MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 246: Notat om omfanget af skæmmende skibsvrag og skibe

1. Indledning og baggrund ........................................................................... 32. Regelsættet om fjernelse af vrag m.v....................................................... 42.1. Ansvarsfordelingen ved håndtering af skibsvrag/efterladte skibe ............................................42.2. Registrering af skibe i Danmark ...............................................................................................52.3. Spørgsmålet om ejerforhold......................................................................................................52.4. Vragfjernelseskonventionen......................................................................................................62.5. Håndtering af skibsvrag som affald efter regler i og efter miljøbeskyttelsesloven ..................6

3. Kortlægningen af omfanget af skæmmende skibe og efterladte vrag ..... 74. Udgifterne ved fjernelse........................................................................... 95. Andre landes regler ................................................................................ 106. Konklusion ............................................................................................. 10BilagslisteBilag 1. Beretning over beslutningsforslag B 216.Bilag 2. Arbejdsgruppens kommissorium.Bilag 3. Arbejdsgruppens medlemmer.Bilag 4. Miljøministeriets notat over ansvarsfordelingen ved håndtering af skibsvrag/efterladte ski-be.Bilag 5. By- og Landskabsstyrelsens brev til kommunerne.Bilag 6. Danmarks kort over placeringen af de 30 skibe.

1. Indledning og baggrundFlere folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet stillede d. 9. april 2010 et beslutningsforslag (B216), der pålagde regeringen, ”at iværksætte et tværministerielt udredningsarbejde med henblik påat udarbejde regler, der sikrer, at de danske kyster og kystnære marine områder ikke benyttes tilskibskirkegårde.”Forslagsstillernes ønske var at forpligte myndighederne til at gribe ind, hvis et efterladt skib eller etskibsvrag skæmmer det marine landskab.Miljøministeren har tidligere svaret på folketingsspørgsmål om skibsvrag. Spørgsmålene handlededels om skibe eller skibsvrag, der var til fare for miljøet. Nogle spørgsmål handlede desuden omskibe eller skibsvrag, der opfattedes som skæmmende. Af disse svar fremgår det, at de statsligemyndigheder kan fjerne skibe eller skibsvrag, hvis de er til fare for sejladssikkerheden, miljøet ellerfiskeriet.Beslutningsforslaget blev førstebehandlet d. 27. april 2010 i Folketinget, og det blev generelt mod-taget positivt. Miljøministeren gav udtryk for, at hun godt kunne følge forslagsstillernes bekymring.Forslaget blev herefter henvist til behandling i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.Miljøministeren tilkendegav d. 10. juni 2010 overfor udvalget, at By- og Landskabsstyrelsen sam-men med de øvrige berørte ministerier ville indhente mere viden om problemets omfang. Ministerenhar derimod ikke givet tilsagn om at overveje nye regler på området. Ministeren oplyste, at der vartale om en ganske omfattende opgave, men at hun forventede, at oplysningerne kunne foreligge in-den årets udgang../.Udvalget afgav d. 15. september 2010 beretning om beslutningsforslaget. Beretningen er vedlagtsom bilag 1.I beretningen opfordredes miljøministeren til at iværksætte en undersøgelse af problemets omfangog mulige virkemidler til at sikre indgriben fra myndighederne. Udvalget anmodede om en færdig-gørelse af undersøgelsen inden d. 31. december 2010.By- og Landskabsstyrelsen har på baggrund af beslutningsforslaget nedsat en tværministeriel ar-bejdsgruppe, der har undersøgt problemets omfang. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanterfra:Økonomi- og Erhvervsministeriet (Søfartsstyrelsen), Transportministeriet (Departementet og Kyst-direktoratet), Forsvarsministeriet (Departementet, Farvandsvæsenet og Søværnets Operative Kom-mando (SOK)), Kulturministeriet (Kulturarvsstyrelsen), Miljøministeriet (By- og Landskabsstyrel-sen). Justitsministeriet og Miljøstyrelsen har deltaget ad hoc i arbejdet../.Arbejdsgruppens kommissorium er vedlagt som bilag 2.Ifølge kommissoriet skal arbejdsgruppen i sin redegørelse belyse nedenstående forhold:Skøn over antal eksisterende skibsvrag og efterladte fartøjer, der kan skæmme de marinekystlandskaber, samt disses placering. Dele af vragene skal være synlige, dvs. befinde sigover vandet.

