Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 152
Offentligt
Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål C, stillet
af Per Clausen (EL) og samrådsspørgsmålene AN, AO og
AP, stillet af Steen Gade (SF)
Spørgsmål C:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer hun vil tagefor at forhindre, at tilledning af drænvand ødelægger re-sultatet af initiativer, andre borgere har gennemført som etled i naturgenopretning, som vi har set det i forbindelsemed Villerslev Mose?”Spørgsmål AN:
” Vil ministeren tage initiativ til at ændre lovgivningen -herunder vandløbsloven - så det klart fremgår, at al foru-rening gennem dræn bliver omfattet af "forureneren beta-ler - princippet"?”Spørgsmål AO:
” Hvordan har ministeren tænkt sig - som del af opfyldelseaf EU's vandrammedirektiv - at udforme krav og regelsæt,der renser drænvand, før det løber ud i vandløb, søer, mo-ser og engområder?”2
Spørgsmål AP:
”Vil ministeren sikre, at der skabes et lov- og administra-tionsgrundlag, der fremover utvetydigt fastslår, at det ikkeer lovligt at forurene anden mands ejendom og virksom-hed gennem dræn samt ændre lovgivningen, så tilførsel afnæringsstoffer, pesticider m.m. gennem drænrør til søer,moser og vandløb også bliver omfattet af "forureneren be-taler-princippet"?”Svar
Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.Der har i den senere tid været en del debat om, hvorvidtder skal fastsættes krav til kvaliteten af det drænvand, derkommer fra landbrugsarealer.
En debat der har sit udgangspunkt i en konkret sag fra Vil-lerslev Mose i Nordjylland, hvor en ejer af en lystfiskersøhar konstateret en pludselig opblomstring af vandplanter isøen. Vandplanterne har forringet mulighederne for at fi-ske i søen. Søens ejer mener, at de mange vandplanterskyldes, at søen får tilledt næringsrigt vand fra dræn somafvander de omkringliggende landbrugsarealer.
3
Den konkrete sag fra Villerslev Mose, kan jeg ikke kom-me nærmere ind på. Det håber jeg, at der er forståelse for.
Indledningsvis kan jeg oplyse, at Miljøministeriet define-rer en udledning af fosfor og kvælstof fra landbrugsarealervia drænvand, som en diffus udledning til vandmiljøet. Enudledning der normalt fordeler sig over mange små dræn,der hver især løber ud i fx et vandløb. Det vil sige, at ud-ledninger fra markdræn ikke defineres som punktkilder,som vi kender det fra andre virksomheder, hvor der er taleom en samlet udledning fra virksomheden til vandmiljøet.
Jeg kan i denne sammenhæng oplyse, at også DanmarksMiljøundersøgelser oplyser, at de også i deres arbejde be-tragter fosfor og kvælstofudledningen fra dræn som diffusforurening af næringsstoffer og altså ikke betragter drænsom punktkilder.
Med hensyn til at begrænse udledningen af næringsstoffertil vandmiljøet er landbruget underlagt en omfattende re-gulering efter såvel Miljøministeriets lovgivning som Fø-devareministeriets lovgivning. En regulering, der tagerudgangspunkt i tilførslen af næringsstoffer til jorden, altsåved kilden. Baggrunden herfor er, at der er en klar sam-
4
menhæng mellem mængden af næringsstoffer, der tilføresjordoverfladen, og udledningen af næringsstoffer tilvandmiljøet. En sammenhæng, der løbende er valideret iforbindelse med både overvågningen og evalueringen afvandmiljøplanerne.
Vi taler om en generel regulering, som er helt i overens-stemmelse med ”forureneren-betaler-princippet”, som ef-terlyses i spørgsmålene. Det er samtidig væsentligt at be-mærke, at den måde at regulere på, gør det muligt at op-retholde en effektiv kontrol og at føre et effektivt tilsyn.
Fødevareministeriets lovgivning sikrer den generelle regu-lering af, hvor meget gødning, der må tilføres til arealerne.Som udgangspunkt må der i dag kun gødes til et niveau,der er cirka 10 % under det økonomisk optimale. At derikke gødes over dette niveau skal fremgå af gødningsregn-skaberne, som landmændene hvert år indsender til Plante-direktoratet.
Fødevareministeriets regulering suppleres med Miljømini-steriets generelle regler for anvendelse og opbevaring afhusdyrgødning. Miljøministeriets regler indebærer bl.a.begrænsninger for, hvornår og hvordan husdyrgødning må
5
udbringes på markerne. De er dermed med til sikre, at deropnås bedst mulig udnyttelse af husdyrgødningen, og attabet af næringsstoffer begrænses mest muligt.
