmester- eller offentligt ansattes kalendre.Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den forslåede bestemmelse i lovforslagets§ 10 om myndighedens mv. pligt til at anvende undtagelsesbestemmelsen restriktivt og pligt til atforetage en konkret afvejning af hensynene til at udlevere oplysningerne over for hensynene til attilbageholde oplysningerne.

Til § 16Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om ekstrahering er ny. Bestemmelsen omfatter pligt tilekstrahering i sager inden for strafferetsplejen, sager om lovgivning, personalesager og indførelse ikalendre, hvor de hensyn, der varetages med disse undtagelser, kun gør sig gældende for en del afmiljøoplysningerne. Ekstrahering skal dog ikke foretages, hvis dette vil medføre en prisgivelse af debeskyttede hensyn.Ekstrahering skal heller ikke foretages, hvis det resterende indhold ikke har et forståeligt ellersammenhængende meningsindhold. Hvornår noget må anses for ikke at have et forståeligt ellersammenhængende meningsindhold må af hensyn til direktivet forstås snævert, og den foreslåedebestemmelse giver således alene mulighed for at undlade ekstrahering hvis det resterende indholdligger inden for en bagatelgrænse.Bestemmelsen gennemfører dele af miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 3, som stiller krav om,at myndigheden skal udlevere miljøoplysninger, som ikke nyder beskyttelse efter direktivetsundtagelsesregler, hvis det er muligt, at adskille dem fra de oplysninger, der skal tilbageholdes.Ekstraheringsforpligtelsen er hidtil blevet opfyldt via afvejningsreglerne, men det findeshensigtsmæssigt at gennemføre direktivet udtrykkeligt på dette punkt.Der findes ikke en tilsvarende regel i offentlighedsloven, da bestemmelsen omhandler sagstyper,som helt er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven.Ekstraheringsregler findes endvidere i lovforslagets §§ 21 og 22 – og en ekstraheringslignende regeli § 27. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en undtagelse for ekstraheringsreglen i stk. 1 for sager ogdokumenter omfattet af § 12, stk. 1, og 3, der behandles eller beror hos politi oganklagemyndigheden.

Den foreslåede bestemmelse om undtagelse af interne dokumenter er delvist identisk med § 23 iforslaget til offentlighedsloven – når bortses fra at bestemmelsen alene omhandler miljøoplysningeri interne dokumenter og ikke omfatter dokumenter, der udveksles mellem KL, Danske Regioner ogderes medlemmer - og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Om bestemmelsens baggrund ognærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne til § 23 i forslaget til offentlighedsloven.Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, svarer indholdsmæssigt til den gældendeoffentlighedslovs § 7, dog med en vis retsteknisk præget forenkling.§ 7 i den gældende offentlighedslov finder i medfør af den gældende lovs § 2, stk. 1, ogsåanvendelse på miljøoplysninger.Stk. 1, nr. 2, der vedrører dokumenter, der udveksles i forbindelse med ministerbetjening, er ny, idetudveksling af dokumenter som led i ministerbetjening betragtes som intern.Bestemmelsen i stk. 2, sidste led, hvorefter den interne karakter ikke mistes ved afgivelse tiludenforstående skal ligesom den tilsvarende bestemmelse i forslaget til offentlighedslov fortolkesrestriktivt og omfatter alene tilfælde, hvor den pågældende myndighed ikke ved afgivelsen kananses for at have givet afkald på beskyttelsen – f.eks. ved afgivelse til ombudsmand ellerklageinstans i forbindelse med behandling af en klagesag.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 10 vedrørende afvejningsreglen oggennemfører miljøoplysningsdirektivet artikel 4, stk.1, litra d og e og evt. artikel 4, stk. 2, litra a.Til § 18Den foreslåede bestemmelse om undtagelse af miljøoplysninger i interne dokumenter i forbindelsemed ministerbetjening er ny og identisk med § 24 i forslaget til offentlighedsloven – når bortses fraat bestemmelsen alene omhandler miljøoplysninger i interne dokumenter - og skal fortolkes ioverensstemmelse hermed. Om bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvises tilbemærkningerne til § 24 i forslaget til offentlighedsloven.Bestemmelsen skal se ses i sammenhæng med lovforslagets § 10 vedr. afvejningsregel oggennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk.1, litra d, e, og evt. artikel 4, stk. 2, litra a.Til § 19Der foreslås med bestemmelsen en række miljøoplysninger i interne dokumenter, der foreligger iendelig form, ikke er undtaget fra aktindsigt.

Den foreslåede bestemmelse er en undtagelse fra hovedreglen i lovforslagets § 17 om internedokumenter og er identisk med § 26 i forslaget til offentlighedsloven – når bortses fra atbestemmelsen alene omhandler miljøoplysninger i interne dokumenter - og skal fortolkes ioverensstemmelse hermed. Om bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvises tilbemærkningerne til § 26 i forslaget til offentlighedsloven.De foreslåede bestemmelser i stk. 1-4 er endvidere enslydende med den gældende offentlighedslovs§ 8, som i medfør af den gældende lovs § 2, stk. 1, også gælder for miljøoplysninger.Bestemmelsens nr. 5 er ny.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 10 om afvejningsreglen og gennemførermiljøoplysningsdirektivet artikel 4, stk. 1, litra d, e, og evt. artikel 4, stk. 2, litra a.Til § 20Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om undtagelse af miljøoplysninger, som indgår istatsrådsprotokoller, dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre ogfolketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller tilsvarende politisk proces,dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for enanden myndighed, eller der indgår i brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller vedovervejelse af, om en retssag bør føres, er identisk med § 27, nr. 1- 4, i forslaget tiloffentlighedsloven.Bestemmelsen skal, når bortses fra, at den kun omhandler miljøoplysninger, fortolkes ioverensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 27, nr. 1- 4, i forslaget tiloffentlighedsloven. Om bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvises tilbemærkningerne til § 27, nr. 1 – 4 i forslaget til offentlighedslov.Bestemmelserne svarer med undtagelse af stk. 1, nr. 2, der er ny, til den gældende offentlighedslovs§ 10, nr. 1, 3 og 4, der i medfør af den gældende miljøoplysningslovs § 2, stk. 1, også finderanvendelse på miljøoplysningen.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 10 om afvejningsreglen og gennemførerdirektivets artikel 4, stk 1, litra d, og stk. 2, litra a og c.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at retten til aktindsigt omfatteremissionsoplysninger, uanset at disse oplysninger er omfattet af undtagelserne i § 20, stk. 1, nr. 1, 3

