MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 184: Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten samt høringsnotatet, fra miljøministeren

ForordI Danmark har vores drikkevand en meget høj kvalitet. De fleste steder kan man åbnefor vandhanen, og ud kommer friskt og godt grundvand, der kun har været gennem enmeget begrænset behandling.Mange danskere har på rejser til udlandet fået øjnene op for, at det ikke er en selvføl-ge, at der er godt vand i vandhanen.Når vi i Danmark kan glæde os over drikkevand af høj kvalitet, skyldes det overordnetset to forhold.For det første er vi fra naturens side beriget med rigelig nedbør og gode jordbundsfor-hold.For det andet har der i mange år været gjort en stor indsats for at beskytte grundvandetog på anden måde sikre drikkevand af høj kvalitet.Derfor kan vi i dag glæde os over godt drikkevand. Vi må dog også se i øjnene, at derpå nogle områder er udfordringer, og at det kræver en fortsat indsats, hvis kommendegenerationer også skal kunne nyde rent drikkevand på samme måde, som vi kan i dag.Jeg ser sikring af rent og godt drikkevand som en af mine vigtigste opgaver, og jeg vilgerne være med til at gøre en ekstra indsats, som det fremgår af denne handlingsplan.Handlingsplanen skal sikre fokus på drikkevandsområdet og sikre, at også fremoverkan urenset grundvand som udgangspunkt være kilde til vores drikkevand.Handlingsplanen præsenterer en række initiativer inden for syv indsatsområder. Nogleinitiativer er helt nye, mens andre allerede er i gang – blandt andet som konsekvens afaftalen om Grøn Vækst.Dermed er handlingsplanen et katalog over de vigtigste fremtidige initiativer til sikring afdrikkevandet.Når vi har et godt udgangspunkt skyldes det i høj grad, at de forskellige interessenter ivandsektoren er sig deres ansvar bevist. De gør en stor indsats i dagligdagen, og debidrager konstruktivt med forslag til nye initiativer.Det engagement og samarbejde bliver der også brug for fremover for at gennemførehandlingsplanens initiativer.Mange gode kræfter har bidraget aktivt til udviklingen af denne handlingsplan, og derer brug for, at Miljøministeriet, kommuner, vandforsyningssektoren, forskningsinstituti-oner, universiteter og andre parter fortsætter det gode samarbejde om at sikre drikke-vand af god kvalitet.

Indhold1Dansk drikkevand og udfordringer på området .................................... 41.1 Den danske drikkevandsmodel ................................................................ 41.2 Ny organisering af området .................................................................... 61.3 Centrale udfordringer for drikkevandet..................................................... 723Vision og fokusområder for drikkevandet ............................................ 8Reguleringen af drikkevandsområdet ................................................ 103.1 Generel beskyttelse af grundvandet........................................................103.2 Områder med særlige drikkevandsinteresser ...........................................103.3 Drikkevandsdirektivet og Vandrammedirektivet stiller krav........................124Syv indsatser til sikring af drikkevandskvaliteten .............................. 134.14.24.34.44.54.64.75Grundvandbeskyttelse skal forebygge drikkevandsproblemer .....................13Gennemtænkt vandplanlægning .............................................................15Mere sikker drikkevandforsyning ............................................................18Systematisk kommunalt tilsyn ...............................................................21Mere borgerinddragelse på vandområdet.................................................22Udvikling af vandteknologier..................................................................23Offensiv fremtidig regulering .................................................................25

1 Dansk drikkevand og udfordringer på områdetDansk drikkevand har generelt en meget høj kvalitet, og de fleste steder ilandet kan man indvinde grundvand og bruge det til drikkevand efter enmeget begrænset behandling. Men drikkevandskvaliteten er også underpres.Det danske drikkevand har en høj kvalitet, og det er regeringens mål at sikre, atdet også vil være sådan fremover. Denne handlingsplan sætter rammerne og ret-ningen for indsatsen i 2010-2012.Handlingsplanen er bygget op på følgende måde:I første afsnit gives en introduktion til den danske model for drikkevand, og de vig-tigste udfordringer for drikkevandskvaliteten.I andet afsnit præsenteres den overordnede vision og syv indsatsområder i hand-lingsplanen. Samtidig præsenteres de tre fokusområder der ligger i strategiperio-den: Øget sikkerhed, større ressourcebevidsthed og bedre teknologi.I tredje afsnit beskrives den lovgivningsmæssige regulering af drikkevandet, derbåde omfatter en række love og EU-direktiver.I fjerde afsnit beskrives hvert af de syv indsatsområder. Udfordringerne på områdetbeskrives, og ved hvert af områderne fastlægges de centrale initiativer de kom-mende 3 år. Nogle af initiativerne arbejdes der allerede med, mens andre er heltnye.I det femte og sidste afsnit gives en kort beskrivelse af perspektiverne i eksport afdansk vandteknologi og know how.

1.1 Den danske drikkevandsmodelNæsten alle steder i Danmark kan man indvinde grundvand, som er egnet til atfremstille drikkevand. Drikkevand, der er rent og smager godt.Det danske hanevand har så fin en kvalitet, at det generelt er helt på højde medflaskevand. Smagsmæssigt og sundhedsmæssigt er der derfor ingen grund til atvælge flaskevand. Udover kvaliteten af selve vandet, så er der også miljømæssigefordele ved at drikke hanevand frem for flaskevand. Flaskevand påvirker energifor-brug ved produktion og transport og ved bortskaffelse af emballage.Den gode grundvandskvalitet sikres gennem den generelle grundvandsbeskyttelseog en særlig beskyttelse, som er rettet mod drikkevandsressourcerne.Selv om grundvandskvaliteten er høj, så gennemgår stort set alt grundvand envandbehandling bestående af iltning og filtrering.Luftningen sker dels for at tilføre grundvandet ilt og dels for at fjerne eventuelleopløste luftarter som svovlbrinte, kuldioxid og methan. Filtreringen sker for at fjer-ne opløste jern- og manganforbindelser samt ammonium. Herefter er vandet langtde fleste steder klar til at blive anvendt som drikkevand.I mange lande tilsættes klor til drikkevandet for at sikre sig mod bakterier, der fin-des i råvandet, som i mange lande ofte stammer fra overfladevand i fx søer. Kloringbetyder, at det ikke får konsekvenser for forbrugerne, hvis der sker mindre forure-ninger med bakterier af drikkevandet, mens vandet er på vej gennem ledningsnet-tet.

1.2 Ny organisering af områdetI Danmark er myndighedsansvaret for, at vores drikkevand på det enkelte vand-værk har en ordentlig kvalitet, placeret i kommunerne.Det er kommunerne, der har ansvaret for den overordnede planlægning af, hvordankommunens vandforsyning skal være. Det er også kommunerne der giver tilladelsetil indvinding, og fører tilsyn med indretningen og driften af vandforsyningsanlæg-get.Vandforsyningerne har ansvaret for at drive vandforsyningsanlæggene, så grænse-værdierne overholdes, og borgerne forsynes med rent og godt drikkevand.Ved en konkret forurening er det kommunens ansvar at sikre, at årsagen til forure-ningen findes og udbedres. Er der tale om en forurening af grundvandet med miljø-fremmede stoffer, er det regionernes ansvar, i samarbejde med kommunerne atfinde forureningskilden.Modernisering af vandsektorenTo tredjedele af drikkevandet er hidtil blevet leveret af kommunale vandforsynin-ger, mens en tredjedel leveres af private, forbrugerejede vandforsyninger. Menmed Vandsektorloven, som trådte i kraft 1. januar 2010, er de kommunale vand-forsyninger udskilt fra kommunerne og etableret som selvstændige, kommunaltejede eller forbrugerejede selskaber.Formålet med Vandsektorloven er at modernisere reguleringen og organiseringen afden danske vandsektor, så sektoren bl.a. effektivt og økonomisk kan sikre forsy-ning med drikkevand.Hvis alle vandforsyninger kan gøres lige så effektive som de bedste i branchen, vildet betyde store effektiviseringer af sektoren.I Danmark giver naturen gunstige muligheder for at indvinde grundvand af godkvalitet i langt størstedelen af landet. Samtidig er der en historisk tradition specielti landdistrikterne for etablering af lokale fællesskaber inden for bl.a. vandforsyning.Derfor er den danske vandforsyningsstruktur meget decentral, og i Danmark er deret stort antal vandværker set i forhold til befolkningens størrelse. Størstedelen afvandforsyningerne drives af frivillige bestyrelser. De lægger et stort arbejde i atsikre god og sikker vandforsyning uden for de store byer.Med øgede krav til kvalitetskontrol og dokumentation er de frivillige bestyrelser i desmå vandværker kommet under pres, derfor kan der forventes færre og størrevandforsyninger på lidt længere sigt.2.500 almene forsyninger – heraf 250 storeDer er ca. 2.500 almene vandforsyninger i Danmark, hvoraf de ca. 250 betegnes som store forsyninger.De almene vandforsyninger forsyner ca. 97 % af danskerne med drikkevand.Ud over de ca. 2.500 almene vandforsyninger skønner Miljøministeriet, at der er ca. 50.000 ikke-almenevandforsyninger – dvs. forsyninger som forsyner mindre end 10 ejendomme. Disse vandforsyninger be-står som regel kun af en brønd eller en boring, og langt de fleste forsyner kun en enkelt husstand. Antal-let af ikke-almene vandforsyninger falder løbende. Dels på grund af forureningsproblemer, dels fordimange borgere ønsker at overlade ansvaret for vandkvaliteten til et vandværk.Vandsektorloven gælder for de største vandforsyningerDen nye Vandsektorlov gælder for alle vandforsyninger, der leverer mindst 200.000 m3 vand årligt ogforsyner, eller har til formål at forsyne, mindst 10 ejendomme.

