MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 23: Pressemeddelelse om guiden "Klimavenlige Energiløsninger"

ISBN: 978-87-89843-07-0Forfatter: Søren Dyck-Madsen – Det Økologiske Råd1. udgave oktober 2010Layout: Birgitte Fjord | Grafisk DesignTryk: ØkotrykFotos: Forside Carlo Bergonzoni; s. 8 mammamaart; s.9 Energisparebolig.dk; s. 10 Dansk Fjernvarme/ JørgenSchytte; s. 11 EnergiMidt; s. 12 Velux Solenergi; s. 13, øv.Middelgrundens Vindmøllelaug, ned. Samsø Havvind; s. 14Vindmøllelaug Århus Bugt, s. 15 Nordjysk Elhandel; s. 19Gino Crescoli.Da ’markedet’ for klimavenlige energiløsninger for energi-forbrugere er dynamisk, planlægger Det Økologiske Rådjævnligt at udsende en revideret udgave for herved atkunne holde hæftet opdateret med de nyeste beskrivelserog anbefalinger.

KLIMApRobLEMERNEKlimaproblemerne bliver stadig tydeligere. Vi ser det snart hver dag i aviser og fjern-syn. Oversvømmelser og hedebølger er naturlige følger af et varmere klima, da var-mere luft har mere energi og mere vanddamp og derfor kan forårsage stadigt værrekatastrofer. Vi ved godt, at vi hastigt nærmer os et punkt, hvor det kan være for senthelt at afværge problemet. Og vi ved, at de rige lande har skabt klimaproblemet, mensdet er de fattige lande, som allerede nu rammes hårdest.Vi har kendt til årsager og virkninger af klimaforandringer i årtier. Vi har diskuteretog forsøgt at nå til enighed mellem landene om en indsats. For vi ved godt, at dethaster, og vi ved godt, at jo tidligere vi handler jo billigere bliver det. Og vi ved faktiskogså, at handlinger som at spare på energien vil gavne vores økonomi snarere end atbelaste den.Politikerne har dog ikke formået at handle. De diskuterer og diskuterer. Politikeretænker ofte mere i indenrigspolitiske interesser end globalt ansvar, de tænker inational konkurrenceevne og de opfatter stadig verden med en traditionel opdelingmellem rig og fattig.Kommer løsningerne ikke frivilligt og modigt fra politikerne, så må samfundet læggepres på. Virksomheder må kræve politisk vedtagelse af standarder og økonomiskerammer, så energispild straffes og klimavenlig adfærd belønnes. Borgere må bådehandle selv og støtte virksomhederne og kræve, at de nationale og regionale politi-kere faktisk tager fat nu uden at afvente de globale aftaler. Ydermere er der behovfor, at virksomheder, byer, kommuner og borgere faktisk handler efter klimapolitiskeretningslinjer.Vi er alle nødt til at tænke os om og i det små hver især bidrage til, at der sker en om-stilling af samfundet så klimaproblemet delvis afhjælpes nedefra, mens der snakkesovenfra.

oMStILLING fRA foSSILE bRæNdSLERtIL VE I dANMARKDer er en hastigt voksende enighed om, at Danmark skal gøre sig fri af afhængighedaf fossile brændsler, og at dette skal være sket omkring år 2050. Enigheden breder sigefterhånden helt fra miljøorganisationerne over energiorganisationerne til industri-organisationerne – og langt ind i de fleste af Folketingets partier.For at gennemføre denne omstilling vil det være helt nødvendigt at gennemføre allepotentielle energibesparelser. Herefter skal det tilbageværende energibehov dækkesaf vedvarende energi i form af vind, sol, geotermi, biomasse, bølger m.v. Omstillingenbliver nemlig sværere, hvis vi fortsætter med energispild i det omfang, som vi gør idag.Skal omstillingen lykkes, så er det vigtigt, at politikerne opstiller nogle krav og øko-nomiske betingelser, som gør, at det er billigere for både producenter og forbrugere atmedvirke til omstillingen snarere end at modvirke den. Herved styrker vi de danskevirksomheder, som får et forbedret hjemmemarked til at udvikle energieffektiveprodukter til. Vi styrker den danske økonomi, når vi ikke i nær fremtid skal importere

Co2NEutRALItEtFlere og flere virksomheder og kommuner opstiller mål for at blive CO2neutrale, menikke alle formår at sætte egne handlinger for at opnå egen CO2neutralitet ind i enstørre sammenhæng. I stedet vælger de for ofte isolerede handlinger, som kun harlille eller slet ingen effekt på de samlede CO2-udledninger.I de handlingsforslag, som opstilles og gennemgås i dette hæfte fokuserer vi derforikke så meget på CO2-neutraliteten på delområder, men i stedet på at foreslå handlin-ger, som har mening og faktisk effekt i en samlet dansk og europæisk sammenhæng.

dEt SVæRE KRAV oM AddItIoNALItEtInitiativer til at sænke udslip af drivhusgasser skulle gerne føre til reduktioner, somligger udover, hvad der alligevel ville være sket – det kalder man, at reduktionerne eradditionelle.Klima- og energiområdet er præget af store politiske rammer for landes maksimaleudslip af drivhusgasser og landes andel af vedvarende energi. Rammerne skal udfyl-des af handlinger – nogle handlinger kommer fra staten selv gennem lovgivning m.v.og andre fra husholdningerne, virksomhederne og det offentlige i form af frivilligindsats.I princippet vil de frivillige handlinger fra kommuner, virksomheder og borgere med-virke til at staten opfylder sine forpligtelser, som er aftalt med de øvrige EU-lande.I praksis er der dog store fordele for det danske samfund, hvis vi alle er fælles omomstillingen til vedvarende energi.EU har indført et system for handel med CO2-udslip fra de energitunge virksomhederinden for en politisk fastsat ramme for en maksimal CO2-udledning. I princippet skaldenne handel med CO2-kvoter eller udledningsrettigheder begrænse EU’s samledeCO2-udslip. Men for tiden virker EU’s kvotehandel næsten ikke. Der er masser afubrugte udledningsrettigheder/CO2-kvoter på markedet, som kan bruges til at op-fylde fremtidens reduktionskrav.Det betyder, at udledningerne for øjeblikket stort set ikke bliver reduceret med deslappe politisk fastsatte rammer. Kun faktiske handlinger som besparelser på energieller fortrængning af fossilt baseret energi fra mere vedvarende energi har en direkteumiddelbar effekt.Der vil endvidere være en langsigtet positiv effekt af frivillige handlinger. De vil gøredet lettere for staten at påtage sig yderligere ambitiøse politiske forpligtelser, og deviser en klar opbakning til, at staten faktisk sikrer en omstilling, der gør det danskesamfund mindre energiforbrugende og uafhængig af fossile brændsler.

