Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 163
Offentligt

Klimatilpasning i de danske kommuner– et overblikARBEJD SRAPPO RTSKO V & L AN D SK A B1 2 1 / 2 0 10

Thomas HellesenDorthe Hedensted LundVibeke NellemannKarina Sehested

TitelKlimatilpasning i de danske kommuner – et overblikForfatterThomas Hellesen, Dorthe Hedensted Lund, Vibeke Nellemann ogKarina Sehested

Serietitel, nr.Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 121Rapporten publiceres på www.sl.life.ku.dkBedes citeretHellesen, T., Lund, Dorthe H., Nellemann, V. og Sehested, K. (2010):Klimatilpasning i de danske kommuner – et overblik. Arbejdsrapport nr.121, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, 85 s.ISBN978-87-7903-515-7UdgivereSkov & Landskab, Københavns Universitet:Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov ogskovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplan-lægning og bydesignKoordineringsenhed for Forskning i Klimatilpasning (KFT):er etableret under regeringens strategi for tilpasning til klimaændrin-ger i Danmark. Bag KFT står forskningsinstitutionerne: Aarhus Uni-versitet, Danmarks Meteorologiske Institut, De Nationale GeologiskeUndersøgelser for Danmark og Grønland, Københavns Universitetsamt Danmarks Tekniske Universitet. KFT–sekretariatet har adresse vedDanmarks Miljøundersøgelser, Aarhus UniversitetKFT skal fremme tværgående videnopbygning inden for forskning iklimatilpasning samt i klima og klimaeffekter relevant for klimatilpas-ning og indgå i forskningspolitiske netværk for at tilgodese dette oginddrage erfaringer fra internationale klimarelaterede aktiviteter. KFTskal sikre, at data og forskningsresultater er til rådighed for forsk-ningsmiljøerne, samfundet og de sektorer, som skal udmønte konkretetilpasningsinitiativer. KFT kommunikerer blandt andet igennem Klimaog Energiministeriets webportal www.klimatilpasning.dkBaggrundsrapportArbejdsrapport Skov & Landskab nr. 120Kvalitativ analyse af udvalgtekommuners klimatilpasningsstrategierer baggrundsrapport for dennerapport.Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelseI salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapportenkun tilladt efter skriftlig tilladelse.

ForordDer er bred enighed blandt eksperterne om, at nutidige og fremtidige klimaændringergør det nødvendigt at foretage en tilpasning af vores fysiske rammer og måden, vi an-vender og forvalter dem på. Klimatilpasning må ske i et samspil mellem initiativer framyndigheder, virksomheder, organisationer og private borgere. Kommunerne har envigtig rolle at spille i den aktuelle og fremtidige klimatilpasning.Dette projekt: ’Klimatilpasningi de danske kommuner – et overblik’peger på 4 vigtigehovedområder for kommunernes indsats for klimatilpasning, nemlig: kortlægning oganalyser - strategier og planlægning - implementering af tiltag - tværgående initiativer.De danske kommuner har på forskellig måde taget udfordringen om klimatilpasning opi deres arbejde, oftest i kombination med initiativer til at afbøde klimaændringerne gen-nem reduktion af CO2-udledninger. Kommunernes indsatser for klimatilpasning afspej-ler blandt andet de konkrete udfordringer, som klimaændringerne stiller i kraft af kom-munens naturgrundlag og arealanvendelse, infrastruktur og befolkningstæthed samt po-litikker.Formålet med dette projekt er at undersøge og give et overblik over klimatilpasningen ide danske kommuner, herunder fremmende eller hæmmende faktorer herfor. Projektetskal inspirere og motivere til den videre indsats i kommunerne, i regioner og stat samthos erhverv, organisationer og borgere.Projektet er gennemført og afrapporteret af Skov & Landskab på Københavns Universi-tet i løbet af sommerhalvåret 2010, på initiativ af Energistyrelsens Videncenter for kli-matilpasning og Koordinationsenhed for forskning i klimatilpasning (KFT) og gennemfinansiering fra KFT og Skov & Landskab. Projektets analyser, kortlægning og konklu-sioner er baseret på litteraturstudier, interviews og drøftelser med en bred kreds af for-skere, planlæggere og forvaltere inden for kommuners og forsyningsselskabers klima-tilpasning. Projektet inddrager herunder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelsegennemført af Videncenter for klimatilpasning i foråret 2010 blandt kommunerne omderes initiativer til klimatilpasning. Videncentret har offentliggjort besvarelserne for de73 deltagende kommuner, og på den baggrund kortlægges kommuneindsatsen i detteprojekt inden for en række væsentlige emner.En projektfølgegruppe med repræsentanter for KL (Sofie Astrid Jensen/Gyrithe Brandt),Videncenter for klimatilpasning (Bodil Harder/Louise Grøndahl) og KFT (Svend Binne-rup) har hjulpet projektet på vej.

Skov & Landskab, Københavns Universitet /Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning

Indhold1.2.3.Sammenfatning..................................................................................................................................4Summary............................................................................................................................................6Indledning ..........................................................................................................................................8Kommunernes rammebetingelser for klimatilpasning .............................................................................8Formål: overblik og inspiration................................................................................................................8Indhold og metode: projektets fire faser ..................................................................................................8Hvad er ikke med og bør følges op? ......................................................................................................104.De vigtigste emner for kommunernes klimatilpasning ................................................................11Formål med emnekataloget....................................................................................................................11Processen bag emnekataloget.................................................................................................................111. Kortlægning og analyser ....................................................................................................................142. Strategier og planer ............................................................................................................................153. Implementering ..................................................................................................................................174. Tværgående emner og initiativer .......................................................................................................18Opsamling – anvendelser for emnekataloget .........................................................................................205.Status for klimatilpasning i kommunerne.....................................................................................21Hovedbudskaber ....................................................................................................................................21Spørgeskemaundersøgelsen ...................................................................................................................22Analyseramme og -metode ....................................................................................................................22Præsentationsform..................................................................................................................................23Kortlægning og analyser af klimaeffekter og problemstillinger ............................................................27Klimatilpasningsstrategier og -planer ....................................................................................................29Implementering af tiltag til håndtering af klimaændringer ....................................................................33Tværgående emner og initiativer ...........................................................................................................366.Kommunale klimatilpasningsstrategier ........................................................................................42Hovedbudskaber ....................................................................................................................................42Valget af kommuner ..............................................................................................................................43Analysespørgsmål ..................................................................................................................................44Klimaforandringer - konsekvensvurdering og kortlægning ...................................................................45Implementering handler især om håndtering af vand.............................................................................47Det er nødvendigt med samarbejde........................................................................................................50Håndtering af usikker viden...................................................................................................................517.Særlige udfordringer i klimatilpasning.........................................................................................53Hovedbudskaber ....................................................................................................................................53Hvordan får kommunerne den nødvendige viden? ................................................................................54

Hvordan integreres klimatilpasning i planer og strategier? ................................................................... 56Hvordan får kommunerne økonomiske ressourcer? .............................................................................. 58Hvordan skabes et bedre tværfagligt samarbejde? ................................................................................ 60Hvordan fremmes tværkommmunalt samarbejde? ................................................................................ 61Hvordan inddrages borgere og virksomheder?...................................................................................... 618.Samlet karakteristik og konklusion .............................................................................................. 65Hvad er klimatilpasning i kommunerne?............................................................................................... 65Usikker viden – et vilkår og et problem ................................................................................................ 66Planredskabet kan og skal bruges.......................................................................................................... 67Økonomiske prioriteringer er nødvendige............................................................................................. 67Samarbejde på tværs er en nødvendighed ............................................................................................. 68Borgerne og virksomheder skal også være med .................................................................................... 689.10.Perspektivering ............................................................................................................................... 70Bilag ............................................................................................................................................ 71

Bilag 1: Kilder til inspiration................................................................................................................. 71Bilag 2: Deltagere på forskerworkshop ................................................................................................. 74Bilag 3. Deltagere på kommuneworkshop............................................................................................. 74Bilag 4. Udvælgelse af spørgsmål og kategorisering af kommunernes svar ......................................... 75Bilag 5: Figur over andel af spørgsmål indenfor de enkelte emner. ...................................................... 77Bilag 6 Oversigt over besvarelser af hovedspørgsmål og fordeling af svar. ......................................... 78Bilag 7 De 73 kommuner, der deltager i undersøgelsen........................................................................ 78Figurliste................................................................................................................................................ 84Tabelliste ............................................................................................................................................... 85

1. Sammenfatning”Klimatilpasning i de danske kommuner – et overblik” beskriver og analyserer de dan-ske kommuners indsats overfor nuværende og kommende effekter af klimaændringer iden enkelte kommune. Hvor langt er kommunerne kommet? Hvilke strategier arbejderde med? Hvilke tiltag har de foretaget? Og hvad mener de fremmer og hæmmer kli-matilpasningsindsatsen?Rapporten bygger på dansk og international litteratur og drøftelser med forskere og for-valtere inden for klimatilpasning, en spørgeskemaundersøgelse vedrørende kommuner-nes klimatilpasningsindsats gennemført af Videncentret for klimatilpasning i foråret2010, en analyse af ti udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier samt interviewsmed de klimaansvarlige fra fem kommuner.Undersøgelserne viser, at klimatilpasning i kommunerne først og fremmest handler omat håndtere øgede mængder vand, i form af hyppigere ekstremregns- og stormflodshæn-delser og højere vandstand, som vi allerede i dag er vidne til. Konkret består tiltagene iat tilpasse spildevandssystemer og diger og på at skabe mulighed for opsamling og lokalnedsivning af vand. Desuden er der opmærksomhed på at friholde oversvømmelsestrue-de arealer for bebyggelse og anlæg.Visse klimatilpasningstiltag kan være omkostningstunge, det gælder især nydimensione-ring af spildevandssystemer og etablering af opsamlingsbassiner, men da klimaforan-dringer sker langsomt og over en lang årrække, kan en række tiltag indarbejdes i denalmindelige vedligeholdelse og løbende planlægning af kommunernes aktiver.Et vilkår og et problem for klimatilpasningen i kommunerne er den store usikkerhed,der er forbundet med fremtidens klimaændringer. Kommunerne efterspørger viden ogværktøjer til at kunne håndtere klimatilpasning optimalt. Flere kommuner benytter sigaf konsulentvirksomheder for at planlægge klimatilpasningen lokalt. Der findes dogvidensressourcer, som kommunerne i højere grad kunne udnytte: Videncentret for kli-matilpasning samler løbende ny viden og eksempler på klimatilpasning på portalen kli-matilpasning.dk; regionernes fagekspertise samt forskningsviden kunne i højere gradinddrages gennem samarbejde, og det samme gælder forsikringsselskabers ekspertvidenom risikohåndtering. Desuden kunne man også i højere grad indsamle internationaleerfaringer og den lokale, erfaringsbaserede viden om områder, der har været over-svømmet tidligere i historien, og hvordan oversvømmelser her er blevet håndteret.Kommunerne bruger planinstrumentet i deres klimatilpasningstiltag, men der er ikkenogen ’best practise’ for, hvordan man griber arbejdet an. Det er dog vigtigt, at der ska-bes sammenhæng mellem konkrete initiativer og strategier. Der er flere måder at koor-dinere de mange sektorstrategier og -planer på, men det væsentlige er, at man får koor-dineret, selv om erfaringerne viser, at det kan være vanskeligt. Der er forskellige hold-ninger til, i hvor høj grad man kan bruge lokalplaner til at stille krav om klimatilpas-4

ning, og der er behov for en afklaring af kommunernes hjemmel hertil. Der er også be-hov for at afklare ansvarsforholdene.Klimatilpasning berører mange fagområder, og det er derfor afgørende, at der bliversamarbejdet på tværs i kommunalforvaltningen. Det er ifølge interviewene også vigtigt,at forsyningsselskaberne indgår i disse samarbejder. Det er desuden afgørende, at mansamarbejder med de nabokommuner, man deler vandløbssystemer og/eller spildevands-systemer og kyststrækninger med, da klimatilpasningstiltag ellers risikerer at være virk-ningsløse.Borgerne og virksomhederne inddrages ikke særligt i klimatilpasningen, selvom de haren vigtig rolle at spille, da klimatilpasning også skal foregå på private ejendomme. Ind-dragelsen vanskeliggøres af, at klimatilpasning har tendens til at være et internt tekniskanliggende i kommunerne. Der findes mange måder at involvere borgere og virksomhe-der på. Flere kommuner har taget fat i internettets muligheder og etableret klimaporta-ler, og enkelte kommuner overvejer at etablere klimaråd samt konkrete udviklingspro-jekter, hvor borgere, virksomheder og organisationer kan få en rådgivende og udviklen-de rolle i forhold til den kommunale klimatilpasning.Kommunerne er godt i gang med at håndtere de miljømæssige dimensioner af klimafor-andringer og tilpasninger til disse, men er kun i mere begrænset grad gået i gang med deøkonomiske, sociale, sundhedsmæssige og kulturelle dimensioner.

2. Summary”Climate adaptation in Danish municipalities – an overview” describes and analyses theactivities of Danish municipalities to adapt to expected effects of climate change. Howfar have the municipalities come? Which strategies are they working with? What adap-tations have they initiated? What are the barriers and drivers for climate change adapta-tion initiatives?This report is based on: Danish and international literature, discussions among research-ers and administrators concerned with climate change adaptation, a survey sent to allmunicipalities by the Danish information centre for climate change adaptation in thespring 2010, an analysis of ten municipal climate change strategies, and interviews withplanners of five municipalities.The investigations show that climate change adaptation in the municipalities first andforemost is about handling increasing amounts of water. We are already witnessingsome of these issues such as more common extreme rainfalls, floods, or higher waterlevels. Concretely, municipal initiatives are concerned with re-dimensioning the sewersystems and dikes, building overflow basins, and creating possibilities for local seepageof rainwater. In addition, municipalities are regulating new construction in areas threat-ened by floods.Certain climate change adaptation initiatives can be expensive, in particular re-dimensioning sewer systems and building large overflow basins. Since climate changeis likely to happen over many years, many things can be included in the ordinary main-tenance and ongoing planning of municipal assets.A problem for climate change adaptation in Danish municipalities is the large degree ofuncertainty connected to climate change predictions. The municipalities would likeknowledge and tools to be able to develop optimal adaptation strategies for climatechange. Several municipalities are using consultants in order to adapt to local climatechange effects. The municipalities might benefit from the knowledge resources that areavailable at the web portal developed by the Danish information centre for climatechange adaptation, and from professional expertise of region administrations, from re-search, and from expert knowledge of insurance companies regarding risk management.Moreover, the municipalities could increase their efforts to collect international experi-ences and local experience based knowledge of areas which have been flooded in thepast, and how these events were handled.Municipalities are using planning to a large degree in their efforts to adapt to climatechange, but there are no best practices for how to approach the task. There are severalmethods to create coherence and coordinate strategies and plans, but what is most im-portant is that plans, strategies and practices are coordinated, even if experience shows

that it can be difficult. There are different opinions regarding the use of local plans toregulate the climate adaptations of citizens. Further clarification is needed on this issue.Climate change adaptation must involve many professions and organisations. It is there-fore crucial that different departments within the municipal administration collaboratewith each other as well as with utility companies and neighbouring municipalities. Col-laboration is especially critical when municipalities share water systems and/or sewersystems and around coastal areas, otherwise adaptation activities risk being ineffectual.Citizens and companies have not been involved much in climate adaptation so far, buthave an important part to play, as climate change adaptation to a large extent involvesprivate property. However, participation is hindered by the fact that climate change ad-aptation tends to become a highly technical matter within municipal administrations.There are many ways to involve citizens and companies. A number of municipalities areusing the opportunities the internet has to offer and has established climate change por-tals. A few municipalities are considering establishing climate councils and concretedevelopment projects where citizens, organisations, and companies can be involved inadvising and developing municipal climate change adaptation strategies.Danish municipalities are on their way to develop strategies for the adaptation to theenvironmental dimensions of climate change, but have only to a limited degree startedto concern themselves with the economic, social, health related and cultural dimensions.

3. IndledningKommunernes rammebetingelser for klimatilpasningBehovet for klimatilpasning, som klimaændringerne afstedkommer for vores samfund,tackles på forskellig måde i de danske kommuner. Kommuneindsatsen afspejler dendiversitet af udfordringer og muligheder, som kommunerne står over for i kraft af deresnaturgrundlag og beliggenhed i forhold til havet, deres arealanvendelse, infrastruktur,bosætningsmønster, økonomi og politikker. Også kommunernes generelle rammebetin-gelser i form af regeringens klimatilpasningsstrategi, lovgivningen og diverse statsligeog EU-krav spiller en rolle for, hvordan klimatilpasning gribes an i kommunerne.

Formål: overblik og inspirationFormålet med dette projekt er at skabe og formidle overblik over de danske kommunersklimatilpasningsindsats, gennem en kvalitativ undersøgelse af deres planlægning ogforvaltning inden for de væsentlige emneområder.Projektet har givet input til og bygger videre på den kvantitative spørgeskemaundersø-gelse af kommunernes klimatilpasningsindsats, som er blevet gennemført af Energisty-relsens Videncenter for klimatilpasning i foråret 2010.Hensigten med overblikket har først og fremmest været at give inspiration og motivati-on til kommuner og andre aktører, som beskæftiger sig med klimatilpasning. Herunderogså indspil til en opfølgning på regeringens ’Strategi for tilpasning til klimaændringer iDanmark’ fra marts 2008. Til gengæld har det ikke været hensigten at benchmarke ellermåle kommuneindsatsen for klimatilpasning, set i lyset af diversiteten i kommunernesklimaudfordringer og rammebetingelser.Projektets resultater formidles gennem denne rapport samt via et overblik med udvalgteeksempler på Videncentrets portal www.klimatilpasning.dk.

Indhold og metode: projektets fire faserProjektet har bestået af fire faser (se Figur 3-1): Research (fase 1), opstilling af et emne-katalog (fase 2), analyser og kortlægning (fase 3) samt karakteristik af kommunernesklimatilpasningsindsats (fase 4).

Figur 3-1. Oversigt over projektets delelementer og deres sammenhæng

I fase 1 og 2 – Research og Emnekatalog – er der gennem litteratursøgning og personli-ge kontakter blandt forskere, myndigheder og organisationer opsamlet internationale ogdanske erfaringer om klimatilpasning på lokalt niveau. Erfaringerne herfra er drøftet påen forskerworkshop og en kommuneworkshop og omsat til et katalog over de væsent-ligste emner for kommunernes klimatilpasningsindsats.Emnekataloget er anvendt som grundlag for projektets analyser, kortlægning og karak-teristik og vil danne ramme for den efterfølgende formidling af overblik og eksemplerpåwww.klimatilpasning.dk.Emnekataloget kan desuden fungere som inspirations-

grundlag og ’checkliste’ for kommuner og andre parter i de forskellige trin af indsatsenfor klimatilpasning. Se kapitel 4 samt bilagene hertil.I fase 3 – Analyser og kortlægning – er der med udgangspunkt i emnekataloget blevetforetaget en analyse af resultaterne af Videncenter for klimatilpasnings spørgeskema-undersøgelse om kommunernes klimatilpasning. Videncentret har offentliggjort besva-relserne for de 73 deltagende kommuner, og på den baggrund kortlægges kommuneind-satsen i dette projekt inden for en række væsentlige emner. Sideløbende er der gennem-ført en analyse af ti udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier samt gennemførtkvalitative interviews med fem kommuner, som er særligt aktive inden for området. Sekapitel 5, 6 og 7 og bilagene hertil samt baggrundsrapporten: Analyse af udvalgtekommuners klimatilpasningsstrategier.I fase 4 – Karakteristik – er der med udgangspunkt i ovennævnte analyser lavet en sam-let karakteristik, konklusion og perspektivering af kommunernes indsats for klimatil-pasning. Se kapitel 8 og 9.Overblikket fra projektet beskrives og kortlægges i denne rapport. Herudover laves der isamarbejde med Videncentret en formidling påwww.klimatilpasning.dkaf projektetsoverblik samt inspirerende eksempler fra kommunernes klimatilpasningsindsats, somløbende kan opsamles og beskrives i samarbejde med kommunerne.

Hvad er ikke med og bør følges op?Denne undersøgelse bevæger sig især på det administrative niveau, med inddragelse afde ansvarlige for klimatilpasning i kommuner og forsyningsselskaber. Som en opfølg-ning på dette projekt kunne det derfor være interessant at undersøge, i hvor høj gradklimaforandringer og tilpasning prioriteres på det politiske niveau. Ydermere er en afkonklusionerne fra dette projekt, at indsatsen for klimatilpasning ofte har en meget tek-nisk karakter, hvorimod de sociale, sundhedsmæssige og kulturelle konsekvenser afklimaforandringer og løsningsmodeller for tilpasningen ofte overses. Borgeres og virk-somheders tilgang og aktiviteter til klimatilpasning bør derfor undersøges nærmere,blandt andet for at kunne inddrage disse aspekter i helhedsorienterede samfundsøkono-miske analyser af klimaforandringer og tilpasningsindsatser.

4. De vigtigste emner for kommunernesklimatilpasningFormål med emnekatalogetErfaringer fra forskning og praksis viser, at kommunerne har særligt gode mulighederfor at fremme tilpasningen til aktuelle og fremtidige klimaændringer gennem tiltag in-den for bestemte emner.Som en af de første faser i projektet er der fastlagt et katalog over de væsentligste emnerfor kommunernes indsats for klimatilpasning (se Tabel 4-1. Emnekataloget). Hovedem-nerne er: kortlægning og analyser - strategier og planer - implementering af løsninger -tværgående initiativer.Emnekatalogets formål er i første omgang at danne ramme for projektets analyser ogkortlægning (seFigur 3-1), dvs. for analysen af spørgeskemaundersøgelsen fra Viden-center for klimatilpasning, for analysen af ti kommuners klimatilpasningsstrategier ogfor analysen af de fem kommuneinterviews. På den måde skaber emnekataloget rammenfor projektets samlede karakteristik af kommuneindsatsen. Herudover skal emnekatalo-get anvendes til formidling af overblik og inspiration fra kommunernes indsats på om-rådet, bl.a. viawww.klimatilpasningsportalen.dk.Anvendelsen af emnekataloget i diverse faser af dette projekt vil blive belyst i de føl-gende kapitler.

