Udkast til ”Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten” blev sendt i ekstern høring d. 13. juli2010. Høringsfristen udløb 8. september 2010.Udkastet blev lagt på Høringsportalen og alle kunne indgive høringssvar.Miljøministeriet har modtaget i alt 24 høringssvar.Formålet med ”Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten” er at skabe en ramme og retningfor de igangværende og fremtidige initiativer, som skal være med til at forebygge drikkevandsforu-reninger. Handlingsplanen indeholder i alt 31 konkrete initiativer, fordelt på 7 indsatsområder. De 7områder er:Grundvandsbeskyttelse skal forebygge drikkevandsproblemerGennemtænkt vandplanlægningMere sikker drikkevandsforsyningSystematisk kommunalt tilsynMere borgerinddragelse på vandområdetUdvikling af vandteknologierOffensiv regulering.I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar, grupperet i sammenfaldende emner, derhvor det er relevant. Kommentarer hertil er anført i kursiv. Af høringssvarene fra Danske Regioner,Kommunernes Landsforening (KL) og andre fremgår forslag til konkrete tekstændringer og forslagtil tilføjelser. Forslag til tekstændringer og tilføjelser er indarbejdet, hvor det vurderes at være rele-vant. De større tekstforslag er medtaget i høringsnotatet.Det skal bemærkes, at høringssvarene er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysningerom høringssvarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

Generelle bemærkninger

DTU Miljø finder, at handlingsplanen indeholder mange gode initiativer og finder det positivt, athandlingsplanen gør op med tidligere tiders stive holdning til vandbehandling. DTU Miljø mener, deter glædeligt, at hele ”vandkæden” fra kilde til forbruger er med, og ser derudover gerne, at drikke-vandet bliver set som den vigtigste fødevare.

Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) er i det store og hele er enig i de beskrevne problem-stillinger og forslag til indsatser.KL finder det generelt positivt, at der implementeres en handlingsplan for at sikre drikkevandskvali-teten. KL finder, at handlingsplanen er relativ svag i forhold til grundvandsbeskyttelse og åbnersamtidig op for udvidet anvendelse af vandrensning. Den giver dermed udtryk for en holdning derkan risikere at flytte fokus fra forebyggende foranstaltninger til efterfølgende rensning.Dansk Industri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, DANVA, KL m.fl. bemærker, at udkastet tilhandlingsplan er uklart med hensyn til målsætninger, ansvarsfordeling, prioritering og finansieringaf indsatsen. Derudover bemærkes det, at handlingsplanens 3-årige periode, 2010-2012 er en me-get kort periode.Miljøministeriets bemærkninger:Handlingsplanen beskriver rammen og retningen på de igangværende og nye drikkevandsinitiativeri perioden 2010-2012. De er igangsat eller igangsættes inden for den 3-årige periode.Målsætningen for handlingsplanen er at sikre en høj drikkevandskvalitet i Danmark, samt sikre, atforbrugerne også i fremtiden kan have tillid til det danske drikkevand.Hvor andet ikke er nævnt, igangsættes initiativer af Miljøministeriet, eventuelt i et samarbejde medinteressenter.Der er afsat 4 millioner kroner til gennemførelsen af nye initiativer, som forventes igangsat inden forhandlingsplanens 3 årige periode. Initiativet med indførelse af ledelsessystemer forventes finansie-ret via vandprisen. Derudover suppleres indsatsen med midler fra Miljøteknologisk Handlingsplanog den kommende Teknologiudviklingsfond for vandsektoren, som følge af vandsektorloven. Dertilkommer, at der med indgåelse af finanslovsaftale for Finansloven 2011 vil blive afsat 5 mio. kr. til atskabe størst mulig klarhed om vandværkernes muligheder for at begrænse risikoen for, at pestici-der kan forekomme i drikkevandet.Handlingsplanens periode på 3 år skal ses som det fokus, der er på drikkevandssikkerhed og drik-kevandskvalitet her og nu.Dansk Brøndejerforening bemærker, at handlingsplanen har sit fokus på de almene vandforsynin-ger, hvorved den utilsigtet kan komme til at pålægge de ikke-almene vandværker unødige byrder,og glemme deres problemer. Foreningen peger især på initiativet med et dråbesystem og indførel-se af ledelsessystemer som værende unødige byrder for foreningens medlemmer.Miljøministeriets bemærkninger:I handlingsplanen er der fokus på de private brøndejere i initiativet ”Færre forureninger på små,private vandforsyninger”.Der er med handlingsplanen ikke lagt op til, at initiativer om indførelse af ledelsessystemer og drå-besystem skal omfatte de ikke almene vandforsyninger. De politiske drøftelser vedrørende omfan-get af indførelse af ledelsessystemer forventes at foregå i 2010.Dråbesystemet skal baseres på data i den nationale grundvands- og boringsdatabase Jupiter, og ertænkt som et formidlingsinitiativ overfor borgere. Initiativet vurderes ikke at medføre byrder for deprivate brøndejere.

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug bemærker, at der bør fokuseres mere på giftighed af demiljøfremmede stoffer, frem for grænseværdier.Sundhedsstyrelsen bemærker, at borgernes tillid til drikkevandet har stor betydning for, at hane-vand vælges frem for læskedrikke og lignende. Styrelsen bemærker derudover, at brugen af avan-ceret vandbehandling og sager om mikrobiel forurening af drikkevandet, kan have en negativ på-virkning af borgernes tillid til drikkevandet.Miljøministeriets bemærkninger:Initiativerne i handlingsplanen har til formål at sikre drikkevandskvaliteten, bl.a. for derigennem atsikre, at borgerne fortsat har tillid til det danske drikkevand.

Klima

DHI, DANVA, Dansk Industri, Sundhedsstyrelsen m.fl. bemærker, at handlingsplanen bør forholdesig til de udfordringerne klimaændringerne skaber for vandforsyningerne. Der bør indgå flere aktivi-teter omkring klimaændringers betydning for dansk vandforsyning.Miljøministeriets bemærkninger:Bemærkningen er taget til efterretning, og udfordringer som følge af klimaændringer er gjort tydeli-gere.

Forskning

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) byder handlingsplanenvelkommen og bemærker, at handlingsplanen indeholder mange væsentlige forbedringer i forholdtil den nuværende praksis på området. GEUS og Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi bemær-ker, at der mangler initiativer vedrørende den forskningsmæssige forudsætning for en række afinitiativerne. F.eks. er den miljøteknologiske udvikling drevet af et forskningsmiljø der beskæftigersig med drikkevandsområdet.Miljøministeriets bemærkninger:Handlingsplanens tekst suppleres så det fremgår, at forskning kan understøtte teknologiudvikling.

Visionen

Vejen Kommune tilslutter sig handlingsplanens vision om, at alle i Danmark skal have adgang tilrent og godt drikkevand.DHI bemærker, at visionen om rent og godt drikkevand er rigtig, men at den bør indeholde udsagnom beskyttelse af befolkningens sundhed, som, udover levering af vand, er et grundlæggende målfor vandforsyning.Miljøministeriets bemærkninger:Et af formålene med Vandforsyningsloven er, at sikre kvalitetskrav til drikkevandet til beskyttelse afmenneskers sundhed. Visionen om rent og godt drikkevand dækker også sundhed.Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer bemærker, at der grundlæggende savnes fokus på drik-kevandskvalitetens betydning for virksomheder, og at handlingsplanens vision derfor også bør om-fatte forsyning af virksomheder.

Miljøministeriets bemærkninger:Handlingsplanens fokus er på drikkevand i form af hanevand til at drikke. I det omfang virksomhe-der har brug for en anden vandkvalitet end den kvalitetskravene til drikkevand foreskriver, falder detuden for rammerne af denne handlingsplan.

Kvælstofforurening

Vejen Kommune bemærker, at der er en uoverensstemmelse mellem udkast til drikkevandshand-lingsplan og udkast til Vandplan for Vadehavet. I udkast til drikkevandshandlingsplan står der, at”udvaskning af næringsstoffer fra landbruget betyder at grundvandet nogle steder indeholder formeget nitrat”, mens det af Vandplanen for Vadehavet fremgår, at stort set alle de terrænnæregrundvandsforekomster er i dårlig kemisk tilstand grundet for højt nitratindhold.Miljøministeriets bemærkninger:Der er tale om en national handlingsplan, som beskriver forholdene generelt. Derfor er der i hand-lingsplanen ikke taget højde for lokale og regionale forhold, med mindre det fremgår af teksten.Vandplaner vil derimod indeholde en beskrivelse af forholdene inden for det enkelte vandopland.Vejen Kommune og Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug bemærker, at etablering af vådom-råder og randzoner langs vandløb og søer ingen effekt har på kvælstofkoncentrationen i grundvan-det, men alene i overfladevandet.Miljøministeriets bemærkninger:Teksten omkring Grøn Vækst initiativer præciseres, så det fremgår tydeligere, at indsatsen medvådområder og randzoner ikke er relateret til drikkevandet.

Pesticidforurening

Svendborg Kommune og KL bemærker, at de er uenige med handlingsplanens udsagn om, at god-kendelsesordningen for pesticider sikrer mod, at pesticider ender i grundvandet og at det især erfortidens synder, der er et problem i forhold til drikkevand samt at varslingssystemet for pesticiderviser, at godkendelsesordningen virker. DANVA m.fl. påpeger også stigende fund af pesticider igrundvandet.Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug ønsker, at der iværksættes en undersøgelse, der do-kumenterer hvor pesticidernes udvaskningskilder kommer fra, og hvordan de udvaskes, så der ikkelaves uhensigtsmæssige begrænsninger i godkendelse og anvendelser.SF-Aalborgs miljøgruppe bemærker, at udkastet til handlingsplan bør have indarbejdet forsigtig-hedsprincippet, Folketingets beslutning om, at drikkevandsforsyningen skal baseres på rent urensetdrikkevand fra decentrale vandværker samt at Områder med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD)skal beskyttes bedre. Iflg. høringssvaret er det nydannede grundvand i mange OSD-områder foru-renet. SF-Aalborg bemærker derudover, at vandforsyningen i New York State er begyndt at købenaturarealer op, for at kunne levere rent urenset grundvand til statens borgere. SF-Aalborg ønskerderudover lovgivningen ændret, så samfundet sikrer en fremtidig arealanvendelse, der ”dyrker” rentdrikkevand.DANVA støtter regeringens plan om at reducere den generelle pesticidbelastning af grundvandet,ved en reduktion i behandlingshyppigheden. DANVA mener imidlertid ikke, at de foreslåede aktivi-teter vil være tilstrækkelige. DANVA bemærker, at hvis formålet med reduktionen i behandlings-hyppighed er sikring af grundvandet, så bør indsatsen målrettes mod indvindingsområder og Om-råder med Særlig Drikkevandsinteresser (OSD).

FVD mener, at en 25 meters sprøjtefri zone omkring alle vandindvindingsanlæg er meningsløst og istrid med viden om beskyttelseszoner. I værste fald vil forslaget betyde en falsk tryghed. Forenin-gen ønsker i stedet, at der etableres boringsnære beskyttelsesområder på baggrund af individuellevurderinger. Også DANVA og KL er kritisk overfor en 25 meters sprøjtefri zone, og nævner i stedeobligatoriske boringsnære beskyttelsesområder som en bedre løsning.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøstyrelsens godkendelsesordning for pesticider er meget restriktiv med hensyn til beskyttelse afgrundvandet sammenlignet med reglerne i EU, og giver en effektiv beskyttelse af grundvandet, somdet fremgår nedenfor.I Varslingssystemet for pesticider i grundvandet (VAP) testes godkendte pesticiders nedsivning tilgrundvandet under reelle danske forhold. Frem til 2010 er der undersøgt 41 pesticider samt 40nedbrydningsprodukter, svarende til knap halvdelen af de godkendte pesticider i landbruget. Ud-vælgelsen af teststoffer sikrer, at de mest potentielt mobile og meget anvendte stoffer testes først.Resultatet er, at 2 gamle pesticider nu er forbudt i Danmark - et tredje pesticid fik forinden testaf-slutning restriktioner på anvendelsen for at beskytte grundvandet. For 6 andre stoffer har der værettale om få fund i grundvandet i koncentrationer over grænseværdien ud af rigtig mange prøver -Miljøstyrelsen vurderer i disse tilfælde, at grænseværdien ikke overskrides på årsbasis i det heltunge grundvand, altså at der ikke er tale om en uacceptabel forurening. VAP medfører i øvrigt, atMiljøstyrelsen hurtigt kan gribe ind overfor et pesticid, hvis det mod forventning alligevel skulle visesig at udgøre et problem.For drikkevandsboringernes vedkommende viser den seneste opgørelse fra GEUS (2010), at derer fundet 47 forskellige pesticider i drikkevandsboringerne. Miljøstyrelsen har håndteret 44 af dissestoffer med forbud, udfasning eller væsentlige restriktioner på anvendelsen. For de sidste 3 stofferhar Miljøstyrelsen vurderet, at der ved regelret anvendelse ikke er risiko for, at disse stoffer siverned til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien målt som årlige gennemsnitskoncentra-tioner – Altså at stofferne ikke udgør en risiko for grundvandet.Grundvandsovervågningen synes umiddelbart at vise, at der findes stadig flere pesticider i grund-vandet. Årsagen er dog, at analyseprogrammet flere gange er omlagt, sådan at der overvejendeanalyseres prøver fra det yngre grundvand, hvor der kan forventes pesticidfund, mens der ikkelængere analyseres prøver fra det dybere liggende grundvand, hvor stofferne ikke forventes at fin-des. Hertil kommer, at der inddrages flere gammelkendte stoffer, der ikke længere er tilladt i Dan-mark, samt at det helt overvejende er ikke-godkendte stoffer, der påvises. På denne baggrund kander ikke påpeges en særlig risiko fra de i dag godkendte pesticider.Resultaterne fra VAP og overvågningen af drikkevand og grundvand bekræfter således, at godken-delsesordningen for pesticider fungerer efter hensigten, og at de fund der gøres i dag helt overve-jende skyldes ”fortidens synder” - altså stoffer, der er forbudt, fjernet fra markedet eller pålagt væ-sentlige restriktioner på anvendelsen netop for at beskytte grundvandet.Når der alligevel er enkeltstående fund af godkendte pesticider, kan det skyldes, at landmænd tidli-gere fyldte og vaskede deres sprøjter direkte på jorden eller på uhensigtsmæssigt konstrueret va-skepladser, så pesticider herfra er sivet ned til grundvandet, eller at der er sprøjtet for tæt på vand-boringerne, så stofferne er sivet direkte ned langs borerøret eller trukket ned via tragteffekten.For at forebygge disse punktkilder fremover, er reglerne for landbrugets vaskepladser skærpet væ-sentligt i 2010, så spild og vaskevand med rester af pesticider ikke ender i grundvandet. Samtidig

forventer Regeringen dette efterår at fremsætte et lovforslag om en udvidelse af beskyttelseszonentil 25 meter omkring drikkevandsboringerne.Udvidelsen af det nuværende 10 meters fredningsbælte til et pesticidfrit område med en radius på25 meter forøger det pesticidfrie areal 6 gange, hvilket vurderes at give en væsentlig ekstra beskyt-telse af grundvand og drikkevand mod forurening fra pesticidanvendelse i boringens umiddelbarenærhed.Hertil kommer, at kommunerne i dag har de lovgivningsmæssige og faglige redskaber til at etablerestørre beskyttelseszoner (boringsnære beskyttelsesområder) omkring de enkelte boringer netopder, hvor der er behov for det. Etablering af et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) kræver, atkommunen foretager en konkret vurdering af lokale forhold, hvorefter der sættes effektivt ind medbeskyttelse af netop den sårbare del af vandindvindingsområdet.DANVA, GEUS og KL bemærker, at bilagslisten til boringskontrolvejledningen ikke er opdateretsiden 1998. Lister omfatter de stoffer vandforsyningerne skal analysere for.Miljøministeriets bemærkninger:Det fremgår af drikkevandsbekendtgørelsen, at vandværkerne ved boringskontrollen skal undersø-ge for de pesticider og nedbrydningsprodukter som er angivet i Miljøstyrelsens tilsynsvejledning nr.3 fra 2005. Der er tale om i alt 23 stoffer.By- og Landskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen er i øjeblikket ved at vurdere, om listen skal justeres,herunder om der skal gives særlige anbefalinger til lokalområder.Aktive Dyrerettigheder forlanger, at ”forureneren betaler”-princippet også kommer til at gælde forlandbruget i forhold til pesticidforurenet grundvand, samt f.eks. lukning af boringer grundet forure-ningen. Foreningen ønsker derudover, at begrænse haveejeres mulighed for at købe og brugesprøjtegifte. Også Vestegnes Vandsamarbejde I/S så gerne, at det blev forbudt for private haveejerat købe pesticider.Miljøministeriets bemærkninger:Korrekt anvendelse af godkendte pesticider er lovlig, og vil under normale omstændigheder ikkeforurene grundvandet. De forureninger, vi ser i dag, skyldes primært fortidens synder.Haveejere tegner sig for en meget lille del af det samlede forbrug af sprøjtemidler i Danmark. Miljø-styrelsen har vurderet, at regelret anvendelse af godkendte pesticider i private haver ikke udgør enrisiko for grundvandet. Miljøstyrelsen har i 2009 medvirket i en informationskampagne med have-ejere i Storkøbenhavn som målgruppe. I 2011 gennemfører Miljøstyrelsen en landsdækkendekampagne rettet mod private haveejere, med henblik på at reducere pesticidforbruget.Det vil være et brud på EU's indre markedsregler, hvis vi i Danmark indfører et generelt forbud modanvendelse af pesticider i private haver. Der kan kun indføres forbud på baggrund af en konkretrisikovurdering.Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, FVD, DTU Miljø m.fl. bemærker, at udsagnet om, atder lukkes mere end 100 boringer pr. år grundet pesticidforurening vurderes at være højt.

Miljøministeriets bemærkninger:Teksten er opdateret i forhold til den seneste opgørelse. Det fremgår således, at frem til 2001 blevder lukket mere en 100 boringer om året grundet pesticider, mens tallet nu er faldende og i 2008 låpå under 20.

Videregående vandbehandling

FVD og Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) bemærker, at det kan skabe forvirring, atder bruges forskellige ord, når der tales om behandlet og ikke behandlet drikkevand. Iflg. DANVAog Dansk Industri har stort set alt drikkevand gennemgået en simpel vandbehandling, og derforskaber det forvirring at tale om urenset drikkevand. Derudover bemærker FVD, at avanceret vand-behandling og videregående vandbehandling er det samme, og at videregående vandbehandling ermest korrekt, idet der ofte er tale om ret simple metoder.Miljøministeriets bemærkninger:Der er med handlingsplanen ikke lagt op til at flytte fokus fra forebyggende foranstaltninger, herun-der grundvandsbeskyttelse. Som det fremgår af handlingsplanen skal drikkevandsforsyningen ogsåi fremtiden baseres på grundvand af god kvalitet. Grundvandsbeskyttelsen er således fortsat cen-tral i den danske strategi for at sikre en god drikkevandsforsyning.Som det fremgår af bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning, kan kommunalbestyrel-sen allerede i dag give tilladelse til videregående vandbehandling. Som det fremgår af teksten ihandlingsplanen (s. 15), så skal hovedprincippet fortsat være, at grundvandet skal beskyttes, såder ikke opstår forurening. Det gælder også for de områder, hvor videregående vandbehandlingtillades.Bemærkningerne vedrørende brugen af ordene simpel og avanceret vandbehandling er taget tilefterretning. Handlingsplanens tekst er strammet op og det gjort tydeligere, hvad der forstås medsimpel vandbehandling, som i øvrigt er ændret til ”normal vandbehandling”. Derudover er udtrykket”avanceret vandbehandling” erstattet med ”videregående vandbehandling”.Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug og Dansk Miljøteknologi bemærker, at urenset drikke-vand ikke giver nytænkning, knowhow og teknologi til eksport. Det gør renset og forarbejdet vandderimod, hvorved der opstår muligheder for at eksport af viden og teknologi.Danske Regioner bemærker, at for forurenede grunde (punkt kilder) vil det i langt de fleste situatio-ner være bedst og billigst at stoppe forureningen ved kilden, dvs. på de forurenede grunde. Vedforurening med pesticider, der er spredt på store arealer og som vurderes at være aftagende, f.eks.BAM, kan rensning være en optimal løsning.DANVA ser frem til ensartede retningslinjer og smidig sagsbehandling af ansøgninger fra de vand-forsyninger, som har behov for avanceret vandbehandling.Dansk Miljøteknologi finder det positivt, at der med handlingsplanen gøres op med ønsket om kunat benytte simpel vandbehandling og så lavt et teknologiniveau som mulig. Brancheforeningen fo-reslår, at der i forhold til pesticidforureninger indføres et princip om, at der kun må foretages rens-ning, når forurening skyldes stoffer, som allerede er forbudt eller undergivet anden anvendelsesre-striktion. Derudover foreslår foreningen, at lovgivningen ændres således, at rensning af grundvan-det ikke længere bør kræve en kommunal tilladelse, men er en beslutning vandforsyningsselskabetkan tage. Derimod skal det gøres til en pligt, at vandforsyningerne skal levere så rent vand sommuligt, under hensyntagen til de økonomiske forhold. I forlængelse heraf bør det gøres ulovligt at

fortynde sig ud af overskridelser af grænseværdier, idet en fortynding spreder de uønskede stofferud i små mængder til alle forbrugere, frem for at fjerne dem.KL bemærker, at er en rensning først indført, så vil alene udgifterne i forbindelse med rensning re-alpolitisk medføre, at en prioritering og dermed økonomiske udgifter til at sikre det rene grundvand ilangt de fleste tilfælde være urealistisk.Aktive dyrerettigheder mener, at vandrensning er den forkerte vej af gå, frem for at beskytte grund-vandet.Miljøministeriets bemærkninger:By- og Landskabsstyrelsen vil udarbejde retningslinjer for hvornår og hvordan kommunerne kanfravige hovedprincippet om, at drikkevandsforsyningen baseres på grundvand der alene har under-gået iltning og filtrering. Hovedprincippet vil således fortsat være, grundvandet skal beskyttes, såder ikke opstår forureninger. Dette gælder også for de områder, hvor videregående vandbehandlingtillades.Retningslinjerne vil omfatte såvel naturligt forekommende stoffer som menneskeskabte forurenin-ger. Det fremgår af handlingsplanen, at i de tilfælde hvor der er tale om menneskeskabt forurening,vil der som udgangspunkt blive tale om midlertidige løsninger, indtil forureningen er væk. For denaturligt forekommende stoffer som f.eks. nikkel eller arsen, vil der være tale om langvarige ellerpermanente tilladelser.

Sekundavand, herunder regnvand

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Industri, DANVA og KL bemærker, at frem for at fo-kusere entydigt på rent grundvand som kilde til drikkevand, så burde handlingsplanen fokusere påkvalitetskriterier for vand til forskelligt formål. Det ville muliggøre, at der kommer fokus på omkost-ninger forbundet med vandforsyningen i forhold til forskellige formål. Det ville åbne for øget anven-delse af sekunddavand, til formål hvor drikkevandskvalitet ikke er påkrævet. Det kunne være brugaf regnvand til toiletskyld og tøjvask, eller simplere vandkvalitetskrav til procesvand i nogle industri-er.Miljøministeriets bemærkninger:Handlingsplanen har fokus på drikkevandskvalitet, og på risikofaktorer for forurening af drikkevan-det, f.eks. hvis sekundavand ikke tilsluttes korrekt til drikkevandsforsyningsnettet. Kvalitetskriterierfor vand til andre formål end drikkevand, vurderes at ligge uden for drikkevandshandlingsplanensrammer.Foreningen af Rådgivende Ingeniører bemærker, at det for at undgå nye forureningskilder forgrundvandet er vigtigt med korrekt teknologi til for-rensning af f.eks. regnvand fra veje, før regn-vandet nedsiver.DANVA bemærker, at der er en række ukendte forhold ved indførelse af regnvandsanlæg, og for-eningen ser derfor frem til en afdækning af forholdene omkring økonomi og risiko for forurening afdrikkevandet i såvel de enkelte husstande som på ledningsnettet.Vestegnens Vandsamarbejde I/S foreslår, at den erfaringsopsamling om brugen af regnvand deromtales i handlingsplanen, også kommer til at omfatte anlæg, som bruger andet sekundavand samtat muligheden for at optimere afværgepumpninger undersøges.

Miljøministeriets bemærkninger:By- og Landskabsstyrelsen vil inddrage bemærkningerne i overvejelserne, når undersøgelsen sæt-tes i gang.

Ledelsessystemer og fokus på kvalitets- og risikofaktorer

DHI bemærker, at indførelse af ledelsessystemer vil kunne hæve drikkevandssikkerheden og for-bedre forbrugernes tillid, fordi ledelsessystemer er systematiske og risikobaseret. Et ledelsessy-stem som f.eks. DDS (Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed) er og skal være vandforsyningernesinstrument til at styre drikkevandskvaliteten.DI er enig i, at indførelse af ledelses- og kvalitetsstyringssystemer er en god idé. DI bemærker, atmange virksomheder oplever, at indførelse af fokus på kvalitet i form af et kvalitetsstyringssystem,har givet besparelser i virksomheden. Indførelse af ledelsessystemer forventes derfor ikke at kosteekstra.DANVA bemærker, at et væsentligt led i at øge fokus på drikkevandssikkerhed er at højne uddan-nelsesniveauet på vandforsyningerne. Derfor er det DANVAs opfattelse, at en formaliseret drifts-operatør og –lederuddannelse er en nødvendig del af handlingsplanen. DANVA mener, at ved ind-førelse af ledelsessystemer skal der i ledelsessystemet også fokus på de trusler mod grundvandet iindvindingsområdet og hos forbrugeren, der kan udsætte ledningsnettet for forurening. Derudoverbemærker DANVA, at anvendelse af ressourcer til kvalitetsstyring og sikring ikke skal begrænsesaf vandsektorlovens prisloft.Dansk Miljøteknologi foreslår, at et ledelsessystem skal omfatte krav om eftersyn, reparation ogudskiftning af boringer samt regelmæssige, grundige eftersyn af rentvandstanke og højdebeholde-re, mindst hvert 5. år. Endvidere ønsker brancheforeningen, at der stilles krav til benyttede materia-ler.KL bemærker, at på mindre vandforsyninger vil et stort ledelsessystem være skudt over målet,mens uddannelse af de driftsansvarlige og eksterne serviceteknikere vil have stor betydning fordrikkevandssikkerheden.Miljøministeriets bemærkninger:Som det fremgår af udkastet til handlingsplan, så forventes den politiske proces for afklaring af ind-førelse af ledelsessystemer at foregå i 2010.

Blødgøring

DHI bemærker, at der både er sundhedsmæssige og driftsmæssige spørgsmål vedrørende blødgø-ring. DHI påpeger, at der kan være ernæringsmæssige og sundhedsmæssige ulemper ved, at vis-se befolkningsgrupper kommer til at mangle det calcium og magnesium, de normalt får gennemdrikkevandet. Derudover kan der opstå problemer med korrosion ved meget lav hårdhed.Miljøministeriets bemærkninger:By- og Landskabsstyrelsen har sammen med DANVA igangsat et projekt til belysning af fordele ogulemper ved blødgøring af drikkevandet, hvorved de omtalte problemstillinger afklares.

Tilsyn

Svendborg Kommune mener, at handlingsplanen indeholder positive tiltag, som kan bidrage til atgøre drikkevandssikkerheden større i Danmark. Specielt ser kommunen det som positivt, at hand-lingsplanen lægger op til en revision af normer og vejledninger samt, at der er planer om at udar-bejde et forslag til en tilsynsrapport.

DHI mener, at der bør tages yderligere initiativer til at forbedre tilsynet, end dem der er beskrevet iudkast til handlingsplan. Det er vigtigt, at der gennemføres et uafhængigt tilsyn med vandforsynin-gerne. Selskabsgørelsen af vandforsyningerne betyder, at det kommunale tilsyns uafhængighed erforbedret i forhold til tidligere. Da kommunerne stadig i stor udstrækning er ejere af vandforsynin-gerne, er der dog stadig en økonomisk kobling mellem forsyning og tilsyn. Det er en af grundene til,at tilsynet bør lægges på et andet niveau end det kommunale. DHI mener derudover, at det evt.kan registreres i Jupiter, at en vandforsyning har indført ledelsessystem.DTU Miljø, DHI, Dansk Industri og Dansk Miljøteknologi mener, at tilsynsopgaven er svær at løftepå et tilstrækkeligt højt fagligt niveau i alle 98 kommuner. Derfor mener de, at der bør oprettes encentral enhed der fører tilsyn med vandforsyningerne og laver oversigter over vandkvaliteten, samtomfatter et rejsehold, der kan rykke ud ved forureninger og hjælpe med hele logistikken. DHI me-ner, at et centralt tilsyn kan ligge under Fødevareministeriet, idet der i Fødevareregionerne alleredefindes rutiner for tilsyn med fødevarevirksomheder. DHI bemærker, at det er en vanskelig opgaveat identificere kilder til forurening, samt om vandforsyningen har været forurenet og i givet fald medhvilke sygdomsfremkaldende organismer.KL bemærker, at der bør indføres minimumshyppigheder for det fysiske tilsyn. I udgangspunktetbør der føres tilsyn mindst hvert 2. år på alle almene vandværker.DANVA bemærker, at sommerens fokus på rentvandstanke bør indarbejdes i handlingsplanen, såder kommer fokus på kontrol med tankene.Miljøministeriets bemærkninger:Det er kommunernes ansvar at føre tilsyn med drikkevandsforsyningerne. I handlingsplanen er derfokus på at sikre, at det kommunale tilsyn udføres på en systematisk og ensartet måde over helelandet. Indsatsen omfatter en revision af afsnittet om det kommunale tilsyn i ”Vejledning om vand-kvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg”. Revisionen af afsnittet omfatter også, at der udarbej-des en tjek-liste, som skal fungere som et let anvendeligt redskab for den kommunale tilsynsføren-de, samt at vejledningens tekst om tilsynets hyppighed gennemgås, med det formål at støtte kom-munerne, når de skal beslutte tilsynets hyppighed. Hvad angår rentvandstanke, så forventes de atfremgå tydeligt at tjek-listen.Miljøministeriet vurderer, at initiativerne vil være med til at forbedre tilsynet og sikre god drikke-vandskvalitet.

Fokus på teknologiudvikling

Foreningen af Rådgivende Ingeniører anerkender handlingsplanens fokus på teknologiudvikling.Foreningen peger på, at udviklings- og innovationsmuligheder til tider bedst gennemføres i partner-skaber, og at det er vigtigt, at partnerskaberne sikres gode rammevilkår for alle deltagende parter.Rammevilkårene skal sikres at indeholde passende begrænsede kontrol- og tilsynskrav, for at und-gå for store omkostninger hos deltagende virksomheder alene til dokumentation.DI og DANVA bemærker, at Danmark inden for spildevandsområdet er førende på teknologiområ-det, men at det ikke gælder på drikkevandsområdet. Dette skyldes politikken om, at dansk drikke-vandsforsyning primært skal baseres på urenset grundvand, hvorved der er et smalt grundlag forteknologiudvikling.DANVA bemærker, at der sælges pesticider, som vandforsyningerne ikke kan monitere grundetmanglende analysemuligheder.

Landbrug og Fødevarer bemærker, at handlingsplanens fokus på eksport og teknologi kan indebæ-re en risiko for, at en fremtidig regulering mere kommer til at ske med sigte på at fremme en tekno-logiudvikling, og mindre på at løse relevante udfordringer mht. at sikre kvaliteten af drikkevandet.Miljøministeriets bemærkninger:Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer.

Øvrige bemærkninger

FVD ser gerne, at der indføres en autorisation for prøvetagning, idet foreningen mener, at prøve-tagning af vandanalyser i stort omfang ikke sker korrekt.Miljøministeriets bemærkninger:Regelgrundlaget for prøvetagning og kemiske og mikrobiologiske miljømålinger er fastlagt i Miljø-ministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier,certificerede personer m.v., pt. bekendtgørelse nr. 866 af 1. juli 2010. Det fremgår af bekendtgørel-sen, at prøveudtagninger og kemiske og mikrobiologiske målinger omfattet af bekendtgørelsensanvendelsesområde, skal ske af en akkrediteret institution.Af drikkevandshandlingsplanen fremgår det, at By- og Landskabsstyrelsen vil drøfte interessentersoplevede problemer med prøvetagning med DANAK, som er ansvarlig for akkrediteringen af labo-ratorier, med henblik på at afklare eventuelle problemstillinger.DTU Miljø bemærker, at fordelingen af fluorid i grundvandet er meget ujævn på tværs af landet,hvilket har betydning for forekomsten af caries blandt børn og unge. DTU Miljø mener, at der erbehov for fluoridering af vandet i Vest- og Nordjylland.Miljøministeriet bemærkninger:By- og Landskabsstyrelsen har drøftet problemstillingen med Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrel-sen mener ikke, at der er grund til at ændre på cariesindsatsen grundet fluorindholdet i drikkevan-det.Danske Regioner foreslår, at teksten flere steder præciseres i forhold til regionernes rolle, samt atteksten indholdsmæssigt udvides visse steder i forhold til indsats mod jordforurening.Miljøministeriet bemærkninger:Bemærkningen tages til efterretning, og teksten justeres hvor det er relevant.DANVA bemærker, at udsættelsen af høring af vandplanerne er problematisk for de forsyninger,som har behov for en afklaring af deres fremtidige vandindvinding, idet deres vandindvindingstilla-delse er udløbet. For visse forsyninger har denne usikkerhed varet flere år.Miljøministeriet bemærker:Vandplanerne er sendt i høring. De vandindvindingstilladelser der udløber efter den 1. januar 2010og inden vedtagelsen af den første kommunale handleplan, er ved lov forlænget til senest 1 år eftervedtagelsen af den kommunale handleplan.DANVA bemærker, at de gerne medvirker til at afdække, hvordan man bedst laver central formid-ling til borgene om drikkevandskvaliteten. DANVA mener ikke, at en smiley-lignende ordning erløsningen, da forbrugerne ikke har mulighed for at fravælge deres lokale vandforsyning.

Miljøministeriet bemærker:By- og Landskabsstyrelsen vil inddrage branchen i arbejdet med en eventuel simpel og lettilgænge-lig formidling af den lokale drikkevandskvalitet.Af hensyn til et bedre datagrundlag vedrørende årsag til at boringer lukkes, foreslår GEUS, at derindføres pligt til at meddele en borings status, f.eks. om den leverer vand til forsyning, anvendessom afværgeboring mm. Derudover bør der indføres pligt til at angive årsag til at en boring skifterstatus – f.eks. lukning grundet pesticider.Miljøministeriet bemærker:Miljøministeriet vil undersøge muligheder for og konsekvensen af at indføre disse oplysninger i Ju-piter.Kim Haagensen bemærker, at handlingsplanen mangler en strategi og plan for handlinger overforden stigende oxidering af vores grundvand, særligt som følge af grundvandssænkning ved kraftigbrug af grundvandsressourcen.Miljøministeriet bemærker:Med vandplanerne skabes der fremadrettet overblik over vandressourcerne, deres tilstand og der-med også muligheden for udnyttelse af ressourcerne. Udmøntning heraf sker efter reglerne i Vand-forsyningsloven, herunder bl.a. omfanget og indholdet i indvindingstilladelserne, ligesom der kaniværksættes foranstaltninger til at beskytte grundvandsressourcer der er udpeget til drikkevand.Dansk Miljøteknologi opfordrer til, at der foretages en løbende opdatering af databaser, så informa-tionssystemerne gøres så overskuelige som muligt for den enkelte borger. Foreningen opfordrerMiljøministeriet til, sammen med forsyningssekretariatet at udvikle og implementere en benchmar-king for vandforsyningerne på kvalitet, miljø og sikkerhed.Miljøministeriet bemærker:Det fremgår af Vandsektorlovens kapitel 2 om Benchmarking, at ”Vandselskaber, der skal havefastsat et prisloft, skal foretage registrering af og indberette oplysninger om vandselskabets miljø-,service – og driftsforhold og økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet til brug for Forsynings-sekretariatets beregning af vandselskabets effektivitet i form af resultatorienteret benchmarking.Derudover henvises til handlingsplanens initiativ om at sikre borgerne og andre nemt og hurtigtoverblik over kvaliteten af det lokale drikkevand – evt. vist i form af vanddråber.Dansk Miljøteknologi bemærker, at den Miljøteknologiske handlingsplan udløber med udgangen af2011. Foreningen foreslå derfor, at handlingsplanen forholder sig til, hvordan den skal videreudvik-les og udbygges efter 2011.Miljøministeriet bemærker:Den Miljøteknologisk Handlingsplan er en regeringshandlingsplan, som forholder sig bredt til miljø-teknologi. Vand er blot et af flere emner. Handlingsplanen for miljøteknologi dækker perioden 2010-2011. Finansieringen af handlingsplanen var en del af finanslovsaftalen for 2010. Forligspartiernebag denne aftale var alle folketingets partier. Finansiering af en indsats for miljøteknologi efter 2011skal senest aftales i forbindelse med finansloven for 2012.KL bemærker, at handlingsplanen med fordel kunne beskæftige sig mere indgående med udpeg-ning af Områder med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD). Områderne betragtes iflg. KL som stati-ske, men ny viden om forureninger, grundvandskvalitet, ændrede indvindings- og forsyningsforhold

