Notat om resultatet af Biodiversitetskonventionens 10. partskonference 18.-29. oktober 2010

i Nagoya, Japan.

Samlet vurdering af mødet.På COP 10 blev der vedtaget en samlet pakke i form af:1) Nagoya-protokollen om adgang til genetiske ressourcer og retfærdig og ligelig fordeling afudbyttet ved udnyttelse af dem,2) en strategisk plan med konkrete mål for den fremtidige globale indsats for biologisk mang-foldighed, og3) en beslutning om en væsentlig forøgelse af ressourcerne frem mod 2020 samt fastlæggelseaf konkrete mål herfor på COP 11 i 2012.På den baggrund betragtes COP 10 som et godt grundlag for den fremtidige indsats til beskyttelseaf verdens biologiske mangfoldighed.Et gennemgående tema på COP 10 var, at indsatsen for biologisk mangfoldighed ikke alene erbegrundet i en moralsk pligt til at beskytte vores naturarv, men også i, at forringelsen af vore øko-systemers tilstand har betydelige konsekvenser for den sociale og økonomiske udvikling. Som enpendant til Stern-rapporten om de økonomiske konsekvenser af klimaændringerne blev der offent-liggjort et studium, ”The Economics of Ecosystems and Biodiversity” (TEEB), iværksat af G8-landenes miljøministre om den betydelige økonomiske værdi af biologisk mangfoldighed og økosy-stemer og om omkostningerne ved ikke at gribe ind over for tilbagegangen af biologisk mangfoldig-hed.På den baggrund besluttede COP 10 at opfordre parterne til at anvende TEEB for at fremme inve-steringer i biodiversitet og økosystemtjenester og for at skabe ansvarliggørelse om biologisk mang-foldighed på højeste niveau.Nagoya-protokollen om adgang til genetiske ressourcer og udbyttedeling.Baggrunden for protokollen er ulandenes ønske om et sæt juridisk bindende regler til at forhindresåkaldt ”biopirateri” – det vil sige, at genetiske ressourcer fra ulandene hentes og udnyttes af for-skere og virksomheder i i-landene til udvikling af ny medicin, kosmetik, industrielle enzymer m.v.uden ulandenes samtykke og uden udbyttedeling. Det samme gælder i forhold til udnyttelse af ind-fødte folks traditionelle viden om f.eks. planters medicinske egenskaber. Uden sådanne regler sav-ner ulandene et væsentligt incitament til at beskytte deres biologiske mangfoldighed.Det slås fast i protokollen, at adgang til genetiske ressourcer kræver tilladelse fra oprindelseslan-det, og at der skal indgås en aftale med oprindelseslandet om deling af udbyttet ved at udnytte res-sourcerne. Det fremgår også, at landene skal sørge for, at indfødte folk får andel i udbytte, derstammer fra deres viden om dyrs og planters egenskaber. Landene skal træffe forholdsregler til atforhindre, at borgere og virksomheder indfører og udnytter genetiske ressourcer fra andre lande

uden tilladelse fra de pågældende lande eller - i tilfælde af udnyttelse af traditionel viden – de ind-fødte samfund.Som en af EU’s varmeste fortalere for protokollen var Danmark medvirkende til at skubbe det sam-lede EU mod den større imødekommenhed overfor ulandenes synspunkter, som var nødvendig for,at protokollen kunne vedtages.Strategisk planDen strategiske plan er køreplanen for de næste 10 års globale indsats. Det overordnede mål er atstandse nedgangen i biologisk mangfoldighed for at sikre, at økosystemerne i 2020 er levedygtigeog i stand til fortsat at levere de ydelser, der sikrer variationen af liv og bidrager til velfærd og fattig-domsbekæmpelse.Planen indeholder 20 delmål, hvoraf langt de fleste har 2020 som målstreg. Målsætningerne omfat-ter bl.a.----------nedbringelse af tabet af naturtyper herunder skove til mindst det halve og – hvor muligt – tilnul,udlæg af mindst 17% af Jordens landområder og 10% af havområderne til beskyttede om-råder,inkorporering af værdien af biologisk mangfoldighed i nationale og lokale udviklings- og fat-tigdomsbekæmpelsesstrategier samt nationale regnskaber,afskaffelse af økonomiske incitamenter til skade for biologisk mangfoldighed og indførelseaf gavnlige økonomiske incitamenter,bæredygtig forvaltning af fisk og havvegetation for at forhindre overudnyttelse samt genop-retningsplaner for nedfiskede fiskebestande,bæredygtig forvaltning af arealer med landbrug, skovbrug og akvakultur, så beskyttelse afbiologisk mangfoldighed sikres,forbedring af truede arters bevaringsstatus,sikring og genopretning af vitale økosystemer, især vand, som bidrager til sundhed og vel-færd,forbedring af økosystemernes robusthed i forhold til tilpasning til klimaændringer og somkulstoflagre gennem genopretning af mindst 15% ødelagte økosystemer,beskyttelse af koralrev og andre sårbare økosystemer, der påvirkes af klimaændringer (skalvære gennemført allerede i 2015).

RessourcemobiliseringCOP 10 besluttede en målsætning om at forøge ressourcerne til biodiversitet væsentligt frem mod2020 og samtidig etablere en proces, der i de kommende to år skal skaffe bedre overblik over res-sourcebehovet fra alle kilder. På baggrund heraf skal COP11 i 2012 fastlægge mere konkrete mål.Andre beslutningerBlandt de øvrige over 40 beslutninger vedtog COP 10 en beslutning, der tilskynder til erfaringsud-veksling om midler til at bekæmpe ulovlig tømmerhugst og relateret handel, og som opfordrer til enmere udbredt og gensidigt støttende anvendelse af sådanne midler. Parterne besluttede også atopfordre til en øget anvendelse af offentlige indkøbspolitikker, der stiller krav om bæredygtigt pro-ducerede varer, herunder i forhold til biologisk mangfoldighed. Desuden blev det besluttet, at derinden næste partskonference skal udarbejdes et oplæg til sikring af biologisk mangfoldighed vedklimatiltag i forhold til skove.