Processen bag emnekatalogetSom baggrund for opstilling af emnekataloget er der foretaget research med litteratur-søgning rettet mod dokumentation, indikatorer og vurderinger, anbefalinger og plan-værktøjer til lokale plan- og forvaltningsmyndigheders klimatilpasning i Danmark ogvores nabolande. Her er der bl.a. set på nationale og kommunale klimatilpasningsstrate-gier, Kommuneplan 2009 og beskrivelser af diverse tiltag, dokumentation fra myndig-heder, forskere, konsulenter og organisationer, Plan09-projekter samt præsentationer påtemadage. Bilag 1 giver et overblik over og link til disse kilder, hvor man kan finde ek-sempler på klimatilpasning til inspiration.Til drøftelse af emnekataloget har projektet afholdt en række workshops og møder medaktører inden for klimatilpasning, og herunder også følgegruppen, med udgangspunkt iforeløbige oplæg til et emnekatalog.Enforskerworkshop1,med eksperter inden for de forskellige emneområders varetagelsei Danmark og udlandet, supplerede og bekræftede katalogets emner og gav anbefaling1

Se deltagerlisten i bilag 2,

til en tydeligere fokus på tværgående emner og initiativer såsom samarbejder, motivati-on og vidensopbygning. Samtidig anbefalede forskerne at undgå at anvende emnernesom indikatorer til benchmarking af enkeltkommuner, med mindre der er tale om objek-tivt målbare kriterier og ensartede udfordringer. Forskerne så den vigtigste opgave foremnekataloget som en ramme for projektets analyser og for overblik og inspiration forkommunerne.En efterfølgendekommuneworkshop2med klimaansvarlige fra kommuner og enkelteforsyningsselskaber supplerede og bakkede op bag det justerede emnekatalog som envelegnet ramme for projektets analyser og som overblik og ’checkliste’ for kommuner-nes eget arbejde med klimatilpasningen. Kommunerne var udvalgt på baggrund af di-versitet i klimaudfordringer, beliggenhed og bosætningsmønstre. Deltagerne anbefalede,at projekts resultater blev formidlet på Klimatilpasningsportalen3, herunder et tematiskog geografisk overblik over kommuneindsatsen og cases fra kommuner med aktuelleklimaudfordringer og innovative løsninger herpå.Katalogets emner har undervejs givet input til Videncentrets spørgeskema, og dets an-vendelse som ramme for formidling af overblik og gode eksempler fra kommuneindsat-sen i denne rapport og påwww.klimatilpasning.dker blevet drøftet med Videncentret.Herunder vises i tabelform hovedemner og emner for kommunernes indsats for klima-tilpasning. Nummereringen er ikke udtryk for en prioritering af emnerne.

Se deltagerlisten i bilag 3www.klimatilpasning.dk

Tabel 4-1. Emnekataloget

Kortlægning og analyser:afklaring af klimaændringernes betydning i kommunenKortlægning af arealer/anlæg truet af oversvømmelser, kysterosion, tørke-/hedeøer.Sårbarhedskortlægning i forhold til prioriterede værdier.Risikoanalyser og samfundsøkonomisk vurdering af klimapåvirkning af diverse par-ter/sektorer.

1.1

22.12.22.3

Strategier og planer:afklaring af handlemuligheder, prioriteringer og beslutningerKlimatilpasningsstrategi for kommunen (KTS), evt. med klimatilpasningsplan/handleplan.Kommuneplanen: klimarelaterede ændringer i hovedstruktur, retningslinier, rammer.Andre planer: klimarelaterede justeringer i fx. lokalplaner, bygningsregulativ, spildevands-plan, vandindvindingsplan, kystbeskyttelsesplan, vand-/naturplaner, beredskabsplan.

33.13.23.3

Implementering:ændringer i forvaltningspraksis og tekniske tiltagÆndringer i kommunens administrationspraksis og naturforvaltning.Budgetafsætninger til implementering af KTS og diverse planer.Igangsættelse af tekniske løsninger/anlægsarbejder til implementering af KTS og diverseplaner.

44.1

Tværgående emner og initiativer:motivation, læring og samarbejder – og tackling af barriererBehov for viden og værktøjer: indhentning hos stat, konsulenter, forskningsmiljøer, sekto-rer.Dialog, netværker, samarbejder internt/eksternt i kommuner.Initiativer der motiverer borgere og erhverv til aktiv indsats.Vidensintegration: Tilbagekommende processer, egne kompetencer, samspil med andrepolitikområder, monitorering og justering.Barrierer og konflikter: Ejerskab, arealanvendelse, ansvar, lovgivning.

4.24.34.4

4.5

I det følgende er emnernes bagvedliggende begreber og eksempler på anvendelsen gen-nemgået inden for katalogets fire hovedemner.

1. Kortlægning og analyserEn afklaring af klimaændringernes betydning for diverse parter og sektorer og påvisningaf behovet for klimatilpasning udgør en vigtig del af kommunernes indsats – se herun-der.

Ad. 1.1Det er vigtigt for kommunerne atkortlægge arealer og anlæg truet af over-svømmelser, kysterosion og tørke-hedeø-effekter.Det drejer sig i første omgang omarealer, byggeri og forsynings- og trafikanlæg, somerfaringsmæssigt og i et kort udvik-lingsperspektiver udsat for oversvømmelser og erosion. Effekterne vil være forårsagetaf øgede nedbørsmængder og vindpåvirkning med opstuvede vandmasser i vandløb,kystfarvande og oversvømmede kloakker/spildevandsanlæg. Her er det vigtigt med sta-tus for lokalisering, terrænforhold, oversvømmelseshyppighed, kloaksystemers kapaci-tet osv.Herudover kan kortlægningen omfatte de arealer og anlæg, sompå længere sigtmed deforventede havspejlsstigninger, grundvandsændringer, forøgede nedbørsmængder ogekstreme vejrhændelser samt generelle temperaturstigninger risikerer at blive over-svømmet, eroderet eller særligt påvirket af tørke og hedeø-effekter. Her kan kommunentage afsæt i et eller flere klimascenarier.Af disse arealer og anlæg vil nogle være mere sårbare end andre, begrundet i de investe-ringer, som er bundet hertil, samt klimapåvirkningernes konsekvenser for prioriteredebeskyttelsesværdier såsom bosætning, sundhed og rekreation, økosystemer,

Det kan være konkrete oversvømmelseshændelser, der får kommuner til at klimatilpasse, somher ved Ribe. Foto stillet til rådighed af Esbjerg Kommune14

bevaringsværdige landskaber og kulturarv.Kortlægning af sårbare arealer,såvel påkort som på længere sigt, vil være et vigtigt indspil til kommuneplanlægningen og andreplaner samt til investeringer og beredskab fra myndighedernes, borgernes, jordbrugser-hvervenes og forsikringsselskabernes side.Risikoanalyserkan belyse den forventede klimapåvirkning af diverse parter og sektorermed henblik på at definere handlemuligheder og -behov og foretage ensamfundsøko-nomisk vurderingheraf (økonomisk, socialt, miljømæssig, juridisk). Samspil, synergierog konflikter med forskellige politikområder (fx. byudvikling, natur, sundhed, bered-skab, forsikring, beredskab) kan afdækkes her, ligesom kommunens og fx. husejernesog jordbrugernes muligheder for at forebygge og begrænse klimarelaterede skader.

2. Strategier og planerTil afklaring af handlemuligheder, prioritering og beslutninger om tilpasningen til nu-værende og kommende klimapåvirkninger har kommunerne en række redskaber i kraftaf planloven og forskellige sektorlovgivninger, se herunder.Ad. 2.1Kommunen kan udarbejde en selvstændigklimatilpasningsstrategi,evt. kobletmed en CO2-reduktionsstrategi. Klimatilpasningsstrategien kan også indgå som integre-rede dele af kommuneplanstrategien og forskellige sektorstrategier, som skal varetagekommunens mål for klimatilpasningen (på tilsvarende måde som mål og strategier forbæredygtighed). Efterfølgende kan strategien følges op med enklimatilpasningsplanmed handleplan.En strategisk miljøkonsekvensvurdering af tilpasningsstrategien kanpåvise behov og konsekvenser af strategien og dens implementering (økonomisk, soci-alt, miljømæssigt, juridisk). Klimatilpasningsstrategien kan udarbejdes sammen mednabokommuner som en fælles strategi.Ad. 2.2Gennem indarbejdelse ikommuneplanen,dens hovedstruktur, retningslinier ogrammer, kan klimatilpasningsstrategiens mål bæres videre i kommunens fysiske plan-lægning, forvaltning og implementering af tekniske tiltag.Da klimatilpasning ikke er et lovbundet plantema, vil det eventuelt foregå ved indarbej-delse af tilpasningshensyn i andre plantemaer, såsom natur- og vandplanerne, bystruktu-ren eller trafikplanen, skovrejsningsplanen mv. Eksempelvis kan en planlagt byudvik-ling eller vejføring flyttes fra oversvømmelsestruede arealer til en lokalisering, der mi-nimerer risikoen for oversvømmelser og giver mulighed for naturgenopretning. Dermedreduceres risikoen for oversvømmelser og behovet for store investeringer i afværgefor-anstaltninger såsom diger. Der kan også planlægges for flere grønne områder, vådområ-der og skovrejsningsområder. Denne planlægning kan med fordel foregå i et tværsekto-rielt og tværkommunalt samarbejde.

Figur 4-1. Et eksempel på planlægningshierarki fra Hedensted Kommune, hvor kommuneplan-strategien gav grundlaget for klimatilpasningsstrategien, der efterfølgende er indarbejdet ikommuneplanen. Illustration stillet til rådighed af Niels Rauf, Hedensted Kommune.

Ad. 2.3Gennemanden planlægning,ved klimarelaterede justeringer eller nye planer,kan kommunens mål og strategier for klimatilpasning bæres videre inden for såvel are-alanvendelsesplanlægningen som i forvaltningsplaner. Herved kan kommunen tilgodesenatur og vandmiljø, vandindvinding, by- og infrastrukturudvikling, rekreative områdersamt jordbruget og andre erhverv.Ilokalplaner, bygningsregulativerogvejplanerkan der gives anvisninger for klimatil-passet placering og indretning af bebyggelser, friarealer og vejanlæg. Eksempelvis medbestemmelser om friholdelse af lavbunds- og erosionstruede arealer for bygninger ogvejanlæg - minimum sokkelkoter på nybyggeri - lokal afledning og fordampning afregnvand gennem fastsættelse af en maksimal andel belagte arealer, krav om grønnetage, træplantninger og regnvandsbassiner, der samtidig giver mere attraktive bymiljøer.Ispildevandsplanerogvandindvindingsplanerkan der tages højde for trusler om over-svømmelser, forurening og udtørring af drikkevandsboringer mv. Eksempelvis ved be-stemmelser for udbygning af kloaksystemer og etablering af vejrradar til varsling afekstremregn, indførelse af separatkloakering og regnvandsbassiner og ved flytning afvandindvindingen.Ivandplaner, Natura2000-planer og naturforvaltningsplaneri øvrigt kan der fastsæt-tes bestemmelser om klimatilpasset naturgenopretning, bl.a. for at skabe bedre overens-

stemmelse mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen – samt om forbedring af biodi-versiteten og landskabsværdierne ved udnyttelse af de forventede klimaeffekter.Ikystbeskyttelsesplanerkan der foretages tilpasninger til de forventede havspejlsstig-ninger og forøgede risiko for stormfloder og vindpåvirkning gennem løsninger, somtilgodeser bebyggelser og anlæg, landskabsværdier og rekreative muligheder, jordbrugog havneaktiviteter.Gennemberedskabsplanerkan der afbødes og planlægges for aktuelle og potentiellekonsekvenser af naturkatastrofer såsom oversvømmelser fra stormflod, åer, søer og klo-akker. En sådan planlægning sikrer effektiv social omsorg og reducerer påvirkningen afsårbare grupper. Desuden sikrer den en tilstrækkelig helbredsindsats under hedebølgerog stormflodsulykker. Her kan der anvises brug af vejrvarslingssystemer for at forbedreberedskabet.

3. ImplementeringAd. 3.1Ved en ’klimatilpasset’administrationspraksis og naturforvaltningkan kom-munen tilgodese sin strategi og planlægning for klimatilpasning, eksempelvis ved nydimensioneringspraksis for kloaksystemet, ved friholdelse af lavbundsarealer for be-byggelse og anlæg og ved genopretning af biotoper, der muliggør og nyder godt af area-lernes anvendelse som oversvømmelsesarealer eller forsinkelsesbassiner langs vandløb.Ad. 3.2Gennem særligebudgetafsætningerog lånegarantier kan kommunen realiseresin klimatilpasningsstrategi og -plan, eksempelvis gennem midler til omlægning af veje,etablering af diger eller opkøb af kystnære sommerhusenklaver.Ad. 3.3Gennem en bred vifte aftekniske løsninger og anlægsarbejderkan kommunenimplementere sin klimatilpasningsstrategi og planlægning, fx. ved fjernelse af faste be-lægninger og erstatning med grønne arealer, ved nydimensionering, omlægning og ud-bygning af kloaksystemerne inkl. varslingssystemer for ekstremregn, ved afkobling afregnvandet fra kloakkerne og ved omlægning af veje.

Opsamling af regnvand i Trekroner. Foto: Ole Fryd

4. Tværgående emner og initiativerEn række tværgående emner og initiativer er af største vigtighed for at sikre kommuner-nes mål, strategier og planlægning for klimatilpasning, først og fremmest i kraft af mo-tivation, læring og samarbejder - samt tackling af barrierer, se herunder:Ad. 4.1Behov for viden og værktøjer.Vidensindhentning fra staten, eksempelvis viaKlimatilpasningsportalen, forskningsmiljøer, konsulenter, sektorer, bl.a. om fremtids-scenarier for nedbør, havspejlsniveau, vind og temperaturer samt konsekvenser for lo-kalområder og sektorer og deres handlemuligheder. Værktøjer til samfundsøkonomiskeanalyser og risikovurdering, beslutningsstøtteværktøjer.Ad. 4.2 Dialog, netværker og samarbejderinternt/eksternt i kommunen og mellemkommunerne: til andre fagområder i forvaltningen og forsyningsselskaber, nabokom-muner, forsikringsselskaber og erhverv. Den vigtige borgerinddragelse med formidling,dialog og samarbejde om fælles muligheder og løsninger i forebyggelsen og begræns-ningen af klimarelaterede skader. Det kan øge bevidsthed og inddragelse af ’tavs’ lokalviden i et sårbart lokalområde og give øget ansvar og medejerskab til indsatser. Fx. til atgenoptage tidligere tiders samarbejde i en grundejerforening om vedligeholdelse af af-vandingsgrøfter.

Det er vigtigt at samarbejde om klimatilpasning. Her et eksempel fra Odense. Foto: MarinaBergen Jensen

Ad 4.3 Initiativer der stimulerer borgere, virksomheder og erhvervtil aktiv indsats, fx.til nedsivning af regnvand på egen grund og etablering af dræn omkring bygninger. Vi-densformidling via møder, foldere og kommunens hjemmeside. Stimulerende tilskuds-ordninger, fx. reduktion af vandafledningsafgiften på lokal afledning af regnvand, grøn-ne tage og friarealer. Sikring af sammenhæng mellem indsatser for klimatilpasning ogforsikringspræmier.Ad. 4.4 Vidensintegration i kommunens forvaltningkan fremmes gennem tilbage-kommende processer og opbygning af egne kompetencer, eksempelvis gennem supple-ring af samarbejdet med konsulenter med et særligt klimanetværk i kommunen meddeltagelse af relevante politikområder. Vidensintegrationen skal også ske ved monitore-ring af klimaeffekterne i kommunen og justering, fx. af scenarier for udbredelsen afinvasive arter eller risikovurderinger for en oversvømmelsestruet vejstrækning.Ad. 4.5 Overkommelse af barrierer og konflikter:Herunder kan som eksempler næv-nes arealerhvervelse, der giver mulighed for at etablere oversvømmelsesbassiner langset vandløb. Løsning af konflikter vedrørende arealanvendelse, fx. hvorvidt arealer vedhavne eller kyster, der måske på lang sigt kan blive truet af oversvømmelse, skal be-bygges. Afklaring af juridiske ansvarsforhold i forbindelse med oversvømmelser ellerafklaring af kommunernes hjemmel til i lokalplaner at stille klimabetingede krav.

Opsamling – anvendelser for emnekatalogetHovedemnerne i emnekataloget kan betragtes som milepæle i kommunernes proces henimod en tilpasning til fremtidens omfattende klimaændringer. Størstedelen af de enkelteemner vil, med forskellig vægtning som følge af lokale forskelle i klimaudfordringer ogrammebetingelser, være relevante for samtlige danske kommuner.Erfaringerne fra projektet viser, at processen i nogle kommuner forløber som en udvik-ling fra kortlægnings- og analysefasen over strategi- og planfasen til implementerings-fasen, fra det tidspunkt kommunen tager beslutning om at klimatilpasse sine fysiskerammer og måden, de anvendes og forvaltes på.Af lokale årsager starter processen i andre kommuner med implementering af teknisketiltag, som derefter opfølges med ændring af planstrategier og forvaltningspraksis. Dettetydeliggøres blandt andet i projektets interviews med de fem kommuner, hvor man inogle tilfælde har måttet igangsætte omfattende anlægsarbejder uden forudgående ana-lyser og planlægning, eksempelvis pga. voldsomme oversvømmelser (se kapitel 7).I dette projekt anvendes emnekataloget som ramme for analyser, karakteristik og for-midling af kommunernes klimatilpasningsindsats.Emnekataloget kan fungere som inspiration for kommunernes arbejde, og det kan an-vendes som checkliste for de klimaansvarlige.Emnekataloget kan endvidere anvendes til at følge den kommunale klimatilpasningsind-sats og til at evaluere denne, såvel internt administrativt som udadtil, så omgivelsernekan se, hvad der sker, eksempelvis politikere, borgere og virksomheder. Her er det somnævnt ovenfor vigtigt at have kommunens særlige udfordringer og muligheder for øje.

5. Status for klimatilpasning i kommunerneFormålet med dette kapitel er at give en status på kommunernes klimatilpasning, isærmed fokus på hvad kommunernehararbejdet med og i mindre grad med fokus på hvadkommunerneplanlæggerat gøre. Derudover ønsker vi også, via præsentation af kort, atgøre det muligt for kommunerne at vidensdele, at hente inspiration hos hinanden mv.I foråret 2010 gennemførte Videncenter for klimatilpasning en spørgeskemaundersøgel-se om klimatilpasning i kommunerne. 73 kommuner deltog i undersøgelsen. Resultater-ne fra spørgeskemaundersøgelsen bruger vi i denne rapport til at give et overblik over,hvad status er på kommunernes klimatilpasning inden for en række udvalgte emner.Valget af emner er baseret på emnekataloget præsenteret i kapitel 4.Som en del af præsentationen vises for hvert emne et kort, hvoraf det fremgår, hvilkekommuner, der har beskæftiget sig med emnet. Visningen på kort omfatter de 73 kom-munerne, som indgår i spørgeskemaundersøgelsen.

HovedbudskaberNogle af hovedbudskaberne inden for emnekatalogets 4 hovedemner er:Kortlægning og analyser



Trefjerdedele af kommunerne har kortlagt arealer, der er truede af oversvømmelsefra regn, grundvand og/eller kloak. Derimod har kun hver sjette kommune undersøgtbehovet for klimatilpasning af de kommunale veje, og det samme antal kommunerhar undersøgt behovet for klimatilpasning af kommunale bygninger eller institutio-ner.Knapt halvdelen af kommunerne har en klimastrategi- eller plan.Fire ud af fem kommuner har indarbejdet klimatilpasning i kommuneplanen og ispildevandsplanen. I tre ud af fire kommuner indgår klimatilpasning i lokalplanen,og to tredjedele af kommunerne bekræfter at have stillet krav om lokal afledning afregnvand. Derimod har kun ca. hver tolvte kommune arbejdet med klimatilpasning iforhold til deres jordbrugs- og sundhedsstrategi.Hvad angår implementering af konkrete klimatilpasningstiltag, er det især håndte-ring af de øgede vandmængder, der er fokuseret på, f.eks. i form af investeringer iombygning af spildevandssystemet, hvilket knapt to tredjedele af kommunerne hargjort.

Strategier og planer



Implementering



Tværgående emner og initiativer



Godt halvdelen af de adspurgte kommuner samarbejder med andre kommuner omklimatilpasning.Undersøgelsen viser imidlertid også, at mange kommuner mangler viden og værktø-jer til at håndtere klimatilpasningen i praksis.

SpørgeskemaundersøgelsenSpørgeskemaundersøgelsen er baseret på et kvantitativt spørgeskema, som blev udsendttil kommunerne af Videncenter for klimatilpasning i foråret 2010. 73 kommuner besva-rede spørgeskemaet, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 74 %.Spørgeskemaet bestod af 49 hovedspørgsmål og dertilhørende underspørgsmål (i altover 100 spørgsmål). Spørgsmålene omfattede en lang række forskellige emner, herun-der bl.a.:Hvordan klimatilpasning indgår i kommunernes arbejde.Hvor langt kommunen er med at indarbejde klimatilpasning i planer og strategier.Hvor langt kommunerne er nået med konkrete klimatilpasningstiltag og initiativer.I hvor høj grad kommunerne har den tilstrækkelige viden til at løse opgaverne.Hvilke barrierer og konflikter kommunerne oplever i forbindelse med klimatilpas-ning.

