MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 292: Høringssvar til vandrammeplaner "Limfjorden fra recipient til biotop", fra Venstre i Nordjylland

Indholdsfortegnelse:Forord …………………………………………………………………………………………………………………….3Konklusion………………………………………………………………………………………………………..………3Indledning…………………………………………………………………………………………………………..…….4Vedvarende energi – forslag til initiativer…………………………………………………………………..…………4Kapitel 1 - Forslag til kvælstofreduktioner af LimfjordenGødningstilførsel……………………………………………………………………………………………..………....4Plantedække…………………………………………………………………………………………………..…………4Biogasanlæg…………………………………………………………………………………………………………..…5Gylleseparering…………………………………………………………………………….……………………………5Muslingefarme……………………………………………………………………………….……………………….….5Konkurrence………………………………………………………………………………….……………………….….5Ekspertudvalg……………………………………………………………………………….………………..………….6Kapitel 2 - Forslag til kvælstofreduktioner af LimfjordenKritisk syn på vandmiljøets målemetoder…………………………………………………………..…………………6Delkonklusion………………………………………………………………………………….…………………………6Kystområder – Limfjorden…………………………………………………………………….……………………...…7Økonomiske betragtninger…………………………………………………………………..………………..………..7Problemer i forhold til brugen af ålegræs som brugbar måleenhed………………………………………………..8Vandløb………………………………………………………………………………………………….......................9Limfjorden som Biotop…………………………………………………………………………………………………..9Kapitel 3 - Rammebetingelser for Dansk landbrugHvordan implementerer Tyskland vandrammedirektivet?..............................................................................10Schleswig-Holsteins prioritering ……………………………………………………………………………….……..11Krav til fristforlængelse………………………………………………………………………………………...………11Reguleringsplanens gennemførelse………………………………………………………………………………….11Indsatsprogrammer i Slesvig-Holsten………………………………………………………………………..………11Fokus områder til målopnåelse……………………………………………………………………………………….12Gødningsforbrug i EU………………………………………………………………………………………………….12Regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i Danmark, sammenlignet med andre EU lande…………….13Kvælstofnormer (kg effektiv N pr. ha) for udvalgte afgrøder i Danmark, Holland og Flandern, 2009…………14Krav til husdyrgødning……………………………………………………………………………..…………………..14Efterafgrøder………………………………………………………………………………………………………. ...15Fremtidig regulering……………………………………………………………………………………….………… 15Delkonklusion…………………………………………………………………………………………………………...15Implementering af Landbrugsrelaterede tiltag i nabolandeRundspørge til eksperter i de nordiske nabolande………………………………………………………..…..……16Sverige…………………………………………………………………………………………………………..………16Tyskland…………………………………………………………………………………………………………..…….16Storbritannien……………………………………………………………………………………………………..……16Holland……………………………………………………………………………………………………………....….16Økonomiske forskelle mellem Danmark og Tyskland……………………………………………………………...17Landbrugets økonomiske tilstand………………………………………………………………………………..…..18Samfundsøkonomiske konsekvenser…………………………………………………………………………..……19Delkonklusion………………………………………………………………………………………………….……….19

ForordDenne rapport er udarbejdet med baggrund i Regeringens høringsfase i forbindelse med gennemførslen afEU´s vandrammedirektiv. Rapporten er henvendt til beslutningstagerne af den endelige lov, med baggrund ilang række beslutninger på miljøområdet.Der har tidligere været tradition for, at stramninger på miljøområdet primært har gået på, at miljøsynderenhar været landbruget, når der er problemer med miljøet, hvorfor det også er på dette område, atstramningerne er gennemført.Der har også tidligere været en del at rette op. Den store fokus, der har været på landbruget, har desværremedført, at fokus er blevet meget ensidig. Samtidig har der været for lidt opmærksomhed på, hvilkenmiljøtilstand vi ønsker i Danmark sammenholdt med, hvilken miljøtilstand der er opnåelig i forhold tilhistoriske miljøtilstandeKonklusionRapporten sætter i den grad spørgsmål ved, om forslaget til vandrammeplanen fra Regeringen er den rigtigeløsning på miljøforbedringer af Limfjorden og for samfundet som helhed.Der påvises i rapporten, at udgangspunktet (grundlæggende data) for hele vandplanen ikke er sikker nok,herunder at målemetoder er meget usikre og i den grad ikke lever op til almindelige standarder for statistisksikkerhed herunder EU´s anvisninger for målesikkerhed.Rapporten påviser et fuldstændig ukvalificeret generelt dybdekrav for ålegræs i alle danske fjorde på 5,5m tiltrods for, at dette ikke er opnået siden 1930 i Limfjordens indre del.Der stilles spørgsmål ved måden, hvorpå udledningen af næringssalte til Limfjorden gøres op. Er det rimeligt,at Landbruget skal tilgodeskrives diffuse udledningskilder, hvor natur i bl.a. naturreservatet Vejlerne ogandre reservater støder op til Limfjorden.Rapporten kommer med ikke mindre end 13 forslag, som med større fordel kan inddrages i vandplanen. Endel af forslagene vil samtidig være med til at udvikle og styrke hele Limfjordsområdets erhvervsliv oglandbruget som helhed, således at vi undgår, at store dele af Nordjylland bliver omdannet til naturreservat.Rammebetingelserne for landbruget i Danmark er væsentlig ringere end de andre nordlige lande i EU vinormalt sammenligner os med. Sammenlignes der med Tyskland har danske landmænd yderligeremiljøforbedrende omkostninger på 961 kr./ha., som er meget konkurrenceforvridende. Dette kan DanskLandbrug ikke være tjent med i længden.Danske landmænd har ikke tjent en anstændig løn, der svarer til resten af samfundet og derfor er det vigtigtat implementeringen af vandplanen i Danmark som minimum er omkostningsneutral for landbruget.

