MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 175: Udkast til revision af miljøgodkendelse af Shells havneterminal i Fredericia, fra miljøministeren

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 175
Offentligt

A/S Dansk ShellShell-RaffinaderietEgeskovvej 265Postboks 1067000 Fredericia

Plan- og virksomhedsområdetJ.nr. ODE-431-00002Ref. Khlou/hebecDen

UDKAST TILREVURDERINGAF MILJØGODKENDELSEFor:A/S Dansk ShellHavneterminalenKongensgade 1137000 FredericiaMatrikel nr.:CVR-nummer:P-nummer:Listepunkt nummer:730a m.fl. Fredericia Bygrunde1037 38161.002.893.145C 101 & C 103

Revurderingen omfatter:Revision af miljøgodkendelse

Godkendt:

Klaus Hougaard

Annonceres den [dato]Klagefristen udløber den [dato=4 uger fra annonceringsdatoen]Søgsmålsfristen udløber den [dato=6 måneder fra annonceringsdatoen]

Miljøcenter Odense • C.F. Tietgens Boulevard 40 • 5220 Odense SØTlf. 72 54 45 00 • Fax 33 32 22 01 • CVR 30811054 • EAN 5798000872820 • [email protected] • www.blst.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE1.INDLEDNING..........................................................................................................................................................32.1 Vilkår for revurderingen .......................................................................................................................... 4Generelle forhold.............................................................................................................................. 4Indretning og drift............................................................................................................................. 4Luftforurening................................................................................................................................... 4Lugt.................................................................................................................................................... 8Støj..................................................................................................................................................... 9Affald................................................................................................................................................10Overjordiske olietanke....................................................................................................................11Jord og grundvand......................................................................................................................... 11Indberetning/rapportering.............................................................................................................. 12Driftsforstyrrelser og uheld............................................................................................................12Risiko/forebyggelse af større uheld.............................................................................................. 13Ophør............................................................................................................................................... 13

VURDERING OG BEMÆRKNINGER.............................................................................................................. 143.1 Begrundelse for afgørelsen ..................................................................................................................... 143.2 Miljøteknisk vurdering ........................................................................................................................... 143.2.1 Planforhold og beliggenhed..................................................................................................143.2.2 Generelle forhold................................................................................................................... 153.2.3 Indretning og drift.................................................................................................................. 153.2.4 Luftforurening........................................................................................................................ 153.2.6 Spildevand, overfladevand m.v.............................................................................................303.2.7 Støj.......................................................................................................................................... 313.2.8 Affald.......................................................................................................................................343.2.9 Overjordiske olietanke...........................................................................................................343.2.10 Jord og grundvand.............................................................................................................. 353.2.11 Til og frakørsel..................................................................................................................... 363.2.12 Indberetning/rapportering................................................................................................... 363.2.13 Sikkerhedsstillelse...............................................................................................................363.2.14 Driftsforstyrrelser og uheld.................................................................................................373.2.15 Risiko/forebyggelse af større uheld................................................................................... 373.2.16 Ophør.................................................................................................................................... 373.2.17 Bedst tilgængelige teknik....................................................................................................38

3.3 Udtalelser/høringssvar ............................................................................................................................ 383.3.1 Udtalelse fra andre myndigheder......................................................................................... 383.3.2 Udtalelse fra borgere mv....................................................................................................... 383.3.3 Udtalelse fra A/S Dansk Shell............................................................................................... 38

4. FORHOLDET TIL LOVEN....................................................................................................................................... 394.1 Lovgrundlag............................................................................................................................................. 394.1.1 Miljøgodkendelsen.................................................................................................................394.1.2 Listepunkt...............................................................................................................................394.1.3 Revurdering............................................................................................................................404.1.4 Risikobekendtgørelsen..........................................................................................................404.1.5 VVM-bekendtgørelsen........................................................................................................... 404.1.6 Habitatdirektivet..................................................................................................................... 40

4.2 Øvrige afgørelser ..................................................................................................................................... 404.3 Tilsyn med virksomheden....................................................................................................................... 404.4 Offentliggørelse og klagevejledning....................................................................................................... 404.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen ........................................................................................... 415. BILAG......................................................................................................................................................................... 42

INDLEDNING

Den tidligere miljøgodkendelse for A/S Dansk Shell Raffinaderi og Havneterminal udstedt af VejleAmt i år 2000 var behandlet som én samlet miljøgodkendelse. Nærværende revurdering og god-kendelse omfatter kun Havneterminalen, idet det ud fra en resursemæssig prioritering er fundetformålstjenligt at gennemføre revurderingen hver for sig.Den praktiske adskillelse i separate miljøgodkendelser til trods, er A/S Shell Havneterminalen påKongensgade på Skanse Odde i Fredericia en integreret del af A/S Shell Raffinaderiet og DONGRåolieterminalen beliggende i den nordlige del af byen.Under revisionen af godkendelsen har det vist sig nødvendigt at omformulere og supplere vilkår ien sådan grad, at en sammenligning mellem tidligere og nye vilkår vurderes uhensigtsmæssigt.Shells Havneterminal på Skanse Odde er en terminal, hvor der foregår oplagring af olie og benzinsamt distribution af olieprodukter – herunder gas og råolie, der distribueres direkte fra lagre påRaffinaderiet og DONG Råolieterminalen via rørledning. Der forekommer ikke raffineringsproces-ser og egentlige produktionsanlæg findes derfor ikke.Havneterminalen er bygget ad flere omgange. De første tanke til benzin eller petroleum blev byg-get allerede i 1919 af Dansk-Engelsk Benzin og Petroleum Co. I 1926 byggede virksomheden etanlægsværk mellem Gl. Havn og Kastelshavnen med 9 m vanddybde og et depot på Skanse Od-de.I 1950 blev et anlægsværk med 10 m vanddybde til brug for tankskibe til A/S Dansk Shells depot-tankanlæg opført.I 1964-65 indgik Shell en aftale med havnen om at overtage Skanse Odde området i forbindelsemed bygning af Raffinaderiet. Året efter blev et nyt anlægsværk bygget med 15 m vanddybde.Tankene på Skanse Odde er opført ad flere omgange. Tankene og tankgårdene er placeret på etområde, som er blevet opfyldt i forbindelse med adskillige landvindinger.Shell-Raffinaderiet blev indviet i august 1966 på Egeskovvej og betydelige dele af det oprindeligeudstyr er stadig i drift. Produktionsapparatet er løbende blevet vedligeholdt og nye anlæg er kom-met til. Siden ibrugtagningen af Raffinaderiet har Havneterminalen og Raffinaderiet været forbun-det med 4 rørledninger. Der er gennemført en Havnemasterplan, som har medført nedlæggelse ogfjernelse af en del tanke på området.Havneterminalens betydning og aktivitetsniveau hænger i vid udstrækning sammen med driften afShell Raffinaderiet og DONG Råolieterminalen, så forudsætningerne for at bedømme Havnetermi-nalens drift, finder man ved at kigge på betingelserne for disse aktiviteter.Havneterminalen er i drift hele døgnet og på alle årets dage. Aktivitetsniveauet kan dog varierebetydeligt.Den væsentligste forurening fra virksomheden er kulbrintedampe – også benævnt VOC1samtemission af lugte i forbindelse med lastning af råolie samt fyldning af tanke fra indkomne skibe.Herudover forekommer der nogen støj fra pumpeaktivitet på skibe.

VOC står for Volatile Organic Compounds (DK: Flygtige Organiske Kulbrinter)

AFGØRELSE OG VILKÅR

På grundlag af oplysningerne i afsnit 3 og 5 har Miljøcenter Odense foretaget den regelmæssigerevurdering af virksomhedens tidligere miljøgodkendelse, som er mere end 8 år gammel:•Samlet miljøgodkendelse af Shell-Raffinaderiet i FredericiaVejle Amt, 26. januar 2000

Revisionen omfatter alene forhold som relaterer sig til indretning og drift af Havneterminalen. Vilkårder relaterer sig til indretning og drift af Raffinaderiet er fortsat gældende.Vilkår fra den tidligere godkendelse er enten overført til den nuværende afgørelse, sløjfet fordi deer utidssvarende eller ændret markant på indhold. Herudover er der stillet supplerende nye vilkår.Afgørelsen om de nye og ændrede vilkår meddeles i henhold til § 41, stk. 1, jf. § 41b, og § 72 i mil-jøbeskyttelsesloven. Vilkårene træder i kraft straks ved meddelelse af afgørelsen med mindre an-det fremgår i det enkelte vilkår.Vilkårene er ikke retsbeskyttede, da de enten er ændret ved påbud (nye og ændrede vilkår) elleroverført fra godkendelser, hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet.Miljøcenter Odense godkender efter miljøbeskyttelseslovens § 41 driften af Shell Havneterminalenpå matr.nr. 730a m.fl., Fredericia Bygrunde på følgende vilkår:

2.1 Vilkår for revurderingenGenerelle forholdA1Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden. Drifts-personalet skal være orienteret om godkendelsens indhold.A2Tilsynsmyndigheden skal straks orienteres om følgende forhold:-Ejerskifte af virksomhed og/eller ejendom.-Hel eller delvis udskiftning af driftsherre.-Indstilling af driften for en længere periode.Orienteringen skal være skriftlig og fremsendes, før ændringen indtræder.

Indretning og driftB1Der kan udskibes op til 400.000 tønder råolie per dag, udregnet som månedsgennemsnit.B2Indholdet af svovl i fuelolien til dampkedel og hotoilkedel må højst udgøre 0,50 % (w/w)

LuftforureningStøvC1Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige diffuse støvgener udenfor virksomhe-dens område. Tilsynsmyndigheden vurderer, om generne er væsentlige.Afkasthøjder og luftmængderAfkasthøjder og luftmængder i betydende afkast skal overholde de værdier, der er anførther:

AfkastNr.FraDampkedelHedtoilkedelVRU’enD1H1VRU1

Min.afkasthøjde(m)353525

Max.luftmængde(Nm3/time)760048001100

Afkasthøjder måles over terræn.EmissionsgrænserEmissionen af stoffer fra Havneterminalens fyringsanlæg (afkast D1 og H1) må ikke over-skride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier.Emissionsgrænseværdiermg/Nm3ved 10 % O2tør røggasStøv100CO100NOx300Hg0,1Cd0,1TungmetallerSummen af emissionen af tungmetal-lerne Ni, V, Cr, Cu, og Pb må ikkevære større end 5 mg/Nm3En emissionsgrænse udtrykker det maksimalt tilladelige indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsendergennem et afkast. Referencetilstand (0oC, 101,3 kPa, tør gas). [For forbrændingsprocesser og visse brancherogså reference % O2]

Emissionen af stofferne må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemid-delværdier.AfkastFraVRU anlægNr.VRU1StofBenzenEmissionsgrænse(enhed)2,5 mg/normal m3

En emissionsgrænse udtrykker det maksimalt tilladelige indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsenderogennem et afkast. Referencetilstand (0 C, 101,3 kPa, tør gas).

ImmissionskoncentrationVirksomhedens bidrag til luftforureningen i omgivelserne (immissionskoncentrationen) måikke overskride de angivne grænseværdier (B-værdier):StofNO2StøvCOBenzinBenzenB-værdimg/m30,1250,0810,10,005

En B-værdi udtrykker virksomhedens maksimalt tilladelige bidrag af stoffet i luften udenfor virksomhedens om-råde.

VOCC6

A/S Dansk Shell skal inden 3 år efter ikrafttrædelsen af denne afgørelse etablere og idrift-sætte foranstaltninger til begrænsning af VOC dampe fra lastning af råolie til skibe. Foran-staltningerne skal reducere udledningen af nmVOC med minimum 85 % beregnet somgennemsnit over lastningen af et skib.Efter etablering og idriftsættelse skal foranstaltningernes effektivitet dokumenteres. Doku-mentationen skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter idriftsættelse.

A/S Dansk Shell skal gennem måling og beregning foretage et kvalificeret estimat overemissionen af nmVOC og metan fra udskibning af råolie på Havneterminalen. Resultatetskal præsenteres som emissionen i tons nmVOC og metan per lastning samt for årligeemissioner for nmVOC og metan i tons baseret på udskibningen af råolie i 2010. Redegø-relsen skal være Miljøcenter Odense i hænde senest 3 måneder efter ikrafttrædelsen afdenne afgørelse.Den eksisterende VRU (dampgenvindingsanlæg) skal altid benyttes ved udskibning af ben-zen heartcut og benzin til skibe. Det skal tillige sikres, at reduktionsstykker til tilkobling aftilkoblingsflanger fra skib til tilkoblingsflanger på land altid er til stede og anvendes, hvis re-duktionsstykker nødvendiggør en tilslutning til VRU’en.Udskibning fra Jetty 2 skal efterkomme dette vilkår senest 3 måneder efter ikrafttrædelsenaf denne afgørelse.

Den gennemsnitlige VOC-koncentration i emissioner fra afkastet fra VRU’en, iberegnetkorrektion for fortynding under behandling, må ikke overstige 0,15 g VOC/Nm3per time.Kontrol af luftforureningVirksomheden skal mindst en gang om året lade et akkrediteret laboratorium gennemføremålinger med henblik på at kontrollere, at VRU’en fungerer korrekt og overholder grænse-værdierne fastsat i vilkår C4, C5 og C9 for så vidt angår benzen, benzin og VOC. Doku-mentation for målingerne skal senest 2 måneder efter sendes til miljømyndighederne.Virksomheden skal en gang årligt dokumentere, at grænseværdierne i vilkår C3 og vilkårC5 for så vidt angår damp- og hotoilkedel, er overholdt. Eftervisningen skal ske første gangsenest 6 måneder efter ikrafttrædelsen af denne afgørelse.Dokumentationen skal senest 2 måneder efter at målingerne er gennemført, tilsendes til-synsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen.Kontroltype og overholdelse af grænseværdiMålingerne skal foretages som præstationsmålinger. Der skal foretages 3 målinger afmindst 1 times varighed. Målingerne kan foretages samme dag.Emissionsgrænsen anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af de 3 målinger ermindre end eller lig med grænseværdien.Krav til luftmålingMåling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsyns-myndigheden.Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal ud-

C10

C11

færdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret tilbestemmelse af de aktuelle stoffer i røggassen af Den Danske Akkreditering- og Metrologi-fond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’smultilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Som udgangspunkt skal analysemetodernefølge de af Miljøstyrelsens anbefalede metoder (opdateret 2009) som vist i nedenståendetabel:StofStøvNOxO2COCd, Ni, V, Cr, Cu og PbHgMetodeblad nr.MEL-02MEL-03MEL-05MEL-06MEL-08aMEL-08b

Dog kan andre analysemetoder benyttes, såfremt tilsynsmyndigheden har accepteret dette.Detektionsgrænserne for analyserne må højst være 10% af grænseværdierne.Generelle krav til kvalitet i emissionsmålinger, jf. metodeblade MEL-22, skal være over-holdt.Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof er under 60 % af emissions-grænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer.C12Tilsynsmyndighederne kan bestemme at virksomheden skal dokumentere, at grænsevær-dierne i vilkår C2 – C5 og C9 er overholdt.Dokumentationen skal senest 2 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyn-digheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Dokumentationenskal efter forlangende fremsendes både i papirformat og digitalt.Kontroltype og overholdelse af grænseværdiMålingerne skal foretages som præstationsmålinger. Der skal foretages 3 målinger afmindst 1 times varighed. Målingerne kan foretages samme dag.Emissionsgrænsen anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af de 3 målinger ermindre end eller lig med grænseværdien.Krav til luftmålingVirksomhedens luftforurening skal dokumenteres ved måling og beregning i overensstem-melse med gældende vejledning fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 2/2001. Detektionsgrænserne foranalyserne må højst være 10 % af grænseværdierne.Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsyns-myndigheden.Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal ud-

færdiges som akkrediterede prøvningsrapporter.Generelle krav til kvalitet i emissionsmålinger, jf. metodeblade MEL-22, skal være over-holdt.Beregninger af immissionskoncentrationsbidraget skal ske ved OML-metoden. B-værdienanses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med B-værdien.Kontrol af virksomhedens luftforurening skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder detpåkrævet. Hvis vilkåret/ne er overholdt, kan der kun kræves én årlig dokumentation. Udgif-terne hertil afholdes af virksomheden.LugtD1LugtgrænseVirksomheden må ikke give anledning til et lugtbidrag på mere end 5 LE/m3ved boliger ogblandede boliger og erhverv samt 10 LE/m3ved erhvervsområder. Midlingstiden er 1 minutved beregning af lugtbidraget.A/S Dansk Shell skal etablere begrænsende foranstaltninger, så grænseværdierne i vilkårD1 er overholdt senest 3 år efter ikrafttrædelsen af denne afgørelse.Virksomheden skal senest 6 måneder efter ikrafttrædelsen af denne afgørelse fremkommemed en redegørelse om mulige løsninger i forhold til overdækning af olieudskilleren. Rede-gørelsen skal udover de tekniske muligheder inkludere drifts- og sikkerhedsmæssige for-hold.Kontrol af lugtTilsynsmyndigheden kan bestemme at virksomheden ved målinger skal dokumentere, atgrænseværdierne i vilkår D1 for lugt er overholdt.Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyn-digheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen.Krav til lugtmåling og overholdelse af grænseværdiMålingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal ud-færdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret tilbestemmelse af de aktuelle stoffer af Den Danske Akkreditering- og Metrologifond (DA-NAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilateraleaftale om gensidig anerkendelse.Måling og analyse skal udføres i overensstemmelse med principperne i Metodeblad MEL-13, Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas, fra Miljøstyrelsens referen-celaboratorium.Prøverne skal udtages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsyns-myndigheden. Der skal udtages mindst 3 lugtprøver for hvert afkast. Det aftales med til-synsmyndigheden, hvilke afkast, der indgår i målingerne.Beregningerne af lugtbidraget i omgivelserne skal udføres med OML-metoden. Det skal for-inden aftales med tilsynsmyndigheden, hvordan der korrigeres for midlingstid, og om be-

regningerne skal udføres for resultater, der er korrigeret/ikke er korrigeret for følsomheds-faktor.Er den relative standardafvigelse på måleresultaterne mindre end 50 %, skal beregningerpå lugt foretages ved anvendelse af det aritmetiske gennemsnit af de 3 enkeltmålinger.Såfremt den relative standardafvigelse på måleresultaterne overskrider 50%, skal der:•enten foretages et fornyet antal målinger, indtil standardafvigelsen er mindre end 50%, eller•udføres beregninger på baggrund af det aritmetiske gennemsnit af måleseriens 2højeste lugtemissioner.Lugtgrænsen anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig medgrænseværdien.Kontrol af lugtkravet skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvisgrænseværdien for lugt er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling og beregning. Ud-gifterne afholdes af virksomheden.StøjE1StøjgrænserDriften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelast-ningen i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier. De angivne værdier forstøjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i dB(A). Der gælder særskiltegrænseværdier for støjbidraget fra skibe på alle dage for perioden 22:00-07:00.

IIIIIIIV

I industriområder med forbud mod boliger – kommuneplanområde B.E.1 og B.E.4I områder til offentlige formål – kommuneplan område B.O.2I øvrige industriområder og ved boliger i det åbne land / blandet bolig- og erhvervs-bebyggelse – kommuneplan område B.BE.2 og B.C.1I etageboligområder, i samme højde over terræn som midtpunktet af vinduerne ienhver boligetage – kommuneplan område B.B.2Referencetidsrum(Timer)874810,5-IdB(A)707070707070-IIdB(A)555555555555-IIIdB(A)55554545454055III-skibedB(A)-----46-IVdB(A)50504545454055IV-skibedB(A)-----43-

Kl.Mandag-fredagLørdagLørdagSøn- & helligdageAlle dageAlle dageMaksimalværdi07-1807-1414-1807-1818-2222-0722-07

Områderne fremgår af bilag C5b kommuneplanrammer.

Kontrol af støjTilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at grænseværdi-erne for støj jævnfør vilkår E1, er overholdt.Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyn-digheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Dokumentationenskal efter forlangende fremsendes både i papirformat og digitalt.Hvis grænseværdien for støj er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling og bereg-ning. Udgifterne afholdes af virksomheden.Krav til målingerVirksomhedens støj skal dokumenteres ved måling og beregning efter gældende vejlednin-ger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregningaf ekstern støj fra virksomheder.Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsyns-myndigheden.Målingerne/beregningerne skal foretages som ”Miljømåling – ekstern støj”.Støjdokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvisstøjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves én årlig bestemmelse. Udgifterne hertil af-holdes af virksomheden.Definition på overholdte støjgrænserGrænseværdien for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukketubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregninger-nes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejlednin-ger. Ubestemtheden må ikke være over 3 dB(A).

Shell skal ved planlægningen af anløb og losning af skibe med produkter til Raffinaderietminimere problematikken med skibenes belastning af omgivelserne med støj fra skibetsegne kilder ved at tilstræbe, at denne aktivitet kan foregå i dag- og aftenperioden og helstpå hverdage.Shell skal samtidig gennemføre en kortlægning af problematikkens omfang. Kortlægningenskal relatere sig til tidsrummet 22:00-07:00 på alle dage og omfatte oplysninger om skibe-nes identitet, tidspunktet for ankomst og afsejling samt tidspunktet for start og afslutning aflosning. Kortlægningen skal gennemføres over 2 år regnet fra ikrafttrædelsen af denne af-gørelse. I samme periode skal der årligt gennemføres målinger af kildestyrken fra dæk-spumper samt afkast fra hovedmotor, hjælpemotor og ventilation på 3 skibe.

AffaldF1Bortskaffelse af affaldVirksomhedens affald skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunensaffaldsregulativ/anvisninger.

Hvis olieaffald og andet farligt affald ikke bortskaffes via kommunal indsamlings- eller afle-veringsordning, skal kopi af dispensation fra kommunen indsendes til tilsynsmyndighedenpå forlangende.

Overjordiske olietankeG1De oprindelige designkriterier for tankene på Havneterminalen skal til enhver tid kunneoverholdes. Dette skal sikres gennem vedligeholdelse og periodiske tilstandsvurderinger.G2Lagertanke skal inspiceres regelmæssigt for at sikre, at tegn på nedbrydning eller begyn-dende læk registreres på et så tidligt tidspunkt, at hændelser kan forebygges. Inspektionerbør foretages på tre niveauer:1. Rutinemæssige inspektioner ved driftspersonalet som en del af driftsrutiner.2. Udvendige detaljerede inspektioner ved kvalificeret inspektionspersonale undernormal drift.3. Indvendige detaljerede inspektioner ved kvalificeret inspektionspersonale, når tan-ken er ude af drift, tømt, renset og gasfri.G3Udvendige og indvendige inspektioner skal ledes af en certificeret tankinspektør, fx certifi-ceret af EEMUA og inspektionsarbejdet skal udføres af personale, der er godkendt af tank-inspektøren. Analyse og vurdering af inspektionsresultaterne og rapportering af inspektio-nen skal udføres af den certificerede tankinspektør.Hyppigheden af tankinspektioner skal som minimum følge den i § 42 i olietankbekendtgø-relsen anviste frekvens.Inspektionsrapporter skal på forlangende forevises til tilsynsmyndigheden.