Spørgeskemaundersøgelsen er tidligere på året blevet offentliggjort af Videncenter forklimatilpasning. En opsummering af kommunernes svar på de enkelte spørgsmål, kanfindes på hjemmesiden www.klimatilpasning.dk4og samme sted findes også en opsam-ling med hovedkonklusioner5.

Analyseramme og -metodeTil analysen af spørgeskemaundersøgelsen har vi brugt emnekataloget som ramme.Konkret er det sket ved, at vi har udvalgt en række spørgsmål fra spørgeskemaundersø-gelsen på baggrund af emnekatalogets 12 emner. Spørgsmålene er udvalgt ud fra to ho-vedkriterier:4

Spørgsmålet skal kunne relateres til et af emnekatalogets 12 emner.

Klimatilpasning.dk, Energistyrelsen (2010):Klimatilpasning i danske kommuner. Summary med graferpå hovedresultater.http://www.klimatilpasning.dk/da-DK/service/Nyheder/Documents/Summary%20rapport-pdf.pdf(21.10.2010).5Klimatilpasning.dk, Energistyrelsen (2010):Klimatilpasning i danske kommuner. Hovedkonklusioner.http://www.klimatilpasning.dk/da-DK/service/Nyheder/Documents/Notat%20med%20hovedkonklusioner.pdf(21.10.2010).



Størstedelen af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, skal have svaret påspørgsmålet (enkelte undtagelser er dog lavet).

De udvalgte spørgsmål er efterfølgende blevet kategoriseret under de enkelte emner iemnekataloget. Hvert emne er således repræsenteret ved et eller flere spørgsmål fraspørgeskemaundersøgelsen (fra 1 til 19 spørgsmål). Et enkelt emne er udeladt; emne3.2.Budgetafsætninger til implementering til klimatilpasning og diverse planer,da detaf forskellige årsager ikke var egnet til analyse, herunder blandt andet på grund afmanglende besvarelse. I dette kapitel arbejder vi derfor kun med 11 af emnekatalogets12 emner. Proceduren omkring udvælgelsen af spørgsmål, samt hvilke emner de er ble-vet kategoriseret under, er uddybet i bilag 4.Udover udvælgelse af spørgsmål, er svar-mulighederne for de enkelte spørgsmål blevetbehandlet. I spørgeskemaundersøgelsen indgår en lang række forskellige svar-muligheder, som varierer fra spørgsmål til spørgsmål. For at simplificere behandlingenaf kommunernes svar, er svar-mulighederne for de enkelte spørgsmål reduceret til tresvar-kategorier; Ja, Nej og Andet. En nærmere uddybning af, hvordan de forskelligesvartyper er blevet kategoriseret, kan ses i bilag 4.I den samlede vurdering af status for kommunernes klimatilpasning, bruger vi emneka-taloget og de udvalgte spørgsmål til at besvare følgende spørgsmål:1.Hvor mange kommuner har beskæftiget sig med det pågældende emne?Besvarelsen baseres på antallet af kommuner, som på baggrund af de udvalgte spørgs-mål kan siges at have beskæftiget sig med det pågældende emne (dvs. baseret på dekommuner hvis svar er blevet kategoriseret som ja).2.I hvilket omfang har kommunerne beskæftiget sig med emnet?Besvarelsen baseres på antallet af spørgsmål, der er blevet svaret på inden for det på-gældende emne.3.Hvilke områder, spørgsmål og/eller problemstillinger er de væsentligste inden foremnet?Besvarelsen baseres på udvalgte spørgsmål, hvor bl.a. nogle af de spørgsmål, som flestkommuner har svaret ja til, præsenteres.Ovennævnte spørgsmål giver mulighed for dels at trække nogle overordnede og gene-relle linjer op i kommunernes arbejde med klimatilpasningen, dels at gå i dybden mednogle mere specifikke emner/spørgsmål og problemstillinger, der synes særligt relevan-te for klimatilpasningen i kommunerne.

PræsentationsformResultaterne fra vores analyse af spørgeskemaundersøgelsen præsenteres ved brug afbåde tekst, kort og diagrammer. Strukturen for præsentationen følger de fire hovedem-ner fra emnekataloget:Kortlægning og analyser, Strategier og planer, Implementering

samtTværgående emner og initiativer.For hvert hovedemne præsenteres først en kortsammenfatning af resultater. Derefter følger en præsentation af resultater for de enkelteemner under hvert hovedemne. En kort introduktion til læsningen af de kort og dia-grammer, som indgår i præsentationen, følger her.Kommunernes svar præsenteret på kortFor hvert af emnekatalogets 11 udvalgte emner præsenteres et kort, der viser hvor man-ge af de 73 kommuner, som har beskæftiget sig med det pågældende emne. De 73kommuner, som indgår i undersøgelsen, er vist på kortet iFigur5-1. Kommunerne præsenteres også i en tabel i bilag 7.

Formålet med at vise de 11 kort er at give kommunerne mulighed for at udveksle erfa-ringer og viden om de forskellige klimatilpasningstiltag. Kortene vil i nærmeste fremtidogså blive tilgængelige via portalen www.klimatilpasning.dk.

Figur 5-1. De 73 kommuner som indgår i spørgeskemaundersøgelsen.

Kommuner, der har svaret ja på mindst ét spørgsmål inden for det pågældende emne,vises på kortene. Det vil sige, at har en kommune f.eks. svaret ja til bare ét af de 8spørgsmål, som indgår i emne 1.1, så vises kommunen på kortet. Grunden til at katego-rierne Nej og Andet ikke er taget med er primært, at kortene har til formål at fungeresom inspiration til andre kommuner, og i den forbindelse er information om, hvadkommunerneharlavet mere relevant, end hvad deikkehar lavet. Svar som nej og vedikke (hhv. svar-kategorierne Nej og Andet) er derfor mindre interessante i denne sam-menhæng.24

Antallet af kommuner, der vises på kortet, er påvirket af antallet af spørgsmål, der erkategoriseret under det enkelte emne. Jo flere spørgsmål under et emne, jo større ersandsynligheden for, at en kommune har svaret ja på mindst ét af spørgsmålene og der-med bliver vist på kortet. Antallet af kommuner, som har ”beskæftiget sig med et em-ne”, skal derfor tages med en smule forbehold. Som supplement oplyses det derfor også,hvor mange af spørgsmålene inden for hvert af emnernekommunerne i alt har svaret jatil (såfremt der er kategoriseret flere spørgsmål under emnet).Diagrammet herunder giver et overblik over følgende: 1) Hvor mange kommuner, somhar svaret ja til mindst ét af de spørgsmål et emne indeholder 2) Hvormange af spørgs-målenekategoriseret under hvert emne, kommunerne har svaret ja til (1-19 spørgsmålper emne) og 3) Hvor mange spørgsmål hvert emne indeholder. Som eksempel kannævnes, at for emne 1.1 har en stor del af kommunerne (ca. 85 %) svaret ja til mindst étaf de 8 spørgsmål emnet indeholder. Ser man imidlertid på,hvor mangeaf de 8 spørgs-mål der er svaret ja til, så fremgår det, at kommunerne i gennemsnit kun har svaret ja tilknapt 3 af de 8 spørgsmål (30 %). Forklaringen på denne forskel kunne være, at derf.eks. er et eller to spørgsmål, som mange kommuner har svaret ja til, og for de reste-rende spørgsmål er kommunernes svar kategoriseret som Nej eller Andet.Overblik over kommunernes svar kategoriseret som ja - fordelt påalle emner og spørgsmålAntal spørgsmål pr.emne20181614121086420Behov for viden og værktøjerIgangsættelse af tekniskeløsninger/anlægsarbejdeKortlægning af truede ogsårbare arealer samtudarbejdelse afDialog/netværker/samarbejderKlimatilpasningsstrategier og-planerKlimarelaterede justeringer iandre planerÆndringer i kommunensadministrationspraksis ognaturforvaltningInitiativer der stimulererborgere til aktiv indsatsBarrierer og konflikter4.5Klimarelateredetilføjelser/ændringer ikommuneplanenVidensintegration4.4

Procent1009080706050403020100

1.1

2.1

2.2

2.3

3.1

3.3

4.1

4.2

4.3

Antal kommuner, i procent, som for hvert emne har svaret Ja på mindst ét spørgsmål (N = 73)Andel af spørgsmål, under hvert emne, som der er svaret Ja til (i %)Antal spørgsmål pr. emne

Figur 5-2. De 11 emner fra emnekataloget. Diagrammet viser: 1) Hvor mange kommuner, somhar svaret ja til mindst ét af de spørgsmål, som et emne indeholder (grønne søjle) 2) Hvor man-ge af spørgsmålene kategoriseret under hvert emne, som kommunerne har svaret ja til (blå søj-le) og 3) Hvor mange spørgsmål (1 til 19) hvert emne indeholder (de gule markeringer).

Uddybning af kommunernes svar for udvalgte spørgsmålFor hvert af emnekatalogets 11 emner præsenteres et diagram, som viser kommunernessvar fordelt på Ja, Nej og Andet for 3 udvalgte spørgsmål (nogle steder dog kun et ellerto). Valget af de spørgsmål, der uddybes, er sket ud fra to kriterier:1) enten fordi vi har vurderet, at spørgsmålet var særligt relevant for emnet.2) eller fordi spørgsmålet udgør en stor procentvis andel af de spørgsmål, der er blevetsvaret ja til inden for det pågældende emne.Derudover vil der, hvor det er muligt og relevant, blive uddybet med mere detaljeretinformation om kommunernes svar, og der vil også blive inddraget resultater fra nogleaf de spørgsmål, der ikke præsenteres i diagrammet.

Kortlægning og analyser af klimaeffekter og problemstillingerI dette afsnit præsenterer vi resultaterne for, i hvilket omfang kommunerne har arbejdetmed kortlægning og analyse af klimaændringernes konsekvenser (emnekatalogets ho-vedemne 1).Der indledes med en opsummering af resultater, og derefter præsenteres de enkelte em-ner fra emnekatalogets hovedemne 1 - i dette tilfælde drejer det sig kun om et enkeltemne, emne 1.1. Tallene i parentes angiver hvor mange af de 73 kommuner, som harsvaret ja.Samlet set for hovedemne 1 kan det konstateres at:Langt de fleste kommuner (63) har på den ene eller anden måde lavet kortlægningereller undersøgelser af truede og sårbare arealer.Det er især arealer truet af oversvømmelse fra regn, grundvand, kloak eller havvand,som kommunerne har kortlagt og undersøgt (minimum 54 af de 73 kommuner).Ca. en femtedel af kommunerne planlægger at gennemføre kortlægninger.Behovet for klimatilpasning af f.eks. kommunale veje (12) og stier (10) er kun un-dersøgt af et mindre antal kommuner, men knapt halvdelen af kommunerne plan-lægger at gøre det.

Oversvømmede enge ved Vilslev. Foto stillet til rådighed af Esbjerg Komme.

Emne 1.1 Kortlægning af truede og sårbare arealer

Emne 1.1 omfatter 8 spørgsmål.Ud af de 73 kommuner, som harsvaret på spørgeskema-undersøgelsen, har 63 svaret ja påmindst ét af spørgsmålene (svarendetil 86 %). De 63 kommuner er vist iFigur 5-3.Ser man på, hvor mange af de 8spørgsmål der er blevet svaret ja til,så har hver af de 73 kommuner igennemsnit svaret ja til knapt 3 afspørgsmålene (30 %), se bilag 5,Figur 10-1.

Figur 5-3. Kommuner som har svaret ja (grønne) tilmindst et af de spørgsmål, som emne 1.1 omfatter.

1.1 Kortlægning af truede og sårbare arealer mv. (N = 73)Kommuner706050403020100Kyststrækninger der er truet Arealer der er sårbare overaf øget erosion?for oversvømmelser fra regn,grundvand og/eller kloak?Arealer der er sårbare overfor oversvømmelser frahavvand?1914154134054JA3822NEJANDET

Figur 5-4. De 73 kommuners svar for tre udvalgte spørgsmål kategoriseret under emne 1.1.

De tre udvalgte spørgsmål vi viser i Figur 5-4 er:1)2)3)Har kommunen kortlagt Kyststrækninger der er truet af øget erosion?Har kommunen kortlagt Arealer der er sårbare over for oversvømmelser fra regn, rundvand og/ellerkloak?Har kommunen kortlagt Arealer som er sårbare over for oversvømmelser fra havvand?

Som det fremgår af Figur5-4,så er det især kyststrækninger og arealer truet af oversvømmelse, somkommunerne har kortlagt (hhv. 54 og 38 ud af 73 kommuner). For de kommuner, hvis svar er blevet kate-goriseret som Nej, er der for de her udvalgte spørgsmål tale om svaretNej, men planlægger.En femtedelaf kommunerne planlægger således at gennemføre kortlægninger.De tre spørgsmål, som færrest kommuner har svaret ja til, vedrører om kommunen har undersøgt:konse-kvenser for kommunens skove(8),behovet for klimatilpasning af de kommunale stier(10) ogbehovet forklimatilpasning af de kommunale veje(12). For de to sidstnævnte spørgsmål svarer knapt halvdelen afkommunerne, at de planlægger at gøre det.

Klimatilpasningsstrategier og -planerI dette afsnit præsenterer vi resultaterne for, i hvilket omfang kommunerne har arbejdetmed klimastrategier og -planer samt med tilpasning af andre planer, herunder kommu-ne- og lokalplaner, spildevandsplan mv. (emnekatalogets hovedemne 2).Der indledes med en opsummering af resultater, og derefter præsenteres de enkelte em-ner under hovedemne 2, dvs. emnerne 2.1, 2.2 og 2.3. Tallene i parentes angiver, hvormange af de 73 kommuner, som har svaret ja.Samlet set for hovedemne 2 kan det konstateres at:Lidt under halvdelen af kommunerne (32) har en egentlig klimatilpasningsstrategieller -plan.Firefemtedele af kommunerne (61) har indarbejdet klimatilpasning i kommunepla-nen.Firefemtedele af kommunerne har svaret ja til, at klimatilpasning indgår i kommu-nens spildevandsplan (60) og trefjerdedele at det indgår i deres lokalplaner (54).Lidt over to tredjedele af kommunerne bekræfter endvidere at have stillet krav omlokal afledning af regnvand (51).Klimatilpasning i f.eks. jordbrugsstrategi og sundhedsstrategi har kun et fåtal afkommunerne arbejdet med (hhv. 6 og 5), og det samme gælder for udarbejdelse afberedskabsplan for hedebølger (6).

Højdemodel af Dragør. Størstedelen afDragør by ligger mellem kote 2,5 m –1,5 m. Langs kysten beskytter digerbyområderne mod vand fra sydvest.Diger skal have en digekrone på over1,9 for at sikre mod stormflod.

Figur 5-5. Højdemodel af Dragør, som illustration på et planlægningsværktøj. Kort stillet tilrådighed af Jørgen Jensen, Plan og Byg, Dragør Kommune.

Emne 2.1. Klimatilpasningsstrategier og -planer

Emne 2.1 omfatter ét spørgsmål.Ud af de 73 kommuner som harsvaret på spørgeskema-undersøgelsen, har 32 kommuner(44 %) svaret ja til spørgsmåletom, hvorvidt de har en kommune-tilpasnings-strategi/plan eller ej. De32 kommuner er vist på kortet iFigur 5-6.Diagrammet i Figur 5-7 viser forde-lingen af svar på alle tre svar-kategorier. Her ses det, at udoverde 32 kommuner, som har svaretja, har 41 svaret nej (56 %) ogingen har svaret andet.

Figur 5-6. Kommuner som har svaret ja (grønne) til detspørgsmål, som emne 2.1 omfatter.2.1 Klimatilpasningsstrategier eller -planer (N = 73)Kommuner70605041403230201000Har kommunen en klimatilpasningsstrategi/plan?JANEJANDET

Figur 5-7. De 73 kommuners svar på spørgsmålet kategoriseret under emne 2.1.

Emne 2.2. Klimarelaterede tilføjelser/ændringer i kommuneplanen

Emne 2.2 omfatter 5 spørgsmål.Ud af de 73 kommuner, som harsvaret på spørgeskema-undersøgelsen, har 66 svaret ja påmindst ét af spørgsmålene (90 %).De 66 kommuner er vist på kortet iFigur 5-8.Ser man på, hvor mange af de 5spørgsmål, der er blevet svaret jatil, så har hver af de 66 kommuner igennemsnit svaret ja til halvdelenaf spørgsmålene (53 %), bilag 5,Figur 10-1.

Figur 5-8. Kommuner som har svaret ja (grønne) tilmindst et af de spørgsmål, som emne 2.2 omfatter.

2.2 Klimarelaterede tilføjelser/ændringer i kommuneplanen (N = 73)Kommuner706050403020100Indgår klimatilpasning ikommuneplanen?Indgår klimatilpasning ikommuneplanenshovedstruktur?Har kommunen undladt atudlægge arealer tilbebyggelse pga. risiko foroversvømmelser?12016925206148JA

NEJANDET

Figur 5-9. De 73 kommuners svar for tre udvalgte spørgsmål kategoriseret under emne 2.2.

De tre udvalgte spørgsmål vi viser i Figur 5-9 er:1)Indgår klimatilpasning i kommuneplanen?2)Indgår klimatilpasning i kommuneplanens hovedstruktur?3)Har kommunen undladt at udlægge arealer til bebyggelse pga. risiko for oversvømmelser?De to første spørgsmål udgør i alt knapt 60 % af ja-andelen, jf. bilag 6. Som det fremgår af Figur 5-9,har 61 ud af 73 kommuner svaret ja til, at klimatilpasning indgår i kommuneplanen, og 48 har svaret jatil, at klimatilpasning indgår i kommuneplanens hovedstruktur. Af det sidste spørgsmål fremgår det, at25 kommuner har svaret ja til, at de har undladt at udlægge arealer til bebyggelse pga. risiko for over-svømmelser.

Emne 2.3. Klimarelaterede justeringer i andre planer

Emne 2.3 omfatter i alt 19 spørgs-mål.Ud af de 73 kommuner, som harsvaret på spørgeskemaundersø-gelsen, har 71 svaret ja på mindstét af spørgsmålene (97 %). De 71kommuner er vist på kortet i Figur5-10.Ser man imidlertid på, hvor mangeaf de 19 spørgsmål der er blevetsvaret ja til, så har hver af de 73kommuner i gennemsnit svaret jatil 7 af de 19 spørgsmål (39 %), sebilag 5, Figur 10-1.

Figur 5-10. Kommuner som har svaret ja (grønne) tilmindst et af de spørgsmål, som emne 2.3 omfatter.

2.3. Klimarelaterede justeringer i andre planer (N = 73)Kommuner706050403020100Indgår klimatilpasning ikommunensspildevandsplaner?Indgår klimatilpasning ikommunens lokaplaner?Er der stillet krav omafledning af regnvand?103145157605451JANEJANDET

Figur 5-11. De 73 kommuners svar for tre udvalgte spørgsmål kategoriseret under emne 2.3.De tre udvalgte spørgsmål vi viser i Figur 5-11 er: er:1)Indgår klimatilpasning i kommunens spildevandsplaner?2)Indgår klimatilpasning i kommunens lokalplaner?3)Er der stillet krav om afledning af regnvand?Som det fremgår af Figur 5-11 svarer en meget stor andel af kommunerne ja til de tre spørgsmål. Af de 19spørgsmål, som kommunerne har svaret på under dette emne, er ovenstående tre spørgsmål dem, somflest kommuner har svaret ja til (udgør knapt en tredjedel), jf. bilag 6.De tre spørgsmål færrest kommuner har svaret ja til vedrører klimatilpasning i hhv.jordbrugsstrategi(6) ogsundhedsstrategi(5), og om kommunen har enberedskabsplan for hedebølger(6).

Implementering af tiltag til håndtering af klimaændringerI dette afsnit præsenterer vi resultaterne for, i hvilket omfang kommunerne har arbejdetmed implementering, herunder ændret forvaltningspraksis samt hvilke tekniske tiltag dehar lavet (emnekatalogets hovedemne 3).Der indledes med en opsummering af resultater, og derefter præsenteres de enkelte em-ner under hovedemne 3, dvs. emnerne 3.1 og 3.3. Tallene i parentes angiver, hvormange af de 73 kommuner som har svaret ja.Samlet set for hovedemne 3 kan det konstateres at:Knapt halvdelen af de 73 kommuner (31) har ændret administrationspraksis medhenblik på klimatilpasning.Hvad angår hensyn til klimaændringer i naturforvaltningen, har hver fjerde kommu-ne (17) gjort det, og hver tredje (26) planlægger at gøre det.Størstedelen af kommunerne (65) har på den ene eller anden måde igangsat tekniskeløsninger eller anlægsarbejder med henblik på klimatilpasning. Det er især investe-ringer i ombygning af spildevandssystemet (43) samt etablering af vådområder (30),som kommunerne har været i gang med. Og hovedparten af dem, der endnu ikke harværet i gang, planlægger det (hhv. 20 og 24 kommuner).21 har svaret ja til at bruge eksisterende grønne områder eller at anlægge nye til sik-ring mod oversvømmelse, og halvdelen af kommunerne planlægger at gøre det.Stormsikring (6) samt klimatilpasning af kommunale bygninger eller institutioner(12) har kun et mindre antal kommuner beskæftiget sig med.

Grøft til regnvandsafledning ved Trekroner. Foto: Ole Fryd.

Emne 3.1. Ændringer i kommunens administrationspraksis ognaturforvaltning

Emne 3.1 omfatter to spørgsmål.Ud af de 73 kommuner, som harsvaret på spørgeskema-undersøgelsen, har 38 svaret ja påmindst ét af spørgsmålene (52 %).De 38 kommuner er vist på kortet iFigur 5-12.Ser man på, hvad de 73 kommunerhar svaret på de 2 spørgsmål, såer der i de fleste tilfælde blevetsvaret andet eller nej (67 %), sebilag 5, Figur 10-1.

