”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979, nr. L 103,side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende2006, nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af natur-typer samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som æn-dret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363,side 368, dele af Rådets direktiv 94/57/EF af 22. november 1994 om fælles regler og standarder fororganisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter iforbindelse dermed, EF-Tidende 1994, nr. L 319, side 20, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF af 5. november 2002, EU-Tidende 2002, nr. L 324,side 53, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelseaf et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophæ-velse af Rådets direktiv 93/75/EØF, EF-Tidende 2002, nr. L 208, side 10-27, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår fo-rebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret vedEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006, EU-Tidende 2006, nr. L102, side 15, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 omforurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser, EU-Tidende 2005, nr. L 255,side 11, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om hav-nestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 131, s. 57.”2.I§ 43, stk. 2,indsættes efter ”til luften, ”: ”herunder fare påvist på baggrund af foreskrevne do-kumenter,”3.I§ 43, stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter ”beføjelser”: ” og om betingelserne for hvornår forbud ogpåbud ophæves”.4.I§ 43, stk. 4,ændres ”henholdsvis” til: ” eller”.5.I§ 43, stk. 6,ændres ”tilbageholdelse” til: ”sejladsforbud” og ”tilbageholdelsen til: ”sejladsfor-buddet”.

6.I§ 43 a, stk. 1,indsættes efter ”Forsvarsministeren”: ”eller miljøministeren” og efter ”forsvars-ministeren”: ”eller miljøministeren”.7.I§ 43 a, stk. 1,ændres ”tilbageholdelsen” til: ”sejladsforbuddet”.8.I§ 43 a, stk. 2,ændres ”en tilbageholdelse” til: ”et sejladsforbud”.9.I§ 43 a, stk. 2,indsættes som 2. pkt.: ” Er tilbageholdelsen en følge af en havnestatskontrol i etEU/EØS-land eller et Paris MOU-land, der har konstateret fejl og mangler på skibet i relation til ud-ledninger til luften eller fare derfor, meddeles anløbsforbuddet dog af miljøministeren.10.I§ 43 a, stk. 3,indsættes efter ”anløbsforbud”: ”efter stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.,” og ”havmiljøet”ændres til: ”miljøet”.

11.I§ 43 a, stk. 3,indsættes som 2. pkt.: ” Under tilsvarende betingelser kan miljøministeren di-spensere fra et anløbsforbud, der er en følge af havnestatskontrol, og som helt eller delvist skyldesudledning til luften eller fare for udledning til luften fra skibe”12.§ 43 a, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Anløbsforbud udstedt af forsvarsministeren efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt. ophæves, når deforhold, som førte til anløbsforbuddet, er bragt i orden. Anløbsforbud udstedt af miljøministeren ef-ter stk. 1 eller 2 ophæves, når de forhold, som førte til anløbsforbuddet, er bragt i orden, medmindreder tillige er udstedt anløbsforbud efter § 43 b. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om op-hævelse af anløbsforbud, herunder anløbsforbud meddelt med baggrund i havnestatskontrol i andrelande.”13.I§ 43 a, stk. 5,indsættes efter ”Forsvarsministeren”: ”eller miljøministeren”.14.Efter§ 43 aindsættes som nye paragraffer:”§43 b.Miljøministeren kan udstede midlertidigt forbud mod anløb af danske havne, når et skibhar modtaget et nærmere bestemt antal sejladsforbud eller anløbsforbud fra danske myndigheder el-ler myndigheder i EU/EØS eller Paris MOU-lande, og skibets flagstat er optaget på den grå ellersorte liste, der vedtages i overensstemmelse med Paris MOU om havnestatskontrol. Når visse heltsærlige forhold foreligger, skal miljøministeren udstede permanent forbud mod anløb af danskehavne. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om udøvelsen af de i 1. pkt. nævnte beføjelser ogom ophævelse af sådanne anløbsforbud.§ 43 c.Konstateres der ved kontrol i medfør af Europa-parlamentets og Rådets direktiv om havne-statskontrol af et udenlandsk skib fejl eller mangler, som gør sejladsforbud for et skib berettiget ef-ter § 43, stk. 2, opkræver miljøministeren betaling fra rederen, operatøren eller dennes repræsentanti Danmark som dækning for de konkrete udgifter ved kontrollen. Sejladsforbuddet ophæves ikke,før der er sket fuldstændig betaling eller stillet sikkerhed herfor.Stk. 2.Miljøministeren opkræver alle udgifter i forbindelse med en kontrol i medfør af Europa-parlamentets og Rådets direktiv om havnestatskontrol, som den kompetente myndighed udfører iforbindelse med udstedelse af et anløbsforbud, hos skibets reder eller operatør.

Stk. 3.Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af betaling efter stk. 1 og 2og om procedurer for rykkere for betaling. ”15.I§ 51 aændres ”§ 43 eller § 43a, stk. 1 eller 2” til: ”§ 43, § 43 a eller § 43 b”.16.I§ 52, stk. 5,ændres ”§ 43 eller § 43 a, stk. 1 eller 2” til: ”§ 43, § 43 a eller § 43 b”.17.Efter§ 53 cindsættes i kapitel 15:”§53 d.Ved anmeldelser omfattet af artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/16/EF om havnestatskontrol om luftforurening fra skibe må anmelders identitet ikke afsløresover for skibets fører eller reder. Skibsinspektøren skal sikre fortrolig behandling af eventuelle sam-taler med besætningsmedlemmer om forhold om luftforurening fra skibe.”18.I§ 59, stk. 1, nr. 3,indsættes efter ”§ 43 a, stk. 1 og 2,” : ”§ 43 b”.§2Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt ellerdelvist i kraft for Grønlandmed de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning og formål med lovforslaget2. Havnestatskontroldirektivet3. Havnestatskontrol og international ret4. Hovedpunkterne i lovforslaget4.1 Anløbsforbud4.1.1 Havnestatskontroldirektivet4.1.2 Gældende ret4.1.3 Miljøministeriets overvejelser og forslag4.2. Fortrolighed4.2.1 Havnestatskontroldirektivets regler4.2.2 Gældende ret4.2.3 Miljøministeriets overvejelser og forslag4.3. Sejladsforbud (tilbageholdelse)4.3.1 Gældende ret4.3.2. Miljøministeriets overvejelser og forslag4.4 Udgifter til kontrol, der fører til sejladsforbud eller anløbsforbud4.4.1 Havnestatskontroldirektivet4.4.2 Gældende ret4.4.3 Miljøministeriets overvejelser og forslag5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte myndigheder og organisationer mv.11. Sammenfattende skema

