Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 24
Offentligt
899199_0001.png
899199_0002.png
899199_0003.png
899199_0004.png
899199_0005.png
899199_0006.png
899199_0007.png
899199_0008.png
899199_0009.png
899199_0010.png
899199_0011.png
899199_0012.png
899199_0013.png
899199_0014.png
899199_0015.png
899199_0016.png
899199_0017.png
899199_0018.png
899199_0019.png
899199_0020.png
899199_0021.png
Fremtidens Produkter –Miljøinnovation i Livscyklus(MILUS)
Indholdsfortegnelse – hovedansøgning
12345678
Baggrund og formål .................................................................................................................... 2Præsentation af innovationskonsortiets ansøgere/deltagere ........................................................... 4Konsortiets faglige grundlag og indhold ........................................................................................ 7Arbejdsplan .............................................................................................................................. 13Konsortiets organisering og ledelse ............................................................................................ 15Den erhvervsmæssige effekt af innovationskonsortiet ................................................................. 16Den samfundsmæssige effekt af innovationskonsortiet ................................................................ 18Resultatformidling og spredningseffekt ....................................................................................... 19
1
1
Baggrund og formål’Affald er ikke et miljøproblem – det er en ressource’. Det er den grundlæggende tanke bag et nytkoncept ”vugge til vugge” (VtV), der inden for de seneste år har fået stigende bevågenhedinternationalt. Konceptet er udviklet i 2003 af tyskeren Michael Braungart og amerikaneren WilliamMcDonough og går kort fortalt ud på, at produkter og processer som udgangspunkt designes medhenblik på, at hver enkelt lille bestanddel af et produkt, når det skal bortskaffes, enten genbruges ien ny sammenhæng eller nedbrydes til biologiske næringsstoffer for naturen. Dermed skabes lukkedekredsløb og et affaldsfrit samfund, der ikke belaster miljøet.Konceptet og visionen er appellerende ud fra et samfundsperspektiv, fordi den afkobler vækst og deaffaldsproblemer, der, med vores nuværende produktionsmodel, er forbundet med stigende forbrug.Konceptet indeholder også en ambition om at passe på verdens ressourcer, herunder:---at anvende mest mulig (helst udelukkende) vedvarende energi i energikrævende processerat sikre et ansvarligt vandforbrugat undgå kemi og materialer, der har negativ indvirkning på miljø og sundhed
Når virksomheder i dansk erhvervsliv er draget af visionen skyldes det dels, at de øjner nyeforretningsmuligheder og konkurrencemæssige fordele ved at kunne lancere produkter og løsningeruden negativ påvirkning af miljø og mennesker, dels at visionen giver et nyt perspektiv påvirksomhedernes miljøarbejde. Fokus flyttes fra de seneste årtiers arbejde med løbendeminimeringaf miljøbelastningen i produkter og processer tileliminering. Her præsenteres et ’positivt’ koncept,hvor virksomheder gennem innovativt design af deres produkter og løsninger kanproducere ’miljøpositive’ eller i hvert fald ’miljøneutrale’ produkter. Spørgsmålet er bare,hvordanvirksomheder i dansk erhvervsliv kan realisere visionen?De grundlæggende byggesten i visionen har man i Danmark og EU arbejdet med i en årrække. Detgælder både ønsket om at minimere indholdet af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, bevæge sigopad i ’affaldshierarkiet’ (fra deponi, over forbrænding og genanvendelse, til forebyggelse), øgeanvendelsen af vedvarende energi og begrænse vandforbruget. Det nye i konceptet ligger i visionenom at få elementerne til at spille sammen i et lukket miljøneutralt eller miljøpositivt kredsløb (fravugge til vugge).Visionen er ambitiøs. Det er også baggrunden for, at man både i Danmark og EU fremhæver, at derer behov for mere forskning og udvikling på området. Nogle af de kritikpunkter, der har væretfremført af EU, er bl.a. 1) den ’simplificering’, der knytter sig til visionen: det at man i princippet kanforbruge ubegrænset, hvis bare vi laver et smart VtV design (en ”technofix” løsning), 2) at visionenom en 100 % effektiv materialecyklus næppe er realistisk, da der altid vil forekomme tab afmaterialer pga. korrosion, slid fra vind og vejr mv., 3) at konceptet fordrer en overflod af vedvarendeenergi, hvilket hverken på kort eller mellemlangt sigt er realiserbart og 4) at konceptet ikke itilstrækkelig grad forholder sig til spørgsmål som knaphed på ressourcer (EU EnvironmentalMinisters ”Sustainable materials management for a resource efficient Europe”, Working Paper, 12-13July 2010).Udgangspunktet for MILUS-konsortiet er behovet for at underkaste konceptet en kritisk analyse,udvikle metoder til dokumentation af VtV produkter og dykke ned i mulighedernes univers: ”Hvordangør vi det i praksis, hvis vi ønsker at udvikle VtV baserede produkter og løsninger”.
2
Få virksomheder har arbejdet med konceptet i praksis, og det har været inden for mere simpleprodukttyper som eksempelvis en lampe i genbrugsplast. Mere komplekse produkter kombineret medglobale produktionskæder og markeder giver en række udfordringer for virksomheder, der ønsker atarbejde med konceptet. Mange er tilbageholdende, fordi der som udgangspunkt er en rækkebarrierer, som det er meget vanskeligt for den enkelte ”pionervirksomhed” at overkomme.Barriererne knytter sig til en række begrænsninger i det ’paradigme’, som virksomheder i dagarbejder under:1.Fra affaldsbehandler til ressourceforvalter: Affaldsbehandlere er i dagmodtagereaf affald, menhar en interesse i at udvikle sig i rollen som ’ressourceforvaltere’. Skal affaldsselskaberne somressourceforvaltere kunne arbejde med udviklingen af løsninger med henblik på ’lukning af kredsløb’kræver det et langt tættere og mere åbent samarbejde mellem designere, producenter ogaffaldsbehandlere.2.Øgede krav til informationsudveksling: Viden omkring miljøforhold knyttet til produkter ogprocesser begrænser sig i dag ofte til første eller andet led i produktionskæden. Udviklingen af VtVbaserede produkter og løsninger, hvor materialer og komponenter kan genanvendes uden atkvaliteten forringes, forudsætter en større viden i dybden (eksempelvis en detaljeret viden ommaterialer og kemiske indholdsstoffer ned til 100 ppm)., forbrug af energityper, vandforbrug mv.)såvel som i bredden (indsamling af informationer fra alle relevante led i produktets værdikæde). Detfordrer nye samarbejdsmodeller mellem kunder og leverandører, der tager højde for de barrierer, derknytter sig til en mere åben informationsudveksling og samarbejde i hele produktionskæden.3. Udviklingen afressourceeffektive løsninger: Både råstoffer, vand og energi er nødvendigeingredienser i industriens og erhvervslivets produktion og processer. Skal virksomheder arbejdesystematisk med minimering af ressourceforbrug kræver det udvikling af nye løsninger og værktøjertil at reducere, effektivisere og dokumentere anvendelsen af knappe ressourcer (eksempelvis ’watermanagement’ og ’water footprint’).4.Miljødokumentation – fra VtG til VtV: Dokumentation er et væsentligt element i vurderingen afmiljøeffekten af forskellige løsninger. Der findes i dag værktøjer til dokumentation afmiljøbelastningen ud fra et Vugge-til-Grav (VtG) perspektiv, men skal virksomheder kunne vurdere ogdokumentere deres løsninger ud fra et Vugge-til-Vugge (VtV) perspektiv er der behov for atvidereudvikle de metoder, der anvendes til miljødokumentation.5.Nationale rammebetingelser: Den fulde realisering af VtV konceptet er begrænset af en rækkerammebetingelser, som det vil være meget vanskeligt at ændre radikalt på inden for en overskueligårrække. Det gælder bl.a. adgangen til vedvarende energi, som også er et af de kritikpunkter, derhar været rejst. Der er behov for en realistisk analyse og vurdering af, hvor langt virksomheder kankomme under de nuværende rammebetingelser, og hvad der skal til for at understøtte udviklingen.Projektets overordnede formåler at skabe et videnskabeligt velfunderet metodemæssigtfundament for udvikling af VtV produkter i Danmark, herunder at etablere et VtV ”laboratorium”, somskal udforske muligheder og begrænsninger samt afprøve og udvikle VtV løsninger med afsæt i defire grundlæggende visioner/målsætninger for VtV konceptet:1.2.3.4.HvordanHvordanHvordanHvordanlukker vikredsløb?sikrer vi anvendelsen afmaterialeruden negativ indvirkning på miljø og sundhed?optimerer vi anvendelse af vedvarendeenergikilder?sikrer vi et ansvarligt forbrug afvand?