1.3 Centrale udfordringer for drikkevandetDet danske drikkevandet er godt, men der er udfordringer, hvis den gode kvalitetog danskernes tillid fremover skal sikres.Forurening af grundvandetKvaliteten af det grundvand som i dag udnyttes til vandforsyning i Danmark, er ge-nerelt god, men menneskeskabte forureninger kan true grundvandsressourcen. Derer i dag kortlagt 12.000 forurenede grunde, hvoraf 4.800 vurderes at kunne udgøreen trussel for grundvandsressourcen. Derudover er der 12.000 grunde med be-grundet mistanke om forurening.Udvaskning af næringsstoffer fra landbruget betyder at grundvandet nogle stederindeholder for meget nitrat. Brug af pesticider har mange steder også ført til foru-rening af grundvandet. I dag er der en skrap og omfattende godkendelsesordningfor pesticider, der skal sikre mod, at pesticider ender i grundvandet. I forhold tilpesticider er det derfor især fortidens synder, som i dag giver problemer.Forurening i forsyningsleddetInden for de senere år har der været flere tilfælde af forurenet drikkevand, hvor destørste har været forureningen i Køge i 2007 og i Tune i 2009. I disse sager har derværet tale om mikrobiel forurening af vandet, som er sket i forsyningsleddet. Mi-krobielle forureninger kan gøre forbrugerne akut syge, og derfor skal der stor fokuspå at mindske risikoen for den type forurening.Områder med knappe vandressourcerI dag er der på landsplan balance mellem grundvandsdannelse og indvinding. Mender er store geografiske forskelle på både dannelse og indvinding af grundvand.Derudover findes der grundvandsressourcer, som ikke anvendes til drikkevand, dade indeholder humus (rester af jord, der giver brunt vand), naturligt forekommendemen sundhedsskadelige stoffer som nikkel og arsen eller er forurenet med pestici-der, klorerede opløsningsmidler eller andre miljøfremmede stoffer.I nogle områder er grundvand af god kvalitet en for knap ressource til både at kun-ne tilfredsstille behovet for drikkevand, behovet for vand til erhverv og samtidigsikre en god miljøtilstand i vandløb, søer og vandet ved kysterne.Utilstrækkelig adgang til data for myndigheder og borgereMange borgere er interesserede i at vide noget om deres drikkevand. Vandværker-ne har pligt til at informere om drikkevandskvaliteten, og mange vandværker bru-ger deres hjemmeside til formidling af analyseresultater. Oplysningerne kan dogvære vanskelige af forstå, hvis de ikke er kommunikeret på en letforståelig måde.Hver gang vi har en forureningssag som i Køge og Tune får danskernes tillid tildrikkevandet et knæk. Det er problematisk, da vi i Danmark generelt har rent oggodt drikkevand. Der findes i dag ikke en enkel og let tilgængelig måde, hvorvedborgere i hele landet kan få oplysninger om det lokale drikkevand.Klimaforandringer kan give nye problemstillingerKlimaændringerne forventes at give tørkeperioder i sommerhalvåret og øgederegnmængder i vinterhalvåret. Tørkeperioder har både betydning i forhold til dan-nelse af nyt grundvand og i forhold til behovet for vand til markvanding. Den øgedenedbør om vinteren kan betyde, at grundvandsspejlet stiger. Dermed er der risikofor, at grundvandet kan få direkte kontakt til gamle lossepladser eller andre forure-ninger.Derudover har de kraftige regnhændelser de senere år vist sig at give nye problem-stillinger for vandforsyningerne, da overfladevand kan trænge ind gennem utæthe-der i forsyningsnettet og forårsage forurening.7

2 Vision og fokusområder for drikkevandetVisionen er rent og godt drikkevand. I 2010-2012 skal der særligt fokus påøget sikkerhed, større ressourcebevidsthed og bedre teknologi.Ny vision for drikkevandetI Danmark skal alle borgere have adgang til rent og godt drikkevand, der er baseretpå grundvand af god kvalitet. Det gælder uanset, om vi bor i byen eller på landet,om vi er på arbejde eller hjemme.Vandindvindingen skal være bæredygtig, så der også er rent vand til kommendegenerationer og så vandløb og vådområder beskyttes. Energibesparelser skal ogsåvære et naturligt tiltag for vandforsyningerne.Samtidig skal vandforsyningssektoren have gode muligheder for at deltage i udvik-lingen af dansk miljøteknologi.Visionen er derfor, at vi skal have:

Tre fokusområder: Sikkerhed, ressourcebevidsthed og teknologiPå tværs af den samlede indsats ønskes et særligt fokus på tre temaer:Øget sikkerhedNår man åbner for hanen, skal vandet altid være rent og godt. Derfor skal der sær-ligt fokus på sikkerheden, så man undgår forurening af drikkevandet.Der er ikke mange forureninger af drikkevandet i Danmark, men hver eneste foru-rening er en for meget. Derfor skal der være stort fokus på sikkerhed. Man skalselvfølgelig ikke blive syg af at drikke vand fra hanen, og det er et mål, at alle fort-sat kan have stor tillid til det danske vand.Større ressourcebevidsthedViden er både vigtigt for ressourcebevidstheden og for at fastholde tilliden til detdanske drikkevand.Danskerne skal vide, hvorfor det er fornuftigt at spare på vandet, og danskerne børhave adgang til mere viden om kvaliteten af drikkevandet.Nogle steder i landet er der rigeligt med grundvand af god kvalitet, men det gælderikke alle steder. Derfor er det vigtigt med større ressourcebevidsthed i forhold tilindvinding og forbrug, så vi ikke kommer til at mangle vand.Ressourcebevidstheden i forhold til energiforbrug skal derudover være et naturligttiltag for vandforsyningerne.Bedre teknologiFra forebyggelsen til man åbner vandhanen med det rene vand spiller teknologienen vigtig rolle. Danmark har allerede vandteknologi af høj standard, men der erbrug for endnu mere innovation og teknologiudvikling for at forbedre behandling,overvågning, energibesparelser og forsyningssikkerhed.8

Der er brug for, at nye teknologier hurtigere og i større omfang tages i brug afvandværkerne – også af de mindre vandværker.Samtidig er vandteknologi yderst interessant, fordi Danmark på flere områder erblandt de førende nationer. Vi skal arbejde på at fastholde og styrke vores rollesom eksportør af både teknologi og know how.Initiativer i 2010-2012En effektiv indsats til sikring af drikkevandskvaliteten, kræver, at stat, regioner ogkommuner fortsat har fokus på at beskytte grundvandet. Det kræver, at vandforsy-ningerne fortsat fokuserer på at levere drikkevand af høj kvalitet. Og det kræver, atden gældende regulering følges.I disse år sker der to centrale begivenheder på vandområdet. For det første en mo-dernisering og ny organisering af sektoren med Vandsektorloven. For det andet enny og sammenhængende vandplanlægning som følge af EU’s Vandrammedirektiv.De fulde resultater af de to initiativer ser vi først om et par år.Det er med dette afsæt og med visionen som pejlemærke, at denne handlingsplanfastlægger, hvad der skal være indsatsen de kommende år.For at kunne sikre godt drikkevand er det nødvendigt med en indsats i mange for-skellige led – fra forebyggelse og sikkerhed i forsyningsleddet, til ressourcebevidst-hed og teknologiudvikling.I denne handlingsplan gives en samlet præsentation af indsatsen, hvor de forskelli-ge typer af indsats beskrives, og hvor både nye og igangværende initiativer er med.I perioden 2010-2012 vil drikkevandskvaliteten særligt blive sikret gennem syv ind-satsområder:

3 Reguleringen af drikkevandsområdetDrikkevandsområdet er både reguleret af Vandforsyningsloven, Miljøbe-skyttelsesloven, Miljømålsloven, Jordforureningsloven og af EU-direktiver.God drikkevandskvalitet sikres i et samspil mellem forskellige reguleringer. I detteafsnit gives en overordnet introduktion til reguleringen af drikkevandsområdet.Vandforsyningsloven regulerer primært udnyttelsen af vandressourcerne og sikreren hensigtsmæssig vandforsyning. Vandforsyningsloven indgår i et tæt samspil medsærligt Miljømålsloven, Miljøbeskyttelsesloven, Vandsektorloven og Jordforure-ningsloven.En række andre love berører grundvand og drikkevand – blandt andet har Planlo-ven og Husdyrbrugsloven indflydelse på grundvandsbeskyttelsen, mens byggelov-givningen indeholder regler for vandinstallationer.I tilknytning til lovene findes en række bekendtgørelser og vejledninger, ligesomder findes normer, der beskriver de tekniske krav til vandværker og vandinstallati-oner.

