MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 242: Henvendelse af 8/12-10 fra Limfjordsrådet vedr. kopi af brev til Miljøministeren om vådområdeindsatsen

I forbindelse med Grøn Vækst har Miljøministeriet og KL i november 2009 indgået en aftale omudmøntning af vådområdeindsatsen, som er en del af indsatsen for at forbedre vandmiljøet.Det er aftalt, at kommunerne som projektejere har ansvaret for at etablere vådområderne, samt at statenvaretager centrale og meget vigtige delelementer.I den nærmere opgavefordeling er kommunerne forpligtiget til at gennemføre en forundersøgelse, som skalafklare mulighederne for at etablere et vådområde. Staten varetager derefter køb og salg af jordengennem den statslige jordkøbsmyndighed i FødevareErhverv. Når jordforhandlingerne mellemFødevareErhverv og de enkelte lodsejere er afsluttet, overgår initiativet igen til kommunerne i forbindelsemed realisering af projektet.Vådområdeindsatsen er en meget stor opgave, som kommunerne skal udføre indenfor en meget korttidsfrist. Dette kan kun gennemføres, hvis der er et tæt samarbejde og løbende dialog mellem stat ogkommune, hvor begge parter opfylder deres del af opgaven.Indtil nu har kommunerne udvist et stort engagement og lagt mange ressourcer i opgaven. Ikke mindstomkring Limfjorden.I overensstemmelse med aftalen mellem Miljøministeriet og KL har kommunerne omkring Limfjorden i regi afLimfjordsrådet etableret "Vandoplandsstyregruppen for oplandet til Limfjorden". Limfjordsrådet favner etgodt 7600 km2 stort område, hvor der skal udlægges ca. 3700 ha vådområder og derigennem fjernes415 ton kvælstof. For at opfylde dette mål omfatter Vandoplandsplanen for limfjorden ikke mindre end 30vådområder samt en række potentielle alternativer.

Kommunernes arbejde blev påbegyndt umiddelbart efter, at aftalen mellem Miljøministeriet og KL blevindgået i efteråret 2009. Som en anerkendelse af opgaven blev der afsat 9,5 millioner til kommunerne tilfaciliterende og opsøgende arbejde i forbindelse med opstarten af vådområdeprojekterne. Nu et år efterer disse 9,5 mill, stadigt ikke tilgået kommunerne. Vi forventer, at dette snarest sker, og atfordelingsnøglen i øvrigt bliver baseret på det gennemsnitlige N krav per kommune i det hovedopland,som kommunen er en del af, således at midlerne fordeles mellem oplandene ud fra N krav per opland ogdermed, at midlerne ikke tildeles via DUTprincip eller bloktilskud.Forudser forhindringerI forbindelse med Limfjordsrådets formandskabs møde med miljøministeren den 25. august 2010 iMiljøministeriet blev en række forhold omkring blandt andet vådområdeindsatsen diskuteret. Vi vil i denneforbindelse gerne erindre om de anbefalinger, som blev opstillet som et resultat af mødet (notatvedhæftet).I takt med at forundersøgelserne afsluttes og jordforhandlinger og realisering nærmer sig, er vi desværreblevet opmærksom på yderligere en række uhensigtsmæssigheder i det fremadrettede forløb. Forhold somprimært drejer sig om bureaukrati og de økonomiske forudsætninger for opgaveløsningen.Dette drejer sigblandtandet om:Projekter, der må opgivesSelv om de tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser peger på, at et vådområdeprojektet vil kunnegennemføres, kan det senere vise sig, at projektet må opgives. Det kan f.eks. skyldes:1. Gennemførelse af et vådområdeprojekt er ofte kompleks og indebærer, at der skal meddelestilladelse efter flere love,bl.a.planlov, vandløbslov og naturbeskyttelseslov. Det kan ikkeudelukkes, at der i forbindelse med sagsbehandlingen kan dukke forhold op, som betyder at dermå meddeles afslag. Desuden vil eventuelle tilladelser kunne påklages og eventuelt omgøres afklagemyndigheden.2. De efterfølgende lodsejerforhandlinger kan afdække, at projektet ikke er økonomisk rentabelt ellerhar en dårlig N-effektivitet, fordi jordpriserne eller udgiften til f.eks. afværgeforanstaltninger erhøjere end forventet, eller at lodsejernes forventninger til godtgørelse ikke kan indfries.3. Selv om forundersøgelserne viser, at der er en positiv opbakning fra lodsejerne ved projektets start,kan det ikke udelukkes, at stemningen vender, f.eks. hvis lodsejernes forventninger ikke kanindfries, eller der kan være andre forhold, som resulterer i lodsejermodstand.4. Mangel på erstatningsjord til opfyldelse af harmonikrav. Mange husdyrbrugeres deltagelse ivådområdeprojekterne er betinget af, at de kan få erstatningsjord, så de kan opretholde deresnuværende husdyrproduktion. Hvis det ikke er muligt at skaffe denne erstatningsjord, f.eks. ved aterhverve puljejord uden for projektområderne er der risiko for, at projekterne må opgives.

