MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 196: "Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2009, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Strålebeskyttelse

1 BaggrundIoniserende stråling fra radioaktive kilder anvendes rutinemæssigt i mange sammen-hænge. Dette sker blandt andet ved undersøgelse og behandling af patienter påhospitaler, i mange større produktionsvirksomheder og i forbindelse med forskning ogudvikling på universiteter og i bioteknologiske virksomheder. Radioaktive stoffertransporteres derfor dagligt til brugere i hele Danmark. I starten af 1990’erne var der ipressen en særlig fokus på transittransporter gennem Danmark af ubestråleturanbrændsel m.v. til og fra svenske nukleare anlæg. Indenrigsministeren anmodedepå denne baggrund i 1993 Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut forStrålebeskyttelse (SIS) om at udarbejde en årlig redegørelse, der dækker samtligetransporter af radioaktive stoffer i Danmark. De tidligere udsendte redegørelserdækker årene 1993 til 2003. Fra 2004 og fremover benævnes dokumentet:»Orientering om transport af radioaktive stoffer« i overensstemmelse medSundhedsstyrelsens system for faglige udmeldinger.Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2009 følger nedenfor. I 2009-orienteringen er kun redegjort for brugen og transport af radioaktive stoffer i Danmark,samt for gældende regler i det omfang, der er sket ændringer i forhold til beskrivelseni 2001-redegørelsen. 2001-redegørelsen indeholder i tillæg til de aktuelle forhold i2001 også en detaljeret gennemgang af de reviderede bestemmelser for radioaktivestoffer i de specifikke transportregler for farligt gods, der trådte i kraft 1. januar 2002.Redegørelser og orienteringer fra alle årene kan hentes på hjemmesiden www.sis.dk.

2 TransportbestemmelserDe danske bestemmelser for transport af radioaktive stoffer er ligesom deinternationale baseret på IAEA’s retningslinjer »Regulations for the Safe Transport ofRadioactive Material, No. TS-R-1«. TS-R-1 revideres jævnligt og udkom senest i en»2009 Edition« med mindre revisioner på baggrund af den seneste viden, praksis ogteknologi relateret til transport af radioaktive stoffer. En beskrivende gennemgang afretningslinjernes formål og indhold findes i redegørelsen for 20011.Det danske regelsæt for transport af radioaktive stoffer generelt og for de enkeltetransportmåder er stort set uændret i forhold til 2005, hvor forhold vedrørende sikringaf transport af farligt gods herunder radioaktivt materiale indgik i regelsættet. Sikringer ikke omfattet af IAEA’s retningslinjer (TS-R-1), men hidrører fra »EuropæiskKonvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej« (ADR) fra 2005.Konventionen er senest opdateret i 2009.Sikringskapitlet i ADR er implementeret i det danske regelsæt gennem »Justits-ministeriets bekendtgørelse nr. 705 af 21. juni 2007 om vejtransport af farligt gods«,der afløste »Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 437 af 6. juni 2005 om vejtransportaf farligt gods«. I den forbindelse defineres sikring som foranstaltninger ellerforholdsregler, der skal træffes for at minimere tyveri eller misbrug af farligt gods, somkan være til fare for personer, ejendom eller miljø. Sikringsbestemmelserne omfatterblandt andet: Legitimation, sikringsuddannelse, sikringsplaner samt særlige forholdvedrørende højrisikogods.Bekendtgørelse 1407 af 7. december 2007 om indberetning af oplysninger om farligteller forurenende gods om bord på skibe og indberetning af forurening af havet har tilhensigt at forbedre sikkerheden i relation til søtransport af farligt gods, herunderradioaktive materialer. Det fremgår af bekendtgørelsen at før et skib med farligt godsforlader dansk havn og tilsvarende senest når et skib forlader en havn udenfor EU påvej til Danmark skal oplysninger om lasten, skibet, bestemmelsessted mm.fremsendes til Søværnets Operative Kommando (SOK). Endvidere skal skibsførerenindberette hvis der indtræder en situation på havet som kan føre til forurening afdanske kyster eller havområder. Såfremt indberetningerne omhandler radioaktivtmateriale orienterer SOK SIS.Kræves der særlige tilladelser til transport og emballering af radioaktivt gods rettesansøgning til SIS som er den kompetente myndighed på området. Jævnførbekendtgørelse 1138 af 27. november 2008 om ændring af bekendtgørelse omvejtransport af farligt gods, kan afgørelser der træffes af Statens Institut for Stråle-beskyttelse på dette område ikke indbringes for anden administrativ myndighed.En samlet oversigt over lovgivningen for transport af radioaktive stoffer samtvejledninger hvori transport indgår findes på SIS’ hjemmeside1.