3
2
Præsentation af innovationskonsortiets ansøgere/deltagereI konsortiet deltager 8 virksomheder, to forskningsinstitutioner hhv. Danmarks Tekniske Universitet(DTU) og Copenhagen Business School (CBS) samt en GTS partner FORCE Technology (FORCE).Konsortiet er sammensat med henblik på at kunne favne og udforske de væsentligste udfordringerved at arbejde med VtV principperne.
De deltagende virksomhederskal arbejde med en eller flere af de fire grundlæggende visioner forkonceptet (VtV temaer) i samarbejde med DTU, CBS og FORCE. Igennem arbejdet med en eller flerekonkrete ’cases’ i konsortiet skabes værdifuld viden både på virksomheds- og samfundsniveauomkring muligheder og begrænsninger knyttet til udviklingen af VtV produkter/løsninger.
De deltagende forskningsinstitutioner(DTU og CBS) vil, i samarbejde med virksomhederne ogFORCE, adressere og analysere de udfordringer, der knytter sig til arbejdet med VtV og dermedunderstøtte udviklingen af værktøjer målrettet virksomhedernes behov. Det gælder dels behovet forat kunne miljødokumentere VtV løsninger, dels behovet for at udforske de interne og eksterneinnovations- og strategiprocesser, der skal bane vejen for udvikling af VtV produkter og løsninger.
GTS instituttet (FORCE)vil lede og koordinere projektet og samtidig anvende egne eksperter indenfor LCA, LCM, EcoDesign, kemi, materialer, energi og miljøkommunikation til at supportere bådeforskere og virksomheder i projektet.Nedenfor er de enkelte partnere i konsortiet kort præsenteret med angivelse af formål meddeltagelse og forventninger til udbytte:VirksomhedspartnereI konsortiet deltager 2 affaldsbehandlere og 6 produktions/servicevirksomheder, heraf 2 SMV’er og enoffentlig virksomhed.Marius Pedersen A/S
CVR nummer: 49979517. Kontaktperson: Jeanett Vikkelsøe. Antal ansatte: 1000.Marius Pedersen er en stor landsdækkende affaldsbehandler inden for genanvendelse af affald iDanmark. Virksomhedens kunder omfatter en lang række kommuner og ca. 40.000erhvervsvirksomheder. Marius Pedersen besidder i dag en stor viden om affald og dets beskaffenhed iforhold til en genanvendelsescyklus og ser det som et oplagt udviklingsspor i affaldsbehandleresforretningsudvikling at samarbejde med kunder, der ønsker at arbejde med VtV. Det gælder både iudviklings- og designfasen af kundens produkter såvel som i den efterfølgende returtagning ogrecirkulering. Forventninger: Marius Pedersen vil udforske muligheder knyttet til lukning af kredsløb iforbindelse med VtV konceptet og afdække behov for fremtidige forretningsområder/udviklinggennem sparring med virksomheder og førende eksperter i landet inden for LCA, LCM, ecodesign,kemikaliestyring og brugerdreven innovation.Stena Technoworld A/S
CVR nummer: 17146971. Kontaktperson: Helle Lindved Jensen. Antal ansatte: 600.Stena Technoworld opererer i 10 europæiske lande med genvinding af elektronik og hvidevarer. Somgenvindingsvirksomhed ønsker Stena Technoworld at medvirke til udviklingen af nye principper fordesign, materialevalg og genvinding, så produkter i fremtiden kan fremstilles efter VtV principperne.Stena Technoworld investerer hvert år betydelige beløb i forskning og udvikling af nye
4
genvindingsteknikker, som muliggør både en bedre udnyttelse af eksisterende affaldsfraktioner og enrentabel genvinding af nye typer af elektronikaffald. Forventning: Stena Technoworld vil få mulighedfor at udforske nye teknikker og principper for materialegenvinding, hvor VtV tankegangen er detbærende princip.Københavns Brandvæsen / Københavns Kommune (offentlig virksomhed)
CVR nummer: 59199528. Kontaktperson: Trine Lützen. Antal ansatte: 790.Københavns Brandvæsen er en offentlig virksomhed med eget CVR nummer, hvorfor virksomhedensegenfinansiering i dette projekt skal medregnes på linje med andre virksomheder (iht. aftale med FIStyrelsen). Virksomheden hører under Københavns Kommune og råder over 7 brandstationer og etautoværksted. Forventning: at få teoretisk og praktisk viden om, hvordan VtV konceptet kananvendes til at eliminere de miljømæssige negative konsekvenser af brandslukningsprocessen,herunder materialevalg, skummidler, transport (energi), vandforbrug & lukning af kredsløb.Grundfos A/S
CVR nummer: 37499919. Kontaktperson: Helle Nystrup. Antal ansatte: 16000.Grundfos er med en samlet omsætning på 17 mia. kr. blandt verdens førende pumpeproducenter.Grundfos udvikler også motorer til pumperne og elektronik til overvågning og styring af pumperne.CSR, ansvarlighed og bæredygtighed er kernen i Grundfos’ forretningsambitioner, og derfor harGrundfos kontinuerligt brug for state-of-the-art værktøjer, der kan bruges til at udvikle produkter ogproduktionsteknologier med en minimal belastning for mennesker, miljø og ressourcer. Forventning:Grundfos vil gennem dette projekt kunne koble VtV principper med koncernens øvrige strategiskemålsætninger på bl.a. CSR. Grundfos vil arbejde med udvikling af VtV værktøjer og metoder på enudvalgt VtV case og derved opnå en konkret viden og erfaring, som kan bruges ved en eventueltstørre udbredelse af metoden internt i virksomheden.Struers A/S
CVR nummer: 15683309. Kontaktperson: Lisbeth Mygind. Antal ansatte: 300.Struers A/S er totalleverandør af apparater, forbrugsmaterialer og metoder til materialografiskprøvepræparation – fra manuelle apparater til avancerede softwarestyrede præparationssystemer.Struers kernekompetence er udvikling og produktion af automatiserede systemer til laboratorier indenfor industriel kvalitetskontrol og forskning. Struers har som miljømål valgt at kvantificere og formidleviden om egne produkters miljøpåvirkning til kunder og forhandlere. Forventning: som deltager idette projekt vil Struers afprøve VtV principperne på udvalgte produkter og processer for dermed atfinde en VtV metode til udvikling af miljøvenlige apparater, forbrugsmaterialer og metoder.Kvadrat A/S
CVR nummer: 45998517. Kontaktperson: Jette Lindgaard. Antal ansatte: 250.Kvadrat er en producent af designede tekstiler til møbler og gardiner. Kvadrat ønsker at arbejde medprincipperne i VtV på udvalgte produkter for derved at få indsigt i og erfaring med, hvorvidt VtVkonceptet kan tilføre produkterne og produktionsprocesserne en mere optimal miljøperformance, ellerom der er andre miljøværktøjer, der med større fordel kan anvendes. Forventning: Kvadrat får enviden om, hvordan produkterne produceres og genanvendes, så de undgår at belaste miljøet. Kvadrathar til hensigt at udvælge et eller flere produkter, som skal være testprodukter for anvendelse af VtV.Frese Metal og Stålstøberi A/S (SMV)
CVR nummer: 37536318. Kontaktperson: Uffe Andersen. Antal ansatte: 40.Virksomheden laver metalstøbninger til forskellige formål og ønsker at deltage i konsortiet medhenblik på at undersøge muligheden for at nedbringe miljøbelastningen fra virksomhedens produktionog de produkter, der fremstilles for støberiets kunder ved at samarbejde på nye og innovative måder
5
i de produktkæder, som støberiet er en del af. Produkterne er typisk metalstøbninger ikorrosionsfaste legeringer til pumper. Forventning: Virksomheden vil udvælge et eller flere produkter,der skal være testprodukter for udviklingen af VtV baserede løsninger. Desuden vil Frese Metalarbejde fokuseret med optimering af energi, vand og genanvendelse i forbindelse med brugen afegne komponenter.We Do Wood (SMV)
CVR nummer: 29853258. Kontaktperson: Christina Bredgaard. Antal ansatte: 3.Virksomheden laver møbler i forskellige træsorter og ønsker at deltage i dette konsortium for atundersøge den miljømæssige effekt af at arbejde med VtV i forhold til drift, produktion ogprodukt. Forventning: Virksomheden får kendskab og værktøjer til, hvordan man kan anvendeprincipperne i VtV og dermed måske opnå et mere miljøvenligt produkt i forhold til andre gængsemiljøværktøjer. Virksomheden vil udvælge et eller flere produkter, som skal være testprodukter foranvendelse af VtV.Viden og forskningsinstitutionerDe to deltagende forskningsinstitutioner er henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet ogCopenhagen Business School:Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
