Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 244
Offentligt
TalepapirSamråd i Folketingets Miljø- og Planlæg-nings Udvalg den 15. december 2010
Samrådsspørgsmål AF.I Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg harPer Clausen (EL) stillet ministeren følgendesamrådsspørgsmål AF:Samrådsspørgsmål AF:”Vil ministeren redegøre for, hvad der er forkla-ringen på, at Danmark ifølge Det EuropæiskeMiljøagentur ikke ser ud til at kunne leve op tilsine forpligtelser i forhold til Kyoto-aftalen, oghvad ministeren vil gøre for at rette op på detteefterslæb?”Svar:Jeg er ikke enig med Det Europæiske Miljø-agentur, når agenturet hævder, at Danmark børigangsætte yderligere tiltag for at nå Kyoto-målet. De foreliggende opgørelser og frem-skrivninger viser, at der ikke er tale om noget”efterslæb” ift. Kyoto-målsætningen.3
Men jeg medgiver gerne, at det kan forekommeforvirrende, at Miljøagenturet udsender en rap-port, der hævder, at Danmark bør gøre mereselvsamme dag, som EU-kommissionen siger,at vi er på ret kurs.Men den forholdsvis simple forklaring er, at Mil-jøagenturet har lavet bedømmelsen alene påbaggrund af 2008 og de foreløbige tal for 2009.Helt overordnet forudsætter Miljøagenturet, atlandene vil nå deres samlede reduktionsmål forperioden 2008-2012 ved præcist at levere enfemtedel og en femtedel og en femtedel osv.hvert år i perioden.Kyoto-målet gælder imidlertid for perioden2008-2012 under ét – og er ikke sammensat afens årlige forpligtelser for hvert af årene.I Danmark forventer vi jo således at se størreeffekter af allerede besluttede virkemidler i slut-ningen af perioden 2008-2012 end i begyndel-sen. Og dermed samlet set nå Kyoto-målet.Og umiddelbart er det jo også logisk og rimeligt,hvis man opnår et reduktionsmål ved at haveen vis nedadgående tendens i udledningerneog dermed større reduktioner i slutningen af pe-4
rioden end i begyndelsen. Her er Miljøagentu-rets metode skæv.Denne skævhed i Miljøagenturets metode er dedog også selv klar over. Således anføres detklart i rapporten – og det er min egen oversæt-telse – at ”ifølge fremskrivninger fra medlems-landet, og som rapporteret af Europa-Kommissionen, forventer Danmark at indhenteden resterende forskel ved yderligere reduktioni udledningerne i løbet af 2010-2012 i forhold tildet gennemsnitlige niveau for 2008-2009”.Nogle af de virkemidler, som vil give effektfremadrettet – men ikke har bidraget fuldt ud i2008 og 2009 – er:Aftalen med energiselskaberne fra novem-ber 2009 om deres forøgede energispare-indsats i de kommende år.Forårspakke 2.0 med stigning i energiafgif-terne.Grøn vækst aftalerne.Omlægningen af bilafgifterne i 2007.Hertil kommer, at finanskrisen har reduceret ud-ledningerne fra industrien og i transportsekto-ren i forhold til det tidligere forventede.Det er helt i overensstemmelse med Kyoto-protokollen, når de danske udledninger i 2008-2009 ligger over års-gennemsnittet for perioden5
som helhed, og de forventede udledninger i2010-2012 ligger under periodens gennemsnit.Pointen er, at man skal se på perioden underét, og der viser foreliggende fremskrivninger, atmålet nås.Skærer man igennem den her forvirring, Miljø-agenturet har skabt, så er konklusionen altså,at Danmark vil nå Kyoto-målet for 2008-2012,sådan som det fremgik af Energistyrelsens se-neste fremskrivning fra april 2010.Det er jo også den konklusion, EU-Kommissionen kommer frem til i sin rapport, ogden kom den 13. oktober 2010.På den baggrund er konklusionen altså, at derikke er tale om noget ”efterslæb” ift. Kyoto-mål-sætningen.Når det er sagt, kan det helt generelt tilføjes, atder løbende kommer nye data og oplysninger,som har betydning for Danmarks opfyldelse afKyoto-forpligtelsen. Og selvfølgelig vil nye oguventede faktorer fremadrettet kunne påvirkeforventningen til Kyoto-mankoen.Blandt andet pågår i øjeblikket en teknisk FN-evaluering af de danske opgørelser og indbe-retninger af udledninger og optag af drivhus-gasser for 1990-2008. Det er DMU, der står for6
disse opgørelser og indberetninger. FN evalue-ringen ventes endeligt afsluttet i februar 2011.Evalueringen må påregnes at medføre, at DMUskal foretage visse justeringer i de anvendteopgørelsesmetoder og emissionsfaktorer.Det vil i sagens natur også kunne påvirke opgø-relsen af den forventede manko, hvor der måforventes en mindre nedjustering. Her skal mandog huske, at Danmark hidtil i de seneste frem-skrivninger har ligget til at overopfylde Kyoto-forpligtelsen.Mere præcise forudsigelser må imidlertid afven-te det endelige resultat af den igangværendetekniske afklaring mellem FN-eksperterne ogDMU. Det skal de have arbejdsro til. Vi må såtage bestik af situationen, når resultatet af eva-lueringen forligger i det nye år.Med hensyn til den såkaldte danske basisårs-sag - som Per Clausen også refererede til - kanjeg oplyse, at der nu ikke længere hersker usik-kerhed omkring den hidtil forudsatte basisårs-kompensation til Danmark under EU15-byrdefordelingen. EU’s Klimakomité tilsluttedesig den 17. november i år Kommissionens for-slag om en kompensation på 5 mio. ton tilDanmark fra det tekniske overskud under byr-defordelingen i EU. Dette svarer til 1 mio. tonpr. år.7
I forhold til spørgsmålet er det i den forbindelseogså værd at bemærke, at Miljøagenturet ikkehar fuldt anerkendt den danske basisårspro-blematik i sin vurdering. Havde Miljøagenturet ideres fremskridtsrapport indregnet en basisårs-kompensation på 1 mio. ton pr. år, ville Dan-mark – alt andet lige – være blevet fremstilletsom et land, der for 2008 og 2009 havde enmarginal overopfyldelse.Det er klart, at regeringen fortsat vil følge udvik-lingen tæt. Hvis nye opgørelser eller fremskriv-ninger skulle give anledning til en manko i for-hold til målopfyldelse, skal der ikke herske tvivlom, at regeringen agter at iværksætte de for-nødne initiativer for at sikre, at Kyoto-målet nås.At dette netop er et af de væsentlige principperi regeringens klimapolitik fremgår bl.a. af rege-ringens klimapolitiske redegørelse, som blevfremsendt til Folketinget i april i år.
8