3 Brug og transport af radioaktive stoffer3.1 Medicinsk og industriel brug m.v.I Danmark er der i dag ca. 1.100 registrerede brugere af radioaktive stoffer.Anvendelserne, som disse brugere har fået tilladelse til i henhold til lov nr. 94 af 31.marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer, spænder fra medicinske anvendelserover et bredt spektrum af industrielle anvendelser til brug i forskning og undervisning.SundhedssektorenSundhedsvæsenet er det sted i samfundet, hvor flest danskere kommer i forbindelsemed radioaktive stoffer. Der foretages ca. 125.000 diagnostiske undersøgelser pr. år iDanmark med radioaktive lægemidler, dvs. undersøgelser, hvor patienter får indgiveten mængde radioaktivt mærket stof, hvorefter man med passende måleudstyrregistrerer, hvorledes dette fordeler sig i patientens organisme og/eller udskilles fradenne. Antallet af undersøgelser er stigende og giver anledning til et større antalårlige enkeltleverancer. Ca. 2.000 patienter om året får indgivet noget størremængder radioaktivt stof i forbindelse med behandling af en række sygdomme. Ca.500 patienter om året bliver behandlet med strålingen fra radioaktive stoffer, der erindesluttet i en indkapsling (lukkede radioaktive kilder).De radioaktive stoffer, der anvendes i sundhedssektoren, tilhører fortrinsvis desåkaldte åbne radioaktive kilder, hvilket betyder, at det radioaktive stof foreligger iform af en opløsning eller en luftart, hvoraf man ved brug kan udtage en større ellermindre mængde. Der er tale om et løbende forbrug med et heraf følgende stadigttransportbehov. Den enkelte forsendelse er som hovedregel af begrænset størrelseog vægt, idet dog de såkaldte technetiumgeneratorer, der bruges på kliniskfysiologiske og nuklearmedicinske hospitalsafdelinger, ved forsendelse kan vejeomkring 20 kg. Der foretages ca. 20 transporter ugentligt af technetiumgeneratorer fraKøbenhavns Lufthavn til klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske hospitalsafdelingerover hele landet.Positron Emissions Tomografi (PET) er en almindelig metode til, med stor følsomhed,at påvise cancer på meget tidlige stadier. Ved denne anvendelse af PET-skanninganvendes som oftest et radioaktivt mærket sukkerstof F18-Fluordeoxyglucose (F18-FDG) som sporstof til påvisningen af syge celler, idet disse har et højere forbrug afsukker end de omkringliggende normale celler. F18-FDG fremstilles på cyklotroner påRigshospitalet, Århus Sygehus, Odense Universitetshospital samt på Hevesylaboratoriet på Risø DTU’s Afdeling for Strålingsforskning. Der foretagesskønsmæssigt 200 transporter årligt af F18-FDG til andre hospitaler i landet.Rigshospitalet og Hevesy laboratoriet leverer desuden med mellemrum sporstoffet tildet øvrige Skandinavien samt Storbritannien og Tyskland.IndustrienDen største gruppe af de industrielle anvendelser udgøres af apparater med lukkederadioaktive kilder, der eksempelvis benyttes som tykkelsesmålere, niveaumålere,vægtfyldemålere og fugtighedsmålere. Da der benyttes lukkede kilder med langehalveringstider, er transportbehovet i forbindelse med udskiftning af udstyr ikkesærligt stort. Skønsmæssigt transporteres der ca. 50 nye udstyr til brugerne iDanmark om året og tilsvarende antal kasserede apparater transporteres tilbage tilleverandøren eller til den nationale modtagestation for radioaktivt affald hosBehandlingsstationen, Dansk Dekommissionering (tidligere Forskningscenter Risø).

De enkelte apparater kan veje fra nogle få til nogle hundrede kg.Det vurderes at mobilt udstyr med lukkede radioaktive kilder, der typisk anvendes iforbindelse med entreprenørarbejde, giver anledning til ca. 10.000 transporter årligt.Et andet væsentligt område udgøres af gammaradiografien. Her bruges gamma-strålingen fra middelstærke radioaktive kilder til at gennemlyse konstruktions-elementer, svejsninger, fjernvarmeledninger m.m., således at man på film eftereksponering og fremkaldelse direkte kan se, om emnerne er behæftet med skjulte fejl.Gammaradiografiudstyr bruges eksempelvis på byggepladser, kraftværker ograffinaderier. I forbindelse hermed er der et betydeligt transportbehov, idet reglerne forgammaradiografi foreskriver, at sådant udstyr kun må opbevares på bestemte sikredeog afmærkede steder. I Danmark er der i alt givet tilladelse til brug af ca. 80 af dennetype udstyr. Skønsmæssigt kan omfanget af disse transporter sættes til 5.000 pr. år.Da hovedparten af de benyttede radioaktive kilder til dette formål har en halveringstidpå 74 dage, foretages der årligt ca. 30 transporter af nye kilder til gammaradiografisamtdetsammeantaltransportertilBehandlingsstationen,DanskDekommissionering af de udskiftede, brugte kilder.Tre steder i landet er der opført anlæg, hvor strålingen fra meget stærke radioaktivekilder (hver sammensat af mange mindre kilder) blandt andet udnyttes til stråle-sterilisering af medicinsk engangsudstyr. Disse kildearrangementer befinder sig, nårde ikke er i brug, på bunden af et 5,5 m dybt vandbassin, som absorberer strålingenfuldstændigt. Når der skal bestråles, hejses kilderne op herfra i et særligt afskærmetrum over vandbassinet. Her føres de produkter, der skal bestråles, tæt forbi kildernepå et transportbånd. Samtlige kilder, der anvendes i bestrålingsanlæggene,indeholder Co-60 som radioaktivt stof. Co-60 har en halveringstid på ca. 5 år, hvorforanlæggene jævnligt skal have kildestyrken suppleret op. Da der er tale om storeradioaktive kilder, foregår transporten i B(U) beholdere med en vægt på 5,5 tons, ogtransportreglerne foreskriver forudgående orientering af SIS.Forskning og undervisningForskningsmæssig anvendelse af radioaktive stoffer sker først og fremmest pålaboratorier på de højere læreanstalter, på sygehuse og i industrien. De radioaktivestoffer, der bruges inden for forskningen udgøres praktisk taget udelukkende af åbneradioaktive kilder. De enkelte forsendelser har samme beskaffenhed med hensyn tilstørrelse og vægt som nævnt for sundhedssektoren. Sammen med de tilsvarendeforsendelser til Sundhedssektoren bidrager transporter til forskningsmæssiganvendelse med det største antal transporterede kolli.Inden for undervisningsområdet bruges radioaktive stoffer på alle trin tildemonstrationsformål. Det kan nævnes, at de fleste skoler har et sæt af tre megetsvage lukkede radioaktive kilder. Transportbehovet i forbindelse med undervisnings-sektorens brug af radioaktive stoffer er kun i forbindelse med anskaffelse eller bort-skaffelse til Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering. Skolekilder må ikkesendes med posten, men skal transporteres i overensstemmelse med gældendebekendtgørelse 993 af 5. december 2001 om transport af radioaktive stoffer.ForbrugerartiklerForbrugerartikler indeholdende radioaktive stoffer omfatter først og fremmest røg-detektorer med en meget svag lukket radioaktiv kilde. Det skønnes, at der i dag eropsat ca. 1,5 mio. sådanne røgdetektorer i danske boliger og virksomheder m.m.Transport finder i denne sammenhæng primært sted ved import og distribution af

røgdetektorerne og i mindre grad i forbindelse med bortskaffelse. SIS forventer pålængere sigt stadigt færre transporter af denne art som følge af den aktuelleudfasning af røgdetektorer med radioaktiv kilde til fordel for nye optiske typer. I 2009modtog Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering knapt 800 kg kasserederøgdetektorer.Radioaktivt affaldRadioaktivt affald, der fremkommer ved brug af radioaktive stoffer her i landet, og somikke umiddelbart kan bortskaffes i henhold til gældende regler, transporteres til dennationale modtagestation for radioaktivt affald, Behandlingsstationen, DanskDekommissionering, hvor det opbevares på særlige lagre. I 2009 modtogBehandlingsstationen 244 enkeltleverancer fordelt på 196 transporter.