Notatet vedlægges som bilag 4.De dele af notatet, der er særlige relevante for denne redegørelse, er resumeret nedenfor.Følgende blev bl.a. slået fast i notatet:selv om et skib er blevet til et vrag, tilhører det fortsat ejeren af skibet, indtil ejeren entenved erklæring eller ved faktisk manglende bjærgningsforsøg har opgivet vraget.det er endvidere ejeren, som bærer ansvaret og omkostningerne ved fjernelse af et vrag.Beslutning om fjernelse af sunkne og strandede vrag træffes af en række forskellige myndighederafhængig af årsagen til, at vraget skal fjernes:Hvis der er tale om en særlig risiko for olie- eller kemikalieforurening, kan Miljøministeriethenholdsvis Forsvarsministeriet træffe de nødvendige foranstaltninger for så vidt angår ha-vet og de kystnære dele af søterritoriet, såfremt dette er nødvendigt for at forhindre eller be-kæmpe forurening, der kan medføre alvorlige skader på havmiljøet, jf. havmiljølovens be-stemmelser herom.Hvis vraget er til væsentlig gene eller fare for enten sejlads eller fiskeri, kan Farvandsvæse-net kræve, at ejeren uskadeliggør vraget eller – hvis dette ikke efterkommes - selv uskade-liggøre dette, idet udgifterne til sidstnævnte dog forudsættes afholdt af ejeren, jf. lov om til-læg til strandingsloven.

Farebegrebet er blevet behandlet i en rapport afgivet af en arbejdsgruppe i juni 1997 til trafikmini-steren, samt miljø- og energiministeren, hvori det bl.a. blev fastslået, at der er grundlag for en megetvid fortolkning af farebegrebet, idet skibsvrag eller skibe kan fjernes hvis der er fare for miljø, sej-ladssikkerhed eller fiskeri. Dette havde bl.a. baggrund i et responsum af 15. maj 1997 fra kammer-advokaten.Den vide fortolkning af farebegrebet gælder både faren for sejladssikkerheden, fiskeriet og miljøet.Det anføres desuden, at der for anvendelse af kystbeskyttelsesloven skal være tale om nærliggendefare for kysten eller kystværn. Også dette farebegreb kan udstrækkes ganske vidt. Desuden blev føl-gende konkluderet: ”Er det et éntydigt grundlag, der peger på, at et vrag af andre grunde end fareselv i vid forstand ønskes fjernet, kan staten med hjemmel i højhedsretten i sidste ende foranstaltevraget fjernet, såfremt dette ønskes ud fra en konkret overordnet politisk vurdering.”Som løsningsforslag på længere sigt, pegede arbejdsgruppen på, at det kunne overvejes, at der forfremtiden tilvejebragtes en konkret lovhjemmel, således at der i særlige tilfælde forelå en forpligtel-se til at fjerne uæstetiske vrag. Dette er dog ikke sket.

2.2. Registrering af skibe i DanmarkAlle danske erhvervsskibe, herunder også fiskeskibe, skal registreres. I forbindelse med registrerin-gen skal bl.a. skibets ejerforhold oplyses. For at et skib kan anses som dansk og dermed blive regi-streret og sejle under dansk flag, skal skibets ejer – som hovedregel – være dansk. For EU- og EØSborgere gælder særlige regler.For fritidsskibe gælder følgende regler i Danmark for registrering:Et fritidsskib med en bruttotonnage på 20 eller derover skal af ejeren anmeldes til registre-ring i Skibsregistret.Et fritidsskib med en bruttotonnage på 5 eller derover, men under 20, kan på ejerens begæ-ring registreres i Skibsregistret.Et fritidsskib, som bliver bygget i Danmark, kan på ejerens begæring optages i en særlig af-deling af Skibsregistret (skibsbygningsregistret), hvis skibets bygning er så fremskreden, atskibet kan identificeres, og hvis skibets bruttotonnage skønnes at blive målt til mindst 5.

