Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 189
Offentligt
926300_0001.png
926300_0002.png
926300_0003.png
926300_0004.png
926300_0005.png
926300_0006.png
926300_0007.png
J.nr.bls-401-01111Den 2. december 2010

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

nr. Y stillet af Folketingets Miljø- og Plan-

lægningsudvalg

Spørgsmål

Vil ministeren på baggrund af de mange drik-kevandsforureninger oprette et drikkevands-rejsehold, som kan bistå de kommunale kon-trolmyndigheder med at sikre alle danskereadgang til rent drikkevand?

Svar

Lad mig starte med at sige, jeg godt forstården bekymring, der ligger bag spørgsmålet.Jeg ærgrer mig også, når jeg hører om en sagom forurenet drikkevand. Men det er heldig-vis sjældent.Når vi siger ”drikkevandsforurening”, sådækker det over forskellige forureningstyper.Der er forskel på, om der er tale om en bakte-rieforurening eller forurening med miljø-fremmede stoffer som f.eks. pesticider.
Miljøfremmede stoffer som pesticider, bliverman ikke akut syg af, men de er alligeveluønskede.Nogle bakterieforureninger kan derimod gøreborgerne akut syge, men langt fra alle forure-ninger. Der er sat grænseværdier for de bakte-rier, vi skal være opmærksomme på. Og over-skridelser af de mikrobiologiske grænsevær-dier kan være tegn på, at der er noget galt.Derfor skal overskridelser tages alvorligt, ogderfor skal kommunerne agere på overskri-delserne.Vi skal huske, at langt de fleste bakterieforu-reninger heldigvis opdages som led i en kon-trol af vandet og ikke ved, at folk bliver sygeaf at drikke vandet.Og hvis uheldet er ude, og folk bliver syge, såhar vi også et velfungerende system, som hur-tigt træder til. Kommunen kontakter embeds-lægen, og sammen med vandforsyningenhåndterer de sagen, indtil vandet igen kan si-ges at være rent.En anden ting vi skal huske er, at bakterier eren naturlig del af vores omgivelser. Der fin-des også mange naturlige grundvandsbakteri-er, som vi slet ikke måler for. Så fokus skal
2
være på de bakterier, der har betydning forvandkvaliteten.Denne indledning blot for at slå proportioner-ne fast. Vi skal stadig huske, at vi generelt hargodt og rent drikkevand i Danmark, som vikan være stolte af.Vi har med kommunalreformen sikret, atmyndighedsopgaverne i forhold til at forsyneborgerne med rent og godt drikkevand, nu ersamlet hos kommunerne. Den struktur, menerjeg, fortsat er den rigtige.Vandforsyningernes pligt er at sikre, at detvand, de leverer, overholder gældende kvali-tetskrav. Det kræver, at man som vandværks-ansvarlig kender sit produktionsanlæg godtog foretager den nødvendige vedligeholdelse.Dernæst er det kommunernes ansvar at sikre,at vandforsyningerne har styr på tingene.Kommunerne skal føre tilsyn med produkti-onsanlægget og vandkvaliteten og sikre sig, atvandforsyningen kan levere drikkevand, derlever op til de gældende kvalitetskrav.Det er vigtigt, at man er sig sit ansvar bevidst– både som vandværksansvarlig og som myn-dighed, hvilket i dette tilfælde er kommuner-ne.
3
Det, jeg kan gøre, er at sikre, at de teknologi-ske og administrative redskaber, der findes, erde rigtige.I den endelige drikkevandshandlingsplan,som I lige har fået oversendt, er der derfor fo-kus på redskaber til at sikre god drikkevands-kvalitet – redskaber til både vandforsyningerog kommuner.For at forebygge forureninger er det vigtigt, atvandforsyningerne har styr på deres produkti-onsapparat og de risikofaktorer, der gør siggældende for lige netop deres vandforsyning.Derudover er det naturligvis også vigtigt, atkommunerne foretager et grundigt og løbendetilsyn med vandværket og vandkvaliteten.Målet med handlingsplanens initiativ i for-hold til det kommunale tilsyn er at sikre, attilsynet udføres på en ensartet og systematiskmåde. By- og Landskabsstyrelsen er derfor påtrapperne med en justeret vejledning om til-synet. Der er bl.a. udarbejdet en ”tjek-liste”,som oplyst tidligere, som indeholder alle deelementer, et tilsyn skal omfatte, herunder og-så kontrol af rentvandstanke. Tjek-listen skalfungere som et let anvendeligt redskab forden kommunale tilsynsførende.
4
I forhold til sikkerheden på den enkelte vand-forsyning indeholder drikkevandshandlings-planen et initiativ om indførelse af ledelsessy-stemer. Indførelse af ledelsessystemer bety-der, at vandforsyningernes drift skal ske på ensystematisk måde, så der hele tiden er fokuspå drikkevandskvaliteten. Ledelsessystemetskal også sikre, at forsyningen holder øje medde steder i forsyningsleddet, der giver risikofor forureninger – altså også rentvandstanke-nes stand.Miljøministeriet har derudover støttet bl.a.udvikling af on-line målemetoder til målingaf bakterier og kemiske stoffer i drikkevand.Det vil på sigt også være med til at styrkesikkerheden, hvis metoderne viser sig at kun-ne bruges på vandforsyningerne.Derudover vil By- og Landskabsstyrelsen ogSundhedsstyrelsen fremover systematisk ogårligt udarbejde en erfaringsopsamling omdrikkevandsforureninger – herunder årsags-analyse af udvalgte forløb.Jeg mener, at initiativerne i drikkevandshand-lingsplanen giver et godt grundlag for ogsåfremover at kunne sikre borgerne en god drik-kevandskvalitet. I initiativerne er der lagt vægtpå at forebygge forureningshændelser ved at
5
rette indsatsen mod forsyningerne og kommu-nerne.Initiativerne underbygger, at viden og erfaringetableres lokalt i vandforsyningerne og kom-munerne, da det er her, der skal sættes ind forat forebygge.I den forbindelse vil jeg gerne nævne, at dersiden 1997 har eksisteret et vandpanel. For-uden Miljøministeriet består det af vandfor-syningsbranchen, KL og Sundhedsstyrelsen,som er de centrale aktører i forhold til drikke-vandssikkerhed.Formålet med panelet er at drøfte håndteringaf konkrete trusler for grundvands- og vand-værksforureninger. Derudover skal paneletkoordinere indsatsen over for vandværkerne itilfælde af, at der opstår akut behov for over-vågning eller en anden indsats på mangevandværker, for at imødegå en forurening el-ler mistanke om forurening.Det er By- og Landskabsstyrelsen, der er se-kretariat for panelet. Styrelsen har oplyst mig,at KL og vandforsyningsbranchen på paneletsseneste møde i september 2010 har aftalt, atde vil arbejde på at skabe overblik over res-sourcepersoner i kommuner og vandforsynin-ger. Med ressourcepersoner tænkes der på
6
personer, som f.eks. har erfaring med drikke-vandsforurening og andre problemstillinger påvandforsyningsområdet. På den måde bliverdet nemt at få faglig bistand.Samlet set mener jeg, at vi med de nye initiati-ver i Drikkevandshandlingsplanen har de rigti-ge redskaber til også fremover at sikre rent oggodt drikkevand. Jeg mener derfor ikke, at derer behov for et drikkevandsrejsehold.
7