eller 4, medmindre det vil være i strid med regler i persondataloven eller have en ugunstigindvirkning på retssagers behandling ved domstolene.Bestemmelsens udgangspunkt er således, at der skal gives aktindsigt i emissionsoplysninger,selvom disse er omfattet af lovforslagets § 20, stk. 1,. Dette gælder dog ikke, hvis oplysningerne eromfattet af de nævnte undtagelsessituationer.Begrænsningen i adgangen til at undtage emissionsoplysninger fra aktindsigt følger afmiljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, andet sidste afsnit, hvorefter emissionsoplysninger ikkekan undtages efter en række af direktivets undtagelsesbestemmelser. Dette gælder bestemmelsenom den fortrolighed karakter af offentlige myndigheders forhandlinger, hvor en sådan fortrolighedhar hjemmel i lovgivningen, jf. stk. 2, litra a, beskyttelse af forretnings- og fabrikshemmelighederm.v., jf. stk. 2, litra d, og beskyttelse af personoplysninger og eller sagsakter vedrørende fysiskepersoner, hvis den pågældende ikke har givet samtykke til offentliggørelse heraf, og hvis en sådanfortrolighed har hjemmel i national ret eller fællesskabsret eller andre personers interesser ellerbeskyttelse, jf. stk. 2, litra f og g, samt beskyttelse af det miljø, oplysningerne vedrører, jf. stk. 2,litra h. Direktivet fastsætter dog samtidigt, at persondatadirektivet skal overholdes.Som følge af direktivets særlige betoning af persondatadirektivet fastsætter bestemmelsen i stk. 2, atretten til aktindsigt i emissionsoplysninger omfattet af stk. 1, ikke gælder, hvis dette vil være i stridmed persondataloven, som gennemfører persondatadirektivet i dansk ret.Inden for området af den foreslåede § 20, stk. 1, giver direktivet også mulighed for at undtageemissionsoplysninger, hvis der er tale om ufærdigt materiale, eller aktindsigt heri vil have enugunstig indvirkning på retssagers behandling ved domstolene. De hensyn, der kan begrunde etafslag af hensyn til retssagers behandling ved domstolene, antages at svare til de hensyn, der kanvaretages efter lovforslagets § 20, stk. 1, nr. 4, om brevveksling med sagkyndige til brug i retssagereller ved overvejelser af, om retssag bør føres.Miljøoplysningsdirektivet indeholder ingen definition på emissionsoplysninger. Det må dog antagesat omfatte ikke blot oplysninger om faste, flydende eller luftformige udledninger, men tillige støj ogvibrationer. Med emissionsoplysninger må således menes udledninger af enhver art til vand, jord,luft og undergrund. Det må endvidere antages, at det er uden betydning, om der er tale omoplysninger vedr. emissioner, der vurderes at have en vis skadevirkning for miljøet eller ej.Emissionsoplysninger vil efter omstændighederne kunne undtages efter andre af lovforslagetsundtagelsesregler, der er forenelige med direktivets regler for undtagelse af emissionsoplysninger.De hensyn, der kan begrunde et afslag på aktindsigt i emissionsoplysninger, er således, hvis der ertale om ufærdigt materiale samt hensynet til internationale forbindelser, den offentlige sikkerhed

eller det nationale forsvar, en persons mulighed for at få en retfærdig rettergang eller offentligemyndigheders mulighed for efterforskning af strafferetlig eller disciplinær art og hensynet tilbeskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, jf. direktivets artikel 4, stk. 1, stk. 1, litra d, stk. 2,litra b, c, e og sidste afsnit vedr. overholdelse af persondatadirektivet.De hensyn, der kan begrunde et afslag på aktindsigt i emissionsoplysninger, fordi aktindsigt ioplysningerne vil kunne have en ugunstig indvirkning på internationale forbindelser, den offentligesikkerhed eller det nationale forsvar, må antages at svare til de hensyn, der kan varetages efterlovforslagets § 24 om hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar samt § 25 om hensyn til rigetsudenrigspolitiske interesser m.v. Hensynet til en persons mulighed for en retfærdig rettergang svarertil de hensyn, der varetages med lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 1, om enkeltpersoners private forholdog § 26, stk. 1, nr. 1, om beskyttelse af sigtede i en sag om strafferetlig eller disciplinær forfølgelse.Hensynet til offentlige myndigheders mulighed for efterforskning af sager af strafferetlig ogdisciplinær art antages at svare til de hensyn, der varetages efter § 26, stk. 1, nr. 1. Endelig antageshensynet til intellektuelle ejendomsrettigheder og ufærdigt materiale, at svare til de hensyn, der kanvaretages efter § 23, stk. 1, nr. 2, og § 26, stk. 2, nr. 2.Det bemærkes dog, at emissionsoplysninger i praksis antageligt under alle omstændigheder vil væreomfattet af lovforslagets ekstraheringsregler i §§ 21 og 22 og § 27, hvorfor denne type oplysningerantageligt kun yderst sjældent overhoved vil kunne undtages efter lovforslagets undtagelsesregler.Det bemærkes endvidere, at den forslåede § 27, nr. 5, i forslaget til offentlighedsloven omundtagelse af materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik ellervidenskabelige undersøgelser, gælder ikke for miljøoplysninger, da miljøoplysningsdirektivet ikkegenerelt giver mulighed for at undtage statistiske eller videnskabelige oplysninger fra aktindsigt.Det bemærkes, at miljøoplysninger, der indgår i offentlig statistik eller videnskabeligeundersøgelser dog forsat vil kunne undtages fra aktindsigt, i det omfang det vil følge af andre aflovforslagets undtagelsesregler, herunder §§ 17 og 18 om internt materiale, der korresponderer medmiljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1, litra e, § 26, stk. 2, nr. 2, om det offentliges økonomiskeinteresser (forretningshemmeligheder), jf. direktivets artikel 4, stk. 2, litra d og e, § 26, stk. 2, nr. 3,om forskeres og kunstneres originale idéer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter, jf.direktivets artikel 4, stk. 2, litra d og e, § 23, stk. 1, nr. 2, om personers eller virksomhedersforretningsforhold mv., jf. direktivets artikel 4, stk. 2, litra d og e, § 23, stk. 1, nr. 1, om personersprivate, herunder økonomiske forhold, jf. direktivets artikel 4, stk. 2, litra f, samt § 26, stk. 2, nr. 4,om private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelsen efter forholdets karakter er påkrævet(beskyttelse af oplysninger om sjældne arters levesteder), jf. direktivets artikel 4, stk. 2, litra h.

