MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 286: Nyhedsbrev fra Teknologirådet om "Fremtidsbyer er bæredygtige"

Fremtidsbyer er bæredygtigeEn by med lavt energiforbrug kan sagtens være den bedste by at bo iTætte og levende byer er bæredygtige>Hvis man gør byen tæt og levende og god for men-nesker at være i, bliver den også tryg og sund ogbæredygtig. Energiforbruget er lavt i sådan en by.Slut med forblæste pladser og biler overalt, sigerbyplanlæggerenDer mangler overordnede mål og styring, krav ogincitamenter, uddannelse, rådgivning, vejledningog formidling af gode erfaringer. Et forslag er atoprette et Råd for Bæredygtig Byudvikling.Dette nummer af Fra rådet til tinget bygger på konfe-rencen Bæredygtige byer, arrangeret af Teknologirå-det i samarbejde med Folketingets Miljø- og Plan-lægningsudvalg, Christiansborg den 2. november2010.

Indsatsen for en bæredygtig byudvikling skal ik-ke styres centralt, men der er brug for en sam-lende strategi. En handlekraftig regering må der-for fjerne sten på vejen, og regering og Folketingbør sætte klare mål og udstikke faste rammer,som sætter en kurs og fremmer samarbejdet mel-lem de forskellige aktører – helst med bred poli-tisk opbakning som rækker hen over flere valg-perioder. Det var en af de gennemgående anbefa-linger på konferencen.Mange nævnte vanskelighederne ved atsamarbejde på tværs af fag og forvaltninger ogdrage nytte af erfaringer, andre har gjort. Flere afkonferencens arbejdsgrupper foreslog at man op-retter et Råd for Bæredygtig Byudvikling, somsamler viden om bedste praksis, tænker de man-ge aspekter sammen (miljø, klima, sundhed, livs-kvalitet, erhvervsudvikling, social integrationosv.) og udbreder viden, både gennem kampag-ner, rådgivning og vejledning.Bæredygtighed er et sammensat begreb ogbyer er vidt forskellige, men de har meget at læreaf hinanden, både om at få processer til at funge-re og finde løsninger, der virker, sagde forman-den for Miljø- og Planlægningsudvalget, Ida Au-

ken. Vilde og jordnære visioner skal forenes, viskal alle lære at se vejen klarere for os, og der skalvære mange, der trækker i samme retning. »Nårman er i New York, Beijing eller Bogotá, opdagerman, at vi danskere faktisk ligner hinanden ogfor eksempel har en Planlov og en konsensus omcykler, der kan få politikere i andre lande til atfalde ned af deres stole.«I gruppearbejdet pegede deltagerne på enlang række initiativer og erfaringer, der bør ud-bredes – og en mindst lige så lang række forhin-dringer, der bør ryddes af vejen. Det drejer sig omnæsten alt fra love og regler,tradition og vaner,oplysning og uddannelse, videndeling og samar-bejde til økonomi, erhvervsudvikling og investe-ringer i trafik, byggeri, byfornyelse og teknik.Blandt de gennemgående forestillinger omden bæredygtige by var fortætning af byerneomkring stationer, mere integration af bolig ogerhverv (hjem og arbejdsplads), mange menne-sker og masser af liv og oplevelser i byens rum,bedre forhold for cyklister og gående, bedre kol-lektiv trafik, nedsat energiforbrug, vedvarendeenergikilder og byer, der er egnede til at integrerealle borgere i det fælles liv.

