Miljøministeriet har bedt mig kortfattet redegøre for, om et forslag til ny affattelse af§22, stk. 4, i lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmøller ved øste-rild (herefter benævnt "testcenterloven") kan gennemføres som erstatningsfri regulering,og om de omboende til testcentret, som følge af den ændrede affattelse af bestemmel-sen, vil f§ erstatning for eventuelle ejendomsværditab efter f.eks. naboretlige regler.Miljøministeriet har herudover bedt mig kort vurdere, om den valgte reguleringsform eregnet til at opn§ sit form§l, samt beskrive fordele og ulemper ved udmøntningen.Forslaget til ny§22, stk. 4, er beskrevet i et (udateret) notat sendt til mig af By- ogLandskabsstyrelsen onsdag den1.december 2010, kaldet"§22 som spor 2", hvortil derhenvises.I den anledning bemærker jeg følgende:A.Erstatning

1.Efter grundlovens§73, stk. 1, kan ingen tilpligtes at afst§ sin ejendom, uden hvoralmenvellet kræver det, og det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis der foreligger et indgreb, der har karakter af"afst§else" af en rettighed, omfattet af udtrykket "ejendom".Det skitserede forslag til nyt stk. 4 i testcenterlovens§22 medfører efter min opfattelseingen retlige begrænsninger i de berørte ejeres r§dighed over deres ejendomme. Model-len indebærer udelukkende, at ejere, der - selv eller sammen med andre - udnytter deres

ejendomme på en sådan måde, at der opstår, hvad der betegnes som "støjfølsom areal-anvendelse" efter§3, stk. 2, nr. 2 i Miljøministeriets nugældende vindmøllestøjbekendt-gørelse, ikke vil være undergivet bekendtgørelsens nævnte støjgrænser.Det forhold, at enkelte ejendomme ved testcentret undtages fra den lave vindmøllestøj-grænse, udgør ikke i sig selvet indgreb i (dvs. "afståelse" af) de pågældende ejeres retefter grundlovens§73.

2.

Den foreslåede bestemmelse medfører dog, at visse naboer til testcentret - på længeresigt - kan risikere at skulle tåle mere støj fra testcentret, end andre naboer til vindmøllerville skulle tåle. Det gælder i de tilfælde, hvor møllerne på testcentret udskiftes, efter atder er opstået en "støjfølsom arealanvendelse", og hvor det pågældende område er be-liggende så tæt på testcentret, at dette udsættes for mere end 37/39 dB.Normalt ville spørgsmålet om, hvorvidt der i sådanne tilfælde er grundlag for erstatningherfor, skulle afgøres efter reglerne om erstatning for gener, der kommer fra drift af etanlæg (f.eks. motorvej e.l.), hvortil der er eksproprieret fast ejendom.Den nugældende testcenterlovs§17 bestemmer imidlertid, at dens~kaldteVE-lov (Lovom fremme af vedvarende energi) finder anvendelse med de tilpasninger, der følger aftestcenterlovens§§18-21, på vindmøller, som opstilles på testcentret. Det betyder bl.a.,at VE-lovens regler om godtgørelse for værditab på fast ejendom som følge af vindmøl-lers opstilling finder anvendelse for naboerne til vindmølletestcentret, se hertil afsnit 4.13i de almindelige bemærkninger til testcenterloven (lovforslag L 206 af 9. april 2010).

3.

Naboerne kan derfor under visse betingelser indbringe spørgsmålet om økonomiskkompensation for et eventuelt værditab for taksationsmyndighederne. Ved disses vurde-ring af værditabet efter§7 i VE-loven skal det lægges til grund, at der på testcentretopstilles syv vindmøller hver med en total højde på 250 m, jf. testcenterlovens 18, stk. 4.Ejere af fast ejendom, hvorom der er truffet afgørelse om værditabsbetaling, eller hvorder er indgået aftale herom, kan ikke rejse nye krav om værditabsbetaling mod dendriftsansvarlige efter testcenterloven eller efter VE-loven som følge af opsætning og ned-tagning af vindmøller på testcenteret, jf. testcenterlovens§20.