IndledningEU vedtog i 2000 et vandrammedirektiv gældende for hele EU. Vandrammedirektivetskal sikre, at alle EU-landenes vandløb, søer, kystvande og grundvand bliver beskyttet.I forbindelsen med vedtagelsen fastsatteDanmark målsætninger for det danske miljø. Danmark har på nogle områder valgt meget ensidige metoder iforhold til resten af EU til at målsætte det danske miljø.Formålet med denne rapport er netop at stille spørgsmålstegn ved Danmarks oprindelige målsætning. Erdet den rigtige målsætning, der er anvendt? Er målsætningen opnåelige? Hvad vil gennemførelsen afvandrammedirektivet i nuværende form betyde samfundsmæssigt og ikke mindst: Vil gennemførelsen afvandrammedirektivet fører til, at de opstillede mål bliver nået?Rapporten er et konstruktivt oplæg til at se på Limfjorden og oplandet, hvor der er fokuseret på noglespecifikke områder. Rapporten er derfor ikke dækkende for hele miljøområdet. Ligeledes bliver der set pånogle af rammebetingelserne for landbruget for at se på forskellighederne i de enkelte lande i EU ikke mindstset fra den enkelte landmand. Geografisk er rapporten koncentreret om Limfjorden og opland.

Kapitel 1. Vedvarende energi – forslag til initiativerI dette kapitel gives en række konkrete forslag til initiativer til fremme af vedvarende energi og nedbringelseaf kvælstof ved og i åer og fjorde.GødningstilførselTil lavtliggende arealer langs åer og fjorde, fjernes gødningstilførslen helt. Arealerne må dog stadig brugestil afgræsning og slet. Kompensation gives efter samme model som bruges ved EU’s enkeltbetalingsordning,omkring udtagning enten for en etårig eller for en femårig periode. Der opdeles i flere kategorier med størsttilskud til arealer, der har været opdyrket og lavest til arealer med vedvarende græs. Dyrkning af pil i sammeområder vil samtidig være mulig, dog uden gødningstilførsel. Problemet ved udtagning af de lavtliggendearealer, kan for en del producenter betyde, at harmonikravet ikke længere kan opfyldes. Dette må entenafhjælpes ved jordfordeling eller på anden måde kompenseres.PlantedækkeDer bør laves forsøg med plantedække i vinterhalvåret, som skal ompløjes om foråret. Der sker jo enhalvering af den vækstsæson, hvor planter, der senere høstes, optager næring fra landbrugsarealer. Vedforårssåning på ompløjede marker er vækstsæsonen reduceret til fire måneder. Her skal det plantemateriale,der nedpløjes, igen omsættes til plantenæringsstof og optages i vækstperioden inden høst. De nærings-stoffer, der ikke optages i dette korte tidsrum, risikerer at udvaskes i vinterhalvåret, når vandstrømmenvendes og løber mod havet.Risikoen forstærkes af, at udbyttet af vårafgrøder er lavere end vinterafgrøder. Der er dog planter med langvækstsæson såsom majs og rodfrugter, som kan udnytte det nedpløjede plantemateriale i større omfang endvårsæd kan. Man bør overveje virkningen af efterafgrøder. Det er ikke nok, at optage næringsstoffer, de skalogså bortskaffes igen. Kunsten at forhindre udvaskning af plantenæringsstoffer fra landbrugsarealer er atsørge for, at plantenæringsstoffet kun er tilgængelig i vækstsæsonen. Det er også den praksis, deranvendes med gyllekørsel efter februar og til oktober. De senere år har grønne marker med vintersæd ograps optaget de rester af kvælstof, der måtte være tilbage. Det har landbruget efterlevet fuldt ud, også fordiudbyttet af denne dyrkningsform er optimal i det danske klima. Men nu skal store arealer tilsås med græs,der skal overvintre som efterafgrøder, ompløjes om foråret og tilsås med vårafgrøder. Det vil give meget