Der henvises endvidere til underretningsbestemmelsen i den foreslåede § 32 samt bemærkningernehertil.Til § 21Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om ekstrahering af faktiske oplysninger i interne dokumenterog i visse andre dokumenter omfattet af §§ 17, 18 og § 20, er - med undtagelse af, at bestemmelsenkun omfatter miljøoplysninger - identisk med § 28 i forslaget til offentlighedsloven og skalfortolkes i overensstemmelse hermed.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ligeledes, med undtagelse af, at bestemmelsen kun omfattermiljøoplysninger, og at bestemmelsens stk. 2, nr. 1 om, at retten til ekstrahering ikke gælder, hvisen udskillelse af oplysninger ikke er mulig , identisk med § 28 i forslaget til offentlighedsloven ogskal fortolkes i overensstemmelse hermed.Om bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne til § 28, stk. 1og stk. 2, nr. 2 og 3, i forslaget til offentlighedsloven.Bestemmelsens stk. 2, nr. 1, om at retten til ekstrahering ikke gælder, hvis det ikke er muligt atekstrahere, skal ses på baggrund af miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 4, som givermyndigheden mv. mulighed for at afslå ekstrahering, hvis det ikke er muligt at udskille demiljøoplysninger, som skal udleveres, fra de som kan beskyttes efter direktivets undtagelser.Direktivet indeholder ikke nogen definition på, hvornår det ikke er ”muligt” at ekstrahere. Det måantages, at der først om fremmest tænkes på de situationer, hvor ekstrahering af miljøoplysningernevil betyde en prisgivelse af de fortrolige miljøoplysninger, som ikke skal udleveres. Selve detforhold, at ekstraheringen af oplysningerne vil være uforholdsmæssigt ressourcekrævende, vilformentligt sjældent være tilstrækkelig til at afslå at ekstrahere. Det må dog antages, at direktivetikke vil være fuldstændig til hinder for, at ressourcebelastningen af myndigheden m.v. kan indgåved vurderingen af, om det er muligt at ekstrahere miljøoplysningerne. Dette vil særlig kunne værerelevant, hvis ekstraheringen er så ressourcebelastende for myndigheden m.v., at det i heltafgørende grad vil hæmme myndighedens mulighed for at prioritere behandlingen af andre vigtigesager.Til § 22Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om ekstrahering af miljøoplysninger, der er indeholdt i internefaglige vurderinger, er med undtagelse af, at den kun omhandler miljøoplysninger, identisk med §29, stk. 1, i forslaget til offentlighedsloven og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.For så vidt angår stk. 2, der henviser til § 21, stk. 2, om undtagelser fra ekstraheringspligten,henvises endvidere til bemærkningerne til § 21, stk. 2.

Til § 23Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om undtagelse af miljøoplysninger om enkeltpersoners privateforhold og om drifts- eller forretningsforhold m.v. er identisk – med undtagelse af, at bestemmelsenkun omfatter miljøoplysninger – med § 30 i forslaget til offentlighedsloven og skal fortolkes ioverensstemmelse hermed. Om bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvises tilbemærkningerne til § 30 i forslaget til offentlighedsloven.Bestemmelsens stk. 1 svarer endvidere til den gældende offentlighedslovs § 12, stk. 1, som i medføraf den gældende lovs § 2, stk. 1, også gælder for miljøoplysninger. Bestemmelsen skal ses isammenhæng med lovforslagets § 10 og gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2,litra a, d, e og f.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at retten til aktindsigt omfatteremissionsoplysninger, uanset at disse oplysninger er omfattet af undtagelserne i § 23, stk. 1, medmindre det vil være i strid med regler i persondataloven, eller være til ugunst for en personsmuligheder for at få en retfærdig rettergang eller på intellektuelle ejendomsrettigheder.Bestemmelsens udgangspunkt er således, at der skal gives aktindsigt i emissionsoplysninger,selvom disse er omfattet af lovforslagets § 23, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis oplysningerne eromfattet af ovennævnte undtagelsessituationer.Miljøoplysningsdirektivet indeholder ingen definition på emissionsoplysninger. Det må dog antagesat omfatte ikke blot faste, flydende eller luftformige udledninger, men tillige støj og vibrationer.Med emissionsoplysninger må således menes udledninger af enhver art til vand, jord, luft ogundergrund.Det må endvidere antages, at det er uden betydning, om der er tale om oplysninger vedr. emissioner,der vurderes at have en vis skadevirkning for miljøet eller ej.Begrænsningen i adgangen til at undtage emissionsoplysninger følger af miljøoplysningsdirektivetsartikel 4, stk. 2, andet sidste afsnit, hvorefter emissionsoplysninger ikke kan undtages efter en rækkeaf direktivets undtagelsesbestemmelser, herunder efter bestemmelsen om beskyttelse afpersonoplysninger, eller af forretningshemmeligheder, jf. direktivets artikel 4, stk. 2, litra d, f og g.Direktivet stiller imidlertid også for emissionsoplysningers vedkommende i artikel 4, stk. 2, sidsteafsnit, særlige krav til beskyttelse af følsomme personoplysninger, herunder at videregivelse af

personfølsomme oplysninger skal respektere EU’s databeskyttelsesdirektiv. Videregivelse afpersonoplysninger i medfør af direktivet skal således respektere databeskyttelsesdirektivet ognationale regler fastsat i medfør heraf.Som følge af direktivets særlige betoning af persondatadirektivet fastsætter bestemmelsen i stk. 2, atder ikke skal gives aktindsigt i emissionsoplysninger omfattet af stk. 1, hvis dette vil være i stridmed persondataloven, som gennemfører persondatadirektivet i dansk ret.Denne undtagelse kan være relevant for f.eks. emissionsoplysninger, der indgår i sager inden forstrafferetsplejen, som behandles af miljømyndighederne, og hvor begæringen angåremissionsoplysninger i en straffesag vedr. en enkeltmandsejet virksomhed.Dette må i hvert fald i disse tilfælde i almindelighed indebære, at der ikke vil skulle meddelesaktindsigt i de oplysninger om emissioner til miljøet, som kan henføres til enkeltpersoners privateforhold, der er omfattet af lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 1.For emissionsoplysninger, der indgår i miljømyndighedernes tilsynssager vedr. enkeltmandsejedevirksomheder, og hvor der ikke er tale om et strafbart forhold, vil der derimod som udgangspunktikke være det samme beskyttelseshensyn. Se også bemærkningerne til lovforslagets § 10 omafvejningsreglen.Direktivet giver endvidere mulighed for at undtage emissionsoplysninger efter andre af direktivetsundtagelsesmulighed, herunder for at varetage hensynet til en persons mulighed for at få enretfærdig rettergang hensyn, der også kan varetages efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, omundtagelse af miljøoplysninger om private forhold. Herudover giver direktivet mulighed for atvaretage hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder, som tillige kan varetages efterbestemmelsens stk. 1, nr. 2, om drifts- eller forretningsforhold mv.Herudover vil emissionsoplysninger efter omstændighederne kunne undtages efter andre aflovforslagets undtagelsesregler, der er forenelige med direktivets regler for undtagelse afemissionsoplysninger. Der henvises herom til bemærkningerne til § 20, stk. 2. Tjek lige, at det ominternt materiale nu er indskrevet i bemærkningerne til § 20.

