Resume

Kommissionen foreslår at ophæve biociddirektivet og erstatte dette med en ny forordning, der hvisforslaget vedtages, vil udgøre den fremtidige regulering af en harmoniseret EU-godkendelsesordning for biocider. Hovedelementerne i forslaget er udvidelse af biocidreguleringentil også at omfatte artikler, som er behandlede med biocider, indførelse af central godkendelse iEU-agentur for visse biocidmidler, ændrede kriterier og procedurer i godkendelsesbehandlingen afbiocider samt indførelse af en harmoniseret struktur for gebyrer.1. StatusKommissionen sendte den 12. juni 2009 ovennævnte forslag til Rådet og Europa-Parlamentet.Forslaget har hjemmel i TEF artikel 95 (nu TEUF art 114) og skal vedtages af Rådet medkvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251 (nu TEUF art.294).Forslaget blev præsenteret i Rådets arbejdsgruppe den 3. juli 2009, og der har været drøftelser afforslaget og tekstgennemgang på møder i arbejdsgruppen i perioden juli 2009 - november 2010.Forslaget er under behandling i Parlamentet og blev første gang drøftet i Parlamentets miljø-udvalgden 4. november 2009. Forslaget blev igen drøftet i Parlamentets miljø-udvalg den 28. juni 2010 ogfulgt af afstemning i udvalget i juli 2010 og plenarafstemning den 22. september 2010.Nærhedsnotat er fremsendt til Folketinget den 24. juni 2009 og grundnotat er fremsendt den 8.september 2009. Samlenotat om sagen er oversendt til Folketinget den 3. december 2009 forud forRådsmøde (miljø) den 22. december 2009 og 27. maj 2010 med henblik på orientering.Formandskabet satte sagen på til politisk drøftelse på rådsmødet (miljø) den 22. december 2009, ogigen på rådsmødet den 11. juni 2010 med henblik på fremskridtsrapport. Nu er sagen igen sat pådagsordenen til rådsmødet den 20. december 2010, denne gang med henblik på politisk enighed.Forslaget skal erstatte biociddirektivet (98/8/EF), hvis hovedformål er at skabe en harmoniseretforhåndsgodkendelsesordning for den del af bekæmpelsesmidlerne, der udgøres af biocidmidlerne(f.eks. træbeskyttelsesmidler, rottemidler, visse desinfektionsmidler etc.). Biociddirektivet trådte i

kraft 14. maj 1998 og blev gennemført i kemikalieloven1.Kommissionen oplyser, at den stiler efter, at den nye forordning kan træde i kraft den 1. januar2013.2. Formål og indholdBaggrunden for forslaget er resultatet af evalueringen af implementeringen af det eksisterendebiociddirektiv. Denne evaluering pegede bl.a. på behovet forat effektivisere og forenkle direktivets procedurer for vurdering og godkendelse først ogfremmest af aktivstofferne, særligt de stoffer, der indgår i lav-risiko biocidmidler,at præcisere kravene til data, som ansøgere skal indsende, og herunder reglerne for, hvornårdata kan undværes, samt at sikreat de administrative byrder for de små og mellemstore virksomheder ikke bliveruforholdsmæssigt store.Kommissionen nævner, at formålet med forslaget er at forbedre det nuværende regelsæt ombiocidgodkendelser på disse punkter, samtidig med at man bevarer et højt beskyttelsesniveau formiljø og for menneskers og dyrs sundhed. Forslaget vil bygge videre på de grundlæggendeprincipper i det nuværende biociddirektiv, herunder positivliste princippet, hvor aktivstoffervurderes med henblik på optagelse på en særlig liste, hvorefter der foretages en særskilt vurderingaf hvert enkelt biocidmiddel indeholdende de godkendte aktivstoffer.Omfanget af forordningen udvides i forhold biociddirektivet, i det der indføres regler om artiklerbehandlet med biocider, ligesom biocider i materialer beregnet til at komme i kontakt medfødevarer omfattes af reglerne. Som noget nyt defineres ”brug” (af biocidmidler) i selveforordningen og inkluderer f.eks. oplagring. Definitionen af ”markedsføring” er snævrere end i degældende regler og omfatter i modsætning til biociddirektivet kun første levering af et biocidmiddelpå EU-markedet.Hovedpunkter i forslaget er:Krav til artikler, som er behandlede med biocider.Der foreslås et generelt markedsføringsforbud mod artikler eller materialer, som er behandlede medet biocidmiddel, hvis biocidmidlet i artiklen ikke er godkendt til den pågældende anvendelse imindst et medlemsland. Behandlede artikler/materialer, som opfylder kravene, skal mærkes medaktivstofnavn, formålet med biocidbehandlingen, godkendelsesnummer for biocidmidlet, evt.farebetegnelse mv. Det nuværende biociddirektiv indeholder ikke tilsvarende krav til behandledeartikler.Godkendelse af aktivstoffer og afskæringskriterier for aktivstoffer.

Aktivstoffer, der indgår i almindelige biocidmidler, skal, som i det nuværende direktiv, godkendespå EU-niveau ved komite-beslutning (forskriftsprocedure med kontrol). Der indføresafskæringskriterier, hvorefter stofferne ikke kan optages på bilag I (positivlisten over godkendteaktivstoffer) med mindre udsættelsen for biocidmidlerne under normal anvendelse er negligibel,eller hvis biocidmidler med stoffet ikke kan undværes til at bekæmpe skadevoldere, der udgør enalvorlig fare for folkesundheden, eller hvis der er andre lignende uforholdsmæssige ulemper ved atundvære stoffet til biocidformål. Afskæringskriterierne baserer sig på stoffernes iboende egenskaber(alvorlige effekter på sundheden). Som noget nyt foreslås desuden, at der ikke skal være krav omforudgående EU-vurdering og positivliste-optagelse af aktivstoffer, der indgår i lav-risikobiocidmidler.Central godkendelse i EU-agentur for visse typer biocidmidlerKommissionen foreslår, at en ansøger, i stedet for at søge godkendelse eller gensidig anerkendelsenationalt, kan vælge at indgive sin ansøgning om godkendelse af lav-risiko biocidmidler ogbiocidmidler med nye aktivstoffer centralt til Det Europæiske Kemikalie Agentur (ECHA). Endeliggodkendelsesbeslutning i sådanne tilfælde træffes ved komite-beslutning (forskriftsprocedure) ogvil have gyldighed i hele EU’s område. Det vil være rapportør-medlemslande (efter ansøgeres valg)som foretager den egentlige vurdering efter de fælles principper. Det kan ikke umiddelbart påbaggrund af forslaget vurderes, hvor stor en andel af biocidmidlerne, der vil kunne betegnes somlav-risiko biocidmidler og dermed kunne omfattes af den centrale godkendelse. Forslagetindeholder desuden en hjemmel for Kommissionen til ved komite-beslutning (forskriftsproceduremed kontrol) at vedtage en ændring af forordningen, således at flere kategorier af biocidmidlerbliver omfattet af den centrale godkendelse.Etablering af biocidkomite under ECHADer etableres en særlig biocidkomité under Det Europæiske Kemikalie Agentur. Medlemslandenekan indstille op til 2 eksperter til komitéen. Agenturets bestyrelse vælger medlemmerne ud fra densamlede liste og deres ekspertise til komitéens arbejdsopgaver. Biocidkomitéen skal blandt andetkomme med udtalelser om ansøgninger om godkendelse af aktivstoffer og de centraliserede EU-godkendelser af biocidmidler. Procedure for udnævnelse, arbejdsdeling, kvalifikationer oginteresseforhold samt klageadgang for Agenturets afgørelser følger bestemmelserne i REACHforordningen.Ny definition af lav-risiko biocidmidlerForslaget opstiller en række tekniske kriterier for, hvornår et biocidmiddel kan anses for at være etlav-risiko biocidmiddel. De tekniske kriterier, blandt andet for vurdering af eksponering, erlempeligere end i det nuværende biociddirektiv. Selv om de tekniske kriterier ikke er opfyldt,betragtes et biocidmiddel stadig som et lav-risiko middel, hvis der er negligibel eksponering undernormale anvendelsesforhold. Der angives ikke kriterier for, hvornår selve aktivstoffet er af lavrisiko.Databeskyttelse - tvungen datadeling mellem ansøgere.For at reducere forbruget af forsøgsdyr foreslår Kommissionen som noget nyt i forhold til detnuværende direktiv, at en ansøgende virksomhed skal have ret til at henvise til en tidligeregodkendelsesindehavers/ansøgers videnskabelige data, der involverer brug af forsøgsdyr, også selvom dataene er beskyttede efter reglerne om databeskyttelse. Hvis parterne ikke indbyrdes kan bliveenige om prisen, kan myndigheden bruge dataene alligevel, hvorefter parterne evt. ved domstolenes4

hjælp må løse betalingsspørgsmålet. Forslaget viderefører i øvrigt det grundlæggende princip omdatabeskyttelse, men tilstræber at forenkle de nuværende regler. På visse punkter indebærerforslaget en styrkelse af virksomheders databeskyttelse.Gensidig anerkendelse – mulighed for at nægte gensidig anerkendelseForslaget indeholder, ligesom det nuværende direktiv, tre muligheder for at nægte gensidiganerkendelse af en godkendelse, som allerede er givet i et andet medlemsland: 1) Målarten er ikketilstede i det medlemsland, hvor der søges gensidig anerkendelse, 2) Resistens hos målarten, og 3)Forskelle i relevante brugsforhold som klima, yngleperioder etc. Der er dog i forordningen ikkeumiddelbart givet samme mulighed for at nægte gensidig anerkendelse under henvisning til risikoenfor arbejdstagere. Det modtagende medlemsland skal reagere inden for 2 måneder. Der er desuden,ligesom nu, en særlig mulighed for at nægte gensidig anerkendelse for visse produkttyper - midlertil bekæmpelse af fugle, fisk og (andre) hvirveldyr - dog med en indskrænkning i forhold tilbegrundelserne, der kan anvendes.Tidsubegrænsede aktivstofoptagelser på positivlisteForslaget lægger op til, at aktivstoffer godkendes for højst 10 år ved første optagelse. Derefter skalgodkendelsen fornys, og der er angivet nye procedurer for fornyelsen. Kun hvisrapportørmedlemsstaten vurderer, der er anledning til det, skal der foretages en fuld vurdering af etallerede optaget aktivstof, når den første optagelsesperiode udløber. Hvis godkendelsen kan fornys,løber den derefter i ubegrænset tid med mindre, der kommer nye negative oplysninger om stoffet.Optagelsesperioden for stoffer, som er kandidater til substitution, kan ikke være tidsubegrænset. Idag gælder der ligeledes en begrænsning på op til ti år for første godkendelse. Herefter er dermulighed for fornyede optagelser i nye 10 års-perioder.Tilpassede datakrav og forenklede procedurer.Forslaget lægger op til en formalisering af mulighederne for at tilpasse datakravene til de enkeltestoffer og anvendelser, som svarer til reguleringen i forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH). Visselangtidsstudier på dyr foreslås skåret væk, hvor de ikke skønnes nødvendige. Der foreslås udvidedemuligheder for ramme-formuleringer (en fælles godkendelse for flere enkeltprodukter somindbyrdes ligner hinanden) og enklere procedurer for biocidmidler, som er identiske med alleredegodkendte produkter (parallelprodukter).Alternativ vurdering og substitution.Reglerne omkring alternativ vurdering og substitution ændres. Efter de nugældende regler kan etaktivstof nægtes optagelse på positivlisten, hvis stoffet på trods af, at der ikke er påvist en risiko,stadig giver anledning til bekymring, forudsat at der findes et mindre problematisk alternativ til densamme anvendelse. Efter forslaget skal et aktivstof i stedet vurderes for, om stoffets iboendeegenskaber efter de angivne kriterier gør det til kandidat for substitution. Biocidmidler, somindeholder et aktivstof, som er kandidat til substitution, skal så efterfølgende vurderes for, ommidlet kan erstattes med et egnet og mindre sundheds- og miljøbelastende alternativ.Konklusionerne om aktivstoffets status i forhold til substitution skal bruges i forbindelse medECHA’s udtalelse om et aktivstofs optagelse/fornyelse på positivlisten. Optagelsesperioden forstoffer, som er kandidater til substitution, kan ikke være tidsubegrænset.

Harmoniseret struktur for gebyrerForslaget indeholder en hjemmel for Kommissionen til ved komite-beslutning (forskriftsproceduremed kontrol) at fastsætte regler om en fælles struktur for de biocid-gebyrer, som skal betales afvirksomhederne til dækning af omkostningerne ved godkendelsesbehandlingen af ansøgninger. Etaf principperne i den fælles struktur skal være reduceret gebyr for små/mellemstore virksomheder.

Formandsskabets kompromisforslag 6564/5/10 – REV 5 af 19. november 2010

De skiftende formandskaber har i løbet af forhandlingerne i Rådets arbejdsgruppe flere gangefremsat kompromisforslag, der på væsentlige punkter afviger fra det oprindelige forslag fraKommissionen.Den 19. november 2010 fremsatte det belgiske formandskab det hidtil seneste kompromisforslag(Rev 5) der indebærer ændringer i bl.a. følgende centrale bestemmelser:Central godkendelse / Unionsgodkendelse.Formandskabet har foreslået området udvidet i forhold til det oprindelige forslag, således at derstartes med 6 produkttyper (in-can og film konserveringsmidler, beskyttelsesmidler til fiber, lædermv, beskyttelsesmidler til byggematerialer, slimicider, konserveringsmidler til brug formetalforarbejdning samt balsameringsvæsker). Herefter udvides området fra 2020 til at omfatte alleprodukttyper, bortset fra 5 (rotte- og musemidler, bekæmpelsesmidler mod andre hvirveldyr, fugleog fisk samt antifoulingmidler). Det er en forudsætning for unionsgodkendelse, at der er ensartedeanvendelsesbetingelser for produkterne over hele unionen. Af forslaget fremgår desuden, atKommissionen ved udgangen af 2017 skal udarbejde en statusrapport for implementeringen afunionsgodkendelserne, og i givet fald fremsætte forslag til at ændre bestemmelsen ved almindeliglovgivningsprocedure, hvis det viser sig nødvendigt.Medlemsstaternes mulighed for indflydelse under godkendelsesprocessen.Formandskabets forslag indebærer kortere tidsfrister for medlemsstaternes myndigheder for atfremkomme med kommentarer til agenturets eller andre landes vurderinger end Kommissionensoprindelige forslag. Således har Agenturet f.eks. 270 dage til at udarbejde en vurdering ogfremlægge en udtagelse om godkendelse af det biocidholdige produkt til Kommissionen i detoprindelige forslag, mens denne periode kun er 180 i Formandskabets seneste forslag. Påtilsvarende måde er tiden nedsat fra 4 måneder til 3 måneder til kommentering for den berørtemedlemsstat i tilfælde af parallel gensidig anerkendelse.Medlemsstaternes mulighed for at nægte gensidig anerkendelse af andre medlemsstatersgodkendelser.Formandskabets kompromisforslag udvider en medlemsstats mulighed for at nægte gensidiganerkendelse. Både i forhold til det oprindelige forslag og de gældende regler i biociddirektivetforeslår formandskabet således de konkrete hensyn, som en nægtelse kan begrundes med, udvidet tilbredt at gælde hensyn til miljø, sundhed, sikkerhed samt fx hensyn til beskyttelse af kulturarv. Hvisen myndighed ikke når til enighed med en ansøger om berettigelsen af en nægtet gensidiganerkendelse, skal spørgsmålet forelægges Kommission, som vil træffe en afgørelse efter at havehørt agenturet.

Indførelse af en simplificeret godkendelsesprocedure for visse biocidmidler.I stedet for at operere med lav-risiko biocidmidler foreslår formandskabet, at visse biocidmidler, deropfylder bestemte kriterier, kan underkastes en lettere godkendelsesprocedure. Kriterierne erskærpede i forhold til de oprindelige kriterier for lav-risiko biocidmidler. En godkendelse, der ergivet af et enkelt medlemsland efter denne procedure kan markedsføres i andre medlemslande udenat de efterfølgende lande skal godkende midlet eller gensidigt anerkende den første godkendelse.Datakrav.Datakravene for både aktivstoffer og biocidmidler er forøget i forhold til det oprindelige forslag.Godkendelseskriterier og vurderingsprincipper.Formandskabets forslag strammer op på eksklusionskriterierne – især for så vidt angår effekter påmiljøet samt på kriterierne for substitution af aktivstoffer. Således er eksklusionskriterierne iformandskabets forslag suppleret med PBT kriterier samt vPvB kriterier, hvilket betyder, at megetpersistente og bioakkumulerende aktivstoffer normalt ikke kan godkendes som aktivstoffer.Endvidere er hjælpestofferne i biocidprodukterne nu også inddraget i den samlede vurdering forsubstitution af biocidprodukter. Der er endnu ikke kommet et udspil på vurderingsprincipperne.Reguleringen af artikler/varer, som er behandlede med biocidmidler, herunder definitionen af etbiocidmiddel.Formandskabet har foreslået en ændring i forhold til det oprindelige forslag således, at mulighedenfor at kunne markedsføre en behandlet artikel i EU skal afhænge af om aktivstoffet/aktivstofferne(og ikke selve biocidmidlet) er godkendt i EU. Formandskabets forslag indebærer også, atdefinitionen af et biocidmiddel indskrænkes i forhold til det oprindelige forslag, idet visseprodukter med biocidvirkning, nu ikke længere skal betragtes som biocidmidler, men kun sombehandlede artikler, hvis det primære formål med artiklen ikke er den kemiske biocidvirkning. Eteksempel herpå kan være et myggenet, som er imprægneret med insektmiddel. Her kan det med dennye definition fremføres, at den kemiske virkning som repellent kun er sekundær i forhold til, atnettet virker fysisk ved at holde myg væk.Den harmoniserede struktur for gebyrer.Formandskabet har indsat visse bestemmelser om gebyrprovenu og fordelingen af gebyr mellemagenturet og medlemsstaterne og blødt op på det oprindelige forslags bestemmelse om, at der skalske en gebyrreduktion for små og mellemstore virksomheder.Beslutningsprocedurer / komitologi.Som følge af Lissabon-traktaten har formandskabet tilpasset forslagets delegationer tilKommissionen, således, at denne på en række centrale områder kan udstede delegerede retsakter.Det gælder fx opdatering af bilag samt fastsættelse af visse kriterier. Formandskabet lægger dog optil at beslutninger om aktivstofgodkendelser skal træffes ved gennemførelsesretsakter, somindebærer en formel afstemning i komite. Dette gælder dog ikke aktivstoffer, der indgår i midler,der opfylder betingelserne for at blive godkendt efter den forenklede procedure. Beslutning om

sådanne aktivstoffers godkendelse træffes efter formandskabets forslag ved hjælp af delegerederetsakter.3. Europa Parlamentets udtalelserVed 1. behandlingen i september 2010 har Europa-Parlamentet fremsat en række ændringsforslag tilKommissionens oprindelige forslag på væsentlige områder. Parlamentet foreslår således bl.a., atområdet for de centraliserede unionsgodkendelser fra 2017 udvides til at omfatte alle biocidmidler.Til gengæld foreslår Parlamentet så en procedure, hvorefter medlemsstaterne gives en tydeligere rettil at nægte unionsgodkendelse på deres område på grund af nationale forhold uden indhentelse afKommissionens forudgående accept. Parlamentet foreslår ikke skærpede datakrav, men har skærpetafskæringskriterierne for aktivstoffer og Parlamentet er dermed for så vidt angår disse på linje medformandskabets seneste forslag. Desuden foreslår Parlamentet ændringer med henblik på atnedsætte antallet af forsøgsdyr. Der foreslås udvidede muligheder for at et medlemsland mednationale begrundelser kan nægte at godkende et biocidmiddel, som allerede er godkendt i et andetland. Medlemsstater skal også kunne modsætte sig unionsgodkendelser på deres område, hvis derforeligger nationale begrundelser. Parlamentet foreslår, at muligheden for at kunne markedsføre enbehandlet artikel i EU skal afhænge af om aktivstoffet/aktivstofferne (og ikke selve biocidmidlet) ergodkendt i EU. Parlamentet foreslår også ændringer i forhold til den harmoniserede struktur pågebyrområdet, bl.a. at et gebyr også bør afspejle om et biocidmiddel er et lavrisiko-biocidmiddel.Endelig fremsætter Parlamentet en række forslag om ændrede beslutningsprocedurer i lyset afLissabon-traktaten.4. NærhedsprincippetDa forslaget har til formål at sikre et velfungerende indre marked, finder Regeringen, at forslaget eri overensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Biociddirektivets regler om godkendelse af biocidmidler er gennemført i lov om kemiske stoffer ogprodukter samt i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Lov om kemiske stoffer og produktersamt bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler skal ændres, hvis forslaget vedtages. Desuden kanforslaget medføre behov for ændringer i nogle af Arbejdstilsynets bekendtgørelser.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionen har udarbejdet en konsekvensvurdering. Analysen i konsekvensvurderingenbehandler de økonomiske, miljømæssige og sociale indvirkninger ved udvidelse af reguleringensanvendelsesområde (f.eks. inddragelse af behandlede artikler), centraliseredegodkendelsesprocedurer, datadeling, datakrav og gebyrstruktur. Analysen indeholder bredekvantitative vurderinger af forslagets økonomiske konsekvenser for hhv. økonomi, sociale forholdog miljø af en række muligheder (policy options) for disse elementer. Vurderingen er baseret påkonsulentundersøgelser samt konsultationer med og spørgeskema- og interview-undersøgelse hosde berørte parter. Samlet set vurderer Kommissionen, at det ville være forbundet med meget storeomkostninger for industrien at opfylde krav og procedurer, hvis man lod reguleringen i detnuværende biociddirektiv fortsætte. Det vurderes, at dette forslag samlet set vil påføre industrien iEU omkostninger på mellem 193,6 og 706 mio. Euro over en periode på 10 år. Omkostningerne erførst og fremmest forbundet med indførelsen af en certificeringsordning for behandlede artikler og8

