MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 163: Arbejdsrapport 120 og 121 fra Skov og Landskab om klimatilpasning i danske kommuner, fra klima- og energiministeren

TitelBaggrundsrapport til: Klimatilpasning i de danske kommuner – etoverblik. Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasnings-strategierForfatterDorthe Hedensted LundSerietitel, nr.Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 120Rapporten publiceres på www.sl.life.ku.dkBedes citeretLund, Dorthe H. (2010): Baggrundsrapport til: Klimatilpasning i dedanske kommuner – et overblik. Kvalitativ analyse af udvalgtekommuners klimatilpasningsstrategier. Arbejdsrapport nr. 120,Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, 45 s.ISBN978-87-7903-514-0UdgivereSkov & Landskab, Københavns Universitet:Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov ogskovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplan-lægning og bydesignKoordineringsenhed for Forskning i Klimatilpasning (KFT):er etableret under regeringens strategi for tilpasning til klimaændrin-ger i Danmark. Bag KFT står forskningsinstitutionerne: Aarhus Uni-versitet, Danmarks Meteorologiske Institut, De Nationale GeologiskeUndersøgelser for Danmark og Grønland, Københavns Universitetsamt Danmarks Tekniske Universitet. KFT–sekretariatet har adresse vedDanmarks Miljøundersøgelser, Aarhus UniversitetKFT skal fremme tværgående videnopbygning inden for forskning iklimatilpasning samt i klima og klimaeffekter relevant for klimatilpas-ning og indgå i forskningspolitiske netværk for at tilgodese dette oginddrage erfaringer fra internationale klimarelaterede aktiviteter. KFTskal sikre, at data og forskningsresultater er til rådighed for forsk-ningsmiljøerne, samfundet og de sektorer, som skal udmønte konkretetilpasningsinitiativer. KFT kommunikerer blandt andet igennem Klimaog Energiministeriets webportal www.klimatilpasning.dkGengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelseI salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapportenkun tilladt efter skriftlig tilladelse.

Sammendrag............................................................................................................................................... 4Introduktion ............................................................................................................................................... 6Kriterier for kvalitativ screening af kommunale klimatilpasningsstrategier/-planer.......................... 8Esbjerg Kommune ................................................................................................................................... 10Dragør Kommune .................................................................................................................................... 14Greve Kommune ...................................................................................................................................... 17Hedensted Kommune............................................................................................................................... 19Hvidovre Kommune................................................................................................................................. 23Københavns Kommune ........................................................................................................................... 25Lolland Kommune ................................................................................................................................... 29Odense Kommune .................................................................................................................................... 32Silkeborg Kommune ................................................................................................................................ 34Svendborg Kommune .............................................................................................................................. 36Opsamling og konklusion ........................................................................................................................ 38Litteraturliste ........................................................................................................................................... 43

SammendragDenne baggrundsrapport er en del af projektet: ”Klimatilpasning i de danske kommuner– et overblik” og har til hensigt at fremhæve udvalgte kommuners klimatilpasningsstra-tegier i forhold til et emnekatalog over de væsentligste emner indenfor klimatilpasning.De ti kommuner, hvis klimatilpasningsstrategier jeg analyserer, er: Esbjerg Kommune,Dragør Kommune, Greve Kommune, Hedensted Kommune, Hvidovre Kommune, Kø-benhavns Kommune, Lolland Kommune, Odense Kommune, Silkeborg Kommune ogSvendborg Kommune.Klimatilpasningsstrategierne er analyseret i forhold til 4 hovedkriterier eller hoved-spørgsmål om man vil. Hver af disse har en række underspørgsmål. Kriterierne tjener tilformål at afklare og skabe overblik over, hvilken betydning klimaændringer forventes atfå i de ti kommuner; hvilke handlemuligheder de ti kommuner har identificeret, priorite-ret og besluttet; i hvilket omfang og med hvem de ti kommuner har samarbejdet; hvor-dan ansvaret for klimatilpasning fordeles mellem aktører og endelig; hvordan de tikommuner forholder sig til håndteringen af viden, herunder manglende og usikker vi-den.De ti kommuner i undersøgelsen har allesammen i en mere eller mindre detaljeret formbenyttet sig af IPCC’s klimascenarier14, og de beregninger som DMI har foretaget påbaggrund af samme1. Dvs. at alle kommuner forventer et hævet havspejl, øget vinter-nedbør, varmere somre med længere tørkeperioder afbrudt af perioder med voldsomregn, hyppigere ekstremvejrshændelser i form af regn og storm, og hævet grund-vandstand. Nogle kommuner har beskrevet IPCCs/DMIs forudsigelser i detaljer medhensyn til vandstigninger, den forventede regnmængde i fremtiden, antal grader tempe-raturen forventes at stige osv., mens andre blot har opridset de forventede konsekvenseri hovedtræk.Halvdelen af kommunerne har kortlagt, hvilke områder der er truede af oversvømmelsersom følge af klimaforandringer, men kun Hedensted Kommune og Lolland Kommunehar screenet disse områder med hensyn til hvilke værdier, der er truet i de givne områ-der. Generelt behandler kommunerne særligt de faktorer, som de anser kommunen somtruet af, og oversvømmelsestrusler som følge af havspejlsstigninger og ekstreme regn-hændelser er de faktorer, som hovedsagligt behandles.Ingen af kommunerne har foretaget en egentlig samfundsøkonomisk analyse, hvor deøkonomiske, miljømæssige, sociale og juridiske aspekter ved klimatilpasningstiltagsammenholdes med konsekvenserne af ikke at gøre noget.Mange af kommunerne er endnu ikke kommet særligt langt med implementeringen, atdømme efter hvad der står i deres strategier/planer. Over halvdelen af kommunerne harendnu ingen eller kun meget begrænsede konkrete handleplaner, men præsenterer en

række hensigtserklæringer angående hvad der skal gøres inden for et angivettidsperspektiv.De tiltag, der er førstkommende, handler i altovervejende grad om håndteringen afvand. Alle kommuner har planer om, og enkelte er i gang med, at etablere bassiner ogmagasiner til opsamling og forsinkelse af regnvand i lavtliggende områder, og de flesteaf kommunerne påtænker, at disse områder skal have en rekreativ og/eller en naturbe-skyttende funktion.Alle kommunerne har stillet eller vil stille krav til ny bebyggelses placering i forhold tilhøjdekoter og til at friholde lavtliggende områder for bebyggelse, hvor det er muligt.Generelt er klimatilpasningsstrategierne/-planerne helhedsorienterede i den forstand, atudlægningen af områder til opmagasinering og opbremsning af regnvand sammentæn-kes med naturhensyn og rekreative formål. Det er dog i langt overvejende grad de tekni-ske forvaltninger i kommunerne, som alene har stået for udarbejdelsen af strategierne/-planerne. I forhold til rekreative hensyn sigtes der på at udnytte klimatilpasningstiltagpositivt, men i øvrigt handler kommunernes strategier for klimatilpasning i høj grad omat afværge problemer.Alle kommuner er enige om, at det er nødvendigt med forskellige former for samarbej-de, for at kunne håndtere fremtidens klimaudfordringer. Først og fremmest med nabo-kommunerne, som de deler vandløbssystemer eller kloaksystemer med, da isoleredeklimatilpasningstiltag indenfor disse områder ikke har den nødvendige effekt. Ydermerevurderes det væsentligt, at der er et fagligt samarbejde på tværs i kommunen og medandre myndigheder, og ikke mindst at der er et godt samarbejde med forsyningsselska-ber, bygherrer og borgere, da de i mange tilfælde skal levere de nødvendige indsatser iform af systemrenoveringer og lokal afledning af regnvand.Der findes ikke megen sikker viden om klimaforandringer, og tilpasningstiltag skal der-for planlægges under usikkerhed. Alle kommuner tager udgangspunkt i FNs klimapa-nels seneste rapport om, hvilke klimaændringer man kan forvente, og DMIs beregningeraf, hvad de kommer til at betyde i Danmark. De fleste kommuner har i forskelligt om-fang benyttet sig af konsulentvirksomheder som COWI, Niras Konsulenterne og Orbi-con A/S til at vurdere konsekvenserne af de forventede klimaændringer i kommunen.

IntroduktionDenne baggrundsrapport er en del af projektet: ”Klimatilpasning i de danske kommuner– et overblik”. Rapporten indeholder en analyse af udvalgte kommuners klimatilpas-ningsstrategier og -planer i forhold til et emnekatalog over de væsentligste emner inden-for klimatilpasning. Emnekataloget er udarbejdet efter en gennemgang af a) udenland-ske erfaringer med klimatilpasningsindikatorer, b) en forskerworkshop, hvor forskelligeforskere med erfaring indenfor klimaområdet kom med bud på væsentlige emner, ogendelig c) en kommuneworkshop, hvor kommunernes repræsentanter selv gav et bud påde væsentligste emner. Desuden består projektet af en analyse af Videnscentret for kli-matilpasnings spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne, og kvalitative interview ifem kommuner. Alle disse undersøgelser er foretaget i løbet af sommerhalvåret 2010.

Analysen er foretaget på baggrund af særskilte klimatilpasningsstrategier, klimatilpas-ningskapitler i kommunale klimastrategier og/eller kommuneplanerne eller for en enkeltkommunes vedkommende, med baggrund i spildevandsplanen.De ti kommuner, hvis klimatilpasningsstrategier jeg analyserer, er: Esbjerg Kommune,Dragør Kommune, Greve Kommune, Hedensted Kommune, Hvidovre Kommune, Kø-benhavns Kommune, Lolland Kommune, Odense Kommune, Silkeborg Kommune ogSvendborg Kommune. Disse kommuner er udvalgt på baggrund af følgende 4 kriterier:1. Alle kommuner er fra forskellige kilder (regioner, forskere, øvrigekontaktpersoner) blevet nævnt som aktive inden for klimatilpasning.2. Alle klimatilpasningsstrategier er offentliggjort på kommunens hjem-meside3. Kommunerne repræsenterer en spredning mht. klimaudfordringer, by-og landproblematikker og landsdele.4. Hovedparten af kommunerne har deltaget i Videncentret for klimatil-pasnings spørgeskemaundersøgelse, og har her sagt ja til at have enklimastrategi.Rapporten er struktureret kommunevist og i forhold til fire overordnede spørgsmål: 1)Om klimatilpasningsstrategien bygger på en forudgående kortlægning? 2) om klimatil-pasningsstrategien er omsat til konkrete handlinger/handleplaner? 3) Hvordan samar-bejde og ansvarsfordeling med/i forhold til andre aktører er grebet an? Og 4) Hvordanvidenshåndteringen er grebet an. Disse fire overordnede emner er udarbejdet på bag-grund af projektets emnekatalog. De fire spørgsmål uddybes nedenfor med underemnerog udgør kriterierne for den kvalitative gennemgang af de ti klimatilpasningsstrategier/-planer.Læseren bør være opmærksom på, at en gennemgang af klimastrategier og -planer ikkenødvendigvis er et retvisende og opdateret billede af, hvad kommunerne rent faktisk gørog har gjort i relation til klimatilpasning. For det første kan man lave klimatilpasnings-tiltag uden at have skrevet om dem i en strategi eller en plan. For det andet er visse af deher gennemgåede strategier og planer et par år gamle, og der kan sagtens være sket tingsiden, som kommunerne ikke har kommunikeret ud på deres hjemmesider, enten afpraktiske eller politiske årsager. Klimastrategierne giver dog et indblik i, hvilke pro-blemstillinger og mulige løsninger kommunerne er opmærksomme på, hvilket trussels-billede de ser for kommunen, og hvad de har til hensigt at gøre ved det.