Den foreslåede bestemmelse om undtagelse af miljøoplysninger af hensyn til statens sikkerhed ellerrigets forsvar er – med undtagelse af, at bestemmelsen kun omfatter miljøoplysninger – identiskmed § 31 i forslaget til offentlighedsloven og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Ombestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne til § 31 i forslagettil offentlighedsloven.Bestemmelsen svarer med visse præciseringer til den gældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 1,der i medfør af den gældende lovs § 2, stk. 1, der også gælder for miljøoplysninger.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 10 om afvejningsregel og gennemførerdirektivets artikel 4, stk. 2, litra b.Til § 25Den foreslåede bestemmelse om undtagelse af miljøoplysninger af hensyn til rigetsudenrigspolitiske interesser mv. er – med undtagelse af, at den kun omfatter miljøoplysninger –identisk med § 32 i forslaget til offentlighedsloven og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.Om bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne til § 32 iforslaget til offentlighedsloven.Bestemmelsen svarer med visse præciseringer til den gældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 2,der i medfør af den gældende lovs § 2, stk. 1, også gælder for miljøoplysninger.Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 4, stk. 2, litra b.Til § 26Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, kan retten til aktindsigt i miljøoplysninger begrænses idet omfang, det er nødvendigt til at beskytte væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning ogforfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidnereller andre i sager om strafferetlig forfølgning eller disciplinær forfølgning. Bestemmelsen er – medundtagelse af, at bestemmelsen kun omfatter miljøoplysninger – identisk med § 33, nr. 1, i forslagettil offentlighedsloven og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Om bestemmelsens baggrundog nærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne til § 33, nr. 1, i forslaget tiloffentlighedsloven.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, som fastlægger en række undtagelseshensyn, er - når bortsesfra at bestemmelsen kun omhandler miljøoplysninger - identisk med § 33, nr. 2 – 5, og skal

fortolkes i overensstemmelse hermed. Om bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsninghenvises til bemærkningerne til § 33, nr. 2 -5.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastlægger, når der foreligger en eller flere af deundtagelseshensyn, som er nævnt i stk. 2, hvilke hensyn der herudover skal være til stede for, at enmiljøoplysning kan undtages fra retten til aktindsigt.Bestemmelsen i stk. 3 svarer - bortset fra, at stk. 2, nr. 3, er ny , og at den korresponderendeundtagelsesbestemmelsen i miljøoplysningslovens artikel 4, stk. 1, litra d, om ufærdigt materialederfor også er ny– - til den gældende lovs § 2, stk. 6, med den lovtekniske ændring, at deundtagelsesbestemmelser i miljøoplysningsdirektivet, der knytter an til den gældendefortolkningsregel i § 2, stk. 6, skrives direkte ind i loven. Det drejer sig ommiljøoplysningsdirektivets undtagelsesbestemmelser i artikel 4, stk. 1, litra d, og stk. 2, litra a, d, e,f, g og h.I forhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 1, indebærer bestemmelsen i stk. 3 således, at begrænsning iadgangen til aktindsigt i miljøoplysninger alene med henvisning til, at det vil være skadeligt for detoffentliges kontrol- regulerings- eller planlægningsvirksomhed ikke vil være muligt. Det vil væreen forudsætning for hemmeligholdelse, at det kan forenes med en af de undtagelsessituationer, somer nævnt i bestemmelsens stk. 3, herunder at det f.eks. sker, fordi materialet er under udarbejdelseeller der er tale om ufærdigt materiale, eller af hensyn til den fortrolige karakter af myndighedernesforhandlinger m.v.I forhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 2, vil reglen således indebære, at begrænsningen iaktindsigten med henvisning til det offentliges økonomiske interesser ligeledes kun vil være muligt,når hemmeligholdelsen er båret af de grunde, der er nævnt i stk. 3, herunder f.eks. det offentligesforretningshemmeligheder eller hensynet til den fortrolige karakter af myndighedernesforhandlinger.I forhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 3, kan særligt peges på, at materialet er ufærdigt eller underudarbejdelse eller hensynet til intellektuelle ejendomsrettigheder. I forhold til bestemmelsens stk. 2,nr. 4, vil reglen fortsat indebære, at begrænsningen i aktindsigten, kun kan finde sted i helt bestemtesituationer, herunder hvis der er tale om ufærdigt materiale eller materiale under udarbejdelse, ellermiljøoplysningerne er givet af tredjemand, uden at denne var forpligtiget til det, ogmiljøoplysninger der, hvis de offentliggøres, kan skade miljøet, som f.eks. sjældne arters levesteder.Det bemærkes, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets afvejningsregel i § 10,samt bestemmelsen om udlevering af miljøoplysningerne i uddrag, jf. lovforslagets § 27, hvorfor

denne type miljøoplysninger antageligt kun yderst sjældent overhoved vil kunne undtages efter denævnte undtagelsesregler.Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 fastsætter, at retten til aktindsigt i emissionsoplysninger kunkan begrænses efter bestemmelserne i stk. 2 og 3, hvis aktindsigten vil være i strid medpersondataloven, vedrøre materiale under udarbejdelse eller ufærdigt materiale eller have enugunstig indvirkning på intellektuelle ejendomsrettigheder.Bestemmelsens udgangspunkt er således, at der skal gives aktindsigt i emissionsoplysninger,medmindre ovennævnte undtagelsessituationer foreligger.Varetagelsen af hensyn, der kan begrunde, at der gives afslag på emissionsoplysninger, svarer til dehensyn, der er nævnt i miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1, litra d, stk. 2, litra e jf. artikel 4,stk. 2, 3. pkt. i andet sidste afsnit og sidste afsnit.Begrænsningen i adgangen til at undtage emissionsoplysninger fra aktindsigt følger afmiljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, andet sidste afsnit, hvorefter emissionsoplysninger ikkekan undtages efter en række af direktivets undtagelsesbestemmelser. Der henvises herom tilbemærkningerne til § 20.Som følge af direktivets særlige betoning af persondatadirektivet fastsætter bestemmelsen i stk. 4, atretten til aktindsigt kun kan begrænses efter bestemmelserne i stk. 2 og 3, hvis dette vil være i stridmed persondataloven, som gennemfører persondatadirektivet i dansk ret.Inden for området af den foreslåede § 26, stk. 2, giver direktivet også mulighed for at undtageemissionsoplysninger, hvis offentliggørelsen heraf, vil have en ugunstig indvirkning påintellektuelle ejendomsrettigheder, jf. artikel 4, stk. 1, litra d og stk. 2, litra e.Miljøoplysningsdirektivet indeholder ingen definition på emissionsoplysninger. Det må dog antagesat omfatte ikke blot faste, flydende eller luftformige udledninger, men tillige støj og vibrationer.Med emissionsoplysninger må således menes udledninger af enhver art til vand, jord, luft ogundergrund. Det må endvidere antages, at det er uden betydning, om der er tale om oplysningervedr. emissioner, der vurderes at have en vis skadevirkning for miljøet eller ej.Emissionsoplysninger vil efter omstændighederne kunne undtages efter andre af lovforslagetsundtagelsesregler, der er forenelige med direktivets regler for undtagelse af emissionsoplysninger.Der henvises herom til bemærkningerne til § 20.