Fem fluer med et smækArkitekterne Jan Gehl og Bjarke Ingels lagde optil konferencens første del, den ene med en ’lav-praktisk’ og den anden med en mere ’flyvsk’ til-gang.Jan Gehl er erfaren byplanlægger og har råd-givet mange storbyer. »Siden opsvinget for bi-lismen i 1950’erne har de fleste byplanlæggere idet meste af verden set det som en hovedopgaveat gøre bilisterne glade,« sagde han. Mange ste-der har bilernes dominans ført til døde og forlad-te byer; vi er gradvist blevet immune over forforringelsen af byernes kvalitet. »Hvis man i ste-det laver menneskevenlige byer, der invitererfolk til at færdes i byens rum, kan man slå femfluer med ét smæk: Foruden enlevendeogat-traktivby, får man også en meretryg, sundogbæredygtigby.«Egentlig er det enkelt at gøre mennesker gla-de for at færdes i byen og møde andre. Men detvirker kun, hvis man gør det konsekvent, under-stregede Jan Gehl. Byen skalinviteretil at gå ogcykle og sætte sig ned. Det giver mindre støj,stress og forurening. Det er også billigt.Mødet med andre mennesker er i sig selv denlevende bys største attraktion. En by hvor mangemennesker færdes og mødes er bevisligt meretryg end øde og forladte gader og pladser. Den erogså sund: Én times moderat motion om dagenlægger syv år til et gennemsnitligt menneskesliv. Vi er bygget til at gå, derfor er det også soci-alt: Man ser sig omkring og standser op og ople-ver sit samfund og dets mangfoldighed. Det haren demokratisk funktion: Byens rum bliver et fo-rum, hvor man kan henvende sig til sine med-mennesker.Energiforbruget er lavt i sådan en by. »På densamme strækning bruger man én kartoffel på atcykle, fem hvis man går, men 60 hvis man kører.Cyklismen i København sparer atmosfæren for90.000 tons CO2om året,« sagde Jan Gehl. »Godeoffentlige rum og god offentlig transport er brorog søster. Alle skal trygt og komfortabelt kunnekomme til og fra på alle tider af dagen. Det ervigtigt, at man kan slippe sin bil på en station ogtage toget – eller tage sin cykel med i toget.« Hanfremhævede Københavns gågader, som var no-get enestående da de blev indført, og cykelstier-ne, som nu inspirerer både Melbourne og NewYork under betegnelsen ’copenhagenizing’. I Kø-benhavn cykler 37 procent til og fra arbejde oguddannelse. I New York er tallet 1,5 procent, menbystyrets mål er at erstatte alle pendlere, der nubruger bil, skal skifte til cykel.

stier og haver og mulighed for eventyrlige ople-velser.Bjarke Ingels går ind for ’hedonistisk bære-dygtighed’. Det behøver ikke at gøre ondt for atvære godt, og bæredygtigheden har ikke enchance, hvis det handler om, at vi skal give af-kald og leve kedeligt, mente han. Blandt hans ek-sempler på større livskvalitet er at man kan tagebad i Københavns havn og cykle sikkert og trygtpå blå cykelstier. Begge dele tog han derfor med,da han tegnede den danske pavillon til verdens-udstillingen i Shanghai.Mulighederne i den accelererende teknologi-ske udvikling illustrerede Bjarke Ingels med etprojekt om fremtidens førerløse biler. Allerede idag findes der biler, der ved hjælp af radar ogcomputer kører bedre på en bane end de profes-sionelle testkørere. Volvos seneste model harelektronisk udstyr til at forhindre påkørsel affodgængere.I en ikke særlig fjern fremtid kører bilernemåske selv rundt. Kombineret med en vejbelæg-ning, der både rummer solceller, sensorer og dio-der forestiller Bjarke Ingels sig en by, hvor biler-ne automatisk kører rundt i tætte mønstre udenat ramme fodgængerne mens lysende blå pile påvejen viser hvor bilerne er på vej hen og grønnedioder markerer de områder, hvor folk slår signed og hører musik eller børnene leger!I konferencens anden runde gav deltagernederes bud på rammer og samarbejdsformer, deregner sig til virkeliggørelse og udbredelse af bæ-redygtig byudvikling – og den dertil hørende er-hvervsudvikling. Som oplæg fortalte teknisk di-rektør i Frederikshavn Kommune, MichaelJentsch, og direktør i Københavns KommunesCenter for Bydesign, Ulrik Winge, om fremgan-gemåden i de to meget forskellige byer.