Dansk Dekommissionering påbegyndte i 2003 afviklingen af de nukleare anlæg påRisø-området og kun Behandlingsstationen for radioaktivt affald er endnu i drift. Vedudgangen af 2009 var forsøgsreaktorer DR 1 og DR 2 fuldt afviklede, forsøgsreaktorDR 3 og Hot Cells var under afvikling og det sidste anlæg, Teknologihallen varforberedt for afvikling. Som det fremgår af tabel 3 i kapitel 5 forekommer der ikkelængere transporter af brændsel eller uransilicid til eller fra anlæggene.Dansk Dekommissionering rådede over et destillationsanlæg til rensning af tungt vandefter brug i forskningsreaktorer. Den »urenhed«, som udstyret primært fjernede, eralmindeligt vand. Udstyret blev undertiden anvendt til at rense tungt vand fra uden-landske forskningsreaktorer. Tungt vand transporteres som radioaktivt stof med lavspecifik aktivitet på grund af et mindre indhold af tritium og aktiverede korrosions-produkter fra driften af reaktoren. Anlægget har ikke været i brug i de senere år og inovember 2008 blev anlægget overdraget og transporteret til det norske Institut forEnergiteknik (IFE). Den lille restmængde tritiumholdigt tungt vand som DanskDekommissionering herefter besad, blev overført til IFE i 2009. Transporter af tungtvand til eller fra Danmark forventes herved at være ophørt.Transittransport ad vej gennem Danmark af materialer til fremstilling afkernebrændsel til nukleare anlæg kan forekomme. Svenske og tyskekernebrændselsfabrikker modtager eksempelvis urandioxid og uranhexafluorid tilbrændselsfremstilling. Uranhexafluorid er ud over radioaktiviteten og spaltelighedenogså karakteriseret ved en kemisk risiko, idet stoffet ved kontakt med vand udviklerflussyre, som er giftig og ætsende. Stoffet transporteres derfor som fast stof i kraftigetrykbeholdere. Med den øgede anvendelse af kernekraft i Europa kan der forventesflere af disse transporter fremover.Transittransporter i Danmark forekommer også med mellemrum i forbindelse medmellemlandinger i Kastrup eller Billund Lufthavn, ligesom der undertiden forekommeroverflyvninger af dansk område inklusive Grønland og Færøerne.Transport af brugt reaktorbrændsel og radioaktivt affald fra de svenske kerne-kraftværker sker med det svenske specialfartøj SIGYN. Transporter fra Ring-halsværket og Barsebäckværket sker som regel gennem Øresund til mellem- ogslutlagrene på den svenske østersøkyst. Som følge af lukningen af Barsebäcktransporteres der dog ikke længere reaktorbrændsel herfra. Planer for sejladser medbrugt reaktorbrændsel meddeles på forhånd til SIS. Under sejlads observeres SIGYN

Ligeledes er der igennem de danske stræder jævnligt transport af såvel nukleart somikke-nukleart radioaktivt materiale. Da der er uindskrænket gennemsejlingsret, harDanmark kun i begrænset omfang mulighed for at skaffe information om art ogomfang af disse transporter.Alle lande omkring Østersøen har tiltrådt den Internationale Konvention om FysiskBeskyttelse af Nukleart Materiale. Dette betyder, at de enkelte landes relevantemyndigheder inden en transport specificerer krav til transportørerne i henhold tildenne konvention. Dette betyder endvidere, at der før gennemførelsen af den enkeltetransport er truffet foranstaltninger med det formål at forhindre tyveri og misbrug afmaterialerne.Samtlige lande omkring Østersøen rapporterer hvert år til IAEA hvilken myndighed derer det pågældende lands kompetente nationale transportmyndighed. Disse er listet i»National Competent Authorities Responsible for Approvals and Authorization inRespect of the Transport of Radioactive Material, List No. 35, IAEA, Vienna«2. I hvertland vil der således inden hver transport af nukleare materialer have været enmyndighedsbehandling i henhold til gældende internationale transportregler. Detransporter, der efterfølgende gennemføres i danske stræder, forventes derfor at leveop til internationale transportregler.

4.1 GenereltStatens Institut for Strålebeskyttelse fungerer efter aftale med de øvrige transport-myndigheder som dansk kompetent myndighed jf. gældende bestemmelser fortransport af radioaktive stoffer. Dette indebærer blandt andet at SIS er den enestedanske myndighed, der kan godkende transportbeholdere og radioaktivt stof i specielform. I 2008 blev det endvidere bekendtgjort, at afgørelser truffet af SIS vedr. vej-transport ikke kan bringes for anden administrativ myndighed (Bekendtgørelse 1138af 27. november 2008). Med hensyn til udstedelse af transporttilladelser, hvor dette erkrævet i transportbestemmelserne, indsendes alle ansøgninger uanset transport-måden til SIS, der foretager en teknisk behandling af ansøgningen. For luft- ogsøtransport videresendes ansøgningen med SIS’ tekniske indstilling til henholdsvisStatens Luftfartsvæsen og Søfartsstyrelsen, som herefter tager endelig stilling tilansøgningen. Som kompetent myndighed modtager SIS tillige alle forhånds-meddelelser om transporter, der berører dansk område.Da der ikke produceres transportbeholdere til type B og C kolli her i landet, har SIS’godkendelser af transportbeholdere hidtil kun omfattet udenlandske konstruktioner ogfortrinsvis beholdere til nyt og brugt reaktorbrændsel samt til forskellige mellem-produkter til fremstilling af reaktorbrændsel. Sådanne godkendelser gennemføresderfor normalt ved, at SIS validerer godkendelsescertifikater fra den kompetentemyndighed i oprindelseslandet for transportbeholderen. Hertil stilles der krav om attransporter der berører dansk område af type B og C kolli der indeholder radioaktivematerialer af høj aktivitet skal forhåndsanmeldes til SIS i hvert enkelt tilfælde. Tilligeer det et generelt krav, at uheld og hændelser snarest muligt skal meddeles SIS.Radioaktive forsendelser med tilhørende transportdokumenter, benyttedetransportmidler og transitopbevaringssteder, samt virksomheder, der udvikler,fremstiller og vedligeholder kildeindkapslinger og transportbeholdere er underlagttilsyn af SIS. SIS skal til enhver tid have adgang til sådanne forsendelser ogvirksomheder. SIS fører tillige administrativt tilsyn med anvendelse af nyebeholdertyper samt test af disse.SIS gennemfører med mellemrum tilsyn, hvor hovedformålet er inspektion iforbindelse med en transport. I forbindelse med SIS’ almindelige tilsyn med brugere afradioaktive stoffer indgår transportsiden almindeligvis som en del af besigtigelsen.24-timers vagtSIS opretholder en vagtordning, så det hele døgnet er muligt at komme i forbindelsemed sagkyndige. Ved gennemførelse af transporter af radioaktive stoffer på danskområde, som i henhold til transportbestemmelserne kræver forudgående meddelelsetil SIS, er den vagthavende orienteret om relevante forhold i denne forbindelse.Cirkulære om vagtordningen ved SIS er blandt andet udsendt til politi og rednings-beredskab. Cirkulæret foreskriver, at transportuheld og brud på emballager altid skalanmeldes til SIS snarest muligt.En vejledning om håndtering af uheld med radioaktive stoffer er ligeledes udsendt tilredningsberedskaber, politi, de statslige beredskabscentre og embedslæge-institutionerne. Denne vejledning præciserer, at hovedprincipperne for indsats ved