plantemateriale, der skal nedbrydes og optages på en kort vækstsæson. Det bør indgå i forskning hvordanman på en meget kort vækstperiode får optaget den tilgængelige kvælstofmængde. Det er uforståeligt atkvægbrug har store arealer med græs, som ikke må tælles med på lige fod med efterafgrøder.Også andre planter optager store mængder kvælstof. Her tænkes på planter til biobrændsel såsom pil, derkan dyrkes med to formål: at bremse udvaskning fra vandoplandsarealer samt til afløsning af fossiltbrændsel. Ved det sidste må der sigtes mod størst mulig vedmasse pr. ha., hvorfor dyrkning med detteformål kan retfærdiggøre tilførsel af næringsstoffer. Der bør forskes på området.BiogasanlægDer gives tilskud til biogasanlæg så disse bliver rentable. Der er i forvejen planer om større tilskud hertil, såplanerne skal bare fremskyndes. Der gives tilskud efter samme principper som til vindmøller. Efter behand-lingen i biogasanlægget udbringes gyllen på arealer. Efter behandlingen i biogasanlægget udbringes gyllenpå landbrugsarealerne.GyllesepareringSeparering af gylle er også brugbart for reduktion af kvælstof til naturen. Efter separering udbringes dentynde del til marken. Den tykke del kan derefter afbrændes eller bruges som tørret naturgødning. Danmarkimporterer pt. tørret/komposteret kogødning, som det ikke er lovligt at producere her i landet. Ved atlovliggøre dette, kan der fjernes kvælstof, samtidig med, at haveejerne ville få større mulighed for at brugenaturlig gødning frem for kunstgødning. Kvælstofudnyttelsen af den tynde del vil være omkring 90 % mod 80% i alm. gylle.Det vil betyde, at udvaskningen til fjorden kan mindskes uden at sænke kvælstofnormerne, såfremttørstoffraktionen fjernes fra oplandsområderne til fjorden. Eftersom der er ca. 1 de./ha. i Nordjylland ogoplandsområdet er ca. 100.000 ha. svarende til 10.000. ton N, vil en højere udnyttelsesgrad på 10% betyde1.000 ton N mindre i Limfjorden, men med sikkerhedsmargen runder vi ned til 500 tonN. Gylleseparation vilogså give bedre transportmuligheder, så dette fortrinlige plantenæringsstof kan fordeles til egne med mindrehusdyrtæthed.Distribution kan ske gennem grovvarehandelen eller maskinstationer. Det er dog ikke uden økonomiskeomkostninger at separere gylle, men gyllen har flere anvendelsesmuligheder som gasudvinding, pakning ismå sække til havebrug, gødskning af økologiske arealer, gartnerier, energipil mv. og ikke mindst sombrændsel.Nu er det heldigvis blevet afgiftsfrit at afbrænde tørstofdelen fra gylle. Det vil være oplagt at brænde den af,efter den har været en tur igennem et biogasanlæg, hvor den har bidraget til gasproduktionen og dermednedsat vores CO2 udledning.MuslingefarmeMuslingefarme i Limfjorden vil også være en metode til at fjerne N fra fjorden. Hvis der oprettes 50 linebrug,og der høstes 10.000 tons blåmuslinger, fjernes der 102 tons N og 6 ton P fra Limfjorden. De 50 anlæg vilfylde ca. 10 km2, hvilket er under 1 % af Limfjordens areal. (kilde: Rapporten er lavet i et samarbejdemellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006)KonkurrenceDyrkning af afgrøder til energi, passer til tanken om vedvarende energi, men det bliver ikke billig energi.Grøn energi er dyr, hvad enten der skal betales direkte eller gennem tilskud. Grøn energi i stort omfang påglobalt plan vil give en dyr energi. I kraft af udfasning af andre afgrøder til fødeformål er der tilmed en for-ventning om stigende priser på fødevarer i en verden med et stigende befolkningstal. Andre energikilder som

atomkraft og kul vil derfor få optimale betingelser og konkurrenceevne på pris og mængde. Man må derforse hele energiplanen under et. Vil dyrkning af energi have en fremtid i konkurrence med moderne teknologisom atomkraft, vind og sol? Hvis ja, så er landbruget klar på forretningsmæssige vilkår. Hvis nej, må dertænkes nye tanker. Tvivlsomme områder til dyrkning af fødevarer kan udfases og gives tilbage til naturen,men det bør ske med omtanke, herunder jordfordeling, så landbrugsejendomme udbygget tilfødevareproduktion ikke forringes, men tildeles erstatningsjord for det, der måtte udfases.EkspertudvalgLandbruget har været i fokus som den forurenende faktor. Det er kun til dels rigtigt. Andre faktorer spillerogså en stor rolle og er ikke til at komme uden om. En ensidig fokus på landbruget og kvælstofudvaskningenhar medført, at andre betingelser er ude af fokus. Det medfører unødvendige forringelser for landbruget, ogoverser de muligheder, der ligger lige for. Der bør derfor snarest nedsættes et tværpolitisk udvalg sammenmed dygtige forskere, der får til opgave at bringe virkeligheden ind i miljøpolitikken, så den blindgydekonsensus igennem tiderne har ført opfattelsen af landbrugets rolle ind i, revurderes.

Kapitel 2.13 Forslag til kvælstofreduktioner af LimfjordenKritisk syn på vandmiljøets målemetoderI dette afsnit sættes spørgsmålstegn ved den benyttede metode og dermed validiteten af de parametre, somer benyttet som måleenheder i forbindelse med udarbejdelse af vandmiljøplanen.DelkonklusionDer er store uoverensstemmelser i resultaterne mellem denne vandplan og tidligere rapporter omdet ønskelige næringsstofniveau.Den naturlige næringsstofbelastning (f.eks. fuglereservater) er ikke behandlet, men indgår somforurening.Produktive løsningsforslag er ikke inddraget (muslingebrug, pileproduktion, skovrejsning)Ålegræs er tillagt en betydning der ikke kan verificeres videnskabeligt (DMU nr. 755,2009).Dybdekravet er sat til 5,5m for alle fjorde, mens det højest opnåelige i Limfjordens indre fjordesiden 1930 har været 3,0m. Det er fuldstændig ukvalificeret, at sætte et generelt krav når ålegræs-dybden i de danske fjorde svinger fra 3 til 14 i de angivne målinger. Dybden er bl.a. bestemt afsaltindhold og temperatur. Det er ligeledes ukvalificeret ikke at inddrage de data man har efter1930, bl.a. fordi der kan være tale om en mindre stærk genotype ålegræs efter 1930.Det er uforsvarligt at igangsætte større investeringer på et så tyndt målegrundlag som detfremlagte.Forslaget følger ikke EU´s anvisninger med hensyn til statistik og sikkerhed ved fastsættelse afmålene. Når man kun bruger en art (ålegræs) som målsætning, vil det ved gennemsnitstal udensikkerhedsvurdering medføre mål, der ikke kan opnås og recipienten Limfjorden vil altid blivevurderet som ”ringe” eller derunder.Søernes plan er baseret på en usikker viden.Vandløbs miljøkrav er indskrænket til, at myg tæller mere end afvanding. Hellere oversvømmelserend færre myg!Vandplanen mangler en helhedsvurdering af vandområdet. Vurderingen og forslagene til de enkeltevandområder overskygger en helhedsbetragtning. F.eks. tages der ved forslag til vandløbene kunhensyn til faunatilstanden i form af forslag til ophør med grødeskæring mm. Vandløbenesselvrensende effekt behandles slet ikke, hvilket står i modsætning til vurderingerne i øvrige EU-lande.