Noget at leve af i fremtidenFrederikshavn har sat sig for at blive 100 procentforsynet med vedvarende energi i år 2015. Ikkefor miljøets skyld, men for at have noget at leveaf i fremtiden, sagde Michael Jentsch. Det hand-ler om overlevelse for erhvervslivet, om arbejds-pladser og uddannelse.Det er svært, og det går op ad bakke, somf.eks. da Vestas lukkede fabrikken i Skagen. Mendet går – hvis man viser en retning, får folk til atsamarbejde og får skabt begejstring.»Hvis man ikke fortæller, hvor man vil hen,virker markedskræfterne på kryds og tværs. Hvisman fortæller det, er der en chance for, at de be-væger sig i samme retning,« sagde MichaelJentsch.Den næste betingelse er at få folk til at arbej-de sammen. »Kommunen skal ikke selv sidde imidten, men understøtte samarbejdet.«Barriererne ligger ofte i detaljen, sagde han.Det kan godt lade sig gøre at dække Frederiks-

havns energibehov med vindkraft, biogas og af-fald, kombineret med lidt solvarme og jordvar-me. Biogassen skal laves i nærheden af de land-brug, der leverer gyllen, derefter skal den trans-porteres i naturgasnettet. Men det kræver opgra-dering af brændværdien. Og det er dyrt. Et til-skud til opgradering er vedtaget, men det er ikkeudmøntet – og derfor er kontrakterne med land-mændene blevet forsinket. Også vindmøllerneblev forsinket, ikke på grund af modstand, menfordi de nødvendige tilladelser til test-møller trakud.Gennemførelse af energibesparelser og effek-tiviseringer er spændende, fordi det er dér, bor-gerne for alvor skal inddrages, sagde MichaelJentsch. For tre år siden vedtog kommunen at altbyggeri skulle overholde kravene til Energiklasse1. De, der stemte imod dengang, går ind for detnu. Kommunens håndværkere og rådgivere harnemlig været nødt til at sætte sig ind i fremti-dens energiløsninger; det har givet dem et for-spring, så de nu får arbejde andre steder i Nord-jylland. Det har også givet et løft til den lokaleundervisningssektor.Frederikshavns rådhus er renoveret, så detbruger en tredjedel energi og rummer en tredje-del flere arbejdspladser. Både borgere og profes-sionelle betaler gerne 300 kroner for en rundvis-ning. Eksemplets magt har stor betydning.Boligforeningen Vesterport vil opføre 114passivhuse – hvilket er en udfordring for fjern-varmeselskabet.Transportsektoren er en større udfordringend kommunen kan klare alene. Man har laveten aftale med elbil-firmaet Better Place og vilgerne have biogasbusser. Men en enkelt kom-mune kan ikke – og må heller ikke – løfte trans-port-infrastrukturopgaven alene.

Visioner og investeringerDirektør Ulrik Winge anbefalede ambitiøse visi-oner og klare mål – med politisk handlekraft ogøkonomi bag. I København er den økonomiskebæredygtighed blevet meget forbedret, påpegedehan. For femten år siden var hovedstaden tyngetaf gæld. De mange studerende flygtede til om-egnskommunerne så snart de fik deres første job.Nu er byen trukket i gang, blandt andet i kraft afØresundsbroen, Ørestaden og Metroen. Offentli-ge investeringer i byfornyelse, kvartersløft og at-traktive bymiljøer trækker private investorer til iforholdet 1:5, og hver gang man skaber 100 nyejob, skabes der 20 mere uden for kommunen.Københavns mål i 2015 er at blive intet min-dre end ’verdens bedste by at leve i’. Halvdelen afal trafik til og fra arbejde og uddannelse skal fo-regå på cykel (i dag 37 procent). 90 procent af kø-benhavnerne skal have en park, et naturområde,en strand eller et friluftsbad i gåafstand og brugedem dobbelt så ofte som nu. Problemerne med