Virkningen af det foreslåede nye stk. 4 er derfor, at en ejer af en fast ejendom, hvoromder er truffet afgørelse om værditabsbetaling, ikke kan rejse nye krav om erstatning somfølge af arealets ændrede karakter af at blive et areal for "støjfølsom anvendelse". Detteer et beskedent supplement til de allerede bestående regler i testcenterloven, fordi al-mindelige regler om, hvad der skal til, for at der foreligger en beskyttet forventning, ty-pisk ville føre til samme resultat.Det er på den baggrund min opfattelse, at alle de eventuelle værditab e.l., som måtteskyldes støj fra vindmølleparken, herunder påviselige tab, som følger af den skitseredeændring af§22, kan håndteres inden for rammerne af erstatningsmulighederne efter VE-loven og testcenterloven .

B. Fordele og ulemper ved den skitserede ordningJeg kan konstatere, at bekendtgørelsen om vindmøllestøj praktiseres sådan, at der efterde nugældende regler skal foretages en fornyet vurdering af, om støjgrænserne er over-holdt, hver eneste gang en vindmølle på testcentret udskiftes. Problemet er, at hvis der imellemtiden er sket en ændring i arealanvendelsen, så et naboområde nu må betragtessom "støjfølsom arealanvendelse", vil det betyde, at den nye mølle skal overholde deskærpede støjgrænser i det pågældende område.Det er min opfattelse, at den skitserede ordning vil være egnet til at opnå, at der ikke,når møllerne på testcentret skal udskiftes løbende, kræves en fornyet vurdering af, omder i mellemtiden - dvs. efter vedtagelsen af anlægsloven og etableringen af testcentret -er kommet nye områder til, som må betegnes som underlagt støjfølsom arealanvendelse.Selvom der udvikles områder nær testcentret, som er støjfølsomme, får det altså ikkebetydning for adgangen til at udskifte møller på centret inden for lovens rammer.Forslaget til ny§22, stk. 4, betyder, at dette formål kan opnås, uden at ejerne af ejen-domme bliver underlagt begrænsninger i adgangen til at bygge eller indrette deres area-ler-ud over lovgivningens almindelige regler. Ejerne vil f.eks. kunne etablere aftægts-eIler ferieboliger inden for de almindelige rammer herfor, uden at dette har betydning fortestcentret, og uden at testcentret medfører en hindring herfor.Samtidig betyder ordningen dog også, at der kan udvikles et område, som er undergivetstøjfølsom arealanvendelse, men som ikke bliver underlagt samme lave grænseværdi for

støj (dvs. indtil 37/39 dB), som ville gælde andre, tilsvarende steder i landet. S§danneomr§der, der ellers m§tte karakteriseres som støjfølsom arealanvendelse, vil i stedet væ-re underlagt den grænseværdi, der gælder for anden nabobeboeise i det §bne land (dvs.indtil 42/44 dB).Sammenfattende betyder forslaget, at de omboende til testcentret ikke vil kunne opleveen ændring af støjgrænseværdien for den maksimale støj i værre retning, men de m§omvendtt~He,at der heller ikke bliver tale om at f§ grænseværdien ændret i nedadg§en-de retning - uanset den faktiske udnyttelse i omr§det.Afslutningsvist bemærker jeg, at det ovenfor beskrevne problem ikke kun gælder for test-centret i Østerild, men for s§ vidt gør sig gældende for alle vindmølletestcentre, hvor deter hensigten og et naturligt led i driften, at møllerne jævnligt skal udskiftes.En anden og mere generel løsningsmodel kunne derfor være at søge at ændre vindmølle-støjbekendtgørelsen, s§ledes at der kommer til at gælde en almindelig undtagelse frareglen om, at der skal foretages en vurdering hver gang en mølle ændres, netop for s§-danne testcentre. En s§dan undtagelse kunne bestemme, at vindmølletestcentre skalstøjvurderes ud fra de maksimalt tilladte møller, der kan opstilles p§ centret, og kun vedetableringen.