I de følgende kapitler arbejdes i dybden med de problemstillinger, som findes i vandplanen i forhold tilhenholdsvis kystområder, søer, vandløb og grundvand.Kystområder – LimfjordenVandplanen forholder sig stort set kun til kvælstofindhold i tilført vand. Det er angivet til 12.670 ton kvælstofog 364 ton fosfor. Vandplanen angiver, at kvælstofniveauet skal halveres for at opnå det angivne miljømål,medens tidligere rapporter (se nedenfor) angiver at et niveau på 10.000 ton giver optimal bundfauna. Disseændringer i vurderingerne ser ikke ud til at være begrundet.Der er ikke givet definition for økologi, men der angives, at god økologisk tilstand for overfladevand(referencetilstanden) er lig med svag afvigelse fra tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet. Dette behøverlangt fra at være en stabil økologisk tilstand. Limfjorden er stærkt påvirket af naturens egen forurening.Udledning fra Vejlerne er i nogle tilfælde så belastet, at de ikke opfylder de angivne krav, men forureningenkommer alene fra naturen. Fra fugletællingerne ved vi, at der i de Østlige Vejler (Bygholm m.fl.) er enrugende bestand på 2.700 par grågæs, hættemåger, lappedykkere og rørhøg. Denne bestand tilfører ca. 10ton kvælstof årligt. Hertil kommer så de øvrige fuglebestande og områder. Rastefugletællinger i sammeområde angiver 35.000 svømmeænder, 13.000 kortnæbbede gæs og 18.000 hjejler dagligt. Itrækfuglesæsonen vil der således være tale om en belastning der er ca. 20 gange så stor. Denne belastning,der ikke er menneskeskabt, ligger på et niveau på omkring 15-20 % af den samlede belastning. Denbehandles ikke, ligesom den heller ikke er omfattet af diffuse tilførsler. Skal den bekæmpes eller bestå somnaturforurening? I vurderingerne betragtes den som lig menneskeskabt.De ønskede reduktioner af kvælstof i Limfjorden beløber sig til 6.000t/år. Reduktionerne henvises stort set tillandbrugsproduktionen. En mindre andel på 44 ton skal komme fra dambrug og 13 ton fra forbedretspildevandsrensning.Økonomiske betragtningerLandbruget forventes at kunne reducere tilførslen med 5.887 ton N, heraf alene 3.770 ton ved omsætteligekvælstofkvoter. Omkostninger ved reduktionen i kvælstoftilførslerne er ikke beregnet, hvilket er en svaghed iforhold til de øvrige reduktionsforslag. Det må være et rimeligt forlangende, at der sættes økonomi påkvælstofreduktionerne. Omsættelige kvoter vil ikke være den mest hensigtsmæssige måde at reducereudvaskningen på. Kvoterne må forventes at gå i retning af de afgrøder, der betaler bedst og ikke efter demhvor udvaskningen er størst. Vi betragter det for uhensigtsmæssigt, at lade 2/3 af kvælstofreduktionernebygge på en så usikker form.Etablering af 10m randzoner langs vandløb og søer, efterafgrøder, pløjningsforbud og ingen jordbehandling iefteråret skal reducere med 1.116 ton N. Det er beregnet til at koste kr. 23,36/kg. En række lavtliggendejorde skal behandles om efteråret, hvis man skal sikre dyrkningen. Alternativt udlægges med flerårigeafgrøder som pil, elefantgræs mm. Randzoner kan yderligere aktiveres til vandrensning ved at indbyggedrænkanaler og lign. Disse muligheder er ikke indarbejdet.