Statsfinansielle konsekvenser.Forslaget vurderes at kunne få økonomiske/administrative konsekvenser for staten. Decentraliserede godkendelsesprocedurer vil muligvis reducere de administrative byrder for nationalemyndigheder. Denne reduktion risikerer imidlertid at blive opvejet ved en stigning i antallet afmidler, der skal godkendes. Konsekvensvurderingen vil afhænge af den endelige fordeling afopgaver mellem agenturet og myndighederne, særligt i forhold til området for unionsgodkendelser,herunder også fordeling af provenu for gebyrer. Øgede vejlednings-forpligtelser over forgodkendelsesansøgere og importører af artikler vil medføre øgede administrative byrder. Endelig vildet øgede omfang af reguleringen til også at omfatte artikler betyde en øget kontrolforpligtigelse.Det vurderes, at disse områder vil betyde et øget ressourceforbrug på minimum 4 årsværk om året,som finansieres inden for Miljøministeriets rammer via Kemikaliehandlingsplanen, som erpermanente. Der er ikke umiddelbart i forslaget gebyrbestemmelser, der omfatter disse nyemyndighedsopgaver.I det omfang den foreslåede harmoniserede gebyrstruktur med reduceret gebyr for små ogmellemstore virksomheder ikke indebærer fuld økonomisk kompensation for de godkendendemyndigheders omkostninger vil det medføre negative økonomiske konsekvenser for staten. Detbemærkes, at forslagets gebyrbestemmelse er en hjemmelsbestemmelse for Kommissionen til atfastsætte mere detaljerede gebyrbestemmelser. Under de nuværende regler - som følge afbiociddirektivet - er der fuld gebyrdækning af myndighedernes omkostninger til behandling afansøgninger om godkendelse.Erhvervsadministrative konsekvenser.Kommissionens vurderinger kan for så vidt angår de erhvervsøkonomiske og –administrativekonsekvenser til dels overføres på danske forhold. Den strengere regulering af artikler vil udgøre enbyrde for importører af disse, men samlet set må forventes positive administrative konsekvenser forerhvervslivet. Det bemærkes, at det danske marked kendetegnes ved relativt få eller ingenaktivstofproducenter og typisk små eller mellemstore import- og produktionsvirksomheder.Forslagets eventuelle fordele og ulemper for producenter af aktivstoffer vil således ikke slå igennemi Danmark i større grad, hvorimod fordele, herunder reduceret ansøgningsgebyr, og ulemper, der ersærligt målrettede små og mellemstore virksomheder, vil slå fuldt igennem i Danmark.Samfundsøkonomiske konsekvenser.Forslaget vurderes samlet set at kunne få begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser.I de tilfælde hvor forslaget medfører, at importerede artikler med risiko for sundhed eller miljø ikkekommer på markedet, vil det give en gevinst for sundhedsomkostningerne. Der er således tidligere9

set allergiske reaktioner, som skyldes biocider i importerede artikler. Det er ikke umiddelbart muligtat kvantificere disse gevinster. For så vidt angår de øvrige dele af forslaget vil konsekvenser forbefolkningens sundhed og for miljøet afhænge af den endelige udmøntning af de kriterier oggodkendelsesprocedurer for biocidaktivstoffer og -midler, som forslaget indfører.Kommissionen vurderer, at forslaget samlet set ikke vil få større betydning for beskæftigelsen, dogkan delelementer påvirke beskæftigelsen positivt. Kommissionens vurderinger kan til dels overførespå danske forhold.Forslaget forventes ikke at medføre direkte eller indirekte ekstraomkostninger for borgere.Beskyttelsesniveau:Forslaget vurderes samlet set at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt. Det vurderesumiddelbart, at forslagets enkelte delelementer kan påvirke beskyttelsesniveauet i forskellig retning.De endelige konsekvenser for Danmark vil afhænge af den nærmere udmøntning i praksis afforslagets delelementer, herunder kriterier og procedurer.6. HøringForslaget har været udsendt i høring den 1. juli 2009 til 93 interessenter. Dansk Erhverv (DE), DHI,Dansk Industri, herunder Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri (DI), Hempel,Novozymes, Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler (SPT) og Unilever,Kommentarerne kan opdeles som følger:Godkendelsesprocedurer, herunder centraliseret godkendelse:DE, DI, Hempel, Novozymes SPT og Unilever fremhæver behovet for forenklinger ogadministrative lettelser i godkendelsessystemet og der gives forskellige forslag til tiltag, bl.a.forenklinger i procedurer for gensidig anerkendelse, udformning af ansøgninger om godkendelse,fastlæggelse af datakrav, ansøgninger om ændringer i eksisterende godkendelser og tilladelser tilforsøgsmæssig afprøvning. Muligheden for centraliseret godkendelse hilses generelt velkommen, dadet vil fremme harmonisering. Nogle udtrykker, at de gerne ser centraliseret godkendelse udbyggeti forhold til forslaget. Flere støtter forslagets bestemmelser om udvidede muligheder forrammeformuleringer, men ønsker større klarhed om definition og procedurer. DI nævner, at reglerom parallelgodkendelse kun bør gælde for helt identiske produkter.Definitioner og kriterier mv.DI finder kriterierne for lavrisiko biocidmidler for restriktive. Biocidmidler, der har status somlavrisiko, bør kunne bruge dette i markedsføringen. Forslagets konsekvenser på dette punkt børanalyseres yderligere. DI ønsker desuden yderligere konsekvensvurdering af indførelsen afafskæringskriterier for aktivstoffer. Novozymes nævner, at midler, der virker ved enzymer bør havemulighed for at blive betragtet som lavrisiko biocidmidler.Krav til behandlede artiklerDI, DHI, SPT og Unilever støtter, at forslaget indfører krav til artikler eller gør reguleringen afartikler klarere, men nævner ligesom Hempel og Novozymes en række praktiske10

uhensigtsmæssigheder f.eks. ved mærkningskrav. DHI gør opmærksom på, at forslaget herom erressourcekrævende. DE ønsker nærmere kvantificering af miljø- og sundhedsmæssige fordele vedkravene til artikler.Tvungen datadeling og databeskyttelseDHI, DI, Hempel, SPT og Unilever er enige i forslaget om tvungen datadeling. DI ønsker mereklarhed over forslagets bestemmelser om databeskyttelse.Andre emnerDI og Hempel hilser harmoniseret gebyrstruktur velkommen. DHI udtrykker betænkelighed ved,om de krav, der findes i såvel biociddirektivet som de nye forslag vil lede til monopol-lignendetilstande. DE finder, at udvidelsen med hensyn hertil vil medføre administrative byrder forvirksomheder. AT fremhæver at det er afgørende, at visse arbejdsmiljødirektiver har forrang iforhold til forordningen.Forslaget har været sendt i høring i specialudvalg for Miljø med frist den 21. oktober 2009.Forbrugerrådet har i den forbindelse oplyst, at de ikke har taget stilling til forslaget.Forslaget blev behandlet på møde i specialudvalget for Miljø den 18. november 2009, hvor der varfølgende bemærkninger:DI oplyste, at man langt hen ad vejen var enige i Regeringens holdning. DI støttede, at artikler nuomfattes af forslaget. Desuden støtte DI den centrale godkendelse hos ECHA fremfor de nationalegodkendelser. DI oplyste, at man ikke helt kunne gennemskue, hvorvidt DI´s ogFarvelakindustriens kommentarer omkring mærkning var taget med i overvejelserne i den danskeholdning.SPT erklærede sig enige i DI´s kommentarer. SPT henviste til beregningerne af gebyrstrukturen,hvor man syntes, at der var tale om meget høje gebyrer, hvilket man skal være opmærksom på i fht.de små og mellemstore virksomheder - også i forbindelse med en diskussion om reduktion afgebyrerne for de små og mellemstore virksomheder.Sagen har været behandlet på et møde i Miljøspecialudvalget den 19. maj 2010, hvor der indkomfølgende kommentarer:DI udtrykte tilfredshed med den danske holdning vedrørende behandlede artikler.Sagen blev behandlet igen på et møde i Miljøspecialudvalget den 1. december 2010, hvor derindkom følgende kommentarer:Danske Maritime henviste til, at man generelt er nervøs for, om man vil forbyde antifoulingmidler.Det er vigtigt, at værfterne kan blive ved med at bruge midlerne. I stedet bør man skærpe kravene tilværfterne. Danske Maritime henviste i øvrigt til, at et eventuelt forbud bør ske igennem IMO.DI udtrykker, at man støtter formandskabets forslag til området for unionsgodkendelser, idet mandog bemærker, at antifoulingmidler ikke er med i området, selv om disse benyttes af skibe somsejler på havene. DI støtter den danske holdning om at reguleringen af behandlede artikler ikke måindebære unødige administrative byrder for virksomhederne og understreger vigtigheden af enhåndterbar mærkningsordning. Det foreslås, at hvis en behandlet artikel er en kemisk blanding, såskal der ikke gælde en mærkningsordning ud over den, som allerede følger af klassificerings-reglerne. DI ønsker en gebyrreduktion for små og mellemstore virksomheder. DI påpegervigtigheden af at der kommer differentierede frister for de enkelte led i distributionskæden i11

7. ForhandlingssituationenParlamentet afsluttede sin 1. behandling af forslaget ved plenarafstemningen den 22. september2010, hvor der blev fremsat en række ændringsforslag, som er omtalt ovenfor under pkt. 3.Rådet er i gang med 1. behandlingen af forslaget og arbejder hen imod politisk enighed i december2010.I perioden siden forslagets fremsættelse har der under skiftende formandskaber været afholdt enrække arbejdsgruppemøder i Rådsregi (Miljø). I indeværende halvår har der typisk været afholdt 2møder per måned. Under disse møder har medlemslandene haft mulighed for at fremkomme medtekstforslag.Det overordnede indtryk af forhandlingssituationen er, at formandskabet formentlig vil kunne samletilslutning til sit kompromisforslag, som det ser ud nu. Der er dog bl.a. umiddelbart følgendeudeståender før politisk enighed eventuelt kan opnås:Området for central godkendelse (unionsgodkendelser). Her har formandskabet foreslåetområdet udvidet i forhold til det oprindelige forslag, således at der startes med 6 produkttyper,hvorefter området efter en årrække udvides til at omfatte alle produkttyper, bortset fra 5 (rotte-og musemidler, bekæmpelsesmidler mod andre hvirveldyr, fugle og fisk samtantifoulingmidler).Medlemsstaternes indflydelse under godkendelsesprocessen. Formandskabets forslag tilopgavefordeling mellem det centrale agentur og myndighederne samt de processuellebestemmelser om godkendelsessager, herunder tidsfrister, giver medlemsstaternes myndighedermindre tid og mulighed for at fremkomme med kommentarer til agenturets eller andre landesvurderinger.Reguleringen af artikler/varer, som er behandlede med biocidmidler. Formandskabet harforeslået en ændring i forhold til det oprindelige forslag således, at muligheden for at kunnemarkedsføre en behandlet artikel i EU skal afhænge af om aktivstoffet/aktivstofferne (og ikkeselve biocidmidlet) er godkendt i EU. Formandskabet foreslår desuden, at definitionen af etbiocidmiddel skal indskrænkes i forhold til det oprindelige forslag, således at visse produkter,der i dag betragtes som biocidmidler, i stedet reguleres som behandlede artikler.Den harmoniserede struktur for gebyrer. Formandskabet har indsat visse bestemmelser omgebyrprovenu og fordelingen af gebyr mellem agenturet og medlemsstaterne og blødt op på detoprindelige forslags bestemmelse om, at der skal ske en gebyrreduktion for små og mellemstorevirksomheder.Beslutningsprocedurer / komitologi. Som følge af Lissabon-traktaten har formandskabettilpasset forslagets delegationer til Kommissionen, således, at denne på en række centraleområder kan udstede delegerede retsakter. Det gælder fx opdatering af bilag samt fastsættelse afvisse kriterier. En del medlemsstater har udtrykt ønske om en større formel inddragelse afmedlemsstaterne på nogle af disse områder.8. Dansk holdningRegeringen er positiv over for forslagets formål om at effektivisere og forenkle procedurer forvurdering og godkendelse af biocider, hvor dette kan ske uden en sænkelse af beskyttelsesniveauet.12

Medlemsstaternes myndigheder skal generelt sikres tilstrækkelig mulighed for at øve indflydelse påbeslutninger om godkendelse af aktivstoffer, godkendelse af biocidmidler, som skal kunnemarkedsføres på deres område, samt fastlæggelse af datakrav og godkendelseskriterier, i det omfangdet ikke fremgår direkte af forordningen. Det gælder ikke mindst ved fastlæggelsen af de formellebeslutningsprocedurer i lyset af Lissabontraktaten, når kompetencer delegeres til Kommissionen.Regeringen finder således, at der er en række beslutninger, som ikke bør overlades tilKommissionen ved delegation herunder f.eks. opdatering/ændring af bilag og fastsættelse afkriterier. Regeringen finder i stedet, at disse ændringer bør ske ved den almindeligelovgivningsmæssige procedure.For så vidt angår beslutninger om godkendelse af aktivstoffer finder Regeringen, at sådannebeslutninger godt kan delegeres til Kommissionen, men beslutningerne bør ske i form afgennemførelsesretsakter, idet medlemsstaterne her sikres en større indflydelse på forslageneskonkrete udformning.Regeringen finder, at de af formandskabet foreslåede tidsfrister for kommentering ikke børforkortes yderligere.Regeringen finder det væsentligt, at der fortsat skal være en godkendelsesprocedure påmedlemsstatsniveau for biocidmidler for de ansøgere, som ønsker at vælge det som et alternativ tilUnion godkendelsen. Regeringen kan dog støtte etapevis indførelse også af centraliseredegodkendelsesprocedurer for visse biocidmidler med ensartede anvendelsesmønstre, hvis der sikresmedlemsstaternes myndigheder en tilstrækkelig mulighed for at øve indflydelse på vurderingerne,herunder om nødvendigt nægte godkendelse på grund af nationale forhold efter den af Parlamentetforeslåede procedure. Regeringen forudsætter, at der sikres mulighed for, at det centrale agentur kanklare opgaven. Bestemmelserne for den etapevise indførelse af området for centraliseretgodkendelse bør fastsættes i selve forordningen og ikke i en retsakt i medfør af forordningen.Regeringen kan som udgangspunkt støtte formandskabets forslag til de 6 produkttyper, der førstgives mulighed for unionsgodkendelse, idet der lægges vægt på, at disse typisk er produkter somhar ensartet anvendelse i EU. Regeringen kan acceptere en udvidelse fra 2020 af området forunionsgodkendelse med yderligere produkttyper, idet regeringen lægger vægt på, at Kommissioneni 2017 skal udarbejde en statusrapport. Rapporten skal kunne påvise, om forudsætningerne fordenne udvidelse af området for unionsgodkendelser, må revideres, fx hvis det viser sig at Agenturetikke kan klare opgaverne i forbindelse hermed. Regeringen er enig med formandskabet i de 5produkttyper, som ikke skal kunne unionsgodkendesRegeringen støtter formandskabets forslag om at udvide mulighederne for at nægte gensidiganerkendelse på grund af nationale forhold. Regeringen støtter indførelsen af en procedure, somsvarer til den som Parlamentet har foreslået, for nægtelse af unionsgodkendelser på grund afnationale forhold. Regeringen finder det vigtigt, at der ikke med forslaget sker forringelse afbeskyttelsen af arbejdstagere.Regeringen kan støtte formandskabets forslag om at lade betegnelsen lavrisiko biocidmidler udgåog i stedet indføre enklere godkendelsesprocedurer for visse typer af biocidmidler, idet forslagetindebærer en skærpelse af kriterierne med hensyn til hjælpestoffer samt sikrer en vurdering oggodkendelsesbehandling i EU-regi af de aktivstoffer, der indgår i midlerne. Regeringen er ikke enigi formandskabets forslag om, at sådanne produkter, som godkendes efter en letteregodkendelsesprocedure skal kunne markedsføres i andres medlemsstater uden efterfølgendegodkendelse eller ret til at nægte gensidig anerkendelse.Regeringen kan støtte formandskabets forslag til datakrav og kriterier, der indebærer en skærpelse iforhold til det oprindelige forslag. Datakravsbestemmelserne skal udformes, så de muliggør, dels atbiocidmidler og aktivstoffer og hjælpestoffer, der indgår i biocidmidler, kan klassificeres korrekt,