Jordkøb udenfor projektområdetVi erfarer videre, at FødevareErhverv ikke ønsker at opkøbe ejendomme med jord udenfor projektområdet,hvis der er risiko for værditab på denne del af ejendommens jord og at et køb kun vil komme på tale, hviskommunen stiller en underskudsgaranti til rådighed for denne del af jorden. Vi vurderer, at langt de flestekommuner ikke ønsker at stille denne underskudsgaranti.Dettevil medføre, at vådområdeprojekter, derindebærer køb og salg af jord udenfor projektområderne, ikke vil blive igangsat.Netop jord uden for projektområdet er vigtigt. En jordpulje til gennemførelse af en jordfordeling og opretholdelseaf harmonikrav er i mange tilfælde en afgørende forudsætning for om et vådområdeprojekt kan realiseres.Manglende synergi

Plejeaftaler i de etablerede vådområderEn del af vådområderne vil typisk blive etableret som fugtig eng. For at undgå at vådområdet udvikler siguhensigtsmæssigt er det vigtigt, at der bliver etableret en pleje af arealet i form af enten græsning ellerslet. Stat og kommune vil således have en interesse i,at der bliver lavet aftale med den fremtidige lodsejerom pleje af arealerne. Derfor er vi forundrede over at erfare, at der er planer om at indskrænkemuligheden for plejeaftaler af naturarealer. Vi finder det yderst vigtigt, at de nødvendige støttemulighedertil etablering af pleje i de nye vådområder er til stede. Vores forundring skal ikke mindst ses i lyset afforslag til finanslov for 2011, hvori der netop er forøget fokus på naturpleje.

vandplaner vil blive mødt af krav om reduktion i tilførslen af næringsstoffer i forhold til de mængder demodtager ved etableringen.Afslutning.Realisering af vådområder til kvælstoffjernelse er en meget kompliceret opgave, som involverer mangeinteressenter. Som det er skitseret kræver opgaven et tæt samspil mellem stat og kommuner omkring såvelselve opgaveløsningen men også vedrørende de værktøjer, som stilles til rådighed. Et af de bærendeprincipper i hele processen er, at lodsejerne skal indgå i vådområdeprojekterneifrivillighed. Derfor er dethelt afgørende, at støtte- og finansieringsmulighederne er tilstrækkelige og ikke mindst klare og letgennemskuelige for såvel projektmagere, herunder kommunerne, som lodsejere. Enhver tvivl omprojektforløbet, finansiering eller efterfølgende administration af vådområdet vil vanskeliggøre enrealisering.Miljøministeriet er i sidste ende hovedansvarlig overforEUfor, at de i vandplanen fastsatte mål bliveropnået - herunder at vådområdeindsatsen bliver en succes. Limfjordsrådet forventer derfor, at man fra statog regering prioriterer denne opgave og agter at stille de fornødne værktøjer til rådighed, således at vi ikommunerne har en reel mulighed for at løse opgaven på det grundlag, som oprindeligt blev udstukket ogsom blandt andet indebar, at kommunerne løfter en meget væsentlig del af opgaven, men til gengæld kuni et begrænset omfang er økonomisk involveret.Vi ser frem til en konstruktiv dialog om opgavens udfordringer og stiller os gerne til rådighed i denfremadrettede proces.

I forlængelse af behageligt møde den 25. august i Miljøministeriet fremsender vi her uddybende kommentarer, samtde pointer Limfjordsrådets Formandskab fremhævede på mødet. Som nævnt ønsker Limfjordsrådet at roseministeren for beslutningen om en "time out" angående de omsættelige N-kvoter. Limfjordsrådet finder det vigtigt, atbrugen af målrettede og skræddersyede virkemidler vurderes endnu en gang. Nedenstående er i den forbindelse enrække anbefalinger for Miljøministeriets videre vandplanarbejde.Limfjordsrådet anbefaler Miljøministeren og Ministeriet at:1. Vådområdeindsatsen øges. Erfaringen fra første runde viser, at de indmeldte projekter for Limfjorden har enkvælstoffjernelse på 176 kg. N/ha (Statslig reference på min. 113 kg. N/ha.) med en omkostningseffektivitetpå 570 kr./kg. N (Statslig reference på maks. 866 kr./kg. N). I Limfjordsoplandet er der endvidere store arealer"på lager" og det anbefales i den forbindelse, at VOS'erne får til opgave at estimere den reduktion, der kanopnås med dette virkemiddel i de enkelte oplande.2.3.Arbejdet med at sikre en forkøbsret for de lodsejere, der bidrager med jord til vådområdeindsatsenforsættes.Kommunerne udarbejder plejeplanerne for projektarealerne i forbindelse med vådområdeindsatsen,Kommunerne er myndighed for så vidt angår naturbeskyttelsen og indsatsen bør selvfølgelig sammentænkesmed udfordringerne for så vidt angår tabet af biodiversitet, der med den seneste tidsforlængelse skal stoppessenest 2020.4.De 9,5 mil. kr. der i vådområdeindsatsen er afsat til den faciliterende indsats, udbetales hurtigst muligt ogfordeles efter indsatsen. I og med 1/3 af vådområdeindsatsen ligger i oplandet til Limfjorden bør 1/3 afpengene gå hertil.5.Udviklingsarbejdet for så vidt angår minivådområder færdiggøres, så disse kan godkendes og indarbejdes somvirkemiddel i fald resultaterne forbliver positive. Limfjordsrådet mener, at en implementering af dettevirkemiddel hensigtsmæssigt kan ligge i Miljøgodkendelsessystemet (BAT), så der er mulighed for og pligt tilat følge op på vedligeholdelsen af anlægget m.v.Tilsvarende finder Limfjordsrådet, at der er behov for en afklaring af potentialet i virkemidler som lineopdrætaf muslinger, etablering af stenrev etc.