Jord og grundvandH1Shell skal gennemføre en scorebaseret risikovurdering for samtlige tanke placeret på Hav-neterminalen. Dette inkluderer oplag af benzin, let fuelolie, hotolie og sloptank. Risikovurde-ringen skal gennemføres i overensstemmelse med afsnit 4.1.6.1.8 i BREF Best AvailableTechniques on Emissions from Storage, January 2005Der skal endvidere for de samme oplag foretages en lokalitetsspecifik vurdering af risikoenved produktspild. Risikovurderingen skal gennemføres i overensstemmelse med afsnit4.1.6.1.11 i BREF Best Available Techniques on Emissions from Storage, January 2005.En redegørelse for disse vurderinger sendes til tilsynsmyndigheden senest 6 måneder efterdenne afgørelses ikrafttræden.H2Ethvert spild af olie eller kemikalier skal straks opsamles og det skal straks sikres at spildetikke spredes. Forurenet jord som følge af spild skal indenfor 2 hverdage fjernes, med min-dre andet er aftalt med tilsynsmyndigheden.Spild på 100 liter eller derover skal indberettes til tilsynsmyndigheden jævnfør vilkår I5.Spild op til 100 liter skal registreres. Registreringen skal forevises tilsynsmyndigheden påforlangende.

Indberetning/rapporteringEftersyn af anlægI1Der skal føres journal over eftersyn af renseforanstaltninger/anlæg, med dato for eftersyn,reparationer og udskiftninger samt oplysninger om eventuelt forekommende driftsforstyrrel-ser.Forbrug af råvarer og hjælpestofferDer skal føres journal over anvendte mængder af fuelolie til kedelhuset, ligesåvel som derskal føres journal over el- og vandforbrug. Forbruget skal fremgå af den årlige miljøredegø-relse til miljømyndigheden.Opbevaring af journalerJournalerne skal være tilgængelige for og på forlangende indberettes til tilsynsmyndighe-den. Journalerne skal opbevares på virksomheden i mindst 3 år.IndberetningÉn gang om året skal virksomheden sende en opgørelse til tilsynsmyndigheden med føl-gende oplysninger:•udskibning af råolie per dag udregnet som månedsgennemsnit•mængder og bortskaffelse af affald•bidrag af SO2fra kedelhuset fuelfyrede anlæg•samlet opgørelse for NOx-emission fra kedelhuset•samlet opgørelse over støvemission fra kedler•samlet opgørelse over nmVOC emissioner fra tanke, VRU og lastning af råolie.Frist for indberetningRapporten skal være tilsynsmyndigheden i hænde inden 15. maj det efterfølgende år. Års-rapporten kan erstattes af virksomhedens grønne regnskab. I så fald fremsendes den ihenhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regler, herunder fastsatte tidsfrister (pt.31.maj).I5Spild større end 100 liter skal skriftligt eller elektronisk rapporteres indenfor en uge til til-synsmyndigheden. Det skal af indberetningen fremgå:•Hvornår der er spildt•Hvor der er spildt og hvad arealet er befæstet med•Mængde med angivelse af usikkerheden•Årsag til spildet•Afhjælpende og korrigerende handlinger•Hvornår og hvordan spildet er fjernet•Hvor meget jord er fjernet og hvortil er det disponeret•Hvad der ligger til grund for vurderingen af, at jorden er renset helt op (analyser, lugteller lignende) og hvem der har foretaget denne vurdering.Kortlægning af skibsaktivitetEn sammenfatning af kortlægningen af skibsaktivitet jævnfør vilkår E3 skal sendes til til-synsmyndigheden senest 2 måneder efter at kortlægningen er afsluttet.

Driftsforstyrrelser og uheld

Virksomheden skal straks underrette tilsynsmyndigheden om driftsforstyrrelser eller uheld,som medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. Virksomheden skal ligele-des straks forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer eller afværge faren herfor.Virksomheden skal efterfølgende fremsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, somomfatter:---årsag til og forløb af driftsforstyrrelsen/uheldethvilken forurening, dette har bevirket,hvordan lignende driftsforstyrrelser/uheld undgås fremover

Risiko/forebyggelse af større uheldK1Virksomheden skal i overensstemmelse med risikobekendtgørelsen træffe de nødvendigeforanstaltninger med henblik på at forebygge større uheld og at begrænse virkningerneheraf. Deraf følger, at virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med dentil enhver tid gældende sikkerhedsrapport.OphørL1Ved ophør af driften skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremti-dig forurening af jord og grundvand og for at bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfreds-stillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyn-digheden senest 3 måneder, før driften ophører helt eller delvist.

VURDERING OG BEMÆRKNINGER

3.1 Begrundelse for afgørelsenA/S Dansk Shell som varetager driften af Havneterminalen og Raffinaderiet i Fredericia er omfattetaf Miljøbeskyttelsesloven § 33, Listebekendtgørelsens punkt C 101 og C 103 samt Risikobekendt-gørelsen. Se også punkt 4.1.2.Virksomhedens eksisterende miljøgodkendelse fra januar 2000 er således mere end 8 år gammelog moden for lovpligtig revision.Der må i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen ikke meddeles miljøgodkendelse med mindre:1) virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse foru-reningen ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik, og2) virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som eruforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.Miljøcenter Odense har vurderet at ovenstående, under hensyntagen til miljøgodkendelsens vilkår,er opfyldt. Dette er begrundet nærmere i afsnittene herunder.

3.2 Miljøteknisk vurdering3.2.1 Planforhold og beliggenhedHavneterminalen er beliggende på Skanse Odde med havnefront mod syd. Terminalen afslutterdermed udstrækningen af Fredericia Havn mod øst i havnens nordlige ende. Terminalen er etable-ret på opfyldt havneområde, hvor der ikke er drikkevandsinteresser. Området er klassificeret somområde med jordforurening.Området, hvor Havneterminalen er placeret, er i lokalplanrammerne i Fredericia Kommune. Kom-muneplan 2009 – 2021 udlagt til erhvervsformål klasse 4-6 (B.E.1). I området findes et stort antaltanke samt faciliteter til varetagelse af lastning og losning af tankskibe med gas og olieprodukter,herunder råolie. Området er af national og regional interesse og forbeholdes til udskibning af raffi-naderiprodukter.Miljøcenter Odense vurderer, at Havneterminalens placering og drift er i overensstemmelse medkommuneplanens lokalplansrammer.Omkring området ligger en 500 meter zone indenfor hvilken hensynet for risikoen for et størreuheld på en risikovirksomhed skal inddrages i planlægningen af arealanvendelsen i kommune- oglokalplan2.Umiddelbart nord for Havneterminalen ligger Kastellet, der afslutter Fredericia Fæstningsanlæg(B.R.1) mod syd. Området er udlagt som fortidsminde og bypark og anvendes som rekreativt om-råde. Bag dette område ligger et område udlagt til offentlige formål (B.O.2), der bl.a. indeholder2

Miljøministeriets cirkulære nr. 37 af 20. april 2006 om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500meter fra risikovirksomhed.

Musical Akademiet og Fredericia Sygehus, samt et område udlagt til boligformål (B.B.2). Anven-delsen af begge områder er kendetegnet ved etagebyggeri, hvor boligudnyttelsen ofte har karré-struktur.Umiddelbart vest for Havneterminalen ligger et område udlagt til erhvervsmæssigt formål for klasse3-6 virksomheder. Tidligere husede området gødningsfabrikken Kemira og omtales ofte i dagligtale som ”Kemiragrunden”. Kemira har standset produktionen og produktionsapparatet er fjernet.Området er omfattet af lokalplan nr. 22A, der fortsat vil være gældende indtil en mere detaljeretplanlægning for byomdannelsen kan finde sted.Bag Kemiragrunden ligger mod nord et område udlagt til centerområde (B.C.1). Området er opmod Kemiragrunden karakteriseret ved etagebebyggelse med karréstruktur. Vest for Kemiragrun-den ligger Gammel Havn. På den anden side af Gammel Havn findes et område udlagt til blandetbolig og erhverv (B.BE.2). Området er i den nordlige del præget af byejendomme opført i 2-3 eta-ger mens den sydlige del er domineret af erhverv.Øst og syd for Havneterminalen ligger Lillebælt. For selve Havneområdet, der strækker sig fraSkanse Odde i nord og til Lystbådehavnen i syd, er fastsat lempet målsætning. Nord og syd forhavneområdet er fastsat generel målsætning for åbne havområder. For strandene nord og syd forhavneområdet er fastsat skærpet målsætning som badevand.Der er ingen Natura 2000 områder i nærheden af virksomheden.3.2.2 Generelle forholdMiljøcenter Odense er af den opfattelse at drift af Havneterminalen vil være miljømæssigt forsvar-ligt under opfyldelse af de i denne miljøgodkendelse fremsatte vilkår.Godkendelsen vil blive revurderet i overensstemmelse med gældende regler i godkendelsesbe-kendtgørelsen, hvilket vil sige mindst hvert 10. år og om nødvendigt ajourføres i lyset af den tekno-logiske udvikling.3.2.3 Indretning og driftVirksomheden har oplyst at den arbejder i 24-timers drift på alle årets dage. Det er også oplyst ataktivitetsniveauet kan variere meget over døgnets timer og at aktiviteterne er tilfældigt fordelt. Virk-somheden har endvidere meddelt, at den har stoppet aktiviteter forbundet med lagring, eksport ogudkørsel af bitumen til kunder pr. 1. juli 2009.Vilkårene for indretning og drift, tidligere Anlæg og indretning og Drift i miljøgodkendelsen af 26.januar 2000 er fortsat miljømæssigt relevante, og på baggrund af virksomhedens miljøtekniskeredegørelse af 1. juli 2009 og supplerende oplysninger, vurderer Miljøcenter Odense, at der ikke erbehov for nye vilkår og ændringer ud over redaktionelle ændringer.Virksomheden har fortsat tilladelse til udskibning af 400.000 tønder olie per dag. Reelt er udskib-ningen dog væsentlig lavere og lå i 2006 på ca. 226.000 tønder per dag faldende til ca. 193.000tønder per dag i 2008.3.2.4 LuftforureningFyring med fuelolie

På virksomheden anvendes damp til opvarmnings- og tracerformål. I forbindelse hermed fyres dermed tung fuelolie i hhv. dampkedel og en hedtoliekedel, hvilket giver ophav til en del af virksomhe-dens luftforurening.I fastsættelsen af vilkår for emissioner og præstationskontrol for damp- og hotoilkedlerne har Miljø-center Odense taget udgangspunkt i standardvilkår for kraftproducerende anlæg fyret med fuelolieog med en indfyret effekt mellem 2 – 50 MW jævnfør bilag 5, afsnit 2 til bekendtgørelsen om god-kendelse af listevirksomhed. Miljøcenter Odense har ikke fundet anledning til at ændre ved dissestandardvilkår.Målinger af emissioner fra kedlerne foretaget i januar 2008 af FORCE Technology viste, at emissi-onen af NOx(regnet som NO2) overskred med hhv. 200 mg/Nm3og 170 mg/Nm3for dampkedel oghedtoliekedel i forhold til den vejledende grænseværdi på 300mg/Nm3. Massestrømmen for NOx erberegnet til ca. 6000 g/h set i lyset af en vejledende massestrømsgrænse på 5000 g/h. B-værdiener dog overholdt uden for Havneterminalens område.Emissionsmålinger på (total)partikler viste, at emissionen fra dampkedlen og hedtoliekedel var hhv.39 mg/Nm3og 190 mg/Nm3mod en vejledende grænse på 100 mg/Nm3for organiske stoffer, klas-se II. Massestrømmen er beregnet til ca. 1200 g/h mod en vejledende grænseværdi på 2000 g/h.Ovenstående taget i betragtning gives Shell 6 måneder fra ikrafttrædelsen af denne afgørelse til atbringe driften af damp- og hotoilkedel i overensstemmelse med de stillede grænseværdier.Virksomheden har yderligere oplyst, at svovlindholdet i den indfyrede fuelolie typisk ligger på 0,47% (w/w). For at fastholde denne lavere belastning af Havneterminalens omgivelser med svovldi-oxid (SO2) end lovgivningen egentlig tillader, sættes der vilkår om, at svovlindholdet i fuelolienhøjst må udgøre 0,50 % (w/w), idet det vurderes, at virksomheden uden tekniske eller økonomiskevanskeligheder vil kunne overholde denne grænseværdi. Fastsættelsen af grænseværdien skerendvidere i medfør af miljøbeskyttelseslovens intentioner om at begrænse forurening mest muligt.VOC (Volatile Organic Compounds)En væsentlig luftforurening fra A/S Shell Havneterminalen stammer fra emissioner af flygtige kul-brinter (VOC) i forbindelse med losning og lastning af skibe samt oplagring af produkter på Havne-terminalens tanke.VOC stammer fra råolien og raffinerede olieprodukter og udledes til atmosfæren, på grund af detshøjere damptryk. Udledningen sker især i forbindelse med lastning af råolie til skib samt ved opera-tion af tankene på Havneterminalen.VOC’er har betydning for den generelle luftforurening. De kan bl.a. medvirke til dannelse af foto-kemisk luftforurening og kan give anledning til lugtgener.De flygtige kulbrinter er generelt usunde ved indånding og kan være et problem i arbejdsmiljøet.Imidlertid er den direkte sundhedsmæssige effekt i relation til Havneterminalen begrænset, da dersker en hurtig fortynding i omgivelserne. Af de flygtige kulbrinter tillægges metan (CH4) en vigtigrolle som en kraftig drivhusgas, hvis påvirkning overvejende angår klimaet alene.Andre flygtige kulbrinter medvirker til dannelse af ozon i de nedre luftlag. Ved jordoverfladen op-træder ozon således som en forureningsfaktor, der kan angribe åndedrætsorganer, slimhinder iøjne, visse materialer og plante-vækst.

Opmærksomheden henledes på, at EU og Miljøstyrelsen anvender betegnelsen VOC for non-metan VOC, mens der i nedenstående redegørelser anvendes betegnelsen VOC for den totalemængde flygtige kulbrinter og nmVOC for non-metan VOC.VOC-emissioner fra HavneterminalenJævnfør den Miljøtekniske beskrivelse af 1. juli 2009 fremgår, at Shell har beregnet følgende VOCemissioner:VOC-emission i ton fra tanke20063<19216111

IndholdFuel 77GasolieBenzinSlopsI alt i året

TankeT-8401/2/28T-8408/12/14T-8411/13/21T-8420/23

20078<1861299

20086<141222

VOC-emission fra lastning af produkter til skib, i tonProdukt20062007Benzin, Jetty I160<1Benzin, Jetty II18Gasolie1614Fuel/Slops/Long residue22VOC-emission fra råolielastning til skib, i ton200620072008443440643779889354581532397583021

2008<125102

VOC (total)Fordelt på:MetanNon-metan-VOC* Tilføjet redaktionelt - MCO

2008 i %*1002080

En enkel beregning viser, alt andet lige, at lastningen af råolie til tankskibe står for over 98 % afVOC emissionen fra Havneterminalen (2008). Endvidere viser tallene, at fordelingen mellem metanog nmVOC er 20% hhv. 80%.Reduktion i emissionen af VOCA/S Dansk Shell fik i 20073udarbejdet en rapport som dels søgte at kvantificere VOC emissionenfra råoliehåndteringen og dels sammenligne forskellige teknologier til begrænsning af VOC.Ifølge rapporten viste beregninger, at bidraget af nmVOC emission fra råolietanke samt udskibningaf råolie lå på 14.157 ton VOC/år, fra Råolieterminal, Raffinaderi og Havneterminal, hvoraf bidragetfra udskibningen alene udgjorde 5.654 ton VOC/år. Beregningerne var baseret på en maksimalråolieproduktion fra Nordsøen på 370.000 bbl. pr. dag svarende til en udskibning fra Havnetermi-nalen af 16 mio. m3eller lidt over 100 mil. tønder olie på årsbasis.Idriftsættelse af et degassinganlæg på Råolieterminalen blev estimeret til at reducere VOC emissi-on til omkring 10.335 ton på årsbasis. Reduktionen af VOC-emissionen fra udskibning af råolien påhavnen blev beregnet til 26 %, efterladende en emission på 4.180 ton VOC/år ved en udskibning af

Redegørelse. VOC emission fra udskibning af råolie – Emissionsbegrænsende teknologi. A/S Dansk Shell - ShellRaffinaderiet Fredericia, 29.06.07

16 mio. m3råolie. Set relativt i forhold til udskibningen af råolie betyder dette en emission af 0,261kg VOC/m3råolie.Opgørelser fra Havneterminalen fra årene 2006 til 2008 samt helt nye tal fra marts 2009 til februar2010 viser et fald i råolieproduktionen på ca. 37 % i forhold til det udgangspunkt, som var basis forovenstående VOC redegørelse.Miljøcenter Odense har med baggrund i de foreliggende produktionstal foretaget en simpel bereg-ning og revision af den aktuelle VOC emission i nedenstående tabel.Designbasis 2007m3bbl.Produktion af tønder råolie(udskibning)KubikmeterTonsIndeksEst. VOC emission ton/årDegassing anlæg – fjernelse afVOC, ton/årBidrag af VOC v. udskibning afråolie – indekskorrigeret ifht.produktion, ton/år16.000.000100.628.93020062007bbl.82.600.000 75.700.000 70.400.00013.133.400 12.036.300 11.193.60011.163.390 10.230.8559.514.56082,111.99875,210.99670,010.22663.700.00010.128.3008.609.05563,39.25320082009-10

10014.617

10.335*

8.519***

7.807***

8.260***

6.570***

5.654**

4.679

4.288

3.988

3.609

26% reduktion efter degassinganlæg – estimeret VOC bidrag4.184ton/år3.463***3.173***2.951***2.670***31 bbl. = 0,159 mVægtfylde af råolie = 0,85* Svarer til en effektivitet på ca. 71 %.** Svarer til 39 % af den totale estimeret VOC emission.*** Værdier fratrukket estimeret effekt af degassing anlæg (26 %). Degassing anlæg blev dog først taget i drift i 2009.

Beregningerne af VOC emissionen, som den fremstår i Shell rapporten fra 2007, er baseret på enråolieproduktion, som på daværende tidspunkt lå væsentlig over den faktiske produktion i årene2006 til 2009/10.De allernyeste tal fra marts 2009 til februar 2010 viser, at produktionen af råolie er faldet til ca. 63% af det niveau, som lå til grund for VOC beregningerne i Shell VOC Redegørelsen fra 2007.Hvis de nye og lavere produktionstal tages i betragtning må det antages, at VOC bidraget fra ud-skibning af råolie i dag er på ca. 2.700 tons i forhold til de ca. 4.184 tons beregnet i VOC redegø-relsen ved maksimal olieproduktion. De 2.700 tons er beregnet på baggrund af nedgang i oliepro-duktion samt en forventet reduktion i VOC med 26 % som følge af degassing anlægget, jf. VOCredegørelsen fra 2007.