3.1 Generel beskyttelse af grundvandetDen generelle beskyttelse af grundvandsressourcerne skal sikre grundvandskvalite-ten overalt. Den generelle beskyttelse sker gennem Miljøbeskyttelsesloven og Jord-forureningslovens regler.Hertil kommer pesticidhandleplaner, nationale godkendelsesordninger for anvendel-se af pesticider og husdyrloven – f.eks. harmonikrav for udspredning af husdyrgød-ning.Kommuneplanlægningen også en faktorKommuneplanlægningen kan påvirke grundvandsbeskyttelsen – f.eks. skal kom-munerne være opmærksom ved udlæg af nye byområder og områder til erhverv.Samtidig vil skovrejsningsområderne bidrage til grundvandsbeskyttelsen.Kommuneplanen må ikke stride mod en vandplan, hvilket sikrer, at kommunernevaretager hensynet til grundvandet i deres planlægning. De beskyttede områder ivandplanen, herunder områder med særlige drikkevandsinteresser, skal indgå i re-degørelsen til kommuneplanen, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 3.Miljøbeskyttelsesloven og JordforureningslovenDen generelle grundvandsbeskyttelse, som gælder overalt, sker med udgangspunkt i Miljøbeskyttelses-lovens kapitel 3 og et større antal bekendtgørelser om sikring mod forurening af jord og grundvand.Der er blandt andet tale om bekendtgørelser om olietanke, nedsivningsanlæg, udførelse og sløjfning afboringer, jordvarmeanlæg, renserier og genanvendelse af restprodukter.Grundvandsbeskyttelse i forhold til kortlægning af forurenede arealer og indsats mod grundvandstruen-de jordforureninger sker i medfør af Jordforureningsloven.

Ekstra indsats ved områder med særlige drikkevandsinteresserRegionerne kortlægger de arealer, der er jordforurenet. Oprydningen prioriteres,hvor grundvandet eller menneskers sundhed er truet. Indsatsen for grundvandet ermålrettet områder med særlige drikkevandsinteresser og andre områder med vand-indvinding.Grundvandskortlægningen er en statslig opgave efter Miljømålsloven, hvor grund-vandsmagasinernes udbredelse, områder med stor grundvandsdannelse og grund-vandets naturlige beskyttelse kortlægges, mens de væsentligste trusler beskrives.Den statslige kortlægning er godt i gang, og det sidste areal skal være kortlagt i2015.Med kortlægningen finder staten frem til de områder hvor grundvandet, grundet degeologiske betingelser, er følsomt overfor en eller flere typer af forurening, og derudpeges områder, hvor der er behov for en særlig indsats til at beskytte grundvan-det. I kortlægningen indgår overblik over de forurenede grunde, som kan udgøreen grundvandstrussel.Efterhånden som grundvandskortlægningen gøres færdig, udarbejder kommunerneindsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen.Indsatsplanerne beskriver de konkrete indsatser, som kommunerne skal iværksæt-te. I de indsatsplaner, hvor forurenede grunde udgør en væsentlig trussel modgrundvandet, planlægges regionernes indsats sammen med kommunerne. De sid-ste indsatsplaner skal være færdige i 2017.Statens kortlægning og kommunernes indsatsplaner finansieres gennem en særligafgift på indvindingstilladelser.Kortlægning, indsatsplaner og beskyttelsesområderKortlægning af vandressourcerne og udpegning af områder sker efter Miljømålslovens §§ 6 - 8a. Ind-satsplaner udarbejdes af kommunen efter Vandforsyningslovens §§ 13-13d og den tilhørende bekendt-gørelse. I den forbindelse kan der fastsættes beskyttelsesområder eller mod kompensation fastsætteskrav om dyrkningsrestriktioner efter Miljøbeskyttelseslovens § 26a. Også vandforsyninger kan udarbejdeindsatsplaner.

Særlig beskyttelse omkring boringerFor at beskytte nærområdet omkring vandindvindingsboringerne har kommunernemulighed for at udlægge et specifikt beskyttelsesområde omkring boringerne – etsåkaldt boringsnært beskyttelsesområde (BNBO).I et boringsnært beskyttelsesområde kan en aktivitet, f.eks. anvendelse af pestici-der, begrænses eller helt forbydes af kommunen. Etablering af et boringsnært be-skyttelsesområde kan ske, når der er risiko for en forurening.Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om det er nødvendigt med etab-leringen af et sådant område – og sørge for at indgrebet ikke er mere vidtgåendeend nødvendigt.Vejledningen om BNBO er fra 2007 og er således relativt ny. By- og Landskabssty-relsen forventer, at mange kommuner vil samarbejde med vandforsyningerne omat etablere boringsnære beskyttelsesområder de kommende år.Boringsnære beskyttelsesområderBoringsnære beskyttelsesområder (BNBO) kan beskyttes med påbud og forbud efter Miljøbeskyttelseslo-vens § 24. Erstatning til grundejer fastsættes af Taksationskommissionen.

3.3 Drikkevandsdirektivet og Vandrammedirektivet stiller kravEU-reguleringen spiller en vigtig rolle for vandområdet. Drikkevandsdirektivet ogVandrammedirektivet er de centrale direktiver på vandområdet.Drikkevandsdirektivet er centraltEU’s Drikkevandsdirektiv fastsætter grænseværdier for de sundhedsskadelige stof-fer, både pesticider, naturligt forekommende stoffer og for mikrobiologiske elemen-ter. Desuden fastsætter direktivet krav til, hvordan og hvor ofte drikkevandet skalkontrolleres, så det sikres, at drikkevandet overholder grænseværdierne og derveder godt, rent og velsmagende.Udkast til EU's nye drikkevandsdirektiv forventes offentliggjort i2011.Drikkevandsdirektivets grænseværdier fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen,hvor der også er krav til temperatur, farve og smag mv.Det er vandforsyningernes ansvar at sikre, at vandet overholder kvalitetskravene,og det er kommunernes ansvar at føre tilsyn med, at vandforsyningerne overholderkravene. De almene vandforsyninger har også pligt til skriftligt at oplyse forbrugereom drikkevandets kvalitet.Med Vandrammedirektivet er der krav om vandplanerEU's Vandrammedirektiv betyder, at der skal laves vandplaner, der beskriver, hvor-dan der kan opnås god miljøtilstand for det danske grundvand samt søer, vandløbog vandet ved kysterne. I Danmark er der valgt en model, hvor hele landet er deltop i 23 vandoplande. Staten udarbejder vandplaner for de 23 oplande.Vandplanerne indeholder blandt meget andet en prioritering af, hvordan grund-vandsressourcen anvendes i de områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkeligtil at tilgodese alle behov.Som udgangspunkt prioriteres anvendelsen således:a) Befolkningens almindelige vandforsyning.b) Opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand ivandløb og vådområder.c) Andre formål – herunder indvinding til vandforbrugende industrier, indvin-ding til jordbrugsformål og øvrige vandforbrugende aktiviteter.De 23 statslige vandplaner skal følges op af kommunale handleplaner. Planerne be-skriver de konkrete handlinger, der skal gennemføres for at opnå god miljøtilstand igrundvandet, søer, vandløb og vandet ved kysterne.