1. Indledning og formål med lovforslagetFormålet med dette lovforslag er at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/16/EF om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009 nr. L 131, s. 57. Direktivet udgør en sammen-skrivning og omarbejdning af det tidligere havnestatskontroldirektiv (Rådets direktiv 95/21/EF af19. juni 1995 om havnestatskontrol af skibsfart) og dets senere ændringer, hvorfor en række af di-rektivets bestemmelser allerede er gennemført i dansk ret, herunder i havmiljøloven. Samtidig medomarbejdningen indføres der visse skærpelser af de gældende regler, navnlig med hensyn til anløbs-forbud for højrisikoskibe. Direktivet i dets nuværende form skal være gennemført i medlemslande-nes lovgivning senest den 31. december 2010.Formålet med direktivet er, gennem en ensartet havnestatskontrol i de enkelte medlemslande, at be-grænse sejladsen i medlemsstaternes og EØS-landenes havområder med skibe, der ikke lever op tilbl.a. sikkerheds- og miljøkrav.Direktivet gennemføres primært i Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning om sikkerhed tilsøs, men grundet ressortfordelingen mellem de to ministerier, vil dele af direktivet dog blive gen-nemført i Miljøministeriets lovgivning. Det drejer sig om de af direktivets regler, der vedrører kon-trol med overholdelse af visse af havmiljølovens miljøbeskyttelsesregler.Lovforslaget indeholder bestemmelser om udvidelse af adgangen til at udstede anløbsforbud til dan-ske havne, sikring af fortrolighed ved behandling af klager til myndighederne og regler om dækningaf myndighedernes omkostninger ved sager om udstedelse af sejladsforbud (i havnestatskontroldi-rektivet og den gældende havmiljølov benævnt tilbageholdelse) og/eller anløbsforbud. Disse tilfø-jelser og justeringer skal overordnet set sikre, at havnestatskontrolmyndighederne i Danmark (ipraksis Søfartsstyrelsen) kan gribe ind over for overtrædelser af visse af havmiljølovens regler ombeskyttelse af havmiljøet.Lovforslaget indeholder også enkelte regler, der ikke har til formål at gennemføre havnestatskon-troldirektivet i dets ændrede form. Således foretages en sproglig præcisering af de eksisterende reg-ler om tilbageholdelse af skibe på baggrund af overtrædelse af reglerne om svovlindholdet i skibs-brændstoffer. Der henvises til omtalen heraf i afsnit 4.2. HavnestatskontroldirektivetEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol sætterde overordnede rammer for, hvordan havnestatskontrol i medlemsstaterne vil skulle udføres efter 1.januar 2011. Det fremgår af direktivets artikel 1 og betragtning (4), at målet er at bidrage til en kraf-tig begrænsning af sejladsen i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion med højrisikoskibe, derikke lever op til internationale standarder for sikkerhed, forurening og leve- og arbejdsvilkår indenfor skibsfarten.Et centralt element i den nye havnestatskontrol er netop vurderingen af et skibs risikoprofil. Alleskibe inddeles i henholdsvis lav-, standard- eller højrisikoskibe. Inddelingen sker på baggrund af di-rektivets bilag I, som bl.a. nævner skibstypen (passagerskib, tankskib, mv.), skibets alder, rederietsog flagstatens tilbageholdelsesprocent som faktorer, der afgør et skibs risikoprofil.

Direktivets mål skal ifølge artikel 1 primært nås ved at forbedre overholdelsen af EU-regler og in-ternational ret, opstille fælles kriterier for havnestatskontrol, harmonisere procedurerne for kontrolog tilbageholdelser med udgangspunkt i ekspertisen og erfaringerne inden for rammerne af ParisMOU, og ved at gennemføre en havnestatskontrolordning i EU, som er baseret på både kontroller iEU og inden for Paris MOU, jf. afsnit 3. Direktivet indeholder regler fra en række tidligere direkti-ver om havnestatskontrol, samt en række nye regler, der blandt andet stiller skærpede krav til med-lemslandene om, hvornår der skal udstedes anløbsforbud.Centrale principper i relation til dette lovforslag er, at der fastsættes fælles regler for udførelsen afinspektioner og for indgrebsmulighederne som følge heraf, men kun over for skibe, hvor der konsta-teres fejl og mangler ved en formel inspektion efter direktivets regler.3. Havnestatskontrol og international retVed havnestatskontrol forstås den kontrol (kontrol), der foretages på udenlandske skibe af myndig-hederne i en havnestat. Normalt udføres kontrol af skibsinspektører fra den pågældende stats sø-fartsmyndigheder. I forbindelse med kontrol inden for MARPOL-konventionen, som har til formålat forebygge forurening af de globale havområder, kan det være inspektører fra det pågældendestats miljømyndigheder. I Danmark er det Søfartsstyrelsen, der i praksis varetager havnestatskon-trollen, herunder kontrol med langt den overvejende del af de gældende regler om miljøforurening.Internationalt reguleres havnestatskontrol af det såkaldte Paris Memorandum of Understanding onPort State Control (Paris MOU). Udover EU-medlemsstaterne dækker Paris MOU Canada, Island,Kroatien, Norge og Rusland.Reglerne i havnestatskontroldirektivet reflekterer i høj grad de regler, der gælder inden for ParisMOU. Af samme grund finder en række af direktivets bestemmelser også anvendelse i forhold tilbl.a. tilbageholdelser og anløbsforbud udstedt i henhold til Paris MOU, og søger dermed at skabe enpassende forbindelse mellem arbejdet med havnestatskontrol inden for henholdsvis Paris MOU ogEU.Direktivet og den gældende havmiljølov anvender begrebet ”tilbageholdelse” som basis for udstedelse af an-løbsforbud efter artikel 16 og artikel 21, stk. 4. Med dette lovforslag foreslås begrebet ”sejladsforbud” an-vendt i havmiljøloven, jf. afsnit 4.3.2, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, 7 og 8.

4. Hovedpunkterne i lovforslaget4.1 Anløbsforbud4.1.1 HavnestatskontroldirektivetHavnestatskontroldirektivet (direktiv 2009/16/EF) indfører skærpede regler for, hvornår medlems-staterne kan eller skal meddele anløbsforbud til alle havne i Fællesskabet. Grundprincippet i de nyeregler er, at der kan meddeles anløbsforbud til skibe fra flagstater, der på grund af deres tilbagehol-delsesprocent er optaget på den grå eller sorte liste, der vedtages i overensstemmelse med ParisMOU om havnestatskontrol. Det er endvidere en forudsætning, at skibet samtidigt selv har fåetmeddelt flere tilbageholdelser/anløbsforbud inden for et nærmere bestemt tidsrum (direktivets arti-kel 16).Anløbsforbud til højrisiko-skibe kan udstedes i to situationer:

1. Skibet fører flag fra en stat, der er opført på den sorte liste, og som mere end to gange i løbetaf de foregående 36 måneder er blevet tilbageholdt i en havn eller på en ankerplads i enmedlemsstat eller en stat, der har undertegnet Paris MOU, eller2. Skibet fører flag fra en stat, der er opført på den grå liste, og som mere end to gange i løbet afde foregående 24 måneder er blevet tilbageholdt i en havn eller på en ankerplads i en medlems-stat eller en stat, der har undertegnet Paris MOU.Anløbsforbuddet ophæves tidligst, når der er gået tre måneder fra udstedelsen af forbuddet, og førstnår visse betingelser (punkt 3-9 i direktivets bilag VIII) er opfyldt. Får skibet et anløbsforbud til,skal karensperioden være 12 måneder.I nogle situationer skal der pligtmæssigt meddeles et anløbsforbud gældende for danske havne, uan-set om skibet har været på dansk søterritorium eller har givet anledning til forureningsfare her. Detdrejer sig om situationer, hvor skibet – efter at have modtaget et midlertidigt anløbsforbud – får ensenere tilbageholdelse i en havn eller på en ankerplads i Fællesskabet. Dette medfører, at skibet fåranløbsforbud til alle havne og ankerpladser i Fællesskabet.Dette tredje anløbsforbud kan ophæves efter en periode på 24 måneder fra udstedelsen, men kun så-fremt:1. skibet fører flag fra en stat, der hverken er opført på den sorte eller den grå liste.2. skibets lovpligtige certifikater og klassifikationscertifikater er udstedt af en eller flere organisati-oner, der er anerkendt i Fællesskabet.Skibe, der 24 måneder efter udstedelsen af et forbud ikke opfylder disse krav, forbydes permanentadgang til alle Fællesskabets havne og ankerpladser.Efter det tredje anløbsforbud skal enhver efterfølgende tilbageholdelse i en havn eller på en anker-plads i Fællesskabet medføre, at skibet permanent forbydes adgang til alle havne og ankerpladser iFællesskabet.Reglerne om anløbsforbud gælder også anløbsforbud, der er udstedt ved afgørelser fra andre ParisMOU-lande end EU/EØS-lande. Årsagen til tilbageholdelsen mv. i andre lande kan være søsikker-hed i bred forstand, forurening af havmiljøet og luftforurening fra skibe.Alle regler om procedurerne for udførelse af havnestatskontrol fremgår af Søfartsstyrelsens lovgiv-ning, som implementerer alle procedurebestemmelserne i havnestatskontroldirektivet. Der henvisestil Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse 1131 af 28. september 2010 om teknisk for-skrift om havnestatskontrol af skibe.4.1.2 Gældende retI henhold til havmiljølovens § 43, stk. 1, kan forsvarsministeren forbyde et skib at fortsætte sejlads,eller påbyde, at skibet sejler til fx et reparationsværft, med henblik på udbedring af forhold, der gørskibet usødygtigt. Såfremt skibet ikke overholder forbud eller påbud givet efter § 43, stk. 1, kan for-svarsministeren med hjemmel i § 43 a udstede et anløbsforbud. Anløbsforbuddet medfører, at skibetikke må anløbe danske havne, så længe sejladsforbuddet eller påbuddet efter § 43, stk. 1, ikke efter-leves.

Samtlige EU/EØS-lande underrettes, når der udstedes anløbsforbud, og det sikres dermed, at an-løbsforbuddet også omfatter deres havne.Forsvarsministeren kan også efter anmodning fra en anden medlemsstat udstede anløbsforbud, nåret skib har overtrådt bestemmelserne for en tilbageholdelse, der er meddelt af denne medlemsstat.Reglerne gælder også EØS-lande.Når der er udstedt et anløbsforbud over for et skib, kan forsvarsministeren dog give tilladelse til an-løb af en bestemt dansk havn, hvis skibets fortsatte sejlads indebærer risiko for tab af menneskeliv,skade på havmiljøet, hvis bydende nødvendige sikkerhedshensyn gør det påkrævet eller med hen-blik på at afhjælpe fejl og mangler.Forsvarsministeren ophæver et anløbsforbud, når de forhold, som førte til anløbsforbudet, er bragt iorden.Den gældende ressortfordeling for Forsvarsministeriet fremgår af kongelig resolution af 11. juni1999, hvor ressortansvaret for den statslige maritime miljøovervågning og håndhævelse samt denstatslige maritime forureningsbekæmpelse til søs er overført fra den daværende miljø- og energimi-nister til forsvarsministeren med virkning fra den 1. januar 2000. Ressortoverførslen er sket i for-længelse af tidligere overførsler af driftsansvaret på dette område fra Miljøministeriet til Forsvars-ministeriet.Således har Forsvarsministeriet kompetencen til beredskab og håndhævelse ved ”hændelser” mhtolieforurening på søterritoriet. Kompetencen med hensyn til udledning til luften fra skibe hører un-der miljøministeren. Kompetencen med hensyn til indgreb som følge af en formel havnestatskontroler delt mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet (Søfartsstyrelsen) og miljøministeriet (Miljøstyrel-sen); sidstnævnte kun med hensyn til udledning til luften fra skibe, som risikerer at forurene ellerhar forurenet havet eller luften.4.1.3 Miljøministeriets overvejelser og forslagEn sammenligning mellem eksisterende regler om anløbsforbud i Danmark og direktivet viser, atder er behov for at justere reglerne i havmiljøloven på følgende punkter:1. Der er ikke regler i havmiljøloven om anløbsforbud på basis af sejladsforbud, der er begrundet iovertrædelser af regler om svovlindhold i skibsbrændstoffer.2. Der er ikke hjemmel til at udstede anløbsforbud på basis af sejladsforbud m.v. udstedt i andre Pa-ris MOU-lande end EU/EØS-lande.3. Der er ikke regler om, at der i visse ekstraordinære situationerskaludstedes et anløbsforbud, derkan være permanent.4. Desuden er reglerne om ophør af anløbsforbud alene knyttet til de tidligere regler, nu i direktivetsartikel 21, stk. 4, og dermed for snævre, idet direktivet indfører karensperioder, hvor skibet ikke måanløbe havne i Fællesskabet, EØS- lande og Paris MOU-lande, uanset om fejl og mangler er rettet.