I forhold til vandmiljøet er det især de skærpede krav tilnitratudvaskningen og til fosforoverskuddet i visse områ-der, der er relevant. Dræningsforholdene på ejendommenhar i den forbindelse konkret betydning for, hvor megetfosfor der må tilføres arealerne med husdyrgødning – jostørre risiko, der er, for at der udledes fosfor til vandmiljø-et, jo mindre fosfor må der tilføres til jorden. Derfor skalder bl.a. oplyses om dræningsforhold, når en ejendom an-søger om miljøgodkendelse.
De skærpede krav i husdyrgodkendelsesloven er ligesomde generelle regler baseret på en erstatningsfri regulering,og de er, som antydet, en hel central del af Miljøministeri-ets regulering af landbruget.
Som det er fremgået, rummer lovgivningen i dag ikke reg-ler om krav til kvaliteten af det vand, der føres via drænfra landbrugsarealer. Reguleringen afspejler den viden, vihar i dag om, at vi får langt mere miljø for pengene ved atholde fast i princippet om at regulere ved kilden – dvs.
6
fortsat at regulere anvendelsen af de næringsstoffer, derudbringes på jorden.
Og denne regulering suppleres nu af det nye regimé, somvandplanerne udgør.
I vandplanerne tages der udgangspunkt i, hvad der konkretskal ske for at opnå god tilstand i vandmiljøet i de enkeltevandområder. Og vi sætter ind med indsatser for at nå denønskede tilstand.
Det vil sige, at indsatserne vurderes individuelt fra vand-område til vandområde. Fastsættelse af generelle krav tilkvaliteten af drænvandet fra landbrugsarealer, vil derforikke kunne tilgodese de individuelle krav, der skal til forat opnå målopfyldelse.
Med den viden vi har i dag, er det derfor min klare opfat-telse, at lovgivningen ikke skal ændres – jeg vil såledesfastholde, at man fortsat ikke skal regulere ved at fastsættekrav til indhold af næringsstoffer i drænvandet, der udle-des til vandmiljøet.
7
Det udelukker ikke, at der kan komme nye virkemidler påbanen - eksempelvis drænfiltre som de er gået i gang medat forske i på Aarhus Universitet. Drænfiltre er en ny tek-nologi, som vi må se på, når resultaterne foreligger.
Jeg vil her tilføje, at tilledning af drænvand i visse særligesituationer kan være omfattet af reglerne om beskyttedenaturtyper efter naturbeskyttelsesloven. Efter loven skalder søges om dispensation, før der kan foretages nydræ-ning eller andre tiltag, som ikke kan betragtes som almin-delig vedligeholdelse.
Der blev også spurgt til pesticider. Med hensyn til pestici-der er det korrekt, at de via drænvand kan ende i søer ogvandløb. Og det er selvfølgelig en ting, jeg tager megetalvorligt. I godkendelsesordningen for pesticider har vi daogså fokus på pesticiders effekt på plante- og dyrelivet ivandløb og søer. Spørgsmålet er, om koncentrationernekan nå op på et så højt niveau, at der kan være tale omuacceptable effekter. Hvis dette er tilfældet for visse an-vendelser, kan vi ikke godkende disse.
Derfor har jeg nu gennem Grøn Vækst taget initiativ til, atder gennemføres en systematisk kortlægning af pesticidbe-
8
lastningen gennem drænvand, for at sikre at krav til vand-kvaliteten kan overholdes, og for om nødvendigt at justeregodkendelsesordningen. Resultatet forventes i slutningenaf 2011.
Gennem Grøn Vækst sætter vi også ind for at beskyttevandmiljøet. Regeringen er i gang med at indføre en intel-ligent pesticidafgift, som sikrer, at de pesticider, der udgørden største belastning for miljø og sundhed, bliver belagtmed den højeste afgift.
Samtidig vil vi fremsætte et lovforslag om at indføredyrknings- og sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer,så vi sikrer bedre levevilkår for fisk og andre dyr og plan-ter i vores vandløb og søer.
Endelig vil jeg nævne, at vi sidste år skærpede reglerne forlandbrugets vaskepladser, så vaskevand med rester af pe-sticider ikke ender i vores grundvand eller vandløb og sø-er.Samlet set mener jeg derfor, at vi med den nuværende vi-den ikke skal indføre ny regulering i form af krav tildrænvandet.