Effekt af degassing anlæg på RåolieterminalenDer er i forbindelse med idriftsættelsen af degassing anlægget på Råolieterminalen i 2009 blevetudført en emissionsmåling i september – oktober 2009 med anvendelse afDifferential AbsortionLight Detection and Rangingteknologi (DIAL). En tidligere og tilsvarende undersøgelse af emissio-nen af VOC fra DONG Olierør A/S råolietanke blev lavet i 2002 før installation af de-gassing an-lægget.Resultaterne af målingerne viser, at VOC emissionen fra råolietankene på Råolieterminalen, somfølge af degassing anlægget er reduceret betydeligt. I forhold til målingerne i 2002, er VOC udled-ningen reduceret med 79 % og metan er reduceret med 53 %. I den kritiske periode, hvor tankenefyldes op er der opnået en reduktion på 88 % på VOC og 72 % på metan.Overføres disse resultater meget optimistisk til Havneterminalens udpumpning af råolie, vil detbetyde en reduktion af bidraget af VOC fra ca. 3600 ton/år til ca. 760 ton/år regnet på produktions-tal fra 2009-2010. Den faktiske værdi vil formentlig ligge et sted mellem 2.670-760 ton VOC/år. Setrelativt i forhold til udskibningen af råolie betyder dette en emission af 0,267 – 0,076 kg VOC/m3råolie.Internationale aftaler om VOC emissionsbegrænsningDanmark er medlem af flere internationale konventioner vedrørende luftemissioner, bl.a. GenevaKonventionen, EU's’ direktiv om nationale emissionslofter og Klima Konventionen. Klima Konventi-onen er en ramme konvention, som startede i 1992 med det formål at opnå stabilisering af driv-husgasserne i atmosfæren til et niveau, som ikke influerer skadeligt på klima systemet.Kyoto Protokollen er protokol til Klima Konventionen. Kyoto Protokollen fastsætter juridisk binden-de emissions mål og tidshorisonter for flere drivhusgasser, herunder metan (CH4). Danmark ermedunderskriver af Kyoto Protokollen og forpligtet til at reducere emissionen af drivhusgasser ibindingsperioden 2008-2012 med 8 % sammenlignet med basisåret 1990.EU er også medlem af Klima Konventionen med en individuel forpligtigelse til at reducere emissio-nen med 8 %. De 15 EU lande (EU-15) som er medlem af Kyoto Protokollen har fordelt forpligtigel-sen til at reducere emissionen mellem medlemslandene i henhold til Byrdefordelingsaftalen (Bur-den Sharing Agreement). I følge aftalen er Danmark forpligtiget til at reducere drivhusgasemissio-nen med 21 % i årene 2008 til 2012 i forhold til emissionen i basisåret 1990.Gøteborg Protokollen blev underskrevet af Danmark i 1999. Gøteborg Protokollens målsætning erat reducere forsuring, eutrofiering og skader fra jordnær ozon. Midlet er en samlet indsats modgrænseoverskridende forurening med svovldioxid, kvælstofoxider, kulbrinter(nmVOC) og ammoni-ak. Protokollen fastsætter grænser for hvert enkelt lands udslip af de fire ovennævnte stoffer i2010. Emissionsloftet for nmVOC for Danmark er i protokollen fastsat til 85.000 ton. Den faktiskeemission i 2007 var 110.578 ton. Den seneste fremskrivning af nmVOC-emissionen for 2010 er pånetop 85.000 tons.EU’s direktiv om nationale emissionslofter, 2001/81/EF - NEC-direktivet, der har samme målsæt-ning som Gøteborg-protokollen, indeholder for Danmark det samme emissionsloft for nmVOC i2010.Tiltag i lande omkring Danmark for reduktion af VOC-emissioner fra råolieEn rundspørge til udvalgte europæiske lande i juni-august 2010 om anvendelse af VRU i forbindel-se med lastning af råolie- og olieprodukter fra terminaler viste at Sverige, Tyskland, Holland og

Malta alle anvender VRU ved lastning af olieprodukter.4Rundspørgen omfattede også Norge, ogder er specielt redegjort herfor i det efterfølgende.NorgeNorge figurer som nr. 11 på ranglisten over verdens olieeproducerende lande med en produktion i20095på ca. 2.3 millioner tønder olie pr. dag svarende til en årsproduktion på ca. 840 millionertønder olie om året. Til sammenligning havde Danmark en produktion på ca. 64 millioner tønderolie fra marts 2009 til februar 2010, svarende til ca. 8 % af den norske produktion.Udvinding og ilandføring af olie og gas er den største kilde til udslip af nmVOC i Norge. Lastningog lagring af råolie fra Nordsøen er den største enkeltkilde og udgør ca. 29 %. Andre store kilder ervejtrafik og anvendelse af opløsningsmidler. I 2008 bidrog vejtrafikken med 14 % og anvendelsenaf opløsningsmidler med 19 % ad emissionen.6På grund af en øget aktivitet i olieproduktionen forøgedes de norske emissioner af nmVOC medca. 32 % fra 1990 til 2001. I 2001 var udslippet af VOC på 397.000 ton. Herefter faldt emissionenmarkant og lå i 2008 på 169.000 ton.7Til sammenligning var den danske emission af nmVOC i2001 og 2008 hhv.135.000 og 106.000 tons.Den vigtigste årsag til forbedringer i den norske VOC emission er sket ved genindvinding af olie-dampe i forbindelse med lastning af råolie til skibe. Der har også været en nedgang i udslip fravejtransport.Tendensen med nedgangen i olieproduktionen vil bidrage til lavere udslip, men i hvilken grad ud-slippene vil gå ned afhænger af den økonomiske udvikling.8Den norske VOC emission var i 2008 noget under den fastsatte nationale emissionsloft i henhold tilGøteborg Protokollen og nåede i 2009 ned på 161.000 tons.Trods den markant forbedrede emission betyder det dog stadig, at Norge reelt undslap 33 kgnmVOC per indbygger i 2009.Det danske bidrag af VOC emission ifølge de seneste tal fra DMU9viser en emission på 19 kgnmVOC per indbygger i 2008.Mongstad terminalenStatoil-Norge’s Mongstad terminal fik i maj 2007 en revideret miljøgodkendelse fra det norske Kli-ma- og forureningsdirektoratet. Af miljøgodkendelsen10fremgår, at der sættes et årligt emissions-loft på 10.000 ton VOC fra olieterminalen ved en årlig udskibning af 60 millioner tons olie. I tillæghertil har Klima- og forureningsdirektoratet dog krævet en reduktion på 80 % på VOC emissionen.Statoil har efterlevet kravet ved etablering af et VRU anlæg baseret på kuladsorptionsteknologi,hvis mål er at reducere minimum 80 % af VOC dampene. Set relativt i forhold til udskibningen afråolie betyder dette en emission af 0,028 kg VOC/m3råolie.45

Pers. Kom.US EIA - http://tonto.eia.doe.gov/country/country_energy_data.cfm?fips=NO6http://www.miljostatus.no/no/Tema/Luftforurensning/Sur-nedbor/Goteborgprotokollen/NMVOC/7http://www.miljostatus.no/no/Tema/Luftforurensning/Sur-nedbor/Goteborgprotokollen/NMVOC/8http://www.miljostatus.no/no/Tema/Luftforurensning/Sur-nedbor/Goteborgprotokollen/NMVOC/9http://www.dmu.dk/fileadmin/Resources/DMU/Luft/emission/2007/Table_NMVOC.htm10SFT: Tillatelse til virksomhet etter forurensningsloven for Statoil Mongstad

Også den norske Sture terminal anvender VRU anlæg ved lastning af alle olieprodukter til skib.11Danske nationale emissionerTal fra Danmarks Miljøundersøgelser (Århus Universitet) viser, at den totale nationale emission afnmVOC i 2007 var på 110.578 tons12fordelt på følgende sektorer:nmVOCTons20072.069EnergiIndustrienFremstillingsIndustrien &konstruktion1.884TransportIkke-industrielforbræn-ding32.142Flygtigeemissionerfra brænd-stoffer13.734IndustrielleProcesserAnvendelseaf opløs-ningsmidler27.047LandbrugAffaldTotal

21.722

9.563

2.071

345

110.578

Emissioner fra olieindustrien, herunder udvinding af olie og gas i Nordsøen, raffinering af olie oglastning af skibe både offshore og onshore placeres i sektoren med flygtige emissioner fra brænd-stoffer. I 2007 var den af Shell angivne emission af nmVOC fra Havneterminalen i forbindelse medlastning af råolie til skibe på 3.021 ton.Danmarks Miljøundersøgelser (Århus Universitet) har endvidere opgjort de nationale emissionerfor metan (CH4). Opgørelsen viser, at den totale emission i 2007 var på 265.800 ton13fordelt påfølgende sektorer/kilder:Metan(CH4)Tons2007Energi sektorenLandbrug:Fermenteringfradrøvtyggere133.300Landbrug:Gødningsspredning50.300AffaldAndetTotal

9.600

53.200

19.400

265.800

I denne opgørelse omfatter energi sektoren udvinding af olie og gas i Nordsøen, raffinering af olieog lastning af skibe både offshore og onshore. Shell har, jævnfør den Miljøtekniske beskrivelse,opgjort emissionen af metan i 2007 i forbindelse med udskibning af råolie til skibe til 758 ton.Inden for energisektoren er den største kilde til emission af metan (CH4), jævnfør DMU14, udvin-ding af olie og gas i Nordsøen, raffinering af olie og lastning af skibe både offshore og onshore.Danske tiltag for reduktion af VOC-emissioner fra råolieJævnfør Offshorehandlingsplanen15er der indgået konsensus mellem parter om et fælles ansvarfor at begrænse emission/overholdelse af den danske kvote i 2010 for VOC emission på 85.000ton.16Det betyder, at inden udgangen af 2010 forpligter de operatører der laster olie på skibe sig tiludelukkende at benytte skibe, der har installeret udstyr der begrænser udledningen af nmVOC17iforbindelse med lastning af råolien. Dvs. at tankskibe skal være udstyret med et VRU-anlæg. IOffshorehandlingsplanen lægges der op til at operatørne i 2010 arbejder hen imod at reducereemissionen af nmVOC fra 3.200 ton til 2.300 ton svarende til en reduktion på ca. 28 %.

Pers. Kom. Jon Halstein Tjore, Statoil.http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/853095DF-5AA8-4F17-A2B6-68275277E6BA/0/Table_NMVOC.htm13http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/D3AD3A27-4B35-460E-86AF-D8AC2EDE810A/0/Table_CH4.htm14Emission inventory for fugitive emissions in Denmark, NERI Technical Report no.739, 200915Offshorehandlingsplanen, Miljøstyrelsen Erhverv TVA / 12. august 200816Jf. NEC Direktivet, BEK nr. 21 af 08/01/200317Opmærksomheden henledes på, at Miljøstyrelsen anvender betegnelsen VOC som værende non-metan VOC (rettelignmVOC). I Shells VOC redegørelse fra 2007 omfatter betegnelsen VOC også metan.12

Aftalen omfatter ca. 10 % af den olie, der produceres på den danske kontinentalsokkel i Nordsøen.De resterende 90 % af råolien transporteres til land via en olierørledning.18Det betyder at VOC-emissionen, som ellers ville finde sted på havet i forbindelse med lastning af råolie til skibe, er flyt-tet til land, dvs. på Råolieterminalen ved modtagelse og oplagring af råolien samt på Havnetermi-nalen ved udskibning af råolien.BAT for VOC emissionerI Europa findes der ikke to ens raffinaderier idet de adskiller sig på sammensætningen af operatio-ner, kapacitet, råvare, produkt m.m. Det er derfor vanskeligt at opstille egentlige niveauer for miljø-præstation.BREF noter19bruges i denne her forbindelse som inspirationskilde til mulige teknologier. Der skaldog i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering, der forholder sig til det aktuelle anlæg.For Havneterminalen er følgende BAT for reduktion af emissionen af VOC i forbindelse med last-ning og losning af skib samt oplagring af olieprodukter relevant:----Etablering af dampgenvinding/destruktionReducer risikoen for forurening af jord ved implementering af inspektions- og vedligehol-delsesprogramEtabler instrumentering eller procedurer, der forebygger overfyldningInstaller niveaualarm uafhængig af det normale tankmålesystem

Fjernelse af VOC ved lastning af skib kan ske efter to principper - hhv. dampgenvinding og damp-destruktion. Se endvidere figur i afsnit 3.2.5 Lugt.Regulering af VOC-emissionerVOC-bekendtgørelsen omfatter anlæg, hvor der foregår en eller flere af de industrielle processer,som er anført i bekendtgørelsens bilag 1. Disse processer finder ikke anvendelse på Havnetermi-nalen, og der kan derfor ikke findes hjemmel i VOC-bekendtgørelsen til reguleringen af emissionenaf VOC fra Havneterminalen. For de anlæg, som er omfattet af VOC-bekendtgørelsen, foreskrivesgenerelt en reduktion af VOC-emissionen på mellem 75 – 90 %.Det bør noteres, at selvom VOC-bekendtgørelsen ikke giver mulighed for at regulere VOC-emissioner på Havneterminalen, så er råolien i sig selv ud fra sin klassificering et af de stoffer somreguleres af VOC-bekendtgørelsen. Det er således Miljøcenter Odenses opfattelse, at der børlægges vægt herpå i forbindelse med eventuelle VOC-reducerende tiltag;Selvom VOC-bekendtgørelsen betragtes som udtømmende, så bør VOC fra alle aktiviteter be-grænses ved overholdelse af de vejledende retningslinjer i Luftvejledningen20hvis der emitteresstoffer med risikosætninger R45, R46, R49, R60 og R61. Af leverandør-brugsanvisningen for råoliefremgår, at råolie har risikosætning R4521, hvorfor emissionen heraf bør begrænses.Sammenfattende vurdering i forhold til VOC

LBK nr 1100 af 18/11/2005. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1100 af 18.11.2005 om etablering og benyttelse af enrørledning til transport af råolie og kondensat. (Rørledningsloven)19BREF-noter:Bestavailable technology –REFerencenoter20Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2, 2001. Luftvejledningen21R45 – ”Kan fremkalde kræft”

Miljøcenter Odense anerkender at der siden 2006 er sket et fald i emissionen af nmVOC og metanfra udskibning af råolie samt et fald i nmVOC som følge af etablering af interne flydetage på benzintanke.Miljøcenter Odense anerkender at der i forbindelse med idriftsættelse af degassing anlægget påDONG Råolieterminalen er dokumenteret en betydelig reduktion af nmVOC og metan emissionenved fyldning af tanke på Råolieterminalen i forhold til målinger i 2002.Det er Miljøcenter Odense opfattelse, at Shell bør udvise et medansvar for nedbringelse afnmVOC-emission fra enkeltkilder mest muligt i henhold til EU krav med et nationalt emissionsloftfor nmVOC på totalt 85.000 tons (2010).Miljøcenter Odense er bekendt med, at der i landende omkring os findes tilgængelig teknologi forreduktion af VOC-emissioner og at denne allerede finder anvendelse i industriel skala på tilsvaren-de virksomheder. For disse anlæg kan det forventes at opnå en reduktion af VOC-emissionen på80 - 95 %.Der stilles på denne baggrund vilkår om, at der etableres foranstaltninger for reduktion af emissio-nen af VOC i forbindelse med udskibningen af råolie fra Havneterminalen på minimum 85 %. Re-duktionen skal beregnes som et gennemsnit over lastningen af et skib med råolie.Efter etablering og idriftsættelse af foranstaltningerne til reduktion af VOC skal effektivitet doku-menteres. Dokumentationen skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter idriftsæt-telse af sidste foranstaltning.A/S Dansk Shell har i deres redegørelse for VOC22angivet, at et anlæg for begrænsning af VOC-emissionen vil kunne etableres og sættes i drift inden for en tidshorisont på 3 år. Dette fastholdesved vilkår.Etablering af foranstaltninger for reduktion af emissionen af VOC kræver forudgående godkendel-se efter miljøbeskyttelsesloven. Der vil i den sammenhæng blive stillet supplerende vilkår til foran-staltningernes indretning og drift.På grund af en stor usikkerhed i forhold til den nuværende emission af VOC i forbindelse med ud-skibningen af råolie, og hermed den faktiske effekt af degassing anlægget på Råolieterminalen, erdet Miljøcenter Odenses vurdering, at en bestemmelse af den nuværende emission er betydendefor beslutningsprocessen for de foranstaltninger, som skal etableres for reduktion af VOC-emissionen. Miljøcenter Odense stiller derfor vilkår om, at A/S Dansk Shell, inden 3 måneder fradenne afgørelses ikrafttræden, gennem måling og beregning redegør for nmVOC samt metanemissioner fra udskibning af råolie til skibe på Havneterminalen.Der er endvidere sat vilkår om, at det skal sikres, at det eksisterende dampgenindvindingsanlæg(VRU) altid skal benyttes ved udskibning af benzin og benzen heartcut. Vilkåret er sat med udgangi benzindampsbekendtgørelsen. Der er i den anledning også sat vilkår om, at immissionsgrænse-værdierne for benzen og benzin skal være overholdt uden for virksomhedens skel.Jævnfør Benzindampsbekendtgørelsens23skal emissionen fra VRU overholde de Bilag 3 pkt. 1nævnte værdier for emission af VOC. I forbindelse hermed skal virksomheden én gang om året,Redegørelse. VOC emission fra udskibning af råolie – Emissionsbegrænsende teknologi. A/S Dansk Shell - ShellRaffinaderiet Fredericia, 29.06.0723BEK nr. 167 af 14/12/2006 (Bezindampsbekendtgørelsen)22

gennem målinger, som beskrevet i bekendtgørelsens Bilag 3, pkt. 4, dokumentere at VRU’en fun-gerer korrekt. Vilkår fastsættes på grundlag af et anlæg med en gennemstrømning på over 25.000tons per år (eksklusive metan).For at begrænse VOC sættes der vilkår om, at der skal være etableret internt flydetag på alle tanketil opbevaring af benzin.Havneterminalen er omfattet af risikobekendtgørelsen og der er i den sammenhæng stillet vilkårom, at anlæg skal være omfattet af forebyggende vedligehold. Dette medvirker til at nedbringe dendiffuse emission af VOC fra flanger, ventiler mm.3.2.5 LugtDer er principielt tre kilder til lugtemission fra Shell Havneterminalen:•••TankeVed udskibning (lastning) af fuel og råolie til skibenes produkttankeOlieudskiller

Shell har i forbindelse med ajourføring og opdatering af den miljøtekniske beskrivelse ladet foreta-ge en revideret lugtberegning med OML24i februar 2010. Den reviderede beregning er foretaget,fordi der siden den sidste beregning i juni 2007 er foretaget forskellige driftsændringer på ShellHavneterminalen som følger:••••Der er etableret indvendigt flydetag på tankene benzintankene T-8413 og T-8421.Tank T-8430 til fluxoil samt tankene T-8417, T-8418 og T-8419 til bitumen benyttes ikkelængere (er tomme).Påfyldning af bitumen på tankvogne samt tromlepåfyldning ved DFRT-bygningen finder ik-ke længere sted.Der er på DONG Råolieterminalen ved Raffinaderiet etableret degassing-anlæg, som for-ventes at reducere mængden af VOC i fortrængningsluften ved udskibning af råolie medca. 25 %. Shell har antaget, at lugtbidraget reduceres tilsvarende.

Der er foretaget beregninger for lugtemissioner fra Havneterminalen ud fra følgende nye scenariersom er sammenholdt med scenarier fra 2007:

OML står for ”Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller” almindeligvis forstået som en atmosfærisk spred-ningsmodel til beregning af udbredelsen af luftforurening.

2007Scenario 1Jetty I:Bitumenskib losser tiltankScenario 2Scenario 1Scenario 2

2010Scenario 3Jetty I:Lastning af råolie til skibfra RaffinaderietScenario 3aJetty I:Lastning af råolie til skibfra Raffinaderiet+ 25% reduktion vedbrug af degassing-anlægpå Råolieterminalen

Jetty II:Der lastes benzin påskib, Fortrængningsluftfra skibets lastrumFuelolietank:Påfyldning af fuelolie,fortrængningsluft fra tank-----

Jetty II:Lastning af fuelolie fratank til skib

Fuelolietank:Påfyldning af fuelolieogslop på tanke - fortræng-ningsluft fra tankeTanke med passiv emis-sion:Emission ved vindpåvirk-ningOlieudskiller:Passiv emission fra heleoverfladen--

Tanke med passiv emis-sion:Emission ved vindpåvirk-ningOlieudskiller:Passiv emission fra heleoverfladen

OML Beregningsscenarier for lugt

OML BeregningsresultaterOML beregning juni2007, LE/m3Afstand fraTankT-8427mScenario 1Med ak-tiviteter597 - 3.299496 - 1.596371 - 814330 - 651298 - 543Scenario 2Ingen ak-tiviteter19 – 6515 – 3310 – 158 – 127 – 10Scenario 1Ingen ak-tiviteter13 – 3410 – 156–75–64–5OML beregning februar 2010, LE/m3Scenario 3aIndpumpning påskibe+Degassinganlæg203 – 1.173156 – 1.161128 - 748122 – 488109 - 372

Scenario 2Indpumpning påtanke517 – 893401 – 602284 – 383246 – 322216 - 274

Scenario 3Indpumpning påskibe203 – 1.173157 – 1.161129 - 748122 – 499109 - 383

150200300350400

Resultaterne fra de opdaterede OML beregninger fra 2010 viser følgende:Scenario 1:Lugtbidraget fra Havneterminalen i driftssituationen, hvor der ikke er aktiviteter (dvs. der er kunpassiv emission) er reduceret med ca. 40-50 % i forhold til scenario 2 situationen i 2007.En af grundene er, at der er installeret interne flydetage på benzintankene Tk. 8411 og 8421.En anden årsag er, at der ikke længere er passiv emission fra tanke med bitumen idet bitumenaktiviteterne er ophørt pr. 1. juli 2009.I denne situation vil punktkilder og arealkilder (olieudskiller) hver bidrage med ca. 50 % af detsamlede lugtbidrag.De reviderede lugtberegninger fra Havneterminalen i situationer, hvor der ikke foregår nogenaktiviteter og, hvor der således kun er passiv emission fra tanke, viser at lugtemissionen frakilden (T-8427) ved virksomhedens skel er ca. 10-20 LE/m3og aftager til 4-5 LE/m3400 m frakilden.Ifølge Miljøcenter Odenses egne kortopmålinger fra Miljøministeriets SagsGIS befinder de nær-meste etageboliger sig på Dronningensgade, 380 meter fra lugtkilden T-8427. MiljøcenterOdense vurderer, at lugt niveauet i Scenarie 1 2010 vil kunne overholde de vejledende grænse-værdier for virksomheder.25Scenario 2:Ved indpumpning af fuel- og slopolie på tanke er dehøjeværdier for lugtintervallet væsentligtlavere (ca. 70 %) end de tilsvarende høje værdier beregnet i juni 2007. Delaveværdier er lidtlavere (ca. 15-20 %).Scenario 2 2010 kan ikke direkte sammenlignes med beregningerne fra 2007, men giver der-imod oplysninger om lugt-immissionsniveauet ved påfyldning af fuel- og slopolie tanke samtidig.

Begrænsning af lugtgener fra virksomheder, Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 1985

Lugtbidraget i en driftssituation med indpumpning af fuel- og slopolie til tanke når op på en be-regnet maksimumværdi på 274 LE/m3i en afstand af 400 meter fra kilden T-8427. I en afstandaf 150 meter fra T-8427, altså omtrent ved virksomhedens skel, er de lave og høje værdier hhv.517 – 893 LE/m3.Pumpehastigheden ved indpumpning af fuelolie til tanke er ifølge den miljøtekniske beskrivelseopgivet til at være maksimalt 1.500 m3/time. Sammenholdt med den samlede fuelolieeksport framarts 2009 til februar 2010 er det beregnet det, at der er brugt 348 timer til denne aktivitet for år2009/10.Såfremt der tages hensyn til at driften er intermitterende og ikke jævnt fordelt kan der benyttesden af Miljøstyrelsens luftvejledning26angivet formel for B-værdi ved intermitterende og korrige-rede drift, - Bik:B

B X 8760Bik= --------------TiX 2B

hvor B er stoffets B-værdi (lugtkoncentrationen i LE/m3) og Tier den samlede tid pr. år for denintermitterende drift i timer.Tages der hensyn til den intermitterende drift fås følgende Bik- værdier:Bik– Værdi(LE/m3)B

BoligområderVed en fastsat B-værdi på 5 LE/m363

ErhvervsområderVed en fastsat B-værdi på 10 LE/m3126

OML beregnet lugtstyrker i berammede afstande frakilden på Havneterminalen(LE/m3)400 m150 m216 – 274517 - 893

Selv ved anvendelse af formlen for intermitterende lugt, er lugtniveauet for aktiviteten i Scenario2 for høje. Det beregnede immissionsbidrag overskrider den korrigerende vejledende grænse-værdi med en faktor 4 i boligområder. Ved en B-værdi på 10 LE/m3i erhvervsområder er over-skridelsen med op til en faktor 7 i den beregnede afstand fra virksomhedens lugtkilde.Miljøcenter Odense må på det grundlag stille vilkår om, at Shell effektuerer foranstaltninger forbegrænsning af lugtemissionen til et niveau, hvor grænseværdierne for den samlede påvirkningkan overholdes.Scenario 3:Ved indpumpning af råolie og fuelolie på skibe er såvel de lave som høje værdier for lugtinter-vallet væsentligt lavere (ca. 2-3 gange) end de tilsvarende værdier beregnet i juni 2007 for til-svarende aktiviteter.26

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2001. Luftvejledningen – Begrænsning af luftforurening fra virksomheder

Beregningerne fra en situation med lastning af råolie fra Raffinaderiet og fuelolie (Fuel 77) fraHavneterminalen til skibe ved henholdsvis Jetty I og Jetty II viser, at lugtbidraget i en afstand af400 meter fra Tank T-8427 maksimalt er 383 LE/m3. Ved virksomhedens skel er variationenbetydelig og rangerer fra 203 – 1.173 LE/m3.Det er opgivet, at udskibning af råolie fra raffinaderi og fuelolie fra tanke til skibe sker ved pum-pehastigheder på maks. hhv. 5.500 m3/time og 1.000 m3/time.På et år (marts 2009 til feb. 2010) tog det 1.578 timer at pumpe råolien til skibe og 523 timer atpumpe fuelolie til skibe ved de ovenfor angivne pumpehastigheder.OML beregningerne i scenario 2 forudsætter, at begge aktiviteter er i drift på samme tid. Tidensættes derfor til tiden for indpumpning af fuelolie til skibe beregnet til 523 timer.Anvendes ovenstående formel for korrigerede intermitterende drift fås følgende Bik– værdier:Bik– Værdi(LE/m3)B

BoligområderVed en fastsat B-værdi på 5 LE/m342

ErhvervsområderVed en fastsat B-værdi på 10 LE/m384

OML beregnet lugtstyrker i berammede afstande frakilden på Havneterminalen(LE/m3)400 m150 m109 – 383203 – 1.173

Således er immisionsværdierne også ved Scenario 3 langt over de korrigerede vejledendegrænseværdier, idet overskridelserne sker med op til en faktor 9 i 400 meters afstand fra kildeni boligområder. I erhvervsområder med en B-værdi på 10 LE/m3sker overskridelsen med op tilen faktor 14 ved virksomhedens skel.Det er Miljøcenter Odenses opfattelse, at denne belastning af omgivelserne ikke er foreneligtmed Havneterminalens placering. MCO må på den baggrund stille vilkår om at Shell etablererforanstaltninger for nedbringelse af lugtemissionen til et niveau, hvor de vejledende grænse-værdier for den samlede påvirkning overholdes.Scenario 3a:Scenario 3a er det samme som Scenario 3 men inddrager den forventede reduktion i VOC fradegassing anlægget på Råolieterminalen.Beregningerne viser imidlertid, at effekten af degassing anlægget på lugtemissionen i forbindel-se med indpumpning af råolie er marginal. Den højeste immissionsværdi i en afstand af 150meter fra kilden er 1.173 LE/m3ved virksomhedens skel. 400 m fra kilden er den højeste værdiberegnet til 372 LE/m3.En plausibel årsag hertil kan være, at degassing anlægget overvejende fjerner de lette gassersom methan og butan der har ingen, eller kun ringe lugt, samt andre ikke-lugtende gasser.