4.1 Grundvandbeskyttelse skal forebygge drikkevandsproblemerDen bedste vej til at sikre drikkevand af høj kvalitet er at undgå forureningaf grundvandet.Vandforsyning baseret på uforurenet grundvandDer er bred politisk enighed om, at den danske drikkevandforsyning skal baseres påuforurenet grundvand, som kun kræver iltning og filtrering af vandet.Grundvandsdannelsen sker over årtier, så hvis grundvandet først er blevet forure-net, kan det tage lang tid, inden grundvandet atter er rent. Derfor er forebyggelseafgørende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden.Den danske model lever dermed flot op til EU's Vandrammedirektiv, som siger, atvandressourcerne skal beskyttes, så man reducerer behovet for rensning.ForebyggelseRegionernes indsats i form af opsporing, undersøgelser og oprensning af forurenedegrunde, er væsentlige i forhold til at forebygge, at forureningen når grundvandet.Kommunernes og statens godkendelsesprocedurer samt tilsyn og kontrol med foru-renende virksomheder er også en vigtig del af den forebyggende indsats mod foru-rening af grundvandet.Godkendelsesordning for pesticider forebyggerDa vandet er lang tid om at nå fra overfladen og ned i grundvandsmagasinerne, harvi i dag stadig problemer med de pesticider, som er blevet forbudt, eller på andenmåde indskrænket på det danske marked, på grund af deres skadelige virkning. Vikæmper derfor hovedsageligt med fortidens synder.Der lukkes vandboringer hvert år. Der kan dog ikke sættes præcise tal på hvormange boringer der lukkes på grund af pesticider, da årsagen til lukninger ikke an-gives. Et skøn fra GEUS i 2009 er, at der frem til 2001 blev lukket mere end 100boringer om året på grund af pesticider, mens antallet nu er faldende. I 2008 lå an-tallet af lukninger på under 20. Dette kan bl.a. skyldes, at vandforsyningerne efterkommunalreformen er fusioneret, og dermed får en bedre mulighed for via fortyn-ding at levere vand, der overholder kvalitetskravene.I den nationale grundvandsovervågning blev der i 2008 påvist pesticider overgrænseværdien i ca. 11 % af prøverne. Antallet af fund har været let stigende desenere år. Med til billedet af antal fund hører, at der analyseres for flere stoffer nuend tidligere, og at moniteringsprogrammet er omlagt, så der nu udtages prøver,hvor der er en forventning om at kunne finde pesticider. Derudover undersøges og-så i nogen grad ungt, overfladenært grundvand, som ikke bruges til drikkevand.I overvågningen af drikkevandsboringerne var grænseværdien i 2008 overskredet i5 % af de undersøgte boringer. Tallet er større end de seneste år, men der er entendens til fald over de sidste 10 år.For at undgå fremtidig forurening med pesticider er der en godkendelsesordning,som skal sikre, at regelret anvendelse af godkendte pesticider ikke forurenergrundvandet med koncentrationer over grænseværdien.

Godkendelsesordningen kontrolleres gennem et varslingssystem for pesticider igrundvandet. Dermed kan der sættes hurtigt ind med forbud eller restriktioner, hvisgodkendte stoffer mod forventning giver en overskridelse af grænseværdierne.Varslingssystemet har bekræftet, at godkendelsesordningen i dag virker efter hen-sigten.Med Regeringens Grøn Vækst-strategi er der sket en opprioritering af både godken-delsesordningen og varslingssystemet. I forhold til beskyttelse af grundvandet in-deholder Grøn Vækst et initiativ om 25 meters sprøjtefrie zoner om almene vand-boringer.Anvendelsen af arealerne påvirker grundvandetDet er ikke alene landbrugets aktiviteter, der udgør en risiko for forurening afgrundvandet. Byer rummer også aktiviteter der kan udgøre et problem – f.eks.nogle typer af erhverv.Under vores skove dannes der godt og rent grundvand, som ikke bliver udsat forforurening. Derfor bruges skovrejsning bl.a. til at beskytte grundvandet, og flerevandforsyninger og kommuner samarbejder med Skov- og Naturstyrelsen om atetablere ny skov, som kan beskytte grundvandet. Søger man om starttilskud til pri-vat skovrejsning, er det også et fremmende kriterium, hvis arealet ligger i et føl-somt indvindingsområde.InitiativerI perioden 2010-2012 skal særligt følgende initiativer sikre, at vi forebygger fremtidige foru-reninger af grundvandet – og dermed sikrer en høj drikkevandskvalitet:Styrket indsats mod problematisk brug af pesticiderI regeringens Grøn Vækst vision er der beskrevet en række initiativer for at reducere belast-ningen med pesticider.Målet med initiativerne er at reducere belastningsomfanget til 1,4 inden udgangen af 2013.Det svarer til reduktion af behandlingshyppigheden fra 2,5 til 1,7. Det vil bl.a. ske gennemgrøn omlægning af pesticidafgiften og fremme af pesticidfri dyrkning.Udlægning af 25m sprøjtefri zoner om almene vandboringerMed Grøn Vækst er det besluttet at indføre et generelt forbud mod erhvervsmæssig og of-fentlig anvendelse af pesticider i en 25 meters randzoner rundt om almene vandforsynings-boringer.Randzonerne indføres som en ændring af Miljøbeskyttelsesloven. Ændringen bliver en del afden samlede lovpakke, som skal implementere regeringens Grøn Vækst strategi.Plantedirektoratet vil etablere et kontrolsystem for at overvåge, at beskyttelseszonerne bli-ver etableret.Flere begrænsninger i arealanvendelsenEU’s rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider trådte i kraft ved udgangen af2009. Den videre gennemførelse af direktivets krav i dansk lovgivning vil ske i løbet af 2010og 2011. Udlægning af 25m sprøjtefrie zoner indgår som del af implementeringen. Når direk-tivteksten er fortolket, tager Miljøministeriet stilling til, hvilke øvrige tiltag implementeringenvil omfatte.Oprensning af forurenede grunde, hvor der er drikkevandsinteresserDer er fra 2008 afsat ca. 380 mio. kr. årligt til de danske regioners administration af jordfor-ureningsloven. Langt hovedparten af midlerne - ca. 300 mio. kr. årligt - forventes at blivebrugt på en indsats, der har særligt fokus på drikkevandsområdet.I 2003 blev det vurderet, at de fremtidige omkostninger til den offentlige prioriterede indsatskunne opgøres til ca. 10 mia. kr.Grundvandskortlægning og indsatsplaner

4.2 Gennemtænkt vandplanlægningDet er nødvendigt med systematisk og klog planlægning, så grundvandetanvendes fornuftigt.Store forskelle i DanmarkI dag er der på landsplan balance mellem grundvandsdannelse og indvinding. Mender er store geografiske forskelle på både dannelse og indvinding af grundvand.Derudover er der problemer med pesticidforurening af grundvandet en række ste-der. Andre steder har grundvandet for høje koncentrationer af naturligt forekom-mende – men sundhedsskadelige – stoffer. Der kan også være for meget humus ivandet.Derfor er det vigtigt med en gennemtænkt planlægning af, hvor og hvordan vi bru-ger grundvandet, så vi har drikkevand i hanen, vand i vandløb og vådområder ogvand til brug i virksomheder og landbrug.Det er kommunerne, der giver vandindvindingstilladelser, der udgør et naturligtomdrejningspunkt i en fornuftig brug af grundvandet. Med grundvandskortlægnin-gen og vandplanlægningen bliver der skabt overblik over, hvor det fremover vil væ-re hensigtsmæssigt at tillade vandindvinding, så hensynet til sikring af god vand-kvalitet i vandløb og søer samtidig bliver tilgodeset.Ekstra beskyttelse i områder med drikkevandsinteresserSom led i planlægningen gennemføres i disse år en omfattende grundvandskort-lægning, hvor grundvandsmagasinernes udbredelse og naturlige beskyttelse kort-lægges.De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandet er allerede blevet udpeget somområder med særlige drikkevandsinteresser, også kaldet OSD-områder.I disse områder gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Det gælderden offentlige indsats mod jordforurening, grundvandskortlægningen og kommu-nernes udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.Vandplaner for 23 områderMed grundvandskortlægningen kortlægges grundvandsressourcen. Med vandplan-lægningen sikres en samlet planlægning af, hvordan vibrugervandressourcen.Vandplanlægningen består af statslige vandplaner for 23 vandoplande. Vandplaner-ne skal følges op af kommunale handleplaner, der beskriver indsatsen for at opnågod miljøtilstand for det danske grundvand, søer, vandløb og kystvande.Vandplanerne indeholder, blandt meget andet, principper for fordelingen af vand-ressourcen og opgørelser af, hvor meget vand der overordnet er til rådighed. Nårde kommunale handleplaner udarbejdes, vil vi få et samlet billede af, hvor der geo-grafisk vil være mangel på vand, hvilke formål der mangles vand til, og hvor stormanglen er.

