Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 297
Offentligt
943769_0001.png
943769_0002.png
943769_0003.png
943769_0004.png

Notat

KemikalierJ.nr. MST-601-00123Ref. likjo/mikkelDen 21. december 2010

Resultat af 22. partsmøde under Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder

ozonlaget, afholdt den 8. - 12. november 2010 i Bangkok

Baggrund

Montrealprotokollen hører under Wien-konventionen om beskyttelse af ozonlaget ogvedrører reguleringen af stoffer, der kan nedbryde ozonlaget. Alle verdens lande hartilsluttet sig protokollen.I øjeblikket omfatter Montrealprotokollen ca. 100 stoffer, hvoraf CFC’er, HCFC’er, ha-loner, methylbromid og kultetraklorid er de væsentligste. Protokollen forpligter parter-ne til specifikke begrænsninger og udfasninger af produktion og anvendelse af de en-kelte ozonlagsnedbrydende stoffer. I ulandene er udfasningen koblet sammen med fi-nansiel støtte fra i-landene.Atmosfærens indhold af de ozonlagsskadende brom- og klorholdige forbindelse ersom følge af Montrealprotokollen på vej ned. Det forventes, at man vil nå situationenfra før 1980 omkring 2050, bortset fra over Antarktisk, hvor ”ozonhullet” først forven-tes at være lukket omkring 2065.I 2007 blev der opnået enighed om en hurtigere udfasning af brugen af HCFC; et re-sultat, der også gavner klimaet i stor stil, da HCFC’erne også er kraftige drivhusgas-ser.

Overordnet vurdering af resultaterne

Partsmødet forløb tilfredsstillende med fremdrift i forhold til den løbende implemente-ring af protokollen, dog uden større nye resultater i forhold til yderligere miljøbeskyt-telse. Der blev vedtaget et større antal beslutninger, og EU spillede som vanligt en le-dende rolle for at styrke indsatsen. Resultaterne på de centrale emner er gennemgåetnedenfor og markeret med kursiv.