Mankunneogså styrke den direkte effekt på kort sigt, hvis staten accepterede, atprivat opsat vedvarende energi uden statslige tilskud skal tælle ud over statens for-pligtelser – altså at staten ikke slækkede på sine reduktionsforpligtelser, selv om derer private aktører, som gør en ekstra indsats uden tilskud. Desværre vil den nuvæ-rende regering ikke tillade dette.Derfor gælder det om at gøre en fælles indsats. Nogle skal selvfølgelig bidrage mereend andre, som i alle fælles indsatser. Den samlede effekt er vigtigere, end at denenkelte kan sige: ”Nu har jeg gjort min helt egen indsats”.Det Økologiske Råd anbefaler derfor, at både kommuner, virksomheder og forbru-gere vælger at gennemføre handlinger, som samlet set har en sikker effekt for entenklimaet eller opstilling af vedvarende energi anlæg. Sådanne handlinger kan manbåde bruge til at forbedre eget CO2-regnskab og medvirke til at omstille Danmark tilfossilfrit samfund. Og det kan man være stolt af.I det følgende gennemgår vi anbefalinger til handlinger for både store og små energi-forbrugere, som giver en reel effekt, og som derfor kan anbefales.

SpARpå ENERGIENSkal vi udfase defossile brændsler kanvi ikke tillade os atspilde energien somvi gør i dagDe daglige nødvendigheder kan i stort set alle tilfælde klares med et betydeligt lavereenergiforbrug uden at det går ud over hverken komfort eller effektivitet. Energifor-bedrer du din bygning, kan det endda ende med betydelige forbedringer i indeklima,sundhed og komfort, ligesom skolernes forbedring af indeklimaet kan øge indlæ-ringsevnen hos eleverne og give færre sygedage hos lærerne. Virksomheder opnårofte en større og bedre arbejdsindsats fra deres medarbejdere, hvis de skaber etbedre indeklima gennem energiforbedring af deres bygning.Også elforbruget kan du reducere ved kun at investere i nødvendige apparater, ved atkøbe de mest energieffektive både i drift og i stand by, og ved at slukke dem, når dufaktisk ikke bruger dem.Virksomheder med produktion eller kontorarbejdspladser og kommunale arbejds-pladser kan med stor fordel gennemgå sit elforbrug (eller få hjælp til det f.eks. afenergiselskaberne). Det viser sig ofte, at der er meget betydelige energibesparelserat hente med meget lille investering.Energiforbruget til transport er meget stort og kan nedsættes ved f.eks.at vælge en energieffektiv transportform som cykel, gang eller kollektivtransport. Hvis det er nødvendigt med en bil, så vælg en energieffektiv bil,lær miljøvenlig kørsel og kør sammen, når der køres.

Der er fortsat 300.000 oliefyr i Danmark, hvoraf en hel del er tjenlige til udskiftningbl.a. på grund af en meget dårlig virkningsgrad. Olie er en ressource, der allerede i dager knaphed på. Det er en meget klimaskadende opvarmningsform, og det kan bliveen dyr opvarmningsform, når olieprisen igen forventes at stige. Fremtidens krav tilopvarmning vil derfor udelukke oliefyr.Vi anbefaler, at man sætter en snarlig slutdato for lovlig installation af nye oliefyr tilopvarmning og en slutdato for brug af oliefyr – om 10-15 år, så ejerne kan afskrivedet oliefyr, de har.Den danske naturgas er også ved at slippe op. DONG har allerede indgået aftale omlevering af russisk gas. Der vil derfor være fordele ved at afkoble private bygningerfra naturgasnettet og overflytte dem til fjernvarmenettet eller til opsætning afvarmepumper. Den naturgas, der er til rådighed i de kommende år, vil med fordel ihøjere grad kunne anvendes til produktion af både el og varme, til at afbalancereden stigende andel af vindenergi samt i dele af transportsektoren til at forberedeovergang til biogas.

udSKIftoLIEfyREt ELLER NAtuRGASfyREtVed at udskifte oliefyret eller naturgasfyret og installere en varmepumpe kan byg-ningsejeren både fremtidssikre sin bygning og gøre gavn for klima og miljø. Man kanendda medvirke til at gøre det lettere at omstille den danske energisektor til i stadighøjere grad at anvende vedvarende energi ved at installere en lille lagertank til varmtvand, så varmepumpen kan slukkes, når der er knaphed på vedvarende energi, ogstartes, når vinden blæser, og der er rigelig og billig el til rådighed.Det bedste er at vælge et jordvarmeanlæg, selv om det umiddelbart er dyrere. Hvisdu vælger en luftvarmepumpe er det ekstra vigtigt at finde den bedste. Du kan se enoversigt over de bedste varmepumper her:www.elsparefonden.dk/forbruger/pro-dukter/indeklima/varmepumperVær opmærksom på, at du med fordel kan efterisolere og energiforbedre din bygning,før du skifter til varmepumpe. Herved undgår du at skifte til en for stor og dermedmindre effektiv varmepumpe – eller at risikere at den faktisk ikke kan opvarme husetpå den koldeste vinterdag.Og du bør overveje at installere solvarme til det varme vand, som passer fortrinligtsammen med varmepumper.Det kan dog være endnu bedre at skifte til fjernvarme, hvis muligheden er til stede.Se nedenfor.

Endvidere kan fjernvarmesystemerne medvirke til at udligne den voksende produk-tion af vedvarende energi især fra vindmøller, og således medvirke til at optimere detdanske energisystem, så en udfasning af fossile brændsler kan gennemføres.Mange kommuner er i disse år ved at revidere deres varmeplaner netop for at fast-lægge, hvor det er optimalt at udbygge fjernvarmenettet, og hvor der vil være enfordel i at anvende individuelle varmepumper med varmelager.Ligger din bygning i eller tæt ved et fjernvarmeområde med en miljørigtig forsyning,så tilslut dig denne.

Selv om opstilling af mere vedvarende energi som følge af kvotesystemet i princippetikke umiddelbart har en effekt på udledningen af drivhusgasser til atmosfæren, hardet alligevel en effekt i praksis. Hertil kommer den langsigtede effekt, som beskreveti indledningen.EU-landene har desuden en forpligtelse til at opstille mere vedvarende energi i kraftaf EU’s krav om 20 % vedvarende energi i 2020. Frivillig opstilling gør det lettere forstaterne at nå deres målsætning, og vil herved gøre det billigere for alle forbrugere,ligesom en frivillig opstilling vil påvirke politikerne til at indgå mere vidtgåendeaftaler fremover.Tilmed er opstilling af vedvarende energi for det meste en god investering med en(beskeden) overskudsrente.