Konklusionen på scenario 3a bliver derfor den samme som ved scenario 3, at MiljøcenterOdense må stille vilkår om, at Shell etablerer foranstaltninger for nedbringelse af denne miljø-påvirkning til et niveau, hvor de vejledende grænseværdier for den samlede påvirkning overhol-des.Miljøcenter Odense anerkender dog generelt at lugtbidraget fra Havneterminalen er reduceretpå grund af de ændrede driftsforhold, såsom etablering af flydetage, tømning af tanke og ophøraf bitumen aktiviteter.Ved fastsættelse af frist for overholdelse af grænseværdierne fra immissionen af lugt fra Havne-terminalen er Miljøcenter Odense indstillet på, at dette koordineres med tidsfristen for etablerin-gen af foranstaltninger for begrænsning af emissionen af VOC, således at der om muligt kanske en samtænkning af disse foranstaltninger.OlieudskillerenDer er en passiv og diffus emission fra overfladen af olieudskilleren. Prøvetagninger og bereg-ninger i 2007 viser, at emissionen er i størrelsesordenen 1.450 LE/m3ved kilden. I forhold til lugtbidraget fra en situation med lastning af råolie/fuelolie til skibe, vurderes lugtbidraget fra olieud-skilleren til det samlede lugtbillede at være mindre betydende.I BREF dokumentet om olie og raffinaderer27er der beskrevet løsninger som omfatter over-dækning af vandbehandlingsanlæg – herunder olieudskiller – samt system til afledning af gas-ser for at reducere lugte og VOC’er til atmosfæren. Der refereres dog samtidigt til, at sådanneløsninger dog samtidig kan vanskeliggøre operationen af vandbehandlingsanlægget eller væreårsag til sikkerhedsproblemer, hvis det ikke er korrekt installeret eller håndteret fejlagtigt.På baggrund af ovenstående stilles der derfor i første omgang vilkår om, at A/S Havnetermina-len redegør for de tekniske muligheder der findes for at overdække olieudskilleren. Redegørel-sen skal udover de tekniske muligheder også forholde sig til de sikkerhedsmæssige aspekter.Tekniske løsninger til begrænsning af lugteA/S Dansk Shell har tidligere i deres lugtkortlægning af Havneterminalen i juni 2007 peget på enløsning til begrænsning af lugtemissionen fra fuel tankene med et system til sammenkobling afafkastene fra disse tanke med tilhørende incinerator, til destruktion af kulbrinterne i off-gassen.Denne løsning er endnu kun i overvejelse.En anden løsning foreslået af Shell, er installation af aktive kulfiltre til behandling af fortræng-ningsluften fra tankene. Den Canadiske del af Shell-gruppen har imidlertid haft dårlige erfarin-ger med anvendelse af kulfiltre på vent-gas fra tanke, set i et sikkerhedsmæssigt perspektiv.Den påtænkte kulfilter installation på Havneterminalen er derfor sat i bero.BREF noterne om emissioner fra oplag (Emissions from Storage - July 2006) beskriver løsnin-ger til nedbringelse af emissioner fra tanke til luft, herunder installation af flydetage. Shell harsiden 2007 etableret flydetage på tankene T-8413 og T8421. BREF noterne forholder sig imid-lertid ikke specifikt til lugtemissioner og løsninger specifikt relateret hertil.

Reference Document on Best Available Techniques for Mineral Oil and Gas Refineries, European CommissionFebruary 2003

Derimod er der i BREF dokumentet i forbindelse med VOC begrænsende foranstaltninger(VRU) peget på forskellige teknologier, som baserer deres egnethed på en bestemmelse afvolumestrømme og pumpehastigheder og koncentrationen af VOC.Nedenstående figur fra BREF dokumentet viser forskellige foreslåede tekniske løsninger som ibetragtningerne inkluderer pumpehastighed og indløbskoncentrationen af stoffet.Indløbskoncentrationen af de flygtige organiske kulbrinter kendes ikke, men med angivelse afpumpehastigheder på op til 5.500 m3for råolie og op til 1.500 m3for fuelolie kan der umiddelbartpeges på følgende fire teknologier til VOC– og lugtreduktioner:••••Biofiltrering / bio-udvaskningAdsorptionGas udvaskning ogKondensering

Det er Miljøcenter Odenses opfattelse, at teknologier, der effektivt vil kunne nedbringe mæng-den af VOC også vil være anvendelig for reduktion af lugtemissioner fra Havneterminalen.Der sættes som vilkår, at virksomheden implementerer foranstaltninger til nedbringelse af lugt-niveauet, således at de af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt fra virksomhedoverholdes.3.2.6 Spildevand, overfladevand m.v.Spildevandet fra Havneterminalen kommer fra forskellige kilder:•Skyllevand fra skibe•Overfladevand (regnvand)•Drænvand fra produkttanke

•••

Drænvand fra tankeOppumpning af grundvandSanitært spildevand

Overvejende ledes spildevand fra overflader på Havneterminalen direkte til de to olieudskillere -mærket API settlere. Fra olieudskiller 2 ledes spildevandet til Fredericia centralrenseanlæg.Krav til spildevandets sammensætning er fastholdt i Fredericia Kommunes tilslutningstilladelse.Den olie der opsamles fra olieudskilleren ledes til sloptanken og derfra videre til oparbejdningpå Raffinaderiet.Det refereres i BREF at en overdækning af olieudskilleren vil betragtes som BAT, men at dettekan forbundet med drifts- og sikkerhedsmæssige problemer. For at kunne vurdere, hvorvidt derkan etableres overdækning af olieudskilleren på Havneterminalen bør Shell udarbejde en rede-gørelse for mulige tiltag herfor. Redegørelsen skal udover de tekniske muligheder inkluderedrifts- og sikkerhedsmæssige forhold. Dette fastholdes ved vilkår.3.2.7 StøjI forbindelse med ajourføringen af den miljøtekniske beskrivelse for Havneterminalen har Shellgennemført en støjkortlægning for denne del af virksomheden. Kortlægningen omfatter alle ak-tiviteter på Havneterminalen inkl. aktiviteter ombord på skibe, der ligger ved kaj. Den størstebidragyder på et skib, er skibets pumper, der kan anvendes under losning og lastning, mensbidraget fra skibets hoved- og hjælpemotor samt ventilation er mellem 7 – 16 dB(A) mindre forskib ved kaj 41 og mellem 3 – 7 dB(A) mindre for skib ved kaj 42 i de referencepunkter, hvor devejledende grænseværdier er overskredet.Der er for beregningen af virksomhedens støjimmissionsbidrag opstillet følgende scenarier:•••Beregning af det samlede støjimmissionsbidrag ved drift med skibe ved kaj, idet der la-stes til skib ved kaj 42 ved brug af pumper i manifold og losning af skib ved kaj 41 vedbrug af pumper på skib. (scenario 1)Beregning af støjimmissionsbidraget ved samme drift som under scenario 1, men udenbidrag fra skibe ved kaj – i praksis kun støj fra pumper i manifold. (scenario 2)Beregning af støjimmissionsbidraget fra landbaserede støjkilder ved drift med skibe vedkaj, idet der lastes skib ved kaj 42 ved brug af pumper i manifold og lastning af skib vedkaj 41 ved brug af dampgenvindingsanlæg (VRU) og uden at bidrag fra skibe medtages– i praksis støj fra pumper i manifold samt dampgenvindingsanlæg. (scenario 3)

Ved disse scenarier vurderes de mest støjende situationer for drift på Havneterminalen tilstræk-keligt belyst i forhold til mulig håndhævelse af dette miljøforhold. Resultatet af beregningen afstøjimmissionsbidragene er vist i nedenstående skema, idet der i beregningen er taget ud-gangspunkt i den aktuelle udnyttelse af de omkringliggende arealer og det derfor er forudsat, atKemira-grunden ikke er bebygget. De tre scenarier vil kunne forekomme i alle døgnets 24 timerog på alle ugens 7 dage. I skemaet er derfor alene angivet grænseværdien for støj i nat-perioden, idet denne er den mest restriktive.

Referencepunkt1 (I)23 (IV)4 (IV)5 (IV)6 (IV)7 (III)8 (III)9 (III)10 (III)11 (III)1213 (I)14 (II)15 (III)

LokalitetKemiragrundenKastelletDronningensgade109 (bolig)Fredericia SygehusDronningensgade118 (bolig)Oldenborggade 37(erhverv)Oldenborggade 23(bolig)Prinsessegade 97(bolig)Gothersgade 61(bolig)Oldenborggade 11(hotel)Gothersgade 48(bolig)KastelletKemiragrundenMusical AkademiFynsgade/Dalegade

Scenario 154,650,743,335,139,443,245,244,643,246,344,837,260,651,631,3

Scenario 229,528,717,70,9-0,315,218,117,216,519,913,521,739,322,80,8

Scenario 354,532,640,328,826,638,637,536,835,139,137,038,956,649,122,6

Støjgrænsenat*70**404040404040404040***705540

Støjimmissionsbidrag i udvalgte referencepunkter – placering fremgår af støjrapport28* Grænseværdierne for støj er fra Fredericia Kommunes Kommuneplan 2009 - 2021** Området umiddelbart nord for Havneterminalen, hvor der tidligere var sat en grænseværdi på 60 dB(A), men der eri den nye kommuneplan ikke sat støjgrænser for området.*** Området længere nord for Havneterminalen, hvor der tidligere var sat en grænseværdi på 45 dB(A), men der er iden nye kommuneplan ikke sat støjgrænser for området.

Bidrag fra landbaserede støjkilder reguleres ved fastsættelse af vilkår med grænseværdier forstøjimmissionsbidraget herfra. De anførte grænseværdier for støj fra Fredericia KommunesKommuneplan 2009 – 2021 er ikke bindende for den enkelte matrikelejer, men ved at tage demmed i kommuneplanen forpligter kommunen sig for at arbejde for disses overholdelse. Sommiljømyndighed for Havneterminalen må Miljøcenter Odense på tilsvarende vis arbejde for dettemål. Da ovennævnte beregninger viser, at driften på selve Havneterminalen (scenario 1 og 2)kan ske ved overholdelse af grænseværdierne fra kommuneplanen med en betydelig margin, erdet centerets vurdering, at disse grænseværdier skal fastholdes ved vilkår for støjimmissionsbi-draget fra de landbaserede støjkilder.Miljøklagenævnet tilkendegiver i sin afgørelse af 8. januar 2008 vedrørende Enstedværket, atdet er Nævnets opfattelse, at støj fra skibe, der ligger ved kaj ved en godkendelsespligtig virk-somhed, er omfattet af miljøbeskyttelseslovens regulering og derfor kan medtages i virksomhe-dens miljøgodkendelse.

Støjkortlægning Havneterminalen i Fredericia; 2010-02-19; Rambøll Danmark A/S og Dansk Shell A/S. Havneter-minalen Fredericia. Miljømåling – ekstern støj; 2007-06-21; Rambøll Danmark A/S

Som det fremgår af ovenstående skema, viser beregningerne for scenario 1 at støjimmissions-bidraget fra skibe ved kaj betyder, at kommuneplanens grænseværdi for støj i nat-perioden inogle tilfælde vil blive overskredet. Overskridelsen varierer fra 3,2 – 6,3 dB(A) og er alle signifi-kante, idet usikkerheden på beregningerne er oplyst til 3 dB(A). Shell har vurderet, at driftssitua-tionen beskrevet ved scenario 1, hvor der samtidig sker udskibning på kaj 42 og losning vedbrug af skibets pumpe på kaj 41, kun sjældent vil kunne forekomme.På denne baggrund er det Miljøcenter Odense opfattelse, at den samlede belastning af omgi-velserne med støj fra Havneterminalen ikke er uforenelig med terminalens placering. Dette erdog ikke ensbetydende med, at der ikke skal arbejdes for på sigt at nedbringe støjimmissions-bidraget fra skibe så grænseværdierne for støj fra kommuneplanen kan overholdes for alle for-hold.Det er ikke muligt via miljøbeskyttelsesloven at stille krav til skibes indretning. Krav om muligreduktion af miljøpåvirkninger herfra må derfor rettes mod virksomheden, hvilket også må af-spejle de mulige tiltag, som kan bringes i spil.Shell undersøgte i 2007 følgende muligheder for begrænsning af støj fra skibe29:•••••Der forhyres ikke skibe med dækspumper til losning.Der planlægges således, at der ikke forekommer aktiviteter på kaj 41 og 42 samtidig omnatten.Skibe forsynes med elektricitet fra land.Støjemission indføres som kriterium for at udvælge skibe, der kan anløbe Havnetermina-len.Indføre permanente støjmålinger i referencepunkter. Når fastsatte grænseværdier over-skrides, afbrydes lastningen.

Alle de belyste tiltag vurderedes i princippet at kunne bringe støjimmissionen ned på et niveau,hvor der ikke ville være en signifikant overskridelse af grænseværdien for støj i nat-perioden.Men grundet manglende internationale krav og standarder for skibes indretning og emission afstøj vurderedes det samtidigt, at de fire første tiltag ikke lod sig gennemføre i praksis.Shell vurderede, at det sidste tiltag med indføring af permanente støjmålinger vil være forbundetmed anlægsomkostninger på ca. 500.000 kr. og løbende udgifter på ca. 2,6 mil. kr. til vente-penge grundet stop af lastning. Ses denne omkostning i sammenhæng med størrelsen af over-skridelsen og den tid, en overskridelse vil kunne forekomme, er det Miljøcenter Odenses vurde-ring, at investeringen ikke for nærværende står mål med det miljømæssige resultat.Ved vurdering af om der skal stilles restriktioner i forhold til støj fra skibets egne kilder – dæk-spumpe, hjælpemotor og ventilation, er det nødvendigt at forholde sig til reelle muligheder foretablering af afhjælpende foranstaltninger. I forhold til skibets hjælpemotor, så vil udsendelsenaf støj herfra primært ske via skibets skorsten. Placeringen af denne kilde er så høj, at eksiste-rende bygninger ikke kan bruges til støjdæmpning herfor. Omkostningerne ved etablering af nyforanstaltning med det formål alene at skulle dæmpe denne støjkilde, vurderes ikke at kunnestå mål med den opnåede effekt. Da kilder til støj fra skibets ventilation ligeledes ofte er højtplaceret, gør lignende overvejelser sig gældende herfor. En begrænsning af støj fra disse kildermå afvente en skærpelse af internationale krav og standarder.29

Muligheder for støjbegrænsning på Havneterminalen; 2007-12-27; A/S Dansk Shell

På baggrund af ovenstående er det Miljøcenter Odenses vurdering, at man for en årrække måacceptere, at de anførte støjgrænser i Fredericia Kommunes kommuneplan ikke vil kunne over-holdes for så vidt angår støj fra skibe. Vilkårsmæssigt sker dette ved, at der for de kritiske peri-oder sættes særskilt vilkår for støj fra skibes laste- og losseaktiviteter i de respektive områder.For øvrige perioder vil miljøcenteret ligge vægt på, at støj fra skibe vil kunne rummes i det sam-lede støjbillede.Miljøcenter Odense er endvidere af den opfattelse, at Shell bør tilstræbe at minimere problemetmed støj fra skibene ved en hensigtsmæssig planlægning, og at der desuden bør ske en nær-mere kortlægning af problemets omfang, der afspejler det tidsmæssige perspektiv samt variati-onen af skibe. Dette fastholdes ved vilkår.Endelig er det Miljøcenter Odenses opfattelse, at forudsætningerne for støjbidragene fra skibe iden gennemførte støjkortlægning bør verificeres ved måling af kildestyrken fra skibenes dæk-spumper samt afkast fra hovedmotor, hjælpemotor og ventilation. Dette fastholdes ved vilkår,idet målingen omfatter 3 skibe per år i en toårig periode.3.2.8 AffaldAffald fra Havneterminalen består af adskillige typer affald, f.eks.:•olie- og kemikalieaffald,•forurenet jord og slam,•affald til deponering på kontrolleret losseplads,•affald til genbrug,•affald fra skibe (typisk almindeligt renovationsaffald)Rent olieaffald f.eks. slops, tømning af olieudskiller etc., oparbejdes på Raffinaderiet og regnes idenne sammenhæng ikke som affald men som en genbrugelig ressource.Olie- og kemikalieaffald, samt forurenet jord og slam transporteres typisk til Raffinaderiet forbortskaffelse sammen med tilsvarende affald herfra. Undtaget er maskinslops fra skibene, somafhentes af slamsuger og bringes direkte til affaldsbehandler.Det vurderes at den nuværende affaldsordning er miljømæssigt forsvarlig og administreres ihenhold til Fredericia Kommunes affaldsregulativ. Der er således ikke nødvendig at ændre pånuværende affaldsvilkår.3.2.9 Overjordiske olietankeDer er for tiden 15 overjordiske oplagringstanke på Havneterminalen. Tankene er bygget adflere omgange. Flere af tankene daterer tilbage til 1919 i tiden med Dansk-Engelsk Benzin ogPetroleum Co, mens andre er kommet til i 1960’erne.Fælles for tankene er, at de er placeret i tankgårde uden anden befæstelse på jorden end dér,hvor tanken hviler på en ”sandpude”. Dette lever ikke op til den standard, som vil blive krævet idag, hvor en tankgård som udgangspunkt vil have en tæt bund. På grund af størrelse og designaf tankene på Havneterminalen, er det ikke uden problemer og relativt store omkostninger, atskulle bringe tankgårdene på Havneterminalen op på nutidig standard. Det bør derfor i førsteomgang undersøges, om det er muligt at opnå en tilfredsstillende sikkerhed ved en kombinationaf god design, forsvarlig konstruktion og forsvarlig vedligehold og inspektion samt visse tekniskemålinger – se mere herom i 3.2.10.

Ved revisionen er der med udgangspunkt i Miljøstyrelsens udkast til vejledning om miljøkrav tilstore olielagre stillet foreløbige vilkår til design og inspektion af tanke med olieprodukter - her-under at inspektioner af tankene bliver udført af EEMUA inspektører og med en inspektionsfre-kvens som minimum overholder den i Olietankbekendtgørelsens § 42. Når vurderingerne afrisikoen for forurening af jord og grundvand jf. 3.2.10 foreligger, forbeholder Miljøcenter Odensesig ret til umiddelbart at revidere vilkår, der relaterer sig til afsnittene 3.2.9 og 3.2.10.3.2.10 Jord og grundvandHavneterminalens er etableret på opfyldt havneområde, hvor der ikke er drikkevandsinteresser.Placeringen ved havnefronten gør, at der altid vil være en risiko for en forurening af Lillebælt itilfælde af større og mindre spild. Denne risiko skal ved design, drift og vedligehold af anlæggetvære bragt ned på et tilfredsstillende niveau.Da man i sin tid designede og etablerede tankgårdene omkring tankene på Havneterminalenvar hensigten primært at begrænse muligheden for spredning af en brand. Der var derfor fornufti at etablere tankgårdene med en bund af sand, så slukningsvandet kunne sive bort og dervedfjerne risikoen for at tankgården skulle løbe over og branden derved sprede sig.I dag hvor miljøet - herunder beskyttelse mod forurening af jord og grundvand, prioriteres høje-re, vil en tankgård som udgangspunkt have en tæt bund (impermeabel). På grund af størrelseog design af tankene på Havneterminalen, er det ikke uden problemer og relativt store omkost-ninger, at skulle bringe tankgårdene på Havneterminalen op på nutidig standard. Det kan dogvære muligt at opnå en tilfredsstillende sikkerhed ved en kombination af god design, forsvarligkonstruktion og forsvarlig vedligehold og inspektion samt visse tekniske målinger.I BREF Best Available Techniques on Emissions from Storage, January 2005 anføres det i af-snit 5.1.1.3 at det anses for BAT i forhold til forebyggelse af forurening af jord og grundvand atgennemføre risikobaseret vurdering af de enkelte tanke samt disses omgivelser.Efter BREF-noten er det BAT at foretage en tankspecifik scorebaseret risikovurdering, hvor al-ternative virkemidler til tankgård med impermeabel bund kan inddrages for at opnå et samlet setacceptabelt risikoniveau. (afsnit 4.1.6.1.8)For eksisterende tankgårde til enkeltvæggede lagertanke er det BAT at foretage en lokalitets-specifik vurdering af risikoen ved et produktspild for herved at fastlægge, om en tæt tankgårdmed fuld eller delvis bassindækning er påkrævet, og i givet fald hvordan den udføres. (afsnit4.1.6.1.11)På denne baggrund stilles der vilkår om, at Shell skal gennemføre en scorebaseret risikovurde-ring for samtlige tanke placeret på Havneterminalen. Dette inkluderer oplag af benzin, let fuel-olie, hotolie og sloptank. Der skal endvidere for de samme oplag foretages en lokalitetsspecifikvurdering af risikoen ved produktspild. En redegørelse for disse vurderinger sendes til tilsyns-myndigheden.Den anvendte risikovurdering skal være i overensstemmelse og sammenlignelig med anvisnin-gerne i BREF Best Available Techniques on Emissions from Storage, January 2005 – herunderdet anvendte scoresystem.