2.3. Spørgsmålet om ejerforholdHvis en myndighed ønsker at fjerne et skib, der er opankret udenfor en havn, skal der rettes hen-vendelse til ejeren herom. Hvis skibet ikke er til fare for miljø, sejladssikkerhed eller fiskeri er en –eventuel længere tids – opankring ikke ensbetydende med, at skibet er opankret ”med andet formålend sejlads”, hvorfor ejerens samtykke til fjernelse skal indhentes. Desuden er det væsentligt, atmyndigheden kan pålægge ejeren udgifterne til fjernelse og evt. bortskaffelse.Efter sædvane anses den ansvarlige for et skib eller en flydende genstand for at være den person,der har driftsansvar for skibet eller den flydende genstand

2.4. VragfjernelseskonventionenVragfjernelseskonventionen (Nairobi-konventionen) er fra 2007. Med konventionen skabes interna-tionale regler om rettigheder for stater samt pligter og ansvar for redere, når det gælder fjernelse afskibsvrag m.v., som udgør en fare for navigationen eller miljøet.Konventionen er ikke trådt i kraft. Konventionen fastsætter regler vedrørende rapportering, lokalise-ring, afmærkning og fjernelse af vrag, drivende eller sunket fragt eller udstyr, der har været ombordpå skibet. Herudover medtager konventionen regler om ejerens ansvar for fjernelse af vrag og tvun-gen forsikring til dækning af udgifterne hertil samt bestemmelser om forældelse af krav og afgørel-se af tvister. Kravet om tvungen forsikring gælder dog kun for skibe med en bruttotonnage på 300eller derover.Det eneste land, der (pr. 2. december 2010) har ratificeret konventionen er Nigeria.

2.5. Håndtering af skibsvrag som affald efter regler i og efter miljøbe-skyttelseslovenMiljøbeskyttelsesloven og reglerne efter loven finder også anvendelse på det danske søterritorium,men med den begrænsning, der følger af anden lovgivning. Da havmiljøloven finder anvendelse iforhold til forurening og anden påvirkning af natur og miljø fra skibe på søterritoriet, er anvendel-sesområdet for regler i og efter miljøbeskyttelsesloven i forhold til håndtering af skibsvrag begræn-set til de miljømæssige problemer, som skibsvrag på kysterne og ved kaj (i havne) måtte forårsage.Det er endvidere en forudsætning for anvendelse af reglerne i og efter miljøbeskyttelsesloven, at etskibsvrag indebærer et miljømæssigt problem i form af forurening, herunder uhygiejniske forhold,eller risiko herfor. Reglerne kan således ikke finde anvendelse, hvis et efterladt skibsvrag alene in-debærer æstetiske problemer.Et skibsvrag, som ingen tager ansvar for at fjerne, vil som alt overvejende hovedregel være en gen-stand, som nogen har skilt sig med eller ønsker at skille sig af med. Skibsvraget vil derfor være af-fald. Klassifikationen af skibsvraget som affald eller ikke affald foretages af kommunalbestyrelseneller Miljøstyrelsen afhængig af skibets størrelse, skibe under 1.500 tons klassificeres af kommu-nalbestyrelsen, øvrige skibe af Miljøstyrelsen, jf, affaldsbekendtgørelsens2§ 6.Miljømyndighederne kan efter miljøbeskyttelseslovens § 46 meddele påbud eller forbud med hen-blik på at sikre, at affald opbevares og håndteres på forsvarlig måde. Påbud efter bestemmelsen kanmeddeles til enhver, der ”frembringer, opbevarer, sorterer eller håndterer affald” og dermed ”er an-svarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord”, jf.miljøbeskyttelseslovens § 43. Der kan således meddeles påbud til den, der er ansvarlig for forholdet(at skibsvraget er efterladt). Det er omtvistet, hvorvidt der med hjemmel i denne bestemmelse kanmeddeles et påbud til en grundejer om for egen regning at håndtere affald efterladt på ejerens ejen-2

dom, ligesom det ikke er endeligt afklaret, om der kan meddeles påbud, hvis forholdet er forårsagetaf et hændeligt uheld, eller der er af andre grunde ikke er et ansvarsgrundlag.Hvis ingen ansvarlig kan påbydes at fjerne og håndtere et skibsvrag, som er affald, fra kyst ellerhavn, kan kommunalbestyrelsen fjerne skibsvraget efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 70, stk.2 om indgreb til forebyggelse af væsentlig forurening m.v. , hvor ingen kan holdes ansvarlig forforholdet. Derudover gælder det, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for renholdelse m.v. af bade-strande, jf. badevandsbekendtgørelsens3§ 12, stk. 1, hvoraf følger:”For kommunale og private badeområder, som er tilgængelige for offentligheden, træffer kommunalbesty-relsen de nødvendige foranstaltninger til sikring af de hygiejniske forhold, herunder renholdelse og indret-ning af toiletter.”