Kriterier for kvalitativ screening af kommunale klimatil-pasningsstrategier/-planerI det følgende præsenteres de 4 hovedkriterier med underspørgsmål, som de ti udvalgtekommuners klimastrategier er analyseret i forhold til. Kriterierne tjener til formål atafklare og skabe overblik over 1) hvilken betydning klimaændringer forventes at få i deti kommuner, 2) hvilke handlemuligheder de ti kommuner har identificeret, prioriteretog besluttet, 3) i hvilket omfang og med hvem de kommuner har samarbejdet/forventerat samarbejde, og hvordan ansvaret for klimatilpasning fordeles mellem aktører og 4)hvordan de ti kommuner forholder sig til håndteringen af viden, herunder manglende ogusikker viden.Uddybning af kriterierne1) Bygger planen/strategien på en forudgående kortlægning af effekter og problemstil-linger som følge af forventede klimaændringer? (Hovedemne 1 i emnekataloget)-Klimascenarier – Hvilke klimascenarier tages der udgangspunkt i? Ar-bejdes der med flere forskellige scenarier? Hvor nuanceret beskrivesklimascenariet/klimascenarierne?Er der foretaget en kortlægning af truede arealer, evt. sat i forhold tilarealernes værdier og sårbarhed?Hvilke/hvor mange klimaeffekter behandles (stigende havspejl, storm-flodsrisiko, ændret grundvandsspejl, ændrede nedbørsmængder, ænd-rede temperaturer, ændrede plante- og dyrearter, ændret sygdomsrisi-ko, hyppighed af trusler, mv.)Forefindes der kortmateriale? I hvilket omfang og er det offentligt til-gængeligt?Er der foretaget en samfundsmæssig vurdering (økologisk, økonomisk,socialt, juridisk)?

Hovedemne 2 og 3 er slået sammen til et fælles emne, fordi hovedemne 2 blandt andetvedrører, om der findes en klimatilpasningsstrategi i kommunen, hvilket i denne analyseer en forudsætning. Hovedemne tre i emnekataloget vedrører implementering, hvilketkun i begrænset omfang fremgår af en strategi. Jeg har derfor vurderet, at disse emnerkunne sammenfattes til ovenstående hovedspørgsmål 2. Projektet viste desuden, atspørgsmålene om samarbejde og håndtering af usikker viden, var det der optog kommu-nerne mest under hovedemne 4, og de er derfor taget med som særskilte emner.Jeg har ikke fundet svar på alle underspørgsmål i alle ti klimatilpasningsstrategier, mendem, som kommunernes strategier/planer forholder sig til, beskrives nedenfor for hverenkelt kommune.

Forudgående konsekvensvurdering og kortlægningEsbjerg Kommune har i klima- og bæredygtighedsplanen taget udgangspunkt i DMI’sforudsigelser af fremtidens klimaforandringer1, som bygger på FN’s klimapanels scena-rier14. For Esbjerg Kommune betyder det, at man skal tilpasse sig hævet havspejl, hævetgrundvandsstand, en øget mængde nedbør og flere og stærkere storme. I kommunenreguleres alle vandløbsudløb til havet ved hjælp af sluser eller diger, og eftersom manforventer at havbunden vil hæve sig, betyder det at vandløbsbundene vil være lavereend havbunden. Når der kommer storme, vil der opstuves vand bag digerne og langt op ivandløbene. Når sluserne åbnes efter en storm, vil vandet på grund af. havbundsstignin-gen være længere om at løbe ud, og der vil være større risiko for oversvømmelser.Der er endnu ikke foretaget kortlægning af truede arealer, men der skal anskaffes etscreeningsværktøj til forudsigelser af oversvømmelser, og analyseres hvorvidt det ermuligt at skaffe en tværkommunal hydrologisk model, der kan bidrage til at forudsigeoversvømmelsesrisici inden udgangen af 2012.Kystdirektoratet har beregnet, at stormfloder vil forekomme langt mere hyppigt, dvs.som 5-15 års hændelser i stedet for 100 års hændelser, hvilket betyder at digernes virk-ning skal revurderes i forhold til dette. Hyppigere stormflod betyder, at digerne nedsli-des hurtigere, og derfor skal de gøres højere og bredere, hvis de skal beskytte landarea-lerne i fremtiden.Det forventes, at man på grund af fremtidige temperaturstigninger vil kunne dyrke andreog flere afgrøder i landbruget, men at det evt. kan medføre et højere gødskningsbehovog pesticidforbrug. Sommertørke vil medføre et øget behov for markvanding, mens øgetvinternedbør vil forøge udvaskningen af næringsstoffer. I skovbruget vil klimaændrin-ger påvirke træartssammensætningen, og kommunen vil være opmærksom på udbredel-sen af invasive arter gennem løbende overvågning af sådanne. Ved skovrejsning skalder anvendes klimarobuste træarter. Nye plantearter kan dog medføre allergisymptomer,og en længere vækstsæson forlænger også pollensæsonen.I forhold til veje har et rådgivningsfirma indikeret, at lange vejstrækninger i kommunenrisikerer at oversvømmes på grund af grundvandsstigninger. Desuden forventer man, atkloaksystemet kan blive overbelastet som følge af øget nedbør, og man arbejder på en

kortlægning af egnede områder til nedsivning, og indarbejdelse af nye principper forhåndtering af overfladevand.Øget nedbør kan medføre øget udvaskning af næringsstoffer til grundvand og vandløbs-systemet. En øget mængde næringsstoffer i vandløbene kan medføre algevækst og ilt-svind. Der skal aktivt sættes ind overfor dette.En vandstandsstigning har stor betydning for vadeområderne, da digerne begrænservandudbredelsen ind i landet, og både vadefugle og planteliv er afhængig af tidevands-variationer, der gør vaderne tilgængelige dele af døgnet.Bygninger risikerer at få oversvømmede kældre som følge af øget nedbør, og funda-menternes bæreevne kan forringes som følge af stigende grundvandsspejl. Langvarigetørkeperioder kan medføre sætningsskader, og klimaændringer kan dermed medvirke tilen kortere levetid på bygninger og anlæg. Ydermere kan klimaændringer medføre dårli-gere indeklima i bygningerne.Hedebølger kan medføre hedeslag og dehydrering hos udsatte befolkningsgrupper. Somen modforanstaltning foreslår kommunen at plante flere træer i byen, da det har en kø-lende effekt. Øgede temperaturer øger også risikoen for sygdomme, eftersom insekterog bakterier får bedre levevilkårDer forelægger ikke kortmateriale, der identificerer sårbare områder.Der er ikke udført en samfundsøkonomisk vurdering af effekterne af klimaændringer.

Planlægning og implementeringEsbjerg Kommune er endnu ikke så langt med konkrete handleplaner for klimatilpas-ning.I kommunens spildevandsplan er der afsat midler til en kortlægning af egnede områdertil nedsivning af overfladevand. Kommunen vil på sigt opbygge et beredskab i forholdtil hedebølger, storme, stormfloder og oversvømmelse på baggrund af lokale risikovur-deringer, som skal foretages. Der skal tages højde for stigende grundvandsspejl i for-bindelse med bygninger, hvor man risikerer, at fundamenters og støttemures bæreevneforringes. Der skal følges op på statens regulering af klimaforandringer i bygningsreg-lementet.Ved etablering af nye bolig- og erhvervsområder skal der i lokalplanen redegøres for,hvordan overflade- og spildevand håndteres. En sådan redegørelse/plan skal udarbejdesi samarbejde mellem 4 kontorer: Plan, Forsyningen, Vej, Park & Miljø og tage ud-gangspunkt i fem principper:1. Kloaksystemet skal være et separat system, hvor rent overfladevand så vidt mu-ligt skal nedsives.2. Alternative afvandingsmuligheder skal belyses. Det kan være lokal afledning afregnvand, opsamling i rekreative anlæg, grønne tage mv.3. Rent overfladevand og vejvand i boligområder skal anvendes rekreativt i nær-området.4. Mindst 25 % af boligområdet bør udlægges til rekreative, grønne områder5. Der må ikke ske direkte udledning af overfladevand til vandløb.Der er afsat 100.000 til etablering af en klimaportal.

SamarbejdeEsbjerg Kommune vil fra 2012 fremme nye samarbejdsformer med borgere (borgerfor-eninger, fællesråd), erhvervslivet, organisationer, uddannelsesinstitutioner og forskere,som skal inddrages i udviklingen af innovative klima- og energiløsninger. Der kan evt.blive tale om et klima- og bæredygtighedsråd, hvor de nævnte grupper er repræsenteret.Det skal fungere som rådgivningsråd i forhold til klimainitiativer, som kan danne enfond til finansiering af omlægning af landbrugsjord til ekstensiv drift i lavbundsområ-der, og skal arbejde med nye løsninger inden for klimatilpasning, CO2-reduktion ogenergieffektivisering.Der skal i løbet af 2010 etableres en klimaportal, hvor alle kan få et overblik over kom-munens indsats, samt få vejledning i, hvad man selv kan gøre. Det skal her være muligtat stille konkrete spørgsmål til embedsmænd og politikere. Derudover skal portalenformidle nyheder om klimaudviklingen, give gode råd om klima, informere om udstyk-

ning af områder til lavenergihuse, samt information om andre af de initiativer, der gen-nemføres.Esbjerg Kommune vil undersøge mulighederne for at indgå i partnerskaber med energi-selskaber i planperioden 2010-2012, og vil deltage i klimakampagner.Esbjerg Kommune vil indgå i partnerskaber med borgere med henblik på en nedsættelseaf transport og energiforbruget og dermed CO2-udledningen.Med henblik på at udarbejde en hydrologisk model, som kan undersøge sammenhængenog udvekslingen mellem forskellige vandløbssystemer: nedbør, grundvandsdannelse,søer, vandløb og havet for at kunne forudsige evt. oversvømmelser, skal man som mi-nimum samarbejde med Varde, Vejen, Kolding, Haderslev og Tønder Kommuner, daEsbjerg Kommune ligger nedenstrøms samtlige vandløb. Udarbejdelsen af en hydrolo-gisk model vil ydermere involvere en række ressourcepersoner fra forskellige fagområ-der. Spildevand, vandforsyning, grundvand, natur- og vandløbsmyndigheder, planmyn-digheder, statens miljøcentre og Kystdirektoratet nævnes som nødvendige områ-der/myndigheder at inddrage. Esbjerg Kommune forventer endvidere at inddrage rådgi-vere til at afklare, hvilke aktører der skal være med, og hvordan de skal organiseres.