Videregående vandbehandling er en mulighedAllerede i dag er det muligt at få tilladelse til en yderligere vandbehandling ud overiltning og filtrering, dvs. tilladelse til en egentlig rensning af vandet for uønskedestoffer. Med kommunalreformen blev det kommunerne, der giver tilladelserne.Kommunerne er generelt tilbageholdende med at give tilladelser, da den danskepolitik har været, og fortsat skal være, at drikkevand så vidt muligt alene skal be-handles med iltning og filtrering.Men nogle steder i landet er der ikke nok grundvand eller også er det ikke umiddel-bart egnet til drikkevand. De steder hvor grundvandet ikke umiddelbart egner sig tildrikkevand, skyldes det dels menneskeskabte forureninger, dels geologiske forhold.De geologiske forhold kan betyde, at vandet får et højt indhold af humus, som gørvandet brunt eller at vandet indeholder naturligt forekommende, men sundheds-skadelige stoffer.Med vandplanerne bliver der skabt et overblik over, hvor godt grundvand er enknap ressource i forhold til at opfylde alle behovene. I de områder kan rensning afdet knapt så gode grundvand, så det kan anvendes til drikkevand, være en løsning.I de tilfælde hvor der er tale om menneskeskabte forureninger, vil løsningen væremidlertidig. I de tilfælde hvor årsagen er geologisk betinget, f.eks. som ved grund-vandets indhold af arsen, nikkel eller humus, vil tilladelsen være længere varendeog have karakter af permanente tilladelser.Hovedprincippet skal fortsat være, at grundvandet skal beskyttes, så der ikke op-står forureninger. Dette gælder også for de områder, hvor videregående vandbe-handling tillades.Der findes i dag en række teknologier til videregående vandbehandling, som kananvendes til at fjerne både pesticidforureninger og øvrige uønskede stoffer, ellersom supplerende sikring af den mikrobiologiske kvalitet. Derudover forventes enrække nye teknologier at kunne udvikles under Miljøteknologisk Handlingsplan ellerden nye Teknologiudviklingsfond, som oprettes som følge af Vandsektorloven.Når der gives tilladelse til videregående vandbehandling, er det vigtigt at der sam-tidig stilles krav til driften af anlægget, løbende kontrol af vandkvaliteten og enhandlingsplan for at få en bedre råvandskvalitet.

Naturligt forekommende stofferGrundvandet indeholder visse steder naturlige, men sundhedsskadelige stoffer, som arsen, nikkel ogfluorid. Det er stoffer, som naturligt findes i jorden, og som kan afgives til grundvandet under visse be-tingelser. Derfor kan de overføres til drikkevandet.Kalk findes også naturligt i grundvandet, men kalk er ikke sundhedsskadeligt.VandbehandlingKommunalbestyrelsen kan iflg. bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning §14, stk. 2. givetilladelse til videregående vandbehandling. Iflg. bekendtgørelsen skal en minimal rensning tilstræbes. Enansøgning om tilladelse til videregående vandbehandling skal indeholde en teknisk, økonomisk og miljø-mæssig redegørelse for valget af indvindingssted og vandbehandlingsmetode.

Der er altså gode grunde til, at der er behov for større ressourcebevidsthed ogyderligere vandbesparelser – særligt i byerne.Brug af regnvand er en mulighedDet er lovligt at bruge regnvand til toiletskyl og tøjvask i den private husholdning.Nogen bruger regnvand som et byøkologisk initiativ for at spare på grundvands-ressourcer, mens incitamentet for andre er økonomisk.InitiativerI perioden 2010-2012 skal særligt følgende initiativer gennemføres for at sikre en klog vandplan-lægning:Vandplaner og kommunale handleplanerDe 23 statslige vandplaner blev 4. oktober 2010 sendt i høring. Når planerne er vedtaget, harkommunerne et år til at lave handleplaner, som beskrive de konkrete initiativer der skal iværksæt-tes, for at opfylde målene.Principper for prioritering af grundvandsressourcenDe kommende vandplaner vil ligesom de hidtidige regionplaner/landsplandirektiver indeholde en pri-oritering af, hvordan grundvandsressourcens anvendes i de områder, hvor vandressourcen ikke ertilstrækkelig til at tilgodese alle behov.Retningslinjerne er bindende overfor myndigheders planlægning og administration. De vil derfor og-så få betydning, når kommunerne skal give tilladelser til vandindvinding.Klar sammenhæng mellem vandplaner og vandindvindingstilladelserEn ændring af Vandforsyningsloven blev vedtaget 15. december 2009. Ændringen betyder blandtandet, at en række vandindvindingstilladelser og rettigheder, som udløber 1. april 2010, bliver for-længet til et år efter vedtagelse af den første kommunale handleplan.Ved at udskyde fornyelsen af indvindingstilladelserne skabes der en bedre sammenhæng mellem dekommende vandplaner – beskyttelsen af vandmiljøet – og de fremtidige vandindvindingstilladelser –fremtidig udnyttelse af grundvandsressourcerne.Grundvandshensyn i planlægningenDet er vigtigt hele tiden at sikre en sammenhæng mellem planlægningen af arealanvendelsen oggrundvandsbeskyttelsen. I vandplanerne er der retningslinjer for særlig beskyttelse mod grund-vandstruende aktiviteter, og vandplanerne er grundlaget for kommunernes varetagelse af hensynettil rent vand. By- og Landskabsstyrelsen, som er myndighed i forhold til by- og landsplanlægningen,vil løbende bidrage til, at kommunerne får den nødvendige vejledning.Retningslinjer for videregående vandbehandlingAllerede i dag er der steder i landet, hvor den lokale grundvandsressource ikke umiddelbart er eg-net til drikkevand, eller hvor grundvand er en knap ressource i forhold til opfyldelse af vandplan-lægningen. I de områder kan en mere lempelig administration af tilladelser til videregående vand-behandling være en del af løsningen.By- og Landskabsstyrelsen vil udarbejde retningslinjer for, hvornår og hvordan kommunerne kanfravige hovedprincippet om, at drikkevandsforsyning baseres på normal behandling af grundvand,dvs. iltning og filtrering. Retningslinjerne skal understøtte administrationen i de kommuner, hvorgrundvandsressourcer af god kvalitet er knap.By- og Landskabsstyrelsen vil kortlægge og følge udviklingen i tilladelser til videregående vandbe-handling. Kortlægningen vil indgå i vandplanernes basisanalyse i 2013 og herefter hvert 6. år.Mere viden om besparelser ved brug af regnvandI 2001 blev det muligt at anvende regnvand til tøjvask og toiletskyl. By- og Landskabsstyrelsen viliværksætte en erfaringsopsamling på disse regler – hvor udbredt er anvendelsen, hvilke vandbespa-relser giver de, hvordan er erfaringerne med brugen, og har der været problemer i forhold tilrentvandsystemerne, f.eks fejltilkoblinger. Derudover vil alternative anvendelser af regnvandet ogsåblive undersøgt.

4.3 Mere sikker drikkevandforsyningForurening af drikkevandet i forsyningsleddet kan skyldes fejl og lækager.Der er brug for større viden og mere systematisk erfaringsopsamling.Transporten fra grundvandet til vandhanenGrundvandet pumpes op til vandværket via en boring, på vandværket gennemgårvandet en normal behandling med iltning og filtrering, og herefter ledes vandetgennem ledningsnettet ud til forbrugerne.Når der opstår mikrobiologiske forureninger, sker det typisk via utætheder ved bo-ringen, ved fejl eller dårlig hygiejne på vandværket eller via lækage på ledningsnet-tet.Som forbruger har man også et ansvar. Der kan være afsmittende forureninger frainstallationer – f.eks. afgivelse af tungmetaller fra vandhaner. For at undgå det,kan man som forbruger sikre sig, at f.eks. den vandhane man køber, er VA-godkendt. For de små private vandforsyninger skyldes forureninger oftest, at borin-gen eller brønden er utæt. Også her er det den enkelte brøndejers ansvar, at sikrebrønden.

Figur 2: Et typisk grundvandsbaseret vandværk i Danmark. (DANVA)Alvorlige problemer med mikrobiologisk forureningNogle steder i landet har der været problemer, fordi drikkevandet i forsyningsleddeter blevet forurenet med bakterier. De seneste større sager har været forureninger-ne i Køge i 2007 og Tune i 2009.Sådanne forureninger er ganske alvorlige. Mennesker bliver syge af at drikke van-det, og det kan tage lang tid at finde årsagen. I den periode er der store gener forforbrugerne, som ikke kan bruge vandet direkte fra hanen. De skal enten kogevandet, eller hente vand fra en vandvogn.Efter en forurening skal ledningsnettet renses, og det skal sikres, at rensningenkommer helt ud til forbrugerens hane. Derefter skal ledningsnettet skylles, og igenskal det sikres, at vandet er rent helt ud til forbrugeren. Først derefter kan der igenløbe rent drikkevand gennem ledningsnettetKommunernes Landsforening, vandforsyningsbranchen og Miljøministeriet samar-bejder om en bedre sikring af vandforsyningerne mod disse forureninger. Sammenhar de sikret udarbejdelsen af ”Redegørelse vedr. sikring af drikkevand mod mikro-biel forurening”.18