Figur 5-12. Kommuner som har svaret ja (grønne) tilmindst et af de spørgsmål, som emne 3.1 omfatter.3.1. Ændringer i kommunens administrationspraksis og naturforvaltning (N = 73)Kommuner706050403020100Er der gennemført ændringer iadministrationspraksis?Er der inden for de seneste tre år tagethensyn til klimaændringer inaturforvaltningen?143128172630JANEJANDET

Figur 5-13. De 73 kommuners svar for de to spørgsmål kategoriseret under emne 3.1.De to spørgsmål vi viser i Figur 5-13 er:1)Er der gennemført ændringer i administrationspraksis?2)Er der inden for de seneste tre år taget hensyn til klimaændringer i naturforvaltningen?Som det ses af diagrammet, har 31 kommuner svaret ja til, at de har gennemført ændringer i deresadministrationspraksis med henblik på. klimatilpasning.17 kommuner har svaret ja til, at de har taget hensyn til klimaændringer i naturforvaltningen.For de kommuner, hvis svar er blevet kategoriseret som Nej, er der for de her udvalgte spørgsmål taleom svaretNej, men planlægger.Som det ses for spørgsmål 2, svarer 26 kommuner, at de i fremtidenplanlægger at tage hensyn til klimaændringer i naturforvaltningen.

Emne 3.3. Igangsættelse af tekniske løsninger/anlægsarbejder

Emne 3.3 omfatter i alt 18 spørgsmål.Ud af de 73 kommuner, som harsvaret på spørgeskemaundersøgelsen,har 65 svaret ja på mindst ét afspørgsmålene (89 %). De 65 kommu-ner er vist på kortet i Figur 5-14.Ser man på, hvor mange af de 18spørgsmål der er blevet svaret ja til, såhar hver af de 65 kommuner i gen-nemsnit svaret ja til 5 af de 18 spørgs-mål (29 %), bilag 5, Figur 10-1.

Figur 5-14. Kommuner som har svaret ja (grønne) tilmindst et af de spørgsmål, som emne 3.3 omfatter.

3.3. Igangsættelse af tekniske løsninger/anlægsarbejder (N = 73)Kommuner706050403020100Investeret i ombygning afsplidevandssystemet primærtpga. klimaforandringer?Etableret vådområder ikommunen?Kombineret sikring modoversvømmelser medetablering af grønne områdereller udnyttelse afeksisterende grønne områder?201043353024192117JANEJANDET

Figur 5-15. De 73 kommuners svar for tre udvalgte spørgsmål kategoriseret under emne 3.3.De tre udvalgte spørgsmål vi viser i Figur 5-15 er:1) Er derInvesteret i ombygning af spildevands-systemet primært pga. klimaforandringer?2) Er derEtableret vådområder i kommunen?3) Er derKombineret sikring mod oversvømmelser med etablering af grønne områder eller udnyttelse afeksisterende grønne områder?Som det ses af Figur 5-15, har knapt to tredjedele af kommunerne investeret i ombygning af spilde-vandssystemet, 30 kommuner har etableret vådområder, og 21 har etableret eller udnyttet eksisterendegrønne områder som sikring mod oversvømmelser.For de kommuner, hvis svar er blevet kategoriseret som Nej, er der for de her udvalgte spørgsmål taleom svaretNej, men planlægger.Her ses det bl.a., at 35 kommuner planlægger at etablere eller udnytteeksisterende grønne områder som sikring mod oversvømmelser. De spørgsmål, som færrest kommunerhar svaret ja til, er bl.a.Stormsikring(6),Kystbeskyttelsesprojekter der inddrager hensyn til klimaændrin-ger(10) samtKlimatilpasning af kommunale bygninger eller institutioner(12).

Tværgående emner og initiativerI dette afsnit præsenterer vi resultaterne for, hvordan kommunerne forholder sig til demere tværgående emner og initiativer som vidensbehov, dialog og samarbejder, motiva-tion af borgere, vidensintegration samt barrierer og konflikter (emnekatalogets hoved-emne 4).Der indledes med en opsummering af resultater, og derefter præsenteres de enkelte em-ner under hovedemne 4, dvs. emnerne 4.1-4.5.Tallene i parentes angiver, hvor mange af de 73 kommuner som har svaret ja.Samlet set for hovedemne 4 kan det konstateres at:Næsten samtlige 73 kommuner (72) efterspørger i nogen eller mindre grad mereviden og flere værktøjer til håndtering af klimatilpasning.Halvdelen af kommunerne (38) samarbejder med andre kommuner om klimatilpas-ning.To tredjedele af kommunerne (49) oplever, at borgerne interesserer sig for klimaæn-dringer og muligheder for klimatilpasning, men kun 22 kommuner har informeretborgere eller virksomheder om, hvad de selv kan gøre for at tilpasse sig fremtidensklima.Størstedelen (62) af de adspurgte kommuner svarer, at de kender portalen klimatil-pasning.dk, og den bruges aktivt af ca. en tredjedel af kommunerne til at hente for-skellige former for viden og information.Lidt over halvdelen af kommunerne (42) oplever på den ene eller anden måde barri-erer eller konflikter i forbindelse med klimatilpasning, enten i forbindelse med lov-givning (30), konflikter mellem kortsigtede og langsigtede løsninger (23) eller i for-bindelse med erhvervelse af arealer (18).

Borgerinddragelse er et vigtigt emne i forbindelse med klimatilpasning. Foto stillet til rådighedaf www.19k.dk.

Emne 4.1. Behov for viden og værktøjerEmne 4.1 omfatter i alt 13 spørgsmål.Ud af de 73 kommuner, som harsvaret på spørgeskema-undersøgelsen, har 72 svaret ja påmindst ét af spørgsmålene (99 %).De 72 kommuner er vist på kortet iFigur 5-16.Ser man på, hvor mange af de 13spørgsmål de 73 kommuner harsvaret ja til, så fremgår det af bilag 5,Figur 10-1, at hver kommune i gen-nemsnit har svaret ja til 87 % afspørgsmålene, dvs. et ja til 11 udaf 13 spørgsmål.

Figur 5-16. Kommuner som har svaret ja (grønne) tilmindst et af de spørgsmål, som emne 4.1 omfatter.4.1. Behov for viden og værktøjer (N = 73)Kommuner706050403020100

65JANEJANDET

Mangler I viden ellerværktøjer i kommunen til atkunne tage beslutninger omklimatilapsning?

Mangler I viden omkonsekvenser afklimaforandringer forforskellige sektorer?

Mangler I viden om konkretehandlemuligheder fortilpasning i kommunen?

Figur 5-17. De 73 kommuners svar for tre udvalgte spørgsmål kategoriseret under emne 4.1.*For de to sidste spørgsmål er N = 67.Figur 5-17 er baseret på alle 73 kommuners svar. De tre udvalgte spørgsmål vi viser er:1)Mangler I viden eller værktøjer i kommunen til at kunne tage beslutninger om klimatilpasning?2)Mangler I viden om konsekvenser af klimaforandringer for forskellige sektorer?3)Mangler I viden om konkrete handlemuligheder for tilpasning i kommunen?Som det fremgår af Figur 5-17, svarer en meget stor andel af kommunerne ja til, at de mangler videnog/eller værktøjer. Samme tendens ses for de øvrige 10 spørgsmål, som ikke præsenteres her (fra 49til 64 kommuner der svarer ja), jf. bilag 6.For de kommuner, hvis svar er blevet kategoriseret som Ja, dækker svaret over følgende svarmulig-heder:I høj grad, I nogen grad, I mindre grad.Som fordelingen af svar herunder viser, har de fleste afkommunerne svaretI nogenellermindre grad:1)2)3)I høj(5),nogen(24) ogI mindre grad(33)I høj(16),nogen(34) ogI mindre grad(14)I høj(15),nogen(30) ogI mindre grad(20)

Emne 4.2. Dialog, netværk og samarbejderEmne 4.2 omfatter i alt 10 spørgsmål.Ud af de 73 kommuner, som harsvaret på spørgeskemaundersø-gelsen, har 62 svaret ja på mindstét af spørgsmålene (85 %). De 62kommuner er vist på kortet i Figur5-18.Ser man på, hvor mange af de 10spørgsmål de 73 kommuner harsvaret ja til, så har hver kommunei gennemsnit svaret ja til 4 af de 10spørgsmål (43 %), bilag 5, Figur 10-1.

Figur 5-18. Kommuner som har svaret ja (grønne) tilmindst et af de spørgsmål, som emne 4.2 omfatter.4.2. Dialog, netværk og samarbejder (N = 73)Kommuner70604950403020100Samarbejder I med andrekommuner omklimatilpasning?Informeret borgere ellerOplevet at borgerevirksomheder om hvad deinteresserer sig forselv kan gøre for at tilpasseklimaændringer ogsig fremtidens klimamuligheder for klimatilpasning87382722282317JANEJANDET

Figur 5-19. De 73 kommuners svar for tre udvalgte spørgsmål kategoriseret under emne 4.2.Figur 5-19 er baseret på alle 73 kommuners svar. De tre udvalgte spørgsmål vi viser er:1)Samarbejder I med andre kommuner om klimatilpasning?2)Har i informeret borgere eller virksomheder om, hvad de selv kan gøre for at tilpasse sig fremtidensklima?3)Har I oplevet, at borgere interesserer sig for klimaændringer og muligheder for klimatilpasning?Som det fremgår afFigur 5-19,så svarer lidt over halvdelen af kommunerne, at de samarbejder medandre kommuner. 22 kommuner svarer ja til, at de har informeret borgere eller virksomheder om, hvadde selv kan gøre. 49 kommuner har oplevet, at borgerne interesserer sig for klimaændringer og mulig-heder for klimatilpasning.

Emne 4.3. Initiativer der stimulerer borgere til aktiv indsatsEmne 4.3 omfatter 1 spørgsmål.Ud af de 73 kommuner, som harsvaret på spørgeskema-undersøgelsen, har 18 svaret ja tilspørgsmålet:Har kommunen hen-vendt sig til borgerne mhp. at fådem til at udtræde af kloakfælles-skabet for regnvand.De 18 kom-muner er vist på kortet i Figur 5-20.For de kommuner, hvis svar erblevet kategoriseret som Nej, erder her tale om svaretNej, menplanlægger.Som det ses i Figur5-21, har 11 svaretNej, men plan-lægger.

Figur 5-20. Kommuner som har svaret ja (grønne) til detspørgsmål, som emne 4.3 omfatter.

4.3. Initiativer der stimulerer borgere til aktiv indsats (N = 73)Kommuner706050403020100Henvendt jer til bogerne i kommunen mhp. at få dem til at udtræde af kloakfællesskabetfor regnvand?181144JANEJANDET

Figur 5-21. De 73 kommuners svar på spørgsmålet kategoriseret under emne 4.3.

Emne 4.4 VidensintegrationEmne 4.4 omfatter 1 spørgsmål.Ud af de 73 kommuner, som harsvaret på spørgeskema-undersøgelsen, har 62 kommuner(85 %) svaret ja til, at de har kend-skab til portalen klimatilpasning.dk.De 62 kommuner er vist på kortet iFigur 5-22.De fleste af de kommuner, hvissvar er kategoriseret under ja, harsvareti nogen grad(26) ellerimindre grad(26). 10 har svaretihøj gradog 9 har svaret, at de sletikke har kendskabtil klimatilpas-

ning.dk.

Figur 5-22. Kommuner som har svaret ja (grønne) til detSpørgsmål, som emne 4.4 omfatter.

4.4 Vidensintegration (N = 73)Kommuner706050403020100I hvilken grad kender I portalen klimatilpasning.dk?92JANEJANDET

Figur 5-23. De 73 kommuners svar på spørgsmålet kategoriseret under emne 4.4.Som supplement til resultatet vedr.kendskabtil klimaportalen, kan det tilføjes, at hvad angårbrugenafportalen klimatilpasning.dk – et spørgsmål 62 kommuner har svaret på - så viser det, at portalen bru-ges til følgende (alle underspørgsmål med):------Til at se nyheder om klimatilpasning= 22 svarer i høj og nogen grad.Til at se fremtidens klima på kort= 26 svarer i høj og nogen grad.Til at finde ny viden om klimaændringerne= 22 svarer i høj og nogen grad.Til at læse om, hvordan andre kommuner har gjort= 23 svarer i høj og nogen grad.Til at finde viden om klimaændringernes konsekvenser= 21 svarer i høj og nogen grad.Til at finde værktøjer og beslutningsstøtte= 9 svarer i høj og nogen grad.

Emne 4.5. Barrierer og konflikterEmne 4.5 omfatter i alt 4spørgsmål.Ud af de 73 kommuner, somhar svaret på spørgeskema-undersøgelsen, har 42 svaret jatil mindst ét af spørgsmålene(57,5 %). De 42 kommuner ervist på kortet i Figur 5-24.Ser man på, hvor mange af de4 spørgsmål de 73 kommunerhar svaret ja til, så har hverkommune i gennemsnit svaretja til mindst et af de 4 spørgs-mål (35 %), se bilag 5, Figur10-1.

Figur 5-24. Kommuner som har svaret ja (grønne) tilmindst et af de spørgsmål, som emne 4.5 omfatter.4.5. Barrierer og konflikter (N = 73)

Kommuner70605040302010053038

403323171815

JANEJANDET

Barrierer i den nuværende Konflikter mellem kortsigtede Problemer med erhvervelselovgivning for at kunnegevinster og langsigtedeaf arealer ifm.klimatilpasseklimabetingede udfordringerklimatilpasning?hensigtsmæssigt?ved beslutning omarealanvendelse?

Figur 5-25. De 73 kommuners svar for tre udvalgte spørgsmål kategoriseret under emne 4.5.Figur 5-25 er baseret på alle 73 kommuners svar. De tre udvalgte spørgsmål vi viser er:1)I hvilken grad oplever I at der er barrierer i den nuværende lovgivning for at kunne klimatilpasse hen-sigtsmæssigt?2)I hvilken grad oplever I konflikter mellem kortsigtede gevinster og langsigtede klimabetingede udfor-dringer ved beslutning om arealanvendelse?3)I hvilken grad oplever I problemer med erhvervelse af arealer ifm. klimatilpasning?Som det ses af Figur 5-25, er de fleste af kommuners svar kategoriseret under Andet, hvilket dækkerover, at halvdelen af kommunerne har svaretVed ikke(som er kategoriseret som Andet). Under katego-rien ja har kommunerne svaretI høj grad, I nogen gradellerI mindre grad.Fordelingen af svar for de trespørgsmål kan ses her:1)2)3)I høj grad(5),I nogen grad(17),I mindre grad(8),Slet ikke(5),Ved ikke(36)I høj grad(6),I nogen grad(9),I mindre grad(8),Slet ikke(17),Ved ikke(31)I høj grad(2),I nogen grad(6),I mindre grad(9),Slet ikke(16),Ved ikke(37)

6. Kommunale klimatilpasningsstrategierDenne del af undersøgelsen af de danske kommuners klimatilpasningsindsats er en ana-lyse af ti udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier. Hensigten med undersøgelsener dels at bidrage til at skabe et overblik over den kommunale indsats for klimatilpas-ning hidtil, dels at fremdrage eksempler, som andre kommuner kan lade sig inspirere afi deres fremtidige klimatilpasningsindsats. Klimastrategierne analyseres med udgangs-punkt i emnekatalogets fire emner: kortlægning og analyse, planer og strategier, imple-mentering, og tværgående emner.Analysen er foretaget på baggrund af særskilte klimatilpasningsstrategier, klimatilpas-ningskapitler i kommunale klimastrategier og/eller kommuneplanerne eller for en enkeltkommunes vedkommende, med baggrund i spildevandsplanen.Dette kapitel opsummerer og konkluderer på den fulde analyse, som kan findes i bag-grundsrapporten ”Kvalitativ analyse af kommunale klimatilpasningsstrategier”, Ar-bejdsrapport nr. 120, Skov & Landskab.

HovedbudskaberDe ti kommuner klimatilpasser i forhold til det forventede trusselsbillede.De ti kommuner tager udgangspunkt i DMI’s fremskrivninger af IPCC’s klimasce-narier, når de går i gang med at kortlægge truede områder.Halvdelen af kommunerne har kortlagt truede områder, mens den anden halvdel harplaner om at gøre det snarest muligt.Flere kommuner efterspørger værktøjer til at kunne forudsige konsekvenser af ænd-rede vandmængder i form af en hydrologisk model, som kan forudsige oversvøm-melse på baggrund af lokale parametre.Konkrete klimatilpasningstiltag handler i altovervejende grad om håndtering af ænd-rede vandmængder og vandstande, dvs. nydimensionering af spildevandssystem,etablering af overløbsbassiner, lokal afledning af regnvand, forstærkelse eller ud-bygning af diger, mv.Håndtering af vand tænkes sammen med forbedrede rekreationsmuligheder forkommunens indbyggere.Samarbejde med nabokommuner er afgørende for at kunne klimatilpasse effektivt.Flere kommuner involverer borgere og virksomheder via en kommunal klimaportal.Enkelte kommuner påtænker at inddrage borgere, virksomheder, interesseorganisa-tioner, uddannelsesinstitutioner og myndigheder via klimaråd.







De fleste af kommunerne har benyttet sig af konsulentvirksomheder i deres ar-bejde med klimatilpasning.

Lyngbyvejen i København er oversvømmet efter ekstremregn. Foto: Thomas Sick Nielsen

Valget af kommunerDe ti kommuner, hvis klimatilpasningsstrategier vi har gennemgået, er: Esbjerg, Dragør,Greve, Hedensted, Hvidovre, København, Lolland, Odense, Silkeborg og Svendborg.Disse kommuner er udvalgt på baggrund af følgende 4 kriterier:1.2.3.Alle kommuner er fra forskellige kilder (regioner, forskere, øvrige kontaktper-soner) blevet nævnt som aktive inden for klimatilpasning.Alle klimatilpasningsstrategier er offentliggjort på kommunens hjemmesideKommunerne repræsenterer en spredning mht. klimaudfordringer, by-og land-problematikker og landsdele.

Hovedparten af kommunerne har deltaget i Videncentret for klimatilpasningsspørgeskemaundersøgelse, og har her sagt ja til at have en klimastrategi.

Læseren bør være opmærksom på, at en gennemgang af klimastrategier og -planer ikkenødvendigvis er et retvisende og opdateret billede af, hvad kommunerne rent faktisk gørog har gjort i relation til klimatilpasning. For det første kan man lave klimatilpasnings-tiltag uden at have skrevet om dem i en strategi eller en plan. For det andet er de hergennemgåede strategier og planer udgivet i tidsrummet fra 2007 – 2010. Og der kansagtens være sket ting siden en klimastrategis udarbejdelse, som kommunerne ikke harkommunikeret ud på deres hjemmesider, enten af praktiske eller politiske årsager. Kli-mastrategierne giver dog et indblik i, hvilke problemstillinger og mulige løsningerkommunerne er opmærksomme på, hvilket trusselsbillede de ser for kommunen, oghvad de har til hensigt at gøre ved det. Det kan give inspiration til andre kommunersklimatilpasningsindsats.

AnalysespørgsmålI det følgende præsenteres de fire hovedspørgsmål, som de ti udvalgte kommuners kli-mastrategier er analyseret i forhold til.1) Bygger strategien/planen på en forudgående kortlægning af effekter og problemstil-linger som følge af forventede klimaændringer? (Hovedemne 1 i emnekataloget)2) Er strategien/planen omsat til konkrete handleplaner/handling? (Hovedemne 2 og 3 iemnekataloget)3) Samarbejde og ansvarsfordeling i forhold til andre aktø-rer/netværksdannelser/dialogfora: hvordan og hvornår i processerne? (Hovedemne 4 iemnekataloget)4) Hvordan er videnshåndteringen grebet an? (Hovedemne 4 i emnekataloget).

Hovedemne 2 og 3 er slået sammen til et fælles emne, fordi hovedemne 2 blandt andetvedrører, om der findes en klimatilpasningsstrategi i kommunen, hvilket i denne analyseer en forudsætning. Hovedemne tre i emnekataloget vedrører implementering, hvilketkun i begrænset omfang fremgår af en strategi. Vi har derfor vurderet, at disse emnerkunne sammenfattes til ovenstående hovedspørgsmål 2. Analysen viste desuden, atspørgsmålene om samarbejde og håndtering af usikker viden, var det der optog kommu-nerne mest under hovedemne 4, og de er derfor taget med som særskilte emner.Nedenfor opsummeres og gennemgås de fire hovedspørgsmål samlet for de ti kommu-ner. For en gennemgang af hver enkelt kommune, se baggrundsrapporten ”Kvalitativanalyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier”.