Centrale emner på partsmødet

Forslag om international regulering af HFC-gasser og forslag om at reducere udled-ningen af HFC-23HFC-gasser er ikke ozonlagsnedbrydende, men er ligesom de fleste ozonlagsned-brydende stoffer meget stærke drivhusgasser, og er som sådanne omfattet af Kyoto-protokollen. De anvendes fortrinsvis til en række formål, hvor der tidligere blev an-vendt ozonlagsnedbrydende stoffer. Mauritius og Mikronesiens Forenede Staterfremsatte i 2009 et forslag til ændring af Montrealprotokollen om, at HFC-gasser skalreguleres i Montrealprotokollen. Forslaget indebærer en gradvis udfasning af HFC’ersåledes, at de enkelte i-lande efter 2030 kun må producere og forbruge 10 % af gen-nemsnittet af den produktion og det forbrug, de havde i 2004, 2005 og 2006. Forulandene er der lagt op til en udsættelse af udfasningen. Forslaget indebærer, atulandene i lighed med de tidligere udfasninger af CFC og HCFC via den MultilateraleFond skal kunne få støtte for at kunne leve op til kravene. USA, Canada og Mexico
havde fremsat et ændringsforslag, med en justering af udfasningsforløbet. Ingen afforslagene indebærer en fuldstændig udfasning. Dette skyldes, at der på en del om-råder ikke findes egnede alternativer til HFC’er. Alle forslagsstillerne ser deres forslagsom konsistent med og i forlængelse af Klimakonventionen (UNFCCC) og Kyoto-protokollen.EU støtter generelt, at der bør ske en global regulering af HFC’er, men i EU kredsenhar der mest været fokus på, om en eventuel regulering af HFC mest formålstjenligtsker under Klimakonventionen (UNFCCC)/Kyoto-protokollen eller under Montreal-protokollen, og ikke så meget på de konkrete udfasningstrin. Der er i EU enighed om,at HFC-gasserne bør forblive i ”Kyoto-kurven”, og at UNFCCC skal anmode Montre-alprotokollen om at udvikle og beslutte de konkrete tiltag. Denne indgangsvinkel serud til at ligge i forlængelse af begge de fremsatte forslag. Danmark har siden 2002haft nationale regler, som kraftigt begrænser anvendelsen af HFC’er.HFC-23 er en meget kraftig drivhusgas, der er reguleret af Kyotoprotokollen. HFC-23dannes som et biprodukt ved produktionen af HCFC-22, der er et ozonlagsnedbry-dende stof reguleret af Montrealprotokollen. Det er mellem parterne til Montrealproto-kollen aftalt, at forbruget af HCFC’er skal udfases. Udfasningen sker gradvist medforskellige tidsfastsatte mål for hhv. i- og ulande.Det fremsatte forslag går bl.a. på, at bestyrelsen for den Multilaterale Fond skal un-dersøge, hvor mange steder der bliver produceret HCFC-22, mængden heraf og omder gives støtte til at destruere HFC-23. Komiteen skal også undersøge, hvad det ko-ster at indsamle og destruere HFC-23.En ordning under Kyotoprotokollen bevilger støtte til at destruere HFC-23. Støtten tilat destruere HFC-23 er så høj, at der for ulandenes vedkommende, kan være enøkonomisk fordel i at opretholde en produktion af HCFC-22, alene for at få støtte til atdestruere biproduktet HFC-23. Støtten modvirker derfor udfasningen af HCFC-22.
Under Kyoto-protokollen arbejder Danmark for at ændre reglerne således, at støttentil at destruere HFC-23 ikke modvirker udfasningen af HCFC-22.Der blev nedsat en uformel gruppe, men eftersom flere parter med Indien, Kina ogBrasilien i spidsen protesterede imod overhovedet at diskutere emner relateret tilHFC, blev der ikke fremsat noget beslutningsforslag. 91 parter underskrev dog en de-klaration, hvori de anførte, at de under Montrealprotokollen vil stræbe mod en miljø-mæssig forsvarlig substitution af HCFC’er og CFC’er.Forslag om at definitionen på blandinger af ozonlagsnedbrydende stoffer til skumpro-duktion skal ændresIndien foreslog at såkaldte polyoler, der er blandinger, som bruges til at lave skum af,og som bl.a. indeholder HCFC, skal anses som et ozonlagsnedbrydende stof og ikkesom et produkt. De fleste lande har hidtil anset polyoler for at være et produkt, menIndien hævder, at der har været forskellige fortolkninger af denne definition. Samtidigønskede Indien, at den Multilaterale Fond skulle ændre retningslinjer for tildeling afstøtte til afviklingen af anvendelsen af HCFC til skumproduktion.
2