3. Kortlægningen af omfanget af skæmmende skibe og efter-ladte vragMed henblik på at kortlægge antallet af skæmmende skibe og efterladte vrag langs kysterne, derblev iværksat på baggrund af beslutningsforslag B 216 og den efterfølgende beretning, har By- ogLandskabsstyrelsen anmodet kystkommunerne og medlemmerne af organisationen Danske Havne(Erhvervshavnene) om oplysninger om evt. skæmmende skibsvrag og efterladte skibe de måttekende til. Desuden har styrelsen bedt Foreningen af Lystbådehavne i Danmark om at anmode sinemedlemmer om tilsvarende oplysninger. Der er desuden rettet henvendelse til Danmarks Naturfred-ningsforening, der har bedt sine lokalforeninger om tilsvarende oplysninger.I alt er der blevet rettet henvendelse til 66 kommuner, 163 lystbådehavne, 80 erhvervshavne, samtDanmarks Naturfredningsforenings 95 lokalforeninger.Det er desuden rettet henvendelse til Kort- og Matrikelstyrelsen, der har indsendt en oversigt overde synlige skibe/skibsvrag styrelsen har registreret. Oversigten indgår i nedenstående tabel../.Brevet til kommunerne er vedlagt til orientering (bilag 5). Et tilsvarende brev er sendt til erhvervs-havnene.I brevet til kommunerne er det understreget, at besvarelsen af styrelsens henvendelse er frivillig.Baggrunden for dette er, at der i modsat fald kunne blive tale om kompensation til kommunerne ef-ter det udvidede totalrammeprincip (DUT).Anmodningen omfatter kun oplysninger om skæmmende skibsvrag og efterladte skibe udenfor hav-nene, idet havnene normalt ved hjælp af sit ordensreglement, jf. standardreglementet4, har mulighedfor at fjerne skæmmende skibsvrag og efterladte skibe inden for havnens område, jf. f.eks. § 16, stk.1 i standardreglementet for erhvervshavne:”Et oplagt, efterladt, sunket eller strandet skib eller vrag (samt dettes udstyr eller tilbehør) eller øvrigt efterladt gods el-ler materiel kan havnemyndigheden forlange flyttet inden rimelig tid. Efterkommes havnemyndighedens pålæg ikke, ogkan havnemyndigheden ikke uden væsentlige omkostninger eller ulempe blive ved med at sørge for genstanden, kanhavnemyndigheden efter endnu en meddelt frist foranledige genstanden flyttet til en anden godkendt placering og solgtfor ejerens regning. Forinden salg finder sted, skal havnen så vidt muligt give ejeren besked.”34