Etablering af op til 3.676ha vådområder skal reducere med 415ton N. De er beregnet til at koste kr. 143,5/kgUdlægning af 52.016ha efterafgrøder vil reducere med 586 ton N. De er beregnet til at koste kr. 37,37/kg.I rapporten ”Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden”, 2006 fra de 4 amter er de forskellige virkemidlersat i rækkefølge fra billigst til dyrest:1. Muslingebrug2. Etablering af pilekrat3. Vådområder4. Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (grønne marker, efterafgrøder m.m.)5. Skovrejsning6. Punktkilder7. Reduktion i husdyrholdetPrisniveauet for pilekrat angives til 3-6 kr./kg kvælstof. Det står i stærk modsætning til ovennævnte priser på23-143kr/kg. Muslingebrug angives til at kunne fjerne 600 ton N. ”Sammenhængen mellem kvælstoftilførselog mængden af bunddyr viser, at den højeste bundfaunabiomasse findes ved en samlet tilførsel af kvælstofpå omkring 10.000 ton og fosfor på omkring 300ton.” Der er således stor uoverensstemmelse mellemvandplanen og tidligere rapporter.Problemer i forhold til brugen af ålegræs som brugbar måleenhedDen økologiske tilstand i Limfjorden henføres alene til dybdegrænsen for udbredelse af ålegræs.Sammenhængen mellem forekomsten af ålegræs og sigtbarhed angives til 59 % sandsynlighed. Da beggemetoder skal opfyldes for en god tilstand, er det ikke særlig sandsynligt at det bliver resultatet, nårsammenhængen ikke er større. Det er derfor at stikke os blår i øjnene, når man foreslår at drastiske indgrebgiver et godt resultat. Det vil statistisk ikke komme til at gælde. Der skal i den slags indgreb angives denstatistiske sikkerhed, der ligger bag beregningerne for indgrebene – det er ikke gjort.Dybdegrænsen for ålegræs i Limfjorden er angivet til 5,5m, hvilket er en undersøgelse fra 1901. I 1930’erneudbrød der sygdom i ålegræsbestanden i Danmark, der næsten udryddede hele bestanden. Dybdegrænsenfor ålegræs i perioden 1930-78 er målt til 3,0m (DMU nr. 755, 2009). Dybdegrænsen i rapporten er sat til4,1m for at tilstanden er god. Det må være en fejl, idet der siden 1930 ikke er fundet en dybdegrænsedybere end 3,0m. I perioden 2001-06 var dybdegrænsen på 1,8-2,2m. Det er således meget afgørende omman følger DMU’s angivelser fra 1930 og fremefter eller man tager den tilsyneladende uopnåelige tilstand på5,5m fra 1901 som udgangspunkt.Men ålegræs er ikke en entydig plante. Der findes 3 arter i Danmark. Ålegræs formeres i en lokal bestandsom kloner, dvs. det er den samme plante, der bliver til en stor beplantnings bestand. Det tager normalt 3-5år for at få en god bestand opformeret. Det medfører at plantebestanden først giver sig til udtryk 3-5 år eftersigtbarheden er kommet frem. Det er et kendt fænomen, at ålegræs flytter sig over årene, den sammebestand kan ikke bestå evigt på samme sted. Man kan ikke resonere fra en analyse til en anden uden attage den biologiske udvikling eller tid i betragtning.Det sker ikke i det fremlagte materiale, hvorfor de hidtidige foranstaltninger ikke er vurderet tilstrækkeligkvalificeret. Vi kan ikke basere den økologiske kvalitet af en enkelt planteart. Normalt vil man foretage enkvalitetsvurdering af et større antal arter f.eks. 10 arter. Da enhver plantebestand i naturen er tidsmæssigbegrænset til en bestemt lokalitet skal denne plantedynamiske udvikling indgå i vurderingen.

Ålegræs kan have et meget varieret kromosomtal, det er som regel triploide planter, der er stærkest. Vi vedikke om, der er samme kromosomtal i de typer fra før 1930 og efter 1930. Ålegræs dybden er afhængig afvandtemperatur og saltholdighed, hvorfor dette skal inddrages i vurderingerne.SøerSøers miljømål for økologisk tilstand bestemmes ved koncentrationen af Klorofyl, der kan henføres tilsigtbarhed. Den varierer imidlertid efter kalkindhold og dybde, som beskriver en række forskellige søtyper.Da forholdet mellem sigtbarhed og Klorofyl indhold er forskellig efter søtype, kan søtypebestemmelsen væreafgørende for kvalitetsangivelsen. Manglende opfyldelse af søernes miljømål skyldes primært fosfor.Søvurderingerne omfatter 156 prøvesteder. Af rapporten fremgår at man har manglende viden om 98, detsvarer til 63 %. Kun 99 er angivet med en vis sikkerhed. 37 prøvesteder er ikke indgået med analyser, 19prøvesteder har et svag materiale. Det betyder en enorm usikkerhed i selve grundmaterialet. Ser vi f.eks. påPoulstrup sø, så har den en dårlig tilstand/sigtbarhed, årsagen kendes ikke. Der er meget lavnæringsstoftilførsel, så den dårlige tilstand kan ikke tilskrives gødningstilførsel. Kan man ud fra detteeksempel med sikkerhed sige, at manglende opnåelse af sigtbarhed skyldes næringsstofbelastningen og atden heraf følgende reduktion af næringsstoffer/fosfor vil give det ønskelige sigtbarhedsresultat?Udledning fra Arup Vejle og Glombak angives til ikke at opfylde kravene. Førstnævnte angives årsagen til atvære en Skarvkoloni. Glombak har som en del af Bygholm Vejle en høj belastning på grund af en tætfuglebestand der yderligere får forureningsbetydning ved de store fugletræk. Når udgangsvurderingen er, atman ønsker svag menneskelig påvirkning, bliver man nødt til at acceptere den naturlige forurening. Irapporten fremstår det imidlertid som en forurening, der har samme karakter som de menneskeskabteforureninger, hvilket efter egen definition ikke er korrekt.VandløbVandløbenes miljømål vurderes ud fra faunabestemmelser, hvilket forekommer at være en meget stærkindskrænkning af vandløbskvalitet. Det fremgår også af anvisningerne. Lægger man faunaen til grund fårmyggeforekomsten større indflydelse end afvandingen. Insektforekomsten bliver dominerende i enfaunabestemmelse. Det er et totalt brud på vandløbenes betydning og i modsætning til de øvrige EU landeskvalitetsbestemmelser. Det betyder ikke at faunaen ikke bør indgå i kvalitetsvurderingen men at det sker pålige fod med de øvrige funktioner, der er til et vandløb.Vandløbene har i kulturlandskabet en række væsentlige funktioner, såsom afvanding og transport. Disse ogandre dynamiske funktioner bør inddrages herunder selvrensningseffekt, iltindhold mm. Vandløbenevurderes i vore nabolande til at skulle bidrage til fjernelse af kvælstof og indrettes til høj iltningseffekt forbedre forhold for fisk, hvorfor skal Danske vandløb ikke bidrage til disse funktioner?De retningslinier der angives er alt for generelt specificeret, de vil indskrænke vandløbenes funktioner oggøre dem ensartede og reducere variationen. Retningslinierne tager helt udpræget sigte på fauna.Vedligeholdelsen skal begrænses ifølge vandplanen, herunder skal man undgå grødeskæring og slåning afkantvegetation. Det indebærer risiko for dominerende monokulturer af sump og vandplanter. Det er i det heletaget tydeligt at vandløbs- og åmandkulturen er lagt på hylden i forslagene. Der er ikke forståelse for, at manbruger planter til at sikre brinker, at man bruger træer til skyggevirkning og temperaturstabilisering, at mansikrer hvirveldannelser for fisk og vandkvalitet. Miljømålene og de dertil udformede retningslinier erindskrænkende og kan modvirke en varieret vandløbssituation.Limfjorden som BiotopVandrammeplanerne skal forbedre forholdene i Limfjorden, men tidligere har alle tiltag for, at nå målet væretfokuseret på tiltag på land.