Klimaforandringer - konsekvensvurdering og kortlægningDe ti kommuner i undersøgelsen har alle i en mere eller mindre detaljeret form benyttetsig af IPCC’s klimascenarier6, og de beregninger som DMI har foretaget på baggrund afsamme7. Dvs. at alle kommuner forventer et hævet havspejl, øget vinternedbør, varmeresomre med længere tørkeperioder afbrudt af perioder med voldsom regn, hyppigere eks-tremvejrhændelser i form af regn og storm samt ændret grundvandstand. Nogle kom-muner har beskrevet IPCCs/DMIs klimafremskrivninger i detaljer med hensyn til vand-stigninger, den forventede fremtidige regnmængde, antal grader temperaturen forventesat stige osv., mens andre blot har opridset de forventede konsekvenser i hovedtræk.Hedensted Kommune skiller sig ud ved, som den eneste kommune, at bygge klimatil-pasningsplanlægningen på flere scenarier: A1, som er det mest pessimistiske scenarie,bruges som grundlag, når man planlægger ny infrastruktur og ny byudvikling, mens A2scenariet bruges, når man skal vurdere, om det er nødvendigt at klimasikre eksisterendebygninger og infrastruktur. Begge scenarier beskrives i detaljer i klimatilpasningsstrate-gien.Greve, Esbjerg, Odense, Silkeborg og Svendborg har ikke kortmateriale om effekterneaf klimaændringer med i deres klimatilpasningsstrategier eller -planer, men nævnerkortlægning af truede områder som en af de første ting, der skal gøres, eller som nogetkommunen er i gang med at få fremstillet. Flere kommuner efterspørger værktøjer til atforudsige konsekvenserne af hævet vandspejl i form af en tværkommunal eller nationalhydrologisk model, der kan beregne omfanget af oversvømmelse på baggrund af øgedevandmængder, geologiske forhold, samspil mellem havvand, overfladevand og grund-vand. Det vil sige en model, der er mere præcis, end de forudsigelser, man kan lave påbaggrund af en topografisk terrænmodel kombineret med hævet vandstand, som nogleaf kommunerne har benyttet (Dragør, Hvidovre, København og Lolland).Hedensted Kommune har kortlagt oversvømmelsestruede områder ved hjælp af en hy-drologisk model i tilgift til en digital terrænmodel. Med dette som udgangspunkt er derforetaget en screening for at identificere truede områder, hvor der er store værdier, somer sårbare overfor oversvømmelser. Lolland har også udviklet en hydrologisk model iprojekt ”Lolland vand”.Hvidovre Kommune har analyseret de historiske vandstande for at få et mere nuanceretbillede af, hvilke udsving man kan forvente i fremtiden på de steder, hvor man forventeren generel havspejlsstigning.

Klimatilpasning.dk, 2009.FNs Klimascenarier,http://www.klimatilpasning.dk/da-DK/service/Klima/klimascenarier/Sider/Forside.aspx. Energistyrelsen.7

DMI, 2010.DMI, Klima, Ændringer i Danmarkhttp://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2/aendringer_i_danmark.htm.

Oversvømmelse i Dragør kommune. Foto: Jørgen Jensen

Generelt behandler kommunerne de faktorer, som de anser kommunen er truet af. Kyst-kommunerne i undersøgelsen, og det er langt de fleste (Esbjerg, Dragør, Greve, Heden-sted, Hvidovre, København, Lolland og Svendborg), har fokus på oversvømmelsesrisi-koen som følge af hævet havspejl, mens det ikke behandles i de øvrige kommuners stra-tegier/planer (Odense og Silkeborg). Alle kommuner er opmærksomme på de proble-mer, som ekstreme regnhændelser kan medføre, ikke mindst de kommuner hvor detallerede har skabt problemer i form af oversvømmede kældre og kloakoverløb. Grund-vandsstigninger behandles af Esbjerg og Svendborg Kommune, som ser det som entrussel mod infrastrukturen, da det kan underminere veje og bygningsfundamenter.Klimatilpasning i kommunerne handler altså især om håndtering af mere vand.Esbjerg, Dragør, Lolland, Hedensted, Odense og Svendborg Kommune er opmærk-somme på, at klimaændringer har konsekvenser for naturen, både i forhold til at værdi-fulde habitater trues af oversvømmelse, men også i form af at dyre- og planteartssam-mensætningen vil ændre sig. Desuden nævnes, at øget nedbør vil forøge udvaskningenaf næringsstoffer med en øget forurening af vandløb til følge.Esbjerg og især Københavns Kommune nævner stigende temperaturer som et problem iforhold til varmeøeffekter i byrummet og en deraf følgende risiko for hedeslag, og en-kelte kommuner nævner en øget risiko for pollenallergi og gener som følge af fugt ogskimmelsvampe, som en mulig konsekvens af klimaforandringer.

Ingen af kommunerne har i forbindelse med deres klimatilpasningsstrategi foretaget enegentlig samfundsøkonomisk analyse, hvor de økonomiske, miljømæssige, sociale ogjuridiske aspekter ved klimatilpasningstiltag sammenholdes med konsekvenserne afikke at gøre noget.

Implementering handler især om håndtering af vandMange af kommunerne er endnu ikke kommet særligt langt med implementeringen, atdømme efter hvad der står i deres tilpasningsstrategier og -planer. Esbjerg, Greve, He-densted, Odense, Silkeborg og Svendborg Kommune har endnu ingen eller kun megetbegrænsede konkrete og detaljerede handleplaner, men præsenterer en række hensigts-erklæringer med hensyn til, hvad der skal gøres inden for et angivet tidsperspektiv. Detiltag der er førstkommende, handler i altovervejende grad om håndteringen af vand.Dragør, Greve, Hvidovre, Københavns og Silkeborg Kommune er gået i gang med ellerhar planlagt at tilpasse kloaknettet til fremtidens større vandmængder, og er i gang medat tilpasse beredskabet for oversvømmelser til fremtidens behov. Alle kommuner harplaner om, og enkelte er i gang med, at etablere bassiner og magasiner til opsamling ogforsinkelse af regnvand i lavtliggende områder, og de fleste af kommunerne påtænker,at disse områder skal have en rekreativ og/eller en naturbeskyttende funktion. Dragør ogHedensted Kommune overvejer at bruge veje til afledning af vand.Dragør, Hvidovre, Københavns og Lolland Kommune er gået i gang med at forstærkeeksisterende diger og/eller planlægger at lave nye diger til beskyttelse mod stigendehavspejl og stormflod.Alle kommunerne har stillet eller vil stille krav til ny bebyggelses placering i forhold tilkoter og friholde lavtliggende områder fra bebyggelse, hvor det er muligt. Enkeltekommuner (Greve, København,) stiller krav til lokal afledning af regnvand, belæg-ningsgrad og/eller grønne tage i lokalplaner.Københavns Kommune har lavet et metodekatalog til lokal afledning af regnvand, somligger til fri afbenyttelse på kommunens hjemmeside. I København og Odense kan bor-gerne få en del af deres tilslutningsbidrag refunderet, hvis de afleder regnvand på egengrund.Københavns Kommune har etableret demonstrationsprojekter i forskellige metoder tillokal afledning af regnvand og vil etablere ét om grønne tage. Det er den eneste af de tikommuner, der detaljeret forholder sig til forskellige løsninger på varmeproblemer ibyen.

Anlæg til opsamling af regnvand i Trekroner. Foto: Ole Fryd

Generelt er klimatilpasningsstrategierne og -planerne helhedsorienterede i den forstand,at udlægningen af områder til opmagasinering og opbremsning af regnvand sammen-tænkes med naturhensyn og rekreative formål. Men at dømme efter strategierne, er det ilangt overvejende grad de tekniske forvaltninger i kommunerne, som alene har stået forudarbejdelsen af planerne. I forhold til rekreative hensyn tænkes der på at udnytte kli-matilpasningstiltag positivt, men i øvrigt handler tilpasning i høj grad om at afværgeproblemer. Lolland Kommune lægger dog vægt på at udnytte de stigende temperaturertil at forske i andre landbrugsafgrøder, og tilbyde kommunens arealer til forskningsfor-mål i form af fuldskala demonstrationsprojekter af forskellige klimatiltag.

De fleste af kommunerne arbejder med et tidsperspektiv på 10-15 år, men HedenstedKommune skiller sig ud ved at arbejde med et 100-årigt perspektiv. Københavns Kom-mune har også vurderet klimaændringer og deres konsekvenser for kommunen i et næ-sten 100-årigt perspektiv, nemlig til år 2100. I Lolland og Svendborg Kommune vil manrevidere klimastrategierne og -planerne årligt for at tage højde for ny og forbedret viden.

Ekstreme regnhændelser bliver mere hyppige i fremtiden. Her regner det voldsomt på Frede-riksberg. Foto: Antje Backhaus

Det er nødvendigt med samarbejdeAlle kommuner er enige om, at det er nødvendigt med forskellige former for samarbej-de, for at kunne håndtere fremtidens klimaudfordringer. Først og fremmest med nabo-kommunerne, som de deler vandløbssystemer eller kloaksystemer med, da isoleredeklimatilpasningstiltag inden for disse områder ikke har den nødvendige effekt. Yderme-re fremhæves det som væsentligt, at der er et fagligt samarbejde på tværs i kommunenog med andre myndigheder, og ikke mindst at der er et godt samarbejde med forsy-ningsselskaber, bygherrer, arkitekter og borgere, da de i mange tilfælde skal levere denødvendige indsatser i form af systemrenoveringer og lokal afledning af regnvand.Esbjerg, Hvidovre og Københavns Kommune har etableret eller vil etablere en klima-portal. Her kan kommunens borgere og virksomheder finde råd og vejledning i, hvadman selv kan gøre for at afbøde og tilpasse sig til klimaforandringer. Det sker, som etled i kommunens samarbejde med borgerne og virksomhederne. I øvrigt informererkommunerne ved hjælp af kampagner.I Hedensted Kommune har borgerne i forbindelse med en kampagne kunnet indberette,hvor der har været problemer med oversvømmelser, til brug for kommunens planlæg-ning.Esbjerg, København og Odense Kommune vil eller har indgået partnerskaber/netværkmed forskellige virksomheder, men hovedsagligt i forhold til CO2- og energireduktio-ner.Esbjerg Kommune overvejer at nedsætte et klima- og bæredygtighedsråd, hvor borgere,erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, forskere og interesseorganisationer skal være re-præsenterede og rådgive kommunen i forhold til klimarelaterede tiltag. På Lolland føl-ges klimaarbejdet af en gruppe bestående af repræsentanter fra kommunens forskelligesektorer, forsyningsselskaber, digelaug, grundejerforeninger, jordbruget, Danmarks Na-turfredningsforening og Friluftsrådet. Odense Kommune påtænker at etablere et klima-center, hvor viden opsamles og formidles i form af rådgivning og kampagner.Lolland Kommune giver i deres klimastrategi udtryk for, at kommuner, der er lavtlig-gende og derfor særligt udsatte overfor vandstandsstigninger, skal have hjælp af statentil kystsikring og klimatilpasning. Svendborg Kommune gør i deres klimapolitik op-mærksom på, at EU har lavet et oversvømmelsesdirektiv, som forpligter medlemslande-ne til at kortlægge oversvømmelsestruede områder, inklusiv afstrømningsveje, og yder-mere er medlemslandene forpligtede til at lave risikoplaner, der indbefatter planer tilsikring og beredskab. Hertil vil staten få brug for kommunernes samarbejde og hjælp.Lolland og Odense Kommune indgår i forskningssamarbejder om klimatilpasning.

Figur 6-1. Eksempel på håndtering af usikkerhed: Hedensted kommune har modeleret over-svømmelser i forhold til to forskellige klimascenarier, nemlig A1 og A2. Illustration stillet tilrådighed af Niels Rauff, Hedensted Kommune

Håndtering af usikker videnDer findes ikke megen sikker viden om klimaforandringer, og tilpasningstiltag skal der-for planlægges under usikkerhed. Alle kommuner tager dog udgangspunkt i FN’s kli-mapanels seneste rapport om, hvilke klimaændringer man kan forvente, og i DMI’s be-regninger af, hvad de kommer til at betyde i Danmark.De fleste kommuner har i forskelligt omfang benyttet sig af konsulentvirksomheder tilat vurdere konsekvenserne af de forventede klimaændringer. I værste fald kan dette be-tyde, at der ikke opbygges klimatilpasningskompetence i kommunernes forvaltninger,og i bedste fald kan det betyde, at der sker en gensidig vidensudveksling mellem konsu-lenter og kommuner, som kommer begge parter til gavn. Hvad der er tilfældet i de tikommuner, kan denne undersøgelse dog ikke sige noget om.I forhold til borgerne har i hvert fald Greve Kommune afholdt borgermøder, hvor over-svømmelsesrisici er debatteret, og som nævnt i forrige afsnit har flere kommuner etable-ret en klimaportal, hvor viden om klima og klimatilpasningstiltag formidles.Internt i kommunens forvaltning vil Hedensted opbygge en politisk forankret styregrup-pe, der efterhånden skal opbygge detaljeret viden om klimaudfordringer og mulige løs-ninger i kommunen. I Københavns Kommune har der været en tværsektoriel arbejds-gruppe i forbindelse med udarbejdelsen af klimaplanen, som delvist stadig består, oghvor viden er blevet genereret og opsamlet.

I Lolland og Svendborg Kommune håndteres usikkerheden omkring viden ved at revi-dere klimastrategien årligt.Som tidligere nævnt savner kommunerne generelt værktøjer til at kunne håndtere usik-ker viden om klimaforandringer og handlemuligheder.

7. Særlige udfordringer i klimatilpasningI dette kapitel går vi tættere på kommunerne for at undersøge, hvilke barrierer og driv-kræfter kommunerne oplever for at gennemføre klimatilpasningen. Hvilke særlige ud-fordringer er der for arbejdet med klimatilpasningsstrategier, og hvordan kan de håndte-res fremover?Denne del af undersøgelsen bygger viden fra (1) en kommuneworkshop med planlægge-re og enkelte forsyningsfolk og (2) interviews i fem kommuner med de klimaansvarligei den kommunale administration og i nogle tilfælde repræsentanter fra forsyningssel-skaber. I kommuneworkshoppen deltog København, Esbjerg, Ishøj, Faaborg-Midtfyn,Holstebro, Odense, Tønder, Lolland og Hvidovre kommuner. De fem kommuner, hvorvi har foretaget dybdegående interviews, er udvalgt fordi de har forskelligartede klima-tilpasningsstrategier (der alle indgår i analysen i kapitel 6), de har arbejdet aktivt medklimatilpasning, de er spredt geografisk i landet og repræsenterer både by- og land-kommuner. De fem kommuner er København, Odense, Hedensted, Dragør og Esbjerg.Analysen af kommuneworkshoppen og interviewene gav et billede af flere gennemgå-ende forhold, der udgør barrierer og drivkræfter for kommunernes klimatilpasning. Derkom også en række eksempler fra kommunerne på, hvordan udfordringerne er blevet ogkan løses fremover. Resultaterne af undersøgelsen struktureres igen ud fra emnekatalo-gets emner: kortlægning og analyser, planer og strategier, implementering og tværgåen-de emner. Under emnet om implementering fokuseres på barrierer og drivkæfter forimplementering i kommunerne med vægt på økonomi og tværfagligt og tværsektorieltsamarbejde. Under tværgående emner fokuseres på inddragelse af borgere, foreningerog virksomheder.

HovedbudskaberKommunerne mangler viden og redskaber til klimatilpasningen, og det hæmmerklimatilpasningen. Det vil fremme klimatilpasningen, hvis kommunerne kan ud-nytte flere eksisterende vidensressourcer, end de gør i dag, fx fra staten, forsk-ningen, forsikringsselskaber, international viden, viden fra regionerne og lokalviden. Staten kan fremme tilpasningen ved at være en synlig og aktiv vidensle-verandør.Klimatilpasning kan med fordel indarbejdes i den fysiske planlægning. Men derer usikkerhed i kommunerne om deres hjemmel til at indarbejde klimatilpas-ningshensyn, fx i lokalplaner. Det vil være fremmende, hvis der skabes klarhedover denne mulighed. Det vil også fremme klimatilpasningen, hvis den genereltintegreres i kommunens øvrige sektorstrategier.



Der findes ikke én ”best practice” for planarbejdet omkring klimatilpasning –det må indrettes efter lokale omstændigheder. Nogle starter med konkrete pro-blemer og ender i strategier, andre starter med strategier og udvikler efterfølgen-de konkrete tiltag. Det vigtige er, at der skabes forbindelse mellem konkrete til-tag og strategier.Økonomi udgør en barriere for visse dele af klimatilpasningen. Klimatilpasningkan involvere store investeringer og skal prioriteres politisk, før tiltag kan gen-nemføres. Men nogle tiltag behøver ikke at være dyre, og mange tiltag kan ogsåintegreres i den løbende udvikling og vedligeholdelse, hvis der tænkes langsig-tet.En barriere for klimatilpasningen er manglen på tværfagligt samarbejde internt ikommunen. Det vanskeliggør både strategiarbejdet og implementeringen. Det ermed til at forhindre en større integration af klimatilpasningen i kommunen.Samarbejdet mellem kommunerne kan også styrkes.Det er en barriere for klimatilpasningen, at borgere og virksomheder ikke ind-drages i særlig grad. En udbredelse af klimatilpasningen til borgere, virksomhe-der og organisationer er afgørende for at fremme tilpasningen, fordi en stor delaf tilpasningen skal foretages af private grundejere. Kommunen kan fremmeinddragelsen gennem øget kravsstillelse, øget vidensformidling og øget samar-bejde med andre aktører om konkrete projekter.



Kommunerne er ikke enige om især løsninger på udfordringerne. Derfor præsenteresforskellige holdninger og løsninger under hver af de udfordringer, der beskrives neden-for. Der vil selvsagt være flere udfordringer end de, kommunerne selv peger på. Detdiskuteres i den samlede karakteristik og konklusion i kapitel 8.

Hvordan får kommunerne den nødvendige viden?Klimatilpasning er et nyt arbejdsområde i kommunerne, og af workshoppen og inter-viewene fremgår det, at der skal opbygges en ny vidensbase i kommunerne, for at kli-matilpasningen rigtig slår igennem i kommunerne. Kommunerne er dog ikke enige om,hvordan og hvem der skal levere den nødvendige viden. Nogle mener, at staten skalspille en større rolle, andre at kommunerne selv skal tage ansvaret.Nogle kommuner udtrykker ønsket om klare udmeldinger fra staten om trusselsbilledetog de scenarier, der skal bruges lokalt. En klimaansvarlig siger: ”Der findes ikke natio-nale redskaber til at håndtere klimaforandringer, men det ville godt, hvis der gjorde.Statens ad hoc planlægning på området er utilstrækkelig.” Både de store og små kom-muner, der blev interviewet, finder det vanskeligt selv at skulle håndtere den usikre vi-den. Der foreslås mere præcise prognoser og fælles mindstebeskyttelse samt udviklingaf og overblik over metoder og redskaber til risikoanalyser, hydrologiske modeller, ter-rænmodeller, oversigt over brugbare redskaber til kortlægning osv.54

Andre kommuner mener, at der ikke kan laves mere præcise prognoser og heller ikkeskal være fælles standarder fra staten. En kommunal klimaansvarlig siger: ”Jeg synes,det handler om en risikovurdering ligesom i mange andre miljømæssige sammenhængeog om rettidig omhu. Kommunen bør være i stand til selv at tage ansvar.” Altså atkommunerne selv må tage stilling til, hvilke prognoser og standarder der skal brugeslokalt. Disse klimaansvarlige mener, at man må erkende, at der er tale om usikker viden,og at den hele tiden kan forandre sig. I stedet må man bruge konsulentbistand og/elleropruste de kommunale medarbejdere med den nødvendige viden, som man også gør,når andre nye problemer opstår. Metoder og redskaber kunne dog godt formidles afstaten, så ikke alle skal ”opfinde den dybe tallerken hver gang”, som det udtrykkes.Her er altså ikke enighed om, hvorvidtstatenskal spille en større rollesom regelstyren-demed fastlæggelse af fælles viden, standarder og scenarier eller blot skal værefacilite-rende og vidensformidlende.Workshopdeltagerne og de klimaansvarlige fra kommu-nerne er dog enige om, at den specialiserede viden hos statens styrelser skal mere i spil,og at der er stor brug for, at staten laver større formidlingsindsats om klimaændringer,effekter, redskaber og metoder. Den statslige Klimatilpasningsportal kan bruges til for-midling af viden, værktøjer og eksempler. Men en klimaansvarlig foreslår fx også, atder oprettes et rejsehold fra staten, der kan tage rundt og hjælpe kommunerne.Flere af de klimaansvarlige og deltagere fra forsyningsselskaberne nævner ogsåforsy-ningsselskabernesviden som afgørende for den lokale tilpasning. Med den aktuelle ud-skillelse af vandforsyning og regn- og spildevandshåndteringen fra de kommunale for-valtninger, er der en risiko for, at denne viden forsvinder ud af den kommunale indsats.Det er vigtigt at få etableret samarbejde mellem kommune og forsyningsselskab i de nyerammer. En klimaansvarlig fra Odense siger: ”Vi har haft den adskillelse længe og harøvet os på det, og det er meget vigtigt, at kommunerne forholder sig til det. Det duerikke, at forsyningen kommer ud i periferien og ud af politikernes bevidsthed, fordi deikke længere er på de politiske udvalgsmøder, for de er hammerprofessionelle og dygti-ge.”På kommuneworkshoppen understreges også vigtigheden af at inddrageforsikringssel-skabernesviden. Som en klimaansvarlig siger, er det nok dem, der ligger inde med denstørste viden om klimaændringer og effekter, fordi den skal bruges til at fastlægge for-sikringsvilkår. Det anbefales, at kommunerne etablerer samarbejde og vidensudvekslingmed forsikringsselskaberne. Dermed kan kommunerne også få sat fokus på forsikrings-spørgsmålet i forbindelse med klimaændringer, fx hvem har ansvaret for hvad i udbed-ring af skader, hvilke konsekvenser får kommunernes kortlægning af sårbare områder iforhold til forsikring osv.De klimaansvarlige peger videre på denlokale og historiske videnom et konkret områ-des klimavilkår, som relevant viden. Den viden findes kun lokalt, fx hos borgere der harboet i områderne i mange år, eller som aftryk i landskabet. I Dragør har man fx tagetideen med grøfter op igen, som tidligere har været benyttet til afledning af regnvand, og

man accepterer den naturlige oversvømmelse fra havet og indretter landskabet derefter.Gamle gårde ligger højt, og denne tankegang skal overføres til nutidens planlægning IEsbjerg har man lang tradition for at håndtere havvandsstigning og vil tænke videre iden tradition. Budskabet er på den baggrund, at der lokalt ligger meget viden om klima-ets lokale effekter, som kan bruges til at håndtere klimatilpasningen.Sidst peges på en større udnyttelse afinternational viden og erfaringeri den lokale kli-matilpasning. Fx fortæller de fra Dragør, at de kan få gavn af at have en hollandsk ven-skabsby med samme lokale vilkår, og Odense, København og Hvidovre kan få erfarin-ger fra andre storbyer om afledning af regnvand i store befæstede byområder. I kommu-nerne er man enige om, at man kender for lidt til udenlandske erfaringer, og igen pegespå staten i en formidlende rolle, hvor det kunne indgå i formidlingen på Klimatilpas-ningsportalen. Kommunerne må dog også selv være mere aktive.