Det bemærkes dog, at emissionsoplysninger i praksis vil være omfattet at lovforslagetsekstraheringsregler i §§ 21, 22 og 27, hvorfor denne type oplysninger antageligt kun yderst sjældentoverhoved vil kunne undtages efter lovforslagets undtagelsesregler.Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lovs § 2, stk. 6 i relation til denmiljøoplysninger omfattet af den gældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 4-6, og § 2, stk. 5, forså vidt angår emissionsoplysninger og gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, 2.pkt. i andet sidste og sidste afsnit.Til § 27Den foreslåede bestemmelse om ekstrahering af oplysninger, der ikke skal beskyttes efter §§ 23 –26, er med undtagelse af, at bestemmelsen kun omfatter miljøoplysninger, identisk med § 34, nr. 1og 3, i forslaget til offentlighedsloven og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Forbestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne hertil. Denforeslåede bestemmelse i offentlighedslovens § 34, nr. 2, om, at der ikke skal ekstraheres, hvis dettevil indebære, at der gives en klart vildledende information, gælder ikke for miljøoplysninger, idetmiljøoplysningsdirektivets ekstraheringsregel i artikel 4, stk. 4, ses at være til hinder for en sådanregel.Til § 28Med den foreslåede bestemmelse fastsættes en række regler for behandlingen og afgørelsen afanmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger.Den foreslåede bestemmelse i stk. 1- 3, 5 og 6 svarer med visse lovteknisk prægede ændringer tilden gældende lovs § 4, stk. 1 – 5. Ny er sagsbehandlingsfristreglen på 7 arbejdsdage i stk. 3 ogbestemmelsen om anvendelse af sagsbehandlingsreglerne på anmodninger om sammenstilling afoplysninger og om aktindsigt i databeskrivelser i stk. 4.Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 gennemføres miljøoplysningsdirektivets artikel 3, stk. 2,hvorefter sager om aktindsigt skal afgøres hurtigst muligt og under hensyn til en eventuel tidsfrist,som angives, af den, der anmoder om oplysningerne. Dette indebærer, at myndigheder m.v. så vidtmuligt bør imødekomme en evt. fastsat tidsfrist, da det ofte er vigtigt for offentligheden af fåaktindsigten hurtigt. Dette gælder i særlig grad for pressen.Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 gennemførers miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1,litra a, hvorefter myndigheden m.v. hvis den fejlagtigt modtager en anmodning om aktindsigt,hurtigst muligt enten skal underrette den aktindsigtssøgende om, hvem der er rette myndighed mv.

eller videresende den til rette myndighed. Bestemmelsen udvider dermed forvaltningslovensalmindelige visitationspligt i § 7, stk. 2, til at gælde for de myndigheder mv., der ikke er omfattet afforvaltningsloven.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder en 7-dages sagsbehandlingsfrist regnet framodtagelsen af anmodningen, dog med mulighed for forlængelse, der svarer til § 36, stk. 2, iforslaget til offentlighedsloven og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.Herudover gennemfører bestemmelsen miljøoplysningsdirektivets absolutte afgørelsesfrister på 1måned, eller hvis sagens omfang og komplekse karakter er af en sådan karakter, at 1-månedsfristenikke kan overholdes, senest 2 måneder fra modtagelsen (direktivets artikel 3, stk. 2). Omfang ogkompleksitet går både på sagens rent fysiske omfang og de juridiske problemer,aktindsigtsanmodningen måtte rejse. Bestemmelsen stiller endvidere krav om underretning af denaktindsigtssøgende, hvis tidsfristerne ikke kan overholdes, dvs. 7-dages fristen og 1-månedsfristenmed angivelse af grunden til fristoverskridelsen samt om, hvornår anmodningen kan forventesfærdigbehandlet. Med hensyn til overskridelse af 1-måndsfristen skal betingelserne herfor væreopfyldt, jf. ovenfor, og aktindsigtssagen skal være afgjort senest 2 måneder fra modtagelsen afanmodningen.Endelig gennemfører bestemmelsen i stk. 5 miljøoplysningsdirektivets artikel 3, stk. 4’s absolutte 1-månedsfrist i sager, hvor der gives afslag på at stille oplysninger til rådighed i den form, som denaktindsigtssøgende har anmodet om. Disse sager er således ikke omfattet af muligheden for atudsætte sagens afgørelse i 2 måneder. Fristen regnes fra modtagelsen af anmodningen.Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 fastlægger, at sagsbehandlingsreglerne i stk. 1 - 3 tillige finderanvendelse på anmodninger sammenstilling af miljøoplysninger og indsigt i databeskrivelser, jf.lovforslagets § 7 og 8. Dog gælder alene 7-dagesfristen for anmodninger om sammenstilling afmiljøoplysninger, da miljøoplysningsdirektivet ikke stiller krav om sammenstilling.Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 3, stk. 4, om, atmyndigheden m.v. skal stille miljøoplysninger til rådighed i den form eller i det format, som denaktindsigtssøgende ønsker, medmindre miljøoplysningerne allerede er offentligt tilgængelige i enanden form, som er let tilgængelig for den pågældende, eller der er rimelige grunde til at stilleoplysningerne til rådighed i en anden form eller andet format.Det overlades således i almindelighed til den informationssøgende at bestemme, om aktindsigtenskal gennemføres ved, at der udleveres kopi af oplysningerne og i hvilket format, eller om det skalske ved gennemsyn på stedet.