CVR nummer: 30060946. Antal ansatte: 4555.Sektion for K vantitativ Bæredygtighedsvurdering, QSA, DTU M anagem ent Engineering(DTU M AN) Kontaktperson: Michael Zwicky Hauschild. Antal ansatte: 17.Sektionen forsker i vurdering og kvantificering af miljøpåvirkninger på basis af livscyklusstudier afindustrielle produkter og systemer. Afdelingen tilbyder udvikling af metoder og værktøjer til atvurdere og integrere bæredygtighedsaspekter i udviklingen af services, systemer og produkter.Forventning: at analysere principperne bag VtV og identificere punkter, hvor VtV er i modstrid medstate-of-the-art inden for LCA og miljøeffektivitetsområdet. At videreudvikle metoden tillivscyklusvurdering (LCA) på udvalgte punkter, så den støtter analyse (identifikation af fokuspunkter iprodukterne og deres livscyklus) og syntese (skabningen af nye løsninger i produkterne og dereslivscyklus) i udviklingen af VtV produkter. Budgettet for sektionens deltagelse i innovationskonsortietgår til betaling af et PhD-studie og til 175 timer anvendt af Michael Zwicky Hauschild.
Sektionen for I nnovation og Bæredygtighed, I OB, DTU M anagem ent Engineering (DTUM AN) Kontaktperson: Michael Søgaard Jørgensen. Antal ansatte: 34.Sektionen forsker i samspillet mellem innovation og bæredygtighed, herunder brugerinvolvering,designprocesser, innovationsledelse, konceptudvikling mv. Forskningsaktiviteterne bidrager tiludvikling af metoder og værktøjer til miljømæssig bæredygtig omstilling af produktionssystemer,produktkæder og forbrug. Forventning: at analysere, hvordan miljøledelse, forandringsledelse, samtleverandør-, kunde- og brugerrelationer i en virksomhed på systemisk vis skal tilrettelægges for bedstmuligt at håndtere arbejdet med VtV principperne. At identificere innovationer i samspil melleminterne og eksterne aktører samt behovet for at ændre styringsmekanismer og organisatoriskedesigns i en virksomhed, som arbejder med VtV principper. Budgettet for sektionens deltagelse iinnovationskonsortiet går til betaling af et PhD-studie og til 175 timer anvendt af Michael SøgaardJørgensen.
6
Copenhagen Business School (CBS)
CVR nummer: 19596915. Antal ansatte: 1900.Center for Corporate Social Responsibility (CSR) Kontaktperson: Kai Hockerts. Antal ansatte:35.Center for Corporate Social Responsibility (CSR) forsker i de nye betingelser for virksomhedersaktiviteter afledt af deres stigende engagement i værdier, etik og socialt ansvar. Forventning: KaiHockerts vil arbejde tæt sammen med Michel Søgaard Jørgensen fra DTU om det systemiskeperspektiv i virksomhedernes arbejde med VtV principperne. Centret vil især fokusere på metodertil ”Strategy Mapping” og interessent-involvering samt på strategier til at overføre VtV erfaringer fraén afdeling eller ét produktområde til større dele af en virksomhed. Budgettet for deltagelse af CBS iinnovationskonsortiet går til betaling af arbejdet fra en Post. Doc. og til 175 timer anvendt af KaiHockerts.GTS partnerFORCE Technology, afdeling for anvendt miljøvurdering
CVR nummer: 55117314. Kontaktperson: Kristian Dammand Nielsen. Antal ansatte: 1100.FORCE Technology, har mange års erfaring med projekter og rådgivning indenfor anvendelse ogudvikling af miljøværktøjer, herunder livscyklusvurderinger (LCA), kemisk risikovurdering,miljømærkning, miljøledelse og EcoDesign. Dertil kommer, at FORCE har en stor viden inden for deenkelte VtV temaer, affald, materialer, vand og energi. Eksperter inden for disse områder vil bliveinddraget i konsortiet (se bilag 3). FORCE varetager løbende en række formidlingsorienteredeaktiviteter på miljøområdet. Ud over temadage, seminarer o.l. kan bl.a. nævnes VirksomhedernesMiljøguide (www.virksomhedernes-miljoeguide.dk) i samarbejde med Dansk Standard og DHI, og LCACenter Danmark (www.lca-center.dk), der drives i samarbejde med IPU/DTU. Forventning: FORCETechnology vil med dette projekt opnå mere viden om teoretiske og praktiske udfordringer ivirksomhedernes arbejde med VtV for derved at kunne udvikle nye rådgivningsydelser og værktøjer,der kan understøtte erhvervslivet i udviklingen af VtV produkter og løsninger.
3
Konsortiets faglige grundlag og indholdHovedformålet med konsortiet er at skabe et videnskabeligt velfunderet metodemæssigt fundamentfor udvikling af VtV produkter i Danmark, herunder at etablere et VtV ”laboratorium”, som skaludforske muligheder og begrænsninger samt afprøve og udvikle VtV løsninger med afsæt i de firegrundlæggende visioner/målsætninger for VtV konceptet.Til det formål har vi etableret et konsortiedesign (jf. figur 3.1), der bindes sammen aftre tværgåendearbejdspakker, der spænder over defire VtV temaer (materialer, kredsløb, energi og vand)hhv.:
Arbejdspakke 1: Udvikling af det metodemæssige grundlag for VtV produkterArbejdspakke 2:VtV laboratoriumArbejdspakke 3:Formidling og videnspredningDe tre arbejdspakker danner rammen omkring samarbejdet mellem konsortiets parter hhv.:-Konsortiets to forskningsprojekter(LCA baseret dokumentation af VtV produkter” (DTU MAN, QSA)og ”VtV baserede innovationsprocesser og strategier” (DTU MAN, IOB i samarbejde med CBS)-Virksomhederne-GTS instituttet
7
Forskningsprojekt 1: LCA baseret dokumentation af VtV produkter(QSA, DTU MAN)Forskningsprojekt 2: VtV baserede innovationsprocesser og strategier(IOB, DTU MAN & CBS)
MATERIALER
KREDSLØB
ENERGI
VAND
GTS Institut
Arbejdspakke 1: Udvikling af det metodemæssige grundlag for VtV produkter
Arbejdspakke 2: VtV laboratorium
Arbejdspakke 3: Formidling og vidensdeling
Virksomheder/affaldsbehandlere
Figur 3.1 Konsortiedesign
I det følgende er aktiviteter og roller i de respektive arbejdspakker nærmere beskrevet.3.1 Arbejdspakke 1: Udvikling af det metodemæssige grundlag for VtV produkterDel A: LCA baseret dokumentation af VtV produkter
Kritisk analyse af VtV konceptet og begreberne miljøneutral/positivHvornår er der tale om et VtV produkt? Formålet med denne aktivitet er at analysere ogsammenholdemiljømålsætninger, principper og kriterier og miljøperformancebaseret på LCAmetoden medbegrebersom miljøneutral eller miljøpositiv, der er forbundet med VtV konceptet.Hensigten er at analysere og præcisere grundlaget for begreberne og udvikle den metodemæssigeplatform, der gør det muligt at dokumentere og sammenligne forskellige begrebers (og dermedprodukters) miljøperformance.
Begreber forbundet med VtV
Målsætninger, principper og kriterier
Målperformance baseret på LCA
Figur 3.2 Sammenhængen mellem begreber, krav og miljøperformance
Dette arbejde indebærer en analyse af de målsætninger, principper og kriterier, der ligger til grundfor VtV produkter med henblik på at kortlægge overensstemmelser og uoverensstemmelser medtilsvarende kriterier for øko-effektivitet, som udledes fra livscyklusvurderinger for de pågældendeprodukter. Hensigten er at afdække tilfælde, hvor VtV produkter og LCA miljøoptimerede produkter
8
ser meget forskellige ud, og hvor der er behov for tilpasning og udvikling. Behovet for udviklingknytter sig både til principperne for VtV produkter og behovet for videreudvikling af LCA metoden, såden kan håndtere miljødokumentation af VtV produkter. At dokumentere ’miljøneutralitet’ indebærereksempelvis, at de negative miljøpåvirkninger, som produktet måtte forårsage, når det producereseller anvendes, opvejes af tilsvarende positive miljøpåvirkninger igennem dets livscyklus. Deridentificeres måder, hvorpå produkter kan forbedre miljøet (f.eks. ved i brugsfasen at rense vandeller jord eller ved i bortskaffelsesfasen at stille ressourcer til rådighed for andre produkter). Iprojektet udvikles en konsistent metode til at kvantificere disse forbedringer i samme termer som denegative miljøpåvirkninger, så en summation over produktets livscyklus bliver mulig, og det dervedligeledes bliver muligt at dokumentere et miljøpositivt produkt.I denne aktivitet arbejdes således med:•••Analyse af principperne for VtV produkter og identifikation af punkter, hvor de er i modstrid medstate-of-the-art inden for LCA og miljøeffektivitetsområdet.Input til videreudvikling af metoden til livscyklusvurdering (LCA), så den kan håndtere VtV.Analyse af kravene til begreber som ’miljøneutral’, ’miljøpositiv’ og ’bæredygtighed’ med henblikpå præcisering af, hvad der skal til, for at et produkt kan ”gøre sig fortjent” til disse betegnelser.