gør, at de bør aktualiseres og tilpasses. Vestegnenes Vandsamarbejde I/S har lignende bemærk-ninger.Miljøministeriet bemærker:De nuværende OSD-områder blev udpeget i regionplanerne og skal nu udpeges i vandplanerneefter miljømålsloven. Eventuelle ændringer af OSD håndteres derfor i vandplanprocessen.KL bemærker, at der er behov for en vejledning til bekendtgørelse nr. 1000 om udførelse og sløjf-ning af boringer og brønde på landet.Miljøministeriet bemærker:Vejledningen er under udarbejdelse.Aktive Dyrerettigheder ønsker, at Danmarks Statistiks miljøkontor genetableres, og at data om ni-trat og pesticider i drikkevandet, som kontoret tidligere lavede, fremover igen bliver tilgængelige.Miljøministeriet bemærker:Danmarks Statistik ligger uden for Miljøministeriets ressort.Vestegnens Vandsamarbejde I/S bemærker, at hvis grundvandsbeskyttelse skal indregnes i vand-forsyningernes prisloft, kan konsekvensen blive, at vandforsyningerne nedprioriterer grundvands-beskyttelsen, for at få den øvrige drift til at hænge sammen.Miljøministeriet bemærker:Ved fastsættelse af prisloftet korrigeres for relevante faktorer, som f.eks. drifts- og vedligeholdel-sesomkostninger fra nye lovbundne miljømål eller nye lokalt fastsatte miljø- og servicemål. Forsy-ningssekretariatet under Konkurrencestyrelsen skal ikke vurdere rimeligheden i de fastsatte mål,men prisloftet fastsættes med henblik på, at vandselskabet kan leve op til de fastsatte miljø- ellerservicemål på en effektiv måde. I forhold til nye grundvandsbeskyttelsesaktiviteter vil prisloftetsindflydelse blive afklaret i forbindelse med den endelige udmelding af prislofter.Landbrug og Fødevarer bemærker, at fødevarevirksomheder og landbruget også bør inddragessom en del af ”branchen”, når drikkevandsanliggende skal drøftes.Miljøministeriet bemærker:By- og Landskabsstyrelsen vil inddrage Landbrug og Fødevarer hvor de indgår som naturlig inte-ressent.Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug bemærker, at øgede muligheder for at lave opsam-lingsbassiner af drænvand fra markerne vil give mulighed for at genanvende vandet til markvan-ding. Derved løses problemet omkring manglende vedligeholdelse af kloaker fra byerne.Danske Regioner bemærker, at dataudvekslingen mellem myndigheder har afgørende betydningfor, at den nødvendige indsats kan iværksættes. Danske Regioner ønsker derfor, at der tagesskridt til at sikre, at dataudveksling mellem myndighederne kan foregå smidigt og at data løbendeopdateres.DANVA støtter en offensiv regulering på hele vandområdet, men påpeger, at vandforsyningsområ-det skal samtænkes med spildevandsområdet.

DHI bemærker, at kildevand og emballeret drikkevand skal overholde de samme krav som drikke-vand, men at flaskevand til gengæld har et meget stort CO2-footprint sammenlignet med hane-vand.DHI bemærker, at det fremgår af Drikkevandsdirektivet, at det er ”Medlemslandene” – dvs. Miljømi-nisteriet og By- og Landskabsstyrelsen, der overordnet har ansvaret. I Danmark er ansvaret udde-legeret til kommuner og vandforsyninger, men det er stadig ”Medlemslandene”, der står til ansvarover for Kommissionen. DHI bemærker derudover, at der mangler argument for, hvorfor forbruger-tilliden til drikkevandet er vigtigt. Iflg. DHI er argumentet, at tryghed ved at drikke hanevand er etvæsentligt velfærdsgode.DANVA og KL bemærker, at offentliggørelsen af en rapport om sårbare lerjorde (KUPA ler), fortsatmangler, på trods af, at projektet blev afsluttet for næsten et år siden.DANVA bemærker, at der er stærkt behov for hurtigst muligt at få indledt arbejdet med opfølgningpå Vandsektorloven, herunder især at få afklaret hvordan de nødvendige indsatser for en fremtids-sikring af drikkevandskvaliteten kan gennemføres under prisloftet.KL bemærker flere steder, at såfremt initiativet pålægger kommunerne yderligere opgaver, så skalkommunerne kompenseres i form af flere ressourcer.KL bemærker, at der er risiko for, at de kommende vandplaner bliver administreret på et forældetog løst grundlang, idet potentialekurver er lavet på baggrund af ældre viden, og der kun sjældentforetages pejling efterfølgende.Aktive dyrerettigheder bemærker, at dansk landbrugs produktion af okse- og svinekød forbruger ca.8,8 mia. m3 vand. Dertil kommer vand til anden animalsk produktion og kunstvanding. Til sammen-ligning lå det samlede vandforbrug i København i 2009 på 29,8 mio. m3 vand. Foreningen foreslårderfor, at i områder med vandmangel skal der skæres ned på antallet af virksomheder og landbrugmed stort vandbehov.Dansk Miljøteknologi bemærker, at med det nuværende aktivitets- og bevillingsniveau, så vil op-rensnings af forurenede grunde sandsynligvis tage 50 år frem for det nuværende skøn på 26 år.Dette mener Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi ikke er acceptabelt.Miljøministeriets bemærkninger:Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer i handlingsplanen.

Notat