SætSoLCELLER på tAGEtSolceller er – selv under danske forhold – blevet en glimrende investeringfor de private bygningsejere og det offentlige, som betaler energiafgifter.I Danmark bliver produktionen af strøm på solceller placeret på egenbygning støttet ved, at den producerede strøm modregnes bygningensstrømforbrug på årsbasis. Herved undgår man at skulle betale energiafgift,nettarif og moms m.v. af egen solcellestrøm. Det betyder, at investeringen isolcellerne er betalt tilbage i løbet af omkring 15 år, mens solcellerne holderi mindst 25 - 30 år.Samtidig ser vi en udvikling på det danske marked, hvor standardløsninger er blevetmere almindelige, hvilket også har gjort solcellerne billigere.Solceller har ydermere den fordel, at de producerer strøm om dagen, hvor der er mestbrug for strømmen. Og de producerer mest om sommeren, hvor det er fint at lade destore kraftvarmeværker stå stille, da der jo ikke er meget brug for varmen herfra omsommeren.Find evt. sammen med naboerne og andre i bebyggelsen om at få et konkret tilbud påopstilling af solceller. Det gør investeringen pr bygning lavere.

SætSoLVARME opDet er stort set altid rentabelt at opsætte solvarme, men for at opsætningen skalhave en reel miljø- og klimaeffekt skal man undersøge bygningens tilknytningtil fjernvarmesystemet. Det er samfundsmæssigt urentabelt, hvis solfangerensproduktion af varmt vand og opvarmning betyder, at der bliver skabt et ekstra var-meoverskud andetsteds i fjernvarmesystemet, hvor der så skal bruges el på at kølevarme bort. Det kan gælde, hvor der er kraftvarmeværker, som også kører om som-meren for at producere el. Det kan også gælde affaldsforbrænding, som producerermere varme end der skal bruges til varmt vand i sommerhalvåret.

Mange fjernvarmeværker bl.a. baseret på biomasse ellernaturgas kan drosles ned eller slukkes om sommeren ogdermed spare på brændslet, hvorfor der i sådanne systemerkan være god miljømæssig fornuft i opsætning af solpane-ler på bygninger. Spørg dog for lokalt.I sådanne fjernvarmesystemer vil der være klart bedre øko-nomi i etablering af fælles solvarmeanlæg frem for individu-el opsætning, men det kan være vanskeligt at finde pladsenhertil, hvorimod der stort set altid vil være tilgængelige ogbrugbare tagflader til rådighed på bygninger.Især i sommerhusområder er der god fornuft og økonomi i opsætning af solvarme tilopvarmning af det varme vand. Anvendelse af sommerhuse er fint sammenfaldendemed tilgængeligheden af sol til solvarme. Den miljø- og klimamæssige effekt er end-videre særlig stor, da langt den overvejende del af de danske sommerhuse opvarmervarmt vand ved brug af el, hvorfor solvarmen fortrænger brug af el.

Man skal også sikre sig, at røgen med helbredsskadelige partikler fra afbrændingen afbiomassen ikke er til gene for nærtboende naboer.Biomasse er endvidere mange ting. De lettest anvendelige former for biomasse såsomtræpiller eller flis kan ret let fyres ind i eksisterende kulfyrede kraftvarmeværkerog medvirke til at fortrænge kul og dermed have maksimal klimaeffekt. Anvendesdisse fraktioner af biomasse til opvarmning af en bygning bliver CO2effekten megetringere end ved anvendelse i kraftværker. Anvend derfor kun biomasse, som ikkekan indsamles eller håndteres erhvervsmæssigt til opvarmning. Det kan være frasankning i skov eller overskudstræ fra egen grund.Hvis du bor uden for fjernvarmeområderne og ikke generer dine naboer med røg,og ønsker at fyre med brænde, er det vigtigt at vælge de mest effektive og mindstforurenende ovntyper. Her er det især fint at vælge masseovne og dernæst de svane-mærkede brændeovne.

andele, svarende til en produktionsandel på ca. 6.000 kWh,er der skattefrihed og dermed en særlig god økonomi for pri-vate investorer – herefter betales skat af en del af indtægtenved salg af el fra vindmøllen.Ofte er problemet at skaffe en egnet opstillingsplads på land-jorden og få organiseret varetagelsen af projektet. Det kanderfor være en fordel for sådanne vindmøllelaug at indgå etsamarbejde med f.eks. kommuner og virksomheder om ensamlet opstilling af flere vindmøller med forskelligt ejerskab.Tilsvarende gælder for solcelle- eller solpanellaug.Store vindmølleprojekter på havet bliver udbudt af staten og interesserede investo-rer/energiselskaber kan byde ind med pris og tilskudsvilkår. Sådanne projekter erpolitisk besluttede og bliver opført under alle omstændigheder af store investorer,hvorfor ekstrafinansiering fra forbrugerne ikke har effekt på om anlægget opføreseller ej.

opREtKoMMuNALt SELSKAb, SoM opStILLER MERE VEKommunerne har mulighed for at gøre en ekstra indsats ved selv at investere i f.eks.opstilling af vindmøller. Kommunerne skal her oprette et særligt kommunalt ejetandels- eller aktieselskab, som herefter foretager optagelse af lån uden for kommu-nernes almindelige låneramme og gennemfører projektet.Kan en kommune finde fornuftige og gerne lokale opstillingssteder for disse vindmøl-ler, kan den herved styrke sin miljømæssige profil samtidig med, at investeringensandsynligvis vil give overskud. Kommunen kan anvende de herved skabte oprindel-sesgarantier til at forbedre sit CO2regnskab. (Se afsnit om oprindelsesgarantier).Overskuddet i det kommunalt ejede vindmølleselskab kan anvendes til samme formålsom overskud i kommunalt ejede energiforsyningsselskaber, til f.eks. energibespa-relsesindsats, energieffektivisering af vejbelysning o. lign. Overskuddet kan ikkeanvendes til f.eks. drift i kommunen eller anlægsopgaver uden for energiområdetuden, at der skal betales en afgift på hhv. 40 % eller 60 % i henhold til NESA-loven.Kommunerne kan med fordel udnytte og styrke sin troværdighed over forborgerne ved at indbyde til samarbejde om investeringsprojekter og dermedforstærke indsatsen for opstilling af vedvarende energi i kommunen ellerandre steder.Desuden har kommunerne som myndighed opgaven med at udpege egnedeplaceringer til nye vindmøller på land – hvilket giver dem særlige mulighe-der for også at igangsætte en udnyttelse af de udpegede placeringer ved atopstarte projekter og holde dem åbne for yderligere investorer.Samsø Kommune lånte 125 millio-ner kr. til 5 af de 10 havvindmøllerpå Paludans Flak syd for Samsø