Udvikling af LCA metodegrundlaget til dokumentation af VtV produkterSkal virksomheder kunne arbejde med udvikling af VtV produkter kræver det udvikling af værktøjer tilbeslutningsstøtte og dokumentation af produktets miljømæssige performance. Et behov der også erblevet aktualiseret med den stigende opmærksomhed omkring ’green washing’. Livscyklusvurderinger(LCA – Life Cycle Assessment) er over de seneste 25 år udviklet som det globalt anerkendte værktøjtil analyse og miljøvurdering af produkter. LCA metoden er imidlertid baseret på en Vugge-til-Gravtilgang og er således på nuværende tidspunkt ikke i stand til fuldt ud at kunne dokumenteremiljøeffekterne af et VtV produkt. Der fokuseres i denne arbejdspakke således på en videreudviklingaf LCA metoden inden for de fire VtV-temaer:•
Materialer, som i denne sammenhæng primært omfatter kemikalier. Dækningen af kemikalier idet nuværende officielle LCA metodegrundlag er mangelfuld. I konsortiet vil der blive udviklet ogafprøvet (i casevirksomhederne) en ny metode baseret på den seneste udvikling afkonsensusmodeller til kemikalievurdering inden for LCA.
•
Energi, som her omfatter produktets brug af energi gennem hele dets livscyklus. VtV konceptetopererer med begrebet ”current solar income” (energi fra vind, vand, biomasse, photovoltaisk oggeotermisk energi). Dokumentationsmæssigt er det dog interessant at vide, hvordan devedvarende energityper produceres, for derved at kunne prioritere mellem dem samt opgørederes miljøeffekt. Ligeledes er det væsentlig at få afklaret, hvordan brug af ’grøn’ el skalhåndteres i LCA sammenhænge.
•
Vandtiltrækker sig stor bevågenhed i mange dele af verden, fordi tilgængeligheden af ferskvandaf en kvalitet, der kan anvendes til drikkevand, er et problem mange steder. Vigtigheden afvandforbruget afhænger af lokaliteten (og måske årstiden). LCA metoden vil blive udviklet til atrepræsentere sparsomheden af vandet og miljøkonsekvensen af at bruge det.
•
Kredsløbaf materialer er et centralt punkt i VtV filosofien, der har et stærkt fokus på at lukkekredsløb og reducere tabet af materielle ressourcer. Som element i LCA metoden vil der bliveudviklet indikatorer for, hvor godt dette lykkes, baseret på mængder af ressourcer ogsparsomheden af disse.
9
Del B: VtV baserede innovationsprocesser og strategierI forbindelse med udvikling og produktion af VtV produkter i de danske virksomheder, er detnødvendigt at analysere, hvordan miljøledelse, innovationsledelse, samt leverandør-, kunde- ogbrugerrelationer skal udformes for bedst muligt for at støtte op om materielle og vidensmæssigeprocesser i virksomheder, der anvender VtV principperne. State-of-the-art på området omfatter bl.a.miljøledelsessystemer baseret på ISO14001, miljøledelse i produktkæder (life cycle management),transnationale ledelsesværktøjer inden for miljø og innovation samt brugerdreven innovation. Disseværktøjer bruges i dag – men det er endnu uklart, hvordan de kan anvendes og/eller videreudviklestil at løfte de udfordringer, som en VtV-produktion medfører, f.eks. et øget informationsbehov både ibredden (samarbejde i hele produktkæden) og i dybden (stort informationsbehov om enkeltematerialer og processer). I denne arbejdspakke fokuseres således bl.a. på:••tilrettelæggelse og analyse af VtV-inspirerede innovationsprocesser - materielle, såvel somorganisatoriske (interne og eksterne)udvikling af værktøjer til virksomheders kortlægning og analyse af nuværende aktørrelationerog deres betydning for miljømæssige forhold knyttet til virksomheders produkter ogaktiviteter i et livscyklusperspektivudvikling af værktøjer til opbygning af VtV-strategier og partnerskaber (forskellige værktøjertil hhv. produktions-, service- og affaldsvirksomheder)
•
Dette forskningsprojekt skal således medvirke til - gennem case studier i de deltagende virksomheder- at vurdere, hvorvidt og hvordan Vugge-til-Vugge principperne kan udvikles fra at være principper,som lyder ’besnærende’ til at være et koncept, der kan anvendes i miljøorienterede innovations- ogstrategiprocesser i virksomheder inden for produktion, service og affaldshåndtering.Arbejdet med at tilpasse miljø- og innovationsledelsessystemer, udvikle strategier og værktøjer mv.vil tage udgangspunkt i de roller og vilkår, som de deltagende virksomheder har og forventes at få iforbindelse med arbejdet med at udvikle VtV-produkter og løsninger.Parternes rollerArbejdet med denkritiske analyse af VtV konceptet samt præcisering og LCA dokumentation afbegreberne miljøneutral/positiv og bæredygtighedvil primært blive varetaget af DTU MAN, QSA.Arbejdet medvidereudvikling af LCA metodegrundlagetvil udføres i et samarbejde mellem DTU MAN,QSA (teoretisk metodeudvikling), FORCE Technology (praktisk implementering i LCAprogramværktøjet) og virksomhederne (anvendelse af LCA værktøjet).Arbejdet medVtV baserede innovationsprocesser og strategiervaretages overordnet af DTU MAN,IOB i samarbejde med CBS, og med virksomhederne som væsentlige medspillere. Deres praktiskeerfaringer med miljø- og innovationsledelse i forbindelse med udvikling af VtV produkter og ydelser erafgørende for udviklingen af brugbare værktøjer. FORCE Technology er med hele vejen somsparringspartner og tovholder - med det primære mål at indsamle information til at udvikle generiskeværktøjer til gavn for det danske erhvervsliv.De anvendtevidenskabelige metoderer litteraturstudier (VtV, LCA, miljøledelsessystemer,brugerdreven innovation i produktkæder mv.), simuleringer ved hjælp af miljøvurderingsværktøjersamt interviews og interne workshops med de deltagende virksomheder. Tillige anvendesløbende ’afprøvning af hypoteser’ på dele af cases fra virksomhederne samt kortlægning af og dialog
10
om nuværende og mulig fremtidig praksis hos væsentlige aktører i virksomhedernes produktkæder,f.eks. ved brug af spørgeskema, interviews eller interaktive workshops.For nærmere beskrivelse af forskningsaktiviteterne i denne arbejdspakke se bilag 7.3.2 Arbejdspakke 2: VtV laboratoriumFormål et med ’VtV laboratoriet’ er at udforske mulighederne for udvikling af VtV produkter. Det skalher pointeres, at begrebet VtV produkter i dette projekt dækker over VtVinspireredeprodukter ogikke nødvendigvis produkter, der opfylder alle certificeringskrav i henhold til den officielle Cradle-to-Cradle certificeringsordning. Aktiviteterne vil give input til udviklingen af teoretiske og praktiskeværktøjer samt sikre, at de værktøjer, der udvikles i konsortiet, er relevante i forhold til erhvervslivetsbehov. Igennem en række konkrete cases i de deltagende virksomheder skabes viden og erfaringermed muligheder og barrierer forbundet med at ’forfølge/realisere visionen’ om VtV baseredeprodukter eller ydelser. Virksomhederne arbejder med en eller flere cases/produkter(demonstrationsprojekter) i samarbejde med konsortiets øvrige parter. Cases omfatter en rækkeaktiviteter med fokus på et eller flere af de fire temaer (materialer, kredsløb, energi og vand, jf. figur3.1). Hovedaktiviteterne omfatter:•
K ortlægning:Der foretages en kortlægning af virksomhedens produkt i relation til visionenfor temaet. For temaet materialer er visionen f.eks., i henhold til VtV konceptet, udelukkendeat anvende materialer uden negativ indvirkning på miljø og sundhed. Kortlægningen vil i dettetilfælde omfatte behovet for at identificere og indholdsbestemme alle stoffer ned til 100 ppm.Er det muligt? Hvad kræver det? Disse spørgsmål vil blive adresseret i de toforskningsprojekter (jf. figur 3.1). Det gælder dels de udfordringer, der knytter sig til at skaffeden nødvendige information, set i lyset af eksisterende produktkæderelationer og miljøledelse(DTU MAN, IOB i samarbejde med CBS). Dels de udfordringer, der knytter sig til LCAdokumentation af materialer, energi, vand og lukning af kredsløb. I projektet vil der bl.a. bliveudviklet og afprøvet en ny metode til kemikalievurdering inden for LCA, der vil give envæsentlig bedre kemikaliedækning i forhold til eksisterende modeller (DTU MAN, QSA).
•