Der mangler desuden en afspejling af den aktuelle ressortfordeling, hvor miljøministeren har kom-petence i forbindelse med indgreb over for overtrædelser af reglerne om udledning til luften fra ski-be, navnlig svovl i skibsbrændstoffer, både i situationer der er en følge af en formel havnestatskon-trol, og uden for en sådan. Det foreslås at justere den gældende § 43 a med henblik på dette.Det foreslås desuden at indsætte en ny bestemmelse, i havmiljøloven med den fornødne hjemmel tilat forbyde højrisikoskibe at anløbe danske havne i overensstemmelse med havnestatskontroldirekti-vets bestemmelser herom.Hjemlen til at fastsætte nærmere regler om anløbsforbud forventes udmøntet ved en ændring af dengældende svovlbekendtgørelse.Lovforslaget giver ministeren mulighed for at delegere de beføjelser, der er tillagt ministeren i lov-forslaget. I praksis vil anløbsforbud udstedes i samarbejde mellem Miljøministeriet (Miljøstyrelsen)og Økonomi- og Erhvervsministeriet (Søfartsstyrelsen).Direktivet bruger begrebet ”tilbageholdelse” som basis for udstedelse af anløbsforbud efter artikel16 og artikel 21, stk. 4, hvor dette lovforslag anvender begrebet ”sejladsforbud”. Tilbageholdelse (ihavmiljøloven sejladsforbud) er defineret i direktivets artikel 2, nr. 15, som et officielt forbud mod,at et skib afsejler som følge af konstaterede fejl og mangler, som enkeltvis eller tilsammen gør ski-bet usødygtigt. Artikel 19 og bilag X uddyber kriterierne for, hvornår tilbageholdelse kan ske. Foreksempel nævner bilagets pkt. 8, at det skal vurderes, om skibet kan forhindre miljøforurening un-der den forestående sejlads. Hvis en sådan vurdering besvares benægtende, må det under hensyn tilalle konstaterede fejl og mangler stærkt overvejes at tilbageholde skibet. Flere mindre alvorlige fejlog mangler kan også gøre en tilbageholdelse af skibet berettiget.Fejl og mangler er eksemplificeret i bilag X, men ikke egentligt defineret. Ifølge praksis kan mang-lende dokumenter danne grundlag for tilbageholdelse.4.2. Fortrolighed4.2.1 Havnestatskontroldirektivets reglerDirektivets artikel 18 indeholder regler om behandling af klager.Direktivets artikel 18, stk. 4, har følgende ordlyd: "Klagerens identitet må ikke afsløres over forskibets fører eller reder. Skibsinspektøren sikrer fortrolig behandling af eventuelle samtaler med be-sætningsmedlemmer."I direktivets artikel 2, nr. 14, defineres klage, som enhver oplysning eller indberetning forelagt afenhver person eller organisation med legitim interesse i skibets sikkerhed, herunder interesse i be-sætningsmedlemmers sikkerhed og sundhed leve- og arbejdsvilkår om bord og forebyggelse af foru-rening.Det må antages, at direktivets regel har til formål at beskytte personer, organisationer og besæt-ningsmedlemmer, der indgiver anmeldelse til havnestatsmyndighederne, således at det sikres, at op-lysninger om tvivlsomme forhold kan komme til myndighedernes kendskab.

Da der således ikke er tale om klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse må ”klagers identi-tet” forstås som ”anmelders identitet”.De dele af artikel 18, der skal gennemføres i havmiljøloven, omhandler kun anmeldelser om over-trædelse af havmiljølovens regler om luftforurening fra skibe og bekendtgørelser udstedt i medførheraf.4.2.2 Gældende retHavmiljøloven indeholder i dag ikke bestemmelser om fortrolighed. Det er således de almindeligetavshedspligtregler i straffelovens §§ 152-152 f og forvaltningslovens § 27, der gælder.De krav til fortrolighed, som følger af direktivets artikel 18, stk. 4, herunder særligt med hensyn tilkravet om fortrolig behandling af eventuelle samtaler med besætningsmedlemmer, vurderes at væremere vidtgående end dem, der følger af straffelovens regler sammenholdt med bestemmelsen i § 27,stk. 1.4.2.3 Miljøministeriets overvejelser og forslagDet vurderes, at gældende tavshedspligtsregler i straffeloven og forvaltningsloven ikke umiddelbartsikrer den fortrolighed, som havnestatskontroldirektivet kræver, og der foreslås derfor indsat en be-stemmelse, der pålægger myndighederne tavshedspligt over for skibets fører eller reder med hensyntil anmelderens identitet samt tavshedspligt med hensyn til indholdet af eventuelle samtaler med be-sætningsmedlemmer for så vidt angår forhold vedrørende luftforurening fra skibe.Direktivets krav til fortrolighed stemmer imidlertid ikke umiddelbart overens med reglerne i de til-fælde, hvor der er tale om miljøoplysninger i lov om aktindsigt i miljøoplysningers forstand, jf. lov-bekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006 (miljøoplysningsloven).Miljøoplysningsloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF om offentligadgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF i dansk ret. Direktiv2003/4/EF gennemfører konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutnings-processer samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen) i EU-retten.Århuskonventionen blev underskrevet 25. juni 1998 i Århus og trådte i kraft 30. oktober 2001.Konventionens formål er at sikre borgernes rettigheder på miljøområdet. Unionen har tiltrådt År-huskonventionen og er derfor bundet af denne. Da det må formodes, at EU-lovgiver ikke ønsker atlovgive i strid med konventionen, må det antages, at havnestatskontroldirektivets krav om fortrolig-hed ikke har til hensigt at tilsidesætte Århuskonventionens regler om aktindsigt i miljøoplysninger.Definitionen på miljøoplysninger er meget bred og ikke begrænset til f.eks. oplysninger, der indgåri en myndigheds sagsbehandling eller indhentes som led i overvågning af miljøet. Definitionen imiljøoplysningsloven svarer til direktivets meget brede definition af, hvad der skal forstås ved mil-jøoplysninger.

Ved miljøoplysninger forstås – i relation til udledning til luften fra skibe - alle oplysninger, somvedrører blandt andet tilstanden i miljøelementer som f.eks. luft og atmosfære, vand, kyst- og hav-områder og vekselvirkningen mellem disse elementer, udledninger og andre udslip i miljøet, derpåvirker eller kan påvirke miljøelementerneHvis der således i det konkrete tilfælde er tale om en miljøoplysning, gælder miljøoplysningslovensregler om offentlighed, herunder afvejningsreglen. Dette kan føre til, at de pågældende oplysningeri visse tilfælde ikke vil kunne holdes fortrolige som krævet i den foreslåede bestemmelse. Dette vilnavnlig kunne komme på tale i forbindelse med oplysninger, der fremkommer under samtaler medbesætningsmedlemmer.Der foreslås indsat en bestemmelse, der udtrykkeligt giver klagere og besætningsmedlemmer denret til fortrolighed, som direktivet kræver. Den foreslåede bestemmelse viger dog, som anført, formiljøoplysningslovens regler, herunder afvejningsreglen, hvis der i det konkrete tilfælde er tale ommiljøoplysninger.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. [17] [§ 53 d].4.3. Sejladsforbud (i direktivet benævnt tilbageholdelse)4.3.1 Gældende retI 2008 blev der vedtaget en ændring af havmiljøloven, der indføjede regler i lovens § 43, stk. 2, omsejladsforbud m.v. for skibe som følge af luftforurening. Med hjemmel i § 43, stk. 2, kan et skib nufå sejladsforbud, hvis der er sket eller er fare for udledning til luften, og forbuddet er nødvendigt forat forhindre eller bekæmpe forurening af havet eller luften. Der henvises til bemærkningerne til §43, stk. 2, (lovforslag nr. L 45, folketingssamlingen 2008/09). § 43, stk. 2, giver desuden miljømini-steren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udøvelsen af beføjelsen til at udstede sej-ladsforbud over for skibe. Bemyndigelsen er udnyttet i § 22 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. sep-tember 2010 om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer.Udstedelse af sejladsforbud kan for eksempel ske i tilfælde, hvor faren påvises på baggrund af do-kumenter, herunder bunkerleveringsnoter og skibslogbøger m.v. Dette omfatter også situationer,hvor dokumenterne ikke findes eller er fejlbehæftede.Det fremgår af bemærkningerne til L 45, at en fare for udledning til luften vil kunne påvises alenepå baggrund af foreskrevne dokumenter, såfremt det fremgår af disse dokumenter, at skibet harbunkret brændstof med et svovlindhold, der ikke er i overensstemmelse med de gældende regler.Her er der fare for, at skibet anvender et ulovligt brændstof. Der kan foreligge særlige omstændig-heder, som gør, at der alligevel ikke er den angivne fare. Med ordlyden tilsigtedes ikke en ændringaf farebegrebet i forhold til sager, der er omfattet af § 43, stk. 1.4.3.2. Miljøministeriets overvejelser og forslagForskellen i farebegrebet i § 43, stk. 1 og 2, fremgår ikke direkte af de to bestemmelser. Tværtimodvalgtes det ved indføjelsen af § 43, stk. 2, at anvende stort set samme ordlyd som i stk. 1, trods detbredere farebegreb i § 43, stk. 2. Det er derfor nu fundet hensigtsmæssigt at justere ordlyden af §43, stk. 2, således at det nu udtrykkeligt fremgår, at en fare, der påvises på baggrund af foreskrevne

dokumenter, såsom en bunkerleveringsnote, også er omfattet af § 43, stk. 2, og regler udstedt i med-før heraf.Det foreslås derfor at indføje en præcisering af, at fare for udledning til luften kan påvises på bag-grund af foreskrevne dokumenter.Endvidere foreslås begrebet ”tilbageholdelse” erstattet af begrebet ”sejladsforbud”. Formålet her-med er at tydeliggøre forskellen mellem en tilbageholdelse efter lovens § 63 c, og en tilbageholdelseefter § 43. I § 43’s indgrebssituation foreslås det derfor at bruge ordet ”sejladsforbud”.4.4 Udgifter til kontrol, der fører til sejladsforbud eller anløbsforbud4.4.1 HavnestatskontroldirektivetArtikel 28 i direktivet fastslår, at alle udgifter i forbindelse med kontrol, som den kompetente myn-dighed i en medlemsstat udfører i medfør af artikel 13, 14, 16 og artikel 21, stk. 4, opkræves hosskibets reder eller operatør (i visse tilfælde skibets repræsentant i Danmark). Bestemmelsen forståssom en pligt for myndighederne, ikke en ret. Baggrunden for bestemmelsen er, at man vil rammehøjrisikoskibene.4.4.2 Gældende retHavmiljøloven indeholder i dag ikke regler om betaling for myndighedernes udgifter til kontrol, derfører til udstedelse af sejladsforbud eller anløbsforbud. Dog bemyndiger havmiljølovens § 55 mil-jøministeren henholdsvis forsvarsministeren til at fastsætte regler om gebyrer til dækning af myn-dighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven.4.4.3 Miljøministeriets overvejelser og forslagHjemlen i § 55 giver adgang til at opkræve et gebyr, dvs. en omkostning, der er knyttet til en mod-ydelse fra det offentlige. Endvidere fremgår det af bemærkningerne til den gældende § 55, stk. 1,(lovforslag nr. L 205, folketingssamlingen 1992/93), at bestemmelsen er tiltænkt anvendt til fastsæt-telse af regler om brugerbetaling. Bestemmelsen i artikel 28 har dermed et andet anvendelsesområ-de end § 55, idet artikel 28 indeholder et sanktionsmoment, og derfor kun er rettet mod skibe, derikke overholder reglerne. Artikel 28 indfører derfor ikke en egentlig brugerbetalingsordning.Denne forskel i § 55’s anvendelsesområde og formålet med artikel 28 vurderes at medføre, at § 55ikke kan anvendes som hjemmel til at fastsætte regler svarende til direktivets artikel 28.Det foreslås derfor, at der indføjes en ny bestemmelse i havmiljøloven med samme sigte som artikel28. Herved gives myndighederne mulighed for hos rederen m.fl. at opkræve betaling for udgifter,som er forbundet med en kontrol af et udenlandsk skib, såfremt der konstateres så alvorlige mang-ler, at der over for skibet udstedes sejladsforbud. Adgangen til at opkræve betaling er udformet ioverensstemmelse med artikel 13, 14, 16, 21, stk. 4, og 28, og omfatter derfor en række forskelligekontroller, samt udgifter ved kontrol, der fører til udstedelse af anløbsforbud. Sejladsforbuddet op-hæves ikke, før de nævnte udgifter er betalt, eller der er stillet sikkerhed for deres betaling. Derhenvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 14 (§ 43 c)

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslagets økonomiske konsekvenser er vurderet i samarbejde med Søfartsstyrelsen.Ihenhold til gældende aftale mellem Søfartsstyrelsen og Miljøministeriet, kompenseres Søfartssty-relsen for de opgaver, den varetager for Miljøministeriet i forhold til kontrol med overholdelse afreglerne om svovlindholdet i skibsbrændstoffer.Den foreslåede tilføjelse giver Søfartsstyrelsen den fornødne hjemmel til at udstede anløbsforbud,på baggrund af overtrædelser af reglerne om svovlindholdet i skibsbrændstoffer.Selve udstedelsen af anløbsforbud udgør således en integreret del af Søfartsstyrelsens almindeligeadministration af havnestatskontrollen og medfører derfor ikke, at Søfartsstyrelsen pålægges en nyopgave på vegne af Miljøministeriet. Der er således alene tale om en udvidelse af havnestatskon-trollen, som Søfartsstyrelsen er ressortmyndighed for, ikke en udvidelse af de underliggende regler,herunder reglerne om svovl i skibsbrændstoffer.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Forslaget indeholder regler om refusion af myndighedernes udgifter til havnestatskontrol, nærmerebestemt udgifter til kontrol af bunkerleveringsnoter og andre relevante papirer, samt eventuel ind-samling og analyse af brændstofprøver, hvor havnestatskontrollen viser, at reglerne om svovlind-holdet i skibsbrændstoffer er overtrådt. Udgifterne fx til kontrol af relevante papirer beløber sig tilnogle få tusinde kroner. Ingen skibe er blevet forbudt sejlads på baggrund af de gældende svovlreg-ler, hvorfor de økonomiske konsekvenser i praksis vurderes at være stærkt begrænsede.Da havnestatskontrollen alene er rettet mod udenlandske skibe, vil forslaget ikke medføre øgedeøkonomiske eller administrative konsekvenser for danske skibe. I det omfang danske redere harskibe under udenlandsk flag, vil disse skibe være omfattet af de nye regler.Endvidere er det muligt, at havnestatskontroldirektivets øgede fokus på skibe, der udgør en stati-stisk højere forureningsrisiko, på længere sigt vil kunne have positive konsekvenser for danskskibsfart, hvis skibe generelt ikke hører til i højrisikokategorien. Dansk skibsfart kan derfor med ri-melighed forvente mindre konkurrence fra højrisikoskibe, som ellers vil kunne udgøre et billigerealternativ til danske lavrisikoskibe.7. Administrative konsekvenser for borgerneDer vurderes ikke at være administrative konsekvenser for borgerne, idet lovforslaget er rettet modmiljø- og søfartsmyndigheder og skibsfartserhvervet.8. Miljømæssige konsekvenserÆndringerne udgør en begrænset del af EU’s opstramning på medlemslandenes havnestatskontrol.Opstramningen skal gøre havnestatskontrollen mere målrettet og har til hensigt at nedbringe sejladsmed skibe, der på grund af fx deres alder, vedligeholdelsestilstand eller flagstatens historie, udgør

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.Statsministeriet; Udenrigsministeriet; Beskæftigelsesministeriet; Forsvarsministeriet; Finansmini-steriet; Indenrigs- og Sundhedsministeriet; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri; Skatte-ministeriet; Transportministeriet; Økonomi- og Erhvervsministeriet; Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling; Klima- og Energiministeriet; Kulturministeriet; KL; Danske Regioner;Københavns Kommune, Center for Miljø; Advokatrådet; Beredskabsstyrelsen; Bilfærgernes Rederi-forening; Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening; Danmarks Fiskeriforening; Danmarks Mil-jøundersøgelser; Danmarks Naturfredningsforening; Danmarks Rederiforening; Danmarks Skibs-mæglerforening; Danmarks Sportsfiskerforbund; Danmarks Vindmølleforening; Dansk Akvakultur;Dansk Amatørfiskerforening; Dansk Amatørfiskerforening af 1978; Dansk Energi; Dansk EnergiBrancheforening; Dansk Erhverv; Dansk Fritidsfiskerforbund; Dansk Grus- og stenindustri; DanskIndustri; Dansk Kano og Kajakforbund; Dansk Miljøteknologi; Dansk Ornitologisk Forening;Dansk Sejlunion; Dansk Sportsdykkerforening; Dansk Transport og Logistik; Danske Havne; Dan-ske Maritime; DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening); Det økologiske råd og selskab;DONG Energy; DTU-Aqua; ENERGINET.DK; Energistyrelsen; Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,Center for Kvalitet i Erhvervsregulering; Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark; Fiskeridirekto-ratet; Foreningen af dansk ral- og sandsugere; Foreningen af Danske Privathavne; Foreningen afLystbådehavne i Danmark; Friluftsrådet; Green Network; Greenpeace Danmark; GEUS; Kyst, Land& Fjord; By & Havn; Landbrug & Fødevarer; Landsforeningen Levende Hav; Mærsk Olie & GasA/S; NOAH; NSOC-DK; Energi- og Olieforum; Pelagisk Fiskeriforening; Rederiforeningen af1895; Rederiforeningen for mindre skibe; Søfartsstyrelsen; Sund & Bælt; Vadehavssamarbejdet;Vattenfall; Verdensnaturfonden; Visit Denmark.

Til § 1Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel)Noten til lovens titel opdateres som en konsekvens af seneste ændringer af havnestatskontroldirek-tivet. Da direktivet er en sammenskrivning og omarbejdning af det nuværende direktiv 95/21/EF ogdets senere ændringer, er henvisningen til det oprindelige direktiv og de senere ændringer hertil, er-stattet af en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 omhavnestatskontrol.Til nr. [2] [§ 43, stk. 2]Bestemmelsen er en redaktionel ændring, der tilsigter at præcisere, at fare for udledning til luftenogså kan statueres på baggrund af foreskrevne dokumenter.Den gældende lovs § 43, stk. 1, giver mulighed for at udstede påbud eller forbud vedrørende fortsatsejlads, såfremt dette er nødvendigt for effektivt at begrænse og bekæmpe forurening eller for atforhindre en truende forurening. Der tænkes her alene på situationer, hvor der er overhængende farefor forurening af havet, fx hvor et skib er grundstødt, og hvor det som led i forureningsforebyggen-de foranstaltninger er nødvendigt at forbyde, at skibet flyttes med heraf følgende risiko for ud-strømning af miljøskadelige stoffer fra skibet, eller fx at påbyde, at et skibs tanke tømmes, indenskibet forsøges bragt flot.I modsætning hertil er § 43, stk. 2, tiltænkt et bredere anvendelsesområde end § 43, stk. 1, idet § 43,stk. 2, også giver mulighed for at udstede forbud eller påbud vedrørende fortsat sejlads for at mod-virke en forureningsfare påvist alene på baggrund af foreskrevne dokumenter, logbøger med videre.Fremgår det fx af et skibs bunkerleveringsnote, at et skibs brændstof har højere svovlindhold endtilladt, vil § 43, stk. 2, kunne anvendes til at udstede sejladsforbud til skibet, indtil skibet er omlastetmed brændstof med korrekt svovlindhold.Den nævnte forskel i de to bestemmelsers farebegreber fremgår imidlertid ikke direkte af de to be-stemmelser. Tværtimod valgtes det ved indføjelsen af § 43, stk. 2, at anvende stort set samme ord-lyd, som i § 43, stk. 1, trods det bredere farebegreb i § 43, stk. 2.Det er derfor fundet passende at justere ordlyden af § 43, stk. 2, således at det foreslås, at det kom-mer til udtrykkeligt at fremgå, at en fare der påvises på baggrund af foreskrevne dokumenter, såsomen bunkerleveringsnote, også er omfattet af § 43, stk. 2, og regler udstedt i medfør heraf.Til nr. [3] [§ 43, stk. 2, 2. pkt.]Den foreslåede ændring tilsigter at præcisere, at en udmøntende bekendtgørelse vil skulle indeholdede præcise regler om ophævelse af sejladsforbud, der fremgår af direktivet.Til nr. [4] [§ 43, stk. 4]