Tilsynsmyndigheden vil på baggrund af denne redegørelse vurdere, om der er grundlag for atstille supplerende vilkår for indretning og drift af tanke og tankgårde.3.2.11 Til og frakørselVed miljøgodkendelse eller revision heraf skal det jævnfør Godkendelsesbekendtgørelsens §13, stk. 1, nr. 2 sikres, at virksomheden kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne foru-rening, som er uforenelige med hensynet til omgivelsernes sårbarhed. I den sammenhængfremgår det af bekendtgørelsens § 13, stk. 2 at der heri skal indgå en vurdering af, om til ogfrakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende.Det er Miljøcenter Odenses opfattelse, at begrebet ”til og frakørsel” skal tolkes bredt i forhold tilHavneterminalen, idet vi anlægger den holdning, at enhver transport af råvarer eller produkter tileller fra virksomheden, som udgør en integreret del af Havneterminalens drift, vil være inklude-ret af begrebet og dermed kan reguleres ved Miljøbeskyttelsesloven. På denne baggrund vur-derer Miljøcenter Odense, at transport af råvarer og produkter til og fra Havneterminalen medskib skal sidestilles med anden transport via vej eller jernbane.For vejtransporter er det praksis, at regulering ved Miljøbeskyttelsesloven alene sker for aktivite-ter på virksomhedens areal. I forhold til skibe er det Miljøcenter Odenses vurdering, at når etskib ligger for fortøjning ved virksomhedens kaj, kan dette sidestilles med ophold på virksomhe-dens areal.De væsentligste miljøpåvirkninger fra skibe, der anløber Havneterminalen, er efter MiljøcenterOdenses opfattelse støj fra skibets dækspumper, ventilationsanlæg samt hjælpemotor, der sik-rer skibets drift og funktion under ophold ved kaj. Hertil kommer emission af kulbrinter i forbin-delse med lastning af skibenes produkttanke, der kan give anledning til lugt og udledning afVOC. Vurderingen af disse miljøforhold vil ske under de respektive afsnit i dette kapitel.For den øvrige trafik til Havneterminalen har virksomheden oplyst, at bitumenaktiviteterne påHavneterminalen er afviklet pr. 1. juli 2009. Den i forvejen begrænsede trafik med tankvogne (2-3 per dag) er således ophørt. Til- og frakørsel består derfor for nuværende overvejende af per-sontransport for personale samt affaldsafhentning fra den kommunale affaldsordning, slamsu-ger (2 gange om ugen) samt kørsel af skibsmæglere og skibsproviantering. Det vurderes, atdenne aktivitet er så begrænset, at der ikke er grundlag for at stille særskilte vilkår herfor.3.2.12 Indberetning/rapporteringA/S Dansk Shell Havneterminalen skal årligt – og inden den 15. maj - fremsende en miljørede-gørelse til miljømyndigheden. Redegørelsen skal omfatte udskibning af råolie, emissioner samtaffaldsmængder og art. Alternativt kan virksomheden indberette miljødata i forbindelse med detårlige grønne regnskab jf. Bek. om grønne regnskaber.30Indberetning af spild over 100 liter skal ske løbende.3.2.13 SikkerhedsstillelseDansk Shell A/S Havneterminalen er ikke omfattet af krav om sikkerhedsstillelse, jf. miljøbeskyt-telseslovens § 39.

Bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab, - Bekendtgørelse nr. 1515 af 14.december 2006

3.2.14 Driftsforstyrrelser og uheldI henhold til miljøbeskyttelseslovens § 71 har den, som er ansvarlig for en virksomhed, som kangive anledning til væsentlig forurening eller overhængende fare herfor straks underrette til-synsmyndigheden om alle relevante aspekter samt straks forhindre yderligere udledning af foru-renende stoffer mv. eller afværge den overhængende fare for forurening. Dette fastholdes vedvilkår.Der er endvidere sat vilkår om, at spild af olie eller kemikalier straks skal opsamles og det skalstraks sikres at spildet ikke spredes. Forurenet jord som følge af spild skal indenfor 2 hverdagefjernes, med mindre andet er aftalt med tilsynsmyndigheden. Spild på 100 liter eller derover skalstraks indberettes til tilsynsmyndigheden jævnfør aftale herom. Spild op til 100 liter skal registre-res, og registreringen skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.3.2.15 Risiko/forebyggelse af større uheldShell Havneterminalen er omfattet af Risikobekendtgørelsen som en kolonne 3-virksomhedgrundet oplag af olieprodukter. Shell har derfor udarbejdet en sikkerhedsrapport for aktiviteternepå virksomheden. Sikkerhedsrapporten omfatter aktiviteter på både Raffinaderiet og Havneter-minalen. Med sikkerhedsrapporten har Shell dokumenteret:atfaren for større uheld med farlige stoffer omfattet af Risikobekendtgørelsen er klarlagt.atder er truffet nødvendige og effektive forholdsregler til at forebygge og bedst muligt be-grænse følgerne af sådanne uheld.atder er en plan for forebyggelse af større uheld samt et sikkerhedsledelsessystem tilgennemførelse af planen.attilstrækkelig sikkerhed og pålidelighed er en integreret del af konstruktionen, opførelsen,driften og vedligeholdelsen af virksomheden.atkonsekvenserne er begrænsede, hvis uheld alligevel skulle ske.Miljøcenter Odense traf den 2. september 2008 sammen med de øvrige risikomyndigheder Ar-bejdstilsynet og Fredericia Brandvæsen afgørelse om, at A/S Dansk Shell med den udarbejde-de sikkerhedsrapport har klarlagt risikoen for større uheld samt godtgjort, at der findes et sy-stem på virksomheden til kontrol af denne risiko. Miljøcenter Odenses afgørelse blev påklagetog ligger p.t. til behandling hos Miljøklagenævnet.Behandlingen af sikkerhedsrapporten sker i et samarbejde mellem risikomyndighederne, ogjævnfør risikobekendtgørelsens bestemmelser herfor træffer myndighederne afgørelse i forholdhertil på samme tid. På denne baggrund har Miljøcenter Odense fundet det mest hensigtsmæs-sigt at adskille behandlingen af sikkerhedsrapporten for Shell Raffinaderiet og Havneterminalenfra revisionen af virksomhedens øvrige miljøgodkendelse.Miljøcenter Odenses afgørelse indgår som en del af virksomhedens samlede miljøgodkendelse.Som supplement til ovenstående afgørelse stilles ved denne revision alene vilkår om, at virk-somheden følger generelle krav jævnfør risikobekendtgørelsen.3.2.16 OphørDer stilles vilkår om, at der ved ophør af drift træffes de nødvendige foranstaltninger for at und-gå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en miljømæssig tilfredsstillende tilstand.

3.2.17 Bedst tilgængelige teknikAnvendelsen af bedst tilgængelig teknologi - BAT-princippet - skal ligge til grund ved behandlin-gen af alle sager efter miljøbeskyttelsesloven, altså både ved godkendelse af listevirksomhederog ved revisionen heraf.Virksomheden har med to notater forholdt sig til anvendelsen af bedst tilgængelig teknologi. Detførste er en redegørelse dateret 1. juli 2007 skrevet på anmodning af det daværende Vejle Amtmens det andet er en oversigtlig version produceret i forbindelse med en revideret miljøtekniskredegørelse den 1. juli 2009.I forhold til BREF (BAT reference dokumenter) er virksomheden især omfattet af dokumentet: ”Reference Document on Best Available Techniques on Emissions from Storage, July 2006”samt dokumentet ”Reference Document on Best Available Techniques for Mineral Oil and GasRefineries, February 2003”.Miljøcenter Odense vurderer, at virksomheden har taget stilling til de væsentlige foreslåede tek-nologier, som er listet i det relevante afsnit i reference dokumentet. Behandlingen af de enkelteteknikker sker i de respektive afsnit.

3.3 Udtalelser/høringssvar3.3.1 Udtalelse fra andre myndighederMiljøcenter Odense har den 26. marts 2010 modtaget bemærkninger fra Fredericia Kommuneom en række punkter, som kommunen finder væsentlige at sikre gennem revisionen. Det drejersig om:•••••begrænsning af udledningen af kulbrinter (VOC)begrænsning af lugtemissionenbegrænsning af støjemissionenindregning af miljøpåvirkninger fra skibesikring af tankgårde med tilstrækkelig kapacitet og tæthed

Fredericia Kommune har den 23. november 2010 modtaget udkast til revision af miljøgodken-delse. Kommunens udtalelse hertil har…3.3.2 Udtalelse fra borgere mv.Udkast til revision af godkendelse har været annonceret i Ugeavisen Elbobladet den 24. no-vember 2010. Der er modtaget [antal] henvendelser vedrørende udkastet.[Skriv en opsummering af henvendelserne.][Redegørelse for Miljøcentrets overvejelser på baggrund af de bemærkninger, der er modtaget]3.3.3 Udtalelse fra A/S Dansk ShellDe nye og ændrede vilkår har den 23. november 2010 været varslet overfor virksomheden iform af udkast til afgørelse og i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 75.[Her foretages beskrivelse af udtalelse fra virksomheden]

4. FORHOLDET TIL LOVEN4.1 LovgrundlagOversigt over det anvendte grundlag for revisionen findes i bilag E.4.1.1 MiljøgodkendelsenDenne godkendelse gives i henhold til § 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven og omfatter kun demiljømæssige forhold, der reguleres af denne lov.Det er en forudsætning for godkendelsen, at de vilkår, der er anført i godkendelsen, overholdesstraks fra start af drift, herunder i indkøringsperioden, med mindre andet er præciseret af miljø-myndigheden.4.1.2 ListepunktVirksomheden er i henhold til den miljøtekniske redegørelse af den opfattelse, at Havnetermina-len er omfattet af listepunktet D 201 i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder31som foreskriver:”Virksomheder,der ved andre processer end kemiske eller biologiske fremstiller organiskeeller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. Oplag aforganiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzy-mer.”Miljøcenter Odense har imidlertid noteret sig, at virksomheden under Vejle Amt’s tid var omfattetaf listepunkterne C1 og C3 i henhold til Bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991. I den se-neste listebekendtgørelse af 13. december 2006 svarer punkterne C1 og C3 til de nuværendepunkter C101 og C103, som har ordlyden:C 101:”Raffinaderier,der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af mineralolie, her-under på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (s).””Oplagaf mineralolieprodukter med mere end eller lig med 25.000 t.”

C 103:

Det er Miljøcenter Odenses opfattelse, at virksomheden hører ind under C 101 og C 103 ud fraden betragtning, at Havneterminalen er en integreret del af Raffinaderiet. Aktiviteterne på Hav-neterminalen er direkte afledt af aktiviteterne på Raffinaderiet. Der eksisterer det samme ejer-skabsforhold. Havneterminalen er ikke en uafhængig virksomhed og driftspersonalet og sikker-hedssystemer er fælles for begge afdelinger af virksomheden.Det er endvidere Miljøcenter Odenses vurdering, at Shell Havneterminalen er omfattet af liste-punktet J 103 med ordlyden:”Virksomheder,der er omfattet af § 5 (kolonne 3-virksomhed) i bekendtgørelse om kontrolmed risikoen for større uheld med farlige stoffer, bortset fra virksomheder omfattet af punkterneC 102, C 103 C 105 og D 108. (s)”31

Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 – ”Listebekendtgørelsen”.

4.1.3 RevurderingGodkendelsen vil blive revurderet i overensstemmelse med gældende regler i godkendelsesbe-kendtgørelsen om, at en miljøgodkendelse skal revurderes senest 8 år efter, at godkendelsener meddelt første gang. Revurderingen vil således senest ske i år 2018.4.1.4 RisikobekendtgørelsenShell Havneterminalen er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer som en kolonne 3-virksomhed,idet anlægget rummer mængder af brandfarlige og miljøskadelige produkter, der overstiger tær-skelmængderne herfor. Shell skal derfor udarbejde en sikkerhedsrapport for aktiviteterne påvirksomheden. Med sikkerhedsrapporten skal Shell dokumentere:•••••At faren for større uheld med farlige stoffer omfattet af Risikobekendtgørelsen er klarlagt.At der er truffet nødvendige og effektive forholdsregler til at forebygge og bedst muligtbegrænse følgerne af sådanne uheld.At der er en plan for forebyggelse af større uheld samt et sikkerhedsledelsessystem tilgennemførelse af planen.At tilstrækkelig sikkerhed og pålidelighed er en integreret del af konstruktionen, opførel-sen, driften og vedligeholdelsen af virksomheden.At konsekvenserne er begrænsede, hvis uheld alligevel skulle ske.

Seneste sikkerhedsvurdering og afgørelse vedrørende sikkerhedsniveau er dateret den 2. sep-tember 2008. Afgørelsen er påklaget og behandles p.t. hos Miljøklagenævnet.4.1.5 VVM-bekendtgørelsenVirksomheden er opført på bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen32. En revurdering af anlægget kræ-ver ikke en VVM, da der ikke er sket en udvidelse eller anden væsentlig ændring af anlægget.4.1.6 HabitatdirektivetVirksomheden ligger ikke i nærheden af Natura 2000 område og er derfor ikke omfattet af reg-lerne i habitatbekendtgørelsen.

4.2 Øvrige afgørelserDenne miljøgodkendelse erstatter tidligere meddelte miljøgodkendelse af 26. januar 2000 udar-bejdet af det forhenværende Vejle Amt for så vidt Havneterminalen. Vilkår i denne afgørelse,der relaterer sig til Shell Raffinaderiet, vil fortsat være gældende.

4.3 Tilsyn med virksomhedenMiljøcenter Odense er tilsynsmyndighed for virksomheden.

4.4 Offentliggørelse og klagevejledningDenne miljøgodkendelse vil blive annonceret i [avis] og kan ses på www.blst.dk.MiljøgodkendelsenMiljøgodkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnes afansøgeren32

Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 – ”VVM-Bekendtgørelsen”.

enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfaldkommunalbestyrelsenembedslægeinstitutionenlandsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den kon-krete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 99 og 100 i det omfang, de har klageretover den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 99 og 100lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreativeinteresser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsenEn eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Miljøcenter Odense, C. F. TietgensBoulevard 40, 5220 Odense SØ eller[email protected]. Klagen skal være modtaget senestden [dato = 4 uger fra annonceringsdatoen] inden kl. 16.00.Vi sender derefter klagen videre til Miljøklagenævnet sammen med miljøgodkendelsen og detmateriale, der er anvendt ved behandlingen af sagen.Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage.Betingelser, mens en klage behandlesVirksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid, Miljøklagenævnet behandler eneventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet. Forudsætningen for det er, at virksom-heden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelsen indebærerdette dog ingen begrænsning for Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve godken-delsen.SøgsmålEt eventuelt søgsmål om miljøgodkendelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 månederfra offentliggørelsen.

4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen-----Fredericia Kommune, Høgevej 5 7000 Fredericia.[email protected]Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Sorsigvej 35, 6750 Ribe,[email protected]Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2110 København Ø,[email protected]Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV,[email protected]NOAH, Nørrebrogade 39, 1. tv., 2200 København N,[email protected]

5. BILAGBilag A: Miljøteknisk beskrivelse

Miljøteknisk beskrivelseA/S Dansk Shell, Shell- RaffinaderietHavneterminalenKongensgade 1137000 Fredericia

Revision 01.07.2009

Indholdsfortegnelse:Indholdsfortegnelse: ............................................................................................................................. 0Miljøteknisk beskrivelse....................................................................................................................... 21 Ansøger og ejerforhold...................................................................................................................... 22 Virksomhedens art og etablering....................................................................................................... 23 Virksomhedens placering .................................................................................................................. 34 Virksomhedens indretning ................................................................................................................ 55 Virksomhedens produktion ............................................................................................................... 58 Sammensætning og mængde af emissioner til luft.......................................................................... 149 Immissionsberegninger ................................................................................................................... 1910 Sammensætning og mængde af spildevand................................................................................... 2011 Støj- og vibrationskilder................................................................................................................ 2112 Sammensætning og mængde af affald........................................................................................... 2213 Geologi og hydrogeologi............................................................................................................... 2314 Egenkontrol ................................................................................................................................... 24

Side 1 af 24

Miljøteknisk beskrivelse(Virksomhedens oplysninger)

1 Ansøger og ejerforholdListevirksomhedenNavn: A/S Dansk Shell, HavneterminalenAdresse: Kongensgade 113, 7000 FredericiaMatr.nr.: 730a m.fl., Fredericia BygrundeP-nummer: 1002893145Virksomhedens ejerNavn: A/S Dansk ShellAdresse: Nærum Hovedgade 6, 2850 NærumCVR-nummer: 10373816Virksomhedens kontaktpersonNavn: Margit Anker HansenAdresse: Egeskovvej 265, 7000 FredericiaTelefonnummer: 79 20 35 22Ejeren af ejendommenFredericia KommuneGothersgade 20, 7000 FredericiaTelefonnummer: 72 10 70 00Området har tidligere været ejet af A/S Dansk Shell. Siden 1984 har området været ejet af FredericiaKommune,men udlejet til A/S Dansk Shell, der ejer installationerne på området. Lejemålet er gensidigt uopsigeligt,så længe A/S Dansk Shell driver virksomhed på området.

2 Virksomhedens art og etableringVirksomheden er omfattet af punkt D201 i Godkendelsesbekendtgørelsen samt omfattet afRisikobekendtgørelsens bestemmelser vedr. kolonne 3-virksomhed.Havneterminalen er bygget i flere omgange. De første tanke til benzin eller petroleum bygges allerede i 1919af Dansk-Engelsk Benzin og Petroleum Co.I 1926 bygger Dansk-Engelsk Benzin og Petroleum Co. et anlægsværk mellem Gl. Havn og Kastelshavnenmed 9 m vanddybde og et depot på Skanse Odde.I 1950 bygges anlægsværk med 10 m vanddybde til brugfor tankskibe til A/S Dansk Shells depottankanlæg.I 1964-65 indgår Shell en aftale med havnen om at overtage Skanse Odde området i forbindelse medbygning af Raffinaderiet. Året efter bygges et nyt anlægsværk med 15 m vanddybde.Tankene på Skanse Odde er bygget i flere omgange. Tankene og tankgårdene er placeret på et område,som er blevet opfyldt i forbindelse med adskillige landvindinger.Siden ibrugtagningen af Shell Raffinaderiet på Egeskovvej i 1966 har Havneterminalen og Raffinaderietværet forbundet med 4 rørledninger.Der er gennemført en Havnemasterplan, som har medført nedlæggelse og fjernelse af en del tanke påområdet

Side 2 af 24

3 Virksomhedens placeringHavneterminalens placering fremgår af bilagene 0, 1 og 2

3.1 Omgivelser og planlægningOmgivelserne og nærmeste naboer er:Mod vestFredericia Havn og Kemira-grunden, hvor Kemira’s aktiviteter er under afvikling.. Nærmeste offentligevej er Kongensgade, som er placeret umiddelbart vest/nordvest for skel.Mod nordRekreativt område (Kastellet) placeret umiddelbart nord for skel. Nærmeste veje er Falstersgade ogBajonetten, hvor de nærmeste etageboliger også befinder sig ca. 3-400 m fra virksomhedens skel.Områderne længere mod nord og nordvest er tæt bebygget, idet de ældre dele af Fredericia befinder sigher.Mod øst og sydLillebæltOmrådet, hvor Havneterminalen er placeret, er en del af erhvervsområde E1 i Fredericia Midtby ogHavn.Området er generelt udlagt virksomheder af virksomhedsklasse 1-6. Området, hvor Havneterminalenbefinder sig, er udlagt til virksomhedsklasse 4-6.Fredericia Kommunes byråd har på møde den 6. maj 1996 godkendt et kommuneplantillæg med titlen“Erhverv og Miljø” for kommunens erhvervsområder. Plantillægget angiver bl.a. nogle mål og ramme-bestemmelser.Plantillægget indeholder vejledende støjgrænser i erhvervs- og nabo-områder. Støjgrænserne er:•i Havneterminalens skel 70-70-70 dB(A),•i det tilgrænsende Kastelområde nord for Havneterminalen 60-60-60 dB(A),•i det lidt nordligere beliggende Kastelområde nær Falstersgade 45-45-45 dB(A), og•i det endnu nordlige beliggende boligområde m.m. 55-45-40 dB(A).Plantillægget indeholder også retningslinier for den maksimale bygningshøjde i området, hvilket erangivet til 20 m.Den fremtidige anvendelse af Kemira-grunden kan give anledning til gensidige påvirkninger, og fåbetydning for mulighederne på havneterminalen.Havneterminalens eksistens er grundlæggende for raffinaderiets fortsatte drift.Udskibningen af råolie er et nationalt anliggende som bl.a. er reguleret i lovgivning omkringolierørledningens anvendelse og placering.Der er ingen gældende lokalplaner for Kongensgade 113.Fredericia Kommune og Vejle Amt har i forbindelse med udsivning af gasolie og benzinprodukt i 1985registreret, at dele af området er forurenet med olieprodukter. Afværgeforanstaltninger i form afafværgedræn og oppumpning af vand (olie) herfra pågår stadig, jævnfør beskrivelse i afsnit 13.

3.2 Tidspunkter for daglig driftHavneterminalen vil være i drift hele døgnet og på alle årets dage. Aktivitetsniveauet kan dog varierebetydeligt.

Side 3 af 24

Udkørsel af produkter (bitumen) med tankbil fra læsseramper til kunder stopper pr. 01.juli 2009.Blanding af komponenter til færdigprodukter er en batchproces.Pumpning af produkter til/fra skib er også en typisk batchproces.For langt de fleste af disse varierende aktiviteter gælder, at de er tilfældigt fordelt på døgnet og ugen.Der vil normalt være 1 person på hvert skift på vagt på Havneterminalen. I tilfælde af at der foregårlastning eller losning er der normalt minimum 2 personer tilstede.Periodisk vil det desuden være nødvendigt at stoppe en eller flere tanke etc. for vedligehold, udskiftning,rensning, inspektion osv., men der vil ikke forekomme et totalt shutdown, som det er tilfældet for Raffi-naderiet.Terminalen er altid i drift.