og dels at midlerne kan vurderes for, om de – også ud fra en vurdering af den samlede eksponering -udgør en uacceptabel risiko for miljø eller sundhed, samt om de er effektive. Regeringen er åben forforslaget om at tydeliggøre kriterierne for, hvornår data kan undværes, idet regeringen finder, at deti tvivlstilfælde fortsat skal være virksomhederne, der skal dokumentere, at kriterierne herfor eropfyldt.Regeringen kan støtte, at der indføres afskæringskriterier for godkendelse af aktivstoffer.Kriterierne er acceptable med hensyn til sundhedseffekter, og regeringen kan støtte den skærpelsemed hensyn til kriterierne for miljøeffekter, som formandskabets forslag indebærer.Regeringen støtter forslagets udbygning i forhold til de gældende regler af kriterierne og procedurenved substitution. Regeringen kan støtte formandskabets forslag om, at aktivstoffer, som ersubstitutionskandidater, bør godkendes for en kortere periode (7 år) end de 10 år, som oprindeligtblev foreslået, da det vil muliggøre en hurtigere udfasning af biocidmidler, som kan erstattes afmindre miljø- og sundhedsbelastende alternativer.Regeringen accepterer, at definitionen af ramme-formuleringer udvides, men fastholder, atudvidelsen bør begrænses til at omfatte visse hjælpestoffer.Regeringen støtter, at der fremover skal stilles krav til artikler, som er behandlet med biocidmidler.Regeringen finder dog, at forslaget herom bør udformes på en måde, der ikke medfører unødigeadministrative byrder for virksomheder og myndigheder, for eksempel med hensyn tilmærkningskrav. Krav til biocidbehandlede artikler vil også gælde for de artikler, som er blevetbehandlet med et biocidmiddel uden for EU’s område og derefter importeret til EU. Det vil påvirkebeskyttelsesniveauet for miljø- og sundhed positivt, øge informationen af brugere og forbrugere ogsikre mere lige konkurrencevilkår mellem EU og lande uden for EU. Regeringen kan ikke støtte, atindførelsen af kravene til artikler medfører en indsnævring af definitionen af biocidmidler, såledesat nogle midler, der tidligere ar godkendelsespligtige som biocidmidler fremover betragtes sombehandlede artikler.Regeringen støtter forslaget om indførelse af tvungen deling af data, der kræver udførelse af forsøgpå hvirveldyr, da det vil nedbringe antallet af dyreforsøg.Regeringen kan tilslutte sig formandskabets forslag om, at aktivstofgodkendelser ikke gørestidsubegrænsede efter den første fornyelse efter 10 år, således som det oprindeligt var foreslået afKommissionen. Tidsbegrænsede godkendelsesperioder er efter regeringens opfattelse med til atsikre, at der løbende over tid genereres nye videnskabelige data til brug for ansøgning om fornyelse,samt at der revurderes efter de nyeste vurderingsprincipper.Regeringen er enig i, at biocidområdet fremover flytter til kemikalieagenturet ECHA, og at deretableres en biocidproduktkomite, men det er vigtigt at medlemslandenes indflydelse fastholdes vedde procedurer og tidsfrister, der fastsættes.Regeringen kan støtte indførelsen af et gebyrsystem, der bygger på fælles principper (gebyrstrukturi EU) og som indebærer, at medlemsstaterne kan fastsætte sit eget gebyr til dækning af udgifterforbundet med deres arbejde. Det er nødvendigt at sikre fuld kompensation for medlemslandenesudgifter, herunder deltagelsen i arbejdet i agenturet, f.eks. når et medlemsland påtager sig en særligekspertrolle for et aktivstof eller et biocidmiddel i agenturets biocidkomite.Regeringen finder det vigtigt, at forslaget sikrer, at den regulering af de enkelte biocidmidler, derfølger af forordningen, herunder f.eks. beslutninger om udfasning af midler fra markedet, slårigennem for alle relevante led i distributionskæden (f.eks. detailled, oplagring, brugsled) eventuelt

PUNKT 2Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk ogelektronisk udstyr (WEEE) - (omarbejdning)KOM (2008) 810 endelig- FremskridtsrapportRevideret notat

Resume

Med baggrund i de hidtidige erfaringer med direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE), anfører Kommissionen, at der er tre hovedformål med de foreslåede ændringer: Atnedbringe de erhvervsadministrative omkostninger og byrder, der følger af direktivet uden hervedat anfægte beskyttelsesniveauet, at sikre en mere effektiv gennemførelse af direktivet, samt atskærpe direktivets miljøeffekter.Som de væsentligste ændringsforslag kan det fremhæves:Kommissionen ønsker overfor medlemsstaterne at tydeliggøre og ensrette anvendelsesområdet forde to sammenhængende direktiver vedr. elektronikaffald (WEEE) og vedrørende farlige stoffer ielektroniske produkter (RoHS). Dette foreslås opnået ved at opstille bindende lister over deprodukter, som direktiverne omfatter. Listerne vil blive suppleret gennem en komitologiproducere,idet det foreslås, at listerne fremover skal høre under RoHS-direktivet, der er ettotalharmoniseringsdirektiv efter traktatens artikel 95 om det indre marked.Der stilles endvidere forslag om en WEEE-indsamlingsprocent på 65 %, og målsætningen skalgælde for alle typer elektrisk og elektronisk udstyr (EEE). Indsamlingsprocenten fastsættes somfunktion af indsamlet WEEE i forhold til mængden af EEE markedsført de to foregående år. Denforeslåede indsamlingsprocent skal opnås hvert år og første gang i 2016. De økonomiskekonsekvenser for Danmark af den forhøjede målsætning vurderes til ca. 20 mio. kr. årligt til enmere borgernær indsamling af småt elektronikaffald, og yderligere udgift på 7 mio. kr. i de år, hvorder gennemføres informationskampagner. Øgede udgifter forventes afholdt af producenterne.Producenter af EEE foreslås herudover at blive defineret og registreret på samme måde i allemedlemsstater. En producent skal kunne indberette alle krævede oplysninger for hele EU i en enkeltmedlemsstats producentregister, som efterfølgende skal udveksle de nødvendige oplysninger med deøvrige medlemsstater. Hermed ønsker kommissionen at mindske den administrative byrde forproducenterne. Kommissionen forventer, at forslaget vil udgøre en samlet besparelse forproducenterne i EU.1. StatusKommissionen oversendte den 8. december 2008 ovennævnte forslag til Rådet og Parlamentet.Rådssekretariatet udsendte forslaget til medlemsstaterne den 16. december 2008, og forslaget forelåi dansk oversættelse den 22. december 2008. Forslaget blev fremsat med hjemmel i TEF artikel 175,og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fællesbeslutningstagen i TEF artikel 251.Et nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2009. Etgrundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2009.

Notat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. september 2009 i forbindelsemed miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 21. oktober 2009.Samlenotat om sagen er endvidere oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar 2010med henblik på forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010 samt den 27.maj 2010 i forbindelse med miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den11. juni 2010. På rådsmødet den 11. juni 2010 orienterede formandskabet om status forforhandlingerne.Europa-Parlamentets miljøudvalg (ENVI komitéen) stemte den 20. juni 2010, og afstemning afændringsforslag i plenarforsamlingen er fastsat til februar 2011.Forslaget er på Rådets dagsorden for Rådsmødet (miljø) den 20. december 2010 med henblik påformandskabets fremskridtsrapport.

2. Formål og indholdKommissionen anfører 3 grundlæggende årsager til at foreslå ændringer af direktivet om affald fraelektriske og elektroniske produkter (WEEE). For det første de tekniske, retlige og administrativeproblemer, som de hidtidige erfaringer med direktivet har blotlagt. For det andet som et led iKommissionens generelle Lissabon-strategiske målsætning om at forenkle EU-lovgivningen, ogendelig for det tredje for at følge op på revisionsbestemmelsen i direktivet, der lægger op til atrevurdere direktivets indsamlingsmålsætning. De væsentligste ændringer i direktivet vedrørerherefter:Anvendelsesområdet (artikel 2)Direktivets anvendelsesområde berøres via to grundlæggende ændringsforslag.A. Bindende og udtømmende produktlister.Direktivets anvendelsesområde henviser til anvendelsesområdet for RoHS-direktivet ombegrænsninger i anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Dette sker konkretgennem at flytte Bilag 1 med produktkategorier og produktlister fra WEEE- til RoHS-direktivet.WEEE-direktivet er et minimumsdirektiv efter EF-traktatens artikel 175, og de nuværendeproduktlister i Bilag 1 i WEEE-direktivet er eksemplificerende. RoHS-direktivet er et indremarkedsdirektiv efter EF-traktatens artikel 95. Kommissionens forslag indebærer således atproduktlisterne i RoHS-direktivet gøres bindende og udtømmende. Bilagene i såvel WEEE- somRoHS-direktivet, herunder bilaget med produktlisterne, kan som hidtil ændres ved komitologi efterhøring af producenter, genvindings- og behandlingsvirksomheder, miljøorganisationer ogarbejdstager- og forbrugersammenslutninger.Kommissionens forslag om bindende og udtømmende produktlister vil gælde for RoHSoverensstemmelse, men produktlisterne vil kun være bindende men ikke udtømmende for så vidtangår affaldsbehandling efter WEEE-direktivet. WEEE-direktivet er netop et minimumsdirektiv ogrefererer til EF-traktatens artikel 175, og muligheden for at lade flere typer EEE være omfattet afWEEE-direktivet er blevet eksplicit påpeget af Kommissionen.Kommissionen har også forsøgt at tydeliggøre, hvilke former for udstyr der er undtaget fradirektivet ved hjælp af mindre ændringer til direktivets generelle undtagelsesbestemmelser. Såledesuddybes det bl.a. i det omarbejdede WEEE-direktiv, at direktivet kun gælder for udstyr, dermarkedsføres som enkeltstående funktionelle eller kommercielle enheder.

B. Typer af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) klassificeres som affald frahusholdninger eller erhverv.Fremover skal typer af WEEE, der kan forekomme i både husholdninger og erhverv, klassificeresog opdeles som værende enten ’affald fra private husholdninger’ eller ’affald fra andre brugere endprivate husholdninger’. Opdelingen skal afgøres gennem komitologi og skal bl.a. bygge på, hvorstor en andel af udstyret, der sælges til hver af de to brugergrupper. Resultatet kan blive toudtømmende positiv-lister for de produkttyper, som kan anvendes i såvel husholdninger som ierhverv. En liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som husholdningsprodukter ogderfor ved bortskaffelse altid skal betragtes som værende WEEE fra private husholdninger. Og enanden liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som produkter til ’andre brugere endprivate husholdninger’ og ved bortskaffelse altid skal betragtes som WEEE fra erhverv. Indtil denneklassificering har fundet sted via komitologi, vil reguleringen af delområdet være uændret.Forslaget vurderes at have til formål at sikre en mere konsekvent overholdelse af direktivetsfinansieringsbestemmelser i artikel 12.Tilpasning og præcisering af direktivets producent definition (artikel 3)Definitionerne tilpasses bl.a. definitionerne i det nye affaldsdirektiv (2008/98/EF). Definitionen af’producent’ udvides og tilpasses især med henblik på det nye indhold i artikel 16 om registrering ogproducentregistre. En importør er stadigvæk dækket under producentbegrebet. Det gøres klart, atdirektivet definerer en producent til at være den, der bringer EEE i omsætning i Fællesskabet.Ny artikel 6 om bortskaffelse og transport af indsamlet affald fra elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE)Artiklen forbyder medlemsstaterne at bortskaffe ubehandlet, særskilt indsamlet WEEE.Medlemsstaterne skal sikre, at indsamling og transport af særskilt indsamlet WEEE udføres på enmåde, der optimerer genbrug og genanvendelse og isolering af farlige stoffer.Artiklen vurderes at være begrundet i kommissionens informationer/rapporter om, at store dele afdet særskilt indsamlede WEEE i EU ikke bliver håndteret korrekt og dermed ikke sikrergenanvendelse af sekundære råmaterialer og isolering af farlige stoffer.Skærpet målsætning for indsamling af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 7)Artiklen omfatter nu en målsætning for mængden af særskilt indsamling af WEEE, mensmålsætning for nyttiggørelse er flyttet til artikel 11.Målsætningen for den særskilte indsamling af WEEE er væsentligt skærpet. Den samlede vægt afsærskilt indsamlet WEEE fra ’private husholdninger’ og ’andre brugere end private husholdninger’skal nu udgøre mindst 65 % af den gennemsnitlige vægt af EEE, der er bragt i omsætning påmarkedet i de to foregående år i medlemsstaten. For danske husholdninger svarer dette til krav omindsamling af ca. 87.000 tons WEEE, og der blev indsamlet ca. 82.000 tons WEEE fra danskehusholdninger i 2007. Det nuværende WEEE-direktiv har en målsætning om særskilt indsamling afWEEE fra private husholdninger på mindst 4 kg WEEE pr indbygger pr år (svarende til indsamlingaf ca. 22.000 tons WEEE i Danmark).Det må antages, at særskilt indsamlet EEE/WEEE til genbrug kan medregnes i opnåelsen af 65 %,fordi denne mængde til genbrug må indregnes i opnåelse af nyttiggørelsesmål (se senere vedrørendeartikel 11). Danmark registrerer i dag ikke mængden af EEE/WEEE til genbrug. Det er uklart,hvorledes mængden af EEE/WEEE til genbrug skal kunne registreres, og hvilke øgedeomkostninger der evt. vil medgå hertil.

Der skal gennem komitologi fastsættes en fælles metode til at beregne den samlede vægt afmarkedsført EEE. Denne formulering er i overensstemmelse med, at der konsekvent idirektivudkastet nu tales om indberetning af EEE og WEEE i vægt, og muligheden for at indberettei antal i stedet for som vægt er slettet.Medlemsstaterne skal sikre, producenterne opnår en indsamlingsprocent på 65 % hvert år - førstegang i 2016. Medlemsstater kan indrømmes overgangsforanstaltninger via komitologi i tilfælde af,at de har vanskeligheder med at opfylde indsamlingsmålet i tide på grund af særlige nationaleomstændigheder. Det foreslås, at Europa-Parlamentet og Rådet foretager en fornyet granskning afindsamlingsprocenten i 2012 bl.a. med henblik på eventuelt at fastsætte en særskiltindsamlingsprocent for udstyr til køling og frysning ud fra en rapportering fra Kommissionen.Skærpede regler for overførsler af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 10)Grundlæggende fastholdes det, at overførsel af WEEE skal finde sted i overensstemmelse med dengældende transportforordning. Som noget nyt skal der imidlertid via komitologi fastsættes udførligeregler for, hvad det vil sige, at behandlingen af WEEE i lande uden for EU/OECD er ioverensstemmelse med de opstillede krav i WEEE-direktivet. Dette er en forudsætning for, at denneeksport af WEEE må finde sted, og at denne WEEE-mængde må indregnes i opfyldelse afnyttiggørelsesmålene opstillet i artikel 11.Skærpede nyttiggørelsesmålsætninger og inddragelse af medicinsk udstyr (artikel 11)Alle målsætninger er sat op med fem procentpoint, og alt særskilt indsamlet WEEE sendt ibehandling må indregnes i opfyldelsen af målsætningerne. Målsætningerne beregnes somvægtprocent af særskilt indsamlet WEEE, der sendes til nyttiggørelsesvirksomhederne. Det erhermed nyt, at WEEE forberedt med henblik på genbrug må indregnes. Dette gælder uanset, omgenbruget vil finde sted i medlemsstaten eller eksempelvis i et land uden for OECD, så længereglerne for overførsel og behandling af WEEE er overholdt. Begrebet ’forberedelse med henblik pågenbrug’ er nyt og defineres i EU's affaldsdirektiv (2008/98/EF), som medlemslandene skalimplementere inden 12. december 2010.Der er som noget nyt opstillet målsætninger for ’Nyttiggørelse’ og for ’Genbrug og genanvendelse’for kategori 8 ’Medicinske anordninger. Disse målsætninger for kategori 8 svarer tilmålsætningerne for kategorierne: 2 Små husholdningsapparater, 5 Belysningsudstyr, 6 Elektrisk ogelektronisk værktøj, 7 Legetøj og fritids- og sportsudstyr og 9 Overvågnings- ogreguleringsinstrumenter. Disse kategorier har de laveste målsætninger af de ti forskellige EEE-kategorier med mindst 75 % til nyttiggørelse og mindst 55 % til genbrug og genanvendelse. Dette erden største forskel i direktivet mellem nyttiggørelsesmål og mål for genbrug og genanvendelse,hvilket betyder, at en væsentlig mængde WEEE indenfor disse seks produktkategorier (20vægtprocent) tillades at gå til forbrænding med høj energieffektivitet.Alle ti kategorier af WEEE har hele tiden været omfattet af krav om særskilt indsamling, men det erførst nu, at der opstilles nyttiggørelsesmål til det indsamlede WEEE fra kategori 8 Medicinskeanordninger. WEEE-direktivet har således været anderledes end RoHS-direktivet, som først nu medde foreslåede ændringer i det omarbejdede direktiv kommer til at omfatte kategori 8 Medicinskeanordninger og kategori 9 Overvågnings- og reguleringsinstrumenter.Finansiering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel12 og præambel 19)Kommissionen fremhæver, at producenterne bør finansiere indsamlingen af WEEE i heleaffaldskæden for at undgå ukorrekt behandling og illegal eksport af WEEE samt skabe ligekonkurrencevilkår i hele EU. Artikel 12 nævner nu, at ”medlemsstaterne tilskynder i de relevante

tilfælde producenterne til at finansiere alle omkostninger i relation til indsamlingssteder til WEEEfra private husholdninger”.Oplysninger til brugerne om omkostninger og særskilt bortskaffelse af affald fra elektrisk ogelektronisk udstyr (WEEE) (artikel 14)Det gøres nu permanent, at producenterne ved salg af nye produkter må gøre køberne bekendt medomkostningerne til indsamling, behandling og miljørigtig bortskaffelse.Medlemsstaterne skal fortsat sikre, at brugerne af EEE i private husholdninger får de nødvendigeoplysninger om, at WEEE skal indsamles særskilt, om de forskellige ordninger til den særskilteindsamling og om de potentielle skadelige virkninger, som farlige stoffer i EEE kan afstedkomme.Medlemsstaterne kan fortsat kræve, at disse oplysninger skal gives af producenter og/ellerdistributører.Nye regler for producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)Denne artikel indeholder en grundlæggende ændring af WEEE-direktivet, idet en producent nu skalkunne indføre alle relevante oplysninger vedrørende virksomhedens salg af EEE og håndtering afWEEE i alle medlemsstater gennem en detaljeret registrering i en enkelt medlemsstatsproducentregister. Indberetningerne skal anvendes til at kontrolovervåge producenternesfinansieringsforpligtelser med hensyn til håndtering af WEEE fra såvel ’private husholdninger’ som’andre brugere end private husholdninger’. Formatet og hyppigheden af producenternesindberetning til producentregistret skal fastsættes gennem komitologi.Hensigten med den foreslåede ændring er at mindske den administrative byrde for virksomhederneved at harmonisere registreringen af producenter og producenternes rapportering i EU. Som enkonsekvens heraf er det foreslået, at de nationale registre skal være indbyrdes kompatible.Producentregistrene i medlemsstaterne skal med andre ord udveksle oplysninger indbyrdes ommarkedsførte mængder EEE i de forskellige medlemsstater. Producentregistrene skal også udveksleinformationer vedrørende overførsler af midler vedrørende overførslen af EEE og WEEE mellemmedlemsstaterne, idet der ved midler forstås de enkelte virksomheders økonomiske omkostninger iforbindelse med varetagelse af producentansvaret.Medlemsstaterne skal fortsat indsamle oplysninger hvert år om markedsført EEE og håndteretWEEE for de enkelte kategorier, herunder WEEE som er genbrugt eller eksporteret.Medlemsstaterne skal hvert tredje år indberette disse data til kommissionen. Oplysningerne skalangives i vægt, - muligheden for at indberette i antal er fjernet.