Men Limfjorden er også en del af løsningen, nogle af de store problemer i fjorden er iltsvind, manglendeflora, manglende gydepladser og levesteder for yngel og smådyr, der hører til fjordens fauna, De fysiskeindgreb der er foretaget i de indre danske farvand, har fjernet stenrev på 30 km2 ud af 32 km2, er stærktmedvirkende til de forringelser, der er konstateret i fjordene.Gennem århundrede har udledning fra oplandet til Limfjorden lejret sig på fjordbunden som slam. Hvor dertidligere har været sandområder, er der nu en gold belægning af bundaflejring fra planter, mennesker og dyr,Denne tilstand har medført, at fortidens undersøiske grønne enge er forsvundet. Ålegræs har det skidt, ellerer helt fortrængt.Makroalger der gror på sten og faste genstande (skibsvrag mm) filtrere vandet i fjorden og producere ilt,disse har mistet deres vokse steder i takt med at store stenforekomster er fjernet fra fjordbunden, samtidigtmed at mindre spredte sted forekomster, træstubbe fra forhistoriske træer mm er dækket af slam. Dette erbl.a. medvirkende til iltsvind.Iltsvindet opstår på stille varme sommerdage og såkaldte bundvendinger opstår. Den manglendebevægelse og iltning af vandet får forrådnelses processen i bundlagene til at danne svovl brinter, når dennegasart bliver tilstrækkelig stor, stiger den op i vandsøjlen. Når vi har en bundvending frigives de næringsstoffer i vandet, som er bundet i slammet. Frigivelsen af næringsstoffer forstærker alge forekomsten ifjordvandet og processen stopper normalt først efter en periode med blæsevejr.For at Limfjorden igen kan leve op til at være en god biotop, må de tabte stenrev genetableres. Dette skalgenskabe levesteder for makroalgerne og medvirker til strøm og hvirveldannelse i Limfjordens vandsøjlesåledes at vandet konstant opblandes.En rapport fra DWF=COVI 21. april 2010 har beregnet, at iltsvind er det største Miljøproblem i vore fjorde, ogunderbygger behovet for at genetabler de fysiske forhold i Limfjorden. Manglende forekomster afbundlevende fisk i Limfjorden som torsk og fladfisk kan have forbindelse med tilslæmmede gydepladser.Hvis ikke de fysiske forhold i Limfjorden får opmærksomhed og bliver afhjulpet over en årrække, kan tiltag påland ikke forbedre Limfjordens biodiversitet.Der er brug for bedre forskning på området, som kan føre til nye måder at anskue tingene på,Politikerne og befolkningen er ikke tjent med at embedsværket afskriver konsensus fra rapporter, der forårtier siden fastslog, at kvælstof var den store synder, og at kun en begrænsning i landbrugets aktivitet erløsningen på de ønskede mål. Konsensus er et kompromis og fortæller ikke om nuancer og yderpunkter i enmeget kompliceret proces.Der er mange muligheder for at genskabe det tabte. Det kræver visioner og politisk vilje, og frem for altforståelse for de processer, der kan føre Limfjorden tilbage til en Biotop, der er ødelagt af fortidens synder.

Ca. 40 af alle øvre grundvandsforekomster (svarende til 50% af arealet) er nitratindholdet overgrænseværdien, mens de dybe grundvandsforekomster stadig er i god kemisk tilstand.Det skyldes for høje næringsstofudledninger i hele vanddistriktet, som resulterer i en general reducering afnæringsstofkoncentrationen på 25%.Tyskland har haft stor fokus på spildevandsanlæg de senere år og bidraget til mindre udvaskning. Såledesudgør de diffuse kilder ca. 80% af den samlede udledning, her indgår landbrug, fugleyngel, den naturligeomsætning af planterester.Den høje koncentration af næringsstoffer i overflade vandet, har bidraget til at 99% af alle vandløb og 86% afalle søer ikke lever op til gode økologiske tilstande, som er målt på klorofyl værktøjet.Den kemiske tilstand betegnes som god, da overfladevandet opfylder de nuværende prioriterede stoffer, dogforventes det at nogle af vandløbene mister den gode status, når der kommer et ”datterdirektiv”.Schleswig-Holsteins prioriteringHer prioriteres vandløb med gode udviklingspotentiale og udvikles omkostningseffektivt.Identificerede vandløb som er velegnet til vandrefisk, hvor der skabes bedre leveforhold for havørreder oglaks.Tiltagene for grundvandsbeskyttelsen koncentrerer sig om de grundvandsforekomster, der ikke lever op tilen god kemisk tilstand.Krav til fristforlængelseDet er vigtigt at huske på, det er muligt at få frist forlængelse, hvis målopnåelsen inden 2015 ikke er muligt.Det kan være på grund af; naturlige forhold, teknisk realiserbarhed eller på grund af uforholdsmæssige højeomkostninger (beregnes ud fra cost-benefit analyse).Det er vigtigt at disse krav er opfyldt og dokumenteret, så fristforlængelse ikke bliver til en hvilepude.Dog vil Slesvig-Holsten benytte sig af fristforlængelse i over 50% af overfladevandområderne, samt i forholdtil opnåelse af den gode kemiske tilstand i grundvandet, som skyldes den langsomme nedsivningshastighed.Reguleringsplanens gennemførelseDer er usikkerhed om reguleringsmålene fastsættelse, da ikke alle mål er tilstrækkelig præcise.Det skyldes bl.a.:Da der mangler tilsvarende vandløb som reference og fordi de nye biologiske vurderingsmetoderskal udvikles, tilpasses og aftales.Det er svært at vurdere under hvilke hydromorfologiske forhold den økologiske tilstand opnås oghvor lang tid det tager.Om de arealer som skal anvendes til gennemførelse af hydromorfologiske, står til rådighed. Daejerne af arealet skal acceptere anvendelsen, samt landbrugets videre udvikling. Der er et principom frivillighed ved landmændenes salg af arealer skal bevaresLandmændenes accept af frivillige agrarmiljøtiltag og tilbud om rådgivning om beskyttelse afvandmiljøet bliver modtaget. Som samtidig afhænger af den videre politiske udvikling og holdning.Indsatsprogrammer i Slesvig-HolstenVed overfladevand er der fokus på tiltag til reducering af hydromorfologiske belastninger, med tiltag somgenetablering af fri passage for fisk ved spærringer og andre anlæg. Derudover skal vandløb ograndzonernes strukturer forbedres.