Undervisning m.m.SIS deltager i undervisning om transport for brugere af radioaktive stoffer samt forbeskæftigede inden for transportbranchen, redningsberedskab m.v., ligesom SIS yderrådgivning og vejledning på området til alle, der henvender sig til SIS. I 2009 har SISafholdt et kursus hos et privat firma, hvor relevante transportbestemmelser blevgennemgået. SIS afholder endvidere et årligt kursus i grundlæggendestrålebeskyttelse for en række forskellige aktører. Transportbestemmelserne indgiksom en fast del af kurset.SIS underviser endvidere ved Beredskabsstyrelsens indsatslederkurser påberedskabsskolen i Tinglev. Transportforhold samt diverse virkelige transportuheldindgår som en væsentlig del af undervisningen og Indsats ved et transportuheld medsærligt radioaktivt materiale øves under planspil. Undervisningen fokuserer så vidtmuligt på den praktiske indsatsledelse og anvender således indsatskortene fra SIS’uhelds-håndbog: ”Håndtering af uheld med radioaktive stoffer, 2001”, der kan hentespå SIS’ hjemmeside.AdministrationSIS opretholder en administrativ database, der i henhold til Sundhedsstyrelsensbekendtgørelse nr. 993 af 5. december 2001 om transport af radioaktive stofferindeholder oplysninger om:---godkendte transportbeholdere, der benyttes på dansk områdeudstedte transporttilladelsergennemførelse af transporter, der kræver forhåndsanmeldelse til SIS

Fra databasen kan der udskrives dansk validering af udenlandske beholdercertifikatermed tilhørende udsendelsesbrev til berørte nationale og internationale parter.Databasen blev oprettet i 1996 og omfatter med udgangen af 2009 oplysninger om160 valideringer af transportbeholdere, 90 udstedte transporttilladelser og 376forhåndsmeddelelser om transporter.I 1999 blev der indført krav om betaling for tilsynet med brugen af radioaktive stoffergenerelt. Kravene om bidrag for anvendelse af radioaktive stoffer omfatter ogsåtransport af disse. Bidragssatserne fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelsenr. 734 af 21. september 1999 om opkrævning af bidrag for tilsyn medsikkerhedsforanstaltninger på radioaktivitetsområdet med senere ændringer. For såvidt angår transport er der krav om et engangsbidrag for godkendelse af konstruktionaf radioaktivt stof i speciel form, for godkendelse af transportkolli (herunder valideringaf udenlandsk kollikonstruktion) og for godkendelse af særligt arrangement.

Nuclear Fuel) og skal gennemføres med skibe som er godkendt under INF-koden afSøfartsstyrelsen. Ved alle INF-transporter med dansk skib medfølger der efter krav fraSIS en strålesagkyndig person udstyret med måleudstyr samt persondosimetre(anordning der bæres på kroppen til måling af stråledosis til den enkelte person) tilalle ombordværende.Frem til 2007 har kun ét dansk rederi udført INF-sejladser. Dette rederi udbygger iøjeblikket flåden af INF-godkendte skibe. I 2007 påbegyndte endnu et dansk rederisejlads med bestrålet reaktorbrændsel i INF-godkendt skib, der blev ombygget hertilpå dansk værft. SIS ydede i den forbindelse rådgivning vedrørende den almindeligeinstruktion af skibets besætning, samt i forbindelse med uddannelsen afstrålesagkyndige. Dette rederi har nu to fartøjer med INF-godkendelse.Efter ansøgninger til SIS gennemførte de danske rederier i 2009 i alt seks transporteraf reaktorbrændsel og/eller nukleare materialer. Disse omfatter sejladser:a) fra Port Kembla, Australien til Charleston, USA med 7 beholdere med Pu-Be kilderog 4 beholdere med 159 bestrålede højt berigede brændselselementer afforskellig slags.b) fra Ashdod, Israel via Kepez, Tyrkiet til Charleston, USA med 4 beholdereindeholdende Pu-Be kilder og 4 beholdere indeholdende bestrålet højt berigeturan.c) fra Rotterdam, Nederlandene til Rio de Janeiro, Brasilien med bestrålet lavt berigeturanhexafluorid i 8 beholdere.d) fra Keelung, Taiwan via Cigading, Indonesien til Charleston, USA med bestråletlavt beriget uranbrændsel i 3 beholdere.e) fra Tokai, Japan til Charleston, USA med bestrålet lavt og højt berigeturanbrændsel af forskellig slags i 7 beholdere.f) fra Rotterdam, Nederlandene til Rio de Janeiro, Brasilien med bestrålet lavt berigeturan i 13 beholdere.SøtransportDet frivillige skibsmeldesystem SOUNDREP blev implementeret i august 2007.Formålet med skibsmeldesystemet er at forbedre navigationssikkerhed og -effektiviteti Øresund, samt at indhente rapporter om eventuelle uheld bl.a. vedrørende farligtgods, med henblik på miljøbeskyttelsen i farvandet. Systemet inkluderer ikkeoplysninger om last, når der for eksempel transporteres INF-last. Systemet omfatterprimært distribution af oplysninger om skibstrafikken samt særlige aktiviteter ogforhold af betydning for sejladssikkerheden.Den uindskrænkede ret til at gennemsejle danske stræder betyder at SIS kun harbegrænset adkomst til oplysninger om last. SIS modtager i vidt omfang informationom transport af særlige godstyper gennem det tætte internationale samarbejdemellem strålebeskyttelsesmyndighederne.SIS blev således bekendt med at et udenlandsk rederi, i forbindelse med detamerikanske Global Threat Reduction Initiative (GTRI), i 2009 gennemførte en sejladsfra Gdynia, Polen til Murmansk, Rusland med bestrålet forsøgsreaktor-brændsel.Transporten gennemførtes i overensstemmelse med IMDG-koden og konventionenom Fysisk beskyttelse af Nukleart Materiale.SIS har i den forbindelse bl.a. forstærket samarbejdet med ”Maritime AssistanceService” under Søværnets Operative Kommando for maksimalt at udnytte de danske