Hvis en anmodning om at få udleveret oplysningerne elektronisk indebærer, at myndigheden mv.skal indscanne dokumenter med miljøoplysningerne, vil myndigheden m.v. som udgangspunkt ikkevære forpligtet hertil, hvis oplysningerne allerede foreligger i en anden form, f.eks. på papir, som vilkunne sendes til den informationssøgende, eller det er rimeligt at stille dem til rådighed i en andenform eller format.Der kan dog være tilfælde, hvor den ønskede form skal efterkommes, selvom oplysningerneallerede foreligger på f.eks. papir. Se hertil Århuskonventionens overholdelseskomités sagACCC/2007/22, hvor et afslag på at udlevere miljøoplysninger på en CD og i stedet udlevereoplysningerne på papir, som var 100 gange dyrere for den aktindsigtssøgende end den ønskedeelektroniske løsning, ikke var i overensstemmelse med konventionens artikel 4, stk. 1, litra b. Denaktindsigtsøgende skulle betale et gebyr på 1200 euros for at få udleveret kopier af et dokument på600 sider. Den aktindsigtssøgende valgte herefter kun at få udleveret 34 kopier. Komiteen fandtherefter, at afslaget på at udlevere oplysningerne i den form, som var ønsket, i væsentlig grad havdebegrænset den aktindsigtsøgendes adgang til miljøoplysningerne i den konkrete sag.I takt med indførsel af ny teknologi vil det også være naturligt at imødekomme deninformationssøgendes ønske, medmindre helt særlige forhold, såsom myndigheden ikke råder overden fornødne teknologi, eller at materialets karakter, form eller antal dokumenter, afgørende talerimod dette.Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 fastsætter krav om, at afslag på anmodninger om aktindsigtskal begrundes og være ledsaget af en klagevejledning. Klagevejledningen omfatter også envejledning om muligheden for at indbringe en sag for den kommunale og regionaletilsynsmyndighed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30. Endvidere fastsættes krav om, at afslag,der begrundes med, at materialet er under udarbejdelse, skal oplyse navnet på den myndighed m.v.,der udarbejder materialet, samt hvornår materialet forventes færdigt. Bestemmelsen omhandlerendvidere et skriftlighedskrav, således at myndigheden skal meddele afslag på aktindsigt skriftligt,hvis anmodningen var skriftlig, eller hvis den, der anmodede om oplysningerne, ønsker det.Skriftlighedskravet omfatter ethvert afslag på aktindsigt, herunder afslag på en anmodning om atmåtte modtage oplysningerne i en bestemt form eller format, jf. stk. 5. Skriftlighedskravet er ikke tilhinder for en elektronisk form, hvis den aktindsigtsanmodende henvendte sig elektronisk.Bestemmelsen gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1, 2. afsnit og stk. 5.Til § 29Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastslår for det første, at afgørelser om aktindsigtsspørgsmålkan påklages særskilt til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller

behandlingen i øvrigt af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører. Aktindsigtsspørgsmål kansåledes påklages uden at afvente realitetsafgørelsen i den materielle sag.Adgangen til særskilt at påklage en afgørelse om aktindsigt gælder, uanset om klageadgangen iforhold til den materielle afgørelse har sin baggrund i en lovbestemmelse eller følger af denulovbestemte adgang til at påklage afgørelser til en højere administrativ myndighed.Bestemmelsen i stk. 1 indebærer således, at den underordnede myndigheds afgørelse omaktindsigtsspørgsmål ikke kan påklages til den overordnede myndighed, herunder til den øversteklageinstans i de tilfælde, hvor den underordnede myndigheds afgørelse i den materielle sag ikke erundergivet klageadgang.I de tilfælde, hvor en underordnet myndigheds afgørelse eller behandling af selve den materielle sagkan påklages til den myndighed, der er øverste klageinstans på det pågældende område – det vilf.eks. sige til den myndighed, der er tredje instans – følger det af bestemmelsen i stk. 1, at afgørelserom aktindsigt skal påklages direkte til vedkommende øverste klageinstans. I et sådant tilfælde vileventuelle mellemliggende myndigheder, hvortil den materielle sag kan indbringes, blive sprungetover i forbindelse med, at den aktindsigtssøgende påklager den underordnede myndigheds afgørelseom aktindsigt. På miljøområdet er der dog sædvanligvis alene en klageinstans.I tilfælde, hvor klageadgangen i forhold til den materielle afgørelse er særligt reguleret, f.eks. vedoprettelse af en særlig klageinstans, følger det i øvrigt af stk. 1, at aktindsigtsafgørelser også skalpåklages til den særlige klageinstans. Er den pågældende særlige klageinstans tredje instans, vilafgørelser om aktindsigt skulle indbringes direkte for denne særlige instans. Dette gælder også i detilfælde, hvor den særlige klageinstans’ prøvelse af de materielle afgørelser f.eks. er afgrænset til atangå principielle spørgsmål eller lignende.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at for de virksomheder, institutioner, selskaber mv,der er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 2-4, og hvor der ikke består en anden administrativklageinstans, kan afgørelser om aktindsigt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter, at en klage over en afgørelse om aktindsigt skalfremsendes til den (underordnede) myndighed, hvis afgørelse der klages over. Der indføres derveden såkaldt remonstrationsordning.Den pågældende (underordnede) myndighed skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og somudgangspunkt senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen af klagen, videresende sagen og densdokumenter til klageinstansen. Den nævnte frist kan ikke lovligt forventes udskudt i de tilfælde,hvor der i klagen blot er gjort de samme synspunkter og anbringender gældende som i forhold til

den underordnede myndigheds behandling af aktindsigtsanmodningen. Derimod vil fristen kunneudsættes i en kortere periode, hvis der i klagen gøres nye synspunkter og anbringender gældende.Endvidere vil fristen efter omstændighederne kunne udskydes i de tilfælde, hvor det efter sædvanligadministrativ praksis er nødvendigt og naturligt, at klagen af myndigheden forelægges for et interntkollektivt organ, f.eks. en kommunalbestyrelse.Det er med remonstrationsordningen i stk. 3 i øvrigt forudsat, at den pågældende klageinstans ialmindelighed ikke vil have grund til at iværksætte en høring af den underordnede myndighed iforbindelse med behandlingen af klagesagen, idet den underordnede myndighed som led ifremsendelsen af sagen og dens dokumenter vil have haft lejlighed til at kommentere klagen og denindbragte aktindsigtsafgørelse.Endvidere er det med remonstrationsordningen forudsat, at en klageinstans, der modtager en klagedirekte fra den aktindsigtssøgende, snarest skal videresende klagen til den pågældende første instansmed henblik på, at denne instans kan behandle klagen efter den procedure, der er foreskrevet i stk.3, 2. pkt. Også i dette tilfælde løber 7-arbejdsdages-fristen i stk. 3, 2. pkt., fra første instansensmodtagelse af klagen.Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 skal klageinstansen inden 20 arbejdsdage eftermodtagelsen af en klage over en afgørelse om aktindsigt have færdigbehandlet den. Hvis en klageikke kan færdigbehandles inden denne frist som følge af navnlig sagens omfang eller kompleksitet,skal klageinstansen underrette klageren om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kanforventes at foreligge.Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fastsætter, at stk. 2 - 4 finder tilsvarende anvendelse iforbindelse med klager over afgørelser om sammenstilling af oplysninger og om indsigt idatabeskrivelser. Derimod finder stk. 1 ikke anvendelse, hvilket medfører, at de nævnte afgørelserikke kan påklages direkte til den øverste klageinstans på området. Afgørelser om sammenstilling afoplysninger og om indsigt i databeskrivelser skal således først påklages til den administrativemyndighed, der står i et umiddelbart (almindeligt) overordnelsesforhold til den (underordnede)myndighed, der har truffet afgørelsen om sammenstilling af oplysninger eller indsigt i endatabeskrivelse.Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 indebærer, at klager over afgørelser om sammenstilling afoplysninger og indsigt i databeskrivelser skal følge den remonstrationsordning og de tidsfrister, derer fastsat i stk. 3 og 4.

