MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 274: Henvendelse af 6/1-11 fra Økologisk Landsforening vedr. krav om gyllenedfældning

Vedrørende krav om gyllenedfældningØkologisk Landsforening henvender sig til jer for at få ændret det nuværende krav om gyllenedfældning,således at det ikke skader de økologiske kløvergræsmarker, som er hele omdrejningspunktet i et økologisksædskifte og således, at det ikke fører til unødigt højt dieselforbrug og lattergasemission, der er til skade forklimaet.Det kan lade sig gøre ved at fritage græsmarker på lerjorde for krav om nedfældning og først krævenedfældning på sandjorde efter april eller maj måned.Økologisk Landsforening er desværre først meget sent blevet opmærksom på, at forliget om Husdyrloven i2006 indeholdt et horisontalt gældende krav om gyllenedfældning på græsmarker fra januar 2011. Kraveter gennemført med husdyrgødningsbekendtgørelsen1. Foreningen har derfor ikke reageret i tide, ogforeningen mener, at det nuværende krav er vedtaget på et ufuldstændigt beslutningsgrundlag.Foreningen har kontaktet Miljøstyrelsen og haft møde med Miljøstyrelsen se vedlagte korrespondance forat drøfte en ændring af kravet, da det i sin nuværende form vil forårsage større skade, end det gør gavn. Vikan imidlertid forstå, at kravet er en del af det politiske forlig om Husdyrloven 2006. De kan derfor ikkegennemføre den nødvendige ændring uden, at der træffes en ny politisk beslutning.Vi vedlægger et notat, som er udarbejdet af Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, der redegør foromkostninger ved at nedfælde gylle på græsmarker forud for første slæt. Bemærk en væsentlig del af dendokumentation, der ligger til grund for notatet er kun to år gammel. Det vil sige, der er opnået meget nyviden på området, som der ikke er taget hensyn til, da kravet indgik i det politiske forlig.

Som det fremgår af notatet, vil der kun kunne hentes 4 kg N /ha ved at nedfælde i stedet for at lægge udmed slanger. Omkostningerne til nedfældningen vil imidlertid medføre, at det koster kr. 200 /kg N.Dertil kommer, at det skader kløveren, som skal fiksere N fra luften til det økologiske sædskifte, og at detpga. afgrødeskader giver en dårligere udnyttelse af den udbragte N. Skaden på kløveren samt den dårligereN- udnyttelse pga. skadede afgrøder vil føre til et udbyttetab, som ikke indgå i notatet. Tyndere afgrødergiver også større ukrudtsproblemer, som rammer hele sædskiftet. Samlet set betyder alene skaden påkløveren, at økologerne vil ende ud med et ringere klimaregnskab pr. produceret enhed.Og hvad der i princippet er værre, så medfører nedfældningen en forøgelse af lattergasudviklingen med enfaktor 2 – 3 og væsentligt øget dieselforbrug. Det fremgår i en rapport2udarbejdet af AgroTech vedrørendenedfældning i vintersæd. Det skal bemærkes, at økologerne ikke vil opleve et reduceret behov forhandelsgødning, da handelsgødning ikke er tilladt.De opgjorte omkostninger forbundet med nedfældningen omfatter heller ikke udgifterne til en korterelevetid for græsmarkerne. Færdslen forårsager strukturskader i de øvre jordlag, som bevirker, atgræsmarkerne hurtigere skal lægges om. Omlægning af græsmarker giver både øget lattergasemission ogrisiko for N-tab. Der er derfor tale om en omkostning både i forhold til direkte udgifter til etablering af nyemarker og i forhold til miljø og klima, som der ligeledes skal tages højde for.Økologisk Landsforening mener, at der er tale om en helt usammenhængende miljøpolitik, hvis viunderlægges krav, hvor negative sideeffekter langt overstiger den tiltænkte virkning af tiltaget.Foreningen har derfor bedt om, at kravet om nedfældning ændres, så græsmarker på lerjorde fritages frakravet, og at kravet på sandjorde først gøres gældende efter 1. maj, således at gyllen kan lægges ud medslanger inden 1. slæt. Datoen 1. maj kan dog evt. ændres til 1. april, så der er vished for laveretemperaturer, hvor fordampningen foregår langsommere og derved bliver lavere, da mere af den udbragteN, vil kunne nå at sive ned i jorden til afgrøderne.Efter 1. slæt kan lerjordene bedre bære kørsel. Kørsel med nedfælder vil derfor ikke gøre samme skade påafgrøden, som inden første slæt. Nedfælderen vil dog heller ikke have nogen effekt. I langt de fleste tilfældevil det ikke være muligt at få den i jorden og slet ikke i den tilsigtede dybde. I praksis vil der derfor kunkomme et større dieselforbrug ud af det og en øget lattergasemission, når der køres med nedfælder pålerjorde efter 1. slæt.Vi kan konstatere, at der er foretaget en vurdering af effekt sammenholdt med de økonomiskeomkostninger forbundet med kravet, når det handler om vintersæd, jf. rapporten fra AgroTech. Og vi kan

konstatere, at det er besluttet, at udgifterne ikke står mål med effekten, når det handler om vintersæd,hvorfor myndigheder og politikere har undtaget vintersæd, raps og frøgræs.Økologisk Landsforening beder om, at hvis kravet skal gøres gældende for græsmarker, så skal det ikke skefør, end der er foretaget tilsvarende studier vedrørende græsmarker, som der er foretaget vedrørendevintersæd. Det er i den forbindelse også vigtigt, at klimaeffekter i form af øget dieselforbrug oglattergasemission gøres op. Foreningen kan ikke se, at der er noget, der adskiller kløvergræsmarkerne fravintersædsmarkerne. 80 % af kløvergræsmarkerne er slætmarker, dvs. høstbesvær foranlediget afnedfældningen er lige så stort et problem i de økologiske græsmarker, som det er for vintersædsmarkerne.Et uændret krav om nedfældning på græsmarker gør det mindre interessant at være økolog, da det ermeget utilfredsstillende at være tvunget til at skade sine afgrøder, når det fører til, at produktionen ervæsentlig mere klimabelastende. For at kunne berettige dette, må vi stille krav om en klar miljøgevinst, ogden er ikke til stede i dette tilfælde.Med venlig hilsen