VidenshåndteringIndtil videre har Esbjerg Kommune øjensynligt ikke foretaget sig så meget i forhold tilat dele viden om klima, men som nævnt vil man etablere en klimaportal til informationog rådgivning, og hvor borgere og virksomheder kan henvende sig. Et evt. kommendeklima- og bæredygtighedsråd vil også bidrage til vidensdeling.Esbjerg Kommune vil i 2010 udarbejde en vidensstrategi med fokus på naturvidenskabog naturvidenskabelige metoder indenfor energi- og miljøområdet, som skal indeholdeattraktive tilbud fra børnehave til universitet. Målet er at skabe en gennemgribende mil-jøtankegang i hele kommunen, hvilket kan bidrage til, at Esbjerg Kommune bliver fø-rende indenfor energiteknologi.Esbjerg Kommune har brugt et rådgivningsfirma til at undersøge risikoen for over-svømmelse af kommunens veje, men det er i øvrigt ikke nævnt i planen, hvordan kom-munen har og fremover skal tilvejebringe viden om klimaforandringer og mulige tilpas-ningsstrategier.Inden for uddannelse påtænker Esbjerg Kommune at skabe uddannelsesmoduler i sam-arbejde med Aalborg Universitet Esbjerg og Syddansk Universitet, der bygger på ”crad-le to cradle”A-konceptet for at få uddannet personer, der kan hjælpe virksomheder medat tænke miljø og bæredygtighed ind i deres produktion.”Cradle to cradle” danner med ligningen Waste = Food, grundlaget for en ny forretningsstrategi for det 21.århundrede, der tilbyder virksomheder og beslutningstagere en ny platform for innovation af produkter ogservicer af høj kvalitet. Det er et opgør med den gamle designstrategi. der kom ud af den første industriellerevolution, hvor produkter og systemer er baseret på tag-brug-og-smid-væk-modellen (vugge til grav)5, s. 9.A

Forudgående konsekvensvurdering og kortlægningDragør Kommune er lavtliggende og risikerer derfor oversvømmelser som følge af sti-gende havspejl og grundvand. Dragør Kommune støtter sig til scenarier fra Regeringensstrategi for tilpasning til klimaændringer22og FN’s klimapanel14. Kommunen forventerpå den baggrund at: middeltemperaturen vil stige med 2-3 grader, mere årlig nedbør,stigning i vinternedbøren på 18-43 %, fald i sommernedbøren på 10-25 %, kraftigerenedbørshændelser i sommer og efterår og øget stormaktivitet. Kommunen forventer, atkonsekvenserne af forandringerne bliver, at havvandsspejlet stiger med 0,5 m, hyppigestormflod og øget risiko for oversvømmelser, øget risiko for gennembrydning af diger,tilbagerykning af kraftigt eksponerede kyster, opstuvning af vand i dræningskanaler ognedsat dræning af oplandet, nye udfordringer i forbindelse med afstrømningen af over-fladevand i byerne og kloakdimensionering.På baggrund af IPCC’s scenarier14, en terrænmodel og oplysninger om de eksisterendediger har Dragør Kommune udarbejdet modeller og kort over, hvordan kystlinjen i Dra-gør Kommune påvirkes af de forventede ændringer.I byområderne har Dragør Kommune allerede oplevet gener i forbindelse med regn,såsom vand i kældre, vand på vejene og tilstoppede kloakker. Med et stigende grund-vandsspejl, kan det blive vanskeligt for regnvandet at sive ned, især i kystnære områder.I det åbne land vurderes det, at der er risiko for oversvømmelser, hvis digerne gennem-brydes, hvilket vil ændre vegetationen. Landbrugsdriften i kommunen vil også kunnepåvirkes af oversvømmelser af de lavtliggende områder, og man risikerer, at disse area-ler må tages ud af drift. I forbindelse med ”grøn blå plan”2, er værdifulde landskabs-mæssige, natur- og kulturværdier kortlagt.Temperaturstigninger kan give problemer for skovene i form af skadedyr og sygdomme.Dragør Kommune er opmærksomme på, at klimaforandringer kan medføre invasivearter, som man vil holde øje med.Der er ikke foretaget en samlet samfundsøkonomisk analyse af konsekvenserne af kli-maforandringer og tilpasningstiltag.

Planlægning og implementeringDer er så småt iværksat en tilpasning af kloaknettet til mere vand i Dragør Kommune.Der anlægges nye supplerende ledninger i Søvang, større pumpestationer, og udløb ogbassiner oprenses. Dragør Kommune har planer om, at hele kloaknettet skal undersøgesog optimeres ved hjælp af nye ledninger, større ledninger og større pumper. Nye kloak-ker til regnvand kan blive nødvendige. Dertil kommer et beredskab med mobile pum-per, som kan sættes ind under ekstremregn. Det kan blive nødvendigt at finde steder tilforsinkelse og opmagasinering af overfladevand, så kloaknettet ikke overbelastes. Herkan nye grøfter langs marker og veje bruges til lokal afledning, samtidig med at de errekreative elementer i landskabet. Lavtliggende områder nær byer og rekreative områ-der skal planlægges, så de kan være bufferzoner for regnvand. Evt. kan veje benyttes tilafvanding under ekstreme regnhændelser, hvis man hæver kantstenen under renovering.I nye byggesager skal der stilles krav til bebyggelsens placering i forhold til koter ogterrænregulering, så oversvømmelsesrisikoen mindskes.Den enkelte boligejer skal informeres, om de tiltag, der kan foretages for at undgå vandi kælderen.Dragør havn er under udvikling, og i den forbindelse skal man indtænke klimasikring.Offentlige bygninger risikovurderes, og de bygninger, der ikke må blive oversvømmet,identificeres og sikres.

Forudgående konsekvensvurdering og kortlægningDet fremgår ikke af de to ovennævnte dokumenter, hvilke klimascenarier Greve Kom-mune anvender, men man forventer varmere vejr, længere perioder med tørke, pludseli-ge store regnmængder og hævet vandstandsniveau for hav- og grundvand.Størstedelen af Greve Kommunes bebyggede områder ligger tæt på kysten, og der er hersmalle vandløb, som går over deres breder ved kraftig regn, og derfor vil man forsinkevandet længere inde i landet, så det kan løbe ud til havet i en mængde og hastighed, derikke medfører oversvømmelser.Der foreligger ikke noget kortmateriale, egentlige risikovurderinger eller samfundsøko-nomiske analyser i forbindelse med klimatilpasning.

Planlægning og implementeringI Greve Kommune har der været flere tilfælde af oversvømmelser på grund af kraftigregn, så det er dette, man især føler behov for at tilpasse sig i forhold til. Greve Kom-mune har fokus på opmagasinering, bremsning og afledning af vand. Samtlige byområ-der i Greve Kommune skal klimatilpasses i løbet af de næste 11 til 14 år. Klimatilpas-ningen i Greve Kommune betyder, at der i et givet byområde i fremtiden kan transporte-res 30 % mere nedbør væk, end det er tilfældet i dag.I forbindelse med løsninger på oversvømmelsesproblemer vil Greve Kommune skabenaturområder med rekreativ værdi. Vand skal bremses inde i landet ved hjælp af regn-vandsbassiner udformet som våde enge tæt på vandløbene vil forsinke vandets udløbmod kysten, så det løber over en længere periode, hvilken også medfører at vandløbeneikke udtørrer så let. Samtidig vil de våde enge være til gavn for plante- og dyreliv.I kommunens fremtidige lokalplanlægning vil der være fokus på regnvandsbassiner,våde enge og grønne yderområder. Desuden kan der stilles krav angående arealet afbefæstede arealer, da regnvandet skal kunne sive ned for at mindske belastningen påkloaksystemet. Grønne tage indgår også i fremtidens klimatilpasning i Greve Kommu-ne, da de reducerer og forsinker afstrømningen af regnvand med op til 50 %. Som ensidegevinst isolerer beplantningen bygningerne og kan fungere som grønne oaser i by-

en. Træer i byen har også en gavnlig effekt i den forstand, at de giver en mere kølig,fugtig og veltempereret by i tørkeperioder.Der vil inden for de nærmeste år blive udarbejdet midlertidige beredskabsplaner for allebyområder, som vil betyde færre skader ved oversvømmelser. Endelig vil kommunensteknikere i højere grad end hidtil overvåge grundvandstanden.Greve Kommune har en fempunktsplan for klimatilpasningsindsatsen:-----Regnvandsledningerne renoveres over de næste tre årDer iværksættes tiltag over for svagheder i spildevandssystemet, fx et nødover-løb direkte til Køge BugtSamtlige vandløb opmåles og oprenses, hvor det er nødvendigt, og regulativernerevideres eventuelt.Det fremtidige serviceniveau sættes højere end det anbefaledeVandafledningsafgiften forhøjes

Forudgående konsekvensvurdering og kortlægningHedensted Kommune benytter flere scenarier: IPCC’s scenarie14A1 (den mest pessimi-stiske vurdering af udledningen af drivhusgasser) bruges, når der skal etableres ny infra-struktur og byområder, hvor det økonomisk kan begrundes, og IPCC’s scenarie A2(IPCC’s nuværende forventninger) ved vurdering af klimasikring af eksisterende bygge-rier og infrastruktur. I Hedensted Kommunes risikovurdering tages der udgangspunkt iscenarie A2, men det illustreres samtidig, hvilken effekt en alternativ beregning vedhjælp af scenarie A1 vil have for en given parameter som fx størrelsen af oversvømme-de arealer. Ved brug af scenarie A2 forventes det, at havspejlet stiger 40-60 cm inden år2100, og at ekstremvandstanden ved 100-års hændelser stiger fra 180 cm over normal-vandstand til 240 cm over normalvandstand. Den vandstand, der i dag optræder med enhyppighed svarende til en gang hvert 100. år i 2100, vil i stedet optræde hvert andet år.Det forventes, at årsnedbøren stiger med 10-20 %, sommernedbøren falder med 10-25%, ekstrem sommernedbør stiger med 10-20 %, vinternedbøren stiger med 20-40 % ogmængden af sne falder med 0-50 %. Regnintensiteten på regnhændelser, der statistiskset optræder hvert 10. år, vil stige med 25 % over en 100 års periode. Både et forandrethavvandsspejl og nedbørsmønster medfører en øget risiko for oversvømmelser.Havvandsspejlsstigningen vil medføre, at der vil ske permanent opstuvning af vand vedudløb fra åerne. Med mindre der etableres diger, vil dette medføre permanent over-svømmelse af lavtliggende arealer. Vand vil også opstuves i kloakker, der udleder tilhavet, hvilket både kan øge risikoen for kælder- og terrænoversvømmelser. Stigendeekstremhøjvandsstand vil medføre oversvømmelser, som vil kunne ødelægge veje, byg-ninger samt elektriske og maskinelle installationer. Jo højere ekstremvandstand, jo stør-re arealer oversvømmes.Hyppigere og mere intens ekstremregn kan medføre oversvømmelser i områder, hvorvandløbene ikke kan følge med til at aflede vandet. Når jorden vandmættes, vil vandetafstrømme på terrænet mod lavtliggende områder. Ydermere kan kloaksystemer bliveoverbelastede, hvilket kan medføre kælderoversvømmelser. Klimaforandringer påvirkergrundvandsdannelsen, idet stigende nedbør sandsynligvis vil medføre højere liggendegrundvandspejl. Samtidig vil udvaskningen af næringsstoffer øges, hvilket kan påvirke