3.3 Drift af midlertidig karakterUdskibning af CGO (krakket gasolie) og slops må anses for drift af midlertidig karakter. Udskibning afdisse produkter forekommer sjældent.3.4 Forudsætninger for fremtidig driftShells Havneterminal på Skanse Odde har været i drift i adskillige årtier. Havneterminalens betydningog aktivitetsniveau hænger i vidt omfang sammen med driften af Raffinaderiet på Egeskovvej, såforudsætningerne for at bedømme Havneterminalens drift, finder man ved at kigge på betingelserne forShell-raffinaderiet.Shell-raffinaderiet blev indviet i august 1966 og betydelige dele af det oprindelige udstyr er stadig i drift.Produktionsapparatet er løbende blevet vedligeholdt og nye anlæg er kommet til.Shell-raffinaderiet i Fredericia er efter en række meget store investeringer i perioden 1985-96 udstyret tiludelukkende at forarbejde den danske Nordsøolie til olieprodukter, som forventes at kunne møde frem-tidens kvalitets- og miljøkrav. Vi er dermed det eneste Raffinaderi, som p.t. er indrettet til at fremstilleolieprodukter baseret på ren dansk råolie.Ifølge Energistyrelsens offentliggjorte rapport: ”Danmarks olie- og gasproduktionen 2005” er deforventede oliereserver i den udforskede del af Danmarks nordsøsektor skønnet til 257 mio. m3. Hvilketsvarer til 10 års produktion med nuværende udvindingsrate.De ydre rammer for en fortsat drift af virksomheden, herunder Havneterminalen, er tilstede.3.5 TransportTransporten til, fra og internt på Havneterminalen kan opdeles i følgende bidrag:•transport af personbiler til /fra parkeringsplads ved administrationsbygning og kontrolrum,•transport af slamsugere på hele virksomheden,•andre med køretilladelse internt på virksomheden, herunder skibsmæglere ogskibsproviantering.Kun transport med lastbiler anses for væsentlig i miljømæssig sammenhæng, specielt i forbindelse medstøj.Hvad angår transport med slamsuger varetages dette på Shells vegne p.t. af firmaet IBKA, somrutinemæssigt har en slamsuger i aktivitet 2 gange om ugen, hertil kommer kørsel i forbindelse medafhentning af maskinslops fra skibe. Slamsugerne kører typisk langt væk fra skel, således atstøjbidraget fra slamsugere kan betragtes som negligibelt.

Side 4 af 24

4 Virksomhedens indretningShells Havneterminal på Skanse Odde er en terminal, hvor der foregår oplagring og distribution afolieprodukter.Der forekommer ikke raffineringsprocesser, og egentlige produktionsanlæg findes derfor ikke.Havneterminalen på Skanse Odde og Shell Raffinaderiet på Egeskovvej er forbundet med 4 rørled-ninger:•2 stk. 6”-ledninger•1 stk. 16“-ledning•1 stk. 24”-ledningHavneterminalen kan praktisk inddeles i nogle større del-områder:•Tankområde øst, hvor der oplagres benzin og benzinkomponenter, gasolie og slops.•Tankområde vest, hvor der oplagres gasolie, fuelolie, fluxolie og bitumen (fluxolie ogbitumentanke er tømt til min. niveau og bitumentankene holdes ikke opvarmede. Tankene erendnu ikke rensede).•Pumpemanifold, der er forbindelsesled mellem tanke og Jetty samt Raffinaderiet•Jetty I, hvor der kan foregå udlæsning til tankskibe på op til max. displacement på 30.000 t•Jetty II, hvor der kan foregå udlæsning til tankskibe på op til max. displacement på 150.000 t•D-FRT bygninger, hvor der foregår tromlepåfyldning, læsning af bitumenbiler etc. (Ophører pr.01.juli 2009)Derudover findes der mindre områder med olieudskillere, kontrolrum, kedelrum, portvagt/admini-strationsbygning.På terminalen anvendes numre til entydig identifikation af anlægsdele, hvilket letter overblikketbetydeligt.Derfor anvendes denne nummerering hyppigt i nærværende beskrivelse. Der anvendes også numre fordiverse hjælpesystemer m.m., f.eks. kølevand, brandstation, kontrolrum, instrumentluft osv.

5 Virksomhedens produktion5.1 ProcesbeskrivelseProcesbeskrivelsen af Havneterminalen kan praktisk underinddeles i beskrivelse af operationerne i derespektive del-områder.Som procesbeskrivelse benyttes uddrag af Raffinaderiets Movement Instruktion (Movement omhandlerisær tankoperation, blanding og udlevering af produkter). Movement Instruktionen er et fælles styretdokument underlagt kvalitetsstyringssystemet. Instruktionen anvendes af Raffinaderiets driftspersonaleog fungerer som hjælpemiddel til at sikre en korrekt drift. Movement Instruktionen indeholder en oversigtover gyldig revision for de respektive kapitler og vil blive brugt som procesbeskrivelse i dennemiljøgodkendelse.Fordelene ved at anvende Movement Instruktionen til procesbeskrivelsen er flere, hvoraf følgende skalfremhæves:•styret og opdateret dokument•reflekterer til ethvert tidspunkt hvordan vi ønsker og mener anlæggene skal drives•entydighed sikres, når der kun findes én og ikke to eller flere procesbeskrivelser for det sammeanlæg(en til driften, en til miljømyndighederne, en til Arbejdstilsynet osv)•Movement Instruktionen anvendes også som basis i sikkerhedsstudiet•dokumentet er omfattet af kvalitetsstyringssystem og bliver derfor auditeret både internt ogeksternt

Side 5 af 24

Ulemper i form af at procesbeskrivelserne ikke er fuldstændigt skræddersyet til læsere uden kendskabtil Raffinaderiet kan der i det omfang det ønskes kompenseres for med en forklarende ordliste til debranchespecifikke udtryk, der er anvendt.

5.2 Overordnet beskrivelse af anlægDer henvises til kapitel 24 i Movement Instruktionen, som er vedlagt som bilag 3:“Generel beskrivelse af tanke og drænsystemer på Havneterminalen”.Revisionsnr. fremgår nederst på siden:Movements.Kapitel 24.Revision: 00-03Dato: 16.03.07.Side 1-6.5.3 Detaljeret beskrivelse af anlægDer henvises til vedlagte kapitler i Movement Instruktionen, bilagene 4-7:25. “Færdigprodukt- og komponenttanke”Revisionsnr. fremgår nederst på siden:Movements.Kapitel 25.Revision: 00-02Dato: 16.03.07.Side 1-4.26. “Oplagring og import af bitumen”Revisionsnr. fremgår nederst på siden:Movements.Kapitel 26.Revision: 00-03.Dato: 16.03.07Side 1-2.27. “Slops/Ballasttanke og -systemer”Revisionsnr. fremgår nederst på siden:Movements.Kapitel 27.Revision: 00-02Dato: 16.03.07Side 1-10.28. “Pumpemanifold og Jetty 1/2”.Revisionsnr. fremgår nederst på sidenMovements.Kapitel 28.Revision: 00-08.Dato: 16.03.07Side 1-25.

5.4 Forbrug og oplagring af råvarer og hjælpestofferFor den del af Havneterminalen, som hører under Raffinaderiet, er der ikke noget stort forbrug af råvarerog hjælpestoffer, da området først og fremmest er terminal med oplagring og ind- og udskibning somprimær aktivitet.Aktivitetsniveauet på Havneterminalen vil afhænge af det generelle aktivitetsniveauet på Raffinaderiet,idet overskud af produkter typisk eksporteres via Havneterminalen. I tilfælde af en stor udvinding af olie iNordsøen eller en stor mængde raffineret olie, vil der - alt andet lige - være en forøget aktivitet påhaveterminalen.

Side 6 af 24

Hvad angår den oplagrede mængde produkter er de øvre grænser i vidt omfang fastsat med deninstallerede tankkapacitet. De aktuelle oplagrede mængder vil variere.I det følgende vil vi angive forbruget for de vigtigste råvarer og hjælpestoffer for de seneste år, samtangive oplagringsfaciliteter og oplagrede mængder.

5.4.1 Råolie og feedstockRåolien har de senere år udelukkende været Dansk Råolie fra Nordsøen, som ankommer til DONGterminalen, hvor vand separeres fra olien. Råolien kan ved hjælp af 3 stk. transferpumper P9801A/B/Cpumpes fra DONG-terminalen via 24”-rørledningen til Havneterminalen og råolieskib på Jetty II.Der forekommer p.t. ingen import af råolie.Som supplement til den danske råolie har der tidligere i begrænset omfang været importeret såkaldtfeedstock, der kan betragtes som en tung råolie.20062007Råolie-eksport, mio. bbl82,675,73Tabel 5.1: Aktuel eksport af råolie i mio.bbl. (1 bbl = 0,159 m )200870,4

5.4.2 BrændselsforbrugDer anvendes damp til opvarmnings- og tracingformål. Der anvendes tung fuelolie som brændstof ikedelhuset.Desuden er administrationsbygningen forsynet med et lille oliefyr.Forbruget af fuelolie ligger typisk på knap 1.400 t/år.20061388Forbrug af fuelolie, m�Tabel 5.2: Aktuelt forbrug af fuelolie til kedler i m�/år.2007121120081201

5.4.3 Elektricitet

Elektricitet anvendes primært til pumpning i forbindelse med blanding af produkter samt lastning af skibe ogdrift af VRU.Det aktuelle forbrug af elektricitet fremgår af nedenstående tabel:

2006Elforbrug, GWh1,9Tabel 7.3: Aktuelt forbrug af elektricitet i GWh.

20071,8

20081,9

5.4.4 Vand

Vand bruges til en række formål såsom damp, kølevand, brandvand, servicevand, m.m.. Som vandkildeanvendes vandværksvand.Vandværksvandet købes af TreFor og det årlige forbrug ligger i størrelsesordenen 17-21.000 m�/år.

2006Vandforbrug, 1000 m�21,0Tabel 5.4: Aktuelt forbrug af vandværksvand i 1000 m�

200728,6

200821,0

5.4.5 Blandekomponenter og færdigprodukter

Der importeres/eksporteres også blandekomponenter og færdigprodukter i et betydeligt omfang over Jetty Iog II, heriblandt:•LPG•Benzin•Benzinkomponenter•Jetbrændstof/kero•Gasolie

Side 7 af 24

•

Fuelolie

Lastede mængder fremgår af nedenstående tabel:Produkttype2006LPG33.149Benzin289.689Gasolie1.210.820Fuel/Slops/Long residue586.159Sum2.119.817

200748.400355.1141.036.722607.4692.047.705

200827.216301.249855.645559.8901.744.000

Tabel 5.5: Udskibede blandekomponenter og produkter i ton.Oplagringskapacitet fremgår af oversigten “Tanktabeller” i Movement instruktionens kapitel 5, se bilag 8.Oplagrede mængder registreres kontinuert via tankradar og kan ses på bl.a. procesovervågningscomputer ikontrolrum (PI).

5.4.6 Additiver og andre hjælpekemikalier5.5 Driftsforstyrrelser og uheld

Der oplagres eller tilsættes ikke additiver eller andre kemikalier til havneterminalens tanke med olieprodukter.Driftsforstyrrelser, som vil kunne medføre væsentlig forøget forurening, er behandlet i virksomhedens sikker-hedsvurdering, og vil ikke blive behandlet i nærværende miljøgodkendelse.Driftsforstyrrelser, der kan medføre forurening i mindre omfang, kan forekomme ved fejlbetjening af udstyreller utilstrækkelig vedligehold.Der er generelt ikke behov for et sikkerhedssystem for gas eller væske til at håndtere uacceptable trykstig-ninger, da rør f.eks. er designet til at klare de forekommende pumpetryk. En enkelt undtagelse findes dog påvisse større rørstykker, som kan aflukkes med ventiler, og hvor der derfor principielt kan forekomme utilsigte-de trykstigninger ved termisk ekspansion af væsken. Nogle rørstykker er derfor forsynet med termiske sik-kerhedsventiler, som aflaster til omgivelserne i forbindelse med trykstigning, hvis f.eks. solens varme fårproduktet til at ekspandere. Termiske sikkerhedsventiler aflaster typisk til det befæstede område omkringpumpemanifolden. Mængderne, som aflastes fra de termiske sikkerhedsventiler er små, typisk ganske fåliter, så en forurening på befæstet område er begrænset og i tilfælde af regnskyl vil den tilflyde spildevands-systemet,der løber til olieudskilleren, API-settleren.

5.5.1 Shut-down (nedkørsel)

Der er mulighed for emission af VOC, lugt, og spildevand i forbindelse med dræning af udstyr, uddampningog skylning af beholdere og tanke, f.eks. når udstyret udtages til inspektion.Havneterminalen er udstyret med slops- og spildevandssystemer til at håndtere sådanne situationer miljø-mæssigt forsvarligt.

5.5.2 Opstart

Der forekommer ikke nogen egentlig opstart af Havneterminalen, da der ikke forekommer produktions-processer og da Havneterminalen altid er i drift som oplagringsterminal.

5.5.3 Imødegåelse af driftsforstyrrelser og uheld

Raffinaderiet og de aktiviteter på havneterminalen der hører under raffinaderiet (dvs. alt ekskl. DFR-T) eromfattet af et HSSEQ-ledelsessystem (HSSEQ =Health, Safety, Security, Environment, Quality).Ledelsessystemet er certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001, samt registreret i henhold til EMAS-forordningen.Til raffinaderiets HSSEQ- ledelsessystem hører et IT- baseret rapporteringssystem til rapportering afHSSEQ- hændelser og tilløb til disse.Systemets hovedformål er, at hændelser registreres, så det sikres at der kan følges op på dem; dels for atforebygge en lignende hændelse, og dels for at lære af den pågældende hændelse. Proceduren er vedlagtsom bilag 9.

Side 8 af 24

I ledelsessystemet findes en procedure for fastlæggelse og gennemførelse af uddannelsesbehov, som sikresved årlige personalesamtaler.Specielt for raffinaderiteknikerne er der oprettet et meget omfattende kompetencesikringssystem, hvor der forhver af de 12 positioner er fastlagt meget detaljerede uddannelsesplaner for de forskellige elementer, derfindes i hver enkelt position.En position kan indeholde over 20 forskellige elementer, og for hvert element er der typisk defineret 8 – 10konkrete operationer medarbejderen skal beherske på et defineret niveau.For hvert element fastlægges medarbejderens færdigheder i forhold til fire beskrevne niveauer:Awareness. Grundlæggende forståelse.Knowledge. Behersker næsten (skal have støtte).Skill. Behersker (arbejder selvstændigt, støtter andre).Master. Behersker godt (finder nye løsninger).Vurderingen af medarbejderens kompetence bruges dels til at fastlægge fremtidige uddannelsesbehov, delstil at fastlægge på hvilke betingelser medarbejderen kan arbejde i de forskellige positioner, hvormedarbejderens evne til at håndtere kritiske situationer, herunder nødsituationer vejer tungt.Således vil medarbejdere på Awareness og Knowledge niveau have behov for støtte i varierende omfang,mens medarbejdere på Skill niveau kan varetage en position uden støtte.Der foreligger endvidere procedurer og instruktioner, som beskriver driften af anlæggene.Et andet vigtigt element i raffinaderiets HSE- arbejde er arbejdstilladelsessystemet.Intet arbejde udført af ikke-operationelt personale, udenfor administrationsbygning og laboratorium, må iprincippet iværksættes uden en godkendt arbejdstilladelse.Arbejdstilladelsessystemet tager fortrinsvis sigte på at undgå at mennesker, miljø og udstyr skades.Udover de interne og eksterne audits, som er forbundet med ovennævnte certificeringer, har Shell traditionfor at gennemføre audits foretaget af vort moderselskab.Der bliver gennemført audits bl.a. på miljø- og sikkerhedsområdet.Der er endvidere formaliseret erfaringsudveksling på globalt plan indenfor Shell (LFI = Learning fromincidents).Endvidere vedligeholdes anlæggene efter principperne i RRM (Risk and Reliability Management), somomfatter forebyggende vedligehold baseret på en risikovurdering.Tanke inspiceres og vedligeholdes efter retningslinierne i EEMUA (Engineering Equipment & Materials User’sAssociation).Store dele af Havneterminalen har mange år på bagen og er bygget efter den tids standarder. I forbindelsemed ombygninger og opgraderinger vil disse i vidt omfang blive bygget efter Shells nuværende DEP-standarder (DEP = Design and Engineering Practice).Om- og nybygninger styres endvidere af procedurer i Raffinaderiets Engineering Manual/Asset ManagementManual for at sikre at der tages hånd om alle aspekter både det procestekniske, miljøpåvirkninger, sikkerhedog arbejdsmiljø.

6 Valg af bedste tilgængelige teknik

I nærværende afsnit beskrives løsninger i relation til renere teknologi, som allerede anvendes på havneter-minalen, eller er under udførelse.For en mere overordnet gennemgang af renere teknologi henvises til den separate redegørelse.

Side 9 af 24

6.1 Generelt6.1.1 Ledelsesmæssige systemer

6.1.2 Træning

6.1.3 Vedligehold

Anlæggene vedligeholdes overordnet efter principperne i RRM (Risk and Reliability Management). Tankeinspiceres og vedligeholdes efter retningslinierne i EEMUA 159.

6.1.4 Design

Store dele af Havneterminalen har mange år på bagen og er bygget efter den tids standarder. I forbindelsemed ombygninger og opgraderinger vil disse i vidt omfang blive bygget efter Shells nuværende DEP-standarder (DEP = Design and Engineering Practice).Om- og nybygninger styres endvidere af procedurer i Raffinaderiets Engineering Manual for at sikre, at dertages hånd om alle aspekter både det procestekniske, miljøpåvirkninger, sikkerhed og arbejdsmiljø.Ved indkøb af nyt udstyr stilles bl.a. krav til energieffektivitet og støjniveau.

6.1.5 AffaldI 2006 er oprettet en affaldssorteringsplads på terminalens område, som også betjener skibene.6.2 Forureningsbegrænsende foranstaltninger6.2.1 SO2Den eneste SO2-emissionskilde er kedlerne.Ifølge Bekendtgørelse nr. 1663 af 14. december 2006 er max. indhold af svovl 1,0 % (w/w) i fuelolieanvendt til fyrings- og transportformål. Dette overholdes med god margin, da svovlindholdet i denindfyrede fuelolie fra Raffinaderiet typisk ligger på 0,47 % (w/w).

6.2.2 VOC

Alle tanke på havneterminalen som opbevarer benzin og slops er forsynet med tryk/vakuum-ventiler.Alle tankene er udvendigt malet med en højreflekterende maling. De er således malet med RAL 9006aluminium, som er testet til 70 % refleksion.Der er installeret interne flydetage i to fasttagstanke (Tk. 8411 og 8421). En tredje (Tk. 8413) er p.t. taget udaf service,. De tre tanke anvendes alle til opbevaring af benzin og benzinkomponenter.Ved udskibning af Benzen-Heart-Cut anvendes altid VRU. Ved udskibning af benzin over Jetty 1 tilstræbesligeledes at anvende VRU.I 2009 idriftsættes et degassing-anlæg på DONG’s modtagefaciliteter for råolie. Anlægget idriftsættes for atreducere flygtigheden af råolien inden oplagring og videre håndtering. Dette tiltag vil også få betydning forVOC-emissionen fra lastning af råolieskibe, det foreløbige estimat indikerer en reduktion på ca. 25%.Jævnfør den separate redegørelse for VOC emission fra råolielastning undersøges muligheden forinstallation af VRU i tilknytning til denne aktivitet.Indenfor de senere år er driften af terminalen optimeret og overflødiggjorte tanke er fjernet.En drænpit på Jetty 2 er taget ud af drift, idet systemet til dræning af lasteslanger er ændret til et lukketsystem.

Side 10 af 24

6.2.3 Lugt

Ofte vil minimering af kulbrinte-emissionen også minimere lugtemissionen.Anvendelse af VRU ved udskibning af benzinprodukter på Jetty 1 har således en reducerende effekt pålugtemissionen fra denne aktivitet.Der var planlagt installation af kulfiltre på fuelolietankene i løbet af 2007, med henblik på reduktion aflugtemissionen. Imidlertid blev denne løsning udfordret af p.g.a. dårlige erfaringer fra den Canadiske del afShell-gruppen omkring anvendelse af kulfiltre på vent-gas fra tanke, set i et sikkerhedsmæssigt perspektiv.Lugtkortlægningen peger imidlertid hen imod, at der eventuelt kan udnyttes en vis synergi i begrænsning aflugtemissionen fra kilderne omkring fuel- og bitumen tank-aktiviteterne. Således er der på idestadiet arbejdetmed et system til sammenkobling af afkastene fra disse tanke, med tilhørende incinerator, til destruktion afkulbrinterne i off-gassen.Med lukningen af bitumenaktiviteterne ellimineres lugtemissionen herfra og den ovenfor omtalte synergi vilikke længere være til stede.Installation af VRU til behandling af fortrængningsluft fra råolielastning vil have en reducerende virkning pålugtemissionen fra denne aktivitet. Reduktionsgraden vil dog afhænge af hvilken teknologi der vælges.

6.2.4 Energi

Alle opvarmede tanke er isoleret.Temperaturen i de opvarmede tanke overvåges vha. procescomputer, hvor der er indlagt alarmgrænserpå høj og lav temperatur.

7 Forurening og forureningskilder

Ved en gennemgang af terminalen er det hensigtsmæssigt at anvende en vis systematik og fastlægge etdetaljeringsniveau på de forskellige områder. I tabel 7.1 er givet retningslinier for det detaljeringsniveau, somanvendes.EMISSIONSKILDERLuftStøjSpildevandBESKRIVESINDIVIDUELTSkorstene, Tanke,Safe locationsOlieholdige bassiner > 1 m�Væsentlige kilderBESKRIVESSAMLETDiffus emission fra pumpemanifoldm.m.Lastbilkørsel, elmotorer >5,5 kW,små kilderAfløbssystemerBEMÆRKNING

Ballast/skyllevandAfværgedrænOlieudskiller+udledningTabel 7.1: Retningslinier for detaljeringsniveau

Forebyggelse af luftforurening fra skibe er reguleret ved MARPOL 73/78 Konventionen, bilag VI, somvedtaget i sept.1997.Reglerne er nærmere beskrevet i Søfartsstyrelsens Kapitelhæfte BDEF XXVI, dateret 1.oktober 2006.Udledning af udstødningsgasser fra skibenes motorer vil således ikke blive videre behandlet i dennemiljøtekniske beskrivelse.Forebyggelse af forurening med kloakspildevand fra skibe er reguleret ved MARPOL 73/78 Konventionen,bilag IV, som vedtaget i sept.1997, samt Helsinki-konventionen, regel 4 og 5.. Reglerne er nærmere beskre-vet i Søfartsstyrelsens Kapitelhæfte B XXIV, dateret 7. juni 2004. Udledning af kloakspildevand fra skibe vilsåledes ikke blive videre behandlet i denne miljøtekniske beskrivelse.Bidrag til støj-, lugt-, og VOC-emissionen fra skibe fortøjet til Jetty 1 og 2 vil blive behandlet i nærværendebeskrivelse.