Skærpede bestemmelser om Inspektion og overvågning (artikel 20)Der er øget fokus på inspektion og overvågning af implementeringen af direktivet i udkastet til detomarbejdede WEEE-direktiv. Det kræves som minimum, at der skal foregå en inspektion ogovervågning af eksport af WEEE ud af EU for at sikre, at dette finder sted i overensstemmelse medtransportforordningen (jævnfør de konkrete henvisninger hertil i artikel 10 i det omarbejdedeWEEE-direktiv). Overvågningen af overførsel af WEEE skal ske i overensstemmelse medminimumskravene opstillet i det nye, ændrede bilag 1. Umiddelbart vurderes den nuværende danskeinspektion og overvågning at opfylde kravene i bilaget, men det kan ikke udelukkes, atminimumskravene kan medføre forøgede udgifter for stat eller erhverv. Det er ikke muligt at anslåomfanget af evt. øgede udgifter.

Det kræves desuden, at medlemsstaternes inspektion også som minimum skal undersøge, ombehandlingsvirksomhedernes processer er i overensstemmelse med affaldsdirektivet og med detomarbejdede WEEE-direktivs bilag II med behandlingskrav til WEEE.Nyt Bilag I vedr. minimumskrav til overvågning af overførsler af affald fra elektrisk og elektroniskudstyr (WEEE)Bilaget opstiller minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE som nævnt i artikel 20 stk.2. Konkret beskrives, hvordan det skal kontrolleres, at det udførte som hævdet af eksportøren erEEE eller WEEE egnet til og med henblik på genbrug og derfor lovligt kan eksporteres til landeuden for EU. Bilaget erstatter den gældende vejledning på området med bindende retningslinjer.De vigtigste foreslåede ændringer i det reviderede kompromisforslag i forhold til kommissionensforslag:Under svensk og spansk formandskab er bilaget med kategorier (flyttet tilbage i WEEE-direktivetfra RoHS-direktivet) er ændret, så de 10 kategorier er sammenlagt og ændret til 5 kategorier, somforeslået af Danmark. Produktlisterne forbliver eksemplificerende som i nuværende direktiv. Detfastholdes, at udstyr skal indpasses i en af de nu 5 foreslåede kategorier for at være omfattetdirektivet.Problematikken vedrørende affald fra EEE, som anvendes af både private og af andre end privatehusholdninger (dual-use) foreslås løst ved, at denne type affald altid skal betragtes som affald fraprivate husholdninger.Det seneste kompromisforslag er formuleret mere klart med hensyn til, at en producent er den, derbringer et produkt i omsætning i en medlemsstat, således som det nuværende direktiv erimplementeret i Danmark og de fleste andre medlemsstater. Det er modsat Kommissionens forslagom at definere en producent på Fællesskabsniveau.Det er konkretiseret, at det fremtidige fælles format på EU-niveau til registrering og indberetningerfra producenterne til producentregistrene skal omfatte markedsførte mængder, kategorier,økonomisk sikkerhedsstillelse og indberetningshyppighed, samt at online indberetning skal væremulig.Det foreslås nu, at målsætningen om indsamlingsprocent beregnes som gennemsnit af markedsførtudstyr over de seneste 3 år i stedet for de seneste 2 år, som foreslået af Kommissionen.Under belgisk formandskab har man overvejende prioriteret RoHS-direktivet og afventetfærdiggørelsen af dette, hvilket har resulteret i en begrænset fremdrift med hensyn til WEEE-forhandlingerne.Det belgiske formandskab har dog foretaget én væsentlig ændring, idet direktivetsanvendelsesområde er ændret fra lukket til åbent. Danmark har gennem forhandlingerne væretfortaler for en sådan ændring. Selvom der i dag er simpelt flertal for et åbent anvendelsesområde errådet fortsat splittet i dette spørgsmål.

Kommissionen angiver: At de foreslåede ændringer af direktivet vil bidrage til at effektivisere detindre marked; at målet om at forbedre den miljømæssige håndtering af WEEE ikke kan opfyldeseffektivt, hvis medlemsstaterne handler hver for sig samt at de foreslåede administrativeforenklinger vedrører virksomheder, der er aktive i mere end en medlemsstat. Kommissionenvurderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenserDet gældende WEEE-direktiv 2002/96/EF er implementeret i Miljøbeskyttelseslovens §§ 9i-9osamt 9z-9å og ved Elektronikaffaldsbekendtgørelsen nr. 362/2010.For WEEE fra husholdninger er det kommunerne, der er ansvarlige for at etablereindsamlingssteder, der er let tilgængelige for husholdninger i forhold til befolkningstætheden.Producenterne afhenter WEEE fra de kommunale indsamlingssteder. Producenterne er ansvarligefor en andel af WEEE, der svarer til deres markedsandel. Langt de fleste producenter har meldt sigind i en kollektiv ordning, der sørger for det praktiske med at håndtere affaldet. Producenterne kansom supplement til den kommunale indsamling selv indsamle WEEE. De skal indberette dette ogbliver godskrevet denne mængde.For WEEE fra erhverv er der individuelt producentansvar, således at hver enkelt producent eransvarlig for det EEE, de har markedsført. Dette individuelle producentansvar kan dog løftessammen med andre producenter i en kollektiv ordning.Producenter skal registrere sig og indberette data om markedsførte mængder EEE og tilbagetagnemængder WEEE hos WEEE-System/Dansk Producentansvarssystem. DanskProducentansvarssystem er en privat organisation, der har fået tildelt nogle kompetencer i henholdtil reguleringen.Såfremt udkastet til det omarbejdede WEEE-direktiv vedtages som fremlagt, skalMiljøbeskyttelsesloven og Elskrotbekendtgørelsen ændres. De vigtigste ændringer er i forhold til:Definition af producentKoordineret registrering og indberetning af dataOmfattet udstyr (scope) – lister flyttes fra WEEE-direktiv til RoHS-direktivIndsamlingsmål på 65 %

Statsfinansielle konsekvenserDet vurderes, at direktivforslaget vil indebære behov for 1 årsværk i forbindelse medimplementering, hvilket afholdes af indenfor Miljøministeriets eksisterende udgiftsrammer.Finansiering af evt. ekstraudgifter i forbindelse med de skærpede bestemmelser om inspektion ogovervågning jf. art. 20, sker efter gældende retningslinjer, når der foreligger et konkret skøn.Forslaget skønnes ikke at have andre direkte statsfinansielle konsekvenser.Erhvervsadministrative og erhvervsøkonomiske konsekvenserKoordineret registrering og indberetning af dataDet foreslås at mindske den administrative byrde for producenter/importører ved at harmonisereproducenternes forpligtelser angående registrering og rapportering - herunder at gøreproducentregistrene i medlemsstaterne indbyrdes kompatible. Forenklingen afregistreringsforpligtigelsen vil, især for mindre producenter/importører af EEE, indebære en22

administrativ lettelse. Lettelsen er dog ikke så stor i Danmark som i EU som helhed, da detnationale indberetningssystem er enklere i Danmark end i de fleste andre medlemsstater.Under forudsætning af at forslaget indebærer producentregistrering i kun én medlemsstat,modtagelse af data fra ét centralt register samt vedtagelse af klare og ensartede formater og datakravskønner Dansk Producentansvarssystem, at etableringsomkostningerne af ny IT vil være 0,5-1,0mio. kr. med løbende driftsudgifter på 0,1-0,5 mio. kr. årligt. Dette skal finansieres afproducenterne.Indsamlingsmål på 65 %Med direktivforslaget lægges der op til at skulle fastsætte indsamlingsmål på 65 % for både WEEEfra husholdninger og fra erhverv.Hvad angår indsamling af WEEE fra husholdningerne, så vurderes målet at kunne nås ved øgetindsamling af småt elektronikaffald, hvilket vil kræve en yderligere indsats i form af øgetinformation til borgerne og/eller en mere borgernær indsamling af disse typer WEEE. Det skønnes,at en landsdækkende oplysningskampagne med TV-spots, dagbladsannoncer og udarbejdelse afinformationsmateriale vil koste ca. 7 mio. kr., og at kampagnen eventuelt skal gentages med nogleårs mellemrum. Udgifterne til en mere borgernær indsamling af småt elektronikaffald forventes atmedføre omkostninger på mindst 20 mio. kr. pr. år. Det forventes, at meromkostninger forproducenterne/importørerne vil blive overvæltet på forbrugerne.For så vidt angår indsamling af WEEE fra erhverv antages det, at dette WEEE allerede i daghåndteres i henhold til elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Der mangler pt. et samlet datagrundlag forat vurdere den nødvendige indsats. En øget indsats skal i givet fald finansieres af producenterne.Samlet set er det Miljøstyrelsens vurdering, at det for visse produktgrupper vil kræve en yderligereindsats at kunne opfylde det nye forslag til indsamlingsmål.Konsekvenser for beskyttelsesniveauetSamlet set vurderes forslaget at indebære en positiv påvirkning af det eksisterende danskebeskyttelsesniveau.6. HøringForslaget har været udsendt i høring den 7. januar til 167 interessenter med frist til den 2. februar2009.Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter: Advokatrådet, affald danmark, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, De samvirkende Købmænd, DI ITEK, elretur, Foreningen affabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA) & BranchenForbrugerElektronik (BFE), GenvindingsIndustrien (GI), Greenpeace Nordic, InstallatørernesOrganisation (TEKNIQ), IT-Branchen, KL, LO, Orgalime, RenoSam, Rigsrevisionen,Realkreditrådet, 3F, VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening (VELTEK) &Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer (FABA) og WEEE-System/Dansk Producentansvarssystem (DPA-System).Kommentarerne kan opdeles som følger:3F og LO støtter forslaget uden kommentarer.Anvendelsesområdet (artikel 2)

IT-Branchen, affald danmark, RenoSam, KL, DI ITEK og flere støtter, at WEEE-direktivetsanvendelsesområde henviser til RoHS-direktivets anvendelsesområde.DI ITEK, affald danmark, KL, GI, DPA-System, FEHA & BFE finder primært forslaget omudtømmende lister problematisk. Det påpeges bl.a., at en udtømmende liste med specifikt nævnteprodukter til hver en tid vil være forældet, fordi der kommer nye produkter på markedet hele tiden. Istedet foreslås bl.a., at alt EEE som hovedregel er omfattet, og at der udarbejdes en negativliste overprodukter, som ikke er omfattet.DPA-System foreslår, at placering af produkter på såvel listen som udenfor må hvile på en ensartetog offentlig kendt metode. Endvidere bemærker DPA-System, at de medlemsstater, der oprindeligtvalgte en metode med udtømmende lister i 2005/2006 alle har forladt fremgangsmåden igen, fordimetoden var uegnet.elretur og KL støtter tydeliggørelse af WEEE-direktivets definitioner – særligt opdelingen af WEEEfra ’private husholdninger’ (B2C) og fra ’andre brugere end private husholdninger’ (B2B). KLfinder dog, at opdelingen skal afgøres politisk og ikke indenfor rammerne af en udvalgsprocedure.Dansk Erhverv, GI, IT-Branchen og VELTEK & FABA støtter ikke, at typer af WEEE klassificeresenten som B2B eller B2C. Dansk Erhverv finder at, forslaget vil forhindre, at en leverandør og enkunde kan aftale, hvordan producentansvaret skal løftes i forbindelse med leverancer af produktertil erhvervsmæssig benyttelse. VELTEK & FABA anfører for kategori 5 Belysningsudstyr, at B2Budgør det største salg og at dette udstyr ender som erhvervsaffald, også selv om produkterne kananvendes i private husholdninger.Indsamlingsprocent (artikel 7)affald danmark, RenoSam, KL og flere støtter, at indsamlingsmålene fastsættes efter markedsførtemængder frem for det nuværende faste mål på 4 kg. pr. indbygger pr. år.Med hensyn til beregningen af indsamlingsprocenten mener affald danmark og GI, atindsamlingsprocenten skal beregnes over en længere periode end de foreslåede 2 år.Med hensyn til opnåelse af indsamlingsmålet mener elretur, DI ITEK og IT-Branchen, atmålsætningen er vanskelig at opnå. elretur påpeger, at manglende registrering af eksport affunktionsduelige produkter vanskeliggør opnåelsen af målet.Dansk Erhverv og IT-Branchen foreslår, at indsamlingsmålet på 65 % skal være et samlet mål foralle produktgrupper.FEHA & BFE støtter ikke indsamlingsmål som en fast procentdel af foregående års markedsførtemængde og anfører, at producenterne ikke har mulighed for at forhindre, at andre aktører tilegnersig WEEE.Nyttiggørelsesmål (artikel 11)affald danmark, RenoSam og KL støtter, at nyttiggørelsesmålsætningerne øges. Affald danmarkfinder, at dette kan sikre udvikling i behandlingskvaliteten. RenoSam ønsker krav om undersøgelseaf WEEE-direktivets effekt på de europæiske producenters miljøpræstationer.Med hensyn til højere måltal for genbrug finder affald danmark, Dansk Erhverv og elretur detvigtigt, at store mål om direkte genbrug af WEEE ikke medfører eksport af produkter, der i løbet af

kort tid ender som forurenende affald i andre dele af verden. elretur mener, at EU bør overveje, omdet er ønskværdigt at fremme eksporten af brugte apparater ud af EU.Dansk Erhverv og GI mener endvidere, at det forhøjede krav til genbrug vil modvirke, at gamle ogmere miljøbelastende produkter bliver udfaset fra markedet.FEHA & BFE finder det problematisk, at lade genbrug og det dertil knyttede genanvendelsesmålindgå i WEEE-konceptet. De anfører endvidere, at det reelt ikke er muligt at få data om hvilketudstyr, der går til genbrug. Der skal i givet fald være krav om, at udstyret opfylder normer ogstandarder mht. sikkerhed, funktion, ydelse og dokumentation i lighed med nyt udstyr.Finansiering af WEEE fra private husholdninger (artikel 12 og præambel 19)Dansk Erhverv, IT-Branchen, elretur, FEHA & BFE mener ikke, at producenterne skal pålægges atfinansiere en større andel af tilbagetagningsudgifterne. Dansk Erhverv, FEHA & BFE anfører, atDanmarks nuværende tilbagetagnings-ordninger, hvor producentansvaret starter ved de kommunaleindsamlingssteder, er stabile og velfungerende og ser derfor ingen begrundelser for at pålæggeproducenterne større forpligtelser.RenoSam finder det nyt, at direktivet entydigt opfordrer producenterne til at finansiere heleaffaldskæden mht. håndtering af WEEE. RenoSam mener på den baggrund og i lyset af dårligeerfaringer med samarbejdet mellem kommuner og producenterne, at der i Danmark bør overvejesnye finansieringsmodeller for kommunernes indsamling af WEEE.affald Danmark støtter, at producentansvaret kan udvides til at omfatte en eventuelhusstandsindsamling, hvis det kan gennemføres på en administrativ enkel måde.Greenpeace Nordic og KL finder, at forslaget mangler et økonomisk incitament i produktionen afelektronik, som fremmer affaldsforebyggelse og genanvendelse. Greenpeace foreslår en finansielindividualisering af virksomhedernes betaling for oparbejdningen af affald fra netopvirksomhedernes egne produkter. På denne måde vil det blive interessant for virksomhederne atudvikle mere miljørigtige produkter, som er optimeret med hensyn til genanvendelse. GreenpeaceNordic ser ingen problemer i kollektive, fysiske indsamlings- og affaldsbehandlingssystemer, menfor at muliggøre producent-specifik betaling for producentens egne produkter foreslår GreenpeaceNordic, at der gennemføres stikprøveundersøgelser, eller at hvert enkelt produkt mærkes medhenblik på radio frekvens identifikation (RFID).Registrering, oplysninger og rapportering (artikel 16)Orgalime og DI ITEK støtter nye regler for producent registrering ved harmonisering af data ograpportering. Orgalime anfører, at dette dog forudsætter en total harmonisering af WEEE-direktivets anvendelsesområde, der ikke krydsrefererer til RoHS-direktivet. DI ITEK anfører, at detvil være en fordel, hvis en virksomhed ikke længere behøver at være repræsenteret i en givenmedlemsstat for at kunne indrapportere til DPA-System og de kollektive ordninger. DI ITEK finderendvidere, at det skal præciseres, at registrering er en offentlig opgave.Dansk Erhverv, RenoSam, affald danmark, KL og flere støtter endvidere forslaget. RenoSammener, det skal gøres nemmere for producenterne at blive registreret. affald danmark mener, detskal sikres, at forhandlere af importeret brugt elektronik registreres som importører og dermeddeltager i betalingen for WEEE-ordningerne i det pågældende land. Dansk Erhverv finder, atsystemet vil løse mange af de problemer, der findes i relation til forskellige tolkninger af reglerne ide enkelte EU-lande.