myndigheders muligheder for at følge trafikken af fartøjer med INF-last der gennem-sejler dansk farvand i fremtiden.Transittransport af brændselselementerI 2009 gennemførtes, efter ansøgninger til SIS i alt 3 transporter af brænds-elselementer ad vej via Danmark:a) Fra Villingen i Schweiz til Studsvik i Sverige med 1 beholder indeholdende 8bestrålede, lavt berigede UO2brændselselementer.b) Fra Almaraz i Spanien til Studsvik i Sverige med 1 beholder indeholdende 10bestrålede, lavt berigede UO2brændselselementer.c) Fra Vandellós i Spanien til Studsvik i Sverige med 1 beholder indeholdende 13bestrålede, lavt berigede UO2brændselselementer.Hertil udstedte SIS i 2009 en tidsbegrænset generel tilladelse til et selskab tiltransport af lavt beriget brændsel. Der forekom dog ikke transporter i medfør aftilladelsen i 2009.

4.3 Ikke-nukleare materialerVejtransportSIS besigtiger med mellemrum transporter og transitopbevaringssteder for radioaktivestoffer. SIS evaluerer i den forbindelse arbejdsprocedurer og instrukser samt rådgiverchauffører og personale, der er beskæftiget med transport, transitopbevaring ogafsendelse af radioaktive stoffer. Evalueringen omfatter også medicinske afdelinger,der modtager og tilbagesender beholdere med radioaktive stoffer.I 2009 gennemførtes én vejtransport af kraftige Co-60 kilder til/fra et af landets trebestrålingsanlæg. Fra 2005 har der jf. ADR været krav om særlige sikkerhedsplanerfor transport af kraftige strålekilder med det sigte at øge sikkerheden ved vejtransport.Der forelå beredskabs- og sikringsplaner for de pågældende transporter.Også i 2009 medvirkede SIS med særlig rådgivning i forbindelse med enkeltståendeeller regelmæssige transporter af mindre kilder, typisk til medicinsk anvendelse, tilforskellige nationale eller internationale destinationer.Som et led i sikringen af Klimatopmødet i København i december 2009 (COP 15)stillede Statens Institut for Strålebeskyttelse krav om daglig indberetning forud forenhver transport af større mobile kilder i indre København og på Amager.Indberetningssystemet fungerede efter hensigten og gav et godt indblik i omfanget afdisse transporter i indre København.Vejtransport som særligt arrangementTilladelse til vejtransport som særligt arrangement udstedes i tilfælde hvorforsendelsen ikke kan bringes helt i overensstemmelse med de relevante krav, menhvor et sæt administrative og operative kompenserende foranstaltninger kan opvejemanglen. I sådanne tilfælde stiller SIS typisk krav om, at transportkøretøjerne skaleskorteres af en strålingskyndig person i et separat køretøj udstyret med relevantstrålingsmåleudstyr samt, at der skal være mulighed for mobiltelefonkontakt mellemde to køretøjer.

I 2009 forekom der ikke vejtransport som særligt arrangement ifølge transport-bestemmelserne.I 2008 fornyede SIS en generel transporttilladelse til Force-Technology omfattende ældrealfa-kilder i proceskontroludstyr til industrielt brug. Tilladelsen der er gældende til og med2010 tillader transport af kilder hvor det tilhørende »speciel form certifikat« er udløbet ogikke efterfølgende fornyet. Antallet af denne type transporter med gamle alfa-kilder udengyldigt »speciel form certifikat« må forudses at øges i fremtiden og er et internationaltproblem. Som kompenserende foranstaltning ved transporterne har SIS stillet kravom, at Force-Technology rapporterer til SIS ved afgang og ankomst for hver enkelttransport. Der blev ikke udført transporter i medfør af tilladelsen i 2009.LufttransportI 2009 forekom der ikke lufttransporter i dansk luftrum af radioaktive stoffer, somkræver tilladelse eller forhåndsmeddelelse. SIS har dog løbende kontakt med StatensLuftfartsvæsen og mindre luftfartsselskaber i forbindelse med enkeltstående ellerregelmæssige forsendelser af radioaktive lægemidler fx. 18-FDG jf. kapitel 3.SøtransportI lighed med tidligere år modtog SIS i 2009 enkelte henvendelser vedrørende reglerfor transport af ikke-nukleart materiale med danske og dansk-svenske færge-forbindelser. I den anledning bliver reglerne for transport med danske småfærger(mindre end 300 tons) nu præciseret i SIS’ vejledninger.