Kilde: Agricultural statisticsDette digram viser at dansk landbrug har et mindre forbrug af gødning, end flere andre EU lande, somsamtidigt skal sammenholdes med at Dansk Landbrug er væsentlig mere intensivt.Regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i Danmark, sammenlignet med andre EU lande.Et Hollandsk projekt har belyst anvendelsen af kvælstof og blevet sammenlignet mellem Holland, Tyskland,Belgien (kun Flandern), Frankrig, Danmark og til dels England.Alle lande i EU er omfattet nitratdirektivet, som har været den drivende kraft for udviklingen. Det at Danmarkhar fokuseret meget på beskyttelse af overfladevand i fjorde og kystnære farvande mod iltsvind, har haftstørre betydning for lovgivningen end overholdelse af nitratdirektivet.I nitratdirektivet er det bestemt, der ikke må tildeles mere end 170 kg kvælstof pr. Ha. (svarende til 1,7 DE),dog kan der søges om dispensation til enkelte afgrøder. Derudover er der en række elementer somudbringnings tidspunkt af husdyrgødning, tilførelse af kvælstof efter afgrødens behov, efterafgrøder mv.Disse elementer går igen i andre landes lovgivning, men omfanget af restriktionerne er meget forskellige i deenkelte lande.I både Danmark og Holland er de fastsatte normer udtryk for ’effektivt kvælstof’, dvs. summen afmarkeffekten af kvælstof tilført i husdyrgødning og kvælstofmængden i handelsgødning. I Flandern opereresder derimod med normer for ’total kvælstof’, dvs. totalkvælstof i husdyrgødning og handelsgødning. Der erdesuden forskel i graden af differentiering mellem landene. I tabel 1 gives der en oversigt overkvælstofnormerne i de tre lande for udvalgte afgrøder. For at øge sammenlignligheden er alle værdier udtrykfor det effektive N, dvs. værdierne fra Flandern er omregnet fra totalkvælstof ved at antage en markeffekt afhusdyrgødningen på 60 pct. For Danmark og Holland skyldes intervallerne jordtypeopdelingen, således at de

Ved sammenligning af normerne skal man være opmærksom på, at der i Danmark skal korrigeres forforfrugtsvirkning (op til 75 kg kvælstof pr. ha for kløvergræs) samt eftervirkning af efterafgrøder (17-25 kgkvælstof pr. ha med efterafgrøder), hvilket ikke er tilfældet i de andre lande.I tabellen er anført normen for foderhvede i Danmark. Normen for brødhvede er ca. 40 kg kvælstof pr. hahøjere, men kan maksimalt gælde for 50.000 ha (under 10 pct. af vinterhvedearealet).Den lave norm i vårbyg i Holland skyldes formentlig det begrænsede areal, og at vårbyg primært dyrkes eftergrønsager og grovfoder med en stor forfrugtsværdi. I Danmark og Holland er kvælstofnormerne fastsat ud frade officielle anbefalinger, men for at imødekomme miljøkrav er normerne til en vis grad reduceret i forhold tildisse. For at komme ned på det politisk fastsatte kvælstofloft ligger de danske kvælstofnormer generelt 15pct. under de anbefalede niveauer (økonomisk optimale) for afgrøderne. I Holland er der kun reduktioner forafgrøder med stor udvaskningsrisiko (f.eks. kartofler, majs og grønsager) på sandjord ligger reduktionen på5-10 pct. af anbefalingerne.I Tyskland er reglerne forskellige i de forskellige delstater. Den tilladte tilførsel er defineret ud fra degældende vejledninger om gødskning. Ser man på disse vejledninger for f.eks. Schleswig- Holstein, så er deanbefalede kvælstofmængder generelt betydeligt over de danske normer. Danske landmænd, der ogsådriver jord syd for grænsen oplever generelt en langt større frihed til at tilføre kvælstof efter afgrødens behov,end det er tilfældet for den jord, som de driver i Danmark.Krav til husdyrgødningI henhold til nitratdirektivet må der maksimalt udbringes 170 kg kvælstof pr. ha i husdyrgødning. Danmarkhar som det eneste land en mere vidtgående regulering end i nitratdirektivet, idet det kun er tilladt atudbringe husdyrgødning fra 140 kg kvælstof pr. ha undtagen for kvæg, hvor det er tilladt at udbringe 170 kgkvælstof pr. ha og op til 230 kg pr. ha, hvis de opfylder undtagelsesbetingelserne for kvægbrug.I Danmark er det kun tilladt at køre flydende husdyrgødning ud i perioden fra 1. februar til høst, bortset fra tilvinterraps og græs, hvor det er tilladt at køre ud frem til 1. oktober, og til frøgræs frem til 15. oktober. ITyskland, Holland og England er det tilladt at køre flydende husdyrgødning ud om efteråret før vintersæd,mens reglerne i Flandern og Frankrig mere ligner de danske. I forhold til Tyskland, Holland og England er de