drikkevandskvaliteten. Stigende havvandsspejl vil øge saltpåvirkningen af kystnæregrundvandsmagasiner.Ændrede temperaturer påvirker sammensætningen af dyre- og plantearter, og man måforvente at nogle arter vil uddø, mens nye arter vil udbrede sig. Hvis disse ikke har na-turlige fjender, risikerer man at de bliver invasive. På nordsiden af Vejle Fjord findesder i kystskrænterne plastisk ler, som medvirker til, at en general vandstandsstigningøger risikoen for jordskred. Hedensted Kommune forventer, at klimaændringerne kanbetyde forringet helbred i form af øget hyppighed af astma som følge af et varmere ogfugtigere klima.Hedensted Kommune har undersøgt allerede indtrufne klimaændringer i Juelsminde-området, hvor der er tendens til stigende maksimale vandstande, og hvor kystlinjen harbevæget sig indad i landet.I rapporten om klimasikring har Hedensted Kommune givet eksempler på en mulig ud-vikling af kyststrækningen mod Kattegat, hvis man ikke foretager klimatilpasningsfor-anstaltninger. Eksemplerne illustreres ved kortmateriale, der viser hvilke områder, dervil blive oversvømmet under henholdsvis scenarie A2 og A1. Ligeledes gives kortek-sempler på, hvilke område der risikerer oversvømmelse som følge af øget nedbør, dvs.lavtliggende områder. Ydermere har man sammenholdt sandsynligheden for ekstremnedbør med sandsynligheden for ekstremt højvande i alle årets måneder, og har fundetfrem til, at sandsynligheden for at begge fænomener indtræffer samtidigt, er meget lille.For vandløbene i Hedensted Kommune er der gennemført en hydrologisk analyse, derbeskriver den kritiske vandstand langs vandløb og ved kysten i år 2100 for både scena-rie A1 og A2, og der er også gennemført en analyse af grundvandets påvirkning. Påbaggrund af de hydrologiske beregninger og en digital terrænmodel er der foretaget ana-lyser af kommunens arealer for at beskrive oversvømmelser og afvandingsforhold. Derer udarbejdet kort, hvor oversvømmelsestruede arealer vises med en bufferzone på 0,5og 1 m. Klimatilpasningsindsatsen er dermed afgrænset til de områder, som er over-svømmelsestruede. I det åbne land er de truede områder afgrænset i forhold til scenarieA1, og for eksisterende bebyggede områder med udgangspunkt i scenarie A2. For disseområder er der udført en screening i forhold til, hvilke værdifulde anlæg, der påvirkes afevt. oversvømmelser. Herved har kommunen identificeret særlige problemområder,hvor risikoen for betydelige værditab er stor. På baggrund af denne screening har man i”Den klimatilpassede kommuneplan” arbejdet videre med 3 eksempelbyer, med hverderes problemstillinger, som er undersøgt med udgangspunkt i den landskabelige, kul-turhistoriske kontekst, og den nuværende anvendelse.Der er ikke udført en egentlig samfundsøkonomisk analyse.

Planlægning og implementeringHedensted Kommunes klimastrategi10indeholder en målsætning om, at nye bydele ogbyområder placeres, så de omkostningsfrit er sikret i forhold til scenarie A1, samt atplanlægningen koordineres med de tiltag, der udføres i forbindelse med opfyldelsen afvandrammedirektivet. For eksisterende bygninger og bydele er målsætningen at sikre, atfølgeskader efter oversvømmelser kun når et niveau, som kan accepteres ud fra den for-udsætning, at de statistisk set kun sker hvert 100. år.I ”Den klimatilpassede kommuneplan. Klimasikker by i 100 år. Klimaændringer, Byud-vikling og Landskabskvalitet”11arbejdes der konkret med 3 eksempelbyer: Tørring-Ølholm, Juelsminde og Hornsyld-Bråskov, hvor udfordringerne samt en vision for denfremtidige udvikling beskrives. I Tørring-Ølholm skal klimaudfordringerne håndterespå en måde, så løsningerne bidrager til at skabe sammenhæng mellem bydelene på hverside af Gudenåen. Gudenådalen kan omdannes til en by- og naturpark, og på den mådekan vandet gøres til en værdi frem for et problem. Det vil dog kræve, at den nuværendecampingplads flyttes, og der bliver behov for at sikre dele af de arealer, der risikereroversvømmelse i fremtiden. I oplandet til Tørring bør der skabes nye oversvømmelses-områder, som evt. kan være nye fugleområder eller nye badeområder. Der skal stillesskærpede krav til afledning af overfladevand af hensyn til en mere jævn vandføring. Endel af bebyggelsen i Tørring må på sigt opgives, da den ligger udsat for oversvømmel-ser. Arealerne kan evt. omdannes til opholdsarealer eller andet, som kan danne en nyfront mod naturarealerne. Nye byområder skal etableres udenfor klimahåndteringsom-råderne. I klimahåndteringsområder skal vand inddrages som attraktion og til rekreativeformål i den fremtidige byudvikling. Juelsminde er truet af havspejlsstigninger, og ud-fordringen består i at kystsikre, samtidig med at man bevarer nærheden til havet sombyens vigtigste attraktion. Der er taget de første skridt i forhold til at opbygge en indredigefunktion i Juelsminde i form af forhøjede kantsten, små jordvolde og ved projekte-ring af nye veje. Dette vil begrænse udbredelsen af en evt. oversvømmelse. Det anbefa-les, at man opdeler Juelsminde i zoner, så nogle områder skånes mest muligt. De lavt-liggende områder skal opdeles i mindst 3 skotter, der kan tilbageholde vand i forskelligegrader. Det kan ske ved at udvalgte veje, stier eller fortove kan hæves. Der skal laves enklar prioritering af, hvilke områder, der skal sikres bedst. I Hornsyld-Bråskov er dermuligheder for at arbejde med vand som rekreativt element i udviklingen af en ny by.Ved lokalplanlægning for byomdannelse og byudvikling skal der konkret redegøres for,hvordan man vil imødegå effekterne af de forventede klimaændringer. Eksisterendebymæssige og kulturmæssige værdier skal så vidt muligt sikres. Nye anlæg på lavbund-sarealer skal udformes, så de kan tåle en forøget vandstand. Byggeriet skal være nød-vendigt for den jordbrugsmæssige drift, og det skal placeres og udformes, så det ikkehindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes på lavbundsarealet i øvrigt.

SamarbejdeI handlingskataloget lægges der op til tværfagligt samarbejde mellem en række forskel-lige fagområder. Desuden lægges der op til, at der oprettes eksempelprojekter og udar-bejdes oplysningsmateriale til borgere og lodsejere om mulige lokale afværgeforanstalt-ninger til forsinkelse og lokal afledning af vand. Nabokommuner bør involveres i plan-lægningen af klimatilpasningstiltag, hvor det er relevant.Klimatilpasning skal ske på tværs af faglige skel og sektorer, og der skal derfor være enprojektorganisation i kommunen, der tager højde for dette.I forbindelse med Plan09 har der i Hedensted Kommune været gennemført en over-svømmelseskampagne, hvor borgerne har kunnet indberette områder, der har været på-virket af øgede vandmængder.

Forudgående konsekvensvurdering og kortlægningOrbicon, der har lavet klimatilpasnings- og kystsikringsstrategien, har lavet en konse-kvensvurdering af klimaændringer for Hvidovre Kommune i relation til kystsikring.Konsekvensvurderingen består af en analyse af nuværende terrænforhold, digehøjder ogvandstande. Der er udarbejdet to forskellige vandstandskort: kort der viser områder, derligger lavere end en bestemt kote, men ikke tager højde for diger mv. mellem kysten ogde lavtliggende områder, og kort, der tager højde for diger og andre forhøjninger i land-skabet. Vanddækkede arealer vises for forskellige vandstande fra 0,5 m til 3,0 m overnormal med intervaller på 50 cm. Kortmaterialet identificerer de områder, hvor manrisikerer oversvømmelser, og strategien skitserer desuden forslag til, hvordan man kansikre områderne, samt vurderer prisen for de foreslåede tiltag.Orbicon har også kigget på de historiske vandstande målt siden 1992 ved det nærmestemålepunkt, nemlig Drogden, og kan konstatere, at den højeste målte vandstand i dettetidsrum har været 1,34 m over normal – en vandstand, der ikke vil skabe væsentligeoversvømmelsesproblemer i Hvidovre Kommune. Drogden-vandstandene er målt kon-tinuerligt i en sammenhængende tidsserie. Disse målinger er sammenlignet med perio-devise målinger fra Avedøre Holme i Hvidovre Kommune, og der er fin overensstem-melse mellem målingerne de to steder, så Drogden-målingerne anses som sigende forvandstanden ved Hvidovre Kommunes kyststrækninger. Desuden er vandstande i Har-restrup Å registreret, da der ved høje vandstande er risiko for opstuvning og oversvøm-melser i forbindelse med dette vandløb.Vandstandende fremskrives ved hjælp af IPCCs scenarie A214, som forudser vandstig-ninger på op til 75 cm.I forhold til regnvand er den østlige del af Hvidovre Kommune fælleskloakeret, så kraf-tige regnskyld kan medføre oversvømmelser i kældre mv. og overløb af opblandet regn-og spildevand til Kalveboderne, så badevandskvaliteten ikke kan opretholdes. Det sker,fordi kloaknettets kapacitet overskrides. Det er politisk vedtaget, at kældre kun måoversvømmes én gang hvert 7. år, og det kræver en udbygning af kloaksystemet.Der er ikke foretaget en samlet samfundsøkonomisk analyse.

Planlægning og implementeringKystsikringsstrategien skitserer konkrete ideer til, hvordan man kan klimasikre i forholdtil stigende vandstand, samt skitserer at foreslåede nye diger vil have betydning for ud-sigten mv. Forslagene er ledsaget af kort, tegninger, diagrammer mv., der illustrererdem.Det er planlagt, at kloaknettet skal udbygges: hovedtransportsystemet udbygges først(inden 2020), da det har størst effekt på badevandskvaliteten, og derefter detailområder-ne. Det skal foregå over en periode på 30-40 år. Visse steder vil det være uforholds-mæssigt dyrt at sikre kældre i forhold til målsætningen, og her opfordres borgerne til atetablere et højtvandslukke eller en pumpe.

SamarbejdeI kloakforsyningens strategiplan tydeliggøres behovet for samarbejde med nabokom-muner, da et af målene er at opnå badevandskvalitet i Kalveboderne, og en forudsætningherfor er at alle kommunerne i oplandet udbygger deres kloaksystem.Hvidovre Kommune har en klimaportal13: http://www.klima.hvidovre.dk, hvor borgernekan orientere sig om klimaspørgsmål. Den handler lige som kommunens klimahand-lingsplan i overvejende grad om reducering af CO2og energiforbrug, men portalen in-deholder dog en fane om klimatilpasning. Her kan borgerne få råd til hvordan man sik-rer sig mod oversvømmelse i sin kælder ved hjælp af højtvandslukke, tilbageløbsstop,pumpebrønd og faskiner mm.