Udvikling og realisering af VtV vision:Muligheder for realisering af VtV visionenudforskes. På baggrund af den indledende kortlægning udforskes mulighederne forat ”komme i mål” i forhold til visionen for det pågældende tema, uden at det har negativindflydelse på det samlede resultat. En case med fokus på temaet kredsløb vil eksempelvisforfølge en vision om at skabe lukkede kredsløb, så materielle ressourcer, når de bortskaffes,kan indgå som en ressource i et nyt kredsløb. Aktiviteterne vil her være baseret på et tætsamarbejde mellem de deltagende affaldsbehandlere og virksomheder med henblik på atudforske mulighederne for udvikling af løsninger i forbindelse med produktdesign,affaldssortering, oparbejdning og genanvendelse.Hvad er muligt? Og hvad giver mening? De forskningsaktiviteter, der knytter sig til denneaktivitet omfatter bl.a. en udvikling af indikatorer i LCA metoden, der gør det muligt atforetage en vurdering af ’hvor godt det lykkes’ baseret på mængden af ressourcer ogsparsomheden af disse (DTU MAN, QSA). Arbejdet med ’lukning af kredsløb’ vil ogsåindebære produktmæssige og organisatoriske innovationsprocesser, der vil blive adresseret idet andet forskningsprojekt, bl.a. gennem anvendelse af teorier og metoder inden forbrugerdreven innovation (DTU MAN, IOB i samarbejde med CBS).
11
Parternes rolle i arbejdspakke 2:
Produktions- og servicevirksomhedernes rolle:Grundfos, Struers, Kvadrat, Frese, WeDoWood og Københavns Brandvæsen har hver udvalgt en ellerflere cases, som de vil arbejde med i konsortiet. Cases har hovedfokus på et eller flere af de fire VtV-temaer og virksomhederne vil, i samarbejde med forskerne og FORCE, udforske de udfordringer, derknytter sig til arbejdet med udvikling af VtV produkter og løsninger.
Affaldsbehandlernes rolle:Marius Pedersen & Stena Technoworld vil i forbindelse med de konkretevirksomhedscases udforske affaldsselskabernes rolle som ressourceforvaltere og de behov ogmuligheder, der ligger for udviklingen af nye systemer og løsninger til genanvendelse med henblik pålukning af kredsløb.
Forskningspartnernes rolle:DTU MAN, QSA vil i samarbejde med virksomhederne afprøve og videreudvikle LCAmetodegrundlaget inden for de fire temaer samt i forhold til VtV begreberne miljøneutral/positiv. DTU,IOB vil analysere interne og eksterne udfordringer knyttet til udviklingen og implementeringen af VtV-inspirerede produkter og løsninger i de forskellige typer case-virksomheder (produktion, service,affaldshåndtering), herunder behovet for at re-designe miljøledelse, innovationsprocesser ogsamarbejde i produktkæder. DTU-aktiviteterne i arbejdspakke 1 og 2 vil overvejende blive udført iform af to PhD projekter med vejledning og supervision fra to erfarne forskere på områderne. CBS-aktiviteterne udføres af en erfaren forsker i samarbejde med en forskningsassistent.
GTS’s rolle:FORCE Technology vil bistå virksomhederne med vurderinger og analyser knyttet til arbejdet med defire temaer. FORCE har ekspertise inden for de fire temaområder herunder bl.a. kemikalievurdering,materialeanalyse, affaldsbehandling, affalds- og energisystemer mv. kombineret med erfaring medanvendelsen af LCA som analyse- og dokumentationsværktøj.3.3 Arbejdspakke 3: Formidling og videnspredningHensigten med denne arbejdspakke er at understøtte VtV-inspireret udvikling og innovation baseretpå løbende formidling af den viden, der opbygges og udvikles i konsortiet. Det gælder både i forholdtil erhvervslivet og i forhold til myndigheder og andre, der har indflydelse på rammebetingelser afbetydning for udviklingen af VtV produkter og løsninger. Der vil blive iværksat en række aktiviteterherunder:•Deltagelse irelevante netværk, arbejdsgrupper o.l. med henblik på formidling omkringprojektets resultater. Det gælder eksempelvis den arbejdsgruppe, som er nedsat afMiljøstyrelsen med henblik på at følge udviklingen i VtV og udveksle erfaringer nationalt oginternationalt, Dakofa’s Vugge-til-Vugge netværk, DI’s Miljødesign netværk m.fl. Forudendanske netværk vil der blive taget kontakt til internationale netværk med henblik påudveksling af viden og erfaringer. I den forbindelse vil vi sikre – via vores forsknings- ogvirksomhedsnetværk - at viden fra relevante VtV aktiviteter i udlandet hentes hjem til brug ikonsortiet.Etablering af enhjemmesidefor konsortiet, der ud over løbende formidling omkringkonsortiets aktiviteter og resultater også vil fungere som en samlet vidensplatform forvirksomheder og andre interessenter, der ønsker information og inspiration i forhold til VtV.
•
12
•
Viden og erfaringer fra konsortiets arbejde vil danne grundlag for udviklingen afkurserogundervisningsforløb med fokus på VtV processer og temaer. FORCE Technology vil udvikle ogafholde seminarer og temadage, som tilrettelægges i forhold til specifikke målgrupper ellerbehov, f.eks. inspirationskurser til at komme i gang med VtV arbejdet, dokumentation medafsæt i LCA metoden mv. Desuden vil der blive afholdt 1-2 større konferencer, hvorerfaringer og resultater præsenteres i et større forum.I takt med at forskningsprojekterne udvikler ny viden vil denne blivepublicereti internationaletidsskrifter, på konferencer mv. Viden og metoder vil blive integreret i undervisningen afstuderende på kandidat- og masteruddannelser på DTU og CBS, som DTU MAN og CBS erinvolveret i. Der vil ligeledes blive taget kontakt til internationale forskningsmiljøer medhenblik på udveksling af erfaringer og præsentation af konsortiets arbejde.Derudover vil der løbende blive udarbejdet populære artikler, pressemeddelelser, interviewso.l., som bl.a. videreformidles via hjemmesiden for konsortiet, samt hjemmesidernefor ”Virksomhedernes miljøguide” og ”LCA Center Danmark”.
•
•
FORCE Technology er i perioden 2009-2010 projektleder i innovationsnetværket ”PlastNet”(http://www.plastnet.dk) for den del af netværket, der omhandler anvendelse af bioplast tilengangsartikler i Danmark. Dette arbejdet går forud for arbejdet med Vugge til Vugge, idet bioplastprodukter kan være typiske VtV produkter.
4
ArbejdsplanArbejdspakke 1: Udvikling af det metodemæssige grundlag for VtV produkter•Delprojekt A:LCA baseret dokumentation af VtV produkterMilepæl:En rapport, der kritisk vurderer VtV samt diskuterer og præciserer begrebernemiljøneutralitet/positivitet.Milepæl:Gap-analyse mhp. at identificere udviklingsbehov for LCA metoden.Milepæl:En udviklet LCA metode, der kan anvendes til at dokumentere VtV produktersmiljøpåvirkninger.•Delprojekt B: VtV baserede innovationsprocesser og strategierMilepæl: Metoder/værktøjer til at udvikle VtV innovationsprocesser og strategierinterntivirksomheden.Milepæl: Metoder/værktøjer til at støtte VtV arbejdeteksternti produktkæder ogaktørnetværk.Arbejdspakke 2: VtV laboratorium•Delprojekt: Kortlægning.Milepæl: Vejledning og værktøjer til kortlægning af produkter i henhold til VtV udarbejdet påbaggrund af case-virksomhedernes erfaringer.•Delprojekt: Realisering af VtV visionMilepæl:Fem gennemførte og afrapporterede caseforløb over erfaring med udvikling af VtVprodukter i konsortiets virksomheder.Milepæl:Vejledning og værktøjer til udvikling og realisering af VtV visioner – målrettet hhv.store og små produktionsvirksomheder samt affaldsbehandlere.
13
Arbejdspakke 3: Formidling og videnspredning•Delprojekt: Deltagelse i relevante netværkMilepæl: Løbende deltagelse i minimum følgende netværk: Miljøstyrelsens VtV netværk, DI’sMiljødesign netværk og DAKOFAs VtV netværk.•Delprojekt: Etablering og vedligehold af en hjemmeside for konsortietMilepæl:Der etableres en hjemmeside for konsortiet. Hjemmesiden er den bærende platformtil formidling af såvel videnskabelige publikationer, udviklede værktøjer/metoder samtvejledninger, nyheder og andre resultater fra projektet.•Delprojekt: Publikationer og anden kommunikationMilepæl:Vi forventer at projektet vil resultere i publikation af 4-6 videnskabelige artikler iinternationalt anerkendte tidsskrifter samt et tilsvarende antal konferencepapers.•Delprojekt: Udvikling og afholdelse af undervisning, kurser, seminarer, konferencer og
workshopsMilepæl:Projektets resultater videreformidles gennem afholdelse af mindst 4 kurser,seminarer, konferencer eller workshops pr. år. Desuden udvikles mindst 2 kurser som følge afkonsortiet.Undervejs i projektet afholdes årligt som minimum 2 styregruppemøder, 2 følgegruppemøder og 8virksomhedsbesøg. Konsortiet løber over en periode på 3½ år.20112 320122 320132 320141 2
1
4
1
4
1
4
ARBEJDSPAKKE 1: Metodemæssigt fundament