Der er ikke i stk. 5 henvist til stk. 1, hvorefter afgørelser om aktindsigt kan påklages direkte til denmyndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af densag, anmodningen vedrører. Dette skyldes, at afgørelser om sammenstilling af oplysninger og omindsigt i databeskrivelser ikke – som afgørelser om aktindsigt – vil vedrøre en underliggendemateriel sag. Hertil kommer, at adgangen til at påklage afgørelser om aktindsigt på visse områdervil være begrænset som følge af, at adgangen til at påklage de materielle sager på de pågældendeområder vil være begrænset. Det samme vil imidlertid ikke gælde i forhold til afgørelser omsammenstilling af oplysninger og om indsigt i databeskrivelser.Den foreslåede bestemmelse er med undtagelse af stk. 2 identisk med § 37, stk. 1-3 og 5, i forslagettil offentlighedsloven og skal for de dele af bestemmelsen fortolkes i overensstemmelse medbestemmelsen i offentlighedsloven. For bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvisestil bemærkningerne til § 37, stk. 1-3 og 5, i forslaget til offentlighedsloven.Bestemmelsen gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 6 om adgang til klage ogdomstolsprøvelse.Bestemmelsen afløser den gældende lovs § 4, stk. 6 og § 4 a.Til § 30Den foreslåede bestemmelse, der er ny, fastslår i stk. 1, 1. pkt. en særlig vejledningspligt i forholdtil kommunale og regionale aktindsigtsafgørelser. Bestemmelsen fastsætter således, at en afgørelseom afslag på aktindsigt, der er truffet af en kommune, en region eller et kommunalt fællesskab isager, hvor der ikke er nogen administrativ klageinstans, skal være ledsaget af vejledning ommuligheden for at indbringe sagen for kommunale og regionale tilsynsmyndighed. Herudover skalder gives vejledning om den fremgangsmåde, der er nævnt i stk.1, 2. pkt. det vil sige, at der skalgives vejledning om, at den aktindsigtssøgende skal fremsende sin henvendelse om at indbringesagen for den kommunale og regionale tilsynsmyndighed til den kommune, region eller detkommunale fællesskab, hvis afgørelse ønskes indbragt for tilsynsmyndigheden.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forbindelsemed afgørelser om sammenstilling af oplysninger og om indsigt i databeskrivelser. I de tilfælde,hvor der i forhold til en afgørelse om sammenstilling af oplysninger eller om indsigt i endatabeskrivelse ikke er nogen administrativ klageinstans, skal afgørelsen således være ledsaget afvejledning om muligheden for at indbringe afgørelsen for den kommunale og regionaletilsynsmyndighed samt om den fremgangsmåde, der i den forbindelse skal anvendes.

Den foreslåede bestemmelse er identisk med § 38 i forslaget til offentlighedsloven og skal fortolkesi overensstemmelse hermed. Om bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvises tilbemærkningerne til § 38 i forslaget til offentlighedsloven.Bestemmelsen gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 6 om adgang til klage ogdomstolsprøvelse.Til § 31Den foreslåede bestemmelse, der er ny, indfører en adgang til særskilt at påklage myndighedensm.v. sagsbehandlingstid i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt, omsammenstilling af miljøoplysninger og om aktindsigt i databeskrivelser.Bestemmelsen er med undtagelse af stk. 2 identisk med § 39, stk. 1-3 og 5 i forslaget tiloffentlighedsloven og skal for de dele af bestemmelsen fortolkes i overensstemmelse medbestemmelsen i offentlighedsloven. Om bestemmelsens baggrund og nærmere afgrænsning henvisestil bemærkningerne til § 39, stk. 1-3 og 5 i forslaget til offentlighedsloven.Bestemmelsen i stk. 2, fastsætter, at for de myndigheder m.v., der er omfattet af lovforslaget § 2,stk. 2-4, kan en klage over sagsbehandlingstiden påklages til Natur og Miljøklagenævnet, hvis derikke er nogen anden administrativ klageinstans.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 29, stk. 2, hvor klage i de tilsvarendesituationer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i overensstemmelse medmiljøoplysningsdirektivets artikel 6 om adgang til klage og domstolsprøvelse.Til § 32Den foreslåede bestemmelse er identisk med den gældende lovs § 4 a.Bestemmelsen forpligter myndigheder m.v. til, når de anmoder om miljøoplysninger til brug forudarbejdelse af offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser, og den, som anmodes omoplysningerne, ikke er eller kan forpligtes til at give oplysningerne, at gøre denne bekendt med detteog med adgangen til at tilkendegive, at oplysningerne ikke bør offentliggøres.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at miljøoplysningsdirektivet i modsætning tiloffentlighedsloven ikke giver mulighed for at undtage miljøoplysninger alene med den begrundelseat oplysningerne er tilvejebragt som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik ellervidenskabelige undersøgelse.

Miljøoplysningsdirektivet giver dog myndigheden m.v. mulighed for at undlade at udleveremiljøoplysninger, hvis offentliggørelsen vil have en ugunstig virkning på andre personers interessereller beskyttelse, når disse personer har givet de ønskede oplysninger frivilligt uden at være ellerkunne gøres juridisk forpligtiget hertil, medmindre de har givet deres samtykke til offentliggørelsenaf oplysningerne.Hvorvidt en fysisk eller juridisk person har eller kan pålægges en pligt til at afgive miljøoplysningereller evt. er omfattet af lovforslagets § 32 må bero på en konkret vurdering af, om myndigheden harhjemmel i lovgivningen til at forlange oplysningen udleveret.Oplysninger, der pligtmæssigt gives til en myndighed til brug for offentlig statistik ellervidenskabelige undersøgelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen, men vil være reguleret af dealmindelige regler om undtagelse fra aktindsigt. Det kan f.eks. dreje sig om personfølsommeoplysninger eller forretningshemmeligheder, jf. lovforslagets § 23.Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets afvejningsregel i § 10 og sikrersåledes kun en udtaleret for den, der anmodes om oplysningerne.En tilkendegivelse om, at oplysningerne ikke bør offentliggøres, vil kunne indgå med vægt imyndighedens afvejning af modstående hensyn i afgørelsen om, hvorvidt oplysningerne kanudleveres.Til § 33Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at vedkommende myndighed m.v. i tilfælde, hvor deranmodes om aktindsigt i miljøoplysninger i sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold, skalunderrette den ansatte herom med angivelse af, hvem der har fremsat anmodningen.Endvidere fastsætter bestemmelsen, at myndigheden, når der er truffet afgørelse om aktindsigt, skalunderrette den ansatte om, hvilke miljøoplysninger i sagen der er udleveret.Bestemmelsen er identisk med § 41 i forslaget til offentlighedsloven og skal fortolkes ioverensstemmelse hermed.Bestemmelsen er endvidere identisk med den gældende offentlighedslov § 16, stk. 3, der i medfør afden gældende lovs § 2, stk. 1, også gælder for miljøoplysninger.Til § 34