Forudgående konsekvensvurdering og kortlægningKlimatilpasningstiltagene bygger på beregninger udarbejdet af Danmarks Meteorologi-ske Institut (DMI), der beskriver de forventelige klimaændringer i Københavns Kom-mune frem til år 2100. Man forventer, at fremtidens klima vil byde på tørrere somremed 10-25 % mindre nedbør, der dog har intensive regnperioder, vintre med mere ned-bør på 30-50 % frem til år 2100, stigende vanstand på 33-61 cm og højere temperaturer.DMI rapporten bygger på FN’s klimapanels scenarie A214for de globale konsekvenseraf en stigende mængde drivhusgasser i atmosfæren, og et scenarie byggende på EU’smålsætning om, at den menneskeskabte temperaturstigning ikke kommer til at overstige2 �Celcius.COWI har foretaget en analyse af, hvilke områder i Københavns Kommune, der er mesttruede af ekstremregn. Oversvømmelsestruede arealer er identificeret ved hjælp af enhøjdemodel, og ikke af mere præcise dynamiske modeller af vandtransport og dræn,men en sådan skal udarbejdes i forbindelse med den kommende klimatilpasningsplan.Der findes kortmateriale for ekstremregnstruede og stormflodstruede områderDesuden tages der højde for en varmø-effekt i byens centrum, som kan opstå under he-debølger. Omfanget af problemet er ikke kortlagt, men antages at blive stigende.Der er endnu ikke foretaget kortlægninger af alle risici, effekter eller økonomiske kon-sekvenser af de forskellige virkemidler, der kan bruges med henblik på at klimasikreKøbenhavns Kommune, og dermed ikke nogen egentlig samfundsmæssig vurdering.

Planlægning og implementeringIndtil videre har klimatilpasningsindsatsen i Københavns Kommune været rettet modhåndteringen af store mængder regnvand, herunder at sikre rekreative områder modspildevandsforurening i tilfælde af oversvømmelse. Der arbejdes med fem tilpasnings-initiativer i planen: 1) Lokal afledning af regnvand (LAR), 2) Begrønning af byen, 3)Bygningstilpasning. Disse tre initiativer er rettet mod at håndtere øgede mængder regn-vand. Det 4. tilpasningsinitiativ er sikring mod oversvømmelser, stigende havvandsspejlog stigende grundvandsstand, og det 5. initiativ er udarbejdelsen af en klimatilpasnings-plan. Som en del af de tre førstnævnte initiativer har kommunen udarbejdet en spilde-

vandsplan, og der er igangsat et projekt om LAR. Spildevandsplanen skal sikre en til-strækkelig afledningskapacitet, og der er derfor sket en massiv udbygning af bassiner ogledningsnet, så ekstremregn af karakteren 10-årshændelser, dvs. hændelser, der statistiskset vil indtræde hvert 10. år, kan håndteres. Der regnes med, at der i disse hændelser vilvære tale om 30 % mere intensiv regn, så afløbssystemerne skal kunne klare 30 % mereregn end i dag. Statistisk set sjældnere og kraftigere nedbørsmængder vil føre til over-svømmelser og overfladeafstrømning. Denne afstrømning kan dog styres ved hjælp afblandt andet høje kantsten, så vandet ledes hen til de mindst sårbare områder. Princip-perne bag afledningen af spildevand er, at regnvandet skal nyttiggøres lokalt, forurenetregnvand renses før nyttiggørelse, og husholdningsspildevand sendes til rensningsan-læg. Over de næste 100 år forventes klimasikring af afløbssystemet at beløbe sig til 5-15mia. kr. Københavns Kommune har udarbejdet et metodekatalog til LAR17

(http://www.kk.dk/Borger/BoligOgByggeri/Byggetilladelse/VandOgAfloeb/LokalAfledningAfRegnvand/Metodekatalog.aspx), til støtte for kommunens egne sagsbehandlere,bygherrer og rådgivere. Borgerne kan få en del af deres tilslutningsbidrag tilbage, hvisde lader regnvandet nedsive på egen grund, frem for at belaste kloaksystemet med regn-vand. Desuden er der gennemført demonstrationsprojekter for forskellige metoder tilLAR. De fleste metoder involverer, at man opsamler regnvandet i forskellige typer afoverjordiske render og bassiner og leder det hen til eksisterende vandområder. Vandbas-sinerne tilfører desuden byrummet nye oplevelsesmuligheder, mens det i mere grønneområder kan bidrage til en øget biodiversitet. Parker skal udformes på en måde, så dekan rumme mere vand og lejlighedsvise oversvømmelser, mens de samtidig kan udnyttevandet rekreativt. Kommunen savner dog vejledninger og standarder for LAR.I forbindelse med varme-problematikken arbejdes der med grønne og blå områder iplanlægningen. Grønne områder i byen har en afkølende effekt, og klimaplanen har fo-kus på fordampnings- og skyggeeffekter knyttet til træer, grønne områder, og beplante-de tage og facader. Grønne tage og facader isolerer desuden bygningerne og sænkerdermed varmeforbruget, planterne optager CO2, forsinker og reducerer regnvandsafløbmed op til 50 %, binder støvpartikler og udgør et habitat for plante- og dyreliv. Så ikkealene har grønne tage en gavnlig effekt i forbindelse med LAR og klimaproblemer i dethele taget, de kan også bidrage til at skabe rekreative, levende byrum. KøbenhavnsKommune etablerer et demonstrationsprojekt for grønne tage. Nye bygningskonstrukti-oner med taghældninger på under 30 grader skal etableres med grønne tage, hvilket skalfremgå af lokalplanerne. I kommunens budget (2009-2015) er afsat 5 mio. kr. til ændretparkdrift og etablering af såkaldte lommeparker i byen, men på sigt regnes der med in-vesteringer for et trecifret millionbeløb. Alle fremtidige byudviklingsområder skal haveen grøn strukturplan tilknyttet.Klimatilpasning af bygninger indebærer solafskærmning, grønne tage og facader, for-bedret ventilation, materialer der akkumulerer og afgiver varme, isolering og forbedrettæthed, vandafkølede bjælker eller betondæk, grundvandskøling og opvarmning. Kom-munen mangler dog vejledninger og standarder for passive kølings- og ventilationsme-toder.Store dele af Københavns Kommune bliver oversvømmelsestruet, men først for alvorefter 2050. Vestamager er oversvømmelsestruet, og kommunen har derfor påbegyndtforstærkning af digerne som en beskyttelsesforanstaltning. Ved nyanlæg tages der højdefor stigende havvandsspejl ved hjælp af kotefastsættelse. På sigt kan der etableres enbarriere mod Øresund, hvilket skal indgå i den langsigtede planlægning af havneområ-derne. Det skal undersøges nærmere, hvilke tekniske muligheder der er for at klimasikrenybyggerier og eksisterende byggeri mod den stigende stormflodstrussel.Klimaplanen arbejder med et tidsperspektiv fra 2009 til 2025, men bygger på en modelfra DMI der er beregnet for perioden til år 2100. Strategien er som udgangspunkt over-ordnet for hele kommunen, men særligt truede områder udpeges ved hjælp af kort.

SamarbejdeKøbenhavns Kommune har til hensigt, at klimaindsatsen skal være tværgående i forholdtil kommunens forvaltninger, og at der skal samarbejdes med nabokommunerne, mendet er Teknik- og Miljøforvaltningen, der er hovedansvarlig for de fleste initiativer.Kultur- og Fritidsforvaltningen inddrages dog i forbindelse med tilpasning af bygninger.Hele kommunen, staten, private og By- og Havn er ansvarlige for tilpasninger til øgethavspejl. Man forventer et samarbejde med forskellige vidensinstitutioner og myndig-heder i forbindelse med udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan.Samarbejdet med borgere og virksomheder retter sig i klimaplanen især mod en reduk-tion af CO2-udledningen: Der er afholdt kampagner, festivaler mm. for at øge køben-havnernes opmærksomhed i forhold til energiforbrug og CO2-udledning. Der er lavet enklimaportal16, hvor borgere kan søge gode råd om energirigtig adfærd,www.klimaKBH.dk, og kommunen tilbyder en gratis klimakonsulent til borgerne.Københavns Kommune har dannet et netværk med virksomheder, der gerne vil væremere klimavenlige, som hedder Grønne Erhverv. I 2009 lancerede kommunen initiativetKlima+ med henblik på at inspirere virksomheder til at gennemføre klimainitiativer,men igen med fokus på en formindsket CO2-udledning.Kommunen vil forsøge at søge medfinansiering til begrønning af byen gennem partner-skaber med private fonde, ejendomsselskaber, fonde mm. Kommunen har til hensigt atindarbejde klimatilpasning i alle kommunens planer, der hver især skal indeholde speci-fikke klimatilpasningsafsnit.Selve klimaplanen er udarbejdet på tværs af kommunens forvaltninger, som har væretrepræsenteret i en overordnet styregruppe med Teknik- og Miljøforvaltningens direktørsom formand. Der var nedsat ni arbejdsgrupper med relevante forvaltninger repræsente-ret, og der er udarbejdet 9 baggrundsrapporter af eksterne konsulenter.

VidenshåndteringKøbenhavns Kommune har benyttet sig af eksterne vidensinstitutioner og konsulentersom DMI, IPCC og Cowi i udarbejdelsen af en klimaplan. Og der er stadig en lang ræk-ke af emner, som ønskes undersøgt og kortlagt bedre. Det påpeges, at der hele tidenudvikles ny viden inden for området, og at planer jævnligt skal revideres med henblikpå at få den nyeste viden ind i planlægningen. Der er ikke fokus på vidensdeling til bor-gere og virksomheder, andet end hvad allerede er nævnt omkring CO2-reduktioner ogenergibesparelser ovenfor.I forhold til LAR har kommunens sagsbehandlere været på kursus og kan bruge det før-omtalte metodekatalog.

Forudgående konsekvensvurdering og kortlægningLolland Kommune er lavtliggende, 1/3 af kommunen er beskyttet af diger og 1/6 afkommunens dyrkningsareal er afhængig af pumpestationer og diger. Da en af konse-kvenserne af klimaændringer er vandstandsstigninger, er det bydende nødvendigt medklimatilpasning i kommunen. Udover vandstandsstigninger forventer man i kommunen,at klimaændringerne vil medføre flere ekstreme hændelser, tørkeperioder, stormfloder,oversvømmelser og orkaner. Kommunen har en proaktiv tilgang, og klimatil-pasningsmålene handler om at udnytte ændringerne og fx forene klimatilpasning medforbedringer for landbrug, natur og miljø. Lolland Kommune vil desuden gennemførekonkrete pilotprojekter for klimatilpasning til udvikling og afprøvning af klimatilpas-ningsinitiativer.En række områder er identificeret som oversvømmelsestruede, og her arbejdes der på atberegne de vandmængder, der skal kunne håndteres i kloaksystem og vandløb. Manovervejer også, hvilke områder der skal friholdes for bebyggelse, og hvilke områderman vil tillade bliver oversvømmet ved stormflod eller ekstrem regn, og hvor diger skaletableres eller forstærkes. Nakskov, kommunens største by er særligt udsat, da man pågrund af havnen ikke kan beskytte byen med diger alene. For nordkysten skal det be-sluttes, hvilke kyststrækninger der skal beskyttes, og hvilke der skal overlades til ennaturlig dynamik. Beskyttelse bliver prioriteret, hvor der er store værdier i form af in-frastruktur og fast ejendom.Risiko for opstuvning i kloakker ved ekstremregn omtales som en sundhedsrisiko og engene, der skal forebygges, og noget der på sigt kan medvirke til problemer med skim-melsvampe i bygninger. Desuden vil temperaturstigninger have konsekvenser for natu-ren og for landbruget.Der forefindes kort over terrænet og arealer under kote 0, arealer der afvandes ved hjælpaf pumper, og arealer der afvander naturligt til havet. I projekt ”Lolland vand” (se ne-denfor) er der udviklet en model, der for forskellige scenarier af havvandsstigninger kanberegne konsekvenserne, så man kan vurdere, hvilke løsninger, der kræves.Der er ikke foretaget en egentlig samfundsøkonomisk analyse.