LimfjordsrådetKommunerne har på kort tid etableret et oplandsråd omkring Limfjorden, der har fungeret effektivt ivandplansammenhænge, herunder vådområdeindsatsen. Oplandsrådenes ansvarsområde bør udvides i forbindelsemed det øvrige vandplanarbejde. Som understreget på mødet finder Limfjordsrådet i den forbindelse, at derfremadrettet er behov for en tættere dialog mellem Limfjordsrådet og Miljøministeriet for en konstruktivimplementering af vandplanerne lokalt i Limfjordsoplandet. Dette med henblik på at sikre en god og effektfuldimplementering lokalt. Konkret ønsker Limfjordsrådet:6.Dialog om behovet for en anden opdeling af Limfjorden i vandplansammenhæng. I det hidtidige udkast tilVandplan er denne opdelt i 3 områder, hvilket Limfjordsrådet ikke finder optimalt. Tydeligst ses dette medNatura 2000 området Halkær Bredning, der har et meget stort opland til et lille vandområde med dårligvandudskiftning og som samtidig har det største husdyrtryk i Limfjordens opland overhovedet. Vandplanernesikre ikke en indsats i forhold til Halkær Bredning og Naturplanerne er således ikke her tænkt sammen meddisse. Dette selvom, det har været Miljøministeriets udmelding og begrundelse for et parallelt forløb på vand-og naturområdet, at netop tiltag til at nå målene jf. vandplanerne også skulle sikre gunstig bevaringsstatus forudpegningsgrundlaget i Natura 2000 områderne. Tilsvarende betyder den fremherskende vest — øst gåendestrøm i Limfjorden, at en opdeling af denne i flere delområder giver faglig god mening.7.Dialog om brugen af virkemidler. Limfjordsrådet finder det vigtigt at tænke i helheder og der er brug forfleksibilitet til at kunne handle lokalt, når det rette momentum er til stede. Kommunerne bør derfor gennemVandoplandsstyregrupperne få større kompetence, ansvar og mulighed for frit at kunne vælgeomkostningseffektive virkemidler for en del af den nødvendige indsats beskrevet i Vandplanen. Som eksempelpeges på opkøb af to dambrug som Limfjordsrådet fik afvist i Vandoplandsplanen. Lodsejerne var positive ogder var tale om et kvælstofomkostningseffektivt virkemiddel, der samtidig kunne bidrage med væsentligfosforfjernelse til eksempelvis den fosforfølsomme Hjarbæk Fjord. Muligheden for opkøb af disse dambrug vilsandsynligvis ikke forblive, men overhales af generationsskift, salg til anden side, beslutning om investering ianlægget e. lign.8.9.Dialog om de udfordringer der ligger i, hvordan udpegning af arealer til intensive landbrug i Kommuneplan,hensigtsmæssigt sammentænkes med biogasplanlægning, Miljøgodkendelser og Vand- og Naturplanarbejdet.Dialog om hvordan det sikres, at der efter målopfyldelse jf. vandplanen ikke gives tilladelse til øget forureningaf et vandområde. Da oplandet til Limfjorden rækker ind i flere kommuner indebærer dette, at der indenfor etopland skal ske en koordinering på tværs af kommunegrænser for så vidt angår eksempelvis by- ogerhvervsudvikling.10. Dialog om overvågningen af implementeringen af virkemidler. Eksempelvis skal det sikres at efterafgrødersom er anvendt for at få en miljøgodkendelse ikke også anvendes til at tilgodese krav pålagt via vandplanen.Endnu engang tak for et godt møde den 25. august. Limfjordsrådet ser frem til en forhåbentlig forsat dialog om, dei brevet nævnte punkter.Med venlig hilsen