I udlandet gør man sig også erfaringer med klimatilpasningstiltag, her regnvandsopsamling iFornebu i Oslo. Foto: Antje Backhaus

Hvordan integreres klimatilpasning i planer og strategier?Af interviewene fremgår det, at klimatilpasning og kommuneplanlægning hører sam-men. Alle interviewkommuner har integreret deres klimatilpasning i planstrategier ogkommuneplaner.Der er stor forskel på, hvordan emnet klimatilpasning tages op i kommunerne. I dekommuner, der eksempelvis har været udsat for konkrete ekstremregnshændelser, som56

de ikke tidligere har kendt til, starter klimatilpasningen typisk”nedefra”:med løsningaf konkrete problemer og ender i en strategi. Dragør er et eksempel, hvor den storeregnmængde i 2007 udløste, at klima kom ind i planstrategien allerede på det tidspunkt.I andre tilfælde, hvor man ikke akut er ramt af problemer, men imødeser langsigtedetrusler kan tilpasningsarbejdet starte”oppefra”:udvikling af en strategi og efterfølgen-de konkrete tiltag. I Esbjerg etablerede man fx en ny klima- og bæredygtighedsenhedsom en ny stabsfunktion, der fik til opgave at lave en klimastrategi. I Hedensted var detvia visionsarbejdet i den nye kommune efter strukturreformen, at klimatilpasning kompå dagsorden som et langsigtet planlægningsemne. Som en klimaansvarlig fra Heden-sted siger: ”Man har ikke startet klimatilpasningsplanlægningen for at imødegå en kon-kret trussel, men for at høste gratis effekter af langsigtet planlægning.” Midt imellemligger kommuner, der gennem mange år har arbejdet med miljøpolitik og bæredygtig-hed, og hvor klimatilpasning naturligt er indgået, uden at man har kaldt det klimatilpas-ning. Her er der tale om”skridtvis udvikling”.Et eksempel er København, der op gen-nem 1990’erne byggede store bassiner og rensede havnevand i forbindelse med etable-ring af havnebad. I Odense byggede man også videre på en ambitiøs miljøpolitik.I disse år laves mange forskellige strategier i kommunerne, og af interviewene fremgårdet, at det ikke er afgørende, om man har en særskilt klimatilpasningsstrategi. Det afgø-rende er, at klimatilpasning (1) kommer på den politiske dagsorden, og (2) på en elleranden måde indgår i planer og strategier. Man kan lave særskilte strategier, eller mankan integrere tilpasningen i de allerede eksisterende strategier og planer, fx i planstrate-gien som skal laves i forvejen. Fordelen ved at lave en særlig klimatilpasningsstrategi,som man også har gjort i interviewkommunerne kan være, at der kommer større synlig-hed og politisk bevidsthed om emnet. Ulempen er, at der kommer endnu en strategiblandt mange andre, og at det bliver sværere at skabe overblik. Det generelle budskab erdog, at kommunerne må indrette deres plan- og strategiarbejde efter de særlige forhold ikommunens øvrige plan- og strategiarbejde.De klimaansvarlige peger på den store udfordring i at koordinere mellem de relevanteplaner og strategier på hele miljøområdet: Natura 2000- og vandplaner, spildevandspla-ner, Agenda 21 strategier, planstrategier osv. Men dertil kommer udfordringen med atkoordinere i forhold til andre sektorplaner, fx sundhedsstrategier. Forbindelsen kan ska-bes på flere måder. Det kan ske gennemskriftlig formel koordineringved at formuleresig på tværs af strategier og planer, fx at sundhedsstrategien nævnes i planstrategieneller klimastrategien. En klimaansvarlig siger, at ”der er tale om en iterativ, dynamiskproces, hvor man hele tiden skal have øje for, at når man fx skriver noget ind i en regn-vandsstrategi, skal man også huske at medtage det i kommuneplanen osv.” Det udgørden mindste form for koordinering. Det kan også ske ved koordinering somtilpasning ipraksis.Forstået på den måde, at fx ledere og/eller medarbejdere der arbejder med em-ner, hvor klimatilpasning er relevant, tilpasser deres aktiviteter til hinanden, så de ikke”generer” hinanden. Her er tale om endnu et skridt i koordineringen. Sidst kan koordi-neringen ske ved, at man etablerer fælles samarbejdsgrupper med relevante personer fra

forskellige strategiområder og begynder at udvikle fælles projekter og forståelser. Det erkoordinering som fælles retning og fælles forståelse.Det sidstnævnte er den stærkesteform for koordinering, fordi ejerskabet bredes ud, men de klimaansvarlige mener samti-dig, at det er den sværeste at opnå.Det mest typiske eksempel på at brede klimatilpasningen ud til andre emner, er at ind-dragerekreative og landskabelige værdieri klimatilpasningen. I Dragør vil man fx ud-nytte et bestemt stykke af byranden (mellem byen og markerne) til at skabe sammen-hæng mellem vandafledning og fritidsaktiviteter. I København kobles badefaciliteter ihavnen med klimatilpasningstiltag samt udvikling af grønne tage og lommeparker sombåde æstetisk, rekreativ og klimavenligt element, i Hedensted har man arbejdet med etprojekt i Gudenådalen ud fra flere værdier: klimatilpasning, bedre vandmiljø, adgang tilområder og imellem bysamfund samt ordentlige naturforhold. I Odense arbejder manmed temaet Vand i byen ud fra både rekreative og klimatilpasningsværdier. Som enklimaansvarlig siger: ”Det der med at få tingene til at hænge sammen i en helhed, det ervigtigt. For man kan altid finde løsninger, der lige passer i dét lille hjørne ud fra dénlogik (fx ingeniørens, landskabsarkitektens eller planlæggerens), men vi skal have ethelhedsperspektiv for et givent område.”Af interviewene og kommuneworkshoppen fremgår det videre, at der ikke er den sam-me fortolkning og brug aflokalplanerne som redskabtil at fremme klimatilpasningen.De deltagende kommuner prøver sig frem, og nogle bruger muligheden i lokalplanen forat stille krav af æstetiske grunde til at gennemføre klimatiltag, fx grønne tage. Andre harindført krav om at screene alle lokalplaner for klimatilpasning, eller krav om at der vedalle nybyggerier først skal laves et overblik over vandkredsløbet på arealet. Andre igenbegynder at stille krav om lokal afledning af regnvand gennem bestemte befæstnings-grader ved nybyggeri, krav om fuld nedsivning ved nye byggerier osv. Når man i kom-munerne laver sine egne lokale krav i lokalplanerne, er det vigtigt, at der er politisk op-bakning bag kravene, fremhæver de klimaansvarlige. En klimaansvarlig fortæller, at dettypisk er planlæggerne og teknikerne, der ønsker mange specifikke krav, mens politi-kerne ikke ønsker for mange reguleringer og krav. Derfor er det med at finde en balan-ce, der kan fungere i den konkrete kommune, og den balance kan se meget forskelligeud kommunerne imellem. Et generelt budskab fra kommuneworkshoppen og de klima-ansvarlige er, at det bør være muligt at stille krav gennem lokalplanen af andre grundeend de æstetiske. Her bør være en mulighed for at trække ”klimakortet”, som en klima-ansvarlig udtrykker det.

Hvordan får kommunerne økonomiske ressourcer?Kommunerne peger på manglende økonomiske prioriteringer som en barriere for klima-tilpasningen, idet der ofte kræves større investeringer i bl.a. tekniske anlæg. I den for-bindelse ønsker politikere og borgere klare facts og dokumentation for, at de økonomi-ske prioriteringer er nødvendige. Som en klimaansvarlig siger: ”Man skal have doku-

mentation for at bruge en masse kommunale penge”. Og en anden: ”Sandsynligheds-hændelser er svære at formidle, så det kan omsættes i prioriteringer”.Nogle af klimatilpasningstiltagene koster, som nævnt, mange penge, især investeringer ispildevandssystemer, i store bassiner o.a. Disse investeringer skal planlægges på langtsigt og indgå i den løbende udvikling og vedligeholdelse af kommunens tekniske anlæg.I en tid med store kommunale besparelser, er det dog ikke let at få de nødvendige ”øko-nomiske prioriteringer til tekniske anlæg frem for varme hænder”, som en klimaansvar-lig siger. Et andet problem er, at investeringerne er langsigtede og ikke umiddelbart kanses – de er typisk under jorden. Det gør det svært at holde opmærksomhed på proble-met.Alle klimatilpasningstiltag kræver dog ikke store kommunale investeringer. I mangetilfælde kan der laves mindre justeringer af allerede igangværende udbygningsstrategier,fx i forbindelse med veje, digeopbygning og landskabsudvikling. Både i Dragør og Es-bjerg bygger man fx videre på de gamle diger og sørger for, at de løbende kan forhøjesog udvikles. Områder truet af oversvømmelse kan omlægges til en anden arealanven-delse, som ikke er sårbar overfor oversvømmelse. Billige beskyttelsesformer i form affx jordvolde kan sikre bebyggelser i fredede områder.

Figur 7-1. Eksempel på idéskitse til kystsikring til brug for planlægningen i HvidovreKommune. Illustration stillet til rådighed af Carsten Raad Petersen, Hvidovre kommune

Der kan desuden arbejdes aktivt med at få borgere og virksomheder til selv at sikre de-res ejendomme, så belastningen i de fælles systemer og dermed behovet for nyinveste-ringer bliver mindre. De grønne tage i København og grøftegravning i Dragør er et ek-sempel på det.Sidst nævnes det, at der også kan være store besparelser forbundet med at have tagethøjde for klimatilpasningen på forhånd, fx ved nybyggerier og nye arealanvendelser.

Hvordan skabes et bedre tværfagligt samarbejde?Når de klimaansvarlige skal forholde sig til, hvad der især hæmmer implementeringenaf klimatilpasning i kommunerne, peger de alle på problemet med at skabe tværfagligtog tværsektorielt samarbejde.Af interviewene fremgår det, at det især er en udfordring i større kommuner, hvor der ermange specialiserede enheder og fagligheder repræsenteret på det tekniske område oggenerelt i kommunens forvaltninger. I en lille kommune som Dragør siger en klimaan-svarlig, at det er let at være en tværfaglig enhed, hvor alle kender hinanden, og alle sa-ger lige kan diskuteres ud fra alle vinkler. Det er straks sværere i de store kommuner. Enklimaansvarlig fra en stor kommune fortæller, at ingeniører, biologer, byplanlæggere oglandskabsarkitekter ser meget forskelligt på tingene, og at de ofte har svært ved at sam-arbejde og blive enige om løsninger. Der er ikke altid lige stor vilje til at lytte til hinan-den og få udviklet fælles forståelse af løsninger – alle holder på sit. En anden klimaan-svarlig siger: ”Der er stor uenighed på området og forskellige holdninger til den tekni-ske måde at gøre det på. Især naturfolk og forsyning har meget forskellige interesser.Der skal styrkes den fælles forståelse af problemer og fælles problemløsning.”Budskabet fra de klimaansvarlige er, at tværfagligt samarbejde om helt konkrete projek-ter, som alle kan se en mening med, kan danne grundlag for at få udviklet en fælles for-ståelse. Abstrakt strategiarbejde gør det ikke alene. Og her er der ikke kun tale om atskabe samarbejde mellem forskellige fagligheder indenfor det tekniske område, menogså om at inddrage andre fagligheder og sektorer i kommunen, fx sundhed og kultur.Samarbejdet kommer ikke af sig selv. Der skal etableres samarbejdsarenaer, som enklimaansvarlig siger, så folk lærer at lytte konstruktivt til hinanden og acceptere, at an-dres faglige vinkler også skal inddrages. Som en anden klimaansvarlig siger: ”Det erfolk, der er fagligt stolte. Men der er brug for én, der kan hjælpe med at få tingene sagt,når der er konflikter og hjælpe med, at alle kommer til orde. Ellers bliver problemernepakket væk, og der sker ikke noget. Jeg forestiller mig, at jeg skal til at være proceskon-sulent.”Tværfagligeprojektsamarbejder om konkrete problemer med processtøtte,er et af demidler der skal til for at få fremme samarbejdet og dermed implementeringen af klima-tilpasningen. En klimaansvarlig illustrerer konsekvensen af en sådan samarbejdsform iOdense med følgende eksempel: ”I børne- og ungeforvaltningen ville man sælge et om-

råde, der ligger lavt, til boliger – en sag som vi ellers ikke lige ville blive inddraget i.Men fordi vi har haft et tværfagligt samarbejde med en af deres planlæggere, så sigerhan lige: hov, oversvømmelse, tænk lige på det. Og så kommer de over til os. Det synesjeg er en supersag. Sådan spredes ringene i vandet, og det bliver en ny rygmarv.”

Hvordan fremmes tværkommmunalt samarbejde?Tværkommunalt samarbejde er en anden samarbejdsform, der kan være med til atfremme klimatilpasningen, ifølge de klimaansvarlige. Kommunerne er ikke så langtmed det endnu, men det ønsker de at styrke fremover.Samarbejdet kan vedrøre forskellige emner. Det væsentligste samarbejde er med dekommuner, hvor man oplever fælles konsekvenser af klimaændringer, fx hvor der ertale om fælles vandløbssystem og/eller spildevandssystemer, og hvor det er hensigts-mæssig at lave fælles kortlægning af truede og sårbare områder. Her er kommunernemest tilbøjelige til at tænke i samarbejde.Men der er også samarbejde og erfaringsudveksling mellem kommunerne om bestemteløsninger på effekter af klimaændringer. Det kan fx være grønne tage, udvikling af våd-områder, rekreativ anvendelse af vådområder, terrænmodeller osv. Altså en erfarings-udveksling på tværs af kommunerne om bestemte emner i klimatilpasningen. Den typesamarbejde finder de klimaansvarlige vanskeligere at etablere, fordi de ikke har vidennok om, hvem der laver hvad og hvilke gode eksempler, der findes. Det kunne fx for-midles via den statslige Klimatilpasningsportal, men også KL kan spille en rolle. Deklimaansvarlige er enige om, at der er stor brug for tværkommunal erfaringsudvekslingog facilitering af samarbejde på tværs af kommunerne.

Hvordan inddrages borgere og virksomheder?Borgeres, foreningers og virksomheders rolle i klimatilpasningen er et centralt emne ialle interviewene. En stor del af klimatilpasningen skal foregå på private grunde, når vitaler om afledning af regnvand og egen sikring mod fx oversvømmede kældre. De kli-maansvarlige er enige om, at de ikke er kommet særlig langt med at inddrage borgere,foreninger og virksomheder. Derfor må kommunerne fremover gøre en særlig indsatsfor at inddrage og skærpe interessen hos borgere, foreninger og virksomheder.En barrierer for inddragelsen er klimatilpasningens tekniske karakter, mener en af deklimaansvarlige. En anden mener, det er svært at fange folks interesse for noget, dertypisk foregår under jorden, som fx kloakker. En tredje nævner den store mangel påviden, som borgere og virksomheder har om emnet, samt at interessen er størst, når deropstår ekstreme regnhændelser.Blandt fagfolkene i kommunerne er der ikke enighed om, i hvor høj grad klimatilpas-ningsløsninger skal findes på ”egen grund” og gennem fælles kommunale løsninger.

Altså om hvilke roller og ansvar parterne skal have i klimatilpasningen. Blandt politi-kerne er der samme uenighed, og det vil i sidste ende blive en politisk beslutning omansvarsfordelingen. Interviewene viser, at kommunerne tænker i forskellige måder atinddrage borgere og virksomheder på. Det kan sammenfattes i tre forskellige måder:inddragelse gennem regulering, gennem information og gennem konkrete samarbejds-projekter.Ser vi først påregulering,handler det for kommunerne om både at finde ud af, hvadkommunen selv er forpligtet på, og hvad borgerne og virksomheder er forpligtede på.Det får nemlig juridisk betydning for den formelle ansvarsfordeling i forbindelse med fxerstatnings- og forsikringssager. En klimaansvarlig fortæller, at mange borgere tror, deter kommunens ansvar, hvis de får oversvømmelse i deres huse og på deres grunde ogveje, fordi de fælles kloakker ikke kan tage alt vandet. En præcisering af ansvarsforde-lingen er nødvendig, og en klimachef siger: ”Jeg var også i tvivl om, hvad vi er forplig-tet på, så hvordan skulle borgerne vide det.” I denne kategori findes også økonomiskevirkemidler. Fx betaler flere af kommunerne det fælles kloakbidrag tilbage, hvis folkselv sørger for afledning af regnvand. Her er det altså kommunens rolle at stille krav ogregler op for borgere og virksomheder, som de skal følge for at leve op til deres rolle iklimatilpasningen.Dernæst er derformidling af information og viden,hvor kommunen informerer borger-ne og virksomheder om effekter af klimaændringer og om metoder og redskaber, samtgiver råd og vejledning. Flere kommuner arbejder med at lave informationsmateriale påkommunens hjemmeside, så borgere og virksomheder selv kan hente informationen.Der informeres også på borgermøder og i andre sammenhænge, hvor man møder bor-gerne. Men der skal også mere massiv information til, mener flere af de klimaansvarli-ge. Det kunne fx være gennem ”gør-det-selv” branchen, gennem lokal pressen oghustandsomdelte blade (fx Idényt). ”Der mangler udbredelse af viden om helt lavprak-tiske løsninger i folks huse”, som en klimaansvarlig siger. Skal man fx have toilet i kæl-deren? Hvordan sætter man lukkere på afløb i kælderen? Hvordan laver man faskiner?Hvilke belægninger er gode at bruge? Gør det noget, at plænen nogen gange står undervand? Hvordan afleder man regnvand samtidig med, at man gerne vil have store befæ-stede arealer fx omkring en erhvervsbygning? Meget konkrete og lavpraktiske spørgs-mål, som folk behøver svar på, og som kan gøre en forskel i forhold til klimatilpasnin-gen. Her er det kommunens rolle at sørge for, at borgere og virksomheder får den retteviden, som de kan handle på baggrund af.

Figur 7-2: Klimaportaler på internettet er en måde man kan formidle viden om klimatilpasningpå. Her fra Københavns Kommune.

Sidst er der dekonkrete samarbejdsprojekter,hvor kommuner, borgere, foreninger ogvirksomheder i fællesskab udvikler klimatilpasningstiltag og deler ansvaret. Der er flereeksempler fra interviewkommunerne. Det kan fx være, at kommunen stiller sig til rå-dighed for grundejerforeninger, digelag og andre tilsvarende foreninger for at støttesamarbejdsprocesser, bidrage med viden, råd og vejledning til fx afledning af fællesvand i foreninger. Herigennem kan man forhandle sig frem til en rimelig ansvarsforde-ling mellem den enkelte hus- og jordejer og kommunen. Det kan også være etablering afklima- og bæredygtighedsråd, hvor mange parter fra det offentlige og private er repræ-senteret, og som rådgiver kommunen i klimaspørgsmål. Det kan videre være fælles ar-bejdsgrupper og partnerskaber om konkrete projekter, fx nybyggerier og landskabsud-vikling. Et eksempel er, at bygherrer og investorer indgår partnerskab med kommunenog bliver ”presset” til at inddrage klimaspørgsmål, samtidig med at kommunen tagerhensyn til de økonomiske konsekvenser for virksomheden. Et andet eksempel er et fæl-les projekt med borgere, grundejere, foreninger og kommuner om en ”klimatilpasset” ogrekreativ udvikling af et byrandsområde.De to første måder at inddrage borgere, foreninger og virksomheder på illustrerer enadskillelse mellem kommunen på den ene side, der regulerer og formidler, og borgere,foreninger og virksomheder på den anden side, der modtager og handler på egen hånd.Kommunen styrer borgere, foreninger og virksomheder ”på afstand”. Den tredje mådeat inddrage på gennem konkrete samarbejdsprojekter illustrerer en opløsning af denklare grænse mellem kommunen og borgere, foreninger og virksomheder, og bygger påudvikling af en fælles forståelse og et fælles ansvar for klimatilpasningen. Her er dertale omsamstyring.Parterne påvirker hinanden gensidigt, idet de handler sammen for at

løse konkrete klimatilpasningsproblemer. Som en klimaansvarlig siger, skal borgere,foreninger og virksomheder lære at inddrage klimaudfordringen i deres synsvinkler, ogkommunen skal lære at inddrage virksomheders og borgeres behov i de tekniske løsnin-ger. Gennem længerevarende samarbejde om fx et nybyggeri, udvikling af konkret by-eller landskabeligt område eller en strategi, kan der udvikles gensidig tillid og fællesforståelse mellem parterne. Som en klimaansvarlig siger: ”Man skal ikke kun snakke tilfolk, men også med dem”.

8. Samlet karakteristik og konklusionDen samlede undersøgelse af kommunernes klimatilpasning peger på en række udfor-dringer, som de danske kommuner må forholde sig til. Men det er vigtigt at understrege,at ikke alle kommuner står over for samme udfordringer. Klimaforandringer har ikkeensartede konsekvenser over hele landet. Enhver kommune må indrette klimatilpas-ningsindsatsen på det trusselsbillede, de står overfor. Derfor er det væsentligt, at kom-munerne får afklaret, hvilke konsekvenser man kan forvente i den enkelte kommunesom følge af et ændret klima.