Planlægning og implementeringLolland Kommune vil udarbejde en klimatilpasningsplan for indsatser i de enkelte sek-torer i kommunen, og i forhold til konkrete områder. Kommunen mener, at på lavtlig-gende områder som Lolland Kommune kan hele indsatsen ikke hvile på kommunaleskuldre, men at staten også må træde til.Der arbejdes på at forstærke diget på Sydlolland, beskytte Nakskov ved ekstreme strøm-og vindforhold, og hvordan man kan vekselvirke mere mellem natur og beskyttelse afbebyggelse på øerne og Nord- og Vestlolland.Et af Lolland Kommunes klimaprojekter er Lolland Vand, der består af 6 delprojekter:1) Screening af landområder i relation til havspejlsstigninger, 2) en idékonkurrence omhvordan vand og land kan spille sammen i rekreative sommerhusområder, 3) en interna-tional forskerkonference om algeproduktion, 4) forsøgsdyrkning med afgrøder som for-ventes at passe til fremtidens klima, 5) mulighedernes vand, som handler om metode-udarbejdelse i planarbejdet og endelig 6) en udstilling for vedvarende energiformer.For Nakskov Kommune arbejdes der med helhedsplanlægning, hvor der arbejdes medbeskyttelse i forhold til havvand og vandafledning i forbindelse med ekstrem regn. Pro-jektet i Nakskov skal danne grundlag for at håndtere de samme temaer i de øvrige true-de områder i kommunen. I Onsevig er man ved at gennemføre en digesikring på grundaf en stormflod i 2006.På sydkysten skal Lolland Kommune sikres ved at forhøje og forstærke det eksisterendedige. Desuden skal der være mulighed for at opmagasinere vand fra baglandet for atskabe mere natur og skabe en bedre rensning af vandet for næringsstoffer. Det overvejesat etablere bølgebrydere som et yderligere led i kystsikringen.I lokalplanlægningen skal det sikres, at håndtering af vandsituationen indgår i den sam-lede bebyggelsesplan, eksempelvis ved at fastsætte højere terrænhøjde for nybyggeri,nedgravning af faskiner, maximum grænser for befæstede arealer m.v., for at sikre lokalafledning af vand. Man overvejer, hvilke lavtliggende områder der kan udlægges somnaturarealer og rekreative områder og samtidig fungere som regnvandsbassiner.Der skal plantes flere træarter, der kan tåle de forventede klimaforandringer, og land-brugsområder på visse lavbundsområder skal på sigt omdannes til naturarealer.

Forudgående konsekvensvurdering og kortlægningIfølge kapitlet om tilpasningsstrategier i Odense Kommunes klimaplan forventes derøgede mængder nedbør og stigende vandstand, tørre somre med intensive regnperioder,vintre med øget nedbør og højere temperaturer som en direkte konsekvens af klimafor-andringer. Af afledte konsekvenser forventes forlænget sæson for allergier, øget risikofor hudkræft, øget smittefare fra søer, vandløb og fra kloakker, øget vækstsæson, over-svømmelse af lavtliggende arealer, større udfordringer for energi- og vandforsyning, etøget behov for redningsberedskab, at bygninger skal klimasikres og at sammensætnin-gen af dyre- og plantearter ændres. Hver problemstilling beskrives med mulige løsnin-ger, som kan overvejes, og kommunen vil løbende holde øje med udviklingen. Kommu-nen tilpasser sig til klimaforandringer på baggrund af IPCCs udmeldinger og scenarierog det danske Videnscenter for klimatilpasning for løbende at følge klimaudviklingen.Kommunen vil udarbejde et kortgrundlag, der kan vise, hvilke af kommunens områderder risikerer at blive oversvømmet på grund af øgede regnmængder og stigende vand-stand. Med hensyn til beredskab vil kommunen analysere, hvad det rigtige beredskabs-niveau er, og om et mobilt beredskab er tilstrækkeligt, eller om der skal laves perma-nente foranstaltninger til at afbøde ekstreme hændelser. Kommunen vil udpege områderaf byen, som ikke er følsomme overfor regnvand, og hvor overfladevand kan ledes hen.Tilsvarende udpeges særligt truede områder, hvor man ikke ønsker byudvikling. OdenseKommune igangsætter desuden en udpegning af områder, hvor det er muligt at nedsiveregnvand.Der arbejdes med Grøn-blå rekreativ plan, som skal skabe grundlaget for, at øgedevandmængder kan indarbejdes i kommunens samlede rekreative udtryk, og som invol-verer innovative metoder til regnvandshåndtering.På sigt skal alle transport-, kloakerings-, fjernvarme- og elforsyningsanlæg klimabeskyt-tes.Der er ikke foretaget en samlet samfundsmæssig vurdering af klimatilpasningstiltageller manglen på samme.

det eksisterende kloaksystem, samt en strategi for lokal håndtering af regnvand i form afnedsivningsforanstaltninger som faskiner.Der nævnes mulige løsninger på effekterne af klimaforandringer. Disse er: Gennembyplanlægning at undgå bebyggelse af lavtliggende arealer og bidrage til lokal håndte-ring af regnvand, at sikre udsatte bygninger, bedre kystsikring og at afkoble overflade-vand fra bygninger til kloaksystemet gennem lokal nedsivning.I spildevandsplanen har kommunen i samarbejde med vandselskabet fastlagt en målsæt-ning for den acceptable hyppighed af oversvømmelseshændelser.Odense Kommune er i gang med at udarbejde en regnvandshåndteringsstrategi, der in-volverer at man tænker æstetiske og rekreative hensyn ind i planlægningen af klimatil-pasningstiltag. Borgerne får tilbagebetalt en del af kloaktilslutningsbidraget, hvis dehåndterer regnvand på egen grund. Kommunen arbejder for at få ændret lovgivningen,så det bliver muligt at skabe større økonomiske incitamenter for at håndtere regnvandlokalt.

SamarbejdeI klimastrategien lægger kommunen vægt på samarbejde som altafgørende, men særligti forhold til CO2-reducering. Kommunen påtænker at oprette et klimacenter, som skaltilbyde rådgivning til borgere og virksomheder om klima, energi og bæredygtighed.Desuden lægges der vægt på, at klimaindsatserne forankres i alle sektorer i den kom-munale organisation.Kommunen har et tæt samarbejde med Odense Vandselskab A/S om at fastsætte mål foren fremtidig vandstrategi og indgår i dialog med rådgivere, arkitekter og bygherrer ommulighederne for lokal afledning af regnvand. Desuden arbejder man aktivt for at in-formere borgere og virksomheder om mulighederne for LAR.Kommunen arbejder for, at der i samarbejde med andre kommuner og statslige myndig-heder udarbejdes en national model for beregning af oversvømmelsestruede områder,som er 3D-kortbaseret.

VidenshåndteringKommunen vil samle viden og ressourcer vedrørende klima i et klimacenter, som skalkunne rådgive borgere og virksomheder. Desuden skal centeret bidrage til implemente-ring af projekter, som er henvendt mod borgere og virksomheder. Centeret er dog mestrettet mod en nedbringelse af energiforbruget. Kommunen vil oprette partnerskaber medvirksomheder og boligforeninger med henblik på at skabe og understøtte en klimavenligadfærd, men igen med fokus på energiforbrug.Kommune deltager i flere forsknings- og udviklingsprojekter for at få undersøgt mulig-hederne for at udnytte vandet rekreativt i byrummet (2BG, 19K og Life Treasure).33

Forudgående konsekvensvurdering og kortlægningSilkeborg Kommune har taget udgangspunkt i IPCC’s klimascenarier og DMI’s forud-sigelser og forventer mere vinternedbør, mere koncentreret sommernedbør, højere gen-nemsnitstemperatur, mere vind og stigende vandstand både i forhold til grundvand oghavvand.Der skal derfor laves en risikovurdering i forhold til oversvømmelser, så man kan undgåat bygge nyt på truede arealer. Som besidder af kommunal ejendom skal kommunenlave en risikovurdering i forhold til bygningsødelæggelse ved ekstremt vejr og have enforsikringspolitik.Der er endnu ikke fremstillet kortmateriale, og der er ikke foretaget en samfundsøko-nomisk analyse.

Planlægning og implementeringSom planansvarlig myndighed er det kommunens opgave at sørge for en sammenhæn-gende vandplanlægning, herunder indgår spildevandsplaner, vandregulativer i forbin-delse med vandkvalitet, afstrømning af overfladevand og opsamling af regnvand. Desu-den skal der tages højde for den ekstra forureningsrisiko i jordforureningsplanlægnin-gen, der er en følge af klimaforandringerne, der skal laves beredskabsplaner for ekstremnedbør og storm, vejene skal sikres mod underminering som følge af et stigende grund-vandsspejl og der skal udpeges arealer, der kan fungere som vandopmagasinering vedekstremregn.Der er igangsat seperatkloakering for at aflaste kloaksystemet og modvirke oversvøm-melser ved ekstremregn.