5 Omfanget af transport af radioaktivestofferPå basis af blandt andet SIS’ kendskab til indkøb af radioaktive stoffer er der i tabel 1givet en vurdering af omfanget af transporter til sygehuse, industri, forskning m.v.Vurderingen er justeret i forhold til vurderingen i den første transportredegørelse fra1993. Med de senere års markedsføring af optiske røgdetektorer anses antallet aftransporter af røgdetektorer med radioaktivt indhold at være tilsvarende minimeret.Det skønnede antal transporter af undtagelseskolli er derfor reduceret fra 20.000 til15.000 i forhold til tidligere år. Af de ca. 35.000 årlige transporter af type A kolliudgøres størstedelen af transporter af åbne radioaktive kilder til sygehuse ogforskningslaboratorier. Dette skøn er opjusteret i forhold til tidligere år (25.000) somfølge af den reviderede vurdering af antallet af transporter af mobilt udstyr tilentreprenørarbejde. De ca. 5.000 årlige transporter af type B kolli drejer sig medganske få undtagelser om transport af gammaradiografiudstyr (B(U) kolli). Blandtundtagelserne er transporterne fra Canada med skib og lastbil af nye radioaktivekilder til de tre danske bestrålingsanlæg og transport retur af brugte kilder. Omfangetaf disse transporter er vist i tabel 2.For samtlige tabeller i kapitel 5 gælder, at kun oplysninger fra de seneste 8 år ermedtaget. For data fra forudgående år henvises til tidligere udgaver af rede-gørelsen/orienteringen.I 2009 gennemførtes én transport af nukleare materialer fra Dansk Dekom-missionering, tidligere Forskningscenter Risø. Antal transporter til og fra DanskDekommissionering/Forskningscenter Risø for perioden 2002-2009 er vist i tabel 3.Omfanget af transittransporter af nukleare materialer gennem Danmark på vej og jern-bane, opgjort som antallet af køretøjer, er vist i tabel 4. Der blev i 2009 gennemført 3transittransporter med brugt reaktorbrændsel.Endelig er der i tabel 5 for perioden 2002-2009 vist antallet af forhåndsmeddelelser,som SIS har modtaget i henhold til transportbestemmelserne, antallet af givnetransporttilladelser fra danske myndigheder samt antallet af beholdergodkendelsergivet af SIS. Forhåndsmeddelelserne omfatter blandt andet de transporter, hvortil derer givet tilladelser. Den enkelte forhåndsmeddelelse kan omfatte mere end et enkeltkøretøj ved vejtransport, ligesom en enkelt tilladelse kan omfatte flere transporter.Det er efter gældende regler de færreste transporter af radioaktive stoffer, der krævergodkendelse eller forhåndsmeddelelse. SIS bliver dog på forskellig måde orienteretom transporter af især lidt større aktivitetsmængder, som går i transit gennemDanmark, overflyver Danmark eller passerer dansk farvand. Det har i 2009 i alt drejetsig om 30 sådanne forhåndsorienteringer: 8 vejtransporter, 1 lufttransport samt 21søtransporter. Mange af de nævnte søtransporter udgøres af uranhexafluorid i transitgennem dansk farvand. Den overvejende del af anmeldelserne vedrørende sø-transport kommer via Søværnets Operative Kommando, til SIS og en række andreberørte institutioner.

6 Stråledoser ved transport af radioaktivestofferDet væsentligste formål med transportbestemmelserne er at beskytte personer modvirkningen af ioniserende stråling. Danske og udenlandske erfaringer fra mere end 40års transportvirksomhed viser, at dette mål er nået med meget stor margin. Dennekonklusion er baseret på målte stråledoser til transportpersonale, på beregninger afstråledoser til transportpersonale og til befolkning fra den rutinemæssige transport afradioaktive stoffer samt på gennemgang af rapporterede uheld under transport afradioaktive stoffer.Der er i Danmark meget få personer, der som hovedbeskæftigelse udfører transportaf radioaktive stoffer, og for hvem der er stillet krav om brug af persondosimeter.Disse er hovedsagligt beskæftigede med transport af radioaktive lægemidler til og frahospitalerne. I 2009 blev der registreret persondoser op til 5,0 mSv (millisievert), hosdosisovervågede personer i transportbranchen. Alle ligger væsentligt under dosis-grænsen for stråleudsatte arbejdstagere på 20 mSv pr. år. Der iværksættes dogarbejdsrutineundersøgelser med henblik på at reducere persondosis når disse liggerover en tredjedel af dosisgrænsen. Denne praksis er international og har også iDanmark ført til lavere maksimale individuelle doser pr. år.I 2005 satte SIS fokus på arbejdsrutinerne i et dansk firma der som en primær del afbeskæftigelsen varetager transport af radioaktive stoffer. Dette førte blandt andet tilen forbedring af afskærmningen i firmaets køretøj og ændringer af håndteringen afTechnetiumgeneratorer. En af firmaets chauffører, der i 2004 og 2005 modtogstråledoser på hhv. 15,1 og 17,4 mSv, modtog således i 2006, 2007 og 2008betydeligt lavere stråledoser på hhv. 7,8, 5,9 og 5,1 mSv. I 2009 var højeste årligedosis i virksomheden 5,0 mSv.Der er i Danmark en del personer, som under deres arbejde med radioaktive stråle-kilder bærer persondosimeter, og som selv foretager transport med bil af apparaturet.Dette gælder blandt andet operatører, der udfører gammaradiografi. De individuellestråledoser til disse personer fra transporterne er meget lav i forhold til dosisgrænsenog er en lille del af den samlede erhvervsmæssige bestråling.Enkeltpersoner i befolkningen er generelt i langt større afstand fra de radioaktiveforsendelser end transportarbejderne og modtager derfor en betydeligt mindre stråle-dosis end disse, og dermed også en meget lille brøkdel af dosisgrænsen forbefolkningen på 1 mSv pr. år.Der er ikke i Danmark gennemført beregninger over befolkningens eller transport-personalets stråleudsættelse som følge af den almindelige transport af radioaktivestoffer. Udenlandske beregninger bekræfter imidlertid ovenstående og vil, underhensyntagen til væsentlige forskelle i omfang af transporter i landene, også kunneoverføres til danske forhold. Undersøgelser foretaget i Storbritannien blev publiceret i2003 og 2005 og er refereret i 2006 udgaven af transportorienteringen hvortil derhenvises.

7.1 INES skalaenThe International Nuclear Event Scale (INES skalaen) blev udviklet i 1989 af eninternational gruppe af eksperter samlet af IAEA og the Nuclear Energy Agency fraOrganisation for Economic Co-operation and Development (OECD/NEA). INESskalaen blev oprindeligt udviklet for at opnå en hurtig og præcis kommunikation tiloffentligheden og til øvrige berørte landes myndigheder af den sikkerhedsmæssigebetydning af uheld på nukleare anlæg. »Uheld« dækker i denne sammenhæng helespektret fra sikkerhedsmæssigt betydningsløse hændelser til alvorlige ulykker.INES skalaen anvendes nu af mere end 60 lande til klassificering af uheld med radio-aktive stoffer. INES skalaen er efterfølgende yderligere udvidet til også at omfatteklassifikation af uheld ved transport af radioaktive stoffer. Dette arbejde blev afsluttet i2008 således at den nu forbedrede og videreudviklede skala blandt andet tagerhensyn til, at virkningen på miljø eller personer i befolkningen kan være lokal ellerregional.Lande, der deltager i INES netværket, er forpligtet til at udnævne en national INESofficer. INES officeren har ansvaret for så hurtigt som muligt (målet er indenfor 24timer) at sende en officiel meddelelse til alle lande, der deltager i netværket, om densikkerhedsmæssige betydning af et nationalt uheld, det vil sige en indplacering påINES skalaen. Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen varetager denne opgave iDanmark. Kommunikationen til netværket foregår i praksis ved, at den nationale INESofficer kommunikerer via IAEA’s »INES Information Service«, der er døgnbemandet,og som herefter sørger for kommunikationen til de øvrige i netværket.Kriterierne for, hvornår et uheld skal kommunikeres til netværket, er følgende:--uheld der klassificeres 2 eller højere, jf. nedenforuheld der har den internationale offentligheds interesse

