Konkrete danske indsatser i forhold til rådskonklusioner om ressourceeffektivitet

Nedenfor er anført en række eksempler på konkrete danske initiativer i relation til spørgsmålet omressourcer og ressourceeffektivitet.Indsatsen omfatter en bred vifte af så forskellige elementer som naturforvaltningstiltag, implemente-ring af frivillige værktøjer i detailsektoren og verifikationsordninger til forskellige ressourceeffektiveteknologier. Indsatsen er således inkluderet i mange af de indsatser, som sættes i værk som en delaf miljøpolitikken.Indsatsen vedrørende ressourcer er bl.a. en integreret del af den danske affaldspolitik, som den erudmøntet i regeringens affaldsstrategi 2009-2012, hvor det bl.a. fremgår, at det er et formål at fore-bygge affaldsdannelsen og reducere tabet af ressourcer.En effektiv forebyggelse af affaldsdannelse og reduktion af tabet af ressourcer er i høj grad afhæn-gig af private initiativer og adfærdsændringer hvad enten det er i husholdningerne, i detailhandlen, ikontor- og servicevirksomheder, i industrien, i bygge- og anlægssektoren, i kommunerne eller an-dre steder.I det følgende gives eksempler på en række værktøjer og danske initiativer:-Politiske målsætningervirker som drivkraft for tiltag rettet mod at mindske ressourceforbru-get og øge ressourceeffektiviteten. Det kan være helt konkrete målsætninger om, hvor me-get affald der må gå til deponering (6 % i 2012) eller mere langsigtede målsætninger om etsamfund uafhængigt af fossile brændsler.Affaldsafgiftener med til at styre affaldet fra deponering til genanvendelse. Det er dyrest atdeponere affaldet og afgiftsfrit at genanvende og derved bedst muligt udnytte den ressour-ce, der er gemt i affaldet.Emballageafgifternetilskynder til reduktion af emballageforbruget samt anvendelse af gen-påfyldelige emballager. Indsatsen inkluderer: pant- og retursystemet for drikkevareemballa-ger og afgifter på forskellige materiale- og emballagetyper, herunder afgifter på bæreposerog engangsservice.Specifikke afgiftertilskynder til reduktion af ressourceforbruget ved at forbedre muligheder-ne for genanvendelse eller tilskynde til valg af mindre ressourcekrævende produkter. Ind-satsen inkluderer bl.a.: afgift på forbruget af vand, afgifter på nikkel-cadmium batterier, afgif-ter på bærbare batterier, afgifter på bestemte brændstoftyper, den grønne ejerafgift på bilerog afgiftsfritagelsen for elbiler.

Strategien for digitalisering af den offentlige sektorkan bl.a. være med til at sikre en reduk-tion af papirforbruget gennem brug af elektroniske lønsedler, regninger og e-post mellem of-fentlige institutioner, virksomheder og borgere.Mærkningsordningersom Svanen, Blomsten og Energimærkningen fungerer som marke-tings- og vejledningsværktøj for miljørigtige og ressourceeffektive produkter. Gennem udvik-ling af kriterier, vejledninger og informationsmateriale sikres en løbende udvikling af mærk-ninger i forhold til de mest ressourceeffektive metoder, teknologier og forretningsmodeller,ligesom anvendelsen og kendskabet til ordningerne søges øget.Produktansvarsordninger og reglerer med til at sikre en ressourcemæssigt bedre behand-ling af forskellige produkter. Eksempler inkluderer blandt andet ordning om ophugning afgamle biler og regler i forhold til behandlingen af elskrot.EMAS (EcoManagement and Audit Scheme) er en miljøledelsesordning, som giver virk-somhederne mulighed for at drage fordel af en ambitiøs miljøprofil med fokus på blandt an-det energi- og ressourceforbrug, affaldsproduktion og emissioner. Virksomhederne certifice-res, får adgang til brug af det officielle EMAS logo, får rabat på gebyret for at bruge miljø-mærket Blomsten, og den årlige miljøredegørelse, som er forbundet med certificeringen, er-statter det lovpligtige grønne regnskab.Informationsindsatsenretter sig mod at informere borgere, virksomheder, offentlige instituti-oner og andre om fordelene og nødvendigheden af at tænke ressourcedelen ind bl.a. i vo-res planlægning, i indkøbspolitikker og i vores daglige vaner. Indsatsen inkluderer blandtandet: Indsatsen for udbredelse af offentlige grønne indkøb (fx Partnerskab for offentligegrønne indkøb, miljøvejledningerne) samt grønne indkøb i den private sektor (fx Forum forBæredygtige Indkøb) og kampagner for emner som miljømærker og www. Brugmerespild-mindre.dk om bl.a. madspild.Miljøteknologiindsatsenretter sig blandt andet mod at etablere muligheder for at udvikle me-re ressourceeffektive teknologier og forretningsmuligheder i forhold til forvaltningen af for-skellige ressourcer (fx vandressourcen, jordbruget, energibrændsler eller udnyttelse af af-faldet). Indsatserne inkluderer blandt andet: den miljøteknologiske handlingsplan, Det Ener-giteknologiske- og Det Grønne Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP og GUDP),Fornyelsesfonden, Center for Grøn Transport, den strategiske forskningsindsats og indsat-sen for verifikation af forskellige miljøteknologier.Naturindsatsenretter sig også mod at sikre biologisk mangfoldighed, som er vigtig for udvik-lingen af et bæredygtigt samfund, der kan blive ved med at drage nytte af det potentiale,som naturen og dens ressourcer repræsenterer. Eksempler inkluderer bland andet: GrønVækst initiativet og arbejdet med at følge op på Natura 2000 og vandrammedirektivet, skov-loven, naturbeskyttelsesloven, certificering af statsskovene, skovrejsning, oprettelse af nati-onalparker, aftaler om anvendelse af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger m.v

Notat

Konkrete danske indsatser i forhold til rådskonklusioner om ressourceeffektivitet