DPA-System er enig i behovet for øget harmonisering på tværs af medlemsstaterne og finder, at derer behov for ensretning og informationsudveksling mellem de nationale registre.Inspektion og minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE (artikel 20 og bilag I)GenvindingsIndustrien, elretur, FEHA & BFE, Affald Danmark og KL støtter minimumskrav formedlemsstaternes inspektion for at styrke håndhævelsen af WEEE-direktivet.elretur finder, at de nye bestemmelser, herunder de foreslåede omfattende dokumentationskrav, kandæmme op for den nuværende betydelige eksport af produkter til lande med miljømæssigt dårligebehandlingsmuligheder for WEEE.FEHA & BFE mener, at øget kontrol og overvågning imidlertid ikke kun bør gælde overførsler udaf EU men også mellem de enkelte EU-lande og anfører, at et forbud mod at overføre WEEE tillande uden en WEEE-lovgivning ville mindske den illegale eksport og forøge miljømæssig korrektbehandling.Affald Danmark finder, at der bør etableres et klart og entydigt regelsæt, som samtidigt sikrer etensartet niveau for tilsyn for samtlige behandlingsvirksomheder i hele Europa. Affald Danmarkfinder dette vil bidrage til en tilnærmelse af behandlingskvalitet i medlemsstaterne og dermed tilmere lige konkurrencevilkår.Specialudvalgshøring (Miljø)Rammenotatet om forslaget har den 5. maj 2009 været forelagt miljøspecialudvalget i skriftlighøring. Der er modtaget bemærkninger fra seks interessenter.DI tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. DI er enige i, at producenterne ikkenødvendigvis skal finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger. DI finderikke, at producentbegrebet med fordel kan defineres på nationalt niveau i forhold til mulighedernefor håndhævelse, men at der skal sikres en ensartet definition af producentbegrebet på EU-plan.Såfremt producentbegrebet defineres på nationalt niveau ønsker DI, at definitionen i Danmark såvidt muligt stemmer overens med de øvrige EU-landes.KL finder, at innovationsniveauet indenfor området er lavt og bemærker, at der bør være tydeligøkonomisk incitament til at fremme grøn innovation. KL finder det uhensigtsmæssigt, at udgiftenfor affaldsbehandlingen af elektronikskrot ikke afspejler produkternes miljøvenlighed.FEHA tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. FEHA finder, at et mere ambitiøstmål for indsamling af WEEE kan være rimeligt, men at det ikke er rimeligt at pålæggeproducenterne ansvaret for, at fastlagte indsamlingsmål bliver opfyldt, da producenterne ikke kanforpligte husholdningerne til at aflevere kasseret udstyr til producenternes ordninger.3F tilkendegiver, at Regeringens holdninger støttes. 3F finder, det skal sikres, at selskaber, derindsamler affaldet, uddanner deres personale til at håndtere dette affald korrekt, således at der skeren endnu bedre genanvendelse end den allerede eksisterende.Forbrugerrådet forholder sig af ressourcemæssige årsager ikke til forslaget.Specialudvalgshøring (Miljø) den 23. september 2009:FEHA mener, at et indsamlingsmål på 65 % er urealistisk højt. Dette især set i lyset af, atproducenterne bliver gjort ansvarlige for at opnå målet. Producenterne kan ikke kontrollere, hvad

der sker med WEEE fra forbrugere, forhandlere, skrothandlere m.fl., og meget WEEE går udenomdet lovfæstede system. FEHA finder endvidere opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet på 65 %problematisk, og at det er uklart, om hver enkelt kategori skal opnå de 65 %.DI ITEK syntes også, at opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet er vanskelig at håndtere. DIITEK har uddybet sine synspunkter om indsamlingsmålet ved at videresende kommentarer frainteresseorganisationen Orgalime, og DI ITEK finder ikke disse synspunkter tilstrækkeligt referereti høringsafsnittet.Dansk Erhverv påpegede, at elektronisk udstyr bliver lettere. Hermed bliver opgørelsesmetoden,hvor der skal indsamles 65 vægt-% WEEE i forhold til markedsført EEE de to foregående år, etproblem. Der skal derfor indsamles flere og flere stk. af givne produkttyper. Dansk Erhverv lagdeogså vægt på, at producent så vidt muligt burde defineres på Fællesskabsniveau, samt atproducenterne ikke må pålægges at skulle finansiere hele indsamlingskæden af WEEE fra privatehusholdninger.Greenpeace efterlyste forslag til gode ideer til, hvordan opgørelsesmetoden for indsamlingsmåletbedst kan fastlægges. Endvidere ønskede Greenpeace at få producentansvaret mere tydeligt. Herhenvises til en bedre kobling til den enkelte producent for al indsamlet WEEE og betalingen herfor,f.eks. ved at kræve RFID-mærkning af alt elektrisk udstyr eller ved et pantsystem.DI ITEK så gerne, at WEEE-direktivet får dobbelt hjemmel, så især produktbestemmelser referer tilEU Traktatens artikel 95 og de øvrige til artikel 175.Dansk Erhverv påpegede, at affaldshåndtering generer markedet, da der er forskellige regler i deenkelte medlemslande.Det Økologiske Råd havde forud for specialudvalgsmødet fremsendt følgende skriftligebemærkning: Det Økologiske Råd noterer med tilfredshed, at der anbefales øget kontrol, men vilgerne yderligere understrege, at man skal være på vagt overfor produkter der ”forberedes tilgenbrug”, og som eksporteres ud af EU. Der skal langt mere kontrol med, om sådanne produkterfaktisk er funktionsduelige. Ofte er der reelt tale om skrot - eller meget slidte produkter, der blivertil affald i løbet af kort tid. Dette er svært at kontrollere, men det er muligt at registrere den pris deropnås. Det har således vist sig, at den pris, der opnås for produkter, der sendes til Afrika, er megetlav sammenlignet med de, der sendes til andre i-lande. Dette kan indikere, at der reelt er tale omskrot. Der bør arbejdes på, at producenter betaler ud fra produkters miljøbelastning og ikke kunmarkedsførte mængder (altså betaler for omkostningerne ved deres egne produkter).DI ITEK fremsendte efter mødte uddybende bemærkninger om, at de gerne ser hjemmel i artikel 95for bestemmelser om produktdesign, mærkning og registrering, fordi produkterne har skulletmærkes og registreres forskelligt i medlemsstaterne. Endvidere finder DI ITEK, at bestemmelserneom anvendelsesområde, definitioner og producentansvar relateret til markedsføring af nyeprodukter også skal hjemles i artikel 95, mens bestemmelser relateret til målsætninger ogaffaldsbehandling bør henvises til artikel 175.Orgalimes høringssvar til MST vedr. det omarbejdede WEEE-direktiv nævner bl.a. (ud overrefererede i høringsafsnittet i den kommenterede dagsorden), at indsamlingsmålet på 65 % erurealistisk at nå for producenterne og fremfører primært de samme begrundelser som nævnt afFEHA på Miljøspecialudvalgets møde og refereret ovenfor.

Specialudvalgshøring (Miljø) den 18. november 2009:Greenpeace påpegede, at det er vigtigt med et tydeligt individuelt producentansvar for at gøreprodukter mest muligt miljøvenlige fra starten af.Sagen blev behandlet på møde i miljøspecialudvalget den 19. maj 2010, hvor der indkom følgendebemærkninger:DI spurgte, hvorfor det vil koste 20 mio. kr. yderligere at indsamle WEEE og 7 mio. kr. til eninformationskampagne, hvis Danmark ikke har problemer med at nå indsamlingsmålene. DI spurgtedesuden til, hvordan beløbene var opgjort. DI understregede, at man mente, at det var nødvendigtmed dobbelt hjemmel for forslaget (art. 95 og art. 175). I dag er der forskellige fortolkninger afanvendelsesområdet i medlemsstaterne. Danmark tolker anvendelsesområdet som åbent, men DImener, at de nuværende 10 kategorier reelt er en udtømmende oplistning og dermed et lukket scope.I øvrigt mente DI, at der bør laves en impact assesment for at vurdere konsekvenserne af et åbentanvendelsesområde, inden det vedtages.FEHA oplyste, at man også gerne ville have oplysningerne om, hvor beløbene på de 20 mio. tilindsamling af WEEE og 7 mio. til en informationskampagne kom fra. Herudover ville man gernevide, hvordan det vurderes, at man kan komme op på indsamlingsmålet på 65 procent.Specialudvalgshøring (Miljø) den 1. december 2010 (nye synspunkter):RenoSam kritiserer, hvis resultatet af direktivet bliver, at kommunerne bliver pålagt øgede udgiftertil mere borgernær indsamling af elektronik for at opnå den indsamlingsprocent, der måtte blivefastsat i direktivet.Dansk Erhverv er imod, hvis distributørerne pålægges at tage WEEE tilbage. Kravet om at levereoplysninger om varemærker i forbindelse med registrering må imidlertid ikke føre til anvendelse afen EU-dækkende bureaukratisk praksis. Dansk Erhverv går ikke ind for at forlænge muligheden for"synligt gebyr".Dansk Industri er bekymret for, at der besluttes et åbent anvendelsesområde før der er lavet enkonsekvensanalyse. Derved risikeres at produkter der ikke umiddelbart bør omfattes af WEEE-direktivet bliver omfattet. Det vil medføre en del administrative omkostninger for virksomhederne,uden at det bidrager med nogen miljømæssig effekt.Det økologiske råd er kritiske over tilbageflytningen af bilaget med listen over omfattet affald fraRoHS til WEEE-direktivet. Det økologiske råd støtter den øgede målsætning for indsamling, ogønsker endnu højere indsamlingsmål da elektronikaffaldet indeholder sjældne metaller. Der gøresdesuden opmærksom på at medicinsk udstyr ikke er forbrændingsegnet, hvorfor gabet mellemgenanvendelse- og genbrugsmålet bør mindskes. Og endeligt opfordres der til, at det økonomiskeansvar for finansiering placeres entydigt hos producenterne for afleveringspunktet.KL bakker generelt op om de foreslåede ændringer i WEEE direktivet og er specielt tilfredse medden skærpede målsætning for indsamling af WEEE og de strammere regler for eksport af WEEE.KL bemærker dog, at der er behov for bedre og mere klar regulering. KL mener desuden, at øgedeomkostninger må afholdes af producenterne.Forbrugerrådet tilslutter sig Det økologiske råds høringssvar.

Der tegner sig en klar bevægelse mod en registrering af producenter på nationalt niveau understøttetaf stort set alle medlemslande, herunder Danmark.Der er uenighed om, hvorvidt der skal være et åbent eller lukket anvendelsesområde. En afklaringheraf er afgørende for den videre tilpasning af direktivet. Medlemslandene er delt i dette spørgsmål.Danmark støtter et åbent anvendelsesområde, hvor alt elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet afdirektivet med mindre det er eksplicit undtaget. Kommissionen foreslår et lukketanvendelsesområde, hvor kun det elektriske og elektroniske udstyr, som eksplicit er nævnt eromfattet. Situationen er nu, at der er simpelt flertal for et åbent anvendelsesområde. Det belgiskeformandskab har derfor i det seneste kompromisforslag foreslået et åbent anvendelsesområde.Der forventes enighed om en inddeling i 5 affaldskategorier, som foreslået af Danmark.8. Regeringens holdningRegeringen er enig i behovet for en bedre og mere klar regulering af WEEE-området og finder, atdet omarbejdede direktiv indeholder forslag og elementer, der positivt vil medvirke hertil. Særligtfinder Regeringen det positivt, at forslaget indeholder en mere ambitiøs indsamlingsmålsætning oghermed medvirker til en bedre miljøbeskyttelse.Anvendelsesområde (artikel 2)Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i, at der er et behov for en mere tydeligbeskrivelse af, hvilke produkter, der hører under WEEE-direktivet og til hvilken kategori, disseprodukter skal henregnes. Enklere og tydeligere regler på området forventes at kunne giveadministrative lettelser for både producenter og myndigheder.Det er imidlertid Regeringens opfattelse, at det grundlæggende problem med en manglendekonsistent og transparent metode til at vurdere, hvorvidt et produkt er omfattet af lovgivningen, ikkeløses tilfredsstillende med forslagets nuværende formuleringer med hensyn til hvad direktivetomfatter og hvilke produkter der er undtaget. Som følge heraf forudses komitologi-arbejdet medløbende at opstille bindende og omfattende produktlister at blive en ineffektiv og i værste faldtilfældig proces, der ikke hviler på klare politisk vedtagne kriterier. På den baggrund er detRegeringens ønske, at direktivets anvendelsesområde beskrives mere entydigt og omfattende end iKommissionens forslag – herunder hvilke produkter, der er undtaget.Selv med gode definitioner vil arbejdet med at opstille omfattende produktlister være problematisk.I sig selv er komitologi en tung procedure og anses ikke for velegnet til dette formål, bl.a. fordi nyeprodukter ikke kan forventes at blive optaget på en bindende liste i tide i forhold til nødvendiggarantistillelse for efterfølgende affaldsbehandling. Således vil producentansvaret ikke kunnehåndhæves rettidigt overfor de ansvarlige aktører. Regeringen finder derfor, at afgørelser i deenkelte medlemsstater efter tydelige definitioner og undtagelser forventes at være betydeligt mereeffektivt og tilstrækkeligt ensartet mellem medlemsstaterne til at sikre lige konkurrencevilkårmellem producenterne.Kommissionens forslag om at flytte bilaget med produktkategorier over i RoHS-direktivet anserRegeringen for uhensigtsmæssig, idet opdelingen i produktkategorier kun har betydning foraffaldsbehandlingen (dvs. nyttiggørelsesmålsætningerne i WEEE-direktivet) og ikke forprodukternes øvrige egenskaber (indhold af skadelige stoffer jævnfør RoHS-direktivet).Regeringen støtter Kommissionens ønske om klare regler angående klassificeringen af EEE somværende enten produkter til ’private husholdninger’ (B2C) eller til ’andre brugere end privatehusholdninger’ (B2B). En entydig klassificering vil bidrage til, at producentansvaret placeres

korrekt for det udstyr, som oprindeligt er markedsført til erhverv og som ender i affaldsstrømmenfra husholdninger, hvor affaldsbehandlingen hermed finansieres af andre end producenten.Regeringen vurderer, at det er muligt at opnå en mere enkel klassificering med gode muligheder foradministrative lettelser gennem klare definitioner.Definitioner (artikel 3)Regeringen finder det problematisk, at definitionen af producent/importør er ændret fra at væreforankret i medlemsstaten til at være forankret i Fællesskabet, idet dette vanskeliggørgennemførelse af nationale regler, der ansvarliggør producenter/importører i de øvrigemedlemsstater for håndtering af WEEE, der opstår i Danmark. Grundlæggende finder Regeringendet således vigtigt, at producentansvaret kan håndhæves overfor de producenter, der indførerprodukterne i den enkelte medlemsstat, hvor EEE ender som affald.Indsamlingsprocent (artikel 7)Regeringen finder, at skærpelsen af indsamlingsmålet er et væsentligt og positivt element i detomarbejdede direktiv. Et forhøjet krav til indsamling vil have en positiv effekt på miljøbeskyttelsen,idet genanvendelsen af sekundære råstoffer kan øges og udledningen af skadelige stoffer til miljøetkan mindskes.Regeringen støtter derfor, at der fastsættes et ambitiøst mål for indsamling af WEEE og er positivindstillet overfor Kommissionens forslåede indsamlingsmål.Danmark indsamler i dag væsentligt mere WEEE fra husholdninger end det nuværende direktivsmål på 4 kg. pr. borger pr. år og det anses for realistisk for Danmark at opnå målsætningen inden år2016. Regeringen er dog opmærksom på, at beregningen og omfanget af målsætningen ikke erpræciseret nærmere og ønsker afklaring heraf.Nyttiggørelsesmål (artikel 11)Regeringen er positivt indstillet overfor skærpelsen af nyttiggørelsesmålsætningerne for at sikre atressourcerne i WEEE udnyttes bedst mulig og kan af samme årsag tilslutte sig Kommissionensforslag om at inddrage kategorien Medicinske anordninger.Grundlæggende kan regeringen tilslutte sig Kommissionens intension om at tilskynde til øgetgenbrug for at reducere mængderne af WEEE. Regeringen finder det dog vigtigt at sikre, atKommissionens forslag om at WEEE, der ’forberedes med henblik på genbrug’ og som indgår i deforhøjede målsætninger, kun bør gælde for fuldt funktionsduelige produkter ellerproduktkomponenter fra affaldsmængden. Regeringen finder det endvidere vigtig at fastholdekontrollen for at undgå illegal eksport af WEEE til lande udenfor EU, hvilket findes at være ioverensstemmelse med Kommissionens forslag om ændring af bilag 1.For så vidt angår WEEE-direktivets 10 produktkategorier finder Regeringen endvidere, atkategorierne burde afspejle den praktiske håndtering af WEEE i forbindelse medaffaldsbehandlingen. Produktkategorier kan sammenskrives til færre kategorier, fordiKommissionen nu har stillet forslag til nyttiggørelsesmål for alle 10 kategorier, og der kan opstillesmålsætninger for mere forenklede kategorier, som er i overensstemmelse med målsætningerne iKommissionens forslag. En ændret opdeling i færre kategorier vil give administrative lettelser medhensyn til producenternes indberetninger, og indberetningerne vil være af betydeligt størrenøjagtighed, idet de afspejler de faktiske forhold.Finansiering af affald og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel 12 ogpræambel 19)

Kommissionen tilskynder i artikel 12 til, at producenterne bør finansiere samtlige omkostninger vedindsamling af WEEE men dog fortsat med mulighed for, at medlemsstaten kan vedtage andrefinansieringsordninger i deres implementering. Regeringen finder det væsentligt, at der i direktivetopretholdes en vis fleksibilitet for, hvordan de enkelte medlemslande finder det mesthensigtsmæssigt at tilrettelægge finansiering og indsamling af WEEE fra private husholdninger.Regeringen ønsker af praktiske årsager at sikre muligheden for at fastholde den danskeimplementering, hvor producenterne først overtager håndterings- og finansieringsforpligtelsen forWEEE fra de private husholdninger ved indsamlingsstederne (i dag typisk genbrugspladserne).Regeringen støtter derfor, at forslaget ikke forpligter medlemslandene til at pålægge producenterneat finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger.Oplysningerne til brugerne (artikel 14)Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at producenterne fastholdes på deres informationsansvarmed hensyn til oplysninger til brugerne om miljøfordelene ved at aflevere og indsamle WEEEsærskilt.Producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)Regeringen er positiv overfor forslagets tiltag for så vidt angår den øgede koordinering afregistrering og indberetning, idet producenternes administrative byrder hermed kan forventesreduceret i EU. Danmark er en af de medlemsstater, hvor producenternes registreringsforpligtelser iforbindelse med opfyldelsen af producentansvaret er forholdsvis begrænset, og Regeringen sergerne en harmonisering efter dansk forbillede. Regeringen støtter endvidere den mulighed, somKommissionens forslag giver for at harmonisere registreringsforpligtelserne ved fjernsalg til privatehusholdninger mellem medlemsstaterne.Regeringen finder dog ikke at Kommissionens forslag om overførsel af økonomiske midler mellemEU-producenter i forskellige medlemsstater ved håndhævelse af producentansvaret for WEEE, deropstår i de enkelte medlemsstater, er hensigtsmæssigt. For at sikre en enkel håndhævelse afproducenternes finansielle forpligtigelse finder Regeringen det væsentligt fortsat at have en juridiskog økonomisk ansvarlig producent i den medlemsstat, hvor EEE bliver til affald, ogproduktansvaret skal løftes.Inspektion og overvågning af eksport af WEEE til genbrug (artikel 20 og bilag I)Forslaget kræver, at eksport af brugt EEE til genbrug og WEEE klargjort med henblik på genbrugskal kontrolleres efter retningslinjer, som er i overensstemmelse med den gældende vejledning tiltransportforordningen. Regeringen er positivt indstillet overfor en øget indsats mod illegal eksportaf WEEE – herunder ulovlig eksport af ikke-funktionsdueligt EEE angivet som EEE til genbrug.På den baggrund støttes Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne udfører overvågning afoverførsler af WEEE i overensstemmelse med forslaget til minimumskravene til overvågning i bilag1.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgEt nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2009. Etgrundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2009.Samlenotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. september 2009 iforbindelse med miljøministerens orientering af udvalget forud for rådsmøde (miljø) den 21.oktober 2009.Samlenotat om sagen er senest oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar 2010 med