Hvad er klimatilpasning i kommunerne?Analysen af spørgeskemaundersøgelsen viser, at klimatilpasning i de danske kommunerisær handler om håndtering af øgede mængder vand. For kystkommunernes vedkom-mende i form af stormflod og stigende havspejlsniveau og for næsten alle kommuner,der deltog i undersøgelsen, handler det om håndtering af øgede mængder regnvand oghyppigere ekstremregnshændelser. Det fremgår også, at knapt to tredjedele af kommu-nerne i undersøgelsen er gået i gang med at dimensionere spildevandssystemet, så det ertilpasset den forventede større mængde regn i fremtiden. Næsten halvdelen af kommu-nerne i undersøgelsen er gået i gang med eller planlægger at anlægge opsamlingsbassi-ner, og i de kommuner, hvor man har mulighed for det, udpeges områder til vådområ-der, hvor regnvand kan opsamles eller forsinkes, og man undlader at bebygge over-svømmelsestruede områder. Mange kommuner stiller desuden krav til lokal omsamlingaf regnvand.Indtil videre beskæftiger kommunerne i undersøgelsen sig ikke meget med tiltag til atimødegå en forøget stormrisiko, ligesom kun få kommuner arbejder med at klimasikrekommunale bygninger, institutioner og veje. Klimaforandringer kan også få betydningfor borgernes sundhed, da pollensæsonen forlænges, skimmelsvampe får bedre betingel-ser og risikoen for hedeslag forøges, hvilket kun et fåtal kommuner beskæftiger sigmed.Der er selvfølgelig gode grunde til, at vandhåndtering prioriteres højest i klimatilpas-ningen. Vandstigninger har meget konkrete og direkte følger, og de fleste kommunerhar oplevet oversvømmelser fra åer eller havet og fra ekstremregnshændelser. Derud-over har man kendskab til foranstaltninger, der kan imødegå ulemperne. De kommunaleforvaltninger oplever desuden et pres fra borgerne om at gøre noget, når disse hændelserindtræffer. Derimod er konsekvenserne af temperaturstigninger på sygdomsrisiko mv.mere ukonkrete, og ikke noget man har nævneværdige erfaringer med. Man har ikkeden nødvendige viden eller de nødvendige værktøjer til at kunne håndtere den form for

diffuse risici, og derfor er det sværere at inddrage dem i den kommunale planlægning ogpraksis.

Usikker viden – et vilkår og et problemNæsten alle de kommuner, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, mangler ogefterspørger viden og værktøjer til at kunne håndtere klimaforandringer. Den manglendeviden udgør en barriere for klimatilpasningen. Kommunerne mangler viden om, hvilkelokale konsekvenser klimaforandringerne vil få, viden om hvilke handlemuligheder derfindes, og om værktøjer til at kunne træffe beslutninger under usikkerhed. Men hvilkenviden bruger kommunerne så, når de alligevel laver klimatilpasning?Undersøgelsen af kommunernes klimastrategier og interviewene viser, at kommunerneisær har benyttet sig af IPCC’s klimascenarier og DMI’s beregninger af, hvilke konse-kvenser klimaforandringerne kan få i Danmark. Disse kan dog ikke umiddelbart overfø-res til det lokale niveau, og derfor har en række kommuner fået hjælp fra konsulentvirk-somheder til at forudsige og beregne konsekvenser lokalt. En udstrakt brug af konsu-lentvirksomheder kan være problematisk i forhold til at sikre vidensopbygning i kom-munalforvaltningerne, men kan på den anden side også bidrage til selvsamme viden-sopbygning gennem en gensidig udvikling af viden i kommunen og hos konsulenterne.I interviews og på kommuneworkshoppen er deltagerne optaget af, hvordan der kanskaffes mere sikker viden. I den forbindelse er de uenige om, hvilken rolle staten skalspille: om staten skal indgå i en mere regulerende rolle og fastlægge scenarier, standar-der osv., som kommunerne kan følge og dermed bruge som dokumentation for at hand-le. Eller om staten ”blot” skal være vidensformidlende, og kommunerne selv skal tageansvar for den usikre situation. Det sidste synspunkt bygger på, at den usikre viden op-fattes som et vilkår, når man taler klimatilpasning. I interviews og på workshoppen varder dog enighed om, at man ønsker staten i en mere aktiv og udfarende rolle i forhold tilvidensformidling. F.eks. med udbygning af klimatilpasningsportalen (som størstedelenaf kommunerne fra spørgeskemaundersøgelsen kender) og et rejsehold, der kan hjælpekommunerne.Forsyningsselskaberne udgør en særdeles vigtig vidensressource for kommunerne i for-hold til den konkrete klimatilpasning. Selskaberne ligger inde med stor ekspertviden påderes område. Med selvstændiggørelsen af forsyningsselskaberne er det afgørende, atdenne viden fortsat indgår i den kommunale klimatilpasning.Der er en række vidensressourcer, som kommunerne i mindre grad har benyttet, og somde kunne have gavn af at inddrage fremover. Det gælder fx den specialiserede viden fraregionerne, som stort set ikke er nævnt i hverken strategierne eller interviews, men ogsåden forskningsmæssige viden fra konkrete samarbejder med forskningsinstitutioner,som nogle kommuner har haft stor glæde af. Dertil kommer forsikringsselskabernesviden, som også kunne gavne kommunerne. I den forbindelse kunne kommunerne styr-

ke deres viden om ansvarsfordeling ved effekter af klimaændringer. Af interviews ogworkshop fremgik det, at det er et område, som der er stor usikkerhed omkring. Sidstmen ikke mindst kunne kommunerne i højere grad udnytte den lokale og historiske vi-den i kommunerne fra f.eks. borgere om, hvordan man tidligere har håndteret over-svømmelser i lokale områder.

Planredskabet kan og skal brugesAnalysen af spørgeskemaundersøgelse viser, at kommunerne i høj grad bruger planin-strumentet til at integrere klimatilpasningsarbejdet i kommunen. Men der arbejdes for-skelligt med integrationen. Af interviewene og klimatilpasningsstrategierne fremgår det,at nogle starter nedefra med at løse konkrete problemer og ender med en klimatilpas-ningsstrategi, eksempelvis som en del af planstrategien eller af en samlet klimastrategi.Andre starter med planstrategien eller en klimastrategi og ender med konkrete projekter.Andre igen arbejder pragmatisk og skridtvis og bygger videre på eksisterende miljøar-bejde, f.eks. en miljøpolitik. Der er ikke én best practice i kommunerne for arbejdet medklimatilpasningen, men det er vigtigt at skabe en forbindelse mellem de konkrete klima-strategier og klimatiltag.Lokalplanlægningen bruges også meget forskelligt i kommunerne til klimatilpasning.Af interviews og kommuneworkshoppen fremgik det, at kommunerne har forskelligeholdninger til, om der skal være større reguleringsmuligheder gennem lokalplanlægnin-gen. Nogle mener, at man sagtens kan stille klimabetingede krav i lokalplanerne, og derer flere eksempler fra kommunerne på det. Andre mener, at der skal bedre lovhjemmeltil, så kommunen kan stille krav til at fremme klimatilpasning med andre begrundelserend den æstetiske.Af klimastrategierne, interviews og kommuneworkshop fremgår det, at kommunernekoordinerer deres forskellige typer af strategier og planer på flere måder. Koordineringsker som skriftlig formel koordinering mellem planer og strategier, koordinering skerogså gennem tilpasning af aktiviteter i praksis for ikke at ”genere” hinanden, og sidstsker koordinering gennem projektsamarbejder med deltagere fra forskellige fag, sekto-rer og offentligt/privat for at udvikle fælles retning og forståelse indenfor klimatilpas-ning og helhedsorienterede løsninger. Interviewdeltagerne mener, at den sidste koordi-neringsform er den vanskeligste, men til gengæld den form som kunne brede ejerskabettil klimatilpasningen ud, både indenfor hele miljøområdet og til andre sektorområder ikommunen.

Økonomiske prioriteringer er nødvendigeI interviews og på kommuneworkshoppen blev det understreget, at der kan være storeinvesteringer forbundet med opdimensionering af spildevandssystemer, sikring af byg-

ninger og veje og andre foranstaltninger, og at de økonomiske prioriteringer er nødven-dige for at fremme klimatilpasningen. For nogle kommuner er udgifterne akutte, og forandre kan de indgå i den langsigtede, løbende udbygning og vedligeholdelse. Af inter-viewene fremgår det dog også, at en række tilpasningsløsninger kan gennemføres udenstørre udgifter, hvis de tænkes ind fra starten, f.eks. i nye by- og boligområder og byg-ge- og anlægsprojekter. Kommunerne har dog generelt et behov for at få økonomiskoverblik over effekter, og investeringsbehov og ansvarsfordeling i forbindelse med kli-matilpasningen.

Samarbejde på tværs er en nødvendighedKlimatilpasning berører mange fag- og sektorområder i kommunerne, og derfor er detnødvendigt at etablere tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, fremgår det af inter-viewene. Et manglende samarbejde udgør en stor barriere for klimatilpasningen i kom-munerne. Den samlede undersøgelse viser, at klimatilpasning i høj grad er et tekniskpræget arbejdsfelt, dog er det rekreative perspektiv på tilpasningstiltag og flersidigeløsninger på vej i mange kommuner. Men det opleves som vanskeligt at få forskelligefagligheder indenfor det tekniske område til at samarbejde og udvikle fælles forståelseaf klimatilpasningen og endnu vanskeligere at gå på tværs af sektorområderne. F.eks. ersundhedsområdet stort set fraværende i samarbejdet. Hvis man vil have tværfagligt ogtværsektorielt samarbejde, skal der skabes samarbejdsarenaer (fx projektgrupper) omkonkrete problemer, på tværs af fagligheder og sektorer. Og der er brug for processtøttefor at få parterne til at tale sammen og udvikle fælles forståelser af klimatilpasningen.Det tværkommunale samarbejde nævnes også som fremmende og nødvendigt for klima-tilpasningsindsatsen. Halvdelen af kommunerne fra spørgeskemaundersøgelsen indgårallerede i tværkommunale samarbejder. Af interviews og kommuneworkshoppen frem-går det, at det især handler om samarbejde om vandløbssystemer og/eller spildevands-systemer, og at samarbejdet også kan handle om at identificere truede og sårbare områ-der, og om at koordinere de konkrete tiltag. Dertil kommer samarbejde om bestemteemner i klimatilpasningen, f.eks. grønne tage. Det tværkommunale samarbejde kan medfordel styrkes i kommunerne.

Borgerne og virksomheder skal også være medTo tredjedele af kommunerne fra spørgeskemaundersøgelsen har oplevet en stor interes-se fra borgerne, men alligevel er omfanget af borgerinddragelse og inddragelse af virk-somheder, foreninger o.a. ikke stort. Klimatilpasningen har en tendens til at være et in-ternt teknisk anliggende i kommunerne. Men en stor del af klimatilpasningen skal fore-gå på private ejendomme, så aktiveringen af borgere, virksomheder, foreninger o.a. erhelt afgørende i den fremtidige klimatilpasning.

Analysen af interviews og kommuneworkshoppen viser, at kommunerne kan inddrageborgere og virksomheder på flere måder. Gennem regulering, hvor kommunen stillerklimatilpasningskrav til borgere og virksomheder og udvikler økonomiske incitamenter.Gennem information og vidensformidling, hvor kommunen leverer information til bor-gere og virksomheder, som de selv kan handle på. Sidst gennem fælles samarbejdspro-jekter om at udvikle og implementere klimatilpasningsløsninger.En større involvering af borgere, virksomheder, foreninger o.a. vil give dem mulighedfor at tage ansvar for tilpasningen og bidrage til udvikling af løsninger og strategier. Påden måde kan man også få den lokale og historiske viden inddraget i klimatilpasningen.Det er oftest mødet mellem forskelligheder, der stimulerer til innovative idéer. Det gæl-der også for klimatilpasning.

9. PerspektiveringPå projektets forskerworkshop blev det understreget, at klimatilpasning har både miljømæs-sige, økonomiske, vidensmæssige samt kulturelle og sociale dimensioner. I de danskekommuner er man godt i gang med at håndtere de miljømæssige dimensioner, det vil sigeforhold relateret til hav-, regn- og spildevand, øget udvaskning af næringsstoffer, forure-ning, ændret biodiversitet mv. Med andre ord, alt det som teknik- og miljøforvaltningerne ikommunerne er eksperter i.Den økonomiske dimension er vigtig i kommunerne, da det koster penge at lave klimatil-pasningstiltag. Men klimaforandringer kan også påvirke økonomien i form af ændrede pro-duktionsvilkår i jordbruget. Højere grundvandsstand kan skade infrastrukturen ved at un-derminere veje, øget oversvømmelsesrisiko kan påvirke ejendomspriser og forsikringspræ-mier mv. Alt sammen ting, som for nuværende kun indgår i kommunernes klimatilpas-ningsovervejelser i et meget begrænset omfang. Der er behov for at udvikle forskellige for-mer for økonomiske analyser af konsekvenser af klimaforandringer og tilpasningen hertil.Den vidensmæssige dimension er, som fremgår af denne undersøgelse, meget vigtig. Der erstor usikkerhed forbundet med klimaforandringer og deres konsekvenser, og hvad de kom-mer til at betyde, samtidig med at der sker andre sociale forandringer i form af migration,ændrede jordbrugsstrukturer og -metoder, ændrede bosætnings- og forbrugsmønstre ogmeget andet. Hvordan er det, man evaluerer indsatsen og får indarbejdet den nyeste og bed-ste viden – lige fra forskningsresultater til den lokale viden?Den kulturelle dimension handler om, hvordan man ændrer kulturer og adfærdsmønstreblandt borgere, virksomheder og myndigheder. Fordi tilpasning indebærer, at man må hand-le anderledes, end man gør i dag, og fordi mange af de måder, vi handler på, har rod i kultu-ren. Vi gør ting på en måde, fordi ”sådan gør man”. Hvis man vil ændre adfærdsmønstre,må man derfor have blik på alle de ting, man bare gør, og turde stille spørgsmålstegn veddem. Der bliver talt meget om, at vi skal ændre adfærd i forhold til energiforbrug mv., mender er ikke mange, der beskæftiger sig med, hvad det egentlig er, der former vores adfærd,og hvordan vi skal få hinanden til at ændre den. Her er der et stort udviklingspotentiale, daalle de enkelte borgeres adfærd virkelig betyder noget i det samlede regnskab, uanset om vitaler CO2-udledning eller afledning og nedsivning af regnvand.Endelig er der en social dimension: klimaforandringer risikerer at få en social slagside. Forhvem er det, der skal udpeges som berørte og legitime medbesluttere i forhold til, hvad derskal gøres? Bliver det de ressourcestærke? Husejerne? Dem der råber højst? De tab og ge-vinster, som klimaforandringer kan medføre, berører ikke alle lige kraftigt. Og dem, derpåføres udgifterne til klimatilpasning er ikke nødvendigvis dem, der får fordel heraf. Geo-grafisk er ikke alle områder lige udsatte. Alle disse ting skal med i overvejelserne omkringklimatilpasning på internationalt, nationalt, regionalt og kommunalt niveau.

10. BilagBilag 1: Kilder til inspirationHjemmesider (datoer i parentes viser, hvornår vi sidst har besøgt disse hjemmesider)

ADAM project (2009):ADAM, Adaptation and Mitigation Strategies: Supporting Europeanclimate policy.http://adamprojekct.info/ (09.06.2010)Adaptation Sub-Committee's (ASC) (2010):How well is the UK preparing for climate change?http:://www.theccc.org.uk/reports/adaptation (04.09.2010)AEA Technology Environment, Stockholm Environment Institute, Metroeconomica (2005):Objec-tive setting for climate change adaptation policy.http://www.ukcip.org.uk/index.php?option=com_content&task=view&id=482&Itemid >(01.06.2010)CSIRO Climate Adaptation Flagship (2010):Adaptation benchmarking survey: initial report.http://www.csiro.au/resources/CAF-working-papers.html (28.08.2010)Danmarks Naturfredningsforening (2009 A):Mere natur i et ændret klima.http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=8069 (01.03.2010)Department of environment, food and rural affairs - Defra (2009):Local authorities taking action.http://www.defra.gov.uk/environment/climate/action/local-authorities.htm> (20.02.2010)Department of environment, food and rural affairs - Defra (2010):National Indicator 188: Adapt-ing to climate change.http://www.defra.gov.uk/corporate/about/with/localgov/indicators/ni188.htm > (20.06.2010)DMI, 2010.DMI, Klima, Ændringer i Danmarkhttp://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2/aendringer_i_danmark.htm. (06.08.2010)Energistyrelsen (2010):Samfundsøkonomisk screening af Klimatilpasning.http://www.klimatilpasning.dk/da-dk/service/nyheder/juli2010/sider/rapportomsamfundsoekonomiskscreeningafklimatilpasning.aspx(15.08.2010)Energy Saving Trust (2010):Nottingham Declaration Partnership.http://www.energysavingtrust.org.uk/nottinham > (15.01.2010)Environmental Agency (2009):Climate Change – adapting tomorrow.http://www.environment-agency.gov.uk/research/planning/108348.aspx > (09.02.2010)71

IPCC SRES (2000):The SRES emissions scenarios.http://sedac.ciesin.columbia.edu/ddc/sres/ > (18.06.2010)Klimakommune (2010)Klimatilpasning i norske kommuner.http://www.klimakommune.no/tilpasningsstrategier/Kommunale_tilpasninger_til_klimaendringer.shtml (28.08.2010)Klima- og Energiministeriet (2009):Klimatilpasning.http://klimatilpasning.dk/da-dk/sider/forside.aspx > (29.03.2010)Kommissionen for de europæiske fællesskaber (2009):Hvidbog. Tilpasning til klimaændringer:et europæisk handlingsgrundlag.http://klimatilpasning.dk/da-dk/sider/forside.aspx > (28.10.2010)Kommunernes Landsforening (2010):Kommunernes klimaudspil – sammen tager vi udfordrin-gerne op – Del 1.http://www.kl.dk/Dokumenter/Artikler/brh/2009/09/Kommunernes-Klimaudspil1/ (27.08.10)Kommunernes Landsforening (2010):Kommunernes klimaudspil – opgaverne fordeles – Del 2.http://www.kl.dk/Dokumenter/Artikler/brh/2009/09/Kommunernes-Klimaudspil1/ (27.08.10)LGA et al. (2008):Be Aware, Be Prepared, Take Action.http://www.lga.gov.uk/lga/publications/publication-display.do?id=566301 > (09.02.2010)NIBR CIENS-rapport 1-2010:Ansvar og virkemidler ved tilpasning til klimaendringer.http://www.ciens.no/data/no_NO/file/5358.pdf (28.08.10)Skov- og Naturstyrelsen (2006 C):Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlæg-ning.http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/4B2AFC1C-E070-40DE-BBB9-A5290C1DD457/28231/Baggrund_plan.pdf > (07.06.2010)Tværministerielle Arbejdsgruppe for Klimatilpasning (2007):Katalog over mulige konsekvenseraf fremtidige klimaændringer og overvejelser om klimatilpasning.http://193.88.185.141/Graphics/Energipolitik/Klima%20mst%202007/Katalog_endelig_udgave070910.pdf > (04.04.2010)PEER (2009):Climate Policy Integration, Coherence and Governance.http://www.peer.eu/publications/climate_policy_integration_coherence_and_governance/(15.08.2010)Skov & Landskab og Plan09 (2008):Klimaforandringer i byerne – nyt tema i kommuneplan-lægningen.http://www.plan09.dk. (01.03.2010)

UK Climate Impacts Programme (UKCIP) - Adaptation resources (2009A):Adaptation Wizard.http://www.ukcip.org.uk/index.php?option=com_content&task=view&id=147&Itemid=297 >(25.11.2009)

Publikationer i øvrigt

Energistyrelsen (2008):Tilpasning til fremtidens klima i Danmark – om regeringens strategifor klimatilpasning.København: Klima- og Energiministeriet.Miljøministeriet (2006):Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning.Hov-edrapport, Miljøprojekt Nr. 1118, 2006. COWI.Pauleit, Stephan, Oliver Bühler og Palle Kristoffersen (2009):Bytræer er med til at afbøde virkn-ingerne af klimaændringersamt:Klimaændringer vil påvirke planter og mennesker.Køben-havn: Skov & Landskab, Videnblade 3.1-19, 3.1.-21.Regeringen (2008):Strategi for tilpasning til klimaændringer I Danmark.København: Energi-styrelsen.Region Hovedstaden (2010):Kortlægning af kommunernes klimaindsats.COWI A/S.Rosenbak, Marianne og Gertrud Jørgensen (2010):Den klimavenlige by. 7 udfordringer.Køben-havn: Skov & Landskab, Videnblade 3.1-25.Rosenbak, Marianne og Kjell Nilsson (2010):Den klimavenlige by. Samarbejdspotentialer.København: Skov & Landskab, Videnblade 3.1-24.Three Regions Climate Change Group (2005):Adapting to climate change: a checklist for devel-opment- Guidance on designing developments in a changing climate. London: Greater LondonAuthority.

Bilag 2: Deltagere på forskerworkshopFra LIFE/KU:-Berit Kaae-Gertrud Jørgensen-Dorthe H. Lund-Jørgen Bo Larsen-Kjell Nilsson-Marina Bergen Jensen-Tove E. Boon-Vibeke NellemannFra DMU, Århus Universitet:

Anne Jensen

Bilag 3. Deltagere på kommuneworkshop

Ishøj kommuneFaaborg-Midtfyn KommuneOdense kommuneHolstebro KommuneKøbenhavns KommuneEsbjerg KommuneTønder KommuneTønder ForsyningLolland ForsyningHvidovre KommuneRambøllEnergistyrelsenKLSkov og Landskab

Bilag 4.Udvælgelse af spørgsmål og kategorisering af kommunernes svar

Udvælgelse af spørgsmålTil at analysere Videnscenter for klimatilpasnings spørgeskemaundersøgelse har vi brugt emnekata-loget, præsenteret i kapitel 4, som ramme for analysen.Med udgangspunkt i emnekatalogets 12 emner, er hvert af de 49 hovedspørgsmål fra Videncentretsspørgeskemaundersøgelse blevet vurderet. 22 af hovedspørgsmålene er på den baggrund blevet ud-valgt til videre analyse (med underspørgsmål inkluderer det i alt 82 spørgsmål). Udvælgelsen afspørgsmål er sket ud fra to hovedkriterier:Spørgsmålet skal kunne relateres til et af emnekatalogets 12 emner.Størstedelen af de kommuner der har besvaret spørgeskemaet skal have svaret på spørgsmålet(enkelte undtagelser er dog lavet).