Delprojekt A: LCA baseret dokumentation af VtV

produkter

Milepæl: Rapport, der kritisk vurderer VtV og præcisererbegreberne miljømæssig neutralitet/positivitetMilepæl:Gab analyse til identificering afudviklingsbehov for LCA metodenMilepæl:Udviklet LCA metode, der kan dokumentereVtV produkters miljøpåvirkning

Delprojekt B: VtV baserede

innovationsprocesser/strategier

Milepæl:Metoder/værktøjer til VtVinnovationsprocesser/strategier interntMilepæl:Metoder/værktøjer til VtV arbejde eksternt iproduktkæder/aktørnetværk
ARBEJDSPAKKE 2: VtV laboratorium

Delprojekt: Kortlægning

Milepæl:Vejledning til kortlægning af produkter i henholdtil VtV.

Delprojekt: Realisering af VtV vision

Milepæl:Fem gennemførte og dokumenterede case-studier over erfaring med udvikling af VtV produkterMilepæl:Vejledning til realisering af VtV vision (hhv. tilSV/SMV/affaldsbehandlere)
ARBEJDSPAKKE 3: Formidling og vidensspredning

Delprojekt: Deltagelse i relevante netværk

Milepæl:Løbende deltagelse i min. 3 VtV netværk (MST,DI, DAKOFA)