Forudgående konsekvensvurdering og kortlægningSvendborg Kommune tager udgangspunkt i DMI’s beregninger af fremtidens klima iDanmark, som bygger på tre IPCC-scenarier. Kommunen forventer derfor øget nedbør iløbet af året, men i sommerperioden forventes tørkeperioder afbrudt af kraftige enkelt-regnbyger. Der forventes mildere vintre og varmere somre, højere vandstand, mere vindog flere ekstreme vejrbegivenheder. Det understreges dog at forudsigelserne om fremti-dens vejr er meget usikre.De kystnære områder vil blive påvirket af permanent højere vandstand samt hyppigerestormflodshændelser. På grund af den store usikkerhed i forhold til, hvor megethavspejlet forventes at stige,har man i Svendborg Kommune valgt at undersøge, hvadder sker i forbindelser med havspejlsstigninger på op til 1,6 m inden for en 100 års tids-horisont.Svendborg Kommune har mange lavtliggende kystnære områder med naturmæssige ogbyudviklingsmæssige interesser, hvor det vil kræve store investeringer at sikre områ-derne mod klimaændringernes konsekvenser. Kommunen har dog brug for mere videnfor at kunne opstille konkrete mål og anbefalinger for oversvømmelsesrisikoen i kom-munens kystområder. Der er igangsat en foreløbig undersøgelse af oversvømmelsesrisi-koen på baggrund af eksisterende data og ved hjælp af GIS.I forhold til bygninger og anlæg tager kommunen højde for, at bygninger kan være sår-bare overfor klimaændringer og skal sikres mod dårligt indeklima på grund af øgedetemperaturer og øget fugtighed og mod kollaps som følge af storm og underminering.Øget nedbør og ekstremregn medfører risiko for kloakoverløb og oversvømmelser,hvilket kan afhjælpes ved at omlægge kloaksystemet til en større dimension og indbyg-ge forsinkelsesbassiner, og ved lokal håndtering af regnvand. Kommunen mener dog, aten fuldstændig afhjælpning af problemet er for dyrt til, at det er realistisk.Kommunen forventer, at klimaændringerne vil medføre en ændret sammensætning afdyre- og plantesamfund. Med udgangspunkt i IPCC’s forudsigelser forventer kommu-nen en længere og varmere vækstsæson, og dermed en øget biologisk produktion. Nogledyrearter vil udvandre, men andre vil komme til. Vandkvaliteten i vandløb vil forringessom følge af det ændrede nedbørsmønster, som vil medføre at vandløbsnære arealeroftere oversvømmes, brinker eroderes, og at udvaskningen af næringsstoffer forøges.Dermed forringes forholdene for planter og dyr. Kystnatur, såsom strandenge, risikerer

Planlægning og implementeringSvendborg Kommune har planlagt at vurdere konsekvenserne af klimaeffekternes ind-flydelse på afløbssystemet, særligt i forbindelse med regnvand. I den proces forventerkommunen at få et overblik over økonomiske og tekniske konsekvenser af en udbyg-ning af spildevandssystemet ved forskellige klimascenarier. På baggrund heraf laves deren plan for forebyggende foranstaltninger og deres anlægs- og driftsudgifter. Planenforventes færdig i løbet af 2010.Krav om lokal håndtering af regnvand skal indbygges som en generel forudsætning ikommuneplanen og lokalplaner.I forhold til de forventede konsekvenser for kommunens natur lægges der vægt på atsikre spredningsveje for dyre- og planteliv, fx i form af grønne korridorer. Kommunenvil kortlægge arealer, der er truede af oversvømmelser fra vandløb, så der kan udpegesområder, der kan udlægges som oversvømmelsesarealer, hvor der kan skabes ferskeenge og vandhuller til gavn for naturen. Der skal udpeges arealer, som er truede afhavspejlsstigninger, og områder hvor vandet kan få lov til at trænge ind, og hvor kystenkan få lov at erodere naturligt. Der skal etableres vådområder med henblik på at nedsæt-te udledningen af kvælstof til vandmiljøet, hvilket skal koordineres med arbejdet medvandplaner.

Opsamling og konklusionKriterierne som klimatilpasningsstrategier og -planer er analyseret ud fra om de skalafklare og skabe overblik over: 1) Hvilken betydning klimaforandringer forventes at få ide ti kommuner. Det er beskrevet under overskriften: Forudgående konsekvensvurde-ring og kortlægning. 2) Hvilke handlemuligheder de ti kommuner har identificeret, prio-riteret og besluttet, hvilket beskrives under overskriften: Planlægning og implemente-ring. 3) I hvilket omfang og med hvem de ti kommuner har samarbejdet/forventer atsamarbejde med, og hvordan ansvaret for klimatilpasning fordeles mellem aktører. Det-te beskrives under overskriften: Samarbejde. Og endelig er der det fjerde punkt; 4)hvordan de ti kommuner forholder sig til håndteringen af viden, herunder manglende ogusikker viden. Dette beskrives under overskriften: Videnshåndtering.

Forudgående konsekvensvurdering og kortlægningDe ti kommuner i undersøgelsen har alle sammen i en mere eller mindre detaljeret formbenyttet sig af IPCC’s klimascenarier14, og de beregninger som DMI har foretaget påbaggrund af samme1. Dvs. at alle kommuner forventer et hævet havspejl, øget vinter-nedbør, varmere somre med længere tørkeperioder afbrudt af perioder med voldsomregn, hyppigere ekstremvejrshændelser i form af regn og storm, og hævet grund-vandstand. Nogle kommuner har beskrevet IPCCs/DMIs forudsigelser i detaljer medhensyn til vandstigninger og den forventede regnmængde i fremtiden, antal grader tem-peraturen forventes at stige med osv., mens andre blot har opridset de forventede konse-kvenser i hovedtræk.Hedensted Kommune skiller sig ud ved, som den eneste kommune, at bygge klimatil-pasningsplanlægningen på flere scenarier: A1, som er det mest pessimistiske scenarie,bruges som grundlag, når man planlægger ny infrastruktur og ny byudvikling, mens A2scenariet bruges når man skal vurdere, om det er nødvendigt at klimasikre eksisterendebygninger og infrastruktur. Begge scenarier beskrives i detaljer.Greve, Esbjerg, Odense, Silkeborg og Svendborg Kommuner har ikke kortmaterialevedrørende effekterne af klimaændringer med i deres strategier eller planer, men nævnerkortlægning af truede områder som en af de første ting, der skal gøres, eller som nogetkommunen er i gang med at få fremstillet.Flere kommuner efterspørger værktøjer til at forudsige konsekvenserne af hævet vand-spejl i form af en tværkommunal eller national hydrologisk model, der kan beregne om-fanget af oversvømmelse på baggrund af øgede vandmængder, geologiske forhold, sam-spil mellem havvand, overfladevand og grundvand. Altså en model der er mere præcisend de forudsigelser, man kan lave på baggrund af en topografisk terrænmodel kombi-

neret med hævet vandstand, som nogle af kommunerne har benyttet (Dragør Kommune,Hvidovre Kommune, Københavns Kommune og Lolland Kommune).Hedensted Kommune har kortlagt oversvømmelsestruede områder ved hjælp af en hy-drologisk model i tilgift til en digital terrænmodel. Med dette som udgangspunkt er derforetaget en screening for at identificere truede områder, hvor der er store værdier, somer sårbare overfor oversvømmelser. Lolland Kommune har også udviklet en hydrologiskmodel i projekt ”Lolland vand”.Hvidovre Kommune har analyseret de historiske vandstande for at få et mere nuanceretbillede af, hvilke udsving man kan forvente i fremtiden, hvor man forventer en generelhavspejlsstigning.Generelt behandler kommunerne de faktorer, som de anser kommunen er truet af. Kyst-kommunerne i undersøgelsen, og det er langt de fleste (Esbjerg Kommune, DragørKommune, Greve Kommune, Hedensted Kommune, Hvidovre Kommune, KøbenhavnsKommune, Lolland Kommune og Svendborg Kommune), har fokus på oversvømmel-sesrisikoen som følge af hævet havspejl, mens det ikke behandles i de øvrige kommu-ners strategier/planer. Alle kommuner er opmærksomme på de problemer, som ekstre-me regnhændelser kan medføre, ikke mindst de kommuner hvor det allerede har skabtproblemer i form af oversvømmede kældre og kloakoverløb. Grundvandsstigninger be-handles af Esbjerg og Svendborg Kommune, som ser det som en trussel mod infrastruk-turen, da det kan underminere veje og bygningsfundamenterEsbjerg, Dragør, Lolland, Hedensted, Odense og Svendborg Kommune er opmærk-somme på, at klimaændringer har konsekvenser for naturen, både i forhold til at værdi-fulde habitater trues af oversvømmelse, men også i form af, at dyre- og planteartssam-mensætningen vil ændre sig. Desuden vil øget nedbør forøge udvaskningen af nærings-stoffer med en øget forurening af vandløb til følge.Esbjerg Kommune og især Københavns Kommune nævner stigende temperaturer somet problem i forhold til varmeøeffekter i byrummet og en deraf følgende risiko for hede-slag, og enkelte kommuner nævner en øget risiko for pollenallergi og gener som følge affugt og skimmelsvampe, som en mulig konsekvens af klimaforandringer.Ingen af kommunerne har foretaget en egentlig samfundsøkonomisk analyse, hvor deøkonomiske, miljømæssige, sociale og juridiske aspekter ved klimatilpasningstiltagsammenholdes med konsekvenserne af ikke at gøre noget.

gøres inden for et angivet tidsperspektiv. De tiltag, der er førstkommende, handler i alt-overvejende grad om håndteringen af vand.Dragør, Greve, Hvidovre, Københavns, og Silkeborg Kommune er gået i gang med ellerhar planlagt at tilpasse kloaknettet til fremtidens større vandmængder, og er i gang medat tilpasse beredskabet for oversvømmelser til fremtidens behov. Alle kommuner harplaner om, og enkelte er i gang med, at etablere bassiner og magasiner til opsamling ogforsinkelse af regnvand i lavtliggende områder, og de fleste af kommunerne påtænker,at disse områder skal have en rekreativ og/eller en naturbeskyttende funktion. Dragør ogHedensted Kommune overvejer at bruge veje til afledning af vand.Dragør, Hvidovre, Københavns og Lolland Kommune er gået i gang med at forstærkeeksisterende diger og/eller planlægger at lave nye diger til beskyttelse mod stigendehavspejl og stormflod.Alle kommunerne har stillet eller vil stille krav til ny bebyggelses placering i forhold tilkoter og friholde lavtliggende områder fra bebyggelse, hvor det er muligt. Enkeltekommuner (Greve Kommune, Københavns Kommune) stiller krav til lokal afledning afregnvand, belægningsgrad og/eller grønne tage i lokalplaner. Københavns Kommunehar lavet et metodekatalog til lokal afledning af regnvand, som ligger til fri afbenyttelsepå kommunens hjemmeside. I Københavns Kommune og Odense Kommune kan bor-gerne få en del af deres tilslutningsbidrag refunderet, hvis de afleder regnvand på egengrund.Københavns Kommune har etableret demonstrationsprojekter i forskellige metoder tillokal afledning af regnvand, og vil etablere et om grønne tage, og er den eneste af de tikommuner, der detaljeret forholder sig til forskellige løsninger på varmeproblemer ibyen.Generelt er klimatilpasningsstrategierne/-planerne helhedsorienterede i den forstand atudlægningen af områder til opmagasinering og opbremsning af regnvand sammentæn-kes med naturhensyn og rekreative formål. Det er dog i langt overvejende grad de tekni-ske forvaltninger i kommunerne som alene har stået for udarbejdelsen af planerne. Iforhold til rekreative hensyn tænkes der på at udnytte klimatilpasningstiltag positivt,men i øvrigt handler tilpasning i høj grad om at afværge problemer. Lolland Kommunelægger dog vægt på at udnytte de stigende temperaturer til at forske i andre landbrugs-afgrøder og tilbyde kommunens arealer til forskningsformål i form af fuldskala demon-strationsprojekter af forskellige klimatiltag.De fleste af kommunerne arbejder med et tidsperspektiv på 10-15 år, men HedenstedKommune skiller sig ud ved at arbejde med et 100-årigt perspektiv. Københavns Kom-mune har også vurderet klimaændringer og deres konsekvenser for kommunen i et næ-sten 100-årigt perspektiv, nemlig til år 2100. I Lolland og Svendborg Kommune vil manrevidere klimastrategierne/-planerne årligt for at tage højde for ny og forbedret viden.