støj og luftforurening skal være løst og 90 pro-cent af kommunens institutioner skal servereøkologisk mad.CO2-udledningerne skal være 20 procentmindre i 2015 end i 2005, og ti år senere, år 2025,skal byen være CO2-neutral. Klimaplanen satserisær på ikke-fossil energiforsyning men også påenergirigtig transport, energistyring, bygnings-renovering og lavenergibyggeri.Det er lykkedes at holde Københavns biltrafiki ave og øge cyklismen. Hver fjerde børnefamiliehar en ladcykel eller noget tilsvarende. Forhol-dene for cyklister skal fortsat forbedres. Sidenbroen til cyklister og gående over havnen ved Is-lands Brygge blev åbnet, er cykeltrafikken overhavnesnittet steget 150 procent, fortalte UlrikWinge .Når Metroens cityring åbner, er 85 procent afKøbenhavns Kommune stationsnær. Investerin-gerne i kollektiv trafik er afgørende, for at be-grænse bilismen og tiltrække erhvervsvirksom-heder. I Ørestaden, hvor Metroen var bygget førboligerne, har kun 35 procent egen bil. I det nyeboligkvarter i Sydhavnen, hvor der ikke på for-hånd var sørget for kollektiv trafik, er tallet detdobbelte.I sine bygninger vil kommunen fokusere påenergistyring og energirenovering. Ved kommu-nalt og kommunalt støttet nybyggeri er lavener-gi et krav. Den nye bydel på Carlsberg-grundenskal være CO2-neutral. Både den og bydelen iNordhavnen skal samle og udnytte alle gode er-faringer med bæredygtighed.Den sociale bæredygtighed har mange di-mensioner. En væsentlig del af dem kan indfriesgennem satsningen på at gøre byens rum så godesom muligt at leve i, med aktiviteter og oplevel-ser for alle. Flere skal gå mere, cykle mere og op-holde sig mere i byens rum.Renoveringen af Gyldenrisparken fremhæ-vede Ulrik Winge som et eksempel på, at et soci-alt udsat ”kransporsbyggeri” med integrations-problemer kan forvandles til et attraktivt bolig-område gennem en samlet indsats.

Hvordan kommer vi videre?Konferencens godt 100 deltagere var politikereog embedsmænd fra kommuner og regioner ogpolitikere fra Folketinget samt en række perso-ner med viden om bæredygtig byudvikling. Del-tagerne blev delt op i ti arbejdsgrupper, somdrøftede deres konkrete erfaringer med bære-dygtige tiltag og eventuelle barrierer for at gen-nemføre dem, de lovgivningsmæssige og orga-nisatoriske rammer der skal til for at fremme enbæredygtig byudvikling og de erhvervsmæssigepotentialer i sådan en udvikling. Det kom der enlang række konkrete forslag ud af, hvoraf ne-denstående liste samler de forslag, der blev lagtvægt på i de fleste grupper.Love, regler og politisk styring– Standarden i Bygningsreglementet skal værehøj og kravene skal være ens for alle.– Planloven skal give langt bedre mulighed forat kræve bæredygtige løsninger i lokalpla-nerne.– Behovet for at pendle skal modvirkes vedstrammere planregulering. Skellet mellemby- og landzone skal skærpes.– Lejeloven skal fremme energirenovering i le-jerboliger.– En ny byfornyelseslov skal prioriterebæredygtighed.– Skattelettelser og afgifter skal understøttegrøn udvikling.Hindringer for vedvarende energi og lavenergi ifjernvarmeområder skal fjernes.Regler om spildevandafledning skal fremme lo-kal nedsivning af regnvandPlanlægning– Der skal være nationale strategier for bedrekollektiv transport, mindre trængsel, miljø-zoner og varmeplanlægning. Strategiskeenergi- og transportplaner skal være et kravtil kommunerne.– God kollektiv trafik og bæredygtig energifor-syning skal sikres før byggeri, så folk ikke bli-ver afhængige af at have bil og individuelenergiforsyning.– Stat og kommuner skal arbejde sammen omde store opgaver: trafikinvesteringer, bygge-modning.– Kommunerne skal arbejde sammen i stedetfor at konkurrere om at tiltrække investerin-ger.Forvaltningerne skal arbejde sammen; teknik ogmiljø skal tættere på økonomi og politik.

Oplysning og uddannelse– Alle skal uddannes, efteruddannes eller– Man skal respektere, at folk har forskelligepræferencer, men fremhæve fordelene ved atbo tæt og pendle mindre, frem for at bo i storeboliger og parcelhusområder.Der er brug for flere folk, der er gode til at tænkepå tværs af båsene, skabe samarbejde, fremmegrøn vækst, koble forskning og udvikling og er-hverv sammen og holde processer og projekter igang.Økonomi og investeringer– Omkostninger for klima, sundhed og miljøskal synliggøres.– Der mangler økonomiske incitamenter ogbedre lånemuligheder.– Offentlige udbud skal lægge vægt på bære-dygtige løsninger, ikke kun på de billigste.– Eksisterende støtteordninger og puljer skalstille krav om bæredygtighed.– Det offentlige skal inddrage virksomhederneog samarbejde med dem fra starten.

De sidste fem numre af Fra rådet til tinget