Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 298
Offentligt
943956_0001.png
943956_0002.png
943956_0003.png
943956_0004.png
Dato: 13. januar 2011
Naturstyrelsen
Pr. E-post
Høring over ændring af anmeldelsesordningen efter naturbeskyttelseslovens §19 b og skovlovens § 17Danmarks Naturfredningsforening fremsender her høringssvar til udkastet.
UdgangspunktUdgangspunktet for vores overvejelser er på den ene side, at habitatdirektivet ikke fastsætteren bagatelgrænse for kumulative effekter. Men i høj grad også på den anden side, at det i denpraktiske forvaltning er nødvendigt at betragte arealanvendelsen i oplandet til et natura 2000område, i et helhedsperspektiv.Vi har derfor forståelse for, at der er behov for en fleksibilitet i den praktiske forvaltning.Vores konkrete udgangspunkt er derfor, at vurderingen af næringsstof-effekten af genopdyrk-ning af MVJ arealer skal ses i sammenhæng med udviklingen og målsætningen for det pågæl-dende natura 2000 område.Den forøgelse af næringsstofbelastningen, som genopdyrkning af et MVJ område vil indebære,skal derfor mødes med en tilsvarende reduktion, igennem udmøntning af natura 2000 planeneller vandplanen for det pågældende område.Selvom påvirkningen som følge af genopdyrkning – som det også fremgår af udkastets defini-tion på diffus udvaskning – ikke i sig selv må kunne medføre en målbar effekt i det pågælden-de natura 2000 område, skal påvirkning således medtages i indsatsbehovet for området, for atsikre overensstemmelse med direktivets bestemmelser om kumulative effekter.
Vi er som følge af dialog med styrelsen opmærksomme på, at genopdyrkning / merbelastningmed næringsstoffer kun vil kunne finde sted indenfor rammerne af den kommende bekendtgø-relse, såfremt der i området ses en faldende næringsstof-påvirkning. Merbelastningen somfølge af genopdyrkningen vil således kunne siges ikke at være i modstrid med opnåelsen af engunstig bevaringsstatus, men ”kun” at bremse hastigheden hvormed der opnås en gunstigbevaringsstatus.
Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf 39 17 40 00Fax 39 17 41 41www.dn.dk[email protected]
Omvendt vil genopdyrkning / merbelastning således ikke kunne finde sted i områder med vok-sende næringsstofbelastning, fordi merbelastning her vil modvirke opnåelse eller sikring af engunstig bevaringsstatus.
Problematikken omkring MVJ aftalernes ophørDanmarks Naturfredningsforening har i en række klager til Naturklagenævnet kæmpet for bi-beholdelse af MVJ arealer med vedvarende græs indenfor Natura 2000 områder med afvandingtil ferske, brakke eller salte recipienter i ugunstig bevaringsstatus.Baggrunden har været, at det ikke skal komme (i forvejen overbelastede) vandområder tilskade, at man fra myndighedernes side ikke har villet stille krav om blot tilnærmelsesvis til-strækkelige nedbringelser af udvaskningen af næringssalte fra landbrug med afvanding til depågældende områder.Det er vores opfattelse, at der er en kommunal ”frygt” for at skulle blive gjort erstatningsplig-tige for potentielle tab hos landmænd, der – til dels med rette – kan føle sig bondefanget af deofte 5 og 10årige MVJ aftaler.For at ridse status op for praksis på området vil DN gerne erindre omat et antal kommuner i en række tilfælde efter DNs vurdering har tilsidesat god forvalt-ningsskik ved enten ikke at have svaret landmanden indenfor 4 ugers svarfristen ellerikke have svaret indenfor de udbedte yderligere 6 måneders sagsbehandlingstid. I alletilfælde har NKN udtalt om sager af denne type: ”Kommunalbestyrelsens manglendereaktion har karakter af en ikke-afgørelse, der ikke kan påklages” – et spørgsmål og enforvaltningsskik, som DN vil gå videre med til Tilsynsrådene.der endnu ikke eksisterer et hverken nationalt, regionalt eller kommunalt varslingssy-stem, der automatisk varsler en § 19 b anmeldelse, når gældende MVJ aftaler udløber,trods berettiget forventning om at arealerne i mange tilfælde omlægges, genopdyrkeseller anvendes på anden måde, der i alle tilfælde leder til øget næringsstofudvaskning.for 1000 ha MVJ, hvis aftaler udløb med udgangen af 2009, omkring Stadil og Vest Sta-dil Fjorde har Ringkøbing-Skjern Kommune således reelt kun kendskab til status for de600ha, mens DN har rejst tvivl om de resterende arealers fortsatte eksistens somgræsarealer – i øvrigt en sag, der har været vundet tidligere i NKN.som eksemplificeret i Tjele Gods sagen om 600 ha MVJ, der ønskedes genopdyrket, ogsom blev vundet af DN to gange i NKN, stiller det retssikkerhedsmæssigt landmændforskelligt i forhold til krav om reduktion i udvaskningen af næringsstoffer alt afhængigaf om de kommer først med en aftale med kommunen efter § 19 e, der binder de sene-re ansøgere strammere, da der nødvendigvis skal mere til, når man i tilfældet TjeleGods accepterer en merudvaskning på ca. 25tons pr. år til slutrecipienten.Naturklagenævnet har klart og tydeligt fastslået at selv en merbelastning på 500kg Nud af en samlet belastning på 2100 tons N til Hjarbæk Fjord er uacceptabel, når såvelarter på udpegningsgrundlaget som slutrecipienten er i ugunstig bevaringsstatus (NKN-136-00034).I samme NKN afgørelse, hvor 9 af nævnets 10 medlemmer giver DN medhold i en klageom 40 ha MVJ, påberåbes desuden forsigtighedsprincippet afledt af EF domstolens sagC-127/02 af 7. september 2004 (”muslinge-dommen”)
2
Kommentarer til udkastet til bekendtgørelsen