Øgede krav til kvalitetsstyringMange steder i vores samfund er der stigende forventninger om – og krav til – do-kumentation af kvalitet og proces gennem kvalitetsstyringssystemer. Dette gælderogså for vandsektoren.Enkelte vandforsyninger har etableret ledelsessystemer med fokus på drikkevands-kvalitet - f.eks. med udgangspunkt i systemet ”Dokumenteret Drikkevandssikker-hed” (DDS). Igennem systemer som DDS sikres bl.a. dokumentation for, at forsy-ningerne overholder en beskrevet kvalitetspolitik.Kvalitetsstyring sikrer blandt andet, at myndighedskrav bliver overholdt, og atvandforsyningerne har fokus på de steder i forsyningen, hvor der er risiko for, atdrikkevandets kvalitet kan blive forringet. Med ledelsessystemer vil der også væreklare krav til, hvordan kvaliteten opretholdes – og genoprettes hvis det bliver nød-vendigt.Det vurderes, at indførelse af ledelsessystemer og mere systematisk egenkontrol vilvære en effektiv vej til at sikre drikkevandskvaliteten.Ledelsessystem med fokus på drikkevandskvalitetEt ledelsessystem er et kvalitetssikringssystem, som sikrer en systematik i driften af vandforsyningen forat mindske risikoen for forurening af drikkevandet. Systemet sikrer, at kravene til drikkevandskvalitetenopfyldes, og at dette kan dokumenteres. Den overordnede systematik er:1. Definer målsætning og politik og fastsæt kvalitetsmål.2. Identificer, vurder og beskriv risikofaktorer.3. Iværksæt styrende foranstaltninger - styring af risici.4. Gennemfør løbende dokumentation, evaluering og korrigerende handlinger.

Den enkeltes eget ansvarDe rør og haner vandet løber igennem, kan afgive metaller og andre stoffer. Det erden enkelte husstands eget ansvar at sikre sig, at de rør og haner der bruges i hu-set er godkendt til drikkevandsformål. På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemme-side ”www.godkendtevandhaner.dk” kan man få hjælp.Blødgøring af drikkevandetI den østlige del af Danmark er kalkindholdet mange steder så højt, at vandet be-tegnes som hårdt. Jo hårdere vandet er, jo hurtigere kalker installationer til. Hårdtvand kræver brug af større mængder sæbe og rengøringsmidler, og kalkbelægnin-ger kan betyde øget energiforbrug.Både meget blødt vand og meget hårdt vand kan vekslevirke med materialer ivandinstallationerne. Det kan give negativ indflydelse på både vandkvalitet og rør-systemer.I andre lande blødgør man vandet på vandforsyningsanlægget. Effekten af at blød-gøre drikkevandet i Danmark kendes ikke fuldt ud, og det er derfor vigtigt at tilve-jebringe en større viden om økonomiske, tekniske og miljømæssige fordele ogulemper ved blødgøring, til brug for afklaring af politikken på området.InitiativerI perioden 2010-2012 skal særligt følgende initiativer gennemføres for at sikre en mere sik-ker vandforsyning:Fremadrettet kvalitetssikring af data i den nationale drikkevandsdatabase - Jupi-ter-databasenBy- og Landskabsstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grøn-land og Kommunernes Landforening vil sammen sikre, at indberetninger af data til Jupiter-databasen sker på en entydig og ensartet måde. Herved vil der ske en kvalitetssikring afdata.

En opdateret indberetningsvejledning til Jupiterdatabasen blev offentliggjort i november2010.Nye og tidssvarende krav til indretning af vandværker og ledningsnetDer findes to normer for vandforsyningsanlæg, som beskriver hvordan et vandværk indret-tes og dimensioneres, så det kan levere den ønskede mængde vand med den ønskede kva-litet og sikkerhed. Normerne blev sidst revideret i slutningen af 1980’erne. By- og Land-skabsstyrelsen vil tage kontakt til branchen med henblik på at vurdere behovet for en revi-sion af normerne.Færre forureninger på små, private vandforsyningerDer findes skønsmæssigt ca. 50.000 små, private vandforsyninger som typisk forsyner en-keltejendomme. Undersøgelser har vist, at utætte boringer er en væsentlig årsag til, at endel af de små vandforsyninger er forurenede.I efteråret 2008 gennemførte Miljøministeriet en handleplan for sikring af små, privatevandforsyninger. Handleplanen omfattede bl.a. information til brøndejere og kommuner.Som opfølgning på planen vil Miljøministeriet udarbejde en ny informationsindsats til brøn-dejere og kommunerne om den samlede lovgivning på området. Målet med indsatsen i for-hold til kommunerne er at give bedre vejledning og rådgivning af de private brøndejere, såder bliver færre forureninger. Samtidig skal vejledningen lette kommunernes administrationpå området.Mere viden om UV-behandling som sikkerhedsbarriereBy- og Landskabsstyrelsen vil undersøge fordele og ulemper ved at tillade UV-behandlingsom sikkerhedsbarriere i drikkevandsforsyningen.Påvirkning af drikkevandskvaliteten grundet materialerInstallationer til drikkevand må ikke forringe vandkvaliteten. Derfor skal drikkevandsinstalla-tioner være VA-godkendte efter Erhvervs- og Byggestyrelsens lovgivning. By- og Landskabs-styrelsen vil udarbejde en vejledning om vandforsyningslovens kvalitetskrav af betydning formaterialer i kontakt med drikkevand.Påvirkning af drikkevandet fra installationer og krav til installationer vil muligvis indgå i detudkast til revision af drikkevandsdirektivet, som Kommissionen forventes at udsende i 2010.Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyningerneMiljøministeren har med ændringen af Vandforsyningsloven fået bemyndigelse til at fastsæt-te regler om driften af vandforsyningsanlæg. Dermed er den nødvendige hjemmel til, at derkan indføres kvalitets- og sikkerhedssystemer i form af ledelsessystemer gennemført. Denpolitiske proces for afklaring af omfanget af indførelse af ledelsessystemer forventes at fore-gå ultimo 2010.Det skal afklares, i hvor stort omfang de driftsansvarlige på vandværkerne skal gennemføreet mere formelt uddannelsesmodul.Ledelsessystemer forventes at indgå i det udkast til revision af drikkevandsdirektivet, somKommissionen forventes at udsende i 2011.Blødgøring af drikkevandetHårdt vand betyder øget forbrug af vaskeaktive stoffer og mere energi ved opvarmning. Dermangler dog viden om, hvilken effekt blødgøring af vandet i Danmark har samlet set. Bådemeget blødt vand og meget hårdt vand kan vekslevirke med materialer i vandinstallationer-ne. Det kan give negativ indflydelse på både vandkvalitet og rørsystemer.Derudover er der behov for en analyse af energiforbruget til at blødgøre centralt på vand-værkerne set i forhold til de potentielle besparelser hos forbrugerne, samt brug for økonomi-ske beregninger af konsekvensen ved blødgøring af drikkevandet.By- og Landskabsstyrelsen vil derfor tilvejebringe mere viden om effekten af at blødgøredrikkevandet – herunder de samfundsøkonomiske og eventuelle sundhedsrelaterede konse-kvenser af blødgøring.

4.4 Systematisk kommunalt tilsynDet er kommunernes ansvar at føre tilsyn med drikkevandsområdet. Derer behov for at målrettet tilsynet, så der overalt er stort fokus på at sikregod drikkevandskvalitet.Kommunerne har ansvaret for drikkevandetI Danmark er drikkevandsområdet et kommunalt ansvarsområde.Det er kommunerne, der giver tilladelse til indvinding, og det er kommunerne, derfører tilsyn med drikkevandets kvalitet, så vandforsyningerne leverer rent og godtdrikkevand. Men det er vandforsyningerne der har ansvaret for at drive vandforsy-ningsanlæggene, så grænseværdierne overholdes, og borgerne forsynes med rentog godt drikkevand.Ved en konkret drikkevandsforureningssag er det kommunen, der skal sikre, atvandforsyningen finder årsagen til forureningen og udbedrer den.Kommunerne fører tilsynDet er også kommunerne, der fører tilsyn med indretning og drift af vandforsy-ningsanlæggene samt med kvaliteten af vandet i vandforsyningssystemerne.Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge hyppigheden af tilsynet ud fradet aktuelle behov på den enkelte vandforsyning.Da forureninger kan skyldes tekniske fejl og mangler, er det vigtigt, at der føres etgrundigt og systematisk tilsyn på vandforsyningsanlæggene. Der er i dag ingen mi-nimumsfrekvens for tilsynet.Mange steder laves et godt tilsyn, men det er også vurderingen, at der samlet seter behov for et både bedre og mere ensartet tilsyn.Det er samtidig vurderingen, at der er behov for bedre og mere ajourførte værktø-jer og redskaber til tilsynsarbejdet.Kommunalt ansvar§57 og §60 i Vandforsyningsloven samt §26 i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsy-ningsanlæg omhandler tilsynet med vandforsyningsanlæg. Det er kommunalbestyrelsen, der fører tilsynmed indretningen og driften af et vandforsyningsanlæg, med vandets kvalitet og med den indvundnevandmængde. Kommunalbestyrelsen beslutter hyppigheden for det kommunale tilsyn. Der eksisterer envejledning om det kommunale tilsyn, herunder kommunernes handlemuligheder, når vandet ikke leverop til kravene.