EfterafgrøderDet er kun i Danmark og Holland, at efterafgrøder er pligtige. I Danmark skal der pt. være henholdsvis 10 og14 pct. efterafgrøder på planteavls- og husdyrbrug. I Holland er efterafgrøder efter majs påbudt på sandjord.Fremtidig reguleringDet er tilsyneladende kun i Danmark, at der allerede er sat nye og meget mere vidtgående krav til atreducere kvælstofudvaskningen fra landbrugsjorden. Danmark har hele tiden ligget i front med at opfyldenitratdirektivet og få godkendt undtagelsesbestemmelsen og de handlingsplaner, som skal udarbejdes hvertfjerde år.Alle EU-landene er underlagt EU’s vandrammedirektiv, der er det nye samlende direktiv i beskyttelsen afsåvel grundvand, vandløb, søer og kystvande fremover. Men indtrykket fra den afsluttende workshop og denefterfølgende kommunikation er, at det først er efter 2027, det vil betyde noget for reguleringen i de andrelande, mens der i Danmark er lagt op til, at det vil få stor betydning allerede fra 2012.DelkonklusionFra ovenstående sammenstilling af reglerne i de enkelte lande, er der ingen tvivl om, at det er Danmark, derhar de mest restriktive regler for landbrugets gødnings- og arealanvendelse.På den afsluttende workshop blev det diskuteret, hvordan udvaskningen fra landbrugsjorden kunnereduceres yderligere. Det var meget karakteristisk, at de forskellige forslag til stramninger i de enkelte lande,var stramninger som Danmark allerede for længst har gennemført, og som har reduceret udvaskningen fralandbrugsjorden til ca. det halve af hvad den var i slutningen af 80’erne, hvor de første regler omgødningsanvendelse og håndtering blev indført i Danmark..Det er derfor meget vanskeligt i Danmark at reducere kvælstofudvaskningen fra landbrugsjorden yderligere,uden at der skal ske en markant ændring i arealbenyttelsen. Yderligere reduktioner i kvælstoftilførsel ellerhøjere krav til udnyttelse af husdyrgødning vil kunne reducere udvaskningen yderligere, men der skal storereduktioner til, og det vil gå stærkt ud over udbyttet og dermed landmandens økonomi.Kilde: Landscenterethttp://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Goedskning/Goedningsplanlaegning-og-regler/Sider/pl_10_107.aspx

Implementering af Landbrugsrelaterede tiltag i nabolandeRundspørge til eksperter i de nordiske nabolande.I forlængelse af en workshop om kvælstofregulering i nordvesteuropæiske lande i december 2009 harLandscentret spurgt personer, der på forskellig vis arbejder med regulering af landbrugetsgødningsanvendelse, hvordan implementering af Vandrammedirektivet forventes at påvirke landbruget ideres land i de nærmeste år.Svarene giver langt fra en fyldestgørende redegørelse for, hvordan Vandrammedirektivet bliverimplementeret i de forskellige lande. Men de giver et indtryk af hvilken lovgivning, der er nært forestående ide enkelte lande.Sverigeligger der ingen specifikke planer for reduktion af kvælstofudledning i forhold tilVandrammedirektivet. Der er igangsat et arbejde med at klarlægge, hvor meget landbruget kan reducerekvælstofudledningen. Dette arbejde skal være færdigt i 2011, og der kan komme afledte restriktioner pålandbruget i 2012. Tilsyneladende spiller aktionsplanen for Østersøen en større rolle. Her er der sat mål forudledningsreduktionen af kvælstof, men det er tilsyneladende ikke fordelt på sektorer og har ikke affødtnogen konkret lovgivning. I henhold til nitratdirektivet strammes de svenske regler for udbringning afhusdyrgødning fra 1. januar 2010. Det bliver forbudt at udbringe husdyrgødning før vintersæd på markermed under 15 pct. ler(i Danmark er det for flydende husdyrgødning helt forbudt),forbud mod udkørsel afhusdyrgødning på sne og frosne marker, og tidligste udbringningsdato om foråret er 28. februar(1. februar iDanmark).Tysklandsvares der, at der ikke er planlagt specifikke tiltag med hensyn til regulering af landbruget til atopfylde Vandrammedirektivet. Fra workshoppen fremgik det, at der ikke er aktuelle nye tiltag på vej.Storbritannienvurderes vandrammedirektivet ikke umiddelbart at påvirke reguleringen af landbruget.Derimod vil der komme stramninger i anvendelsen af og udnyttelsen af husdyrgødning som følge afnitratdirektivet.Hollandvurderes vandrammedirektivet til at få stor betydning, men der er ikke taget politiske skridt til atimplementere det. Næste aktionsplan for nitratdirektivet (2014-2018) forventes at indeholde store reduktioneri tilførsel af kvælstof. Det er bekendtgjort i den nuværende aktions plan.Kilde: Landscenterethttp://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Goedskning/Goedningsplanlaegning-og-regler/Sider/pl_10_134.aspx

Danmark1)

Holland

Flandern

Kg effektiv N pr. ha

Danmark

Tyskland

Holland

Flandern