Den foreslåede ændring er en redaktionel ændring.Til nr [5] [§ 43,stk. 6]Den foreslåede ændring tilsigter at præcisere sprogbrugen i relation til brug af ordet ”tilbageholdel-se” i forhold til § 63 c. I § 43’s indgrebssituation foreslås det at bruge ordet ”sejladsforbud”.Der henvises til afsnit [4.3] i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. [6][§ 43 a, stk. 1]De foreslåede ændringer er en præcisering af, at miljøministeren har hjemmel til at udstede anløbs-forbud med baggrund i ulovlige udledninger til luften fra skibe, eventuelt set i sammenhæng medsejladsforbud (tilbageholdelser), der er udstedt i medfør af lov om sikkerhed til søs. Direktivet dæk-ker nemlig sejladsforbud både med hensyn til egentlig sikkerhed til søs og forebyggelse af forure-ning.Til nr. [7] [§ 43 a, stk. 1]Den foreslåede ændring tilsigter at præcisere sprogbrugen i relation til brug af ordet ”tilbageholdel-se” i forhold til § 63 c. I § 43’s indgrebssituation foreslås det at bruge ordet ”sejladsforbud”.Til nr. [8] [ § 43 a, stk. 2]Den foreslåede ændring tilsigter at præcisere sprogbrugen i relation til brug af ordet ”tilbageholdel-se” i forhold til § 63 c. I § 43’s indgrebssituation foreslås det at bruge ordet ”sejladsforbud”.Til nr. [9] [§ 43 a, stk. 2]Den foreslåede bestemmelse er ny.Den tilsigter at præcisere, at forsvarsministeriet har kompetence til at udstede anløbsforbud medhensyn til såkaldte hændelser på søterritoriet, mens miljøministeren har kompetencen til at udstedeanløbsforbud i forbindelse med overtrædelser af reglerne om udledning til luften fra skibe, der kon-stateres som led i en formel havnestatskontrol.Til nr. [10] [§ 43 a, stk. 3]De foreslåede nye ændringer er en konsekvens af dels præciseringen af forsvarsministerens kompe-tencer med hensyn til udstedelse af anløbsforbud, dels af at miljøministeren med ændringen af § 43a, stk. 1, foreslås at kunne udstede anløbsforbud med baggrund i ulovlige udledninger til luften fraskibe. Det, der skal beskyttes, er dermed ikke bare ”havmiljøet”, men ”miljøet” som helhed.Miljøministeren tilsigtes at få hjemmel til at udstede anløbsforbud med baggrund i ulovlige udled-ninger til luften fra skibe, eventuelt set i sammenhæng med sejladsforbud, der er udstedt i medfør aflov om sikkerhed til søs. Direktivet dækker nemlig sejladsforbud både med hensyn til egentlig sik-kerhed til søs og forebyggelse af forurening.

Til nr. [11] [§ 43 a, stk. 3]Den foreslåede ændring tilsigter at præcisere, at forsvarsministeriet har kompetence til at udstedeanløbsforbud med hensyn til såkaldte hændelser på søterritoriet, mens miljøministeren har kompe-tencen til at udstede anløbsforbud i forbindelse med overtrædelser af reglerne om udledning til luf-ten fra skibe, der konstateres som led i en formel havnestatskontrol.Til nr. [12] [ § 43 a, stk. 4]Den foreslåede ændring tilsigter at præcisere, at forsvarsministeriet har kompetence til at ophæve-anløbsforbud med hensyn til såkaldte hændelser på søterritoriet, mens miljøministeren har kompe-tencen til at udstede anløbsforbud i forbindelse med overtrædelser af reglerne om udledning til luf-ten fra skibe, der konstateres som led i en formel havnestatskontrol.Er et anløbsforbud udstedt med hjemmel i § 43 b som led i en fælles EU/EØS og Paris MOU aktionkan det være bestemt, at anløbsforbuddet gælder uanset, om fejl og mangler er udbedret. Med son-dringen mellem anløbsforbud udstedt af forsvarsministeren henholdsvis miljøministeren sikres det,at forsvarsministerens anløbsforbud vil kunne ophæves, så snart de forhold, der førte til anløbsfor-buddet, er bragt i orden, mens de anløbsforbud, som miljøministeren har udstedt, vil være omfattetaf § 43 b, og dermed skulle følge reglerne i § 43 b for ophævelse af anløbsforbud.Til nr. [13] [§ 43 a, stk. 5]Den gældende bestemmelse fastslår, at forsvarsministeren underretter øvrige EU/EØS-lande om an-løbsforbud.Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at miljøministeren foreslås at kunne udstede anløbs-forbud med baggrund i ulovlige udledninger til luften fra skibe og dermed også får en pligt til at in-formere andre EU/EØS-lande og Paris MOU-lande.Til nr. [14] [§ 43 b og 43 c]De foreslåede bestemmelser er nye.Ad § 43 bDen foreslåede nye bestemmelse tilsigter at gennemføre artikel 16 i havnestatskontroldirektivet omanløbsforbud for højrisikoskibe, for så vidt angår ulovlige udledninger til luften fra skibe. Den vilkunne udnyttes i samarbejde med Søfartsstyrelsen, der har kompetencen vedrørende forhold af be-tydning for sikkerhed til søs m.v., jf. lov om sikkerhed til søs, § 15.Forslaget tilsigter at afspejle den nuværende kompetencefordeling med hensyn til udstedelse af an-løbsforbud som følge af andre landes sejladsforbud og anløbsforbud. Den tilsigter at sikre, at bådedanske og udenlandske sejladsforbud og anløbsforbud skal regnes med, når bestemmelsen anven-des. Baggrunden er alene, at et eller flere af de nævnte lande har udstedt et passende antal sejlads-forbud og anløbsforbud, og der kræves ikke en konkret overtrædelse af danske regler. Den foreslåe-de bestemmelse tilsigter at afspejle, at anløbsforbud ifølge direktivets artikel 16 som nævnt kan ud-stedes ikke blot med baggrund i beslutninger fra de andre EU- og EØS-lande, men også ParisMOU-lande. Anløbsforbuddet for danske havne dækker også eventuelle ankerpladser.

Beføjelsen vil på nuværende tidspunkt alene blive anvendt i forhold til overtrædelser af regler omsvovlindholdet i skibes brændstoffer. Den vil desuden kunne anvendes i situationer, hvor et skibbenytter udstyr til røggasrensning i stedet for begrænsning af svovlindholdet i skibsbrændstoffet.Det bemærkes, at sejladsforbud udstedt af forsvarsministeren efter § 43, stk. 1, ikke vil være omfat-tet af den foreslåede bestemmelse i § 43 b. Sejladsforbud efter § 43, stk. 1, der udstedes fx i grund-stødningssituationer som en sikkerhedsforanstaltning, udgør ikke en del af havnestatskontrollen, oger derfor ikke er omfattet af havnestatskontroldirektivet.Hjemlen til at fastsætte nærmere regler om anløbsforbud forventes udmøntet ved en ændring af dengældende svovlbekendtgørelse.Den gældende lovs § 48, stk. 1, giver ministeren mulighed for at delegere de beføjelser, der er til-lagt ministeren i lovforslaget. I praksis vil anløbsforbud udstedes i samarbejde mellem Miljømini-steriet (Miljøstyrelsen) og Økonomi- og Erhvervsministeriet (Søfartsstyrelsen).Der henvises til afsnit [4.1] i lovforslagets almindelige bemærkninger.Ad § 43 cForslaget gennemfører havnestatskontroldirektivets artikel 28, stk. 1, 3 og 4, om godtgørelse af ud-gifter til havnestatskontrol, som kræver, at der hos rederen, operatør eller repræsentanten i Danmarkopkræves betaling for konkrete udgifter, som er forbundet med en kontrol af et udenlandsk skib,hvor der konstateres så alvorlige mangler, at skibet forbydes sejlads eller hvor der udstedes anløbs-forbud. I overensstemmelse med artikel 13, 14, 16 og 28, stk. 2, omfatter bestemmelsen udgifter tilindledende kontroller, hvor en fejl eller mangel konstateres, til mere detaljerede kontroller af, at depåpegede mangler er udbedret, og til udvidede kontroller rettet mod højrisikoskibe, samt til udste-delse af anløbsforbud i forbindelse med et sejladsforbud. Sejladsforbuddet ophæves ikke, før denævnte udgifter er betalt, eller der er stillet sikkerhed for deres betaling. Kravet om, at der skal beta-les for alle udgifter i forbindelse med et syn, tilsigter, at der ikke skabes konkurrenceforvridningmellem EU-landene.Med tilføjelsen sikres det, at udgifter til en kontrol, der fører til udstedelse af sejladsforbud og even-tuelt udstedelse af anløbsforbud begrundet i en overtrædelse af svovlbekendtgørelsens regler omsvovl i skibes brændstof, kan kræves dækket af skibets ejer, operatør eller skibets repræsentant iDanmark. Der tænkes her primært på kontroludgifter til kontrol af relevante dokumenter, såsombunkerleveringsnoter, og på udgifter til indsamling og analyse af olieprøver fra skibets brændstof-tanke. Sådanne kontroludgifter vil fremover skulle bæres af skibets ejer m.fl., såfremt der ved kon-trollen konstateres en overtrædelse af svovlbekendtgørelsen.I overensstemmelse med den foreslåede nye bestemmelse i § 43 c, kan der opkræves omkostninger iforbindelse med anløbsforbud, der udstedes på baggrund af tidligere sejladsforbud i både EU/EØSog Paris MOU-lande.Det bemærkes, at da havnestatskontrollen i de enkelte havnestater, herunder sejladsforbud i forbin-delse hermed, kun omfatter udenlandske skibe, er den foreslåede bestemmelse begrænset til at om-fatte opkrævning af betaling fra udenlandske skibe. De skibe, for hvilke Danmark er flagstat, er un-

