MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 274: Henvendelse af 6/1-11 fra Økologisk Landsforening vedr. krav om gyllenedfældning

(I forhold til version 1 fra august 2010 er arbejdsbredden på nedfældere øget fra 8 til 12 meter, og der erindføjet et afsnit om skader fra nedfælderskær. Den driftsøkonomiske vurdering er ændret som en kon-sekvens deraf).Baggrund1. januar 2011 trådte kravet om nedfældning af gylle på arealer med fodergræs i kraft i hele landet. Si-den 1. august 2007 har der været krav om nedfældning i bufferzoner omkring kvælstoffølsom natur.Nedfældning af gylle på fodergræsarealer har været udbredt praksis i mange år, og derfor foreligger dernu en lang række forsøgsresultater og erfaringer fra praksis. De fleste erfaringer er positive, men det bli-ver mere og mere klart, at særligt på ét tidspunkt på året er erfaringerne fra praksis dårlig: nemlig vedudbringning af gylle til græsmarker i det tidlige forår (typisk omkring marts), hvor marken fortsat er for-holdsvis våd og kun lige nøjagtig farbar. Her er erfaringen, at især udbyttereduktionen efter køresporer-ne er kraftig, og derfor ønsker man så stor arbejdsbredde som muligt.En rundringning til 8 planteavlskonsulenter i 2008 viste således følgende erfaringer: ”Forfodergræsnævnes næsten samstemmende, at det er et stort problem, at man skal nedfælde gylle i det tidlige forårforud for første slæt. På dette tidspunkt er græsset skrøbeligt, og det medfører skader på planter ogjordstruktur.”(Hansen, 2008).En nedfælder har i dag typisk en arbejdsbredde på blot 8-9 meter (nedfældere på 12 meters arbejds-bredde, bliver dog mere og mere udbredt, og det antages, at 12 meters arbejdsbredde og faste køresporvil slå igennem i de kommende år), medens man ved slangeudlægning kan opnå en arbejdsbredde påtypisk 24 meter.KøreskaderDe seneste år har Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet udført en hel del undersøgelser af forskelligeoverkørselsstrategier af kløvergræsmarker. Disse undersøgelser viser bl.a., at en overkørsel med engyllevogn i det tidlige forår har kraftig indvirkning på udbyttet. I en Grøn Viden (Green,et al.,2010) visesdet, at én overkørsel med et akselbelastning på 5 ton, et dæktryk på 1,0 bar og en arbejdsbredde på 24meter (svarende til slangeudlægning) reducerede græsudbyttet i 1. slæt med ca. 3 pct. i forhold til igenoverkørsel. Ved en arbejdsbredde på 12 meter (nedfældning) blev udbyttet reduceret ca. 5,5 pct. Anta-gelig er udbyttereduktionen ved nedfældning lidt større end 5,5 pct., fordi der i undersøgelsen ikke ersket nedfældning. Afgrødeskaderne er større ved nedfældning end ved slangeudlægning, fordi der skeret større hjulslip ved nedfældning end ved slangeudlægning.Det antages, at udbyttereduktionen er af samme størrelse ved de efterfølgende slæt samme år og må-ske endda i de efterfølgende brugsår. I praksis kan kørespor efter gyllevognen i det tidlige forår tydeligerkendes i marken resten af året.Det antages derfor, at de ekstra kørespor ved nedfældning af gyllen til første slæt koster ca. 2-3 pct. afgræssets udbytte i forhold til slangeudlægning. Det må imidlertid antages, at forskellen kan formindskesved at anvende en kørselsstrategi med faste kørespor.Ved gylleudbringning efter 1. slæt i slutningen af maj er græs og kløver mere robuste, og effekten af enoverkørsel er lavere.

Skader efter nedfælderskærNyere svenske forsøg viser, at den mekaniske skade på rødder og udløbere fra skiveskær kan reducereudbyttet kløver og græs, og at den negative effekt er størst i det tidlige forår. I to års forsøg med anven-delse af skiveskærsnedfælder, men uden anvendelse af gylle, blev udbyttet i gennemsnit reduceret 4,5pct. ved ”nedfældning” i det tidlige forår og 2,3 pct. ved ”nedfældning” om sommeren (Halling og Rodhe,2010).AmmoniakfordampningAmmoniakfordampningen fra nedfældet gylle er mindre end fra slangeudlagt gylle, fordi gyllens kontakttil atmosfæren begrænses. Imidlertid er reduktionen langt fra fuldstændig, idet gyllen ikke tildækkes medjord, og der må påregnes et vist overløb af gylle fra nedfælderrillerne. Hansenet al.(2008) regner med,at ammoniakfordampningen ved nedfældning af gylle i græs udgør 75 pct. af fordampningen ved slan-geudlægning.I det tidlige forår anvendes typisk 25 ton kvæggylle pr. ha, og erfaringer fra Landsforsøgene viser, at gyl-len typisk indeholder 3,5 kg N pr. ton. Typisk udbringes der således under 100 kg total-N pr. ha i det tid-lige forår.Tabel 1.Ammoniakfordampningen ved slangeudlægning og nedfældning kan beregnes ud fra emissi-onsfaktorer anført af Hansenet al.(2008), tabel 14.