Resume

Kommissionen ønsker med sit forslag at ændre EU-lovgivningen for at give medlemsstaternemulighed for selv at bestemme, hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territoriumuden at ændre godkendelsessystemet på fællesskabsniveau og uafhængigt af de tiltag, sommedlemsstaterne har ret til foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtettilstedeværelse af genetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).For at undgå, at denne mulighed underminerer godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skalanvendelsen af denne mulighed begrundes ud fra andre andre forhold end dem, der i forvejen ertaget stilling til inden for rammerne af det harmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatterprocedurer for hensyntagen til de ricici, en gmo til dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.Dvs. begrundelsen må ikke ske med henvisning til, at dyrkning af den pågældende GM-plante skullemedføre risici for miljø og menneskers og dyrs sundhed.Ligeledes må anvendelse af denne mulighed ikke begrundes med hensyn til at forhindre utilsigtettilstedeværelse af GMO’er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlag(artikel 26a i udsætningsdirektivet) for at løse sådanne problemer gennem sameksistensregler.Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU alene til foder og fødevarebrug.Forslaget blev drøftet på Rådsmødet (Landbrug og Fiskeri) den 27. september 2010 og påRådsmødet (Miljø) den 14. oktober 2010.1. StatusForslaget er på Rådets dagsorden for Rådsmødet (miljø) den 20. december 2010 med henblik påformandskabets fremskridtsrapport.Kommissionen sendte den 13. juli 2010 ovennævnte forslag til Rådet. Den danske sprogversionblev oversendt til Rådet den 16. juli 2010.Forslaget har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 114 omharmonisering af medlemslandenes lovgivning vedr. det indre marked og skal derfor vedtages afRådet med kvalificeret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure jf. artikel 294.Kommissionen har endvidere fremlagt en meddelelse KOM(2010)380 til Europa-Parlamentet,Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om valgfrihed for

medlemsstaterne til at træffe beslutninger om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, derbeskriver baggrunden for forslaget.Formandskabet præsenterede forslaget på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010,med en efterfølgende diskussion af det samlede forslags økonomiske konsekvenser, forenelighedenmed det Indre Marked og EU's handelsmæssige forpligtelser i for eksempel WTO. Det er såledesden samlede idé om medlemsstaternes selvbestemmelse i forhold til godkendelse til dyrkning, dervar diskussionens omdrejningspunkt.Formandskabet satte punktet på dagsordenen på rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010 medhenblik på Kommissionens præsentation af forslaget med en efterfølgende udveksling afsynspunkter, særligt med henblik på forslagets bidrag til Rådskonklusionerne fra 2008 samthvorvidt forslaget giver medlemsstaterne en anvendelig og juridisk forsvarlig mulighed for atbegrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på deres område.Folketinget er den 3. september blevet orienteret om sagen ved nærheds- og grundnotat tilFolketingets Europaudvalg. Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringved samlenotat oversendt den 16. september 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.september 2010 og 30. september 2010 forud for rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010.2. Formål og indholdFormålet med forslaget er at ændre Direktiv 2001/18/EC, art. 26 (Udsætningsdirektivet) ved attilføje en ny art. 26b der giver medlemslandene mulighed for, at forbyde, begrænse eller hindredyrkning af genetisk modificerede organismer (GM-planter) på deres territorium.Muligheden for at forbyde, begrænse eller hindre dyrkning af GM-planter er efter forslaget møntetpå bestemte eller alle GM-planter og et forbud kan gælde for dele af en medlemsstat eller for helemedlemsstatens territorium. Nationale forbud kan omfatte dyrkning af GMO’er godkendt tildyrkning under både udsætningsdirektivet og forordning 1829/2003.Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU alene til foder og fødevarebrug.Forslaget lægger heller ingen restriktioner for den frie handel med frø.Udsætningsdirektivet og forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer ogfoderstoffer udgør et sammenhængende lovgrundlag for godkendelse af GM-planter til dyrkning iEU.Ifølge denne lovgivning skal GM-planter til dyrkning underkastes en individuel risikovurdering førde kan blive godkendt til markedsføring i det fælles marked. Formålet er at sikre et højt niveaum.h.t. beskyttelse af miljøet og menneskers og dyrs sundhed.Når en GM-plante er godkendt til dyrkning i overensstemmelse med denne lovgivning, kanmedlemsstaterne i dag ikke forbyde eller begrænse markedsføring af denne plante, undtagen underbestemte betingelser fastlagt i fællesskabslovgivningen.Kommissionen begrunder sit forslag med, at der i de sidste år har været tiltagende tilkendegivelserfra medlemsstaterne om, at beslutninger om den konkrete dyrkning af GM-planter mesthensigtsmæssigt sker på medlemsstatsniveau, hvorfor medlemsstaterne skulle have ret til at have enmulighed for at vedtage regler vedrørende dyrkning af GM-planter på deres territorium efter at GM-planten er blevet godkendt til markedsføring på fællesskabsniveau.

Kommissionen ønsker med sit forslag til ny artikel 26 b i udsætningsdirektivet – ioverensstemmelse med subsidiaritetsprincippet - at give medlemsstaterne frihed til at bestemme,hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territorium. Dette sker uden at ændregodkendelsessystemet på fællesskabsniveau og sker uafhængigt af de tiltag, som medlemsstaternehar ret til at foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtet tilstedeværelse afgenetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).For at bevare godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skal anvendelsen af denne mulighedbegrundes ud fra andre forhold end dem, der i forvejen er taget stilling til inden for rammerne af detharmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatter procedurer for hensyntagen til de ricici, en gmotil dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.Dvs. den enkelte medlemsstats begrundelse må ikke ske med henvisning til, at dyrkning af denpågældende GM-plante skulle medføre risici for miljø og menneskers og dyrs sundhed.Anvendelsen af artikel 26 b må heller ikke begrundes med et ønske om at forhindre utilsigtettilstedeværelse af GMO’er i andre produkter, idet foranstaltninger med dette formål skal træffes i dei artikel 26 a omhandlede nationale sameksistensregler.Det vil således være en betingelse for anvendelsen af et nationalt forbud eller begrænsning afdyrkning af GM-planter efter den nye artikel 26 b, at forbuddet ikke er begrundet i risici for miljøeteller menneskers og dyrs sundhed eller i et ønske om at forhindre utilsigtet tilstedeværelse afGMO’er i andre produkter.Forbud eller begrænsninger kan alene dreje sig om dyrkning, og ikke den uhindrede omsætning ogimport af genetisk modificeret udsæd. Tilsvarende må disse forholdsregler ikke være rettet imodanvendelse af udsæd i hvilket der findes tilfældig eller uundgåelige spor af GMO’er, der ergodkendt i EU.Kommissionen har endvidere den 13. juli 2010 vedtaget en ny ikke-bindende anbefaling m.h.t.udarbejdelse af sameksistensregler.I de nye anbefalinger præciseres muligheden for, at medlemsstaterne kan begrænse dyrkning afGM-planter på større områder af deres territorium for at undgå utilsigtet tilstedeværelse af GMO’eri konventionelle og økologiske afgrøder (GMO-frie områder). Dog skal anvendelse af dennemulighed begrundes af medlemsstaterne ved påvisning af, at de gældende sameksistensregler ikkeer tilstrækkelige til at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er.Endelig skal anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemslandene være ioverensstemmelse med traktaterne, særligt med hensyn til ikke-diskriminering af nationale og ikke-nationale produkter og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold til WTO.3. Europaparlamentets udtalelseEuropaparlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.4. NærhedsprincippetDer sker med forslaget en tilbageføring af kompetence til medlemsstaterne, der hidtil har ligget påfællesskabsniveau. Dette vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser.Udsætningsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lov om miljø og genteknologi,lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007 og bekendtgørelse om godkendelse af udsætning imiljøet af genetisk modificerede organismer, bekg. nr. 1319 af 20. november 2006 af udsætning imiljøet af genetisk modificerede organismer.Kommissionens forslag er udformet som en forordning om end den tilsigter at ændre et direktiv,nemlig direktiv 2001/18/EC (udsætningsdirektivet). En forordning kan umiddelbart anvendes imedlemsstaterne og medføre pligter og rettigheder direkte for borgerne i de enkelte EU-lande. Derkræves derfor ikke national lovgivning for, at forordningen gælder som lovgivning imedlemsstaterne.Selv om forordningen vil have direkte virkning i dansk ret, kan der dog godt være tale om, at det ernødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser eller foretage justeringer i lovgivningen. Iforhold til den ændring af udsætningsdirektivet der affødes af forordningen vil den normaleforpligtelse til implementering i dansk ret dog kræve en nøje juridisk analyse, der ikke ergennemført for nuværende.Forordning 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder har direkte retskraft og ersåledes ikke som sådan implementeret i dansk lovgivning. Bekendtgørelse nr. 1308 af 14.december2005 om mærkning af fødevarer (§§ 72 og 77) indeholder dog straffebestemmelser om overtrædelseaf forordningens regler for så vidt angår fødevarer. For så vidt angår foder er straffebestemmelserneimplementeret med bekendtgørelse nr. 1177 af 11. oktober 2007 om foder ogfoderstofvirksomheder. Der vil ikke være behov for at ændre disse bekendtgørelser.Forslagets økonomiske konsekvenserErhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. økonomiske konsekvenser ved etfremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den pågældende GMO’skarakteristika, og kan derfor ikke vurderes for nuværende.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserDer skønnes ikke at være samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.Erhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. samfundsøkonomiskekonsekvenser ved et fremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af denpågældende GMO’s karakteristika.BeskyttelsesniveauForslaget skønnes ikke at ville påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da det udelukkendeomhandler begrundelser for nationale dyrkningsforbud, der ligger ud over mulige miljø- ogsundhedsmæssige risici.6. HøringKommissionens forslag har været udsendt i almindelig høring hos relevante interesseorganisationermv. den 15. juli 2010 med frist 23. august 2010.

Der er i alt indkommer 12 høringssvar.3 F finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemslande om dyrkning afGMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også dearbejdsmiljømæssige forhold indgår.Ved dyrkning i medlemslandene bør det også sikres, at medarbejderstaben har den fornødneuddannelse.DI – organisation for erhvervslivet finder, at EU-kommissionens forslag er uheldigt oguhensigtsmæssigt, idet mulighederne for nationale forskelligheder mht. dyrkning af GMO-afgrøderindebærer risiko for fraktionering af det indre marked og en ulige konkurrencesituation. Flytningenaf kompetencen til de enkelte medlemslande bryder med et helt centralt princip om harmoniseredebeslutninger, og DI finder ikke, at dette brud kan forsvares med henvisning tilsubsidiaritetsprincippet. DI finder, at det er helt centralt at fastholde, at nationale dyrkningsforbudikke kan begrundes i miljø-, sundheds- og sameksistensmæssige forhold, ligesom sådannebegrænsninger skal være i overensstemmelse med traktaterne og forpligtigelser i WTO.DI frygter også, at forslaget på sigt fører til, at også import af GMO-foder og fødevarer bliver ennationale afgørelse.Endelig finder DI, at forslaget er et yderligere tilbageskridt i forhold til udnyttelse af GM-teknologien, at vækstmuligheder i EU ikke kan indfries, og at fællesskabet derfor ikke vil være atfinde blandt de førende på dette felt.Samlet set kan DI derfor ikke støtte Kommissionens forslag.Økologisk Landsforening støtter Kommissionens forslag.Foreningen lægger til grund, at det ikke vil være muligt at dyrke GMO-afgrøder, uden at det vil fåøkonomiske konsekvenser for de producenter, der markedsfører GMO-fri produkter (f.eks.økologiske), idet det vil give øgede udgifter til adskillelse, logistisk analyser og kontrol medforekomster af GMO’er med deraf følgende tab af indtægter.Foreningen fremhæver, at dyrkning af GMO-afgrøder forhindrer, at medlemslandene kan vælge ennational erhvervspolitik, der er baseret på produktion af bæredygtige fødevarer uden anvendelse afGMO, da en voksende GMO-produktion kan udgøre en væsentlig barriere for at få flere økologiskearealer i Danmark.Økologisk Landsforening lægger vægt på, at der ikke stilles begrænsninger for, hvilke begrundelsermedlemsstaterne må anvende i forb. med forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde. Det bør såledesvære tilladt at vedtage nationale forbud som led i en national erhvervsstrategi, og for at sikre GMO-fri produkter og for at sikre forbrugernes tillid til GMO-frie produkter.Landbrug og Fødevarer finder indledningsvist, at det er særdeles vigtigt, at de danske myndighederoverfor Kommissionen påpeger nødvendigheden af, at der fremsættes forslag til løsning af detnuværende nul-tolerance problem – både i forhold til import af foder og fødevarer og i forhold tiludsæd. Dette har stor betydning både for den konventionelle foder- og fødevareproduktion og denøkologiske.Landbrug og Fødevarer noterer endvidere med tilfredshed, at Kommissionen fastslår vigtigheden afsameksistensregler, der imødegår risikoen for, at landmænd lider økonomiske tab som følge af, at

andre dyrker GMO-afgrøder, og at beslutninger om markedsføring fortsat skal baseres på envurdering fra sag til sag, af de miljø- og sundhedsmæssige risici.Landbrug og Fødevarer finder imidlertid, at den af Kommissionens fremsatte nye rekommandation iforhold til den nugældende rekommandation er et skridt i den forkerte retning, idet den nugældenderekommandation alene lægger videnskabelige forhold til grund for udarbejdelse afsameksistensregler. Hermed kan der - iflg. Landbrug og Fødevarer - opstilles klare betingelser, derskal overholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vilbeskytte de landbrugere, som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionenlægger op til.Landbrug og Fødevarer finder, at forslaget ikke løser de egentlige problemer, og at det kan rejse nyeproblemstillinger. Landbrug og fødevarer foreslår, at Danmark arbejder for, at fastslånødvendigheden af at de enkelte medlemsstater opstiller sameksistensregler og for at fastholde denuværende rekommandationer for sameksistens.Landbrug og Fødevarer påpeger, at der på den måde kan opstilles klare betingelser, der skaloverholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil beskyttede landbrugere, som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionen læggerop til.Endelig udtrykker Landbrug og Fødevarer bekymring for, om det foreliggende forslag vedr.dyrkning er i overensstemmelse med WTO-reglerne og reglerne for det indre marked, idetmuligheden for at forbyde dyrkning i modsætning til de nugældende sameksistensregler ikke erbaseret på objektive kriterier.Landbrug og Fødevarer opfordrer derfor på det kraftigste den danske regering til at arbejde for atsikre, at en evt. kommende regulering er i overensstemmelse med såvel WTO-reglerne som reglernefor det indre marked.Afdelingen for biosystemer v/Risø DTU finder, at Kommissionens forslag er principielt rigtigt, idetdyrkningsmæssige forhold kan være vidt forskellige mellem lande og regioner, hvilket vanskeliggørsameksistens. Afdelingen finder dog, at Kommissionens forslag er upræcist i forhold til atkonkretisere hvilke grunde, der anses for at være legale i forhold til et GMO-dyrkningsforbud.Kommissionens bør derfor i forslaget præcisere, hvornår et forbud er legalt. Uklarhed ved ikke atnævne, at også etiske reservationer er legale begrundelser indebærer, at der kan rejses tvivl omhvorvidt Kommissionens forslag overhovedet bliver operationelt i forhold til den differentieredeholdning, som EU-landene har til GM-afgrøde dyrkning.Danmarks Naturfredningsforening er grundlæggende tilfreds med Kommissionens forslag, derbetragtes som en håndsrækning til og en ekstra sikkerhed for natur og miljø i medlemslandene.Foreningen finder dog, at der er uklarhed om, hvilke kriterier de enkelte medlemslande kan læggetil grund for et evt. forbud. DN ønsker derfor en redegørelse for, hvad der kan udløse et forbud, ogom et evt. forbud kan underkendes af Kommissionen.Endelig ønsker DN, at det sikres, at en evt. ændring af udsætningsdirektivet ikke kommer til atunderminere sameksistensreglerne. Sameksistensreglerne bør stadig være gældende og bør væreuafhængige af skiftende politiske flertal for og imod GMO-afgrøder.

Forbrugerrådet støtter Kommissionens forslag, idet rådet finder, at det sikrer forbrugerne et reeltvalg. Det reelle valg forudsætter, at de forbrugere, der ønsker at købe GMO-fri produkter, skalsikres den mulighed uden en påført merpris fra GMO-produktion.Foreningen af Danske Biologer støtter Kommissionens forslag.Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til forslaget.Grundnotat om forslaget har den 20. juli 2010 været forelagt miljøspecialudvalget til skriftlig høringmed frist den 26. juli 2010. Der kom i den forbindelse ikke bemærkninger til forslaget.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 23. september 2010, hvor der indkomfølgende bemærkninger:Greenpeace mente ikke, at forslaget lever op til Rådskonklusionerne fra 2008, hvor Kommissionenbl.a. blev opfordret til at forbedre miljørisikovurderingen af GMO'er mht. langtidseffekter ogeffekter på målorganismer samt samarbejdet mellem EFSA og medlemslandene. Det må væremuligt for medlemsstaterne at anvende miljø- og sundhedsmæssige begrundelser, hvismedlemsstaterne ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder.DI udtrykte deres skepsis overfor forslaget set i lyset af de udfordringer forslaget kan afstedkommei WTO-regi. DI anførte, at det er vigtigt at finde frem til en afklaring af, hvilke begrundelser, derkan anvendes af medlemsstater, der ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder. DI anførte, atder allerede i dag er mulighed for at afvise GM-afgrøder via sameksistensreglerne. Dette bør indgå ien orientering af Folketinget.DN spurgte til om regeringen selv arbejdede med mulige begrundelser for et forbud.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 1. december 2010, hvor var følgendebemærkninger:Greenpeace efterlyste en omtale af baggrunden/ formålet med forslaget i notatet, så det fremgår atformålet med forslaget udover at give større fleksibilitet også er at sikre en mere smidiggodkendelsesprocedure i fremtiden. Greenpeace fremhævede endvidere, at risikovurderingerne i EUikke er gode nok, og at kritiske lande nu får mulighed for at lave nationale forbud. I densammenhæng anfægtede Greenpeace, at miljø og sundhed ikke kan bruges som begrundelse for etnationalt forbud.Notatet gør ifølge Greenpeace Kommissionens forslag "værre end det er", idet det af notatetfremgår, at nationale forbud ikke må begrundes med et ønske om at forhindre utilsigtettilstedeværelse af GMO'er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlagfor at løse sådanne problemer gennem sameksistensregler (artikel 26a i udsætningsdirektivet). Deter tidligere fremgået af forslaget, men det er ifølge Greenpeace blevet fjernet i det endelige forslag.Herudover tilkendegav Greenpeace, at de gerne så de samfundsøkonomiske fordele ved at havemulighed for at lave nationale forbud belyst. Endelig tilkendegav Greenpeace, at det er positivt, atdet bliver afklaret, hvilke begrundelser, der kan anvendes i forhold til at lave nationale forbud. Detbør ifølge Greenpeace være muligt at bruge miljø og sundhed som begrundelse. Greenpeacetilkendegav endvidere, at sameksistensreglerne, som i dag er frivillige, bør være obligatoriske.