Skalaens anvendelse er beskrevet i manualen »The International Nuclear andRadiological Event Scale, User’s Manual, 2008 Edition«, udsendt af IAEA ogOECD/NEA hvori der også findes vejledninger, forklaringer og eksempler i brugen afINES og således også til anmeldelse og klassificering af uheld..I 2005 blev der afholdt en INES øvelse hvor medlemslandene skulle anmelde ogklassificere to virkelige hændelser. Øvelsen blev afholdt for at kortlægge behovet foren fælles tilgang til anmeldelse og INES-klassificering af hændelser/uheld undertransport af radioaktive stoffer. Øvelsen afslørede betydelige forskelle i medlems-landenes håndtering. På mødet, der efterfulgte øvelsen var der dog overvejendeenighed om, at oprindelseslandet for transporten er tættest på information omtransporten og derfor må være ansvarlig for anmeldelse af en given hændelse.Herunder beskrives kort den del af anvendelsen, der er relevant for transport afradioaktive stoffer. Uheld med radioaktive stoffer klassificeres på INES skalaen ved etaf de 7 niveauer som er vist på figur 1. De øverste fire niveauer 4–7 beskriver»ulykker«, niveauerne 1–3 beskriver »hændelser«. Det laveste niveau 0 ligger udenfor skalaen og beskriver »afvigelser uden sikkerhedsmæssig betydning«.

Der er aldrig i Danmark sket ulykker eller uheld, som har givet anledning til spredningaf større mængder radioaktive stoffer eller til alvorlig stråleeksponering af personer.Der er heller ikke i Danmark sket egentlige trafikulykker med transportmidler, hvorforsendelser med radioaktive stoffer har været involveret. Uheld er indtruffet eller erblevet erkendt i forbindelse med håndtering og omladning af sådanne forsendelser.Antallet af denne type uheld varierer fra år til år og optræder, som man måtte kunneforvente især på steder, hvor det største antal radioaktive forsendelser håndteres ogomlades, eksempelvis i Københavns Lufthavn.En oversigt over uheld findes i samtlige transportredegørelser siden 1993. Iforbindelse med udgivelsen af INES manualen i 2001 ændredes denne oversigt,således at uheld fremover klassificeres i henhold til tabel 6.Af tabel 7 fremgår samtlige rapporterede uheld fra 2002 til og med 2009. I periodenhar der, på nær en enkelt INES 2 ”hændelse” i 2006, kun været »uregelmæssig-heder« og »afvigelser uden sikkerhedsmæssig betydning« klassificeret 1 og 0. Somdet fremgår af tabel 7 var der ingen klassificerede hændelser i Danmark i 2009.Tabel 7Oversigt over antal rapporterede uheld i Danmark klassificeret ihenhold til INES skalaen.

I maj 2009 modtog SIS’ døgnvagt melding om en skibskollision i Øresund. EtMaltesisk skib medførende 183 tons lavradioaktive materialer (UN 2912) fik hul iskroget, men tog dog ikke vand ind i lastrum med radioaktivt materiale. Skibet kunneved egen kraft sejle til reparation og der forekom ingen udslip af radioaktive materialertil miljøet.Endvidere fik SIS’ døgnvagt i oktober 2009 anmeldelse om en forsendelse iKøbenhavns Lufthavn som var blevet beskadiget i transport og som indeholdtradioaktive materialer. Ved besigtigelse af forsendelsen konstaterede vagthavende påSIS, at det blot var den ydre emballage der var blevet beskadiget og at den indrebeholder og afskærmning var intakt. Da der ikke var sket skader på det radioaktivemateriale eller dets afskærmning blev uheldet ikke indberettet i henhold til INES.Fra udlandet foreligger der beretninger i faglitteraturen om hændelser og uheld undertransport af radioaktive stoffer. Ingen af disse hændelser har som følge af strålingmedført påviselig sygdom eller død for de involverede personer. I nogle få tilfælde harder været tale om betydende stråledoser til personer. Årsagen hertil har, heltovervejende været at finde i afsenderens svigtende kontrol af dele af de benyttedetransportbeholdere eller mangelfuld kontrolmåling af kolli før afsendelse.

9 Internationalt samarbejde9.1 IAEAIAEA generalkonferenceIAEA’s 53. generalkonference blev afholdt i Wien i september 2009. Som ved deforegående konferencer bemærkede generalkonferencen med tilfredshed, at noglemedlemsstater hvorfra der afskibes forsendelser med radioaktive stoffer, samt nogletransportører, i god tid før transporterne gennemføres, leverer oplysninger om dissetransporter til berørte kyststater i overensstemmelse med resolutionerneGC(47)/RES/7 og GC(46)/RES/9 samt tidligere resolutioner. Generalkonferenceninviterede flere til at følge denne praksis for at forbedre gensidig forståelse og tillid,hvad angår forsendelser af radioaktive stoffer. Det understregedes, at sådanneoplysninger ikke må være kompromitterende for sikkerheden og forholdsregler taget iforbindelse med fysisk beskyttelse.Desuden understregede generalkonferencen vigtigheden i at opretholde en dialogmed det formål at forbedre en gensidig forståelse og skabe tillid i relation til sikkersøtransport af radioaktive stoffer. I denne kontekst opfordres kyststater og stater, derafskiber radioaktive forsendelser, til sammen med IAEA at fortsætte uformellediskussioner som anbefalet i handlingsplanen.Generalkonferencen fulgte også i 2009 op på handlingsplanen for IAEA’s fremtidigearbejde inden for sikkerhed ved transport af radioaktive stoffer, oprettet i medfør afresolution GC(48)/RES/10 »Measures to Strengthen International Cooperation inNuclear, Radiation and Transport Safety and Waste Management«, vedtaget i 2004.Handlingsplanen er omtalt i detaljer i Transportorienteringen for 2004. Anbefalinger tilspecifikke handlinger på området er tidligere blevet fremlagt ved IAEA’s 48. og 49.generalkonferencer4.Transport Safety Standards CommitteeI IAEA oprettes »løbende arbejdsgrupper« og komitéer relateret til transport, hvorsamtlige medlemslande kan deltage. Komiteernes arbejdsperiode er tre år. SIS harfra 2002 efter invitation fra IAEA’s Afdeling for Transportsikkerhed deltaget somkorresponderende medlem af komitéen for transportsikkerhedsstandarder, TransportSafety Standards Committee (TRANSSC). Fra 2005 har SIS deltaget med en person ikomitéen. Dette indebærer, at SIS deltager i udfærdigelsen og review af blandt andet»Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material, No. TS-R-1«.TS-R-1 blev tidligere revideret med ca. 10 års mellemrum på grundlag af deindhøstede erfaringer med gældende udgave og den teknologiske udvikling. Fra 2000har det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) imidlertid udgivet revisioner af TS-R-1 med kortere mellemrum: »1996 Edition (Revised) (TS-R-1)«, »TS-R-1, 1996 Edition(As Amended 2003)«, »TS-R-1 2005 Edition« og »TS-R-1 2009 Edition«.I 2005 vedtog IAEA’s »Board of Governors« en ændring af review- og revisionscyklusfor TS-R-1, der i fremtiden skal underkastes 2-årige review-perioder i lighed medandre relevante internationale organisationer (UNECE, ICAO, IMO). Beslutningen omhvorvidt et review skal medføre en egentlig revision og publikation af en ny udgave af4