Der findes tilsvarende regler i standardreglementet for lystbådehavne og mindre fiskerihavne.Af praktiske årsager har arbejdsgruppen til brug for kortlægningen kun medtaget fartøjer med enlængde på eller over 5 meter. Fartøjer under 5 meter medtages dog, såfremt disse har mast og/ellerindenbords motor.På baggrund af kortlægningen er der udarbejdet en liste over skæmmende skibsvrag og efterladteskibe. Listen er suppleret med de skæmmende skibsvrag og efterladte skibe, som Farvandsvæsenet iøvrigt har kendskab til.Oversigt over By- og Landskabsstyrelsens kortlægning.LokalitetRingkjøbing og StadilFjordeUd for Hobro HavnRanders Fjord ved Mølle-bækkenEbeltoft Vig - Ahl HageJuelsminde N - As HovedSkov SAssens syd - Torø RedThurø Bund SThurø Bund inderste delThurø Bund inderste delThurø Bund inderste delThurø Bund ENE for Rudkøbing Lyst-bådehavnNyborg - HolckenhavnNyborg - HolckenhavnNekselø Bugt - KnarbosKlintSjællands Odds EFrederiksværk S - HvideKlintJyllinge N - Toftegård WLilleø ved Jyllinge Fiske-rihavnUd for Jyllinge Fiskeri-havnJyllinge syd - AgernakkeNE for Roskilde havnRoskilde Fjord - Lejre VigUd for Hvidovre HavnDragør SW - SøvangPræstø FjordFakse Bugt – Bøgestrøm-men ESW for Gedser HavnSmålandsfarvandet – Kar-rebæksminde SWNæstved SW - GødenholmNBådtypeJollevragFiskefartøjLystfartøjFiskefartøjPramFragtskib VERKAArbejdsplatformLystfartøjLystfartøjLystfartøjPontonbroLystfartøjFiskefartøjFiskefartøjLystfartøjLægterSpeedbådTrækutterFiskefartøjPramPramLystfartøjHavnerundfartsbådPramTrækutterVesterhavskutterLystfartøjSejlbådFragtskib HANFRIEDLystfartøjBådlængde512520402518999107567435,51010102672061315994212SkrogIkke oplystTræTræ/GlasfiberStålStålStålStålIkke oplystIkke oplystIkke oplystTræ/stålTræTræTræTræStål/betonIkke oplystTræTræTræBetonTræ/glasfiberIkke oplystTræTræIkke oplystTræGlasfiberStålTræAfstand_kystIkke op-lyst1220110050135403030300101010070150401001570637510010015042007808500200Ejer_kendt?Ikke oplystNejNejNejMåskeNejNejIkke oplystIkke oplystIkke oplystNejJaNejNejNejNejJaIkke oplystMåskeNejNejIkke oplystMåskeNejJaNejNejJaJaNej

Kortlægningen viser i alt 30 skæmmende skibsvrag og efterladte skibe, hvoraf de fleste ligger tætte-re på land end 100 m.Bortset fra to (mindre) fragtskibe er der tale om lystfartøjer, fiskerbåde, pramme og lignende. For deflestes vedkommende er der ikke kendskab til, hvem ejeren er.Det skal understreges, at det anslåede antal skæmmende skibsvrag og efterladte skibe naturligvis erbehæftet med en vis usikkerhed, da det beror på frivillige indberetninger fra kommuner, havne ogDanmarks Naturfredningsforening. Desuden er der i sagens natur tale om skæmmende skibsvrag ogefterladte skibe, der ligger relativt tæt på kysten. Muligheden for forekomst af synlige skibsvraglangt fra land er naturligvis begrænset henset til vanddybden.Placeringen af de skæmmende skibsvrag og efterladte skibe i det danske havområde er anført påDanmarkskortet i bilag 6.Arbejdsgruppen har ikke efterprøvet oplysninger om hvorvidt, der reelt er tale om skæmmendeskibsvrag og efterladte skibe.

4. Udgifterne ved fjernelseDet er vanskeligt at angive de nøjagtige omkostninger ved fjernelse og eventuel bortskaffelse af ef-terladte skibe eller skibsvrag. Omkostningerne afhænger af skibets/skibsvragets størrelse, type, til-stand, samt afstanden til det sted, hvor skibet bringes i land. Desuden vil der være en række andreforhold, der er relevante for udgiften, som f.eks. skibets stand, vejrforhold m.m.Kystdirektoratet har oplyst følgende:”Et vrag kostede i 2002 ca. 900.000 kr. at fjerne. Det lå ud for Nexø Havn på ca. 1,5 meters vand-dybde. Der er ikke oplysninger, om afstanden til kysten, men vraget var synligt. Vraget var af etskib på 230 BRT. Længde: 38,5 meter, bredde: 7,29 meter, dybgang: 2,94 meter. Vraget var i fleredele.Et vrag kostede i 2000 ca. 3 mio.kr. at fjerne, lå øst for Hanstholm. Der er ikke oplysninger, om af-standen til kysten, men vraget var tydeligt synligt. Vraget var af et skib på 3320 BRT. Længde: 94,8meter, bredde: 14,43 meter, dybgang: 4,35 meter. Vraget var i flere dele.”De norske myndigheder har oplyst, at man har fjernet et større skib ved Finnmarken. Udgiften var328 mill. NOK (312 mill. DKK).Ifølge den svenske redegørelse ”Vrak och ägarlösa båtar” fra 2008 anslås (på side 56) flgd. for fjer-nelse af vrag: 0,5 mill. – 1 mill. SEK (0,4 – 0,8 mill. DKK).By- og Landskabsstyrelsen har desuden været i kontakt med to bjærgningsfirmaer. Det ene firmahar henvist til en række standardsatser, der anvendes i branchen. Satserne, der er angivet pr. dag,afhænger af bjærgningsskibets størrelse og bemanding, herunder bemandingens kvalifikationer.Det er således vanskeligt at angive, hvad det økonomisk indebærer at fjerne et skæmmende skibs-vrag eller et efterladt skib.