Side 11 af 24

I det følgende gennemgås de respektive områder og kilder.

7.1 Tankområde øst, slops, gasolie, benzin- og benzinkomponenttanke.

En oversigt over tanke er vedlagt i bilag 8, hvoraf det fremgår hvilke produkter, der normalt opbevares itankene.Denne liste kan bruges sammen med oversigtstegningen i bilag 1. En oversigt over tankenesklassifikation med hensyn til brandfareklasse er givet i bilag 10. Samtlige tanke er fasttagstanke. Tankene erudstyret med trykvakuumventiler og tankdræn, men uden miksere. Tankgårdene er alle ubefæstede.Afstande til skel fremgår af tegning i bilag 1. Terrænet er fladt og terrænkoten er ganske få meter over havetsoverflade.Der kan være følgende emissioner fra området:KILDEAFKASTHØJDEPUNKT /DIFFUSTk 8411Tag, 12 mPunktTk 8412Tag, 10 mPunktTk 8413Tag, 12 mPunktTk 8414Tag, 15 mPunktTk 8420Tag, 17 mPunktTk 8421Tag, 15 mPunktTk 8423Tag, 12 mPunktTabel 7.1.1: Oversigt vedr. emissioner til luft fra tankområde østFORURENENDESTOFFERVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtBEMÆRKNING

Der er ingen væsentlige støjkilder i området.KILDETk 8411, tankdrænTk 8412, tankdrænTk 8413, tankdrænTk 8414, tankdrænTk 8421, tankdrænTk 8423, tankdrænOmfangsdrænKATEGORICOCCOCCOCCOCCOCCOCAOCAFLØBAPIAPIAPIAPIAPIAPIAPIBEMÆRKNINGAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via pumpebrønde, overjordisk rørsystem til slopstk.

Tabel 7.1.2: Oversigt vedr. spildevandskilder fra tankområde øst

7.2 Tankområde vest, ballastvand-, gasolie-, fuelolie-, bitumen- og fluxolie-tanke

En oversigt over tanke er vedlagt i bilag 8, hvoraf det fremgår hvilke produkter, der normalt opbevares itankene. Denne liste kan bruges sammen med oversigtstegning i bilag 1. En oversigt over tankenesklassifikation med hensyn til brandfareklasse er givet i bilag 10. Samtlige tanke er fasttagstanke.Tankgårdene er ubefæstede.Nærmeste afstand til skel fremgår af tegning i bilag 1. Terrænet er fladt og terrænkoten er ganske få meterover havet overflade.

Der kan være følgende emissioner fra området:PUNKT /DIFFUSTk 8408Tag, 15 mPunktTk 8428Tag, 19 mPunktTk 8427Tag, 18 mPunktTk 8430Tag, 14 mPunktTk 8401Tag, 14 mPunktTk 8417Tag, 19 mPunktTk 8418Tag, 14 mPunktTk 8419Tag, 15 mPunktTabel 7.2.1: Oversigt vedr. emissioner til luft fra tankområde vestDer er ingen støjkilder af betydning i området.KILDEAFKASTHØJDEFORURENENDESTOFFERVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtTømtTømtTømtBEMÆRKNING

Tømt

Side 12 af 24

KILDETk 8408, tankdrænTk 8427, tankdrænTk 8430, tankdrænOmfangsdræn

BEMÆRKNINGAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via pumpebrønde, overjordisk rørsystem tilslopstk.Tabel 7.2.2: Oversigt vedr. spildevandskilder fra tankområde vest

KATEGORICOCCOCCOCAOC

AFLØBAPI

7.3 Pumpemanifold

Pumpemanifolden er placeret i den sydlige del af området, nærmest Jetty II, og er befæstet overalt.Der kan være emissioner til luft i forbindelse med, at termiske sikkerhedsventiler letter med deraf følgendeafkast på det befæstede område. Af denne og andre årsager skal hele pumpemanifolden regnes somCOCområde.Der kan være støj i forbindelse med drift af pumperne. Pga. pumpernes placering i terrænhøjde ogskærmningseffekt fra tanke, er støjbidraget til omgivelserne beskedent. De fleste pumper på Havne-terminalen findes i pumpemanifolden.

7.4 Jetty IJetty I er placeret i den sydvestlige del af området. Området er befæstet.Ved lastning af skibe kan der forekomme emission af dampe fra skibenes lastrum. Ved lastning af BHC(Benzene Heart Cut) sendes kulbrintedampene fra skibets lastrum retur til VRU-anlægget. Den rensedeluft emitteres til omgivelserne.Ved lastning af benzin tilsluttes skibene ligeledes, så kulbrintedampene ledes retur til VRU-anlægget.Den rensede luft emitteres til omgivelserne.Der kan være følgende emissioner:KILDEVRULastrum på skibAFKASTHØJDE25 m6-10 mPUNKT /DIFFUSPunktPunktFORURENENDESTOFFERVOC (C6)VOC, lugtBEMÆRKNINGIfm. BHCudskibning

Tabel 7.4.1: Oversigt vedr. emissioner til luft fra Jetty I områdeDer er ingen kontinuerlige støjkilder af betydning på selve området. Der kan forekomme støj fraintermitterende drift af VRU. Der kan forekomme støj fra skibets motorer, og ventilationsafkast iforbindelse med lastning.KILDEKATEGORIAFLØBOverfladevandAOC/COCAPITabel 7.4.2: Oversigt vedr. spildevandskilder fra Jetty I områdeBEMÆRKNINGAfløb via rørsystem

Der er etableret afværgebassin til opsamling af vand i tilfælde af brandbekæmpelse på Jetty 1.

7.5 Jetty II

Jetty II er placeret i den sydlige/sydøstlige del af området. Området er befæstet.Ved lastning af skibe kan der forekomme en betydelig emission af dampe fra skibenes lastrum.Der kan være følgende emissioner:KILDEAFKASTHØJDEPUNKT /DIFFUSLastrum på skib10-20 mPunktTabel 7.5.1: Oversigt vedr. emissioner til luft fra Jetty II områdeFORURENENDESTOFFERVOC, lugtBEMÆRKNING

Side 13 af 24

Der er ingen støjkilder af betydning på selve området på Havneterminalen ved Jetty II. Der kan være støj fraskibets motorer og ventilationsafkast i forbindelse med lastning.KILDEKATEGOR IAFLØBOverfladevandAOC/COCAPITabel 7.5.2 Oversigt vedr. spildevandskilder fra Jetty II-områdeBEMÆRKNINGAfløb via rørsystem

7.6 D-FRT

D-FRT’s aktiviteter i form af tromlepåfyldning, smøreolielager, påfyldning af bitumen på tankbiler etc.ophørerpr. 01. Juli 2009.Driften af kedlerne varetages herefter af personale tilknyttet raffinaderiet.Området er befæstet.Der kan være følgende emissioner:KILDEAFKASTHØJDEKedlerTankbilerCa. 35 m6mPUNKT /DIFFUSPunktPunktFORURENENDESTOFFERSO2, NOx, CO2,StøvBEMÆRKNING4 små kedler tildamp oghedt olieUdlevering afbitumenophørerpr. 01. juli. 2009Ventilationsafkastfra udsugning

StinkskabCa. 6 mPunkti laboratorium m.m.Tabel 7.6.1: Oversigt vedr. emissioner til luft fra D-FRT områdeKILDEKATEGOR IAFLØBOverfladevandAOC/COCAPITabel 7.6.2: Oversigt vedr. spildevandskilder fra D-FRT-område

BEMÆRKNINGAfløb via rørsystem

7.7 Andet

Det resterende område består fortrinsvis af området ved kontrolrum og API-settler. Området er delvistbefæstet.Der kan være følgende emissioner til luft:PUNKT /FORURENENDEDIFFUSSTOFFERAPI0mDiffusVOC, lugtTabel 7.7.1: Oversigt vedr. emissioner til luft fra område ved kontrolrum og API mm.Der er ingen støjkilder af betydning på selve området på HavneterminalenKILDEVand fra driftslab.Vand fra kontrolrumAlle tilløb til APIKATEGOR ICOCSanitærtAOC/COCAFLØBAPISeptiktankKILDEAFKASTHØJDEBEMÆRKNING

BEMÆRKNINGVia åbne renderVidere tilcentralrenseanlæg

FredericiaCentralrenseanlægTabel 7.7.2: Oversigt vedr. spildevandskilder fra område ved kontrolrum og API mm.

8 Sammensætning og mængde af emissioner til luftRefererende til oplysningerne i afsnittet ”Forurening og forureningskilder”, hvor emissionskilder blev opgjort,kan emissioner til luft grupperes på følgende måde:FORURENENDE KILDEAFKASTHØJDE OMRÅDE KONTINUERT/BEMÆRKNINGSTOFFERDISKONTINUERTSO2KedlerCa. 35 mD-FRTKontinuertNOxKedlerCa. 35 mD-FRTKontinuertStøv, partiklerKedlerCa. 35 mD-FRTKontinuertCO2KedlerCa. 35 mD-FRTKontinuert

Side 14 af 24

VOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugt

Tk 8411Tk 8412Tk 8413Tk 8414Tk 8420Tk 8421Tk 8423Tk 8408Tk 8402Tk 8428Tk 8427Tk 8430Tk 8401Tk 8417Tk 8418Tk 8419PumpemanifoldAPI- settlerBitumentnkbil

12 m10 m12 m15 m17 m15 m12 m15 m15 m19 m18 m14 m14 m19 m14 m15 m0m0m6m

Tk østTk østTk østTk østTk østTk østTk østTk vestTk vestTk vestTk vestTk vestTk vestTk vestTk vestTk vestD-FRT

DiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertKontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuert

Internt flydetagInternt flydetag

TømtTømtTømtTømtDiffusDiffusOphører01.juli.2009

VOC, lugtLab. m.m.6mD-FRTVOC, lugtSkib v. Jetty I6- 10 mVOC, lugtSkib v. Jetty II10-20 mVOCVRU25 mTabel 8.1: Oversigt vedr. emissioner til luft fra Havneterminalen

8.1 Emissioner fra fyring i kedler

Afkast sker fra skorsten i 35 meters højde over terræn.Ved målinger i kedlernes aftræk, gennemført januar 2008, er målt emissionsværdier, beregnet ved referencemålt ved referencetilstanden: Tør røggas ved normaltilstanden (0� 103.3 kPA) og 10% ilt.C,PARAMETERENHEDDampkedelHedtoliekedelMiljøstyrelsensvejledendegrænseværdierOlieforbrugLiter/time137104-COMg/Nm�2141100NOxMg/Nm�500470300SO2Mg/Nm�550370-Total partiklerMg/Nm�39190100Sammenholdes emissonsdata med miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier ses:at CO-emissionen for begge kedler ligger under den vejledende grænseværdiat NOx-emissionen fra begge kedler overskrider den vejledende emissionsgrænseværdi. Der er målthenholdsvis 500 og 470 mg/m3 (ref) for damp- og hotoil-kedlen mod den vejledende emissionsgrænseværdipå 300 mg/m3.For partikler er målt total partikler. Med de tilgængelige målestudse, er det ikke muligt at gennemføremålingen alene for partikler mindre end 10�m.For damp- og hotoilkedlen er der målt henholdsvis 39 og 190mg/m3 (ref). Den vejledende emissionsgrænseværdi er 100 mg/m3 for partikler mindre end 10�m.Hermed fremsendes estimat for ombygning af eksisterende kedler på havneterminalen til Low NOx,naturgasfyrede brændere.Ombygning af eksisterende kedler til naturgasfyring og low NOx-brændere er estimeret til 2.3 mill. DKK (+/-30%), hertil kommer udgifter til fremføring af Naturgas til kedlerne.

8.2 VOC-emission

I kapitel 7 blev følgende emissionskilder identificeret:

Side 15 af 24

•Tanke•Olieudskiller API•Diffus emission fra kloakker, brønde, ventiler og pumper•Lastning af skibe.Emissionen af VOC udgør en væsentlig del af lugt-emissionen, der kan dog ikke antages ligefremproportionalitet mellem VOC-emission og lugtemission.Emissionen af VOC fra tanke med fasttag sker overvejende fra punktkilder, ved trykvakuumventiler og/ellerudluftningsrør/pejlehuller og lignende.Diffuse emissioner under vindpåvirkning kan forekomme såfremt der er utætheder mellem tanktag og svøb,eller tanken ikke er forsynet med tryk-vakuumventiler. Vinden skaber et undertryk på tankens læside, hvorvedder suges VOC-dampe ud. Den diffuse emission er generelt meget vanskelig at kvantificere, og anses forvæsentligt mindre betydende end emissionen fra punktkilderne. I det følgende vil vi se bort fra den diffuseemission.VOC-emissionen er diskontinuert og forekommer i 2 situationer:1. under indpumpning af olieprodukt til tanken.2. ved opvarmning af tanken, f.eks. ved solindstrålingTil beregning af emissionen fra fasttagstanke kan benyttes forskellige standarder. Den hyppigst anvendte erden gældende standard API 2518 fra American Petroleum Institute (API).Væsentlige parametre i forbindelse med emissionsberegningerne er :•tankstørrelse og fyldningsgrad•gennemløb•damptryk•molekylvægt af dampe•daglig temperaturudsving (min-max)•solindstråling•setpunkter for tryk-vakuum ventiler•tankfarveVi har som tidligere omtalt valgt at benytte et af vores hovedafdeling i Holland udviklet regneark baseret påAPI 2518. Resultaterne for den årlige emission i perioden 2004-2006 er opsummeret i nedenstående tabel8.2.1.VOC-emission, tonIndholdTanke200620072008Fuel 77T-8401/2/28386GasolieT-8408/12/14<1<1<1BenzinT-8411/13/2192864SlopsT-8420/23161212I alt året1119922Tabel 8.2.1: Oversigt over beregnede VOC emissioner i ton fra tanke på havnen iht. API 2518.Det fremgår ovenfor at bidraget fra benzin er reduceret signifikant med installationen af interne flydetage i de2 benzintanke.

8.2.1 VOC-emission fra tanke

8.2.2 VOC-emission fra API-settler

VOC-emissionen kendes ikke fra målinger etc. Det antages, at emissionen er i samme størrelsesorden somen olieudskiller på Raffinaderiet, dvs. skønsmæssigt 45 t/år.

8.2.3 Diffus VOC-emission fra kloakker, brønde, ventiler og pumper etc.

Diffus emission kan forekomme fra kloakker, brønde, ventiler og pumper i især pumpemanifold, slopspit ogsamlebrønde i spildevandssystemet.Denne emission kan ikke umiddelbart kvantificeres.Sammenlignet med Raffinaderiet er der en væsentlig forskel hvad angår produkttemperatur, tryktrin ogmængde af gasstrømme. Pumper, ventiler etc. stilles over for væsentligt mildere betingelser.

Side 16 af 24

Det vurderes derfor, at risikoen for VOC-emission er væsentligt lavere pr. ventil og pr. pumpe påHavneterminalen end på Raffinaderiet.Pga. af ovenstående samt det relativt begrænsede antal pumper og ventiler på Havneterminalen forventesdet, at VOC-emissionen fra pumper og ventiler er meget lille sammenlignet med de øvrige emissionskilder.Emission fra kloakker og brønde, hvor der pga. dykkede afløb kan forekomme fri olie på overfladen, vurderessubjektivt at være højere fra pumper og ventiler.

8.2.4 VOC-emission fra skibe

Der kan være en betydelig emission fra skibenes lastrum i forbindelse med pumpning til skib.Følgende faktorer vil have en indflydelse på den emitterede mængde:•Mængde produkt lastet til skib (m� eller tons)•Temperaturen af produktet (har indflydelse på produktets damptryk)•Produktets damptryk (Pa, eller mol % eller vol % ved mætning)•Molekylvægten af dampene (g/mol)•Mætningsgrad (på inerterede skibe vil der i begyndelsen af lastningen være en ringe mæt-ningsgrad,mens denne stiger gradvist hen mod slutningen af lasteforløbet)•I princippet kan VOC-emissionen fra lastning af skibe beregnes relativt let. Beregningerne vil dog værebehæftet med en vis usikkerhed.Usikkerheden på mængde produkt lastet til skib er forsvindende.Temperaturerne på produkterne vil variere, men den samlede usikkerhed på temperaturen er relativt lille.Sammensætningen på de respektive produkter vil variere og dermed damptrykket. F.eks. variererdamptryksspecifikationen for benzin med årstiden. Usikkerheden på damptrykket er forholdsvis begrænset.Mætningsgraden kan variere betydeligt, dels for det enkelte skib, dels mellem forskellige skibe. Forinerterede skibe vil der være en beskeden mætningsgrad i starten af lasteperioden, hvorefter mætnings-graden stiger efterhånden som lastningen skrider frem. Eksempelvis kan antages en konstant mætningsgradpå 75 % for alle produkter.Sammensætningen af VOC-dampene kendes generelt ikke, men kan estimeres ud fra kendskab tilproduktsammensætningen i de respektive kilder.VOC-emissionen fra benzin og benzinkomponenter er domineret af de lettest kogende forbindelser, dvs. førstog fremmest butan efterfulgt af højere kogende forbindelser i aftagende mængde. Dampene vil ogsåindeholde mindre mængder benzen.Det vurderes, at usikkerheden på mætningsgraden er langt det største bidrag til den samlede usikkerhed.Beregning af emission i forbindelse med lastning af produkter til skibe fremgår af bilag 11. Resultaterne eropsummeret i tabel 10.4.1. Beregninger er foretaget for perioden 2006-2008. Emissionen for 2006 er letoverestimeret, da man forsøgsvis startede op med at benytte VRU-en ved udskibning af benzin fra Jetty 1.Reduktionen herved er ikke indregnet.For 2007 og 2008 er VRU’ en benyttet ved udskibning af benzin fra Jetty 1. Emissionen ved lastning afbenzin fra Jetty 1 er derfor for disse år estimeret <1 tons.

I 2007 og 2008 er der udskibet en mindre mængde benzin på Jetty 2, hvor der ikke er mulighed for atanvende VRU’en. Emissionen herfra ses derfor selvstændigt opgjort.

VOC-emission fra lastning af produkter, tonProdukt200620072008Benzin, Jetty 1160<1<1Benzin, Jetty 21825Gasolie161410Fuel/Slops/Long residue222Tabel 8.2.2: Oversigt over beregnede VOC-emissioner i ton i forbindelse med udskibning af produkter.

Side 17 af 24

For VRU-en er gennemført emissionsmålinger for TOC og benzen. Måleresultaterne fremgår afnedenstående tabel:Emissionsmålinger VRUEmissionNovember 2006December 2007November 20083TOC, mg C/m120360TOC, g C/time1003203NVOC, mg C/m58NVOC, g C/time613Benzen, mg/m0,08582<0,05Benzen, g/time0,09373<0,06Tabel 8.2.3: Emissionsmålinger VRU havneterminalen.I Bkg. 1670 af 14/12/2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin er der3stillet krav om at VRU skal rense, således at kulbrinte emissionen ikke overstiger 0,15 g/m , eksklusivemetan. En måling af metanen i 2006, indikerer at metan udgør 90% af den målte TOC.Grænseværdien vurderes overholdt.VOC-emissionen fra udskibning af råolie er estimeret på baggrund af rapporten ”Danish Oil and Natural Gas(DONG), VOC emission in the Fredericia Area, Final Report, May 19 2005”. Rapporten er udarbej-det afEntec UK Limited og Tractebel Gas Engineering. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med udvikling afDegassing-projektet, og dermed det nyeste estimat vi har for VOC emission ved råolie-lastning. I rapporten erVOC emissionen baseret på maksimal produktion fra Nordsøen. VOC- emis-sionen for årene 2004 til 2006 erfundet ved interpolation. Det skal dog bemærkes at beregning af emission ved udskibning af råolie erbehæftet med stor usikkerhed. Således oplyses i rapporten at den anvendte metode ventes at estimere meden usikkerhed på +/- 30 %.VOC-emission fra råolielastning, ton200620072008VOC(total)443440643779Fordelt på:Metan889815758NmVOC354532393021

Tabel 8.4.3: Estimeret VOC-emission i ton ved lastning af råolie til skib.Med hensyn til at redegøre for virkningen af det installerede de- gasinganlæg på DONG- terminalen,befinder dette sig, på grund af udestående projektleverancer, stadig i projektfasen.Det betyder at anlægget først forventes at komme til at fungere i henhold til design efter 1. september2009, hvorefter endelig overdragelse vil finde sted.

8.3 Lugt-emissionDer er i foråret 2007 gennemført en lugtkortlægning af lugtkilderne på havneterminalen. For uddybendeoplysninger henvises til separat redegørelse.Listes de enkelte lugtkilder i forhold til lugtkoncentrationer fås, at fuelolie og bitumen har de højestelugtkoncentrationer og ligger på et sammenligneligt niveau. Herefter i faldende orden fyldning afbitumenlastbil, råolie (sidst i lasteforløbet), benzinkomponenter, slops, råolie (først i lasteforløbet),gasolie, API og tromlepåfyldning.I den forbindelse skal nævnes at havneterminalens bitumenaktiviteter er ophørt pr 01. juli 2009.Ses på enkeltkilderne med henblik på mulig lugtemission målt som lugtenheder (LE) pr. sekund, yderhåndtering af fuelolie og råolie de største bidrag. Således varierer lugtemissionen ved lastning af råoliemellem ca. 45.000 og 245.000 LE/s gennem lasteforløbet. Ved fyldning af fuelolietank ved max.indpumpningsrate er lugtemissionen på ca. 540.000 LE/s. Ses på den håndterede mængde fordelt påprodukttyper, udgør råolie og fuelolie ligeledes de største mængder på årsbasis.Ved indskibning af bitumen fås en lugtemission fra tank på ca. 170.000 LE/s. Denne aktivitet er nu stoppet.

Side 18 af 24

A/S Dansk Shell har i en årrække registreret alle eksterne klager over Havneterminalen. Berettigede klagerover lugtgener fra havneterminalen fremgår af nedenstående tabel.Antal berettigede eksterne klager over lugtgener, Havneterminalen200620072008Antal klager over lugtgener210Tabel 8.4.1 Berettigede klager over lugtgener, havneterminalen.

