Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 18
Offentligt
Til MiljøministerenMiljøministerietHøjbro Plads 41200 København K
Nyborg, den 2.10.2010
Kære Karen Ellemann!
Jeg skriver til dig på vegne af gruppenNej til Toksiner i Nyborg,som er en borgergruppe med detformål, at standse det igangværende projekt med HCB-transport fra Australien til Kommunekemi iNyborg med henblik på destruktion.Allerførst vil jeg gerne gøre dig opmærksom på den markante modstand, dette projekt møder, såvelhos den lokale befolkning i Nyborg, som hos den danske befolkning i almindelighed. I forbindelsemed vores underskriftindsamling (stilet til dig og din australske kollega) oplever vi, at mindst trefjerdedele af de mennesker, vi henvender os til, skriver under på protesten. Folk er vrede ogfrustrerede. De føler sig misinformerede af Miljøstyrelsen. Miljøministeriets accept af transportenaf 15. juni 2010 bygger på australske påstande om, at de ikke selv kan håndtere dette problem, mennævner f. eks. ikke med ét ord tidligere australske regeringsrapporter, der blandt meget andetpåpeger, at eksport af affaldet vil stride mod den australske regerings forpligtelser overforBaselkonventionen. Der er mange andre fordrejninger af virkeligheden i miljøstyrelsens accept-skrivelse. Jeg vil her nøjes med at henvise tilwww.stopgifttransporten.dk, hvor vores og andresargumenter er samlet.I forbindelse accepten udtaler du, den 15. juni 2010, til TV2 Fyn, at du har stillet skærpede krav tilsøtransporten, bl.a. at tønderne skal være mærket enkeltvis med GPS-udstyr, så de kan lokaliseres,hvis der skulle ske noget.Danmarks Naturfredningsforening har den 5. september udbedt sig en dokumentation for hvilketudstyr, der er tale om. I svar af 20. september 2010 henviser Lone Schou, Miljøstyrelsen, til envedhæftet fil, der angiveligt viser noget sådant satelitovervågningsudstyr i et salgskatalog frafirmaet Pivotel.Ved egen research har vi fundet frem til, at selv det bedste ”underwater GPS”-udstyr på markedet(udviklet til dykkerbrug, og anvendt bl.a. af den amerikanske flåde) ikke kan registreres på dybderover 21 meter.Pivotels Smartone er trods højeste klassificering for elektrisk udstyr, klasse IP 68 (6-tallet refererertil støvtæthed, og 8-tallet refererer til vandtæthed på over 1 meters dybde), ikke designet til at sendefra større vanddybder, da dette ganske enkelt ikke kan lade sig gøre.Systemet anvender netværket Globalstar Simplex Satelite. Pivotel angiver selv, vedr. dækningen påverdensplan, at der er betydelig nedsat dækning på strækningen fra Australien og syd om Afrika(hvor verdens højeste bølger på op til 30 meter registreres).En tekniker fra DMU siger bl.a.: ”Der anvendes eksempelvis satellit udstyr til at mærkning afhvaler og havskilpadder, som sender GPS koordinater samt nummeret på hvilket dyr det drejer sigom, til de universiteter og forskningsinstitutioner der overvåger dyrene, men der sendes kun nårdyrene er opdykkede netop grundet den dårlige udbredelse af sendesignalerne under vand.”
Kort sagt: I tilfælde af forlis, er sporingsudstyret værdiløst.Vi tillader os derfor at konkludere, at de skærpede krav du, af hensyn til sikkerheden for miljøet, harstillet til HCB-transporten, ikke kan honoreres med nuværende tilgængelig teknologi. Vi henstillerderfor til ministeren, at hun øjeblikkeligt trækkerMiljøstyrelsens accept af den australske statsforhåndsanmodning om behandling af anmeldelse af eksport af HCB-affald til forbrænding påKommunekemi A/Stilbage.Med venlig hilsenPå vegne af borgergruppen Nej til Toksiner i NyborgJens EllegaardNymarksvej 215800 Nyborg
PS: Det er i øvrigt værd at bemærke, at hvis hver tønde skal monteres med Pivotel sporingsudstyr,sådan som du lover i TV2 Fyns nyhedsudsendelse, den 15.6-2010, vil det, med den aktueltaccepterede transport på ca. 60.000 tønder og en pris på 427 au $ / Pivotel Smartone, betyde enudgift for Orica på ca. 130 mio dkr. Det er mange penge for virkningsløst udstyr.Hvis vi dertil lægger 50 mio., som KK anfører at skulle have for destruktionen, og ydermereudgifter til ekstra sikker transport plus forsikringsomkostninger, osv.,osv. - …………….ja, så er detmange penge! – som f.eks. kunne anvendes til investering i et højteknologiskaffaldsdestruktionsanlæg, så Australien igen kan leve op til den Baselkonvention, de har tiltrådt.Med henvisning til dine forsikringer om, at Kommunekemi er det eneste anlæg i hele verden, derkan klare netop denne type affald, vil du sikkert med glæde være med til at promovere ogmarkedsføre Kommunekemis salg af know-how på dette område.