5. Andre landes reglerBy- og Landskabsstyrelsen har været i e-mail-kontakt med Storbritannien, Tyskland, Finland, Sve-rige og Norge. Styrelsen har desuden holdt et møde med repræsentanter for Sverige.Storbritannien og Tyskland har oplyst, at man kun har hjemmel til at fjerne skibsvrag ved risiko forforurening og sejladssikkerhed m.v.Finlandhar oplyst, at myndighederne har udarbejdet en redegørelse ”Skrotfartyg som mil-jöproblem”. Redegørelsen er fra 2004. I redegørelsen anbefales det at se på mulighederne for et op-samlingssystem for disse fartøjer, eventuelt kombineret med et producentansvarssystem. Der børdesuden udarbejdes informationsmateriale. I redegørelsen nævnes muligheden for at et skib ellerskibsvrag bør fjernes af æstetiske hensyn.Finland har oplyst, at der dog ikke er taget initiativer på baggrund af rapporten.Norgehar oplyst, at Kystverket (svarende til Kystdirektoratet) og kommunerne har hjemmel til atpålægge ejerne af skibe, herunder lystfartøjer og fiskerbåde, at fjerne disse. Norge kan fjerne skibeeller skibsvrag af æstetiske hensyn.Fjernelsen kan eventuelt ske som en selvhjælpshandling. Norge har desuden oplyst, at fjernelsensom i Danmark kan finansieres af offentlige (statslige) midler. Norge har ydermere oplyst, at manfor statslige midler har fjernet et større skib udfor Finnmarken. Omkostningerne var 328 mill. NOK(= 312 mill. DKK).SverigeStatskontoret fik i 2007 til opgave af regeringen at udrede hvorledes man håndterer skibs-vrag og ejerløse både. Rapporten ”Vrak och ägarlösa båtar” forelå i juni 2008. I havsmiljöproposi-tionen, ”En sammanhållen svensk havspolitik”, som blev offentliggjort den 17. marts 2009, blevforslagene fra Statskontorets rapport gentaget og forstærket og medførte at der igangsattes en om-fattende udredning. Udredningen skulle være færdig medio januar 2011, men omhandler udeluk-kende miljøtrusler fra skibsvrag. Der tages ikke fat på undersøgelser og sanering af vrag. I Rappor-ten ”Vrak och ägarlösa båtar” indgår der overvejelser omkring ejerløse skibe og netop forholdeneomkring håndtering af dem, hvis de efterlades. Sverige har ikke regler om skibe eller skibsvrag, deræstetisk kan være et problem.

6. KonklusionBy- og Landskabsstyrelsen har anmodet landets kystkommuner, havne, samt Danmarks Naturfred-ningsforening om oplysning om eventuelle skæmmende skibsvrag og efterladte skibe. På baggrundaf de indkomne oplysninger kan det konkluderes, at der er tale om et antal på 30. Der er hovedsage-lig tale om lystbåde og fiskerskibe.Oplysningerne om antallet af skæmmende skibsvrag og efterladte skibe beror på frivillig indrappor-tering fra kommuner, havne og Danmarks Naturfredningsforening, og opgørelsen er derfor behæftetmed en vis usikkerhed.Arbejdsgruppen vurderer derfor, at antallet af faktiske skæmmende skibsvrag og efterladte skibeformentligt er lidt større end de anførte 30.Efter arbejdsgruppens opfattelse er der dog ikke tale om et alarmerende stort antal.