Delprojekt: Etablering/drift af hjemmeside

Milepæl:Etablering af hjemmeside

Delprojekt: Publikationer og anden kommunikation

Milepæl:4-6 videnskabelige artikler samt 2-3konferencepapers

Delprojekt: Udvikling og afholdelse af kurser, seminarer,

konferencer og workshops

Tabel 1: Tidsplan og milepæle for konsortiet.
14
5
Konsortiets organisering og ledelseAdministration, koordinering og projektledelse af konsortiet varetages af FORCE, Afdelingen forAnvendt Miljøvurdering:FORCE TechnologyHjortekærsvej 992800 Kgs. LyngbyAfdelingen for Anvendt MiljøvurderingAttention: afdelingschef Kristian Dammand NielsenTlf: 0045 72 15 77 02, Fax: 0045 72 15 77 01, Omstilling: 0045 15 77 00, Mobil: 0045 22 69 72 22E-mail:[email protected]Vedadministrator og projektleder:Kristian Dammand Nielsen, afdelingschef i afdelingen for Anvendt Miljøvurdering i FORCE Technology.Kristian har en lang erfaring med ledelse af større internationale projekter, som går tilbage til 1996.Først som miljøkoordinator og sekretariatschef i Foreningen til fremme af Bæredygtigt Design ogsiden som projektleder og nordisk koordinator for Nordisk Miljømærkning (Svanemærket). I de sidste2½ år har han haft det overordnede ansvar for miljøprojekterne i FORCE Technology (se CV i bilag 5).5.1. Samarbejde mellem parterneDer etableres enstyregruppebestående af de deltagende forskningspartnere, FORCE samt to ellerflere virksomhedsrepræsentanter. Forsknings- og Innovationsstyrelsen inviteres til også at deltage.Styregruppen er øverste ansvarlige for det faglige indhold, tilser og godkender administrative forholdsamt sikrer, at konsortiets delprojekter og milepæle forløber som planlagt. Der udpeges en formandfor styregruppen.Desuden etableres enfølgegruppe(bilag 3), som har til formål at følge og kommentere projektetsudvikling. Følgegruppen mødes 2-3 gange årligt. Flere af følgegruppens medlemmer er kompetenterådgivere inden for VtV og bæredygtig design og vil derfor være kvalificerede sparringspartnereundervejs i konsortiets løbetid. I følgegruppen deltager også en række organisationer inden fordesign, affald og industri, som vil hjælpe til med at formidle projektets resultater.Koordineringen af de faglige aktiviteter i konsortiet varetages affaglig koordinator Maria Strandesen,FORCE. Den faglige koordinator vil sikre den løbende tværgående koordinering og formidling afresultater internt mellem konsortiets parter (virksomheder, forskningsinstitutioner og FORCE) samteksternt i forbindelse med den løbende kommunikation omkring konsortiets aktiviteter og resultater.Den faglige koordinator vil også være ansvarlig for at indhenteekstern ekspertisetil projektet i detomfang, det vurderes nødvendigt.
15
Adm. & projektlederKristian D. NielsenFORCEFaglig koordinatorMaria StrandesenFORCE
Følgegruppe
Styregruppe:Projektleder Kristian D. Nielsen, FORCEFaglig koordinator Maria Strandesen, FORCEForskningsansvarlig Michael Hauschild, DTU MAN, QSAForskningsansvarlig Michael Søgaard Jørgensen, DTU MAN, IOBForskningsansvarlig Kai Hockerts, CBSVirksomhedsrepræsentanter
Virksomhed 1
Virksomhed 2
Virksomhed ...
FORCEkontaktpersonVirksomhedKontaktpersonForskningKontaktperson
Under ledelse og koordinering af FORCE vilvirksomhedernearbejde praktisk orienteret medudviklingen af VtV produkter og løsninger i egen organisation i forbindelse med en eller flere cases.Én udvalgt medarbejder fra FORCE vil være kontaktperson for den enkelte virksomhed gennem heleprojektperioden for at sikre kontinuitet og koordinering af aktiviteter samt adgang til kompetencerenten i FORCE, hos de 2 tilknyttede forskningsinstitutioner eller eventuelt hos en tredjepart, hvis derer behov for det.Forskningsprojekterne gennemføres i henhold til forskningsplanerne (jf. bilag 7) under ledelse af detre forskningsansvarlige hhv. Michael Hauschild og Michael Søgaard Jørgensen fra DTU og KaiHockerts fra CBS.
6
Den erhvervsmæssige effekt af innovationskonsortietKonsortiet vil som ”VtV laboratorium” skabe en platform for innovation i dansk erhvervsliv.Mulighederne for innovation knytter sig til:A.Den enkelte virksomhedpå kort sigt.Ved at arbejde med de fire grundlæggende visioner for VtV i konsortiet skabes værdifuldviden og konkrete værktøjer, der kan anvendes af virksomheder i dansk erhvervsliv. Detgælder både i forhold til miljødokumentation samt de interne og eksterne processer, der erknyttet til arbejdet med VtV:
16
-Innovation i virksomhedens interne miljøarbejde: Ønsker en virksomhed at arbejde med VtVprincipperne kræver det nytænkning af såvel strategi, produkter, organisation og kultur.Konsortiet vil bidrage med væsentlig viden og værktøjer, der kan hjælpe danskevirksomheder i processen ved at besvare spørgsmål som: Hvor ligger de væsentligstemiljøbelastninger og forbedringspotentialer for vores produkter? Hvordan organiserer man sitmiljø- og innovationsarbejde, hvis man ønsker at geare sin organisation til udvikling af VtVprodukter/løsninger? Hvordan skaber man en kultur, der understøtter udviklingen af VtVbaseret miljøinnovation i organisationen?-Innovation i virksomhedens eksterne miljøsamarbejde: Udviklingen af VtV produkter ogløsninger stiller nye krav til samarbejdet mellem en række aktører i værdikæden (kunder,leverandører, affaldsbehandlere, myndigheder m.fl.). Konsortiet vil bidrage med viden ogværktøjer omkring muligheder og udfordringer knyttet til de eksterne samarbejdsrelationerforbundet med udviklingen af VtV produkter og løsninger. Konsortiet vil besvare spørgsmålsom: Hvordan udvikles VtV løsninger i samarbejde med de øvrige aktører i produktkæden(leverandører, producenter, affaldsbehandlere m.fl.)? Hvordan håndteres kommunikation ommiljødata i varekæden på systematisk vis? Hvordan dokumenterer man, at produkterne ermiljøneutrale, miljøpositive eller miljømæssigt bæredygtige?Fra virksomhedernes samarbejde med udenlandske leverandører og kunder hjemtages videntil konsortiet om internationale VtV aktiviteter. Denne viden anvendes under udarbejdelsen afde generiske VtV værktøjer.B.Specifikke brancherpå mellemlangt sigt.Konsortiets arbejde vil kunne sprede sig inden for specifikke brancher (f.eks.affaldsbehandlere og forskellige produktområder), specifikke typer af virksomheder (f.eks.underleverandører) og mere bredt i erhvervslivet.I forhold tilaffaldsbranchenvil konsortiet bidrage med væsentlig viden om, hvordanaffaldsbehandlere kan transformere sig fra en mere traditionel rolle som modtagere af affaldtil ressourceforvaltere. Det vil give affaldsbranchen et nyt forretningsmæssigt perspektiv ogåbne muligheder for et innovativt samarbejde mellem producenter og affaldsbehandlereomkring VtV baserede løsninger og for innovation i de nationale og internationaleaffaldshåndteringssystemer.I forhold til f.eks.underleverandørervil konsortiets arbejde give mulighed for øgetkonkurrenceevne ved at anvende VtV konceptet som et aktiv på markedet. Et indgåendekendskab til de miljømæssige forhold i egen produktion kan bane vejen for helt nyesamarbejdsrelationer med kunder omkring udviklingen af VtV løsninger.VtV konceptet kan mere bredt bidrage til at styrke innovation og konkurrenceevne inden foren række forskellige brancher. Der kan være forhold, der gør det hhv. nemmere ellersværere at arbejde med VtV innovation. Her vil konsortiets arbejde bidrage til at identificerede udfordringer, der knytter sig til forskellige typer virksomheder og produkter.C.Erhvervslivets konkurrenceevnepå langt sigt.På langt sigt vil konsortiets arbejde kunne bidrage til at styrke dansk erhvervslivskonkurrenceevne. Mange danske virksomheder er i dag foregangsvirksomheder internationaltpå miljøområdet og har derfor et godt udgangspunkt for at ”hæve overlæggeren” ogderigennem styrke konkurrenceevnen. Viden om og erfaring med VtV konceptet vil give
17