Investering i vedvarende energi kan således give en lille, men væsentlig indtægt tilvirksomheden, hvilket anvendelse af andre virkemidler som kreditannullering ellerevt. køb af de bedste oprindelsesgarantier ikke kan. Samtidig kan virksomhedernebruge de oprindelsesgarantier, som skabes gennem investering, i eget CO2-regnskab.Mange virksomheder vil gerne bidrage med en klimaindsats med reel effekt forvedvarende energi og medvirke til omstillingen af den danske energisektor fra fossilebrændsler til vedvarende energi. Virksomhederne kan med både administrativ ogprofileringsmæssig fordel foretage investeringen i samarbejde med f.eks. kommunerog/eller vindmøllelaug.Vælger virksomhederne i stedet at medinvestere i politisk besluttede udbud af hav-vindmøller, kan virksomhederne ikke på samme måde fortælle en historie om, at deselv har været med til at sikre yderligere vedvarende energi, da havvindmøllerne somfølge af udbudsformen vil blive opstillet under alle omstændigheder.

ANVENdELSEAf opRINdELSESGARANtIER fRAINVEStERING I VE udEN StAtSLIGt udbudYderligere VE-produktion (i Danmark) vil medvirke til at udfase fossile brændsler ogdermed til at reducere CO2indholdet pr kWh i dansk produceret strøm.Private investeringer i mere vedvarende energi uden statsligt udbud vil medvirke tilen hurtigere opstilling af vedvarende energi – og vil medføre udstedelse af oprindel-sesgarantier fra denne VE-produktion.Virksomheder og kommuner kan fint anvende oprindelsesgarantierne fra egneinvesteringer i VE til at forbedre deres eget CO2regnskab. Se afsnit om oprindelsesga-rantier.

Ved at betale for reduktioner af udledning af drivhusgasser enten via reduktionerpå det frivillige kreditmarked eller mere tvivlsomt i EU’s kvotesystem kan du udlignedin personlige udledning af drivhusgasser fra dele af eller hele dit forbrug af energi,transport, køb af varer m.v. Man kan typisk annullere kvoter gennem el-selskaberne,men også via enkelte organisationer, som tilbyder denne service. Typisk for anven-delsen af det frivillige kreditmarked er der kun få danske udbydere, men et væld afudenlandske udbydere, hvor man dog skal se sig godt for, før man vælger udbyder.

ANNuLLERINGAf KREdIttER fRA fRIVILLIGE pRojEK-tER udEN foR fNForbrugere, som gerne vil udligne det CO2udslip, som deres hjemlige aktivite-ter er årsag til, kan med fordel anvende de bedste projekttyper på det frivilligemarked. Ved at annullere kreditter fra det frivillige kreditmarked (VER’s –Voluntary Emission Reductions) sikrer man sig, at reduktionerne ikke giveranledning til, at andre kan undlade at reducere i de rige lande. Dvs. at enhverreduktion, der gennemføres frivilligt i princippet vil være ekstra i forhold til deallerede pålagte forpligtelser.Dog er ikke alle projekter lige gode. Amerikanske forbrugere er meget glade forat anvende kreditter som stammer fra sparet CO2-udledning ved at undlade atfælde regnskov. Umiddelbart ser det ud som en god ide, da der er mange godegrunde til at bevare regnskoven. Men ser man lidt grundigere på CO2reduktionen, såer der massiv risiko for, at skovningen blot flytter til naboskoven eller nabolandet,og der er heller ikke altid garanti for at en fældning ikke vil finde sted efter et par år.Derfor er det tvivlsomt, om en faktisk CO2-reduktion finder sted. I FN regi arbejdesfortsat på at fastlægge regler til bevarelse af skov, men en international løsning hardesværre lange udsigter.Derfor er det bedre at anvende reduktioner, som kommer fra energibesparelser, gene-rel energieffektivisering og fra etablering af vedvarende energi. Her er det vigtigt attage hensyn til, at nogle u-lande selv har vedtaget mål for udbygningen med VE – detgælder især Kina. Investering i VE via frivillige reduktionsprojekter i Kina vil derforheller ikke give den ønskede ekstra effekt, da Kina nok selv skal opfylde sine mål.Fokus bør derfor være på de fattigste lande, som Afrika, fattige små ø-stater og en-kelte lande i Asien og Caribien m.fl., hvor enhver reduktion vil være ekstra. Ydermerevil reduktionsprojekter i disse lande oftest give sideeffekter i form af teknologiover-førsel, jobskabelse og miljøforbedringer, som kan bruges i virksomhedens miljørap-portering.Frivillige reduktionsprojekter certificeres ved en lang række certificeringssystemermed forskellig troværdighed og forskellig sikkerhed for reduktioner. Nogle certifice-ringssystemer kan vi umiddelbart anbefale, da de f.eks. ikke tillader skovprojekter.Det erGold Standard,hvor WWF har været involveret,Social CarbonogPlan Vivo.Til gengæld advarer vi mod certificering viaChicago Climate Exchange,som er megetalmindelig i USA, men som har et meget dårligt rygte.Under alle omstændigheder er det vigtigt at bede om en udførlig projektbeskrivelseog en garanti for at de købte reduktioner er forpliget til at finde sted andetsteds, hvisdet valgte projekt af en eller anden grund skulle fejle med reduktionerne.

Virksomhederne er blevet tildelt ganske mange gratis kvoter for perioden 2008-12 (før recessionen), og de har ydermere fået vide muligheder for at erstatte deresegne reduktionsforpligtelser ved at gennemføre reduktionsprojekter (CDM – CleanDevelopment Mechanism) i u-lande, som ikke har reduktionsforpligtelser. DisseCDM-projekter har alt for ofte omfattet reduktioner, som ville have været gennemførtunder alle omstændigheder (specielt i Kina), men har alligevel givet ret til at undladereduktioner i de rige lande. Et sådant system skadet klimaet.Det betyder, at EU’s kvotemarked for øjeblikket svømmer over med ubrugte kvoter ogubrugte muligheder for at gennemføre CDM-projekter. Samtidig har virksomhederneret til at overføre de ubrugte kvoter og CDM-projekter fra perioden 2008-12 til pe-rioden 2013 – 2020. Derfor vil EU’s virksomheder, som er omfattet af kvotehandels-ordningen, ikke føle behov for faktiske reduktioner før tidligst op mod 2020. Dettehar selvfølgelig ført til et fald i prisen for EU kvoterne, og dermed er det økonomiskeincitament til at reducere udledninger internt i EU faldet betragteligtDet betyder også, at der som minimum vil være en tidsforskydning på omkring 10år fra det tidspunkt, hvor forbrugeren udleder CO2og annullerer en kvote svarendedertil – frem til det tidspunkt, hvor virksomhederne faktisk kan blive tvunget til atreducere. I værste fald vil de politiske beslutninger omkring loftet for kvoter omkring2020 tage hensyn til den forudgående annullering af kvoter, hvorfor der ingen fak-tisk effekt vil være af den frivillige betaling for annullering af kvoterne i dag.Derfor er det i dag ingen god ide, hverken for kommuner, virksomheder eller borgereat betale for annullering af CO2-kvoter i EU, da effekten er meget tvivlsom. Vælg hel-lere et andet virkemiddel med en reel reduktion.