SamarbejdeAlle kommuner er enige om, at det er nødvendigt med forskellige former for samarbejdefor at kunne håndtere fremtidens klimaudfordringer. Først og fremmest med nabokom-munerne, som de deler vandløbssystemer eller kloaksystemer med, da isolerede klima-tilpasningstiltag indenfor disse områder ikke har den nødvendige effekt. Ydermerefremhæves det som væsentligt, at der er et fagligt samarbejde på tværs i kommunen ogmed andre myndigheder. Ikke mindst at der er et godt samarbejde med forsyningssel-skaber, bygherrer, arkitekter og borgere, da de i mange tilfælde skal levere de nødven-dige indsatser i form af systemrenoveringer og lokal afledning af regnvand.Esbjerg, Hvidovre og København Kommune har etableret eller vil etablere en klimapor-tal, hvor kommunens borgere og virksomheder kan finde råd og vejledning i, hvad manselv kan gøre for at afbøde og tilpasse sig til klimaforandringer, som et led i kommu-nens samarbejde med borgerne og virksomhederne. I øvrigt informerer kommunerneved hjælp af kampagner.I Hedensted Kommune har borgerne i forbindelse med en kampagne kunnet indberette,hvor der har været problemer med oversvømmelser, til brug for kommunens planlæg-ning.Esbjerg, Københavns og Odense Kommune vil eller har indgået partnerskaber/netværkmed forskellige virksomheder, men hovedsagligt i forhold til CO2- og energireduktio-ner.Esbjerg Kommune overvejer at nedsætte et klima- og bæredygtighedsråd, hvor borgere,erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, forskere og interesseorganisationer skal være re-præsenterede og rådgive kommunen i forhold til klimarelaterede tiltag. I Lolland Kom-mune følges klimaarbejdet af en gruppe bestående af repræsentanter fra kommunensforskellige sektorer, forsyningsselskaber, digelaug, grundejerforeninger, landbruget, DNog Friluftsrådet. Odense Kommune påtænker at etablere et klimacenter, hvor viden op-samles og formidles i form af rådgivning og kampagner.Lolland Kommune giver i deres klimastrategi udtryk for, at kommuner, der er lavtlig-gende og derfor særligt udsatte overfor vandstandsstigninger skal have hjælp af statentil kystsikring og klimatilpasning. Svendborg Kommune gør i deres klimapolitik op-mærksom på, at EU har lavet et oversvømmelsesdirektiv, som forpligter medlemslan-dende til at kortlægge oversvømmelsestruede områder, inklusiv afstrømningsveje, ogydermere er medlemslandende forpligtede til at lave risikoplaner, der indbefatter planertil sikring og beredskab. Hertil vil staten få brug for kommunernes samarbejde og hjælp.Lolland og Odense Kommune indgår i forskningssamarbejder om klimatilpasning.

VidenshåndteringDer findes ikke megen sikker viden om klimaforandringer, og tilpasningstiltag skal der-for planlægges under usikkerhed. Alle kommuner tager dog udgangspunkt i FN’s kli-mapanels seneste rapport om, hvilke klimaændringer man kan forvente, og DMI’s be-regninger af, hvad de kommer til at betyde i Danmark. De fleste kommuner har i for-skelligt omfang benyttet sig af konsulentvirksomheder til at vurdere konsekvenserne afde forventede klimaændringer. I værste fald kan det betyde, at der ikke opbygges klima-tilpasningskompetence i kommunernes forvaltninger, og i bedste fald kan det betyde, atder sker en gensidig vidensudveksling mellem konsulenter og kommuner, som kommerbegge parter til gavn. Hvad der er tilfældet i de ti kommuner, kan denne undersøgelsedog ikke sige noget om.I forhold til borgerne har i hvert fald Greve Kommune afholdt borgermøder, hvor over-svømmelsesrisici er debatteret, og som nævnt i forrige afsnit har flere kommuner etable-ret en klimaportal, hvor viden om klima og klimatilpasningstiltag formidles.Internt i kommunernes forvaltning vil Hedensted Kommune opbygge en politisk forank-ret styregruppe, der efterhånden skal opbygge detaljeret viden om klimaudfordringer ogmulige løsninger i kommunen, og i Københavns Kommune har der været en tværsekto-riel arbejdsgruppe i forbindelse med udarbejdelsen af klimaplanen, som delvist stadigbestår, og hvor viden er blevet genereret og opsamlet.I Lolland og Svendborg Kommune håndteres usikkerheden omkring viden ved at revi-dere klimastrategien årligt.Som tidligere nævnt savner kommunerne generelt værktøjer til at kunne håndtere usik-ker viden om klimaudfordringer og handlemuligheder.

DMI, 2010.DMI, Klima, Ændringer i Danmark,http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2/aendringer_i_danmark.htm.Dragør Kommune, 2008.Forslag Til Grøn Blå Plan,http://www.dragoer.dk/lib/file.aspx?fileID=4640&target=blank. DragørKommune. Dragør.Dragør Kommune, 2010.Klimastrategi,http://www.dragoer.dk/page3739.aspx?searchString=klima. DragørKommune.Dragør Kommune og Niras Konsulenterne, 2009.Lokal Klimastrategi,En del afkommuneplan 2009 for Dragør kommune,http://www.dragoer.dk/lib/file.aspx?fileID=4641&target=blank. DragørKommune. Dragør.Esbjerg Kommune, 2010.Beskrivelser Af Initiativer,Klima- ogbæredygtighedsplan 2010 2020,http://www.esbjergkommune.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fBorger%2fKommune-+og+byplanl%26aelig%3bgning%2fpdf%2f19761_EK_klimaplan_bilagsdel_(3).pdf. Esbjerg Kommune. Esbjerg.Esbjerg Kommune, 2010.Klima- Og Bæredygtighedsplan 2010 2020,http://www.esbjergkommune.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fBorger%2fKommune-+og+byplanl%26aelig%3bgning%2fpdf%2fEK_Klimaplan_Endelig.pdf.Esbjerg Kommune. Esbjerg.Greve Kommune, 2009.Borgermøde Om Klimatilpasning,http://www.greve.dk/Greve/Nyheder/Pressemeddelelser/Borgermøde%20om%20klimatilpasning.aspx?q=borgerm%c3%b8de+oversv%c3%b8mmelse.Greve Kommune, 2009.Klima- Og Energipolitik for Greve Kommune,Center forTeknik og Miljø.http://www.greve.dk/~/media/Greve/Politik%20og%20demokrati/Politikker%20og%20målsætninger/Klima%20%20og%20Energipolitik%20for%20Greve%20Kommune.ashx. Greve Kommune. Greve.Greve Kommune, 2009.Vand, Land Og Kyst,Center for Teknik og Miljø.http://www.greve.dk/~/media/Greve/Politik%20og%20demokrati/Kommunens%20planer/Kommuneplan/Greve%20Kommuneplan%202009%202021/Hæfte%205.ashx. Greve Kommune. Greve.

Hedensted Kommune og Plan09 Niras Konsulenterne, 2009.Klimasikker by i 100År. Klimaændringer, Byudvikling, Landskabskvalitet,http://www.hedensted.dk/lib/file.aspx?fileID=71121. HedenstedKommune, Niras Konsulenterne, Plan09. Hedensted.Hvidovre Kommune, 2007.Kloakforsyningen. Strategiplan 2007,TekniskForvaltning.http://www.hvidovre.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fTek%2fMiljo+og+Forsyning%2fKloak%2fStrategi-samledokument-endelig_070626%5b1%5d.pdf. Hvidovre Kommune.Hvidovre.Hvidovre Kommune, 2010.Dit Og Mit Klima. Klimaportalen for HvidovreKommune,http://www.klima.hvidovre.dk/. Hvidovre Kommune.Klimatilpasning.dk, 2009.FNs Klimascenarier,http://www.klimatilpasning.dk/da-DK/service/Klima/klimascenarier/Sider/Forside.aspx. Energistyrelsen.Københavns Kommune, 2009.Københavns Klimaplan,København CO2-neutral i2025, Miljømetropolen.http://www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/Klima/SubsiteFrontpage/~/media/491B1EC4F6B14FC9A31F9373AA54F02D.ashx. KøbenhavnsKommune. København.Københavns Kommune, 2010.KlimaKBH - Gør En Forskel,http://www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/Klima/SubsiteFrontpage/HvadKanDuGore/KlimaKBH.aspx. Københavns Kommune, Miljøportalen.Københavns Kommune, 2010.Metodekatalog,http://www.kk.dk/Borger/BoligOgByggeri/Byggetilladelse/VandOgAfloeb/LokalAfledningAfRegnvand/Metodekatalog.aspx. KøbenhavnsKommune.Lolland Kommune, 2009.Klima Og Energi. Strategi for Klima- Og Energiindsatsi Lolland Kommune,http://www.lolland.dk/Files/Billeder/Klima%20og%20energi/Klima-_og_energistrategi_2009.PDF. Lolland Kommune. Lolland.Lolland Kommune, 2010.4. Klima,http://www.lolland.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fPlaner%2fkommuneplan2010%2fkapitel_4.pdf. LollandKommune. Lolland.Note: Kapitel 4 i kommuneplanen

Michael Juhl Lønborg og Steen Øgaard Dahl, 2009.Klimatilpasning OgKystsikring i Hvidovre Kommune - En Strategi,http://www.hvidovre.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fTek%2fMiljo+og+Forsyning%2fKystsikring%2fRapport-Klimatilpasning_og_kystsikring.pdf. Orbicon A/S. Roskilde.Odense Kommune, 2010.Klimaplan 2010-2012,http://www.odense.dk/home/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Miljoe/Klima/~/media/BKF/Bymiljø/Miljø/Klima/Klimaplan%202010%202012.ashx.Odense Kommune. Odense.Regeringen, 2008.Strategi for Tilpasning Til Klimaændringer i Danmark,http://www.klimatilpasning.dk/da-dk/info/publikationer/2008danske/documents/klimatilpasningsstrategi_03032008.pdf. Energistyrelsen. København.Silkeborg Kommune, 2009.Anbefalinger Fra Byrådets Temadag Om Klima,http://www.silkeborgkommune.dk/files/Silkeborg/Kommunen/Klimadokumenter/Anbefalinger%20fra%20temadag%20om%20klima.pdf. SilkeborgKommune. Silkeborg.Silkeborg Kommune, 2009.Klimastrategi for Silkeborg Kommune,Alle taler omvejret - og nu vil Silkeborg gøre noget ved det,http://www.silkeborgkommune.dk/files/Silkeborg/PDF%20dokumenter/Borger%20-%20Niveau%202%20og%20nedefter/Politik%20og%20demokrati/Dagsordener%202009/Byraad/090525/Procesnotat%20til%20politisk%20godkendelse.pdf. Silkeborg Kommune. Silkeborg.Svendborg Kommune, 2009.Klimapolitik i Svendborg Kommune,Miljø ogTeknik.http://www.svendborg.dk/files/Svendborg%20kommune/Om%20Kommunen/Politikker/Politikker%20Pdf%20filer/Klimapolitik%20for%20Svendborg%20Kommune%202.%20okt%2009.pdf. Svendborg.