EU var meget betænkelig ved at ændre en definition, som har eksisteret og fungerettilfredsstillende i mange år.Bestyrelsen for den Multilaterale Fond har ved deres seneste møde, bevilget støtte tiludfasning af anvendelse af HCFC til skumproduktion. Det indiske forslag ville derfor ipraksis kun få betydning for definitionen af polyoler.Emnet blev diskuteret uformelt mellem bl.a. Indien og USA. Eftersom det økonomiskeproblem var løst, kunne der vedtages en beslutning, hvoraf det fremgik, at parterne tilMontrealprotokollen anså, at emnet var blevet behandlet tilfredsstillende. Definitionenblev ikke ændret.Emner relateret til methylbromidStoffet methylbromid anvendes især som pesticid og til desinfektion. Anvendelsen afmethylbromid har været forbudt i i-landene siden 1. januar 2005. I 2015 skal ulande-nes forbrug også være ophørt. Forbuddet/reduceringen gælder dog ikke for forbrugetaf metylbromid til desinfektion i forbindelse med afsendelse af containere og karan-tæne. Denne lovlige anvendelse kaldes for QPS. Derudover kan der gives dispensa-tion til såkaldte ”kritiske anvendelser”, hvor der ikke findes alternativer. I Danmark eranvendelsen af methylbromid helt forbudt. Der var en række forslag til beslutninger irelation til methylbromid:Beslutning om størrelsen af kvoter af methylbromid til kritiske anvendelser.I EU ophørte brugen af methylbromid til dette formål ved udgangen af 2008. Canada,Australien og Japan har alle reduceret væsentligt i deres brug af methylbromid til kri-tiske anvendelser. Dette gælder derimod ikke USA. EU arbejder løbende for, at ogsåUSA skal nedbringe forbruget.En særlig ekspertkomite havde vurderet ansøgninger om tilladelse til kritisk anven-delse af methylbromid. ”Kritiske anvendelser” omfatter anvendelser af methylbromidsom biocid og pesticid. Komiteen fremlagde sine anbefalinger til beslutning på mødet.Parterne til Montreal-protokollen vedtog ekspertkomiteens anbefalinger for tilladt brugaf methylbromid til kritiske anvendelser for 2011 og 2012. Der blev i alt tilladt brug afca. 2377 t methylbromid for 2011 - heraf ca. 1855 t til USA. Det er ca. 1022 t mindreend i 2010. Den endelige mængde for 2012 er endnu ikke kendt, fordi der kan kom-me yderligere ansøgninger i løbet af 2011.Forslag om begrænsninger i anvendelsen af methylbromid til QPSI følge protokollen er det tilladt at anvende methylbromid til desinfektion i forbindelsemed afsendelse af containere m.m. (pre-shipment) og karantæne for at forhindrespredning af skadelige organismer. Denne anvendelse udgør formentlig den størsteendnu ikke kontrollerede anvendelse af et ozonlagsnedbrydende stof. EU havdefremsat et forslag med det formål at få reduceret denne anvendelse. Forslaget opfor-drede blandt andet til, at parterne ændrer deres lovgivning om desinfektion medmethylbromid således, at alternativer til methylbromid kan anvendes. Da der er enmistanke om, at der specielt i USA sker en fejlagtig brug af methylbromid under den-ne undtagelse, indeholdte forslaget også en opfordring til, at definitionen af QPS nøjeoverholdes. Endelig blev der foreslået en række aktiviteter for at sikre bedre data omdenne anvendelse.
3
EU’s forslag fik stort set ingen støtte. Især USA satte spørgsmålstegn ved behovetfor at implementere en proces, der skal sikre, at flere data for brugen af methylbromidtil QPS formål bliver indsamlet. USA satte endvidere spørgsmålstegn ved formåletmed en sådan proces. Resultatet blev, at der ikke blev fremsat noget beslutningsfor-slag vedrørende dette emne.Kvoter til anvendelse af ozonlagsnedbrydende stoffer i ”essentielle” anvendelser.CFC har en række anvendelser, hvor det er vanskeligt at finde alternativer. Det drejersig især om anvendelsen som drivmiddel i astmasprays. Parterne kan ansøge om til-ladelse til at bruge CFC (og andre ozonlagsnedbrydende stoffer) til sådanne essenti-elle anvendelser. I EU er anvendelsen af CFC i astmasprays ophørt i 2009. En rækkeandre lande havde ansøgt om dispensation til at anvende CFC til astmasprays. Rus-land havde endvidere ansøgt om CFC til anvendelse i forbindelse med rumfart. Disseanvendelser var blevet anbefalet af en teknisk ekspertgruppe, som samtidigt havdeafslået at anbefale andre ansøgninger. Der blev fremlagt et beslutningsforslag, somfulgte ekspertgruppens anbefalinger. Sidste år blev det besluttet at tildele ca. 2.500ton ozonlagsnedbrydende stoffer til disse anvendelser i 2010. Ekspertgruppen havdeindtil videre kun anbefalet at tildele 1.400 ton for 2011Parterne til Montrealprotokollen besluttede at give dispensation til, at Rusland kananvende100 t CFC i forbindelse med rumfart. Endvidere fik 5 lande dispensation til atanvende i alt 1157 t CFC i astmasprays.Budget for Montrealprotokollen.UNEP fremlagde et revideret regnskab for Montrealprotokollen og forslag til budgetfor 2011 og 2012. Budgetforslaget for Montrealprotokollen er i alt på ca. 4,8 mio. $.Danmarks bidrag forventes at være på samme størrelse som i 2010.Partsmødet vedtog et budget for 2011 og 2012. Danmarks bidrag ligger på 31.426dollars, hvilket svarer til ca. 180.000,00 kr.
4