StRØMKØbMEd REduKtIoN Af udLEdNINGDenne type strømprodukter baserer sig på, at der sammen med strømkøbet indgår etkøb og annullering af kvoter anskaffet enten via det frivillige kreditmarked eller viaEU’s kvotemarked.Ved at knytte strømkøb og annullering sammen lægges prisen for annulleringen påel-regningen. Annulleringen kan lige så godt foretages uafhængigt af strømkøbet.I det forudgående punkt er gennemgået fordele og ulemper ved de to typer annul-lering. Samme fordele og ulemper går naturligvis igen, når kvote- eller kreditannul-leringen er en del af strømkøbet.Vælger du en klimaindsats i forbindelse med strømkøbet, bør annulleringen ske viadet frivillige kreditmarked. I hvert fald så længe EU’s kvotemarked fungerer så dårligtsom det gør.

StRØMKØbMEd opStILLING Af MERE VEVed strømkøb med opstilling af VE foretages der en donation fra forbrugeren, sombetyder, at der kan opstilles ny VE med en produktion i anlæggets levetid, som svarertil det foretagne strømkøb.Den måde kan med fordel bruges, når forbrugeren ikke selv ønsker at investerei ny VE. Den egner sig ikke helt så godt til de helt store forbrugere som kommunerog større virksomheder, som med økonomisk fordel selv kan investere i opstilling afmere VE.Vælger en el-forbruger denne løsning er hun med til at sikre det danske skift fra fos-sile brændsler til vedvarende energi – og er med til at fremrykke (eller overgå) denudbygning med vedvarende energi, som den danske stat er forpligtet til at gennem-føre frem til 2020.Ydermere er el-forbrugeren med til at sætte sit præg på det danske energisystemsudformning og andel af VE, således, at det vil være lettere for Danmark at påtage sigyderligere VE-mål efter 2020 og medvirke til, at Danmark kan blive helt fri for afhæn-gighed af fossile brændsler.El-forbrugeren er i teorien ikke med til umiddelbart at nedsætte det samlede udslipaf CO2, da selve udslippets størrelse frem til 2020 er fastlagt gennem vedtagelsen afet samlet udslip i EU i 2020. Men da kvotesystemet ikke fungerer ret godt (Se afsnitherom), så vil det i praksis betyde, at enhver ekstra eller fremrykket investering ivedvarende energi vil fortrænge fossile brændsler og dermed i praksis være med tilat reducere udledningen af CO2.

Investeringen i strømkøb med opstilling af VE kan udløse udstedelse af oprindelses-garantier, som de donerende forbrugere kan få overdraget og hermed forbedre deresCO2-regnskab. Se afsnit herom.Vælg en fondsløsning snarere end en adskilt juridisk enhedTypisk kan indbetalingen til mere vedvarende energi foretages til el-selskaber somenten benytter en selvstændig juridisk enhed eller en almennyttig eller erhvervs-mæssig fond til at foretage investeringen i vedvarende energi.Den almennyttige fond er klart den bedste løsning, da en sådan fond er sikret mak-simalt mod, at de indbetalte penge bliver inddraget f.eks. i en evt. konkurs. Ligele-des vil den almennyttige fond have en selvstændig bestyrelse, den vil kun kunneanvende pengene efter fondens fundats – og den vil kunne sikre skattefradrag eftergavebidragsreglerne, hvor indbetalinger over 500 kr. op til 15.000 kr. pr år kan træk-kes fra i skat.

KRAVtIL ANVENdELSE Af StRØMpRoduKtER MEdopRINdELSESCERtIfIKAtER foR VENår der produceres elektricitet fra vedvarende energianlæg, så kan ejeren af anlæg-get få udstedt de såkaldte oprindelsesgarantier, som dokumenterer, at der er produ-ceret en vis mængde el fra det vedvarende energianlæg.Disse oprindelsesgarantier kan sælges/købes på et marked, hvor der er et meget stortudbud af oprindelsesgarantier, men en meget lille efterspørgsel. Derfor er de billige.Køb og annullering af oprindelsesgarantier er tiltrækkende for store energiforbru-gere, som har indgået aftaler om reduktion af CO2udledning.Det er nemlig tilladt at beregne sin CO2udledning, som om virksomheden fik leveretstrøm direkte fra den producent, som har udstedt oprindelsesgarantierne. Virksom-hederne opnår dog ofte kun, at deres eget CO2-regnskab ser pænere ud, mens alleandres CO2regnskab bliver en lille smule forværret med samlet set nøjagtig sammemængde CO2.Oprindelsesgarantier har i et stykke tid været udbudt på markedet som såkaldt ’grønstrøm’, der oftest stammede fra gamle vandkraftværker eller vindmøller. Køb afsådanne oprindelsesgarantier har ingen reel effekt, hverken for klima eller for denvedvarende energi. Sådanne produkter bør ikke anvendes.Herudover er der el-selskaber, som tilbyder oprindelsesgarantier fra vedvarendeenergianlæg, som Staten har udbudt i konkurrence for at få billigste tilbud. Heroptræder Staten som initiativtager til mere VE, mens el-selskabet kun optræder somentreprenør. De virksomheder som opkøber de herved fremkomne oprindelsesgaran-tier har intet gjort direkte for hverken klima eller mere vedvarende energi – og kanderfor med rette anklages for at smykke sig med ’lånte fjer’. Ved statsligt udbud børdet ikke være muligt at videresælge og anvende oprindelsesgarantierne.Produkter, der har oprindelsesgarantier som er højest to år gamle, kan dog få eneffekt i form af en faktisk prisdannelse, men vil kun give økonomisk tilskud til det på-