Generelt

Med det foreliggende udkast løses kommunernes og landmændenes problem, fsa. mulighedenfor at genopdyrke MVJ aftaler, hvis næringsbidrag er så lille, at udvaskningen ikke i sig selv vilkunne medføre en målbar effekt, jf. bkg. § 2 stk. 3 og stk. 4.Problemerne med at ”ikke-afgørelser” ikke kan prøves af anden myndighed, løses imidlertidikke.Der vil således i realiteten ikke være mulighed for at prøve de sager, hvor myndigheden efter§ 2 stk. 3 og stk. vurderer, at genopdyrkning kan finde sted, og derfor undlader at reagereindenfor 4 uger – men hvor en interesseorganisation vurderer, at dervilvære tale om en væ-sentlig påvirkning af et natura 2000 område.En oplagt måde at løse problemet på vil være at fastsætte bestemmelse om, at kommunenSKAL reagere indenfor 4 uger i alle sager efter anmeldelsesordningen.Dette vil både sikre offentlighed om alle vurderinger, og fjerne alle problematikker omkring”ikke-afgørelser”.Det er vores vurdering, at det ikke vil indebære en væsentlig forøget arbejdsbyrde for kom-munerne, idet de helt åbenlyse uproblematiske sager vil kunne behandles som et kortfattetstandardsvar fra kommunen.De problematiske sager er kommunen i forvejen forpligtet til at behandle efter de øvrige be-stemmelser i lovens § 19.Vi er opmærksomme på, at dette forslag vil indebære en lovændring – en ændring af naturbe-skyttelseslovens § 19 b stk. 4).

Konkret til bestemmelserne i udkastet

§ 2 stk. 3Det bør i bestemmelsen præciseres, at vurderingen skal tage udgangspunkt i det pågældendeområdes bevaringstilstand, herunder at et merbidrag som følge af genopdyrkning kun kan fin-de sted, såfremt næringsstofbelastningen af området er faldende.I afsnittet ”…lægge til grund, AT den ændrede…” bør være ”…lægge til grund, OM denændrede…”Ved vurderingen skal det således lægges til grund OM den ændrede drifts eventuelle bidrag tilden diffuse udvaskning vil opvejes af en generel reduktion – ikke AT det eventuelle bidrag vilopvejes af en generel reduktion.
§ 2 stk. 4Det bør i bestemmelsen præciseres, at vurderingen skal tage udgangspunkt i det pågældendeområdes bevaringstilstand, herunder at et merbidrag som følge af genopdyrkning kun kan fin-de sted, såfremt næringsstofbelastningen af området er faldende.
3
I afsnittet ”…lægge til grund, AT den ændrede…” bør være ” ”…lægge til grund, OM denændrede…”Ved vurderingen skal det således lægges til grund OM den ændrede drifts eventuelle bidrag tilden diffuse udvaskning vil opvejes af en generel reduktion – ikke AT det eventuelle bidrag vilopvejes af en generel reduktion.
Med venlig hilsen
Jan Pedersen og Bo Håkansson[email protected][email protected]

Kopi:

Folketingets Miljø- og planlægningsudvalgFolketingets FødevareudvalgLandbrug & Fødevarer
4