8.4 CO2-emission

CO2-emissionen fra afbrænding af fuelolie kan beregnes ved kendskab til den indfyrede mængde ogfueloliens sammensætning.Som en håndregel kan følgende udtryk anvendes:CO2-emission = 3,34 * indfyret mængde fuelolie.CO2-emissionen = 3,34 * 1201 år * 0,990 t/m�/= 3971 t/år

9 Immissionsberegninger9.1 Imissionaberegninger, kedlerI forbindelse med emissionsmålinger foretaget på aftrækket fra havneterminalens kedler, i januar 2008er der desuden udført spredningsberegninger iht. OML- medoden.Resultaterne af disse beregninger vises i nedenstående tabel:StofB- værdi, mg/m�Beregnet værdiNO20,1250,038Dampkedel+SO20,250,028HotoilkedelPartikler0,08*0,007CO10,002* B- værdien er gældende for partikler mindre end 10.Tabel 9.1: Oversigt over resultater for immissionsberegninger, kedler, havneterminalen.Oversigten viser at miljøstyrelsens vejledende grænseværdier er overholdt med god margen, på trods afoverskridelser på de vejledende emissionsgrænseværdierne for Noxog partikler <10 �m, målt som totalpartikler .Kilder

9.2 VOC-immissionsberegninger

I Miljøstyrelsens luftvejledning findes kun en B-værdi på 0,005 mg/m� for benzen. Der findes ingen generel B-værdi for VOC.Der er derfor ikke gennemført immissionsberegninger for VOC.Der er for VRU-anlægget målt benzen-emission.Der er gennemført spredningsberegninger som viser at immissionsgrænsen er overholdt. Således er denmaximale koncentration udenfor skel beregnet til 0,000004 mg/m�.Lastning af benzin foregår hovedsagligt ved Jetty 1 med VRU-en i drift, men for helhedens skyld fremstillesher den tidligere beregning foretaget på Benzen-immission i forbindelse med udskibning af benzin uden VRUi drift.Der blev udført immissionsberegninger for lastning af benzinskib, da det blev vurderet at være den situation,hvor den største emission af benzen, og dermed også den største immissionskoncentration af benzenforekommer.Der blev gennemført beregninger af 99% fraktilen af 1 times middelværdier for et helt år påimmissionskoncentrationer af VOC og benzen ved hjælp af Miljøstyrelsens OML-model. Beregningerne blevgennemført for at give et indtryk af immissionskoncentrationer for de nærmeste naboer.Beregningerne blev gennemført for følgende tilfælde:Lastning af benzinskib med en hastighed på 650 m�/time.De detaljerede beregningerne er vedlagt i bilag 14. Resultaterne er sammenfattet i nedenstående tabel:

Side 19 af 24

Benzinskibm�/h 650(4,8-9,6)*0,75 = 3,6-7,2(75% mættet)Emission Benzen, kg/h2,34-4,68Emission Benzen g/s0,65-1,30Immission Benzen, mg/m�250 m: 0,094-0,188500 m: 0,050-0,100Bi-værdi benzen, mg/m�0,092Tabel 9.2: Sammenfatning af immissionskoncentrationsberegningerFor lastning af benzinskib er der tale om intermitterende drift. For nogle stoffer, f.eks. for benzen, er detårsdosis, som er afgørende for B-værdiens fastsættelse. Hvis den intermitterende drift er tilfældigt fordelt, kander ifølge Miljøstyrelsens Luftvejledning 1990/6 (se referenceliste) anvendes en korrigeret B-værdi; Bi for denintermitterende drift.Bi bestemmes af formlen:Bi = B * 8760 / driftstid i timerImmissionsberegningerne blev gennemført for benzin med 4 vol% benzen, samt for benzin med 2 vol%benzen.Det fremgik, at med det daværende benzenindhold på ca. 4 % var luftvejledningens korrigerede b-værdi forbenzen overholdt i afstande over 500 m. For de nærmeste boliger i 3-500 meters afstand kunne der fore-komme en mindre overskridelse.Siden disse beregninger blev gennemført i 1996 er benzenindholdet i benzin reduceret til max 1,0 vol%, detbetyder at benzen-immissionen er reduceret til ca. 0,037 mg/m3 ved 250 m afstand. Det ses at denkorrigerede B-værdi er overholdt ved lastning af benzin uden VRU i drift.Vedrørende lastning af råolieskib skal det pointeres, at den eksisterende miljøgodkendelse for lastning afråolie fastlægger nogle grænser for hvornår lastehastigheden skal reduceres eller helt må ophøre.Dette betyder, at det er tilgodeset, at koncentrationen af VOC i omgivelserne reduceres, når der lastes underde vejrmæssigt værste betingelser med lave vindhastigheder.

KildeIndpumpning,Koncentration Benzen, g/m� (2-4 vol%)

10 Sammensætning og mængde af spildevandSpildevandet på Havneterminalen kommer fra forskellige kilder:•Skyllevand fra skibe. Vand som har været anvendt til skylning af skibets tanke.•Overfladevand (regnvand) Hovedparten af spildevandsmængden består af overfladevand frabefæstede arealer.•Drænvand fra produkttanke•Tankene på Havneterminalen drænes en gang pr. uge. Den samlede mængde på ugebasis vurderesat ligge langt under 1 m�.•Oppumpningen af grundvand. I forbindelse med afværgeforanstaltninger mod tidligere spild pumpesen mindre mængde grundvand op og behandles i det fælles spildevandssystem.•Sanitært spildevand•Mængden af sanitært spildevand er beskeden, idet der kun er bidrag fra toilet/bad ved kontrolrum ogved tappehal med en trix tank hvert sted.Der foregår ingen raffineringsprocesser på Havneterminalen. Der vil derfor ikke være et bidrag afprocesspildevand.

10.1 Renseforanstaltninger

Tegningen i bilag 15, giver en oversigt over det fuldstændige afløbssystem og spildevandsbehandling.Skyllevand der modtages fra skibe, ledes til T-8427 (ca. 8.000 m�), hvor der sker en første fjernelse af olieved gravitation.

Side 20 af 24

Generelt ledes alt vand fra forpladsen ved kontorbygningen, fra kedelhus, fra kemikaliebygning, frakontrolrumsbygning, fra tankdræn, fra pumpemanifolds og rørgader m.v. samt ballastvand fra T-8427 direktetil de to olieudskillere - mærket API-settlere - der er anbragt i området mellem vejen til kontrolrummet ogtankgårdsmuren ved tank nr. T-8423.Kun afløbene fra det såkaldte fareklasse I rum, tromlelager samt tapperiet ledes ud i separate underjordiskebeholdere, hvorfra det suges op og transporteres til genforarbejdning på raffinaderiet.Olieudskilleranlægget fungerer på den måde, at alt vandet ledes ind i udskiller nr. 1, der ligger nærmestvejen, hvor den første udskillelse af eventuel olie i vandet foregår ved gravitation - idet olien er lettere endvand - og afskumning af den opstigende olie, der ledes til en slopsbrønd for enden af olieudskille-ren.Det således rensede vand ledes videre til olieudskiller nr. 2, hvor processen gentages. Den olie der opsamlespumpes til slopstank (T-8423) for videre forarbejdning.Spildevandet ledes fra udløbskammeret ved olieudskiller nr. 2 til Fredericia Centralrenseanlæg.Tidligere udledtes spildevand fra Havneterminalen til Lillebælt. Alt spildevand har siden 12. maj 1999 væretledt til Fredericia Centralrenseanlæg. Der eksisterer stadig rørføring fra API til Lillebælt.I forbindelse med tilladelse til udledning af spildevand til Fredericia Centralrenseanlæg, er der bl.a. stilletkrav om måling af BI5, COD, kulbrinter, pH og Chlorid i spildevandet.Grænseværdierne i godkendelsen sesaf nedenstående tabel:ParameterGrænseværdiBI5 , mg/l400COD, mg/ l1000Kulbrinter, mg/l50pH6-9Chlorid, mg/lingenTabel 10.2.1: Grænseværdier for udledning af spildevand til Fredericia Centralrenseanlæg.Oversigt over målte værdier er vedlagt som bilag 16.

10.2 Spildevandskvalitet

10.3 Spildevandsmængder

Ifølge udledningstilladelsen må maksimalt tilledes 60 m�/time, svarende til 1440 m�//døgn og 50.000 m�/år.Den samlede mængde i 2008 udgjorde godt 15.000 m�.

11 Støj- og vibrationskilderDer er i foråret 2007 gennemført en støjkortlægning af aktiviteterne på havneterminalen. Kortlægningen erudført som ”Miljømåling-ekstern støj”.Kortlægningen er udført ved kildestyrkemåling og beregning efter metoden beskrevet i Vejledning fraMiljøstyrelsen nr.5 1993 ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder”.Kortlægningen er endvidere udført i henhold til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1984 ”Ekstern støj fravirksomheder” og Vejledning nr. 6 1984 ”Måling af ekstern støj fra virksomheder”.Den samlede kortlægning fremgår af separat redegørelse for støj.

11.1 Støjbidrag i immissionspunkter

Det fremgår af rapporten over den foretagne støjkortlægning, at der kun i et enkelt referencepunkt(Dronningensgade109) er konstateret en overskridelse af de vejledende støjgrænser, i forhold til denarealanvendelse der er angivet i Kommuneplanen.Overskridelsen er på 3,3 dB, og dermed netop signifikant, idet usikkerheden er på 3 dB.

Side 21 af 24

Overskridelsen forekommer kun når kombinationen af skibe på begge kajer, hvoraf skibet på Jetty 1 lossermed egne pumper, er til stede. I alle andre tilfælde sker der ikke en overskridelse af de vejledendestøjgrænser.

11.2 Støjkildernes betydning

Beregningerne viser, at støjbelastningen stort set er ens i perioderne dag, aften og nat. Det skyldes, atvæsentligste støjkilder er losning og lastning af skibe, som finder sted døgnet rundt.Overskridelsen i referencepunktet kan primært henføres til støj fra pumper på dæk af skib ved Jetty 1,kombineret med støj fra skib ved Jetty 2. Overskridelsen fremkommer alene i den situation hvor der ersammenfald af skibe på begge Jetty’er og losning af produkt fra skibet på Jetty 1 ved hjælp af pumper pådæk.Der forekommer ikke signifikant overskridelse i tilfælde af skibe ved både Jetty 1 og 2, med samtidig drift afVRU.Lastbiltransport til og fra havneterminalen har ikke nogen væsentlig indflydelse på det samlede støjbillede.

11.3 Støjbegrænsende foranstaltninger

Mulighederne for tiltag til at nedbringe støjbelastningen anses for begrænsede.En skematisk fremstilling af de undersøgte tiltag kan ses i filen “Muligheder for støjbegræns-ning på havnen”.Omkostningerne til støjreducerende tiltag er beregnet til en investering på ca. 500.000 DKK, og en årligomkostning på 2.61 mill. DKK. I betragtning af, at de vejledende støjgrænser for støj om natten kun lige netopoverskrides signifikant, og der kun er indløbet klager fra én husstand, forekommer det at være en højomkostning for en marginal sænkning af støjniveauet.I forhold til den beskedne overskridelse af de vejledende støjgrænser i et enkelt referencepunkt, finder Shell-raffinaderiet ikke, at der er grundlag for at indføre generelle støjbegrænsende foranstaltninger.Der henvises til den separate redegørelse samt tidligere fremsendte bilag, der viser mulighederne forstøjbegrænsende foranstaltninger.

12 Sammensætning og mængde af affaldAffald fra Havneterminalen består af adskillige typer affald, f.eks.:•olie- og kemikalieaffald,•forurenet jord og slam,•affald til deponering på kontrolleret losseplads,•affald til genbrug,•affald fra skibe (typisk almindeligt renovationsaffald)Rent olieaffald f.eks. slops, tømning af olieudskiller etc., oparbejdes på raffinaderiet og regnes i dennesammenhæng ikke som affald men som en genbrugelig ressource.Olie- og kemikalieaffald, samt forurenet jord og slam transporteres typisk til raffinaderiet for bortskaffelse,undtaget er maskinslops fra skibene, som afhentes af slamsuger og bringes direkte til affaldsbehandler.Mængderne af affald ligesom fordeling mellem de forskellige slags affald varierer fra år til år.Der er på havneterminalen opført en affaldssorteringsplads i 2006. Denne plads betjener også skibene.Affald bortskaffet direkte fra havneterminalen i 2008 er opgjort i nedenstående tabel.AffaldsfraktionI alt, tonForbrændingsegnet55.86Bølgepap4,84Lyskilder0,18Tabel 12.1: Opgørelse af affald bortskaffet direkte fra Havneterminalen i 2008

Side 22 af 24

Hertil kommer 242 m� maskinslops afhentet fra skibe i 2008.

12.1 Systematisk håndtering af affald

Det er Shells indstilling, at affald så vidt praktisk muligt skal minimeres og segregeres.For at få dette gennemført, skal der i virksomheden findes en almindelig tilgængelig og dækkenderådgivning/liste over hvordan de forskellige typer affald skal håndteres.Ellers risikerer man, at forskellige typer affald bliver sammenblandet (f.eks. lossepladsaffald blandes medolie- og kemikalieaffald). Instruktionen for affaldshåndtering findes som miljøhåndbogens instruks 7.1, som ervedlagt som bilag 17.Af instruktionen fremgår en liste over mulige affaldstyper i forbindelse med drift af raffinaderiet oghavneterminal.Det er således ikke alle affaldstyper, der forekommer på havneterminalen. EAK-koderne fremgår aflisten.

12.2 Bortskaffelse af affald

Affaldet bortskaffes i overensstemmelse med gældende regler, herunder Fredericia Kommunesaffaldsregulativer og affaldsbekendtgørelsen.Olieudskillerne (API-settlere), enkelte brønde i spildevandssystemet samt afværgedrænsystemet tømmes afslamsuger og indholdet sendes - ligesom indholdet i slopstankene T8420/23 - til Raffinaderiet, hvor detblandes med råolie, raffineres og dermed nyttiggøres.

13 Geologi og hydrogeologiStore dele af Havneterminalen er bygget på opfyldt havneområde, hvilket gør jordbundsforholdene megetkomplekse. Hvad angår hydrogeologien er der en netto vandafstrømning til Lillebælt. Både de geologiske ogde hydrogeologiske forhold er belyst grundigt i 2 rapporter udarbejdet af firmaet COWI consult i forbindelsemed forureningsundersøgelse i 1985.

13.1 Miljøundersøgelser af jord og grundvandGrundige miljøundersøgelser af jord og grundvand blev lavet i 1985 i forbindelse medforureningsundersøgelsen.Baseret på de geologiske forhold vil man på forhånd forvente, at det er meget vanskeligt at forudsigenoget om forureningstilstanden af jorden generelt på Havneterminalen. Forureningstilstanden kan i etvist omfang også bedømmes ud fra det net af observationsboringer, som er udlagt i området.Til kontrol blev der i 1985 etableret et net af observationsboringer, hvor eventuelt forekommende olielagblev pejlet i 1985 til 1988. Alle pejlinger af olielag på grundvandet viste i sidste halvdel af perioden ennedadgående tendens hvilket indikerer, at afværgedrænene har fjernet en stor del af forureningen fra1985.I 1994 blev de oprindelige pejleboringer erstattet af nye og mere repræsentative boringer til fortsatmåling af eventuel olieforekomst. Nye målinger viste, at antallet af boringer med forekomst af olie varkraftigt nedadgående sammenlignet med målingerne i 1985-88.Oversigtstegning over de nye boringer, samt pejleresultater for årene 2005-2006 er vist i henholdsvisbilag 1 og 19.

13.2 Afværgeforanstaltninger

I 1985 blev der på Skanseodden konstateret udsivende olie fra tankfarmen. Undersøgelser konstateredeutæthed i to tanke, en gasolietank og en benzintank.Udover tankreparationer blev afværgeforanstaltninger iværksat med drænsystemer og opsamlingsbrønde,som har været i drift lige siden. Drænrørene fungerer ved at opfange hav-/grundvand og eventuelleolieforekomster og lede strømmen til opsamlingsbrønde.

Side 23 af 24

I en del af opsamlingsbrøndene er der isat niveaustyrede pumper, som pumper vand og evt. olie tilspildevandssystemet. De resterende opsamlingsbrønde bliver tømt med slamsuger.Olie opsamlet i slopstank og med slamsuger sendes til videre forarbejdning på Raffinaderiet og bortskaffesaltså ikke som affald. Drænrørene er primært placeret som omfangsdræn i tankfarmene for at forhindreudsivning til Lillebælt. Derudover er der i 1993/94 etableret 3 opsamlingsbrønde tæt på kystlinjentil Lillebælt.De nuværende afværgeforanstaltninger vil som et minimum fortsætte indtil der ikke længere konstateres friolie i observationsboringerne.Opsamlingsdræn og -brønde er markeret på tegning i bilag 15.

14 Egenkontrol14.1 MiljøstyringssystemHavneterminalen er organisatorisk en del af Shell Raffinaderiet organisation. Dvs. styringssystemer i form afaudits, miljøhåndbøger, intern og ekstern rapportering, osv. følger Shell Raffinaderiet.Raffinaderiets HSSEQ-system er certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001, samt registreret i henhold tilEMAS-forordningen, Miljøhændelser og klager

14.2 Emissioner til luft

Egenkontrol gennemføres i henhold til den gældende miljøgodkendelse. Afrapportering over visse emissionertil luft vil fortsat være en del af den årlige miljøredegørelse.

14.3 Spildevand

Egenkontrollen vil følge vilkår i udledningstilladelsen fra Fredericia Kommune til udledning af spildevand tilFredericia Centralrenseanlæg

14.4 Affald

Der planlægges ingen egenkontrol.Afrapportering over bortskaffelse af affald vil fortsat være en integreret del af affaldsopgørelsen i den årligemiljøredegørelse.

14.5 Jord og grundvand

Pejling af observationsboringer vil, som et minimum fortsætte indtil der ikke længere konstateres fri olie.

Side 24 af 24

Bilag B: Oversigtsplan i 1:25.000

Bilag C: Virksomhedens omgivelser (temakort)

Bilag D: Lovgrundlag – ReferencelisteAnvendte dokumenter i forbindelse med revurdering af miljøgodken-delse for A/S Shell Havneterminal 2009:

1. Samlet miljøgodkendelse af Shell-Rafinaderiet i Fredericia, 26. janu-ar 2000 Vejle Amt2. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Lovbekendtgørelse nr.1757 af 22. december 20063. Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farligestoffer, Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 20064. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder, Bekendtgø-relse nr. 1640 af 13. december 20065. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder, Bekendtgø-relse nr. 794 af 9. december 19916. Bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at udarbejdegrønt regnskab, - Bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 20067. Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsy-stemer og pipelines, BEK. Nr. 725 af 01/07/2008.8. Bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagringog distribution af benzin, Benzindampbekendtgørelsen, BEK. Nr.1670 af 14/12/20069. Andet (2) Udkast af vejledning om miljøkrav til store olielagre – Mil-jøstyrelsen (ikke publiceret)10. BAT Guidance Note on Best Available Techniques for Oil and GasRefinereries (1st edition) EPA – Environmental Protection Agency,Ireland 2008.11. Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC), ReferenceDocument on Best Available Techniques for Mineral Oil and GasRefineries, EUROPEAN COMMISSION, February 200312. Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC) ReferenceDocument on Best Available Techniques on Emissions from Stor-age, EUROPEAN COMMISSION, July 200613. Batneec Guidance Note, Class 9.2, Crude Petroleum Handling AndStorage, (Draft 3), Environmental Protection Agency, 15/05/96

Den samlede miljøtekniske redegørelse består af følgende dokumen-ter:Dokument1. Miljøteknisk redegørelse1.1. Redegørelse.A/S Dansk Shell – Shell Raffinaderiet FredericiaStøjkortlægning havneterminalen.1.2. Miljø-måling ekstern støjDansk Shell A/S – Havneterminal Fredericia, Rambøll1.3. RedegørelseA/S Dansk ShellLugtkortlægning havneterminalen1.4. Lugtkortlægning Havneterminalen Fredericia,A/S Dansk Shell, Rambøll1.5. Måling af lugtkoncentrationerDiverse kilder på Dansk Shell’s havneterminalFORCE Technology & Rambøll1.6. RedegørelseRenere teknologi, Havneterminalen.A/S Dansk Shell – Shell Raffinaderiet Fredericia1.7. BAT tjekliste for emissioner fra oplag – Et resume af BREF-dokumentet1.8. Redegørelse.VOC emission fra udskibning af råolie. EmissionsbegrænsendeteknologiA/S Dansk Shell – Shell Raffinarderiet Fredericia1.9. OML beregning for KedelhusHavneterminalen, Dampkedel 8404 & Hotoilkedel 8406A/S Dansk Shell & FORCE Technology1.10.Måling af emissioner til luftenKedelhus HavneterminalenDampkedel 8404 & Hotoilkedel 8406Præstationskontrol for totalpartikler, CO, NOxog SO2Udarbejdet af FORCE Technology for A/S Dansk ShellMovements instruktion24.0 Generel beskrivelse af tanke og drænsystemer på havne-terminalenMovements instruktion25.0. Færdigprodukt – og KomponenttankeMovements instruktion26.0. Oplagring og Import af BitumenDato01.07.200929.06.07

Juni 200723.06.2007

Juni 2007Maj 2007

01.07.07

200829.06.07

Februar 2008

Januar 2008

1.11.

16.03.07

1.12.1.13.

16.03.0716.03.07

1.14.1.15.1.16.1.17.1.18.1.19.

Movements instruktion27.0. Ballast/Slops Tanke og SystemerMovements instruktion28.0. Pumpemanifold og Jetty I +IIMovements instruktion5. TanktabellerHSSEQ Fælles ProcedurerHSSEQ RapporteringMovements instruktion3. Fareklasser for Brandfarlige VæskerMiljøhåndbog, Procedurer & InstruktionerShell Raffinaderiet, FredericiaInstruktioner7.1 AffaldshåndteringOML Beregninger for SO2fra kedler på havneterminalenOML Beregninger for benzinlastning på Jetty I (Benzen)API Settler - Havneterminalens Spildevandsanalyser udledningtil centralrenseanlægPejleresultater Havneterminalen – olielag i cm.Oversigt over berettigede klager over miljøgener 2006

16.03.0716.03.0714.05.0717.04.0709.02.07

1.20.1.21.1.22.1.23.1.24.

28.12.199611.12.1996200607.05.20072006

Notater 20101. A/S Dansk ShellStøjkortlægning Havneterminal i Fredericia, inkl. bilagNotat fra Rambøll2. A/S Dansk ShellRevideret lugtberegning med OML inkl. bilagNotat fra Rambøll19.02.2010

25.02.2010