7. ForhandlingssituationenForslaget blev drøftet på Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 27. september 2010. En række storemedlemslande udtalte sig imod Kommissionens forslag, og de henviste til, at man opfattedeforslaget som et brud på det indre marked, og at forslaget derfor ville medføre ulige vilkår forlandmænd på tværs af Europa. Et stort antal medlemslande udtalte, at deres stillingtagen villeafvente en udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste om forslagets forenelighed med det indre markedog WTO. Rådet overlod det til en ad hoc-gruppe at arbejde videre med forslaget.Forslaget blev endvidere drøftet på Rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010. Kommissionenpræsenterede her sit forslag og der var herefter en udveksling af synspunkter i forhold til forslagetsbidrag til opfyldelsen af Rådskonklusionerne fra 2008 samt hvorvidt forslaget giver en anvendeligog juridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo’er på enmedlemsstats område. Danmark og en række andre medlemslande udtrykte sig positivt overforforslaget – herunder, at man så forslaget som et skridt på vejen til at imødekomme opfordringen iRådskonklusionerne fra 2008 om at tilvejebringe mulighed for, at medlemsstaterne kan indførebegrænsninger eller forbud mod dyrkning af GMO-afgrøder.Danmark understregede desuden, at det helt centrale for forslagets værdi er, at Kommissionensforslag giver medlemsstaterne en anvendelig og juridisk forsvarlig mulighed for at begrænse ellerforbyde dyrkning af GMO’er på deres område. Danmark opfordrede på den baggrundKommissionen til at redegøre for, hvilke begrundelser, der vil kunne anvendes til at begrænse ellerforbyde dyrkning på eget territorium, og som ikke er i strid med WTO-reglerne.En mindre gruppe af medlemsstater var imod forslaget, mens andre afventede udtalelsen fra Rådetsjuridiske tjeneste omkring forslagets forhold til det indre marked samt WTO-reglerne inden endeligstillingtagen. Kommissionen indvilligede i at arbejde videre med at udarbejde den afmedlemsstaterne efterlyste liste med klare kriterier for, hvilke begrundelser, der vil kunne anvendes.For at sikre fortsat fleksibilitet understregede Kommissionen, at der ikke vil blive tale enudtømmende liste. For så vidt angår opfølgningen på Rådsklonklusionerne fra 2008 oplysteKommissionen, at den inden årets udgang vil levere en rapport om de socio-økonomiske kriterier ogkomme med et udspil til, hvordan EFSA´s risikovurdering kan styrkes.Rådets Juridiske Tjeneste fremlagde den 5. november 2010 en udtalelse, der konkluderer, at 1)TFEU 114 ikke kan anvendes som hjemmelsgrundlag og at 2) den betvivler, at det er muligt formedlemslandene at vedtage foranstaltninger, jf. den nye artikel 26b – i den form den foreligger –som vil være i overensstemmelse med traktaterne eller GATT.Kommissionen Juridiske Tjeneste konkluderer i deres udtalelse af 19. november 2010 (som svar påRJT’s udtalelse), at 1) TFEU 114 er det rette hjemmelsgrundlag, at 2) forslaget er kompatibelt medWTO lovgivningen, og at det ikke kan konkluderes, at det er tvivlsomt, om medlemslandene kanvedtage foranstaltninger, der er kompatible med traktaten og GATT.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkommen, idet det ligger indenfor rammerne afFolketingets vedtagelse (V83) fra den 27. maj 2010 om genmodificerede afgrøder. Folketingetvedtager i V83, at Danmark i EU-regi arbejder for nationale afgørelser vedrørende dyrkning afgenetisk modificerede afgrøder. Det er endvidere regeringens holdning, at Danmark i EU-regiarbejder for nærmere afklaring af, hvilke legale begrundelser, som medlemsstaterne kan benytte, forat indføre et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder.9. Tidligere forelæggelser for Folketinget40

PUNKT 4Bæredygtig materialebehandling og bæredygtig produktion og forbrug: Et nøglebidrag til etressourceeffektivt Europa.Dok. 15196/10- RådskonklusionerNyt notat

Resume

Udkastet følger op på det uformelle miljøministermøde i juli i Ghent. Der sættes fokus på konceptetbæredygtig materialebehandling (Sustainable Materials Management herefter kaldet SMM) og påbæredygtig produktion og forbrug (Sustainable Consumption and Produktion herfra kaldet SCP)som en del af opfølgningen på EU2020 og målet om et ressourceeffektivt Europa.Udkastet er rettet mod at sikre en styrket indsats for: fremme af en livscyklus baseret tilgang til enmere bæredygtig udnyttelse af ressourcer og materialer i Europa; udviklingen af etsammenhængende sæt af instrumenter rettet mod en mere bæredygtig udnyttelse af materialer iEuropa; fremme af system innovation, bedre data og indikatorer.Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske ellererhvervsadministrative konsekvenser for Danmark eller påvirke beskyttelsesniveauet. I det omfangder iværksættes særlige initiativer f.eks. i form af direktivforslag, i forlængelse af konklusionerne vilkonsekvenserne for Danmark blive vurderet i den sammenhæng.

Rådet fremhæver bekymringen for, at de nuværende forbrugs- og produktionsmønstre i EU bringertilgængeligheden af ressourcer i fare og medfører en negativ påvirkning af luft, vand, jord,menneskers sundhed samt klimaforandringer og biodiversitet både i Europa og på globalt plan.Rådet anerkender, at de nuværende økonomiske og miljømæssige udfordringer udgør en mulighedfor et skift imod en mere ressourceeffektiv økonomi, der baserer sig på en bæredygtig livsstil. Etsådant skift vil kunne forbedre miljøets tilstand i EU såvel som i lande uden for EU og vil kunneforbedre livskvaliteten og gavne konkurrenceevnen samt give et væsentligt bidrag til skabelsen afgrønne job.Rådet kommer med en række overordnede anbefalinger til Kommissionen og medlemslandene, somkort gengives i det følgende:Rådet opfordrer Kommissionen og medlemslandene til at skifte fra fragmenterede politikker rettetmod ét aspekt af materiale kæden til en integreret tilgang rettet mod den fulde livscyklus. I forholdtil Kommissionen anbefaler Rådet, at Kommissionen gør SMM og SCP til en integreret del afstrategien for ressourceeffektivitet, og at Kommissionen anlægger en bred tilgang tilressourceeffektivitet, der indeholder både energi, organiske og ikke organiske materialer.Specifikt i forhold til medlemslandene anbefaler Rådet, at medlemsstaterne støtter og bidrager tilden 10-årige ramme af programmer (10YFP) for SCP som forventes vedtaget i maj 2011 på CSD19.I forhold til implementering af disse overordnede anbefalinger, anbefaler Rådet, at Kommissionenog medlemsstaterne lægger større vægt på designfasen, når der udvikles produktlovgivning ogstandarder og udnytter mulighederne for at inddrage alle relevante og væsentlige miljøkriterier overhele livscyklussen i implementeringen af Eco-design direktivet. Medlemsstaterne opfordres desudentil at forbedre markedsovervågning for at sikre efterlevelse af gennemførelsesforanstaltningerne.Kommissionen bør endvidere føre en ambitiøs europæisk politik i forhold til Eco-design og iforbindelse med det planlagte review i 2012 af det eksisterende direktiv og på baggrund af engrundig evaluering, overveje at udvide direktivets anvendelsesområde til også at omfatte andreprodukter med væsentlig miljømæssig påvirkning.Endvidere anbefaler Rådet at fremme livscyklusvurdering af produkter og adressere både denmiljømæssige og sociale dimension. Derudover anbefales det at vurdere eksisterende og ny politikog lovgivning i henhold til deres betydning for materiale udnyttelsen i hele livscyklussen. Rådetanbefaler også, at samarbejdet mellem ”policy makers” inden for relevante områder som miljø,energi, industri, innovation, handel og andre fremmes. Det anbefales, at der udvikles en fælleslivscyklusbaseret tilgang for at mindske den globale belastning fra organiske materialestrømme (fxmad), og søge større konsistens mellem energi-, handels-, landbrugs- og andre politikker.Rådet foreslår, at medlemsstaterne og Kommissionen tager markedsbaserede instrumenter, herunderblandt andet internalisering af miljørelaterede omkostninger, afgifter på deponering, facilitering afsamarbejde omkring overgang fra beskatning af arbejdskraft til skat på ressource forbrug og gradviseliminering af miljøskadelige subsidier i betragtning. Endvidere opfordrer Rådet til, at overveje enyderligere styrkelse af:markederne for genanvendelse,offentlige grønne indkøb,

Derudover mener Rådet, at medlemslandene og Kommissionen bør sikre, at alle forbrugere får denkorrekte information om den miljømæssige påvirkning af deres forbrug, især via miljømærkerbaseret på en integreret tilgang med fokus på alle miljø påvirkninger gennem hele livscyklussen.Rådet opfordrer samtidig til at overveje yderligere at styrke arbejdet for et udvidet producentansvarfor på den måde at stimulere miljøvenligt design af produkter og lukkederessourcekredsløbssystemer. Rådet mener endvidere, at medlemslandene og Kommissionen børinvestere i grønne kompetencer.Mht. indikatorer og dataindsamling vedr. ressourceeffektivitet opfordrer Rådetmedlemsstaterne og Kommissionen til at styrke og - hvor passende - ensrette dataindsamlingsmetoder for materialestrømme og afspejle vigtigheden af ressourceeffektivitet ireguleringen af Miljøøkonomiske regnskaber. Derudover opfordres Kommissionen til at udvikle etstandardiseret sæt af indikatorer for materiale udnyttelse og afledte effekter, under hensyntagen tillivscyklusperspektivet, det potentielle skift af byrde til andre regioner eller mellem ressourcer ogsociale aspekter så vel som det arbejde, der gjort i blandt andet EEA, OECD og UNEP og opstillemålbare og kvantitative mål for ressourceeffektiviteten. Rådet opfordrer også Kommissionen til attilvejebringe de nødvendige midler til at fremme SMM i de kommende finansielle perspektiver for2013-2020 og udvikle en strategisk forskningsdagsorden fokuseret på udfordringerne isystemomstilling.Rådet opfordrer endvidere Kommissionen til at overveje muligheden for at støtte systeminnovationgennem de eksisterende finansielle instrumenter, så som det 8. rammeprogram for forskning ogudvikling, den kommende handlingsplan for Ecoinnovation, EU’s Samhørighedspolitik og denfælles landbrugs- og fiskeri politik. Endelig foreslår Rådet, at Kommissionen overvejer etableringenaf en multi-aktør omstillingsplatform for SMM, der bringer institutioner, industri, ”policy makers”,research institutioner, forbrugere og NGO’er sammen.

6. HøringSagen har været behandlet på et møde i Miljøspecialudvalget den 1. december 2010, hvor derindkom følgende kommentarer:Dansk Industri (DI) henviste til, at der i konklusionsudkastet fandtes et afsnit vedr. producentansvarog anførte i den forbindelse, at det var DI’s holdning, at reguleringen af producentansvar skal ske påEU-niveau og ikke via nationale systemer. DI anførte endvidere, at man bør prioritere deeksisterende muligheder for anvendelse af miljøkriterier i Eco-design direktivet inden en evt.revision af direktivet.Danmarks Naturfredningsforening (DN) støttede op om den danske holdning og spurgte i forhold tilmålbare og kvantificerbare mål for ressourceeffektivitet til hvilke målestokker man i denforbindelse arbejder efter. Herudover efterspurgte DN en eksplicit holdning til ”Beyond GDP”dagsordenen, som DN støttede op om videreudvikles.Landbrug og Fødevarer støttede op om den danske holdning og understregede i forhold til organiskematerialestrømme, at der også var andre eksempler end ”mad”, herunder foder og affald.Danske Regioner (DR) henviste til man i EU’s Regionskomité har diskuteret indikatorudvikling,bl.a. i forhold til fordeling af strukturfondsmidlerne. DR henviste til, at der var risiko for udviklingaf forskellige indikatorer for forskellige regioner og understregede, at BNP i forhold tilstrukturfondene fortsat bør være fordelingsnøglen.

7. ForhandlingssituationUdkastet til rådskonklusioner blev behandlet første gang i rådets miljøarbejdsgruppe den 27.oktober 2010. Udkastet til rådskonklusioner blev generelt positivt modtaget. Flere delegationerfremhævede, at ressource effektiv økonomi ville være et af hovedemnerne i den fremtidigemiljøpolitik og nøglen til win-win situationer i forhold til virksomhedernes konkurrenceevne. Fleredelegationer og Kommissionen ønskede at give EU 2020 Flagships og den kommende strategi omressource effektivitet en mere prominent plads i konklusionerne.Kommissionen ønskede endvidere, at EU’s bæredygtighedsstrategi og ressource strategien skullebringes bedre sammen. Desuden fremhævede Kommissionen nødvendigheden af et mix afvirkemidler samt behovet for en bedre implementering. En enkelt delegation ønskede at styrke denglobale dimension i teksten, mens andre delegationer præciserede at de ønskede at styrkespørgsmålet om konkurrenceevne i et globalt perspektiv.Flere delegationer ønskede at sikre bedre overensstemmelse mellem udkastet og EU 2020strategien, vedtagne rådskonklusioner på ”Beyond GDP” og ”Bedre regulering”, relevant EUlovgivning og CAP’en (Common Agricultural Policy). Endvidere ønskede en enkelt delegation, atmålsætninger fremgik af udkastet, med henvisning til den vægt miljøministrene havde tillagt klaremålsætninger på området ved det uformelle ministerrådsmøde i Ghent i juli måned 2010.Mht. Eco-design direktivet var enkelte delegationer forbeholdne i forhold til den foreslåede tekstom udvidelse af direktivets anvendelsesområde. Kommissionen bekræftede i den forbindelse, at deser på mulighederne i forhold til at udvide anvendelsesområdet for Eco-design direktivet forprioriterede produkter.

8. Regeringens foreløbige generelle holdningerDanmark kan grundlæggende tilslutte sig det udarbejdede forslag til rådskonklusioner. Danmark erenig i, at der er et presserende behov for et mere bæredygtigt ressourceforbrug i Europa og finder, atder bør sigtes imod en absolut afkobling mellem den økonomiske vækst og ressourceforbrug samtmiljømæssige omkostninger associeret herved. Derudover finder Danmark, at det bør fremgå afkonklusionerne, at indsatsen for fremme af ressource-effektivitet forventes at bidrage positivt tilbevarelse af økosystemtjenester og biodiversitet i overensstemmelse med rådskonklusioner omCBD CoP10 paragraf 14-19 dok 14975/10.Danmark mener, at der i konklusionerne bør være en yderligere kobling til det eksisterende arbejdei EU og andre steder (OECD og UNEP) omkring Green Growth / Green Economy, herunderopfølgning af resultatet af CoP10 for biodiversitetskonventionen og forberedelserne til Rio+20topmødet i 2012.Danmark mener, at det også bør afspejles i konklusionerne, at indsatsen for ressourceeffektivitetogså er tæt koblet med en revideret handlingsplan for bæredygtig produktion og forbrug i 2012, etkommende 7. miljøhandlingsprogram, og i en eventuel kommende revideret bæredygtighedsstrategifor EU.Danmark lægger særlig vægt på, at Kommissionen opfordres til at foreslå konkrete målsætninger påEU plan for markant forøgelse af ressourceeffektiviteten (relateret både til det direkte og indirekteforbrug i og uden for EU) i overensstemmelse med Regeringens strategi for bæredygtig udvikling,hvor målsætningen er at ressourceeffektiviteten skal øges markant frem til 2050 og vi skalforebygge tab af ressourcer og reducere miljøbelastningen fra affald. Prioriteringen af dissemålsætninger i EU’s kommende strategi for ressourceeffektivitet bør også afspejles i et kommende7. MHP.Danmark mener, at tilgangen til ressourceeffektivitet i en kommende strategi forressourceeffektivitet samt i et kommende 7. MHP, bør fokuseres på de områder, hvor der erudfordringer i forhold til forsyningssikkerhed og hvor ressource- og materialeforbruget i særligtomfang fører til pres på miljøet set ud fra et samlet livscyklus perspektiv. Danmark læggerendvidere vægt på, at indsatser rettet mod øget ressourceeffektivitet også skal inkludere indsatserder retter sig mod at nedbringe miljøeffekterne af forbrug.Danmark lægger vægt på, at et kommende 7. miljøhandlingsprogram bør være den overordnederamme for EU's indsats i forhold til SMM og SCP og den kommende strategi forressourceeffektivitet, herunder hensynet til biodiversitet set i lyset af resultatet af CoP10.Danmark er enig i at lægge større vægt på designfasen, når der udvikles produktlovgivning ogstandarder og lægger vægt på, at der etableres en dynamisk produktlovgivning og fastsættelse afstandarder.Danmark lægger vægt på at udnytte de eksisterende muligheder fremadrettet for at inddrage allerelevante og væsentlige miljøkriterier, herunder miljø- og sundhedshensyn over hele livscyklussen iimplementeringen af Eco-design direktivet for allerede omfattede produktgrupper.Danmark er meget enig i, at Kommissionen skal føre en ambitiøs politik i forhold til Eco-design ogat Kommissionen i forbindelse med den planlagte evaluering i 2012 af effektiviteten af deteksisterende direktiv skal overveje at udvide direktivets anvendelsesområde til flereproduktgrupper. Danmark lægger endvidere vægt på, at der i forbindelse med evalueringen

foretages en screening af relevante produktgrupper. I første omgang er det dog vigtigt, at manfremadrettet inddrager væsentlige miljøaspekter i gennemførelsesforanstaltninger, som deteksisterende direktiv allerede åbner mulighed for, og sikrer en hurtig implementering af direktivet iform af konkrete gennemførelsesforanstaltninger. På baggrund af Kommissionens evaluering i 2012vil Danmark tage endelig stilling til en eventuel ændring af direktivet.Danmark er ligeledes enig i at brugen af livscyklusvurdering af produkter generelt fremmes ogadresserer både den miljømæssige og sociale dimension, men betoner vigtigheden af atlivscyklusvurderingerne koncentrerer sig om de væsentlige miljøfaktorer, og at anvendelsen aflivscyklusvurderinger ikke må føre til unødig forsinkelse af gennemførelsesforanstaltningerne forkonkrete produktgrupper. Danmark arbejder for, at der lægges vægt på at det knyttes til en styrketindsats for fremme af miljømærker og frivillige virkemidler som f.eks. grønne indkøb.Danmark er meget positiv over for forslaget om at udvikle en fælles livscyklusbaseret tilgang for atmindske den globale belastning fra organiske materialestrømme (fx mad), og søge større konsistensmellem energi-, handels-, landbrugs- og andre politikker inden for dette område, særligt i forhold tilproblematikken omkring madspild, som Danmark i øvrigt mener, at EU bør have yderligere fokuspå.Danmark er enig i at styrke arbejdet for et udvidet producentansvar for på den måde at stimuleremiljøvenligt design af produkter og lukkede ressourcekredsløbssystemer.I den forbindelse bør man fremhæve resultatet af TEEB studiet (The Economics of the Ecosystemsand Biodiversity) som en helhedsorienteret tilgang til kvantificering af påvirkningen af biodiversitetog de ydelser, som vi får fra økosystemerne.Danmark er enig i, at markedsbaserede instrumenter og gradvis eliminering af miljøskadeligesubsidier er vigtig. Danmark lægger vægt på, at drøftelser vedrørende konkrete initiativer fraKommissionen på skatteområdet finder sted i ECOFIN.Danmark finder det væsentligt, at debatten om ”GDP and beyond” fortsættes. Danmark er genereltenig i, at der er behov for at supplere BNP som den centrale indikator for fremskridt. Udviklingenaf nye indikatorer skal dog ske i samarbejde med andre internationale organisationer, så som OECDog Verdensbanken, for at sikre, at de nye indikatorer finder bred international anvendelse og dervedopnår en bred accept. Endelig dansk stillingtagen til indikatorerne sker dog først, når de foreligger.Danmark er enig i at styrke markedet for genanvendelse yderligere via passende betingelser forindholdet af genanvendt materiale i visse produktgrupper, optimering af udviklingen af fællesstandarder for genanvendte materialer, og udforske mulighederne for at bidrage til udviklingen af etinternationalt certificerings ordning, der garanterer et minimums behandlingsniveau for affald. Mht.betingelser for indholdet i genanvendt materiale i produkter mener Danmark, at kravene skaludformes således at de kan håndhæves og sikre at farlige stoffer ikke udgør en miljø- ogsundhedsmæssig risiko, og under hensyntagen til ikke at bebyrde virksomhederne unødigt medadministrative byrder.Danmark foreslår at der i Rådskonklusionerne tilføjes et nyt afsnit vedr. vigtigheden af substitutionhen imod mindre problematiske kemiske stoffer i produkter og produktionsprocesser for at fremmegenanvendelsen og undgå udledning af farlige stoffer, herunder problematikken i relation tilinternational handel.