Den foreslåede bestemmelse er identisk med til den gældende lovs § 4 b.Bestemmelsen gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 8 om miljøoplysningernes kvalitet.Bestemmelsen i stk. 1 pålægger myndighederne så vidt muligt at sikre, at de oplysninger, somindsamles af dem eller på vegne af dem, er ajourførte, nøjagtige og sammenlignelige.Bestemmelsen svarer til den ulovbestemte forvaltningsretlige pligt for myndighederne til at sikresagernes oplysning, herunder oplysningernes pålidelighed. Med bestemmelsen opstilles således ikkeen ny standard for miljøoplysningers kvalitet.Med bestemmelsen i stk. 2 pålægges myndigheden endvidere en vejledningspligt i sager omaktindsigt i miljøoplysninger, der vedrører miljøfaktorer, jf. den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 2, såledesat der på anmodning skal henvises til, hvor oplysninger om den fremgangsmåde, der er anvendt vedindsamlingen af miljøoplysningerne, kan findes.Til § 35Den foreslåede bestemmelse er identisk med den gældende lovs § 5 b.Bestemmelsen gennemfører miljøoplysningsdirektivets artikel 7 om formidling af oplysninger,hvorefter offentlige myndigheder skal ordne de miljøoplysninger, der er relevante for deresfunktioner på en sådan måde, at de aktivt og systematisk kan formidles til offentligheden navnligelektronisk, når en sådan mulighed er til stede.Direktivet fastlægger endvidere, at miljøoplysninger i stigende grad skal findes i elektroniskedatabaser, som er let tilgængelige for offentligheden. Myndighederne forpligtes endvidere til mindstat formidle oplysninger om internationale traktater, konventioner, aftaler, lovgivning herunder EU-lovgivning, politikker, planer og programmer, statusrapporter, rapporter om miljøets tilstand,overvågningsdata, tilladelser og miljøvurderinger og risikovurderinger på miljøområdet samt itilfælde af en overhængende trussel mod menneskers sundhed eller mod miljøet udsende allerelevante oplysninger til den berørte del af offentligheden.Bestemmelsen i stk. 1 forpligter myndighederne til i overensstemmelse hermed at organisere demiljøoplysninger, der er relevante for deres funktioner med henblik på formidling, herunder navnligelektronisk til offentligheden.De oplysninger, der skal ordnes, er dem, som myndigheden er i besiddelse af eller som fysiskopbevares for myndigheden.

Den foreslåede pligt til at ordne oplysninger må antages at svare til almindelige offentligretligeregler og principper om, at myndighederne skal systematisere oplysninger (journalisering,arkivering m.v.).Der er således tale om et generelt princip, der ikke i sig selv forpligter myndigheder til aktivt atformidle miljøoplysninger til offentligheden.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 bemyndiger miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om,hvilke miljøoplysninger myndighederne skal formidle til offentligheden samt om opdatering afoplysningerne og om elektronisk formidling af miljøoplysningerne. Hjemlen forventes som hidtilhovedsageligt anvendt til at fastsætte regler om formidling af de miljøoplysninger, der eksplicit skalformidles efter direktivets artikel 7, og som ikke formidles til offentligheden på andetregelgrundlag.For så vidt angår ajourføring af miljøoplysninger forpligter direktivet til at ajourføre oplysningerne,hvor det findes passende, og bemyndigelsen tænkes for nærværende ligesom i dag anvendt til atfastsætte regler, hvorefter det overlades til den berørte myndighed at vurdere behovet for opdateringaf oplysningerne.Med hensyn til elektronisk formidling bestemmer direktivet, at oplysningerne i stigende grad skalfindes i elektroniske databaser. Bemyndigelsen giver ministeren adgang til at fastsætte regler omelektronisk formidling af miljøoplysninger. Bemyndigelsen tænkes for nærværende fortsat anvendtsåledes, at der vil blive taget udgangspunkt i den teknologi, som til enhver tid almindeligvisanvendes af myndighederne ved elektroniske formidlingsopgaver.I medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr. 415 af 13. maj2005 om aktiv formidling af miljøoplysninger.Til § 36Den foreslåede bestemmelse er med visse ændringer identisk med den gældende lovs § 5.Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at betaling for udlevering af miljøoplysninger i papirdokumenter– og for sammenstilling af oplysninger og databeskrivelse - opkræves efter de af Justitsministerietfastsatte regler i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen, for så vidt angår sagens parter dogefter de regler, der er fastsat i medfør af forvaltningsloven.Ændringen skyldes en ændring i ordlyden af offentlighedsloven, jf. den foreslåede § 40, stk. 3, iforslaget til offentlighedsloven, der bemyndiger til justitsministeren til at fastsætte regler om

betaling for udlevering af dokumenter samt som noget nyt for udlevering af en sammenstilling afoplysninger eller en databeskrivelse.Bestemmelsen i stk. 2 , hvorefter vedkommende minister kan fastsætte regler om betaling foraktindsigt i oplysninger, der stilles til rådighed i anden form, og om forbud mod betalingskrav foradgang til registre eller oversigter, er – bortset fra en lovteknisk omformulering i stk. 2 - identiskemed den gældende lovs § 5, stk. 2 og 3.Til § 37Den foreslåede bestemmelse, der vedrører udskrifter fra retten af domme, kendelser og andreretsafgørelser i civile retssager og om forholdet til retsplejelovens regler er identisk med dengældende lovs § 5 a.

Til § 38Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2012, dvs. samtidig med den foreslåedeikrafttræden af forslaget til offentlighedsloven.Med stk. 2 foreslås den hidtidigt gældende lov om aktindsigt i miljøoplysninger ophævet.Med stk. 3 foreslås en overgangsregel, hvorefter anmodninger om aktindsigt, som er indgivet førlovens ikrafttræden, skal behandles efter nærværende regler.Endelig foreslås i stk. 4, at bekendtgørelser udstedt efter den gældende lovs § 5, stk. 2 (om betalingfor aktindsigt i anden end papirform) og efter § 5 b, stk. 2 (om formidling af miljøoplysninger)forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov.Til § 39Det foreslås som hidtil, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne.