MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 177: Henvendelse af 26/11-10 fra Foreningen af Vandværker i Danmark vedr. FVD´s svar på miljøministerens notat af 23/11-10 til Miljø- og Planlægningsudvalget

FVD skal hermed takke for, at vi kunne fremkomme med foreningens opfattelser af vandsektorlo-vens konsekvenser for de private vandværker ved foretræde for udvalget den 24. dsVed mødets start fik vi udleveret et notat fra miljøminister Karen Ellemann af 23. ds. om de pro-blemstillinger, som FVD rejser i henvendelsen til Miljø – og planlægningsudvalget ved brev af 5. ds.Da vi, i sagens natur, ikke havde mulighed for at sætte os grundigt ind i dette notat skal vi hervedanføre følgende til dette:Ministeren nævner: ”at et af kendetegnende for den danske vandforsyning er, at der gælder mo-nopollignende forhold, hvad enten der er tale om private vandværker eller kommunalt ejedevandselskaber. Forbrugeren har ikke mulighed for at vælge, hvorfra vandet skal komme.”Denne argumentation har, så vidt det er FVD bekendt, aldrig været drøftet i forbindelse med lov-behandlingen eller i forbindelse med vedtagelsen af vandsektorloven.Hvis ministeren havde påberåbt sig, at der på vandforsyningsområdet eksisterer et såkaldt natur-ligt monopol, vil FVD fuldt ud kunne tilslutte sig dette.Det er formentlig også den opfattelse tidligere regeringer (og skarpe jurister) har haft lige sidenden første vandforsyningslov blev stadfæstet.

Her sikrede man sig, at alle forbrugere fik drikkevand til kostpris ved at binde det naturlige mono-pol op på følgende 5 ”fundamenter”:1. Udvinding af vand kan kun ske ved udstedelse af offentlig indvindingstilladelse (på åremål)til kommunale eller private forbrugerejede vandforsyninger,2. fastlæggelse af vandværkernes forsyningsområder,3. krav om at kommunerne skal godkende vandforsyningernes vandpriser4. ”fastsættelse” af det såkaldte ”hvile i sig selv princip” og5. et kommunalt tilsyn med alle vandforsyningerSåfremt ministeren fastholder at private vandforsyninger, som producere mere end 200.000 m3vand om året, skal være omfattet af reglerne om prisloft på grund af monopollignende forhold, erder tale om en usaglig/ulovlig beslutning.Enten er alle almene private vandforsyninger (herunder vandforsyninger under 10 forbrugere)omfattet af vandsektorlovens bestemmelser om prisloft eller også er ingen vandforsyninger om-fattet.Der er ingen lovlig forvaltningsmæssig begrundelse for at beslutte, at kun en del af den privatevandforsyning er underlagt ”monopollignende forhold” og ikke de andre.Ministeren nævner også, at alle forsyninger, som producere mere end 200.000 m3vand om året,uanset ejerskab, skal drives på en effektiv måde, der er gennemskuelig for forbrugerne og at alleinvesteringer skal ske på markedsvilkår.Som det fremgår af konkurrenceredegørelsen fra 2003 drives alle private vandværker så effektivtog billigt, at man ikke fandt det muligt at finde noget effektiviseringspotentiale i den private sek-tor.Forsyningssekretariatet udsendte den 29. september 2010 en redegørelse omfattende drikkevandog spildevand, der i perioden 2000 – 2009 var steget med henholdsvis 44 % og 78 %.På den baggrund foretog FVD en undersøgelse af prisudviklingen i den private sektor, så vi kunnesammenligne prisudviklingen mellem de kommunalt ejede vandselskaber og de private forbruger-ejede vandselskaber.

Vi kan dokumentere, at drikkevandet i den private sektor kun er steget med 13,6 %.Der er altså tale om en prisudvikling under pristalsudviklingen i samme periode på 19,6 %. Privatdrikkevand er altså relativt set blevet billigere i perioden. Vandet er steget fra 11,09 kr. til 12,59,altså 1,50 kr. for 1 m3drikkevand. Disse beløb er inklusiv skatter og afgifter.Da vores effektivitet jo måles på kr. og øre, må vi konstatere, at mere effektivt kan det vist næstenikke gøres. Vi lever altså fuldt ud op til bemærkningerne i konkurrenceredegørelsen. Og det kan vigøre, fordi vi udliciterer alle renoverings- og anlægsopgaver, således at ressourcer til drift og ad-ministration holdes på et absolut minimum.Vi finder det i øvrigt besynderligt, at man ikke fra forsyningssekretariatets side selv har foretageten sådan undersøgelse, som viser forskellen mellem private og kommunalt ejede forsyninger –især når man i redegørelsen fra 2003 anførte, at der ikke var noget effektiviseringspotentiale i denprivate sektor – FVD´s undersøgelse bekræfter jo dette.Forsyningssekretariatet udmeldte igen den 2. november 2010, at danskerne har betalt 2,1 mia. kr.for meget for vandet.Vor gennemgang af de formuer, der igennem mange år er opsparet i de private vandforsyningerviser imidlertid, at den samlede formue her kun andrager 546 mio. kr. svarende til gennemsnitligt4,4 mio. kr. pr. vandværk. De resterende 1,5 mia. kr. må således ligge andetstedsVi betragter ikke dette beløb som et driftsoverskud, men et beløb, som over en årrække, er blevethenlagt til nyanlæg, vedligeholdelse m.m.. En likvid kapital, som gør det muligt at handle hurtigt iakutte situationer som for eksempel ved forurening, lækager og andre uheld. Her har vi altså ikketid til lange forhandlinger om optagelse af lån (hvor vi efterfølgende, overfor forsyningssekretaria-tet skal kunne dokumentere at vi har indhentet lånetilbud og derefter valgt det bedste tilbud).De private forbrugerejede vandværkers regnskaber og priser (herunder henlæggelser) godkendeshvert år på generalforsamlingen.Sluttelig nævner ministeren at det er en kendt forudsætning ved vedtagelsen af loven, at imple-menteringen af loven ville medføre udgifter det første år efter vandsektorlovens gennemførelse.Uanset at indberetningerne til prislofterne vil blive lettere i de kommende år, vil de administrativeudgifter ikke blive mindre. FVD forventer at de samlede udgifter for de private forbrugerejedevandforsyninger vil andrage mindst 30 kr. mio. kr. årligt, såfremt man fastholdes i prisloftbestem-melserne.

Vi må konstatere at vandpriserne i den private sektor vil stige markant i forhold til den offentligeforsyning, hvilket i stor grad skyldes at de private forbrugerejede vandforsyninger er relativt min-dre end de offentligt ejede vandforsyninger, hvorfor der er færre forbrugere til at deles om defremtidige udgifter.Hvor bliver i øvrigt den omtalte mulighed for gennemskuelighed fra forbrugernes side af, når be-styrelsen og deltagerne i de årlige generalforsamlinger ikke længere kan overskue den?Ovennævnte viser tydeligt, at denne lov ikke oprindeligt var beregnet for de private vandværker.Hovedformålet med vandsektorloven var da også at adskille kommunernes rolle som henholdsvisforsyningsvirksomhed og myndighedsudøver (jf. ministerens bemærkninger ved lovens fremsæt-telse).Vi skal derfor endnu engang anmode politikerne om at løfte de private forbrugerejede vandforsy-ninger ud af vandsektorloven for så vidt angår prisloftfastsættelse og beslutningen om at afvikleden likvide kapital.Det er vor vurdering, at det kan gøres relativt enkelt uden, at det rokker ved det indgåede forlig.