InitiativerI perioden 2010-2012 skal særligt følgende initiativer gennemføres for at sikre et styrketkommunalt tilsyn:Bedre og mere ensartet tilsyn i hele landetMiljøministeriet vil sammen med KL og vandforsyningsbranchen gennemgå”Vejledningomvandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg” for at revidere afsnittet om tilsyn i vejled-ningen.Formålet med revisionen er at give kommunernes tilsynsførende et godt og let anvendeligtredskab til brug ved tilsyn. Redskabet kan bestå af en ”tjek-liste”, som indeholder alle deelementer et tilsyn omfatter. Listen vil kunne anvendes direkte som tilsynsrapport. Brugen af”tjek-listen” vil sikre en systematik og ensartethed i tilsynet på tværs af kommunerne.Også vejledningens tekst om tilsynets hyppighed gennemgås med det formål at støtte kom-munerne, når de skal beslutte tilsynets hyppighed.

Informationsindsats til kommunerneNår vejledningen er revideret vil By- og Landskabsstyrelsen gennemføre en informations-indsats til kommunerne for at styrke det kommunale tilsyn.Hurtigere underretning af vandværker og kommune ved forureningI juni 2009 sendte By- og Landskabsstyrelsen et brev til alle kommuner og vandforsyningerfor at sikre hurtigere underretninger. Kommunerne og vandforsyningerne anbefales, at de ideres kontrakter med analyselaboratorier sætter frist for, hvornår oplysninger om overskri-delser skal være dem i hænde.Drikkevandsbekendtgørelsen skal ændres, hvorved der bl.a. bliver indført krav om, hvorhurtigt laboratorierne skal underrette kommuner og vandforsyninger om overskridelser.Kvalitetssikring af prøvetagning og vandanalyserFor både kommunerne og vandforsyningerne spiller laboratorierne en central rolle i indsat-sen for at skabe en sikker vandforsyning. Det er derfor vigtigt, at man kan regne 100 %med laboratoriernes analyser.Interessenter har peget på, at der kan være problemer med laboratoriernes prøvetagningog analyser. By- og Landskabsstyrelsen vil derfor drøfte problemstillingen med bl.a. DA-NAK, som er ansvarlig for akkrediteringen af laboratorier, med henblik på at afklare even-tuelle problemstillinger.

4.5 Mere borgerinddragelse på vandområdetDanskerne har krav på at kende kvaliteten af drikkevandet, og de har og-så ansvar for, at vand bruges med omtanke og ansvar for kvaliteten af de-res vandinstallationer.Kvaliteten af drikkevandet er vigtig videnDet er vigtigt, at der i alle led fra eksperter og myndigheder til politikere og ikkemindst forbrugere er en god viden om drikkevand og drikkevandskvalitet.God viden er en forudsætning på særligt to områder.For det første kan god viden sikre, at der træffes de rigtige beslutninger om sikringaf drikkevandskvalitet.For det andet kan viden være med til at sikre tilliden til dansk drikkevand. Det ersundt at drikke vand, og det er vigtigt, at danskerne har tillid til vandet i deresvandhaner.Dårlig adgang til samlet viden i dagDe almene vandforsyninger har i dag pligt til mindst en gang årligt at oplyse for-brugerne om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet. Informationen skal væreskriftlig og tilgængelig for alle forbrugere.Brancheforeningerne gør en stor indsats for, at deres medlemmer benytter hjem-mesider til løbende at oplyse om drikkevandskvaliteten.I dag findes der dog ikke et samlet sted, som på en let og overskuelig måde giveroverblik over vandkvaliteten lokalt.Den eksisterende viden er enten vanskeligt tilgængelig, eller også formidles denikke samlet på en brugervenlig måde.

Der mangler viden og enkel adgang til dataDe lovpligtige, regelmæssige undersøgelser af drikkevandets kvalitet tages på selvevandbehandlingsanlægget og på ledningsnettet. Analyseresultaterne indberettes tilJupiter, der er den fælles database for grund- og drikkevand.Ved forureninger skal laboratoriet, der har taget prøverne, underrette kommunenog Sundhedsstyrelsen. Men der findes ikke en samlet oversigt over forureningssa-ger, ligesom der ikke laves systematisk erfaringsopsamling og analyser af, hvad derer sket.Jupiter-databasen indeholder store mængder data om kvaliteten af drikkevandet.Jupiter-databasen er offentligt tilgængelig via De nationale Geologiske Undersøgel-ser for Danmark og Grønland (GEUS), men databasen er vanskelig at trække dataud fra både for myndigheder og borgere.Der mangler således en samlet og lettilgængelig oversigt over drikkevandets kvali-tet.InitiativerI perioden 2010-2012 skal særligt følgende initiativer gennemføres for at give danskernebedre adgang til information om drikkevand og drikkevandskvaliteten:Nyt tilbud skal fortælle borgerne om deres lokale drikkevandMed udgangspunkt i Jupiter-databasen arbejdes der på at etablere en simpel metode til atinformere om kvaliteten af drikkevandet og ændringer i drikkevandskvaliteten på de enkel-te vandværker. Drikkevandsportalen skal sikre borgere og andre nem og hurtig overblikover kvaliteten af deres lokale drikkevand – eventuelt vist i form af vanddråber.Mere national information om det danske drikkevandEn række data om det danske grund- og drikkevand er ikke tilgængelig på en let og over-skuelig måde. By- og Landskabsstyrelsen vil derfor arbejde for, at der skabes overblik vedat samler links samt information og data om det danske drikkevand ét sted.Ny årlig oversigt over kvalitet og forureningerSom et nyt initiativ vil By- og Landskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen fremover systematiskog årligt udarbejde erfaringsopsamling af drikkevandsforureningerne – herunder årsags-analyser af udvalgte forløbMiljøministeriet vil derudover årligt offentliggøre en drikkevandsoversigt. Drikkevands-oversigten vil indeholde fakta om den systematiske erfaringsopsamling om forurenings-hændelser og nøgletal om drikkevandets kvalitet.Lokale og regionale vandsparekampagnerBy- og Landskabsstyrelsen vil kortlægge erfaringer med og behovet for lokale og regionalevandsparekampagner.På baggrund af kortlægningen vil styrelsen giver kommuner og vandforsyniner inspirationtil arbejdet med vandsparekampagner, der kan styrke ressourcebevidstheden.

Vi taler om avancerede pumper, on-line måleteknikker, varslingssystemer, avance-ret rensning, hydrologisk modellering, membranteknologi, energibesparelse, vand-styring og meget mere.Der er allerede vandteknologi af høj standard mange steder i Danmark, men derskal satses mere på teknologisk udvikling.Dels er der brug for endnu mere innovation, og dels er der brug for, at nye tekno-logier hurtigere og i større omfang også tages i brug af vandværkerne – og detgælder både større og mindre vandværker.Støtte til innovationDer sker kun den nødvendige innovation, teknologispredning og implementering,hvis alle aktører tager et medansvar og spiller sammen.Det gælder forskningen, rådgiverne, producenterne, vandværkerne, kommunerneog de centrale myndigheder.Miljøministeriet støtter på forskellig vis udviklingen af ny teknologi. Det sker gen-nem Miljøteknologisk Handlingsplan og gennem bidrag til en ny Teknologiudvik-lingsfond. Teknologiudviklingsfonden oprettes som en del af aftalen om Vandsek-torloven.Siden 2007 har Miljøstyrelsen drevet Vandpartnerskaber mellem forskellige aktø-rer i sektoren. Partnerskabet har bl.a. arbejdet på at gennemføre markedsanalyserog test- og demonstrationsprojekter. Partnerskaberne er under afvikling. De er-stattes af følgende tre nye strategiske; partnerskab for ballastvand, grundvands-partnerskab for Kina og spildevandspartnerskab for Indien.Netop støtte til test- og demonstrationsprojekter er vigtig for at få ny teknologi udat leve, så det kan være med til at sikre kvaliteten af drikkevandet.Etableringen af Teknologiudviklingsfonden kan medvirke til at skabe grobund forudvikling, afprøvning og anvendelser af ny teknologi i vandsektoren. Ligesom kravom effektiv drift, øget brug af egenkontrol og krav til information af forbrugernevil tilskynde til, at der i større grad anvendes nye teknologiske løsninger.CO2-besparelser i vandforsyningenVandforsyningssektoren bruger primært energi til pumpning og behandling af drik-kevand.Vandforsyningsbranchen peger selv på, at der er et besparelsespotentiale på 25 %.For at nedsætte energiforbruget har brancheforeningen for vandforsyninger og klo-akforsyninger (Danva) sammen med Elsparefonden iværksat en elsparekampagne.Kampagnes mål er at opnå elbesparelser på 25 % i løbet af 5 år. Det svarer til eneffektivisering på 33 %.Med Vandsektorloven kommer der øget fokus på energieffektivitet. Miljøministerietvil iværksætte en vejledningsindsats, så energi- og miljøledelse anvendes i størstmulig udstrækning. Det kan forbedre energieffektiviteten i sektoren og mindskemiljøbelastningen.InitiativerI perioden 2010-2012 skal særligt følgende initiativer gennemføres for at sikrefortsat udvikling vandteknologier:

Aktuelle projekter om forurening af drikkevandetDer er under den Miljøteknologiske Handleplan igangsat tre projekter under temaet ”udvik-ling og test m.m. af teknologier til online måling af bakterier og kemiske stoffer i drikkevan-det”.I regi af Vandpuljen er der igangsat to projekter om udvikling af ny teknologi til hurtig ogpræcis måling af bakterieindholdet i drikkevand.De fem projekter forventes alle at være færdige senest primo 2011.Det er målet, at resultaterne fra de fem projekter vil kunne bruges i den fortsatte udviklingaf bedre og hurtigere metoder til bl.a. at opdage forurening af drikkevandet.Nye projekter under Miljøteknologisk HandleplanRegeringen har afsat 90 mio. kr. til Miljøteknologisk Handlingsplan II i perioden 2010-2012.Aftalen sætter særlig fokus på fremme af miljøteknologi på områderne vand, affald og luft-forurening. Her er miljøudfordringerne store, og danske virksomheder har gode forudsæt-ninger for at skabe vækst og eksport.Den politiske aftale bygger videre på den indsats, som regeringen igangsatte med hand-lingsplanen for miljøteknologi i 2007.Ny TeknologiudviklingsfondSom en del af aftalen om Vandsektorloven opretter vandsektoren– med tilskud fra statenpå op til 10 mio. kr. i de første 3 år – Teknologiudviklingsfonden.Fonden administreres af branchen og kan ligeledes støtte teknologiudvikling.Klarhed om vandværkernes mulighed for at begrænse risiko for forureningMed indgåelse af finanslovsaftalen for finansloven 2011 vil der blive afsat 5 mio. kr. til atskabe størst mulig klarhed om vandværkernes muligheder for at begrænse risikoen for, atpesticidrester kan forekomme i drikkevandsforsyningen.Nærmere kriterier for midlerne vil blive udarbejdet primo 2011.Styrket vejledning om miljø- og energiledelseMiljøministeriet vil gennemføre en vejledningsindsats for at få størst mulig anvendelse afmiljø- og energiledelse i vandsektoren– herunder i vandforsyningerne.Målet er at forbedre energieffektiviteten i sektoren og mindske miljøbelastningen.

4.7 Offensiv fremtidig reguleringVandsektoren står midt i en organisatorisk omstrukturering, og det kanderfor vise sig, at der er behov for ny regulering. Samtidig er der brug foren aktiv dansk indsats på EU-området, så der bliver maksimalt fokus pådrikkevandskvaliteten.Der etableres vandselskaberDet meste af drikkevandet er hidtil distribueret af kommunale vandforsyninger.Men med Vandsektorloven blev vandforsyningerne 1. jannuar 2010 udskilt frakommunerne og etableret som selvstændige, kommunalt ejede eller forbrugerejedeselskaber.Målet er at modernisere reguleringen og organiseringen af den danske vandsektor,så sektoren bliver mere effektiv og økonomisk.Det vil give store effektiviseringer alene, hvis alle vandforsyningsselskaber bliverlige så effektive som de bedste.

Vandsektoren står altså midt i en omfattende reorganisering, der foregår på to ni-veauer.Dels er de kommunale vandforsyninger nu skilt ud fra den kommunale forvaltning.Det betyder organisatoriske ændringer, nye juridiske konstruktioner, udvikling afforretningsplaner, nye økonomiske styringsmodeller og mange flere forandringer.Dels sker der en løbende konsolidering af branchen, hvor der bliver færre selska-ber.I takt med at den nye model etableres, vil der kunne vise sig behov for ny regule-ring, der konstruktivt støtter sektoren og offensivt sikrer en høj drikkevandskvali-tet.Vand er et vigtigt område i EUVand er også et område, der i betydeligt omfang reguleres via EU-samarbejdet. Detgælder særligt gennem de to centrale direktiver: Drikkevandsdirektivet og Vand-rammedirektivet.Danmark har gennem mange år spillet en aktiv rolle i udviklingen af et højt niveaupå området.For Danmark har det været en særlig udfordring at sikre, at der i reguleringen errespekt for den danske model, hvor grundvand bruges direkte til drikkevand udenanden vandbehandling end iltning og filtrering.Fremover vil der også være brug for en offensiv dansk indsats i EU-arbejdet, så dersikres den bedst mulige drikkevandskvalitet.Drikkevandsdirektiv skal revideresAf central betydning for drikkevandskvaliteten er en kommende revision af Drikke-vandsdirektivet. EU-kommissionen arbejder på en revision af direktivet, der er fra1998.Det forventes, at der ved revisionen vil komme fokus på risikovurdering og risiko-håndtering i vandforsyningerne. Det vil blandt andet sige indførelse af ledelsessy-stemer – kaldet Water Safety Plans (WSP). Det forventes at svare til de ledelsessy-stemer med fokus på drikkevandskvalitet, som vi i Danmark er ved at indføre ivandforsyningerne.Det er forventningen, at EU-Kommissionen udsender et udkast til revideret drikke-vandsdirektiv i 2011.InitiativerI perioden 2010-2012 skal særligt følgende initiativer gennemføres for at sikre enoffensiv fremtidig regulering:Gennemgang af lovgivningen – opfølgning på Vandsektorlov og vandplanlægning

5 Eksport af dansk vandteknologi og know howDansk viden om vandkvalitet, den danske vandmodel og dansk teknologieksporteres – og i takt med at de globale vandproblemer vokser vil beho-vet for danske løsninger også vokse.Dansk eksport for milliarderMange års indsats for dansk vandmiljø har været med at udvikle en række danskestyrkepositioner på området. I 2009 gennemførte Økonomi og Erhvervsministerieten kortlægning af danske miljøteknologivirksomheder, og identificerede ca. 210danske virksomheder, der leverer løsninger til vandmiljøindsatsen - herhjemme ogtil det globale marked. Virksomhederne er en blanding af industrivirksomheder derproducerer delkomponenter samt virksomheder der leverer systemløsninger, råd-givning mv. Her er således tale om en gruppe virksomheder, der har et tæt sam-spil med det veludbyggede netværk af danske forsknings- og vidensinstitutionerpå vandområdet, hvoraf de 21 arbejder med grundvand- og drikkevand.Ca. halvdelen af virksomhedernes produktion går til eksport og mange af virksom-hederne har åbnet filialer og datterselskaber i udlandet. På trods af udflytningen afvæsentlige dele af produktionen til udlandet, steg virksomheders eksport medgodt 8 % årligt fra 2001 til 2006.Synergi mellem forvaltning, teknologi og videnDe danske vandløsninger er baseret på et unikt samspil mellem forvaltningen,teknologiudvikling og viden fra forskningsindsatsen.Det er et tæt samspil mellem en klar forvaltning og teknologiske løsninger, der eret målrettet krav i reguleringen.I synergien mellem forvaltning, teknologi og forskning er der skabt mange danskevandløsninger, som i dag eksporteres til store dele af verden.Blandt andet kan vi levere integrerede løsninger på komplicerede problemer somvandforurening, vandmangel på lokal og regional skala, forsyningssikkerhed,grundvandsbeskyttelse, indtrængning af saltvand, vandrensning og genbrug.Vand – et område for fremtidenI dag har Danmark både systemeksport og eksport af enkeltteknologier. Det skal viogså have fremover, og der er gode muligheder for, at vi kan styrke eksporten be-tragteligt de kommende år.For det første står verden med store problemer, når det gælder vand og ikkemindst drikkevand. Problemerne bliver kun større med blandt andet befolkningstil-væksten, stigende velstand i den tredje verden og klimaforandringer.For det andet er der et stigende fokus på vand. Vand er globalt set på vej højere oppå dagsordenen, og derfor må det forventes, at efterspørgslen efter vandteknologiog know how må stige.For det tredje har Danmark allerede i dag en stærk position på området, og der ar-bejdes hos både virksomheder, rådgivere, forskningsinstitutioner og myndighederpå at udvikle og styrke Danmark på vandområdet.Mulighederne skal gribesDenne handlingsplan handler først og fremmest om at sikre en høj drikkevandskva-litet til danskerne. Men det er også vigtigt, at Danmark griber mulighederne ogeksporterer teknologi og knowhow til resten af verden.28