Ved at anvende slæbeslanger til udbringning af kvæggylle til slætgræs i marts øges ammoniakfordamp-ningen med ca. 4,1 kg N pr. ha i forhold til nedfældning. Ved udbringning i juni er forskellen lidt større,nemlig ca. 5,4 kg N pr. ha.Ammoniakfordampningen ved nedfældning i juni er på stort set samme niveau som ved slangeudlæg-ning i marts. Den vejledende markeffekt for kvælstofudnyttelsen for slangeudlagt kvæggylle om foråreter således også på samme niveau som for nedfældet gylle om sommeren - nemlig 45 pct. (Birkmose,2009).Gødningsudnyttelse og høstudbyttePå de fleste kvægbedrifter dækker husdyrgødningen en meget stor andel af næringsstofforsyningen tilafgrøderne, og der er kun plads til en beskeden mængde handelsgødning i gødningsplanen. Det er der-for ikke realistisk at erstatte forårsudbragt gylle med kvælstof og kalium i handelsgødning.Der er kun udført relativt få forsøg, hvor høstudbyttet er sammenlignet ved slangeudlægning og ned-fældning af gylle til 1. slæt. I de fleste forsøg er gyllen udbragt efter 1. slæt.I 2009 og 2010 er der imidlertid udført i alt seks Landsforsøg. Resultaterne er ikke entydige, idet ned-fældning har givet lavere merudbytte end slangeudlægning i fire af forsøgene, medens nedfældning hargivet større udbytte i de resterende to. Resultaterne af de seks forsøg ses i tabel 2. I gennemsnit af deseks forsøg har nedfældning resulteret i et udbytte, som har været 1,9 afgrødeenheder (190 FE) lavere

Der er ikke udført danske forsøg med tidspunktet for gylleudbringning til slætgræs, men engelske forsøgtyder på, at gyllen skal udbringes relativt tidligt (januar-februar under engelske klimaforhold), for at opnåden optimale gødningsvirkning og det højeste høstudbytte af 1. slæt (Smithet al.,1995).De danske Landsforsøg, hvor der er udbragt gylle forud for både første og andet slæt græs, viser, atkvælstofudnyttelsen i gyllen er større for 1. slæt end for 2. slæt. I fem af de seks gennemførte forsøg i2009 og 2010 var merudbyttet pr. kg tilført ammoniumkvælstof større i 1. slæt end i 2. slæt. (Landbrugs-info). Det understreger således, at det er vigtigt at udbringe gyllen om foråret frem for om sommeren.ØkonomiDen driftsøkonomiske konsekvens ved nedfældning af gylle til første slæt er sammensat af en rækkeforhold: Ændret gødningsudnyttelse, reduceret udbytte på grund af kørespor og mekanisk skade fra ski-veskærene og øgede udbringningsomkostninger.I tabel 3 er den driftsøkonomiske konsekvens estimeret.Tabel 3.Estimering af driftsøkonomien ved nedfældning af gylle til 1. slæt i forhold slangeudlægning.Køreskade og skader fra skær7 pct. af udbyttet på 10.000 FE á 1¶ 700 kr.(hhv. 2,5 og 4,5 pct. skade)kr. pr. FEHøstudbytteDer antages ens udbytte ved ned-0 kr.fældning og slangeudlægningUdbringningsomkostningerDet antages, at nedfældning koster¶ 125 kr.ca. 5 kr. pr. ton mere end slangeud-lægning, 25 ton á 5 kr.I alt¶ 825 kr.

KilderBirkmose, T.S. (2009).Markeffekt af kvælstof i husdyrgødning.Dyrkningsvejledning fra Videncentret forLandbrug.Green, O.; Jørgensen, R. og Kristensen, K. (2010).Udbyttepåvirkning af kørsel på kløvergræs i for-året.Grøn Viden Markbrug nr. 366. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.Halling, M.A. og Rodhe, L. (2010).Grassland yield response to knife/tine slurry injection equipment -benefit or crop damage? Grassland Science in Europe, 15, s. 175-177.Hansen, M.N. (2008).Nedfældning af gylle i vintersæd. En evalueringsrapport.Rapport fra AgroTech tilMiljøstyrelsenHansen, M.N; Sommer, S.G; Hutchings, N.J. og Sørensen, P. (2008).Emissionsfaktorer til beregningaf ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning.DJF rapport Husdyrbrug, nr. 84.LandbrugsInfo.Resultater af enkeltforsøgene i forsøgsserierne 03-022-0909 og 03-022-1010Smith, K.A.et al.(1995).Negative effects of winter- and spring-applied cattle slurry on the yield of her-bage at similated early grazing and first-cut silage. Grass and Forage Science, 50, s. 124-131.