Høringsnotat - plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i DanmarkEt udkast til plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark (i det følgende kal-det rotteplanen) har været i ekstern høring i perioden 12. juli til 6. september 2010.Følgende høringsparter har fremsendt skriftlige høringssvar:Fanø KommuneFødevarestyrelsenAktive DyrerettighederInstitut for Plantebeskyttelse og SkadedyrTANACOBrancheforeningen for skadedyrbekæmpere i DanmarkØkonomi- og ErhvervsministerietKLERFA-gruppen om rottespærrerHORESTADANVATorben JensenDansk ErhvervDansk Ornitologisk ForeningGert JørgensenDansk MaskinstationerHerlev Kommune og Hvidovre Kommune (indgår i KL’s bemærkninger)Parcelhusejernes LandsforeningFølgende høringsparter har ikke haft bemærkninger til udkastet:Ministeriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingErhvervs- og ByggestyrelsenDAIndenrigs- og SundhedsministerietSvarene har især berørt nedenstående emner.1. Generelle bemærkninger, herunder forebyggelse2. Visioner for forebyggelsen og bekæmpelsen af rotter i Danmark3. Fakta om rotteproblematikken i Danmark4. Moderne digital forvaltning5. Eftersyn i landzone6. Kommunal handlingsplan7. Autorisation og autorisationskursus8. Resistensstrategi9. Resistensmonitering

10. Sikringsordninger11. Rottespærrer12. Registrering af kommunal rottebekæmpelse13. Information og vejledning14. Begrænsning af giftforbruget, rodenticider i rovfugle og pattedyr samt opbevaring af foder tilhusdyr15. Affaldshåndtering16. Kloaksystemet – private stikledninger og spildevandsforsyningernes kloaknet17. Fælles plan/lovgivning for mus og rotter18. Liberalisering/private alternativer19. Forskning og udvikling20. Arbejdsgruppe om revision af rottebekendtgørelsen21. Håndhævelse og straf22. Ansvarsforhold, definitioner m.v.23. Finansiering af rottebekæmpelseI det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter.Det skal bemærkes, at høringssvarene alene er gengivet i hovedtræk. Ønskes der detaljerede op-lysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.By- og Landskabsstyrelsens bemærkninger til høringssvarene er anført under de enkelte afsnit.

1. Generelle bemærkninger, herunder forebyggelse

Flere af høringsparterne hilser udkastet til rotteplanen velkommen og finder, at planen indeholdermange gode initiativer. Flere udtrykker, at det er positivt, at der fokuseres på bekæmpelse og ikkemindste på forebyggelse. KL finder dog, at planen ikke fokuserer særlig meget på forebyggelse.By- og Landskabsstyrelsen bemærkningerI den gældende lovgivning og i den eksisterende praksis i kommunerne er der ikke alene fokus påbekæmpelse, men i høj grad også på forebyggelse. Allerede i dag lægges der således vægt påforebyggende elementer som sikring af bygninger og afløbssystemer (både hovedafløbssystem ogstikledninger), renholdelse af udendørs- og indendørsarealer, krav til fødevarevirksomheders ind-retning og opbevaring af affald, regelmæssige eftersyn på ejendomme i landzone, vejledning omindretning af og fodring ved vildtfodringspladser samt påbudsmulighed ved uhensigtsmæssig fod-ring eller uhensigtsmæssig opbevaring af foder eller affald.Med rotteplanens initiativer øges kommunernes muligheder for at tænke forebyggelsen endnu bed-re ind i rottebekæmpelsen. Her kan bl.a. nævnes et mere målrettet eftersyn i landzone, krav omkommunale handlingsplaner for rotter, krav om bygningsgennemgang i forbindelse med sikrings-ordninger, indskærpelse af allerede gældende lovgivning samt initiativer af mere understøttendekarakter som ændrede autorisationsregler, forbedret digital forvaltning samt målrettet information.Hertil kommer, at den enkelte kommune med den kommunale rottehandlingsplan får et vigtigt red-skab til at tænke forebyggelsen ind i den kommunale tilrettelæggelse af rottebekæmpelsen.Forebyggelse spænder således over en bred vifte af elementer, der har til formål at reducere rotte-forekomsten, og som i mange tilfælde endvidere - på kortere eller længere sigt - formentlig vil redu-cere giftforbruget og medvirke til at forsinke resistensudviklingen. De fleste af ovennævnte forebyg-gende elementer er behandlet andetsteds i dette notat – enten som selvstændige afsnit eller under

2. Vision for forebyggelsen og bekæmpelsen af rotter i Danmark

Parcelhusejernes Landsforeninger finder, at der bør laves samfundsøkonomisk cost benefit under-søgelse af effekten af forskellige niveauer af rottebestand i Danmark. Derved vil man også kunnevurdere, hvilken nytte og afkast der vil være af forskellige niveauer af samfundsinvesteringer oglovkrav på området. Der skal være fokus på, at værdien af en ejendom påvirkes af kloaknettetstilstand, hvilket kan synliggøres i en købs/salgssituation med ejendomme.Foreningen finder, at der kunne overvejes adfærdsregulerende foranstaltninger, fx i form af et an-derledes forsikringssystem. Foreningen finder endvidere, at der kunne gives adgang til, at de nyeforsyningsselskaber var medinvesterende i forbedringer hos de private. Endelig kunne der i visio-nerne indgå et større koordineringsarbejde, således at de private aktører involveres tidligere ogmotiveres til at spille sammen med den offentlige del.By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerParcelhusejernes Landsforening har fremført ovennævnte synspunkter om økonomiske analyser,kloaknettet (såvel den private del som forsyningernes del) samt rottespærrer som bemærkninger tilrotteplanens afsnit om vision for forebyggelsen og bekæmpelsen af rotter. By- og Landskabsstyrel-sen tager dette som udtryk for, at der er tale om ideer, der kan arbejdes videre med i de kommendeår. Styrelsen kan supplerende oplyse, at det altovervejende udgangspunkt for rotteplanens initiati-ver er, at der skal ske en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Der vil løbende i forbindel-se med iværksættelse af nye lovinitiativer blive foretaget økonomiske vurderinger. Styrelsen vil somhidtil inddrage relevante interesseorganisationer i det generelle arbejde med rotteforebyggelse og-bekæmpelse. Der henvises i øvrigt til de respektive afsnit om kloaknettet samt rottespærrer.

3. Fakta om rotteproblematikken i Danmark

DANVA påpeger, at foreningen har lavet en undersøgelse, der viser, at antallet af rotteanmeldelser,der har relation til den offentlige kloak, kun udgør 1-3 % af det samlede antal anmeldelser, mensanmeldelser, der skyldes defekter i de private afløbsinstallationer udgør 8-18 %. Endvidere påpe-ger foreningen, at de store spildevandsforsyninger anser skader som følge af rotter som forsvin-dende små i forhold til problemer relateret til den almindelige vedligeholdelse.ERFA-gruppen om rottespærrer foreslår, at der fremover udarbejdes et statistisk korrekt indberet-ningsgrundlag i samarbejde med Danmarks Statistik om rotteangreb og rotteoplevelser, således atdet er muligt at måle indsats og effekt af indsatsen. Opgørelse over omkostninger ved rotteangrebskal indberettes af forsikringsverdenen, således at man kan se en effekt af en forøget indsats.Brancheforeningen af skadedyrsbekæmpere i Danmark mener ikke nødvendigvis, at der er sam-menhæng imellem antallet af rotter og anmeldelser. Stigningen kan skyldes en ændring af lovenomkring udlevering af gift til private, samt ændrede opgørelsesmetoder og opstramning af indrap-porteringen. Foreningen mener ikke, at der er belæg for at sige, at fødevarevirksomheder har ople-vet et stigende antal rotteangreb. Fødevareregionerne har netop skærpet deres indsats over forrotteproblemer.Parcelhusejernes Landsforening finder, at det i et moderne samfund med den generelt lavere ac-cept af tilstedeværelse af rotter er forventeligt, at antallet af anmeldelser stiger. Samspillende er

endvidere, at man må forvente flere observerede rotter des højere alderen er på det ekisterendekloaknet. Argumentationen omkring ”flere rotter” bør derfor understøttes af faktiske undersøgelser,subsidiært af faktaunderbyggede skøn.By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerDet er By- og Landskabsstyrelsens erfaring, at hovedparten af den rotteforekomst, der kan relate-res til afløbsnettet, stammer fra de private stikledninger. Dette er også i overensstemmelse med,hvad DANVA’s undersøgelse viser.By- og Landskabsstyrelsen er enig i, at et korrekt statistikgrundlag er et vigtigt led i en effektiv ogmålrettet forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Kommunerne skal ifølge den gældende rottebe-kendtgørelse hvert år indberette om rottebekæmpelsen til By- og Landskabsstyrelsen via et elek-tronisk indberetningsskema. Det fremgår af rotteplanen, at By- og Landskabsstyrelsen i samarbej-de med DANVA og KL vil tage initiativ til at revidere indberetningsskemaet, så det dækker dekommunale behov for mere deltaljerede og tidssvarende data på rotteområdet. Skemaet skal bl.a.udbygges med kloakområdet, herunder private stikledninger.Antallet af anmeldelser er efter By- og Landskabsstyrelsens opfattelse på nuværende tidspunkt detbedste udtryk for, hvor mange rotter, der er i Danmark. Det må således lægges til grund, at det sti-gende antal anmeldelser viser, at der er kommet flere rotter i det danske samfund. Det er By- ogLandskabsstyrelsens vurdering, baseret på henvendelser til styrelsen, at især fødevarevirksomhe-derne igennem de senere år har oplevet en stigning i antallet af rotteangreb.

4. Moderne digital forvaltning

KL er enig i, at en fælles, digital skabelon til borgerne for hele landet vil være gavnlig, så der er etsammenligneligt statistisk grundlag kommunerne imellem. Dog kun, hvis den digitale skabelon kanimplementeres i de nuværende edb-baserede rotteanmeldelses- og indberetningssystemer, somallerede eksisterer i en række kommuner. KL ser frem til en revision af det elektroniske indberet-ningsskema, og er enig i, at den foreslåede inddragelse af kloakområdet er meget vigtig. Dog børder centralt udmeldes en vision for, hvad indberetningerne skal og kan bruges til.DANVA bakker op om, at der i samarbejde med KL gennemføres et studie, der fastlægger mind-stekravene til registrering af relevante oplysninger. DANVA påpeger, at det er afgørende at fåkendskab til den enkelte anmeldelse og få fastlagt, hvor rotten stammer fra. DANVA vil gerne bi-drage med at få detaljeret, hvad der er brug for.HORESTA mener, at digitalisering af anmeldelser om forekomst af rotter er en god idé. Hvis dersker en offentliggørelse af forekomst af rotter, skal det ske i en form, som virksomhederne kan væ-re trygge ved, ellers vil de ikke anmelde rotter. Rottehistorier kan få fatale konsekvenser for virk-somhederne.Skadedyrlaboratoriet bemærker, at det er et stort fremskridt, at planen vil inddrage moderne it-teknologi i alle led, og finder det positivt, at alle former for rottebekæmpelse underkastes de sammeindberetningsforpligtigelser med hensyn til brug af bekæmpelsesmidler, så der kan dannes et sam-let overblik over rottebekæmpelsen.Dansk Erhverv mener, at digitalisering kan være nyttig. Offentliggørelse af forekomst af rotter frarå-des dog, da det svækker incitamentet til anmeldelser fra den erhvervsdrivende selv, og da offent-liggørelse kan være en meget vidtgående sanktion i forhold til en virksomhed og dens drift.

By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerBy- og Landskabsstyrelsen vil, som det fremgår af rotteplanen, inddrage KL og DANVA i revisionenaf det elektroniske indberetningsskema, og de to parter vil således blive inddraget i, hvilke oplys-ninger der skal registreres, og måden de skal registreres på. By- og Landskabsstyrelsen er enigmed KL i, at et revideret indberetningssystem skal være foreneligt med de elektroniske registre-ringssystemer på rotteområdet, som kommunerne anvender i dag.Digitalisering af rotteanmeldelser er tænkt som en forbedret kommunikationsform, men indebærerikke at det offentliggøres, hvor der er konstateret rotter. Det vil dermed heller ikke blive offentlig-gjort, på hvilke virksomheder der er konstateret rotter. Dog vil det i overensstemmelse med forvalt-ningsretlige regler være muligt af få adgang til informationer om en konkret ejendom, fx i forbindel-se med ejendomshandel.

5. Eftersyn i landzone

KL påpeger, at landbruget ved den nye ordning vil tøve med at anmelde rotter på deres ejendom,hvis de skal vente 1,5 år med at blive grønne igen. Endvidere foreslår KL, at man i de kommuner,hvor der er meget få ejendomme i landzonen, kan anvende spørgeskemaer eller rundringe i stedetfor at foretage egentlige besøg eller helt gå over til anmeldeordninger som i byzonen.Fanø Kommune mener, at planen bør tage højde for, at kommuner, der ikke har rotter, kan fritageseller søge dispensation for eftersyn af rotter i landzonen.Dansk Erhverv hilser risikobaseret kontrol velkommen. Tilsynet skal dog også omfatte spildevands-renseanlæg, pumpestationer og andre kloakanlæg.HORESTA hilser en risikobaseret kontrol, som den der er beskrevet for landzonen, velkommen.Tilsynet skal dog også omfatte spildevandsrenseanlæg, pumpestationer og andre kloakanlæg.Brancheforeningen af skadedyrsbekæmpere i Danmark hilser det nye tilsyn for landzoner velkom-men.Parcelhusejernes Landsforening finder, at der bør være skærpet opmærksomhed på de mange nye(tvungne) tilkoblinger af parcelhuse, fritidshuse og landejendomme, og netop her bør sektioneringmed blokering for rottepassage være et krav.By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerAnvendelsen af terminologien rød/grøn vil af nogle muligvis opleves som uhensigtsmæssig, og dervil blive anvendt en anden terminologi, når disse regler udmøntes i rottebekendtgørelsen.Den foreslåede ordning med røde og grønne tilsyn i landzonen skal netop fokusere tilsynet på deejendomme, hvor der konstateres problemer med rotter. Med indførelsen af denne ordning vil derendvidere blive frigivet ressourcer. By- og Landskabsstyrelsen finder således ikke grundlag for heltat friholde kommuner for eftersyn i landzone, alene som følge af at der er få ejendomme i landzo-nen. Det er desuden et meget lille antal kommuner, der har meget få ejendomme i landzonen.Fanø Kommune fik i 2006 dispensation for eftersyn for rotter i landzone med den begrundelse, atder ikke var fundet rotter på Fanø. Dispensationen vil kunne tilbagekaldes, hvis ændringer i rottesi-tuationen eller andre forhold, som har betydning for rottebekæmpelsen, gør det nødvendigt. By- og

6. Kommunal handlingsplan

KL er enig i, at det er en god idé med en handlingsplan for den enkelte kommune. Der gøres dogopmærksom på, at det er en ny opgave for kommunerne, og det vil kræve flere ressourcer til kom-munerne, hvis denne opgave skal løftes. KL stiller endvidere en række spørgsmål til, hvad planenskal indeholde, hvordan den skal bruges aktivt, hvad minimumsmålene er, om BLST skal validerehandlingsplanen, og hvordan en plan skal implementeres i den enkelte kommune.HORESTA er enig i, at kommunerne skal udarbejde en handlingsplan.DANVA synes rigtig godt om, at der udarbejdes planer for rottebekæmpelsen i kommunerne. DAN-VA finder det vigtigt, at det konkretiseres hvad handlingsplanerne som minimum skal omfatte fxserviceniveau, resistensstrategi mv. Der bør desuden opstilles minimumsmål for de enkelte emner iplanen. Planen skal koordineres med øvrige planer, fx spildevandsplanen og affaldsplanen.Det bør klarlægges, hvor langt kommunens råderum er. Det er afgørende for forsyningerne, at deropstilles funktionskrav, og at der er metodefrihed til opfyldelse af planens mål, så de konkrete tiltagpå kloaksystemet besluttes af de enkelte forsyninger. Der bør endvidere tages stilling til, hvordanplanernes tilblivelse skal finansieres.Dansk Erhverv finder, at det skal være obligatorisk for kommuner at udarbejde handlingsplan forbekæmpelse af rotter.Fanø Kommune kan tilslutte sig planens mål og initiativer. Planen bør dog tage højde for, at kom-muner, der ikke har rotter, kan fritages eller søge dispensation for udarbejdelse af en handlings-plan.Parcelhusejernes Landsforening opfordrer til, at man er meget opmærksom på at koordinere ind-satsen med den udbygning, der skal ske med baggrund i den øgede regnmængde, og det fokus,der er på kloakledningernes tilstand. Dette kan ske ved at pålægge eller sikre, at der ved ny- ogrenoveringsarbejder inkorporeres passive og aktive rotteadgangsbegrænsende foranstaltninger.By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerKommunernes ressourceforbrug i forbindelse med udarbejdelse af den kommunale rottehandlings-plan finansieres over rottegebyret. Andre af rotteplanens initiativer, især den nye model for eftersyni landzone, medfører, at der kan frigives ressourcer til denne indsats i rottebekæmpelsen.

7. Autorisation og autorisationskursus

KL udtrykker, at det er positivt, at alle, der arbejder med rottebekæmpelse, skal have autorisation.KL spørger dog til, hvordan By- og Landskabsstyrelsen vil forvalte det. Der er mange rottebekæm-pere uden autorisation, og der er allerede venteliste på kurserne. Endvidere spørger KL, om manogså skal have autorisation, hvis man ikke anvender gift, og om vandselskabernes rottebekæmpe-re også skal være autoriserede.Fødevarestyrelsen finder, at kun dele af autorisationskurser i rottebekæmpelse er relevante for an-satte i fødevareregionerne samt centralt ansatte i Fødevarestyrelsen. Derfor foreslås målrettedekurser til disse grupper.Skadedyrlaboratoriet finder, at det er positivt, at alle, der beskæftiger sig med rotter, skal have au-torisation.Gert Jørgensen påpeger, at der kun bør kræves autorisation, når der anvendes gift.TANACO mener, at alle, der arbejder med rotter, skal være uddannet via Miljøstyrelsen.Brancheforeningen af skadedyrsbekæmpere i Danmark støtter op om en øget grad af uddannelseaf de personer, som arbejder med gift i rottebekæmpelsen. Foreningen mener, at der bør ske enudvidelse af den nuværende uddannelse, således at der tilbydes to niveauer - ét til dem, som skalhave kendskab til rottebekæmpelse (personale ved fødevareregionerne og lignende) og et andetniveau til bekæmpere, som skal håndtere arbejdet i praksis. Brancheforeningen mener i øvrigt, atder er behov for en midlertidig ordning, hvor personer, der ikke har autorisation, men har arbejdetmed rottebekæmpelse i mange år, kan gå direkte op til en autorisationstest.By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerAf rotteplanen fremgår, at alle, der arbejder med erhvervsmæssig rottebekæmpelse, skal have au-torisation. Ved rottebekæmpelse forstås i denne sammenhæng bekæmpelse med og uden gift,samt forebyggelse, vejledning m.m.Med hensyn til, hvordan By- og Landskabsstyrelsen vil forvalte de mange ansøgere til autorisati-onskurser og hermed de mange nuværende rottebekæmpere uden autorisation, skal det oplyses,at de nærmere omstændigheder omkring afvikling af kurser vil blive defineret i den reviderede rot-tebekendtgørelse, således at kravet om autorisation indføres, i takt med at der er kapacitet på kur-set.

8. Resistensstrategi

TANACO mener, at den danske resistensstrategi er forkert. Den resulterer i øget resistens samtunødvendig anvendelse af gift. Det vil være bedst at anvende stærkere midler først.Brancheforeningen af skadedyrsbekæmpere i Danmark er i tvivl om, hvorvidt By- og Landskabssty-relsens resistensstrategi virker. Hidtil har strategien kun haft begrænset effekt og i værste fald harstrategien ligefrem været med til at øge spredningen af resistens. Endvidere fremfører foreningen,at for at opretholde en resistensstategi er det nødvendigt at være i stand til tæt at kunne følge ud-viklingen af resistens i områder, der hidtil har været uberørt af antikoagulant resistens. Foreningenmener, at By- og Landskabsstyrelsen som andre EU-lande skulle overveje at begrænse anvendel-sen af stærke antikoalanter til indendørs brug. Endelig bemærker foreningen, at både resistenspro-blematikken og risiko for giftpåvirkninger af den vilde fauna i højere grad end tidligere er tænkt ind iden nye godkendelse af antikoagulanter under Biociddirektivet, som i disse år implementeres i EU-landene. Derfor er mange aspekter i den danske resistensstrategi overflødige, når Biociddirektiveter fuldt implementeret.KL oplyser, at kommunerne allerede i mange år har været forpligtigede til at følge resistensstrate-gien. Det nye er, at kommunerne nu kan påbyde de private bekæmpelsesfirmaer at gøre det sam-me.By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerBy- og Landskabsstyrelsen finder at resistensstrategien, der er udviklet i samarbejde med Skade-dyrslaboratoriet, skal fastholdes.Siden starten af 60`erne er resistens i rotter blevet undersøgt. Den viden, der igennem disse år erblevet opbygget om resistens, er blandt andet blevet brugt til at formulere resistensstrategien. Re-sistensundersøgelser fra 2001-2008 viser, at resistensniveauet i Danmark endnu ikke er alarme-rende og der stadig findes rottemidler, der ikke er fundet resistens overfor. Det konkluderes dogsamtidigt, at resistens hos rotter ikke går tilbage, men at der sker en gradvis udvidelse af de geo-grafiske områder og en stigning i niveauet for resistens. Samtidig viser By- og Landskabsstyrelsenstal, at forbruget af stærke gifte er stigende. Det er på denne baggrund indført i rotteplanen, at der vilblive indført en bestemmelse, hvorefter kommunale forvaltninger og private bekæmpelsesfirmaerskal være forpligtet til at følge By- og Landskabsstyrelsens resistensstrategi. Kommunerne vil sam-tidig kunne påbyde private bekæmpelsesfirmaer at følge resistensstrategien.

9. Resistensmonitering

Fødevarestyrelsen spørger til, hvordan en fremtidig obligatorisk deltagelse i resistensmonitering foralle kommuner hænger sammen med nedlæggelse af Skadedyrlaboratoriet.Skadedyrlaboratoriet bemærker, at såfremt den foreslåede indsats og medvirken fra Skadedyrlabo-ratoriet skal kunne realiseres, skal der træffes særlig aftale om aktiviteter og finansiering.KL spørger til, hvordan moniteringen og undersøgelser på rotteområdet skal fortsætte fremover,når Skadedyrslaboratoriet nedlægges.By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerSelvom Skadedyrlaboratoriets gnaverafdeling er nedlagt og ikke længere moniterer resistens, vilBy- og Landskabsstyrelsen, som det fremgår af rotteplanen, fortsætte med at følge området tæt.Størstedelen af kommunerne medvirkede frivilligt i den netop gennemførte resistensmonitering fra2001 til 2008. For at få de sidste få kommuner med, vil der, som det fremgår af rotteplanen, i for-bindelse med revision af rottebekendtgørelsen blive indført krav om obligatorisk deltagelse ved eneventuel resistensmonitering i fremtiden. Ved at følge anvendelsen af rottebekæmpelsesmidler tæt,kan det vurderes, om der er tale om et øget resistensniveau på landsplan. Hvis udviklingen går iretning af yderligere resistens over for de godkendte rottegifte, vil By- og Landskabsstyrelsen træffede nødvendige foranstaltninger.

10. Sikringsordninger

Skadedyrlaboratoriet finder, at det er væsentligt i forbindelse med sikringsordninger at få defineretkriterier for ”hvortil rotter kan have adgang”. Rotter og mus indgår ofte i den samme sikringsord-ning.Brancheforeningen af skadedyrsbekæmpere i Danmark mener ikke, at sikringsordninger skal defi-neres som kasser af metal eller plast, hvori der er kemiske bekæmpelsesmidler. Skadedyrsbran-chen arbejder i højere grad med at forebygge rotteaktivitet gennem råd og vejledning til kunderne.Den moderne sikringsaftale bygger derfor overvejende på en giftfri forebyggelse kombineret meden massiv bekæmpelse, som har vist sig langt mere effektiv end opstillingen af kasser, som fyldesmed gift fire gange om året. Foreningen finder det endvidere ikke nødvendigt, at sikringsaftaler skalbesøges fire gange om året, da nogle virksomheder kun sjældent har rotter. Det passer heller ikkesammen med den nye rød/grønne ordning i landzonen. Brancheforeningen finder endelig, at detheller ikke er hensigtsmæssigt at det skal anmeldes, hvis der har været rottebesøg i en kasse. Detvigtige er at anmelde, hvis der er tilhold af rotter.KL er enige i, at det er vigtigt at bekæmpelsesfirmaer bliver forpligtigede til at indberette type ogforbrug af gift i sikringsordninger til kommunen. Det er en udbredt opfattelse, at de private skade-dyrsfirmaer anvender kraftige gifte og derved ikke følger resistensstrategien. På grund af manglen-de indberetninger fra bekæmpelsesfirmaerne er registreringen af sikringsordninger langt fra opda-teret. Kommunerne oplever jævnligt ophørte sikringsordninger, hvor der står giftstationer på ejen-dommene samt manglende rapportering om tegn på rotter. Registrering af sikringsordninger børderfor være et af målene for det kommende arbejde med de kommunale handleplaner.KL er enig i, at kommunerne skal kunne se bekæmpelsesfirmaernes tilsynsrapporter og rapportenom bygningssikring. Det vil gavne den kommunale rottebekæmpelse. KL påpeger dog, at det ernødvendigt at specificere, hvilke håndhævelsesmuligheder der er med hensyn til at se rapporterne.

HORESTA finder det ikke rimeligt, hvis virksomheder pålægges øgede omkostninger for at leve optil et krav om mindst fire årlige besøg af sikringsordningerne. Det skal på baggrund af en risikovur-dering være muligt at få færre besøg.DANVA finder, at det er for sjældent at tilse sikringsordninger fire gange årligt.Dansk Erhverv mener ikke, at virksomheder, der er tilsluttet en ordning med et bekæmpelsesfirma,uden rimeligt varsel skal have sat frekvensen af tilsynet op, hvis en vurdering af omstændighederneikke indikerer en øget risiko for forekomst af rotter.Parcelhusejernes Landsforening imødeser med tilfredshed et øget tilsyn med og et eventuelt ud-bygget godkendelsessystem af private firmaer, der udfører rottebekæmpelse. Foreningen ønskerdog samtidig en større tilgængelighed for ejendomsejere til disse informationer samt en øget kon-kurrence på området, men med certificerede virksomheder.By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerDefinitionen af sikringsordninger vil blive udbygget, således at den også kommer til at omfatte fore-byggende elementer som bygningssikring, elektronisk overvågning m.m.By- og Landskabsstyrelsen skal præcisere, at kravet om tilsyn minimum fire gange årligt kun gæl-der ved udsætning af kasser. For alle andre serviceaftaler kræves ikke tilsyn fire gange.By- og Landskabsstyrelsen vil i forbindelse med revision af rottebekendtgørelsen overveje hånd-hævelsesmuligheder i forhold til udlevering af bekæmpelsesfirmaers tilsynsrapporter.Oplysninger, som kommunen er i besiddelse af, er omfattet af de almindelige forvaltningsretligeregler, herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven.By- og Landskabsstyrelsen vil undersøge, om det på sigt vil være muligt at undgå gift i forbindelsemed sikringsordninger, således at sikringsordninger primært kommer til at fokusere på bygnings-gennemgang samt andre forebyggende virkemidler som fjernelse af tilgængelig føde, elektroniskovervågning, fælder m.v.Til Parcelhusejernes Landsforenings ønske om øget konkurrence skal By- og Landskabsstyrelsenbemærke, at kommunerne skal følge de almindelige udbudsregler, hvis de udliciterer den kommu-nale rottebekæmpelse. Virksomheder eller borgere, der i forbindelse med tegning af en sikrings-ordning, rekvirerer et privat bekæmpelsesmiddelfirma, kan frit vælge firma.

11. Rottespærrer

Torben Jensen, Dansk Erhverv, HORESTA, Brancheforeningen af skadedyrsbekæmpere i Dan-mark, ERFA-gruppen om rottespærrer og Parcelhusejernes Landsforening finder, at rottespærrerkan afhjælpe problemet med rotter. Torben Jensen og ERFA-gruppen mener, at der skal være kravom anvendelse af rottespærrer. Dansk Erhverv og HORESTA tilføjer, at rottespærrer er relevanteog effektive som alternativ til forebyggelse og bekæmpelse med gift, og at det i den reviderede lov-givning skal fremgå, at kommunerne skal afholde udgifterne for rottespærrer. Brancheforeningen afskadedyrsbekæmpere i Danmark tilføjer, at det er vigtigt med tætte kloakker.Dansk Erhverv mener, at kommunerne skal afholde udgifterne til rottespærrer. ERFA-gruppen omrottespærrer mener, at rottespærrer skal betales af spildevandsforsyningerne, og at kommunerne i

forbindelse med påbud om udbedring af parcelhusejernes stikledninger bør tilbyde at monterekommunalt betalte rottespærrer.KL finder, at egentlig rottesikring i form af rottespærrer i forbindelse med private stikledninger er forvidtgående at forlange.DANVA finder, at installation af rottespærrer i det offentlige kloaksystem vil vanskeliggøre funktionaf kloaksystemerne og give forøgede driftsudgifter. DANVA mener ikke, at rottespærrer kan ansessom et positivt supplement til den almindelige kloakrenovering. Forsyningerne ønsker ikke at blivepåbudt at montere rottespærrer, men ønsker metodefrihed. DANVA finder, at set fra forsyningernesside er den bedste metode til at vanskeliggøre levebetingelserne for rotter mest muligt at vedlige-holde og udbedre skader på kloaksystemet hurtigst muligt efter et konstateret rotteangreb..By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerDer findes en række praktiske erfaringer med rottespærrer i kloakledningerne, men By- og Land-skabsstyrelsen finder, at der bør foreligge mere dokumentation, før der tages stilling til eventuellecentralt fastsatte initiativer om anvendelsen af rottespærrer.Det fremgår af rotteplanen, at By- og Landskabsstyrelsen imødeser resultaterne fra det køben-havnske forsøg med forskellige typer rottespærrer med henblik på nærmere at vurdere, hvorledeserfaringerne herfra kan udnyttes i prioritering og stillingtagen til bekæmpelse af rotter.Der er således ikke taget stilling til anvendelse af rottespærrer i rotteplanen. Dette vil ikke ske, førdet københavnske forsøg er afsluttet og afrapporteret.

13. Information og vejledning

Dansk Erhverv mener, at det er vigtigt, at information om forebyggelse og bekæmpelse til borgere,virksomheder og myndigheder bliver tilgængelig.HORESTA finder, at det er vigtigt, at information om forebyggelse og bekæmpelse af rotter til bor-gere og virksomheder samt myndigheder bliver tilgængelig eksempelvis elektronisk på hjemmesi-der. HORESTA deltager gerne i formidlingen af, hvorledes virksomhederne som bygnings- oggrundejere sikrer egne anlæg mod rotter.Parcelhusejernes Landsforening finder, at det er den offensive og pædagogiske linje, der skal vindefrem, og mener ikke, at det er en ren kommunal opgave at opfinde den dybe tallerken, men der børvære et tværgående samarbejde på landsniveau, så der sikres ensartethed. Foreningen opfordrertil, at man sikrer en løbende lokal forankring i og et samarbejde med grundejerforeninger, lokalevejledere m.v., hvilket foreningen gerne bidrager til.

14. Begrænsning af giftforbruget, rodenticider i rovfugle og pattedyr samt opbeva-

ring af foder til husdyr og fodring af vildt.

Aktive Dyrerettigheder bemærker, at situationen med rodenticider i rovfugle og rovpattedyr er alvor-lig, og at rotteplanen ikke vil begrænse brugen af muse- og rottegift i naturen. Brugen af langtids-skadelige, farlige antikoagulante giftstoffer skal derfor erstattes af andre og bedre metoder til be-kæmpelse af gnavere. Opformering af rotter skal reduceres, planen skal derfor indeholde krav tillandmændene om at opbevare korn og foderstoffer utilgængeligt for mus og rotter, samt krav tilfodring i forbindelse med fodring af vildt. Endvidere skal planen indeholde forslag til, hvordan musog rotter kan bekæmpes ved vildtfodringspladserne. Der skal vedtages et forbud mod, at land-mænd, skovejere, vildtopdrættere, jægere og privatpersoner kan købe antikoagulerende gifte. Derskal vedtages et forbud mod at bruge antikoagulerende gifte i det åbne land, i skove, ved nyplant-ninger og ved foderpladser for vildt. Antikoagulante gifte skal erstattes af godkendte CO2-fælder ogmekaniske fælder til bekæmpelse af mus og rotter.Skadedyrlaboratoriet finder det særdeles positivt, at der i fremtiden fokuseres på brug af ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder, ikke mindst ud fra en miljømæssig vurdering med hovedsigte på atnedbringe forbruget af rodenticider.DANVA bakker op om, at forebyggelsen mod rotter sker uden brug af gift, men påpeger, at metode-frihed er væsentligt for forsyningerne. Virkemidler til forebyggelse af rotter på terræn kan værehensigtsmæssig foderopbevaring, udformning af vildtfoderstationer mv.Dansk Ornitologisk Forening glæder sig over, at man vil forsøge at begrænse brugen af gift modrotter i Danmark. Der bør være et generelt forbud mod brug af gift imod alle arter af mus på friland.Hvor der er et massivt og alvorligt problem med mus på friland, må der søges om dispensation påsamme måde, som det er praksis med vildt, der forvolder væsentlig skade. I sådanne tilfælde børder ikke anvendes antikoagulanter, men andre gifttyper som f.eks chloralose.Dansk Ornitologisk Forening finder, at der bør være forbud mod brug af antikoagulerende rodenti-cider/biocider på friland. Alternativt en kraftig begrænsning af brugen af disse stoffer (som rottegift).Der bør være bedre information til jægere og vildtopdrættere ved fodring af vildt f.eks. velegnedefoderautomater. Herunder indskærpelse af reglerne om, at det kun er autoriserede skadedyrsbe-kæmpere der må udlægge og opbevare rottegift i henhold til gældende lovgivning. Miljøstyrelsensgodkendelse af Notrac Museblok på friland bør tilbagekaldes. Brug af gift mod pattedyr uden forbygninger bør begrænses mest muligt.Gert Jørgensen påpeger, at det ideelle vil være, at man pålægger de autoriserede rottebekæmpe-re, at de så vidt muligt bruger produkter, der er giftfrie. Der skal nytænkning til på rotte området, daden gamle giftmodel er besværlig, og man vil være forberedt på, at EU forbyder de gifte, der an-vendes i dag. Der bør tænkes i giftfrie løsninger f.eks. cementmiks. Dette kan anvendes i rottekas-serne og i kloakkerne. Rotterne kan endvidere ikke blive resistente af dette middel. Der kommeringen gift i miljøet.

By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerIndledningsvist skal By- og Landskabsstyrelsen præcisere, at spørgsmålet om rodenticider i rovfug-le og pattedyr er et komplekst emne, der omhandler bekæmpelse af både mus og rotter. I rottepla-nen er det kun den del af problematikken, der omhandler rotter, der vil blive behandlet.Der er allerede taget en række initiativer, der fremadrettet vil medvirke til at reducere den sekundæ-re forgiftning af rovfugle, ugler og små pattedyr.Nye regler om besiddelse af rottegift, der er indført ved en ændring af bekæmpelsesmiddelbe-kendtgørelsen i maj 2010, vil formentlig reducere giftanvendelsen og medvirke til at forsinke resi-stensudviklingen, da det nu kun er professionelle, som må opbevare rottegiften. Det vil herefter ikkevære muligt for andre end professionelle hverken at købe, opbevare eller udlægge rottegiften.En række initiativer i det udkast til rotteplan, der har været i ekstern høring, vil reducere anvendel-sen af gift i det åbne land. Af planen fremgår således, at det kun er autoriserede personer, der måforetage rottebekæmpelse, at bekæmpelsesfirmaer bliver forpligtigtet til at indberette oplysningerom type og forbrug af gifte i sikringsordninger til kommunerne, at kommunerne og bekæmpelses-firmaerne bliver forpligtet til at følge resistensstrategien. Endelig fremgår det af rotteplanen, at By-og Landskabsstyrelsen vil udarbejde information til kommunerne om bekæmpelse af rotter udengift.Derudover vil der som nye tiltag blive tilføjet til rotteplanen, at der vil blive udarbejdet en konsu-lentmeddelelse, hvor det indskærpes, at rottebekæmperen har ansvaret for at bekæmpe rotter pådensamledeejendom, dvs. også i det åbne land, ved vildtfodringspladser, i majsbræmmer, i korn-og foderlagre m.v. Desuden vil det blive indskærpet over for kommunalbestyrelsen, at denne harmulighed for at meddele påbud til grundejere, der har indrettet ejendommens drift på en uhen-sigtsmæssig måde. Endelig vil det blive indskærpet, at der skal foretages eftersøgning og indsam-ling af døde dyr (forgiftede rotter) i forbindelse med bekæmpelsen.By- og Landskabsstyrelsen vil desuden undersøge, om det på sigt vil være muligt at undgå gift iforbindelse med sikringsordninger. Der henvises til afsnittet om sikringsordninger.Vedrørende brug af antikoagulante gifte i det åbne land, i skove, ved nyplantninger og ved foder-pladser for vildt, har Miljøstyrelsen oplyst, at rottemidler allerede i dag ikke må anvendes af privat-personer, og at midlerne kun må anvendes til ”brug i og omkring bygninger”. Alle styrker af rotte-midler må anvendes udendørs, dog kun i forbindelse med bygninger.By- og Landskabsstyrelsen er generelt interesseret i, at der udvikles effektive, giftfri rottebekæm-pelsesløsninger. Indførelse af en rottebekæmpelsesløsning baseret på fx cement forudsætter, atløsningen godkendes som bekæmpelsesmiddel af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen vil dog ikke kunnegodkende midler, som påfører dyrene unødig smerte og lidelser eller som er dyreetisk uforsvarlige.Cement, som størkner i dyrenes maver, har tidligere været anvendt, men dette er man gået bort fraaf ovennævnte grunde.For så vidt angår bekæmpelsesmidler mod mus og rotter er disse nu overgået til EU regulering.Anvendelsen til bekæmpelse for at beskytte afgrøder er omfattet af pesticiddirektivet (91/414/EF),som til juni 2011 afløses af pesticidforordningen nr. 1107/2009, og øvrige anvendelser til bekæm-pelse af mus og rotter er omfattet af biociddirektivet (98/8/EF). Det betyder, at alle aktivstoffer, somindgår i muse- og rottemidler vurderes på EU-plan, og at landene skal godkende muse- og rotte-midler på basis af EU-principper.

I denne proces er f.eks. aktivstoffet bromadiolon til brug som plantebeskyttelsesmiddel blevet udfa-set som plantebeskyttelsesmiddel. Det betyder, at godkendelsen udløber ved udgangen af 2010.For så vidt angår bromadiolon til biocidanvendelse, dvs. mod skadedyr i alle andre funktioner endsom plantebeskyttelsesmiddel, skal muse- og rottemidlerne revurderes hver femte år for at findemulige alternativer.Miljøstyrelsen er opmærksom på, at antikoagulante muse- og rottemidler er problematiske for rov-fugle og små rovpattedyr, men samtidigt kan de være de nødvendige for at bekæmpe skadedyr.Der findes ikke nogle kemiske alternativer, der helt kan erstatte de nuværende godkendte midlerpt., og derfor er det vigtigt at have fokus rettet imod alle mulige tiltag til at begrænse anvendelsenmest muligt og bruge mekaniske midler, hvor det er muligt.Antikoagulanterne står ikke umiddelbart foran at blive udfaset som biocidmiddel og vil derfor kunnebruges i og omkring bygninger fremover. Miljøstyrelsen er dog bekendt med, at industrien arbejderpå at finde alternative midler.

15. Affaldshåndtering

KL finder, at god hygiejne samt hensigtsmæssig håndtering af organisk affald (dagrenovation) kanmedvirke til at begrænse levemulighederne for rotter. Det bør derfor overvejes, om der skal stilleskrav til virksomheder om obligatorisk at være tilsluttet en kommunal indsamling af dagrenovation.Endvidere bør det overvejes, om køkkenkværne giver forbedrede levevilkår for rotter.HORESTA ønsker, at der udarbejdes en plan for madaffald (mademballage m.m.), som borgernebortskaffer sig mere eller mindre hensigtsmæssigt, og som giver øget adgang til føde for rotter,som har etableret sig over jorden.DANVA finder, at et af virkemidlerne til forebyggelse af rotter på terræn eksempelvis kan være enhensigtsmæssig affaldshåndtering.By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerMiljøstyrelsen har oplyst, at efter § 24 i affaldsbekendtgørelsen skal kommunen etablere ordninger(også) for dette dagrenovation. Efter bestemmelsen er det op til kommunerne at beslutte, om detskal være en anvisningsordning eller en indsamlingsordning, men der skal være en ordning. Der erikke mulighed for at virksomhederne kan få fritagelse fra at benytte den ordning, kommunen harbesluttet.På denne baggrund er det Miljøstyrelsens opfattelse, at kommunerne har de nødvendige håndtagtil at regulere dette affald under hensyntagen til lokale forhold, hvorfor der ikke umddelbart vurderesat være behov for en generel regel om obligatoriske indsamlingsordninger - kommunerne kan gribetil det middel der passer bedst.Den gældende lovgivning indeholder allerede de nødvendige bestemmelser til at forebygge rotter iforbindelse med affaldshåndtering.Det følger således af rottebekendtgørelsen, at grundejere skal sikre og renholde deres ejendommesåledes, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt, ligesom bekendtgø-relsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at meddele grundejere påbud om udførelse af defornødne foranstaltninger.

Anvendelse af køkkenkværne forudsætter, at kommunen indarbejder denne mulighed i sit dagre-novationsregulativ. Det må lægges til grund, at de kommuner, der på nuværende tidspunkt har gjortdette, har vurderet, at der lokalt er fordele ved at anvende køkkenkværne. By- og Landskabsstyrel-sen vil dog i forbindelse med den almindelige vejledning af kommunerne om forebyggelse og be-kæmpelse af rotter gøre kommunerne opmærksomme på, at de skal have fokus på, om eventuelanvendelse af køkkenkværne giver forbedrede levevilkår for rotter. By- og Landskabsstyrelsen fin-der således ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for yderligere initiativer i forhold til an-vendelse af køkkenkværne.I relation til håndtering af madaffald på virksomheder indeholder hygiejneforordningen bestemmel-ser, hvorefter affald skal opbevares i beholdere, der kan lukkes. Dette krav kan kun fraviges, hvisvirksomheden kan godtgøre, at det ikke giver hygiejniske problemer.

16. Kloaksystemet - private stikledninger og spildevandsforsyningernes kloaknet

Danske Maskinstationer og Entreprenører foreslår en grundigere undersøgelse af kloakinstallatio-nernes stand. Brud og revner på kloakinstallationerne samt blinde ledninger pga. manglende ellerforkerte afpropninger skaber ynglesteder for rotter. Efter en sådan undersøgelse kan der sættes indmed den påkrævede renovering. Undersøgelser af kloakkernes tilstand ved hjælp af tv-inspektionkunne gøres obligatorisk. Sådanne undersøgelser kunne foregå i forbindelse med tilsynsrapporterved hushandler eller ved en form for kloakeftersynsordning med faste intervaller på 10 år.Dansk Erhverv mener ikke, at den væsentligste årsag til rotteforekomst i byerne er brud på stikled-ninger. Det er rotter fra det kommunale kloaksystem, der er den væsentligste årsag til skader påprivate stikledninger. Forudsætningen for at opnå en lav forekomst af rotter i miljøet er et velholdtkommunalt kloaksystem. Den primære forebyggelse er et kommunalt ansvar.Dansk Erhverv, mener det bør fremgå af rotteplanen, at den grundlæggende årsag til rotteangrebhos erhvervsdrivende er rotter, som kommer ind via kloakkerne. Forebyggelse forudsætter en aktivindsats fra kommunerne, vandforsyningsselskaberne og bygningsejerne samt de private skade-dyrsbekæmpere. Overvågning og koordinering af indsatsen er også nødvendig.KL ønsker, at der foretages tilsyn med private stikledninger og brønde i forbindelse med alle rotte-anmeldelser. Det er vigtigt, at det er disse tilsyn, der føres kampagne for. Tilsyn herudover erkommunen ikke forpligtiget til. Formuleringen bør derfor tydeliggøres. KL mener, at tilstanden afkloakstikledninger bør være en del af tilsynsrapporten ved køb/salg af ejendomme.DANVA bakker op om en kampagne for bedre stikledninger, men vil opfordre til, at det konkretise-res, hvordan kommunerne skal føre tilsyn på private spildevandsanlæg. DANVA anbefaler, at der ihøjere grad sættes krav til de private grundejere om at renovere de private stikledninger. Det vilvære hensigtsmæssigt, hvis der som en udvidelse af tilstandsrapporterne indføres en pligtig under-søgelse af kloakken i forbindelse med hushandler. DANVA finder, at det vil være kærkomment omder kan lægges pres på at forbedre den fysiske kvalitet af stik og ledningsstrækninger, som forsy-ningerne ikke selv ejer – herunder vejstik og privat ejede stik.HORESTA mener ikke, at den væsentligste årsag til rotteforekomst i byerne er brud på stiklednin-ger. Det er rotter fra det kommunale kloaksystem, der er den væsentligste årsag til skader på denprivate stikledning. Forudsætningen for at opnå en lav forekomst af rotter er derfor baseret på et

velrenoveret kommunalt kloaksystem. Det skal fremgå af rotteplanen, at den grundlæggende årsagtil rotteangreb hos de fødevareproducerende virksomheder er rotter, der indvandrer via kloakkerne.Økonomi- og Erhvervsministeriet støtter initiativerne til øget fokus på private spildevandsanlægherunder stikledninger og brønde. Da der kun findes meget lidt viden om disse anlægs placeringforeslås det, at anlæggene registreres i forbindelse med kampagnen. Denne viden skal kunne bru-ges i forbindelse med rottebekæmpelse og af andre professionelle graveaktører. En sådan registre-ring kunne placeres i forlængelse af de eksisterende registreringer af spildevandsanlægs forsy-ningsledninger, som i dag i de fleste tilfælde er placeret i kommunalt ejede forsyningsselskaber.ERFA-gruppen om rottespærrer foreslår, at offentlige ejendomme gøres permanent rottefrie vedhjælp af en prioriteret indsats med at udbedre dårlige stikledninger.

By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerAf rotteplanen fremgår, at kloakområdet vil være ét af de områder, hvor indberetningsskemaet, deranvendes af kommunerne til indberetning til By- og Landskabsstyrelsen, skal udbygges. Det gæl-der både de private stikledninger og de kommunale kloakker. Endvidere fremgår det af rotteplanen,at By- og Landskabsstyrelsen vil iværksætte en kampagne, der skal sætte fokus på kommunernesforpligtelser til at føre tilsyn med private spildevandsanlæg (stikledninger og brønde), ligesom kam-pagnen vil sætte fokus på borgernes egne forpligtelser som bolig- og grundejere til at sikre deresanlæg. I den forbindelse vil By- og Landskabsstyrelsen undersøge muligheden for i samarbejdemed relevante parter (KL, DANVA, tv-inspektionsfirmaer m.fl.) at udarbejde en fælles, elektroniskfolder til brug for information af grundejere.By- og Landskabsstyrelsen vil inddrage relevante parter i, hvilke oplysninger der skal registreres oghvordan de skal registreres.Opgørelser fra DANVA viser, at de danske spildevandsforsyninger gennem de seneste år intesive-ret indsatsen i kloakrenovering. Med vandsektorloven og den deraf følgende udskillelse af spilde-vandsforsyningerne fra de kommunale forvaltninger er spildevandsforsyningerne nu etableret i sel-skaber, der har fokus på at drive forsyningsvirksomhed. Med vandsektorloven er der endvidereskabt forbedrede økonomiske værktøjer for spildevandsforsyningerne i form af standardiserederegler for fastsættelse af anlæggenes værdi samt benchmarking forsyningerne imellem. Herved harspildevandsforsyningerne fået et forbedret grundlag til at vurdere vedligeholdelses- og renove-ringsbehovet af forsyningernes anlæg. Alt i alt forventer By- og Landskabsstyrelsen således, atefterslæbet i renoveringen af spildevandsforsyningernes ledningsnet i de kommende år vil blivereduceret væsentligt.

18. Liberalisering/private alternativer

Brancheforeningen af skadedyrsbekæmpere i Danmark mener, at rottebekæmpelsen i en kommu-ne skal kunne foretages af andre end den kommunale bekæmper. Borgere og virksomheder skalselv kunne bekoste forebyggelse og bekæmpelse af rotter ved autoriserede skadedyrsbekæmpere.Det private alternativ skal fortsat være underlagt det kommunale tilsyn, herunder rapporteringsplig-ter, der er i den kommunale bekæmpelse, så det samlede overblik bevares. Denne ændring vil be-tyde frigivede kommunale ressourcer.ERFA-gruppen om rottespærrer foreslår, at sikringsordningerne liberaliseres, således at mere endet skadedyrsfirma får tildelt en hel kommune. En borger skal i forbindelse med rotteangreb frit kun-ne vælge det firma, man ønsker at anvende.TANACO mener, at strategien for rottebekæmpelse i Danmark er slået fejl. Det foreslås, at manoverlader rotteproblemet til professionelle skadedyrbekæmpelsesfirmaer. Rottebekæmpelsen fore-tages af et autoriseret bekæmpelsesfirma, der laves en garantiordning i samarbejde med By- ogLandskabsstyrelsen, den årlige rotteomkostning for husstande bortfalder, alle husstande påkrævesat lave en rotteforsikring med et bekæmpelsesfirma, alle rotteproblemer skal være løst inden 24timer, og alle firmaer skal have en rottehotline, som betjenes 24 timer i døgnet. Herved opnås bed-re borgerservice, faldende giftforbrug (den rigtige gift bruges første gang), og udgiften fjernes frakommunen. TANACO mener, at bekæmpelsesfirmaerne selv skal kunne vælge, hvilke form forstrategi i bekæmpelsen, de ønsker at anvende.By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerBy- og Landskabsstyrelsen finder, at det fortsat bør være kommunen, der overordnet varetagerrottebekæmpelsen – enten ved hjælp af eget personale eller via et privat bekæmpelsesfirma, somkommunen har udliciteret opgaven til. Derved sikres, at kommunen fortsat kan koordinere sin ind-sats og følge op med nødvendige påbud til grundejere om fx at istandsætte en stikledning ellerhåndtere affald hensigtsmæssigt.I de tidsrum, hvor den kommunale rottebekæmpelse ikke er til rådighed, bør borgere, der selv måt-te ønske at rekvirere og betale en privat bekæmper, have mulighed for dette. En forudsætning for,at en sådan ordning kan fungere forsvarligt, er, at hvert besøg straks anmeldes til kommunen, så-ledes at kommunen får de nødvendige informationer.Kommunerne vil med en sådan ordning få en forøget opgave med at føre tilsyn med bekæmpelses-firmaerne og kontrollere anmeldelserne, men By- og Landskabsstyrelsen vurderer, at der vil væretale om en lille forøgelse i opgaven, og kommunen kan som alternativ vælge at udvide sin egenordning.I de tilfælde, hvor kommunen har en kontrakt med et bekæmpelsesfirma, vil der formentlig medtiden blive indarbejdet bestemmelser i denne, der sikrer, at kommunen også fremover vil kunne

19.

Forskning og udvikling

Skadedyrlaboratoriet anfører, at forskning inden for rotteområdet helt er udeladt af planen. Skade-dyrlaboratoriet fremhæver, at der på mange punkter mangler viden, som ville kunne optimere ind-satsen mod rotter. Det anbefales, at der i den kommende plan inddrages forskningsindsats somanbefalet i rapporten ”Rapport for rotteområdet i Danmark 2009”.Brancheforeningen af skadedyrsbekæmpere i Danmark foreslår, at der oprettes en teknologipuljeaf bekæmpelsemetoder over for rotter, samt en fortsat forskning i, hvorledes rotteproblemet er rela-teret til det omgivende miljø og brugen af gift.Gert Jørgensen påpeger, at det kunne være ønskeligt, at der var mulighed for lån til fremme af pro-duktion af giftfrie produkter.By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerDer pågår løbende en videnopbygning i By- og Landskabsstyrelsen, der i øvrigt tæt følger udviklin-gen på rotteområdet for at kunne vurdere behovet for forskning i såvel forebyggelse som bekæm-pelse af rotter.

20. Arbejdsgruppe om revision af rottebekendtgørelsen

Brancheforeningen af skadedyrsbekæmpere i Danmark mener, at der bør nedsættes en arbejds-gruppe til udarbejdelse af den nye bekendtgørelse. Foreningen vil gerne deltage i denne.ERFA-gruppen om rottespærrer bemærker, at gruppens erfaringer eller hvidbog ikke er inddraget irapporten om rotteområdet i Danmark. Tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen har lovet at ER-FA-gruppens forslag vil blive inddraget i en kommende revision af bekendtgørelsen.By- og Landskabsstyrelsens bemærkningerBy- og Landskabsstyrelsen udarbejder et udkast til den reviderede rottebekendtgørelse, der vil bli-ve sendt i offentlig høring. I den forbindelse vil det være muligt at komme med bemærkninger.