gældende vedvarende energianlæg i 2 år. Dette vil formentlig kun have en begrænseteffekt på den økonomiske kalkule bag beslutningen om at opføre mere vedvarendeenergi.Anderledes forholder det sig, hvis private forbrugere, kommuner eller virksomhederselv frivilligt har investeret i opstilling af ny vedvarende energi uden statsligt udbud.Herved har forbrugerne selv bidraget til, at der kommer mere produktion af vedva-rende energi og hermed til udfasningen af fossil energiproduktion. De har (ved opstil-ling i Danmark) ligeledes bidraget til at el-produktionen samlet har givet et mindreindhold af CO2pr forbrugt kWh.I sådanne tilfælde vil der også kunne udstedes oprindelsesgarantier, Men fordi ener-giforbrugerne selv har foretaget en aktiv handling/investering, som har en faktiskeffekt for indholdet af CO2pr kWh, så er det er det her rimeligt nok, at den investeren-de energiforbruger anvender oprindelsesgarantierne til at nedbringe egen CO2i deresregnskab. Den CO2reduktion, som virksomhederne har bidraget til via investeringerkommer således kun virksomheden selv til gode.Vi anbefaler, at virksomheden i stedet for at købe ’dårlige’ oprindelsesgarantier pået overflodsmarked anvender den ekstra kapital, som de er villige til at bruge påformålet, til at gennemføre energibesparelser og til at opføre yderligere vedvarendeenergi – enten i eget regi eller gennem donation til en fond, som så opstiller yderli-gere vedvarende energi.Investering i VE kan være en økonomisk sund investering, og det giver anledning tilselv at skabe de oprindelsesgarantier, som energiforbrugerne skal bruge for regn-skabsmæssigt at reducere deres CO2udledning.

> Køb af strøm fra det pågældende selskab> En særlig indsats for energibesparelser fra el-selskabets side – udover hvadelnetselskaberne i forvejen er forpligtet til via aftalen med staten. Dette kan væreudlevering af el-spareskinne, gennemgang af virksomhedens produktion medhenblik på at finde energibesparelser – eller hjælp til gennemførelse af adfærds-kampagne> Overbetaling for køb af oprindelsesgarantier fra el-selskabets allerede opstilledevedvarende energiproduktion – med løfte om, at overbetalingen indgår i finansie-ringen af kommende vedvarende energi.Typisk er der ingen klar opdeling af, hvilke beløb der bliver anvendt til hvilke dele afpakken.Pakkeløsningen kan være hensigtsmæssig og nem at indgå aftale om for især størrevirksomheder eller andre større el-kunder. Især da energi-besparelserne typisk kan fi-nansiere overbetalingen for oprindelsesgarantierne og derved gå i nul for forbrugeren.Nogle el-selskaber argumenterer med, at overprisen for oprindelsesgarantiernebenyttes til at billiggøre tilbud på statslige udbud. Men det kan ikke dokumenteres, atoverprisen har en effekt for yderligere opstilling af VE.Vi anbefaler her de forbrugere, der evt. går ind i en sådan aftale at kræve, at over-prisen for strømmen gøres meget synlig, og at beløbene øremærkes og overføres tilselvstændig juridisk enhed eller fond med det formål at opføre yderligere vedvarendeenergi. Herved er der sikring for, at de indbetalte ekstrabeløb faktisk bidrager til merevedvarende energiproduktion.Vi anbefaler at forbrugerne undgår produkter, hvori der indgår oprindelsesgarantierfra gamle VE-anlæg og fra opstilling af VE foranlediget af statsligt udbud.

(1)Solvarme kan kun anbefales i fjernvarmeområder, hvis der kan lukkes ned for produktionen afoverskudsvarme, når der produceres varme fra solpaneler. Fjernvarmeområder er meget forskel-lige i den henseende og effekten af indsatsen må vurderes fra sted til sted.(2)Biomasse (brænde, træpiller m.v.) bør generelt anvendes på store effektive anlæg med el og varme-produktion. Anvendes biomasse i små anlæg skal det sikres, at der ikke er røggener for naboer, og atder kun anvendes biomasse, som ikke umiddelbart kan anvendes kommercielt på de store anlæg.(3)For mellemstore virksomheder kan egeninvestering i mere VE være en økonomisk fordel i stedetfor at donere pengene til en fond, som så foretager investeringen i VE.(4)Der er i dag ingen effekt af køb af oprindelsesgarantier (GoO’s – Guarantee of Origin) fra gammel VEeller ved statslige udbud. Hvis udstedelsen af oprindelsesgarantier følger af en frivillig investeringi VE kan de anvendes i CO2regnskabet.(5)Før indgåelse af aftaler om kombinationer skal det sikres, at en eventuel overpris på køb af strømindsættes i en særskilt juridisk enhed eller endnu bedre i en fond, som har til formål at opstillemere vedvarende energi.

bELpRIStAVLENElpristavlen er oprindeligt oprettet for at give forbrugerne information om, hvilkenpris de kan købe el til, når der tages hensyn til deres forbrugsmønster.Elpristavlen har et modul, hvor du kan søge på el-selskaber, som kan levere strømpro-dukter med en reel effekt for klima eller vedvarende energi.Du skal blot indtaste dit forbrug og dit el-selskab, så kommer der en oversigt op, hvorder til højre er et blåt felt, hvor du kan markere et kryds ud for ’Klimavalg’.Herefter kommer så de el-produkter frem, som har en eller flere af de ønskede egen-skaber. Desværre er søgningen ikke logisk, idet alle el-produkter som opfylder bareet enkelt af søgekriterierne kommer frem, hvis du søger på en kombination af flerekriterier samtidig. Det logiske ville være, at jo flere kriterier du taster ind, jo færreprodukter, vil der være at vælge imellem. Desværre er det ikke sådan, hvilket gør’Elpristavlen’ svær at anvende ved direkte søgninger. Du kan dog stadig godt finde deel-produkter, som har elementer af ’Strøm med klimavalg’, men du er selv nødt til atdykke ned i hvert enkelt produkt for at finde ud af, hvor mange kriterier, produktetopfylder, og hvor stor en CO2-effekt produktet har i den virkelige verden.

CKyoto pRotoKoLLEN oG Eu’S KVotEhANdELSoRdNINGSættER bEGRæNSNINGERLangt de fleste forbrugere ønsker at yde et helt særligt bidrag enten for klimaet og/eller for opstilling af mere vedvarende energi.Reduktioner af udledninger af drivhusgasser er imidlertid omfattet af politiske be-slutninger i Kyoto protokollen, hvor de rige lande er forpligtet til at reducere med godt5 % i 2012 i forhold til 1990, de 15 gamle EU-lande er forpligtet til at reducere med 8%, og Danmark er forpligtet til at reducere med 21 %.EU har vedtaget en såkaldt kvotehandelsordning, hvor de energitunge virksomhedersamlet set er forpligtet til at reducere deres udledninger. Hertil har de fået tildeltgratis udledningskvoter frem til 2012, som de skal levere tilbage til landene svarendetil den udledning af drivhusgasser, som virksomhederne er årsag til.Hvis virksomhederne reducerer mere end beregnet, så har de kvoter til overs, som dekan sælge til andre virksomheder og omvendt.Hvis virksomhederne ikke ønsker at reducere deres egen udledning, så kan de gen-nemføre en reduktionsindsats i u-lande, hvorefter de selv slipper for at reducere.