TS-R-1 træffes af Committee of Safety Standards (CSS) efter indstilling fraTRANSSC. TRANSSC indstiller kun til publikation hvis arbejdsgruppen finder atrevisionen har tilstrækkelig sikkerhedsmæssig betydning.I 2009 ændrede TRANSSC review- og revisionscyklussen yderligere, således at dergennemføres flere forberedende og afklarende møder i underarbejdsgrupper forud forTRANSSC-møderne der dermed er blevet langt mere effektive.I 2009 blev der publiceret en 2009-udgave af TS-R-1, primært med henblik på at opnåen harmonisering af de forskellige transportformsspecifikke bestemmelser der ergældende for national og international transport i regi af FN. TRANSSC har dermedopnået at udvikle og harmonisere samtlige planlagte standarder indenfor en relativtkort årrække, herunder:-TS-R-1 2009 Edition - Regulations for the Safe Transport of RadioactiveMaterial (publiceret 2009)-TS-G-1.1 – Advisory Material for the IAEA Regulations for the Safe Transportof Radioactive Material (publiceret 2008)-TS-G-1.2 – Planning and Preparing for Emergency Response to TransportAccidents Involving Radioactive Material (publiceret 2002)-TS-G-1.3 – Radioactive Protection Program for the Transport of RadioactiveMaterial (publiceret 2007)-TS-G-1.4 – The Management System for the Safe Transport of RadioactiveMaterial (publiceret 2008)-TS-G-1.5 – Compliance Assurance for the Safe Transport of Radioactive Material(publiceret 2009)-TS-G-1.6 – Schedules of Provisions of the IAEA Regulations for the Safe Transportof Radioactive Material (publiceres i 2010)Standarderne udgør et stærkt og sammenhængende redskab for aktører ogmyndigheder på området. Med TS-G-1.6, der indeholder de såkaldte ”schedules” somhar været anvendt tidligere, forventes standarderne endvidere at blive merebrugervenlige. ”Schedules” omfatter en række flowdiagrammer som på en overskueligog tilgængelig måde gør det nemmere for speditører, afsendere og transportører afradioaktive materialer at overholde transportbestemmelserne.Denial of ShipmentBegrebet ”Denial of shipment”, dvs. det at transportører nægter at tage forsendelserindeholdende radioaktive materialer berører i særlig grad lufttransport, idet radioaktivelægemidler med meget kort halveringstid ofte transporteres med fly. InternationalFederation of Airline Pilots’ Associations (IFALPA) er opmærksom på problemet ogdeltager blandt andet derfor i såvel TRANSSC som møder i IATA, ICAO og UN.I et forsøg på at udbrede kendskabet til ”Denial of Shipment” og konsekvenserneheraf, afholdt IAEA’s styrekomite vedr. ”Denial of Shipment” en workshop i 2009.Workshoppen var én af flere der er blevet og bliver holdt for relevante interessenter.Endvidere er en ny database til rapportering af Denial of Shipment er oprettet iIMO/IAEA regi med henblik på at opnå et bredere indtryk af problemets omfang.Medlemsstaterne opfordres til at udbrede kendskabet til databasens eksistens.

IAEA databaserIAEA opretholder databasen PACKTRAM, hvortil de enkelte medlemslande i et vistomfang fremsender informationer om godkendelsescertifikater for transportbeholdereog kildeindkapslinger. IAEA udsender de indhentede oplysninger i »Directory ofnational competent authorities’ approval certificates for package design, special formmaterial and shipment of radioactive material«, der senest udkom i 2004 som IAEA-TECDOC-1424.IAEA opretholder endvidere databasen EVTRAM for uheld ved transport afradioaktive stoffer. En række medlemslande, herunder Danmark, rapporterer årligtsamtlige signifikante hændelser ved transport med radioaktive stoffer, der involvererkollityper over undtagelseskolli. I 2008 var der 38 medlemsstater der løbende ind-beretter til databasen.Arbejdet i IAEA relateret til transport af radioaktive stoffer er detaljeret beskrevet påadressen: http://www-ns.iaea.org/tech-areas/radiation-safety/transport.htm.

Kommissionen har i 1981 efter opfordring fra Europa-Parlamentet nedsat enarbejdsgruppe vedrørende transport af radioaktive stoffer: Standing Working Groupon the Safe Transport of Radioactive Materials (SWG). Gruppen rådgiverKommissionen og tjener samtidigt som forum for gensidig orientering mellem EU-landene. Gruppen holder sædvanligvis 1-2 møder om året. Medlemmernerepræsenterer de myndigheder i medlemslandene, der er ansvarlige for tilsyn medtransport af radioaktive stoffer.EU Kommissionen har i 2009 arbejdet på et forslag om etablering af et system tilkontrol med transport af radioaktive stoffer i unionen. Forslaget indebærer en unikregistrering og certificering af transportører i EU, herunder et elektronisk systemESCReg (Electronic System for Carrier Registration) der kan give medlemsstaternesmyndigheder sikker adgang til oplysninger om registrerede transportører. Forslagetgælder ikke for lufttransport.Forslaget, der blev diskuteret i SWG samt i en særlig arbejdsgruppe under Artikel 31gruppen (hvis funktion er at rådgive EU kommissionen vedr. strålebeskyttelse), varikke færdigbehandlet ved udgangen af 2009.