Som eksempel, på den kobling der er lavet mellem spørgsmål og emne, præsenteres her de 8spørgsmål (fra to hovedspørgsmål), der er blevet udvalgt og kategoriseret under emne1.1Kortlægning af truede og sårbare arealer samt udarbejdelse af risikoanalyser:Spørgsmål nr. 13 fra spørgeskemaet:Er følgende kortlagt i kommunen?1)Kyststrækninger der er truet af øget erosion2)Arealer der er sårbare over for oversvømmelser fra regn, grundvand og/eller kloak3)Arealer der er sårbare over for oversvømmelser fra havvandSpørgsmål nr. 14 fra spørgeskemaet:Har I undersøgt følgende i kommunen?4)Behovet for klimatilpasning i de kommunale bygninger og institutioner5)Klimaændringernes konsekvenser for kommunens naturområder6)Klimaændringernes konsekvenser for kommunens skove7)Behovet for klimatilpasning af de kommunale veje8)Behovet for klimatilpasning af de kommunale stierEfter udvælgelsen af de 82 spørgsmål, er disse, på baggrund af deres relation til emnekatalogetsemner, blevet kategoriseret under de enkelte emner. Det resulterede i en fordeling på mellem 1 og19 spørgsmål per emne, se Tabel 10-1.Som det ses af tabellen, har emne 3.2 ikke fået tildelt nogen spørgsmål. Det skyldes, at de spørgs-mål der kunne kategoriseres under emne 3.2 af forskellige årsager ikke var egnet til analyse, herun-der blandt andet på grund af manglende besvarelse. Præsentation af resultater i kapitel 5 vil såledestage udgangspunkt i 11 emner.

Tabel 10-1. Antal af spørgsmål kategoriseret under de enkelte emner.Emner1.1 Kortlægning af truede og sårbare arealer samt udarbejdelse af Risikoanalyser2.1Klimatilpasningsstrategier og -planer2.2Klimarelaterede tilføjelser/ændringer i kommuneplanen2.3Klimarelaterede justeringer i andre planer3.1Ændringer i kommunens administrationspraksis og naturforvaltning3.2Budgetafsætninger til implementering af KTS og div. planer.3.3Igangsættelse af tekniske løsninger/anlægsarbejde4.1Behov for viden og værktøjer4.2Dialog/netværker/samarbejder4.3Initiativer der stimulerer borgere til aktiv indsats4.4Vidensintegration: Tilbagekommende processer, egne kompetencer, samspilmed andre politikområder, monitorering og justering4.5Barrierer og konflikter

Antal spørgsmål8151920181310114

Kategorisering og tolkning af kommunernes svarPå baggrund af de valgte spørgsmål, er kommunernes svar efterfølgende gennemgået og opdelt i tresvar-kategorier; Ja, Nej og Andet. Spørgeskemaet som kommunerne har svaret på indeholder fleretyper af svar end de tre nævnte, men for at gøre præsentationen af kommunernes svar mere over-skuelig, er antallet af svar-kategorier reduceret til tre:Jaomfatter svar som;I høj grad, I nogen grad, I mindre gradsamt selvfølgelig svaretja.Der-udover er svarmulighedenUnder udarbejdelseogså taget med, da det er tolket som et ja (vedrø-rer kun et enkelt spørgsmål).Nejindeholder svar som;Nej, men planlægger (…), NejsamtSlet ikke.Andetomfatter svar som;Ved ikke, Ikke svaret, Ikke relevant, Andet og Nej, slet ikke.



Svar-typerne;Slet ikkeogNej, slet ikkeer ikke blevet tolket og kategoriseret ens på trods af, at deumiddelbart ligner hinanden. De er hhv. blevet kategoriseret som Nej og Andet. Forskellen i tolk-ning er baseret på konteksten, dvs. de øvrige typer af svar der indgik i spørgsmålet. Her erNej, sletikkeblevet tolket at have samme betydning som svaretIkke relevant(kategorien Andet), ogSletikkeer blevet tolket at have samme betydning som nej (kategorien Nej).

1009080706050403020100

Bilag 5: Figur over andel af spørgsmål indenfor de enkelte emner.

Andelen af spørgsmål, inden for de enkelte emner, kommunerne har svaret Ja, Nej ogAndet tilProcent

1,12.12,22,33.13,34,14,24.34,44.5Igangsættelse af tekniskeløsninger/anlægsarbejdeBehov for viden og værktøjerDialog/netværker/samarbejderInitiativer der stimulererborgere til aktiv indsatsVidensintegrationBarrierer og konflikterÆndringer i kommunensadministrationspraksis ognaturforvaltningAndet i %Klimarelaterede justeringer iandre planerJA i %NEJ i %Klimarelateredetilføjelser/ændringer ikommuneplanenKlimatilpasningsstrategier og-planer

Figur 10-1. Andelen af spørgsmål inden for hvert af de 11 emner som kommunerne har svaret Ja, Nej ellerAndet til (kategoriserede svar).Kortlægning af truede ogsårbare arealer samtudarbejdelse af risikoanalyser

Bilag 6: Oversigt over besvarelser af hovedspørgsmål og fordelingen af svarTabel 10 2. Oversigt over de 21 udvalgte hovedspørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen og fordelingen af kategoriserede svar på Ja, Nej og Andet.Hovedemne 1: Kortlægning og analyser

Base

7373737373737373584

14 Har I undersøgt følgende i kommunen?

Spørgs-

målsnr.

Hovedspørgsmål

Underspørgsmål

Kyststrækninger der er truet af øget erosion

Arealer der er sårbare over for oversvømmelser fra

regn, grundvand og/eller kloak

Arealer der er sårbare over for oversvømmelser fra

havvand

Behovet for klimatilpasning i de kommunale bygninger

og institutioner?

Klimaændringernes konsekvenser for kommunens

naturområder

Klimaændringernes konsekvenser for kommunens

skove

Behovet for klimatilpasning af de kommunale veje

Behovet for klimatilpasning af de kommunale stier

Emne

1.1 i alt 1.1

JA

195438161681210173

NEJ

1415133528153427181

ANDET

404222229502736230

SUM

7373737373737373584

JA i %

26.074.052.121.921.911.016.413.7

29.6 NEJ i %

19.220.517.847.938.420.546.637.031.0

ANDET i %

54.85.530.130.139.768.537.049.339.4

SUM

I%

100100100100100100100100100

13 Er følgende kortlagt i kommunen?

Hovedemne 2: Strategier og planer

73

4 Har kommunen en egentlig klimatilpasnings-

strategi/plan, dvs. et særskilt dokument, der

beskriver mål, midler, indsatsområder og

midler for at håndtere klimaændringernes

konsekvenser?

2.1

3241073

43.8

56.20.0100

7373737373365737373

6 Indgår klimatilpasning i kommunens andre

strategier og planer?

Spildevandsplaner

Lokalplaner

Byudviklings-strategi

18 I hvilken grad har I i kommunen gjort følgende

for at mindske skaderne i forbindelse med

klimaændringerne fremover?

3 Indgår klimatilpasning i kommuneplanen?

6 Indgår klimatilpasning i kommunens andre

strategier og planer?

Kommuneplanens hovedstruktur

Rammeplaner

Vedtaget retningslinjer for placering og udformning

af nybyggeri og nye anlæg primært af hensyn til

klimaforandringer

Undladt at udlægge arealer til bebyggelse pga. risiko

for oversvømmelser

2.2 2.2 i alt

2.3

6148352325192605438

1216233620107101420

09151428663515

7373737373365737373

83.665.847.931.534.2

52.6

82.274.052.1

16.421.931.549.327.429.313.719.227.4

0.012.320.519.238.418.14.16.820.5

100100100100100100100100100

737373737373737373737373737373731387

6 Indgår klimatilpasning i kommunens andre

strategier og planer?

21

37 Har I indenfor de seneste tre år foretaget

nogle af følgende tiltag i kommunen?

Har I en beredskabsplan i kommunen for

følgende?

18 I hvilken grad har I i kommunen gjort følgende

for at mindske skaderne i forbindelse med

klimaændringerne fremover?

Vandfor-syningsplaner

Naturplaner

Vandstrategi

Friarealstrategi

Anbefalet eller krævet bestemte terrænhøjder eller

sokkelkoter i byggesager af hensyn til klimaændringer

Taget hensyn til klimaændringer i arealplanlæg-ningen

Stillet krav i lokalplaner eller lignende for at forebygge

problemer som følge af klimaændringer

Stillet krav om afledning af regnvand (LAR)

Oversvømmelse fra søer, åer og kloakker

Oversvømmelsefra havet

Hedebølger

Skovrejsningsplaner

Trafikstrategi

Jordbrugsstrategi

Sundhedsstrategi

Naturstrategi

2.3 2.3 i alt

21302019364145513625610116522536

37322625132114151925423630263136472

1511272924111471823252732413715379

737373737373737373737373737373731387

28.841.127.426.049.356.261.669.949.334.28.213.715.18.26.830.1

38.6

50.743.835.634.217.828.819.220.526.034.257.549.341.135.642.549.334.0

20.515.137.039.732.915.119.29.624.731.534.237.043.856.250.720.527.3

100100100100100100100100100100100100100100100100100

Hovedemne 3: Implementering73

I hvilken grad har I i kommunen gjort følgende

18 for at mindske skaderne i forbindelse med

klimaændringerne fremover?

34 Har kommunen inden for de seneste

tre år taget hensyn til klimaændringer i

naturforvaltningen?

Har I inden for de seneste tre år foretaget

nogle af følgende tiltag i kommunen?

Investeret i ombygning af splidevandssystemet

primært pga. Klimaforandringer

Etableret vådområder i kommunen

Kombineret sikring mod oversvømmelser med

etablering af grønne områder eller udnyttelse af

eksisterende grønne områder

Foretaget ændringer i vandindvindingsstrukturen

22 Hvordan har I ombygget spildevandssystemet

pga. klimaforandrin-ger de seneste tre år?

Nye regnvands-bassiner

Gennemført ændringer i kommunens administrations-

praksis

3.1

3114287342.519.238.4100

731467373737360

3.1 3.1 i alt

1748433021338

26402024351213

3058101917589

731467373737360

23.3

32.9

58.941.128.84.163.3

35.627.427.432.947.916.421.7

41.139.713.726.023.379.515.0

100100100100100100100

21

3.3

606060606060307373737373731180

Har kommunen inden for de seneste tre år

33 været involveret i kystbeskyttelsesprojekter

der inddrager hensyn til klimaændringer?

25 Tages der hensyn til klimaændringer i jeres

projekter med etablering af vådområder i

kommunen?

Har I inden for de seneste tre år gennemført

27 følgende tiltag i kommunen?

LAR

Separatkloakering

Nye større rør

Nye eller større pumper

Tiltag til at styre, hvor der kan komme oversvømmelser

Andet

3.3

3433301615618612741710343

1718213536455112527242219409

9999997563639453444428

606060606060307373737373731180

56.755.050.026.725.010.060.08.216.49.65.523.313.7

29.1

28.330.035.058.360.075.016.715.134.237.032.930.126.034.7

15.015.015.015.015.015.023.376.749.353.461.646.660.336.3

100100100100100100100100100100100100100100

Stormsikring

Klimatilpasning af kommunale bygninger eller

institutioner

Klimatilpasning af det kommunale vejnet

Klimatilpasning af det kommunale stisystem

Klimatilpasning af byer eller bydele

3.3 3.3 i alt

Hovedemne 4: Tværgående emner og initiativer73

I hvilken grad råder I over tilstrækkelig viden

og værktøjer i kommunen til at kunne tage

41 beslutninger om klimatilpasning (fx viden om

fremtidens klima eller værktøjer til risikovur-

dering)?

42 I hvilken grad mangler I viden om følgende i

forhold til fremtidens klima i kommunen?

Nedbør

Stormflods-højder

Vind

Temperatur

Havspejl

43 I hvilken grad mangler I viden om følgende i

kommunen?

Konsekvenser af klimaændringer for forskellige

sektorer

Konsekvenser af klimaændringer for lokalområder

Konkrete handlemuligheder for tilpasning i kommunen

I hvilken grad mangler I følgende værktøjer for

44 at kunne tage beslutninger om klimatilpasnin-

ger i kommunen?

Værktøjer til samfundsøkonomiske analyser

4.1

69137394.51.44.1100

676767676767676767

4.1

624957554964656558

21124121014

378862215

676767676767676767

92.573.185.182.173.195.597.097.086.6

3.016.43.06.017.91.50.01.56.0

4.510.411.911.99.03.03.01.57.5

100100100100100100100100100

67676787773737373733030303030515737373737373292

46 I hvilken grad oplever I følgende i kommunen?

48 I hvilken grad kender I portalen

klimatilpasning.dk?

21 Har I inden for de seneste tre år foretaget

nogle af følgende tiltag i kommunen?

39a

Hvordan har I inddraget borgerne i indsatsen

for klimatilpasning?

20a

38 Samarbejder I med andre kommuner om

klimatilpasning?

Har I inden for de seneste tre år gjort følgende

i kommunen?

Værktøjer til risikovurderinger

Beslutningsstøtteværktøjer

Værktøjer til kortlægning af områder der kan blive

oversvømmet

4.1 4.1 i alt

4.2

60535676238312249111816121211220186230243118103

3510562720237311113171718184119515111546

491598222817311111111144

6767678777373737373303030303051573

89.679.183.6

86.9

52.1

42.530.167.115.160.053.340.040.036.7

42.7

24.7

84.9

41.132.942.524.7

35.3

4.57.514.96.437.027.431.59.642.536.743.356.756.760.035.715.112.36.820.515.120.515.8

6.013.41.56.711.030.138.423.342.53.33.33.33.33.321.660.32.752.146.642.554.849.0

100100100100100100100100100100100100100100100100

Inddraget borgerne i indsatsen for klimatilpasning

Informeret borgere eller virksomheder om hvad de selv

kan gøre for at tilpasse sig fremtidens klima

Oplevet at borgere interesserer sig for klimaændringer

og muligheder for klimatilpasning

Inddraget erhvervslivet i indsatsen for klimatilpasning

Borgermøde

Kommunens hjemmeside

Høringer

Skriftligt materiale

Andet

Henvendt jer til borgerne i kommunen mhp. at få dem

til at udtræde af kloakfællesskabet for regnvand

4.2 4.2 i alt

4.3

4.4

100

Barrierer i den nuværende lovgivning for at kunne

klimatilpasse hensigtsmæssigt

Konflikter mellem kortsigtede gevinster og langsigtede

klimabetingede udfordringer ved beslutning om

arealanvendelse

Jurisdiske problemer ved ansvarsforhold ved

oversvømmelser

Problemer med erhvervelse af arealer ifm.

klimatilpasning

4.5 4.5 i alt

38343140143

73737373292

100100100100100

Bilag 7: De 73 kommuner der deltager i undersøgelsenTabel 10-3. De 73 kommuner som indgår i spørgeskemaundersøgelsen.REGIONNAVNHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenHovedstadenSjællandSjællandHovedstadenSjællandSjællandHovedstadenSjællandSjællandSjællandSjællandSjællandSjællandSjællandSjællandSjællandHovedstadenSyddanmarkSyddanmarkSyddanmarkSyddanmarkSyddanmarkSyddanmarkSyddanmarkSyddanmarkSyddanmarkSyddanmarkSyddanmarkKOMMUNENR101147151153155157159161165167169173175183185187190201217219223230240250253259260265269270326329330336340350370376390400430440450461479492530540550561573KOMMUNENAVNKøbenhavnFrederiksbergBallerupBrøndbyDragørGentofteGladsaxeGlostrupAlbertslundHvidovreHøje-TaastrupLyngby-TaarbækRødovreIshøjTårnbyVallensbækFuresøAllerødHelsingørHillerødHørsholmRudersdalEgedalFrederikssundGreveKøgeHalsnæsRoskildeSolrødGribskovKalundborgRingstedSlagelseStevnsSorøLejreNæstvedGuldborgsundVordingborgBornholmFaaborg-MidtfynKertemindeNyborgOdenseSvendborgÆrøBillundSønderborgTønderEsbjergVarde

SyddanmarkSyddanmarkMidtjyllandSyddanmarkSyddanmarkMidtjyllandMidtjyllandMidtjyllandMidtjyllandMidtjyllandMidtjyllandMidtjyllandMidtjyllandMidtjyllandMidtjyllandMidtjyllandMidtjyllandMidtjyllandMidtjyllandNordjyllandNordjyllandNordjylland

575607615621630657661665671707710727730746751756760766791810813851

VejenFredericiaHorsensKoldingVejleHerningHolstebroLemvigStruerNorddjursFavrskovOdderRandersSkanderborgÅrhusIkast-BrandeRingkøbing-SkjernHedenstedViborgBrønderslevFrederikshavnAalborg

FigurlisteFigur 3-1.Figur 4-1.Oversigt over projektets delelementer og deres sammenhæng.......................................9Et eksempel på planlægningshierarki fra Hedensted Kommune, hvorkommuneplanstrategien gav grundlaget for klimatilpasningsstrategien, derefterfølgende er indarbejdet i kommuneplanen. Illustration stillet til rådighedaf Niels Rauf, Hedensted Kommune.............................................................................16De 73 kommuner som indgår i spørgeskemaundersøgelsen.........................................24De 11 emner fra emnekataloget. Diagrammet viser: 1) Hvor mange kommuner,som har svaret ja til mindst ét af de spørgsmål, som et emne indeholder (grønne søjle)2) Hvormange af spørgsmålenekategoriseret under hvert emne, som kommunernehar svaret ja til (blå søjle) og 3) Hvor mange spørgsmål (1 til 19) hvert emneindeholder (de gule markeringer)..................................................................................25Kommuner som har svaret ja (grønne) til .....................................................................28De 73 kommuners svar for tre udvalgte spørgsmål kategoriseret under emne 1.1.......28Højdemodel af Dragør. Kort stillet til rådighed af Jørgen Jensen, Plan og Byg,Dragør Kommune. ........................................................................................................29Kommuner som har svaret ja (grønne) til det spørgsmål, som emne 2.1 omfatter.....30De 73 kommuners svar på spørgsmålet kategoriseret under emne 2.1.........................30Kommuner som har svaret ja (grønne) til .....................................................................31De 73 kommuners svar for tre udvalgte spørgsmål kategoriseret under emne 2.2.......31Kommuner som har svaret ja (grønne) til .....................................................................32De 73 kommuners svar for tre udvalgte spørgsmål kategoriseret under emne 2.3.......32Kommuner som har svaret ja (grønne) til mindst .........................................................34De 73 kommuners svar for de to spørgsmål kategoriseret under emne 3.1. .................34Kommuner som har svaret ja (grønne) til .....................................................................35De 73 kommuners svar for tre udvalgte spørgsmål kategoriseret under emne 3.3.......35Kommuner som har svaret ja (grønne) til .....................................................................37De 73 kommuners svar for tre udvalgte spørgsmål kategoriseret under emne 4.1.......37Kommuner som har svaret ja (grønne) til .....................................................................38De 73 kommuners svar for tre udvalgte spørgsmål kategoriseret under emne 4.2.......38Kommuner som har svaret ja (grønne) til det ...............................................................39De 73 kommuners svar på spørgsmålet kategoriseret under emne 4.3.........................39Kommuner som har svaret ja (grønne) til det ...............................................................40De 73 kommuners svar på spørgsmålet kategoriseret under emne 4.4.........................40Kommuner som har svaret ja (grønne) til .....................................................................41De 73 kommuners svar for tre udvalgte spørgsmål kategoriseret under emne 4.5.......41Eksempel på håndtering af usikkerhed: Hedensted kommune har modeleretoversvømmelser i forhold til to forskellige klimascenarier, nemlig A1 og A2.Illustration stillet til rådighed af Niels Rauff, Hedensted Kommune ...........................51Eksempel på idéskitse til brug for planlægningen i Hvidovre Kommune.Illustration stillet til rådighed af Carsten Raad Petersen, Hvidovre kommune.............59Klimaportaler på internettet er en måde man kan formidle viden omklimatilpasning på .........................................................................................................63Andelen af spørgsmål inden for hvert af de 11 emner som kommunerne har svaret Ja,Nej eller Andet til (kategoriserede svar). ......................................................................77

Figur 5-1.Figur 5-2.

Figur 5-3.Figur 5-4.Figur 5-5.Figur 5-6.Figur 5-7.Figur 5-8.Figur 5-9.Figur 5-10.Figur 5-11.Figur 5-12.Figur 5-13.Figur 5-14.Figur 5-15.Figur 5-16.Figur 5-17.Figur 5-18.Figur 5-19.Figur 5-20.Figur 5-21.Figur 5-22.Figur 5-23.Figur 5-24.Figur 5-25.Figur 6-1.

Figur 7-1.Figur 7-2:Figur 10-1.

TabellisteTabel 4-1.Tabel 10-1.Tabel 10-2.Tabel 10-3.Emnekataloget...............................................................................................................13Antal af spørgsmål kategoriseret under de enkelte emner. ...........................................76Oversigt over hovedspørgsmål og fordeling af svar. ....................................................78De 73 kommuner som indgår i spørgeskemaundersøgelsen.........................................82

ARBEJD SRAPPO RT

SKO V & L AN D SK A B

1 2 1 / 2 0 10

Klimatilpasning i de danske kommuner– et overblik

Skov & LandskabKøbenhavns UniversitetRolighedsvej 231958 Fredriksberg CTel. 3533 1500[email protected]www.sl.life.ku.dk

Nationalt center forforskning, uddannelse ogrådgivning i skovog skovprodukter,landskabsarkitektur oglandskabsforvaltning,byplanlægning og bydesign