PUNKT 5Forbedring af miljøpolitiske styringsredskaber: Bedre instrumenter for miljøpolitisk styringog international miljøpolitikdok. 14883/10- RådskonklusionerNyt notat

Resume

Udkastet til rådskonklusioner har særligt fokus på miljøpolitiske styringsinstrumenter samtovervejelser knyttet til den miljøpolitiske kontekst, som har ændret sig siden vedtagelsen af det 6.miljøhandlingsprogram (MHP) i 2002. Udkastet fokuserer således primært på behovet for enfremtidig ramme om den europæiske miljøpolitik.I udkastet understreges vigtigheden af, at integration af miljøhensyn i andre sektorer fortsættes.Miljøhensyn er allerede integreret i overordnede strategiske initiativer som EU’sbæredygtighedsstrategi og EU 2020, men det er et afgørende fremtidigt indsatsområde at sikresektorintegration.Planlægning og sammenhæng i miljøpolitikken, miljøinformation, bedre brug af markedsbaseredevirkemidler, forbedring og implementering af EU’s lovgivning, tilstrækkelig finansiering afmiljøpolitikken, miljøteknologisk innovation og internationale miljøpolitiske institutioner er demiljøpolitiske styringsredskaber, som rådskonklusionerne tager udgangspunkt i.Udkastets opfordringer til medlemslandene er rettet mod diskussionen om forbedring ogimplementering af EU lovgivning samt bidrag til operationalisering af EU strategier som EU 2020.Udkastets opfordringer til Kommissionen er rettet mod evaluering af det 6. MHP i 2011 ogudarbejdelse af forslag til et 7. MHP. Herudover er opfordringerne rettet mod igangsættelse af enrække konkrete miljøpolitiske virkemidler og strategier.Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske ellererhvervsadministrative konsekvenser for Danmark eller påvirke beskyttelsesniveauet.1. StatusFormandskabet fremsendte første gang den 14. oktober 2010 udkast til rådskonklusioner tilmiljørådets arbejdsgruppe. Udkastet har været behandlet i oktober og november 2010.Konklusionerne er sat på dagsordenen til vedtagelse på Miljørådsmødet den 20. december 2010.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.Europa Parlamentet behandler ikke udkast til Rådets konklusioner.

Rådet fremhæver vigtigheden i at integrere miljøhensyn i alle EU’s politikker og initiativer. Rådetværdsætter desuden den positive udvikling, der er sket de senere år, hvor flere miljøhensyn er blevetintegreret i strategiske initiativer som EU 2020 og EU’s bæredygtighedsstrategi.Rådet anerkender, at den miljøpolitiske kontekst er ændret siden vedtagelsen af det 6. MHP ogpeger i den anledning på, at evalueringen af det 6. MHP er et vigtigt instrument til at fastlægge enfremtidig ramme for EU’s miljøpolitiske indsats.Udkastet indeholder følgende overordnede konklusioner:Rådet understreger i udkastet, at der er behov for forbedring af miljøpolitiske styringsredskaberherunder bedre planlægning og sammenhæng i miljøpolitikken. Rådet giver således udtryk for etønske om at skabe en fremtidig ramme for den miljøpolitiske indsats, der kan sikre samspil mellemeksisterende strategier og initiativer.Herudover fremsættes det som afgørende, at viden og miljøinformation ensrettes og forbedres, sådet muliggør opfølgning på de igangsatte strategier ligesom overholdelse og implementering afEU’s miljølovgivning ønskes forbedret. Rådet fremhæver desuden den afgørende rolle, sommarkedsbaserede instrumenter spiller i forhold til fremtidig miljøpolitisk styring, og anerkendervigtigheden i at fjerne miljøskadelige subsidier, der findes indenfor andre EU- sektorpolitikker.Udkastet til rådskonklusioner indeholder følgende opfordringer til medlemslandene:Forbedre den miljøpolitiske styring i medlemslandene, herunder bedre planlægning ogsammenhæng i strategier samt implementering af lovgivning.Sikring af fremgang indenfor ”GDP and beyond”, som fokuserer på at komplementere BNPmed andre indikatorer for at få et retvisende billede af fremdrift ifht. bæredygtig udvikling.Overveje videre skridt i forhold til at forbedre minimumskriterier i miljøtilsyn i samarbejdemed relevante interessenter.Fortsætte arbejdet med at forbedre implementering og overholdelse af EU miljølovgivning.

Udkastet til rådskonklusioner indeholder følgende opfordringer til Kommissionen:--At fremlægge en evaluering af 6. MHP i starten af 2011 og at fremlægge forslag til et 7.MHP så tidligt som muligt og senest januar 2012.Påbegynde diskussioner frem mod en ny Miljø- og Sundhedshandlingsplan (Environmentaland Health Action Plan, EHAP) som skal adressere tværfaglige og uudforskede områder påen god og forståelig facon således, at videnskabelige resultater kan omsættes til regulering.Handlingsplanen skal endvidere sikre sammenhæng og understøtte implementering af Miljøog Sundhedsinitiativer i EU. Derudover skal handlingsplanen fokusere på udvalgteprioriterede områder, som indeklima, nanoteknologi, human bio-monitering,hormonforstyrrende stoffer, risikovurdering af kombinerede virkninger af kemikalier,integrerede informationssystemer og modeller til forudsigelse af sygdom.Sikring af fremgang indenfor ”GDP and beyond”.Udarbejde udkast til implementeringsplan for at ensrette implementeringen af et fællesmiljøinformationssystem.Undersøge mulighederne for at styrke effektiviteten af VVM-direktivet og SMV-direktivetsamt forbedre synergier til andre EU instrumenter og aftaler.Præsentere en køreplan for processen med at fjerne miljøskadelige subsidier, der findes iandre EU-sektorpolitkker samt monitorere og løbende rapportere om fremskridt.50

3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet behandler ikke Rådets konklusioner.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkForslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske ellererhvervsadministrative konsekvenser for Danmark og påvirker ikke beskyttelsesniveauet. I detomfang der iværksættes særlige initiativer f.eks. i form af direktivforslag, i forlængelse afkonklusionerne vil konsekvenserne for Danmark blive vurderet i den sammenhæng.6. HøringSagen har været behandlet på et møde i Miljøspecialudvalget den 1. december 2010, hvor derindkom følgende kommentarer:Dansk Industri (DI) støttede op om den danske holdning og anførte, at det er fornuftigt med et 7.miljøhandlingsprogram, idet det er det eneste instrument, hvor miljøpolitikken og instrumenternevidereudvikles og samtidig sikrer det integration af miljøhensyn horisontalt i andre politikker.Danske Regioner (DR) støttede op om den danske holdning og gjorde opmærksom på en udtalelsefra EU’s Regionskomité om netop et kommende 7. miljøhandlingsprogram.Danmarks Naturfredningsforening (DN) støttede op om den danske holdning, men anførte, at detburde fremgå heraf, at det måtte være muligt for Kommissionen at arbejde sideløbende medudformningen af et 7. miljøhandlingsprogram med Kommissionens andre initiativer, herunderflagskibsinitiativerne under EU2020.7. ForhandlingssituationenUdkastet er blevet behandlet i rådets miljøarbejdsgruppe i oktober og november 2010.Alle delegationerne hilste formandskabets initiativ om de meget brede rådskonklusionervelkommen. Et af de centrale emner var, hvorvidt EU skal sigte efter at påbegynde processen om atformulere indholdet af et 7. MHP på nuværende tidspunkt. Kommissionen samt enkeltedelegationer var umiddelbart af den overbevisning, at det var bedre at afvente den igangsatte slut-evaluering af det 6. MHP, samt at afvente formandskabskonferencen d. 25.-26. november 2010 omemnet og EEA’s kommende europæiske miljøtilstandsrapport og først efterfølgende vurderebehovet og beslutte om et 7. MHP er vejen frem ifht. forbedring af miljøpolitikken.

En række delegationer var dog indstillede på at igangsætte processen om et 7. MHP så hurtigt sommuligt ikke mindst i forvisning om, at det tager tid at få landet politiske diskussioner herom.Udgangspunktet er, at slutevalueringen af 6. MHP skal inddrages og fungere som baggrund forprocessen omkring et 7. MHP, men der lægges vægt på, at processen times, så der foreligger etforslag fra Kommissionen om en afløser til det 6. MHP så hurtigt som muligt og senest i januar2012.Der var enighed om vigtigheden af en samlet, strategisk ramme for EU’s miljøindsats også i årenefremover.8. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark er generelt positiv over for det udarbejdede forslag til rådskonklusioner. Danmark finder,at rådskonklusionernes fokus på forbedring og sammenhæng i de miljøpolitiske styringsredskaberer velvalgt, og at de konkrete konklusioner vil bidrage til fremdrift på området.Danmark kan støtte rådskonklusionernes overordnede anbefaling om, at de miljøpolitiskestyringsredskaber skal forbedres, og at planlægningen og sammenhængen mellem miljøpolitiskestrategier og de øvrige sektorer styrkes. Der er fortsat betydelige miljøudfordringer i EU og globalt,som kræver nye og forbedrede løsninger. Siden udarbejdelsen af det 6. MHP har den miljøpolitiskekontekst ændret sig. Den nuværende økonomiske krise, komplekse problemstillinger påeksempelvis klima-, affalds- og biodiversitetsområderne og et voksende pres på naturens ressourcerfra en hurtigt voksende global efterspørgsel er blandt de elementer, der understreger behovet for enløbende opdatering og fornyelse af EU’s miljøpolitiske styringsredskaber. Et fornyet, samlende ognytænkende EU miljøhandlingsprogram er derfor nødvendig når 6. MHP løber ud.Danmark lægger særlig vægt på, at der udarbejdes et egentligt miljøhandlingsprogram, jf. Lissabon-traktatens artikel 192, stk. 3, som afløser for det nuværende MHP og ikke kun en strategi. Et 7.MHP skal ligesom det 6. MHP vedtages i almindelig lovgivningsprocedure og dermed være etjuridisk bindende initiativ. Et miljøhandlingsprogram vil derfor skabe gode rammer om denfremtidige miljøpolitiske indsats i EU og sikre ejerskab og retning i miljøpolitikken.Danmark er enig i, at den igangsatte evaluering af 6. MHP danner et godt udgangspunkt for atvurdere, hvordan et kommende 7. MHP kan tage form. Danmark lægger særlig vægt på, atevalueringen færdiggøres så tidligt som muligt i 2011, da et udkast fra Kommissionens side til enafløser for det 6. MHP gerne skal være klart senest januar 2012 for at undgå for stort et hul mellemden nuværende MHP og en kommende MHP.Danmark lægger særlig vægt på, at et 7. MHP har fokus på sammenhæng og synergi mellemmiljøpolitik, miljøregulering og de øvrige sektorer, og at den miljøpolitiske indsats prioriteres og erretningsgivende for fremtidige strategier og politikker. Udarbejdelsen af et 7. MHP bør koordineresog dermed ske sideløbende med Kommissionens øvrige arbejde i forhold til at påvirke strategier ogpolitikker inden for øvrige sektorer, ligesom et 7. MHP bør sikre samspil med eksempelvis EU2020 strategien, herunder dennes flagskibsinitiativer, opfølgningen på Nagoya i form af enbiodiversitetshandlingsplan og landbrugsreformen. Det er endvidere af væsentlig betydning, at et 7.MHP fastlægger en række miljøpolitiske styringsinstrumenter, som kan anvendes både påeuropæisk og nationalt plan, herunder markedsbaserede virkemidler, der kan være med til at sikreen indsats for bæredygtigt forbrug og produktion.Danmark finder det endvidere væsentligt, at et 7. MHP er bygget på tankegangen om en ”grønøkonomi”, der fokuserer på langsigtede investeringer i ressourceeffektive og miljørigtige løsninger52

og bidrager til at modsvare de store globale forandringer, som er blevet forstærket i det seneste årti.Et af de væsentligste forhold, der skal tages højde for i den sammenhæng, er, at de storeudviklingsøkonomier i Kina, Indien og Brasilien med stor hast er i færd med at bringe hundrede afmillioner mennesker ud af fattigdom og ind i et forbrugsmønster, der ligner OECD landenes. For atsikre mest miljøpolitisk effekt og europæiske virksomheders konkurrenceevne er det af væsentligbetydning at fokusere på mere produkt-, materiale- og ressourceorienterede styringsinstrumenter fori højere grad at ramme de globale markeder. I den forbindelse finder Danmark, at en globaldimension bør integreres i det 7. MHP.Herudover finder Danmark det meget væsentligt, at miljøteknologi får en særlig rolle i et 7. MHPsom et middel til at afkoble miljøpåvirkningen fra den økonomiske vækst og på samme tid etmiddel at bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse. Strømlining af miljøteknologi,ressourceeffektivitet og grøn vækst skal være en rettesnor for de fremtidige overvejelser om et 7.MHP.Danmark finder det væsentligt, at Kommissionen starter diskussionerne frem mod en ny Miljø- ogsundhedshandlingsplan (Environment and Health Action Plan, EHAP). Danmark lægger særligvægt på, at en eventuel ny plan fokuserer på at få belyst betydningen af eksponering af følsommeindivider som f.eks. børn og gravide af kemiske stoffer fra mange forskellige kilder. Endelig børinformation om eksponeringen af kemiske stoffer fra forbrugerprodukter være et fokusområde ihandlingsplanen ligesom handlingsplanen bør have fokus på hormonforstyrrende stoffer. Danmarkfinder det essentielt, at handlingsplanen udformes så den reelt har indflydelse på kommissionensarbejde.For så vidt angår miljøinformation finder Danmark det væsentligt, at debatten om ”GDP andbeyond” fortsættes. Danmark er generelt enig i, at der er behov for at supplere BNP som dencentrale indikator for fremskridt. Udviklingen af nye indikatorer skal dog ske i samarbejde medandre internationale organisationer, så som OECD og Verdensbanken, for at sikre, at de nyeindikatorer finder bred international anvendelse og derved opnår en bred accept. Endelig danskstillingtagen til indikatorerne sker dog først, når de foreligger.For så vidt angår markedsbaserede instrumenter gør Danmark allerede brug af markedsbaseredeinstrumenter og er enig i, at disse instrumenter er et afgørende bidrag til en omkostningseffektivmiljøpolitik. Det er imidlertid Danmarks generelle holdning, at beskatning er medlemsstaterneskompetence, og at konkrete initiativer på skatteområdet på EU-plan skal behandles i ECOFIN-regi.Danmark mener dog, at EU’s miljøpolitik i højere grad skal gøre brugen af markedsbaseredeinstrumenter nemmere og mere attraktiv for medlemslandene.For så vidt angår finansiering af miljøpolitikken finder Danmark det positivt, at Kommissionen vilarbejde for at indtænke miljøaspektet i flere kategorier indenfor i EU’s finansielle ramme, og at EUfinansiering skal bidrage til at opnå målsætningerne i Europe 2020 strategien. Danmark finder detdog også væsentligt for udviklingen og implementeringen af EU’s miljøpolitik, at der ud overtraditionel statslig/EU finansiering også gøres brug af alternative finansieringsmuligheder. Hertænkes f.eks. på partnerskabsaftaler med private virksomheder, sponsoreringsaftaler mm.For så vidt angår miljøteknologisk innovation finder Danmark det meget væsentligt, at en fremtidighandlingsplan for Eco-innovation kan trække på alle relevante finansieringskilder i EU også dem,som ikke er direkte møntet på miljøteknologi, som fx strukturfondene, før-tiltrædelsesfonde samtudviklingsfonde.

Det bekræftes, at implementering af CBD og strategiplanen vil kræve mobilisering af flereressourcer. Rådet indvilger i at identificere og væsentlig forøge finansielle, menneskelige ogtekniske ressourcer fra alle kilder i forhold til referencescenarier (baselines), der ifølge COP 10beslutningen om ressourcemobilisering skal fastsættes på COP 11 i 2012. Rådet giver tilsagn om atmedvirke til at udvikle referencescenarierne og anerkender COP 10-beslutningen om at fastsættemål for ressourcemobilisering under forudsætning af, at disse scenarier er blevet udviklet, og at derer blevet vedtaget en effektiv ramme for rapportering. Der udtrykkes behov for stærkt EU-lederskabbåde fra Kommissionen og medlemsstaterne i forhold til at vurdere hvilke ressourcer, der ernødvendige til at opfylde målene i strategiplanen, og det understreges, hvor vigtigt det er, at EU’sbiodiversitetsprioriteter afspejles i EU’s finansielle ramme.

Dansk Skovforening finder, at den danske holdning i relation til delmål 20 “By 2020, at the latest,the mobilization of financial resources for effectively implementing the Strategic Plan 2011-2020from all sources and in accordance with the consolidated and agreed process in the Strategy forResource Mobilization should increase substantially from current levels. This target will be subjectto changes contingent to resources needs assessments to be developed and reported by Parties.“,hvor det anføres, at ”Danmark mener, at forøget ressourcemobilisering skal ske indenfor rammerneaf eksisterende aftaler for biodiversitet (0, 56 % i 2010) og, at forøgede ressourcer også omfatterbedre og mere effektiv udnyttelse af eksisterende ressourcer samt udvikling af innovative redskabertil finansiering, herunder finansiering fra den private sektor.”

Danmarks Naturfredningsforening (DNF) har efterfølgende indsendt skriftlige bemærkninger, hvorde ønsker, at EU generelt bør arbejde for at finde nye og flere ressourcer til biodiversitet ud overODA’en, til anvendelse både indenfor og udenfor EU’s grænser.DNF mener endvidere, at man bør tilkendegive, at Rådet bør indvillige i at værdien af biodiversitetog økosystemtjenester skal indarbejdes bredt i EU’s sektorpolitikker, strategier og handlingsplaner itråd med intentionerne bag den strategiske plan for biodiversitet, herunder også i den finansiellesektor samt i forbindelse med produktion og forbrug. DNF finder, at dette bør indgå irådskonklusionerne, herunder at EU er indstillet på at sætte ambitiøse, tidsfaste, målbare mål ioverensstemmelse med den globale strategiske plan for 2011-2020.

Det anføres, at ministrene i deklarationen afslutningsvis kunne forpligte sig politisk til at arbejdefor:--at øge skovenes bidrag til bæredygtig udvikling og til FN´s udviklingsmål for 2015,at udvikle nationale skovprogrammer (eller lign.) som den overordnede ramme forbæredygtig skovdrift,-at iværksætte de foranstaltninger, der er indeholdt i det ikke-juridisk bindende instrument forskove,-at styrke skovforvaltningen og offentlig inddragelse herunder til håndtering afinteressekonflikter,----at bidrage effektivt til at bekæmpe ulovlig skovhugst og relateret handel,at øge skovenes rolle som middel til bekæmpelse af klimaændringer og tilpasning hertil,at bidrage til aktiviteter, der reducerer emissioner fra afskovning og forarmelse af skove,at bidrage til en revurdering af det ikke-juridisk bindende instrument for skove i 2015, hvorsamtidig de fire globale mål for skove bør revurderes,-at styrke det tværsektorielle samarbejde på nationalt plan.

Danmark støtter, at det niende partsmøde opfordrer til, at sekretariatet for FN’s skovforum og detInternationale Partnerskab for Skove reviderer deres arbejdsprogrammer i lyset beslutningerne påbiodiversitetskonventionens 10ende partsmøde i Nagoya (CBD COP10) og klimakonventionens16ende partsmøde i Cancun (UNFCCC COP16). Denne opfordring kan fremhæve de for skovenesærligt vigtige beslutninger, herunder biodiversitetskonventionens beslutning om internationaltsamarbejde til styrkelse af skovenes biologiske mangfoldighed, beslutningen omerfaringsudveksling om kriterier og retningslinjer for bæredygtig udnyttelse af land- og skovbrug,beslutningen om 2020-mål for stop for tab af biodiversitet, herunder at tabet af naturlige levestederinklusive skove halveres og hvor gennemførligt bringes tæt på nul samt beslutningen omanvendelse af sikkerhedsforanstaltninger for biodiversitet ved fremtidige mekanismer, der sigter påat begrænse udslippet af CO2 fra afskovning og forarmelse af skove i troperne.