danske virksomheder mulighed for at indgå i en kvalificeret dialog med udenlandskesamarbejdspartnere. Det gælder ikke mindst mange danske SMV’er, der indgår iinternationale produktionsnetværk og via viden og erfaring med VtV konceptet kan brugederes miljømæssige profil som et aktiv på markedet. Et velfunderet videnskabeligtmetodegrundlag vil gøre det muligt for virksomhederne at LCA dokumentere forbedringen afderes produkter og indgå i en kvalificeret dialog med kunder og andre interessenter.
7
Den samfundsmæssige effekt af innovationskonsortietDer er et godt samfundsmæssigt rationale i VtV visionen. Det er også baggrunden for den storeinteresse, som konceptet har fået både i EU, herunder særligt i lande som Holland, Tyskland, og iUSA. Også i Danmark er interessen og nysgerrigheden omkring konceptet voksende. Det er bl.a.skrevet ind i regeringens nye affaldsstrategi, der anbefaler, at ’affaldsbranchen og hele denindustrielle produktion lader sig inspirere af Vugge-til-Vugge’ (Affaldsstrategi’10 af 17. juni 2010).Miljøminister Karen Ellemann har tilkendegivet sin interesse for, og støtte til, det danske VtV arbejde(jf. bilag 6) og Miljø- og planlægningsudvalget i Folketinget har indbudt FORCE til dialog om VtVperspektiverne i Danmark.Innovationskonsortiets resultater skal give virksomheder, forskere, politikere og offentligemyndigheder nye innovative redskaber til løsning af de miljømæssige udfordringer samfundet ståroverfor. Af overordnede samfundsmæssige gevinster kan nævnes:1.Forbedret sundhedstilstand hos borgere og i miljøetEn af de grundlæggende visioner i VtV handler om design af produkter ved brug af kemikalier ogmaterialer, der ikke har nogen negative effekter på miljø og sundhed. Øget fokus på udfasning afmiljø- og sundhedsskadelige stoffer vil bidrage til at mindske forurening og fremme sundhed.Samtidig vil en mere miljøvenlig energiproduktion og besparelser på forbruget af drikkevand ogsåvære til gavn for samfundet.2.Bortskaffelse af affald som begrebHvor affald er anerkendt som begreb i ”Vugge-til-Grav” konceptet, er det affaldsfri samfundvisionen i ”Vugge-til-Vugge” konceptet. VtV konceptet bidrager til en udvikling, hvor affaldkonverteres til ressourcer og dermed ikke længere udgør et ”samfundsproblem”. Den innovation,der er forbundet med ’lukning af kredsløb’, giver anledning til nye samarbejdsrelationer på tværsaf offentlige og private aktører, herunder særligt mellem det kommunale affaldssystem ogindustrien, men også selvstændigt hos offentlige aktører, som f.eks. Københavns Brandvæsen.3.Reduktion af negative miljømæssige følgevirkninger ved forbrugKonsortiet vil også bidrage til at understøtte en opmærksomhed og bevægelse i retning af meremiljøvenligt forbrug. Udvikler og forbruger vi ”de rigtige” produkter er det muligt at undgå denegative miljømæssige følgevirkninger af et øget forbrug.
18
8
Resultatformidling og spredningseffektNedenfor er givet en kort præsentation af de udviklings- og formidlingsaktiviteter, som konsortiet vilgive anledning til.Konsortiets rådgivningsparter (FORCE Technology)vil som følge af konsortiet være i stand tilat rådgiveoffentlige og private virksomheder i dansk erhvervsliv, herunder SMV’er ogaffaldsbehandlere, der ønsker at arbejde med udvikling af VtV baserede produkter og løsninger.Rådgivningsydelserne vil være baseret på udviklingen af nye værktøjer til at arbejde med VtVprocesser (internt i egen organisation og eksternt i produktkæden) og til at miljødokumentereudviklingsveje og løsninger. Viden og værktøjer vil både være af mere generisk karakter, så de kananvendes af forskellige brancher i dansk erhvervsliv og af specifik karakter målrettetaffaldsbehandlere og SMV’er.FORCE har i dag en række rådgivningsydelser inden for miljøområdet, herunder LCA, EcoDesign,risikovurdering af kemikalier, miljømærkning og miljødokumentation. Konsortiets resultater vil bidragetil at udvide den eksisterende palet af ydelser og rådgivning. Som følge af projektets aktiviteterforventer FORCE en meromsætning på ca. 2-3 mio. kr. årligt fordelt på følgende aktiviteter:•
Rådgivningsydelser: knyttet til udvikling af VtV baserede produkter og løsninger, herunderf.eks. følgende ydelser:oStrategier og innovationsprocesseroDesign af løsninger med henblik på lukning af kredsløboRådgivning omkring materialer baseret på miljø- og sundhedsvenlig kemioRessourceoptimering og design af VtV baserede løsningeroMiljødokumentation af VtV
•
Undervisning og formidling:oWorkshops, konferencer og netværkoKurser for virksomheder og rådgivere
•
Projekter og matchmaking:Konsortiet vil på lidt længere sigt udgøre et springbræt for nye projekter og aktiviteter indenfor specifikke delområder af konsortiets emnefelt. Det kunne eksempelvis være udvikling afnye systemer til affaldsindsamling og affaldshåndtering. Det kunne også være opbygning afbranchespecifikke databaser til indsamling og videreformidling af viden om kemi og materialer.
FORCE Technology vil under og efter konsortiets løbetid anvende følgende informationsplatforme tilformidling af information om konsortiets resultater og afledte ydelser:•Konsortiets egen hjemmeside (f. eks.www.milus.dk).•Virksomhedernes Miljøguide; www.virksomhedernesmiljoeguide.dk.•LCA Center Danmark: www.lca-center.dk.•Nyhedsbrevet for LCA Center Danmark (med ca. 1000 modtagere).•GTS institutternes teknologiportal; www.teknologiportalen.dk.Konsortiets forskningspartnereKonsortiets forskningspartnere - DTU MAN (IOB), DTU MAN (QSA) og CBS - vil i forlængelse afkonsortiet udarbejde videnskabelige artikler, rapporter/afhandlinger og konference papers. Resultater,metoder og erfaringer vil blive integreret i undervisningsforløb inden for eksisterende kandidat- og
19
masteruddannelser på såvel DTU som CBS samt i relation til internationale netværk ogforskningssamarbejde.Konsortiets virksomhedervil via konsortiet få erfaring med muligheder og begrænsninger knyttettil udviklingen af VtV produkter og løsninger. Det gælder både i forhold til styring afudviklingsprocesser internt og eksternt, krav til viden om materialer og kemi for at kunne arbejdemed VtV løsninger samt muligheder for at anvende miljødokumentation som beslutningsstøtteværktøj.De enkelte virksomheder vil formidle deres case-baserede erfaringer via oplæg på konferencer mv.samt via branchenetværk. Dertil kommer, at flere deltagere i følgegruppen (DI, DAKOFA, DanskDesign Center, Miljømærkning Danmark, Danmarks Designskole og Center for Responsible Design) vilbidrage til en bredere spredning af viden og erfaringer i deres respektive netværk.Marked og kundesegmentfor resultaterne fra dette projekt vil være både nationale oginternationale produktions- og servicevirksomheder, som kan anvende VtV til miljøoptimering afprodukter og processer. Desuden kan resultaterne anvendes af NGOer og myndigheder i etsamfundsrelevant arbejde for at forbedre miljø- og sundhedsforhold ved produktion og forbrug i bredforstand.8.1 Samarbejde med øvrige parter omkring videnspredningKonsortiet har indgået et samarbejde med en række organisationer, som alle er i konsortietsfølgegruppe (se bilag 3), omkring formidling og spredning af konsortiets resultater:••••••
DIvil hjælpe med at sprede viden og resultater fra projektet til sine medlemmerDansk Design Centervil bidrage til spredning af resultater i sine netværkDanmarks Design skolevil anvende resultaterne i undervisningenCenter for Responsible Designpå KEA Design/Business vil videreformidle den nye viden og denye resultater i egne netværk og via hjemmeside og nyhedsbreveDAKOFAvil videresende resultater til sine medlemmer og andre interesseredeMiljømærkning Danmarkvil formidle resultaterne til netværk og eventuelt anvende dem imiljømærkernes kriterieudvikling.
I bilag 6 er vedlagt erklæringer fra de listede organisationer.
20