Mange af disse reduktionsprojekter i udlandet ville imidlertid være gennemført selvuden de vestlige virksomheders betaling, mens reduktionen alligevel kan undlades ide rige lande. Herved virker systemet til skade for klimaet.I teorien betyder det, at det er vanskeligt at se, hvor man kan gøre en ekstra indsatsfor at hjælpe klimaet ud over det, som lande og virksomheder allerede er forpligtet til.De sidste års recession har samtidig betydet, at der er alt for mange udledningskvo-ter til rådighed, hvorfor der ikke er et reelt reduktionspres på hverken lande ellervirksomheder før hen imod 2020 med en EU målsætning på 20 % reduktion i 2020.Når dette tages i betragtning vil en indsats for færre udledninger f.eks. ved gennem-førsel af energibesparelser eller opstilling af mere vedvarende energi, som fortræn-ger fossile brændsler alligevel have en virkning. For det vil sikre, at det danske ogeuropæiske energisystem bliver bedre i stand til at klare fremtidens reduktionskrav,og således gøre det lettere for politikerne at sænke det kommende udledningsloft inødvendigt omfang.

dSAMMENhæNG MELLEM ENERGIbESpARELSER oGEu’S KVotEhANdELSSyStEMHvis der bliver gennemført flere energibesparelser inden for områder som el og fjern-varme, så vil der i princippet blive flere udledningskvoter til overs, kvoter der kanblive brugt til at udlede flere drivhusgasser andetsteds. Derfor virker kvotesystemetkun, hvis der er mangel på kvoter.I dag er der ikke mangel på kvoter på grund af et lavt EU reduktionsmål, for stortildeling af udledningsrettigheder og for store muligheder for at gennemføre (tvivl-somme) reduktioner i u-lande i stedet for at reducere i EU. Og besparelser fører iprincippet til, at der bliver flere udledningskvoter til overs. Så falder prisen på dissekvoter og hermed også energiprisen, hvilket betyder, at en energispareindsats får endårligere rentabilitet.Kvotesystemet virker derfor ikke i dag som incitament for CO2-reduktion. Omvendt,så bliver det lettere politisk at beslutte at sænke loftet for næste periode, når der erforetaget CO2-reduktioner i indeværende kvoteperiode, En opjustering af EU’s udmel-ding om reduktioner i udledningen fra de nuværende 20 % til 30 % vil være et incita-ment for CO2-reduktion. Det skal dog ske på en måde, så de yderligere 10 % ikke blotkan klares ved at anvende de ubrugte kvoter, de ubrugte CDM-projekt-mulighedereller ved udvanding af reglerne for indregning af reduktioner fra ændret skovdrift.Hvis en stramning af EU’s mål skal have en gavnlig effekt for en omstilling af deteuropæiske energisystem, og dermed også for EU’s fremtidige konkurrenceevne,så skal reduktionskravene være reelle. Og der er måske håb for fremtiden. Der er såmange kvoter til overs allerede nu, at der må en politisk justering til, for at få syste-met til at virke.Mange virksomheder og private kan allerede i dag tjene penge på at investere i ener-gieffektivitet, trods det manglende incitament fra kvotesystemet. Der kan ydermereopnås ekstra økonomiske fordele ved en forbedret energieffektivitet gennem f.eks.forbedrede bygninger, som er bedre og sundere at bo og arbejde i.Hertil kommer at en reduktion af energiforbruget gennem energibesparelser skaberen masse lokale job i EU, og der spares kroner og ører på faldende import af fossile

EEu’S dIREKtIV oM 20 % VEdVARENdE ENERGIEU har vedtaget en målsætning om, at 20 % af EU’s samlede energiforbrug skal kom-me fra vedvarende energi i 2020. Forpligtelsen til at producere vedvarende energi erfastsat for hvert EU-land efter deres potentiale og formåen. Det betyder, at Danmarkhar en forpligtelse til i 2020 at producere 30 % af det danske forbrug af energi påvedvarende energikilder. I praksis forventer vi i 2020, at op mod 50 % af den danskeelektricitet produceres på vedvarende energi, fortrinsvis vindmøller, mens især VEandelen i transporten forventes meget mindre.Den danske stat har en forpligtelse til at sikre, at de 30 % bliver overholdt ved enkombination af energibesparelser og udbygning af vedvarende energianlæg.Enhver ikke-statslig beslutning om investering i vedvarende energi tæller med iopfyldelsen af EU’s krav. Derfor kan private investeringer i yderligere vedvarendeenergi ikke ses som direkte additionelle (altså udover statens forpligtelser) før disseevt. overskrider de 30 % i 2020. Og selv her har staten endda ret til at ’sælge’ denoverskydende vedvarende energiproduktion til lande, som ikke når deres mål.Modsat er det ikke nødvendigvis staten, som med udbud af havvindmøller skal sikrehele gennemførelsen af EU’s krav. Især ikke, da havvindmølleparker er en dyreremåde at producere nødvendig vedvarende energi på end f.eks. vindmøller på land. Endel af forpligtelsen må faktisk forventes at skulle frivilligt opfyldes af private.Foretager man selv en investering i vedvarende energi kan man med rette sige, atman er med til at:>>>>Fremrykke opfyldelsen af den danske forpligtelse til 30 % vedvarende energi i2020Gøre opfyldelsen af 30 % VE kravet billigere for alle forbrugereMedvirke til den danske omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energiSikre, at Danmark lettere kan opfylde yderligere målsætninger fra EU til an-delen af vedvarende energi f.eks. i 2030 – og dermed lette vejen for at politi-kerne tør påtage sig en større reduktionsforpligtelse.

fEffEKtEN Af StAtSLIGE udbud Af VEEn del af den danske udbygning med vedvarende energi vil ske gennem statsligeudbud af og støtte til havvindmølleprojekter. Herved sikrer Staten, at den nødvendigevedvarende energi bliver opført, selvom prisen for strømmen er ukendt.Opførslen af havvindmølleparkerne bliver hovedsageligt gennemført af større inve-storer, typisk de store energiselskaber i Danmark og EU, hvorfor disse investorer ikkekan tillægges en egentlig additionel handling for deres engagement.Det betyder, at eventuelle virksomheders eller andre privates medfinansiering enteni form af medinvestering eller betaling af overpris for strømmen fra nuværende ogkommende havvindmølleparker, heller ikke kan dokumenteres at have nogen betyd-ning for udbygningen med vedvarende energi.Det betyder også, at de oprindelsesgarantier, som kan udstedes ved produktion fradisse anlæg bør forblive i Statens eje. De bør ikke tilfalde investoren, som efterfølgen-de heller ikke bør kunne sælge disse videre til virksomheder, som uden egen indsatskan forbedre deres CO2regnskab, så alle andre forbrugere får forværret deres CO2regnskab. Statens indsats bør komme alle til gode.