derlagt den mere omfattende flagstatskontrol, som reguleres i Økonomi- og Erhvervsministerietslovgivning.Forslaget i stk. 3 bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om betaling af renter og rykker-gebyrer i tilfælde af for sen eller helt manglende betaling for kontrol af skibe. Hjemlen forventesanvendt til i svovlbekendtgørelsen at fastsætte nærmere regler om betaling af renter og rykkergeby-rer i forbindelse med opkrævning af myndighedernes omkostninger ved kontrol af et skib, der kon-kret leder til udstedelse af sejladsforbud og eventuelt udstedelse af anløbsforbud. Sådanne regler vilblive fastsat i overensstemmelse med de bestemmelser, der i øvrigt anvendes, når rettidig indbeta-ling til det offentlige ikke finder sted.Størrelsen vil blive beregnet ud fra de faktiske omkostninger forbundet med opgaven og vil bliveholdt inden for de af regeringen fastsatte rammer for rykkergebyrers størrelse.Der henvises til afsnit [4.4] i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr.[ 15][§ 51 a]Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at der foreslås indføjet en ny regel om anløbsfor-bud i § 43 b. Den foreslåede bestemmelse betyder, at forbud eller påbud efter § 43, 43 a eller § 43 bkan påklages til Ankenævnet for Søfartsforhold.Til nr. [16] [§ 52, stk. 5]Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at der foreslås en ny regel om anløbsforbud i § 43b. Den foreslåede bestemmelse betyder, at forbud eller påbud efter § 43, § 43 a eller § 43 b kan på-klages af afgørelsens adressat.Til nr. [17] [§ 53 d]Den foreslåede bestemmelse er ny.Bestemmelsen tilsigter at gennemføre havnestatskontroldirektivets bestemmelse i artikel 18, stk. 4,om, at visse anmeldere og besætningsmedlemmer har krav på fortrolighed. Bestemmelsen giver denpågældende persongruppe en umiddelbar ret.Det foreslås, at ved anmeldelser om luftforurening fra skibe omfattet af artikel 18 må anmeldersidentitet ikke afsløres overfor skibets fører eller reder. Skibsinspektøren skal sikre fortrolig behand-ling af eventuelle samtaler med besætningsmedlemmer vedrørende forhold om luftforurening fraskibe.Direktivet beskriver persongruppen som ” klagere”. Ved ”klage” forstås i direktivet enhver oplys-ning eller indberetning forelagt af enhver person eller organisation med legitim interesse i skibetssikkerhed, herunder interesse i besætningsmedlemmers sikkerhed og sundhed, leve- og arbejdsvil-kår om bord og forebyggelse af forurening, jr. direktivets artikel 2, nr. 14.Det må antages, at direktivets regel har til formål at beskytte personer, organisationer og besæt-ningsmedlemmer, der indgiver anmeldelse til havnestatsmyndighederne, således at det sikres, at op-lysninger om tvivlsomme forhold kan komme til myndighedernes kendskab.

Da der således ikke er tale om klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse må ”klagers identi-tet” forstås som ”anmelders identitet”De dele af artikel 18, der skal gennemføres i havmiljøloven, omhandler kun anmeldelser vedr. over-trædelse af havmiljølovens regler om luftforurening fra skibe.Hvis der i det konkrete tilfælde er tale om en miljøoplysning, gælder miljøoplysningslovens reglerom offentlighed, herunder afvejningsreglen. Dette kan betyde, at de pågældende oplysninger i vissetilfælde ikke vil kunne holdes fortrolige som krævet i denne foreslåede bestemmelse. Dette vilnavnlig kunne komme på tale i forbindelse med oplysninger, der fremkommer under samtaler medbesætningsmedlemmer. Udgangspunktet er, at anmelders identitet formentlig ikke vil være en mil-jøoplysning. Denne oplysning vil derfor ikke blive omfattet af miljøoplysningslovens afvejningsre-gel.I og med der er tale om direktivimplementering, vil den fortrolighed, som direktivet kræver i al-mindelighed føre til, at der i sager om aktindsigt heller ikke vil kunne gives aktindsigt efter offent-lighedsloven og forvaltningsloven. I modsat fald ville formålet med fortrolighedsbestemmelsen for-spildes.Der henvises til afsnit [4.2] i de almindelige bemærkninger.

Til nr. [18] [§ 59, stk. 1]Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at der foreslås en ny bestemmelse om anløbsfor-bud i § 43 b. Den foreslåede bestemmelse betyder, at manglende efterkommelse af forbud efter § 43b kan straffes med bøde.Til § 2Det er foreslået, at de bestemmelser, der tilsigter at gennemføre dele af havnestatskontroldirektivet,træder i kraft snarest muligt, dvs. dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.Til § 3Bestemmelsen vedrører den territoriale gyldighed af lovforslaget. Det foreslås, at loven ikke skalgælde for Færøerne og Grønland. Havmiljøloven er ved kongelig anordning sat i kraft for Grønlandmed de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Loven vil derfor kunne sættes i kraftfor Grønland med de nødvendige afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Det be-mærkes, at loven ikke er relevant for Færøerne, idet havmiljøområdet er et færøsk særanliggende.