GEu’S opRINdELSESCERtIfIKAtER foR VEdVARENdEENERGIDa EU vedtog direktivet om 20 % vedvarende energi i 2020 blev de såkaldte oprindel-sesgarantier for produktion af vedvarende energi medtænkt. Der udstedes såledeset certifikat, som dokumenterer, at der er produceret en vis mængde el til el-nettet fravedvarende energi anlæg.Tanken var – op til kort før EU-Kommissionen fremlagde sit endelige forslag – atoprindelsesgarantierne skulle danne rygraden i et kvotesystem meget lig EU’s kvo-tehandelssystem for udledninger af drivhusgasser. Meningen var, at el-handlerneved hjælp af køb og aflevering af oprindelsesgarantier svarende til 20 % af el-salgetskulle dokumentere, at 20 % af den solgte strøm kom fra vedvarende energikilder forat overholde EU’s 20 % vedvarende energimål.Det endelige forslag indeholdt, at alle landene fik deres egen nationale VE-forpligtelse,så EU samlet kan nå 20 % i 2020. Danmark har fået en forpligtelse på 30 %.Med denne ændring faldt efterspørgslen på oprindelsesgarantier væk, således at vinu ser et ’marked’ hvor garantierne nok kan udstedes som dokumentation for at derer produceret el med vedvarende energi, men hvor der ikke er noget incitament til atkøbe oprindelsesgarantierne.Det betyder, at der er mange flere oprindelsesgarantier på markedet end der er køberetil – for efterspørgslen er alene overladt til frivilligt initiativ, og der er meget langt fraden faktiske efterspørgsel og op til det faktiske frivillige udbud af oprindelsesgarantier.Det betyder samtidig, at annullering af nogle af de mange oprindelsesgarantier ikke harnogen som helst effekt i den virkelige verden. Og det betyder, at prisen for annulleringstort set kun omfatter omkostningen ved at udstede garantierne og annullere dem igen.Så længe systemet fungerer uden egentlig ’købetvang’ som matcher udbuddet, kan

vi ikke anbefale at efterspørge sådanne strømprodukter, som i vid udstrækning tidli-gere blev udbudt som ’Grøn strøm’.Produkterne har været og er urimeligt overanbefalet som værende klimavenlige påtrods af, at de ingen effekt har.Dog er der en mulighed for at efterspørgsel efter oprindelsesgarantier fra vedva-rende energianlæg højst 2 år gamle, som beskrevet i ’Branchedeklareringen for strømmed klimavalg’ kan skabe en mangelsituation og dermed en egentlig pris. Sker dettevil der komme et lille økonomisk incitament til at opstille mere VE.Endelig finder vi det dog rimeligt, at de investerende forbrugere medregner CO2reduktionen i deres interne CO2regnskab, hvis oprindelsesgarantierne udstedes frael-produktion sker som følge af forbrugernes aktive investering i flere vedvarendeenergi anlæg,

h’bRANChEdEKLARERING foR StRØM MEd KLIMAVALG’For at rydde op i markedet for misvisende strømprodukter har et udvalg, nedsat afklima- og energiministeren udarbejdet en såkaldt ’Branchedeklarering’, hvor der op-stilles en række minimumskrav til strømprodukter, samt en række effektbeskrivelserog dokumentationskrav. Arbejdet er gennemført af 6 organisationer: Energistyrel-sen, Dansk Energi, Energinet.dk, Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforeningog Det Økologiske Råd.Gennem arbejdet med branchedeklareringen er det lykkedes at få udryddet en rækkeaf de værste misvisende produkter og få en række el-handlere til at udbyde nye el-produkter, som er langt bedre og har en reel positiv effekt på enten klimaet elleropstilling af mere vedvarende energi.Find ’Branchedeklarering for strøm med klimavalg’ her:www.elpristavlen.dk/Artikler/~/media/Filer_til_nyheder/Deklarering_af_stroem_med_klimavalg101209.pdf.ashxBranchedeklareringen omfatter tre typer strøm-produkter (se også i afsnit 5):1)2)Strøm med annullering af kvoter, hvor klog brug af det frivillige marked anbefalesStrøm med indbetaling til mere vedvarende energi, hvor produkter, der er opret-tet med en almennyttig fond anbefales. Oprindelsesgarantier herfra kan anven-des i indbetalerens eget CO2-regnskab.Strøm med annullering af oprindelsesgarantier fra gamle VE-anlæg og via stats-lige udbud frarådes generelt. Hvis du alligevel vælger produktet, bør du vælge atannullere oprindelsesgarantier fra højst to år gamle anlæg udstedt for produk-tion på VE uden statsligt udbud.

Er det en god ide for min virksomhed eller kommune at investere i opstilling af merevedvarende energi? Hvilket strømprodukt skal vi vælge, hvis vi gerne vil gøre enpositiv indsats for klimaet? Eller skal vi satse på at hente CO2-besparelser via detfrivillige kreditmarked?Flere og flere virksomheder og kommuner sætter mål om at blive CO2-neutrale.Efterfølgende har mange svært ved at vælge de rigtige virkemidler med en reeleffekt for klimaet eller for mere vedvarende energi. Der er risiko for, at der for oftevælges isolerede handlinger, som kun har en lille eller slet ingen effekt på de sam-lede CO2-udledninger.I dette hæfte giver Det Økologiske Råd anbefalinger til, hvordan både små og storeforbrugere af energi kan gennemføre handlinger, som samlet set har en reel effektfor enten klimaet eller for opstilling af vedvarende energi anlæg. Ved at vælge derigtige virkemidler kan virksomheder og kommuner både forbedre eget CO2-regn-skab og samtidig medvirke til at omstille det danske energisystem til vedvarendeenergi.Ud over helt konkrete handlemuligheder får du også baggrundsviden om sammen-hængen mellem for eksempel energibesparelser og EU’s kvotehandelssystem. Ogdu får viden om, hvorfor køb af oprindelsesgarantier fra gammel vandkraft ellervindmøller fra statslige udbud af havvind ikke har en reel CO2effekt.